Case: Personlig assistance til stressramt mand i 60'erne

En mand i starten af 60’erne har for få år siden været sygemeldt i en længere periode grundet arbejdsrelateret stress. Dengang arbejdede han som chauffør med et ugentligt timeantal på 70-80 timer. Efter raskmelding har han haft flere forskellige arbejdsforhold, men det er tydeligt for arbejdsgiverne, at han har massive udfordringer, og han opsiges ret hurtigt.

Manden har efterfølgende været ansat som afløser i en transportvirksomhed i en ferieperiode, men melder sig ledig på ny derefter. Den pågældende arbejdsgiver vil imidlertid gerne ansætte borgeren på sigt, men oplyser, at der er udfordringer ved at skulle fastansætte ham. Borgeren er på dette tidspunkt på A-dagpenge.

Identifikation af den kognitive funktionsnedsættelse:

Der er ikke indhentet nye lægelige akter. Man har brugt de lægelige akter i forbindelse med sygedagpenge-sagen for år tilbage, og skånehensyn samt funktionsnedsættelsen er beskrevet fyldestgørende i de akter. Det er det samme billede, der fortsat gør sig gældende. Dette er bekræftet i de efterfølgende ansættelsesforhold.

Vurdering af sagen:

Sagen er gået direkte til handicapnøglepersonen fra virksomheden. Arbejdsgiveren oplever, at borgeren har hukommelsesbesvær og koncentrationsbesvær. Han er dertil let stressbar. Han har svært ved at huske sin rute, og han har svært ved at håndtere ændringer i ruten, som nærmest sker hver dag. Arbejdsgiveren har derfor brugt ½-1 time hver dag til support.

Borgeren har brug for støtte til at kunne finde ud af sin rute og til at håndtere, hvis der sker ændringer undervejs på ruten.

Afgørelsen:

Der er først givet 11 timers personlig assistance til en 20 timers ansættelse. Der var tale om 1:1 støtte, hvor de atypisk var to på borgerens rute, hvor man normalt kun er en.

Der er brug for støtte til struktur og sparring. Det blev aftalt, at de tog sagen op igen efter tre måneder, for der at kunne vurdere, om borgeren har brug for samme mængde støtte.

Efter de tre måneder, var han tryg ved sin rute. Derfor kunne han selv køre den. Nu er der behov for daglig intro til dagens opgaver og løbende håndholdt indsats i pressede situationer.

Borgeren var først i ordinær ansættelse 20 timer om ugen med mulighed for øgning i tid. Han modtog supplerende dagpenge. Nu er han på 37 timer med seks timers personlig assistence om ugen.