- Forside
- Metoder og værktøjer
- Værktøj: FN's Verdensmål
- Mål 8 og sammenhæng til din forretning
Verdensmål 8 (SDG 8) og sammenhæng til din forretning
FN’s Verdensmål 8 består af 10 delmål.
Hvad står SDG for?
SDG står for Sustainable Development Goals.
Cabis fokus på socialt ansvar matcher de delmål, som rigtig mange danske virksomheder i forvejen arbejder med.
Det er verdensmål 8.5 og 8.6.
Et aktivt socialt ansvar handler om fokus, lederansvar for handling samt at opsætte succesmål og indikatorer på de verdensmål og delmål, som I vælger at sætte handling bag.
Vil du vide mere?
Bliv klogere på alle verdensmålene
Læs med på verdensbedstenyheder.dk
Følg med på Danmarks Statistik
Sådan arbejder du med de forskellige delmål i hverdagen
8.5: Inden 2030 skal der opnås fuld og produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde for alle kvinder og mænd, herunder unge og personer med handicap, og med lige løn for arbejde af samme værdi. Det kan oversættes til at virksomheden passer på sine medarbejdere, behandler alle ens og på den måde fastholder og forebygger.
8.6: Inden 2020 skal andelen af unge, der ikke er i beskæftigelse eller uddannelse væsentligt reduceres. Det betyder fx, at hvis I er en virksomhed, der ansætter elever og lærlinge, så gør I en indsats på mål 8.6 samt mål 4 om Kvalitetsuddannelse
Din virksomhed kan med fordel arbejde med flere delmål, hvor det giver mening at gøre en forskel. Herunder finder du vores input til de øvrige delmål:
8.1: Den årlige økonomisk vækst pr. indbygger skal fastholdes i overensstemmelse med nationale forhold og, især, på mindst 7% vækst i bruttonationalproduktet (BNP) pr. år i de mindst udviklede lande. I din daglige drift betyder det fx, at du bidrager til samfundsøkonomien selv ved at ansætte til jobs på få timer, da medarbejderen vil få mindre i offentlig ydelse og samtidig skulle betale skat. Samtidig gør I også en indsats inden for mål 10 om mindre ulighed.
8.2: Der skal opnås højere økonomisk produktivitet gennem diversificering, teknologisk opgradering og innovation, blandt andet gennem fokus på høj værditilførsel og arbejdskraftintensive sektorer. Det kan for nogle virksomheder oversættes til, at I løbende i den daglige drift sikrer træning og faglig opkvalificering af medarbejderstaben. Det kan fx også være ved, at I gennem en mangfoldig medarbejdergruppe får innovative input til kerneforretningen.
8.3: Udviklingsorienterede politikker skal fremmes, der støtter produktive aktiviteter, skaber anstændige jobs, iværksætteri, kreativitet og innovation, og som fremmer en formalisering og udvikling af mikro-, små- og mellemstore virksomheder, gennem bl.a. adgang til finansielle tjenesteydelser. Delmålet kan eksempelvis kobles til at motivere indkøbere til at have øje for små lokale underleverandører samt at betale leverandører rettidigt.
8.4: Gradvist forbedre indtil 2030 den globale ressourceudnyttelse inden for forbrug og produktion, og forsøge at afkoble økonomisk vækst fra miljøforringelse, i overensstemmelse med den 10‑årige Ramme for Programmer for Bæredygtig Forbrug- og Produktion, med de udviklede lande i spidsen. Delmålet kan eksempelvis kobles med Mål 12 Ansvarligt forbrug og produktion, så I på den måde har øje for en bæredygtig produktion fra råvarer til færdig leverance. Det kan bl.a. også omfatte jeres håndtering af affald.
8.7: Der skal træffes øjeblikkelige og effektive foranstaltninger for at udrydde tvangsarbejde, moderne slaveri og menneskehandel og for at sikre forbud mod og afskaffelse af de værste former for børnearbejde, herunder rekruttering og anvendelse af børnesoldater, og for at udrydde børnearbejde i alle dens former inden 2025. Dette delmål kan kobles til indkøb fra andre lande. I kan fx opsætte etiske rammer fx ved at være i dialog med jeres brancheforening omkring jeres indkøb. Ved at være aktive gennem et partnerskab fx med jeres brancheforening arbejder I også med Mål 17 om Partnerskaber for handling.
8.8: Arbejdstagernes rettigheder skal beskyttes og et sikkert og stabilt arbejdsmiljø for alle arbejdstagere skal fremmes, herunder for migrantarbejdere, især kvindelige migranter, og dem i usikre beskæftigelsesforhold. Her kan I fx fremhæve/uddybe, at der bliver indgået kollektive aftaler, og at I forhandler med faglige organisationer om løn, rammer og vilkår.
8.9: Inden 2030 skal der udformes og gennemføres politikker, der fremmer bæredygtig turisme, som skaber arbejdspladser og fremmer lokale kultur og produkter. Er I aktive inden for turisme eller service, kan et aktivt ansvar handle om indkøb af lokale produkter og inddragelse af traditionelle arbejdsformer i produktion og services.
8.10: Styrke indenlandske finansielle institutioners kapacitet til at fremme og udvide adgang til bankforretninger, forsikring og finansielle tjenesteydelser. Dette delmål er måske særligt relevant, hvis jeres virksomhed agerer inden for den finansielle sektor.