Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Brug Cabi
  3. Kurser til a-kasser og fagforeninger
  4. De handicapkompenserende ordninger

De handicapkompenserende ordninger

KURSUSTYPE - SKRÆDDERSYES EFTER BEHOV

Kan du spotte, om et medlem kan få støtte til job via de handicapkompenserende ordninger? Med Cabis kursus i de handicapkompenserende ordninger får du redskaber til at kunne se fordelene og bruge ordningen i praksis. 

Trods høj beskæftigelse er der fortsat personer, der er ledige. En del har mange afbrudte forløb eller ansættelser bag sig. Der er også en gruppe, som er i beskæftigelse, men som hænger i med neglene for at blive i sit job, og som har brug for en fastholdelsesindsats.

Erfaringsmæssigt har en større gruppe af medlemmer, der kæmper med disse udfordringer, erkendte eller uerkendte kognitive handicap eller psykiske funktionsnedsættelser.

Udfordringen er imidlertid, at ordningerne stort set ikke bruges til denne målgruppe, og kun i et meget begrænset omfang benyttes ved en jobetablering og fastholdelse.

Kursusindhold

Kurset tilbyder en grundig gennemgang af Lov om kompensation til handicappede i erhverv, herunder reglerne for personlig assistance, fortrinsadgang, isbryderordningen samt hjælpemidler og arbejdspladsindretning.

Dertil laver vi en afstikker og besøger mentorordningen, så det bliver tydeligt, hvor de to ordninger adskiller sig, og hvor de har deres styrker.

Vi gennemgår hver ordning i dybden med relevante cases, som understøtter hvordan du i din praksis kan bruge ordningerne. Vi kommer endvidere omkring, hvordan ordningerne kan spille sammen, så det pågældende medlem understøttes bedst muligt.

Herudover gennemgår vi konkrete redskaber til at spotte, om et medlem har en kognitiv funktionsnedsættelse, fordi vi ved, at ordningerne med fordel kan styrkes i brugen ved lige netop disse medlemmer.

Efter kurset er du helt kørende i relation til lovgivningen for de handicapkompenserende ordninger og klar til at bruge dem i praksis.

Du vil få: 

  • Viden om handicapkompenserende ordninger
  • Viden om, hvordan du taler med medlemmet om en evt. uafdækket funktionsnedsættelse
  • Indblik i konkrete sager, hvor ordningen er bragt i anvendelse.

Kurset henvender sig til:

Medarbejdere i a-kasser og i fagforeninger.

Praktisk

Pris:

Vi tilbyder at skræddersy kurset til din afdeling, team eller arbejdsplads. Prisen vil derfor variere. 

Kontakt seniorkonsulent Anne Brændbyge på aby@cabiweb.dk / tlf: 2063 3578

Underviser:

Anne Brændbyge, seniorkonsulent i Cabi

Sted:

Hos jer eller ved Cabi, Åboulevarden 70, 3., 8000 Aarhus C.

Ønsker du at høre mere eller booke kurset til din afdeling

Ella Petersen

Samarbejde mellem jobcentre og virksomheder | Socialt ansvar og ESG | Internt samarbejde | Virksomhedsforståelse | Strategi | Forandringsledelse
Tilgå Ella Petersen på LinkedIn

Se vores kurser henvendt til a-kasser og fagforeninger

Cabi har i mange år hjulpet med implementering af nye processer og love/regler på arbejdsmarkedet. Vi stiller vores store viden om arbejdsmarkedet og beskæftigelsesindsatser til rådighed for a-kasser og fagforeninger i en række kursustilbud. Se vores kurser