Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Lovstof
  3. Isbryderordningen

Isbryderordningen

Isbryderordningen giver virksomheder mulighed for at ansætte nyuddannede personer med handicap i et job med løntilskud.

Spørgsmål til lovstoffet?

Ring eller skriv til vores ekspert på området.

Gratis service for virksomheder, kommuner og jobcentre.

Vi rådgiver IKKE privatpersoner

Cabis service dækker ikke privatpersoner, da vi udelukkende rådgiver virksomheder, kommuner og professionelle aktører.

Er du borger med et spørgsmål, skal du kontakte din kommune, din fagforening eller a-kasse.

 Find dit lokale jobcenter

Hurtigt overblik over lovstoffet

Cabi har gjort det nemt for dig at få et hurtigt overblik over lige præcis dét lovstof, du skal bruge. Læs med herunder.

Formålet med ordningen er at give nyuddannede personer med handicap, som endnu ikke har haft mulighed for at arbejde inden for deres fag, en mulighed for at få erhvervserfaring inden for faget.

Ansættelse kan ske i både private og offentlige virksomheder, og støtteordningen kan bruges umiddelbart efter, at personen er blevet færdiguddannet og ledig.
Løn og arbejdsvilkår skal være overenskomstmæssige. Eller, hvis virksomheden ikke har en overenskomst, svarende til hvad der ville være gældende ved en overenskomst.
Målgruppen er personer med handicap, som har en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, og som ikke har opnået ansættelse op til to år efter uddannelsens afslutning.

Hvis personen har en Min plan i jobcentret, skal tilbuddet indskrives i planen. Personen skal desuden i forbindelse med forløbet registrere cv-oplysninger på Jobnet og gøre dem tilgængelige for arbejdsgivere.

Tilbuddet kan gøre det ud for et ret og pligt tilbud.

Målgruppe

Målgruppen er personer med handicap, som:

  • har en uddannelse af mindst 18 måneders varighed
  • ikke har opnået ansættelse op til to år efter uddannelsens afslutning
  • mangler erhvervserfaring inden for det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til.

Løn og arbejdsvilkår skal være overenskomstmæssige. Eller, hvis virksomheden ikke har en overenskomst, svarende til hvad der ville være gældende ved en overenskomst.
Et tilbud om ansættelse med løntilskud kan gives i op til et år.

Jobcentret skal udarbejde Min plan i samarbejde med personen inden indsatsen iværksættes. Planen skal så vidt muligt være rettet mod områder med mangel på arbejdskraft.

Jobcenteret bevilger tilskuddet og udbetaler til arbejdsgiveren, som udbetaler lønnen til den ansatte.

Der er fem mulige løntilskudssatser, som fastlægges efter en konkret vurdering af personens evner og forudsætninger for at arbejde i samme omfang som de øvrige ansatte.

Bruttostøtteintensitet

Når der etableres isbryderordning i private virksomheder, må støtten, beregnet over en periode på et år efter ansættelsen, ikke overstige 75 procent af de samlede lønomkostninger til personen.

Merbeskæftigelseskrav

  • En ansættelse med løntilskud skal medføre en nettoudvidelse af medarbejderstaben eller været blevet ledig som følge af frivillig afgang, afgang på grund af alder, frivillig reduktion af arbejdstiden, eller afskedigelse på grund af forseelse.
  • Det ikke er tilladt ejeren af en privat virksomhed at ansætte ægtefælle, registrerede partner eller samlever i løntilskud i virksomheden.
  • Personer i isbryderordningen har mulighed for at få en mentor eller tilskud til hjælpemidler.
  • Desuden er der mulighed for at søge personlig assistance, hvis vedkommendes handicap berettiger til det, og der er behov for det.
OBS! Ansvarsfraskrivelse

Cabis lovtekster, som du finder under Lovstof, er reformuleret med henblik på at gøre lovgivningen almindeligt tilgængelig, og teksterne kan derfor ikke anvendes som juridisk grundlag.

Oplysninger fra Cabis lovtekster og FAQ kan ikke i sig selv bruges som basis for at afgøre en sag eller fastlægge behandlingen af denne. Cabi kan på ingen måde gøres erstatningsansvarlig for informationer leveret som en del af denne service - uanset om disse mod forventning skulle være ukorrekte. Cabi kan derfor ikke pålægges ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte er pådraget på grundlag af disse informationer.

Love

Bekendtgørelser

  • Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings bekendtgørelse nr. 1216 af 28/9 2023 om en aktiv beskæftigelsesindsats, kap. 11.

Relateret indhold >>

Godt i gang i virksomheden

En god introduktion til virksomheden er vigtig. Det er den også for medarbejdere, som har et handicap. Skal der tages særlige hensyn på grund af et handicap, er der flere forskellige veje at gå.

Læs mere

Job og handicap

Blandt personer med et handicap er der et uudnyttet potentiale for beskæftigelse. Det kræver aktive jobsøgere, virksomheder som først og fremmest ser på kompetencer og jobcentre, som tager en aktiv rolle og hjælper med at finde løsninger.

Læs mere

Små film - om job og handicap

Cabi har produceret en række små film, hvor du både kan se og høre arbejdsgivere og ansatte personer med handicap fortælle om deres erfaringer med at kombinere job og handicap på området.

Læs mere

SPØRG CABI

Har du spørgsmål til lovgivningen?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven |

Trine Rask Thomsen

Integration | Kontanthjælp | Fastholdelse af medarbejdere | Formidling af lovstof | Negativ social kontrol | Småjob | Opkvalificering | Fritidsjob | Lønnede timer
Tilgå Trine Rask Thomsen på LinkedIn