Cabis seks anbefalinger til involvering af erhvervslivet
1. Brug virksomheder, der vil gøre en forskel for en ung
Virksomhederne kan støtte de unge i deres uddannelsesvalg og give dem den ballast, de har brug for for at fungere i en struktureret hverdag.
Virksomhedsforløb kan både anvendes til unge, der har brug for et lille skub mod job og uddannelse og til unge, som har brug for mere støtte i hverdagen. Virksomhederne kan noget andet end skole, kommunale medarbejdere og forældre. De kan levere et stykke ”virkelighed”, hvor den unges indsats betyder noget for nogen, nemlig for virksomheden og de ansatte.
Mange unge blomstrer op, når de mødes med tillid til deres kompetencer og egenskaber.
Læs mere om Projekt Unge Partnerskaber
2. Flyt indsatsen ud på virksomhederne
Cabi har set flere effektfulde initiativer, hvor dele af indsatsen med fordel flyttes ud på en virksomhed, så den personlige, sociale og faglige indsats understøttes.
I ”Klar til Start” følger en autismevejler med ud på virksomheden som sparringspartner og kontaktperson for virksomheden og den unge.
I Grenaa og Aarhus har produktionsskolerne flyttet værksteder ud på byggepladser og i supermarkeder. Her finder afklaringen og forberedelsen til en erhvervsfaglig uddannelse sted, og vejledningen foregår direkte på virksomheden. Der er eksempler på unge, der får en lærerpladsaftale på de pågældende virksomheder.
3. Tænk erhvervslivet ind i folkeskolen
Elever og lærere kan med fordel jævnligt opsøge erhvervsliv og erhvervsskoler for at få en bredere og mere konkret viden om de mange erhvervsfaglige karriere- og uddannelsesmuligheder. Samarbejde med virksomheder og erhvervsskoler kan tænkes ind i undervisning og temaforløb i hele skoleforløbet, og gerne med en intensiveret indsats i udskolingen.
Der er et stort behov for, at en tredjepart fx kommune eller UU-vejledning bistår med at koordinere og facilitere etableringen af lokale samarbejder mellem folkeskoler, virksomheder og uddannelsesinstitutioner.
Unge, der har mistet motivationen for skolelivet og fx har et højt fravær, kan med fordel tilbydes særligt tilrettelagte erhvervspraktikker med en mere praktisk vej og her igennem opnå at få en afgangseksamen.
4. Tænk erhvervstræning og brancher tidligt ind i FGU - Forberedende Grunduddannelse
Erhvervslivet kan med fordel tænkes tidligt ind i FGU-forløbet – ikke kun gennem praktikker, men også gennem besøg og integration i undervisning og vejledning, hvor eleverne får konkret viden om det lokale arbejdsmarked, fx ved at møde erhvervslivet.
Virksomhedernes møde med de unge kan øge lysten til at ’binde an’ med en elev i et mere forpligtende aftaleforhold.
Forslag til at komme i gang:
- Skab et overblik over det lokale arbejdsmarked og behovet for arbejdskraft. Det kan ske i samarbejde med uddannelsesinstitutioner, jobcentret og erhvervsråd.
- Målret undervisning og vejledning mod de lokale virksomheders behov for arbejdskraft.
- Involver det lokale erhvervsliv i samarbejdet, lad eleverne besøge virksomhederne og løse opgaver for dem.
- Klæd FGU-skolens medarbejdere på til at kunne involvere de lokale virksomheder i undervisning og vejledning.
- Flyt værksteder ud på virksomheder og træn de unges personlige, sociale og faglige kompetencer der.
Læs mere om virksomhedernes rolle i FGU-forløb her
5. Sæt fokus på fritidsjob
Forskning viser, at unge, der har haft fritidsjob, klarer sig bedre senere i livet. Desværre er andelen af unge i fritidsjob faldende. Det er en fælles opgave at få vendt udviklingen.
De unge skal have tid og motiveres til at søge et fritidsjob De professionelle og forældre skal aktivt arbejde for, at de unge bliver opmærksomme på, hvad fritidsjob kan, og hvordan man får et fritidsjob. Og virksomhederne skal være mere opmærksomme på muligheden for at tilbyde unge fritidsjob.
Endelig er der brug for en særlig opmærksomhed på fritidsjobs gavnlige effekt på udsatte unge, og på hvordan de unge hjælpes til at komme i gang i sammenhæng med andre ungeindsatser.
6. Tænk i job med uddannelsesperspektiv
Unge motiveres af at få løn for deres indsats. Før finanskrisen blev mange unge ansat som ufaglærte, men mistede i stort omfang jobbet ifm. finanskrisen og stod derefter uden job og uddannelse.
Det samme kan ske igen, hvis ikke de unge motiveres til uddannelse via deres job. Derfor er det væsentligt at arbejde med et uddannelsesperspektiv, når der arbejdes med et jobmål.
Erfaringerne viser, at nogle unge har brug for at parkere uddannelsesperspektivet en stund, for at de kan genvinde motivationen, men det er vigtigt at bringe uddannelsesperspektivet på banen igen.
Læs mere om virksomhedsvejen i ungetemaet her