- Forside
- Lovstof: Spørgsmål og svar
- Øvrige emner
- Isbryderordning - ophør i utide og dagpengesats
Isbryderordning - ophør i utide og dagpengesats
Spørgsmål:
Hvis en person, som har været i isbryderordning (særligt løntilskudsordning for nyuddannede med handicap) og afbryder det i utide, vender vedkommende så tilbage på dimittendsats?
Svar (6.5.2024):
Det vil personen højst sandsynligt, da den pågældende i sagens natur nok kun har haft støttet beskæftigelse siden uddannelsens afslutning.
En nyuddannet kan tidligst få beregnet individuel dagpengesats efter lov om arbejdsløshedsforsikring mv., §§ 48-49, når der er forløbet mindst 6 måneder, efter at dagpengeretten er opnået jf. bekendtgørelse nr. 1265 af 30/11 2023 om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere, § 20, stk. 3. Det vil med andre ord sige syv måneder efter, at pågældende er blevet færdig med uddannelsen.
Arbejde, hvortil der er ydet offentligt løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan ikke indgå i beregningsgrundlaget, jf. bekendtgørelse nr. 1265 af 30/11 2023 § 3, stk. 6.
Lovstof
Find information om love og regler, der vedrører det rummelige arbejdsmarked og den aktive beskæftigelsesindsats. Se lovstof