Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Lovstof: Spørgsmål og svar
  3. Revalidering
  4. Revalidering og elevuddannelse

Revalidering og elevuddannelse

Spørgsmål:

Hvad er retningslinjerne for revalidender, der indgår i et elevuddannelsesforløb? Hvem har ansvar for hvad - eksempelvis hvem er ansættende myndighed?

  1. Indgår revalidender på lige fod med ordinære ansøgere til uddannelsen?
  2. Har revalidender prøvetid ligesom ordinære elever?
  3. Hvem skal indhente straffeattester, børneattester på eleverne, når de skal ud i praktik?
  4. Jobcentret udarbejder en jobplan, men uddannelsesstedet vil have en uddannelsesaftale, hvem skal lave den?
  5. Får revalidenden løn/revalideringsydelse under praktikken?

Svar (30.4.2024):

Revalidender er som udgangspunkt at betragte som almindelige studerende, blot med den forskel, at deres uddannelse støttes økonomisk via revalideringsordningen.

Jobcentret kan vælge at følge en revalidend mere eller mindre tæt, men der er ikke krav om, at de skal varetage opgaver omkring det rent uddannelsesmæssige. Det forventes afklaret af aktørerne i det almindelige uddannelsessystem.

  1. Indgår revalidender på lige fod med ordinære ansøgere til uddannelsen? Svar: Ja.
  2. Har revalidender prøvetid ligesom ordinære elever? Svar: Ja – jf. svar nr. 1.
  3. Hvem skal indhente straffeattester, børneattester på eleverne, når de skal ud i praktik? Svar: Det er ikke jobcentrets forpligtelse. Det er enten uddannelsesstedet eller arbejdsgiveren afhængig af de konkrete forløb.
  4. Jobcentret udarbejder en jobplan, men uddannelsesstedet vil have en uddannelsesaftale, hvem skal lave den? Svar: Det er ikke jobcentrets forpligtelse. Det foregår på lige fod med andre elever, og det vil typisk være uddannelsesstedets ansvar.
  5. Får revalidenden løn/revalideringsydelse under praktikken? Svar: Elever og lærlinge aflønnes med mindste overenskomstmæssige praktik-, elev- eller lærlingeløn under deres uddannelse. Arbejdsgiveren udbetaler lønnen. Dette gælder også for revalidender. Revalidender har dog mulighed for at få udbetalt supplerende revalideringsydelse fra kommunen, hvis lønnen er mindre end niveauet for ydelsen.
    Der kan undtagelsesvis også gives løntilskud til selve lærlingelønnen, for at revalidender med meget svære forudsætninger bedre muligheder for at få en elev- eller læreplads.

Læs mere om reglerne for revalidering og revalidender i elev-/lærlingeforløb under Cabis lovstof i teksten Revalidering.

Lovstof

Find information om love og regler, der vedrører det rummelige arbejdsmarked og den aktive beskæftigelsesindsats. Se lovstof