Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Cases
  3. Fra virksomhed til virksomhed
  4. Gjørtler Ejendomme

Gjørtler Ejendomme

Lykkes med at kombinere bæredygtigt byggeri med socialt ansvar. 

CASE

Virksomhed: Gjørtler Ejendomme
Branche: Tømrer- og ejendomsudlejning 
Geografi: Viborg
Besøg Gjørtler Ejendommes hjemmeside

Gjørtler Ejendomme tager sine medarbejdere i mesterlære i både byggeriet og livet

Gjørtler Ejendomme er et ejendomsselskab med to vigtige mål: at skabe bæredygtige boliger og give udsatte ledige en chance for at få en fod indenfor på arbejdsmarkedet. 

”Vi har fået super dedikerede medarbejdere, der er klar til at gå gennem ild og vand for os,"

Thomas Gjørtler, stifter og ejer af Gjørtler Ejendomme.

Finder plads til ledige, der ellers havde svært ved at komme i job

Hos Gjørtler Ejendomme finder de plads til ledige, der tidligere har haft svært ved at blive en del af et arbejdsfællesskab. Blandt virksomhedens ansatte er tidligere hjemløse, førtidspensionister, en tidligere alkoholiker og medarbejdere med sociale og psykiske udfordringer.

”For os er det vigtigste, at vores medarbejdere trives. Og når de ikke gør, tager vi os tid til at få dem på rette vej igen – det kan fx være ved at tage med dem til misbrugscenteret eller kommunen, hvis der er behov for det.”

Thomas Gjørtler, stifter og ejer af Gjørtler Ejendomme.

Udover sin tømreruddannelse har indehaver Thomas Gjørtler taget en pædagogisk assistentuddannelse med speciale i socialt arbejde med misbrugere. Det gør, at han bedre kan forstå og imødekomme de mennesker, han ansætter.

’Mesterlære i byggeri og i livet’

For at støtte medarbejderne bedst muligt har Gjørtler Ejendomme udviklet et koncept kaldet ’Mesterlære i byggerier og i livet’. Konceptet giver medarbejdere med udfordringer mulighed for at blive introduceret til alle håndværksfag inden for byggeri gennem vejledning fra virksomhedens faglærte håndværkere eller lokale håndværkere, der er tilknyttet byggepladserne.

Samtidig skal konceptet hjælpe medarbejderne med at få styr på de basale ting i hverdagen, så de får mere overskud til at varetage et job. Gennem forventningsafstemning bliver arbejdsopgaver og -metoder justeret alt efter den enkeltes behov – på den måde får medarbejderne en struktureret og tryg arbejdsdag.

Gjørtler Ejendomme har gode erfaringer med, at ’Mesterlære i byggerier og i livet’ skaber et arbejdsfællesskab med succesoplevelser, der er med til at skubbe medarbejdernes udfordringer lidt i baggrunden samtidig med, at arbejdsopgaverne bliver løst. 

Gjørtler Ejendomme er et godt eksempel på, at en forretningsmodel både kan rumme social og miljømæssig bæredygtighed. Resultatet af virksomhedens indsats er ikke kun boliger, der bidrager til en grønnere fremtid, men også liv, der bliver bygget op og får en ny retning.

Nomineret til CSR People Prize 2024

Gjørtler Ejendomme var nomineret til CSR People Prize 2024. hvor Thomas Gjørtler vandt ildsjæleprisen.

Klik på billedet for at afspille videoen i YouTube

TEMA

Grøn omstilling og socialt ansvar

Der skabes mange grønne opgaver og jobs til udsatte ledige i takt med den grønne omstilling. Læs hvordan virksomheder kan koble grønne ambitioner med social ansvarlighed. Grøn omstilling og socialt ansvar

PROJEKT

Onboarding af medarbejdere eller praktikanter med udfordringer

For nogle ledige kan en praktik på en virksomhed være et stort skridt. De har måske været ledige længe, eller de har psykiske udfordringer, som gør, at de let bliver usikre og utrygge. Få gode tips til onboarding af sårbare medarbejdere. Om onboarding

CSR People Prize

Vi hylder de virksomheder, der går forrest! CSR People Prize 2024 uddeles til virksomheder, som gør en ekstraordinær indsats for at tage et socialt ansvar. Læs mere om CSR People Prize

Sådan kommer du i gang med at tage socialt ansvar

Gratis værktøj: Find opgaverne

Brug opgaveværktøjet og få et overblik over, hvilke opgaver din virksomhed har, og hvilke kompetencer det kræver for at løse dem.

Gå til opgaveværktøjet

Hvem kan jeg ansætte?

Mange mennesker står i dag uden for arbejdsmarkedet. Her kan du blive klogere på, hvilke forskellige grupper i samfundet, som du kan give en håndsrækning.

Læs om rekruttering

Bliv klogere på S'et i ESG

Når du rekrutterer ledige med udfordringer styrker du din virksomheds data på S'et i ESG. Og det kan være meget værdifuldt for virksomheden.

Læs vores ESG-tema

SPØRG CABI

Har du spørgsmål?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven

Signe Bloch-Krarup

Socialt ansvar, CSR og S’et i ESG | Bæredygtig ledelse | Bæredygtig virksomhed
Tilgå Signe Bloch-Krarup på LinkedIn