- Forside
- Lovstof: Spørgsmål og svar
- Øvrige emner
- Beskyttet beskæftigelse og retsstilling
Beskyttet beskæftigelse og retsstilling
Spørgsmål:
Hvis en privat virksomhed organiserer beskyttet beskæftigelse ved at en gruppe personer eller enkeltpersoner udstationeres fra et beskyttet værksted til en virksomhed (Servicelovens § 103 om beskyttet beskæftigelse):
- Hvordan er personens retsstilling i en privat beskyttet beskæftigelse?
Er han/hun ansat med en ansats rettigheder i forhold til overenskomster, forsikringer osv., eller er han/hun så at sige "under kommunens vinger"? - Skal personen have et ansættelsesbrev?
- Vi går ud fra, at der skal betales skat af lønnen - men også ATP og arbejdsmarkedsbidrag?
- Skal der beregnes feriepenge og indbetales til pension?
Svar (6.5.2024):
- Personer i beskyttet beskæftigelse efter serviceloven er som udgangspunkt ikke at betragte som lønmodtagere, da sigtet med beskæftigelsen ikke er erhvervsrettet, men socialt.
Dette kan man fx udlede af en Østre Landsrets dom af 27. januar 2005 - 4. afd., sag B-1690-04.
Personerne må derfor være at betragte som værende under "kommunens vinger". Hvis formålet med beskæftigelsen reelt er erhvervsrettet, bør det etableres efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (og man bør være opmærksom på beskæftigelsens reelle indhold og formål).
- Nej, personen har ikke krav på et ansættelsesbevis - det følger af svaret på nr. 1.
- Lønnen er skattepligtig indkomst, men der er ikke regler om, at der skal betales ATP m.v.
- Nej, det kan ses i forlængelse af nr. 3. Der er ikke tale om løn i traditionel forstand.