Projekt: Flere rummelige virksomheder
I dette pilotprojekt er der gennemført en indsats for at finde og mobilisere flere rummelige virksomheder i et afgrænset område og inden for en begrænset periode.
Projektperiode: De to sidste kvartaler af 2015 samt de to første kvartaler af 2016.
Mål og målgruppe
Flere virksomheder skal forstå og handle i forhold til de forretningsmæssige, samfundsøkonomiske og arbejdspladskulturelle potentialer i at tage et socialt ansvar i form af indslusning af udsatte. Konkret handler det om, at flere virksomheder, ikke mindst i det private erhvervsliv, åbner dørene for ustøttet eller støttet beskæftigelse fx virksomhedspraktik og løntilskud.
Pilotprojektet har konkret resulteret i flere rummelige virksomheder som medlem af VirksomhedsnetværkCabi efter afholdte arrangementer og formidling. Flere af pilotprojektets resultater er allerede under implementering i øvrige aktiviteter.
Samarbejdspartnere
Cabi har samarbejdet med Dansk Erhverv på nationalt plan, hvilket har sikret adgang og troværdighed i forhold til virksomhedsmålgruppen. Sammen med Dansk Erhverv er der udviklet og afholdt en række arrangementer, med konkret værdi for deltagere.
På alle arrangementer har der været indhold om:
- vigtigheden af et rummeligt arbejdsmarked
- konkret faglig CSR-vinkling som fx sygefravær, stress, indslusning og rekruttering
- medlemskab af VirksomhedsnetværkCabi
- en case fra en virksomhed.
Dertil relevant lokalt indhold fra jobcenter og fra Dansk Erhverv.
Arrangementer i samarbejde med Dansk Erhverv
- Fasthold sygemeldte medarbejdere, afholdt i Fredericia den 11. februar 2016
- Hvordan integreres flygtninge i virksomheden, afholdt i Aarhus den 30. marts 2016
- Alternative veje til rekruttering, afholdt i Købenavn den 8. april 2016
- Fasthold sygemeldte medarbejdere, afholdt i København den 10. maj 2016
Finansiering
Projektet er finansieret via midler fra Resultatkontrakt 2015 mellem Cabi og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).
Marianne Lyngberg Nilsson
Kommunikations- og marketingstrategi I Hjælper virksomheder med socialt ansvar I S´et i ESG | Dokumentation af sociale indsatser