Stor succes med samarbejdet mellem STU og jobcentret i Kolding

Unge med STU-uddannelse har generelt svært ved at få fodfæste i ordinær uddannelse og beskæftigelse efter afsluttet STU.

Det har man med stor succes ændret på i Kolding. Opskriften er, foruden en stærk faglighed, et markant fokus på praktikforløb samt et tæt samarbejde med jobcentret. Tre medarbejdere fra jobcentret flytter ugentligt deres arbejdsplads til STU’s lokaler. Her bliver de en del af hverdagen den pågældende uge gennem deltagelse i statusmøder og medvirken til praktikbeskrivelser og anden forberedelse af den unges overgang til ”voksenlivet”.

På landsplan viser en seneste større undersøgelse på området, at kun ca. 22 % er kommet i uddannelse eller beskæftigelse et år efter afsluttet STU. Af de 22 % er 17 % i beskæftigelse og 5 % i uddannelse. I 2018 i Kolding ligger andelen af unge i uddannelse eller beskæftigelse næsten dobbelt så højt. Her er knap 40 % af de unge i videre beskæftigelse eller uddannelse (typisk fleksjob og EGU) – heraf langt størstedelen i fleksjob. Og det er ovenikøbet et tal, der har ligget stabilt over de seneste år.

Men hvad er det så, de gør anderledes på Kolding STU?

Praksiserfaringer er afgørende

På STU Kolding prioriteres praktikken meget højt. De unge forberedes fra første dag på, at praktik er en væsentlig del af STU’en, og der arbejdes systematisk med praktikkerne, hvor man har fokus på:

• Undervisning af den unge i, hvordan man agerer i arbejdslivet
• Samarbejde med erhvervslivet (med opsøgende praktikkoordinatorfunktion)
• Samarbejde med jobcentret, herunder ift. skriftlig dokumentation
• Opfølgning både på praktikker og støtte til praktikværter

For eleven betyder det i praksis, at hverdagen er inddelt efter en såkaldt to-tre model (med to dages ugentlig praktik og tre dages undervisning). Der arbejdes desuden ud fra en tankegang om løbende at ”skrue lidt op” for praktikintensiteten over de tre år (selvfølgelig med blik for elevens evner og formåen).

Baggrunden for det tætte samarbejde med jobcentret og det målrettede fokus på praktik og arbejdsmarked er en erkendelse af, at den unge, efter afsluttet STU, vil møde jobcentrets krav. Kolding STU ønsker derfor at lette overgangen og vil sikre, at den unge kommer hurtigt videre i job eller uddannelse.

I mange kommuner sker der ofte først en sagsmæssig ”overlevering” til jobcenteret tre måneder før afslutningen på STU’en. Der bliver tale om en ”ny sag”, hvor den unge skal igennem nye afklaringsforløb og praktikker samt et eventuelt længere forløb i rehabiliteringsteamet – fx med henblik på eventuel visitation til fleksjob. Da der er tale om sårbare unge, som ofte har brug for ekstra hjælp, risikerer man tilbagefald.

Samarbejde med jobcentret

På STU Kolding har man set og handlet på disse udfordringer ved blandt andet at prioritere et stærkt tværfagligt samarbejde med smidige overgange. For eksempel giver jobcentermedarbejdernes ugentlige gang på STU’en mulighed for et tæt samarbejde med STU’ens to praktikkoordinatorer. Det giver anledning til, at der løbende kan sparres omkring praktikker med henblik på, om der evt. skal afprøves nye områder, om intensiteten skal sættes op i en periode osv. På den måde kan en del af jobcentrets afklaring om arbejdsevne ske allerede undervejs i STU’en, og den viden vil så være til stede på et evt. rehabiliteringsmøde, når eleven er færdig med sin STU. Medarbejderne på STU Kolding er således opmærksomme på, at de i deres løbende statusbeskrivelser af den unges praktikophold formulerer sig, så jobcentret senere kan bruge observationerne direkte ind i deres jobafklaring. 

Blik for fremtiden

Ud over den stærke medarbejder - og ledelsesmæssige kultur for tværfagligt samarbejde, arbejder STU-Kolding også målrettet på, at den unge får en lempelig overgang til livet efter STU’en. Således går STU’ens to praktikkoordinatorer målrettet efter, at praktikopholdet på tredje år skal være et sted, hvor der er god sandsynlighed for, at der kan blive tale om en permanent ansættelse af den unge efterfølgende (typisk i fleksjob).

Er der interesse fra virksomhedens/praktikstedets side for at lave en permanent ansættelse, og hvis der vurderes at være behov for mentor eller personlig assistance ift. den unge, inddrages en flekskonsulent (fra myndighed med bevillingskompetence). Denne vurdering (og ”forhåndsbevilling”) indgår i materialet til rehabiliteringsteamet sammen med det løbende afklarende dokumentationsarbejde, der er udarbejdet i løbet af STU’ens tre år. Det grundige forarbejde er på den måde med til at minimere ekspeditionstiden i rehabiliteringsteamet og give den unge en ”flydende overgang” i det nye fleksjob. 

For virksomheden og den unge har det klare fordele. Den unge vil således ofte have opnået tryghed, kendskab og kompetencer til opgavers udførelse, og arbejdsgiverne ved, hvilken form for støtte der er nødvendig.

Konklusion

STU Kolding har vist, at et tæt tværfagligt samarbejde med jobcentret, hvor man helt tydeligt "strækker sig lidt ekstra" for hinanden på tværs af forvaltninger for at hindre, at de unge falder mellem to (eller flere) stole, giver smidige overgange. Disse medfører, at de unge kan bevare motivationen og troen på egne evner, hvormed en stor andel af de unge kan fortsætte i job eller uddannelse.

Fleksjob er ikke den rigtige vej for alle STU-unge, men STU Kolding har vist, at hvis man i indsatsen opprioriterer motivationsarbejdet og samtidig indgyder de unge til tro på egne evner i kombination med et sammentømret samarbejde med jobcenteret, kan der opnås smidige overgange og god udslusningspraksis, der giver de unge de bedste muligheder for udvikling.