Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Nyheder

Nyheder

Læs seneste nyt fra vores presserum hos Ritzau. 

Det er de "gamle" indvandrere, som har sværest ved at komme ud på arbejdsmarkedet.
05.04.19

Flygtninge kommer i job mens ikke-vestlige indvandrere hænger fast på kontanthjælp

På et enkelt år er antallet af ikke-vestlige modtagere af integrationsydelse faldet med 25 procent. Tilsvarende er antallet af ikke-vestlige kontanthjælpsmodtagere kun faldet med 10 procent, viser en ny analyse fra DA. Det går fremad med beskæftigelsen i Danmark, og det kan også ses på integrationsindsatsen, hvor der generelt er færre flygtninge og indvandrere på offentlig forsørgelse. Der er dog betragtelige forskelle, når man måler på nye ikke-vestlige indvandre og ikke-vestlige indvandrere, som har været her i en årrække, viser en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening Fra 4. kvartal 2017 til 4. kvartal 2018 er antallet af ikke-vestlige indvandrere på integrationsydelse faldet med en fjerdedel fra ca. 20.000 til ca. 15.000. Anderledes ser det ud for ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp. Her er antallet kun faldet med knap 2.000 fuldtidspersoner fra ca. 22.000 til ca. 20.000. Det svarer til ca. 10 procent, hvilket er omtrent samme udvikling som for danskere på kontanthjælp. Nyankomne kommer hurtigere i job Forskellen mellem de to målgrupper er, at langt de fleste modtagere af integrationsydelse er nyankomne flygtninge og familiesammenførte. Ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp har omvendt opholdt sig længere tid i Danmark og har derfor optjent ret til den højere ydelse. Trine Thomsen, seniorkonsulent hos Cabi, hæfter sig ved, at der er positiv fremgang for begge målgrupper, og hun finder det helt naturligt, at der er størst fremgang for de, der har været i Danmark i kortest tid. "Nyankomne flygtninge er blevet mødt med et krav og en forventning om, at de skulle i job fra dag ét, og det er dét, vi ser resultatet af. De er blevet mødt med en hel anden indsats end de, der kom hertil i 90'erne og 00'erne," siger hun. Af samme grund udgør ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp en særskilt udfordring, fordi de måske har været i systemet i flere år, og har stået uden for arbejdsmarkedet længe. Sammen med KL og analysevirksomheden LG Insight har Cabi derfor indgået et konsortium for at styrke kommunernes beskæftigelsesrettede indsats. "Der er brug for nytænkning i integrationsindsatsen over for de "gamle" indvandrere, der har været her i længere tid, og som fortsat står uden for arbejdsmarkedet. Mange af dem er kvinder, og det er især her, at der er brug for nyt. Og det er netop det, som er omdrejningspunktet i vores samarbejde med KL og LG Insight," siger Trine Thomsen. Mere information Få inspiration til integrationsindsatsen på Cabis hjemmeside Se mere om Cabi, KL og LG Insights indsats over for kvinder med flygtningebaggrund

Cabi holder årskonference md fokus på unge, som ikke er i gang med uddannelse eller job
05.04.19

Virksomheder skal hjælpe unge der ikke får uddannelse eller job

Knap 100.000 unge har ingen uddannelse efter folkeskolen, og de risikerer at blive tabt i et samfund med stadig større fokus på uddannelse. Konference på Christiansborg sætter fokus på, hvordan virksomheder kan være indgangen til uddannelse og job for sårbare unge. Sidste år havde 96.600 unge mellem 18 og 25 år ingen ungdomsuddannelse. Enten fordi, de aldrig var kommet i gang, eller fordi, de havde afbrudt en uddannelse. For de unge er det forbundet med stor risiko ikke at tage en uddannelse, for de risikerer at bliver efterladt på perronen, når samfundstoget kører. Men nogle unge har svært ved at finde vej til uddannelse og arbejde på trods af, at de rummer mange ressourcer. De har brug for at lære på andre måder end på skolebænken, og her spiller virksomhederne en væsentlig rolle. Nogle unge har brug for at parkere uddannelse Derfor er Fællessalen på Christiansborg mandag den 8. april ramme for konferencen Ung i dag – din arbejdskraft i morgen, hvor videns- og netværkshuset Cabi sætter fokus på udsatte unge. Et væsentligt omdrejningspunkt bliver her, hvad landets virksomheder kan gøre for at hjælpe unge, som ikke er kommet i gang med uddannelse eller job. ”Vi må ikke tabe de unge. De skal være en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet, og vi har brug for deres arbejdskraft. Med konferencen sætter vi fokus på sårbare unge og den store forskel virksomhederne kan gøre for de unge, der ikke går den lige vej fra skole til uddannelse og job. Nogle unge har brug for at parkere uddannelse og via arbejdsmarkedet igen blive motiveret til uddannelse. Og her kan virksomheder skabe mening, give struktur i hverdagen og en konkret ide om, hvad en uddannelse kan bruges til,” siger Mette Rønnau, direktør for Cabi. Virksomheder har brug for unge Hun forklarer videre, at virksomhederne også skaber værdi for sig selv, når de tager et socialt ansvar og hjælper unge i gang med uddannelse eller job. For alle landets virksomheder har brug for, at flest mulige unge bliver en del af fællesskabet. ”Virksomheder har brug for, at unge uddanner sig og tager et job. At virksomheder kan rekruttere kompetent arbejdskraft er grundlaget for, at de kan fastholde drift og udvikling. Samtidig er det vores erfaring, at unge, som har fået hjælp af en virksomhed, bliver en rigtig loyal arbejdskraft og en god ambassadør, når den unge kommer videre i arbejdslivet. Så det giver mening for både den unge, virksomheden der hjælper og hele samfundet,” siger Mette Rønnau. Beskæftigelsesordfører for Venstre, Hans Andersen, er vært for konferencen i samarbejde med Cabi, og blandt oplægsholdere er desuden Lisbeth Zornig, direktør for Huset Zornig, erhvervsledere og specialister i unge med udfordringer. ”Der er ingen tvivl om, at virksomhederne er vigtige i ambitionen om at få alle unge med. Og vores vision med at samle erhvervsledere og specialister til denne konference er at komme frem til nogle anbefalinger om, hvordan virksomheder i samarbejde med kommuner og uddannelsesverden kan spille en endnu større rolle på det her felt, slutter Mette Rønnau. Journalister er velkomne til konferencen ved henvendelse til kommunikationschef Ea Nielsen Se mere om konferencen Ung i dag – din arbejdskraft i morgen KONTAKT: Direktør Mette Rønnau, Cabi: 2083 4964 / mer@cabiweb.dk Kommunikationschef Ea Nielsen, Cabi: 4128 4126 / eni@cabiweb.dk

Knap 100.000 unge er ikke kommet i gang med uddannelse efter folkeskolen.
04.04.19

Hver sjette unge har kun gået i folkeskolen

Sidste år havde 96.000 unge mellem 18 og 25 år ikke en ungdomsuddannelse, viser tal fra Danmarks Statistik. I Rudersdal, Gentofte og Furesø er kommunerne gået sammen med DBU om et projekt, der skal få unge i gang. For mange unge får det konsekvenser senere i livet, hvis deres formelle skolegang stopper efter folkeskolen, forklarer Anne Görlich, der er adjunkt ved Center for Ungdomsstudier ved Aalborg Universitet i København, til DR.dk "De får problemer med at etablere det, vi ser som et reelt voksenliv med et stabilt arbejde og en indkomst, hvor de kan etablere sig på boligmarkedet. De seneste tyve år har arbejdsmarkedet forandret sig, og kravene til uddannelse er blevet skærpet. Det gør det svært at finde arbejde uden en studentereksamen eller et eksamensbevis fra en erhvervsuddannelse," siger hun til DR.dk I flere kommuner prøver man at skubbe de unge, der ikke er kommet i gang med uddannelse efter folkeskolen, et skridt nærmere skolebænken. Rudersdal, Gentofte og Furesø kommuner samarbejder med DBU om et projekt, hvor udvalgte unge får et kursus som fodboldtræner, og efterfølgende bliver sendt otte uger i praktik som hjælpetræner i en lokal idrætsforening. "De får nogle ledelsesmæssige erfaringer og opdager, at der er nogle, der har brug for dem. Anerkendelsen fra andre giver noget selvværd, som er utrolig vigtig, hvis man skal træffe nogle gode valg," siger Benny Würtz, der står bag projektet til DR.dk. Mandag den 8. april holder Cabi årskonference på Christiansborg, hvor der er fokus på unge, der ikke er kommet i gang med uddannelse eller job. Se program

Horsens Kommune har høstet gode resultater ved at investere i ungeindsatsen
27.03.19

Horsens får unge i uddannelse og job

Tæt kontakt og større mulighed for at støtte de unge samt bedre sammenhæng på tværs af kommunen, uddannelsessteder og sundhedssystemet har givet gode resultater i Horsens Kommune. I januar 2017 satte Horsens Kommune gang i pilotprojektet Mod på uddannelse, hvor kommunen ansatte nye rådgivere og antallet af sager pr. rådgiver blev halveret. Det har bl.a. frigivet tid til, at rådgiverne kan holde tættere kontakt til de unge, skriver Horsens Kommune i en pressemeddelelse De unge, som er omfattet af Mod på uddannelse, er vurderet til ikke at være uddannelsesparate og har været ledige i mindst et år, og en stor del af de unge er kommet videre efter at de har været en del af projektet. 39 procent er begyndt i uddannelse, og 17 procent har fået job. Det er resultater, som har fået andre kommuner og faglige organisationer til at søge inspiration hos Horsens kommune. "Interessen fra andre kommuner har været overvældende. Selvom det også er tidskrævende at svare på spørgsmål, er jeg glad for, at vi i Horsens er blevet ambassadører for budskabet om, at en tæt kontakt og god relation med de unge virker. Og at et lavt sagstal er vigtig for at sikre en høj kvalitet," siger Linda Nystrup, afdelingsleder for Ungeenheden i Horsens. Jesper Pedersen, seniorkonsulent og ekspert i unge, ser gerne, at flere kommuner lader sig inspirere af Horsens. "Tæt kontakt og en god relation virker. Det kræver tid til den enkelte unge. Og det kan betale sig at investere i den tid. Det har Horsens kommune vist ved at give rådgiverene dobbelt så meget tid til de unge," siger han. Mere inspiration Se Cabis tema om en sammenhængende indsats om unge Se mere om Ungeenhedens arbejde i denne artikel

26.03.19

Aalborg finder småjob til borgere fra kanten af arbejdsmarkedet

Siden 2017 har Aalborg Kommune samarbejdet med den socialøkonomiske virksomhed Fokus Folkeoplysning om at finde småjob til ledige fra kanten af arbejdsmarkedet. Mere end 50 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere har fået job. Fokus Folkeoplysning fungerer som rekrutteringsvirksomhed for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, og projektet med kommunen hedder Små job med mening. Her har Fokus Folkeoplysning et træningsforløb med bl.a. jobtræning i virksomhedens cafe, og virksomheden står for at match kandidaterne med de rigtige job, når de skal videre efter træningsforløbet. Ugebrevet Mandag Morgen har besøgt Fokus Folkeoplysning på en aften, hvor virksomheder og kontanhjælpsmodtagere kunne møde hinanden. Målet med mødet var at finde småjob til kontanthjælpsmodtagere på kanten af arbejdsmarkedet. "Vi skal lære virksomhederne, at de skal få øje på opgaverne. De er ikke vant til at tænke, at det ville give mening, at én kan komme to timer hen over frokost midt på dagen, men for nogle er det verdens fedeste job," siger Frida Tarp, som er socialøkonomisk konsulent i Business Aalborg til Mandag Morgen. Ifølge de seneste tal for januar 2019 fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering var flere end 50.000 kontanthjælpsmodtagere visiteret aktivitetsparate. Det er langt over hovedparten af landets omtrent 70.000 kontanthjælpsmodtagere. Udfordringen er, at de er langt fra fuld beskæftigelse og selvforsørgelse. Men nogle kan godt arbejde et par timer om ugen – eller måske endda dagligt. Og det har flere af dem et ønske om.Alle har noget at byde ind med "Mange af dem, vi møder, har på et eller andet tidspunkt sagt til sig selv: Jeg kommer aldrig nogensinde til at arbejde og tjene min egne penge. Men alle har noget, de kan byde ind med. Det, der er rigtig afgørende, er motivationen. Den kan være lidt svær, men der skal faktisk ikke så meget til, og så vil de gerne," siger Bjørn Salling, direktør for Fokus Folkeoplysning. Mere information Læs hele artiklen fra Mandag Morgen Se mere om småjob på Cabis hjemmeside

Ikke-vestlige indvandrere er markant overrepræsenterede blandt kontanhjælpsmodtagere
08.03.19

Otte ud af ti børn af kontanthjælpsmodtagere har ikke-vestlig baggrund

En ny analyse viser, at 80 procent af de børn, hvor begge forældre er på kontanthjælp har ikke-vestlig baggrund. Der er brug for en indsats over for "gamle" indvandrere, mener ekspert. Der kommer færre og færre børn, hvor begge forældre er kontanthjælpsmodtagere, men ikke-vestlige indvandrere udgør en stadig større del af dem. Det viser en ny analyse fra DA Ifølge analysen, som bygger på tal fra Danmarks Statistik, var der i marts 2018 havde ca. 14.500 børn forældre, hvor begge forældre var på kontanthjælp. Af dem var 12.000 børn af forældre med ikke-vestlig baggrund, hvilket svarer til godt 80 procent. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) fremhæver, at antallet af personer på kontanthjælp generelt falder, men erkender, at der også er problemer: "Vi kan se, at nogle af dem, der har været i systemet i flere år, er svære at få til at blive en del af arbejdsmarkedet," siger han til Jyllands-Posten Ekspert: Familierne skal have støtte Lars Larsen, partner i LG Insight, der bl.a. rådgiver kommuner om integration, peger på, at mange "gamle" indvandrere hænger fast i kontanthjælpssystemet, og det risikerer at ramme næste generation. Han efterlyser nytænkning af indsatsen. "Den samfundsmæssige logik om, at når vi strammer det økonomiske greb, vil flere gå ud og forsøge at få et job, virker ikke for en stor del i denne gruppe. De ved ikke, hvad de skal gøre. De mangler ofte både kvalifikationer og sprog, og samtidig kan der være en barriere i forhold til helbred og sociale problemstillinger," siger Lars Larsen til Jyllands-Posten Han fortæller, at LG Insight netop nu arbejder sammen med Kommunernes Landsforening, KL, og Cabi, en selvejende institution under Beskæftigelsesministeriet, på et projekt i 40 kommuner, hvor man forsøger at "tænke ud af boksen". Anne Friis Johansen, projektchef hos Cabi og ekspert i integration, mener også, at det især er blandt de "gamle indvandrere, hvor der skal sættes ind. "Ser vi på nyankomne flygtninge kan vi se, at det går støt fremad med at komme i job. De er i høj grad blevet mødt med et krav og en forventning om at de skal i arbejde. Men for de, der har været har været her i længere tid og fortsat er uden på arbejdsmarkedet, er vi nødt til at tænke nyt. Isærer der en gruppe kvinder, der fortsat efter mange år i Danmark er langt fra arbejdsmarkedet. Nytænkning af den virksomhedsrettede indsats overfor denne gruppe er omdrejningspunktet i vores samarbejde med KL og LG Insight,” siger Anne Friis Johansen. Mere information Vil du vide mere om integration? - Så dyk ned i Cabis tema

Regeringen vil have 13.000 flere med handicap i job
05.03.19

Konference skyder fireårig handicapindsats i gang

Frem mod 2025 vil regeringen have 13.000 personer med et større handicap i job. En fireårig indsats til 128 millioner kr. skal få det til at ske. Med satspuljen for 2019 er der afsat 128 millioner kroner til at opruste indsatsen på handicapområdet, så flere kan blive en del af arbejdsmarkedet. Regeringens mål er, at 13.000 personer med et større handicap skal i job frem mod 2025. Målet indgår i de beskæftigelsesmål, som beskæftigelsesministeren har meldt ud til kommunerne for 2019. For at skyde indsatsen i gang har beskæftigelsesministeren samt børne- og socialministeren derfor indbudt bl.a. landets kommuner til inspirationsdag 6. marts i København. Med eksempler fra virksomheder og kommuner skal konferencen inspirere alle, der i det daglige arbejder med at få personer med handicap i beskæftigelse, skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse "Med konferencen søsætter vi en stor og nødvendig indsats for at få flere mennesker med handicap i job. Mere end hver anden med handicap står uden for arbejdsmarkedet, og sådan har det desværre været længe. Det er paradoksalt i lyset af, at beskæftigelsen i Danmark aldrig har været højere, og virksomheder har brug for arbejdskraft. Der er brug for politisk handling, og det kommer der nu. Med godt 128 millioner kroner opruster vi massivt på området, så flere mennesker med handicap kan blive en del af fællesskabet på en arbejdsplads og få mere livskvalitet," siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen i en pressemeddelelse. Ekspert: Brug de handicapkompenserende ordninger Hos Cabi er ekspert i job og handicap, Bente Nissen, enig i, at der er behov for en ekstra indsats for at skabe job for mennesker med handicap. Hun opfordrer til, at landets kommuner i langt højere grad benytter sig af de handicapkompenserende ordninger, der i mange kommuner er et overset redskab. "Det er ofte sådan, at handicap forbindes med et fysisk handicap, men vi skal blive bedre til at bruges ordningerne over for personer med psykisk funktionsnedsættelse som fx ADHD, hukommelsesbesvær eller mangel på overblik. En handicapkompenserende ordning er måske det, der skal til for, at en borger kan komme i ordinær beskæftigelse eller fleksjob. Vi ved også, at der er mange ledige unge og kontanthjælpsmodtagere, der har en psykisk funktionsnedsættelse som eksempelvis ADHD, følger af stress eller hukommelsesbesvær. Her kan en handicapkompenserende ordning også være svaret, når vi skal hjælpe den enkelte ind på arbejdsmarkedet," siger Bente Nissen.

Landets kommuner bruger de handicapkompenserende ordninger vidt forskelligt.
27.02.19

Store kommunale forskelle i hjælp til personer med handicap

En ny analyse fra STAR viser, at der er store forskelle på, hvor ofte kommunerne bevilliger hjælpemidler og personlig assistance til personer med handicap. De handicapkompenserende ordninger er et overset værktøjer, som kan bruges bedre mener ekspert. I 2018 var Odense den kommune i landet, som oftest bevilligede personlig assistance til personer med handicap. I alt bevilligede Odense Kommune personlig assistance 930 gange, hvilket udgør 8,5 procent af hele landets bevillinger af personlig assistance. Det viser en ny analyse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Analysen viser også, at fem kommuner ikke har indberettet nogen bevillinger af personlig assistance. Ifølge analysen kan det skyldes meget lav brug af ordningen eller registreringsvanskeligheder. Landets jobcentre kan bevillige personlig assistance til personer, som på grund fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig personlig bistand for at kunne varetage deres job. Ekspert: Ordningerne skal bruges mere Ifølge Bente Nissen, seniorkonsulent i Cabi og ekspert i job og handicap, er de handicap kompenserende ordninger som eksempelvis personlig assistance, ofte oversete i jobcentrene. De kan med fordel bruges bedre, mener hun. "Det er ofte sådan, at handicap forbindes med et fysisk handicap, men vi skal blive bedre til at bruges ordningerne over for personer med psykisk funktionsnedsættelse som fx ADHD, hukommelsesbesvær eller mangel på overblik," siger Bente Nissen. Hun har været med til at gennemføre projektet Kompensation til flere, hvor 17 kommuner, herunder Odense, bl.a. blev undervist i at buruge de handicapkompenserende ordninger bedre. "Vi oplevede, at når kommunerne fik viden om de handicapkompenserende ordninger, fik de også øjnene op for, at ordningerne kan bruges meget bredere end de bliver i dag. En handicapkompenserende ordning er måske det, der skal til for, at en borger kan komme i ordinær beskæftigelse eller fleksjob. Vi ved også, at der er mange ledige unge og kontanthjælpsmodtagere, der har en psykisk funktionsnedsættelse som eksempelvis ADHD, følger af stress eller hukommelsesbesvær. Her kan en handicapkompenserende ordning også være svaret, når vi skal hjælpe den enkelte ind på arbejdsmarkedet," siger Bente Nissen. Mere information Vil du vide mere om de handicapkompenserende ordninger? - Se Cabis hjemmeside

IGU'en som skal få flere flygtninge i job er blevet forlænget til udgangen af juni 2022
25.02.19

Aftale om IGU bliver forlænget

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er blevet enige om at forlænge Integrationsgrunduddannelsen (IGU), som skal hjælpe flere flygtninge i arbejde. I foråret 2016 indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter en trepartsaftale om at få flere flygtninge og familiesammenførte ind på arbejdsmarkedet. Et centralt element i aftalen var integrationsgrunduddannelsen (IGU), der via en kombination af praktik og skoleundervisning skal bane vejen for, at flygtninge og familiesammenførte til flygtninge får en indgang til det danske arbejdsmarked. Indtil videre er der registreret 1.890 IGU-aftaler. Regeringen og arbejdsmarkedets parter har i dag indgået aftale om at forlænge IGU-ordningen til 30. juni 2022. Det skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse "Jeg er meget tilfreds med, at vi nu har forlænget Integrationsgrunduddannelsen, som virksomheder, medarbejdere og kommuner har taget til sig. Der er registreret 1.890 IGU-aftaler. Det vil jeg gerne takke arbejdsmarkedets parter for. Det er vigtigt, at flere flygtninge og familiesammenførte kommer i job, så de kan forsørge sig selv, og her er IGU’en en god vej ind. Vi kan desværre se, at alt for mange flygtninge er forsørget af det offentlige, men også at langt flere nyankomne arbejder nu end for få år siden, og det er godt for den enkelte, deres familier og samfundet," siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i pressemeddelelsen. Administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, Jacob Holbraad fortæller, at IGU'en har været en succes og en solid trædesten ind på arbejdsmarkedet for en gruppe mennesker som altid har haft svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Mere information Se aftalen om forlængelse af IGU'en Vil du vide mere om integration? Se Cabis tema

Velliv Foreningen har bevilliget 3,8 millioner kr. til Cabi, som skal hjælpe virksomheder med viden og værktøjer til et bedre psykisk arbejdsmiljø
25.02.19

Million-projekt skal styrke virksomheders psykiske arbejdsmiljø

Små og mellemstore virksomheder kan gennem projektet Tag hånd om trivslen – vejledning til små og mellemstore virksomheder få redskaber til at styrke deres psykiske arbejdsmiljø og medarbejdernes mentale sundhed. Velliv Foreningen har bevilliget godt 3,8 millioner kr. til Cabi, som skal gennemføre projektet. Hver dag melder mange tusinder af danskere sig syge på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø, og andre tusinder døjer med en dårlig mental sundhed. Det er ofte sygemeldinger, som handler om eksempelvis stress, depression eller udbrændthed. Nu skal et nyt projekt med navnet Tag hånd om trivslen – vejledning til små og mellemstore virksomheder give landets private små og mellemstore virksomheder den rette viden og de rigtige værktøjer til at sætte fokus på trivslen på arbejdspladserne og medarbejdernes mentale sundhed. Brug for at styrke indsatsen Velliv Foreningen har bevilliget godt 3,8 millioner kr. til projektet, som skal gennemføres af videns- og netværkshuset Cabi, der selv målretter en del af sine egne midler mod indsatsen. ”Vi er meget glade for, at Velliv Foreningen har givet os muligheden for at sætte det her i gang. Projektet ligger fuldstændig i tråd med Cabis mission om at fremme et arbejdsmarked med plads til flere, og en af vejene til det er gennem et godt psykisk arbejdsmiljø. Ifølge seneste udgave af Den Nationale Sundhedsprofil oplever hver fjerde, at de har et højt stressniveau, og det vil vi gerne være med til at ændre. Der er allerede mange virksomheder, som arbejder med det psykiske arbejdsmiljø, men vi ved også, at der er et behov for at styrke indsatsen i de små og mellemstore virksomheder,” siger Mette Rønnau, direktør i Cabi. Viden ud til 2.600 virksomheder Målet med Tag hånd om trivslen er at nå ud til 2.600 små og mellemstore virksomheder og give dem praksisnær viden om, hvad der fremmer et godt psykisk arbejdsliv og trivsel blandt medarbejderne. Lederne i virksomhederne skal også have konkrete værktøjer, der gør dem i stand til at handle på deres viden. Og derudover får virksomhederne viden om, hvordan de håndterer situationen, når en medarbejder fx bliver sygemeldt med stress. ”Et klassisk eksempel er, at en virksomhed gerne vil blive bedre til at spotte symptomer på stress og i det hele taget tage tingene i opløbet, inden de udvikler sig til problemer. Her handler det bl.a. om at give virksomheden nogle redskaber til dialogen om stress mellem ledelse og medarbejdere. Hvad opfatter vi hver især som stress? Hvad er det, der presser os i hverdagen? Hvilke vilkår i hverdagen kan vi ændre på? Det er sådan noget, der skal tages fat i, og som er med til at forebygge mistrivsel, inden sygemeldingen kommer. Og det er ikke mindst ledelsens ansvar,” siger Mette Rønnau. ”Samarbejdet med Cabi er en vigtig del af Velliv Foreningens indsats for, at flere ledere i private små og mellemstore virksomheder skal beherske metoder og værktøjer, der fremmer mental sundhed på arbejdspladsen. Projektet tager ledernes og virksomhedernes lokale problemstillinger alvorligt og har en individuel tilgang til løsninger, da generelle kampagner sjældent er vejen frem på dette område,” siger Lars Bo Pedersen, der er programchef i Velliv Foreningen. Rejsehold rykker ud til virksomheder Gennem Tag hånd om trivslen vil Cabi med en telefonisk hotline vejlede 1.000 små- og mellemstore virksomheder om deres konkrete udfordringer med det psykisk arbejdsmiljø. Cabi opretter derudover et rejsehold, som skal besøge 100 små og mellemstore virksomheder og give dem yderligere rådgivning. Samtidig stiller Cabi redskaber til rådighed for alle virksomheder, der vil forebygge eller håndtere stress og sygefravær, via Cabis hjemmeside. For at nå ud til de mange virksomheder samarbejder Cabi bl.a. med revisorer og erhvervsråd rundt om i landet. I projektperioden skal der desuden gennemføres en række netværksaktiviteter. Det tæller bl.a. mindst 70 arrangementer om mental sundhed og etablering af mindst 12 erfagrupper, hvor virksomheder kan udveksle erfaringer om psykisk arbejdsmiljø og mental sundhed. Tag hånd om trivslen bygger på Cabis mangeårige erfaring med at rådgive og støtte virksomheder i at sætte fokus på arbejdsmiljøet og medarbejdernes mentale sundhed. Med en helt individuel tilgang til hver enkelt virksomhed forventer Cabi at nå bedre ud til virksomhederne og skabe større forandringer, end det er muligt at gøre gennem traditionelle kampagner. Se mere om Tag hånd om trivslen – vejledning til små og mellemstore virksomheder på Cabis hjemmeside KONTAKT: Mette Rønnau, direktør Cabi: 2083 4964 Jakob Rom Johansen, kommunikationsmedarbejder, Cabi: 2065 8534 / jrj@cabiweb.dk Lars Bo Pedersen, programchef, Velliv Foreningen: 2260 0714 Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent, Velliv Foreningen: 2260 0718 FAKTA OM CABI Cabi er er et non-profit videns- og netværkshus under Beskæftigelsesministeriet. Det er vores mission at fremme et arbejdsmarked med plads til flere. Vi giver råd og inspiration til virksomheder og kommuner, som arbejder med at få flere udsatte ledige inkluderet på arbejdsmarkedet og med at fastholde udsatte medarbejdere i job. Vores mål er, at flere virksomheder bliver socialt ansvarlige, og at flere mennesker kan få og fastholde en plads på arbejdsmarkedet. Vi indsamler, bearbejder og formidler viden til ledere, personaleansvarlige og HR-medarbejdere i virksomhederne og til professionelle i den aktive beskæftigelsesindsats i kommuner og andre steder. Vi udvikler metoder og værktøjer, som kan skabe positive forandringer i praksis. Og vi hjælper med tilpasning, implementering og udvikling lokalt i virksomheder og kommuner over hele landet. Altid med øje for et stærkt samarbejde på tværs fx mellem kommuner og virksomheder. FAKTA OM VELLIV FORENINGEN Velliv Foreningen støtter projekter, der fremmer mental sundhed særligt i arbejdslivet. Velliv Foreningen støtter også forskning og vidensformidling samt større indsatser på små og mellemstore private arbejdspladser. Læs mere på www.vellivforeningen.dk

17.02.19

På jobjagt for veteraner

Cabi kobler veteraner og virksomheder sammen i en indsats, der skal skaffe job til tidligere udsendte, som har svært ved at få foden inden for på arbejdsmarkedet. For nogle af de mange danskere, som har været udsendt på missioner for Forsvaret, kan det være svært at vende hjem. De kan være påvirket af de alvorlige hændelser, de har været udsat for, og nogle har svært ved at finde sammen med familie og venner og at komme i job. Det sidste arbejder Cabi med hovedsæde i Aarhus hårdt på at hjælpe med. I slutningen af 2016 modtog Cabi 5,22 millioner kroner fra satspuljen. Over fire år skal de bidrage til at hjælpe folk, der er på kanten af arbejdsmarkedet, med at komme ud på det. Det sker i projektet Veteraner i job - Fra brændpunkt til beskæftigelse. "Det her har ikke været lavet før, så det har været et stort og ukendt område at tage fat på. Vi laver såkaldte task force-grupper, og erfaringerne har vist os, at det er bedst at sætte virksomheder og veteraner sammen direkte. Det forsøger vi på og er godt i gang i Nordjylland, Midt- og Østjylland, Sydsjælland og Hovedstaden. Her arbejder task forces allerede, og vi laver endnu fem," siger projektleder og kommunikationschef hos Cabi, Ea Nielsen, til Århus Stiftstidende En del virksomheder er interesseret i at tage veteraner i job. De giver udtryk for, at veteranerne er god arbejdskraft og disciplinerede. Men området er så forholdsvis nyt, at virksomhederne ikke aner, hvordan de skal gribe det an. "De spørger for eksempel, hvordan de skal forholde sig, hvis en veteran pludselig får et anfald på grund af ptsd. Alt det vil vi fortælle dem om. På Veterancentret i Ringsted er de dygtige til den slags, så deres kurser henviser vi dem til. De hjælper også pårørende. Hos os har vi også en hotline, folk kan kontakte," siger Ea Nielsen. Mere information Læs hele artiklen i Århus Stiftstidende Se også artiklen Her føler veteran fra Kosovo sig på hjemmebane Se mere om Cabis veteranindsats på Cabiweb.dk/veteran

Ungdomskriminaliteten har gennem de sidste fem år været i frit fald.
08.02.19

Kriminaliteten falder blandt udsatte unge

På blot fem år er andelen af udsatte unge, som har begået kriminalitet faldet med 30 procent, viser en analyse fra KL's Momentum. En forsker peger på kommunernes indsats og en ændring i ungdomskulturen som årsagerne til ændringerne. Fra 2013 til 2017 er andelen af udsatte unge i alderen 15 til 22 år, der har fået en dom, således faldet fra 11,2 til 7,9 procent. Og samtidig er andelen af ikke-udsatte unge, der har fået en dom, faldet fra 1,7 til 1,1 procent, viser analyse fra Momentum I undersøgelsen er en udsat ung defineret som udsat, hvis han eller hun i løbet af de seneste fem år har været anbragt uden for hjemmet mindst en gang. Og/eller har haft mindst én individrettet forebyggende foranstaltning. Forsker: Kommuner reagerer hurtigt Seniorforsker hos VIVE, VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd Tea Torbenfeldt Bengtsson kalder det en glædelig udvikling, at ungdomskriminaliteten er faldende og roser kommunernes indsats. "Der er sket en holdningsændring, hvor man tidligere så på ungdomskriminaliteten som en del af det at det at være ung. I dag er man mere bekymret og reagerer hurtigere på faresignaler. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at kommunerne har langt større fokus på at sætte tidligere ind i forhold til børn og unge, der klarer sig dårligt," siger Tea Torbenfeldt Bengtsson til Momentum. Hun forklarer også, at der samtidig er sket en ændring i ungdomskulturen, hvor de i unge i dag er mere lovlydige og optagede af at klare sig godt i skolen. Jesper Pedersen, seniorkonsulent i Cabi og ekspert i unge glæder sig også over, at ungdomskriminaliteten falder, men peger samtidig på, at der stadig er udfordringer. "Det er godt kriminaliteten falder, men samfundets udfordringer stopper ikke. De udsatte unge kommer nu fra alle samfundslag, og det kræver en hel anden ungeindsats end vi har set tidligere, at møde denne udfordring," siger Jesper Pedersen.

Ledere skal uddannes til at håndtere stress, mener regeringens stresspanel.
06.02.19

Stresspanel: Ledere skal lære at håndtere stress

Landets ledere skal lære at forebygge og håndtere stress, lyder en anbefaling fra regeringens stresspanel. Ekspert støtter anbefalingen. En del af danskernes problemer med stress skyldes at lederne ikke er klædt godt nok på til at sikre et sundt psykisk arbejdmiljø og medarbejdernes trivsel. Derfor skal lederne i højere grad trænes i mental sundhed og i at forebygge og håndtere stress. Samtidig skal medarbejdere have lov til at være "forventet utilgængelige" uden for arbejdstid medmindre andet er aftalt. Sådan lyder den anden anbefaling fra Det Nationale Stresspanel, som netop er offentliggjort, skriver Finans.dk "Vi ved fra forskningen, at et længerevarende misforhold mellem aktivering og hvile skaber stress. Og hvis kravene fra chefens side overstiger medarbejdernes ressourcer, risikerer de at blive syge af det. Så vores anbefaling handler dybest set om at genvinde respekten for restitution," siger Anette Prehn, sociolog og formand for stresspanelet til Finans.dk Stressforsker og ph.d. Malene Friis Andersen kalder panelets anbefaling om at sende lederne på skolebænke for at blive bedre til at forebygge stress for fornuftig. "Selvfølgelig er ledere ikke magikere, som med et trylleslag kan fjerne stress i vores hverdag. Men de kan i hvert fald gøre en stor forskel,« siger Malene Friis Andersen til Finans.dk Cabi har for nylig udgivet en gratis e-bog om forebyggelse af stress. Den er netop henvendt til ledere og den giver giver redskaber til at behandle de temaer, som skal til for at forebygge stress. Download den her Du kan også dykke ned i Cabis tema om forebyggelse af stress

Hver tredje virksomhed bruger jobcentrene til at rekruttere nye medarbejdere
21.01.19

Virksomheder er glade for jobcentrene

En analyse fra Dansk Industri (DI) viser, at hver tredje virksomhed bruger jobcentrene, når de rekrutterer - og flertallet af virksomhederne er glade for samarbejdet. Landets jobcentre er ofte udsat for kritik i medierne, men noget tyder på, at de er bedre end deres rygte. Det antyder en analyse fra DI. DI har spurgt sit virksomhedspanel om deres samarbejde med jobcentrene, og her svarer 31 procent, at de bruger jobcentret, når der skal rekrutteres nye medarbejdere. De mest populære rekrutteringskanaler er nuværende ansattes netvær og jobsøgningsportaler, men ifølge Steen Nielsen, underdirektør i DI, er det et tegn på, at samarbejdet mellem virksomheder og jobcentre i mange tilfælde går rigtig godt, når 31 procent rekrutterer via jobcentrene. - Det kan dog blive endnu bedre. "Jobcentrene er generelt blevet betydeligt mere opsøgende, men det er stadig et problem, at der er så stor forskel på den service, som centrene leverer. Derfor er det godt, at regeringen har sat fokus på problemet og vil gøre en indsats for at få de kommuner, der halter bagefter, op på niveau med de gode kommuner. Det venter jeg mig meget af," siger Steen Nielsen til DI's hjemmeside En af de virksomheder, som bruge jobcentrene flittigt til rekruttering, er vaskerivirksomheden DFD. Vi har vaskerier over hele landet, og vi oplever generelt at samarbejdet med jobcentrene fungerer godt. Vi har fået mange af vores medarbejdere i produktionen derfra, siger Pernille Kiær, som er udviklingschef i DFD. DFD har foruden den løbende rekruttering også særlige partnerskaber med enkelte jobcentre. Det gælder fx projektet Kvinder i job med Frederiksberg Kommune og organisationen Bydelsmødre, hvor formålet er at få flere kvinder med indvandrerbaggrund i job. Mere information Se hele analyse fra DI Vil du vide mere om samarbejdet mellem virksomheder og jobcentre? - Se Cabis hjemmeside

Stress fylder meget i debatten, men sygefraværet er ikke steget, viser en analyse fra DA.
18.01.19

Analyse: Stress kan ikke ses i sygefraværet

En analyse fra DA viser, at mens stress fylder mere i debatten end tidligere, holder danskernes sygefravær sig på et stabilt niveau. Det er dog stadig vigtigt at holde et vågent øje med stress i virksomheden, mener ekspert. På fem år er antallet af artikler, hvor ordet "stress" indgår i overskriften mere end syvdoblet, og ofte omtales stress som en folkesygdom. Men samtidig er der ikke sket nogen stigning i andelen af lønmodtagere med langvarigt sygefravær. Det viser en analyse fra Dansk Arbejdgiverforening (DA) Da fraværsstatikkerne ikke angiver, hvilke sygdomme eller fysiske skader, der ligger til grund for fraværet, er det en teoretisk mulighed, at udviklingen i andre sygdomme er faldet, imens antallet af stresssygedage er steget. Det kræver dog, at udviklingen i stress og udviklingen i andre sygdomme skulle have udlignet hinanden én til én, og det må anses som meget usandsynligt, skriver DA i sin analyse. Ekspert: Ikke alt kan læses i statistikkerne Men selvom stress ikke kan aflæses direkte i statistikkerne, er det stadig en problematik, der skal tages alvorligt, og som fylder i virksomhederne. Det mener Dorte Rosendahl Kirkegaard, seniorkonsulent hos Cabi og ekspert i stress. "Det er vores erfaring, når vi er ude på den enkelte arbejdsplads så fylder stress både hos lederne, HR og i arbejdsmiljøorganisationen. Det fylder måske ikke i antal, men det er de sager, som kan være svære at håndtere for bl.a lederne. Og vi ser desværre ofte, at der først gribes ind når en medarbejder er tæt på sygemelding eller er sygemeldt. Ifølge Den nationale Sundhedsprofil 2017, er der knap 20 procent af de beskæftigede, der viser tegn på højt stressniveau. Så stress kan ikke kun måles på sygefravær men ses i høj grad også i trivslen omkring det daglige arbejdsliv, i forhold til fx overblik, koncentration, samarbejde og kvalitet i arbejdet," siger Dorte Rosendahl Kirkegaard. Cabi har for nylig udgivet en gratis e-bog, hvor virksomheder kan få redskaber til at forebygge stress i virksomheden. Og det er ifølge Dorte Rosendahl Kirkegaard en god ide at tage temperaturen på have fokus på, hvor der kan opstå stress blandt medarbejderne. "Der er rigtig meget at hente for virksomhederne ved at have fokus på stress - både hvad angår forebyggelse, nærværende ledelse og håndtering af de konkrete sager. Og vi skal passe på at vi ikke kommer til at accepterer stress og dermed ikke handler - for det kan i de fleste tilfælde forebygges," siger hun. Mere information Se analysen fra DA Download Cabis gratis e-bog om stress Cabi har også udgivet publikationen Når samtaler med medarbejderne er svære

14.01.19

Ny rapport guider til succes for det sociale frikort

Rådet for Socialt Udsatte har ved en konference om det sociale frikort præsenteret en ny rapport og et inspirationskatalog med råd og anbefalinger til, hvordan det sociale frikort kan komme socialt udsatte borgere til gavn. Ved årsskiftet trådte forsøgsordningen om det sociale frikort i kraft, og det betyder, at socialt udsatte borgere skattefrit kan tjene op til 20.000 kr. om året uden at blive trukket i sociale ydelser. "Det sociale frikort giver mulighed for, at socialt udsatte borgere kan få en chance for at blive en del af arbejdsfællesskabet på vilkår, som de kan leve op til, og dermed tjene egne penge. Det bakker Rådet for Socialt Udsatte kraftigt op om. Det håber vi også, at kommuner, lokale virksomheder og organisationer vil gøre," siger Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte, i en pressemeddelelse Rådet var i dag den 14. januar værter for en kick-off konference om det sociale frikort, som børne- og socialminister Mai Mercado (K) åbnede. Ved samme lejlighed blev en rapport og et inspirationskatalog om det sociale frikort offentliggjort. Rapporten og inspirationskataloget er udarbejdet af Cabi, og begge dele indeholder anbefalinger og råd til, hvordan ordningen med det sociale frikort i praksis bliver en succes. En række aktører, herunder sociale tilbud og lokale virksomheder, kan bane vejen for, at udsatte borgere kan få glæde af det sociale frikort, og også kommunerne kan gøre en væsentlig forskel. Kommuner har en nøglerolle Af rapporten fremgår det bl.a. at kommunerne har en helt centralt rolle i forhold til at gøre visitationen til det sociale frikort så smidig som muligt. Derudover ligger der også en stor opgave i at opdyrke og formidle de jobs, som socialt udsatte borgere kan varetage med brug af det sociale frikort. Inspirationskataloget peger bl.a. på vigtigheden af, at man lokalt er kreativ i samarbejdet mellem kommunen, virksomheder og foreninger, at opgaverne til socialt udsatte borgere er enkle og overskuelige med fleksible deadlines, og at jobopslag er synlige, både hvor brugerne kommer til dagligt og på mange platforme. Mere information Se pressemeddelelse fra Rådet for Sociale Udsatte, hvor du også kan downloade rapport og inspirationskatalog Flere medier kunne i går fortælle om konferencen og inspirationskataloget. Her Berlingske.dk

En ny forsøgsordning gør det muligt for socialt udsatte at tjene penge skattefrit
08.01.19

Nu kan socialt udsatte tjene 20.000 kr. skattefrit

De kommende to år kan socialt udsatte borgere benytte sig af et socialt frikort, der giver dem mulighed for at tjene 20.000 kr. om året uden at betale skat eller blive trukket i sociale ydelser. Tanken bag det sociale frikort er at borgere med særlige problemer som eksempelvis hjemløshed eller misbrug får muligheden for at få en lille fod inden for på arbejdsmarkedet og på den måde skabe sig en lidt bedre tilværelse. Til gengæld skal de ikke bøvle med skat og modregning af ydelser. I organisationen Gadejuristen, der yder retshjælp til udsatte borgere på gaden, ser man det som et vigtigt skridt i den rigtige retning. "Det kommer til at betyde, at de kan tage hånd om egen tilværelse, når de er sultne og ikke har nogen penge eller er blevet sanktioneret på kontanthjælpen. Så kan de tage et job her og nu. Det de kan overkomme, og så kan de købe mad, medicin eller hvad de nu har brug for, siger Nanna Gotfredsen, der er leder af gadejuristen til DR Nyheder Konference om det sociale frikort Men for at det sociale frikort skal kunne blive en succes er det nødvendigt med opbakning fra kommuner og virksomheder. Derfor holder Rådet for Socialt Udsatte konference om det sociale frikort og dets muligheder for at gøre gavn for socialt udsatte. Det sker mandag den 14. januar i DGI Byen i København. Mere information Se mere om det sociale frikort hos Socialstyrelsen.dk Se også programmet for Rådet for Socialt Udsattes konference

Ledigheden falder fortsat og virksomhederne mangler arbejdskraft
04.01.19

Ledigheden falder stadig

Fra oktober til november faldt ledigheden med 600 personer, og bruttoledigheden er nu på 105.500 fuldtidspersoner, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det er det laveste niveau siden februar 2009, og DI efterlyser politiske løsninger på den manglende arbejdskraft. Konjunkturbaromeret, der ligeledes er fra Danmarks Statistik, viser desuden, at en stor del af virksomhederne på tværs af brancher, må sige nej til ordrer, fordi de ikke kan skaffe medarbejdere nok. Det får Dansk Arbejdsgiverforening (DA) til at efterlyse politisk handling. "De nye tal tydeliggør det, vi allerede ved. Manglen på arbejdskraft er den største trussel mod fortsat fremgang i Danmark. Hvert halve år er der 30.000 stillinger, som aldrig bliver besat, fordi virksomhederne ganske enkelt ikke kan finde kvalificerede medarbejdere," siger Erik E. Simonsen, underdirektør i DA i en pressemeddelelse "Vi er netop gået ind i et valgår. Uanset hvilken farve den nye regering får, så er den nødt til at levere svar på, hvordan vi løser manglen på arbejdskraft. Det er ganske enkelt en bunden opgave," fortsætter han. En måde at skaffe den fornødne arbejdskraft på, er gennem opkvalificering af udsatte ledige. Cabi er en del af udviklingsinitiativet Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster, hvor kompetenceudvikling og virksomhedssamarbejde, skal få flere udsatte borgere i job og samtidig afbøde virksomhedernes mangel på arbejdskraft. Målet med initiativet, som er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond, er, at mindst 850 borgere får tilknytning til arbejdsmarkedet gennem konkrete forløb i virksomheder. Mere information Læs mere om Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster på Cabis hjemmeside Se også Business Lolland-Falster

Sygefraværet er markant højere i det offentlige end i det private
03.01.19

Rapport: Offentligt ansatte er markant mere syge end private

En ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet viser, at offentligt ansatte har markant flere sygedage end deres kollegaer i det private. Innovationsminister Sophie Løhde (V) kalder forskellene uforklarlige. I gennemsnit havde ansatte i kommunerne 12,8 sygedage i 2017 mens det kun var 6,8 dage for ansatte i det private erhvervsliv. Det viser en ny rapport fra Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet. Og selv når man stiller sammenlignelige brancher over for hinanden inden for madlavning, kultur og fritid samt social- og sundhedsområdet, er fraværet højere i det offentlige end i tilsvarende private brancher. De to ministerier bag rapporten afsætter samtidig 100 millioner kr. til en lang række initiativer, som skal få sygefraværet i det offentlige ned. "På en række områder er det uforklarligt, at sygefraværet er højere i den offentlige end i den private sektor på helt sammenlignelige arbejdspladser. Derfor er der et stort potentiale i at få nedbragt sygefraværet i den offentlige sektor," siger Sophie Løhde til Berlingske. Initiativerne skal bl.a. udvikles i samarbejde med KL og Danske Regioner og målrettes arbejdspladser, som kræver skræddersyede indsatser, fordi de har højt sygefravær eller et særligt belastet arbejdsmiljø. Derudover oprettes der et rejsehold til arbejdspladser med konkrete udfordringer og videnspakker til forebyggelse af sygefravær. "Sygefraværet er et fokusområde for regeringen, og vi kan se, at der er mange sygedage nogle steder i det offentlige, og det skal vi gøre noget ved. Det er først og fremmest en ledelsesopgave at tilrettelægge arbejdet, så medarbejderne ikke bliver syge af at gå på arbejde. Derudover skal vi fra politisk hold også sætte ind, og det gør vi med en bred sygefraværs-pakke – blandt andet er der øremærket 100 mio. kr. til de offentlige arbejdspladser, hvor medarbejderne har højt sygefravær, eller arbejdsmiljøet er særligt belastet. Så vi kan få sygefraværet ned til glæde for den enkelte og for samfundet," siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i en pressemeddelelse Ekspert: Det kan ikke sammenlignes Eksperter i sygefravær er imidlertid uenige med Sophie Løhde i, at forskellene i sygefraværet er uforklarlige. Nærlæser man i rapporten de forskellige jobkategorier er de meget brede. Kategorien ’sygeplejerske’ tæller eksempelvis også optikere, kostvejledere, farmaceuter og jordemødre. Kategorien ’rengøring’ tæller også rengøring i private hjem, vinduespudsere og rengøring af transportmidler. Fordi kategorierne er så brede, er det ikke helt sammenlignelige arbejdspladser mener professor ved CBS Niels Westergård-Nielsen, som forsker i sygefravær. "Det er de jo ikke, for sygeplejersken i det offentlige er en hospitalssygeplejerske, mens sygeplejersken i det private kan være optiker eller sidde hos den praktiserende læge. Det er ikke en helt fair sammenligning. Det er beklageligt, at ministrene undlader at tage disse forhold i betragtning i deres udtalelser", siger Westergård-Nielsen til Politiken Mere information Læs hele rapporten på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside Se Cabis tema Strategisk tilgang til sygefravær

Nogle unge har brug for arbejdsmarkedstilknytning før uddannelse skal komme på tale, fremgår det af regeringens nye ungeudspil
20.12.18

Nyt ungeudspil skal løfte unge væk fra kontanthjælp

Regeringen vil gøre op med reglerne, der tvinger unge til at gå i gang med en uddannelse. I stedet skal unge, som ikke er parate til at gå i gang med en uddannelse med det samme, have hjælp til at komme ud på arbejdsmarkedet. For mange unge hænge fast i kontanhjælpssystemet og har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. Med en ny 'ungehjælp' skal de nu have mulighed for at komme ud på arbejdsmarkedet i en periode, så de på sigt bliver rustet til at komme i uddannelse. Samtidig skal kommuner, der fastholder flere unge i uddannelse belønnes med en kontant bonus. Det er et par af hovedoverskrifterne i regeringens nye ungeudspil, som innovationsminister Sophie Løhde (V), undervisningsminister Merete Riisager (LA) og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) offentliggjorde onsdag den 19. december. I dag er reglerne sådan, at unge i kontanthjælpssystemet kan få et uddannelsespålæg, som betyder, at de unge får en indsats, der er rettet mod at tage en uddannelse. Og når de er klar, forpligtes de til at søge ind på og gå i gang med en uddannelse inden for en nærmere fastsat periode. Halvdelen dropper ud af uddannelser Hvert år er der omkring 14.000 påbegyndte uddannelsesforløb blandt unge med uddannelsespålæg fra jobcentret. Men tallene viser også, at ca. halvdelen af de 18 til 29-årige unge med uddannelsespålæg, som går i gang med en uddannelse, forlader uddannelsen igen i løbet af det første år. Det skal der nu laves om på. Med uddannelsesudspillet lægger regeringen op til at ændre reglerne for uddannelsespålægget, så unge, der ikke er parate til at gå i gang med en uddannelse med det samme, i stedet kan få hjælp til at komme ud på arbejdsmarkedet. "I stedet for at give en gruppe af unge det ene nederlag efter det andet i uddannelsessystemet, skal vi anerkende, at vejen til uddannelse ikke behøver at være snorlige for alle. Der er unge, som vil have gavn af at komme i arbejde i en periode og få sig nogle positive joberfaringer. Det er med til at udvikle dem og kan være et rygstød til, at de senere hen går i gang med en uddannelse," siger Sophie Løhde i en pressemeddelelse. Hjælp skal tage afsæt i den enkeltes forudsætninger Konkret vil regeringen også give jobcentrene mulighed for at kunne visitere unge, der vurderes inden for et år, ikke er parate til at gå i gang med en ungdomsuddannelse, som jobparate. Samtidig skal den nuværende ydelse ’uddannelseshjælp’ erstattes med en ny ’ungehjælp’ for dermed at tydeliggøre, at vejen til uddannelse og job kan være forskellig fra ung til ung og i højere grad skal tage afsæt i den enkeltes forudsætninger. Regeringen vil desuden ændre reglerne, så unge maksimalt kan få to uddannelsespålæg. "Der er ingen grund til, at jobcentrene igen og igen forsøger at hjælpe de unge til at gå i gang med en uddannelse, hvis det ikke nytter noget. Falder en ung fra gentagne gange, vil det bare give selvtilliden et knæk og gøre det endnu sværere at få tro på, at man rent faktisk kan gennemføre en uddannelse. Jobcentrene skal derfor have friere rammer til at strikke en indsats sammen, som kan hjælpe den enkelte unge videre. Og hvis jobvejen er nødvendig for, at en ung borger kan gennemføre en uddannelse senere i livet, så er der grønt lys herfra," siger Troels Lund Poulsen i en pressemeddelelse. Ekspert: Nogle unge har brug for en pause fra uddannelse Jesper Pedersen, seniorkonsulent og ungeekspert hos Cabi, ser positivt på regeringens intentioner om at flere unge kan få hjælp til at komme ud på arbejdsmarkedet. Cabi har netop offentiggjort sine anbefalinger til en beskæftigelses- og uddannelsesrettet ungeindsats, hvor en af anbefalingerne er, at job for nogle unge er et skridt på vejen i retning af uddannelse. ”Nogle unge har brug for at parkere uddannelse for at genfinde selvtilliden og deres motivation til at lære. Den kan de finde på en arbejdsplads, hvor de kan se en mening med de opgaver de løser. Når de har genvundet selvtilliden og troen på de kan bidrage, kan de måske se at det er nødvendigt at uddanne sig for at kunne løse nogle endnu mere spændende opgaver. Det er vigtigt at tale med arbejdsgiver og de unge om, hvordan de kan opkvalificeres og uddanne sig inden for det område de arbejder inden for,” siger Jesper Pedersen. Mere information Se regeringens ungeudspil på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside Se Cabis anbefalinger til en beskæftigelses- og uddannelsesrettet ungeindsats

Den bedste vej til uddannelse går for nogle unge via arbejdsmarkedet
20.12.18

Anbefaling: For nogle unge er arbejde vejen til uddannelse

Udsatte unge har brug for en langt mere sammenhængende indsats og mulighed for at prøve sig af på arbejdsmarkedet som et skridt på vejen til uddannelse. Det fremgår af Cabis nye anbefalinger til en beskæftigelses- og uddannelsesrettet indsats, som netop er offentliggjort. Hvis udsatte unge skal lykkes med at komme i job og uddannelse, er det nødvendigt, at de bliver mødt med en sammenhængende indsats, som styrker den enkelte unges evner til at indgå i sociale sammenhænge, mestre hverdagen og styrke selvværdet. Samtidig er det nødvendigt at involvere erhvervslivet i indsatsen, og gerne så tidligt som muligt. Virksomhederne kan i mange tilfælde være med til at motivere til udvikling og læring for unge, som har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det fremgår af et sæt nyt anbefalinger til en beskæftigelses- og uddannelsesrettet ungeindsats, som videns- og netværkshuset Cabi netop har offentliggjort. Anbefalingerne er blevet til gennem en løbende opsamling af viden fra forskning og praksis, der har stået på gennem hele 2018. Derudover har Cabi interviewet en række unge i målgruppen samt afholdt en workshop, hvor en lang række eksperter og praktikere på området bidrog til anbefalingerne. Anbefalingerne er samlet under tre hovedoverskrifter, som er: Involver de unge i indsatsen Involver erhvervslivet i ungeindsatsen Gør indsatsen sammenhængende For nogle kommer arbejde før uddannelse Seniorkonsulent og ungeekspert hos Cabi, Jesper Pedersen, har stået i spidsen for udviklingen af anbefalingerne, og han forklarer, at det for nogle unge kan være gavnligt med en periode på arbejdsmarkedet, inden de går i gang med en uddannelse. Det kan fx være unge, der er i målgruppen for den Forberedende Grunduddannelse (FGU). ”Nogle unge har fået mange nederlag gennem deres skoleliv, og de har brug for at tage en pause fra uddannelse for at få selvtilliden tilbage og blive motiverede for at lære. De skal måske ud og have et job, hvor de kan se en mening med deres arbejde og få selvtilliden tilbage. Efter en periode kan de måske se behovet for at uddanne sig, så de kan få endnu bedre job, og derfor er det vigtigt at være i tæt dialog med arbejdsgiver og de unge om, hvordan de kan opkvalificeres og uddanne sig,” siger Jesper Pedersen. Kommuner skal have sammenhæng i indsatsen Han forklarer videre, at det er stærkt nødvendigt med en helhedsorienteret og sammenhængende indsats fra kommunernes side, hvis det skal lykkes at få flere udsatte unge i job eller uddannelse. I de tilfælde, hvor den unge har komplekse problemstillinger kræver det fx, at der er tæt samarbejde mellem kommunens ungeafdeling, beskæftigelsesafdeling og den unges praktiserende læge. ”Der kan være rigtig mange instanser inde over alt efter, hvilke problemstillinger den enkelte unge har. Det er utrolig vigtigt, at de forskellige indsatser, som sættes i gang, understøtter hinanden, bliver godt koordineret og arbejder hen mod det samme mål for den unge,” siger Jesper Pedersen. ”Måske kan det virke lidt banalt, men vi ved, at det mange steder er en udfordring at få det tværfaglige samarbejde til at fungere. Det er når fx den virksomhedsrettede indsats kombineres med en social indsats og bliver koordineret godt, at de unge gør fremskridt,” tilføjer han. KONTAKT Seniorkonsulent Jesper Pedersen, Cabi: 4162 1272 / jep@cabiweb.dk Kommunikationsmedarbejder Jakob Rom Johansen, Cabi: 2065 8534 / jrj@cabiweb.dk FAKTA: Cabis overordnede anbefalinger til ungeindsatsen: 1 Involver de unge i indsatsen De unge drømmer om et godt liv – de færreste drømmer om offentlig forsørgelse. Hvis de unge bliver hørt, er der større chance for, at indsatsen virker og giver mening for de unge. Især hvis indsatsen finder sted i ”normalsamfundet”, dvs. i virksomheder, uddannelsesinstitutioner eller andre fællesskaber i civilsamfundet. 2 Involver erhvervslivet i ungeindsatsen Gerne så tidligt som muligt. Virksomhederne kan motivere til udvikling og læring. Det bliver konkret, virkeligt og giver mening, så de unge kan finde vej gennem livet. 3 Gør indsatsen sammenhængende Hvis det skal lykkes at få unge i job og uddannelse, er der brug for et bredt sigte, som handler om at styrke hele individet – dvs. at de unge kan indgå i sociale relationer, at de unge kan mestre hverdagen, og at de unges selvværd og handlekraft styrkes. Det kræver et langsigtet perspektiv for indsatsen og et stærkt samarbejde på tværs med faste og gennemgående kontaktpersoner og indsatser, der understøtter hinanden. Se alle anbefalinger OM CABI Cabi er et selvejende non-profit videns-, udviklings- og netværkshus under Beskæftigelsesministeriet. Vi giver råd og inspiration til virksomheder og kommuner, som arbejder med at få flere udsatte ledige inkluderet på arbejdsmarkedet og med at fastholde medarbejdere i job. Vores mål er, at flere virksomheder bliver socialt ansvarlige, og at flere mennesker kan få og fastholde en plads på arbejdsmarkedet. Vi indsamler, bearbejder og formidler viden til ledere, personaleansvarlige og HR-medarbejdere i virksomhederne og til professionelle i den aktive beskæftigelsesindsats i kommuner og andre steder.

Unge i Billund skal hjælpes af virksomheder
17.12.18

Virksomheder i Billund vil hjælpe flere unge

Virksomhedsnetværket PÅ VEJ holdt 6. december kick off-arrangement om, hvordan virksomheder kan hjælpe flere udsatte unge på vej mod job og uddannelse. Unge, som har svært ved at klare sig i det traditionelle uddannelsessystem, skal også have en chance på arbejdsmarkedet, og det vil virksomhedsnetværket PÅ VEJ i Billund hjælpe med. PÅ VEJ er skabt af virksomheder, politikere og ildsjæle i og omkring Billund, og nogle af virksomhederne har allerede erfaringer med at tage imod udsatte unge. Disse erfaringer delte de til et kick off-arrangementet 6. december på Gyttegård Golfklub, hvor ca. 70 deltog. En af erfaringerne er bl.a., at det er vigtigt at stå klar til at hjælpe den enkelte unge på alle tider af døgnet. For der kan indimellem opstå problemer efter arbejdstid og i weekenderne. ”I virkeligheden er det sjældent, det sker, men når det sker, er det vigtigt at kunne træde til,” siger projektleder af PÅ VEJ, Ole Marcussen. Netværket har søgt midler hos Ole Kirks Fond og KG Hansen Fonden til at ansætte en projektmedarbejder, som kan støtte de unge og virksomhedernes arbejde, og koordinere med Billund Kommune. Hjælper unge med at få struktur på hverdagen Cabi har i opstartsfasen af PÅ VEJ gennemført fokusgruppeinterviews med virksomheder og unge for at få deres oplevelser, behov og forslag med i den videre plan for netværket. ”PÅ VEJ gør en stor forskel for de unge. De giver de unge en ny chance, og de møder dem med tillid og meningsfulde opgaver, som de unge kan løse. Det er med til at give struktur på hverdagen, og de får lige så langsomt genvundet selvtilliden. For ofte har de unge mødt mange nederlag, som har gjort, at de har mistet selvtilliden,” siger Jesper Pedersen. Kick off-arrangementet havde også besøg af to unge, som allerede er blevet hjulpet af netværksvirksomhederne. Lars, som er i gang med at tage kørekort til lastbil og Line, der netop har fået fleksjob i Billund Lufthavn. Hendes budskab til virksomhederne er, at de ikke skal have fordomme eller være bange for at tage de unge til sig. PÅ VEJ er drevet af virksomheder, som gerne vil gøre en forskel for de unge, og de udveksler erfaringer, så de hele tiden bliver bedre til at arbejde med de unge. Og nogle af virksomhederne hjælper ikke blot de unge med at finde praktikpladser og arbejde: ”Der er også eksempler på, at virksomheder bruger deres netværk til fx at finde en bolig eller hjælpe den enkelte unge i gang med sport. Virksomhederne er en del af lokalsamfundet, og vil gerne sætte et positivt aftryk,” siger Jesper Pedersen. Læs mere om PÅ VEJ

Page

Dorthe Lundh

Pressekontakt | Pressemeddelelser | Nyhedsartikler | Debatindlæg