Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Nyheder

Nyheder

Læs seneste nyt fra vores presserum hos Ritzau. 

Del på Facebook Del på LinkedIn Del på Twitter
19.02.19

Silkeborg får flere med psykiske lidelser i job

Personer med svære psykiske lidelser kan komme i job gennem en håndholdt og individuel indsats. Det viser erfaringer fra Silkeborg Kommune. For personer med skizofreni, bipolar lidelse og tilbagevendende depression og andre svære psykiske lidelser er det ofte forbundet med store vanskeligheder at få kontakt til arbejdsmarkedet. Men en ny undersøgelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) viser, at Silkeborg Kommune har stor succes med at få personer med denne type lidelser i job eller uddannelse. Det skriver TV2 Østjylland Undersøgelsen viser, at det i løbet af halvandet år er lykkedes kommunen at få omkring 60 procent af deltagerne ud på arbejdsmarkedet eller til at starte på en uddannelse. Det er 30 procent flere end ved traditionelle metoder. Hos kommunen arbejder man med metoden IPS, som bygger på tilgangen job først, dernæst støtte frem for bedre helbred først, så job. "Helt konkret har vi lavet en meget håndholdt indsats, hvor vi ikke har gjort det samme for deltagerne. Det har været meget forskelligt fra person til person," siger Annette Svendsen, der har været med til at starte projektet op i Silkeborg Kommune til TV2 Østjylland.
Cabi stiller otte topledere gratis til rådighed for arrangementer på Folkemødet på Bornholm
19.02.19

Få en topleder med til dit Folkemøde-arrangement

FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling er omdrejningspunktet for årets Folkemøde på Bornholm, og Cabi stiller en række erhvervsledere til rådighed, som alle har indgående erfaring med Verdensmål 8 – anstændige job og økonomisk vækst. Det er ledere, som har indgående viden, erfaringer og resultater med at ansætte ledige fra kanten af arbejdsmarkedet, og du kan låne dem gratis til dit arrangement på Folkemødet. Som topledere er de med til at opfylde Verdensmål 8 og kan inspirere, så flere med handicap bliver en del af arbejdsfællesskabet, flere flygtninge kommer i job og flere unge får en erhvervsuddannelse. Vi stiller otte kapaciteter til rådighed, son kan indgå i jeres program som oplægsholder, som paneldeltager eller på anden vis, hvor det handler om socialt ansvar på arbejdsmarkedet, bestyrelsens CSR-fokus, vækst, trivsel, samarbejde med kommuner, mangfoldighed blandt medarbejdere eller FNs Verdensmål 8. Du kan fx låne: Allan Agerholm, Chief Hospitality Officer, BC Hospitality Group Flemming Bendt, Adm. Direktør, ISS Danmark Pernille Kiær, Udviklingschef, DFD Mette Rønnau, Direktør, Cabi Se mere om, hvem du kan låne på Cabis hjemmeside
17.02.19

På jobjagt for veteraner

Cabi kobler veteraner og virksomheder sammen i en indsats, der skal skaffe job til tidligere udsendte, som har svært ved at få foden inden for på arbejdsmarkedet. For nogle af de mange danskere, som har været udsendt på missioner for Forsvaret, kan det være svært at vende hjem. De kan være påvirket af de alvorlige hændelser, de har været udsat for, og nogle har svært ved at finde sammen med familie og venner og at komme i job. Det sidste arbejder Cabi med hovedsæde i Aarhus hårdt på at hjælpe med. I slutningen af 2016 modtog Cabi 5,22 millioner kroner fra satspuljen. Over fire år skal de bidrage til at hjælpe folk, der er på kanten af arbejdsmarkedet, med at komme ud på det. Det sker i projektet Veteraner i job - Fra brændpunkt til beskæftigelse. "Det her har ikke været lavet før, så det har været et stort og ukendt område at tage fat på. Vi laver såkaldte task force-grupper, og erfaringerne har vist os, at det er bedst at sætte virksomheder og veteraner sammen direkte. Det forsøger vi på og er godt i gang i Nordjylland, Midt- og Østjylland, Sydsjælland og Hovedstaden. Her arbejder task forces allerede, og vi laver endnu fem," siger projektleder og kommunikationschef hos Cabi, Ea Nielsen, til Århus Stiftstidende En del virksomheder er interesseret i at tage veteraner i job. De giver udtryk for, at veteranerne er god arbejdskraft og disciplinerede. Men området er så forholdsvis nyt, at virksomhederne ikke aner, hvordan de skal gribe det an. "De spørger for eksempel, hvordan de skal forholde sig, hvis en veteran pludselig får et anfald på grund af ptsd. Alt det vil vi fortælle dem om. På Veterancentret i Ringsted er de dygtige til den slags, så deres kurser henviser vi dem til. De hjælper også pårørende. Hos os har vi også en hotline, folk kan kontakte," siger Ea Nielsen. Mere information Læs hele artiklen i Århus Stiftstidende Se også artiklen Her føler veteran fra Kosovo sig på hjemmebane Se mere om Cabis veteranindsats på Cabiweb.dk/veteran
Ungdomskriminaliteten har gennem de sidste fem år været i frit fald.
08.02.19

Kriminaliteten falder blandt udsatte unge

På blot fem år er andelen af udsatte unge, som har begået kriminalitet faldet med 30 procent, viser en analyse fra KL's Momentum. En forsker peger på kommunernes indsats og en ændring i ungdomskulturen som årsagerne til ændringerne. Fra 2013 til 2017 er andelen af udsatte unge i alderen 15 til 22 år, der har fået en dom, således faldet fra 11,2 til 7,9 procent. Og samtidig er andelen af ikke-udsatte unge, der har fået en dom, faldet fra 1,7 til 1,1 procent, viser analyse fra Momentum I undersøgelsen er en udsat ung defineret som udsat, hvis han eller hun i løbet af de seneste fem år har været anbragt uden for hjemmet mindst en gang. Og/eller har haft mindst én individrettet forebyggende foranstaltning. Forsker: Kommuner reagerer hurtigt Seniorforsker hos VIVE, VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd Tea Torbenfeldt Bengtsson kalder det en glædelig udvikling, at ungdomskriminaliteten er faldende og roser kommunernes indsats. "Der er sket en holdningsændring, hvor man tidligere så på ungdomskriminaliteten som en del af det at det at være ung. I dag er man mere bekymret og reagerer hurtigere på faresignaler. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at kommunerne har langt større fokus på at sætte tidligere ind i forhold til børn og unge, der klarer sig dårligt," siger Tea Torbenfeldt Bengtsson til Momentum. Hun forklarer også, at der samtidig er sket en ændring i ungdomskulturen, hvor de i unge i dag er mere lovlydige og optagede af at klare sig godt i skolen. Jesper Pedersen, seniorkonsulent i Cabi og ekspert i unge glæder sig også over, at ungdomskriminaliteten falder, men peger samtidig på, at der stadig er udfordringer. "Det er godt kriminaliteten falder, men samfundets udfordringer stopper ikke. De udsatte unge kommer nu fra alle samfundslag, og det kræver en hel anden ungeindsats end vi har set tidligere, at møde denne udfordring," siger Jesper Pedersen.
Ledere skal uddannes til at håndtere stress, mener regeringens stresspanel.
06.02.19

Stresspanel: Ledere skal lære at håndtere stress

Landets ledere skal lære at forebygge og håndtere stress, lyder en anbefaling fra regeringens stresspanel. Ekspert støtter anbefalingen. En del af danskernes problemer med stress skyldes at lederne ikke er klædt godt nok på til at sikre et sundt psykisk arbejdmiljø og medarbejdernes trivsel. Derfor skal lederne i højere grad trænes i mental sundhed og i at forebygge og håndtere stress. Samtidig skal medarbejdere have lov til at være "forventet utilgængelige" uden for arbejdstid medmindre andet er aftalt. Sådan lyder den anden anbefaling fra Det Nationale Stresspanel, som netop er offentliggjort, skriver Finans.dk "Vi ved fra forskningen, at et længerevarende misforhold mellem aktivering og hvile skaber stress. Og hvis kravene fra chefens side overstiger medarbejdernes ressourcer, risikerer de at blive syge af det. Så vores anbefaling handler dybest set om at genvinde respekten for restitution," siger Anette Prehn, sociolog og formand for stresspanelet til Finans.dk Stressforsker og ph.d. Malene Friis Andersen kalder panelets anbefaling om at sende lederne på skolebænke for at blive bedre til at forebygge stress for fornuftig. "Selvfølgelig er ledere ikke magikere, som med et trylleslag kan fjerne stress i vores hverdag. Men de kan i hvert fald gøre en stor forskel,« siger Malene Friis Andersen til Finans.dk Cabi har for nylig udgivet en gratis e-bog om forebyggelse af stress. Den er netop henvendt til ledere og den giver giver redskaber til at behandle de temaer, som skal til for at forebygge stress. Download den her Du kan også dykke ned i Cabis tema om forebyggelse af stress
15 kommuner er blevet udvalgt til Flere skal med 2
05.02.19

15 kommuner bliver frontrunnere for ny omgang af Flere skal med

De 15 kommuner, som i 2019 skal afprøve indsatsmodellen for Flere skal med 2, er blevet udvalgt, oplyser Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. I alt har 29 kommuner ansøgt om at blive frontrunnere for Flere skal med 2, og ud af disse er 15 blevet udvalgt, skriver Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Formålet med Flere skal med 2 er at udbrede indsatsmodellen for Flere skal med. Indsatsmodellen består af en håndholdt og individuel indsats med fokus på ordinære løntimer til alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Det nye i Flere skal med 2 er: Indsatsmodellen for Flere skal med suppleres med en tværfaglig ’step-up”, som iværksættes, hvis det gode match mellem den ledige og virksomhed trækker ud. Indsatsmodellen udbredes til alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. I første omgang igangsætter Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Flere skal med 2 som et etårigt Frontrunner-projekt. Projektet har til formål at afprøve den justerede indsatsmodel og derigennem bidrage med viden og erfaringer til at tilpasse hovedprojektet Flere skal med 2, som alle kommuner får mulighed for at søge. Se hvilke 15 kommuner, der er med i frontrunner-projektet
I Aabenraa kan 67 virksomheder smykkes sig med et CSR-mærke som en anerkendelse af deres indsats.
22.01.19

Rekordmange virksomheder i Aabenraa får CSR-mærke

I Aabenraa får 67 lokale virksomheder tildelt et CSR-mærke som en anerkendelse af deres sociale engagement. Det er det højeste antal siden mærket blev uddelt første gang i 2016. CSR er ikke kun for store virksomheder i store byer. I Aabenraa Kommune får 67 lokale virksomheder 7. februar et CSR-mærke som det synlige bevis på, at de tager et social ansvar. I alt har 69 virksomheder ansøgt kommunen om at få et CSR-mærke, som tildeles lokale virksomheder, der påtager sig et socialt ansvar ved at give plads til udsatte borgere samt bidrage til uddannelsen af fremtidens arbejdskraft, og ud af disse blev 67 godkendt, skriver Jydske Vestkysten I forhold til sidste års modtagere af mærket har 46 virksomheder ansøgt om at få mærket igen, så der er i år 23 nye virksomheder, som har søgt. "Jeg synes, det er ekstremt flot, at vi i år kan hædre 67 virksomheder med adresse i Aabenraa Kommune, siger Ejler Schütt, formand for arbejdsmarkedsudvalget, til Jydske Vestkysten.
Hver tredje virksomhed bruger jobcentrene til at rekruttere nye medarbejdere
21.01.19

Virksomheder er glade for jobcentrene

En analyse fra Dansk Industri (DI) viser, at hver tredje virksomhed bruger jobcentrene, når de rekrutterer - og flertallet af virksomhederne er glade for samarbejdet. Landets jobcentre er ofte udsat for kritik i medierne, men noget tyder på, at de er bedre end deres rygte. Det antyder en analyse fra DI. DI har spurgt sit virksomhedspanel om deres samarbejde med jobcentrene, og her svarer 31 procent, at de bruger jobcentret, når der skal rekrutteres nye medarbejdere. De mest populære rekrutteringskanaler er nuværende ansattes netvær og jobsøgningsportaler, men ifølge Steen Nielsen, underdirektør i DI, er det et tegn på, at samarbejdet mellem virksomheder og jobcentre i mange tilfælde går rigtig godt, når 31 procent rekrutterer via jobcentrene. - Det kan dog blive endnu bedre. "Jobcentrene er generelt blevet betydeligt mere opsøgende, men det er stadig et problem, at der er så stor forskel på den service, som centrene leverer. Derfor er det godt, at regeringen har sat fokus på problemet og vil gøre en indsats for at få de kommuner, der halter bagefter, op på niveau med de gode kommuner. Det venter jeg mig meget af," siger Steen Nielsen til DI's hjemmeside En af de virksomheder, som bruge jobcentrene flittigt til rekruttering, er vaskerivirksomheden DFD. Vi har vaskerier over hele landet, og vi oplever generelt at samarbejdet med jobcentrene fungerer godt. Vi har fået mange af vores medarbejdere i produktionen derfra, siger Pernille Kiær, som er udviklingschef i DFD. DFD har foruden den løbende rekruttering også særlige partnerskaber med enkelte jobcentre. Det gælder fx projektet Kvinder i job med Frederiksberg Kommune og organisationen Bydelsmødre, hvor formålet er at få flere kvinder med indvandrerbaggrund i job. Mere information Se hele analyse fra DI Vil du vide mere om samarbejdet mellem virksomheder og jobcentre? - Se Cabis hjemmeside
Hent Cabis gratis publikation med viden og redskaber om de sævre samtaler om sygefravær
18.01.19

Ny udgivelse: Få værktøjer til de svære samtaler om sygefravær

Cabi har netop udgivet en opdateret version af publikationen 'Når samtaler med medarbejderne er svære'. Den er gratis, og giver ledere viden og redskaber til at gribe samtalerne om sygefravær og mistrivsel rigtig an. I 2016 udgav Cabi første gang publikationen 'Når samtaler med medarbejderne er svære', og nu er den netop genudgivet i en opdateret version. Publikationen er især hevendt til ledere og personaleansvarlige, og den indeholder viden og værktøjer til at gøre de svære medarbejdersamtaler om sygefravær og mistrivsel lidt lettere. Den svære samtale kan deles op i tre faser, og lederen bliver med publikationen guidet til, hvad der er en god ide at fokusere på i de tre faser: Før, under og efter samtalen. 'Når samtaler med medarbejderne er svære' er i den nye version bl.a. opdateret med links til videoer, som viser, hvordan de forskellige modeller i publikationen kan bruges. Derudover indholder den nye version af publikationen: nyeste viden på området nye redskaber opdateret lovgivning. Download publikation på Cabis hjemmeside
Stress fylder meget i debatten, men sygefraværet er ikke steget, viser en analyse fra DA.
18.01.19

Analyse: Stress kan ikke ses i sygefraværet

En analyse fra DA viser, at mens stress fylder mere i debatten end tidligere, holder danskernes sygefravær sig på et stabilt niveau. Det er dog stadig vigtigt at holde et vågent øje med stress i virksomheden, mener ekspert. På fem år er antallet af artikler, hvor ordet "stress" indgår i overskriften mere end syvdoblet, og ofte omtales stress som en folkesygdom. Men samtidig er der ikke sket nogen stigning i andelen af lønmodtagere med langvarigt sygefravær. Det viser en analyse fra Dansk Arbejdgiverforening (DA) Da fraværsstatikkerne ikke angiver, hvilke sygdomme eller fysiske skader, der ligger til grund for fraværet, er det en teoretisk mulighed, at udviklingen i andre sygdomme er faldet, imens antallet af stresssygedage er steget. Det kræver dog, at udviklingen i stress og udviklingen i andre sygdomme skulle have udlignet hinanden én til én, og det må anses som meget usandsynligt, skriver DA i sin analyse. Ekspert: Ikke alt kan læses i statistikkerne Men selvom stress ikke kan aflæses direkte i statistikkerne, er det stadig en problematik, der skal tages alvorligt, og som fylder i virksomhederne. Det mener Dorte Rosendahl Kirkegaard, seniorkonsulent hos Cabi og ekspert i stress. "Det er vores erfaring, når vi er ude på den enkelte arbejdsplads så fylder stress både hos lederne, HR og i arbejdsmiljøorganisationen. Det fylder måske ikke i antal, men det er de sager, som kan være svære at håndtere for bl.a lederne. Og vi ser desværre ofte, at der først gribes ind når en medarbejder er tæt på sygemelding eller er sygemeldt. Ifølge Den nationale Sundhedsprofil 2017, er der knap 20 procent af de beskæftigede, der viser tegn på højt stressniveau. Så stress kan ikke kun måles på sygefravær men ses i høj grad også i trivslen omkring det daglige arbejdsliv, i forhold til fx overblik, koncentration, samarbejde og kvalitet i arbejdet," siger Dorte Rosendahl Kirkegaard. Cabi har for nylig udgivet en gratis e-bog, hvor virksomheder kan få redskaber til at forebygge stress i virksomheden. Og det er ifølge Dorte Rosendahl Kirkegaard en god ide at tage temperaturen på have fokus på, hvor der kan opstå stress blandt medarbejderne. "Der er rigtig meget at hente for virksomhederne ved at have fokus på stress - både hvad angår forebyggelse, nærværende ledelse og håndtering af de konkrete sager. Og vi skal passe på at vi ikke kommer til at accepterer stress og dermed ikke handler - for det kan i de fleste tilfælde forebygges," siger hun. Mere information Se analysen fra DA Download Cabis gratis e-bog om stress Cabi har også udgivet publikationen Når samtaler med medarbejderne er svære
14.01.19

Ny rapport guider til succes for det sociale frikort

Rådet for Socialt Udsatte har ved en konference om det sociale frikort præsenteret en ny rapport og et inspirationskatalog med råd og anbefalinger til, hvordan det sociale frikort kan komme socialt udsatte borgere til gavn. Ved årsskiftet trådte forsøgsordningen om det sociale frikort i kraft, og det betyder, at socialt udsatte borgere skattefrit kan tjene op til 20.000 kr. om året uden at blive trukket i sociale ydelser. "Det sociale frikort giver mulighed for, at socialt udsatte borgere kan få en chance for at blive en del af arbejdsfællesskabet på vilkår, som de kan leve op til, og dermed tjene egne penge. Det bakker Rådet for Socialt Udsatte kraftigt op om. Det håber vi også, at kommuner, lokale virksomheder og organisationer vil gøre," siger Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte, i en pressemeddelelse Rådet var i dag den 14. januar værter for en kick-off konference om det sociale frikort, som børne- og socialminister Mai Mercado (K) åbnede. Ved samme lejlighed blev en rapport og et inspirationskatalog om det sociale frikort offentliggjort. Rapporten og inspirationskataloget er udarbejdet af Cabi, og begge dele indeholder anbefalinger og råd til, hvordan ordningen med det sociale frikort i praksis bliver en succes. En række aktører, herunder sociale tilbud og lokale virksomheder, kan bane vejen for, at udsatte borgere kan få glæde af det sociale frikort, og også kommunerne kan gøre en væsentlig forskel. Kommuner har en nøglerolle Af rapporten fremgår det bl.a. at kommunerne har en helt centralt rolle i forhold til at gøre visitationen til det sociale frikort så smidig som muligt. Derudover ligger der også en stor opgave i at opdyrke og formidle de jobs, som socialt udsatte borgere kan varetage med brug af det sociale frikort. Inspirationskataloget peger bl.a. på vigtigheden af, at man lokalt er kreativ i samarbejdet mellem kommunen, virksomheder og foreninger, at opgaverne til socialt udsatte borgere er enkle og overskuelige med fleksible deadlines, og at jobopslag er synlige, både hvor brugerne kommer til dagligt og på mange platforme. Mere information Se pressemeddelelse fra Rådet for Sociale Udsatte, hvor du også kan downloade rapport og inspirationskatalog Flere medier kunne i går fortælle om konferencen og inspirationskataloget. Her Berlingske.dk
En ny forsøgsordning gør det muligt for socialt udsatte at tjene penge skattefrit
08.01.19

Nu kan socialt udsatte tjene 20.000 kr. skattefrit

De kommende to år kan socialt udsatte borgere benytte sig af et socialt frikort, der giver dem mulighed for at tjene 20.000 kr. om året uden at betale skat eller blive trukket i sociale ydelser. Tanken bag det sociale frikort er at borgere med særlige problemer som eksempelvis hjemløshed eller misbrug får muligheden for at få en lille fod inden for på arbejdsmarkedet og på den måde skabe sig en lidt bedre tilværelse. Til gengæld skal de ikke bøvle med skat og modregning af ydelser. I organisationen Gadejuristen, der yder retshjælp til udsatte borgere på gaden, ser man det som et vigtigt skridt i den rigtige retning. "Det kommer til at betyde, at de kan tage hånd om egen tilværelse, når de er sultne og ikke har nogen penge eller er blevet sanktioneret på kontanthjælpen. Så kan de tage et job her og nu. Det de kan overkomme, og så kan de købe mad, medicin eller hvad de nu har brug for, siger Nanna Gotfredsen, der er leder af gadejuristen til DR Nyheder Konference om det sociale frikort Men for at det sociale frikort skal kunne blive en succes er det nødvendigt med opbakning fra kommuner og virksomheder. Derfor holder Rådet for Socialt Udsatte konference om det sociale frikort og dets muligheder for at gøre gavn for socialt udsatte. Det sker mandag den 14. januar i DGI Byen i København. Mere information Se mere om det sociale frikort hos Socialstyrelsen.dk Se også programmet for Rådet for Socialt Udsattes konference
Aarhus Kommune investerer i beskæftigelsesindsatsen for at få flere ledige i job
07.01.19

Rådmand: Flere udsatte skal hjælpes i job

Aarhus Kommune har afsat 26,6 millioner kr. til at få 3.000 flere borgere i arbejde inden udgangen af 2020. Det skal bl.a. ske ved, at kommunen ansætter flere virksomhedskonsulenter. I november og december viste DR dokumentarserien 'Fri os fra kontanthjælp', hvor en aarhusiansk jobkonsulent fik et år til at behandle fire langtidslediges sager. Jobkonsulenten i serien, Anne-Mette Hjortshøj, har flere gange fortalt, at tid til den enkelte borger er ekstremt vigtigt, og det er rådmand for Social Forhold og Beskæftigelse, Kristian Würtz (S), enig i. "Det gør et indtryk på mig. I Aarhus er vi blevet enige om at investere mere i jobindsatsen. Det handler om at få ekstra medarbejderressourcer ind for at få endnu mere tryk på, siger Kristian Würtz til Ugebrevet A4 Derfor har Aarhus kommune i sin beskæftigelsesplan for 2019 afsat 26,6 millioner kr. til at få 3.000 flere borgere i arbejde ved udgangen af 2020. Og samtidig vil kommunen hyre 29 nye ansatte - primært virksomhedskonsulenter. Mere information Læs mere i Ugebrevet A4
Ledigheden falder fortsat og virksomhederne mangler arbejdskraft
04.01.19

Ledigheden falder stadig

Fra oktober til november faldt ledigheden med 600 personer, og bruttoledigheden er nu på 105.500 fuldtidspersoner, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det er det laveste niveau siden februar 2009, og DI efterlyser politiske løsninger på den manglende arbejdskraft. Konjunkturbaromeret, der ligeledes er fra Danmarks Statistik, viser desuden, at en stor del af virksomhederne på tværs af brancher, må sige nej til ordrer, fordi de ikke kan skaffe medarbejdere nok. Det får Dansk Arbejdsgiverforening (DA) til at efterlyse politisk handling. "De nye tal tydeliggør det, vi allerede ved. Manglen på arbejdskraft er den største trussel mod fortsat fremgang i Danmark. Hvert halve år er der 30.000 stillinger, som aldrig bliver besat, fordi virksomhederne ganske enkelt ikke kan finde kvalificerede medarbejdere," siger Erik E. Simonsen, underdirektør i DA i en pressemeddelelse "Vi er netop gået ind i et valgår. Uanset hvilken farve den nye regering får, så er den nødt til at levere svar på, hvordan vi løser manglen på arbejdskraft. Det er ganske enkelt en bunden opgave," fortsætter han. En måde at skaffe den fornødne arbejdskraft på, er gennem opkvalificering af udsatte ledige. Cabi er en del af udviklingsinitiativet Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster, hvor kompetenceudvikling og virksomhedssamarbejde, skal få flere udsatte borgere i job og samtidig afbøde virksomhedernes mangel på arbejdskraft. Målet med initiativet, som er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond, er, at mindst 850 borgere får tilknytning til arbejdsmarkedet gennem konkrete forløb i virksomheder. Mere information Læs mere om Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster på Cabis hjemmeside Se også Business Lolland-Falster
Sygefraværet er markant højere i det offentlige end i det private
03.01.19

Rapport: Offentligt ansatte er markant mere syge end private

En ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet viser, at offentligt ansatte har markant flere sygedage end deres kollegaer i det private. Innovationsminister Sophie Løhde (V) kalder forskellene uforklarlige. I gennemsnit havde ansatte i kommunerne 12,8 sygedage i 2017 mens det kun var 6,8 dage for ansatte i det private erhvervsliv. Det viser en ny rapport fra Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet. Og selv når man stiller sammenlignelige brancher over for hinanden inden for madlavning, kultur og fritid samt social- og sundhedsområdet, er fraværet højere i det offentlige end i tilsvarende private brancher. De to ministerier bag rapporten afsætter samtidig 100 millioner kr. til en lang række initiativer, som skal få sygefraværet i det offentlige ned. "På en række områder er det uforklarligt, at sygefraværet er højere i den offentlige end i den private sektor på helt sammenlignelige arbejdspladser. Derfor er der et stort potentiale i at få nedbragt sygefraværet i den offentlige sektor," siger Sophie Løhde til Berlingske. Initiativerne skal bl.a. udvikles i samarbejde med KL og Danske Regioner og målrettes arbejdspladser, som kræver skræddersyede indsatser, fordi de har højt sygefravær eller et særligt belastet arbejdsmiljø. Derudover oprettes der et rejsehold til arbejdspladser med konkrete udfordringer og videnspakker til forebyggelse af sygefravær. "Sygefraværet er et fokusområde for regeringen, og vi kan se, at der er mange sygedage nogle steder i det offentlige, og det skal vi gøre noget ved. Det er først og fremmest en ledelsesopgave at tilrettelægge arbejdet, så medarbejderne ikke bliver syge af at gå på arbejde. Derudover skal vi fra politisk hold også sætte ind, og det gør vi med en bred sygefraværs-pakke – blandt andet er der øremærket 100 mio. kr. til de offentlige arbejdspladser, hvor medarbejderne har højt sygefravær, eller arbejdsmiljøet er særligt belastet. Så vi kan få sygefraværet ned til glæde for den enkelte og for samfundet," siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i en pressemeddelelse Ekspert: Det kan ikke sammenlignes Eksperter i sygefravær er imidlertid uenige med Sophie Løhde i, at forskellene i sygefraværet er uforklarlige. Nærlæser man i rapporten de forskellige jobkategorier er de meget brede. Kategorien ’sygeplejerske’ tæller eksempelvis også optikere, kostvejledere, farmaceuter og jordemødre. Kategorien ’rengøring’ tæller også rengøring i private hjem, vinduespudsere og rengøring af transportmidler. Fordi kategorierne er så brede, er det ikke helt sammenlignelige arbejdspladser mener professor ved CBS Niels Westergård-Nielsen, som forsker i sygefravær. "Det er de jo ikke, for sygeplejersken i det offentlige er en hospitalssygeplejerske, mens sygeplejersken i det private kan være optiker eller sidde hos den praktiserende læge. Det er ikke en helt fair sammenligning. Det er beklageligt, at ministrene undlader at tage disse forhold i betragtning i deres udtalelser", siger Westergård-Nielsen til Politiken Mere information Læs hele rapporten på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside Se Cabis tema Strategisk tilgang til sygefravær
Nogle unge har brug for arbejdsmarkedstilknytning før uddannelse skal komme på tale, fremgår det af regeringens nye ungeudspil
20.12.18

Nyt ungeudspil skal løfte unge væk fra kontanthjælp

Regeringen vil gøre op med reglerne, der tvinger unge til at gå i gang med en uddannelse. I stedet skal unge, som ikke er parate til at gå i gang med en uddannelse med det samme, have hjælp til at komme ud på arbejdsmarkedet. For mange unge hænge fast i kontanhjælpssystemet og har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. Med en ny 'ungehjælp' skal de nu have mulighed for at komme ud på arbejdsmarkedet i en periode, så de på sigt bliver rustet til at komme i uddannelse. Samtidig skal kommuner, der fastholder flere unge i uddannelse belønnes med en kontant bonus. Det er et par af hovedoverskrifterne i regeringens nye ungeudspil, som innovationsminister Sophie Løhde (V), undervisningsminister Merete Riisager (LA) og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) offentliggjorde onsdag den 19. december. I dag er reglerne sådan, at unge i kontanthjælpssystemet kan få et uddannelsespålæg, som betyder, at de unge får en indsats, der er rettet mod at tage en uddannelse. Og når de er klar, forpligtes de til at søge ind på og gå i gang med en uddannelse inden for en nærmere fastsat periode. Halvdelen dropper ud af uddannelser Hvert år er der omkring 14.000 påbegyndte uddannelsesforløb blandt unge med uddannelsespålæg fra jobcentret. Men tallene viser også, at ca. halvdelen af de 18 til 29-årige unge med uddannelsespålæg, som går i gang med en uddannelse, forlader uddannelsen igen i løbet af det første år. Det skal der nu laves om på. Med uddannelsesudspillet lægger regeringen op til at ændre reglerne for uddannelsespålægget, så unge, der ikke er parate til at gå i gang med en uddannelse med det samme, i stedet kan få hjælp til at komme ud på arbejdsmarkedet. "I stedet for at give en gruppe af unge det ene nederlag efter det andet i uddannelsessystemet, skal vi anerkende, at vejen til uddannelse ikke behøver at være snorlige for alle. Der er unge, som vil have gavn af at komme i arbejde i en periode og få sig nogle positive joberfaringer. Det er med til at udvikle dem og kan være et rygstød til, at de senere hen går i gang med en uddannelse," siger Sophie Løhde i en pressemeddelelse. Hjælp skal tage afsæt i den enkeltes forudsætninger Konkret vil regeringen også give jobcentrene mulighed for at kunne visitere unge, der vurderes inden for et år, ikke er parate til at gå i gang med en ungdomsuddannelse, som jobparate. Samtidig skal den nuværende ydelse ’uddannelseshjælp’ erstattes med en ny ’ungehjælp’ for dermed at tydeliggøre, at vejen til uddannelse og job kan være forskellig fra ung til ung og i højere grad skal tage afsæt i den enkeltes forudsætninger. Regeringen vil desuden ændre reglerne, så unge maksimalt kan få to uddannelsespålæg. "Der er ingen grund til, at jobcentrene igen og igen forsøger at hjælpe de unge til at gå i gang med en uddannelse, hvis det ikke nytter noget. Falder en ung fra gentagne gange, vil det bare give selvtilliden et knæk og gøre det endnu sværere at få tro på, at man rent faktisk kan gennemføre en uddannelse. Jobcentrene skal derfor have friere rammer til at strikke en indsats sammen, som kan hjælpe den enkelte unge videre. Og hvis jobvejen er nødvendig for, at en ung borger kan gennemføre en uddannelse senere i livet, så er der grønt lys herfra," siger Troels Lund Poulsen i en pressemeddelelse. Ekspert: Nogle unge har brug for en pause fra uddannelse Jesper Pedersen, seniorkonsulent og ungeekspert hos Cabi, ser positivt på regeringens intentioner om at flere unge kan få hjælp til at komme ud på arbejdsmarkedet. Cabi har netop offentiggjort sine anbefalinger til en beskæftigelses- og uddannelsesrettet ungeindsats, hvor en af anbefalingerne er, at job for nogle unge er et skridt på vejen i retning af uddannelse. ”Nogle unge har brug for at parkere uddannelse for at genfinde selvtilliden og deres motivation til at lære. Den kan de finde på en arbejdsplads, hvor de kan se en mening med de opgaver de løser. Når de har genvundet selvtilliden og troen på de kan bidrage, kan de måske se at det er nødvendigt at uddanne sig for at kunne løse nogle endnu mere spændende opgaver. Det er vigtigt at tale med arbejdsgiver og de unge om, hvordan de kan opkvalificeres og uddanne sig inden for det område de arbejder inden for,” siger Jesper Pedersen. Mere information Se regeringens ungeudspil på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside Se Cabis anbefalinger til en beskæftigelses- og uddannelsesrettet ungeindsats
Den bedste vej til uddannelse går for nogle unge via arbejdsmarkedet
20.12.18

Anbefaling: For nogle unge er arbejde vejen til uddannelse

Udsatte unge har brug for en langt mere sammenhængende indsats og mulighed for at prøve sig af på arbejdsmarkedet som et skridt på vejen til uddannelse. Det fremgår af Cabis nye anbefalinger til en beskæftigelses- og uddannelsesrettet indsats, som netop er offentliggjort. Hvis udsatte unge skal lykkes med at komme i job og uddannelse, er det nødvendigt, at de bliver mødt med en sammenhængende indsats, som styrker den enkelte unges evner til at indgå i sociale sammenhænge, mestre hverdagen og styrke selvværdet. Samtidig er det nødvendigt at involvere erhvervslivet i indsatsen, og gerne så tidligt som muligt. Virksomhederne kan i mange tilfælde være med til at motivere til udvikling og læring for unge, som har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det fremgår af et sæt nyt anbefalinger til en beskæftigelses- og uddannelsesrettet ungeindsats, som videns- og netværkshuset Cabi netop har offentliggjort. Anbefalingerne er blevet til gennem en løbende opsamling af viden fra forskning og praksis, der har stået på gennem hele 2018. Derudover har Cabi interviewet en række unge i målgruppen samt afholdt en workshop, hvor en lang række eksperter og praktikere på området bidrog til anbefalingerne. Anbefalingerne er samlet under tre hovedoverskrifter, som er: Involver de unge i indsatsen Involver erhvervslivet i ungeindsatsen Gør indsatsen sammenhængende For nogle kommer arbejde før uddannelse Seniorkonsulent og ungeekspert hos Cabi, Jesper Pedersen, har stået i spidsen for udviklingen af anbefalingerne, og han forklarer, at det for nogle unge kan være gavnligt med en periode på arbejdsmarkedet, inden de går i gang med en uddannelse. Det kan fx være unge, der er i målgruppen for den Forberedende Grunduddannelse (FGU). ”Nogle unge har fået mange nederlag gennem deres skoleliv, og de har brug for at tage en pause fra uddannelse for at få selvtilliden tilbage og blive motiverede for at lære. De skal måske ud og have et job, hvor de kan se en mening med deres arbejde og få selvtilliden tilbage. Efter en periode kan de måske se behovet for at uddanne sig, så de kan få endnu bedre job, og derfor er det vigtigt at være i tæt dialog med arbejdsgiver og de unge om, hvordan de kan opkvalificeres og uddanne sig,” siger Jesper Pedersen. Kommuner skal have sammenhæng i indsatsen Han forklarer videre, at det er stærkt nødvendigt med en helhedsorienteret og sammenhængende indsats fra kommunernes side, hvis det skal lykkes at få flere udsatte unge i job eller uddannelse. I de tilfælde, hvor den unge har komplekse problemstillinger kræver det fx, at der er tæt samarbejde mellem kommunens ungeafdeling, beskæftigelsesafdeling og den unges praktiserende læge. ”Der kan være rigtig mange instanser inde over alt efter, hvilke problemstillinger den enkelte unge har. Det er utrolig vigtigt, at de forskellige indsatser, som sættes i gang, understøtter hinanden, bliver godt koordineret og arbejder hen mod det samme mål for den unge,” siger Jesper Pedersen. ”Måske kan det virke lidt banalt, men vi ved, at det mange steder er en udfordring at få det tværfaglige samarbejde til at fungere. Det er når fx den virksomhedsrettede indsats kombineres med en social indsats og bliver koordineret godt, at de unge gør fremskridt,” tilføjer han. KONTAKT Seniorkonsulent Jesper Pedersen, Cabi: 4162 1272 / jep@cabiweb.dk Kommunikationsmedarbejder Jakob Rom Johansen, Cabi: 2065 8534 / jrj@cabiweb.dk FAKTA: Cabis overordnede anbefalinger til ungeindsatsen: 1 Involver de unge i indsatsen De unge drømmer om et godt liv – de færreste drømmer om offentlig forsørgelse. Hvis de unge bliver hørt, er der større chance for, at indsatsen virker og giver mening for de unge. Især hvis indsatsen finder sted i ”normalsamfundet”, dvs. i virksomheder, uddannelsesinstitutioner eller andre fællesskaber i civilsamfundet. 2 Involver erhvervslivet i ungeindsatsen Gerne så tidligt som muligt. Virksomhederne kan motivere til udvikling og læring. Det bliver konkret, virkeligt og giver mening, så de unge kan finde vej gennem livet. 3 Gør indsatsen sammenhængende Hvis det skal lykkes at få unge i job og uddannelse, er der brug for et bredt sigte, som handler om at styrke hele individet – dvs. at de unge kan indgå i sociale relationer, at de unge kan mestre hverdagen, og at de unges selvværd og handlekraft styrkes. Det kræver et langsigtet perspektiv for indsatsen og et stærkt samarbejde på tværs med faste og gennemgående kontaktpersoner og indsatser, der understøtter hinanden. Se alle anbefalinger OM CABI Cabi er et selvejende non-profit videns-, udviklings- og netværkshus under Beskæftigelsesministeriet. Vi giver råd og inspiration til virksomheder og kommuner, som arbejder med at få flere udsatte ledige inkluderet på arbejdsmarkedet og med at fastholde medarbejdere i job. Vores mål er, at flere virksomheder bliver socialt ansvarlige, og at flere mennesker kan få og fastholde en plads på arbejdsmarkedet. Vi indsamler, bearbejder og formidler viden til ledere, personaleansvarlige og HR-medarbejdere i virksomhederne og til professionelle i den aktive beskæftigelsesindsats i kommuner og andre steder.
Unge i Billund skal hjælpes af virksomheder
17.12.18

Virksomheder i Billund vil hjælpe flere unge

Virksomhedsnetværket PÅ VEJ holdt 6. december kick off-arrangement om, hvordan virksomheder kan hjælpe flere udsatte unge på vej mod job og uddannelse. Unge, som har svært ved at klare sig i det traditionelle uddannelsessystem, skal også have en chance på arbejdsmarkedet, og det vil virksomhedsnetværket PÅ VEJ i Billund hjælpe med. PÅ VEJ er skabt af virksomheder, politikere og ildsjæle i og omkring Billund, og nogle af virksomhederne har allerede erfaringer med at tage imod udsatte unge. Disse erfaringer delte de til et kick off-arrangementet 6. december på Gyttegård Golfklub, hvor ca. 70 deltog. En af erfaringerne er bl.a., at det er vigtigt at stå klar til at hjælpe den enkelte unge på alle tider af døgnet. For der kan indimellem opstå problemer efter arbejdstid og i weekenderne. ”I virkeligheden er det sjældent, det sker, men når det sker, er det vigtigt at kunne træde til,” siger projektleder af PÅ VEJ, Ole Marcussen. Netværket har søgt midler hos Ole Kirks Fond og KG Hansen Fonden til at ansætte en projektmedarbejder, som kan støtte de unge og virksomhedernes arbejde, og koordinere med Billund Kommune. Hjælper unge med at få struktur på hverdagen Cabi har i opstartsfasen af PÅ VEJ gennemført fokusgruppeinterviews med virksomheder og unge for at få deres oplevelser, behov og forslag med i den videre plan for netværket. ”PÅ VEJ gør en stor forskel for de unge. De giver de unge en ny chance, og de møder dem med tillid og meningsfulde opgaver, som de unge kan løse. Det er med til at give struktur på hverdagen, og de får lige så langsomt genvundet selvtilliden. For ofte har de unge mødt mange nederlag, som har gjort, at de har mistet selvtilliden,” siger Jesper Pedersen. Kick off-arrangementet havde også besøg af to unge, som allerede er blevet hjulpet af netværksvirksomhederne. Lars, som er i gang med at tage kørekort til lastbil og Line, der netop har fået fleksjob i Billund Lufthavn. Hendes budskab til virksomhederne er, at de ikke skal have fordomme eller være bange for at tage de unge til sig. PÅ VEJ er drevet af virksomheder, som gerne vil gøre en forskel for de unge, og de udveksler erfaringer, så de hele tiden bliver bedre til at arbejde med de unge. Og nogle af virksomhederne hjælper ikke blot de unge med at finde praktikpladser og arbejde: ”Der er også eksempler på, at virksomheder bruger deres netværk til fx at finde en bolig eller hjælpe den enkelte unge i gang med sport. Virksomhederne er en del af lokalsamfundet, og vil gerne sætte et positivt aftryk,” siger Jesper Pedersen. Læs mere om PÅ VEJ
06.12.18

København giver flere førtidspension

Det er blevet nemmere at få førtidspension i København. På et år er antallet af borgere, som får tilkendt førtidspension blevet fordoblet. Efter kritik af Københavns Kommune for, at det var for svært at få tildelt førtidspension, har kommunen vendt udviklingen. Således er antallet af borgere, der har fået tildelt førtidspension, steget fra 280 personer i 2017 til 550 borgere i år, oplyser kommunen. Sidste år var kommunen en af dem i landet, der tildelte allerfærrest førtidspensioner, og det blev mødt af kritik. Derfor igangsatte kommunen en målrettet indsats, der skulle øge antallet, skriver dknyt. Indsatsen har bl.a. betydet en langt kortere behandlingstid i sagerne, og i andet kvartal af 2018 havde 45 procent af borgerne fået tildelt førtidspension en måned efter afsluttet ressourceforløb. I samme periode sidste år var det tal på 15 procent. Et af tiltagene var en task force, der skulle se på praksis og i foråret kom med sine anbefalinger til forbedring af sagsbehandlingen. De er nu blevet til en handleplan vedtaget af beskæftigelses- og integrationsudvalget. En anden vigtig årsag er, at der med de seneste budgetforhandlinger i kommunen blev bevilget 75 mio. kr. til lavere sagsstammer, der betyder, at sagsbehandlerne sidder med færre sager.
Logistikkompagniets Carsten Moberg tilbyder gratis foredrag om socialt ansvar.
29.11.18

Prisvindende erhvervsleder fortæller om socialt ansvar

Logistikkompagniet har to gange vundet CSR People Prize for virksomhedens store samfundsansvar, og nu vil grundlægger Carsten Moberg give sine erfaringer videre gennem gratis foredrag. Første gang var 5. december i Horsens. I oktober i år vandt Logistikkompagniet for anden gang CSR People Prize for det store sociale ansvar, som virksomheder tager. Logistikkompagniet har bl.a. gjort det til en bevidst strategi at rekruttere medarbejdere fra kanten af arbejdsmarkedet. Samtidig kan virksomheden fremvise en flot vækst, så for Logistikkompagniet går samfundsansvar og god forretning hånd i hånd. For Carsten Moberg, der har grundlagt virksomheden, er det helt naturligt at give noget tilbage til samfundet, og nu tager han det et skridt videre. Han tilbyder virksomheder og organisationer at holde gratis oplæg om, hvordan det sociale ansvar fungerer i praksis hos Logistikkompagniet - og om, hvordan det er blevet en del af virksomhedens DNA. Første foredrag var 5. december hos Vitus Bering Innovation Park i Horsens, hvor tilhørerne bl.a. fik inspiration og konkrete tips til: hvordan virksomheder kan tage de første skridt mod social ansvarlighed. at skabe sammehold og trivsel på arbejdspladsen. at fastholde gode medarbejdere og tiltrække nye. hvordan jobcentret kan hjælpe virksomhederne. Sætter nye grænser for socialt ansvar Logistikkompagniet har gennem de senere år fokuseret på at hjælpe langtidsledige i arbejde og lægger meget vægt på, at alle medarbejdere i virksomheden skal kompetenceudvikles. Derudover samarbejder Logistikkompagniet med Greve Kommune om et integrationsforløb, hvor sprogundervisning kombineres med praktisk arbejde i virksomheden. Gennem en lang årrække har Logistikkompagniet taget et socialt ansvar på et væld af måder og har været med til at sætte nye grænser for, hvordan virksomheder kan tage socialt ansvar. Det er den indsats, som har sikret virksomheden CSR People Prize i 2016 og 2018 - og det er de erfaringer, som Carsten Moberg vil bringe videre. Mere information Se mere om arrangementet i Horsens hos Business Horsens
Erhvervsnetværk i Billund hjælper unge på vej
28.11.18

Erhvervsnetværk hjælper udsatte unge

Udsatte unge skal også have en chance på arbejdsmarkedet, og virksomhedsnetværket PÅ VEJ vil hjælpe flere unge ind i virksomhederne. Indsatsen går i gang med et stort kickoff-arrangement i Billund 6. december. Med støtte fra Ole Kirks Fond, KG Fonden og Billund Kommune er virksomhedsnetværket PÅ VEJ sat i søen for at få flere udsatte unge ind i virksomhederne i Billund. Med støtten fra fondene og kommunen kan netværket hjælpe endnu flere unge. Indsatsen går for alvor i gang med et kickoff-arrangement 6. december på Gyttegård Golf Klub i Billund, hvor bl.a. Lisbeth Zornig holder oplæg under titlen Fra vred til voksen. Hjælper også i weekenden PÅ VEJ er et netværk af virksomheder i Billund Kommune, der både rummer virksomheder, som aktuelt har en eller flere udsatte unge i arbejde, samt virksomheder, som støtter idéen og projektet. Netværket står klar til at hjælpe de unge gennem hele ugen. Erfaringsmæssigt er det nemlig sådan, at de fleste ting går galt i tidsrummet mellem 16 og 8 eller i weekenden, hvor man ikke er på arbejde. Cabi er også en del af PÅ VEJ, og får til opgave rådgive samt opsamle og dokumentere projektets erfaringer. Til kickoff-mødet den 6. december deltager Cabis eksperter, Ann Cathrine Lebech Hoe og Jesper Pedersen, hvor de fortæller om deres arbejde med udsatte unge. ”Det er dejligt at se at lokale virksomheder selv tager initiativ til at gøre en forskel for udsatte unge i Billund Kommune. Udover de praktikker vi kender som et godt redskab, bliver det spændende at se hvilken rolle netværket kommer til at spille for udsatte unge i Billund kommune de kommende år. Det glæder vi os til at følge hos Cabi.” Mere information Læs mere om PÅ VEJ på Cabis hjemmeside Læs mere om arrangementet
Hjemløsheden stiger i Danmark, mens den falder i de øvrige nordiske lande
27.11.18

Hjemløsheden stiger i Danmark

Siden 2009 er der blevet 1.600 flere hjemløse i Danmark, og alene blandt de unge mellem 18 og 29 år, er antallet steget med knap 1.200 personer. Det er tænketanken Kraka, der har udgivet en rapport om dansk hjemløshed i et nordisk perspektiv, og den viser altså, at hjemløshed er et stigende problem. Stigningen på de 1.600 personer svarer til, at ca. 33 procent flere er blevet hjemløse siden 2009. For de unge er der tale om en fordobling. I modsætning til Danmark, så falder antallet af hjemløse i Norge og Finland. Danmark er også det land i Norden, hvor flest af de hjemløse tilmed har en psykisk sygdom. Her i landet gælder det mere end hver anden, mens det for Sverige og Norge er hver tredje. Mere information Hent rapporten hos Kraka
Tidspressede socialrådgivere fører til lovbrud i flere kommuner.
27.11.18

Tidspres fører til lovbrud i kommunerne

15 kommuner har i løbet af de seneste to år ikke overholdt loven, fordi socialrådgivere er belastede af tidspres og store arbejdsmængder. Det er især børne- og beskæftigelsesområdet, der er hårdt ramt, viser en aktindsigt, som Dansk Socialrådgiverforening har søgt hos Arbejdstilsynet. Det skriver Information. Dokumenterne fra Arbejdstilsynet viser, at tidspresset skaber et psykisk belastet arbejdsmiljø for de ansatte, og det har fået tilsynsmyndigheden til at give dem et påbud. Konsekvensen af tidspresset og den store arbejdsmængde er desuden, at kommunerne ikke kan overholde lovgivningsmæssige tidsfrister og andre krav om eksempelvis samtaler med arbejdsløse borgere. "Vi ved godt, hvad der skal til i den enkelte borgersag - for eksempel i forhold til én, der er på sygedagpenge. Men vi har enten ikke tiden til det, fordi vi har for mange sager - eller fordi der er lagt flere dokumentations- og kontrolkrav ned over os," siger Mads Abildtrup, formand i Dansk Socialrådgiverforening til Information. Michael Ziegler (K), formand for Løn- og Personaleudvalget i KL, skriver til Information, at problemerne ikke "kan løses med et fingerknips, men at der er stor opmærksomhed på fysisk og psykisk arbejdsmiljø.
23.11.18

Hent gratis e-bog om socialøkonomi

Kooperationen, Huset Venture og Cabi har sammen lavet en e-bog til dig, som vil starte en socialøkonomisk virksomhed. Eller hvis du allerede har en virksomhed, du vil gøre socialøkonomisk. E-bogen er gratis, og i den finder du bl.a. viden og vejledning om socialøkonomi, og du får nyttige råd til, hvordan du arbejder med inklusion af medarbejdere med behov for støtte eller særlige vilkår. Du får også viden om, hvordan du kan arbejde med arbejdsmiljø, trivsel og samarbejde mellem ordinært ansatte og medarbejdere i støttet beskæftigelse. Hent e-bogen E-bogen kan downloades på Cabis hjemmeside Læs mere om socialøkonomi i vores tema
23.11.18

Gribskov matcher ledige og virksomheder med Jobnet for Arbejdsgivere

Gribskov Kommune har fået 211 jobordrer gennem Jobnet for Arbejdsgivere, og det sikrer bedre match mellem virksomheder og ledige kandidater. Jobordren på Jobnet for Arbejdsgivere er ved at vinde indpas som en del af rekrutteringsservicen mellem virksomheder og jobcentre. Virksomheder sender jobordrer. Og rigtig mange jobcentre landet over har taget jobordren til sig. Det gælder også i Gribskov Kommune. Virksomhedskonsulent Leif Bjerg Jensen ved hvorfor. Jobordren giver mening i det daglige arbejde med at matche ledige med virksomheder. ”Vi får et godt overblik og kan sætte jobordrer bedre og mere målrettet i spil. Derfor får virksomheden også et bredere rekrutteringsgrundlag,” siger han. I Gribskov registrerer man jobordren efter dialog med virksomheden På den måde får jobcentrets medarbejdere kendskab til alle aktuelle jobåbninger. Det giver mulighed for, at man på tværs af jobcentret kan matche jobordren med potentielle kandidater. I Gribskov – som i mange andre kommuner – er der efterspørgsel på ufaglærte. Leif Bjerg Jensen uddyber: ”Det gælder fra 15 timer og op til fuldtid. De er eftertragtede til job i detailhandlen, i køkken, café og restauration samt til SoSu-stillinger og rengøring. Vores fokus er at præsentere to eller tre motiverede kandidater for hver virksomhed.” Mere information Kunne Jobnet for Arbejdsgivere være noget for dig? - så klik ind på JobAG.jobnet.dk
Ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp har bedre helbred end etniske danskere, og det giver dem et potentiale, som ikke er udnyttet.
20.11.18

Udsatte nydanskere har bedre helbred end udsatte danskere

Der gemmer sig et skjult potentiale blandt ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp, mener ekspert. De har nemlig bedre helbred og færre sociale problemer end etniske danskere på kontanthjælp, viser en ny undersøgelse. Ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp har ofte sprogproblemer og er generelt dårligere uddannet end etniske danskere på kontanthjælp. Til gengæld har ikke-vestlige indvandrere et bedre helbred og lider af færre sociale problemer. Det viser en ny undersøgelse som Væksthusets Forskningscenter og Aarhus Universitet har lavet blandt aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og deres sagsbehandlere. Det er en overraskelse, mener forskningsleder hos Væksthusets Forskningscenter, Charlotte Liebak Hansen. "Den offentlige debat er til tider præget af en negativ retorik om ikke-vestlige indvandrere – for eksempel at de er dyre for samfundet. Men vi kan med denne undersøgelse i hånden faktisk konstatere, at der gemmer sig et skjult potentiale i gruppen af ikke-vestlige indvandrere, i og med de har færre helbredsmæssige og sociale problemer. Til gengæld er de mere ramt på de beskæftigelsesmæssige parametre," siger hun til Ugebrevet A4. Ifølge undersøgelsen har 15 procent af de udsatte nydanskere har fået en psykiatrisk diagnose, mens andelen for udsatte danskere er næsten dobbelt så høj med 29 procent. Men alligevel har denne gruppe af nydanskere stadig sværere ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Ifølge Charlotte Liebak Hansen er der et skjult potentiale i disse mennesker, da udfordringerne er nemmere at kommet til livs med den rigtige beskæftigelsesindsats. "De har en lavere uddannelsesgrad og arbejdsmarkedstilknytning, og de har mindre viden om arbejdsmarkedet. Men det er jo noget, man som beskæftigelsessystem kan gøre noget ved. Det er faktisk på nogle punkter lettere at arbejde med mennesker, der har det som hovedproblem i stedet for både at have det problem sammen med helbredsmæssige og sociale problemer," siger Charlotte Liebak Hansen til Ugebrevet A4. Mere information Se undersøgelsen hos Væksthusets Forskningscenter Undersøgelsen er også omtalt i Politiken Se også Cabis tema om integration i beskæftigelsesindsatsen
Cabi får fire millioner kroner gennem satspuljen, og kan dermed fortsat bidrage til at styrke beskæftigelsesindsatsen
08.11.18

Cabi får midler fra satspuljen til at videreføre sine aktiviteter

I aftalen om fordelingen af satspuljen på beskæftigelsesområdet er der afsat i alt fire millioner kr. til Cabi i 2019 og 2020. Det betyder, at Cabi fortsat kan være en drivkraft i udviklingen af indsatsen for at få flere fra offentlig forsørgelse ind på arbejdsmarkedet, fortæller direktør Mette Rønnau. Regeringen og de øvrige partier bag satspuljen, der tæller alle Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten, offentliggjorde onsdag en aftale om fordelingen af i alt 546 millioner kr. på beskæftigelsesområdet. Aftalepartierne er enige om at tilføre videns- og netværkshuset Cabi to millioner kr. årligt i 2019 og 2020. De tilførte midler betyder, at Cabi fortsat kan bidrage til at styrke et bæredygtigt arbejdsmarked, hvor der er plads til flere, forklarer Cabis direktør Mette Rønnau. Cabi arbejder på landsplan med at fremme inklusion af udsatte grupper i uddannelse og arbejde, fastholde udsatte medarbejdere i arbejde samt fremme trivsel og forebygge nedslidning på arbejdspladser ”Jeg er meget tilfreds med, at vi med den her aftale og opbakningen fra satspuljepartierne kan fortsætte vores arbejde med at styrke virksomhedernes evne til at inkludere mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet og fastholde medarbejdere, som er ved at ryge ud på grund af sygdom eller nedslidning. Med de midler, der er afsat, kan vi fortsat yde en stærk online rådgivning til virksomheder og kommuner. Vi kan fortsat afholde et stort antal arrangementer i Cabis virksomhedsnetværk for socialt ansvarlige virksomheder. Og vi kan fastholde Cabis unikke position som fælles indgang for virksomheder og kommuner til viden om fx lovgivning, sygefravær, stress, fleksjob, fastholdelse og seniorer,” siger hun. ”Hvis vi ikke var blevet tilgodeset i aftalen om satspuljen, havde det ikke været muligt at fastholde vores aktivitetsniveau. Det er Cabis ambition at gøre det attraktivt og lettere for flere virksomheder at være socialt ansvarlige arbejdspladser, og nu kan vi virkelig komme ud over stepperne og fortsætte vores gode samarbejde med virksomheder og jobcentre,” siger Mette Rønnau. Virksomheders viden udvikler beskæftigelsesindsatsen I dag er der ca. 6.100 medlemmer af Cabis virksomhedsnetværk af socialt ansvarlige virksomheder, og målet er, at der i 2020 skal være 8.000 medlemmer, hvor 75 procent skal være fra små- og mellemstore virksomheder. Det er essentielt, mener Mette Rønnau. ”Gennem arrangementer, netværksgrupper og andre aktiviteter i netværket giver vi virksomhederne konkret viden og redskaber til at tage hånd om medarbejdere, som bliver syge eller ansætte mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Med netværkets arrangementer og sparringsgrupper hjælper vi virksomhederne til, at de kan omsætte deres sociale engagement til at flere kommer i job,” siger Mette Rønnau. ”Samtidig betyder den tætte kontakt med virksomhederne, at vi får meget værdifuld viden om, hvad virksomhederne har brug for, og hvad de bøvler med. Det er helt afgørende viden, og er med til at gøre Cabi til en attraktiv samarbejdspartner for kommuner, virksomheder og fonde, når beskæftigelsesindsatsen skal udvikles,” fortsætter Mette Rønnau. Vigtigt at få flere med handicap i job Hun hæfter sig desuden ved, at der i aftalen om satspuljen på beskæftigelsesområder er afsat 128,4 millioner kr. til 11 initiativer, som skal få flere mennesker med handicap i job. ”Det er et stærkt signal at lave en aftale, hvor der er så markant fokus på, at flere mennesker med handicap skal i arbejde. I dag er der alt for mange mennesker med handicap, der har kompetencerne i orden, men som ikke får chancen på arbejdsmarkedet. Vi skal styrke indsatsen for mennesker med handicap i jobcentrene, og vi skal have viden om handicap og beskæftigelse ud til virksomhederne. Det vil vi bidrage med i Cabi,” siger Mette Rønnau. En måde at gøre det på er at bruge de handicapkompenserende ordninger langt bedre, end de bliver i dag. ”Vi har i samarbejde med 17 kommuner styrket deres praksis for, hvordan de bruger de handicapkompenserende ordninger over for mennesker med funktionsnedsættelse af psykiske årsager. Her blev mennesker helt konkret indsluset i job, så de handicapkompenserende ordninger har et kæmpe potentiale. Men der er brug for, at viden om ordningerne skal ud i alle kroge af kommunerne. Sker det, kan vi få mange flere i job,” siger Mette Rønnau. KONTAKT: Direktør Mette Rønnau, Cabi: 2083 4964 / mer@cabiweb.dk Kommunikationsmedarbejder Jakob Rom Johansen, 2065 8534 / jrj@cabiweb.dk FAKTA OM CABI: Cabi er et non-profit videns-, udviklings- og netværkshus under Beskæftigelsesministeriet. Vi giver råd og inspiration til virksomheder og kommuner, som arbejder med at få flere udsatte ledige inkluderet på arbejdsmarkedet og med at fastholde medarbejdere i job. Vores mål er, at flere virksomheder bliver socialt ansvarlige, og at flere mennesker kan få og fastholde en plads på arbejdsmarkedet. Vi indsamler, bearbejder og formidler viden til ledere, personaleansvarlige og HR-medarbejdere i virksomhederne og til professionelle i den aktive beskæftigelsesindsats i kommuner og andre steder.
Satspuljen på beskæftigelsesområdet er fordelt, og her er der afsat midler til en lang række initiativer, som skal få flere med handicap i job.
08.11.18

Satspuljeaftale skal få flere med handicap i job

Regeringen og satspuljepartierne har afsat knap 130 millioner kr. til at få flere mennesker med handicap i job. Onsdag eftermiddag kunne Beskæftigelsesministeriet offentliggøre, at alle Folketingets partier, med undtagelse af Enhedslisten, har indgået aftale om fordeling af satspuljen på beskæftigelsesområdet. Partierne er bl.a. blevet enige om at afsætte 128,4 millioner kr. til en lang række initiativer, som har til formål at få flere med handicap tættere på arbejdsmarkedet. Pengene skal bl.a. finansiere udviklingen af et kompetencekort, som skal synliggøre kompetencerne hos mennesker med handicap. Derudover er der afsat midler til at styrke indsatsen over for mennesker med handicap i landets jobcentre. Aftalen indeholder også 7,8 millioner kr. afsat til at udvikle en platform med viden om betydningen af specifikke handicap i forhold til beskæftigelse. Den viden skal medvirke til, at flere med handicap får fodfæste på arbejdsmarkedet. "Jeg er glad for, at vi har fået en god satspuljeaftale på plads, og jeg vil gerne takke satspuljepartierne for opbakningen til at prioritere handicapområdet i år. Vi skal have flere mennesker med handicap i job. Det er længe siden, der sidst blev sat målrettet ind på området. Med godt 128 mio. kr. og 11 initiativer kan vi gøre en afgørende forskel for mennesker med handicap. Der er brug for flere hænder på arbejdsmarkedet, så lad os få fjernet nogle af de fordomme, der har holdt personer med handicap væk fra vores arbejdsfællesskab," siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), i en pressemeddelelse. Foruden de 11 initiativer på handicapområdet er der i aftalen afsat ekstra 81,6 millioner kr. til initiativet Flere skal med 2", som er en særlig indsats for kontanthjælpsmodtagere. Der er desuden afsat 174,7 millioner kr. til at videreføre støtten til en række organisationer og projekter. Aftalepartierne er enige om at tilføre Cabi to millioner kr. årligt i 2019 og 2020. Mere information Læs hele aftalen på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside Se mere hos Altinget.dk
VIVE har udgivet et infomrationshæfte, som sætter fokus på udsatte borgeres møde med velfærdssystemet
07.11.18

Hent hæfte om udsatte borgeres møde med systemet

Hvad koster det, når udsatte møder velfærdssystemet? Og hvordan kan indsatsen styrkes for både borgerne og samfundsøkonomien? Det belyses i et nyt informationshæfte, som VIVE har udgivet. De mest udsatte borgere kommer ofte i kontakt med velfærdssystemet. At mangle et job, være fysisk eller psykisk syg, have sociale problemer, misbruge alkohol eller stoffer er bare nogle af de forhold, som kan bringe en borger i kontakt med velfærdssystemet. Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, VIVE har udsendt et nyt informationsmateriale, som sætter fokus på, hvad der sker i møderne mellem udsatte borgere og velfærdssystemet. Hvad koster disse møder? Hvilke udfordringer er der, når forskellige institutioner og faggrupper skal arbejde sammen? Og hvordan kan indsatsen blive forbedret til gavn for borgerne og samfundsøkonomien. Informationshæftet rummer centrale resultater fra to store forskningsundersøgelser af forskerne Lars Benjaminsen og Nanna-Mik Meyer. Undersøgelserne afdækker ud fra hvert deres perspektiv, hvordan udsatte borgere bliver mødt i og bruger de kommunale systemer. Mere information Du kan læse hente hæftet på VIVE's hjemmeside
Med et nyt værktøj fra Beskæftigelsesministeriet bliver det nemmere at se, hvilke kommuner, der er gode til at få ledige i arbejde.
05.11.18

Se hvordan kommunerne klarer sig på beskæftigelsesområdet

Fremover kan alle følge med i, hvor gode de enkelte kommuner er til at få borgere væk fra offentlig forsørgelse. Beskæftigelsesministeriet har ranglistet kommunerne fra 1 til 98 efter deres resultater, og målet er at kommunerne kan lære af hinanden. Beskæftigelsesministeriet har offentliggjort et nyt benchmarkingværktøj, som skal give kommunerne bedre mulighed for at styrke indsatsen over for ledige. Kommunerne får med det nye værktøj lettere ved at se, hvor gode de er til at få borgere væk fra dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge. Samtidig kan man se, hvilke kommuner der gør det godt, og som de mindre gode kommuner kan søge inspiration hos. Beskæftigelsesministeriet samler som noget nyt kommunerne på en rangliste over alle tre ydelser samt en liste for hver af de tre ydelser. De kommuner, der ligger øverst på ranglisten, er de kommuner, der klarer sig bedst, og som har færre personer på offentlig forsørgelse, end man kan forvente. Opgørelserne tager nemlig hensyn til blandt andet alder og uddannelse i de enkelte kommuner, så de kan sammenlignes. På den aktuelle liste, hvor ydelserne er samlet, topper Nyborg efterfulgt af Frederiksberg og Gladsaxe. Det er altså både en gevinst for borgerne og kommunerne. Den nye opgørelse går hånd i hånd med større frihed til kommunerne, der er en konsekvens af en politisk aftale, som gør op med stive regler i beskæftigelsesindsatsen. Men det er frihed under ansvar. Vi vil ikke acceptere, at ledige overlades til sig selv. Kommunerne kan komme under administration, hvis ledige efterlades uden indsats, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), i en pressemeddelelse. Se alle ranglister på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside
01.11.18

Ekspert: Sygefraværet skal ned gennem en strategisk indsats

Næsten halvdelen af det samlede antal sygedage på det danske arbejdsmarked er på mere end syv dage, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det kræver en strategisk tilgang fra lederne på arbejdspladserne at få det ned, mener ekspert. Danske lønmodtagere havde sidste år i gennemsnit 8,3 sygedage, og det er stort set uændret i forhold til året før. Og næsten halvdelen af sygefraværet på arbejdsmarkedet indgår i perioder på mere end syv dage. Det viser tal fra Danmarks Statistik, som netop er offentliggjort. Tallene viser desuden, at der er stor forskel på sygefraværet i den private sektor og i den offentlige sektor. I private virksomheder er over halvdelen af de samlede antal sygedage i perioder på mellem én og syv dage, hvor det i kommuner er 40 procent. I staten og regionerne er henholdsvis 42 procent og 45 procent af sygedagene på korte perioder. Ekspert: Vigtigt at drøfte holdninger til fravær ”Vi kan ikke få sygefraværet ned på nul, og det skal vi heller ikke. Men ved at arbejde med virksomhedens kultur og holdninger til sygefravær kan man ændre på noget. Hvornår er man for syg til at arbejde? Kan man melde sig syg noget af dagen? Den slags spørgsmål er godt at få drøftet i virksomheden, så der kan blive klare linjer og alle ved, hvad der gælder på den enkelte arbejdsplads,” siger Birgitte Poulsen og opfordrer til, at virksomheder – uanset branche og sektor – får set sygefraværet efter i sømmene. Hun slår samtidig fast, at hvis der skal arbejdes grundigt med sygefraværet på en arbejdsplads, skal det ske på organisationsniveau. ”Ofte er der en tendens til at fokusere på, hvorfor den enkelte medarbejder er syg, men hvis vi skal rykke noget ved sygefraværet på en arbejdsplads er det vigtigt at se på, om der er noget ved selve rammerne på arbejdspladsen, som er årsagen til fraværet. Det er vigtigt, at ledelsen på arbejdspladsen går forrest i det arbejde og tænker langsigtet i bestræbelserne på at sænke sygefraværet,” siger Birgitte Poulsen. Få et overblik over sygefraværet For at kunne sætte rigtigt ind over for sygefraværet er det desuden vigtigt, at virksomheden har et overblik over sygefraværet. Det er fx væsentligt at kende størrelsen og på sygefraværet og vide om fraværet består af langt eller kort fravær, forklarer Birgitte Poulsen. På Cabis hjemmeside er der samlet en række tips til, hvordan virksomheder kan anlægge en strategisk tilgang til sygefraværet. Cabi har desuden udviklet en sygefraværsberegner, hvor det er muligt at beregne, hvor meget sygefravær i virksomheden koster. Virksomheder med lavt sygefravær skal også være opmærksomme Og selv virksomheder med et lavt sygefravær kan have glæde af at give området et servicetjek, mener Birgitte Poulsen. ”Vi ser nogle gange, at virksomheder har medarbejdere som gentagne gange har kort og drypvis sygefravær på én eller to dage. Det er måske ikke noget, som slår ud i den interne fraværsstatistik, men det kan dække over noget andet og mere alvorligt. Måske er det en medarbejder, som har et misbrug, eller som går gennem en personlig krise. Bliver der ikke taget hånd om det i tide, risikerer man, at det kan udvikle sig til langvarigt sygefravær, hvor det er sværere at komme tilbage,” siger Birgitte Poulsen. KONTAKT: Chefkonsulent Birgitte Poulsen, Cabi: 8620 8361 / bpo@cabiweb.dk Kommunikationsmedarbejder Jakob Rom Johansen, Cabi: 2065 8534 / jrj@cabiweb.dk FAKTA OM SYGEFRAVÆR: Danske lønmodtagere havde sidste år et gennemsnitligt sygefravær på 8,3 dage. Oven i dette kommer fravær pga. børns sygdom, arbejdsulykker og barsel. Over halvdelen af sygefraværet i private virksomheder er i perioder på mellem én og syv dage. For kommuner gælder det 40 procent, i staten 42 procent og regionerne 45 procent. Langt sygefravær fylder mere hos kvinder end hos mænd. Kilde: Danmarks Statistik FAKTA OM CABI: Cabi er et non-profit videns-, udviklings- og netværkshus under Beskæftigelsesministeriet. Vi giver råd og inspiration til virksomheder og kommuner, som arbejder med at få flere udsatte ledige inkluderet på arbejdsmarkedet og med at fastholde medarbejdere i job. Vores mål er, at flere virksomheder bliver socialt ansvarlige, og at flere mennesker kan få og fastholde en plads på arbejdsmarkedet. Vi indsamler, bearbejder og formidler viden til ledere, personaleansvarlige og HR-medarbejdere i virksomhederne og til professionelle i den aktive beskæftigelsesindsats i kommuner og andre steder.
Den sociale satspulje er netop blevet forhandlet på plads.
01.11.18

Fordeling af satspuljen til børn og udsatte grupper er på plads

Partierne bag satspuljen har indgået en aftale om fordeling af godt 1,1 milliarder kr på det sociale område frem til 2022. Der er bl.a. penge til indsatser for anbragte børn, uge hjemløse og udsatte børn, unge og familier. Samtlige Folketingets partier, minus Enhedslisten, har indgået en aftale om satspuljen for 2019-2022 på socialområdet. Det skriver Børne og Socialministeriet i en pressemeddelelse. Det er en aftale, som fordeler godt 1,1 milliarder kr. på det sociale område til indsatser for børn, unge og familier, fx for børn, der er anbragt uden for hjemmet, samt indsatser for mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen og ungdommen. Aftalen indeholder desuden en styrket indsats for mennesker, der er udsat for fysisk og psykisk vold samt initiativer mod stalking. Herudover indgår der bl.a. også indsatser for unge hjemløse og mænd i krise og samt driftstøtte til en række organisationer fx Reden Aalborg og Fonden for Socialt Ansvar. I aftalen er der også afsat midler til en række inistiativer for mennesker med handicap. Læs hele aftalen på Socialministeriet.dk
31.10.18

Medarbejdere tør ikke gå til chefen med stress

Kun hver tredje medarbejder føler sig tryg ved at gå til chefen med symptomer på stress, og kun hver fjerde leder føler sig klædt på til at håndtere stress. Det viser en ny undersøgelse. På trods af mange års fokus på stress mangler mange ledere stadig de basale redskaber til at håndtere den stress, som opstår blandt medarbejderne. En ny undersøgelse som Userneeds har lavet for Danica Pension viser, at kun her fjerde leder føler sig godt klædt på til at hjælpe en medarbejder, der er stresset. Og kun omkring hver tredje medarbejder føler sig trygge ved at gå til deres leder, hvis de oplever symptomer på stress. Det skriver Finans.dk "Det har den konsekvens, at der ikke bliver etableret en dialog mellem leder og medarbejder og sat tidligt ind. Og al forskning viser, at det er den tidlige indsats, der er afgørende. Jo før vi får sat en indsats i gang, jo bedre," siger Camilla Thind Sunesen, chef for sundhedsløsninger i Danica Pension, til Finans.dk Dorte Rosendahl Kirkegaard, seniorkonsulent hos Cabi og ekspert i stress, er enig med Camilla Thind Sunesen, at det er dialog mellem ledelese og medarbejdere er en forudsætning for, at der kan sættes tidligt ind. Undersøgelsen viser tydeligt, hvor vigtigt det er, at ledere er klædt på med viden og redskaber til samtalen med en medarbejder, der er stresset. Netop samtalen kan være med til at forhindre sygemeldinger eller sikre en god og holdbar tilbagevenden. Men undersøgelsen viser også, at der er behov for at tale mere åbent om stress og som organisation være bevist om egne kilde til arbejdsrelateret stress," siger Rosendahl Kirkegaard. Hun forklarer, at begynder man først at tale åbent om stress på arbejdspladsen, så har man også muligheden for at forebygge, at stress overhovedet opstår. "Ofte er det nogle vilkår og rammer for vores arbejde, som er den virkelige årsag til stress, men det er svært for den enkelte at ændre på arbejdspladsens vilkår. Derfor er forebyggelse en sag for den øverste ledelse, fordi det handler om virksomhedens kultur og rammer," siger Dorte Rosendahl Kirkegaard. Hun er en af forfatterne bag Cabis e-bog om stress, som netop er udgivet. Her får ledere og HR-professionelle viden og værktøjer til at sætte forebyggesle af stress på dagsordenen i virksomheden. Download Du kan downloade e-bogen fra Cabis hjemmeside Se også Cabis tema om stress
Page

Dorthe Lundh

Pressekontakt | Pressemeddelelser | Nyhedsartikler | Debatindlæg
4016 3101
Send mail til Dorthe Lundh