Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Lovstof
  3. Regler for integrationsgrunduddannelsen - IGU

Integrationsgrunduddannelsen (IGU) - reglerne

Integrationsgrunduddannelsen er et 2-årigt uddannelsesforløb for flygtninge og familiesammenførte, der har behov for opkvalificering med henblik på varig og ordinær beskæftigelse på det danske arbejdsmarked.

Spørgsmål til lovstoffet?

Ring eller skriv til vores ekspert på området.

Gratis service for virksomheder, kommuner og jobcentre.

Vi rådgiver IKKE privatpersoner

Cabis service dækker ikke privatpersoner, da vi udelukkende rådgiver virksomheder, kommuner og professionelle aktører.

Er du borger med et spørgsmål, skal du kontakte din kommune, din fagforening eller a-kasse.

 Find dit lokale jobcenter

Hurtigt overblik over lovstoffet

Cabi har gjort det nemt for dig at få et hurtigt overblik over lige præcis dét lovstof, du skal bruge. Læs med herunder.

Følg linket i nedenstående liste og hop til det afsnit, du vil vide noget om:

Der er tale om en ordning, som gælder frem til 2027. Uddannelsesforløb kan påbegyndes til og med den 31.12. 2027.

  1. Formålet med integrationsgrunduddannelsen
  2. Hvem er omfattet af ordningen
  3. Hvordan etableres et uddannelsesforløb
  4. Selve forløbet – varighed, elementer, forlængelse
  5. Løn og ansættelsesvilkår – elevløn – uddannelsesgodtgørelse
  6. Ret til optagelse i a-kasse (dimittend)
  7. Bonus til private virksomheder.

1. Formålet med integrationsgrunduddannelsen

Formålet er at sikre en mulighed for arbejde og opkvalificering for flygtninge og familiesammenførte, hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke opfylder kravene på det danske arbejdsmarked. Integrationsgrunduddannelsen (IGU) skal give grundlag for, at udlændingen efterfølgende kan påbegynde en erhvervsrettet uddannelse eller opnå varig, ordinær beskæftigelse.

Formålet med praktikdelen er at give udlændingen viden og færdigheder om arbejdsfunktioner, samarbejdsrelationer, og arbejdsforhold på arbejdspladsen.

Formålet med skoledelen er at give udlændingen sproglige færdigheder og erhvervsrettede kvalifikationer og kompetencer.

2. Hvem er omfattet af ordningen

Personkredsen for integrationsgrunduddannelsen er flygtninge og familiesammenførte i alderen 18-49 år, der har haft folkeregisteradresse i Danmark i op til 20 år. Flygtninge omfatter også ukrainere, som er fordrevet fra deres land.

Udlændinge i ordinær beskæftigelse på en virksomhed kan kun aftale et IGU-forløb på samme virksomhed, hvis der er forløbet 3 måneder fra afslutningen af ansættelsesperioden med ordinær ansættelse til påbegyndelsen af IGU-forløbet. Virksomheden er afgrænset som arbejdsplads med selvstændigt produktionsnummer (p-nummer). Derimod kan IGU etableres i forlængelse af virksomhedspraktik og job med løntilskud.

Med virkning fra 2024 er der fastsat et loft på max. 1500 nye IGU-forløb pr. år. Det betyder, at der bliver lukket for etablering af yderligere IGU-forløb, hvis der inden udgangen af kalenderåret allerede er etableret 1500 forløb. Nye IGU-forløb kan således først etableres i det efterfølgende kalenderår. Ordningen kan også ud fra en konkret vurdering stilles i bero i op 3 måneder inden for et kalenderår.

3. Hvordan etableres et uddannelsesforløb

Integrationsgrunduddannelsen tager udgangspunkt i en lønnet praktikstilling på en virksomhed. Udlændingen kan indgå aftale om IGU med såvel private som offentlige virksomheder. Ordningen er etableret som en aftale mellem arbejdsmarkedets parter og kræver ikke jobcentrets involvering.

Udlændingens og virksomhedens aftale om IGU skal indeholde en plan med

  • beskrivelse af, hvilke arbejdsområder og funktioner, som udlændingen skal beskæftige sig med, og
  • hvad det samlede forløb forventes at indeholde.

Aftalen skal desuden være skriftlig og underskrives senest ved forløbets start.

Senest én måned efter indgåelsen skal aftalen oprettes i Virksomhedstilskudsadministrationssystemet VITAS.

Udlændingen og virksomheden skal desuden udarbejde en undervisningsplan for skoleundervisningen og oprette denne i VITAS inden for den første ansættelsesmåned.

4. Selve uddannelsesforløbet – varighed – elementer - forlængelse

Integrationsgrunduddannelsen er et 2-årigt forløb. Skoleundervisningen udgør heraf 23 uger og tilrettelægges som fuld tid, men kan opdeles på dage eller undervisningstimer. Praktik og skoleundervisning skal tilsammen udgøre mellem 32 og 37 timer om ugen i gennemsnit. Praktikdelen skal i sig selv udgøre mindst 25 timer om ugen i gennemsnit.

Skoleundervisningen består af moduler og tilrettelægges i samarbejde mellem udlændingen og virksomheden. Den kan bestå af danskuddannelse, AMU-kurser, Forberedende voksenundervisning (FVU), Almen voksenuddannelse (AVU), eller Hf-enkeltfag. Hvis udlændingen har bestået Prøve i Dansk, skal AMU-kurser udgøre mindst 8 af de 23 ugers skoleundervisning. Der er ingen deltagerbetaling for undervisning i IGU-forløb.

Integrationsgrunduddannelsen kan undtagelsesvis forlænges ud over 2 år, hvis det på grund af særlige forhold ikke har været muligt for udlændingen at fuldføre forløbet inden for perioden.

For det første kan skoleforløbet forlænges, hvis udlændingen på grund af særlige forhold ikke har kunnet fuldføre skoleundervisningen. Særlige forhold kan fx være egen sygdom, sygdom i familien, eller undervisningsstedets aflysning af et undervisningsforløb.

For det andet kan udlændingen og virksomheden indgå aftale om forlængelse af forløbet ud over 2 år, hvis udlændingen inden for den 2-årige periode har været på barsel eller haft et sammenhængende sygdomsforløb på mere end 8 uger. Forlængelsen kan kun svare til perioden med barsel eller sygdom.

Virksomheden udsteder et uddannelsesbevis til udlændingen, når denne har fuldført forløbet. Hvis udlændingen ikke har fuldført uddannelsesforløbet, har den pågældende efter anmodning krav på dokumentation for den del af forløbet, som blev gennemført.

5. Løn og ansættelsesvilkår – elevløn – uddannelsesgodtgørelse

I praktikperioder

I praktikperioderne aflønnes udlændingen med en lønsats, der svarer til lønnen for erhvervsgrunduddannelsen på det pågældende faglige overenskomstområde. Udlændingen er i øvrigt omfattet af de arbejdsvilkår, som er fastsat i den kollektive overenskomst og gælder på virksomheden.

Hvis virksomheden ikke er omfattet af en overenskomst, der indeholder lønsatser for erhvervsgrunduddannelsen, modtager udlændingen elevsatsen for første og andet år og omfattes af de opsigelsesvarsler, der gælder for det pågældende uddannelsesområde. Udlændingen er i øvrigt omfattet af de sædvanligt gældende arbejdsvilkår på virksomheden.

Udlændingen har mulighed for at fortsætte integrationsgrunduddannelsen via en praktikansættelse i en anden virksomhed, hvis virksomheden lukker, eller udlændingen afskediges inden forløbets afslutning.

Under skoleforløb

I de perioder af integrationsuddannelsesforløbet, hvor udlændingen deltager i den aftalte skoleundervisning, modtager udlændingen en godtgørelse. Udlændingen skal ansøge sin bopælskommune om udbetaling af godtgørelsen for en måned af gangen og i den forbindelse aflevere den fornødne dokumentation for deltagelse i undervisningen.

Kommunen udbetaler godtgørelsen månedsvis bagud for de undervisningstimer, der er afholdt eller skal afholdes i den pågældende måned, efter at udlændingen har afleveret sin ansøgning med en tro- og love-erklæring. Selv om om udlændingen har fravær fra undervisningen, fx på grund af sygdom, har den pågældende alligevel ret til godtgørelsen, medmindre udlændingen i fraværsperioden er dækket af en anden offentlig ydelse.

Udlændingen kan desuden modtage befordringsgodtgørelse under skoleperioderne. Kommunen udbetaler befordringsgodtgørelse ud fra prisen på billigste offentlige transportmiddel mellem bopæl og uddannelsessted fratrukket en egenbetaling, der svarer til prisen på et ungdomskort. Hvis udlændingen har behov for det, kan kommunen i stedet yde befordringsgodtgørelse for rejsen mellem praktiksted og uddannelsessted.

Hvis udlændingen i forbindelse med undervisningen indkvarteres et andet sted end sin bopæl, yder staten et tilskud til kost og logi. Betingelsen er, at der er mere end 120 kilometer tur-retur mellem udlændingens bopæl og uddannelsesstedet, eller at transporten medfører en urimelig belastning af den pågældende. Tilskuddet udgør op til 500 kr. pr. døgn og kan søges af udlændingen selv, af uddannelsesstedet eller den virksomhed, som har afholdt udgifterne til kost og logi på vegne af udlændingen.

6. Ret til arbejdsløshedsdagpenge efter gennemført uddannelse (dimittend)

Udlændingen kan efter fuldført IGU opnå ret til arbejdsløshedsdagpenge med dimittendsats én måned efter gennemførelsen, hvis a-kassen har modtaget en anmodning om optagelse med baggrund i uddannelsen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.

7. Bonus til private virksomheder

Staten udbetaler bonus til private virksomheder, der har ansat en udlænding i et integrationsgrunduddannelsesforløb. Der udbetales en bonus på 10.000 kr., når udlændingen har været ansat i 6 måneder, 15.000 kr. efter ansættelse i 12 måneder, og yderligere 15.000 kr. efter 2 år ansættelse.

Hvis forløbet er blevet afbrudt i utide som følge af virksomhedslukning eller afskedigelse, som ikke skyldes udlændingen selv, kan den virksomhed, som vælger at fortsætte uddannelsesforløbet med udlændingen, medregne ansættelsesperioden i den tidligere virksomhed, når retten til bonus skal beregnes.

OBS! Ansvarsfraskrivelse

Cabis lovtekster, som du finder under Lovstof, er reformuleret med henblik på at gøre lovgivningen almindeligt tilgængelig, og teksterne kan derfor ikke anvendes som juridisk grundlag.

Oplysninger fra Cabis lovtekster og FAQ kan ikke i sig selv bruges som basis for at afgøre en sag eller fastlægge behandlingen af denne. Cabi kan på ingen måde gøres erstatningsansvarlig for informationer leveret som en del af denne service - uanset om disse mod forventning skulle være ukorrekte. Cabi kan derfor ikke pålægges ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte er pådraget på grundlag af disse informationer.

Relateret indhold >>

Integration på arbejdsmarkedet

På mange arbejdspladser er mennesker, der er kommet til Danmark som flygtninge eller immigranter, en værdsat del af medarbejderstaben. Desværre er der også en del, som har svært ved at få og fastholde et job.

Læs mere

Hvad er IGU?

IGU er en to-årig uddannelse for nydanskere og familiesammenførte, som kombinerer arbejde med uddannelse. Virksomheden og nydanskeren aftaler selv ansættelsesforholdet og uddannelsesforløbet i samarbejde med jobcentret.

Læs mere

AMU-uddannelser

Udbyderne af AMU-kurser har særlige tilbud til to-sprogede, som tager højde for de sproglige udfordringer, nydanske medarbejdere kan have. Det er en mulighed for at kombinere en almindelig faglig arbejdsmarkedsuddannelse med erhvervsrettet danskundervisning.

Læs mere

SPØRG CABI

Har du spørgsmål til lovgivningen?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven |

Trine Rask Thomsen

Integration | Kontanthjælp | Fastholdelse af medarbejdere | Formidling af lovstof | Negativ social kontrol | Småjob | Opkvalificering | Fritidsjob | Lønnede timer
Tilgå Trine Rask Thomsen på LinkedIn