- Forside
- Brug Cabi
- Faglig Go' Morgen
- Bliv klar til dialogen med virksomheder om S’et i ESG
Bliv klar til dialogen med virksomheder om S’et i ESG
Fra årets start har de allerstørste virksomheder arbejdet med data på ESG og deres sociale bæredygtighed. Indirekte rammer kravene også de små og mellemstore virksomheder. Det giver jobcentre en gylden mulighed for at styrke virksomhedssamarbejdet og bidrage med data på S’et i ESG. Efter dette webinar ved du hvordan.
Bliv fagligt klædt på fra morgenstunden
Som virksomhedskonsulent i jobcentret kan du blive en meget attraktiv samarbejdspartner, da du kan hjælpe virksomheder med at beskrive og finde data inden for social bæredygtighed (en del af S’et i ESG).
Når virksomheder i din kommune yder en stor social indsats, står de også stærkt på markedet, da S´et i ESG tæller positivt med. Det gælder fx når virksomhederne skal imødekomme stigende bæredygtighedskrav fra kunder, investorer, finansielle partnere, medarbejdere m.m.
Meld dig til og få viden om, hvordan du som virksomheds- eller jobkonsulent mere specifikt kan bruge ESG i din dialog med jeres virksomheder, og hvordan du kan bidrage.
Efter webinaret har du:
- Indblik i de nye rammevilkår og de mange begreber og standarder inden for CSRD og ESG
- Viden om, hvilke data dit jobcenter har, som kan understøtte virksomheders dokumentation
- Overblik over datamuligheder inklusiv en skabelon til dit arbejde
med eksempler på data på S'et i ESG.
Program:
Webinaret varer en time. Vi starter kl. 8.15 med maksimalt 30 deltagere for at skabe god mulighed for spørgsmål fra egen praksis.
Tidspunkt:
21. november 2024, kl. 8.15 - 9.15
Frist for tilmelding:
20. november 2024
Pris:
500 kr. (inkl. moms) Prisen er pr. deltager
Oplægsholder:
Carsten Lunden, seniorkonsulent i Cabi.
Webinaret henvender sig til:
Virksomhedskonsulenter og jobkonsulenter, der har den direkte dialog med virksomheder samt ledere i den virksomhedsvendte indsats i jobcentret.