Herunder kan du læse mere om mentor, forløb og progression:
Hvem var mentor?
Mentor var en moden mand med både en pædagogisk uddannelse og en NPL Kommunikationsuddannelse. Dertil har han erfaringer fra både undervisningssektoren, all-round, privat erhverv, afklaringsforløb og, de senere år, som mentor for borgere med multible problemstillinger
Mål med mentorordningen
Målet med mentorordningen var, at mentor skulle støtte mentee i at få startet op på en uddannelse, fastholde ham og støtte ham i at søge og opnå en læreplads.
Forløbet
Mentee var fra begyndelsen af samarbejdet meget åben om sine personlige problemstillinger.
Han kom hurtigt i gang med en uddannelse, men havde massivt brug for mentorstøtte fx til at tackle transport til og fra uddannelsen, som kunne udløse angst.
Ligeledes skulle mentee og mentor sideløbende arbejde med, hvordan mentee kunne indgå i uddannelsen på en god måde. Han oplevede ofte irritation eller vrede i sit forhold til andre.
Mentor måtte arbejde med denne kritiske indstilling til omverdenen, og hvilke muligheder han havde for at etablere nye måder til at forstå disse situationer på. Mentee viste selv stor vilje til at ændre adfærd og lære at kommunikere mere hensigtsmæssigt.
Progression
Mentor og mentee arbejdede med:
- mentees adfærd og tackling af sin nye hverdag
- udfordringer, som uddannelsen hen ad vejen bød på
- struktur og fx opgaveskrivning - fagligt klarede han sig godt
- en vedvarende indsats i hverdagen
- coaching tæt op til eksamen, som han endte med at bestå.
Efterfølgende gjaldt det om at finde en læreplads. Mentor hjalp mentee med metoder til at søge, men mentee klarede selv at finde sin læreplads og få en uddannelseskontrakt.