- Forside
- Lovstof: Spørgsmål og svar
- Fleksjob
- Fleksjob og ulønnet praktik
Fleksjob og ulønnet praktik
Spørgsmål:
Hvor lang en periode er der mulighed for, at en person vil kunne have ulønnet praktik som opstart til en fleksjobordning?
Svar (revideret 25.4.2024):
Det fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 61, at en virksomhedspraktik for ledige fleksjobbere kan have en varighed på op til 13 uger. Perioden kan efter en konkret vurdering forlænges op til 26 uger, eller evt. længere. Det er også muligt at bevilge flere virksomhedspraktikker efter hinanden.
Jobcentret foretager en konkret vurdering af behovet for afklaring, når længden af praktikperioden skal fastlægges. Når formålet med praktikken er opnået, bør praktikken afsluttes, jf. formålsbestemmelsen i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, § 58.
Formålet med en virksomhedspraktik for en fleksjobber vil typisk være, at der skal ske en nærmere afklaring af beskæftigelsesmål og skånebehov. Virksomhedspraktik kan ikke iværksættes som almindelig introduktion til jobbet.
Læs mere om reglerne for virksomhedspraktik i Cabis lovstof under Virksomhedspraktik.
Lovstof
Find information om love og regler, der vedrører det rummelige arbejdsmarked og den aktive beskæftigelsesindsats. Se lovstof