Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Lovstof
  3. Partnerskaber om virksomhedspraktik

Partnerskab om virksomhedspraktik

Læs om reglerne, når virksomheder indgår særlige aftaler med jobcentre om rekrutteringsforløb for ledige i form af virksomhedspraktik. Find desuden links til love og bekendtgørelser.

Spørgsmål til lovstoffet?

Ring eller skriv til vores ekspert på området.

Gratis service for virksomheder, kommuner og jobcentre.

Vi rådgiver IKKE privatpersoner

Cabis service dækker ikke privatpersoner, da vi udelukkende rådgiver virksomheder, kommuner og professionelle aktører.

Er du borger med et spørgsmål, skal du kontakte din kommune, din fagforening eller a-kasse.

 Find dit lokale jobcenter

Hurtigt overblik over lovstoffet

Cabi har gjort det nemt for dig at få et hurtigt overblik over lige præcis dét lovstof, du skal bruge. Læs med herunder.

Når virksomheder aftaler partnerskaber med jobcentre om at fastholde udsatte medarbejdere og rekruttere ledige, er der som oftest tale om samarbejdsaftaler, hvor bestemte kontaktpersoner fra henholdsvis virksomheden og jobcenteret aftaler fælles procedurer og arbejdsgange.

Ud over en sådan generel aftale giver lovgivningen mulighed for, at en virksomhed i vidt omfang selv kan tilrettelægge indsatsen, når de indgår en særlig aftale med et jobcenter om rekrutteringsforløb.

Virksomheden kan med andre ord tilpasse indholdet af forløbet, så det svarer til virksomhedens behov for kvalifikationer og de aktiveredes behov for uddannelse.

Rammerne for indsatsen

I den konkrete aftale fastlægger virksomheden og jobcenteret de konkrete rammer for indsatsen, herunder de økonomiske rammer for virksomhedspraktikkens periode. 

Inden for praktikperiodens økonomiske rammer kan virksomheden efterfølgende selv afholde kortvarige interne kurser for de ledige, købe uddannelse til dem eller tildele dem en mentor.

Virksomheden kan efterfølgende få refunderet de afholdte udgifter i praktikperioden til mentorer samt udgifter til administration, hvis det er en del af partnerskabsaftalen.
Virksomheden vil herefter inden for de økonomiske rammer som en del af forløbet kunne:

  • afholde forskellige former for korte interne kurser for de ledige, herunder fx introduktionskurser og korte faglige kurser
  • afgøre, hvornår uddannelse skal købes og indgå i praktikforløbet
  • afgøre om, og i givet fald hvornår, den enkelte ledige skal have tilknyttet en mentor.

Udgifter

Virksomheder, der har indgået partnerskabsaftaler om rekrutteringsforløb i form af virksomhedspraktik, kan få refunderet udgifter til iværksatte opkvalificeringsforløb, til en mentor samt til administration, hvis det er aftalt i partnerskabsaftalen.

Administrationsudgifter ved en partnerskabsaftale kan fx være udgifter til tilrettelæggelse af forløbene, etablering af eksterne og interne kurser og opkvalificeringsforløb og løbende opfølgning og kontakt med jobcenteret.

Dokumentation for udgifterne

Der ydes kun tilskud til udgifter, som kan dokumenteres af virksomheden. Dokumentation kan fx ske i form af en kopi af faktura for køb af uddannelse.

Efter de gældende regler for tilskud til mentorer kan lønudgiften til egne ansatte dokumenteres ved oplysning om anvendt tid og lønudgift. På samme måde skal udgifter til virksomhedens egne ansatte i forbindelse med interne kurser og administration under en partnerskabsaftale også kunne dokumenteres ved oplysning om anvendt tid og lønudgift.

Regler for virksomhedspraktik og mentor

Under partnerskabsaftalen skal de gældende rammer i beskæftigelsesindsatsloven om vejledning og opkvalificering, etablering af virksomhedspraktik og tilknytning af mentor m.v. fortsat overholdes.

Læs mere under Opkvalificering, Virksomhedspraktik og Mentorstøtte.

OBS! Ansvarsfraskrivelse

Cabis lovtekster, som du finder under Lovstof, er reformuleret med henblik på at gøre lovgivningen almindeligt tilgængelig, og teksterne kan derfor ikke anvendes som juridisk grundlag.

Oplysninger fra Cabis lovtekster og FAQ kan ikke i sig selv bruges som basis for at afgøre en sag eller fastlægge behandlingen af denne. Cabi kan på ingen måde gøres erstatningsansvarlig for informationer leveret som en del af denne service - uanset om disse mod forventning skulle være ukorrekte. Cabi kan derfor ikke pålægges ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte er pådraget på grundlag af disse informationer.

Love

Bekendtgørelser

  • Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings bekendtgørelse nr. 1216 af 28/9 2023 2021, kap. 10, kap. 13, kap. 17.

Relateret indhold >>

Mentor

En mentor kan være med til at forhindre en langtidssygemelding eller få en ledig integreret på arbejdsmarkedet. Få viden og inspiration til, hvordan du arbejder med mentorer og mentorordninger.

Læs mere

Partnerskab med socialøkonomisk virksomhed

Se tjeklisten med ti gode råd til det gode samarbejde mellem socialøkonomiske og ordinære virksomheder her.

Læs mere

Partnerskaber mellem jobcenter og virksomhed

Nogle virksomheder har mere omfattende samarbejde med jobcentret/jobcentre, og har derfor behov for en samarbejdsaftale.

Læs mere

SPØRG CABI

Har du spørgsmål til lovgivningen?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven |

Ella Petersen

Samarbejde mellem jobcentre og virksomheder | Socialt ansvar og ESG | Internt samarbejde | Virksomhedsforståelse | Strategi | Forandringsledelse
Tilgå Ella Petersen på LinkedIn