Fold ud og læs nærmere om Lyngby-Taarbæks erfaringer med ressourceværkstedet
Praktiske rammer
Ressourceværkstedet i Lyngby-Taarbæks skal give borgerne motivation til igen at være en del af arbejdsmarkedet. Det stiller også krav til de fysiske rammer.
Ressourceværkstedet i Lyngby-Taarbæk er et fælles opstartsforløb for borgere, som er bevilliget ressourceforløb. Holdstørrelsen er på ti personer, og de mødes tre timer om ugen i 13 uger.
Den fælles opstart er en obligatorisk del af ressourceforløbet. Tidligere var ressourceværkstedet et frivilligt tilbud, men her blev det ikke valgt af borgerne.
At der er tale om et gruppeforløb har vist sig at have flere fordele:
- Deltagerne kan spejle deres egen situation med andre i en lignende situation
- Gruppeforløbet betyder, at deltagerne lærer hinanden at kende
- Deltagerne kan dele konkrete erfaringer med at deltage i virksomhedspraktik eller i træning.
Gruppeforløbet har bidraget til at skabe tillid og tryghed om de mulige konkrete indholdselementer i ressourceforløb. Og samtidig har det givet værdifuld peer-to-peer-learning.
Hold pauser og giv plads til hvil
Undervisningen i ressourceværkstedet er skånsomt tilrettelagt med mange pauser undervejs. Der er desuden en madras til rådighed, hvor deltagerne kan hvile sig efter behov. Det har i flere tilfælde betydet, at deltagerne er blevet i alle tre timer, hvor de tidligere havde været nødt til at tage hjem.
I dag ligger undervisningslokalerne i kommunens bygninger, men det er planen, at de fremover skal ligge i et af kommunens virksomhedscentre. Tanken er, at jo mere borgeren kommer i kontakt med arbejdspladserne, jo lettere er det at se sig selv blive en del af en arbejdsplads.
Forløbets indhold
Borgerens motivation er afgørende for at få ressourceforløbet til at lykkes. Derfor er det vigtigt, at jobcentret inddrager borgerne mest muligt i tilrettelæggelsen af indholdet.
I ressourceværkstedet er undervisningen lagt an på en balance mellem obligatoriske og valgfrie emner. Allerede på ressourceforløbets første dag skal borgerne opleve at blive taget alvorligt, og at der bliver lyttet til dem.
Den gennemgående underviser på opstartsforløbet er uddannet coach, som også har en sundhedsfaglig uddannelse. Undervejs er der suppleret med gæstelærere med særlige ekspertiser.
Obligatoriske emner:
Lyngby-Taarbæk har arbejdet med følgende obligatoriske emner:
- Hvad er et ressourceforløb?
- Økonomi
- Virksomhedsrettede indsatser.
Økonomi er et vigtigt emne, fordi det i mange tilfælde er en altoverskyggende barriere, som blokerer for at arbejde med andre dele af ressourceforløbet. Underviseren er en faglig leder fra jobcentrets ydelsesafdeling, som er med til at aflive deltagernes usikkerheder. Her fik deltagerne information om:
- Hvordan søger man enkeltydelse?
- Hvad betyder det for min økonomi, hvis jeg kommer i fleksjob?
- Hvorfor har deltagerne forskelligt forsørgelsesgrundlag?
Undervisning i virksomhedsrettede ordninger er med til at give deltagerne billeder på, hvordan de kan få foden ind på arbejdsmarkedet med et fleksjob. Erfaringen fra Lyngby-Taarbæk er, at deltagerne får ændret opfattelsen af, at der ikke er nogen muligheder for job til dem.
Nogle har fået troen på, at de kan fungere i en virksomhed, konkrete billeder på, hvilke opgaver de kan magte, og en fornemmelse af, hvor mange timer, de kan arbejde.
Valgfrie emner:
Ud fra en række emner, som blev præsenteret på kurset fik borgerne mulighed for at vælge to-tre emner, som de ville arbejde videre med:
- Hverdagens aktiviteter og udfordringer – hvordan tackler vi dem bedst?
- Tanker og handlemønstre
- Identitet – hvad fylder i min sygdomsidentitet og min arbejdsidentitet?
- Vaner – hvordan kan man være styret af vaner, og hvordan kan man ændre dem?
- Netværk og relationer – hvem kan støtte mig fremover?
- Rygestop og sund kost.
Den koordinerende sagsbehandlers roller
Borgeren skal kunne se mennesket bag sagsbehandlerens faglighed for at føle sig velkommen i jobcentret.
Under opstartsforløbet i Lyngby-Taarbæk deltager de koordinerende sagsbehandlere i noget af undervisningen for at give svar på konkrete spørgsmål om fx lovgivning. Derudover har de koordinerende sagsbehandlere på skift en opgave, hvor de køber ind til kaffe og frugt, dækker op om morgenen. Når kursusdagen er forbi, kommer de igen for at rydde op.
Det betyder meget for relationsopbygningen, at borgerne også ser sagsbehandlerne under mere afslappede forhold.
Uformelle rammer bryder barrierer
Borgerne giver udtryk for, at de har lært sagsbehandleren bedre at kende, og der er barrierer, som bliver brudt ned, når borger og sagsbehandler møder hinanden i mere uformel sammenhæng.
At sagsbehandleren kun deltager i dele af forløbet er ligeledes en fordel. Det giver borgeren chancen for at stille spørgsmål til underviserne. Spørgsmål, som de måske ikke ville stille til sagsbehandleren, som er myndighedsperson.
Sammenhæng med efterfølgende indsats
Opstartsforløbet giver borgerne en god forståelse af deres egen rolle i ressourceforløbet og er en god kobling til den efterfølgende indsats.
Samtidig med deltagelse i ressourceværkstedet er flere deltagere startet i parallelle indsatser bl.a. virksomhedspraktik og forskellige træningsforløb. De øvrige indsatser starter op hurtigst muligt så der straks kommer indhold og flow i ressourceforløbet.
Den koordinerende sagsbehandler har løbende samtaler med borgeren for at sikre, at det som borgeren arbejder med i opstartsforløbet også bliver brugt fremover i indsatsen. Her tages de elementer op, som borgeren har fået ideer til gennem ressourceværkstedet.
Erfaringen fra Lyngby-Taarbæk er, at deltagelse i ressourceværkstedet forbereder borgerne godt til at komme videre. Ressourceværkstedet har givet dem en bedre forståelse for af, hvad deres egen rolle i ressourceforløbet er, og opstartsforløbet har motiveret deltagerne til at deltage aktivt i den videre proces.
Det gennemgående fokus på medbestemmelse i ressourceforløbet betyder, at borger og sagsbehandler hurtigt kan komme til sagen og tale om, hvad der giver mening og hvilke indsatser, der skal i gang.
