Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Nyheder

Nyheder

Læs seneste nyt fra vores presserum hos Ritzau. 

Del på Facebook Del på LinkedIn Del på Twitter
Cabi har udgivet fire anbefalinger til at holde fast i unge
24.05.19

Fire anbefalinger til at fastholde unge i uddannelse

Knap 100.000 unge mellem 18 og 25 år har ingen uddannelse efter folkeskolen. Mange har brug for at finde deres motivation til at gå i gang med en uddannelse, og erhvervslivet kan spille en afgørende rolle. Vi har samlet fire anbefalinger til at fastholde unge i primært erhvervsuddannelse. For de unge, som ikke bare går i gang med en ungdomsuddannelse efter folkeskolen er der i mange tilfælde brug for en En praksisorienteret tilgang og involvering af erhvervslivet i udskolingen. Det kan ruste flere elever til ungdomsuddannelse. Gennem 2019 har Cabi researchet og været i dialog med en række centrale aktører, herunder kommuner, organisationer og uddannelsesinstitutioner om, hvordan der kan arbejdes med fastholdelse på ungdomsuddannelserne, og det er på den baggrund, at anbefalingerne er blevet til. Forebyg i folkeskolen gennem samarbejde med erhvervsliv og erhvervsskoler Praktikpladser er afgørende for at fastholde de unge Tilbyd de unge en mentor Fremskudt kommunal indsats sikrer helheden om den unge Læs mere om Cabis ungeanbefalinger
Godt 400 var samlet til to konferencer om sygefravær i Aarhus og København i denne uge.
24.05.19

Ekspert i sygefravær: ”Vi skal blive ved med at lære af hinanden”

Arbejdet med sygefraværet er komplekst og mangesidet, og derfor skal virksomhedsledere, eksperter og kommuner udveksle erfaringer, så håndteringen af sygefravær hele tiden udvikler sig, mener ekspert. Godt 400 deltagere var med, da Cabi og Ledernes Hovedorganisation 20. og 22. maj holdt konferencer om sygefravær i henholdsvis Aarhus og København, og ifølge chefkonsulent hos Cabi, Birgitte Poulsen, var det to vellykkede dage. ”Vi er hver uge i kontakt med adskillige virksomheder, og vi oplever, at arbejdet med sygefraværet ude på arbejdspladserne er meget komplekst, og vi har brug for at lære af hinanden. Målet med de her konferencer har derfor været at samle virksomhedsledere og eksperter, som kunne give ny viden, inspiration og værktøjer til at andre kan arbejde med at få sygefraværet ned og trivslen op,” siger Birgitte Poulsen. Selvstændige har samme udfordringer som globale virksomheder Hun fortæller, at deltagerne på konferencerne har været både offentlige og private virksomheder af alle størrelser samt organisationer som Arbejdstilsynet og KL. ”Deltagerne har været alt fra en privatpraktiserende tandlæge til store virksomheder, som opererer globalt, så det siger mig, at det her er et emne, som er vigtigt, for alle typer af virksomheder,” siger Birgitte Poulsen. Ifølge Danmarks Statistik har en gennemsnitlig dansk lønmodtager 8,3 fraværsdage på grund af sygdom. Det er ikke i sig selv alarmerende, men der er alligevel brug for at holde et vågent øje med sygefraværet, forklarer Birgitte Poulsen. ”Vi skal ikke have et sygefravær på nul, for det kan ikke lade sig gøre. Men vi ved, at en betragtelig del af sygefraværet har rod i arbejdsmiljøet, og det kan vi gøre noget ved. Stress er en voksende udfordring, nogle steder er der problemer med mobning, og vi skal være bedre til at tage imod og fastholde medarbejdere, når de kommer tilbage fra sygdom. Og det er nogle af de emner, som vi har behandlet på vores konferencer,” siger Birgitte Poulsen. Mere inspiration Vi har samlet præsentationer fra konferencerne - Download dem her Vil du holde dig opdateret på nyheder om sygefravær? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev
23.05.19

To ud af tre virksomheder i byggeriet ansætter udsatte ledige

Pletter på straffeasstesten eller nedsat arbejdsevne er ikke en hindring for at få job i byggeriet. En spørgeskemaundersøgelse fra Dansk Byggeri viser, at 64 procent af de adspurgte virksomheder i bygge- og anlægsbranchen har eller har haft udsatte ledige ansat inden for de seneste tre år. Undersøgelsen er foretaget blandt 1.183 af Dansk Byggeris medlemmer hvor 139 har svaret, og den viser også, at 61 procent ville rekruttere blandt udsatte ledige igen, hvis de kommer til at mangle arbejdskraft. Det skriver Dansk Byggeris Barometer Derudover viser undersøgelsen også, at 44 procent er enten tilfredse eller meget tilfredse med de udsatte ledige, som de har eller har haft ansat. Kun 14 procent har været utilfredse eller meget utilfredse. "Virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen er har tradition for gerne at ville tage et socialt ansvar, og de har også stor succes med at få sluset fx udsatte unge, tidligere straffede, langtidsledige eller flygtninge ind på arbejdsmarkedet. Branchen er meget rummelig, og der er plads til forskellighed," siger underdirektør i Dansk Byggeri, Louise Pihl til Barometer. I undersøgelsen peger virksomhederne på, at det har givet en større mangfoldighed, et bedre image og et bedre sammenhold blandt medarbejderne, at de har ansat en eller flere udsatte ledige. Andre peger på, at det har givet mulighed for at sige ja til nye opgaver og nå det, der allerede var i ordrebogen. Det gælder også hos Persolit Stilladsfirma A/S, som har seks medarbejdere med pletter på straffeattesten. - Det er ikke noget, som virksomheden tjener penge på. Det er en nulsums-forretning. Men i byggebranchen mangler vi medarbejdere, og det her har vist sig at være en vej til netop at finde nogle af de medarbejdere, som hele vores branche skriger på, siger Steevan Petersen til Barometer. Mere inspiration Læs mere i Dansk Byggeris Barometer Se hele undersøgelsen
Vi sætter fokus på arbejdsrelateret vold med en konference i september.
23.05.19

Konference om arbejdsrelateret vold i fritiden

Branchefællesskaberne for arbejdsmiljø, Cabi og Vold som Udtryksform holder konference om den arbejdsrelaterede vold, som finder sted uden for arbejdstiden. Det sker den 17. september på Hotel Nyborg Strand. På nogle arbejdspladser er der desværre risiko for at blive udsat for vold. Og i nogle tilfælde rækker vold, trusler og chikane ud over den almindelige arbejdstid og ind i den ansattes privatliv. Det sætter vi fokus på med konferencen i september. Her får du lejlighed til at høre arbejdspladser og eksperter som har arbejdet med at forebygge arbejdsrelateret vold i fritiden. Få inspiration og viden om at forebygge og håndtere volden. Brug også muligheden for at drøfte problemer og løsninger med deltagere fra en lang række forskellige brancher. På konferencen fortæller journalist og forfatter Abelone Glahn om digital chikane og hvordan den kan forebygges og håndteres. Du kan også høre, hvordan Kriminalforsorgen har taget hånd om udfordringerne. Og hør læge og forsker Peter Lund Madsen (HjerneMadsen) give sit perspektiv på dagens tema. Der åbnes for tilmeldinger medio juni
21.05.19

Sygefraværet stiger i kommunerne

Efter flere års fald steg sygefraværet sidste år blandt ansatte i landets kommuner. Især sosu-medarbejdere har et højt fravær. Årsopgørelsen fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor viser, at fuldtidsmedarbejderne i kommunerne sidste år havde 12 sygedage i gennemsnit. Det er en lille stigning fra året før, hvor fraværet var på 11,7 dage, og første gang i flere år, at fraværet stiger. Den største personalegruppe i kommunerne er sosu-medarbejderne, og med 16,1 sygedage i gennemsnit har de også det højeste sygefravær. Også blandt lærerene, som er den næststørste personalgruppe, er der sket en stigning i fraværet til 11 dage i gennemsnit. Her var fraværet ellers faldet siden 2015. Hos KL vækker de nye tal bekymring hos borgmester Michael Ziegler, som dog maner til besindighed. Det er et nøk den forkerte vej, men det er vigtigt at holde helikopterperspektivet, for det viser, at det i en årrække er lykkedes at nedbringe sygefraværet – siden 2007 med 15 pct. – og vi skal videre ad den vej," siger han ifølge Jyllands-Posten Mere inspiration Se Cabis tema om sygefravær
En analyseenhed er i gang med at lægge puslespillet til det perfekte jobcenter
08.05.19

Fredericia vil finde opskriften på det perfekte jobcenter

For borgerne fungerer mødet med jobcentret, når de bliver mødt af en medarbejder, som tager udgangspunkt i borgeren egen situation, ønsker og behov samt har tålmodighed. En analyseenhed i Fredericia Kommune er i gang med at analysere kommunens jobcenter til bunds. Analyseenheden blev etableret i foråret 2018 med reference til kommunaldirektøren, og opgaven bestå af en række analyser, der skal styrke tilliden til jobcentret, skabe en klar retning for arbejdsmarkedsområdet, samt rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere, skriver Denoffentlige.dk “Vi skal også være mere tydelige i vores kommunikation og forventninger, og sikre at borgeren har et klart overblik over sit forløb. Vi har nogle rigtige gode erfaringer fra projektet ’Flere Skal Med’, som vi gerne vil udbrede til hele jobcenteret, så borgerne oplever at medarbejderne kender dem, og at de kan få hjælp når der er brug for det,” siger Søren Larsen, næstformand for Fredericia Kommunes Social- og Beskæftigelsesudvalg, i en pressemeddelelse Derfor har konsulenterne i analyseenheden gennem bl.a. kvalitative interviews afdækket, hvad der virker, og hvad der skal til for at skabe et velfungerende jobcenter. Borgere: Samme sygdom kan have forskellige symptomer Blandt de borgere, som er blevet interviewet, er der en fælles oplevelse af at blive sat i en kasse, hvor der ikke bliver taget individuelle behov. I analyserne fortæller borgerne også, at det fungerer godt, når de mødes med tillid og en sagsbehandler, som tror på, at de kan lykkes. På den baggrund anbefaler analyseenheden der sker en strategisk udbredelse af det god møde med borgeren på tværs af jobcentrets afdelinger. Analyseenheden anbefaler fx også, at at alle standardbreve udformes på ny med udgangspunkt i borgernes forståelse af budskabet. Breve skal være letforståelig for alle målgrupper og henvisninger til lovgivning anføres sidst i breve. I det hele taget er det vigtigt for borgerne at der tages individuelle behov, og at de bliver set og hørt, når de møder jobcentret. Helt åben proces Carl Eric Blach Overgaard, seniorkonsulent hos Cabi, har fulgt arbejdet i Fredericia fra sidelinjen med stor interesse. "Det er meget interessant, at Fredericia Kommune virkelig er gået i dybden for at se på jobcentret fra borgernes synspunkt. Det virker til, at Fredericia er fast besluttet på at komme ud over skåltalerne og virkelig skabe forandringer. Man har ovenikøbet valgt at køre en helt åben proces, hvor alle analyser lægges frit frem. Det er beundringsværdigt," siger Carl Eric Blach Overgaard. Anbefalinger om at sætte borgeren i centrum og vigtigheden af sagsbehandlerens tro på borgeren stemmer ifølge Carl Eric Blach Overgaard godt overens med forskning fra bl.a. Væksthusets Forskningscenter. Men analyseenheden er også kommet med anbefalinger, som måske bliver svære at gennemføre, når de møder virkeligheden, vurderer han. "I analyserne efterlyser borgerne mere direkte kontakt til deres sagsbehandler, og analyseenheden anbefaler bl.a. at sagsbehandlerens mail og telefonnummer fremgår af alle standardbreve og mails samt mulighed for fx at sende sagsbehandleren en SMS. Det er et meget sympatisk og borgerrettet forslag, men det åbner også op for, at sagsbehandlere kan kontaktes ofte og på alle tider af døgnet. Det er spændende, om det er en anbefaling, der kan implementeres i praksis," siger Carl Eric Blach Overgaard. Mere information Denoffentlige.dk har fået lov til at videregive alle anbefalinger fra analyseenheden. Dem kan du læse her Fyens Stiftstidende har også fulgt analyserene i Frederica - Læs mere her Du kan finde alle analyser fra analyseenheden på Fredericia Kommunes Hjemmeside
08.05.19

Spot på den mentale sundhed i Hovedstaden

Virksomheder i Hovedstadsområdet kan se frem til ny viden og inspiration til at forebygge mistrivsel på arbejdspladsen, når VirksomhedsnetværkCabi inviterer til eftermiddagsmøde om trivslen og det psykiske arbejdsmiljø. PensionDanmark lægger lokaler til den 4. juni og håber at se mange virksomhedsledere og HR medarbejdere. Mange ved nok, at danskerne er et af de folk i verden, der trives bedst, og generelt er glade for vores arbejde. Men det er ikke alle virksomhedsledere, der er bekendte med, at hver syvende medarbejder ofte eller meget ofte føler sig stresset i løbet af en periode på to uger. ”Når vi nu ved, at stress er en udfordring, så er jeg glad for, at vi kan invitere virksomheder i Storkøbenhavn til dette eftermiddagsarrangement. Vores erfaring er, at mange virksomheder gerne vil have ny viden og introduktion til brugbare redskaber, så dette er en god chance for at få nyt med hjem til det konkrete arbejde i forretningen. Vi håber, at mange vil rive to timer ud af kalenderen, for at blive klogere på, hvad man kan gøre,” siger Dorte Rosendahl Kirkegaard, seniorkonsulent hos videns- og netværkshuset Cabi og ekspert i stress. Det handler også om produktivitet og kvalitet i opgaveløsning ”For alle virksomheder er der god grund til at sætte fokus på trivsel. Medarbejdere, der er mentalt ovenpå og trives, er produktive medarbejdere og dermed et plus for forretningen,” siger Ida Mosberg Christoffersen, netværkskonsulent i Cabi, der har stor erfaring i at skabe værdifulde netværksmøder. Det er møder, som giver virksomheder nye perspektiver på udfordringerne og ideer til løsninger. Ved arrangementet den 4. juni bidrager Cabi med viden og værktøjer om at skabe gode forudsætninger for trivsel i organisationen, og Marianne Fussing Ørsted, direktør for CSR og HR i PensionDanmark, deler erfaringer fra deres indsats for medarbejdernes trivsel. To timer på Langelinie er en god start ”Min opfordring til virksomheder er: Vær med på Langelinie, brug et par timer til at få fokus på medarbejdertrivsel. Det handler bl.a. om at forebygge og håndtere stress, mistrivsel, mobning og de sygemeldinger, der kan følge i kølvandet på det,” forklarer Dorte Rosendahl Kirkegaard. Hun vil på dagen have et godt tilbud med til de virksomheder, som er tilmeldt. ”At PensionDanmark sammen med os vil sætte spot på trivslen betyder meget for os. Vi er i dialog med virksomheder i hele Danmark og faciliterer bl.a. lokale netværk. Vi ved, at viden og værktøjer kan gøre forskellen i en travl hverdag, så vi glæder os meget til at møde ledere, produktionschefer, HR og også medarbejdere, der fx sidder med økonomiansvaret. Tillidsrepræsentanter er også meget velkomne.” FAKTA OM VIRKSOMHEDSNETVÆRKCABI VirksomhedsnetværkCabi er et landsdækkende netværk af socialt ansvarlige virksomheder med medlemmer fra over 6.100 virksomheder. Det er gratis at være medlem af VirksomhedsnetværkCabi. I Region Hovedstaden har netværket 1.300 medlemmer. OM ARRANGEMENTET Tid: Den 4. juni kl. 14.00-16.15 Sted: Pension Danmark, Langelinie Allé 43, 2100 København Ø, Danmark Pris: Det er gratis at deltage. Se program og alt om tilmelding her Kontakt Seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard, Cabi: dor@cabiweb.dk / 2080 5007 Yderligere kontaktperson Marketingansvarlig Marianne Lyngberg Nilsson, Cabi: man@cabiweb.dk / 4113 7281
07.05.19

Overblik: Ny aftale om seniorpension for nedslidte

Regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre præsenterede 2. maj en aftale om seniorpension for nedslidte, som erstatter den nuværende seniorførtidspension. Det er en væsentlig mere lempelig aftale end den nuværende lovgivning, mener ekspert. Den nye seniorpension skal træde i kraft 1. januar 2020 og den nye seniorpension giver nedslidte mulighed for at trække sig tidligere tilbage. Den nye aftale giver desuden mulighed for, at seniorer kan komme hurtigere i fleksjob på den nuværende arbejdsplads, skriver Regeringen.dk Ifølge aftalen er seniorpensionen en helbredsbetinget tilbagetrækningsordning målrettet nedslidte seniorer. Betingelserne for at komme på seniorpension er: Man har seks år eller mindre til folkepensionsalderen Man har arbejdet i 20-25 år Man har en arbejdsevne på 15 timer eller mindre Ældresagen: Læger skal stå for vurdering Ældresagen hilser den nye aftale velkommen, men efterlyser en præcisering af, hvilken instans, der skal tilkende seniorpensionen. "Med aftalen bliver det lettere for nedslidte at forlade arbejdsmarkedet. Det er meget vigtigt, at visitationen baseres på en økonomisk uafhængig og lægefaglig vurdering, hvilket har været et vigtigt punkt for os for at undgå kassetænkning," siger Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen i en pressemeddelelse Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, vil også gerne have en aftale om tidlig tilbagetrækning for nedslidte, men er langt fra så positiv som Ældresagen: ”Det er afgørende for os, at der strikkes en rettighedsbaseret model sammen, målrettet de lønmodtagere, som er trådt tidligst ind på arbejdsmarkedet og har været der i mange år. Det mener vi er en solidarisk løsning, som tilgodeser dem, der bliver særlig hårdt ramt af den stigende pensionsalder og stærkt forringede efterløn”, siger Lizette Risgaard i en pressemeddelelse DA: Aftale risikerer at gå for langt Hos Dansk Arbejdgiverforening (DA) er man enig i, at syge og nedslidte skal have mulighed for at trække sig tidligt tilbage. Men samtidig advarer DA om, at ordningen risikerer at trække for mange arbejdsduelige seniorer ud af arbejdsmarkedet. "Jeg mener, at det er i overkanten at sætte grænsen for tidlig pension ved, om man kan arbejde to dage om ugen. Samtidig er det ærgerligt, at arbejdsevnen skal vurderes i forhold til seneste job uanset branche og ikke hele arbejdsmarkedet. Vi risikerer at trække mange, der stadig kan bidrage, ud af arbejdsmarkedet. Det er afgørende, at man bliver dygtigere til at afgøre, hvem der skal have tidlig pension," siger administrerende direktør i DA, Jacob Holbraad i en pressemeddelelse Ekspert: Væsentlig lempelse af lovgivningen I aftalen om seniorpension fremgår det, at arbejdsevnen skal vurderes på grundlag af helbredsmæssige oplysninger og i forhold til seneste job. Der skal ikke iværksættes indsatser med henblik på at udvikle arbejdsevnen således at eksempelvis en murer skal arbejdsprøves i en butik. Og det er en væsentlig lempelse i forhold til den nuværende lovgivning, vurderer Annette Juul Jensen, seniorkonsulent hos Cabi. "Det er meget markant, at ansøgere til seniorpensionen kun skal vurderes i forhold til det nuværende job og ikke det generelle arbejdsmarked. Og så bliver vejen til et fastholdelsesfleksjob væsentligt kortere for seniorerne. Er man ikke senior skal arbejdsgiveren gennem 12 måneder forsøge at fastholde medarbejderen gennem de sociale kapitler, så det er en markant lempelse," siger Annette Juul Jensen. Hun hæfter sig desuden ved, at der i aftalen om seniorpension sættes en nedre grænse for arbejdsevnen på 15 timer. "Det er interessant, at man i den her aftale siger, at det er muligt at få seniorpension for borgere, der har seks år til pensionsalderen og med en arbejdsevne på 15 timer eller mindre. Men for alle andre borgere er der ingen nedre grænse for arbejdsevnen, og der kan fx etableres fleksjob, hvis man har en arbejdsevne på en eller to timer om ugen. Det kan åbne for en debat om, hvorvidt der også skal være en nedre grænse for arbejdsevnen i forhold til fleksjob og førtidspension," siger Annette Juul Jensen. Mere information Se aftalen om seniorpension på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside
En fynsk møbelvirksomhed havde ret til at fyre medarbejder i fleksjob, da han nåede pensionsalderen.
01.05.19

Højesteret: OK at fyre 65-årig mand i fleksjob

Det var helt efter bogen da en fynsk møbelvirksomhed afskedigede en medarbejder i fleksjob alene med den begrundelse, at han var fyldt 65 år. Det fastslår Højesteret i en principiel dom. Sagen tog sin begyndelse i 2017, da den i dag 67-årige mand blev fyret fra sit fleksjob, da han nåede folkepensionsalderen. På det tidspunkt kunne hans arbejdsgiver ikke længere få tilskud til hans fleksjob. Teknisk Landsforbund har ført sagen for den fyrede mand, og her argumenterede man for, at det var et brud på lov om forbud mod forskelbehandling at fyre en person i fleksjob alene med den begrundelse, at han var nåe folkepensionsalderen. Men Højesteret stadfæstede altså en tidligere afgørelse fra Sø- og Handelsretten om, at virksomheden havde ret til at fyre medarbejderen, som var ansat i fleksjob. Advokat Byrial Bjørst, som har ført sagen, oplyser til A4 Medier, at Teknisk Landsforbund nu vil forsøge at få ændret lovgivningen så ansatte i fleksjob kan få genforhandlet deres ansættelsesvilkår, når de når folkepensionsalderen. Mere information Se mere om sagen på Højesterets hjemmeside Vil du vide mere om fleksjob - Se Cabis tema
Vallensbæk, Nyborg og Vesthimmeland klarer sig bedre end forventet når det kommer til at få ledige i job
30.04.19

Vallensbæk får ledige væk fra offentlig forsørgelse

Vallensbæk Kommune har færrest på offentlig forsørgelse i forhold til det forventede. Foruden hovedstadskommunerne klarer Nyborg og Vesthimmerlands Kommune sig også godt, viser en ny rangliste fra Beskæftigelsesministeriet. Ranglisten skal ifølge ministeriet brugestil at inspirere andre kommuner til en bedre indsats over for ledige. I forhold til tidligere offentliggjorte lister er der til den nuværende tilføjet ressourceforløb og ledighedsydelse som ydelser kommunerne bliver målt på. Tilføjelserne skal give kommunerne et mere præcist billede af, hvor gode de er til at få borgere væk fra offentlig forsørgelse. "Jeg synes, det er interessant at se, hvordan nogle kommuner rykker sig til gavn for borgerne og kommunekassen, og jeg forventer selvfølgelig, at kommunerne vil bruge listerne aktivt. Min tanke med det nye værktøj er i hvert fald, at kommunerne får øjnene op for, hvor de kan gøre en ekstra indsats og få inspiration fra de kommuner, der gør det godt," siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i en pressemeddelelse Læs mere Se ranglisterne på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside
Den tidlige jobrettede integrationsindsats virker for mænd, men ikke for kvinder, viser en ny analyse
26.04.19

Tidlig jobrettet indsats virker for mandlige flygtninge

Den tidlige jobrettede integrationsindsats til flygtninge øger beskæftigelsen for mænd, men ikke for kvinder. Det viser en ny analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. Arbejdsmarkedets parter bestående af regeringen, KL, Ledernes Hovedorganisation og DA indgik i marts 2016 en trepartsaftale for integrationsindsatsen. Aftalen blev senere fulgt op af en ændring af integrationsloven, der trådte i kraft i juli 2016. Målet med indsatsen var ifølge aftalen at få flygtninge i arbejde: “Såfremt Danmark skal håndtere den voksende integrationsudfordring, er det afgørende, at langt flere flygtninge og familiesammenførte kommer i beskæftigelse og på denne måde bliver en del af fællesskabet. Og det skal ske hurtigere end i dag.”, skriver Rockwool Fondens Forskningsenhed Rockwool Fondens Forskningsenhed har i sin analyse belyset effekten af to specifikke lovændringer, der trådte i kraft i oktober 2016. De to ændringer er en ændret praksis for vurdering af jobparathed og kravet om tidlig og kontinuerlig virksomhedspraktik. Den første lovændring medfører, at alle modtagere af introduktionsydelse fra oktober 2016 i udgangspunktet erklæres jobparate. Den anden lovændring medfører, at alle nyankomne senest en måned efter deres ankomst skal deltage i vedvarende virksomhedspraktik. Tidligere er flygtninge typisk startet i danskuddannelse for senere at modtage en beskæftigelsesindsats. Hensigten er, at flygtninge skal opnå en langt hurtigere og mere vedvarende kontakt med arbejdsmarkedet. Ingen effekt for kvinder Men analysen fra Rockwool Fondens Forsknings Enhed viser, at de to centrale elementer i indsatsen har virket for mænd, men ikke for kvinder. Den nye tidlige integrationsindsats har ifølge undersøgelsen over 15 måneder øget det samlede ordinære arbejde med 75 timer for mænd, og det er en stigning på 50 procent. For kvinder har indsatsen derimod ikke haft nogen effekt. Den mest gænge forklaring på, at kvinder halter efter mændene er en anden kultur og kønsrollemønstre og at mange får børn kort efter ankomsten til Danmark. "Men kort sagt ved vi det ikke. I kommunerne er alles fokus rettet mod indvandrerkvinderne, men der er ikke så mange succeshistorier," siger Jacob Arendt Nielsen, forskningsleder hos Rockwool Fondens Forskningenhed til Berlingske Behov for nye indsatser At der er fokus på udfordringen i kommunerne kom tydeligt til udtryk torsdag den 25. april. Her havde Cabi, KL og LG Insigt samlet repræsentanter fra 13 kommuner i Aarhus til udviklingsmøde om integrationsindsatsen over for flygtningekvinder. Mandag den 29. april holdes et tilsvarende udviklingmøde i København
Virksomheder får viden og værktøjer om trivsel
24.04.19

Virksomheder sætter spot på trivsel i Hobro

Virksomheder i Mariagerfjord Kommune og opland kan se frem til ny viden og konkrete værktøjer, når Erhvervsakademi Dania i Hobro lægger lokaler til arrangement om trivslen og det psykiske arbejdsmiljø sammen med VirksomhedsnetværkCabi. Der er gratis adgang for virksomheder. Mange ved nok, at danskerne er et af de folk i verden, der trives bedst, og generelt er glade for vores arbejde. Men det er ikke alle virksomhedsledere, der er bekendte med, at hver syvende medarbejder ofte eller meget ofte føler sig stresset i løbet af en periode på to uger. ”Når vi hører disse tal, er jeg glad for vores samarbejde med VirksomhedsnetværkCabi, så vi kan invitere til dette formiddagsarrangement. Vores erfaring er, at mange lokale virksomheder gerne vil have ny viden og konkrete redskaber, så dette er en god chance for at få nyt med hjem til det konkrete arbejde i forretningen,” siger campuschef Jens Peter Dahlgaard fra Erhvervsakademi Dania. Det handler også om produktivitet og kvalitet i opgaveløsning. ”For alle virksomheder er der god grund til at sætte fokus på trivsel. Medarbejdere, der er mentalt ovenpå og trives, er produktive medarbejdere og dermed et plus for forretningen”, siger seniorkonsulent Ann Cathrine Lebech Hoe fra videns- og netværkshuset Cabi. To timer er en god start ”Min opfordring til virksomheder er: Vær med i Hobro, brug et par timer til at få fokus på medarbejdertrivsel. Det handler bl.a. om at forebygge og håndtere stress, mistrivsel, mobning og de sygemeldinger, der kan følge i kølvandet på det., forklarer seniorkonsulent Christina Pedersen fra VirksomhedsnetværkCabi. Hun vil på dagen have et godt tilbud med til de virksomheder, som er tilmeldt. ”At være i Hobro den 7. maj betyder meget for os. Vi er i dialog med virksomheder i hele Danmark og faciliterer bl.a. netværk lokalt. Vi ved, at viden og værktøjer kan gøre forskellen i en travl hverdag, så vi glæder os meget til at møde ledere, produktionschefer, HR og også medarbejdere, der i virksomhederne, sidder med økonomiansvar. Tillidsrepræsentanter er også meget velkomne,” fortsætter hun. VirksomhedsnetværkCabi er et landsdækkende netværk af socialt ansvarlige virksomheder med medlemmer fra over 6.100 virksomheder. Det er gratis at være medlem af VirksomhedsnetværkCabi I Region Midtjylland har netværket mere end 1.600 medlemmer. Se program og alt om tilmelding her https://www.tilmeld.dk/Cabi201909 Kontakt Campuschef Jens Peter Dahlgaard, Erhvervsakademi Dania jpd@eadania.dk Seniorkonsulent Christina Pedersen, Cabi: cip@cabiweb.dk / 2251 6982 Yderligere kontaktperson Marketingansvarlig Marianne Lyngberg Nilsson, Cabi: man@cabiweb.dk / 4113 7281
Det sociale frikort er kommet skidt fra start
24.04.19

Kun få bruger socialt frikort

Det var tanken at op mod 4.000 borgere skulle bruge socialt frikort, der giver socialt udsatte ret til at tjene 20.000 kr. om året skattefrit. Men indtil videre er der kun ni borgere i hele landet, som bruger socialt frikort. Siden årsskiftet har socialt udsatte haft ret til at benytte sig af det sociale frikort, men frem til den 1. april, er der kun udstedt 190 frikort i hele landet. Og blot ni borgere har rent faktisk udført arbejde på ordningen. Det skriver A4 Medier Der er sat 45 millioner kroner af til et to-årigt forsøg med det sociale frikort, heraf 14 millioner kroner til en it-løsning, otte millioner til visitation og klagebehandling i kommuner og Ankestyrelsen, samt to millioner kroner til evaluering af forsøget. Formand for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, foreslår, at der eksempelvis skabes mødesteder og jobbørser, hvor udsatte færdes, og derudover mener han, at forsøgsordningen skal forlænges. "Hvis vi skal nå målet om, at 4.000 i den her målgruppe skal arbejde på det sociale frikort, kan vi lige så godt med det samme udvide forsøgsperioden. Ellers risikerer man, at forsøget falder til jorden med et brag, siger Jann Sjursen," siger han til A4 Medier. Før årsskiftet lavede Cabi en undersøgelse for Rådet for Socialt Udsatte med anbefalinger til, hvordan det sociale frikort kan blive en succes. Her anbefales det bl.a., at der skal gøres en indsats for at udbrede kendskabet til frikortet blandt udsatte borgere og virksomheder. Derudover anbefales det, at landets kommuner påtager sig opgaven med at få udbredt kendskabet. Mere information Se Cabis undersøgelse og inspirationskatalog om det sociale frikort Dansk Erhverv og Børne- og Socialministeriet afholder 29. april konference om frikortet
Virksomheder i Slagelse får viden og værktøjer til at håndtere stress og mistrivsel 7. maj
24.04.19

Spot på den mentale sundhed i det midtsjællandske

Virksomheder i Slagelse Kommune og opland kan se frem til ny viden og inspiration til at forebygge mistrivsel på arbejdspladsen, når VirksomhedsnetværkCabi inviterer til formiddagsmøde om trivslen og det psykiske arbejdsmiljø. Det sker den 7. maj på Slagelse Bibliotek, og der er gratis adgang for virksomheder. Mange ved nok, at danskerne er et af de folk i verden, der trives bedst, og generelt er glade for vores arbejde. Men det er ikke alle virksomhedsledere, der er bekendte med, at hver syvende medarbejder ofte eller meget ofte føler sig stresset i løbet af en periode på to uger. ”Når vi nu ved, at stress er en udfordring, så er jeg glad for, at vi kan invitere virksomheder i Slagelse og omegn til dette formiddagsarrangement. Vores erfaring er, at mange virksomheder gerne vil have ny viden og introduktion til brugbare redskaber, så dette er en god chance for at få nyt med hjem til det konkrete arbejde i forretningen. Vi håber, at mange vil rive to timer ud af kalenderen, for at blive klogere på, hvad man kan gøre,” siger Dorte Rosendahl Kirkegaard, seniorkonsulent hos videns- og netværkshuset Cabi og ekspert i stress. Det handler også om produktivitet og kvalitet i opgaveløsning ”For alle virksomheder er der god grund til at sætte fokus på trivsel. Medarbejdere, der er mentalt ovenpå og trives, er produktive medarbejdere og dermed et plus for forretningen,” siger Ida Mosberg Christoffersen, netværkskonsulent i Cabi, der har stor erfaring i at skabe værdifulde netværksmøder. Møder, der giver virksomheder nye perspektiver på udfordringerne og ideer til løsninger. To timer er en god start ”Min opfordring til virksomheder er: Vær med i Slagelse, brug et par timer til at få fokus på medarbejdertrivsel. Det handler bl.a. om at forebygge og håndtere stress, mistrivsel, mobning og de sygemeldinger, der kan følge i kølvandet på det,” forklarer Dorte Rosendahl Kirkegaard. Hun vil på dagen have et godt tilbud med til de virksomheder, som er tilmeldt. ”At være i Slagelse den 7. maj betyder meget for os. Vi er i dialog med virksomheder i hele Danmark og faciliterer bl.a. lokale netværk. Vi ved, at viden og værktøjer kan gøre forskellen i en travl hverdag, så vi glæder os meget til at møde ledere, produktionschefer, HR og også medarbejdere, der i virksomhederne, sidder med økonomiansvaret. Tillidsrepræsentanter er også meget velkomne.” FAKTA VirksomhedsnetværkCabi er et landsdækkende netværk af socialt ansvarlige virksomheder med medlemmer fra over 6.100 virksomheder. Det er gratis at være medlem af VirksomhedsnetværkCabi. I Region Sjælland har netværket 1.000 medlemmer. Se program og alt om tilmelding her https://www.tilmeld.dk/Cabi201911 Kontakt Seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard, Cabi: dor@cabiweb.dk / 2080 5007 Yderligere kontaktperson Marketingansvarlig Marianne Lyngberg Nilsson, Cabi: man@cabiweb.dk / 4113 7281
Hver fjrde dansker føler, at de har et højt stressniveau
12.04.19

Sygefraværet skal på dagsordenen i virksomhederne

En gennemsnitlig dansk lønmodtager har 8,3 sygedage om året, viser tal fra Danmarks Statistik. Men en stor del af sygefraværet skyldes fx stress eller mobning, og det bliver der nu sat fokus på med en konference i København. Gennem flere år har sygefraværet for en almindelig dansk lønmodtager ligget på lidt over otte fraværsdage om året. En del af dette sygefravær skyldes eksempelvis influenza, forkølelse eller et brækket ben, og det er et sygefravær, der ikke kan ændres på. Men en del af sygefraværet på de danske arbejdspladser skyldes fx stress, mobning eller arbejdsmiljøet på arbejdspladsen, og det er et sygefravær, der kan påvirkes. Seneste udgave af Den Nationale Sundhedsprofil, som er udgivet af Sundhedsstyrelsen viser fx, at hver fjerde oplever, at de har et højt stressniveau. Og Sundhedsstyrelsen skriver i Den Nationale Sundhedsprofil, at stress udgør et stigende problem for folkesundheden. Mobning på arbejdspladsen Derfor er forebyggelse og håndtering af stress et af emnerne, når videns- og netværkshuset Cabi og Lederne holder konference om sygefravær i København. Det sker den 22. maj på Comwell Conference Center. På konferencen giver Charlotte Bøving, læge og kendt fra tv-programmet ”Lægen flytter ind”, et sundhedsfagligt bud på, hvordan sygefravær minimeres. Og foruden stress bliver der også sat fokus på emner som mobning på arbejdspladsen, tilbagevenden til arbejde efter alvorlig sygdom samt godt samarbejde mellem den sygemeldte medarbejder, arbejdsgiveren og jobcentret. FAKTA Sygefraværskonferencen 2019 - Det påvirkelige sygefravær - fra viden til handling 22. maj 2019 kl. 8.30-16.00, Comwell Conference Center Copenhagen Konferencen er arrangeret af Videns- og netværkshuset Cabi og Lederne Læs mere om program og tilmelding på Cabis hjemmeside
Regeringens stresspanel anbefaler bl.a. at ledere bliver bedre til at forebygge og håndtere stress.
11.04.19

Stresspanelet har afleveret sine anbefalinger

Det Nationale Stresspanel har siden sommeren 2018 været i gang med sit arbejde, og nu har panelet præsenteret sine 12 anbefalinger til regeringen. Der er brug for ledere, som kan forebygge stress, mener ekspert. I en pressemeddelelsen kvitterer beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) for stresspanelets arbejde: ”Når folk bliver ramt af stress, så spiller arbejdet ofte en rolle, og derfor er det også vigtigt, at vi får taget hånd om det psykiske arbejdsmiljø. Jeg er enig med stresspanelet i, at god ledelse er en del af svaret. Derfor har vi bl.a. lavet en ledelses- og kompetencereform, og det psykiske arbejdsmiljø indgår også i de arbejdsmiljøforhandlinger, som kører i øjeblikket.” Panelet afslørede allerede i januar i år en anbefaling om at ledere bør uddannes i at forebygge og håndtere arbejdsbetinget stress. Og det er fortsat en væsentlig anbefaling, mener Birgitte Poulsen, chefkonsulent hos Cabi. "Vi ser desværre ofte, at der først bliver grebet ind, når skaden er sket og medarbejderen er blevet sygemeldt med stress. Dermed bliver det mange gange gjort til et problem, der handler om den enkelte medarbejder, som er syg, men i virkeligheden handler det måske om, at der er nogle rammer og strukturer på arbejdspladsen, som ikke er hensigtsmæssige," siger Birgitte Poulsen. "Stress kan dog forebygges, men det kræver, at man i virksomhederne tør adressere udfordringerne på strategisk niveau og spørge sig selv om der er nogle vilkår og rammer ved arbejdet, som belaster medarbejderne og kan give dem stress," fortsætter Birgitte Poulsen. Cabi søsatte ved årsskiftet projektet Tag hånd om trivslen - vejledning til små og mellemstore virksomheder, hvor lederne i 2.600 små- og mellemstore virksomheder skal have viden om, hvad der fremmer mental sundhed og et godt arbejdsmiljø. Og samtidig skal de have konkrete redskaber, som gør dem i stand til at handle. "Stresspanelets anbefaling om, at ledere skal trænes i at forebygge og håndtere stress er netop hele formålet med Tag hånd om trivslen, så det er en anbefaling vi støtter. Det er især vigtigt at få viden og træning ud til små og mellemstore virksomheder, hvor der ikke er store personale- og HR-afdelinger med faste procedurer for, hvordan man gør. For stress og mistrivsel kan ramme i virksomheder af alle typer og størrelser," siger Birgitte Poulsen. I forbindelse med Tag hånd om trivslen afholder Cabi desuden en række åbne arrangementer. Se hvor og hvornår i Cabis arrangementskalender Mere information Se Det Nationale Stresspanels 12 anbefalinger Vil du vide mere om Tag hånd om trivslen - Se Cabis hjemmeside
3F i Herning lægger lokaler til arrangement om mental sundhed på arbejdspladsen
11.04.19

Spot på den mentale sundhed i det midtjyske

Virksomheder og tillidsrepræsentanter kan den 15. maj i Herning se frem til ny viden og konkrete værktøjer. Det sker når 3F Midtjylland lægger lokaler til arrangement om trivslen og det psykiske arbejdsmiljø sammen med VirksomhedsnetværkCabi. Mange ved nok, at danskerne er et af de folk i verden, der trives bedst, og generelt er glade for deres arbejde. Men det er ikke alle virksomhedsledere, der er bekendte med, at hver syvende medarbejder ofte eller meget ofte føler sig stresset i løbet af en tougers periode. ”Den mentale sundhed på arbejdspladserne er rigtig vigtig. Det har stor betydning at tillidsrepræsentanter og ledelse kan tale sammen om udfordringerne og om de mulige løsninger. Derfor er jeg glad for samarbejdet med VirksomhedsnetværkCabi og for at vi i 3F kan være med til at sætte spot på mulighederne med dette formiddagsmøde hos os,” siger Hans Jessen, fra 3FMidtjylland. Han håber, at der er mange, der vil møde op. ”Det koster ikke noget at deltage. Husk dog at melde til, så vi har stole nok.” Det handler også om produktivitet og kvalitet i opgaveløsningen ” For alle virksomheder er der god grund til at sætte fokus på trivsel. Medarbejdere, der er mentalt ovenpå og trives, er produktive medarbejdere og dermed et plus for forretningen”, siger seniorkonsulent Ann Cathrine Lebech Hoe fra Cabi. Opfordring til virksomhederne i det midtjyske ”Vær med i Herning, brug et par timer til at få fokus på medarbejdertrivsel. Det handler bl.a. om at forebygge og håndtere stress, mistrivsel, mobning og de sygemeldinger, der kan følge i kølvandet på det”, forklarer seniorkonsulent Christina Pedersen fra VirksomhedsnetværkCabi. Hun vil på dagen have et godt tilbud med til de virksomheder, som er tilmeldt. ”At være i Herning den 15. maj betyder meget for os. Vi samarbejder med alle og er i dialog med virksomheder i hele Danmark og faciliterer bl.a. netværk lokalt. Vi ved, at viden og værktøjer kan gøre forskellen i en travl hverdag, så vi glæder os meget til at møde ledere, produktionschefer, HR og også medarbejdere, der sidder med økonomiansvar i virksomhederne. Tillidsrepræsentanter er også meget velkomne,” siger Christina Pedersen. FAKTA VirksomhedsnetværkCabi er et landsdækkende netværk af socialt ansvarlige virksomheder med medlemmer fra over 6.100 virksomheder. Det er gratis at være medlem af VirksomhedsnetværkCabi. I Region Midtjylland har netværket mere end 1.600 medlemmer. Se program og alt om tilmelding her https://www.tilmeld.dk/Cabi201909 Kontakt Hans Jessen, 3F Midtjylland: 7030 0868 Seniorkonsulent Christina Pedersen, Cabi: cip@cabiweb.dk og tlf. 2251 6982 Yderligere kontaktperson Marketingansvarlig Marianne Lyngberg Nilsson Cabi: man@cabiweb.dk og 4113 7281
Flere med handicap kan komme i job, hvis kommunerne bliver bedre til at bruge ordninger, som allerede eksisterer
09.04.19

Flere med handicap kan komme i job med oversete ordninger

Der er stor forskel på, hvordan og hvor ofte landets kommuner bruger handicapkompenserende ordninger, viser en opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Ordningerne rummer ellers et stort potentiale, hvis de bruges bedre, mener ekspert. Opgørelsen fra STAR viser fx, at sidste år stod Odense Kommune alene for 8,5 procent af alle tildelinger af ordningen personlig assistance, der er en af de handicapkompenserende ordninger. Men hvis ordningerne bruges bedre og over for flere målgrupper, så er der et stort potentiale for, at flere med handicap kan komme i job. Det mener Bente Nissen, seniorkonsulent hos Cabi og eksperti job og handicap. "Det handler om at give flere muligheden for at bruge de kompetencer, de har, og lade handicap fylde så lidtsom overhovedet muligt," siger hun til DR Radioavisen Bente Nissen har været med til at gennemføre projektet Kompensation til flere hvor en række kommuner blev efteruddannet i, hvordan de handicapkompenserende ordninger kan bruges bedre og mere effektivt. Her var en af erfaringerne at ordningerne kan være med til at bane vejen til job for mennesker, som i dag står uden for arbejdsmarkedet. Eksempelvis kontanthjælpsmodtagere og unge på uddannelseshjælp. ”Det er godt, at mennesker, som er i job, får personlig assistance, når de har brug for det, men ordningen bør også komme i spil over for eksempelvis ledige, som er på vej i praktik,” siger Bente Nissen. ”Unge med psykiske udfordringer fylder meget i kommunernes ungeafdelinger, og det er vores overbevisning, at en del af dem vil have bedre chancer for at komme i beskæftigelse, hvis de med fx personlig assistance blev kompenseret for deres funktionsnedsættelse,” fortsætter hun. Unge med fx ADHD kan have gavn af personlig assistance til at skabe struktur og overblik så de bedre kan overskue deres arbejdsopgaver, forklarer Bente Nissen. Mere information Se Cabis tema om job og handicap Se også mere om projektet Kompensation til flere
Det er de "gamle" indvandrere, som har sværest ved at komme ud på arbejdsmarkedet.
05.04.19

Flygtninge kommer i job mens ikke-vestlige indvandrere hænger fast på kontanthjælp

På et enkelt år er antallet af ikke-vestlige modtagere af integrationsydelse faldet med 25 procent. Tilsvarende er antallet af ikke-vestlige kontanthjælpsmodtagere kun faldet med 10 procent, viser en ny analyse fra DA. Det går fremad med beskæftigelsen i Danmark, og det kan også ses på integrationsindsatsen, hvor der generelt er færre flygtninge og indvandrere på offentlig forsørgelse. Der er dog betragtelige forskelle, når man måler på nye ikke-vestlige indvandre og ikke-vestlige indvandrere, som har været her i en årrække, viser en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening Fra 4. kvartal 2017 til 4. kvartal 2018 er antallet af ikke-vestlige indvandrere på integrationsydelse faldet med en fjerdedel fra ca. 20.000 til ca. 15.000. Anderledes ser det ud for ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp. Her er antallet kun faldet med knap 2.000 fuldtidspersoner fra ca. 22.000 til ca. 20.000. Det svarer til ca. 10 procent, hvilket er omtrent samme udvikling som for danskere på kontanthjælp. Nyankomne kommer hurtigere i job Forskellen mellem de to målgrupper er, at langt de fleste modtagere af integrationsydelse er nyankomne flygtninge og familiesammenførte. Ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp har omvendt opholdt sig længere tid i Danmark og har derfor optjent ret til den højere ydelse. Trine Thomsen, seniorkonsulent hos Cabi, hæfter sig ved, at der er positiv fremgang for begge målgrupper, og hun finder det helt naturligt, at der er størst fremgang for de, der har været i Danmark i kortest tid. "Nyankomne flygtninge er blevet mødt med et krav og en forventning om, at de skulle i job fra dag ét, og det er dét, vi ser resultatet af. De er blevet mødt med en hel anden indsats end de, der kom hertil i 90'erne og 00'erne," siger hun. Af samme grund udgør ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp en særskilt udfordring, fordi de måske har været i systemet i flere år, og har stået uden for arbejdsmarkedet længe. Sammen med KL og analysevirksomheden LG Insight har Cabi derfor indgået et konsortium for at styrke kommunernes beskæftigelsesrettede indsats. "Der er brug for nytænkning i integrationsindsatsen over for de "gamle" indvandrere, der har været her i længere tid, og som fortsat står uden for arbejdsmarkedet. Mange af dem er kvinder, og det er især her, at der er brug for nyt. Og det er netop det, som er omdrejningspunktet i vores samarbejde med KL og LG Insight," siger Trine Thomsen. Mere information Få inspiration til integrationsindsatsen på Cabis hjemmeside Se mere om Cabi, KL og LG Insights indsats over for kvinder med flygtningebaggrund
Cabi holder årskonference md fokus på unge, som ikke er i gang med uddannelse eller job
05.04.19

Virksomheder skal hjælpe unge der ikke får uddannelse eller job

Knap 100.000 unge har ingen uddannelse efter folkeskolen, og de risikerer at blive tabt i et samfund med stadig større fokus på uddannelse. Konference på Christiansborg sætter fokus på, hvordan virksomheder kan være indgangen til uddannelse og job for sårbare unge. Sidste år havde 96.600 unge mellem 18 og 25 år ingen ungdomsuddannelse. Enten fordi, de aldrig var kommet i gang, eller fordi, de havde afbrudt en uddannelse. For de unge er det forbundet med stor risiko ikke at tage en uddannelse, for de risikerer at bliver efterladt på perronen, når samfundstoget kører. Men nogle unge har svært ved at finde vej til uddannelse og arbejde på trods af, at de rummer mange ressourcer. De har brug for at lære på andre måder end på skolebænken, og her spiller virksomhederne en væsentlig rolle. Nogle unge har brug for at parkere uddannelse Derfor er Fællessalen på Christiansborg mandag den 8. april ramme for konferencen Ung i dag – din arbejdskraft i morgen, hvor videns- og netværkshuset Cabi sætter fokus på udsatte unge. Et væsentligt omdrejningspunkt bliver her, hvad landets virksomheder kan gøre for at hjælpe unge, som ikke er kommet i gang med uddannelse eller job. ”Vi må ikke tabe de unge. De skal være en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet, og vi har brug for deres arbejdskraft. Med konferencen sætter vi fokus på sårbare unge og den store forskel virksomhederne kan gøre for de unge, der ikke går den lige vej fra skole til uddannelse og job. Nogle unge har brug for at parkere uddannelse og via arbejdsmarkedet igen blive motiveret til uddannelse. Og her kan virksomheder skabe mening, give struktur i hverdagen og en konkret ide om, hvad en uddannelse kan bruges til,” siger Mette Rønnau, direktør for Cabi. Virksomheder har brug for unge Hun forklarer videre, at virksomhederne også skaber værdi for sig selv, når de tager et socialt ansvar og hjælper unge i gang med uddannelse eller job. For alle landets virksomheder har brug for, at flest mulige unge bliver en del af fællesskabet. ”Virksomheder har brug for, at unge uddanner sig og tager et job. At virksomheder kan rekruttere kompetent arbejdskraft er grundlaget for, at de kan fastholde drift og udvikling. Samtidig er det vores erfaring, at unge, som har fået hjælp af en virksomhed, bliver en rigtig loyal arbejdskraft og en god ambassadør, når den unge kommer videre i arbejdslivet. Så det giver mening for både den unge, virksomheden der hjælper og hele samfundet,” siger Mette Rønnau. Beskæftigelsesordfører for Venstre, Hans Andersen, er vært for konferencen i samarbejde med Cabi, og blandt oplægsholdere er desuden Lisbeth Zornig, direktør for Huset Zornig, erhvervsledere og specialister i unge med udfordringer. ”Der er ingen tvivl om, at virksomhederne er vigtige i ambitionen om at få alle unge med. Og vores vision med at samle erhvervsledere og specialister til denne konference er at komme frem til nogle anbefalinger om, hvordan virksomheder i samarbejde med kommuner og uddannelsesverden kan spille en endnu større rolle på det her felt, slutter Mette Rønnau. Journalister er velkomne til konferencen ved henvendelse til kommunikationschef Ea Nielsen Se mere om konferencen Ung i dag – din arbejdskraft i morgen KONTAKT: Direktør Mette Rønnau, Cabi: 2083 4964 / mer@cabiweb.dk Kommunikationschef Ea Nielsen, Cabi: 4128 4126 / eni@cabiweb.dk
Principfokuseret evaluering sikrer læring undervejs
04.04.19

Brug principfokuseret evaluering på beskæftigelsesområdet

I evalueringer fokuseres der ofte på det endemål, som blev sat op inden indsatsen gik i gang. Med principfokuseret evaluering kan vi tilbyde en evalueringsform, hvor der sikres læring undervejs i indsatsen. Beskæftigelsesindsatsen er kompleks, og når en indsats sættes i gang skal vi helst kende den endelige destination for at nå målene. Men når projektet først er undervejs kan det nogle gange være nødvendigt at justere kursen efterhånden som man man opnår nye erfaringer. Derfor tilbyder Cabi nu principfokuseret evaluering, hvorvi formulerer retningsgivende principper, der løbende evalueres på, så vi sikrer en fælles og tydelig retning i indsatsen. Ved at formulere principper, kan der dels evalueres på om principperne følges, dels om de opleves som meningsfulde, dels om målene opfyldes. Evalueringer kan have mange forskellige afsæt og økonomiske rammer, men det er et omdrejningspunkt i Cabis evalueringstilgang, at vi ønsker at lægge vægt på den læringsmæssige og udviklende del. Det er grunden til, at vi i Cabi tilbyder principfokuseret evaluering i samarbejde med konsulentvirksomheden Ineva, som har speciale i at gennemføre evalueringer, der bidrager med viden til udvikling. Mere information Vil du vide mere om Cabi og mulighederne for evaluering - Så læs mere på Cabiweb.dk
Knap 100.000 unge er ikke kommet i gang med uddannelse efter folkeskolen.
04.04.19

Hver sjette unge har kun gået i folkeskolen

Sidste år havde 96.000 unge mellem 18 og 25 år ikke en ungdomsuddannelse, viser tal fra Danmarks Statistik. I Rudersdal, Gentofte og Furesø er kommunerne gået sammen med DBU om et projekt, der skal få unge i gang. For mange unge får det konsekvenser senere i livet, hvis deres formelle skolegang stopper efter folkeskolen, forklarer Anne Görlich, der er adjunkt ved Center for Ungdomsstudier ved Aalborg Universitet i København, til DR.dk "De får problemer med at etablere det, vi ser som et reelt voksenliv med et stabilt arbejde og en indkomst, hvor de kan etablere sig på boligmarkedet. De seneste tyve år har arbejdsmarkedet forandret sig, og kravene til uddannelse er blevet skærpet. Det gør det svært at finde arbejde uden en studentereksamen eller et eksamensbevis fra en erhvervsuddannelse," siger hun til DR.dk I flere kommuner prøver man at skubbe de unge, der ikke er kommet i gang med uddannelse efter folkeskolen, et skridt nærmere skolebænken. Rudersdal, Gentofte og Furesø kommuner samarbejder med DBU om et projekt, hvor udvalgte unge får et kursus som fodboldtræner, og efterfølgende bliver sendt otte uger i praktik som hjælpetræner i en lokal idrætsforening. "De får nogle ledelsesmæssige erfaringer og opdager, at der er nogle, der har brug for dem. Anerkendelsen fra andre giver noget selvværd, som er utrolig vigtig, hvis man skal træffe nogle gode valg," siger Benny Würtz, der står bag projektet til DR.dk. Mandag den 8. april holder Cabi årskonference på Christiansborg, hvor der er fokus på unge, der ikke er kommet i gang med uddannelse eller job. Se program
28.03.19

Over 2.000 virksomheder har deltidsjob slået op på Jobnet for Arbejdsgivere

Job på få timer kan være en vej til beskæftigelse for mennesker fra kanten af arbejdsgivere, og stadig flere virksomheder slår deltidsjob op på Jobnet for Arbejdsgivere. Det viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. I begyndelsen af marts havde mere end 2.200 virksomheder opslået deltidsjob på Jobnet for Arbejdsgivere, og det er en betydelig stigning i forhold til måneden før, hvor knap 1.200 virksomheder havde slået deltidsjob op. Mange af de opslåede deltidsjob er inden for brancher som rengøring, restauration, it og kundeservice, og 27 procent af de opslåede deltidsjob i marts var med et timetal på under 15 timer om ugen. Og job på få timer kan være et godt skridt på vej i varig beskæftigelse for mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, forklarer Carsten Lunden, seniorkonsulent hos Cabi. Jobnet for Arbejdsgivere er gratis og nemt at bruge for virksomheder, og den store vækst i antallet af opslåede stillinger vidner om, at virksomhederne har fået øjnene op for den gratis rekrutteringsservice. Se her, hvordan du kan bruge Jobnet for Arbejdsgivere
Beskæftigelsesminister Troels Lund Pouslen har fremlagt lovforslag om en forenklet beskæftigelsesindsats
27.03.19

Lov om forenklet beskæftigelsesindsats træder først i kraft til nytår

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) fremsatte 27. marts lovforslaget om en forenklet beskæftigelsesindsats. Loven træder dog først i kraft et halvt år senere end varslet. Der skal være færre regler og mindre bureaukrati forbundet med beskæftigelsesindsatsen til gavn for både ledige borgere, sagsbehandlerne i kommunerne og virksomhederne. Det fremgår af lovforslaget om en aktiv beskæftigelsesindsats, som blev fremsat den 27. marts 2019. Lovforslaget udmønter den aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats, som regeringen indgik med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og SF i august 2018. Dermed tegner der sig et bredt flertal for lovforslaget. Men hvor loven i første omgang var varslet til at træde i kraft 1. juli i år, så sker det nu først 1. januar 2020. Det sker blandt andet for at imødekomme et ønske fra Kommunernes Landsforening (KL) om at have bedre tid til at implementere de nye regler, oplyser Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse "Jeg har lyttet til de bekymringer, der har været. Jeg er meget optaget af, at kommunerne og a-kasserne får tilstrækkelig tid til en god og fornuftig implementering af den nye lov, og derfor har jeg og partierne bag aftalen valgt at ændre datoen for, hvornår loven skal træde i kraft," siger Troels Lund Poulsen i pressemeddelelsen.
Horsens Kommune har høstet gode resultater ved at investere i ungeindsatsen
27.03.19

Horsens får unge i uddannelse og job

Tæt kontakt og større mulighed for at støtte de unge samt bedre sammenhæng på tværs af kommunen, uddannelsessteder og sundhedssystemet har givet gode resultater i Horsens Kommune. I januar 2017 satte Horsens Kommune gang i pilotprojektet Mod på uddannelse, hvor kommunen ansatte nye rådgivere og antallet af sager pr. rådgiver blev halveret. Det har bl.a. frigivet tid til, at rådgiverne kan holde tættere kontakt til de unge, skriver Horsens Kommune i en pressemeddelelse De unge, som er omfattet af Mod på uddannelse, er vurderet til ikke at være uddannelsesparate og har været ledige i mindst et år, og en stor del af de unge er kommet videre efter at de har været en del af projektet. 39 procent er begyndt i uddannelse, og 17 procent har fået job. Det er resultater, som har fået andre kommuner og faglige organisationer til at søge inspiration hos Horsens kommune. "Interessen fra andre kommuner har været overvældende. Selvom det også er tidskrævende at svare på spørgsmål, er jeg glad for, at vi i Horsens er blevet ambassadører for budskabet om, at en tæt kontakt og god relation med de unge virker. Og at et lavt sagstal er vigtig for at sikre en høj kvalitet," siger Linda Nystrup, afdelingsleder for Ungeenheden i Horsens. Jesper Pedersen, seniorkonsulent og ekspert i unge, ser gerne, at flere kommuner lader sig inspirere af Horsens. "Tæt kontakt og en god relation virker. Det kræver tid til den enkelte unge. Og det kan betale sig at investere i den tid. Det har Horsens kommune vist ved at give rådgiverene dobbelt så meget tid til de unge," siger han. Mere inspiration Se Cabis tema om en sammenhængende indsats om unge Se mere om Ungeenhedens arbejde i denne artikel
26.03.19

Aalborg finder småjob til borgere fra kanten af arbejdsmarkedet

Siden 2017 har Aalborg Kommune samarbejdet med den socialøkonomiske virksomhed Fokus Folkeoplysning om at finde småjob til ledige fra kanten af arbejdsmarkedet. Mere end 50 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere har fået job. Fokus Folkeoplysning fungerer som rekrutteringsvirksomhed for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, og projektet med kommunen hedder Små job med mening. Her har Fokus Folkeoplysning et træningsforløb med bl.a. jobtræning i virksomhedens cafe, og virksomheden står for at match kandidaterne med de rigtige job, når de skal videre efter træningsforløbet. Ugebrevet Mandag Morgen har besøgt Fokus Folkeoplysning på en aften, hvor virksomheder og kontanhjælpsmodtagere kunne møde hinanden. Målet med mødet var at finde småjob til kontanthjælpsmodtagere på kanten af arbejdsmarkedet. "Vi skal lære virksomhederne, at de skal få øje på opgaverne. De er ikke vant til at tænke, at det ville give mening, at én kan komme to timer hen over frokost midt på dagen, men for nogle er det verdens fedeste job," siger Frida Tarp, som er socialøkonomisk konsulent i Business Aalborg til Mandag Morgen. Ifølge de seneste tal for januar 2019 fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering var flere end 50.000 kontanthjælpsmodtagere visiteret aktivitetsparate. Det er langt over hovedparten af landets omtrent 70.000 kontanthjælpsmodtagere. Udfordringen er, at de er langt fra fuld beskæftigelse og selvforsørgelse. Men nogle kan godt arbejde et par timer om ugen – eller måske endda dagligt. Og det har flere af dem et ønske om.Alle har noget at byde ind med "Mange af dem, vi møder, har på et eller andet tidspunkt sagt til sig selv: Jeg kommer aldrig nogensinde til at arbejde og tjene min egne penge. Men alle har noget, de kan byde ind med. Det, der er rigtig afgørende, er motivationen. Den kan være lidt svær, men der skal faktisk ikke så meget til, og så vil de gerne," siger Bjørn Salling, direktør for Fokus Folkeoplysning. Mere information Læs hele artiklen fra Mandag Morgen Se mere om småjob på Cabis hjemmeside
13.03.19

Få ansøgninger om socialt frikort

Ifølge DR har 137 socialt udsatte i 81 kommuner søgt om at få socialt frikort siden ordningen blev tilgængelig. Der er behov for en kommunal indsats, hvis ordningen skal ud til flere, forklarer ekspert. Siden årsskiftet har socialt udsatte haft mulighed for at søge om et socialt frikort, der giver dem mulighed for skattefrit at tjene 20.000 kr. om året og uden at blive trukket i sociale ydelser. Målet er, at ca. 4.000 årligt benytter sig af ordningen, men ifølge DR har kun 137 søgt om at få et socialt frikort. Det er alt for få, mener formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen. "Det sociale frikort er en god mulighed for socialt udsatte i forhold til at få et småjob og få en fod inden for på arbejdsmarkedet," siger Jann Sjursen til DR Radioavisen Cabi lavede sidste år en undersøgelse for Rådet for Socialt Udsatte om potentialet for det sociale frikort, og i rapporten konkluderes det, at kommunerne skal være mere aktive, hvis flere skal have gavn af frikortet. "Det er ikke alle, som søger rundt på nettet og selv finder ud af, at her er noget, som jeg kan gøre brug af. Så der er nogen, som skal hjælpe dem med at få den viden om, at frikortet kunne være en mulighed for dem," siger Anette Hansen, seniorkonsulent i Cabi til DR Nyheder. Mere information Se rapporten og det medfølgende inspirationskatalog, som Cabi har lavet for Rådet for Socialt Udsatte. Download her
Ikke-vestlige indvandrere er markant overrepræsenterede blandt kontanhjælpsmodtagere
08.03.19

Otte ud af ti børn af kontanthjælpsmodtagere har ikke-vestlig baggrund

En ny analyse viser, at 80 procent af de børn, hvor begge forældre er på kontanthjælp har ikke-vestlig baggrund. Der er brug for en indsats over for "gamle" indvandrere, mener ekspert. Der kommer færre og færre børn, hvor begge forældre er kontanthjælpsmodtagere, men ikke-vestlige indvandrere udgør en stadig større del af dem. Det viser en ny analyse fra DA Ifølge analysen, som bygger på tal fra Danmarks Statistik, var der i marts 2018 havde ca. 14.500 børn forældre, hvor begge forældre var på kontanthjælp. Af dem var 12.000 børn af forældre med ikke-vestlig baggrund, hvilket svarer til godt 80 procent. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) fremhæver, at antallet af personer på kontanthjælp generelt falder, men erkender, at der også er problemer: "Vi kan se, at nogle af dem, der har været i systemet i flere år, er svære at få til at blive en del af arbejdsmarkedet," siger han til Jyllands-Posten Ekspert: Familierne skal have støtte Lars Larsen, partner i LG Insight, der bl.a. rådgiver kommuner om integration, peger på, at mange "gamle" indvandrere hænger fast i kontanthjælpssystemet, og det risikerer at ramme næste generation. Han efterlyser nytænkning af indsatsen. "Den samfundsmæssige logik om, at når vi strammer det økonomiske greb, vil flere gå ud og forsøge at få et job, virker ikke for en stor del i denne gruppe. De ved ikke, hvad de skal gøre. De mangler ofte både kvalifikationer og sprog, og samtidig kan der være en barriere i forhold til helbred og sociale problemstillinger," siger Lars Larsen til Jyllands-Posten Han fortæller, at LG Insight netop nu arbejder sammen med Kommunernes Landsforening, KL, og Cabi, en selvejende institution under Beskæftigelsesministeriet, på et projekt i 40 kommuner, hvor man forsøger at "tænke ud af boksen". Anne Friis Johansen, projektchef hos Cabi og ekspert i integration, mener også, at det især er blandt de "gamle indvandrere, hvor der skal sættes ind. "Ser vi på nyankomne flygtninge kan vi se, at det går støt fremad med at komme i job. De er i høj grad blevet mødt med et krav og en forventning om at de skal i arbejde. Men for de, der har været har været her i længere tid og fortsat er uden på arbejdsmarkedet, er vi nødt til at tænke nyt. Isærer der en gruppe kvinder, der fortsat efter mange år i Danmark er langt fra arbejdsmarkedet. Nytænkning af den virksomhedsrettede indsats overfor denne gruppe er omdrejningspunktet i vores samarbejde med KL og LG Insight,” siger Anne Friis Johansen. Mere information Vil du vide mere om integration? - Så dyk ned i Cabis tema
07.03.19

Albertslund vil have socialøkonomisk cafe i sundhedshus

Cafe Albertine i Sundhedshuset i Albertslund Kommune skal have ny forpagter, og det skal være en socialøkonomisk virksomhed, som kan træde til fra 1. juni. Det er Albertslund Kommune, som har besluttet, at driften af cafeen skal bortforpagtes som en socialøkonomisk virksomhed, og at virksomheden skal have en social håndtering af sit overskud ved primært at reinvestere i egen virksomhed eller ved at donere til sociale formål eller andre socioøkonomiske virksomheder. Dog er det ikke et krav, at forpagteren er registreret socialøkonomisk virksomhed, hvis blot den drives på socialøkonomiske vilkår. Hidtil har Cafe Albertine været drevet af den socialøkonomiske virksomhed Grennesminde, og det er de gode erfaringer fra dette samarbejde, der er årsagen til, at Albertslund Kommune igen vil have en socialøkonomisk virksomhed til at stå for driften. Mere information Se mere om kriterier for forpagtning hos Albertslund Kommune
Regeringen vil have 13.000 flere med handicap i job
05.03.19

Konference skyder fireårig handicapindsats i gang

Frem mod 2025 vil regeringen have 13.000 personer med et større handicap i job. En fireårig indsats til 128 millioner kr. skal få det til at ske. Med satspuljen for 2019 er der afsat 128 millioner kroner til at opruste indsatsen på handicapområdet, så flere kan blive en del af arbejdsmarkedet. Regeringens mål er, at 13.000 personer med et større handicap skal i job frem mod 2025. Målet indgår i de beskæftigelsesmål, som beskæftigelsesministeren har meldt ud til kommunerne for 2019. For at skyde indsatsen i gang har beskæftigelsesministeren samt børne- og socialministeren derfor indbudt bl.a. landets kommuner til inspirationsdag 6. marts i København. Med eksempler fra virksomheder og kommuner skal konferencen inspirere alle, der i det daglige arbejder med at få personer med handicap i beskæftigelse, skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse "Med konferencen søsætter vi en stor og nødvendig indsats for at få flere mennesker med handicap i job. Mere end hver anden med handicap står uden for arbejdsmarkedet, og sådan har det desværre været længe. Det er paradoksalt i lyset af, at beskæftigelsen i Danmark aldrig har været højere, og virksomheder har brug for arbejdskraft. Der er brug for politisk handling, og det kommer der nu. Med godt 128 millioner kroner opruster vi massivt på området, så flere mennesker med handicap kan blive en del af fællesskabet på en arbejdsplads og få mere livskvalitet," siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen i en pressemeddelelse. Ekspert: Brug de handicapkompenserende ordninger Hos Cabi er ekspert i job og handicap, Bente Nissen, enig i, at der er behov for en ekstra indsats for at skabe job for mennesker med handicap. Hun opfordrer til, at landets kommuner i langt højere grad benytter sig af de handicapkompenserende ordninger, der i mange kommuner er et overset redskab. "Det er ofte sådan, at handicap forbindes med et fysisk handicap, men vi skal blive bedre til at bruges ordningerne over for personer med psykisk funktionsnedsættelse som fx ADHD, hukommelsesbesvær eller mangel på overblik. En handicapkompenserende ordning er måske det, der skal til for, at en borger kan komme i ordinær beskæftigelse eller fleksjob. Vi ved også, at der er mange ledige unge og kontanthjælpsmodtagere, der har en psykisk funktionsnedsættelse som eksempelvis ADHD, følger af stress eller hukommelsesbesvær. Her kan en handicapkompenserende ordning også være svaret, når vi skal hjælpe den enkelte ind på arbejdsmarkedet," siger Bente Nissen.
Landets kommuner bruger de handicapkompenserende ordninger vidt forskelligt.
27.02.19

Store kommunale forskelle i hjælp til personer med handicap

En ny analyse fra STAR viser, at der er store forskelle på, hvor ofte kommunerne bevilliger hjælpemidler og personlig assistance til personer med handicap. De handicapkompenserende ordninger er et overset værktøjer, som kan bruges bedre mener ekspert. I 2018 var Odense den kommune i landet, som oftest bevilligede personlig assistance til personer med handicap. I alt bevilligede Odense Kommune personlig assistance 930 gange, hvilket udgør 8,5 procent af hele landets bevillinger af personlig assistance. Det viser en ny analyse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Analysen viser også, at fem kommuner ikke har indberettet nogen bevillinger af personlig assistance. Ifølge analysen kan det skyldes meget lav brug af ordningen eller registreringsvanskeligheder. Landets jobcentre kan bevillige personlig assistance til personer, som på grund fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig personlig bistand for at kunne varetage deres job. Ekspert: Ordningerne skal bruges mere Ifølge Bente Nissen, seniorkonsulent i Cabi og ekspert i job og handicap, er de handicap kompenserende ordninger som eksempelvis personlig assistance, ofte oversete i jobcentrene. De kan med fordel bruges bedre, mener hun. "Det er ofte sådan, at handicap forbindes med et fysisk handicap, men vi skal blive bedre til at bruges ordningerne over for personer med psykisk funktionsnedsættelse som fx ADHD, hukommelsesbesvær eller mangel på overblik," siger Bente Nissen. Hun har været med til at gennemføre projektet Kompensation til flere, hvor 17 kommuner, herunder Odense, bl.a. blev undervist i at buruge de handicapkompenserende ordninger bedre. "Vi oplevede, at når kommunerne fik viden om de handicapkompenserende ordninger, fik de også øjnene op for, at ordningerne kan bruges meget bredere end de bliver i dag. En handicapkompenserende ordning er måske det, der skal til for, at en borger kan komme i ordinær beskæftigelse eller fleksjob. Vi ved også, at der er mange ledige unge og kontanthjælpsmodtagere, der har en psykisk funktionsnedsættelse som eksempelvis ADHD, følger af stress eller hukommelsesbesvær. Her kan en handicapkompenserende ordning også være svaret, når vi skal hjælpe den enkelte ind på arbejdsmarkedet," siger Bente Nissen. Mere information Vil du vide mere om de handicapkompenserende ordninger? - Se Cabis hjemmeside
IGU'en som skal få flere flygtninge i job er blevet forlænget til udgangen af juni 2022
25.02.19

Aftale om IGU bliver forlænget

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er blevet enige om at forlænge Integrationsgrunduddannelsen (IGU), som skal hjælpe flere flygtninge i arbejde. I foråret 2016 indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter en trepartsaftale om at få flere flygtninge og familiesammenførte ind på arbejdsmarkedet. Et centralt element i aftalen var integrationsgrunduddannelsen (IGU), der via en kombination af praktik og skoleundervisning skal bane vejen for, at flygtninge og familiesammenførte til flygtninge får en indgang til det danske arbejdsmarked. Indtil videre er der registreret 1.890 IGU-aftaler. Regeringen og arbejdsmarkedets parter har i dag indgået aftale om at forlænge IGU-ordningen til 30. juni 2022. Det skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse "Jeg er meget tilfreds med, at vi nu har forlænget Integrationsgrunduddannelsen, som virksomheder, medarbejdere og kommuner har taget til sig. Der er registreret 1.890 IGU-aftaler. Det vil jeg gerne takke arbejdsmarkedets parter for. Det er vigtigt, at flere flygtninge og familiesammenførte kommer i job, så de kan forsørge sig selv, og her er IGU’en en god vej ind. Vi kan desværre se, at alt for mange flygtninge er forsørget af det offentlige, men også at langt flere nyankomne arbejder nu end for få år siden, og det er godt for den enkelte, deres familier og samfundet," siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i pressemeddelelsen. Administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, Jacob Holbraad fortæller, at IGU'en har været en succes og en solid trædesten ind på arbejdsmarkedet for en gruppe mennesker som altid har haft svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Mere information Se aftalen om forlængelse af IGU'en Vil du vide mere om integration? Se Cabis tema
Velliv Foreningen har bevilliget 3,8 millioner kr. til Cabi, som skal hjælpe virksomheder med viden og værktøjer til et bedre psykisk arbejdsmiljø
25.02.19

Million-projekt skal styrke virksomheders psykiske arbejdsmiljø

Små og mellemstore virksomheder kan gennem projektet Tag hånd om trivslen – vejledning til små og mellemstore virksomheder få redskaber til at styrke deres psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes mentale sundhed. Velliv Foreningen har bevilliget godt 3,8 millioner kr. til Cabi, som skal gennemføre projektet. Hver dag melder mange tusinder af danskere sig syge på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø, og andre tusinder døjer med en dårlig mental sundhed. Det er ofte sygemeldinger, som handler om eksempelvis stress, depression eller udbrændthed. Nu skal et nyt projekt med navnet Tag hånd om trivslen – vejledning til små og mellemstore virksomheder give landets private små og mellemstore virksomheder den rette viden og de rigtige værktøjer til at sætte fokus på trivslen på arbejdspladserne og medarbejdernes mentale sundhed. Brug for at styrke indsatsen Velliv Foreningen har bevilliget godt 3,8 millioner kr. til projektet, som skal gennemføres af videns- og netværkshuset Cabi, der selv målretter en del af sine egne midler mod indsatsen. ”Vi er meget glade for, at Velliv Foreningen har givet os muligheden for at sætte det her i gang. Projektet ligger fuldstændig i tråd med Cabis mission om at fremme et arbejdsmarked med plads til flere, og en af vejene til det er gennem et godt psykisk arbejdsmiljø. Ifølge seneste udgave af Den Nationale Sundhedsprofil oplever hver fjerde, at de har et højt stressniveau, og det vil vi gerne være med til at ændre. Der er allerede mange virksomheder, som arbejder med det psykiske arbejdsmiljø, men vi ved også, at der er et behov for at styrke indsatsen i de små og mellemstore virksomheder,” siger Mette Rønnau, direktør i Cabi. Viden ud til 2.600 virksomheder Målet med Tag hånd om trivslen er at nå ud til 2.600 små og mellemstore virksomheder og give dem praksisnær viden om, hvad der fremmer et godt psykisk arbejdsliv og trivsel blandt medarbejderne. Lederne i virksomhederne skal også have konkrete værktøjer, der gør dem i stand til at handle på deres viden. Og derudover får virksomhederne viden om, hvordan de håndterer situationen, når en medarbejder fx bliver sygemeldt med stress. ”Et klassisk eksempel er, at en virksomhed gerne vil blive bedre til at spotte symptomer på stress og i det hele taget tage tingene i opløbet, inden de udvikler sig til problemer. Her handler det bl.a. om at give virksomheden nogle redskaber til dialogen om stress mellem ledelse og medarbejdere. Hvad opfatter vi hver især som stress? Hvad er det, der presser os i hverdagen? Hvilke vilkår i hverdagen kan vi ændre på? Det er sådan noget, der skal tages fat i, og som er med til at forebygge mistrivsel, inden sygemeldingen kommer. Og det er ikke mindst ledelsens ansvar,” siger Mette Rønnau. ”Samarbejdet med Cabi er en vigtig del af Velliv Foreningens indsats for, at flere ledere i private små og mellemstore virksomheder skal beherske metoder og værktøjer, der fremmer mental sundhed på arbejdspladsen. Projektet tager ledernes og virksomhedernes lokale problemstillinger alvorligt og har en individuel tilgang til løsninger, da generelle kampagner sjældent er vejen frem på dette område,” siger Lars Bo Pedersen, der er programchef i Velliv Foreningen. Rejsehold rykker ud til virksomheder Gennem Tag hånd om trivslen vil Cabi med en telefonisk hotline vejlede 1.000 små- og mellemstore virksomheder om deres konkrete udfordringer med det psykisk arbejdsmiljø. Cabi opretter derudover et rejsehold, som skal besøge 100 små og mellemstore virksomheder og give dem yderligere rådgivning. Samtidig stiller Cabi redskaber til rådighed for alle virksomheder, der vil forebygge eller håndtere stress og sygefravær, via Cabis hjemmeside. For at nå ud til de mange virksomheder samarbejder Cabi bl.a. med revisorer og erhvervsråd rundt om i landet. I projektperioden skal der desuden gennemføres en række netværksaktiviteter. Det tæller bl.a. mindst 70 arrangementer om mental sundhed og etablering af mindst 12 erfagrupper, hvor virksomheder kan udveksle erfaringer om psykisk arbejdsmiljø og mental sundhed. Tag hånd om trivslen bygger på Cabis mangeårige erfaring med at rådgive og støtte virksomheder i at sætte fokus på arbejdsmiljøet og medarbejdernes mentale sundhed. Med en helt individuel tilgang til hver enkelt virksomhed forventer Cabi at nå bedre ud til virksomhederne og skabe større forandringer, end det er muligt at gøre gennem traditionelle kampagner. Se mere om Tag hånd om trivslen – vejledning til små og mellemstore virksomheder på Cabis hjemmeside KONTAKT: Mette Rønnau, direktør Cabi: 2083 4964 Jakob Rom Johansen, kommunikationsmedarbejder, Cabi: 2065 8534 / jrj@cabiweb.dk Lars Bo Pedersen, programchef, Velliv Foreningen: 2260 0714 Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent, Velliv Foreningen: 2260 0718 FAKTA OM CABI Cabi er er et non-profit videns- og netværkshus under Beskæftigelsesministeriet. Det er vores mission at fremme et arbejdsmarked med plads til flere. Vi giver råd og inspiration til virksomheder og kommuner, som arbejder med at få flere udsatte ledige inkluderet på arbejdsmarkedet og med at fastholde udsatte medarbejdere i job. Vores mål er, at flere virksomheder bliver socialt ansvarlige, og at flere mennesker kan få og fastholde en plads på arbejdsmarkedet. Vi indsamler, bearbejder og formidler viden til ledere, personaleansvarlige og HR-medarbejdere i virksomhederne og til professionelle i den aktive beskæftigelsesindsats i kommuner og andre steder. Vi udvikler metoder og værktøjer, som kan skabe positive forandringer i praksis. Og vi hjælper med tilpasning, implementering og udvikling lokalt i virksomheder og kommuner over hele landet. Altid med øje for et stærkt samarbejde på tværs fx mellem kommuner og virksomheder. FAKTA OM VELLIV FORENINGEN Velliv Foreningen støtter projekter, der fremmer mental sundhed særligt i arbejdslivet. Velliv Foreningen støtter også forskning og vidensformidling samt større indsatser på små og mellemstore private arbejdspladser. Læs mere på www.vellivforeningen.dk
Page

Dorthe Lundh

Pressekontakt | Pressemeddelelser | Nyhedsartikler | Debatindlæg
4016 3101
Send mail til Dorthe Lundh