Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Metoder og værktøjer
  3. Guide til samarbejde med jobcentret
  4. Svar
  5. Elever og lærlinge < 25

GUIDE TIL SAMARBEJDE MED JOBCENTRET

Elever og lærlinge < 25

Ved at tage elever og lærlinge ind bidrager I til, at der også fremover er veluddannede medarbejdere inden for jeres branche.

Kontakt altid dit lokale jobcenter for vejledning i den konkrete situation. Læs her som forberedelse, inden du kontakter jobcentret.

Før man kan tage elever, skal virksomheden godkendes som praktiksted af det faglige udvalg. Kontakt erhvervsskolen for at høre nærmere.

Erhvervsuddannelser veksler mellem praktik i en virksomhed og skoleperioder. Uddannelseslængden varierer, men er ofte fire år. Der findes forskellige uddannelsesaftaler, når I tager en elev.

Man kan vælge en:

  • ordinær uddannelsesaftale, hvor eleven er ansat i virksomheden gennem hele uddannelsen
  • kort uddannelsesaftale, hvor eleven er ansat i én praktikperiode og et hovedforløb
  • kombinationsaftale, hvor eleven er ansat i forskellige virksomheder gennem uddannelsen
  • ny mesterlære, hvor eleven er ansat i virksomheden gennem hele uddannelsen – helt fra start, hvor forløbet i virksomheden erstatter grundforløbet på erhvervsskolen
  • delaftale, hvor eleven er ansat i èn praktikperiode som en del af uddannelsen i et praktikcenter.

Eleven får elevløn i den tid, uddannelsen varer hos jer. Der er en prøvetid på tre måneder, hvor aftalen kan ophæves.

Vær opmærksom på, at med aftalen om læreplads-AUB belønner man virksomheder, som uddanner elever og lærlinge. Virksomheder, som ikke bidrager tilstrækkeligt skal betale et ekstra bidrag til læreplads-AUB. Læs mere om reglerne

Der er også mulighed for at uddanne unge gennem andre typer af forløb.

STU – særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse. Uddannelsen er for unge med særlige behov – fx unge med udviklingshæmning. Forløbet tilrettelægges individuelt og er en kombination af praktik i en virksomhed og undervisning. Der er ingen afsluttende eksamen på STU. Eleven får ikke løn i sin praktik.

FGU - den forberedende grunduddannelse. I FGU er der mulighed for EGU – erhvervsgrunduddannelse. Den to-årige uddannelse skal forberede unge til at tage en erhvervsuddannelse eller komme i job. Uddannelsen består først og fremmest af praktik i en virksomhed, som suppleres med en skoledel, som fx kan bestå af AMU-kurser og danskundervisning. Eleven får løn i praktikperioderne.

Fordele

Ved at tage elever eller lærlinge bidrager I til, at det fremover er muligt at rekruttere faglærte medarbejdere til virksomheden. Med STU eller EGU bidrager I til, at unge gennem et forløb i en virksomhed bliver klar til at gå i gang med en erhvervsuddannelse eller få en tilknytning til arbejdsmarkedet.

✓ Mere viden

Læs mere om uddannelser for unge på uvm.dk eller på praktikpladsen.dk

Læs mere i vores tema om unge

Find dit lokale jobcenter 

Relateret indhold

Virksomhedsrevalidering

Virksomhedsrevalidering handler om at lave et samlet uddannelses- eller optræningsforløb i en virksomhed for personer, der har begrænsninger i arbejdsevnen. Derved er du med til at sikre, at de bevarer tilknytning til arbejdsmarkedet. Om virksomhedsrevalidering

Småjob/lønnede timer

En ansættelse på få timer kan være en god løsning, hvis der er afgrænsede opgaver, der kan løses. En ansættelse på få timer kan gøre en forskel for den ledige – både økonomisk og i forhold til troen på en fremtid på arbejdsmarkedet. Om småjob/lønnede timer

IGU - Integrationsgrunduddannelse

IGU er en to-årig uddannelse for nydanskere og familiesammenførte, som kombinerer arbejde med uddannelse. Virksomheden og nydanskeren aftaler selv ansættelsesforholdet og uddannelsesforløbet i samarbejde med jobcentret. Om IGU

Spørg Cabi

Gratis hotline til dig, der i professionel sammenhæng har brug for ekspertviden om det rummelige arbejdsmarked, socialt ansvar og indsatser, der virker. Spørg Cabi

PROJEKT

Indslusning som rekruttering

Flere virksomheder skal inspireres til at arbejde bevidst med indslusning som rekrutteringsværktøj. Og jobcentrene skal kunne samarbejde målrettet med de lokale virksomheder herom. Det er målet for dette projekt om brug af indslusning som rekruttering. (Projektperiode 2016) Om indslusning som rekruttering

Når du vil forebygge eller fastholde

Se mulighederne