Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Nyheder

Nyheder

Læs seneste nyt fra vores presserum hos Ritzau. 

02.11.23

Cabi modtager bevilling fra SSA-reserven

SSA-bevilling til videnshuset Cabi baner vejen for, at flere udsatte ledige kan få foden indenfor på arbejdsmarkedet. Videnshuset Cabi modtager bevilling fra SSA-reserven. Dermed er det økonomiske fundament under Cabis indsats for flere mennesker i arbejde sikret i de kommende år, forudsat at videnshuset også bliver tilgodeset på finansloven. ”Vi anerkender, at der ligger et stort politisk arbejde i at fordele midlerne i SSA-reserven. Derfor er vi på vegne af de mange mennesker på kanten af arbejdsmarkedet glade for, at Cabis arbejde er blevet tilgodeset i forhandlingerne,” udtaler Cabis direktør Mette Rønnau. Flere end 8600 udsatte ledige i job Nyheden om, at Cabi modtager bevilling fra SSA-reserven er også godt nyt for virksomheder, der mangler arbejdskraft, da der er forretningsmæssigt potentiale i at ansætte udsatte ledige. Cabis indsats har stor effekt. Det viser en evaluering foretaget af Realize ApS og Lead Impact i foråret 2023. Baseret på svar fra 1350 respondenter konkluderer evalueringen, at Cabi spiller en unik rolle på beskæftigelsesområdet, og at Cabi i perioden 2020-2023 blandt andet har været medvirkende til, at 8632 ledige er kommet ind på arbejdsmarkedet. Målrettede indsatser for unge og udsatte ledige. Med tilsagn om den økonomiske bevilling til videnshuset, vil vejen være banet for, at Cabis målrettede indsatser på en række områder kan fortsætte. Det gælder blandt andet indsatsen for, at en større andel af de 43.000 unge mellem 15 og 24 år, som hverken er i job eller uddannelse, støttes til at få en retning i livet. Det gælder for eksempel indsatsen for flere fritidsjob til unge med et handicap. 40 procent af de unge, der ikke har uddannelse eller job, har et handicap. SSA-bevillingen giver også mulighed for at styrke virksomheders kompetencer til at finde veje, så en medarbejder, der har været igennem et kræftforløb eller på anden måde er blevet ramt af noget uforudset, fortsat kan bidrage på arbejdspladsen. Socialt frikort på Danmarkskortet Den nationale indsats for at udbrede det sociale frikort i virksomheder er et tredje eksempel på, hvor Cabis bevilling fra SSA-reserven kan gøre en konkret forskel. Frikortet er med til at sikre, at flere sårbare mennesker får en fod indenfor på en arbejdsplads. ”Cabis grundlag for at skabe resultater til gavn for det enkelte menneske og hele familier er afhængig af bevillinger fra finansloven og SSA-reserven. Derfor har det afgørende betydning, at vores ansøgning er blevet imødekommet,” siger Cabis direktør. Fordelingen af SSA-reservemidlerne Find aftalepapiret for SSA-reserven her

Mange velfærdsuddannelser udfordres i disse år af faldende søgning, så sommerjobs inden for velfærdsområdet kan sagtens vise sig at være en værdifuld rekrutteringskanal, mener Cabis ungeekspert.
01.11.23

Kommunale sommerjobs for unge kan skabe øget interesse for velfærdsområdet

I Sverige og Norge arbejder et stort antal unge under 18 år i kommunale sommerjobs inden for velfærdsområdet. Ifølge seniorkonsulent i Cabi Jesper Rahbæk Pedersen kan den model sagtens tjene til inspiration for danske kommuner og skabe øget søgning til landets velfærdsuddannelser. I vores skandinaviske nabolande er der helt andre traditioner forbundet med fritidsjob for unge under 18 år. Det viser en ny rapport, som konsulenthuset LG Insight i samarbejde med Cabi har lavet for Nordisk Ministerråd. I Danmark er et typisk fritidsjob for unge under 18 år placeret i en privat virksomhed, hvor den unge møder ind to-tre gange om ugen efter skoletid. De svenske og norske modeller er helt anderledes. Her arbejder de unge primært i kommunale sommerjobs i en tidsafgrænset periode på tre eller fire uger i løbet af ferieperioden. Seniorkonsulent i Cabi Jesper Rahbæk Pedersen har gennem en årrække fulgt ungeområdet herhjemme. Når han læser rapporten, hæfter han sig ved, at man i Sverige og Norge bevidst målretter de kommunale sommerjobs mod bestemte brancher. ”De kommunale sommerjobs i Sverige og Norge er hovedsageligt placeret inden for velfærdsområdet, fx på plejehjem eller i daginstitutioner og hos idrætsforeninger. Der stilles på forhånd ingen krav til de unge, da det er hensigten, at alle skal have mulighed for at få et sommerjob uanset sproglige, personlige og sociale kompetencer,” forklarer han. Læs pressemeddelelse: Fritidsjob styrker integrationen for unge med minoritetsbaggrund Positive gevinster står i kø Under tilblivelsen af rapporten har man fulgt en række fritidsjobindsatser i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Flere af indsatserne har været målrettet udsatte unge eller været placeret i socialt udsatte boligområder, hvor mange unge har etnisk minoritetsbaggrund. Ifølge rapporten står de positive sidegevinster i kø for unge med minoritetsbaggrund, der lander et fritids- eller sommerjob. De lærer fx at møde til tiden, får styrket deres sprogkundskaber og bliver bedre til at samarbejde med andre. Det øger sandsynligheden for at gennemføre grundskolen og styrker deres chancer for at tage en uddannelse og være i beskæftigelse som 25-årig. Jesper Rahbæk Pedersen ser derfor nogle interessante perspektiver i, at vores nabolande ser det som en kommunal opgave at skabe sommerjobs netop til denne flok unge. ”Der er jo tale om en gruppe, der sjældent har ressourcestærke forældre, som kan tage dem med på sommerferie. De går måske rundt og keder sig lidt, og så er et sommerjob inden for velfærdsområdet en rigtig god måde at aktivere dem på,” mener han. Kan overføres til danske forhold Jesper Rahbæk Pedersen mener, at de svenske og norske modeller sagtens kunne tilpasses danske forhold. Han peger på, at vi herhjemme ofte mangler arbejdskraft inden for ældre- og omsorgsområdet. ”Unge under 18 år hverken kan eller skal udføre plejeopgaver, men de kan godt hygge med de ældre, gå en tur med dem eller hjælpe med oprydning. Når den slags opgaver bliver løst, kan det være med til at frigive tid hos fagpersonalet, der så i højere grad kan koncentrere sig om selve plejeopgaven.” Nogle danske kommuner har allerede igangsat fritidsjobindsatser, hvor unge mellem 14 og 17 år er ansat i såkaldte spirejobs efter skoletid. Spirejobbernes opgave er at ’hænge ud’ med de ældre på kommunale plejehjem. ”Et spirejob er dog mere at betragte som et traditionelt, dansk fritidsjob, der foregår hele året. Sommerjobs efter de svenske og norske modeller er derimod regulære feriejob i en tidsafgrænset periode. Og det er jo i særlig grad i sommer- og ferieperioder, at der brug for ekstra hænder inden for velfærdsområdet. Så for mig at se giver det rigtig god mening at afprøve sommerjob-konceptet i Danmark.” Rekrutteringskanal for velfærdsområdet Ifølge Jesper Rahbæk Pedersen kan et sommerjob på et plejehjem eller i en daginstitution også være med til at stimulere unges interesse for senere at uddanne sig indenfor velfærdsområdet. ”Mange af vores velfærdsuddannelser udfordres i disse år af faldende søgning, så sommerjobs kan sagtens vise sig at være en værdifuld rekrutteringskanal.” Han fremhæver til slut et svensk eksempel, hvor Ørebro Kommune ansatte en flok nyankomne unge med minoritetsbaggrund i sommerjobs som it-guider. Opgaven var at hjælpe ældre borgere med at navigere i den digitale verden og jonglere med mails, digital post og sociale medier. ”Udover at løse en helt konkret opgave og tjene egne penge fik de unge også styrket deres sprog, skabt et større netværk og lært noget om det svenske samfund – og dermed viste sommerjobbet sig også at være en genial måde at introducere dem til civilsamfundet.”

Virksomheden skal afsætte den nødvendige tid til at gå med fritidsjobberen de første dage, han eller hun er på jobbet, siger 15-årige Andreas.
01.11.23

Enkelt råd fra fritidsjobber: ”Husk at sige goddag på første arbejdsdag”

Fire gange om ugen stempler fritidsjobberen Andreas ind hos virksomheden Grimme i Rødkærsbro. I denne artikel fortæller han, hvad virksomheden gjorde for at tage godt imod ham. Mandag, tirsdag, torsdag og fredag tager 15-årige Andreas turen fra skolen i Rødkærsbro videre til virksomheden Grimme i samme by. Her passer han et fritidsjob, som samlet set giver ham seks timers arbejde om ugen. Jobbet kom i hus efter opsøgende indsats, hvor han flere gange var forbi virksomheden for at søge arbejde. ”Jeg blev enig med mine forældre om, at jeg skulle rundt i byen for at finde et fritidsjob. Jeg havde hørt meget godt om Grimme, så jeg var forbi virksomheden tre gange, inden jeg blev 15 år og var gammel nok til at få jobbet,” siger han. Grimme leverer og servicerer specialmaskiner til kartoffel- og roeavl samt til tørring, opbevaring og køling af kartofler, løg og gulerødder. Andreas’ primære opgave på virksomhedens lager er at pakke ordrer til afsendelse og sætte reservedele på plads på hylderne. Opgaver, han trives rigtig godt med. ”Det er rart at komme på arbejde. Når jeg møder ind, starter jeg altid med lige at sige hej til alle, og så går jeg ellers bare i gang,” forklarer han. Hvis en opgave driller, er Andreas ikke bange for at søge råd hos en voksen kollega. ”Der er altid en, der står er klar til at hjælpe. Generelt synes jeg, at alle i virksomheden er gode til tale med hinanden på kryds og tværs. Og hvis der er brug for at snakke om noget, der ikke lige har med arbejdet at gøre, er der også plads til det,” siger Andreas, der – når der ikke er nok pakkeopgaver på lageret – hjælper til med at lave kaffe og rydder op. En del af fællesskabet Som alle andre ansatte er virksomhedens fritidsjobbere udstyret med arbejdstøj, hue og jakke med firmalogo, hvilket ifølge Andreas er med til at give følelsen af at høre til. ”Os, der er ansat i et fritidsjob, bliver også inviteret med til nogle af de sociale arrangementer i virksomheden, fx når en lærling bliver udlært. Jeg har også været med på besøg hos den pakkedistributør, vi samarbejder med.” Med baggrund i sine erfaringer fra Grimme har Andreas nogle få, enkle råd til andre virksomheder, der overvejer at ansætte unge i fritidsjob: ”De skal tage godt imod fritidsjobbere og være glade for at se dem, når de møder ind. Virksomheden skal også afsætte den nødvendige tid til at gå med vedkommende de første dage. Og så er det vigtigt, at alle kolleger kommer på første arbejdsdag og siger ’goddag’. Så ved du, hvem de er, og hvad de hedder.” Forbered første arbejdsdag HR-ansvarlig i Grimme, Birgitte Knudsen, fortæller, at de har et tæt samarbejde med den lokale skole, hvorfra virksomhedens fritidsjobbere rekrutteres. Udover Andreas har Grimme i øjeblikket yderligere to fritidsjobbere ansat, en pige er på kontoret og en dreng hjælper til på værkstedet. ”Den allerførste arbejdsdag er vigtig. Forud for dagen laver vi et opslag på vores intra, hvor fritidsjobberen præsenteres. På selve dagen vises han eller hun rundt og får lov til at hilse på alle, så de hurtigt føler sig trygge,” siger hun. Grimme har et fast onboarding-system, der sikrer, at fritidsjobberen får en ordentlig introduktion til hele organisationen, til det team, de tilknyttes, og - ikke mindst - til selve opgaven. ”Vi giver dem også et indblik i vores historie, og så får de en fast kontaktperson, der følger dem de første dage, og som de bagefter altid kan gå til,” forklarer Birgitte Knudsen. En vigtig rekrutteringskanal Hun betoner vigtigheden af, at der stilles krav til fritidsjobberne, da de varetager opgaver, som betyder noget for forretningen. ”Derfor er det afgørende for os, at vores fritidsjobbere er mødestabile. De skal heller ikke gå rundt med deres mobil eller med headset på, når de er her. Når man er på arbejde, passer man sit arbejde,” siger Birgitte Knudsen og understreger, at Grimme aldrig har oplevet udfordringer med fritidsjobbernes arbejdsmoral: ”Snarere tværtimod. Vi er kun blevet positivt overrasket over dem, vi har haft ansat. Vejen til at få de unge til at yde deres bedste er at se dem, som de mennesker de er – selvfølgelig med plads til forskellighed. Vi lader dem forstå, at de er en del af et team, hvor alles indsats betyder noget,” fortæller Birgitte Knudsen. Udover at få løst en opgave ser Grimme også fritidsjob som en af vejene til at skaffe fremtidens arbejdskraft. ”Over tid skal vi bruge elever eller lærlinge inden for forskellige arbejdsfunktioner. Nogle gange er det let at finde en lærling, andre gange er søgningen ikke ret stor. Så fritidsjobbet er en af de måder, hvor vi kan gøre opmærksom på os selv overfor fremtidens arbejdskraft. Den fritidsjobber, som lige nu er ansat på værkstedet, fortsætter fx på et senere tidspunkt i en læreplads.”

Et fritids- eller feriejob øger sandsynligheden for, at unge med minoritetsbaggrund gennemfører grundskolen og styrker forudsætningerne for, at de tager en uddannelse og er i beskæftigelse som 25-årig.
12.10.23

Rapport: Fritidsjob styrker integrationen for unge med minoritetsbaggrund

Unge med minoritetsbaggrund får særligt udbytte af at få en målrettet indsats for at få et fritids- eller feriejob. Det viser en ny rapport, som LG Insight har lavet for Nordisk Ministerråd. Unge under 18 år, som er bosat i Danmark, Sverige, Norge eller Finland og har etnisk minoritetsbaggrund, bør skynde sig at få et fritids- eller feriejob. For udover lønchecken opnår de bedre sprogkundskaber, øget kendskab til kulturen i det pågældende land og større sandsynlighed for at gennemføre en uddannelse og få et job som voksen. Det er konklusionerne i en ny rapport fra Nordisk Ministerråd. Rapporten er udarbejdet af LG Insight, mens videnshuset Cabi står for den afsluttende kommunikation af resultaterne. Rapporten er blevet til ved at følge flere fritids- og feriejobindsatser i de enkelte lande. Partner i LG Insight Lars Larsen forklarer, at indsatserne primært har været målrettet udsatte unge eller været placeret i socialt udsatte boligområder, hvor andelen af unge med etnisk minoritetsbaggrund er høj. ”Erfaringer fra indsatserne viser, at unge med minoritetsbaggrund gennem et fritids- eller feriejob lærer at møde til tiden, at samarbejde med andre og overholde deadlines. De styrker også deres sprogkundskaber. Samlet set øger det sandsynligheden for at gennemføre grundskolen og styrker forudsætningerne for at tage en uddannelse og være i beskæftigelse som 25-årig,” siger han. Forskellige kulturer – samme gevinst Lars Larsen fortæller, at fritidsjob er klart mest udbredt i Danmark, hvor 34 procent af alle unge under 18 år har et job efter skoletid. Fritidsjobbet er oftest placeret i en privat virksomhed, og de unge søger selv jobbet og står for at aftale løn og vilkår med arbejdsgiveren. I de øvrige lande er der andre traditioner forbundet med unges job ved siden af skolen og fritidsaktiviteter. Andelen af unge i job i private virksomheder er også betydeligt mindre end i Danmark. ”Både i Sverige, Norge og Finland er det kommunerne, der finansierer indsatserne og står bag hovedparten af de jobs, der henvender sig til unge under 18 år. Der er oftest tale om sommer- eller feriejob, hvor de unge arbejder i en tidsafgrænset periode som ferieafløsere,” siger Lars Larsen. I Sverige skaber kommunerne hvert år et stort antal sommerjobs indenfor velfærdsområdet, fx på plejehjem og i daginstitutioner, mens sommerjobs i både Norge og Finland udbydes både på offentlige og private arbejdspladser. ”Fælles for de tre lande er, at det anses for at være en kommunal opgave at finde relevante sommer- og feriejobs. Det er også kommunen, der sørger for aflønning eller for at give løntilskud til de private virksomheder, som har unge ansat.” På trods af de kulturelle forskelligheder mellem landene er de positive gevinster ved unges indtog på arbejdsmarkedet ifølge Lars Larsen de samme, uanset om der er tale om et fritidsjob i Danmark eller et sommerjob i Sverige, Norge og Finland. Fakta om rapporten ”Fritids- og feriejob som vej til integration af unge med ikke-nordisk baggrund i Norden” afdækker effekten af forskellige lokale fritids- og feriejobindsatser i henholdsvis Danmark, Sverige, Norge og Finland målrettet unge under 18 år med etnisk minoritetsbaggrund. Rapporten baserer sig på interview med centrale aktører inden for beskæftigelse, integration, kultur og fritid, samt data fra fem indsatser i Danmark, tre i Sverige, fire i Norge og to i Finland. Konklusionen er, at unge med etnisk minoritetsbaggrund gennem fritids- eller feriejobbet opnår en række gevinster, fx: et økonomisk udbytte, som giver dem mulighed for at deltage i samfunds- og ungdomslivet på lige fod med andre unge stærkere sproglige kompetencer øget sandsynlighed for at færdiggøre grundskolen og være i beskæftigelse som 25-årig indsigt i jobtyper og fagområder, som styrker senere forudsætninger for uddannelsesvalg får erhvervserfaring, som er afgørende for deres mulighed for senere at få flere jobs opbygger et netværk, som kan hjælpe dem videre i et andet fritidsjob. Læringspunkter fra rapporten De faglige aktører i Sverige, Norge og Finland efterspørger mere viden om de danske effekter af fritidsjob, ligesom der efterspørges viden om, hvorvidt andre typer af fællesskabsaktiviteter for unge under 18 år som fx modersmålsundervisning, lektiehjælp i skolen, foreningsliv m.m. har tilsvarende eller bedre værdi for unge end arbejde i fritiden. Faglige aktører i Sverige har været nysgerrige på, hvordan aktører i Danmark og Norge er lykkedes med at engagere private virksomheder til også at være feriejobvært for unge med minoritetsbaggrund. Norge og Finland er ligeledes interesserede i mere viden om, hvordan private virksomheder engageres til selv at betale de unges løn. Danske aktører har været interesseret i at vide mere om sommerjob inden for velfærdsområdet som fx i Sverige og hvilken betydning der ses heraf for de unges senere valg af uddannelse og arbejde indenfor velfærdsområdet. Danske aktører finder det desuden interessant, at Sverige anvender sommerjob som en form for introduktion af civil- og velfærdssamfundet for de unge – herunder som hjælp i foreningslivet. Faglige aktører på tværs af landene har været interesseret i en dialog om, hvordan job i private virksomheder kan rumme unge med ringe nordiske sprogkompetencer. Og hvordan fritidsjob kan vægte opgaver, hvor de unge udvikles sprogligt. De tværnationale fællesskabsmøder har skabt kontakter på tværs af de nordiske lande omkring erfaringsudveksling herom. Aktørerne vil på tværs af lande gerne inspireres af kurser og støtte til unge iværksættere (entrepreneurship), som bl.a. tilbydes i Finland som en del af sommerjob, fx i regi af 4H. Vil du vide mere, kontakt: Partner i LG Insight Lars Larsen, mobil 2043 0042 eller mail: ll@lginsight.dk

09.10.23

Cabi styrker sygefraværsteamet med ny konsulent

Videnshuset Cabi har netop budt Helle Winding velkommen som konsulent i sygefraværsteamet. Hun skal fremover hjælpe virksomheder med at se udviklingsmuligheder inden for trivselsarbejde samt forebyggelse og håndtering af sygefravær. Det kan ofte aflæses direkte på bundlinjen, når medarbejdere trives og virksomhedens sygefravær holdes på et absolut minimum. Et stigende antal virksomheder henvender sig derfor til videnshuset Cabi for at få hjælp og sparring til at skabe et endnu bedre arbejdsmiljø. I det arbejde får Cabis nyansatte konsulent, Helle Winding, en vigtig rolle. Med mange års erfaring i ledelse, forretningsudvikling og coaching i bagagen skal hun hjælpe virksomhederne med at identificere udfordringer og udvikle god trivsel, praksisnære værktøjer og processer fra strategi til implementering. Helle kan trække på en bred erfaring fra forskellige roller i det private erhvervsliv og fra både danske og internationale erhvervsvirksomheder, hvor hun i 22 år har haft forskellige kommercielle og tværorganisatoriske roller, heraf 14 år som leder. De seneste seks år har hun løftet opgaver inden for en lang række HR-discipliner som rådgiver, HR Business Partner og konsulent. Her har hun haft særligt fokus på trivsel, rekruttering, ledersparring, individuel coaching, team coaching, lederudvikling, facilitering og undervisning. Helle Winding har en HD i afsætning og har efterfølgende taget enkeltfag i HR Management og Ledelse, organisering og personalejura. Derudover er hun certificeret master coach. Helle bliver budt velkommen i det landsdækkende videnshus Cabi med hovedsæde i Aarhus, hvor hun bliver kollega til 36 konsulenter og specialister.

Brugere af det sociale frikort laver mindre kriminalitet, deres misbrug falder og den enkeltes livskvalitet øges markant, viser flere evalueringer. (Arkivfoto Cabi).
27.09.23

Cabi om socialt frikort: Ordning virker efter hensigten – men kan gøres endnu bedre

Siden 2019 har de mest udsatte i vores samfund fået chancen for at tage et skattefrit småjob med forsøgsordningen ”Det sociale frikort”. Flere har benyttet sig af ordningen, og regeringen vil nu gøre frikortet permanent. Videnshuset Cabi har fulgt ordningen tæt og har flere forbedringsforslag til en permanent udgave. Med et socialt frikort i hånden har mennesker fra samfundets mest udsatte grupper siden 1. januar 2019 haft mulighed for at tage et eller flere småjobs og tjene først 20.000 kr. og nu op til 40.000 kr. skattefrit om året, uden at indtægten fradrages i kontanthjælp eller andre offentlige ydelser. Forsøgsordningen, der udløber i 2024, har siden opstarten været evalueret flere gange. Evalueringerne peger blandt andet på, at brugere af det sociale frikort laver mindre kriminalitet, deres misbrug falder og den enkeltes livskvalitet øges markant. Der er også eksempler på udsatte borgere, der først har fået en fod ind på arbejdsmarkedet via det sociale frikort og efterfølgende er fortsat videre i et fleksjob. De positive historier får nu regeringen til at foreslå, at ordningen gøres permanent. I det nyligt offentliggjorte finanslovsudspil har regeringen i 2024 afsat midler til at undersøge, hvordan en endelig udgave af det sociale frikort skal se ud, og midler til at gøre ordningen permanent fra 2025. Seniorkonsulent Anette Hansen fra Cabi har fulgt forsøgsordningen tæt og har blandt andet ledet et pilotprojekt om det sociale frikort finansieret af Trygfonden i kommunerne Esbjerg, Holstebro, Næstved og Vejle. Hun ser positivt på, at ordningen nu har udsigt til at blive permanent. ”Den usikkerhed, der har været om frikortets fremtidige eksistens, har virket som en barriere for dets udbredelse. Der er flere, både borgere og virksomheder, som har været forbeholdne ved at bruge ressourcer på en ordning, der kun var på forsøgsbasis,” siger Anette Hansen. Plads til forbedringer Siden forsøgsordningen for mere end fire år siden blev sat i værk, er i alt 10.109 mennesker i udsatte positioner visiteret til frikortet. Af dem har 9.382 borgere i dag et aktivt frikort, men under halvdelen af dem, 4.483 personer, har anvendt det i praksis. Så der er fortsat plads til forbedring, mener Anette Hansen og henviser til pilotprojektet. Erfaringerne herfra viser, at den største udfordring for borgere med et socialt frikort er, at de ikke har ressourcer til at søge job på egen hånd. ”Man skal tænke på, at flere i målgruppen har stået uden for arbejdsmarkedet i mange, mange år. En del har massive psykiske eller fysiske udfordringer, nogle er hjemløse, mens andre lever isoleret og står uden netværk. Når de sociale problemer bare tårner sig op, er det altså ikke let samtidig at finde et job,” siger Anette Hansen. Hun forklarer, at borgere, der lader sig visitere til et frikort, ikke kun gør det ud fra et økonomisk motiv. De håber på at få en mere meningsfyldt hverdag med mulighed for at bidrage med det, de kan. Derfor kan et aktivt frikort, der står ubrugt hen, let opfattes som endnu et nederlag i en i forvejen svær tilværelse. En styrket kommunal indsats Ifølge Anette Hansen bør man blandt andet se nærmere på kommunernes indsats i bestræbelserne på at finde egnede småjobs til dem, der har et frikort. Med den nuværende lovgivning er kommunerne ikke forpligtet til andet end at visitere borgeren. For selvom det sociale frikort har en beskæftigelsesrettet karakter, er der tale om en social indsats forankret i socialområdet. ”Det betyder, at de kommunale jobcentre ikke bliver målt på deres indsats på området, da de borgere, som kommer i job med et socialt frikort, ikke tæller med i jobcentrets resultat. Det vil give jobcentrene et langt større incitament, hvis småjobs til frijobbere kunne tælle med i deres resultater på linje med småjobs til andre borgere.” Anette Hansen ser gerne, at der i en permanent ordning arbejdes med at forpligte kommunerne til i højere grad at støtte op om ordningen. Ofte er der brug for en håndholdt indsats, hvis det skal lykkes at matche borgere med et socialt frikort med virksomhederne. Hun ser også et potentiale for langt større jobskabelse for frijobbere på kommunale arbejdspladser. ”I dag er der ikke ret mange frijobbere ansat i kommunerne. Så for mig er det oplagt, at kommunerne i forbindelse med en permanent ordning også får til opgave at skabe et vist antal jobåbninger hvert år til borgere med socialt frikort.” Forbedret information Selvom det flere steder i landet er lykkedes at få frijobbere i småjobs, er der fortsat nogle kommuner, hvor det sociale frikort er en velbevaret hemmelighed. ”Hvis ordningen skal blive en succes i hele landet, er der brug for endnu mere information – både i socialforvaltningen, i jobcentret og på de væresteder, herberger og caféer, hvor potentielle brugere af frikortet kommer til daglig. Der er også en række organisationer og frivillige aktører omkring målgruppen, fx lokale udsatteråd og NGO’er, som skal klædes bedre på, da der her kan være personer, som borgerne har tillid til og lytter efter,” siger Anette Hansen. Endelig skal virksomhederne kende til ordningen. ”Kommunerne skal hjælpe virksomhederne med at identificere, hvilke opgaver de kan få løst af en frijobber. Og så må virksomhederne ikke være i tvivl om, hvordan de administrerer ordningen, fx udbetaling af løn til en frijobber,” siger Anette Hansen. Hun foreslår derfor, at hver kommune opretter en hotline, hvor borgere, virksomheder og andre aktører kan henvende sig via telefon eller per sms og få et hurtigt svar, hvis de har spørgsmål om det sociale frikort.

For førtidspensionisten Daniel Noti er livskvaliteten steget ganske markant, efter han med et socialt frikort i hånden fik arbejde fire timer om ugen. Privatfoto.
27.09.23

Førtidspensionist med socialt frikort: ”Det er fedt at have noget at stå op til”

For flere år siden blev 32-årige Daniel Noti tildelt førtidspension og fik dermed udsigt til et liv på passiv forsørgelse. Dagene blev dog hurtigt lange, og gennem det sociale frikort fandt han sin vej ind på arbejdsmarkedet. Han arbejder nu for, at flere socialt udsatte får samme chance. To timers arbejde to gange om ugen lyder måske ikke af meget. Men for førtidspensionisten Daniel Noti betyder jobbet på fire timer alverden. Hans livskvalitet er steget ganske markant, efter han med et socialt frikort i hånden fik arbejde i kantinen i Businessparken, et kontorfællesskab i hans hjemby Struer. I kantinen står han for forskellige forefaldende opgaver i køkkenet, og det trives han rigtig godt med. ”Det betyder helt vildt meget for mig at komme ud blandt andre mennesker. Og så er det bare fedt at have noget at stå op til. For dagene kan godt blive lange, hvis jeg bare sidder derhjemme dag efter dag og spekulerer på alt muligt,” siger han. Med diagnosen atypisk autisme er der en række forhold, som arbejdsgiveren skal tage hensyn til, når Daniel møder ind på jobbet. Hans diagnose betyder blandt andet, at han har svært ved at aflæse andre mennesker og mærke deres grænser. ”I kantinen accepterer de mig som det menneske, jeg er. Der kan være dage, hvor jeg fungerer bedst i mit eget selskab, og så får lov jeg til at passe mig selv. Men der er også dage, hvor jeg har lyst til at være social med de andre,” forklarer han. Fik frikortet ved en tilfældighed Før Daniel Noti i 2020 blev visiteret til det sociale frikort og fik arbejde i kantinen, havde han kortvarigt forsøgt sig på arbejdsmarkedet gennem KLAPjob-ordningen, der tilbyder skånejob til førtidspensionister. ”Jeg var egentlig glad for det job, men desværre tjente jeg så meget, at jeg samtidig blev trukket i boligstøtte. Det var vildt frustrerende og slet ikke til at finde hoved og hale i, så jeg måtte sygemelde mig med stress – og det endte faktisk med, at jeg aldrig vendte tilbage til jobbet,” fortæller han. Nærmest ved et tilfælde blev han opmærksom på muligheden for at få et småjob gennem det sociale frikort og dermed tjene lidt penge skattefrit uden at blive trukket i førtidspension eller andre sociale ydelser. ”En bekendt, jeg havde, fortalte, at hun var blevet visiteret til et socialt frikort i sin hjemkommune. Men hun fik det ikke brugt, da hun ikke havde netværket til at komme i kontakt med virksomhederne. Frikortet lød dog spændende, og det tiltalte mig også, at der i denne ordning ikke er så mange forskellige kontaktpersoner at forholde sig til. Det er en ret væsentlig detalje for mennesker, der har et handicap som mit,” siger Daniel Noti og fortsætter: ”Jeg tog derfor fat i min egen kontaktperson i Struer Kommune. Her blev jeg først visiteret til ordningen, og da jeg gennem mit eget netværk fandt et egnet job, fik jeg også hjælp fra min kontaktperson til at ordne alt det praktiske.” Brug for mere information Daniel Noti er blevet så begejstret for det sociale frikort, at han i dag arbejder intenst for, at andre skal få ligeså meget glæde af ordningen, som han selv har haft. Han har blandt andet haft foretræde for Folketingets Socialudvalg og fortalt sin historie hos Go’ Morgen Danmark på TV2, hvor han var i studiet sammen med social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil og videnshuset Cabi. ”Jeg ved, at der er rigtig mange førtidspensionister, der gerne vil arbejde nogle få timer om ugen. Men de ved ikke nok om det sociale frikort, og hvordan de kommer i kontakt med virksomhederne. Derfor kommer de aldrig hjemmefra og ud i et af de mange småjobs, der rent faktisk findes,” siger Daniel Noti og slår fast: ”Det er virkelig en skam, når man tænker på, at mange virksomheder mangler arbejdskraft. Så der er brug for meget mere information om ordningen, og det fortalte jeg også politikerne i socialudvalget.” Foreslår et ambassadørkorps I øjeblikket har Daniel Noti orlov fra jobbet i kantinen og er taget på et højskoleophold i Sønderjylland. Fra højskolen holder han løbende øje med den politiske udvikling på området, og det glæder ham, at det sociale frikort nu står til at blive gjort permanent fra 2025. ”Det har naturligvis været utrygt ikke at vide, om den ordning, som jeg og mange andre har været så glade for, ville fortsætte. Så regeringens udmelding giver da ro i maven. Som jeg ser det, er det sociale frikort min eneste mulighed for at være del af et arbejdsfællesskab.” Udsigten til et permanent frikort betyder også, at Daniel Noti nu sætter tryk på sit arbejde for at skabe en endnu bedre udgave af det sociale frikort. ”Jeg mener, at alle kommuner i landet bør yde en større indsats for at hjælpe personer med et socialt frikort med at finde egnede arbejdsgivere. Jeg var heldig at have et netværk og få støtte af min kontaktperson i kommunen, men det er langt fra alle frijobbere, der oplever det samme i deres kommune.” Daniel Noti foreslår, at der oprettes et tværkommunalt ambassadørkorps med speciale i det sociale frikort. ”I hver kommune skal der være en ambassadør, fx en socialpædagog, bostøtte eller jobkonsulent, som borgeren har tillid til og altid tør henvende sig til, når de skal have hjælp til praktikken omkring det sociale frikort. Det bør åbne op for, at endnu flere gør brug af ordningen.”

Hos Byens Kagemand i landsbyen Frederiks ved Viborg fandt 46-årige Camilla Bella Karen Hansen en vej ind på arbejdsmarkedet via det sociale frikort. Foto: Cabi
27.09.23

En ny begyndelse: ”Det sociale frikort kickstartede mit liv”

Efter godt 12 år på kontanthjælp fik 46-årige Camilla Bella Karen Hansen for et par år siden uventet en fod ind på arbejdsmarkedet. Med et socialt frikort i hånden landede hun et afløserjob hos Byens Kagemand i landsbyen Frederiks ved Viborg. Ansættelsesforholdet har siden udviklet sig, og i dag er hun ansat i fleksjob samme sted. Køber du en lagkage eller en trøffel hos Byens Kagemand i Frederiks, er der stor sandsynlighed for, at Camilla Bella Karen Hansen, i daglig tale Bella, har haft en finger med i spillet. Som fleksjobber med 21 timer om ugen spiller hun en vigtig rolle, når dej og kagemasse forvandles til bagerdiskens forskellige lækkerier. Fleksjobbet fik hun efter først at have arbejdet samme sted som sommerferieafløser via det sociale frikort. Bella beskriver hverdagen mellem blandemaskiner og bageovne som noget af det bedste, der er hændt hende. For tidligere var hendes liv mildest talt en rutsjebanetur. I en lang årrække døjede hun med forskellige psykiske udfordringer og var fast inventar på kommunens liste over personer på passiv forsørgelse. Hendes udfordringer startede så småt i 2006, hvor hun kom hun til Danmark fra Grønland. Med sig havde hun en kuffert fuld af håb og drømme, og året efter gik hun i gang med en voksenuddannelse på VUC. Kort tid efter uddannelsesstart løb hun dog ind i flere voldsomme episoder i privatlivet, og de slog hende helt ud af kurs. ”I 2008 gik jeg populært sagt ned med flaget. Det udmøntede sig i en form for social angst, og jeg havde lange perioder, hvor jeg slet ikke kom udenfor en dør. Jeg droppede ud af uddannelsen og endte på kontanthjælp,” forklarer hun. Diagnose gav ro Siden fulgte en længere årrække, hvor hun ofte isolerede sig i hjemmet og ikke havde kontakt med arbejdsmarkedet. Hendes mentale tilstand fik yderligere et hak nedad, da en ekskæreste i 2014 på tragisk vis omkom i en trafikulykke. ”Jeg var langt nede, havde skyldfølelse over hans død og prøvede forskellige former for antidepressiv medicin. Men intet hjalp. De eneste mennesker, jeg så i denne periode udover min allernærmeste omgangskreds, var skiftende læger, der uden succes forsøgte at finde ud af, hvorfor jeg havde det svært.” Vendepunktet kom, da Bella i forbindelse med et boligskifte flyttede til Vesthimmerlands Kommune og fik kontakt med en ny sagsbehandler. ”Sagsbehandleren sendte mig til en psykolog, der mente, at jeg led af PTSD. Det var dog en psykiater, der skulle stille diagnosen,” fortæller Bella. Da hun endelig fik en aftale i stand hos en psykiater, gik der ikke lang tid før, diagnosen lå fast: Kompleks PTSD og agorafobi, det vil sige angst for at forlade hjemmet alene, at tage med offentlige transportmidler eller være blandt mange mennesker. ”Det gav mig en vis ro at få en præcis diagnose. Jeg ved ikke, hvor ofte, jeg har dunket mig selv oveni hovedet og tænkt, at jeg bare skulle tage mig sammen og komme i gang med et job. Men jeg har ikke kunnet, og det har bare været så svært at styre tankerne,” siger Bella. Socialt frikort åbnede døren til bageriet Samtalerne med både psykolog og psykiater betød imidlertid, at Bella langsomt, men sikkert fik det bedre. Hun fortæller, at hendes sagsbehandler en dag kom og spurgte, om det var tid til at prøve kræfter med arbejdsmarkedet – og så blev Bella visiteret til et socialt frikort. ”Lige da jeg fik det sociale frikort, var der et spisested i min hjemby, som søgte tjenere. Jeg tog derned, men turde simpelthen ikke gå derind og søge jobbet,” fortæller Bella. Hjælpen kom i stedet fra Bellas svigerinde, der havde job hos Byens Kagemand i Frederiks. En arbejdsplads, der er kendt for at tage socialt ansvar og rekruttere medarbejdere blandt nogle af samfundets mest udsatte grupper. ”De manglede en sommerferieafløser, og med min svigerinde i hånden, tog jeg derhen. Bagermesteren kendte godt nok ikke til det sociale frikort, men han undersøgte ordningen og gav mig jobbet. Vi blev begge så glade for samarbejdet, at det senere førte til det fleksjob, jeg har i dag,” forklarer Bella. Bella føler sig rigtig godt tilpas i bageriet, hvor hun har lært at fungere bedre i sociale sammenhænge. (Privatfoto) Den helt rigtige hylde I bageriet har Bella fundet en arbejdsplads, der både kan rumme hendes udfordringer og tage de hensyn, der skal til for, at hun fungerer i hverdagen. ”Jeg kender mine arbejdsopgaver og ved præcis, hvem jeg skal arbejde sammen med. Der kommer ingen overraskelser. Jeg bevæger mig heller ikke ud i butikken, så jeg skal ikke forholde mig til en masse mennesker, jeg ikke kender.” Hun fortæller, at arbejdsfællesskabet hos Byens Kagemand har været med til at styrke hendes tro på egne evner og lysten til at være social. ”Udover at have noget at stå op til og tjene mine egne penge, så finder jeg mig efterhånden også bedre tilpas i sociale sammenhænge. Jeg er blandt andet med til julefrokost og andre sociale sammenkomster med mine kolleger. Jeg føler faktisk, at den chance, jeg fik via det sociale frikort, har været med til at kickstarte mit liv.”

Mange små og mellemstore virksomhed vil allerede i dag kunne styrke S’et i deres ESG-score, hvis de kan dokumentere det, de gør. Foto: Istock
21.09.23

ESG-dokumentation: Hvad pokker gør jeg lige?

71 % af danske virksomheder tager allerede et socialt ansvar, konkluderer en analyse af Cabi. Krav fra EU-direktivet CSRD gør, at danske virksomheder snart også skal kunne dokumentere deres bæredygtighed, herunder deres sociale engagement. Spørgsmålet er nu: hvordan gør man det i praksis? I Simply Cookings kantiner er det ikke kun maden, der er lavet med bæredygtig omtanke. Kantinefirmaets rekrutteringsstrategi er også social bæredygtig, da mange af Simply Cookings medarbejdere kommer fra kanten af arbejdsmarkedet. Bag kantinedisken vil man fx kunne møde tidligere kriminelle, personer med psykisk handicap, fleksjobansatte og lignende. ”Vi ser folk, hvor de er, og gør dem til medarbejdere fra dag 1. Uanset om de skal i praktik eller skal ud og arbejde for os. Det har vi gjort i snart 6 år,fortæller Martin Haugaard, ejer af Simply Cooking. Sidste år vandt Simply Cooking CSR People Prize 2022 for sit store sociale ansvar. Ifølge Martin Haugaard er det en pris, der forpligter. Virksomheden har et mål om, at 25 % af deres medarbejdere skal komme fra kanten af arbejdsmarkedet. Et mål, som Simply Cooking også kan bruge, når de skal fortælle kunder og investorer om deres sociale ansvarlighed. ”For mig er det først og fremmest ”hjertet på det rette sted”, der gør det. Men kravene fra vores kunder bliver også større og større. De efterspørger tal på, hvordan vi konkret tager et socialt ansvar. Udfordringen med at dokumentere er, at det er en ekstra opgave oveni. Hvem skal lige gøre det og hvordan?” siger Martin Haugaard. Mange SMV’er vil i dag kunne score højt på S’et i ESG ESG (Environmental, Social and Governance) er efterhånden et velkendt begreb i de fleste virksomheder, der arbejder målrettet med en bæredygtige omstilling. S’et i ESG favner bredt, og en væsentlig del handler om social ansvarlighed, fx at gøre noget ekstra for dem, der har nogle udfordringer med i bagagen. Ligesom Simply Cooking tager mange virksomheder allerede et socialt ansvar som en naturlig del af deres forretningsstrategi. En analyse af videnshuset Cabi viser, at 71 % af danske virksomheder inden for de seneste tre år har ansat eller gjort noget særligt for at fastholde en medarbejder, der ellers ville have svært ved at finde plads på arbejdsmarkedet. ”For mange virksomhedsledere er det en selvfølge at sørge for sine medarbejdere og håndtere de udfordringer, der opstår. Mange små og mellemstore virksomheder vil i dag kunne score højt på S’et i ESG, hvis de begynder at dokumentere, hvad de gør,” forklarer Ea Nielsen, souschef hos Cabi, og fortsætter: ”Cabi er hvert år i kontakt med over 700 virksomheder. Vi kan i den grad mærke, at ESG-dokumentation fylder hos de danske SMV-ledere. Og det gør bekymringen for en ny administrativ byrde også, men det gælder om at starte i det små. Fx se på, hvor mange man har ansat i samarbejde med jobcenteret”. Flere niveauer af dokumentation Kravene om ESG-dokumentation sker, pga. EU’s direktiv CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive). Direktivet retter sig mod virksomheder med +250 ansatte og vil blive løbende indfaset. Mange store virksomheder er allerede begyndt at efterspørge data fra deres underleverandører. Leverandørernes tal, fx på hvor mange de har ansat fra kanten, vil nemlig også kunne tælle med i de store virksomheders nøgletal på ESG. Reelt skal stort set alle virksomheder kunne levere data på ESG. Mange SMV’er er en del af leverandørkæden, og det er derfor også væsentligt for deres forretning at kunne understøtte kravene. SMV’er har dog ikke samme kapacitet til at imødekomme kravene, som store virksomheder har. Ea Nielsen maner dog til bero. ”Der er ikke direkte krav til SMV’erne om, hvordan de skal dokumentere. ESG-dokumentation kan ske på flere niveauer. Man kan starte på et basisniveau, hvor man indhenter data, der ligger lige for. Man kan også sigte højt og fx gå efter at blive certificeret inden for den nye standard DS 5001, der handler om ligestilling og diversitet på arbejdspladsen. Det gælder om at finde det leje, der er passende og så bygge på,” forklarer Ea Nielsen. Samarbejder din virksomhed fx med jobcenteret, kan du allerede nu med få klik i Vitas finde tal på, hvor mange du har i praktik, løntilskud og fleksjob. Og i ledelsesrapporten er der sandsynligvis allerede tal om sygefravær, herunder langtidssyge, §56-refusion, personaleomsætning o. lign. De fleste starter med E’et, når de skal dokumentere deres ESG-indsats. Mange har ikke fået øje på, at de også kan dokumentere S’et i ESG. De fleste virksomheder gør jo allerede en del på den sociale dimension, men mangler måske at dokumentere det systematisk. Som udviklingen er nu, er man nødt til at være fremme i skoene, ellers risikerer man at sakke bagud i konkurrencen,” afslutter Ea Nielsen. Skabelon til dokumentation af S’et i ESG På Cabis hjemmeside er der en gratis skabelon til at sætte ord og tal på virksomheders sociale ansvarlighed. Inden for S’et i ESG er der otte centrale områder, som kan være udgangspunktet for virksomheders dokumentation af deres sociale ansvarlighed. Man kan udvælge, hvilke af de otte områder der er mest relevante for ens virksomhed og starte sin dokumentation derfra. I skabelonen kan man både beskrive virksomhedens nuværende indsats, tal for indsats og målsætningerne for den givne indsats. Fx kan tal fra ledelsesrapporten indsættes i skabelonen, og så er man i gang. Find skabelon Fakta om EU-direktivet CSRD De nye regler fra direktivet bliver løbende indfaset for regnskabsår, der begynder: 1. januar 2024 for børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte 1. januar 2025 for børsnoterede og ikke-børsnoterede virksomheder med mere end 250 ansatte 1. januar 2026 for små børsnoterede virksomheder. Kilde: Erhvervsstyrelsen

Vinderne af CSR People Prize 2023 er fundet. Repræsentanter fra Den Jyske Kontrolcentral, HKScan og Anlægsgartner Gottlieb sammen med Cabis direktør Mette Rønnau efter uddelingen af CSR People Prize 2023. Foto: Cabi
12.09.23

Her er vinderne af CSR People Prize 2023

Vinderne af årets udgave af CSR People Prize er netop blevet afsløret ved en ceremoni i Turbinehallen i Aarhus. Priserne gik til to jyske virksomheder, der på hver deres måde har gjort en stor indsats for at skabe jobs til mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Hvert år siden 1999 har videnshuset Cabi hyldet virksomheder, der gør en særlig indsats for, at mennesker i udsatte positioner kan få en chance på arbejdsmarkedet. Det sker med uddelingen af CSR People Prize, som tilfalder virksomheder, der ansætter mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, fastholder ansatte, der risikerer at miste jobbet eller forebygger nedslidning, stress eller mistrivsel. I dag blev årets vindere af CSR People Prize fundet ved et stort arrangement i Turbinehallen i Aarhus. Her blev prisen uddelt i to kategorier, og vinderne, der på hver deres måde stak ud fra et stærkt og meget bredt finalefelt, var: Virksomheder med over 250 medarbejdere: Fjerkræslagteriet HKScan, Vinderup Virksomheder med under 250 medarbejdere: Sikkerhedsfirmaet Den Jyske Kontrolcentral, Esbjerg Stort fokus på socialt ansvar hos begge vindere Formand for juryen bag prisen, Cabis direktør Mette Rønnau, fremhæver HKScan for deres indsats med at ansætte og inkludere ledige fra kanten af arbejdsmarkedet: ”Ti procent af medarbejderne kommer fra kanten, og 42 procent af de ansatte har en anden etnisk baggrund end dansk. Og så er de ikke bange for at ansætte medarbejdere med psykiske udfordringer eller flygtninge, de har mistet alt på grund af krig. Noget andet, HKScan lykkes med, er afholdelse af omsorgssamtaler. Her bliver der snakket om trivsel generelt, og om medarbejderen har brug for at skifte hold eller få andre arbejdsopgaver. Det giver gode, loyale medarbejdere.” Dagens anden vinder, sikkerhedsfirmaet Den Jyske Kontrolcentral, vinder prisen for deres arbejde med at integrere socialt ansvar i deres rekrutteringsstrategi. I dag kommer mere end 50 procent af dem, virksomheden ansætter, direkte fra ledighed. ”De ansætter fx unge gamere med sociale udfordringer. Her er tale om en gruppe, der ellers vil have svært ved at møde ind om morgen, men som er super gode til natarbejde og til at holde øje med flere skærme og koordinere med andre. Virksomheden har desuden en stærk systematik på både onboarding, sygefravær og fastholdelse af medarbejdere,” forklarer Mette Rønnau. Særpris til anlægsgartner I år blev der desuden uddelt en CSR People Særpris til en virksomhed, der har formået at arbejde strategisk med E’et og S’et i ESG ved at tænke rekruttering på en socialt ansvarlig måde og omstille produktionsapparatet til at være bæredygtigt. Vinderen blev Anlægsgartner Gottlieb fra Skibby, der er kendt for at planlægge alle arbejdsgange med respekt for miljø og klima. Når det gælder rekruttering er virksomhedens vision ganske klar: ”Alle skal have en chance i livet". De finder de fleste nye medarbejdere blandt mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, og mange jobafklarings- og praktikforløb i virksomheden fører enten til fleksjob eller fuldtidsansættelse. Vil du vide mere om CSR People Prize, kontakt: Ea Nielsen, souschef I Cabi: 4128 4126 / eni@cabiweb.dk Fakta om CSR People Prize: CSR People Prize hædrer de virksomheder, som ansætter eller fastholder mennesker, der befinder sig i en udsat position, hvorved der opnås en både menneskelig og forretningsmæssig gevinst. Prisen uddeles i to kategorier, ”Virksomheder med over 250 medarbejdere” og ”Virksomheder med under 250 medarbejdere”. I år valgte juryen desuden at uddele CSR People Særpris til Anlægsgartner Gottlieb for virksomhedens indsats med at skabe en miljømæssig og socialt bæredygtig arbejdsplads. Juryen til CSR People Prize 2023 bestod af: Marianne Bøttger, CEO, Arriva Danmark Lars Jannick Johansen, ledende partner, Den Sociale Kapitalfond Invest Mette Neville, professor og leder af Center for Små og Mellemstore Virksomheder på Aarhus Universitet Sara Krüger Falk, direktør, Global Compact Network Denmark Gorm Hjelm Andersen, koncernchef, Odense Kommune Mette Rønnau, formand for jury og direktør, Cabi.

Anlægsgartner Gottlieb vinder CSR People Særpris. Fra venstre: Daniel Kronskov, Thomas Gottlieb, Susanne Stokkebro Bech og Mette Rønnau.
12.09.23

Sjællandsk anlægsgartner vinder pris for bæredygtighed

I Skibby ved Frederikssund har Anlægsgartner Gottlieb på få år mangedoblet sin medarbejderstab. Flere af de nye medarbejdere er rekrutteret på kanten af arbejdsmarkedet, ligesom virksomheden planlægger driften ud fra en række klimahensyn. For den indsats har virksomheden i dag modtaget en særpris. Der var kun få hænder på lønningslisten, da anlægsgartner Thomas Gottlieb i 2001 slog dørene op til sin nystartede virksomhed i en nedlagt kostald i Skibby på Sjælland. Siden har udviklingen taget fart, og virksomheden har i dag udviklet sig til en stor arbejdsplads med 150 medarbejdere. Selvom det undervejs på vækstrejsen er gået stærkt, har virksomhedens ledelse hele tiden formået at tænke både sociale og miljømæssige bæredygtighedsprincipper ind i driften. For den indsats har Anlægsgartner Gottlieb i dag modtaget CSR People Særpris, der blev uddelt ved CSR People Prize 2023 i Turbinehallen i Aarhus. Særprisen gives til en virksomhed, der med sit sociale ansvar fremstår særligt interessant, inspirerede, nytænkende eller motiverende for andre virksomheder. ”Vi hjælper de udsatte, så de kan få en ny start på tilværelsen. Noget af det bedste er at se dem vokse, og det gør, at vores samlede organisation får øjnene op for en helt ny verden”, fortæller Thomas Gottlieb, direktør. Arbejder strategisk med ESG og tager godt imod sårbare mennesker Anlægsgartner Gottlieb formår at arbejde strategisk med E’et og S’et i ESG ved at tænke rekruttering på en socialt ansvarlig måde og omstille produktionsapparatet til at være bæredygtigt. Formand for juryen bag CSR People Særpris, Cabis direktør Mette Rønnau, lægger ikke skjul på, at hun er imponeret over den måde, som Anlægsgartner Gottlieb arbejder med ESG-dagsordenen i hverdagen: ”Virksomheden planlægger alle arbejdsgange med respekt for miljø og klima. De kører i elbiler, og mange af deres maskiner er batteridrevne. Det skåner både miljøet og medarbejdernes helbred, da de batteridrevne maskiner samtidigt er lettere at håndtere,” siger hun. Når det gælder rekruttering, er virksomhedens vision ganske klar: ”Alle skal have en chance i livet". ”Anlægsgartner Gottlieb viser gang på gang, at de ikke er bange for at finde nye medarbejdere blandt mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Mange af de jobafklarings- og praktikforløb, virksomheden tilbyder, fører efterfølgende enten til fleksjob eller fuldtidsansættelse,” forklarer Mette Rønnau. Virksomhedens ledelse har også indført en række tiltag, der sikrer, at sårbare medarbejdere ikke forlader jobbet hurtigt igen. En buddyuddannelse og træning i psykisk førstehjælp er nogle af de tilbud, der ruster de mere erfarne medarbejdere til at tage godt imod sårbare kolleger. ”Mange af virksomhedens opgaver løses jo ude i marken, hvor den øverste ledelse ikke kan være til stede hele tiden. Derfor er det vigtigt, at kolleger også kan spotte mistrivsel. Og det kan de hos Gottlieb. De ved, at det at sikre god trivsel ikke kun er en opgave for ledelsen, men et kollegialt ansvar,” siger Mette Rønnau. Vil du vide mere om CSR People Særpris, kontakt: Ea Nielsen, souschef i Cabi: 4128 4126 / eni@cabiweb.dk Thomas Gottlieb, direktør i Anlægsgartner Gottlieb, tg@gartnergottlieb.dk Fakta om CSR People Særpris CSR People Prize har eksisteret siden 1999, og er videnhusets Cabis hyldest til virksomheder, der gør en særlig indsats for, at mennesker i udsatte positioner kan få en chance på arbejdsmarkedet. Prisen uddeles i to kategorier, ”Virksomheder med over 250 medarbejdere” og ”Virksomheder med under 250 medarbejdere”. Fjerkræslagteriet HKScan fra Vinderup vandt prisen for virksomheder med over 250 medarbejdere, mens prisen for virksomheder med under 250 medarbejdere gik til sikkerhedsfirmaet Den Jyske Kontrolcentral fra Esbjerg. I år valgte juryen desuden at uddele Særprisen til Anlægsgartner Gottlieb for virksomhedens indsats med at skabe en miljømæssig og socialt bæredygtig arbejdsplads. Juryen til CSR People Prize 2023 bestod af: Marianne Bøttger, CEO, Arriva Danmark Lars Jannick Johansen, ledende partner, Den Sociale Kapitalfond Invest Mette Neville, professor og leder af Center for Små og Mellemstore Virksomheder på Aarhus Universitet Sara Krüger Falk, direktør, Global Compact Network Denmark Gorm Hjelm Andersen, koncernchef, Odense Kommune Mette Rønnau, formand for jury og direktør, Cabi.

HKScan i Vinderup vinder CSR People Prize 2023 i kategorien Virksomheder med over 250 medarbejdere. Fra venstre Tommy Nielsen, Marianne Boe Madsen, Elnaz Zara og Jasmina Bosnjak.
12.09.23

HKScan får pris for sit store sociale ansvar

Fjerkræslagteriet HKScan i Vinderup er netop blevet kåret som vinder af CSR People Prize 2023. Virksomheden får prisen for at skabe arbejdspladser til mennesker med psykiske udfordringer eller anden etnisk baggrund end dansk. Ved et stort event i Turbinehallen i Aarhus er fjerkræslagteriet HKScan fra Vinderup netop blevet udnævnt som vinder af CSR People Prize 2023 i kategorien Virksomheder med over 250 medarbejdere. Prisen, der uddeles af videnshuset Cabi, går til en virksomhed, der har gjort en særlig indsats for, at mennesker i udsatte positioner får en chance på arbejdsmarkedet. ”Vi synes, det er vildt, at vi løber med sejren. Havde det ikke været for jobkonsulenter, havde vi ikke stået her i dag. Det at drive en fabrik ude i Vestjylland kan kun lade sig gøre, hvis man har en god medarbejderstab – og det har vi”, fortæller Tommy Nielsen, produktionschef. Han forklarer, at HKScan i Vinderup gør meget ud af, at nye medarbejdere, der tidligere har haft svært ved at bide sig fast i arbejdsmarkedet, føler sig trygge fra starten: ”Før vi ansætter en borger fra jobcentret, starter vi altid med et fysisk møde, hvor både jobkonsulenten og borgeren skal være til stede. Her spørger vi direkte ind til, hvorfor han eller hun tidligere har haft svært ved at fastholde et job. Når vi allerede fra starten af et ansættelsesforhold kender borgerens udfordringer, har vi et godt fundament for det videre samarbejde” Er ikke bange for at ansætte medarbejdere med psykiske udfordringer Mette Rønnau, formand for CSR People Prize-juryen og direktør for Cabi, fortæller, at juryen særligt hæftede sig ved HKScans store indsats med at ansætte og inkludere ledige fra kanten af arbejdsmarkedet. I dag kommer ti procent af virksomhedens medarbejdere fra kanten, og 42 procent af de ansatte har en anden etnisk baggrund end dansk. ”HKScan er ikke bange for at ansætte medarbejdere med psykiske udfordringer. De har også ansatte, som er flygtet til Danmark og har mistet alt på grund af krig. Noget andet, virksomheden har succes med, er afholdelse af omsorgssamtaler, hvor nye medarbejderes trivsel er i fokus. Er der brug for at skifte hold eller rotere til andre opgaver, så bliver det hurtigt fikset. Det kvitteres med stor taknemmelighed fra de nyansatte, der får chancen,” siger Mette Rønnau. Vil du vide mere om CSR People Prize, kontakt: Ea Nielsen, souschef i Cabi, 4128 4126 / eni@cabiweb.dk Tommy Nielsen, produktionschef i HKScan Vinderup, 2510 6884 / tommy.nielsen@hkscan.com Fakta om CSR People Prize CSR People Prize har eksisteret siden 1999 og er videnshuset Cabis hyldest til virksomheder, der gør en særlig indsats for, at mennesker i udsatte positioner kan få en chance på arbejdsmarkedet. Prisen uddeles i to kategorier, ”Virksomheder med over 250 medarbejdere” og ”Virksomheder under 250 medarbejdere”. HKScan vandt prisen for virksomheder over 250 ansatte foran to andre finalister, industrivirksomheden Danfoss fra Sønderborg, og entreprenørvirksomheden Enemærke & Petersen fra Ringsted. Juryen til CSR People Prize 2023 bestod af: Marianne Bøttger, CEO, Arriva Danmark Lars Jannick Johansen, ledende partner, Den Sociale Kapitalfond Invest Mette Neville, professor og leder af Center for Små og Mellemstore Virksomheder på Aarhus Universitet Sara Krüger Falk, direktør, Global Compact Network Denmark Gorm Hjelm Andersen, koncernchef, Odense Kommune Mette Rønnau, formand for jury og direktør, Cabi.

Den Jyske Kontrolcentral vinder CSR People Prize 2023 for kategorien Virksomheder med under 250 medarbejdere. Tv. Silja Schmelling, vagtassistent og th. Lisbeth Lund Jensen driftschef.
12.09.23

Esbjerg-virksomhed vinder fornem pris for sit store sociale ansvar

Den Jyske Kontrolcentral fra Esbjerg er netop blevet kåret som vinder af CSR People Prize. Virksomheden vinder prisen for at tænke social ansvarlighed ind i rekrutteringen af nye medarbejdere. Ved et stort event i Turbinehallen i Aarhus er sikkerhedsfirmaet Den Jyske Kontrolcentral fra Esbjerg netop blevet udnævnt som vinder af CSR People Prize 2023 i kategorien Virksomheder med under 250 medarbejdere. Prisen, der uddeles af videnshuset Cabi, tilfalder en virksomhed, der har gjort en særlig indsats for, at mennesker i udsatte positioner får en chance på arbejdsmarkedet. Den Jyske Kontrolcentral beskæftiger sig med en række forskellige kontrol- og overvågningsopgaver. Driftschef, Erik Sørensen, håber, at andre kan finde inspiration i den rekrutteringsmodel, virksomheden har haft succes med i flere år. ”Mange af de fastansatte, vi har i dag, er på et tidspunkt startet hos os i en praktik, hvor de har fået lov til at prøve jobbet af. Vi har oplevet, at når vi tager en chance og giver folk en mulighed, så betaler de tilbage med loyalitet og ved at blive hos os i flere år,” siger han. Fokus på rekruttering og fastholdelse af sårbare medarbejdere Ifølge Mette Rønnau, formand for CSR People Prize-juryen og direktør for Cabi, har virksomheden gjort sig fortjent til prisen ved ofte at ansætte medarbejdere, der er socialt udsatte og kommer fra længere tids ledighed. ”Virksomheden har et godt samarbejde med Esbjerg Kommune, og de er ikke bange for at gå til jobcentret for at finde nye medarbejdere. De ansætter fx unge gamere med sociale udfordringer. Her er tale om en gruppe, der ellers vil have svært ved at møde ind om morgen, men som er super gode til natarbejde og til at holde øje med flere skærme og koordinere med andre,” siger hun. Juryens formand fremhæver også virksomheden for en systematisk opfølgning på sygefravær og fastholdelse af sårbare medarbejdere. ”De er opmærksomme på at have flere forskellige tilbud, der skal styrke trivslen blandt medarbejderne. De sørger fx for motion til en medarbejdergruppe, der har meget stillesiddende arbejde,” siger Mette Rønnau. Vil du vide mere om CSR People Prize, kontakt: Ea Nielsen, souschef i Cabi: 4128 4126 / eni@cabiweb.dk Lisbeth Jensen, driftschef hos Den Jyske Kontrolcentral A/S: 7611 7146 / llj@djk.dk Fakta om CSR People Prize CSR People Prize har eksisteret siden 1999, og er videnshuset Cabis hyldest til virksomheder, der gør en særlig indsats for, at mennesker i udsatte positioner kan få en chance på arbejdsmarkedet. Prisen uddeles i to kategorier, ”Virksomheder med over 250 medarbejdere” og ”Virksomheder med under 250 medarbejdere”. Den Jyske Kontrolcentral A/S vandt prisen for virksomheder med under 250 ansatte foran to andre finalister, el-installatør Raaby og Rosendahl, Hadsten, og bagermesteren Byens Kagemand fra Frederiks i Viborg Kommune. Juryen til CSR People Prize 2023 bestod af: Marianne Bøttger, CEO, Arriva Danmark Lars Jannick Johansen, ledende partner, Den Sociale Kapitalfond Invest Mette Neville, professor og leder af Center for Små og Mellemstore Virksomheder på Aarhus Universitet Sara Krüger Falk, direktør, Global Compact Network Denmark Gorm Hjelm Andersen, koncernchef, Odense Kommune Mette Rønnau, formand for jury og direktør, Cabi.

I "Grobund til fremtiden" flyttes beskæftigelsesindsatsen for en gruppe unge, århusianske kvinder i psykisk mistrivsel ud i naturen. Foto: Cabi
31.08.23

Naturfællesskaber skal hjælpe unge, sårbare kvinder i job og uddannelse

Det Obelske Familiefond har bevilliget 3,4 mio. kr. til projektet ”Grobund til fremtiden”. Her rykker beskæftigelsesindsatsen for udsatte, unge kvinder ud under åben himmel. Det sker i et samarbejde mellem Aarhus Kommune, Naturfællesskaber og videnshuset Cabi, der leder projektet. Pressemeddelelse fra videnshuset Cabi og Sociale Forhold og Beskæftigelse, Aarhus Kommune I Aarhus kan en gruppe ledige, psykisk sårbare kvinder se frem til at få aflyst deres samtaler i jobcentret. Som led i beskæftigelsesprojektet ”Grobund til fremtiden” skal de i stedet ud i skovene syd for Aarhus, hvor de under trækronerne blandt andet skal vandre, lave land art og mad over bål. Og - frem for alt - danne nye fællesskaber. Kvinderne skal igennem et forløb på først 16 uger i naturen og herefter 13 ugers personlig opfølgning. Målet er, at kvinderne får skabt positive erfaringer med at indgå i et fællesskab. Det skal styrke kvindernes tro på egne evner, så de får mod og kompetence til job eller uddannelse. Og det er der i høj grad brug for. I Aarhus Kommune er antallet af unge kvinder i psykisk mistrivsel støt stigende. Mange af dem har i årevis stået helt udenfor arbejdsmarkedet, og lige nu er godt 900 århusianske kvinder i alderen 18-29 år hverken i job eller uddannelse på trods af rekordhøj beskæftigelse. Anders Winnerskjold, rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune, er derfor glad for, at Det Obelske Familiefond har valgt at støtte projektet økonomisk: ”I ’Grobund til fremtiden’ rusker vi op i den traditionelle beskæftigelsesindsats for at hjælpe unge i psykisk mistrivsel til at genfinde troen på en fremtid med job og trivsel. Vi møder de unge i en helt ny ramme, hvor natur og fællesskab er omdrejningspunkt. Vores erfaringer er, at fællesskabet kan være en stor inspiration og drivkraft til at bryde med ensomhed, forbedre det mentale helbred og tage de første skridt mod uddannelse eller job,” siger han. Nyt håb for fremtiden Det er typisk udfordringer som angst, depression, ensomhed, stress og selvskade, der slår knuder på tilværelsen og holder kvinderne væk fra arbejdsmarkedet. Direktør i Naturfællesskaber, Bo Johannes Thiesen, er en af de personer, kvinderne kommer til at møde ude i det fri. Han forventer, at fællesskabet med andre i en udsat situation kan hjælpe kvinderne med at få løsnet op for de ting i tilværelsen, der udfordrer. ”Ophold i naturen styrker kvindernes mentale sundhed og følelsen af at være del af et fællesskab. De skal bl.a. vandre, sanke urter og samarbejde om at få tilberedt maden over bål. Under snakken ved bålet finder deltagerne ud af, at de ikke er alene om at have det svært,” siger Bo Johannes Thiesen. Han håber og tror, at kvinderne undervejs tør dele deres erfaringer og inspirere hinanden, så de første skridt mod job og uddannelse ikke bliver helt så lange og ensomme, som de ellers kan opleves. ”Vores erfaringer fra tidligere forløb viser, at netop den selvtillid deltagerne finder gennem fællesskabet i naturen, kan støtte dem til at komme skridtet videre og blive i stand til fx at fastholde en uddannelsesplads eller virksomhedspraktik,” forklarer Bo Johannes Thiesen. Skriver kvindernes fortælling om ”Grobund til fremtiden” ledes af videnshuset Cabi, der tidligere har stået i spidsen for et naturbaseret projekt for udsatte, unge mænd i aldersgruppen 25-29 år, ”Fodfæste gennem naturen”. ”Grobund til fremtiden” bygger videre på metoden og erfaringerne herfra. Souschef i Cabi, Ea Nielsen, forklarer: ”Når kvinderne starter i projektet, har de ofte en fastlåst fortælling om sig selv. En fortælling, der fokuserer på alt det, de ikke kan. Her skal vi bruge vores faglighed til at få kvinderne til at skrive den historie om og gøre op med det negative selvbillede. Det er fx en kompetence at kunne lytte til andre og give sparring, som de lærer rundt om bålet. Langsomt, men sikkert får kvinderne opbygget selvværdet – og det kobler vi efterfølgende til de jobmæssige aspekter.” Fakta om projektet Målgruppen for ”Grobund til fremtiden” er unge kvinder mellem 18 og 29 år i psykisk mistrivsel, som ikke er i job eller uddannelse. Kvinderne rekrutteres til projektet af Ungecentret i Jobcenter Aarhus. I løbet af projektperioden bliver der afholdt fire forløb med i alt 48 deltagere. Projektet har opstart i slutningen af oktober 2023 og har en løbetid på to år og fem måneder. Projektet finansieres af Det Obelske Familiefond, Aarhus Kommune og videnshuset Cabi. Vil du vide mere om ”Grobund til fremtiden”, kontakt: Ea Nielsen, souschef i Cabi, på eni@cabiweb.dkeller 4128 4126 Bo Johannes Thiesen, direktør i Naturfællesskaber, på mail: bo@naturfaellesskaber.dk eller tlf.: 2868 2601 Pressetelefonen i Sociale Forhold og Beskæftigelse på tlf.: 89 40 99 00

Byens Kagemand fra Viborg er én af seks nominerede til CSR People Prize 2023. De er nomineret for deres enestående indsats for at give plads til unge og voksne fra kanten af arbejdsmarkedet. Foto: Byens Kagemand
06.07.23

Nomineret til CSR People Prize 2023: Byens Kagemand gør en forskel ved at ansætte mennesker med udfordringer

Bagermesteren fra Frederiks ved Viborg er nomineret til CSR People Prize for at lykkes med at ansætte mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet Byens Kagemand fra Frederiks ved Viborg er én af seks frontløber-virksomheder, der er med i opløbet om to priser som årets mest socialt ansvarlige virksomheder. Lars Trier, bagermester, er én af de ildsjæle, som giver mennesker med særlige udfordringer en chance som lærlinge og fleksjobbere i bageriet. Nomineringen i kategorien for små og mellemstore virksomheder begrundes med en enestående indsats for at give plads til unge og voksne fra kanten af arbejdsmarkedet. Bagermesteren har selv måtte lære at håndtere profiler med udforinger, og indsatsen har givet flotte resultater – både menneskelige og målbare. Lars Trier, bagermester i Byens Kagemand, modtager nyheden om nomineringen med stor begejstring: ”Det er dejligt at få den anerkendelse. Egentlig skyldes mit engagement de ændringer i holdningen, som jeg selv oplevede, da jeg for mange år siden selv fik en søn med udfordringer. Det fik mig til at se, hvilke ressourcer og kompetencer mennesker har på en ny måde. Hvis man kigger på, hvad fx fleksjobbere kan og sørger for at tilpasse jobbet og arbejdstider til dem og ikke omvendt, så kan det lykkes at få de fleste mennesker ud i job.” Ildsjæle og rollemodeller En erfaren jury har udvalgt de nominerede blandt et bredt felt af indstillede kandidater. Juryens formand Mette Rønnau, direktør for videnshuset Cabi, siger: ”Feltet var stærkt, og specielt inden for SMV-virksomhederne oplever vi mange ildsjæle og ledere for hvem, det at give svage og unge en chance på arbejdsmarkedet er en selvfølge og en del af DNA’et.” Fra hele juryen, der består af seks mennesker med særlig indsigt i arbejdsmarkedet, erhvervslivet, forskningens verden, det kommunale beskæftigelsesområde og sociale investorer, lyder der stor ros til små - og mellemstore virksomheder og deres ledere for et stort engagement. ”Små og mellemstore virksomheder kan gøre en stor forskel,” konstaterer juryen. De nominerede virksomheder optræder som rollemodeller for andre virksomheder både i lokalområdet og i deres respektive brancher. Fortællingerne fra de seks virksomheder rummer megen inspiration til andre virksomheder, der gerne vil gøre mere for at give unge og voksne på kanten af arbejdsmarkedet en chance, fastholde medarbejdere, der risikerer at blive afskediget eller forebygge nedslidning, stress eller mistrivsel. CSR People Prize uddeles i år i to kategorier, og de nominerede er: Virksomheder med over 250 ansatte: Enemærke & Petersen, entreprenørvirksomhed, Ringsted Danfoss, industrikoncern, Nordborg HKScan, kyllingeproducent, Vinderup. Virksomheder med under 250 ansatte: Byens Kagemand, bagermester, Frederiks i Viborg Den Jyske Kontrolcentral, kontrol og overvågning, Esbjerg Raaby og Rosendahl, el-installatør, Hadsten. Vinderne af hver af de to kategorier afsløres ved CSR People Prize 2023 tirsdag den 12. september 2023 i Turbinehallen i Aarhus. Program for CSR People Prize 2023 Kontaktpersoner: Mette Rønnau, direktør, Cabi, tlf.: 2083 4964, e-mail: mer@cabiweb.dk Lasse Pedersen, kommunikationsmedarbejder, Cabi, tlf.: 2069 9616, e-mail: lap@cabiweb.dk Lars Trier, bagermester, Byens Kagemand, tlf.: 3055 3141

Page

Dorthe Lundh

Pressekontakt | Pressemeddelelser | Nyhedsartikler | Debatindlæg