Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Metoder og værktøjer
  3. Guide til samarbejde med jobcentret
  4. Svar
  5. Mentorordning

GUIDE TIL SAMARBEJDE MED JOBCENTRET

Mentorordning

En mentor støtter og vejleder en person, der har brug for hjælp for at opnå job eller fastholde et job.

Kontakt altid dit lokale jobcenter for vejledning i den konkrete situation. Læs her som forberedelse, inden du kontakter jobcentret.

Opgaver

En mentor sørger for introduktion og oplæring samt hjælper med at overkomme barrierer, der gør det vanskeligt at fastholde eller få et job.

Frikøb af medarbejdere

Medarbejdere kan frikøbes til at være mentorer for kandidater i virksomhedspraktik, løntilskudsjob, fleksjob samt ordinære ansættelser, når mentoren er afgørende.

Det er individuelt, hvor mange timer en mentor kan frikøbes til at varetage mentorfunktionen, men ordningen giver god mulighed for virksomheder til at gøre en særlig indsats for de mange mennesker, som skal have ekstra hjælp for at komme ind på arbejdsmarkedet.

Det er kandidatens jobcenter, der vurderer et evt. behov for mentorordning.

Hvem er en typisk mentor?

En mentor er typisk en erfaren medarbejder, som har interessen for at hjælpe andre mennesker. Nogle kommuner giver tilskud til uddannelse af mentorer - dog er uddannelse ikke et krav for at være mentor.

Fordele

Den ekstra tid, der skal investeres til at hjælpe mennesker til at opnå job eller afklaring af personlige og faglige kompetencer kompenseres økonomisk.

Mentorordningen er en midlertidig foranstaltning, men kan være den støtte, der skal til, for at virksomheden kan rekruttere en ny loyal medarbejder på trods af nogle barrierer.

✓ Mere viden

Læs mere om mentorordning

Find dit lokale jobcenter 

Relateret indhold

Virksomhedspraktik

Få opkvalificeret en ledig gennem en virksomhedspraktik hos jer, og få samtidig mulighed for at se den potentielt kommende medarbejder an inden en ansættelse. Om virksomhedspraktik

Løntilskud

Løntilskud giver virksomheden mulighed for at ansætte en ny medarbejder med tilskud, mens vedkommende får oplært eller genoptrænet sine faglige, sociale eller sproglige kompetencer. Om løntilskud

Fleksjob

Fleksjob kan oprettes indenfor alle arbejdsområder. Som virksomhed betaler du kun for de effektive arbejdstimer, som den fleksjobansatte yder. Om fleksjob

Spørg Cabi

Gratis hotline til dig, der i professionel sammenhæng har brug for ekspertviden om det rummelige arbejdsmarked, socialt ansvar og indsatser, der virker. Spørg Cabi

Når du vil forebygge eller fastholde

Se mulighederne

PROJEKT

Indslusning som rekruttering

Flere virksomheder skal inspireres til at arbejde bevidst med indslusning som rekrutteringsværktøj. Og jobcentrene skal kunne samarbejde målrettet med de lokale virksomheder herom. Det er målet for dette projekt om brug af indslusning som rekruttering. (Projektperiode 2016) Om indslusning som rekruttering