Hurtigt overblik over lovstoffet
Cabi har gjort det nemt for dig at få et hurtigt overblik over lige præcis dét lovstof, du skal bruge. Læs med herunder.
Arbejdet i forløbet skal kunne give den enkelte mulighed for at indgå i et arbejdsfællesskab og udføre samfundsnyttigt arbejde for sin ydelse.
Tilbud om STN kan også gives for at personen får kendskab til kulturen og normer på det danske arbejdsmarked.
Hvem kan få tilbud om STN
Personer omfattet af arbejdspligten, dvs. personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, kan få tilbud om STN.
Varighed
STN har ingen varighedsbegrænsning, men skal indeholde en beskrivelse af, hvor længe personen skal deltage i forløbet, og hvilke arbejdsfunktioner som personen skal afprøve. Jobcentret kan godt give flere tilbud om STN efter hinanden.
Ydelser
Under tilbuddet om STN bevarer personen sin forsørgelsesydelse i form af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
Personen kan desuden få dækket rimelige og dokumenterede transportudgifter, som er forbundet med deltagelse i STN.
Indhold
Opgaverne i STN skal ligge ud over de opgaver, som den offentlige arbejdsgiver normalt udfører. Det betyder, at arbejdet enten skal udgøre et supplement til det arbejde, der i forvejen udføres hos den pågældende arbejdsgiver, eller det skal være inden for en arbejdsfunktion, der ikke udføres i forvejen.
Opgaverne vil fx kunne være ekstra tilsyn og mindre vedligeholdelsesopgaver af borde, bænke, skraldespande, stier, busskure eller lignende. Arbejdsopgaverne fordeles af en ansat i projektet.
Betingelser
STN skal ligge inden for normal arbejdstid og må ikke have et omfang, der overstiger normal, fuld arbejdstid pr. uge.
Tillægsydelser og mentor
I forbindelse med STN kan jobcenteret yde tilskud til hjælpemidler og tilknytte en mentor.