Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Nyheder

Nyheder

Læs seneste nyt fra vores presserum hos Ritzau. 

Del på Facebook Del på LinkedIn Del på Twitter
HK opfordrer beskæftigelsesministeren til at se nærmere på fleksjobreformens mangler
02.09.19

HK: Fleksjobreformen har åbenlyse fejl

I et debatindlæg opfordrer HK's næstformand, Martin Rasmussen, beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard til at ændre fleksjobreformen fra 2013. Der er bl.a. problemer med fastholdelsesfleksjob mener HK. Med reformen af fleksjob fra 2013 blev der ændret på mulighederne for et fastholdelsesfleksjob for medarbejdere, som fx bliver syg eller kommer ud for en arbejdsulykke, som har betydning for deres arbejdsevne. Nu skal medarbejderen forsøges fastholdt i 12 måneder, inden vedkommende kan komme i betragtning til et fleksjob, og det er en klar og åbenlys fejl, skriver Martin Rasmussen i et debatindlæg på Altinget.dk Han skriver, at det er stor forringelse af mulighederne for at blive fastholdt i fleksjob, og han opfordrer derfor beskæftigelsesminister Peter Hummelgrd (S) til at ændre på dette vilkår. Læs mere Se hele Martin Rasmussens debatindlæg på Altinget.dk Vil du vide mere om fastholdelsesmulighede? - Se mere på Cabis hjemmeside Se også Cabis tema om fleksjob
Det går hurtigere og hurtigere med at få flygtninge i job
30.08.19

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Antallet af flygtninge, som har et job et år efter at de er kommet til landet, er mangedoblet på fire år, viser en analyse. Kvinder halter dog fortsat efter mændene. Det tager kortere og kortere tid for flygtninge at blive integreret på det danske arbejdmarked. For de mandlige flygtninge, som blev tildelt asyl i 2015, var blot tre procent i ustøttet beskæftigelse et år senere. For dem, der ankom i januar 2018 gjaldt det 23 procent. Det viser en analyse fra DA Analyse. Analysen viser også, at andelen af flygtninge, som kommer i beskæftigelse stiger jævnt, og i maj 2019, var mere end hver anden mandlig asylmodtager fra årgang 2015 og 2016 i ustøttet beskæftigelse. For kvindelige asylmodtagere er der ligeledes en positiv udvikling, men de har fortsat ikke samme grad af beskæftigelse som mændene. Læs mere Se DAs analyse
Mennesker, som er uden for fællesskabet, drømmer først og fremmest om meningsfuld beskæftigelse
29.08.19

Udsatte vil bare gerne have et arbejde

Udsatte danskeres største ønske er et arbejde - eller bare et sted at gå hen, hvor der er brug for en, så man har en meningsfuld tilværelse . Det viser en ny undersøgelse fra VIVE. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, VIVE, har i undersøgelsen Bag om fællesskabsmålingen foretaget 78 dybdegående interviews med danskere, som befinder sig på kanten eller helt uden for fællesskabet. Det er mennesker, der kæmper med fx stress eller fysiske helbredsproblemer, og som oplever, at de har nok at gøre med at holde sammen på familien og fastholde et job – og mennesker, der i mange år har kæmpet med svære sociale, fysiske og psykiske problemer, står uden for arbejdsmarkedet og stort set ikke har noget netværk tilbage. Fælles for dem er, at de har svært ved at deltage fuldt ud i samfundets fællesskaber, fremgår det af VIVEs hjemmeside Undersøgelsen viser, at at langt de fleste deltagere først og fremmest drømmer om en meningsfyldt hverdag. De fleste af dem står uden for arbejdsmarkedet, og deres ønsker kredser om at få et arbejde eller i hvert fald blive del af et fællesskab, hvor de har en funktion og oplever, at de bidrager med noget. Mange af deltagerne er relativt isolerede i hverdagen – de fleste har skrøbelige netværk, og selv dem, der har familie og venner, har ofte en grundlæggende oplevelse af at stå alene med deres problemer. Cabi udgav sidste år en undersøgelse og et inspirationskatalog om det sociale frikort. Denne undersøgelse viste, at selv blandt de mest udsatte mennesker i samfundet er der et ønske om at bidrage og være en del af fællesskabet. Læs mere Læs mere om VIVEs undersøgelse
Sidste år blev knap 13.000 tildelt førtidspension, og det er en fordobling i forhold til 2014
15.08.19

På få år er antallet af nye førtidspensioner fordoblet

Flere borgere får tildelt førtidspension end for blot få år siden, og kommunerne nærmer sig niveauet fra før reformen af førtidspension, skriver Altinget.dk På fem år har kommunerne mere end fordoblet antallet af borgere, som får tildelt førtidspension. Nye tal fra Jobindsats.dk viser, at niveauet for tildeling af førtidspension nærmer sig situationen umiddelbart inden reformen af førtidspension, der trådte i kraft i 2013, og som Mette Frederiksen stod i spidsen for som beskæftigelsesminister. Det skriver Altinget.dk I 2014 blev lidt over 6.000 tildelt førtidspension, hvilket ifølge Altinget.dk er historisk få. I 2018 blev knap 13.000 tildelt førtidspension. Reformen af førtidspension og fleksjob indførte en helt ny ydelse baseret på såkaldte ressourceforløb og medførte en historisk hård opbremsning i tildelingen af førtidspension, som blev halveret i årene efter. De seneste år er det store fald imidlertid afløst af en kraftig stigning, som ser ud til at fortsætte i 2019. Ekspert: Første generation af ressourceforløb bliver afsluttet ”En logisk forklaring er, at den første generation af reformens femårige ressourceforløb nu løber ud. Og så finder man ud af, at der ikke er meget perspektiv i at fortsætte ad det spor, og i stedet tildeler man førtidspension,” siger Thomas Bredgaard, der er arbejdsmarkedsforsker og professor (mso) ved Aalborg Universitet, til Altinget.dk Samme forklaring kommer fra Aalborg Kommune. Her har udviklingen gennem årene svinget nogenlunde i takt med landsgennemsnittet. ”Når ressourceforløbene tages op igen, så fører mellem 60 og 70 procent af dem her i Aalborg til, at man får en førtidspension. Det er helt forventeligt,” siger Mai-Britt Iversen (S), der er rådmand for familie- og beskæftigelse i Aalborg Kommune til Altinget.dk Ekspert: Tværfagligt samarbejde er vanskeligt Annette Juul Jensen, seniorkonsulent hos Cabi er enig med Thomas Bredgaard og Mai-Britt Iversen i, at en del af forklaringen på stigningen er at mange af de første ressourceforløb nu bliver afsluttet. Hun peger dog også på, at det forsat kræver rigtig meget af kommunerne og samarbejdspartnere at skabe gode og sammenhængende ressourceforløb. "Det er en særdeles krævende opgave at få alle aktører med om bord og arbejde i samme retning. Kommunerne har via jobcentrene fokus på at afklare borgernes arbejdsevne, men borgere, som er i ressourceforløb, har ofte både psykiatrien og sundhedsvæsnet inde på livet. Det er store organisationer, som både internt og eksternt skal skabe et tæt, tværfagligt samarbejde. Og det er en vanskelig opgave at få til at lykkes," siger Annette Juul Jensen.
Ny lovgivning betyder store ændringer for jobcentrene. Få et overblik her
15.08.19

Overblik: Det betyder forenklingen af beskæftigelsesindsatsen

Til nytår træder forenklingen af beskæftigelsesindsatsen i kraft, og det betyder bl.a. flere digitale løsninger, ens regler på tværs af målgrupper og fokus på resultater. Vi har samlet overblik til dig, der arbejder med at få ledige i job. Forenklingen af beskæftigelsesindsatsen betyder bl.a., at der kommer et forstærket fokus på lediges vej i job, og lovændringerne lægger også op til, at der bliver skabt en ny kultur og et nyt mindset i landets jobcentre I Cabis nye tema om forenklingen af beskæftigelsesindsatsen giver vi et overblik over de vigtigste ændringer. Men derudover giver vi også vores bud på, hvad ændringerne betyder for de medarbejdere, som arbejder i jobcentrene. Med de nye regler bliver medarbejderne i jobcentret fx ikke længere målt på, om de opfylder proceskrav om eksempelvis rettighed. Det er borgerens progression i retning af arbejdsmarkedet, som bliver det altoverskyggende mål. Det stiller bl.a. krav til medarbejdernes faglighed og valg af metode. Men det stiller også krav til, at ledelsen i jobcentrene viser medarbejderne tillid. I temaet om forenklingen af beskæftigelsesindsatsen finder du også en paragrafnøgle, som giver dig overblikket overcentrale paragraffer, der bliver ændret med den nye lovgivning. Se Cabis overblik over forenklingen af beskæftigelsesindsatsen Se også kort video om ændringerne i lovgivningen
Virksomheder kan finde arbejdskraft gennem Jobnet for Arbejdsgivere
14.08.19

Virksomheder slår deltidsjob op på Jobnet for Arbejdsgivere

Job på få timer kan være en vej til fast beskæftigelse for mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, og over 2.000 virksomheder har slået deltidsjob op på Jobnet for Arbejdsgivere. Det viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. I alt havde 2.155 virksomheder i begyndelsen af august et deltidsjob slået op på Jobnet for Arbejdsagivere, hvor timetallet er angivet præcist. Det er en klar stigning i forhold til februar, hvor knap 1.200 virksomheder havde slået deltidsjob op. Mange af de opslåede deltidsjob er inden for brancher som rengøring, restauration, it og kundeservice, og 30 procent af de opslåede deltidsjob i august var med et timetal på under 15 timer om ugen. Netop job på få timer kan være et godt skridt på vej i varig beskæftigelse for mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, forklarer Carsten Lunden, seniorkonsulent hos Cabi. Jobnet for Arbejdsgivere er gratis og nemt at bruge for virksomheder, og den store vækst i antallet af opslåede stillinger vidner om, at virksomhederne har fået øjnene op for den gratis rekrutteringsservice. Se her, hvordan du kan bruge Jobnet for Arbejdsgivere
Hent gratis guide til at lave gode og meningsfulde beskrivelser af virksomhedspraktik
14.08.19

Ny guide: Sådan laver du meningsfulde beskrivelser af virksomhedspraktik

Et af de centrale værktøjer til at få ledige i job er virksomhedspraktik. Og for at sikre et godt praktikforløb er det vigtigt med klare aftaler om praktikkens formål, opgaver og opfølgning. Vi har lavet en guide til dig i jobcentret med gode råd til at lave de gode og meningsfulde praktikbeskrivelser. Fra januar træder forenklingen af beskæftigelsesindsatsen i kraft, og det betyder et endnu stærkere fokus på lediges vej til job. Kommunernes absolut vigtigste samarbejdspartner bliver virksomhederne, og flere ledige end i dag skal i virksomhedsrettede ordninger. Det stiller også krav til at beskrivelserne virksomhedspraktikker, som bliver oprettet i Vitas og Min Plan er godt gennemarbejdede. Den gode praktikbeskrivelse gør det klart, hvad der er aftalt, og eliminerer misforståelser og tvivlspørgsmål, som ofte tager tid. Gratis guide til dig i jobcentret Det er medarbejderen i jobcentret, som har ansvaret for, at beskrivelsen af praktikken er klar og tydelig, og derfor har vi udviklet en gratis guide til meningsfulde praktikbeskrivelser. Den er gratis og kan downloades på Cabis hjemmeside I guiden får du tips og gode råd til, hvordan du skriver kort og præcist. Du får også eksempler på, hvordan den gode praktikbeskrivelse kan se ud - Og hvordan den mindre gode beskrivelse ser ud. Det skal fx være tydeligt, hvilke opgaver praktikanten skal løse, hvornår arbejdstiden er, hvor ofte der skal følges op, og hvem kontaktpersonen i virksomheden og jobcentret er. Download guiden Meningsfulde praktikbeskrivelser
Københavns Kommune vil have en bedre indsats over for udsatte unge
01.08.19

København styrker indsatsen for udsatte unge på tværs af forvaltninger

Tre forvaltninger under Københavns Kommune rykker tættere sammen for at styrke indsatsen over for udsatte unge. Udsatte unge i København har ofte flere forskellige udfordringe, og mange gange betyder det, at de har sager eller er i kontakt med mere end én af kommunens forvaltninger. Men nu skal et tættere samarbejde mellem forvaltninger forbedre sagsbehandlingen for de unge, skriver dknyt.dk Initiativet hedder Københavns Ungeindsats og skal forbedre sagsbehandlingen og forhindre, at de unge føler sig som kastebolde mellem forvaltninger og sagsbehandlere, fortæller beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V). "Derfor skal vi hele tiden arbejde på at gøre tingene enklere og nemmere, så de får en bedre og mere meningsfuld oplevelse. Og det skal dette initiativ bidrage til, siger hun til dknyt.dk Formålet med at rykke forvaltningerne tættere sammen er at bringe de unge tættere på arbejdsmarkedet eller i uddannelse, og i praksis betyder det blandt andet, at unge med behov allerede fra 8. klasse får tilknyttet en ungeguide. Guiden kan fx være tovholder på den unges sager eller hjælpe med at pege i den rigtige retning for at få svar på spørgsmål. Medarbejdere fra de tre forvaltninger Beskæftigelses- og integration, Børne- og ungdom samt Socialforvaltningen rykker fysisk tættere sammen, og der går også en ny platform i luften, som gør samarbejdet nemmere på tværs. Her kan medarbejderne nemlig få overblik over den unges sager og se, hvilke medarbejdere den unge ellers er i kontakt med. Læs mere på dknyt.dk Se også Cabis anbefalinger til en bedre ungeindsats
Hovedstadskommunerne ligger i front, når flygtninge skal i arbejde
01.08.19

Hovedstadskommuner er bedst til at få flygtninge i job

Ud af de ti kommuner i landet, som er bedst til at få flygtninge i job, ligger otte af dem i Hovedstadsområdet. Det viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. På landsplan er beskæftigelsesgraden for flygtningen mellem 18 og 66 år på 31 procent - I Høje-Taastrup Kommune er den 64 procent skriver TV 2 Lorry I Ballerup er tallet 56 procent og i Greve er den på 54 procent. "Vi har succes med samme tilgang, som vi bruger til alle andre ledige borgere: Nemlig en stærkt virksomhedsrettet indsats, for ligesom for andre ledige gælder det, at et forløb gennem ”snusepraktik”, virksomhedspraktik og løntilskudsjob i rigtig mange tilfælde er en god vej til på én gang at lære mere dansk, samtidig med at man lærer det danske arbejdsmarked og den danske arbejdspladskultur at kende, siger borgmeste i Høje-Taastrup Kommune, Michael Ziegler (K), til TV2 Lorry. I Ballerup Kommune fortæller Musa Kekec (S), der er formand, Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget, at en del af succesen skal forklares med en gentænkt tilgang til integration, som man anlagde for år tilbage. - Vi har et grundlæggende princip om, at vi tror på, at alle mennesker har et potentiale, når de kommer hertil. Så handler det om, at vi skal finde ud af, hvad det potentiale er og få aktiveret det, siger han til TV2 Lorry. Se mere hos TV2 Lorry
Peter Hummelgaard bliver ny beskæftigelsesminister
27.06.19

Peter Hummelgaard er ny beskæftigelsesminister

Statsminister Mette Frederiksen har præsenteret sin nye regering, og 36-årige Peter Hummelgaard Thomsen er ny beskæftigelsesminister. Indtil nu har Troels Lund Poulsen (V) bestredet posten som beskæftigelsesminister, han afløses nu af Peter Hummelgaard, der får sin første ministerpost i den rene socialdemokratiske regering, som Mette Frederiksen har præsenteret. Peter Hummelgaard er uddannet jurist og har tidligere været ansat i Udenrigsministeriet som juridisk student og senere har han arbejdet som konsulent for rådgivningsvirksomheden Advice A/S. Hummelgaard har desuden en fortid som politisk konsulent i fagforeningen 3F, og han har i en kort periode fungeret som chefredaktør for Netavisen Pio. Han har været politisk aktiv i mange år, og fra 2008 til 2012 var han formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom. Peter Hummelgaard er født på Amager som en del af en klassisk arbejderfamilie, og han har tidligere markeret sig som debattør på emner som ulighed og social retfærdighed. Læs mere Se mere om Peter Hummelgaard på Folketingets hjemmeside
I Viborg gik det langt hurtigere end forventet med at få flygtninge i arbejde
21.06.19

Viborg når integrationsmål tre år før tid

Det er gået markant hurtigere end forventet med at få flygtninge i job i Viborg Kommune. I 2017 satte Viborg Kommune sig en række mål for, hvor mange flygtninge, som skulle komme i beskæftigelse inden udgangen af 2021, men allerede i 2018 blev målet nået - og mere til. Det skriver Viborg Stifts Folkeblad Det oprindelige mål var, at i alt 148 flygtninge og familiesammeførte skulle i job eller uddannelse ved udgangen af 2021, men allerede i 2018 var 152 kommet i job eller uddannelse. Viborg Stifts Folkeblad skriver desuden, at resultaterne på integrationsområdet betyder en positiv forskel for kommunens økonomi på 21 milioner kr. Det er penge i form af et øget resultattilskud fra staten samt færre udgifter til offentlig forsørgelse. Mere inspiration Få succes med at ansætte en nydansker - Se mere på Cabis hjemmeside
Fire kommuner skal i samarbejde med Cabi få det sociale frikort ud til mange flere
19.06.19

Nyt projekt skal få det sociale frikort ud til flere

Socialt udsatte har med det sociale frikort ret til at tjene 20.000 kr. om året skattefrit og uden at blive trukket i sociale ydelser, men kun få bruger det. Nu skal et pilotprojekt i fire kommuner sprede det sociale frikort ud til flere. TrygFonden har bevilliget godt 2,2 millioner kr. til Cabi, som skal gennemføre projektet. Gennem det nye projekt skal Holstebro, Næstved, Vejle og Esbjerg Kommune, der alle har sagt ja til at være med, afprøve konkrete, praksisnære modeller til, hvordan det sociale frikort kan blive en succes for både virksomheder og de borgere, som benytter sig af det sociale frikort. I 2018 gennemførte videns- og netværkshuset Cabi en undersøgelse for Rådet for Socialt Udsatte for at afdække, hvad der skal til for at flest muligt udsatte kan få gavn af frikortet. Indsatsen skal løftes i fællesskab Undersøgelsen viser bl.a., at det kræver en solid kommunal indsats og et tæt samarbejde med bl.a. virksomheder og frivillige i lokalområdet, hvis det sociale frikort skal blive en succes. ”Vi er meget glade for, at TrygFonden har givet os muligheden for at sætte det her initiativ i gang, og at de fire kommuner har sagt ja til at være med. Der er brug for at få flere konkrete erfaringer med brugen af det sociale frikort, der kan virke som inspiration og motivation til både kommunerne, virksomhederne og det enkelte menneske. Undersøgelsen, som vi lavede sidste år, gav os værdifuld viden om, hvad der skal til for at udsatte vil bruge frikortet, og nu kan vi teste det i praksis. Vi ved, at lokalområderne skal løfte den her indsats i fællesskab, så der skabes reelle muligheder for at frikortet kan det blive en central trædesten til konkrete joberfaringer for nogle af de mest udsatte mennesker i vores samfund,” siger Mette Rønnau, direktør i Cabi. Trygfonden ser projektet som en mulighed for, at flere kan blive en del af fællesskabet og tage skridt i retning af arbejdsmarkedet. ”Mange udsatte kæmper med både fysiske og psykiske problemer, som gør det svært at få en plads på arbejdsmarkedet. Til trods for deres sårbare situation drømmer mange netop om at komme i arbejde – og dermed få adgang til anerkendelse, sociale relationer og øget økonomisk sikkerhed. Vi håber, at vi med denne indsats kan være med til at give flere mennesker adgang til den tryghed det giver at være en del af et arbejdsfællesskab.” siger Christoffer Elbrønd, projektchef i TrygFonden. Udsatte vil gerne bidrage Da det sociale frikort blev lanceret ved årets begyndelse var målsætningen, at 4.000 udsatte skal arbejde på ordningen, men 1. april var der ifølge A4medier kun udstedt 190 frikort. Og det nye projekt i de fire kommuner skal bidrage til at flere udsatte benytter sig af ordningen. ”I forbindelse med undersøgelsen har vi talt med potentielle brugere af frikortet, og trods store udfordringer, så er det mennesker, der har ressourcer, og som faktisk gerne vil arbejde. Men en del af dem er ikke i stand til at passe et fast job, så der er behov for en enorm fleksibilitet i de opgaver, de skal løse, og der er behov for at kommunerne gør en markant indsats for at få det sociale frikort ud til de potentielle brugere,” forklarer Mette Rønnau. I tæt samarbejde med Holstebro, Næstved, Vejle og Esbjerg Kommune skal Cabi sætte gang i fire lokale modeller for, hvordan det sociale frikort kan komme ud over rampen. Det handler bl.a. om: Fælles mål for indsatsen. Rekruttere borgere og virksomheder. Organisering af visitation til frikortet Støtte og hjælp til virksomhederne. Undervejs vil Cabi opsamle resultater og erfaringer fra de fire deltagende kommuner og formidle dem til landets øvrige kommuner. ”Vi nøjes ikke med de fire kommuner, da det er vores ambition, at den viden, vi opnår, kommer ud og leve i hele landet,” slutter Mette Rønnau Kontakt: Direktør Mette Rønnau, Cabi: 8620 8360 / mer@cabiweb.dk Projektchef Christoffer Elbrønd, TrygFonden: 4526 0806 / ce@trygfonden.dk Yderligere kontaktperson: Kommunikationsmedarbejder Jakob Rom Johansen, Cabi: 2065 8534 / jrj@cabiweb.dk Fakta om Trygfonden TrygFonden arbejder for, at alle i Danmark kan tage ansvar for egen og andres tryghed. De seneste år har TrygFonden anvendt 600 millioner kroner om året på projekter inden for kerneområderne sikkerhed, sundhed og trivsel.
14.06.19

Veteraner møder virksomheder i Frederikshavn

Flådestationen i Frederikshavn lægger lokaler til et arrangement, hvor tidligere udsend-te kan møde virksomheder til en uforpligtende snak om job. Arrangementet er en del af en større indsats, som skal skabe job til veteraner. En række virksomheder som eksempelvis Hydrema, KMD Aalborg og Huset Venture Nordjylland har meldt deres ankomst til arrangementet hos Forsvarets Hovedværksteder på Flådstationen i Frederikshavn den 17. juni. Det er virksomheder, der allerede har erfaringer med at ansætte veteraner, og de har sagt ja til at møde veteraner til en uforpligtende snak om job. For nogle veteraner kan det være svært at omsætte sine militære kompetencer til et job i det civile. Det er man også bevidste om på Flådestationen, som selv har ansat flere veteraner. ”Forsvarets Hovedværksteder er en arbejdsplads, hvor veteranerne kan beskæftige sig med militære opgaver blandt civile kollegaer. Vi kan på den måde være en naturlig mellemstation, hvor du som veteran kan anvende dine militære færdigheder og samtidig forberede dig på et job uden for hegnet,” siger orlogskaptajn Morten Hvilshøj Sørensen, Forsvarets Hovedværksteder på Flådestationen i Frederikshavn. Borgmester i Frederikshavn Kommune, Birgit S. Hansen (S) bakker op om arrangementet. ”Jeg synes, det her er en god indsats. Vores veteraner fortjener i den grad en hjælpende hånd til at komme ind på arbejdsmarkedet, når de vender hjem fra tjeneste. Og det er opløftende at se, at lokale virksomheder træder til for at tage imod dem og deres kompetencer,” siger hun. Arrangementet i Frederikshavn er en del af den landsdækkende indsats Veteraner i job – fra brændpunkt til beskæftigelse, der skal skabe job til veteraner, som befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. Det rigtige match er vigtigt Danmark har omkring 30.000 veteraner i den arbejdsdygtige alder, og mange af dem glider ubesværet ind på arbejdsmarkedet efter deres militære karriere. Men for nogle er overgangen svær, fordi de måske har fysiske eller psykiske udfordringer efter voldsomme oplevelser under deres udsendelse. Og dem er vi forpligtet til at hjælpe, forklarer Ea Nielsen, kommunikationschef hos Cabi og projektleder for Veteraner i job – fra brændpunkt til beskæftigelse. ”Vi arbejder for at mennesker og virksomheder kan lykkes. Og vi ved, at noget af det, der skal til for at lykkes, er det rigtige match mellem kandidaten og den virksomhed, som skal ansætte. Veteraner har en masse ressourcer, og mange virksomheder mangler arbejdskraft, så hvis vi får skabt det rigtige match, har vi en vindersag for begge parter,” siger hun. Kontakt: Kommunikationschef Ea Nielsen, Cabi: 4128 4126 / eni@cabiweb.dk Orlogskaptajn Morten Hvilshøj Sørensen, Forsvarets Hovedværksteder: 7282 1201 / fh-pnch@mil.dk For kontakt til borgmester Birgit S. Hansen, pressechef Hakan Jakob Kosar, Frederikshavn Kommune: 6162 6047 / hkko@frederikshavn.dk Der er ikke adgang for pressen til selve arrangementet i Frederikshavn. Vi stiller dog gerne op til interview før og efter arrangementet. Se program for arrangementet Fakta om Veteraner i job – fra brændpunkt til beskæftigelse Danmarks udsendte finder ikke altid vej til et civilt job efter endt tjeneste. Det landsdækkene projekt Veteraner i Job - fra brændpunkt til beskæftigelse skal bane vejen for, at flere ledige veteraner får fast tilknytning til det danske arbejdsmarked. Projektet ledes af Cabi og løber over en fire-årig periode fra 2017 til 2020. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering financierer projektet. Se mere på Cabiweb.dk/veteran Fakta om Cabi Cabi er et non-profit videns- og netværkshus under Beskæftigelsesministeriet. Vi arbejder for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Det gør vi ved at stille brugbar viden og operationelle værktøjer til rådighed for virksomheder og kommuner, der ønsker at fremme: Udsatte menneskers muligheder for job og uddannelse Udsatte medarbejderes muligheder for at for at blive i deres job Trivsel og forebyggelse af nedslidning på arbejdsmarkedet.
12.06.19

Virksomheder på Lolland-Falster går sammen om at få udsatte i job

Udsigten til at mangle arbejdskraft har fået erhvervslivet og de to kommuner på Lolland-Falster til at gå sammen i en storstilet indsats, der skal skaffe de nødvendige hænder til virksomhederne og få udsatte i job. Over 50 virksomheder har meldt sig som ambassadører. Den A.P. Møllerske støttefond har bidraget med 21. mio. kr. Femern-forbindelsen og flere store virksomheders aktiviteter i Lolland og Guldborgsund Kommuner vil de kommende år gøre kraftigt indhug i områdets arbejdskraft. Alene Femern-forbindelsen forventes at give arbejde til 6.000 medarbejdere inden for bygge- og servicefagene. For at afbøde den forventede mangel på arbejdskraft, blev der sidste år sat gang i en ambitiøs indsats med navnet Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster. Her er de to kommuner gået sammen med bl.a. det lokale erhvervsliv og videns- og netværkshuset Cabi, hvor målet er at 850 udsatte borgere får tilknytning til arbejdsmarkedet gennem konkrete forløb i virksomhederne. Stor opbakning fra lokale virksomheder For at det skal lykkes kræver det stor opbakning fra det lokale erhvervsliv, og det er gået over al forventning: Indtil videre har 51 lokale virksomheder meldt sig som ambassadører for indsatsen. Det er langt over det forventede mål om 30 ambassadørvirksomheder. Som ambassadørvirksomhed siger man ja til selv at tage imod ledige fra kanten af arbejdsmarkedet, og man siger ja til at udbrede kendskabet til indsatsen så flere virksomheder melder sig. Derudover var 590 borgere fra de to kommuner visiteret til indsatsen ved udgangen af marts måned. Det overstiger også de forventede resultater. Borgmester: Stor ros til virksomhederne ”Dette imponerende resultat viser endnu engang, at vi her på Lolland-Falster ikke venter på, at andre kommer og fortæller os, hvad der er behov for. Vi tager selv ansvar for vores fremtid og udvikling. Vi står over for en lang række store infrastrukturprojekter de kommende år, og det skal vi være klar til at håndtere og kunne levere den nødvendige arbejdskraft, så jeg kan kun give virksomhederne kæmpe ros for deres indsats,” siger borgmester i Guldborgsund Kommune John Brædder. ”De lokale virksomheder viser med al tydelighed, at de ønsker at gøre en indsats sammen med kommunerne for at få flest mulige borgere fra Lolland-Falster ud på arbejdsmarkedet. De lokale virksomheder viser en stor ansvarlighed for at medvirke til at vi også i fremtiden har den nødvendige arbejdskraft på Lolland-Falster,” siger Vibeke Grave, formand for social- og arbejdsmarkedsudvalget i Lolland Kommune. Foruden ambassadørvirksomhederne er en række andre virksomheder også involveret i indsatsen. ”Med sådan en opbakning fra virksomhederne kan vi klart og tydeligt sige, at vi har et erhvervsliv, der tager et væsentligt ansvar for lokalområdet ved at hjælpe mennesker, som har det svært, med at få chancen på arbejdsmarkedet. Det kan vi godt være rigtig stolte af,” siger Marie Person, projektleder hos Business Lolland-Falster. Ambassadørvirksomhed: Vi skal fortsat kunne tiltrække arbejdskraft En af de virksomheder, som har meldt sig som ambassadør for Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster, er Fælleskøkkenet, der leverer mad til ældre i de to kommuner. ”Vi har i forvejen et rigtig godt samarbejde med kommunerne, og vi er en arbejdsplads, om er rummelig på flere felter, så det var oplagt for os at gå med i Rekruttering fra kanten. Der er behov for, at vi fortsat kan tiltrække arbejdskraft,” siger Ninna Bondehøj, souschef for Fælleskøkkenet. Fælleskøkkenet har ca. 70 ansatte og beskæftiger bl.a. kokke, slagtere, chauffører og lagermedarbejdere. ”Vi vil gerne tage et socialt ansvar, og vi har fx ansatte i fleksjob og har ansat medarbejdere, som skulle tilbage fra sygemelding med stress. Det kræver rummelighed fra de faste medarbejdere, når vi tager nye ind, og det handler rigtig meget om god kemi. Men som regel lykkes det,” siger Ninna Bondehøj. Hos videns- og netværkshuset Cabi, der er overordet ansvarlig for Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster, ser seniorkonsulent Jesper Pedersen store perspektiver i indsatsen. ”Vi ved, at det har en rigtig god effekt, når borgere, som af den ene eller anden grund befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet, får chancen for at prøve sig af i en rigtig virksomhed. Men det kræver et tæt samarbejde mellem virksomhederne, de lokale jobcentre og erhvervsorganisationerne. Derfor er det godt at se den store opbakning. For kan vi lykkes her, er det en viden og erfaring, som vi kan bringe med videre til resten af landet,” siger Jesper Pedersen. Den A.P. Mølleske Støttefond bidrager med 21 millioner kr. Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster er et partnerskab mellem Lolland og Guldborgsund Kommune, Business Lolland-Falster, 3F og Erhvervspark Lolland. Indsatsen er ledet af videns- og netværkshuset Cabi i samarbejde med analysevirksomheden LG Insight. Initiativet løber til udgangen af 2021 og er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond med 21,1 millioner. KONTAKT Kommunikationskonsulent Johanne Duus Hornemann, Guldborgsund Kommune: 2518 2335 / jdh@guldborgsund.dk Souschef Ninna Bondehøj, Fælleskøkkenet: 7241 1642 / nibo@faelleskoekkenet.dk Marie Persson, Projektleder Business Lolland-Falster, 5179 2649 / mp@businesslf.dk Seniorkonsulent Jesper Pedersen, Cabi:4162 1272 / jep@cabiweb.dk Yderligere kontaktpersoner: Kommunikationsmedarbejder Jakob Rom Johansen, Cabi: 2065 8534 / jrj@cabiweb.dk Fakta om Rekruttering på kanten fra Lolland-Falster Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster er et partnerskab mellem Lolland og Guldborgsund Kommune, Business Lolland Falster, 3F, Erhvervspark Lolland, videns- og netværkshuset Cabi samt analysevirksomheden LG Insight. Initiativet er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond. Læs mere om projektet hos Business Lolland Falster
27.05.19

Ekspert: Ressourceforløb er kommet for at blive

Debatten om ressourceforløb fokuserer ofte på enkeltsager med syge borgere, der sendes i arbejdsprøvning, men det store skifte i sagsbehandlingen er et øget fokus på udvikling af arbejdsevnen, og det står ikke til at blive ændret. Det mener Cabis seniorkonsulent Annette Juul Jensen. Fra afklaring til udvikling af arbejdsevnen. Det var det store skifte i beskæftigelsesindsatsen, som sket med først reformen af fleksjob og førtidspension, og dernæst med sygedagpengereformen. Begge reformer har fra mange sider været udsat for hård kritik, men principperne bag reformerne står ikke til a blive ændret på den anden siden af folketingsvalget. Det vurderer Annette Juul Jensen, seniorkonsulent i Cabi, i et interview med NB Beskæftigelse “Den store førtidspension og fleksjobreform tog hul på en ny æra i beskæftigelsespolitikken. Det er ikke noget, man bare gør om igen,” siger Annette Juul Jensen til NB Beskæftigelse Hun anerkender kritikken af reformerne, men mener at de grundlæggende tanker bag reformen er rigtige. “Med førtidspension og fleksjobreformen gjorde man op med, at sager kan køre i det uvisse i 20 og 30 år. I nogle af de mere historiske sager har vi nogen gange set, at man kunne være på ydelserne, fra man var 18 år og så nærmest til man blev pensionist. Der er nu kommet fokus på, at hvis borgere roder rundt i kontanthjælp i så mange år, så er de på den forkerte ydelse. Nu skal folk hjælpes derhen, hvor de hører hjemme, både ydelses- og indsatsmæssigt,” siger Annette Juul Jensen om reformen om førtidspension og fleksjob, som trådte i kraft 1. januar 2013. Læs mere Læs hele interviewet med Annette Juul Jensen, hvor hun også vurderer sygedagpengereformen
Cabi har udgivet fire anbefalinger til at holde fast i unge
24.05.19

Fire anbefalinger til at fastholde unge i uddannelse

Knap 100.000 unge mellem 18 og 25 år har ingen uddannelse efter folkeskolen. Mange har brug for at finde deres motivation til at gå i gang med en uddannelse, og erhvervslivet kan spille en afgørende rolle. Vi har samlet fire anbefalinger til at fastholde unge i primært erhvervsuddannelse. For de unge, som ikke bare går i gang med en ungdomsuddannelse efter folkeskolen er der i mange tilfælde brug for en En praksisorienteret tilgang og involvering af erhvervslivet i udskolingen. Det kan ruste flere elever til ungdomsuddannelse. Gennem 2019 har Cabi researchet og været i dialog med en række centrale aktører, herunder kommuner, organisationer og uddannelsesinstitutioner om, hvordan der kan arbejdes med fastholdelse på ungdomsuddannelserne, og det er på den baggrund, at anbefalingerne er blevet til. Forebyg i folkeskolen gennem samarbejde med erhvervsliv og erhvervsskoler Praktikpladser er afgørende for at fastholde de unge Tilbyd de unge en mentor Fremskudt kommunal indsats sikrer helheden om den unge Læs mere om Cabis ungeanbefalinger
Godt 400 var samlet til to konferencer om sygefravær i Aarhus og København i denne uge.
24.05.19

Ekspert i sygefravær: ”Vi skal blive ved med at lære af hinanden”

Arbejdet med sygefraværet er komplekst og mangesidet, og derfor skal virksomhedsledere, eksperter og kommuner udveksle erfaringer, så håndteringen af sygefravær hele tiden udvikler sig, mener ekspert. Godt 400 deltagere var med, da Cabi og Ledernes Hovedorganisation 20. og 22. maj holdt konferencer om sygefravær i henholdsvis Aarhus og København, og ifølge chefkonsulent hos Cabi, Birgitte Poulsen, var det to vellykkede dage. ”Vi er hver uge i kontakt med adskillige virksomheder, og vi oplever, at arbejdet med sygefraværet ude på arbejdspladserne er meget komplekst, og vi har brug for at lære af hinanden. Målet med de her konferencer har derfor været at samle virksomhedsledere og eksperter, som kunne give ny viden, inspiration og værktøjer til at andre kan arbejde med at få sygefraværet ned og trivslen op,” siger Birgitte Poulsen. Selvstændige har samme udfordringer som globale virksomheder Hun fortæller, at deltagerne på konferencerne har været både offentlige og private virksomheder af alle størrelser samt organisationer som Arbejdstilsynet og KL. ”Deltagerne har været alt fra en privatpraktiserende tandlæge til store virksomheder, som opererer globalt, så det siger mig, at det her er et emne, som er vigtigt, for alle typer af virksomheder,” siger Birgitte Poulsen. Ifølge Danmarks Statistik har en gennemsnitlig dansk lønmodtager 8,3 fraværsdage på grund af sygdom. Det er ikke i sig selv alarmerende, men der er alligevel brug for at holde et vågent øje med sygefraværet, forklarer Birgitte Poulsen. ”Vi skal ikke have et sygefravær på nul, for det kan ikke lade sig gøre. Men vi ved, at en betragtelig del af sygefraværet har rod i arbejdsmiljøet, og det kan vi gøre noget ved. Stress er en voksende udfordring, nogle steder er der problemer med mobning, og vi skal være bedre til at tage imod og fastholde medarbejdere, når de kommer tilbage fra sygdom. Og det er nogle af de emner, som vi har behandlet på vores konferencer,” siger Birgitte Poulsen. Mere inspiration Vi har samlet præsentationer fra konferencerne - Download dem her Vil du holde dig opdateret på nyheder om sygefravær? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev
23.05.19

To ud af tre virksomheder i byggeriet ansætter udsatte ledige

Pletter på straffeasstesten eller nedsat arbejdsevne er ikke en hindring for at få job i byggeriet. En spørgeskemaundersøgelse fra Dansk Byggeri viser, at 64 procent af de adspurgte virksomheder i bygge- og anlægsbranchen har eller har haft udsatte ledige ansat inden for de seneste tre år. Undersøgelsen er foretaget blandt 1.183 af Dansk Byggeris medlemmer hvor 139 har svaret, og den viser også, at 61 procent ville rekruttere blandt udsatte ledige igen, hvis de kommer til at mangle arbejdskraft. Det skriver Dansk Byggeris Barometer Derudover viser undersøgelsen også, at 44 procent er enten tilfredse eller meget tilfredse med de udsatte ledige, som de har eller har haft ansat. Kun 14 procent har været utilfredse eller meget utilfredse. "Virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen er har tradition for gerne at ville tage et socialt ansvar, og de har også stor succes med at få sluset fx udsatte unge, tidligere straffede, langtidsledige eller flygtninge ind på arbejdsmarkedet. Branchen er meget rummelig, og der er plads til forskellighed," siger underdirektør i Dansk Byggeri, Louise Pihl til Barometer. I undersøgelsen peger virksomhederne på, at det har givet en større mangfoldighed, et bedre image og et bedre sammenhold blandt medarbejderne, at de har ansat en eller flere udsatte ledige. Andre peger på, at det har givet mulighed for at sige ja til nye opgaver og nå det, der allerede var i ordrebogen. Det gælder også hos Persolit Stilladsfirma A/S, som har seks medarbejdere med pletter på straffeattesten. - Det er ikke noget, som virksomheden tjener penge på. Det er en nulsums-forretning. Men i byggebranchen mangler vi medarbejdere, og det her har vist sig at være en vej til netop at finde nogle af de medarbejdere, som hele vores branche skriger på, siger Steevan Petersen til Barometer. Mere inspiration Læs mere i Dansk Byggeris Barometer Se hele undersøgelsen
Vi sætter fokus på arbejdsrelateret vold med en konference i september.
23.05.19

Konference om arbejdsrelateret vold i fritiden

Branchefællesskaberne for arbejdsmiljø, Cabi og Vold som Udtryksform holder konference om den arbejdsrelaterede vold, som finder sted uden for arbejdstiden. Det sker den 17. september på Hotel Nyborg Strand. På nogle arbejdspladser er der desværre risiko for at blive udsat for vold. Og i nogle tilfælde rækker vold, trusler og chikane ud over den almindelige arbejdstid og ind i den ansattes privatliv. Det sætter vi fokus på med konferencen i september. Her får du lejlighed til at høre arbejdspladser og eksperter som har arbejdet med at forebygge arbejdsrelateret vold i fritiden. Få inspiration og viden om at forebygge og håndtere volden. Brug også muligheden for at drøfte problemer og løsninger med deltagere fra en lang række forskellige brancher. På konferencen fortæller journalist og forfatter Abelone Glahn om digital chikane og hvordan den kan forebygges og håndteres. Du kan også høre, hvordan Kriminalforsorgen har taget hånd om udfordringerne. Og hør læge og forsker Peter Lund Madsen (HjerneMadsen) give sit perspektiv på dagens tema. Der åbnes for tilmeldinger medio juni
21.05.19

Sygefraværet stiger i kommunerne

Efter flere års fald steg sygefraværet sidste år blandt ansatte i landets kommuner. Især sosu-medarbejdere har et højt fravær. Årsopgørelsen fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor viser, at fuldtidsmedarbejderne i kommunerne sidste år havde 12 sygedage i gennemsnit. Det er en lille stigning fra året før, hvor fraværet var på 11,7 dage, og første gang i flere år, at fraværet stiger. Den største personalegruppe i kommunerne er sosu-medarbejderne, og med 16,1 sygedage i gennemsnit har de også det højeste sygefravær. Også blandt lærerene, som er den næststørste personalgruppe, er der sket en stigning i fraværet til 11 dage i gennemsnit. Her var fraværet ellers faldet siden 2015. Hos KL vækker de nye tal bekymring hos borgmester Michael Ziegler, som dog maner til besindighed. Det er et nøk den forkerte vej, men det er vigtigt at holde helikopterperspektivet, for det viser, at det i en årrække er lykkedes at nedbringe sygefraværet – siden 2007 med 15 pct. – og vi skal videre ad den vej," siger han ifølge Jyllands-Posten Mere inspiration Se Cabis tema om sygefravær
En analyseenhed er i gang med at lægge puslespillet til det perfekte jobcenter
08.05.19

Fredericia vil finde opskriften på det perfekte jobcenter

For borgerne fungerer mødet med jobcentret, når de bliver mødt af en medarbejder, som tager udgangspunkt i borgeren egen situation, ønsker og behov samt har tålmodighed. En analyseenhed i Fredericia Kommune er i gang med at analysere kommunens jobcenter til bunds. Analyseenheden blev etableret i foråret 2018 med reference til kommunaldirektøren, og opgaven bestå af en række analyser, der skal styrke tilliden til jobcentret, skabe en klar retning for arbejdsmarkedsområdet, samt rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere, skriver Denoffentlige.dk “Vi skal også være mere tydelige i vores kommunikation og forventninger, og sikre at borgeren har et klart overblik over sit forløb. Vi har nogle rigtige gode erfaringer fra projektet ’Flere Skal Med’, som vi gerne vil udbrede til hele jobcenteret, så borgerne oplever at medarbejderne kender dem, og at de kan få hjælp når der er brug for det,” siger Søren Larsen, næstformand for Fredericia Kommunes Social- og Beskæftigelsesudvalg, i en pressemeddelelse Derfor har konsulenterne i analyseenheden gennem bl.a. kvalitative interviews afdækket, hvad der virker, og hvad der skal til for at skabe et velfungerende jobcenter. Borgere: Samme sygdom kan have forskellige symptomer Blandt de borgere, som er blevet interviewet, er der en fælles oplevelse af at blive sat i en kasse, hvor der ikke bliver taget individuelle behov. I analyserne fortæller borgerne også, at det fungerer godt, når de mødes med tillid og en sagsbehandler, som tror på, at de kan lykkes. På den baggrund anbefaler analyseenheden der sker en strategisk udbredelse af det god møde med borgeren på tværs af jobcentrets afdelinger. Analyseenheden anbefaler fx også, at at alle standardbreve udformes på ny med udgangspunkt i borgernes forståelse af budskabet. Breve skal være letforståelig for alle målgrupper og henvisninger til lovgivning anføres sidst i breve. I det hele taget er det vigtigt for borgerne at der tages individuelle behov, og at de bliver set og hørt, når de møder jobcentret. Helt åben proces Carl Eric Blach Overgaard, seniorkonsulent hos Cabi, har fulgt arbejdet i Fredericia fra sidelinjen med stor interesse. "Det er meget interessant, at Fredericia Kommune virkelig er gået i dybden for at se på jobcentret fra borgernes synspunkt. Det virker til, at Fredericia er fast besluttet på at komme ud over skåltalerne og virkelig skabe forandringer. Man har ovenikøbet valgt at køre en helt åben proces, hvor alle analyser lægges frit frem. Det er beundringsværdigt," siger Carl Eric Blach Overgaard. Anbefalinger om at sætte borgeren i centrum og vigtigheden af sagsbehandlerens tro på borgeren stemmer ifølge Carl Eric Blach Overgaard godt overens med forskning fra bl.a. Væksthusets Forskningscenter. Men analyseenheden er også kommet med anbefalinger, som måske bliver svære at gennemføre, når de møder virkeligheden, vurderer han. "I analyserne efterlyser borgerne mere direkte kontakt til deres sagsbehandler, og analyseenheden anbefaler bl.a. at sagsbehandlerens mail og telefonnummer fremgår af alle standardbreve og mails samt mulighed for fx at sende sagsbehandleren en SMS. Det er et meget sympatisk og borgerrettet forslag, men det åbner også op for, at sagsbehandlere kan kontaktes ofte og på alle tider af døgnet. Det er spændende, om det er en anbefaling, der kan implementeres i praksis," siger Carl Eric Blach Overgaard. Mere information Denoffentlige.dk har fået lov til at videregive alle anbefalinger fra analyseenheden. Dem kan du læse her Fyens Stiftstidende har også fulgt analyserene i Frederica - Læs mere her Du kan finde alle analyser fra analyseenheden på Fredericia Kommunes Hjemmeside
08.05.19

Spot på den mentale sundhed i Hovedstaden

Virksomheder i Hovedstadsområdet kan se frem til ny viden og inspiration til at forebygge mistrivsel på arbejdspladsen, når VirksomhedsnetværkCabi inviterer til eftermiddagsmøde om trivslen og det psykiske arbejdsmiljø. PensionDanmark lægger lokaler til den 4. juni og håber at se mange virksomhedsledere og HR medarbejdere. Mange ved nok, at danskerne er et af de folk i verden, der trives bedst, og generelt er glade for vores arbejde. Men det er ikke alle virksomhedsledere, der er bekendte med, at hver syvende medarbejder ofte eller meget ofte føler sig stresset i løbet af en periode på to uger. ”Når vi nu ved, at stress er en udfordring, så er jeg glad for, at vi kan invitere virksomheder i Storkøbenhavn til dette eftermiddagsarrangement. Vores erfaring er, at mange virksomheder gerne vil have ny viden og introduktion til brugbare redskaber, så dette er en god chance for at få nyt med hjem til det konkrete arbejde i forretningen. Vi håber, at mange vil rive to timer ud af kalenderen, for at blive klogere på, hvad man kan gøre,” siger Dorte Rosendahl Kirkegaard, seniorkonsulent hos videns- og netværkshuset Cabi og ekspert i stress. Det handler også om produktivitet og kvalitet i opgaveløsning ”For alle virksomheder er der god grund til at sætte fokus på trivsel. Medarbejdere, der er mentalt ovenpå og trives, er produktive medarbejdere og dermed et plus for forretningen,” siger Ida Mosberg Christoffersen, netværkskonsulent i Cabi, der har stor erfaring i at skabe værdifulde netværksmøder. Det er møder, som giver virksomheder nye perspektiver på udfordringerne og ideer til løsninger. Ved arrangementet den 4. juni bidrager Cabi med viden og værktøjer om at skabe gode forudsætninger for trivsel i organisationen, og Marianne Fussing Ørsted, direktør for CSR og HR i PensionDanmark, deler erfaringer fra deres indsats for medarbejdernes trivsel. To timer på Langelinie er en god start ”Min opfordring til virksomheder er: Vær med på Langelinie, brug et par timer til at få fokus på medarbejdertrivsel. Det handler bl.a. om at forebygge og håndtere stress, mistrivsel, mobning og de sygemeldinger, der kan følge i kølvandet på det,” forklarer Dorte Rosendahl Kirkegaard. Hun vil på dagen have et godt tilbud med til de virksomheder, som er tilmeldt. ”At PensionDanmark sammen med os vil sætte spot på trivslen betyder meget for os. Vi er i dialog med virksomheder i hele Danmark og faciliterer bl.a. lokale netværk. Vi ved, at viden og værktøjer kan gøre forskellen i en travl hverdag, så vi glæder os meget til at møde ledere, produktionschefer, HR og også medarbejdere, der fx sidder med økonomiansvaret. Tillidsrepræsentanter er også meget velkomne.” FAKTA OM VIRKSOMHEDSNETVÆRKCABI VirksomhedsnetværkCabi er et landsdækkende netværk af socialt ansvarlige virksomheder med medlemmer fra over 6.100 virksomheder. Det er gratis at være medlem af VirksomhedsnetværkCabi. I Region Hovedstaden har netværket 1.300 medlemmer. OM ARRANGEMENTET Tid: Den 4. juni kl. 14.00-16.15 Sted: Pension Danmark, Langelinie Allé 43, 2100 København Ø, Danmark Pris: Det er gratis at deltage. Se program og alt om tilmelding her Kontakt Seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard, Cabi: dor@cabiweb.dk / 2080 5007 Yderligere kontaktperson Marketingansvarlig Marianne Lyngberg Nilsson, Cabi: man@cabiweb.dk / 4113 7281
07.05.19

Overblik: Ny aftale om seniorpension for nedslidte

Regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre præsenterede 2. maj en aftale om seniorpension for nedslidte, som erstatter den nuværende seniorførtidspension. Det er en væsentlig mere lempelig aftale end den nuværende lovgivning, mener ekspert. Den nye seniorpension skal træde i kraft 1. januar 2020 og den nye seniorpension giver nedslidte mulighed for at trække sig tidligere tilbage. Den nye aftale giver desuden mulighed for, at seniorer kan komme hurtigere i fleksjob på den nuværende arbejdsplads, skriver Regeringen.dk Ifølge aftalen er seniorpensionen en helbredsbetinget tilbagetrækningsordning målrettet nedslidte seniorer. Betingelserne for at komme på seniorpension er: Man har seks år eller mindre til folkepensionsalderen Man har arbejdet i 20-25 år Man har en arbejdsevne på 15 timer eller mindre Ældresagen: Læger skal stå for vurdering Ældresagen hilser den nye aftale velkommen, men efterlyser en præcisering af, hvilken instans, der skal tilkende seniorpensionen. "Med aftalen bliver det lettere for nedslidte at forlade arbejdsmarkedet. Det er meget vigtigt, at visitationen baseres på en økonomisk uafhængig og lægefaglig vurdering, hvilket har været et vigtigt punkt for os for at undgå kassetænkning," siger Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen i en pressemeddelelse Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, vil også gerne have en aftale om tidlig tilbagetrækning for nedslidte, men er langt fra så positiv som Ældresagen: ”Det er afgørende for os, at der strikkes en rettighedsbaseret model sammen, målrettet de lønmodtagere, som er trådt tidligst ind på arbejdsmarkedet og har været der i mange år. Det mener vi er en solidarisk løsning, som tilgodeser dem, der bliver særlig hårdt ramt af den stigende pensionsalder og stærkt forringede efterløn”, siger Lizette Risgaard i en pressemeddelelse DA: Aftale risikerer at gå for langt Hos Dansk Arbejdgiverforening (DA) er man enig i, at syge og nedslidte skal have mulighed for at trække sig tidligt tilbage. Men samtidig advarer DA om, at ordningen risikerer at trække for mange arbejdsduelige seniorer ud af arbejdsmarkedet. "Jeg mener, at det er i overkanten at sætte grænsen for tidlig pension ved, om man kan arbejde to dage om ugen. Samtidig er det ærgerligt, at arbejdsevnen skal vurderes i forhold til seneste job uanset branche og ikke hele arbejdsmarkedet. Vi risikerer at trække mange, der stadig kan bidrage, ud af arbejdsmarkedet. Det er afgørende, at man bliver dygtigere til at afgøre, hvem der skal have tidlig pension," siger administrerende direktør i DA, Jacob Holbraad i en pressemeddelelse Ekspert: Væsentlig lempelse af lovgivningen I aftalen om seniorpension fremgår det, at arbejdsevnen skal vurderes på grundlag af helbredsmæssige oplysninger og i forhold til seneste job. Der skal ikke iværksættes indsatser med henblik på at udvikle arbejdsevnen således at eksempelvis en murer skal arbejdsprøves i en butik. Og det er en væsentlig lempelse i forhold til den nuværende lovgivning, vurderer Annette Juul Jensen, seniorkonsulent hos Cabi. "Det er meget markant, at ansøgere til seniorpensionen kun skal vurderes i forhold til det nuværende job og ikke det generelle arbejdsmarked. Og så bliver vejen til et fastholdelsesfleksjob væsentligt kortere for seniorerne. Er man ikke senior skal arbejdsgiveren gennem 12 måneder forsøge at fastholde medarbejderen gennem de sociale kapitler, så det er en markant lempelse," siger Annette Juul Jensen. Hun hæfter sig desuden ved, at der i aftalen om seniorpension sættes en nedre grænse for arbejdsevnen på 15 timer. "Det er interessant, at man i den her aftale siger, at det er muligt at få seniorpension for borgere, der har seks år til pensionsalderen og med en arbejdsevne på 15 timer eller mindre. Men for alle andre borgere er der ingen nedre grænse for arbejdsevnen, og der kan fx etableres fleksjob, hvis man har en arbejdsevne på en eller to timer om ugen. Det kan åbne for en debat om, hvorvidt der også skal være en nedre grænse for arbejdsevnen i forhold til fleksjob og førtidspension," siger Annette Juul Jensen. Mere information Se aftalen om seniorpension på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside
En fynsk møbelvirksomhed havde ret til at fyre medarbejder i fleksjob, da han nåede pensionsalderen.
01.05.19

Højesteret: OK at fyre 65-årig mand i fleksjob

Det var helt efter bogen da en fynsk møbelvirksomhed afskedigede en medarbejder i fleksjob alene med den begrundelse, at han var fyldt 65 år. Det fastslår Højesteret i en principiel dom. Sagen tog sin begyndelse i 2017, da den i dag 67-årige mand blev fyret fra sit fleksjob, da han nåede folkepensionsalderen. På det tidspunkt kunne hans arbejdsgiver ikke længere få tilskud til hans fleksjob. Teknisk Landsforbund har ført sagen for den fyrede mand, og her argumenterede man for, at det var et brud på lov om forbud mod forskelbehandling at fyre en person i fleksjob alene med den begrundelse, at han var nåe folkepensionsalderen. Men Højesteret stadfæstede altså en tidligere afgørelse fra Sø- og Handelsretten om, at virksomheden havde ret til at fyre medarbejderen, som var ansat i fleksjob. Advokat Byrial Bjørst, som har ført sagen, oplyser til A4 Medier, at Teknisk Landsforbund nu vil forsøge at få ændret lovgivningen så ansatte i fleksjob kan få genforhandlet deres ansættelsesvilkår, når de når folkepensionsalderen. Mere information Se mere om sagen på Højesterets hjemmeside Vil du vide mere om fleksjob - Se Cabis tema
Vallensbæk, Nyborg og Vesthimmeland klarer sig bedre end forventet når det kommer til at få ledige i job
30.04.19

Vallensbæk får ledige væk fra offentlig forsørgelse

Vallensbæk Kommune har færrest på offentlig forsørgelse i forhold til det forventede. Foruden hovedstadskommunerne klarer Nyborg og Vesthimmerlands Kommune sig også godt, viser en ny rangliste fra Beskæftigelsesministeriet. Ranglisten skal ifølge ministeriet brugestil at inspirere andre kommuner til en bedre indsats over for ledige. I forhold til tidligere offentliggjorte lister er der til den nuværende tilføjet ressourceforløb og ledighedsydelse som ydelser kommunerne bliver målt på. Tilføjelserne skal give kommunerne et mere præcist billede af, hvor gode de er til at få borgere væk fra offentlig forsørgelse. "Jeg synes, det er interessant at se, hvordan nogle kommuner rykker sig til gavn for borgerne og kommunekassen, og jeg forventer selvfølgelig, at kommunerne vil bruge listerne aktivt. Min tanke med det nye værktøj er i hvert fald, at kommunerne får øjnene op for, hvor de kan gøre en ekstra indsats og få inspiration fra de kommuner, der gør det godt," siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i en pressemeddelelse Læs mere Se ranglisterne på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside
Den tidlige jobrettede integrationsindsats virker for mænd, men ikke for kvinder, viser en ny analyse
26.04.19

Tidlig jobrettet indsats virker for mandlige flygtninge

Den tidlige jobrettede integrationsindsats til flygtninge øger beskæftigelsen for mænd, men ikke for kvinder. Det viser en ny analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. Arbejdsmarkedets parter bestående af regeringen, KL, Ledernes Hovedorganisation og DA indgik i marts 2016 en trepartsaftale for integrationsindsatsen. Aftalen blev senere fulgt op af en ændring af integrationsloven, der trådte i kraft i juli 2016. Målet med indsatsen var ifølge aftalen at få flygtninge i arbejde: “Såfremt Danmark skal håndtere den voksende integrationsudfordring, er det afgørende, at langt flere flygtninge og familiesammenførte kommer i beskæftigelse og på denne måde bliver en del af fællesskabet. Og det skal ske hurtigere end i dag.”, skriver Rockwool Fondens Forskningsenhed Rockwool Fondens Forskningsenhed har i sin analyse belyset effekten af to specifikke lovændringer, der trådte i kraft i oktober 2016. De to ændringer er en ændret praksis for vurdering af jobparathed og kravet om tidlig og kontinuerlig virksomhedspraktik. Den første lovændring medfører, at alle modtagere af introduktionsydelse fra oktober 2016 i udgangspunktet erklæres jobparate. Den anden lovændring medfører, at alle nyankomne senest en måned efter deres ankomst skal deltage i vedvarende virksomhedspraktik. Tidligere er flygtninge typisk startet i danskuddannelse for senere at modtage en beskæftigelsesindsats. Hensigten er, at flygtninge skal opnå en langt hurtigere og mere vedvarende kontakt med arbejdsmarkedet. Ingen effekt for kvinder Men analysen fra Rockwool Fondens Forsknings Enhed viser, at de to centrale elementer i indsatsen har virket for mænd, men ikke for kvinder. Den nye tidlige integrationsindsats har ifølge undersøgelsen over 15 måneder øget det samlede ordinære arbejde med 75 timer for mænd, og det er en stigning på 50 procent. For kvinder har indsatsen derimod ikke haft nogen effekt. Den mest gænge forklaring på, at kvinder halter efter mændene er en anden kultur og kønsrollemønstre og at mange får børn kort efter ankomsten til Danmark. "Men kort sagt ved vi det ikke. I kommunerne er alles fokus rettet mod indvandrerkvinderne, men der er ikke så mange succeshistorier," siger Jacob Arendt Nielsen, forskningsleder hos Rockwool Fondens Forskningenhed til Berlingske Behov for nye indsatser At der er fokus på udfordringen i kommunerne kom tydeligt til udtryk torsdag den 25. april. Her havde Cabi, KL og LG Insigt samlet repræsentanter fra 13 kommuner i Aarhus til udviklingsmøde om integrationsindsatsen over for flygtningekvinder. Mandag den 29. april holdes et tilsvarende udviklingmøde i København
Virksomheder får viden og værktøjer om trivsel
24.04.19

Virksomheder sætter spot på trivsel i Hobro

Virksomheder i Mariagerfjord Kommune og opland kan se frem til ny viden og konkrete værktøjer, når Erhvervsakademi Dania i Hobro lægger lokaler til arrangement om trivslen og det psykiske arbejdsmiljø sammen med VirksomhedsnetværkCabi. Der er gratis adgang for virksomheder. Mange ved nok, at danskerne er et af de folk i verden, der trives bedst, og generelt er glade for vores arbejde. Men det er ikke alle virksomhedsledere, der er bekendte med, at hver syvende medarbejder ofte eller meget ofte føler sig stresset i løbet af en periode på to uger. ”Når vi hører disse tal, er jeg glad for vores samarbejde med VirksomhedsnetværkCabi, så vi kan invitere til dette formiddagsarrangement. Vores erfaring er, at mange lokale virksomheder gerne vil have ny viden og konkrete redskaber, så dette er en god chance for at få nyt med hjem til det konkrete arbejde i forretningen,” siger campuschef Jens Peter Dahlgaard fra Erhvervsakademi Dania. Det handler også om produktivitet og kvalitet i opgaveløsning. ”For alle virksomheder er der god grund til at sætte fokus på trivsel. Medarbejdere, der er mentalt ovenpå og trives, er produktive medarbejdere og dermed et plus for forretningen”, siger seniorkonsulent Ann Cathrine Lebech Hoe fra videns- og netværkshuset Cabi. To timer er en god start ”Min opfordring til virksomheder er: Vær med i Hobro, brug et par timer til at få fokus på medarbejdertrivsel. Det handler bl.a. om at forebygge og håndtere stress, mistrivsel, mobning og de sygemeldinger, der kan følge i kølvandet på det., forklarer seniorkonsulent Christina Pedersen fra VirksomhedsnetværkCabi. Hun vil på dagen have et godt tilbud med til de virksomheder, som er tilmeldt. ”At være i Hobro den 7. maj betyder meget for os. Vi er i dialog med virksomheder i hele Danmark og faciliterer bl.a. netværk lokalt. Vi ved, at viden og værktøjer kan gøre forskellen i en travl hverdag, så vi glæder os meget til at møde ledere, produktionschefer, HR og også medarbejdere, der i virksomhederne, sidder med økonomiansvar. Tillidsrepræsentanter er også meget velkomne,” fortsætter hun. VirksomhedsnetværkCabi er et landsdækkende netværk af socialt ansvarlige virksomheder med medlemmer fra over 6.100 virksomheder. Det er gratis at være medlem af VirksomhedsnetværkCabi I Region Midtjylland har netværket mere end 1.600 medlemmer. Se program og alt om tilmelding her https://www.tilmeld.dk/Cabi201909 Kontakt Campuschef Jens Peter Dahlgaard, Erhvervsakademi Dania jpd@eadania.dk Seniorkonsulent Christina Pedersen, Cabi: cip@cabiweb.dk / 2251 6982 Yderligere kontaktperson Marketingansvarlig Marianne Lyngberg Nilsson, Cabi: man@cabiweb.dk / 4113 7281
Det sociale frikort er kommet skidt fra start
24.04.19

Kun få bruger socialt frikort

Det var tanken at op mod 4.000 borgere skulle bruge socialt frikort, der giver socialt udsatte ret til at tjene 20.000 kr. om året skattefrit. Men indtil videre er der kun ni borgere i hele landet, som bruger socialt frikort. Siden årsskiftet har socialt udsatte haft ret til at benytte sig af det sociale frikort, men frem til den 1. april, er der kun udstedt 190 frikort i hele landet. Og blot ni borgere har rent faktisk udført arbejde på ordningen. Det skriver A4 Medier Der er sat 45 millioner kroner af til et to-årigt forsøg med det sociale frikort, heraf 14 millioner kroner til en it-løsning, otte millioner til visitation og klagebehandling i kommuner og Ankestyrelsen, samt to millioner kroner til evaluering af forsøget. Formand for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, foreslår, at der eksempelvis skabes mødesteder og jobbørser, hvor udsatte færdes, og derudover mener han, at forsøgsordningen skal forlænges. "Hvis vi skal nå målet om, at 4.000 i den her målgruppe skal arbejde på det sociale frikort, kan vi lige så godt med det samme udvide forsøgsperioden. Ellers risikerer man, at forsøget falder til jorden med et brag, siger Jann Sjursen," siger han til A4 Medier. Før årsskiftet lavede Cabi en undersøgelse for Rådet for Socialt Udsatte med anbefalinger til, hvordan det sociale frikort kan blive en succes. Her anbefales det bl.a., at der skal gøres en indsats for at udbrede kendskabet til frikortet blandt udsatte borgere og virksomheder. Derudover anbefales det, at landets kommuner påtager sig opgaven med at få udbredt kendskabet. Mere information Se Cabis undersøgelse og inspirationskatalog om det sociale frikort Dansk Erhverv og Børne- og Socialministeriet afholder 29. april konference om frikortet
Virksomheder i Slagelse får viden og værktøjer til at håndtere stress og mistrivsel 7. maj
24.04.19

Spot på den mentale sundhed i det midtsjællandske

Virksomheder i Slagelse Kommune og opland kan se frem til ny viden og inspiration til at forebygge mistrivsel på arbejdspladsen, når VirksomhedsnetværkCabi inviterer til formiddagsmøde om trivslen og det psykiske arbejdsmiljø. Det sker den 7. maj på Slagelse Bibliotek, og der er gratis adgang for virksomheder. Mange ved nok, at danskerne er et af de folk i verden, der trives bedst, og generelt er glade for vores arbejde. Men det er ikke alle virksomhedsledere, der er bekendte med, at hver syvende medarbejder ofte eller meget ofte føler sig stresset i løbet af en periode på to uger. ”Når vi nu ved, at stress er en udfordring, så er jeg glad for, at vi kan invitere virksomheder i Slagelse og omegn til dette formiddagsarrangement. Vores erfaring er, at mange virksomheder gerne vil have ny viden og introduktion til brugbare redskaber, så dette er en god chance for at få nyt med hjem til det konkrete arbejde i forretningen. Vi håber, at mange vil rive to timer ud af kalenderen, for at blive klogere på, hvad man kan gøre,” siger Dorte Rosendahl Kirkegaard, seniorkonsulent hos videns- og netværkshuset Cabi og ekspert i stress. Det handler også om produktivitet og kvalitet i opgaveløsning ”For alle virksomheder er der god grund til at sætte fokus på trivsel. Medarbejdere, der er mentalt ovenpå og trives, er produktive medarbejdere og dermed et plus for forretningen,” siger Ida Mosberg Christoffersen, netværkskonsulent i Cabi, der har stor erfaring i at skabe værdifulde netværksmøder. Møder, der giver virksomheder nye perspektiver på udfordringerne og ideer til løsninger. To timer er en god start ”Min opfordring til virksomheder er: Vær med i Slagelse, brug et par timer til at få fokus på medarbejdertrivsel. Det handler bl.a. om at forebygge og håndtere stress, mistrivsel, mobning og de sygemeldinger, der kan følge i kølvandet på det,” forklarer Dorte Rosendahl Kirkegaard. Hun vil på dagen have et godt tilbud med til de virksomheder, som er tilmeldt. ”At være i Slagelse den 7. maj betyder meget for os. Vi er i dialog med virksomheder i hele Danmark og faciliterer bl.a. lokale netværk. Vi ved, at viden og værktøjer kan gøre forskellen i en travl hverdag, så vi glæder os meget til at møde ledere, produktionschefer, HR og også medarbejdere, der i virksomhederne, sidder med økonomiansvaret. Tillidsrepræsentanter er også meget velkomne.” FAKTA VirksomhedsnetværkCabi er et landsdækkende netværk af socialt ansvarlige virksomheder med medlemmer fra over 6.100 virksomheder. Det er gratis at være medlem af VirksomhedsnetværkCabi. I Region Sjælland har netværket 1.000 medlemmer. Se program og alt om tilmelding her https://www.tilmeld.dk/Cabi201911 Kontakt Seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard, Cabi: dor@cabiweb.dk / 2080 5007 Yderligere kontaktperson Marketingansvarlig Marianne Lyngberg Nilsson, Cabi: man@cabiweb.dk / 4113 7281
Hver fjrde dansker føler, at de har et højt stressniveau
12.04.19

Sygefraværet skal på dagsordenen i virksomhederne

En gennemsnitlig dansk lønmodtager har 8,3 sygedage om året, viser tal fra Danmarks Statistik. Men en stor del af sygefraværet skyldes fx stress eller mobning, og det bliver der nu sat fokus på med en konference i København. Gennem flere år har sygefraværet for en almindelig dansk lønmodtager ligget på lidt over otte fraværsdage om året. En del af dette sygefravær skyldes eksempelvis influenza, forkølelse eller et brækket ben, og det er et sygefravær, der ikke kan ændres på. Men en del af sygefraværet på de danske arbejdspladser skyldes fx stress, mobning eller arbejdsmiljøet på arbejdspladsen, og det er et sygefravær, der kan påvirkes. Seneste udgave af Den Nationale Sundhedsprofil, som er udgivet af Sundhedsstyrelsen viser fx, at hver fjerde oplever, at de har et højt stressniveau. Og Sundhedsstyrelsen skriver i Den Nationale Sundhedsprofil, at stress udgør et stigende problem for folkesundheden. Mobning på arbejdspladsen Derfor er forebyggelse og håndtering af stress et af emnerne, når videns- og netværkshuset Cabi og Lederne holder konference om sygefravær i København. Det sker den 22. maj på Comwell Conference Center. På konferencen giver Charlotte Bøving, læge og kendt fra tv-programmet ”Lægen flytter ind”, et sundhedsfagligt bud på, hvordan sygefravær minimeres. Og foruden stress bliver der også sat fokus på emner som mobning på arbejdspladsen, tilbagevenden til arbejde efter alvorlig sygdom samt godt samarbejde mellem den sygemeldte medarbejder, arbejdsgiveren og jobcentret. FAKTA Sygefraværskonferencen 2019 - Det påvirkelige sygefravær - fra viden til handling 22. maj 2019 kl. 8.30-16.00, Comwell Conference Center Copenhagen Konferencen er arrangeret af Videns- og netværkshuset Cabi og Lederne Læs mere om program og tilmelding på Cabis hjemmeside
Regeringens stresspanel anbefaler bl.a. at ledere bliver bedre til at forebygge og håndtere stress.
11.04.19

Stresspanelet har afleveret sine anbefalinger

Det Nationale Stresspanel har siden sommeren 2018 været i gang med sit arbejde, og nu har panelet præsenteret sine 12 anbefalinger til regeringen. Der er brug for ledere, som kan forebygge stress, mener ekspert. I en pressemeddelelsen kvitterer beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) for stresspanelets arbejde: ”Når folk bliver ramt af stress, så spiller arbejdet ofte en rolle, og derfor er det også vigtigt, at vi får taget hånd om det psykiske arbejdsmiljø. Jeg er enig med stresspanelet i, at god ledelse er en del af svaret. Derfor har vi bl.a. lavet en ledelses- og kompetencereform, og det psykiske arbejdsmiljø indgår også i de arbejdsmiljøforhandlinger, som kører i øjeblikket.” Panelet afslørede allerede i januar i år en anbefaling om at ledere bør uddannes i at forebygge og håndtere arbejdsbetinget stress. Og det er fortsat en væsentlig anbefaling, mener Birgitte Poulsen, chefkonsulent hos Cabi. "Vi ser desværre ofte, at der først bliver grebet ind, når skaden er sket og medarbejderen er blevet sygemeldt med stress. Dermed bliver det mange gange gjort til et problem, der handler om den enkelte medarbejder, som er syg, men i virkeligheden handler det måske om, at der er nogle rammer og strukturer på arbejdspladsen, som ikke er hensigtsmæssige," siger Birgitte Poulsen. "Stress kan dog forebygges, men det kræver, at man i virksomhederne tør adressere udfordringerne på strategisk niveau og spørge sig selv om der er nogle vilkår og rammer ved arbejdet, som belaster medarbejderne og kan give dem stress," fortsætter Birgitte Poulsen. Cabi søsatte ved årsskiftet projektet Tag hånd om trivslen - vejledning til små og mellemstore virksomheder, hvor lederne i 2.600 små- og mellemstore virksomheder skal have viden om, hvad der fremmer mental sundhed og et godt arbejdsmiljø. Og samtidig skal de have konkrete redskaber, som gør dem i stand til at handle. "Stresspanelets anbefaling om, at ledere skal trænes i at forebygge og håndtere stress er netop hele formålet med Tag hånd om trivslen, så det er en anbefaling vi støtter. Det er især vigtigt at få viden og træning ud til små og mellemstore virksomheder, hvor der ikke er store personale- og HR-afdelinger med faste procedurer for, hvordan man gør. For stress og mistrivsel kan ramme i virksomheder af alle typer og størrelser," siger Birgitte Poulsen. I forbindelse med Tag hånd om trivslen afholder Cabi desuden en række åbne arrangementer. Se hvor og hvornår i Cabis arrangementskalender Mere information Se Det Nationale Stresspanels 12 anbefalinger Vil du vide mere om Tag hånd om trivslen - Se Cabis hjemmeside
3F i Herning lægger lokaler til arrangement om mental sundhed på arbejdspladsen
11.04.19

Spot på den mentale sundhed i det midtjyske

Virksomheder og tillidsrepræsentanter kan den 15. maj i Herning se frem til ny viden og konkrete værktøjer. Det sker når 3F Midtjylland lægger lokaler til arrangement om trivslen og det psykiske arbejdsmiljø sammen med VirksomhedsnetværkCabi. Mange ved nok, at danskerne er et af de folk i verden, der trives bedst, og generelt er glade for deres arbejde. Men det er ikke alle virksomhedsledere, der er bekendte med, at hver syvende medarbejder ofte eller meget ofte føler sig stresset i løbet af en tougers periode. ”Den mentale sundhed på arbejdspladserne er rigtig vigtig. Det har stor betydning at tillidsrepræsentanter og ledelse kan tale sammen om udfordringerne og om de mulige løsninger. Derfor er jeg glad for samarbejdet med VirksomhedsnetværkCabi og for at vi i 3F kan være med til at sætte spot på mulighederne med dette formiddagsmøde hos os,” siger Hans Jessen, fra 3FMidtjylland. Han håber, at der er mange, der vil møde op. ”Det koster ikke noget at deltage. Husk dog at melde til, så vi har stole nok.” Det handler også om produktivitet og kvalitet i opgaveløsningen ” For alle virksomheder er der god grund til at sætte fokus på trivsel. Medarbejdere, der er mentalt ovenpå og trives, er produktive medarbejdere og dermed et plus for forretningen”, siger seniorkonsulent Ann Cathrine Lebech Hoe fra Cabi. Opfordring til virksomhederne i det midtjyske ”Vær med i Herning, brug et par timer til at få fokus på medarbejdertrivsel. Det handler bl.a. om at forebygge og håndtere stress, mistrivsel, mobning og de sygemeldinger, der kan følge i kølvandet på det”, forklarer seniorkonsulent Christina Pedersen fra VirksomhedsnetværkCabi. Hun vil på dagen have et godt tilbud med til de virksomheder, som er tilmeldt. ”At være i Herning den 15. maj betyder meget for os. Vi samarbejder med alle og er i dialog med virksomheder i hele Danmark og faciliterer bl.a. netværk lokalt. Vi ved, at viden og værktøjer kan gøre forskellen i en travl hverdag, så vi glæder os meget til at møde ledere, produktionschefer, HR og også medarbejdere, der sidder med økonomiansvar i virksomhederne. Tillidsrepræsentanter er også meget velkomne,” siger Christina Pedersen. FAKTA VirksomhedsnetværkCabi er et landsdækkende netværk af socialt ansvarlige virksomheder med medlemmer fra over 6.100 virksomheder. Det er gratis at være medlem af VirksomhedsnetværkCabi. I Region Midtjylland har netværket mere end 1.600 medlemmer. Se program og alt om tilmelding her https://www.tilmeld.dk/Cabi201909 Kontakt Hans Jessen, 3F Midtjylland: 7030 0868 Seniorkonsulent Christina Pedersen, Cabi: cip@cabiweb.dk og tlf. 2251 6982 Yderligere kontaktperson Marketingansvarlig Marianne Lyngberg Nilsson Cabi: man@cabiweb.dk og 4113 7281
Flere med handicap kan komme i job, hvis kommunerne bliver bedre til at bruge ordninger, som allerede eksisterer
09.04.19

Flere med handicap kan komme i job med oversete ordninger

Der er stor forskel på, hvordan og hvor ofte landets kommuner bruger handicapkompenserende ordninger, viser en opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Ordningerne rummer ellers et stort potentiale, hvis de bruges bedre, mener ekspert. Opgørelsen fra STAR viser fx, at sidste år stod Odense Kommune alene for 8,5 procent af alle tildelinger af ordningen personlig assistance, der er en af de handicapkompenserende ordninger. Men hvis ordningerne bruges bedre og over for flere målgrupper, så er der et stort potentiale for, at flere med handicap kan komme i job. Det mener Bente Nissen, seniorkonsulent hos Cabi og eksperti job og handicap. "Det handler om at give flere muligheden for at bruge de kompetencer, de har, og lade handicap fylde så lidtsom overhovedet muligt," siger hun til DR Radioavisen Bente Nissen har været med til at gennemføre projektet Kompensation til flere hvor en række kommuner blev efteruddannet i, hvordan de handicapkompenserende ordninger kan bruges bedre og mere effektivt. Her var en af erfaringerne at ordningerne kan være med til at bane vejen til job for mennesker, som i dag står uden for arbejdsmarkedet. Eksempelvis kontanthjælpsmodtagere og unge på uddannelseshjælp. ”Det er godt, at mennesker, som er i job, får personlig assistance, når de har brug for det, men ordningen bør også komme i spil over for eksempelvis ledige, som er på vej i praktik,” siger Bente Nissen. ”Unge med psykiske udfordringer fylder meget i kommunernes ungeafdelinger, og det er vores overbevisning, at en del af dem vil have bedre chancer for at komme i beskæftigelse, hvis de med fx personlig assistance blev kompenseret for deres funktionsnedsættelse,” fortsætter hun. Unge med fx ADHD kan have gavn af personlig assistance til at skabe struktur og overblik så de bedre kan overskue deres arbejdsopgaver, forklarer Bente Nissen. Mere information Se Cabis tema om job og handicap Se også mere om projektet Kompensation til flere
Page

Dorthe Lundh

Pressekontakt | Pressemeddelelser | Nyhedsartikler | Debatindlæg
4016 3101
Send mail til Dorthe Lundh