Case: Håndværker med varig hjerneskade efter blodprop

Han har været der de sidste 15 år, er værkfører med en stor arbejdsidentitet. Ofte arbejder han 65 timer om ugen, og samtidig er det også ham der tager initiativer og arrangerer sociale aktiviteter med kollegerne – f.eks. bowler de indimellem og spiller firmafodbold.

Følger efter blodproppen

Det viser sig forholdsvis hurtigt, at blodproppen har forårsaget varige hjerneskader – særligt af kognitiv karakter. Han får derfor intensiv genoptræning på et specialiseret center. Han har en lettere Afasi, hvor han har svært ved at finde ord og tale sammenhængende. Han har ligeledes problemer med hukommelsen, er grådlabil og har svært ved at acceptere sin situation – at han ikke længere er den kompetente mand, der kan klare det hele. 

Første spæde afklaring på hidtidig virksomhed

Omkring sommer 2012 tager jobcentret initiativ til en samtale med ham, hvor han dels møder jobcentrets fastholdelseskonsulent og hvor hans sagsbehandler fra sygedagpengeteamet samt hans kontaktperson fra genoptræningscentret også er til stede.

På mødet bliver de enige om at tage kontakt til værkstedet for at finde ud af, om han kan komme i praktik med henblik på helt konkret at finde ud af, hvad han kan og ikke kan. Maskinværkstedet vil gerne samarbejde, og de laver en skriftlig aftale om et forløb med få timer dagligt, samtidig med at han fortsætter sin genoptræning – ikke en egentlig afklaring men et første skridt for at komme i gang..

Først i august starter han så på sin gamle arbejdsplads. Men det er svært for ham, da han ikke kan ret mange af de ting, han kunne før. Han deltager i produktionen ved maskinerne men laver fejl – han forstår ikke længere at indstille maskinerne, han mister overblik og kan ikke huske simple arbejdsgange. Samtidig har han kun lidt erkendelse af, hvor galt det egentlig er.  

Opfølgning

Midt september holder de et opfølgningsmøde ude på virksomheden sammen med fastholdelseskonsulenten. Arbejdsgiveren fortæller, at der nu er sket en lille fremgang. Han er nu i stand til at betjene en af de simpleste maskiner uden at lave fejl, og han kan arbejde tre timer om dagen, men ikke skifte arbejdsfunktion i løbet af de tre timer. Håndværkeren oplever også selv, at det går bedre, og at han er blevet lidt bedre til at forstå sin nuværende situation. Han passer stadig sin genoptræning på centret.

To måneder efter følger fastholdelseskonsulenten op igen, og på det tidspunkt er der hverken en forbedring eller forværring – situationen er status quo. Derfor aftaler de, at han skal videre i et forløb på et center, hvor de er specialister i at afklare arbejdsevne for personer med hjerneskader.

Afklaring på hjerneskadecenter

Sidst på året starter han så forløbet på hjerneskadecentret. Efter fire måneders forløb iværksætter de en egentlig arbejdsprøvning på hans hidtidige virksomhed. Han starter ud med tre timer om dagen, fire dage om ugen således, at han har onsdag som hviledag.

Der følges tæt op fra hjerneskadecentret, og det der afprøves, ændres og justeres bliver løbende aftalt på skrift. Efter fire måneder, hvor han stadig ikke har kunnet klare at gå op i tid, konkluderes det, at han kan arbejde 12 timer om ugen med simple, grundigt indlærte funktioner. Herfra forberedes indstilling til rehabiliteringsteamet.

Fastholdelsesfleksjob efter undtagelsesreglen

I eftersommeren har fastholdelseskonsulenten en samtale med håndværkeren og arbejdsgiveren med henblik på at afklare, om de kan tilbyde ham et fleksjob på 12 timer om ugen, hvis han bliver godkendt til det. Det er værkstedet parat til, da de i forløbet har kunnet afprøve, hvilke funktioner han varetager med god kvalitet, og da de har opgaver af den art, som svarer til den arbejdsindsats, han kan levere.

Han får bevilget fleksjobbet efter § 70 b stk. 3 – undtagelsesbestemmelsen pga. akut opstået sygdom. Hans effektive arbejdsindsats er 12 timer om ugen, men ofte er han der lidt længere, da han holder af at snakke med kollegerne og igen er begyndt at tage sociale initiativer.