Opfølgning på sygemeldte

Hurtigt overblik over lovstoffet

Cabi har gjort det nemt for dig at få et hurtigt overblik over lige præcis dét lovstof, du skal bruge. Læs med herunder.

Følg linket i nedenstående liste og hop til det afsnit, du vil vide noget om:

1. Hvem er omfattet af opfølgningsforløbet?
2. Oplysningsskemaet
3. Indhentelse af lægeerklæring
4. Særligt om stand-by ordningen
5. Tilrettelæggelse af opfølgningsforløbet og samtalerne
6. Visitationen og visitationskategorier
7. Planer og indsats
8. Den sygemeldtes medvirken
9. Afklaring af arbejdsevnen
10. Inddragelse af samarbejdspartnere
11. Revurderingstidspunktet.

1. Hvem er omfattet af opfølgningsforløbet?

Opfølgningsforløbet gælder for alle sygemeldte med et løbende sygeforløb, d.v.s. sygemeldte, der ved anmeldelsen af sygefraværet til kommunen ikke samtidig har raskmeldt sig.

2. Oplysningsskemaet

Arbejdsgiver, a-kasse, eller den selvstændige erhvervsdrivende anmelder sygefraværet digitalt via Nemrefusion. Arbejdsgiver kan i forbindelse med anmeldelsen vælge at afgive oplysninger om, hvordan arbejdsfunktionerne er påvirket af sygdommen, og om arbejdet har været forsøgt tilpasset til den sygemeldte.

Den sygemeldte modtager herefter oplysningerne via Mit Sygefravær. OBS: Den sygemeldte modtager samtidigt et oplysningsskema, som skal udfyldes og sendes til kommunen senest 8 dage efter afsendelsen.

I oplysningsskemaet skal den sygemeldte som minimum give oplysninger om:

• Sygdommens karakter; fx om der er tale om en livstruende sygdom og i så fald, om der ønskes en standby-ordning. Desuden afgives oplysninger om behandling og undersøgelse.
• Fraværets omfang; fx om det forventes at vare over eller under 8 uger.
• Hvornår arbejdet forventes genoptaget; om det sker helt eller eventuelt delvist, om det forventes at ske til nuværende arbejdsplads og om der foreligger en fastholdelsesplan eller en mulighedserklæring. Ved delvis genoptagelse oplyses om antal timer og om progression i genoptagelsen.
• Ansættelsens varighed
• Sygdommens betydning for den sygemeldtes muligheder for at arbejde, herunder besvare tre spørgsmål:
• 1. hvilke arbejdsfunktioner er påvirket af sygdommen?
• 2. hvor længe har sygdommen påvirket arbejdet?
• 3. er arbejdet forsøgt tilpasset den sygemeldtes tilstand?
• Grunden til sygefraværet; skyldes det en arbejdsskade eller personskade.

Det vigtigste formål med oplysningsskemaet er at give kommunen (jobcenteret) et tilstrækkeligt oplyst grundlag for at foretage visitation og opfølgning, herunder forberede den første samtale og vurdere retten til fulde eller nedsatte sygedagpenge.

3. Indhentelse af lægeerklæring

Hvis den sygemeldte ikke forventer at blive raskmeldt inden for 8 uger regnet fra første fraværsdag, skal kommunen vurdere, om der skal indhentes en lægeattest (den anvendte blanket kaldes LÆ 285) hos den praktiserende læge.

Lægen udfylder attesten ud fra oplysningsskemaet og en konsultation med den sygemeldte og sender den umiddelbart efter til kommunen, som skal bruge attesten til den første opfølgningssamtale senest 8 uger efter første fraværsdag.

4. Særligt om stand-by ordningen

For personer med livstruende og alvorlige sygdomme sættes opfølgningen på stand-by og foregår fx via kontakt til sygehuset. Til brug for stand-by ordningen har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejdet en liste med diagnoser på alvorlige og livstruende sygdomme, som er følgende:

• Kræft – eksklusiv hudkræft og forstadier til kræft
• Blodprop i hjertet med efterfølgende nedsat hjertefunktion
• Hjertestop med efterfølgende hjerneskade
• Sværere hjertesvigt
• Ventetid i forbindelse med invasiv behandling, fx hjerteindgreb
• Hjerneblødning eller blodprop i hjernen
• Amyotrofisk lateralsklerose
• Aids i udbrud
• Større organtransplantationer
• Svære psykoser
• Komplicerede ulykkestilfælde med behov for genoptræning

Sygemeldte med en sygdom fra listen får ret til selv at bestemme, om deres sag skal sættes på stand-by.

OBS: Listen er ikke udtømmende. Jobcenteret skal i hvert enkelt tilfælde vurdere, om den sygemeldtes sygdom er så alvorlig, at den skal omfattes af stand-by. Hvis jobcenteret er i tvivl, om den sygemeldte kan medvirke ved en personlig samtale, skal jobcentret spørge den sygemeldtes læge til råds. Som hovedregel skal lægens anbefaling følges.

5. Tilrettelæggelse af opfølgningsforløbet og samtalerne

Jobcentret tilrettelægger opfølgningsforløbet og samtalerne individuelt tilpasset den enkeltes behov. Jobcentret skal afholde den første opfølgningssamtale senest 8 uger efter første fraværsdag, også selv om lægeattesten på dette tidspunkt endnu ikke er kommet retur.

Personlige samtaler med sygemeldte

Alle opfølgninger skal som udgangspunkt bestå i personlige samtaler, medmindre sygdommen forhindrer det. Opfølgningen kan foregå telefonisk, digitalt eller via brev, hvis personen er:

• i tilbud
• delvis tilbage i arbejde
• forventes at gå på barsel
• forventes fuldt raskmeldt inden for 4 uger.

Første opfølgningssamtale

Ved den første opfølgningssamtale senest 8 uger efter første fraværsdag, skal jobcentret:

• vurdere, om den sygemeldte fortsat eller helt eller delvis uarbejdsdygtig
• foretage en samlet vurdering af den sygemeldtes behov for indsats, og i forlængelse heraf
• visitere den sygemeldte til enten kategori 2 eller 3.

Hvis den sygemeldte er sygemeldt ud over 8 uger, visiterer jobcentret personen til kategori 2 eller 3. Herefter skal der afholdes yderligere 3 samtaler inden for det første halve år. Efter denne periode afholder jobcentret samtaler med den sygemeldte efter behov

Selvbooking af samtaler digitalt

Den sygemeldte skal selv booke de efterfølgende samtaler med jobcentret digitalt inden for en frist på minimum 8 dage, som jobcentret fastsætter. Den sygemeldte kan dog være fritaget af særlige årsager såsom alvorlig sygdom, væsentligt nedsat funktionsevne, eller meget ringe it-kundskaber.

Det har i øvrigt ikke ydelsesmæssige konsekvenser for den sygemeldte, hvis samtalen ikke bliver booket inden for fristen. I så fald indkalder jobcentret til samtale pr. brev.

Revisitation af sagen ved hver opfølgning

Jobcenteret skal foretage en revisitation af sagen ved hver opfølgning, dvs. en vurdering af, om den sygemeldte skal placeres i en anden kategori end tidligere.

Jobcenteret skal ved hver opfølgning vurdere, om den sygemeldte kan helt eller delvis raskmeldes. Hvis den sygemeldte fortsat skønnes fuldt uarbejdsdygtig, skal jobcenteret begrunde dette i sagen.

6. Visitationen og visitationskategorier

Visitationskategorierne danner udgangspunkt for den indsats, som jobcentret skal tilbyde den sygemeldte. Ved hver opfølgningssamtale vurderer jobcentret om den sygemeldte skal visiteres til en anden kategori.

Visitationskategorierne

1. Sager, hvori en fuld raskmelding forventes inden for 8 uger regnet fra første fraværsdag (kan altså kun gælde i de første 8 uger af et sygeforløb – typisk frem til første opfølgningssamtale)
2. Sager, hvori en fuld raskmelding forventes senere end 8 uger regnet fra første fraværsdag
3. Sager, hvori en fuld raskmelding forventes senere end 8 uger regnet fra første fraværsdag, hvor der ud over de helbredsmæssige forhold er andre udfordringer i forhold til den sygemeldtes muligheder for at vende tilbage til arbejde, herunder sociale forhold, og hvor der vurderes at være behov for at iværksætte en tværfaglig indsats

Kategori 2-sager: sager med et klart og forudsigeligt forløb, hvor udfordringerne er af helbredsmæssig og beskæftigelsesmæssig karakter, og hvor der som udgangspunkt kun er behov for en sundhedsmæssig og en beskæftigelsesmæssig indsats.

Kategori 3-sager: hvor udfordringerne er af helbredsmæssig, beskæftigelsesmæssig og social karakter, hvor der er behov for en tværfaglig indsats i form af en sundhedsmæssig, en beskæftigelsesmæssig og en social indsats.

7. Planer og indsats

Kategori 2: Aftale om indsatsen

Med sygemeldte, der visiteres til kategori 2, skal jobcentret ved første opfølgningssamtale indgå en aftale om den beskæftigelsesrettede indsats. Jobcentret beskriver sammen med den sygemeldte indsatsen i Min Plan, som gøres tilgængelig på jobnet.

Muligheder i indsatsen

Indsatsen skal tage udgangspunkt i følgende muligheder i prioriteret rækkefølge:

1. Aftale om gradvis tilbagevenden til arbejdet.
2. Aftale om gradvis tilbagevenden til arbejdet efter opstartsperiode, hvor den sygemeldte forud for en aftale om gradvis tilbagevenden til arbejdet starter med en periode med virksomhedspraktik på egen arbejdsplads.
3. Aftale om virksomhedspraktik på egen arbejdsplads, som kan understøtte, at den sygemeldte bevarer tilknytningen til sin arbejdsplads, selv når det kun kan være få timer.
4. Aftale om, at en af ovenstående indsatser iværksættes med mentorstøtte, hjælpemidler eller anden form for støtte

Tilbud om vejledning og opkvalificering som supplement

Som supplement til den arbejdspladsbaserede indsats kan der gives tilbud om vejledning og opkvalificering. Det er også muligt for jobcentret i særlige tilfælde at give den slags tilbud, hvis det ikke er muligt at give en arbejdspladsbaseret indsats.

Mestringskursus

Derudover har den sygemeldte i kategori 2 også ret til et såkaldt mestringskursus – et kursus i at håndtere følgerne af sygdommen i forhold til arbejdssituationen.

Den sygemeldte bør gøres opmærksom på, at selvom kurset er en ret, er det også omfattet af reglerne om medvirken ved opfølgningen. Udeblivelse uden rimelig grund medfører bortfald af sygedagpenge.

Kategori 3: Rehabiliteringsplan og indsats

Senest 4 uger efter, at en sygemeldt er visiteret til kategori 3, skal sagen forelægge for rehabiliteringsteamet, som afgiver indstilling om den beskæftigelsesrettet indsats. Forinden skal jobcentret have udarbejdet rehabiliteringsplanens forberedende del i samarbejde med den sygemeldte.

Sagen kan normalt forelægges med den lægeattest, der er indhentet i forbindelse med den første opfølgningssamtale, medmindre der er sket væsentlige ændringer i helbredsforholdene.

Sygemeldte i kategori 3 får en koordinerende sagsbehandler og en beskæftigelsesindsats fastlagt i rehabiliteringsplanens indsatsdel, som kan bestå af:

• beskæftigelsestilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
• en sundhedsfaglig indsats efter sundhedsloven
• en social indsats efter fx lov om social service

Fokus er på en tværfaglig, helhedsorienteret indsats, hvor de forskellige indsatsspor kan igangsættes sideløbende. Indsatsplanen gøres tilgængelig som Min plan for den sygemeldte på jobnet.

Sygemeldte i kategori 3, der har fået deres sag behandlet i rehabiliteringsteamet, kan ved revurderingstidspunktet overgå direkte til jobafklaringsforløb uden, at deres sag skal forelægges for teamet igen.

8. Den sygemeldtes medvirken

Den sygemeldte skal udfylde og returnere oplysningsskemaet inden for fristen på 8 dage for ikke at miste retten til sygedagpenge (eller arbejdsgivers ret til refusion). I op til 4 uger efter overskridelsen af fristen kan retten til sygedagpenge generhverves, hvis den sygemeldte fremsender skemaet. Retten til sygedagpenge bortfalder ikke, hvis den sygemeldte har en rimelig grund til ikke at fremsende skemaet, fx ved indlæggelse på grund af alvorlig sygdom.

På samme måde skal den sygemeldte medvirke ved at møde til opfølgningssamtalerne og deltage i den beskæftigelsesrettede indsats for ikke at miste retten til sygedagpenge, medmindre der er en rimelig grund.

OBS: Den sygemeldte er undtaget fra reglen om at miste retten til sygedagpenge, når det gælder medvirken til indhentelse af lægeerklæringen inden første samtale (LÆ 285). Jobcentret anmoder den sygemeldte om straks at bestille tid hos egen læge og fastsætter en frist for konsultationen og levering af lægeerklæringen. Den sygemeldte skal medvirke ved udarbejdelse af erklæringen, men det har ikke konsekvenser for retten til sygedagpenge, hvis fristen overskrides.

9. Afklaring af arbejdsevnen

Jobcenteret skal i øvrigt løbende under sygeforløbet vurdere, om den sygemeldtes arbejdsevne er truet på længere sigt, om der er behov for iværksættelse af revalidering, eller at sagen bør forelægges for rehabiliteringsteamet med henblik på visitation til fleksjob, ressourceforløb, eller førtidspension. Læs uddybende om dette under Sygemeldte: afklaringsmuligheder.

10. Inddragelse af samarbejdspartnere

Læs mere om inddragelse af samarbejdspartnere under Sygedagpenge: samarbejdspartnere.

11. Revurderingstidspunktet

Revurderingstidspunktet indtræder ved udløbet af den måned, hvor den sygemeldte har modtaget løn eller sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående måneder. Forinden skal jobcentret have foretaget en vurdering af arbejdsevnen og taget stilling til, om sygedagpengene kan forlænges, eller om den sygemeldte skal visiteres til jobafklaringsforløb.

Relateret indhold >>

SPØRG CABI

Har du spørgsmål til lovgivningen?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på Finansloven |