Forside
Caseoversigt
Mentor: Social mentor - psykisk lidelse og misbrug

Case: Social mentor – psykisk lidelse og misbrug

Læs her, hvordan jobcentrets sociale mentor guidede ung pige til at komme i behandling og i gang med en uddannelse.

Baggrund

Mentee var en ung pige på 19 år, som havde meget lidt tro på sig selv og ikke mange tanker om fremtiden eller ønsker i den retning. Mentee havde afsonet en dom for vold og havde et weekendmisbrug af stoffer.

Hun gik ud af folkeskolen uden at have afsluttet niende klasse, havde haft en vanskelig opvækst og havde en ustabil boligsituation.

Mentorforløb

Mentee fik tilknyttet en mentor, som i første omgang skulle hjælpe hende i gang med en praktik. Herudover skulle mentee have støtte til at:

afklare fremtidsønsker
tro på sig selv og tage egne beslutninger
komme i behandling
finde en lejlighed
finde et job eller komme i gang med en uddannelse.

Økonomi

I alt 36,5 timer over fire måneder.

Resultat

Mentee blev skrevet op til en bolig og kom i behandling, og der kom dermed styr på medicineringen.
Mentee blev optaget på sosu-hjælper uddannelsen.
Mentor fulgte hende de første uger og sørgede for, at hun kom op og afsted med madpakke og fik lavet lektier.
Efter tre uger klarede mentee tingene selv, og tre måneder efter start var hun stadig i gang med uddannelsen.

Herunder kan du læse mere om mentor, forløb og progression:

Hvem var mentor?

Mentor var en kvinde, som var ansat som social mentor i et jobcenter.

Mål med mentorordningen

Mentor skulle hjælpe med at afklare:

beskæftigelse
uddannelse
bolig
behandling.

Indsatsforløbet

Starten på mentorrelationen gik trægt, fx havde mentor svært ved at få kontakt til mentee.

Da de fik kontakt, mødtes de ikke på jobcentret, men for eksempel på en café, på McDonald’s eller uden for boligen. Efter nogle uger havde de opbygget et tillidsforhold, og mentee begyndte at åbne op.

Progression

Mentee var meget usikker på, hvad hun gerne ville og havde meget lidt selvtillid. Hun formåede ikke at finde frem til eller følge egne ønsker og sagde bare ja til alt, hvad der blev foreslået. Hun havde haft arbejde i en butik kortvarigt, men havde svært ved at huske, hvilke arbejdsopgaver hun udførte.
Efter mentees ønske blev der etableret praktik i et supermarked, men hun mødte for sent den første dag og gik igen kort efter, da hun var utilpas. Praktikpladsen gav hende en chance til efterfølgende, men det gik ikke.
Nyt mål for mentor: arbejde med mødestabilitet og pli (man kan ikke bare gå fra sit arbejde uden at give besked).
På et møde mellem mentor, mentee og sagsbehandler aftalte de, at mentee skulle starte på et læse- og skrivekursus.
Da mentee havde et stofmisbrug, vil mentor have hende med på rusmiddelcentret, men det afslog mentee.
Mentee havde haft en svær opvækst og boede hos et familiemedlem, men det var uholdbart. Mentee ønskede hjælp til at finde et sted at bo, og mentor hjalp hende med at blive skrevet op til en bolig.
Mentor deltog i konsultationer hos mentees læge og mødte også hendes kæreste.
Mentor vurderede, at der var behov for mere støtte og fik tilkoblet en støtte-kontaktperson.
Efter en episode, hvor mentees temperament igen løb af med hende, erkendte hun, at hun havde brug for behandling. Hun kom på psykiatrisk skadestue og blev indlagt, og psykiatrien tog sig af hende den næste måneds tid.
Efter, at der var kommet styr på medicinering og behandling, genoptog mentor kontakten.
Mentee havde det nu så meget bedre, at de kunne lave en uddannelsesplan.

Læring

Det tværfaglige fokus var vigtigt, da mentee havde komplekse problemer, som mentoren ikke alene kunne håndtere alene.

Økonomien uddybet

Tidsforbrug over fire måneder:

4,5 time til telefonsamtaler.
19,5 timer til personlige samtaler.
6,5 timer til ekstern kontakt.
2,5 time til transport uden borgeren.
3,5 time til administration.