1. Fastlæg ambitionsniveau
Til at fastlægge ambitionsniveauet inviterer du bestyrelse og ledelse til et møde, hvor der er åbenhed om at drøfte ambitioner for de prioriteringer, der er med i den strategi, som kom ud af trin 2.
Se eksempel på udfyldt skema over ambitionsniveauerne her
Hent skabelon til skema til at udfylde her
Sådan kan I afholde møde
Start med at fortælle om rammer og mål for mødet.
Typisk kan det være inden for 12 måneder og op til tre år. Fortæl om, hvordan I kommer i gennem det hele på mødet:
Hvis I fx har seks strategiske fokusområder med fra trin 2, så skal I forsøge at få alle seks fokusområder angivet med ambitionsniveau i skemaet.
I vil tage et strategisk mål ad gangen. I vil drøfte ambitioner og skrive beslutninger ind i skemaet.
Det er godt at drømme stort. Men vær opmærksom på, at der i en forretning er mange ender, der skal nå sammen. Så stil spørgsmål om det realistiske niveau i ambitionerne.
Når I har været omkring alle strategiske fokusområder, er der både tid til at strække benene, men også til at få overblik. Hænger ambitionsniveauet samlet set sammen med ressourcer og tid? Hvis svaret er nej, så drøft, hvad der kan ændres.
Har vi for mange ambitioner? Det er bedre at være konkret med udvalgte mål.
Hvis svaret er ja, så er det tid til konkrete succesmål for hver ambition.
2. Sæt succesmål
En ambition er en ting. Et mål er mere konkret.
Derfor skal I for hvert område spørge jer selv om følgende:
- Hvordan bliver ambitionen konkret og handlingsorienteret?
- Hvad er det konkret, vi vil være gode til?
- Og hvordan vil det vise sig i hverdagen?
Når I kan svare på disse tre spørgsmål – for hvert område, så er I klar til at sætte mål på.
Med bestyrelsens og ledelsens ambitioner og svar på de tre spørgsmål, kan ledelsen sammen med relevante medarbejdere komme med oplæg til, hvordan der skal måles.
Se og hent eksempel på konkrete mål og hvordan man vil måle her
Hent tom skabelon til at udfylde her
Husk, at I ofte kan have data i APV-måling. I kan bl.a. bruge følgende værktøjer til at måle med:
I er nu færdige med trin 3.
Tag resultatet med til næste bestyrelsesmøde, så alle har haft mulighed for at sove på beslutningen.
Hvis den daglige ledelse oplever, at en ambition eller et mål ikke er realistisk, eller at forudsætning for den valgte ambition er ændret, skal ledelsen og evt. bestyrelsen være klar til en revision.
Jeres gode arbejde i trin 3 bærer frugt i trin 4, hvor I skal lave handlingsplaner og tænke i kommunikation. Tæt på jeres hverdag.