Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Metoder og værktøjer
  3. Guide til samarbejde med jobcentret
  4. Svar
  5. Find ledige kandidater

GUIDE TIL SAMARBEJDE MED JOBCENTRET

Find ledige kandidater

Hos jobcentret kan du få hjælp til at rekruttere nye medarbejdere.

Kontakt altid dit lokale jobcenter for vejledning i den konkrete situation. Læs her som forberedelse, inden du kontakter jobcentret.

Jobcentret kan finde nye medarbejdere blandt andet ved at udvælge jobsøgere fra CV-banken og ved kendskab til de ledige, der måske har behov for særlig hjælp til at komme på arbejdsmarkedet.

Sådan gør du

Kontakt jobcentret i din kommune og tag en dialog om mulighederne.

Du skal beskrive, hvad jobbet indeholder:

  • Primære opgaver og ansvarsområder
  • Krav til faglige og personlige kompetencer (både need-to-have og nice-to-have)
  • Fakta om arbejdstid, opstart og lønniveau.

Fordele

Medarbejdere i jobcentret kender de jobsøgere, der har de nødvendige faglige og personlige kvalifikationer, og som kan starte i job med få dages varsel.

Jobcentret har desuden kendskab til de jobsøgere, der har brug for en ekstra indsats, måske med jobcentrets støtte, for at få en god start på jobbet. Hvis der ikke er jobsøgere med de efterspurgte kompetencer, kan træning og afprøvning af andre jobsøgere være en mulighed gennem jobcentret.

Jobcentret har adgang til jobsøgere fra hele landet og alle brancher. De kender jobsituationen i området og ved hvilke kompetenceområder, det er vanskeligt at få besat.

Jobcentret kan hjælpe med at give din nye medarbejder en god start fx med opkvalificering. Det kan være særligt relevant, når der er tale om støttet beskæftigelse.

✓ Mere viden

Slå et job op – nemt og gratis på Jobnet for Arbejdsgivere

Jobservice Danmark kan også hjælpe din virksomhed med nye medarbejdere, hvis I fx har butikker eller produktionsenheder flere steder i Danmark. Find mere information

Find kontaktoplysninger på jobcentret i din kommune

Relateret indhold

Jobnet for Arbejdsgivere

Jobnet for Arbejdsgivere giver virksomheder gratis adgang til servicetilbud, der hjælper dem med at finde medarbejdere. Opret en bruger og få adgang til bl.a. CV-banken. Om Jobnet for arbejdsgivere

Virksomhedspraktik

Få opkvalificeret en ledig gennem en virksomhedspraktik hos jer, og få samtidig mulighed for at se den potentielt kommende medarbejder an inden en ansættelse. Om virksomhedspraktik

Løntilskud

Løntilskud giver virksomheden mulighed for at ansætte en ny medarbejder med tilskud, mens vedkommende får oplært eller genoptrænet sine faglige, sociale eller sproglige kompetencer. Om løntilskud

Spørg Cabi

Gratis hotline til dig, der i professionel sammenhæng har brug for ekspertviden om det rummelige arbejdsmarked, socialt ansvar og indsatser, der virker. Spørg Cabi

Når du vil forebygge eller fastholde

Se mulighederne

PROJEKT

Indslusning som rekruttering

Flere virksomheder skal inspireres til at arbejde bevidst med indslusning som rekrutteringsværktøj. Og jobcentrene skal kunne samarbejde målrettet med de lokale virksomheder herom. Det er målet for dette projekt om brug af indslusning som rekruttering. (Projektperiode 2016) Om indslusning som rekruttering