Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Caseoversigt
  3. Mentor: Social mentor- psykiatrisk lidelse

Case: Social mentor- psykiatrisk lidelse

Læs her, hvordan man kan bruge en social mentor i jobcentret til at få en ung mand med psykiatrisk lidelse og misbrug tilbage på uddannelsessporet.

Baggrund

Mentee er en ung mand på 25 år, som havde droppet sin læreplads, da han havde svært ved jargonen på arbejdspladsen. Mentee har en psykiatrisk lidelse og et hashmisbrug. Hans temperament har givet ham en dom for vold og også kostet ham forholdet til kæresten.

Mentorforløb

Mentee blev tilknyttet en social mentor, som var ansat i jobcentret. Efter, at de sammen havde dannet sig et overblik, blev de enige om, at de skulle have:

  • styr på boligsituationen
  • kontakt til distriktspsykiatrien
  • kontakt til rusmiddelcenter
  • samarbejde med støtte-kontaktperson
  • udarbejdet en plan for job eller uddannelse
  • skabt et netværk.

Økonomi

Mentorforløbet varede tre måneder.

Resultat

Mentee fik:

  • kontakt til rusmiddelcenter, hvor han kom i behandling 
  • anvist bolig
  • kontakt til distrikspsykiatrien 
  • praktikplads og en uddannelsesplan.

Herunder kan du læse mere om mentor, forløb og progression:

Hvem var mentor?

Mentor var en kvinde, som var professionel mentor og fastansat i jobcentret som social mentor.

Mål med mentorordningen

Målet var at få lavet en prioriteret plan for fremtiden, som omfattede uddannelse, beskæftigelse og behandling.

Forløbet

Da mentor mødte mentee første gang, var han:

  • uden uddannelse
  • i risiko for at blive boligløs
  • psykisk syg med en lidelse, som der ikke var taget hånd om.

Mentor og mentee mødes fire gange indenfor den første uge, og mentee var opsat på at fortælle om og få løst alle sine problemer. 

Han var dog i starten urealistisk i forhold til at løse sine problemer og holdt også væsentlige informationer tilbage. Det tog mentor et par uger, før de sammen kunne finde hoved og hale i tingene.

Progression
  1. Mentees boligsituation var usikker, så han blev skrevet op i boligselskaber.
  2. Mentee havde en psykiatrisk lidelse og havde ikke styr på medicinering, og da han også har et hashmisbrug, tog mentor kontakt til distrikspsykiatri og rusmiddelcentret.
  3. Mentor kontaktede støtte-kontaktperson, som tidligere havde været tilknyttet mentee, og denne tog sig herefter af opfølgning i forhold til bolig og distriktspsykiatri.
  4. Mentor var med til de første samtaler i rusmiddelcentret.
  5. Mentee havde et spinkelt netværk. Hans mor og bror havde også psykiske lidelser, og faren var misbruger.
  6. Mentor tog mentee med i et netværkscenter for unge og deltog med mentee de første gange, hvorefter mentee selv tog derned.
Læring

Da mentee havde mange problemstillinger, var det nødvendigt at inddrage en støttekontaktperson til den del, som mentor skønnede lå udenfor det beskæftigelsesrettede.