Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Nyheder

Nyheder

Læs seneste nyt fra vores presserum hos Ritzau. 

Del på Facebook Del på LinkedIn Del på Twitter
CSR People Prize uddeles i år i en særlig jubilæumsudgave
06.08.18

Du kan nu indstille Danmarks mest socialt ansvarlige erhvervsperson

CSR People Prize er gennem 19 år blevet uddelt til virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar. I år bliver en særlig ærespris uddelt til en person i dansk erhvervsliv, som har sat et særligt aftryk på området. - Jagten på kandidaten går nu i gang. Hvem er den person i dansk erhvervsliv, som fortjener at blive hædret for sit arbejde med virksomheders sociale ansvar? CSR People Prize kan i år holde 20 års jubilæum som hædersbevisning til virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar for egne medarbejdere, og ved at skabe job til mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. I forbindelse med prisens 20 års jubilæum er der i år indstiftet en særlig pris – CSR People Æresprisen. Med den nye ærespris vil Cabi hædre en person i dansk erhvervsliv, som har skabt særlige resultater med at forebygge, fastholde og inkludere mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Men vi har brug for hjælp med at finde den helt rigtige kandidat. Du kan nu indstille dine favoritter Fra i dag og frem til 23. august kan alle deltage i indstillingen af kandidater til CSR People Æresprisen. Det er også muligt at indstille sig selv. Det eneste, der skal til for at indstille, er at udfylde formularen på linket her. ”Vi oplever, at i mange tilfælde er virksomheders sociale ansvar sat i gang af en enkelt person, som har investeret sit engagement og sin vilje i en sag, og så vokser det derfra. Derfor vil vi gerne bruge prisen her til at fortælle de gode historier og inspirere andre erhvervsledere til at fortsætte med at tage socialt ansvar i deres virksomheder,” siger Mette Rønnau, direktør for Cabi og formand for juryen, der uddeler CSR People Æresprisen. Kriterier for prisen For at komme i betragtning til prisen, skal kandidaterne opfylde disse krav: Være erhvervsaktiv i en privat eller offentlig virksomhed i Danmark Have skabt resultater for sin virksomhed eller branche i forhold til at forebygge, fastholde og inkludere udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Have inspireret andre virksomheder til at tage et socialt ansvar. Mette Rønnau håber på, at mange erhvervsledere vil blive indstillet til prisen: ”I Cabis virksomhedsnetværk har vi over 6.000 medlemmer, men vi kender langt fra alle de gode historier rundt om i landet. Dem vil vi gerne lære at kende. For vi ser, at der bliver taget socialt ansvar i virksomheder af alle størrelser og inden for alle brancher. Mange små virksomheder tager et enormt stort socialt ansvar, men måske er det ikke helt så synligt, som når de store gør det,” siger Mette Rønnau. CSR People Æresprisen bliver uddelt i forbindelse med Cabis årskonference Fra FN’s Verdensmål til bundlinjen i dit firma. Konferencen holdes den 1. oktober hos Trinity Hotel og Konferencecenter i Fredericia. Se mere om konferencen og tilmeld dig på Cabis hjemmeside De gode initiativer skal frem i lyset Formålet med CSR People Prize og den nye ærespris er at fremhæve de gode initiativer, erfaringer og resultater, virksomheder skaber ved at tage et socialt ansvar. Fx ved at forebygge stress og sygdom på arbejdspladserne, fastholde medarbejdere, der risikerer at glide ud af arbejdsmarkedet, eller ved at ansætte eksempelvis flygtninge, tidligere kriminelle, psykisk sårbare eller andre på kanten af arbejdsmarkedet. KONTAKT: Direktør Mette Rønnau, Cabi: 2083 4964 / mer@cabiweb.dk Marketingansvarlig Marianne Nilsson, Cabi: 4113 7281 / man@cabiweb.dk YDERLIGERE KONTAKT: Kommunikationsmedarbejder Jakob Rom Johansen, Cabi: 2065 8534 / jrj@cabiweb.dk FAKTA OM CSR PEOPLE PRIZE CSR People Prize er hidtil blevet uddelt af VFSA – Virksomhedsforum for Socialt Ansvar. I år er det videns- og netværkshuset Cabi, som står bag prisen. Cabi arbejder for at fremme virksomhedernes samfundsansvar og skabe plads til flere på arbejdsmarkedet. Med uddelingen af CSR People Prize og CSR People Æresprisen hylder vi de virksomheder og personer, som gør en særlig social indsats for udsatte grupper på arbejdsmarkedet, og som via konkrete initiativer har vist, at deres sociale engagement er forankret i både dagligdagen og ledelsens visioner. Prisvinderne bliver udvalgt af en jury, der gennem mange år har arbejdet med virksomhedernes sociale ansvar. Medlemmerne af juryen er: Mette Rønnau, direktør for Cabi og formand for juryen. Flemming Bendt, adm. direktør for ISS Danmark og formand for VFSA. Jørgen Damkiær, partner, Egerbyg. Steen Hildebrandt, professor. Thomas Ravn-Pedersen, director for Verdens Bedste Nyheder. Sara Krüger Falk, direktør for Global Compact Danmark.
12.07.18

Frivilligbørs for virksomheder og organisationer i Aarhus

FrivilligcenterAarhus inviterer til frivilligbørs den 21. september, hvor private virksomheder, institutioner og foreninger mødes for at indgå partnerskaber. For tredje år i træk bliver der holdt frivilligbørs i Arhus. Det sker den 21. september i Ridehuset, hvor byens virksomheder, institutioner og foreninger mødes for at netværke og udveskle ideer og ressourcer på tværs af sektorer. Formålet med frivilligbørsen er at udvikle og styrke det aktive medborgerskab og lokalområdet i fællesskab og til gensidig glæde og gavn. Nogle af de deltagende indgår fx aftaler om at låne lokaler hos hinanden, stille op til et foredrag eller noget helt tredje. For virksomheder er FrivilligBørs en mulighed for at styrke deres strategi om samfundsansvar og profilere sig som socialt ansvarlig. FrivilligBørs giver mulighed for at netværke og øge bevidstheden om virksomheden. Ressourcer af enhver art kan udveksles med undtagelse af penge. Deltagelse er en investering i frivillighed, som betaler sig! Det er muligt at dele ud af sine ressourcer til én deltager og efterspørge noget ved en anden deltager. Du kan læse mere og tilmelde dig frivilligbørsen på www.frivilligcenteraarhus.dk/frivilligbors
CSR People Prize uddeles i år i en jubilæumsudgave - foto Ard Jungsma
03.07.18

Konference og jubilæum for CSR People Prize

Det er i år 20 år siden, at CSR People Prize blev uddelt for første gang. Meget har ændret sig de sidste 20 år – ikke mindst på feltet for virksomheders sociale ansvar, og det afspejler også årets uddeling. Virksomhedsforum for Socialt Ansvar, som alle årene har stået bag prisen, er heller ikke uberørt at de mange ændringer. VFSA lægges i 2018 sammen med Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst, som i fællesskab genopstår i et nyt Råd for Samfundsansvar og Verdensmålene under Erhvervsministeriet efter sommerferien. Alt dette betyder, at CSR People Prize i år har et andet format end hidtil, og at indstillingsproceduren dermed også er ændret: Der vil i alt blive uddelt tre ærespriser i år inden for følgende kategorier: Store virksomheder (+100 medarbejdere) Mindre virksomheder (-100 medarbejdere) En person fra en virksomhed (leder eller medarbejder), som har haft særlig betydning for feltet. Virksomhederne vil blive fundet blandt feltet af de tidligere vindere og nominerede til CSR People Prize gennem de sidste 20 år. Erhvervspersonen vil blive kåret som et resultat af et ”open call”, hvor alle har mulighed for at indstille en leder, kollega eller samarbejdspartner fra en virksomhed, som i særlig grad har formået at flytte CSR People feltet til inspiration for andre. Mere følger om dette på Cabi og VFSA’s LinkedIn i august. De endelige vindere vil blive udvalgt at en jury bestående af: Mette Rønnau, direktør for Cabi. Flemming Bendt, adm. direktør for ISS Danmark og formand for VFSA. Jørgen Damkiær, partner, Egerbyg. Steen Hildebrandt, professor. Thomas Ravn-Pedersen, director for Verdens Bedste Nyheder Sara Krüger Falk, direktør for Global Compact Danmark Kriterier for de nominerede og vindervirksomhederne er at: Virksomheden har udviklet deres sociale indsats gennem årene Kan demonstrere, at socialt ansvar er en del af deres kerneforretning Arbejder systematisk og aktivt med verdensmålene – direkte eller indirekte Arbejder aktivt med partnerskaber, som er med til at fremme virksomhedens sociale ansvar Virksomhedens Benchmarktal og resultat i Den Sociale Beregner indgår også i bedømmelsen. Vi kårer alle vindere på Konferencen ”Fra FN’s Verdensmål til bundlinjen i dit firma” den 1. okt. hos Trinity Hotel og Konferencecenter i Fredericia, som vandt CSR People Prize i 2017. Tilmelding og mere info om konferencen finder du her
Partnerskabet Sammen om integration har været en god vej til job for flygtninge
02.07.18

Partnerskaber mellem kommuner og virksomheder får flygtninge i job

Virksomheder, der har deltaget i partnerskabet 'Sammen om integration' har øget deres andel af ansatte med flygtningebaggrund markant. Det viser en evaluering af partnerskabet. Initiativet 'Sammen om integration' blev til ved Integrationstopmødet på Marienborg i september 2015, og det er et partnerskab, hvor kommuner og virksomheder arbejder sammen om at få flere flygtninge i arbejde. I alt deltager 173 virksomheder i partnerskabet. 'Sammen om integration' er nu blevet evalueret, og her viser det sig, at der er sket en markant udvikling blandt virksomhederne i partnerskabet. Fx er der sket en fordobling af flygtninge i ordinær beskæftigelse, da antallet er steget fra 578 til 1.160 ansatte. Og godt en tredjedel af de flygtninge, som virksomhederne har haft i støttet beskæftigelse er kommet i job et halvt år efter deres ansættelse. "Det er godt for flygtninge og ikke mindst vores samfund, at så mange virksomheder er gået foran og har taget ansvar i en svær situation. Og vi kan konstatere, at virksomhederne i partnerskabet i høj grad har åbnet dørene for flygtninge. Det ændrer ikke på, at det er helt afgørende, at flere ikke-vestlige indvandrere kommer i arbejde, fordi for mange fortsat er uden for arbejdsmarkedet," siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i en pressemeddelelse. Cabi har bl.a. udviklet en værktøjskasse, som giver konkret hjælp til virksomheder, der skal i gang med at ansætte flygtninge. Den er gratis, og du kan se den på Cabiweb.dk/integration
02.07.18

Rekordmange er ansat i fleksjob

Sidste år var 67.800 fuldtidspersoner ansat i fleksjob, og det er flere end nogensinde før. På fem år er antallet af personer i fleksjobordningen vokset med 23 procent. Da reformen af fleksjob blev gennemført i 2013 var et af målene, at flere skulle tilknytes arbejdsmarkedet, og det er i den grad lykkedes. I 2017 var 67.800 fuldtidspersoner ansat i fleksjob, og det er rekordmange. Samtidig er antallet af ledige, som er tilkendt fleksjob, men endnu ikke har fået et job, faldet fra ca. 25 procent i 2012 til 18 procent i 2017. Det skriver Agenda. Med reformen i 2013 blev der åbnet op for de såkaldte minifleksjob, hvor det er muligt at være ansat i under ti timer om ugen, og det er lykkedes. I 2017 var godt hver tredje i fleksjob ansat i et job på under ti timer om ugen. Cabi har udviklet et tema, hvor virksomheder bl.a. kan finde hjælp til at fastholde en medarbejder i fleksjob, eller ansætte en ny medarbejder i fleksjob. Det finder du på Cabis hjemmeside
Det er nemt at oprette et job på få timer på Jobnet for Arbejdsgivere
27.06.18

Nu kan virksomheder oprette job på få timer med Jobnet for Arbejdsgivere

Med Jobnet for Arbejdsgivere kan virksomheder nu uden omkostninger opslå job på få timer. Det er med til at udvide rekrutteringsgrundlaget for virksomheder, der leder efter medarbejdere til småjob. Fra 11. juni i år kunne virksomheder kvit og frit bruge Jobnet for Arbejdsgivere til at oprette jobannoncer til stillinger på få timer. Mulighederne er blevet udvidet på Jobnet for Arbejdsgivere, hvor virksomhederne præcist kan angive arbejdstiden, når de slår job på få timer op. Det giver mulighed for en mere præcis søgning efter medarbejdere.Virksomheder vil have fleksible medarbejdere ”Flere og flere virksomheder efterspørger fleksible ansættelser og medarbejdere, der kan varetage småjobs. Derfor er det godt, at Jobnet for Arbejdsgivere får en udvidet funktion, hvor man kan synliggøre job på få timer i jobopslag,” siger Carsten Lunden, seniorkonsulent hos Cabi. Når et job slås op med fx otte timer om aftenen eller i weekenden, er der basis for et bedre match mellem arbejdsgiver og ny medarbejder, da det er tydeligt for ansøgeren, hvor mange timer jobbet indebærer. Jobnet for Arbejdsgivere har eksisteret siden efteråret 2017 som en service, hvor virksomheder gratis kan slå job op og aflevere jobordrer direkte til jobcentrene. På Jobnet for Arbejdsgivere får virksomhederne også adgang til 153.000 aktive CV’er på Jobnet.Tydelig præsentation af den jobsøgende For at understøtte de ledige, som søger småjob til en hurtig og direkte jobsøgning, har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) desuden lanceret et Præsentations-CV som et supplement til det obligatoriske Jobnet-CV, som ledige skal have. Præsentations-CV’et er en let og overskuelig CV-skabelon, der er designet til ledige, som søger job på få timer. Og den ledige kan bruge Præsentations-CV’et i kontakten med virksomheder og på en nem måde synliggøre kompetencer og erfaringer. ”Det er positivt, at man tydeligt kan se, hvad borgeren er god til – for det et jo netop en af de tydelige fordele for virksomhederne,” siger Anne-Mette Olesen, der er direktør og ejer af Borups Pakkeri. Virksomheden beskæftiger mange medarbejdere, der er ansat på få timer på pakkerier i Aarhus og Randers. Anne-Mette Olesens erfaringer med rekruttering og ansættelse af medarbejdere på få timer har indgået i udviklingen af Præsentations-CV`et. Borgere, jobcentre og andre virksomheder har også medvirket med inputs i processen frem til lancering.FAKTA: Sådan gør du Er din virksomhed ikke allerede oprettet på Jobnet for Arbejdsgivere, kan du oprette den med Nem-ID Erhverv og oprette en kontaktperson. Er din virksomhed allerede oprettet, kan du logge på og oprette en annonce for et job på få timer. Du kan nemt angive antal timer og tid i løbet af ugen i din jobannonce. Jo mere præcist, du angiver arbejdstid og arbejdstidspunkt, jo mere præcist rammer din søgning efter kandidater. Jobordre-funktionen kan også bruges af virksomheder, når det gælder job på få timer. Fra ultimo september 2017 til marts 2018 er der afgivet 1.500 digitale jobordrer til Jobnet for Arbejdsgivere. De mest efterspurgte stillinger er lager- og logistikmedarbejdere, rengøringsassistenter og køkkenmedhjælpere.
08.06.18

78 millioner til integrationsambassadører i kommunerne

36 kommuner får nu støtte til at ansætte integrations- og beskæftigelsesambassadører, der skal hjælpe med at får flere flygtninge i job. Ambassadørerne får til opgave at bygge bro mellem kommunerne og virksomhederne så endnu flere flygtninge kommer ud på arbejdsmarkedet i ordinære job. Det sker bl.a. gennem tæt dialog med virksomhederne om deres behov med arbejdskraft, så det kan matches med det, kommunerne kan tilbyde. Samtidig vil kvinderne have særligt fokus på at få kvinder og unge i arbejde. ”Når man kommer til Danmark, skal man arbejde og bidrage aktivt til samfundet. Det gælder både mænd, kvinder og unge i en arbejdsdygtig alder. I regeringen har vi derfor en klar målsætning om, at hver anden flygtning skal være i arbejde efter tre år i landet. Og vi er godt på vej. Men især flygtningekvinderne ligger lavt i statistikken. Derfor sætter vi nu ekstra ind ved at give kommunerne støtte til at ansætte integrationsambassadører, der netop skal skubbe på for, at især kvinderne kommer i arbejde, så de på lige fod med alle andre kan bidrage til samfundet og blive selvforsørgende,” siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i en pressemeddelelse. Med støtten, som udgør i alt 78 millioner kr., kan de 36 kommuner ansætte integrations- og beskæftigelsesambassadører i en periode på tre et halvt år. Læs mere i pressemeddelelsen fra Udlændinge og Integrationsministeriet.
08.06.18

Ansættelser på deltid vokser

Ud af 150.000 nye job siden 2012, er knap halvdelen på under 20 timer om ugen. Det viser en ny analyse. Ifølge en ny analyse fra Arbejdernes Erhvervsråd er der siden 2012 skabt 150.000 nye job i Danmark, og ud af disse er ca. 66.000 - eller hvad der svarer til 44 procent - ansættelser på deltid. Det skriver Information. Blandt de, som arbejder på deltid er studerende og ansatte i fleksjob, men også kvinder og indvandrere er overrepræsenteret blandt de, der arbejder under 20 timer om ugen. Mellem 2012 og 2017 er antallet af deltidsansætter steget med 13,7 procent mellem 2012 og 2017 mensantallet af fuldtidsstillinger kun er steget 4,9 procent i samme periode.
07.06.18

Flere veteraner skal ind i virksomhederne

Danske veteraner er en ressource, og vi skal støtte dem, der har brug for det i at komme ind på det civile arbejdsmarked, når deres tid i forsvaret er slut. Det mener Klaus Bolving, CEO i Censec, som er et branchenetværk for virksomheder, der fremstiller udstyr til forsvars-, rum- og sikkerhedsindustrien. Over 30.000 danske soldater har siden 90’erne været udsendt til krigs- og brændpunkter rundt om i verden. Soldater er kendt for at være meget loyale kollegaer, holdspillere og stærke til at løse problemer under pres. Men for en del er overgangen fra en militær karriere til et civilt arbejdsliv en stor omvæltning. Derfor kan nogle veteraner have brug for en målrettet støtte til at få og fastholde et job. Det kan fx være sparring på at oversætte militære kompetencer til civile, og til at få kontakt til virksomheder. Projektet Veteraner i job – fra brændpunkt til beskæftigelse er et landsdækkende projekt, som skal understøtte ledige veteraners vej i civil beskæftigelse. – Og det er der brug for, mener Klaus Bolving, CEO i Censec. Derfor har han sagt ja til at være med i projektets følgegruppe. ”Det kan være en helt særlig HR-kunst at få veteraner i job, og der skal være en professionel indsats, som kan støtte op om dem, der har brug for det. Det vil jeg gerne være med til at påvirke. Man skal ikke se veteraner som personer med begrænsninger, men som personer der kan noget andet. På grund af de oplevelser, de har haft under deres udsendelser, så kender de sig selv ekstremt godt,” siger Klaus Bolving. Han forklarer videre, at for virksomheder, der vil ind på det amerikanske marked, kan det være en fordel at have veteraner ansat. ”I USA er en veteran en helt. Der er en helt anden respekt om dem, og hvis en udenlandsk virksomhed har veteraner ansat, kan det nogle gange være en konkurrencefordel, der gør, at man bliver valgt frem for andre, hvis man skal eksportere til USA,” siger Klaus Bolving. ”Mange virksomheder har brug for arbejdskraft. Og her kan det være en god idé at lede efter alternative rekrutteringsveje og fx tage en veteran ind. Men det kan være nødvendigt at være særligt tydelig på, at døren står åben også selv om der kan være nogle udfordringer, som skyldes eftervirkninger af en eller flere udsendelser”, siger projektleder Ea Nielsen. FAKTA: Veteraner i job – fra brændpunkt til beskæftigelse er sat i værk for midler fra satspuljen. Formålet er at støtte veteraner uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet til at få kontakt til virksomhederne. Videns- netværks- og konsulenthuset Cabi er projektejer, og samarbejder med relevante parter for at gennemføre projektet. Projektets indsats består bl.a. af udvikling af CV- og karriereværktøjer, som kan bidrage til at oversætte veteraners kompetencer til det civile arbejdsmarked. Opkvalificering af veterankoordinatorer i kommunerne. Og netværksinitiativer, som skaber kontakt mellem veteraner og virksomheder. Følgegruppen består af 10 personer, som tæller bl.a. virksomhedsledere, militærfolk, forskere og organisationsfolk. Det første møde i følgegruppen var den 6.6.2018. Se mere om projektet og hele følgegruppen på www.cabiweb.dk/veteraner
30.05.18

Nyt kursus: Få styr på reglerne om ressourceforløb og førtidspension

Folketinget gennemførte i slutningen af maj en justering af lovgivningen om ressourceforløb og førtidspension. Revisionsvirksomheden BDO og Cabi tilbyder kursus i de nye regler for sagsbehandlere og rehabiliteringsteams. Loven træder i kraft allerede 1. juni, og den betyder bl.a. at: dokumentationskravet for at få tilkendt en førtidspension kan være opfyldt, uden forudgående ressourceforløb. at ændringerne skal skabe klarhed om sammenhængen mellem kravet til dokumentation ved tilkendelse førtidspension og ved tilkendelsen af ressourceforløb. at bevilling af ressourceforløb, forudsætter at kommunen kan pege på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgeren kan drage nytte af indsatsen og kan udvikle sin arbejdsevne. Men hvad kommer regelændringerne til at fungere i praksis? Hvornår er dokumentationskravet for førtidspension fx opfyldt? Revisonsvirksomheden BDO og Cabi tilbyder nu kurser med udgangspunkt i de nye regler, så medarbejderne i kommunerne bliver klædt godt på. Kurset er tilrettet forskellige målgrupper, så kommuner og jobcentre kan få de bedste forudsætninger for at implementere og arbejde efter ny lovgivning. Det er: Rehabiliteringsteam, pensionsteam og koordinerede sagsbehandlere Virksomhedskonsulenter Sagsbehandlere Læs mere Se programmet for kurset for rehabiliteringsteam, pensionsteam og koordinerede sagsbehandlere Se kursusoversigt fra Cabi
24.05.18

Dårligt psykisk arbejdsmiljø koster virksomhederne dyrt

Hver sjette af FTF’erne har været sygemeldt inden for de seneste 12 måneder på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø, viser en undersøgelse fra FTF. Dårligt psykisk arbejdmiljø påvirker også medarbejdernes performance, siger ekspert. Dårligt psykisk arbejdsmiljø fører til større sygefravær, viser ny undersøgelse fra hovedorganisationen FTF, der repræsenterer 450.000 offentligt og privat ansatte. For personer med lav arbejdsmiljøbelastning er sandsynligheden for at have mere end to ugers sygefravær på et år nede på fem procent. For personer med høj arbejdsmiljøbelastning er sandsynligheden hele 31 procent. Det viser en ny rapport, som COWI har udarbejdet for hovedorganisationen FTF, der repræsenterer 450.000 offentligt og privat ansatte. Cirka hver sjette FTF’er (16%) angiver, at de har været syge i løbet af det seneste år, hvor årsagen helt eller delvist har været psykisk arbejdsmiljø. Ser man på det samlede antal sygefraværsdage vurderer FTF’erne, at 27 procent helt eller delvist skyldes det psykiske arbejdsmiljø, skriver FTF på sin hjemmeside. ”Vi bliver nødt til at have tydelige regler fx om balance mellem opgaver og ressourcer, uddannelse af ledere i psykisk arbejdsmiljø, supervision af medarbejdere, der udsættes for høje følelsesmæssige krav, og om hvordan konflikter og forandringer skal håndteres på arbejdspladsen” siger Bente Sorgenfrey til FTF.dk. Kortlæg virksomhedens styrker og svagheder Dorte Rosendahl Kirkegaard, seniorkonsulent hos Cabi, er enig med Bente Sorgenfrey i, at der er behov for mere klare regler, viden blandt ledelsen og dialog med medabejderne. "Det er også vores erfaring fra samarbejde med offentlige og private virksomheder om forebyggelse og håndtering af sygefravær og stress. Et vigtigt udgangspunkt for at kunne forebygges stress er at kortlægge både styrker og udfordringer på alle niveauer i virksomheden," siger Dorte Rosendahl Kirkegaard. FTF's undersøgelse er en blandt flere undersøgelser, som viser en sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og sygefravær. Sygefravær er en del af prisen for et dårligt psykisk arbejdsmiljø men det påvirker også medarbejdernes performance og trivsel i forhold til deres arbejde. Det koster det hele - både menneskeligt og økonomisk," slutter hun. For Cabi har Dorte Rosendahl Kirkegaard bl.a. været med til at udvikle et dialogværktøj, som kan bruges når ldelse og medarbejdere skal danne sige et fælles billede af stress på arbejdspladsen. Se det på http://www.cabiweb.dk/stress/ Mere information Se mere om undersøgelsen fra FTF
Der skal være perspektiv i de resourceforløb som kommunerne sætter igang
24.05.18

Lovændring skal skabe klarhed om førtidspension og ressourceforløb

En lovændring som Folketinget netop har vedtaget, skal gøre det klarere, hvornår dokumentationskravet for at tilkende førtidspension er opfyldt. Samtidig skal der sættes fokus på realistiske udviklingsmuligheder i ressourceforløbet. Men meget er fortsat op til kommunernes skøn, påpeger ekspert. Efter massiv kritik af endeløse ressourceforløb og store kommunale forskelle på, hvornår der bliver tilkendt førtidspension, har Folketinget nu vedtaget en lovændring, som skal præcisere de gældende regler. Ifølge lovforslaget, som blev fremsat af beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og vedtaget med stemmer fra samtlige Folketingets partier, skal loven sikre, at der ikke iværksættes ressourceforløb udelukkende for at opfylde dokumentationskravet ved tilkendelse af førtidspension. Derudover skal lovændringen sikre, at borgere ikke kommer i klemme som følge af uklarhed om dokumentationskravet. I visse tilfælde kan der tilkendes førtidspension uden at borgeren har deltaget i et ressourceforløb. Og for at et ressourceforløb kan sættes i gang skal der peges på indsatser, hvor borgeren har en realistisk mulighed for at kunnen drage nytte af indsatsen og udvikle arbejdsevnen, fremgår det af lovforslaget. Minister: Der skal være perspektiv i ressourceforløbet ”Jeg er glad for, at vi nu gør det helt klart, at ressourceforløb skal give mening. Kommunerne skal kun igangsætte ressourceforløb, hvis de kan pege på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgerne kan udvikle arbejdsevnen. Nogle mennesker har været sendt i ressourceforløb, hvor der på forhånd ikke er noget perspektiv. Og hvis der ikke er nogen muligheder for udvikling, så skal man have en førtidspension, uden at man først skal gennem alle mulige indsatser,” siger Troels Lund Poulsen i en pressemeddelelse. Med disse ændringer forventes det, at kommunerne ændrer praksis, og at færre borgere kommer i ressourceforløb. Ekspert: Stadig et stort element af skøn Hos Cabi ser seniorkonsulent Annette Juul Jensen lovændringerne som et skridt i den rigtige retning. ”Det er ret små juridiske ændringer i forhold til den gældende lov. Men det er særdeles kærkomment, at det nu præciseres, at der skal være realistiske udviklingsmuligheder i ressourceforløbet,” siger Annette Juul Jensen. Det afgørende bliver imidlertid, om kommunerne og Ankestyrelsen tager intentionerne med ændringerne til sig, når de etablerer ressourceforløb og behandler sager om førtidspension. ”Der er fortsat vide rammer for skøn også i de nye bestemmelser. Det stiller store krav til, at kommunerne behandler sagerne ud fra socialfagligt velfunderede argumenter og ud fra de intentioner, som er i lovgivningen,” siger Annette Juul Jensen. Yderligere drøftelser venter Beskæftigelsesministeren har indkaldt 19 centrale organisationer på området til et dialogmøde den 12. juni om den samlede evaluering af reformen af førtidspension og fleksjob. Dernæst indkaldes forligskredsen til videre drøftelser og efterfølgende forhandlinger. Mere information Læs pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet
22.05.18

Unge vil have virksomheder som tager socialt ansvar

Profit er ikke den altoverskyggende drivkraft for unge. De vil have virksomheder, der er med til at løse verdens problemer, viser en ny undersøgelse. Virksomheder, som alene fokuserer på vækstrater og profit er ude af trit med de ønsker, som unge mellem 24 og 34 år har. De efterlyser i høj grad virksomheder, der tager et socialt ansvar, og er med til at løse verdens problemer. Det viser en international undersøgelse fra revisions- og konsulentvirksomehden Deloitte, hvor 10.000 unge har deltaget, skriver Politiken. Ifølge undersøgelsen mener 75 procent af de unge, at virksomhederne fokuserer på deres egen dagsorden frem for på det omgivende samfund. 63 procent mener, at virksomhederne ingen anden ambition har end at tjene penge. Et stort flertal af de unge mener, at virksomhedern i stedet burde skabe arbejdspladser, forbedre de ansattes liv og karriere og ikke mindst: påvirke samfundet og miljøet positivt. Og virksomhederne kan ikke tillade sig at ignorere de unges mening. For hvis virksomhederne vil tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere i en tid med manglende arbejdskraft, er de nødt til at skifte kurs. "Når det gælder etik og samfundsansvar, så køber de unge ikke løse hensigtserklæringer og vinduespynt. Der skal være seriøs bund i det, virksomheden foretager sig," siger professor i ledelsesfilosofi ved Roskile Universitet, Jacob Dahl Rendtorff, til Politiken.
Flygtninge størmmer ind på arbejdspladserne og det giver penge til kommunerne
21.05.18

Flere flygtninge i job giver million-gevinst til kommuner

Sidste år kom 3.600 flygtninge i job, og det udløser 90 millioner kr. i bonus til kommunerne. Landet kommunerne får 25.000 kroner i buns for hver ny flygtning eller familiesammenførte, de får i job, og som arbejder over 190 timer på et kvartal. I 2017 fik kommunerne tilsammen 3.600 flygtninge eller familiesammenførte i job. Derfor får de nu i alt 90 millioner kroner i bonus fra Udlændinge- og Integrationsministeriet. Det skriver DR.dk Udlændinge- og Integrationsminister, Inger Støjberg (V), mener at de 90 millioner kr. er godt givet ud: "Umiddelbart kan det sammenlagt lyde af mange penge, men de penge er lynhurtigt tjent ind, fordi man ikke længere har en flygtning, der skal forsørges af det offentlige. Tværtimod har man en flygtning, der nu forsørger sig selv og betaler skat, fortsætter ministeren," siger hun til DR Læs mere Se nyheden fra DR.dk Se også Cabis værktøjskasse til at tage godt imod flygtninge på arbejdspladsen
Hyppig kontakt og samtaler er med til at få sygefraværet ned
09.05.18

Ekspert: Tydelig ledelse og tidlig indsats får sygefraværet ned

Der skal analyse og en klar plan til at få sygefraværet ned i virksomhederne. Sådan lyder anbefalingen fra Birgitte Poulsen, chefkonsulent hos Cabi. Mandag den 7. maj holdt Jobcenter Fredericia, Beskæftigelsesforum og Cabi konference om sygefravær i Fredericia, og her fik de deltagende private og offentlige arbejdsgivere en række gode råd til, hvordan de kan få sygefraværet ned. Ifølge Birgitte Poulsen, chefkonsulent hos Cabi, som var en af oplægsholderne ved konferencen, er ca. fem procent af arbejdsstyrken sygemeldt, og i gennemsnit har danske lønmodtagere 8,5 sygedage om året, skriver Fyens Stiftstidende. På konferencen anbefalede hun, at virksomhederne laver en minianalyse af sygefraværet samt en plan for, hvordan sygefraværet skal håndteres på arbejdspladsen. Der er ifølge Birgitte Poulsen seks elementer på vejen til en arbejdsplads med lavt sygefravær og høj trivsel: Tydelig ledelse Fælles ejerskab Ordentlig statistik systematiske samtaler Tidlige indsatser og trivsel Arbejdsmiljø og social kapital "Man skal have en ordentlig statistik at arbejde ud fra, så man kan kender sygefraværsstatistikken og kan lave et mål. Så skal man have systematiske samtaler. Vi ved, hyppig og tidlig kontakt med den sygemeldte medarbejder virker," fortalte Birgitte Poulsen ifølge Fyens Stiftstidende. Mere viden Få flere tips til at få sygefraværet ned Kontakt Cabi's rådgiver-team
SYgefraværet er faldet markant i Københavns Kommune
08.05.18

Stort fald i københavnsk sygefravær

Københavns Kommune har over de seneste ti år fået barberet sygefraværet kraftigt ned. Dialog, tillid, og faste målsætninger er opskriften. I 2007 havde hver ansat i Københavns Kommune i gennemsnit 16,3 sygedage om året, men det er år efter år gradvist blevet mindre. I 2017 var sygefraværet i kommunen faldet til 11,2 pr. medarbejder. Det svarer til et fald på 5,1 dage pr. medarbejder, skriver Berlingske. "Vi er meget stolte over, at vi i de seneste 10 år ved fælles hjælp har nedbragt sygefraværet med næsten en tredjedel. Det er et fantastisk resultat," siger overborgmester Frank Jensen til avisen. Private arbejdsmarked er foran Men selvom det går bedre i Københavns Kommune, så er sygefraværet stadig højere end på det private arbejdsmarked. En analyse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at sygefraværet i det offentlige er næsten dobbelt så højt som på det private arbejdsmarked. Det bør være muligt at gøre noget ved det, men noget af forskellen skyldes helt naturlige faktorer, forklarer Dorte Rosendahl Kirkegaard, seniorkonsulent hos Cabi. "Der er også mange ansatte, der har omsorgsarbejde i kommunerne, og du bliver altså nemmere smittet i en børnehave end på et kontor," siger hun til Berlingske. "Når man er syg i nogle brancher, så arbejder man hjemme, logger lidt på og lægger sig en halv time. Hvis man arbejder på et ældrecenter, så tager man en fuld sygedag. Så der ligger sygefravær gemt i det private arbejdsmarked, ved at man kan selvjustere mere," fortsætter Dorte Rosendahl Kirkegaard. Læs mere Se artiklen fra Berlingske Få inspiration til at bringe sygefraværet ned med Cabis værktøjskasse
04.05.18

Regeringen vil have mindre uddannelse og flere private løntilskud

Finansminister Kristian Jensen (V) vil luge ud i aktiveringstilbud uden effekt og vil have flere private løntilskud. Sådan lyder det fra regeringen forud for en reform af beskæftigelsesindsatsen. Ifølge finansminister Kristian Jensen (V) bruger Danmark ca. 13 milliarder kr. om året på aktivering og andre beskæftigelsestilbud, og derfor har politikerne et ansvar for, at indsatsen virker. Det skriver Jyllands-Posten. I en kommende reform af beskæftigelsesindsatsen ser Kristian Jensen gerne flere løntilskud i private virksomheder og en kritisk gennemgang af forskellige uddannelsesordninger for ledige. "Vi skal i højere grad bruge privat løntilskud i beskæftigelsesindsatsen. Uddannelse skal ikke droppes som redskab, men det må ikke blive uddannelse for uddannelsens skyld. Vi er nødt til at se på, hvad der virker," siger Kristian Jensen til Jyllands-Posten. Dansk Arbejdsgiverforening er enig med finansministeren i, at beskæftigelsesindsatsen bør målrettes mod løntilskudsjob i private virksomheder. LO-sekretær Ejner K. Holst er imidlertid uenig i, at uddannelse ikke virker.
01.05.18

København vil have flere på førtidspension

Københavns Kommune vil gøre op med sin egen restriktive praksis og have flere på førtidspension og fleksjob. En nyansat kontrollant skal skubbe på den udvikling. Massiv borgerkritik af Københavns Kommune i sager om førtidspension og fleksjob får nu kommunen til at ændre praksis: Det skal være slut med ventetid og arbejdsprøvninger og flere borgere skal i fleksjob eller tilkendes førtidspension. Det skriver Politiken. Københavns Kommune er et de sværeste steder i landet at få førtidspension, men det vil beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V) nu gøre op med. Derfor har kommunen ansat en "særlig rådgiver" inden for førtidspension, der får fri hænder til at kontrollere kommunens sager. Den nye kontrollant bliver ekstern lektor i forvaltningsret ved Københavns Universitet Jon Andersen, og borgmester Cecilia Lonning-Skovgaard understreger, at Jon Andersen får frie hænder. Hvis han ønsker at se konkrete sager, skal han have adgang, og vil han med borgere til møde med kommunens rehabiliteringsteam, som indstiller til pension eller fleksjob, skal han have lov, skriver Politiken. Foruden den nyansatte kontrollant er afgørelser om førtidspension i Københavns Kommune flyttet fra socialforvaltningen til beskæftigelsesforvaltningen.
Mange virksomheder vil ansætte flygtninge, men mangler værktøjerne
26.04.18

Nyt netværk skal klæde virksomheder på til at integrere flygtninge

Virksomheder har ofte viljen, men mangler viden og værktøjer til at tage imod og fastholde flygtninge på arbejdspladserne. Det skal et nyt virksomhedsnetværk nu laver om på. Mange virksomheder vil gerne bidrage til at få flygtninge ind på arbejdspladserne, for i en tid med mangel på arbejdskraft er flygtninge også en vigtig ressource. For at klæde virksomhederne bedre på til at løfte integrationsopgaven etablerer Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) derfor et nyt virksomhedsnetværk under navnet Integrationsforum, hvor danske virksomheder kan dele viden, drøfte god praksis om integration på arbejdspladsen og få konkrete værktøjer med hjem. Det er et Advisory Board om integration, der rådgiver Udlændinge- og Integrationsministeren og Beskæftigelsesministeren om integration, som har givet udtryk for behovet for at dele viden og få nye redskaber. Konkrete værktøjet til integration I den første runde afholdes der netværksmøder hos tre danske virksomheder i henholdsvis øst, syd og midt/nord, og blandt deltagerne er bl.a. Cabis kommunikationschef Ea Nielsen, som fortæller om de værktøjer, der er blevet udviklet i projektet Task Force til Industrien. I projektet har 48 flygtninge fået ordinære job i industrivirksomheder i Silkeborg og Hammel Kommune. Program og tilmelding Se nærmere om program og tilmeld dig på nedenstående links: Søborg 28. maj 2018 Fredericia 29. maj 2018 Århus 12. juni 2018 Er der spørgsmål til programmet eller den elektroniske tilmelding, så skriv til integrationsforum@siri.dk.
Foreningen Norliv vil fremme mental sundhed på arbejdspladserne
25.04.18

Norliv afsætter 92 millioner kr til mental sundhed

Foreningen Norliv har åbnet for ansøgninger til projekter, som fremmer mental sundhed på arbejdspladsen. I alt 92 millioner kr. er der afsat til det. Små og mellemstore virksomheder kan nu ansøge Norliv om midler til projekter til at fremme mental sundhed på private arbejdspladser. Alene i år har Norliv afsat 92 millioner kr. til initiativer, som forebygger, at erhvervsaktive danskere får problemer med fx stress, angst og depressioner. Det er muligt for virksomheder, ansatte, forskningsinstitutioner og konsulentfirmaer at søge om støtte til projekter, der kan forebygge dårlig mental sundhed, stress og mistrivsel på den enkelte arbejdsplads. Hver dag sygemelder 35.000 danskere sig på grund af dårlig mental sundhed. Det har store personlige omkostninger for de ramte og for deres virksomheder. Dårlig mental sundhed er blevet en folkesygdom, som alle virksomheder bør være bevidste om at være med til at forebygge. Virksomheder kan ansøge alene eller i samarbejde med andre virksomheder, branchenetværk, konsulentfirmaer eller som partner i et forskningstiltag. Ansøgere kan ansøge alene eller i samarbejde med virksomheder, branchenetværk, konsulentfirmaer eller som partner i et forskningstiltag. Foreningen Norliv har fokus på tre områder: mindre lokale indsatser, viden og forskning samt konkrete forebyggende aktiviteter på arbejdspladserne. Læs mere på www.norliv.org/soegstoette
20.04.18

Jobnet for arbejdsgivere bliver endnu bedre

På Jobnet for Arbejdsgivere kan virksomheder slå job op og søge på lediges CV'er. Til juni bliver portalen opdateret, hvor virksomheder får mulighed for at synliggøre småjob. Med Jobnet for Arbedsgivere kan virksomheder gratis annoncere efter medarbejdere, ligesom det er muligt at søge efter sin nye medarbejder blandt 150.000 aktive CV'er. Til juni bliver Jobnet for Arbejdsgivere, forbedret med en ny funktion, der gør det muligt at synliggøre småjob med få ugentlige arbejdstimer. Ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der står bag Jobnet for Arbejdsgivere, er der flere og flere virksomheder, som efterspørger fleksible ansættelser og medarbejdere og medarbedjere, der kan varetage job på få timer. Det er årsagen til at indføre den nye funktion, hvor småjob kan synliggøres. Samtidig får ledige, som søger job på få timer også mulighed for at lave et Præsentations-CV. Præsentations-CV’et er en let og overskuelig CV-skabelon, designet til ledige, som søger job på få timer. Gå til Jobnet for Arbejdsgivere
Virksomheders sociale ansvar er en klar gevinst for samfundet
17.04.18

Hammel-virksomhed sætter tal på sit sociale ansvar

Virksomheder kan nu sætte tal på, hvad de bidrager med til samfundet, når de ansætter mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Det kan de med online-værktøjet Den Sociale Beregner. Møbelvirksomheden Hammel Furniture har bidraget med en samfundsgevinst på knap 600.000 kr. på et år. Danske virksomheder bidrager med hundredevis af millioner af kroner til den danske statskasse ved at give folk, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet en chance. Nu kan virksomhederne helt konkret se, hvordan de hjælper det danske samfund, når de ansætter fx flygtninge eller langtidsledige. Med online-værktøjet Den Sociale Beregner, der er tilgængelig på densocialeberegner.dk kan virksomhederne se, hvad de sparer samfundet for i kroner og ører. Det er Virksomhedsforum for Socialt Ansvar (VFSA) og videns- og netværkshuset Cabi, som står bag Den Sociale Beregner. Den er med til på et objektivt grundlag at sætte fokus på den værdi, det har for både samfundet og virksomheden, at virksomheden tager et socialt ansvar og ansætter mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Samfundsgevinst på 600.000 kr. Møbelvirksomheden Hammel Furniture harhaft mulighed for at teste beregneren. Her viser tallene, at Hammel Furniture sidste år bidrog med en samfundsgevinst med knap 600.000 kr. Det er sket ved, at fem personer har forladt offentlig forsørgelse og er blevet ansat hos Hammel Furniture. Enten på fuld tid, deltid eller i fleksjob. Dermed sparer kommunen penge til offentlig forsørgelse, og de nye medarbejdere hos Hammel Furniture generer samtidig en højere skatteintægt. I alt altså ca. 600.000 kr. Oven i dette kan desuden lægges de personer, som efter endt forløb hos Hammel Furniture er blevet ansat i andre virksomheder. Og den reelle samfundsmæssige gevinst er ofte større, når der medregnes øvrige positive effekter – eksempelvis værdien af det udførte arbejde, besparede omkostninger til aktivering for ledige, etc. Foruden Den Sociale Beregner har VFSA også lanceret en benchmarkmodel, der kan hjælpe virksomheder med at få overblik over det antal medarbejdere, de har fået videre i job, hvis de ikke selv er klar over det. Hammel Furniture: Vi kan dokumentere at vi gør en forskel ”Det er rigtig dejligt, at vi sort på hvidt kan se, hvad vi har bidraget med, og at vores indsats nytter noget. Vi gør en forskel, og nu har vi et værktøj, som viser, at vi gør en forskel og tjener penge til samfundet,” siger Ulla Kvist, mentor hos Hammel Furniture og tilføjer: ”For os som virksomhed er det også en gevinst, for vi har brug for arbejdskraft, så alle tjener på det, når vi får flere i arbejde.” Hammel Furniture deltager tirsdag den 17. april i en workshop i Aarhus, hvor andre interesserede virksomheder får mulighed for at køre deres tal gennem Den Sociale Beregner. Og derved får indblik i den samfundsmæssige gevinst af deres sociale ansvar. Tal supplerer den menneskelige historie Christina Schultz, sekretariatsleder for VFSA forklarer, at Den Sociale Beregner hjælper virksomhederne med at få konkret data på socialt ansvar, som ellers kan være svært at måle. ”Ved at give de mennesker, der har brug for det, en ekstra hånd får virksomheden ikke alene den fornødne arbejdskraft, men bidrager også til samfundet. Både i form af de offentlige ydelser, som spares, når denne gruppe kommer i job samt i form af de øgede skatteindtægter, som de kommer til at bidrage med. Det regnestykke kan virksomheder fx bruge i deres CSR rapportering, som et supplement til de gode menneskelige historier,” siger Christina Schultz. De grupper, som regnes for at være i udkanten af arbejdsmarkedet er mennesker, der har været arbejdsløse i mere end et halvt år - som har været i et forløb med enten løntilskud eller virksomhedspraktik. Beregningerne bygger på de besparede ydelsesudgifter, der er forbundet med de pågældende ydelser samt den øgede skatteindtægt, og der er således tale om garanterede minimumsbesparelser. KONTAKT Sekretariatsleder Christina Schultz, VFSA: 7221 7483 / cs@vfsa.dk Mentor Ulla Kvist, Hammel Furniture: 6162 6952 / uk@hammel-furniture.dk FAKTA SÅ ENKELT ER DET AT FÅ TAL PÅ SIT SAMFUNDSENGAGEMENT Beregneren estimerer den minimumsgevinst, som virksomheder bidrager til samfundet med, når de ansætter personer fra kanten af arbejdsmarkedet. Beregneren bygger således på to simple parametre. De besparede offentlige ydelsesudgifter til forsørgelse De øgede skatteindtægter (Der tages altså ikke hensyn til de afledte effekter såsom besparede aktiverings- og sundhedsudgifter, lavere kriminalitet, lavere udgifter til boligstøtte m.v.) Se beregneren på www.densocialeberegner.dk Hammel Furniture deltager i en workshop i Aarhus tirsdag den 17. april hvor andre virksomheder har mulighed for at prøve den sociale beregner. Se program
I Rebild bliver flygtninge digitalt selvhjulpne, og det korter sagsbehandlingen ned
12.04.18

Digital selvhjælp til flygtninge korter sagsbehandlingstid ned

Rebild Kommune har gjort en stor indsats for at gøre flygtninge digitalt selvhjulpne, og det har betydet en væsentlig kortere sagsbehandlingstid. Rebild Kommune har haft et strategisk ønske om, at flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være digitalt selvhjulpne hurtigst muligt efter ankomst. Det betyder, at flygtninge selv skal være i stand til at bruge fx NemID, Jobnet, eBoks og Borger.dk Rebil Kommunes initiativ er en del af projektet I mål med Integration, hvor Rebild Kommune sammen med 16 andre kommuner skal udvikle deres integrationsindsats med det mål at få flere flygtninge i job. Og en af vejen til det er gennem bedre brug af digitale løsninger. ”Vi ruster dem til at begå sig i det danske samfund, hvor der i dag er rigtig meget, der foregår digitalt. Mange af de flygtninge, vi har, kan i forvejen bruge smartphones, og hvis sproget ikke betragtes som en hindring i sig selv, så er de jo allerede digitalt anlagte. Så det handler om at få dem introduceret til brugerfladerne på Jobnet, Borger.dk, etc.," forklarer Mathias Dahl Cramer, projektleder i Rebild Kommune, i et nyhedsbrev. Sagbehandling kortes ned Målet har bl.a. været at sikre en bedre og mere effektiv kommunikation med kommunen og andre offentlige myndigheder. For kommunen - og også for flygtningene selv - har det den væsentlige fordel, at sagsbehandlingstiden bliver markant kortere med den digitale kommunikation. ”Hvis en borger har haft uretmæssigt fravær fra sprogskolen, og vi skal kommunikere via post, så kan der gå rigtig lang tid med at varsle og indhente partshøring. Der kan godt gå en måned eller to fra fraværet har fundet sted, til vi kan træffe en afgørelse. Det er alt for længe. Kommunikerer vi via digital post, kan det gå meget hurtigere, og vi er med til at fremme en ønskelig adfærd hurtigere,” siger Mathias Dahl Cramer. For at klæde flygtninge godt på til at bruge de digitale redskaber har Rebild Kommune lavet guides på forskellellige sprog og arrangeret workshops, hvor deltagerne kan lære de digitale systemer at kende. Mathias Dahl Cramer fortæller, at Rebild indtil videre har rigtig gode erfaringer md at gøre flygtninge mere digitalt selvhjulpne. For at andre kommuner kan lære af Rebilds erfaringer, er kommunens guides og vejledninger blevet lagt op på hjemmesiden Integrationsviden.dk, som er en hjemmeside, der samler viden og værktøjer til god integration. Mere viden Se nyhedsbrev om Projekt I mål med Integration Se mere om Rebild Kommunes initiativ på Integrationsviden.dk
Der er penge at spare for samfundet, når virksomheder tager et samfundsansvar
10.04.18

Fynske virksomheder sætter tal på deres samfundsansvar

Fynske virksomheder kan nu sætte tal på, hvad de bidrager med til samfundet, når de ansætter mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Det kan de med online-værktøjet Den Sociale Beregner, som bliver præsenteret på et arrangement hos Hotel Radisson Blu i Odense. ISS Danmark har på et år sparet samfundet for 30 mio. kr. Danske virksomheder bidrager med hundredevis af millioner af kroner til den danske statskasse ved at give folk fra kanten af arbejdsmarkedet en chance. Nu kan virksomhederne helt konkret se, hvordan de hjælper det danske samfund, når de ansætter fx flygtninge eller langtidsledige. Med online-værktøjet Den Sociale Beregner, der er tilgængelig på densocialeberegner.dk kan virksomhederne se, hvad de sparer samfundet for i kroner og ører. Virksomhedsforum for Socialt Ansvar (VFSA) og videns- og netværkshuset Cabi lancerede sidst i februar i år beregneren. Den er med til på et objektivt grundlag at sætte fokus på den værdi, det har for både samfundet og virksomheden, at virksomheden tager et socialt ansvar og ansætter mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Samfundsgevinst: 30 millioner kr. på et år På et netværksarrangement, som bliver holdt den 11. april på Hotel Blu Radisson i Odense, får fynske virksomheder nu mulighed for at lære at bruge Den Sociale Beregner og se, hvad deres sociale indsats bidrager med til samfundskassen. Blandt de deltagende virksomheder er bl.a. Danæg, Lemvigh Müller, Scandinavian Tobacco Group, Vandcenter Syd og FirmaSynergi. ISS Danmark er en af de virksomheder, som allerede haft mulighed for at teste beregneren. Efter en tur i beregneren viser tallene, at ISS Danmark på et år har sparet det danske samfund for knap 11 mio. kr. i offentlige ydelser og været med til at generere godt 6 mio. kr. i øgede skatteindtægter: dvs. en samlet samfundsmæssig gevinst på godt 17 mio. kr. årligt. Oven i dette kan desuden lægges de personer, som efter endt forløb hos ISS er blevet ansat i andre virksomheder, og så er den samfundsmæssige gevinst på over 30 millioner kr. Og den reelle samfundsmæssige gevinst er ofte større, når der medregnes øvrige positive effekter – eksempelvis værdien af det udførte arbejde, besparede omkostninger til aktivering for ledige, etc. ISS: Vi kan dokumentere, at vi gør en forskel ”Vi har i ISS gennem mere end 20 år samarbejdet med det offentlige om at hjælpe udsatte ledige i beskæftigelse. Vi har aldrig været i tvivl om, at det kunne betale sig – både for den enkelte, for os som virksomhed og for samfundet. Men vi er glade for, at vi med den sociale beregner nu for alvor kan dokumentere, hvad vores indsats er værd i kroner og ører,” siger Flemming Bendt, adm. direktør for ISS Danmark. ISS deltager i arrangement i Odense onsdag, hvor en række andre virksomheder får mulighed for at køre deres tal gennem Den Sociale Beregner. Og derved får indblik i den samfundsmæssige gevinst af deres sociale ansvar. Tal supplerer den menneskelige historie Christina Schultz, sekretariatsleder for VFSA forklarer, at Den Sociale Beregner hjælper virksomhederne med at få konkret data på socialt ansvar, som ellers kan være svært at måle. ”Ved at give de mennesker, der har brug for det, en ekstra hånd får virksomheden ikke alene den fornødne arbejdskraft, men bidrager også til samfundet. Både i form af de offentlige ydelser, som spares, når denne gruppe kommer i job samt i form af de øgede skatteindtægter, som de kommer til at bidrage med. Det regnestykke kan virksomheder fx bruge i deres CSR rapportering, som et supplement til de gode menneskelige historier,” siger Christina Schultz. De grupper, som regnes for at være i udkanten af arbejdsmarkedet er mennesker, der har været arbejdsløse i mere end et halvt år - som har været i et forløb med enten løntilskud eller virksomhedspraktik. Beregningerne bygger på de besparede ydelsesudgifter, der er forbundet med de pågældende ydelser samt den øgede skatteindtægt, og der er således tale om garanterede minimumsbesparelser. KONTAKT Sekretariatsleder Christina Schultz, VFSA: 7221 7483 / cs@vfsa.dk YDERLIGERE KONTAKT Kommunikationsmedarbejder Jakob Rom Johansen, Cabi: 2065 8534 / jrj@cabiweb.dk FAKTA SÅ ENKELT ER DET AT FÅ TAL PÅ SIT SAMFUNDSENGAGEMENT Beregneren estimerer den minimumsgevinst, som virksomheder bidrager til samfundet med, når de ansætter personer fra kanten af arbejdsmarkedet. Beregneren bygger således på to simple parametre. De besparede offentlige ydelsesudgifter til forsørgelse De øgede skatteindtægter (Der tages altså ikke hensyn til de afledte effekter såsom besparede aktiverings- og sundhedsudgifter, lavere kriminalitet, lavere udgifter til boligstøtte m.v.) Se beregneren på www.densocialeberegner.dk Se program for arrangement på Hotel Radisson Blu
Flere flygtninge kommer i job med projektet I mål med Integration
10.04.18

17 kommuner har løftet integrationsindsatsen

Gennem et år har 17 kommuner landet over arbejdet målrettet på at forbedre den beskæftigelsesrettede integrationsindsats. Det er sket i projektet I mål med Integration, og det har været en succes. En årsrapport fra projektet viser, at flere flygtninge kommer i job i de 17 kommuner. Ifølge årsrapporten, som er udarbejdet af Rambøll Management Consulting, har langt de fleste kommuner forbedret deres indsats markant. Ser man fx på borgere, som er blevet selvforsørgede eller kommet i uddannelse, så er den andel steget mellem 9 og 29 procentpoint i projektperioden. Kommunerne er desuden blevet langt bedre til at bruge de virksomhedsrettede ordninger, og ni af de 17 kommuner ligger i dag over gennemsnittet på dette område. Ifølge årsrapporten skyldes fremgangen i de 17 kommuner bla.a, at kommunerne har arbejdet systematisk på at afdække deres udfordringer med integration og udviklet initiativer til at komme disse udfordringer til livs. Samtidig har kommunerne udviklet redskaber til at understøtte deres integrationsindsats. Fx redskaber, som giver borgerne forståelse for den indsats, de skal igennem eller værktøjer,d er giver virksomheder viden om de tilbud, de kan bruge, hvis de tager imod flygtninge. Læs mere Læs mere om I mål med Integration Se overblik over årsrapporten fra Rambøll Management Consulting
Der er gang i hjulene og ledigheden falder
05.04.18

Lav ledighed giver muligheder for mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet

Historisk lav ledighed udfordrer virksomheder, som mangler arbejdskraft, men samtidig er det også en mulighed for, at mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet kan finde fodfæste. Fra januar til februar i år faldt ledigheden med 700 personer, og dermed er ledigheden nu på 110.800 personer, viser tal fra Danmarks Statistik. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) glæder sig over, at der i januar blev sat Danmarksrekord i beskæftigelse med godt 2,7 millioner beskæftigede. Men den lave ledighed udgør også en udfordring for virksomhederne. "Det viser med al tydelighed, at der er job at få i Danmark. Samtidig er vi også meget opmærksomme på, at virksomhederne kan få de hænder, der er brug for, ellers risikerer vi, at virksomheder må sige nej til ordre. Regeringen har derfor fokus på at forebygge flaskehalse, og vi vil blandt andet styrke virksomhederes muligheder for at hente relevant arbejdskraft i udlandet," siger han i en pressemeddelelse. Minister: Flere med handicap ind på arbejdsmarkedet Virksomhedernes behov for arbejdskraft kan dog også være en chance for de, der i dag befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. "De gode tider er også en mulighed for at få flere mennesker med handicap ind på arbejdsmarkedet. Personer med handicap har værdifulde ressourcer, som de både kan og gerne vil bidrage med på arbejdsmarkedet. I dag arbejder kun fem ud af ti borgere med et handicap. Regeringen vil før sommerferien fremlægge et handicap-udspil. Det er nu, hvor det går godt, at vi skal have endnu flere med," siger Troels Lund Poulsen. Brug de handicapkompenserende ordninger Cabi har fornylig afsluttet projektet Kompensation til flere, som viser, at der kan skabes job til mennesker med psykisk funktionsnedsættelse, hvis de får hjælp med en handicapkompenserende ordning. Det er relativt billige ordninger med stor effekt viser erfaringerne fra projektet. Læs mere om Kompensation til flere
03.04.18

Mere tid til den enkelte får flere unge i uddannelse og job

Færre sager pr. socialrådgiver frigør mere tid til at hjælpe den enkelte unge. Det har resulteret i flere unge, som kommer i uddannelse eller job og en millionbesparelse for kommunen, viser erfaringer fra Horsens. Halvt så mange sager og dobbelt så meget kontakt til den enkelte unge. Det er den succesfulde opskrift til at føre flere aktivitetsparate unge hurtigere i uddannelse eller job. Det viser erfaringerne fra et pilotprojekt, som Ungeenheden i Horsens Kommune satte i gang 1. januar 2017. Førhen skulle hver socialrådgiver varetage indsats og opfølgning for ca. 70 unge hver. Men med pilotprojektet blev endnu to socialrådgivere ansat, hvilket bragte sagstallet ned på ca. 35 pr. socialrådgiver. Investeringen i flere socialrådgivere har hurtigt tjent sig hjem og mere til. På under et år har Horsens Kommune sparet 1,8 millioner kr. i uddannelseshjælp i perioden, hvor antallet af aktivitetsparate unge mellem 18-24 år er faldet fra 198 til 164, oplyser Horsens Kommune i en pressemeddelelse. Unge får hjælp til læge og praktik Afdelingsleder for Ungeenheden, Linda Nystrup forklarer, at med de færre sager får socialrådgiverene tid til en ekstra indsats og det har givet pote. ”Det giver mening at de unge danner en relation til rådgiveren, så rådgiveren fx kan tage med til lægen eller tage med ud på virksomheden når den unge starter i praktik eller arbejde. Når de ’stopper’ hos os giver vi dem mulighed for at kontakte os, hvis de har brug for hjælp. Det er der flere unge der benytter sig af,” siger Linda Nystrup. ”Vores arbejde foregår meget ude af huset der hvor de unge er – fx i tilbuddet, på virksomheden eller på uddannelsesinstitutionen. I det hele taget øver vi os på at være den faste kontaktperson, som de unge skal have i 2019 i forbindelse med FGU-reformen,” fortsætter hun. Ekspert: Unge skal lære at navigere i systemet Jesper Pedersen, seniorkonsulent hos Cabi og ekspert i unge, hæfter sig også ved, at Ungeenhedens indsats foregår der, hvor de unge befinder sig. ”Jeg blev glad da jeg hørte, at der ikke blot er tale om flere samtaler med de unge, men at rådgivernes ekstra tid bliver brugt til alt det, der er rundt om samtalen og der, hvor de unge er. Mange unge har svært ved at navigere i vores samfund og i det offentlige system,” siger Jesper Pedersen. ”De har brug for støtte til at komme videre, om det så gælder lægebesøg, uddannelse eller job. Det ser ud til, at Horsens Kommune er ved at finde en model for en sammenhængende indsats for de unge. Jeg glæder mig i hvert fald til at følge deres indsats i den kommende tid,” slutter han. Læs mere hos Horsens Folkeblad
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen vil have bedre ressourceforløb i kommunerne.
21.03.18

Minister: Borgerne skal have bedre indsats i ressourceforløb

Reformen af fleksjob og førtidspension er godt på vej, men der er stadig udfordringer, viser en evaluering af reformen af førtidspension og fleksjob. Beskæftigelsesministeren kræver bedre ressourceforløb fra kommunerne. Beskæftigelsesministeriet har offentliggjort en evaluering af reformen af førtidspension og fleksjob, som blev gennemført i 2013. Evalueringen, som er udarbejdet af Deloitte, viser bl.a. at mange borgere er tilfredse med deres forløb, og det er lykkedes at bremse tilstrømningen til førtidspension, som var en del af formålet med reformen. Men evalueringen viser også, at der er en række punkter, hvor reformen ikke er i mål. Kommunerne har fx store udfordringer med at oprette virksomhedsrettede tilbud til borgere i ressoruceforløb, og hver femte borgere, som har været i ressoruceforløb i mindst seks måneder, har ikke modtaget nogen form for indsats. Minister: Kommuner skal rette op "Evalueringen bekræfter på flere måder, at reformen viser gode takter. Flere mennesker, som tidligere endte på førtidspension, er blevet en del af arbejdsmarkedet. Men – og det kan jeg ikke understrege nok – det er helt uacceptabelt, at kommunerne ikke formår at give deres borgere en bedre indsats i ressourceforløb og hjælper borgerne tættere på arbejdsmarkedet. Alt for mange får slet ikke en indsats, og alt for få får en virksomhedsrettet indsats," siger beskæftiglesesminsiter Troels Lund Poulsen (V) i en pressemeddelelse og slår fast, at kommunerne skal rette op på indsatsen. Forligskredsen bag reformen af fleksjob og førtidspension er allerede enige om at præcisere reglerne for, hvornår der tilkendes førtidspension så borgere, hvor der ikke er udsigt til, at de kan udvikle arbejdsevnen, ikke bliver sendt i ressourceforløb. Også på fleksjobområdet er der store udfordringer. En central intention med reformen var, at ansætte i fleksjob skulle øge deres timetal, men for langt de fleste har timetallet ikke ændret sig. Mere information Se pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet Download evalueringen fra Deloitte
15.03.18

Helsingør-virksomhed sætter tal på sit samfundsansvar - 7,8 mio. kr.

Virksomheder kan nu sætte tal på, hvad de bidrager med til samfundet, når de ansætter mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Det kan de med online-værktøjet Den Sociale Beregner. Sevicevirksomheden Renell med hovedkontor i Helsingør, har bidraget med en samfundsmæssig gevinst på 7,8 millioner kr. Danske virksomheder bidrager med hundredevis af millioner af kroner til den danske statskasse ved at give folk, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet en chance. Nu kan virksomhederne helt konkret se, hvordan de hjælper det danske samfund, når de ansætter fx flygtninge eller langtidsledige. Med online-værktøjet Den Sociale Beregner, der er tilgængelig på densocialeberegner.dk, kan virksomhederne se, hvad de sparer samfundet for i kroner og ører. Virksomhedsforum for Socialt Ansvar (VFSA) og videns- og netværkshuset Cabi lancerede sidst i februar i år beregneren. Den er med til på et objektivt grundlag at sætte fokus på den værdi, det har for både samfundet og virksomheden, at virksomheden tager et socialt ansvar og ansætter mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Samfundsgevinst: 7,8 millioner kr. på et år Servicevirksomheden Renell, som hører hjemme i Helsingør, har haft mulighed for at teste beregneren. Her viser tallene, at Renell sidste år sparede samfundet for 4,7 millioner kr. i offentlige ydelser, og derudover været med til at generere 3,1 millioner kr. i øgede skatteindtægter. Med andre ord en samfundsgevinst på 7,8 millioner kr. på et år. Oven i dette kan desuden lægges de personer, som efter endt forløb i Renell er blevet ansat i andre virksomheder. Og den reelle samfundsmæssige gevinst er ofte større, når der medregnes øvrige positive effekter – eksempelvis værdien af det udførte arbejde, besparede omkostninger til aktivering for ledige, etc. Foruden Den Sociale Beregner har VFSA også lanceret en benchmarkmodel, der kan hjælpe virksomheder med at få overblik over det antal medarbejdere, de har fået videre i job, hvis de ikke selv er klar over det. Renell: Vi gør en forskel ”Det er selvfølgelig godt, at vi er med til at spare samfundet for nogle penge. Men for os er det, der virkelig betyder noget, at vores indsats er med til at få mennesker i arbejde. Ikke bare hos os selv, men også hos andre. Der er faktisk en del, som får job, når de har været i praktik hos os. Vi kan se, at vi gør en forskel, og det er meget tilfredsstillende,” siger Charlotte V. Andersen, HR-medarbejder hos Renell. Helsingør-virksomheden deltager torsdag den 15. marts på en workshop i Ringsted, hvor andre interesserede virksomheder får mulighed for at køre deres tal gennem Den Sociale Beregner. Og derved får indblik i den samfundsmæssige gevinst af deres sociale ansvar. Tal supplerer den menneskelige historie Christina Schultz, sekretariatsleder for VFSA forklarer, at Den Sociale Beregner hjælper virksomhederne med at få konkret data på socialt ansvar, som ellers kan være svært at måle. ”Ved at give de mennesker, der har brug for det, en ekstra hånd får virksomheden ikke alene den fornødne arbejdskraft, men bidrager også til samfundet. Både i form af de offentlige ydelser, som spares, når denne gruppe kommer i job samt i form af de øgede skatteindtægter, som de kommer til at bidrage med. Det regnestykke kan virksomheder fx bruge i deres CSR rapportering, som et supplement til de gode menneskelige historier,” siger Christina Schultz. De grupper, som regnes for at være i udkanten af arbejdsmarkedet er mennesker, der har været arbejdsløse i mere end et halvt år - som har været i et forløb med enten løntilskud eller virksomhedspraktik. Beregningerne bygger på de besparede ydelsesudgifter, der er forbundet med de pågældende ydelser samt den øgede skatteindtægt, og der er således tale om garanterede minimumsbesparelser. KONTAKT Sekretariatsleder Christina Schultz, VFSA: 7221 7483 / cs@vfsa.dk HR-medarbejder Charlotte V. Andersen: 4927 1044 / cva@renell.dk FAKTA SÅ ENKELT ER DET AT FÅ TAL PÅ SIT SAMFUNDSENGAGEMENT Beregneren estimerer den minimumsgevinst, som virksomheder bidrager til samfundet med, når de ansætter personer fra kanten af arbejdsmarkedet. Beregneren bygger således på to simple parametre. De besparede offentlige ydelsesudgifter til forsørgelse De øgede skatteindtægter (Der tages altså ikke hensyn til de afledte effekter såsom besparede aktiverings- og sundhedsudgifter, lavere kriminalitet, lavere udgifter til boligstøtte m.v.) Se beregneren på www.densocialeberegner.dk Renell deltager i en workshop i Ringsted den 15. marts, hvor andre virksomheder har mulighed for at prøve den sociale beregner. Se program
Fremgang for integrationen i København. Flere kommer i job
14.03.18

Det går bedre med integrationen i København

Integrationsbaromeret for Københavns Kommune viser fremgang. Flere ikke-vestlige indvandrere kommer i uddannelse og job. Københavns Kommune gør hvert år status for 25 mål for integration, og integrationsbarometeret for 2017 viser, at der er fremgang på 14 ud af de 25 målepunkter, skriver DR.dk I forhold til 2016, er der i løbet af 2017 kommet flere med anden etnisk baggrund end dansk i arbejde, flere er begyndt på en uddannelse, og færre oplever diskrimination. Det glæder beskæftigelses- og integrationsborgmester i Købenahvn, Cecilie Lonning-Skovgaard (V) "Kommer man først ud og er en del af arbejdsmarkedet, har man kollegaer, oplever man, at man bidrager til samfundet, er man selv mere værd, og man er en bedre rollemodel for sine børn," siger hun til DR.dk På fire punkter går det dog tilbage for integrationen i København. Der er bl.a. kommet flere utrykke boligområder i hovedstaden, viser integrationsbarometeret. Cabi har udviklet en værktøjskasse til virksomheder, som ansætter nydanskere. Den skal bl.a. hjælpe virksomhederne med at tage godt imod nydanske kollegaer. Se værtøjskassen på Cabis hjemmeside
Bedre samarbejde mellem uddannelsesverden og erhverslivet kan sikre virksomheder mere arbejdskraft
12.03.18

Ny udgivelse: Samarbejde på tværs skal give virksomheder bedre adgang til arbejdskraft

KL har udgivet et inspirationskatalog med eksempler på, hvordan kommuner arbejder tæt sammen med blandt andet virksomheder og uddannelsesinstitutioner for at afhjælpe efterspørgslen på arbejdskraft. Samarbejdet kan begynde allerede i folkeskolen, mener ekspert. Virksomheder landet over efterspørger i stigende grad arbejdskraft, og KL har nu udgivet et nyt inspirationskatalog med 22 konkrete eksempler på, hvordan kommuner samarbejder med bl.a. virksomheder og uddannelsesinstitutioner for at understøtte virksomhedernes behov. Fire af eksemplerne - fra Ballerup, Aalborg, Viborg og Hvidovre Kommune - beskriver, hvordan samarbejdet mellem virksomheder og uddannelsessystemet begynder allerede i folkeskolen. Og det giver god mening at sætte tidligt ind, mener seniorkonsulent hos Cabi, Jesper Pedersen. ”Vi ved, at erhvervslivet mangler faglærte både nu og i fremtiden, så vi skal have flere unge til at vælge erhvervsskolerne. Samtidig har mange skoleelever behov for at finde motivation gennem mere praktiskrettet undervisning, som både anerkender og styrker elevernes praktiske kompetencer. Her kan erhvervslivet spille en vigtig rolle,” siger han Skoleelever skal have mere erhvervsrettede kompetencer I efteråret offentliggjorde VFSA - Virksomhedsforum for Socialt Ansvar sammen med en række samarbejdspartnere en række konkrete anbefalinger til, hvordan folkeskoler, virksomheder, kommuner og erhvervsskoler kan arbejde bedre og tættere sammen – bl.a. om at styrke folkeskoleelevers praktiske og erhvervsrettede kompetencer. Det kan især komme de elever til gode, som ellers har det svært i uddannelsessystemet, mener Jesper Pedersen. ”Virksomhederne kan gøre en væsentlig forskel i skolerne, især over for de unge, som har det svært i skolen. Nogle unge har bare brug for en mere praktisk læringsstil end skolerne typisk tilbyder. Når det kommer til unge, som ikke er uddannelsesparate, er det nødvendigt i højere grad at tage udgangspunkt i den unge. Fx gennem et virksomhedsforløb kombineret med skolegang,” siger han. Læs mere Se VFSA's anbefalinger til bedre samarbejde mellem skoler og erhvervsliv Se mere i Cabis tema om unge
07.03.18

Færre med handicap får førtidspension

Det er blevet for svært for mennesker med handicap at få førtidspension, mener Danske Handicaporganisationer. Siden 2013, hvor der blev gennemført en reform af førtidspensionen, er antallet af personer med handicap, som får tilkendt førtidspension, faldet med 60 procent. Det viser en undersøgelse, som Danske Handicaporganisationer har lavet på baggrund af tal fra Ankestyrelsen. Og det er gået for vidt, mener Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer. ”Det er gået for vidt. Det er blevet for svært at få førtidspension for nogle mennesker med handicap. Vi ser eksempelvis uværdige sager om mennesker med udviklingshæmning, der slet ikke kan arbejde, men alligevel skal i meningsløse ressourceforløb," siger Thorkild Olesen i en pressemeddelelse. Regeringen og forligspartierne varsler ændringer af reformen, og det er et godt første skridt, mener Thorkild Olesen. Han pointerer dog, at der fortsat er behov for en mere præcis lov, end der er i dag. Læs mere hos Danske Handicaporganisationer
Antallet af danskere, som føler sig socialt udsat er stigende, viser undersøgelse - Arkivfoto
07.03.18

En ud af fem føler sig socialt udsat

Ny undersøgelse fra Rådet for Socialt Udsatte viser, at flere føler sig socialt udsat. Jeg er eller har været socialt udsat. Det svarer en ud af fem ja til i en ny undersøgelse, som Epinion har gennemført for Rådet for Socialt Udsatte. Det skriver Ugebrevet A4. Rådet har lavet lignende undersøgelser i 2013 og 2015, og den nye undersøgelse viser en stigning af danskere, som føler sig socialt udsatte. Hvor det i 2015 var 6 procent som opfattede sig selv som socialt udsatte, var det i 2018 steget til 10 procent. Det er særligt blandt unge i aldersgruppen 18-34 år, som føler sig socialt udsatte, og det samme gælder for voksne i aldersgruppen 35-55 år. Til gengæld viser undersøgelsen, at færre over 56 år føler sig udsat. Lektor i sociologi ved Københavns Universitet, Morten Ejernæs, forklarer stigningen med ændringer af visse sociale ydelser. Fx har nogle mistet dagpengeretten som følge af den lavere dagpengeperiode. "Andre, der tidligere har været på kontanthjælp, er nu blevet ramt af kontanthjælpsloftet eller af 225-timers-reglen, og atter andre er kommet på den meget lave integrationsydelse," siger Morten Ejrnæs til Ugebrevet A4. Socialordfører Orla Østerby (K) mener dog fortsat, at det var rigtigt at indføre kontanthjælpsloftet. »Der er ikke andet at sige, end at kontanthjælpsloftet er gennemført, fordi vi ønsker, at det skal kunne betale sig for dem, der går på arbejde og betaler skat, så andre kan gå på kontanthjælp,« påpeger Orla Østerby. Læs mere i Ugebrevet A4
Page

Dorthe Lundh

Pressekontakt | Pressemeddelelser | Nyhedsartikler | Debatindlæg
4016 3101
Send mail til Dorthe Lundh