Fold ud og læs nærmere om Horsens erfaringer med ressourceforløb
Praktiske rammer
God tid, sundhed og alle aktiviteter samlet på ét sted. Det er et godt udgangspunkt for ressourceforløb, mener man i Horsens.
”Den sunde vej til arbejde” er et af Horsens Kommunes tilbud til borgere, som er bevilliget ressourceforløb. Det konkrete tilbud er:
- Et virksomhedscenter med 40 praktikpladser med en kombination af sundhedstilbud og virksomhedspraktik. Her er tilknyttet en virksomhedskonsulent, som står for opfølgning på alle praktikforløb.
Sundhedsforløb og virksomhedspraktik under samme tag
”Den sunde vej til arbejde” foregår på kommunens sundheds- og ældrecentre, hvor det forsøges at samle sundhedsforløb og virksomhedspraktik under ét tag.
”Det er en fordel, at det foregår samme sted, så deltagerne ikke skal flere forskellige steder hen i løbet af ugen. Det er en fordel, at de ikke skal forholde sig til mange adresser, for det koster kræfter. Mange har brug for struktur, så derfor er det godt at have det hele samlet ét sted,” siger Line Stausgaard Hansen.
På det største ældrecenter, Ceres Centret, er der et træningskøkken og et minifitnesscenter med en træningssal, hvor træningen foregår.
Økonomien i projektet
Den sunde vej til arbejde er et virksomhedscenter som andre virksomhedscentre og honoreres med 750 kr. om ugen pr. borger.
”Borgerne kan være hos os så længe der sker en progression og det giver mening for den enkelte. Som minimum er de her i 3 måneder, og en del er her ½-1 år. Ting tager tid, og det har vi i ressourceforløbene. Vi kan nå at bygge relationer og skabe tillid, og borgerne kan opleve, at der sker en udvikling,” siger Line Stausgaard Hansen.
Teamets sammensætning
Teamet ”Den sunde vej til arbejde” består af:
- Daglig leder Line Stausgaard Hansen
- To fysioterapeuter
- En diætist
- En ergoterapeut.
Forløbets indhold
Tillid og gode relationer er sammen med sund livsstil omdrejningspunkter, når Horsens Kommune tilrettelægger ressourceforløb.
Det overordnede mål for ”Den sunde vej til arbejde” er at øge deltagernes funktionsniveau og dermed deres arbejdsevne, hvilket fører dem tættere på arbejde.
Egen sundhed er et godt udgangspunkt
Nogle finder det svært at deltage i virksomhedspraktik, men her kan deltagernes sundhed ofte være et godt sted at starte. Der er gode erfaringer med at arbejde med deltagernes fysik, livsstil eller vægt. Deltagerne kan mærke en forskel i deres krop, når de træner, og når de ikke gør.
”For mange er det skræmmende at skulle i praktik, men vi oplever, at de bliver motiverede af at arbejde med egen sundhed. Og så finder de ud af, at det ikke er så slemt at skulle i praktik. Så sundhedsdelen bliver en motivationsfaktor og løftestang,” siger Line Stausgaard Hansen.
Forløbet tilpasset til borgerens behov
En vigtig del af tilbuddet er teamets tilgang til borgene. De ses som hele mennesker, hvilket også afspejles i de delementer, som er en del af tilbuddet.
I ressourceforløbet indgår der desuden en række elementer, som kombineres efter den enkeltes behov:
- Træning med fysioterapeut
- Individuel vejledning med diætist
- Vægttabshold
- Mindfulness
- Støttende samtaler
- Hjælp til at strukturere sin hverdag og bruge sine energireserver optimalt.
Når det konkrete ressourceforløb skal sammensættes, bliver det tilpasset efter borgerens behov. De, der er i virksomhedscentret, kan være i praktik ned til en time om ugen, mens de samtidig følger sundhedstilbud.
En kvinde, der tidligere havde haft job som blomsterbinder, fik i sin praktik bl.a. til opgave at passe hele centrets planter. Her havde hun nogle ressourcer, så derfor gav det mening at tage udgangspunkt i det, forklarer Line Stausgaard Hansen.
Ugentlige møder i netværksgruppe
En gang hver uge er der mulighed for at deltage i en netværksgruppe med fokus på et bestemt tema. Det kan fx være:
- Søvn
- Kost
- Personlig fremtoning
- Økonomi
- Kommunikation.
”Temaet kan indeholde små øvelser, hvor man rejser sig, og øver sig i at tale til en forsamling. Vi har haft besøg af en rådgiver, som gav gode råd om privatøkonomi og skattegæld. Eller vi kan tage fat i et andet tema, som giver mening for deltagerne,” siger Line Stausgaard Hansen.
Gruppedynamik og socialt fællesskab
Foruden de individuelle fremskridt blandt deltagerne, oplever hun også, at der er en gruppedynamik, som betyder noget.
”Vi kan se, at der opstår et socialt fællesskab blandt de borgere, som kommer hos os. De bruger hinanden, når de er her. Flere er ensomme, så det betyder meget at have nogen at mødes med,” siger Line Stausgaard Hansen.
Øver sig på livssituationer
En anden vigtig erfaring fra ressourceforløbene i Horsens er, at træningen foruden at styrke funktionsevnen også rykker deltagernes grænser, når de skal gå ind i en træningssal med andre mennesker.
I træningskøkkenet lærer de at lave nem, billig og sund mad, men det har vist sig at være en lige så stor udfordring at sidde ved et bord og spise sammen med andre.
”Vi arbejder med at finde balancen, hvor deltagerne får succesoplevelser, men vi skal også skubbe på, så de flytter sig. På den måde arbejder vi med, at den enkelte kommer til at mestre mere og mere,” siger Line Stausgaard Hansen.
Den koordinerende sagsbehandlers roller
Dialog med sagsbehandler og borger om forløbets indhold.
Er en borger indstillet til ”Den sunde vej til arbejde” af rehabiliteringsteamet får teamet og den faste virksomhedskonsulent et visitationsskema og indsatsplan fra den koordinerende sagsbehandler, hvor det fremgår, hvilke delmål der skal arbejdes med.
Inden forløbet går i gang, holder en medarbejder fra teamet et møde med den koordinerende sagsbehandler, virksomhedskonsulenten og andre professionelle, som er inde i sagen samt borgeren selv. Målet med mødet er, at borgeren skal have information om, hvad tilbuddet indeholder.
Kan borgeren se mening i tilbuddet, holdes der en indledende samtale med en relevant medarbejder. Er der mange fysiske problemer, er det fx fysioterapeuten, som har den indledende samtale.
Når borgeren skal i praktik, taler de om, hvor borgeren kan se sig selv, og inden praktikken begynder, er der et møde med praktikstedet.
Hvis hele forløbet kører efter planen, følges der op ved de lovpligtige opfølgningssamtaler. Og ellers er der løbende kontakt parterne i mellem, hvis der er udfordringer.
Line Stausgaard Hansen er godt tilfreds med ressourceforløbene på Ceres Centret:
”Vi har mulighed for at komme hele vejen rundt og møde borgeren, hvor han eller hun er. Og så er tid, tro på forandring, vedholdenhed og tålmodighed centralt. Borgeren tror typisk ikke selv på det, så det er vigtigt, at vi gør,” siger hun.
Sammenhæng med efterfølgende indsats
God overlevering baner vej for de næste skridt i ressourceforløbet.
Når ”Den sunde vej til arbejde”-forløbet er afsluttet skal borgeren tage et nyt skridt videre mod arbejdsmarkedet. Og her er overleveringen til den koordinerende sagsbehandler vigtig.
”Sagsbehandlerne spørger rigtig meget til vores anbefalinger – fx fra fysioterapeuten. Der er også eksempler på borgere, hvor vi i forlængelse af vores forløb har peget på smertehåndteringsforløb som næste skridt. Andre gange kan vi pege på en praktik et andet sted end hos os,” siger Line Stausgaard Hansen.
Mange af borgerne i ressourceforløb har gennem en lang periode isoleret sig derhjemme, så for mange har ”Den sunde vej til arbejde” været første skridt ud i verden igen.
”Vi har et par konkrete eksempler på borgere i ressourceforløb, hvor det på grund af psykisk sårbarhed var en stor udfordring overhovedet at komme hen til os. Her har mentor stille og roligt trænet det at gå herop, og har deltaget i træning sammen med borgeren for at skabe tryghed. Og når borgeren er tryg ved at være her, trækker mentoren sig tilbage,” siger Line Stausgaard Hansen.