Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Caseoversigt
  3. Fritidsjob i Normal

Sådan arbejder de med fritidsjob i Normal

Hos butikskæden Normal vil de gerne tage de unge mennesker seriøst, når de ansætter dem. Derfor har de blandt andet udviklet en særlig introduktionsapp til ungarbejdere. Og det lønner sig, kan de se på fastholdelsen i butikken i Viborg Storcenter.

CASE

Virksomhed: Normal, Viborg Storcenter
Branche: Detailhandel
Størrelse: 20 ansatte (11 under 18 år)
Geografi: Viborg
Mere inspiration: Følg Normal på LinkedIn eller læs mere på deres hjemmeside

Normal logo

Hos Normal i Viborg Storcenter er det ikke unormalt at støde på en ungarbejder i færd med at fylde hylderne op med varer. I butikken har de nemlig både ansat fritidsjobbere, der kommer efter skoletid og unge, der er i gang med et sabatår eller har brug for noget at lave, inden de skal starte på en ungdomsuddannelse.

Rekrutteringen er et samarbejde

Rekrutteringen af de unge medarbejdere sker fra forskellige kanter. Der er dels mund-til-mund metoden, som er den mest udbredte. Og selv om ansøgningerne skal sendes digitalt, fortæller butikschefen, at det er en fordel, når de unge kigger forbi i forbindelse med ansøgningen og viser deres ansigt. Det gør det klart lettere at tage stilling.

Et tæt samarbejde med kommunen bidrager også til en god rekrutteringsproces. Når der er ledige job, sendes opslaget også til fritidsjobkonsulenten i Viborg Kommune. For Normal har det resulteret i, at de får flere ansøgninger, men samarbejdet betyder også, der er nogen, der kan hjælpe, hvis der er unge, der har større udfordringer.

Unge, der har brug for ekstra opmærksomhed

Normalbutikken i Viborg har haft flere unge medarbejdere med brug for lidt ekstra opmærksomhed. Fx havde de medarbejder, som på et tidspunkt brød sammen. Her hjalp kommunen med den rette støtte og tiltag. Butikschefen spillede alligevel en vigtig rolle, da den unge ikke havde tætte relationer at tale med.

Medarbejderen oplevede arbejdet som et frirum og fik venner blandt kollegerne. Jobbet og samarbejdet med kommunen var her afgørende for, at medarbejderen fik et stabilt liv med egen lejlighed og arbejde.

Tidligere fritidsjobbere har i dag ansvaret

De medarbejdere, der i dag udgør grundstammen af ansatte i butikken, er tidligere fritidsjobbere.

De tiltag, som butikken gør for at sikre en effektiv rekruttering, en tryg onboarding og en god trivsel, kan altså direkte aflæses i graden af fastholdelse. Selv butikkens souschef er tidligere fritidsjobber, elev og salgsassistent.

For mig er det vigtigt, vi inddrager de unge i de forskellige arbejdsopgaver. Jo mere tillid, de har, jo mere vil de også give. Vi skal være fleksible og hjælpe dem af med en vagt, hvis der er brug for det (...) De skal selvfølgelig prioritere skole, men skal også prioritere arbejdet. For det er noget, de har valgt selv. Et fritidsjob kan klæde dem på til livet.

Mette Kristine Nielsen, butikschef.

Særlige tiltag for at højne trivsel og fastholdelse af unge medarbejdere

Hos Normal i Viborg Storcenter lægger de især vægt på to tiltag, som spiller en afgørende rolle for de unge ansattes trivsel og mod på at blive i jobbet i længere tid.

Forældrekontakt

To gange om året afholder butikken personalesalg, hvor også forældrene får adgang til rabatter. Det er en god måde at møde forældrene på, og de får sat ansigt på butikschef og øvrige kollegaer.

Forældrene får sat ansigt på, hvem jeg er. Det er godt, også når der bliver snakket derhjemme. Og så kan vi hilse på dem, når de handler. De bliver på den måde også nogle gode kunder og en del af fællesskabet.

- Mette Kristine Nielsen, butikschef. 

Introduktionsapp

Normal har udviklet en app med introduktionsprogram og beskrivelse af de enkelte opgaver. Der er forskellige ting, nye medarbejder skal igennem, blandt andet ift. håndtering af håndkøbsmedicin.

Nye fritidsjobbere bliver oplært af andre fritidsjobbere med støtte fra appen.

Butikschefen tager også skæve vagter for at lære alle sine ungarbejdere at kende.

Opfølgning

Butikschefen er med til opfølgende samtaler, der er struktureret omkring en tjekliste.

Butikken følger op på lukkevagter, hvis der er ting, de ikke har nået.

Her bliver medarbejderne spurgt ind til, hvad grunden er, fremfor at få kritik. Er der fx sket nogle uforudsete ting?

Viden og værktøjer til at tage unge ind i virksomheden

Ansæt unge: Sådan kommer du i gang

Unge uden job eller uddannelse er en stor samfundsudfordring. Samtidig kan en ung medarbejder skabe stor værdi for din virksomhed. Måske får du ansat din fremtidige lærling eller en ny og loyal medarbejder.

Muligheder for at tage unge ind i virksomheden

Tips til at lede unge medarbejdere

De fleste unge medarbejdere er uerfarne, og for nogens vedkommende er det første gang, de er på en arbejdsplads. Det stiller særlige krav til ledelse.

Få gode tips

Sådan tager du godt imod fritidsjobbere

Vær nysgerrig og lær din nye medarbejder at kende. Det er det vigtigste at have på plads, når du som virksomhed skal tage imod en ung fritidsjobber.

Tjekliste til onboarding af fritidsjobbere

SPØRG CABI

Har du spørgsmål?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven

Jesper Rahbæk Pedersen

Ungeindsatsen | Evaluering | Projektudvikling | Virksomhedssamarbejde I Unge medarbejderes trivsel
Tilgå Jesper Rahbæk Pedersen på LinkedIn