Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Caseoversigt
  3. Mentor: Professionel mentor - undgå sygemelding

Case: Professionel mentor – undgå sygemelding

Læs her, hvordan et jobcenter brugte professionel mentor til at undgå, at en mand måtte sygemelde sig i forbindelse med familiemæssige udfordringer, som havde udløst stresssymptomer.

Baggrund

Manden, som var i slutningen af 30’erne, havde arbejdet indenfor handel og kontor i en årrække og været ansat i sit nuværende job i ca. fire år. Han havde familiemæssige problemer bl.a. et handicappet barn, der krævede, at familien havde kontakt til forskellige sektorer i sygehusvæsenet, og familien havde behov for stor grad af struktur og planlægning i hverdagen.

Manden havde i en længere periode oplevet stresssymptomer i form af manglende overskud, svingende humør og søvnproblemer. Han var i overhængende fare for at blive sygemeldt, hvis han ikke hurtig fik hjælp. Derfor tog arbejdsgiver og medarbejder kontakt til deres lokale jobcenter.

Mentorforløb

Fire dage efter henvendelsen valgte jobcentret at tilknytte en professionel mentor for at undgå en sygemelding. Målet med mentorordningen var at hjælpe manden med at håndtere sine udfordringer og problemstillinger på en mere hensigtsmæssig måde, så han igen ville få energi og overskud tilbage i sit liv.

Dette skulle medvirke til, at han fortsat ville kunne passe sit arbejde på fuld tid og undgå sygemelding.

Mentorforløbet bestod af

  • Individuelle samtaler i hjemmet en gang om ugen
  • Et par samtaler, hvor konen deltog
  • Opgaver mellem samtalerne
  • Jævnlige telefonsamtaler og mulighed for mobilkontakt døgnet rundt.

Mentor arbejdede med coaching-metoder og temaer som fx:

  • hvad er et vilkår, og hvad kan ændres
  • målsætning og struktur
  • hvad giver energi, og hvad tapper energi.

Mentorforløbet strakte sig over ti uger.

Økonomi

Mentorforløb fire timer om ugen i gennemsnit over ti uger.

Resultat

Mentee sygemeldte sig ikke én eneste dag under forløbet, og seks måneder efter mentorforløbet var afsluttet, havde han stadig ikke haft sygefravær.
Han holdt fortsat fast i de positive ændringer, som han havde påbegyndt under forløbet, og havde ikke længere stresssymptomer.

Herunder kan du læse mere om mentor, forløb og progression:

Hvem var mentor?

Mentor var socialfagligt uddannet, certificeret coach og havde de seneste ni år arbejdet som anden aktør indenfor det sociale område og bl.a. specialiseret sig i eksterne mentorforløb til sygemeldte.

Mål med mentorordningen

Mentee havde i høj grad behov for hjælp til at håndtere sin egen og familiens situation. Han ønskede ikke at blive sygemeldt, men ville meget gerne have hjælp, så han kunne fortsætte med at arbejde.

Mentor og mentee skulle arbejde med:

  • hans måde at håndtere sin egen og familiens situation
  • målsætninger, planlægning, struktur, frygt
  • hvordan han kunne omsætte planer til konkret handling mv.

Da forløbet berørte meget personlige og private problemstillinger, blev det aftalt med jobcentret, at der ikke skulle være nogen form for tilbagemelding undervejs. I stedet skulle mentor give jobcentret besked, hvis han vurderede, at mentee havde behov for mere eller anden hjælp.

Forløbet

Mentorforløbet varede i alt ti uger, hvor de mødtes en gang om ugen hjemme hos mentee. De fleste møder var det kun de to, som talte sammen, men mentees kone var med et par gange efter ønske fra ham, og fordi det ville støtte godt op omkring de ting, de talte om.

Samtalerne bestod primært af et coaching-forløb, hvor omdrejningspunktet var, at mentee skulle blive mere bevidst omkring konsekvenserne af sine valg.

Det kunne fx være bevidstheden om, hvilken forskel det havde på hans tids- og energiforbrug, når han valgte at sætte målsætninger, planlægge dem og følge det op med handling frem for at lade tilfældigheder råde.

De arbejdede med bevidstheden om, hvad han kunne gøre noget ved, og hvad han ikke kunne gøre noget ved. Han havde brugt meget energi på at bekymre sig om de ting, han ikke havde indflydelse på eller kunne ændre på. Samtidig havde han en tendens til at nedprioritere de ting, som gav ham overskud og energi.

Fra gang til gang fik han opgaver af mentor, som han skulle arbejde videre med på egen hånd. Det kunne fx være at:

  • lægge mærke til sin indre dialog: var den positiv eller negativ
  • planlægge og prioritere aktiviteter, der giver energi.
Progression

Mentor tog bevidst udgangspunkt i nogle ændringer, som mentee hurtigt ville kunne mærke effekten af. Allerede efter to uger kunne han mærke, at det gik i den rigtige retning. Det bevirkede, at mentee blev endnu mere motiveret og arbejdede meget målrettet.

Efter otte ugers forløb havde de været hele vejen rundt om de problemstillinger, mentee havde brug for at arbejde med. Han havde på denne korte periode lavet mange store og små justeringer i sit liv, som samlet set havde givet ham energien, overskuddet og humøret tilbage.

De sidste to uger af forløbet arbejdede de med, hvordan han også fremadrettet kunne holde fast i disse ændringer og løbende justere dem.

Læring

Det afgørende for mentee var at lære, at han selv havde indflydelse på rigtig mange ting, og at han selv besad evnen til at ændre det, han ville.

Og ikke alene havde det en positiv effekt på ham, men hele familien fik en mærkbar bedre hverdag.