Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Lovstof
  3. Skånejob

Skånejob

Førtidspensionister, som ønsker at arbejde, kan få løntilskud til ansættelsen - et såkaldt skånejob. Jobcenteret skal godkende ansættelsen og bevilge løntilskuddet.

Spørgsmål til lovstoffet?

Ring eller skriv til vores ekspert på området.

Gratis service for virksomheder, kommuner og jobcentre.

Vi rådgiver IKKE privatpersoner

Cabis service dækker ikke privatpersoner, da vi udelukkende rådgiver virksomheder, kommuner og professionelle aktører.

Er du borger med et spørgsmål, skal du kontakte din kommune, din fagforening eller a-kasse.

 Find dit lokale jobcenter

Hurtigt overblik over lovstoffet

Cabi har gjort det nemt for dig at få et hurtigt overblik over lige præcis dét lovstof, du skal bruge. Læs med herunder.

Løn og øvrige arbejdsvilkår, herunder arbejdstid, aftales mellem arbejdsgiveren og førtidspensionisten i samarbejde med den faglige organisation.

Jobcenteret kan bevilge mentorstøtte, når man starter i arbejde, og der er mulighed for at få bevilget nødvendige hjælpemidler eller arbejdspladsindretning. Desuden er der mulighed for, at en førtidspensionist kan få virksomhedspraktik og tilbud om vejledning og opkvalificering.

Før indsatsen iværksættes udarbejder jobcentret Min plan i samarbejde med personen. Beskæftigelsesmålet skal så vidt muligt være rettet mod områder med mangel på arbejdskraft.

For personer med handicap kan der ydes tilskud til personlig assistance, hvis der er behov.

Målgruppe

Førtidspensionister, der ønsker at arbejde, og som ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår på arbejdsmarkedet, kan få løntilskud til ansættelsen.
Der er tale om førtidspensionister, der får social pension, og det er jobcenteret, der bevilger løntilskuddet.

Førtidspensionister er desuden omfattet af reglerne for revalidering og har således mulighed for at blive revalideret, så de kan udnytte deres restarbejdsevne i et skånejob.

Løn m.v.

Løn og øvrige arbejdsvilkår, herunder arbejdstid, aftales mellem arbejdsgiveren og borgeren (førtidspensionisten) i samarbejde med den faglige organisation.

Jobcenteret har ansvaret for at sikre, at der tages de nødvendige skånehensyn.
Arbejdsgiveren udbetaler lønnen og får tilskuddet fra kommunen.

Ved ansættelse i en privat virksomhed skal der være tale om merbeskæftigelse, dvs. en nettoudvidelse af medarbejderstaben. Det kan også være en stilling, der er blevet ledig som følge af frivillig afgang, afgang på grund af alder, frivillig reduktion af arbejdstiden eller afskedigelse på grund af forseelse.

Af arbejdsgiverens tilbud skal det fremgå, om der er enighed mellem arbejdsgiver og de ansatte om, at betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt.
Skånejobbere er omfattet af sygedagpengereglerne ligesom andre lønmodtagere.

Arbejdsgiveren kan få refusion af sygedagpengene ved langvarig eller kronisk sygdom m.v. – en såkaldt § 56-aftale.

Arbejdsgivere får på denne måde refusion fra kommunen for de sygedagpenge, som arbejdsgiveren har betalt til den ansatte i de første 30 dage af et sygefravær.

Løntilskud

Løntilskuddet er varigt og ydes, så længe skånejobbet eksisterer, dog senest indtil den ansatte når folkepensionistalderen. 

For førtidspensionister udgør løntilskuddet en fast takst pr. time til private og offentlige arbejdsgivere.

I særlige tilfælde kan løntilskuddet forhøjes. Det fremgår ikke af reglerne hvilke særlige tilfælde der er tænkt på (bortset fra tilfælde, hvor arbejdsgivere, der modtager tilskud til personer, der før 1. juli 1998 er ansat i beskyttede enkeltpladser efter lov om social bistand, i stedet ønsker at modtage tilskud efter reglerne om løntilskud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kap. 12). 

Loft over tilskuddet

Når det gælder private virksomheder, må tilskuddet ikke overstige 75 procent af de samlede lønudgifter over 1 år. Dette kaldes bruttostøtteintensiteten.

Overstiger bruttostøtteintensiteten 75 procent, skal det overskydende beløb tilbagebetales til kommunen.

Hjælp til befordring

Personer i skånejob kan ikke få befordringsgodtgørelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

De er stillet på samme måde som personer, der ansættes i job på ordinære vilkår. Dette gælder også i forhold til de ligningsmæssige kørselsfradrag.

Dog er der nogle særlige muligheder for fradrag, når vedkommende som følge af varig nedsat funktionsevne eller kronisk sygdom har særlige udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads.

Der kan evt. søges om støtte til at købe en bil eller til befordring med individuelle transportmidler på grund af varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter reglerne i serviceloven.

Opfølgning

Kommunen skal foretage opfølgning senest 6 måneder efter, at løntilskuddet er udbetalt første gang, og herefter efter 12 måneder.

Tillægsydelser

I forbindelse med skånejob kan der ydes tilskud til mentor og hjælpemidler (herunder arbejdspladsindretninger), og, hvis handicap og behov tilsiger det, personlig assistance.

OBS! Ansvarsfraskrivelse

Cabis lovtekster, som du finder under Lovstof, er reformuleret med henblik på at gøre lovgivningen almindeligt tilgængelig, og teksterne kan derfor ikke anvendes som juridisk grundlag.

Oplysninger fra Cabis lovtekster og FAQ kan ikke i sig selv bruges som basis for at afgøre en sag eller fastlægge behandlingen af denne. Cabi kan på ingen måde gøres erstatningsansvarlig for informationer leveret som en del af denne service - uanset om disse mod forventning skulle være ukorrekte. Cabi kan derfor ikke pålægges ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte er pådraget på grundlag af disse informationer.

Love

Bekendtgørelser

  • Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings bekendtgørelse nr. 1216 af 28/9 2023 om en aktiv beskæftigelsesindsats, kap. 11.

Vejledninger

  • Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings vejledning nr. 10374 af 16/12 2014 om beskæftigelseskravet for lønmodtagere for ret til sygedagpenge fra kommunen,pkt. 3.2
  • Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings vejledning nr. 10040 af 30/9 2022 om løntilskud
  • Arbejdsdirektoratets vejledning om sygedagpenge nr. 9300 af 25/6 2008, pkt 40.1
  • Socialministeriets vejledning nr. 39 om lov om en aktiv socialpolitik af 5/3 1998 pkt. 311.

Relateret indhold >>

Job for førtidspensionister

Få inspiration til at etablere skånejob til førtidspensionister. Lær af virksomheders erfaringer med at skabe velfungerende skånejob.

Læs mere

Socialt ansvar

Det er socialt ansvar, når virksomheder passer på deres medarbejdere og giver dem, der har brug for det, en hånd til at komme ind på arbejdsmarkedet.

Læs mere

Spørg Cabi

Står du i en situation, hvor du er i tvivl om regler og løsninger, og kommer du fra en kommune, et jobcenter eller en virksomhed, kan du kontakte vores eksperter helt gratis.

Læs mere

SPØRG CABI

Har du spørgsmål til lovgivningen?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven |

Annette Juul Jensen

Virksomhedspraktik | Løntilskud | Fleksjob | Lønnede timer | Mentorområdet | Kontanthjælpsmodtagere +30 | Rehabilitering | Ressourceforløb
Tilgå Annette Juul Jensen på LinkedIn