- Forside
- Brug Cabi
- Cabis publikationer
- Udsatte ledige og digitale arbejdsplatforme
Udsatte ledige og digitale arbejdsplatforme – Potentialer og barrierer for beskæftigelse
Deleøkonomien og herunder digitale arbejdsplatforme er et felt i udvikling. Men kan platformsarbejde være et springbræt til beskæftigelse for udsatte ledige?
Der findes mange perspektiver på, hvordan arbejdsplatforme, der formidler arbejdskraft og services via digitale platforme, kan bidrage til beskæftigelsen. Interessen skyldes bl.a., at digitale arbejdsplatforme rummer et set up og en opgavestruktur, der kan have et potentiale i forhold til at få udsatte personer ind på arbejdsmarkedet.
I dette notat afdækkes potentialer, barrierer og erfaringer i forhold til at bruge digitale arbejdsplatforme som redskab til at bringe ledige med udfordringer udover ledighed i hel eller delvis selvforsørgelse.
Notatet er lavet for Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål i sidste halvdel af 2021.
Formålet med notatet er at levere inspiration og baggrundsviden til relevante myndigheder, organisationer og andre interessenter, der beskæftiger sig med deleøkonomi/platformsarbejde og beskæftigelse af udsatte personer på arbejdsmarkedet.
PUBLIKATION
Cabis publikationer
Få en samlet oversigt over Cabis udgivelser om det rummelige arbejdsmarked. Se Cabis publikationer