Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Lovstof
  3. Førtidspension - hvornår?

Førtidspension - hvornår?

Personer, der er i risiko for at ende på førtidspension, skal som udgangspunkt have tilbud om deltagelse i et eller flere relevante ressourceforløb med henblik på at udvikle arbejdsevnen og dermed undgå at ende på førtidspension.

Spørgsmål til lovstoffet?

Ring eller skriv til vores ekspert på området.

Gratis service for virksomheder, kommuner og jobcentre.

Vi rådgiver IKKE privatpersoner

Cabis service dækker ikke privatpersoner, da vi udelukkende rådgiver virksomheder, kommuner og professionelle aktører.

Er du borger med et spørgsmål, skal du kontakte din kommune, din fagforening eller a-kasse.

 Find dit lokale jobcenter

Hurtigt overblik over lovstoffet

Cabi har gjort det nemt for dig at få et hurtigt overblik over lige præcis dét lovstof, du skal bruge. Læs med herunder.

Med vedtagelse af førtidspensions- og fleksjobreformen (1. januar 2013) er udgangspunktet, at kommunen ikke skal tilkende førtidspension til personer under 40 år. Dog kan personer i alderen 18 til 39 år tilkendes førtidspension, hvis det er dokumenteret, eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved deltagelse i relevante beskæftigelsesfremmende forløb.

Ressourceforløb

Ressourceforløb skal sikre en tidligere, tværfaglig og sammenhængende indsats for at forebygge førtidspension. Et ressourceforløb kan vare fra 1 til 5 år.

En forudsætning for at træffe afgørelse om førtidspension er, at der er udarbejdet en rehabiliteringsplan. Den udarbejdes af sagsbehandleren sammen med borgeren.

Rehabiliteringsplan

Rehabiliteringsplanen forelægges rehabiliteringsteamet, som drøfter sagen og indstiller til kommunen, om borgeren skal have førtidspension. Borgeren og sagsbehandleren deltager i rehabiliteringsteamets møde. Kommunen træffer den endelige afgørelse, om borgeren skal have pension.

Et grundlæggende princip er, at alle realistiske muligheder for at hjælpe en person i job skal være afprøvet eller vurderet udtømte, før førtidspension kan komme på tale.

For det første skal kommunen, herunder jobcenteret, behandle en sag ud fra alle de muligheder, som lovgivningen rummer.

For det andet kan kommunen ikke tage hul på en sag om førtidspension, før alle veje til beskæftigelse via behandling, revalidering, fleksjob, ressourceforløb og forskellige støtte- og hjælpemuligheder er forsøgt eller vurderet udtømte.

Der kan dog være situationer, hvor det er dokumenteret eller helt åbenbart, at der ikke er et udviklingsperspektiv i forhold til borgerens arbejdsevne. Hvis en person fx er så alvorligt syg, at beskæftigelse hverken nu eller i fremtiden er en mulighed, vil det være relevant at påbegynde førtidspensionssagen uden videre.

Borgeren har ret til at få afprøvet spørgsmålet om førtidspension og kan ved uenighed med jobcenteret anmode om, at spørgsmålet behandles på det foreliggende grundlag i sagen.

Grundlag for førtidspension

Formålet med reglerne for jobcenterets og kommunens indsats er, at alle muligheder bliver afprøvet for at bringe den enkelte i beskæftigelse.

For nogle, som ikke direkte kan anvises arbejde, vil det være tilstrækkeligt med et kortvarigt beskæftigelsestilbud, for at de atter kommer i arbejde. For andre med begrænsninger i arbejdsevnen vil det være nødvendigt med et revalideringsforløb, et ressourceforløb eller, i sidste ende, en ansættelse i fleksjob.

Før førtidspension kan blive relevant, skal følgende afklares:

  • Kan personen komme i beskæftigelse via et almindeligt beskæftigelsestilbud?
  • Er der mulighed for, at behandlingstiltag på kort eller længere sigt kan forbedre personens arbejdsevne på en sådan måde, at beskæftigelse uden eller med støtte kan lade sig gøre?
  • Kan omskoling eller omplacering, evt. via et kortere eller længere revalideringsforløb, føre til, at personen atter kan komme i beskæftigelse?
  • Kan ansættelse på særlige vilkår, via de sociale kapitler eller fleksjob, føre til, at personen opnår beskæftigelse?
  • Kan supplerende støtte i form af arbejdsredskaber, arbejdspladsindretninger, hjælpemidler eller mentorordninger evt. i kombination med et af de ovenfor nævnte tiltag, føre til, at personen kommer i beskæftigelse?
  • Er det udelukket, at en særlig social indsats kan rydde barrierer for beskæftigelse af vejen i en sådan grad, at de ovennævnte muligheder senere kan bringe personen i arbejde?
  • Har personen deltaget i et ressourceforløb, og hvordan er det forløbet?

Når disse spørgsmål er afklaret, udarbejder sagsbehandler og borger en rehabiliteringsplan, hvor sagsforløb og indsatser dokumenteres.

Ret til at sige nej til lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser

Hvis en person afviser at tage imod lægeligt anbefalet behandling, kan det, efter de almindelige regler, medføre, at der ikke kan tilkendes førtidspension.

Personen har dog ret til at afvise egentlig lægebehandling i snæver forstand, uden at det må få betydning for en eventuel afgørelse om førtidspension. Reglen har til formål at sikre, at personen ikke føler sig presset til at indgå i behandling, som den pågældende føler sig utryg ved, fx en operation eller ECT-behandling.

Rehabiliteringsplan

I rehabiliteringsplanens forberedende del beskrives borgerens uddannelses- og beskæftigelsesmål og borgerens beskæftigelsesmæssige ressourcer. Derudover redegøres der for, hvilke barrierer borgeren og sagsbehandleren ser i forhold til at opnå beskæftigelse eller påbegynde en uddannelse.

Rehabiliteringsplanen skal endvidere indeholde oplysninger om jobcentrets hidtidige indsats for borgeren på beskæftigelsesområdet samt kommunens hidtidige sociale indsats for borgeren og borgerens familie, herunder en beskrivelse af indhold og formål, varighed.

Kommunens og borgerens erfaringer med de enkelte indsatser skal fremgå af oplysningerne, herunder jobcentrets og borgerens opfattelse af årsagen til, at den hidtidige indsats ikke har kunnet bringe borgeren i arbejde eller uddannelse.

Rehabiliteringsplanens forberedende del skal alene være beskrivende og dokumenterende og uden vurdering af og indstilling om, hvad der fremover skal ske i den konkrete sag.

Det skal fremgå, hvordan personen opfatter sin helbredssituation, og om personen selv opfatter, at der er helbredsproblemer af betydning for personens evne til at påtage sig et arbejde.

Der skal foretages en systematisk beskrivelse af den enkelte borgers ressourcer og udfordringer, hvor alle relevante forhold i borgerens samlede situation indgår, herunder beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer, netværk m.v.

Den forberedende rehabiliteringsplan skal desuden indeholde den praktiserende læges vurdering af borgerens helbred i forhold til at kunne arbejde. Vurdering skal foretages på baggrund af en konsultation med borgeren og foreligge på en særlig attest.

Rehabiliteringsteamet

Den forberedende rehabiliteringsplan forelægges nu rehabiliteringsteamet – uden indstilling. Dvs. at der ikke i planen skal være forslag til, eller vurdering af, hvad der videre skal ske.

På mødet i rehabiliteringsteamet deltager borgeren med en eventuel bisidder og sagsbehandleren.

Hvis rehabiliteringsteamets indstilling er, at borgeren skal indstilles til førtidspension, skal det fremgå af teamets indstilling, hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige forhold, teamet har lagt vægt på. Teamet skal i denne forbindelse udarbejde en faglig forklaring, der begrunder, hvorfor borgerens arbejdsevne anses for væsentligt og varigt nedsat, og hvorfor en eventuel arbejdsevne ikke lader sig anvende til selvforsørgelse uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning.

Sagen overgår herefter til kommunen, som træffer den endelige afgørelse – tilkender pension. 

Det er i denne forbindelse vigtigt at skelne mellem, hvornår en sag om førtidspension påbegyndes, og hvornår den tilkendes. Sagen påbegyndes, når kommunen modtager indstilling fra jobcentret.  

Kommunen skal træffe afgørelse om evt. tilkendelse af førtidspension senest 3 måneder efter påbegyndelsen. Først ved tilkendelsen tages der endelig stilling: Er personen berettiget til førtidspension eller ej?

Inden en eventuel tilkendelse skal den ovenfor nævnte afklaring atter opsummeres og vurderes. Socialforvaltningen kan først tilkende førtidspension, når arbejdsevnen skønnes varigt nedsat.

Hvis personen er uenig i jobcenterets vurdering af, at der stadig er muligheder for at bringe personen i beskæftigelse, kan vedkommende anmode om, at der alene tages stilling til førtidspension på det foreliggende grundlag i sagen. 

Også i dette tilfælde skal der laves rehabiliteringsplan. Rehabiliteringsplanens forberedende del udarbejdes ud fra sagens oplysninger. Det forelægges herefter rehabiliteringsteamet, der drøfter og indstiller til kommunen, der så træffer afgørelse.

Socialforvaltningen skal herefter inden for tre måneder træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension eller ej. Jobcenteret bør - inden sagen rejses - vejlede personen om, at en afgørelse om førtidspension på det foreliggende materiale i sagen i langt de fleste tilfælde ender med et afslag.

Åbenbare sager om førtidspension skal ikke forelægges for rehabiliteringsteamet

Med virkning fra 1. juni 2016 er der indført to undtagelser fra kravet om, at sagen skal forelægges for rehabiliteringsteamet, inden afgørelse om førtidspension kan træffes:

  • Sager, hvor kommunen vurderer, at det er utvivlsomt, at personen ikke opfylder betingelserne for tilkendelse af førtidspension.
  • Sager, hvor kommunen vurderer, at det er helt åbenbart, at personen bør tilkendes førtidspension, fordi arbejdsevnen ikke kan forbedres, og sundhedskoordinatoren har udtalt sig eller personen er terminalt syg.

I begge tilfælde kan afgørelsen træffes uden rehabiliteringsteamets indstilling. Rehabiliteringsplanens forberedende del skal dog fortsat udarbejdes.

OBS! Ansvarsfraskrivelse

Cabis lovtekster, som du finder under Lovstof, er reformuleret med henblik på at gøre lovgivningen almindeligt tilgængelig, og teksterne kan derfor ikke anvendes som juridisk grundlag.

Oplysninger fra Cabis lovtekster og FAQ kan ikke i sig selv bruges som basis for at afgøre en sag eller fastlægge behandlingen af denne. Cabi kan på ingen måde gøres erstatningsansvarlig for informationer leveret som en del af denne service - uanset om disse mod forventning skulle være ukorrekte. Cabi kan derfor ikke pålægges ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte er pådraget på grundlag af disse informationer.

Love

Bekendtgørelser

  • Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings bekendtgørelse nr. 2238 fra 29/12 2020 om social pension (førtidspension og folkepension) kap. 2
  • Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings bekendtgørelse nr. 2408 af 13/12 2021 om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Vejledninger

  • Socialministeriets vejledning nr. 105 af 23/10-02 om førtidspension, kapitel 2.
  • Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings vejledning nr. 9316 af 10/5 2021 om tilkendelse af førtidspension m.v. efter lov om social pension.

Relateret indhold >>

I job med nedsat arbejdsevne

Få overblik over og indblik i metoder og værktøjer, der virker i indsatsen for at fastholde og få flere med nedsat arbejdsevne i job.

Læs mere

Job for førtidspensionister

Få inspiration til at etablere skånejob til førtidspensionister. Lær af virksomheders erfaringer med at skabe velfungerende skånejob.

Læs mere

Det gode ressourceforløb

Læs mere om, hvad du skal være opmærksom på, når du planlægger indholdet i et ressourceforløb sammen med borgeren.

Læs mere

SPØRG CABI

Har du spørgsmål til lovgivningen?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven |

Annette Juul Jensen

Virksomhedspraktik | Løntilskud | Fleksjob | Lønnede timer | Mentorområdet | Kontanthjælpsmodtagere +30 | Rehabilitering | Ressourceforløb
Tilgå Annette Juul Jensen på LinkedIn