Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Caseoversigt
  3. Mentor: Professionel mentor – fra kriminalitet til job

Case: Professionel mentor – fra kriminalitet til job

Læs her, hvordan en professionel mentor støttede en ung, tidligere straffet mand med indvandrerbaggrund til at komme i arbejde.

Baggrund

Mentee var en ung mand midt i 20'erne med indvandrerbaggrund. Han havde været i Danmark i syv år, og via sit netværk blandt kriminelle i boligområdet endte han selv i kriminalitet og fængsel.

Efter løsladelsen fik han støtte fra boligforeningens boligsociale indsats, men en flytning væk fra det kriminelle miljø betød samtidig, at både støtte og netværk forsvandt.

Mentorforløb

Jobcentret valgte at tilknytte en professionel mentor fra en privat organisation, der har til opgave at hjælpe tidligere straffede.

Målet med mentorordningen var, at mentee skulle have støtte i forhold til arbejde, netværk og økonomi.

I mentorforløbet arbejdede de bl.a. med at:

  • indsluse mentee i løntilskudsjob
  • få styr på økonomien 
  • holde mentee fra kriminalitet
  • løse misforståelser på arbejdspladsen
  • bevare job.

Økonomi

Mentorforløbet har indtil videre varet fem måneder, hvor mentor har brugt gennemsnitligt fem timer om ugen, hvoraf jobcenteret har betalt mentorstøtten i den første måned, hvor mentee var på kontanthjælp. Efterfølgende er mentorstøtten fortsat.

Udgift for jobcenter: 20 timer a 425 kr. = 8.500 kr. minus refusion = 4.250 kr.
Organisationens andel udregnes ikke særskilt, da mentor er ansat i organisationen og har opgaver ud over mentoropgaven.

Et skøn ligger på 40 timer á 425 kr. = 17.000 kr.

Resultat

Mentee blev ansat i job med løntilskud, men mistede det hurtigt. Ved mentors hjælp blev han ansat igen og er blevet i job efterfølgende.