Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Nyheder

Nyheder

Læs seneste nyt fra vores presserum hos Ritzau. 

Del på Facebook Del på LinkedIn Del på Twitter
13.09.18

Graviditet blandt flygtningekvinder gør jobindsatsen svær

Flygtningekvinder på barsel risikerer at glemme sproget og miste kontakten til beskæftigelsesrettede tilbud. I Middelfart har man taget barselsgrupper i brug for at fortsætte integrationsarbejdet. Landets kommuner kæmper med den udfordring at flygtningekvinder kommer i job i langt mindre grad end flygtningemænd. En udfordring for integrationsarbejdet er ofte graviditet og en sygdomsopfattelse, som er meget forskellig fra sygdomsopfattelsen blandt de fleste etniske danskere, skriver Dknyt.dk "De synes, at vi er forfærdeligt barbariske, når vi kan finde på at sige, at de altså står til rådighed for arbejdsmarkedet indtil en måned før fødslen," siger Ulla Sørensen, der er frivilligkoordinator i jobcenterregi i Middelfart Kommune til Dknyt.dk Alle gravide får i forvejen tilbud om en mødregruppe, men stort set ingen af kvinderne med flygtningebaggrund i Middelfart Kommune takkede tidligere ja. Derfor satte kommunen i 2016 særligt fokus på at få flygtningekvinder ind i mødregrupper med danske kvinder. Ved hjælp af frivillige mentorer er det lykkes at få flere i en barselsgruppe. På den måde er det muligt at fortsætte integrationsarbejdet, selv når kvinderne er på barsel.
13.09.18

Virksomheder ændrer arbejdsgange i kampen mod stress

Knap hver anden virksomhed har inden for det seneste år lavet organisatoriske ændringer på arbejdspladsen for at hjælpe stressede medarbejdere. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Arbejdsgiverforening. Mange virksomheder oplever, at medarbejdere bliver syge med på grund af stress. Og uanset om årsagen til stress skal findes i privatlivet, på arbejdspladsen eller begge dele, så vælger 42 procent af danske virksomheder at lave organisatoriske ændringer for at komme stressen til livs. Det viser en undersøgelse, som Rambøll har lavet for Dansk Arbejdsgiverforening, skriver Agenda. Undersøgelsen viser også, at medarbejdertrivslen står højt på dagsordnen i mange virksomheder. Tre ud af fire virksomheder, der har svaret på undersøgelser angiver, at medarbejdertrivsel og engagement i høj grad eller meget høj grad motiverer dem til at arbejde med arbejdsmiljøet. Mere viden Hvis din virksomhed skal forebygge stress, kan du komme godt i gang med et nyt dialogværktøj, som Cabi har udviklet. Du kan også skrive dig op til en gratis e-bog om stress. Se mere på Cabis hjemmeside
Finalefeltet til CSR People Prize er fundet, og vinderne kåres 1. oktober
13.09.18

Seks virksomheder i finalen om pris for socialt ansvar

CSR People Prize har til formål at hylde virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, og i år uddeles prisen for 20. gang i træk. Seks virksomheder er nu endeligt nomineret til prisen, og vinderne findes 1. oktober. CSR People Prize er blevet uddelt hvert år siden 1999, og i år uddeles prisen i en særlig jubilæumsudgave i anledning af, at det nu er 20. gang, at virksomheder bliver hyldet for at tage et særligt socialt ansvar. Det er virksomheder, som eksempelvis udmærker sig ved at skabe job til flygtninge, sårbare unge eller andre mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Tager hånd om medarbejdere, der risikerer at miste fodfæstet på arbejdsmarkedet, eller ved at forebygge sygdom og nedslidning. Virksomheder med dybt forankret praksis Juryen bag prisen har til jubilæumsudgaven af CSR People Prize gransket indsatsen fra alle tidligere års vindere og nominerede til prisen. Ud af disse er nu udvalgt seks nominerede, og det er alle virksomheder, som har arbejdet bredt med socialt ansvar i mange år, og hvor indsatsen er dybt forankret i virksomheden. CSR People Prize uddeleles i to kategorier. En til store virksomheder med mere end 100 ansatte. Og en til virksomheder med færre end 100 ansatte. Store virksomheder: Danish Crown i Blans Salling Group NCC Danmark A/S Små og mindre virksomheder: Egon Olsen & Søn A/S Logistikkompagniet ApS Dronning Louise Som noget nyt uddeles i år også en CSR People Ærespris, der går til en erhvervsperson, som gennem sit personlige virke har løftet et stort socialt ansvar. Priserne uddeles til Cabis årskonference, der har titlen Fra FN’s Verdensmål til bundlinjen i dit firma. Det sker 1. oktober på Trinity Hotel & Konference Center i Fredericia. Omdrejningspunktet for konferencen er FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling, som sætter en fælles dagsorden for virksomheder, organisationer og regeringer. Konferencens program vil fokusere på, hvordan virksomheder kan skabe værdi med afsæt i Verdensmålene, både i Danmark og i udlandet med særligt fokus på partnerskaber for en bæredygtig udvikling. FAKTA OM CABI OG CSR PEOPLE PRIZE: Cabi er en uafhængig, non-profit selvejende institution under Beskæftigelsesministeriet. Det er Cabis mål at flere virksomheder bliver socialt ansvarlige, og at flere mennesker kan få og fastholde en plads på arbejdsmarkedet. Vi indsamler, bearbejder og formidler viden. Og vi udvikler metoder og værktøjer, som kan skabe positive forandringer i praksis. Med uddelingen af CSR People Prize hylder vi de virksomheder, der gør en særlig socialt indsats, for udsatte grupper på arbejdsmarkedet, og som via konkrete initiativer har vist, at deres sociale engagement er forankret i både dagligdagen og ledelsens visioner. CSR People Prize, som tidligere har gået under navnet Netværksprisen, uddeles i år af Cabi. Det har gennem mange år været VFSA – Virksomhedsforum for Socialt Ansvar, der har stået for prisen, men VFSA er under sammenlægning med Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst. Derfor er det i år Cabi, som står for uddelingen af CSR People Prize. Juryen, der står for at udpege og nominere vinderne af CSR People Prize: Mette Rønnau, direktør for Cabi (Formand) Flemming Bendt, adm. direktør ISS Danmark, (formand for VFSA) Sara Krüger Falk, direktør, Global Compact Danmark Steen Hildebrandt, professor Jørgen Damkiær, partner, Egerbyg Thomas Ravn-Pedersen, direktør, Verdens Bedste Nyheder Se mere om konferencen og prisuddelingen Kontakt: Kommunikationsmedarbejder Jakob Rom Johansen, Cabi: 2065 8534 / jrj@cabiweb.dk
03.09.18

Virksomheder kæmper for at holde fast på medarbejderne

I en tid, hvor flere virksomheder begynder at mangle arbejdskraft er begrebet onboarding blevet populært på ledelsesgangene. Det handler om at få alle medarbejdere godt ombord, så de bliver i virksomheden. Aalborg-virksomheden GomSpace er værter for et fuldt booket arrangement. Manglen på arbejdskraft dukker op i flere og flere virksomheder, og derfor gælder det for mange virksomheder om at holde på de medarbejdere, man allerede har. En vej til at holde på medarbejderne er ved at sørge for en god introduktion til virksomheden, hvor den nye kollega bydes godt velkommen og får den nødvendige viden om virksomheden. Det kaldes onboarding, og det begreb er blevet meget populært i danske virksomheder. 5. september er Aalborg-virksomheden GomSpace sammen med VirksomhedsnetværkCabi værter for et fuldt booket arrangement om onboarding og med mange på venteliste. ”Det betyder rigtig meget, at man som ny medarbejder får et godt førstehåndsindtryk af den arbejdsplads, man kommer til, så man får lyst til at være der. Det ved virksomhederne godt, og derfor er onboarding blevet populært. Dels for at den nye medarbejder kommer hurtigt i gang, og dels for at holde på medarbejderne,” siger Ann Cathrine Lebech Hoe, netværkskonsulent i VirksomhedsnetværkCabi. God onboarding giver bedre produktivitet En undersøgelse fra Dansk Arbejdsgiverforening viser, at omkring 800.000 danskere svarende til en tredjedel af arbejdsstyrken skifter hvert år job. Det gør Danmark til et af de lande i Europa, hvor befolkningen oftest skifter job. Nye medarbejdere skal lære virksomhedens rutiner og arbejdsmetoder at kende, og det kan tage lang tid før den nye medarbejdere er helt oppe i gear og fuldt produktiv. Den tid kan der imidlertid skæres ned på med et godt program for onboarding. Vil gerne have flere til at rekruttere fra kanten Arrangementet i Aalborg er det første af en række arrangementer som VirksomhedsnetværkCabi afholder i efteråret, hvor temaet er onboarding af medarbejdere i virksomheden. – Med særligt fokus på onboarding af de medarbejdere, som har det sværest. ”Vi vil gerne have flere virksomheder til at tage et større ansvar og rekruttere fra kanten af arbejdsmarkedet. Er virksomhedens ledelse og ansatte gode til at byde velkommen til dem der har brug for en ekstra hånd, bliver virksomheden også automatisk bedre til at tage imod alle nye medarbejdere,” siger Ann Cathrine Lebech Hoe. Hun gør desuden opmærksom på, at der er mange praktiske opgaver i en onboarding proces, som kan uddelegeres i virksomheden. Hovedansvaret for en succesfuld velkomst ligger hos den nærmeste leder, hvor opmærksomhed, dialog, forventningsafstemning og løbende feedback, er vigtige parametre for at hold på den nye medarbejder. Fakta: Siden 2002 har Cabi været en uafhængig, non-profit selvejende institution under Beskæftigelsesministeriet med egne vedtægter og egen bestyrelse. Cabis mission er at fremme et arbejdsmarked med plads til flere Vi giver råd og inspiration til virksomheder og kommuner, som arbejder med at få flere udsatte ledige inkluderet på arbejdsmarkedet og med at fastholde udsatte medarbejdere i job. Cabi driver desuden VirksomhedsnetværkCabi, der med over 6.000 medlemmer er landets største netværk af socialt ansvarlige virksomheder. KONTAKT: Netværkskonsulent Ann Cathrine Lebech Hoe, Cabi: 2942 8308 / aca@cabiweb.dk Kommunikationsmedarbejder Jakob Rom Johansen, Cabi: 2065 8534 / jrj@cabiweb.dk
God ledelse og lavt sygefravær hænger sammen, viser en ny rapport.
29.08.18

Rapport: God ledelse forhindrer stress og sygefravær

Der er en klar sammenhæng mellem god ledelse og lav grad af stress og sygefravær, viser en ny rapport, som COWI har foretaget for FTF. Det er en sag for topledelse at skabe de rigtige rammer, mener ekspert. Ledere såvel som medarbejdere føler sig ofte stressede og oplever problemer med arbejdspres og kvaliteten af ledelsen. Det viser en ny rapport, som hovedorganisationen FTF har fået lavet. Rapporten bygger på svar fra over 9.600 personer, og den viser også, at ledelseskvaliteten har stor betydning for stress og sygefravær på arbejdspladsen. ”Det er positivt, at halvdelen af FTF’erne oplever høj ledelseskvalitet, men der er klart plads til forbedring. Det er en væsentlig ledelsesopgave at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø og forebygge stress og andre belastninger," siger FTF-formand Bente Sorgenfrey til FTF's hjemmeside. Ekspert: Kræver ledelse på flere niveauer For Dorte Rosendahl Kirkegaard, seniorkonsulent hos Cabi, kommer det ikke som nogen overraskelse, at rapporten viser en klar sammenhæng mellem ledelse og graden af stress og sygefravær i organisationen. For at undgå stress, er det nødvendigt med fokus fra ledelsen på flere niveauer, forklarer hun. "Det er helt centralt at nærmeste leder har fokus på dialog og handling omkring at understøtte og motivere medarbejderne i udførelse af deres arbejde. Så den enkelte leder har brug for viden, redskaber og den rigtige ramm om det psykiske arbejdsmiljø," siger Dorte Rosendahl Kirkegaard. For at få den rigtig ramme på plads, er det desuden vigtigt, at topledelsen i organsiationen kommer på banen. For det handler bl.a. om hele den kultur, der skal være på arbejdspladsen. "Rammen er særlig central og handler om mere end at sende lederne på kurser i psykisk arbejdsmiljø. Det handler om at øverste ledelse sikrer en struktur, kultur og ledelsesmæssig fokus på området. Når det er integreret i organisationens hverdag på alle niveauer, så er rammen for ledelseskvalitet sat. I rammen ligger også erkendelse af, at der skal være en balance mellem øverste leders krav til lederne og de ressourcer der stilles til rådighed. Og netop den ramme vil vær med til at sikre ledernes eget psykiske arbejdsmiljø," slutter Dorte Rosendahl Kirkegaard. Mere inspiration Vi har lavet et dialogværktøj, der kan give jer overblik over jeres stress-indsats. Download det her. Du kan også skrive dig op til vores e-bog om stress, som udgives i efteråret 2018.
Ny aftale skal gøre op med regeljunglen i beskæftigelsesindsatsen
23.08.18

Aftale om ny jobindsats skal give kommuner mere frihed

Kommunerne skal i langt højere grad have lov til selv at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen. Sådan lyder det i en ny politisk aftale med et bredt politisk flertal bag sig. Beskæftigelsesministeriet kunne torsdag den 23. august præsentere den længe ventede aftale, som skal rydde op i regeljunglen og bureaukratiet i beskæftigelsesindsatsen for ledige. Målet med aftalen er, at forenkle beskæftigelsesindsatsen, så der frigøres ressourcer til at hjælpe den enkelte i job. Konkret er der tre hovedpunkter i aftalen: Kommuner og a-kasser får langt større frihed til at planlægge indsatsen til ledige. Fremover bliver der nogle simple minimumsregler på tværs af målgrupper, så indsatsen kan tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte. Ledige bliver mødt med fair krav, forståelige regler og slipper for et rigidt krav om jobsøgning. Derudover fjernes en række centrale krav til indholdet i samtalerne mellem jobcentret og ledige. Virksomheder slipper for en række tidskrævende registreringer, når de fremover skal ansøge om løntilskud og virksomhedspraktik. Aftalen er indgået mellem regeringspartierne, Socialdemokraterne, SF, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. "Jeg er meget glad for, at vi har fået en bred politisk opbakning til et historisk opgør med bureaukratiet. Med aftalen gennemfører vi en helt grundlæggende forenkling af beskæftigelsesindsatsen. Vi har lyttet til de mange kommuner, sagsbehandlere, ledige og virksomheder, som længe har klaget over unødvendigt bureaukrati og et hav af besværlige og uforståelige regler," siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i en pressemeddelelse. Han advarer dog også om, at kommunerne i yderste konsekvens kan blive sat under administration, hvis de ikke lever op til forventningerne. Vi finder Thors hammer frem, hvis der er kommuner, der fuldstændig ser bort fra at lave en indsats over for de ledige og svigter dem. Så kan det i sidste ende være den til enhver tid siddende beskæftigelsesminister, der kan diktere, hvad der skal ske i den enkelte kommune," siger Troels Lund Poulsen ifølge DR.dk. "Jeg er glad for, at kommunerne fremover skal arbejde for at matche de ledige med de ledige job, som arbejdsgiverne har. Desuden bliver det fremover sådan, at jobcentrene skal måles på, hvor mange de får i beskæftigelse eller uddannelse, samt at der kan gribes ind over for kommuner, der ikke lever op til de krav, der stilles," siger Bent Bøgsted, beskæftigelsesordfører for Dansk Folkeparti i en pressemeddelelse. Mere information Læs mere om de forenklede proceskrav Læs mere om de ens regler på tværs af målgrupper
23.08.18

Nyt integrationskit skal få flere flygtninge i job

Regeringen har som ambition, at hver anden flygtning skal i arbejde. Derfor har regeringen nu offentliggjort et integrationskit med gode erfaringer, som skal udbredes til kommunerne. Det nye integrationskit består af 19 eksempler på gode tiltag til bedre integrations, som er samlet fra 26 kommuner. Fælles for eksemplerne er, at kommunerne har oplevet, at arbejdet med de forskellige metoder har løftet den beskæftigelsesrettede integrationsindsats. Download Hele publikationen kan hentes på Integrationsviden.dk
22.08.18

Virksomheder kan sende jobordrer til jobcentret

På Jobnet for Arbejdsgivere kan virksomheder gratis annoncere ledige job og søge på CV'er i en database med over 150.000 CV'er. Virksomheder, som mangler hænder, kan uden omkostninger bruge Jobnet for Arbejdsgivere til at finde deres nye medarbejder. På Jobnet for Arbejdsgivere kan virksomheder oprettet en jobordre på fx en lagerassistent, en kok eller en specialarbejder hos landets jobcentre. Derefter får virksomheden CV'er på personer, som er klar til job og matcher kvalifikationerne, direkte fra jobcentrene. Se mere på Jobnet for Arbejdsgivere
I ældreplejen ansættes der stadig flere med ikke-vestlig baggrund.
21.08.18

Antallet af SOSU'er med ikke-vestlig baggrund stiger kraftigt

Flere og flere borgere med ikke-vestlig baggrund bliver i dag ansat i ældreplejen, og fra 2016 til 2017 overgik antallet af nyansatte de etniske danske. Det er et godt tegn, lyder det fra flere sider. I den kommunale ældrepleje bliver det mere og mere almindeligt at støde på ansatte, som har rødder i Syrien, Afghanistan eller et andet ikke-vestligt land. En analyse fra KL's nyhedsbrev Momentum viser, at at antallet af fuldtidsansatte på social- og sundhedsområdet med ikke-vestlig baggrund er steget med ni procent fra 2016 til 2017. I alt blev der ansat 1.050 flere med ikke-vestlig baggrund, mens der blev ansat 925 flere med etnisk dansk oprindelse. Landets kommuner har store rekrutteringsproblemer på social- og sundhedsområdet, og samtidig kan de se frem til flere plejekrævende ældre. Derfor glæder Michael Ziegler, formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg sig over, at flere flygtninge og efterkommere af indvandrere søger mod plejefaget. "Det er en god udvikling, der afspejler, at kommunerne tager et stort samfundsansvar og samtidig gør alt, hvad de kan for at sikre arbejdskraft til social- og sundhedsområdet. Der mangler arbejdskraft på området, hvilket også var årsagen til, at vi satte fokus på det i overenskomstforhandlingerne, så det er vigtigt og godt, at vi hyrer alle med den rette uddannelse og de rette kompetencer uanset etnicitet," siger han til Momentum. Forbundssekretær hos FOA, Joan Prahl, ser også positivt på udviklingen: "Vi er altid rigtig glade, når der er søgning til at blive uddannet og ansat inden for vores fag, så det er kun glædeligt med yderligere søgning også fra denne gruppe. Set i lyset af rekrutteringsudfordringerne på social- og sundhedsområdet kan vi helt sikkert også bruge det til noget konstruktivt, at der er en stor interesse fra gruppen af personer med ikke-vestlig baggrund," siger hun til Momentum. Læs mere Se hele analysen hos Momentum Se også artiklen Naima læser til SOSU: 'Jeg elsker at passe på andre mennesker'
21.08.18

Flere seniorer får førtidspension

Analysen er foretaget på baggrund af tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), og den viser bl.a., at tilgangen til førtidspension blandt personer over 60 år, er steget markant mere, end blandt de øvrige aldersgrupper. Frem til udgangen af 2013 kunne man gå på efterløn som 60-årig, hvis man ellers opfyldte betingelserne. I 2011 besluttede den daværende regering at hæve efterløns- og pensionsalderen, og fra 2014 er efterlønsalderen steget gradvist. I dag skal man være 62,5 år for at gå på efterløn. AE-rådets analyse viser, at fra 2013 til 2017 er det sket ingen eller kun en lille stigning i antallet af nye tilkendelser af førtidspension for personer mellem 40 og 60 år. For personer over 60 år, er der sket en fordobling. Det er især medlemmer fra NFF og 3F's a-kasser, der tilkendes førtidspension, som +60-årig, og ifølge AE-rådets analyse kunne det tyde på, at et fysisk arbejdsmiljø og den medfølgende nedsledning er en årsag. Se mere Læs hele analysen hos AE-rådet
Nyt værktøj skal hjælpe kommunerne med at få flere flygtninge i arbejde
15.08.18

Nyt værktøj til afklaring af flygtninges kompetencer

Nyankomne flygtninges kompetencer skal hurtigt afklares, så der nemt kan skabes et godt match mellem flygtning mellem og virksomhed. Det skal et nyt værktøj hjælpe med. Det nye værktøj er udviklet af Kompetencecenter Skanderborg i Skanderborg Kommune, som har gode erfaringer med at aktivere og integrere flygtninge på arbejdsmarkedet. Værktøjet skal fungere som inspiration til, hvordan kommunerne kan få flere flygtninge ud på arbejdsmarkedet, og konkret består værktøjet af to dele: Pjece med ti branchepakker med beskrivelse af typiske arbejdsopgaver, krav og kompetencer. Sprog- og billedkort med de 30 mest anvendte ord inden for den enkelte branche. Det digitale værktøj er nu en integreret del af Jobnet.dk, og her kan flygtninge få hjælp til at knytte kompetencer til deres CV, og på den måde kan virksomheder bedre vurdere, om den enkelte kan varetage et bestemt job. ”Når flygtninge kommer til Danmark, skal de arbejde, så de kan forsørge sig selv og blive en del en del af det danske fællesskab. Det at blive en del af det danske arbejdsmarked er afgørende for integrationen. Derfor er jeg også glad for, at vi nu kan tilbyde kommunerne et værktøj, der tidligt i processen kan afklare, hvilke færdigheder nytilkomne flygtninge har med i bagagen, så de hurtigere kan finde et job, der passer til dem. På den måde får vi flygtningene i gang så hurtigt som muligt. Det er til gavn for både den enkelte og for samfundet,” siger udlændinge- og integrationsminsiter Inger Støjberg i en pressemeddelse. Se også Find det nye værktøj på Jobnet.dk
13.08.18

Lolland-Falster vil have flere udsatte borgere i job

Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster er en virksomhedsdrevet beskæftigelsesindsats, som skal få flere udsatte borgere i job og samtidig afhjælpe virksomhedernes mangel på arbejdskraft. 6. september er der kick off på initiativet. Rekruttering fra kanten-initiativet er relevant for alle virksomheder på Lolland-Falster, da det drejer sig om hjælp til løsningen af opgaver frem for rekruttering til tradtionelle stillinger. Til kick off-arrangementet, der løber af stablen den 6. september er det muligt at møde nogle af de 45 ambassadørvirksomheder, som har sagt ja til at være en del af inititativet. Derudover kan du høre Jesper Pedersen, seniorkonsulet hos Cabi fortælle om tankerne bag initivativet og få inspiration til, hvordan du kan arbejde med virksomhedens sociale ansvar. Det er gratis at deltage på kick off-arrangementet. Se hele programmet for dagen hos Business Lolland-Falster Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster er et udviklingsinistiativ, der løber til udgangen af 2021, og som er støttet af Den A.P. Møllerske Familiefond. Parterne i projektet er: Videns- og netværkshuset Cabi, der er overordnet leder af indsatsen sammen med analysevirksomheden LG Insight. Business Lolland-Falster Lolland Kommune Guldborgsund Kommune 3F Erhvervspark Lolland Tv Øst besøgte i sidste uge ambassadørvirksomheden Lalandia. Se her, hvorfor de har valgt at være med i indsatssen.
Især på offentlige arbejdspladser er stress et stigende problem
09.08.18

Stadig flere føler sig stressede

Problemer med stress på danske arbejdspladser er stadig stigende, viser en ny analyse. Blandt pædagoger og lærere oplever en ud af fire symptomer på stress. Nationale målsætninger om at færre skal have stress og stor bevågenhed i virksomhederne er tilsyneladende ikke nok til at få stress blandt danskerne ned. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at stadig flere oplever symptomer på arbejdsrelateret stress. Det skriver Politiken. Analysen er foretaget på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse besvaret af knap 35.000 personer, og den viser, at antallet af lønmodtagere, som oplever symptomer på stress er steget med 11 procent fra 2012 til 2016. I det offentlige er stigningen på 20 procent. Hver fjerde lærer og pædagog oplever nu symptomer på stress og hos FOA's medlemmer er det næsten hver tredje. "Det er meget markant, at de her tre kernegrupper, som arbejder med mennesker, har så høj andel af stressramte," siger AE-direktør Lars Andersen til Politiken, og pointerer samtidig, at man ikke ser samme stigning hos andre faggrupper. "Det viser, at det er et strukturelt problem. At gøre det til et individuelt problem og tro, at det handler om folks private problemer er helt forkert," siger han. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) finder undersøgelsen bekymrende, og samtidig varsler han, at der inden for de næste par måneder kommer en målrettet indsats over for offentligt ansatte. Mere inspiration Hent undersøgelsen på AE-rådets hjemmeside Få hjælp til at forebygge stress på cabiweb.dk/stress
Beskæftigelsen stiger blandt flygtninge
08.08.18

Flere syriske flygtninge finder i job

Hver fjerde syriske flygtning er i beskæftigelse tre år efter at de er kommet til Danmark. Også Iranere er gode til at komme i job, viser en analyse. 10 procent af de nytilkomne syriske flygtninge var i beskæftigelse to år efter, at de kom til landet. Efter tre år er andelen steget til 25 procent. Det viser en analyse fra Agenda. Det gør syrere til den gruppe af flygtninge, som har oplevet den største stigning i beskæftigelse. Det er bemærkelsesværdigt, da syriske flygtninge samtidig er den største gruppe af nytilkomne flygtninge siden 2014. Analysen viser fremgang i beskæftigelsen for alle grupper af flygtninge fra deres andet til tredje år i landet. Men hvor syriske og iranske flygtninge tegner sig for en beskæftigelsesgrad på henholdsvis 25 og knap 27 procent, har afghanske flygtninge en beskæftigelsesgrad på blot 15 procent efter tre år i landet.
Sygefravær blandt ofre for mobning er højere end hos deres kollegaer.
07.08.18

Dobbelt så højt sygefravær blandt ofre for mobning

Medarbejdere, som ofte oplever at bliver mobbet, har langt højere sygefravær end de af deres kollegaer, som ikke oplever mobning. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Virksomhederne bør interessere sig meget mere for forebyggelse af mobning, mener ekspert. Analysen fra Arbejdernes Erhvervsråd viser desuden, at især det lange sygefravær på over 30 dage er langt mere udbredt for personer, som udsættes for mobning hver dag eller hver uge. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø udgav sidste år en rapport, hvor knap 12 procent af de danske lønmodtagere angav, at de ofte mobbes. Og bl.a. laboranter, bus- og taxachauffører og lokoførere føler sig ofte mobbet. Chefkonsulent hos Cabi, Birgitte Poulsen, mener, at forebyggelse af mobning bør fylde mere i virksomhederne, end det gør i dag. ”Man skulle tro, at forebyggelse af mobning var noget, der virkelig var fokus på, men når jeg er i kontakt med virksomhederne, er det ikke noget, der bliver snakket om. Højst i forlængelse af, at der er gennemført en trivselsmåling, hvor en eller flere har tilkendegivet, at de føler sig mobbet, men forebyggelse af mobning er ikke noget, der er ret meget fokus på," siger Birgitte Poulsen. ”Så I første omgang skal emnet have mere opmærksomhed i virksomhedernes trivselsarbejde og turde stille spørgsmål om, hvad der skaber grobund for mobning og mistrivsel. Så får man talt om det, som giver mening og kan rykke noget,” fortsætter hun.
CSR People Prize uddeles i år i en særlig jubilæumsudgave
06.08.18

Du kan nu indstille Danmarks mest socialt ansvarlige erhvervsperson

CSR People Prize er gennem 19 år blevet uddelt til virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar. I år bliver en særlig ærespris uddelt til en person i dansk erhvervsliv, som har sat et særligt aftryk på området. - Jagten på kandidaten går nu i gang. Hvem er den person i dansk erhvervsliv, som fortjener at blive hædret for sit arbejde med virksomheders sociale ansvar? CSR People Prize kan i år holde 20 års jubilæum som hædersbevisning til virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar for egne medarbejdere, og ved at skabe job til mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. I forbindelse med prisens 20 års jubilæum er der i år indstiftet en særlig pris – CSR People Æresprisen. Med den nye ærespris vil Cabi hædre en person i dansk erhvervsliv, som har skabt særlige resultater med at forebygge, fastholde og inkludere mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Men vi har brug for hjælp med at finde den helt rigtige kandidat. Du kan nu indstille dine favoritter Fra i dag og frem til 23. august kan alle deltage i indstillingen af kandidater til CSR People Æresprisen. Det er også muligt at indstille sig selv. Det eneste, der skal til for at indstille, er at udfylde formularen på linket her. ”Vi oplever, at i mange tilfælde er virksomheders sociale ansvar sat i gang af en enkelt person, som har investeret sit engagement og sin vilje i en sag, og så vokser det derfra. Derfor vil vi gerne bruge prisen her til at fortælle de gode historier og inspirere andre erhvervsledere til at fortsætte med at tage socialt ansvar i deres virksomheder,” siger Mette Rønnau, direktør for Cabi og formand for juryen, der uddeler CSR People Æresprisen. Kriterier for prisen For at komme i betragtning til prisen, skal kandidaterne opfylde disse krav: Være erhvervsaktiv i en privat eller offentlig virksomhed i Danmark Have skabt resultater for sin virksomhed eller branche i forhold til at forebygge, fastholde og inkludere udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Have inspireret andre virksomheder til at tage et socialt ansvar. Mette Rønnau håber på, at mange erhvervsledere vil blive indstillet til prisen: ”I Cabis virksomhedsnetværk har vi over 6.000 medlemmer, men vi kender langt fra alle de gode historier rundt om i landet. Dem vil vi gerne lære at kende. For vi ser, at der bliver taget socialt ansvar i virksomheder af alle størrelser og inden for alle brancher. Mange små virksomheder tager et enormt stort socialt ansvar, men måske er det ikke helt så synligt, som når de store gør det,” siger Mette Rønnau. CSR People Æresprisen bliver uddelt i forbindelse med Cabis årskonference Fra FN’s Verdensmål til bundlinjen i dit firma. Konferencen holdes den 1. oktober hos Trinity Hotel og Konferencecenter i Fredericia. Se mere om konferencen og tilmeld dig på Cabis hjemmeside De gode initiativer skal frem i lyset Formålet med CSR People Prize og den nye ærespris er at fremhæve de gode initiativer, erfaringer og resultater, virksomheder skaber ved at tage et socialt ansvar. Fx ved at forebygge stress og sygdom på arbejdspladserne, fastholde medarbejdere, der risikerer at glide ud af arbejdsmarkedet, eller ved at ansætte eksempelvis flygtninge, tidligere kriminelle, psykisk sårbare eller andre på kanten af arbejdsmarkedet. KONTAKT: Direktør Mette Rønnau, Cabi: 2083 4964 / mer@cabiweb.dk Marketingansvarlig Marianne Nilsson, Cabi: 4113 7281 / man@cabiweb.dk YDERLIGERE KONTAKT: Kommunikationsmedarbejder Jakob Rom Johansen, Cabi: 2065 8534 / jrj@cabiweb.dk FAKTA OM CSR PEOPLE PRIZE CSR People Prize er hidtil blevet uddelt af VFSA – Virksomhedsforum for Socialt Ansvar. I år er det videns- og netværkshuset Cabi, som står bag prisen. Cabi arbejder for at fremme virksomhedernes samfundsansvar og skabe plads til flere på arbejdsmarkedet. Med uddelingen af CSR People Prize og CSR People Æresprisen hylder vi de virksomheder og personer, som gør en særlig social indsats for udsatte grupper på arbejdsmarkedet, og som via konkrete initiativer har vist, at deres sociale engagement er forankret i både dagligdagen og ledelsens visioner. Prisvinderne bliver udvalgt af en jury, der gennem mange år har arbejdet med virksomhedernes sociale ansvar. Medlemmerne af juryen er: Mette Rønnau, direktør for Cabi og formand for juryen. Flemming Bendt, adm. direktør for ISS Danmark og formand for VFSA. Jørgen Damkiær, partner, Egerbyg. Steen Hildebrandt, professor. Thomas Ravn-Pedersen, director for Verdens Bedste Nyheder. Sara Krüger Falk, direktør for Global Compact Danmark.
12.07.18

Frivilligbørs for virksomheder og organisationer i Aarhus

FrivilligcenterAarhus inviterer til frivilligbørs den 21. september, hvor private virksomheder, institutioner og foreninger mødes for at indgå partnerskaber. For tredje år i træk bliver der holdt frivilligbørs i Arhus. Det sker den 21. september i Ridehuset, hvor byens virksomheder, institutioner og foreninger mødes for at netværke og udveskle ideer og ressourcer på tværs af sektorer. Formålet med frivilligbørsen er at udvikle og styrke det aktive medborgerskab og lokalområdet i fællesskab og til gensidig glæde og gavn. Nogle af de deltagende indgår fx aftaler om at låne lokaler hos hinanden, stille op til et foredrag eller noget helt tredje. For virksomheder er FrivilligBørs en mulighed for at styrke deres strategi om samfundsansvar og profilere sig som socialt ansvarlig. FrivilligBørs giver mulighed for at netværke og øge bevidstheden om virksomheden. Ressourcer af enhver art kan udveksles med undtagelse af penge. Deltagelse er en investering i frivillighed, som betaler sig! Det er muligt at dele ud af sine ressourcer til én deltager og efterspørge noget ved en anden deltager. Du kan læse mere og tilmelde dig frivilligbørsen på www.frivilligcenteraarhus.dk/frivilligbors
CSR People Prize uddeles i år i en jubilæumsudgave - foto Ard Jungsma
03.07.18

Konference og jubilæum for CSR People Prize

Det er i år 20 år siden, at CSR People Prize blev uddelt for første gang. Meget har ændret sig de sidste 20 år – ikke mindst på feltet for virksomheders sociale ansvar, og det afspejler også årets uddeling. Virksomhedsforum for Socialt Ansvar, som alle årene har stået bag prisen, er heller ikke uberørt at de mange ændringer. VFSA lægges i 2018 sammen med Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst, som i fællesskab genopstår i et nyt Råd for Samfundsansvar og Verdensmålene under Erhvervsministeriet efter sommerferien. Alt dette betyder, at CSR People Prize i år har et andet format end hidtil, og at indstillingsproceduren dermed også er ændret: Der vil i alt blive uddelt tre ærespriser i år inden for følgende kategorier: Store virksomheder (+100 medarbejdere) Mindre virksomheder (-100 medarbejdere) En person fra en virksomhed (leder eller medarbejder), som har haft særlig betydning for feltet. Virksomhederne vil blive fundet blandt feltet af de tidligere vindere og nominerede til CSR People Prize gennem de sidste 20 år. Erhvervspersonen vil blive kåret som et resultat af et ”open call”, hvor alle har mulighed for at indstille en leder, kollega eller samarbejdspartner fra en virksomhed, som i særlig grad har formået at flytte CSR People feltet til inspiration for andre. Mere følger om dette på Cabi og VFSA’s LinkedIn i august. De endelige vindere vil blive udvalgt at en jury bestående af: Mette Rønnau, direktør for Cabi. Flemming Bendt, adm. direktør for ISS Danmark og formand for VFSA. Jørgen Damkiær, partner, Egerbyg. Steen Hildebrandt, professor. Thomas Ravn-Pedersen, director for Verdens Bedste Nyheder Sara Krüger Falk, direktør for Global Compact Danmark Kriterier for de nominerede og vindervirksomhederne er at: Virksomheden har udviklet deres sociale indsats gennem årene Kan demonstrere, at socialt ansvar er en del af deres kerneforretning Arbejder systematisk og aktivt med verdensmålene – direkte eller indirekte Arbejder aktivt med partnerskaber, som er med til at fremme virksomhedens sociale ansvar Virksomhedens Benchmarktal og resultat i Den Sociale Beregner indgår også i bedømmelsen. Vi kårer alle vindere på Konferencen ”Fra FN’s Verdensmål til bundlinjen i dit firma” den 1. okt. hos Trinity Hotel og Konferencecenter i Fredericia, som vandt CSR People Prize i 2017. Tilmelding og mere info om konferencen finder du her
Partnerskabet Sammen om integration har været en god vej til job for flygtninge
02.07.18

Partnerskaber mellem kommuner og virksomheder får flygtninge i job

Virksomheder, der har deltaget i partnerskabet 'Sammen om integration' har øget deres andel af ansatte med flygtningebaggrund markant. Det viser en evaluering af partnerskabet. Initiativet 'Sammen om integration' blev til ved Integrationstopmødet på Marienborg i september 2015, og det er et partnerskab, hvor kommuner og virksomheder arbejder sammen om at få flere flygtninge i arbejde. I alt deltager 173 virksomheder i partnerskabet. 'Sammen om integration' er nu blevet evalueret, og her viser det sig, at der er sket en markant udvikling blandt virksomhederne i partnerskabet. Fx er der sket en fordobling af flygtninge i ordinær beskæftigelse, da antallet er steget fra 578 til 1.160 ansatte. Og godt en tredjedel af de flygtninge, som virksomhederne har haft i støttet beskæftigelse er kommet i job et halvt år efter deres ansættelse. "Det er godt for flygtninge og ikke mindst vores samfund, at så mange virksomheder er gået foran og har taget ansvar i en svær situation. Og vi kan konstatere, at virksomhederne i partnerskabet i høj grad har åbnet dørene for flygtninge. Det ændrer ikke på, at det er helt afgørende, at flere ikke-vestlige indvandrere kommer i arbejde, fordi for mange fortsat er uden for arbejdsmarkedet," siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i en pressemeddelelse. Cabi har bl.a. udviklet en værktøjskasse, som giver konkret hjælp til virksomheder, der skal i gang med at ansætte flygtninge. Den er gratis, og du kan se den på Cabiweb.dk/integration
02.07.18

Rekordmange er ansat i fleksjob

Sidste år var 67.800 fuldtidspersoner ansat i fleksjob, og det er flere end nogensinde før. På fem år er antallet af personer i fleksjobordningen vokset med 23 procent. Da reformen af fleksjob blev gennemført i 2013 var et af målene, at flere skulle tilknytes arbejdsmarkedet, og det er i den grad lykkedes. I 2017 var 67.800 fuldtidspersoner ansat i fleksjob, og det er rekordmange. Samtidig er antallet af ledige, som er tilkendt fleksjob, men endnu ikke har fået et job, faldet fra ca. 25 procent i 2012 til 18 procent i 2017. Det skriver Agenda. Med reformen i 2013 blev der åbnet op for de såkaldte minifleksjob, hvor det er muligt at være ansat i under ti timer om ugen, og det er lykkedes. I 2017 var godt hver tredje i fleksjob ansat i et job på under ti timer om ugen. Cabi har udviklet et tema, hvor virksomheder bl.a. kan finde hjælp til at fastholde en medarbejder i fleksjob, eller ansætte en ny medarbejder i fleksjob. Det finder du på Cabis hjemmeside
Det er nemt at oprette et job på få timer på Jobnet for Arbejdsgivere
27.06.18

Nu kan virksomheder oprette job på få timer med Jobnet for Arbejdsgivere

Med Jobnet for Arbejdsgivere kan virksomheder nu uden omkostninger opslå job på få timer. Det er med til at udvide rekrutteringsgrundlaget for virksomheder, der leder efter medarbejdere til småjob. Fra 11. juni i år kunne virksomheder kvit og frit bruge Jobnet for Arbejdsgivere til at oprette jobannoncer til stillinger på få timer. Mulighederne er blevet udvidet på Jobnet for Arbejdsgivere, hvor virksomhederne præcist kan angive arbejdstiden, når de slår job på få timer op. Det giver mulighed for en mere præcis søgning efter medarbejdere.Virksomheder vil have fleksible medarbejdere ”Flere og flere virksomheder efterspørger fleksible ansættelser og medarbejdere, der kan varetage småjobs. Derfor er det godt, at Jobnet for Arbejdsgivere får en udvidet funktion, hvor man kan synliggøre job på få timer i jobopslag,” siger Carsten Lunden, seniorkonsulent hos Cabi. Når et job slås op med fx otte timer om aftenen eller i weekenden, er der basis for et bedre match mellem arbejdsgiver og ny medarbejder, da det er tydeligt for ansøgeren, hvor mange timer jobbet indebærer. Jobnet for Arbejdsgivere har eksisteret siden efteråret 2017 som en service, hvor virksomheder gratis kan slå job op og aflevere jobordrer direkte til jobcentrene. På Jobnet for Arbejdsgivere får virksomhederne også adgang til 153.000 aktive CV’er på Jobnet.Tydelig præsentation af den jobsøgende For at understøtte de ledige, som søger småjob til en hurtig og direkte jobsøgning, har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) desuden lanceret et Præsentations-CV som et supplement til det obligatoriske Jobnet-CV, som ledige skal have. Præsentations-CV’et er en let og overskuelig CV-skabelon, der er designet til ledige, som søger job på få timer. Og den ledige kan bruge Præsentations-CV’et i kontakten med virksomheder og på en nem måde synliggøre kompetencer og erfaringer. ”Det er positivt, at man tydeligt kan se, hvad borgeren er god til – for det et jo netop en af de tydelige fordele for virksomhederne,” siger Anne-Mette Olesen, der er direktør og ejer af Borups Pakkeri. Virksomheden beskæftiger mange medarbejdere, der er ansat på få timer på pakkerier i Aarhus og Randers. Anne-Mette Olesens erfaringer med rekruttering og ansættelse af medarbejdere på få timer har indgået i udviklingen af Præsentations-CV`et. Borgere, jobcentre og andre virksomheder har også medvirket med inputs i processen frem til lancering.FAKTA: Sådan gør du Er din virksomhed ikke allerede oprettet på Jobnet for Arbejdsgivere, kan du oprette den med Nem-ID Erhverv og oprette en kontaktperson. Er din virksomhed allerede oprettet, kan du logge på og oprette en annonce for et job på få timer. Du kan nemt angive antal timer og tid i løbet af ugen i din jobannonce. Jo mere præcist, du angiver arbejdstid og arbejdstidspunkt, jo mere præcist rammer din søgning efter kandidater. Jobordre-funktionen kan også bruges af virksomheder, når det gælder job på få timer. Fra ultimo september 2017 til marts 2018 er der afgivet 1.500 digitale jobordrer til Jobnet for Arbejdsgivere. De mest efterspurgte stillinger er lager- og logistikmedarbejdere, rengøringsassistenter og køkkenmedhjælpere.
08.06.18

78 millioner til integrationsambassadører i kommunerne

36 kommuner får nu støtte til at ansætte integrations- og beskæftigelsesambassadører, der skal hjælpe med at får flere flygtninge i job. Ambassadørerne får til opgave at bygge bro mellem kommunerne og virksomhederne så endnu flere flygtninge kommer ud på arbejdsmarkedet i ordinære job. Det sker bl.a. gennem tæt dialog med virksomhederne om deres behov med arbejdskraft, så det kan matches med det, kommunerne kan tilbyde. Samtidig vil kvinderne have særligt fokus på at få kvinder og unge i arbejde. ”Når man kommer til Danmark, skal man arbejde og bidrage aktivt til samfundet. Det gælder både mænd, kvinder og unge i en arbejdsdygtig alder. I regeringen har vi derfor en klar målsætning om, at hver anden flygtning skal være i arbejde efter tre år i landet. Og vi er godt på vej. Men især flygtningekvinderne ligger lavt i statistikken. Derfor sætter vi nu ekstra ind ved at give kommunerne støtte til at ansætte integrationsambassadører, der netop skal skubbe på for, at især kvinderne kommer i arbejde, så de på lige fod med alle andre kan bidrage til samfundet og blive selvforsørgende,” siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i en pressemeddelelse. Med støtten, som udgør i alt 78 millioner kr., kan de 36 kommuner ansætte integrations- og beskæftigelsesambassadører i en periode på tre et halvt år. Læs mere i pressemeddelelsen fra Udlændinge og Integrationsministeriet.
08.06.18

Ansættelser på deltid vokser

Ud af 150.000 nye job siden 2012, er knap halvdelen på under 20 timer om ugen. Det viser en ny analyse. Ifølge en ny analyse fra Arbejdernes Erhvervsråd er der siden 2012 skabt 150.000 nye job i Danmark, og ud af disse er ca. 66.000 - eller hvad der svarer til 44 procent - ansættelser på deltid. Det skriver Information. Blandt de, som arbejder på deltid er studerende og ansatte i fleksjob, men også kvinder og indvandrere er overrepræsenteret blandt de, der arbejder under 20 timer om ugen. Mellem 2012 og 2017 er antallet af deltidsansætter steget med 13,7 procent mellem 2012 og 2017 mensantallet af fuldtidsstillinger kun er steget 4,9 procent i samme periode.
07.06.18

Flere veteraner skal ind i virksomhederne

Danske veteraner er en ressource, og vi skal støtte dem, der har brug for det i at komme ind på det civile arbejdsmarked, når deres tid i forsvaret er slut. Det mener Klaus Bolving, CEO i Censec, som er et branchenetværk for virksomheder, der fremstiller udstyr til forsvars-, rum- og sikkerhedsindustrien. Over 30.000 danske soldater har siden 90’erne været udsendt til krigs- og brændpunkter rundt om i verden. Soldater er kendt for at være meget loyale kollegaer, holdspillere og stærke til at løse problemer under pres. Men for en del er overgangen fra en militær karriere til et civilt arbejdsliv en stor omvæltning. Derfor kan nogle veteraner have brug for en målrettet støtte til at få og fastholde et job. Det kan fx være sparring på at oversætte militære kompetencer til civile, og til at få kontakt til virksomheder. Projektet Veteraner i job – fra brændpunkt til beskæftigelse er et landsdækkende projekt, som skal understøtte ledige veteraners vej i civil beskæftigelse. – Og det er der brug for, mener Klaus Bolving, CEO i Censec. Derfor har han sagt ja til at være med i projektets følgegruppe. ”Det kan være en helt særlig HR-kunst at få veteraner i job, og der skal være en professionel indsats, som kan støtte op om dem, der har brug for det. Det vil jeg gerne være med til at påvirke. Man skal ikke se veteraner som personer med begrænsninger, men som personer der kan noget andet. På grund af de oplevelser, de har haft under deres udsendelser, så kender de sig selv ekstremt godt,” siger Klaus Bolving. Han forklarer videre, at for virksomheder, der vil ind på det amerikanske marked, kan det være en fordel at have veteraner ansat. ”I USA er en veteran en helt. Der er en helt anden respekt om dem, og hvis en udenlandsk virksomhed har veteraner ansat, kan det nogle gange være en konkurrencefordel, der gør, at man bliver valgt frem for andre, hvis man skal eksportere til USA,” siger Klaus Bolving. ”Mange virksomheder har brug for arbejdskraft. Og her kan det være en god idé at lede efter alternative rekrutteringsveje og fx tage en veteran ind. Men det kan være nødvendigt at være særligt tydelig på, at døren står åben også selv om der kan være nogle udfordringer, som skyldes eftervirkninger af en eller flere udsendelser”, siger projektleder Ea Nielsen. FAKTA: Veteraner i job – fra brændpunkt til beskæftigelse er sat i værk for midler fra satspuljen. Formålet er at støtte veteraner uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet til at få kontakt til virksomhederne. Videns- netværks- og konsulenthuset Cabi er projektejer, og samarbejder med relevante parter for at gennemføre projektet. Projektets indsats består bl.a. af udvikling af CV- og karriereværktøjer, som kan bidrage til at oversætte veteraners kompetencer til det civile arbejdsmarked. Opkvalificering af veterankoordinatorer i kommunerne. Og netværksinitiativer, som skaber kontakt mellem veteraner og virksomheder. Følgegruppen består af 10 personer, som tæller bl.a. virksomhedsledere, militærfolk, forskere og organisationsfolk. Det første møde i følgegruppen var den 6.6.2018. Se mere om projektet og hele følgegruppen på www.cabiweb.dk/veteraner
30.05.18

Nyt kursus: Få styr på reglerne om ressourceforløb og førtidspension

Folketinget gennemførte i slutningen af maj en justering af lovgivningen om ressourceforløb og førtidspension. Revisionsvirksomheden BDO og Cabi tilbyder kursus i de nye regler for sagsbehandlere og rehabiliteringsteams. Loven træder i kraft allerede 1. juni, og den betyder bl.a. at: dokumentationskravet for at få tilkendt en førtidspension kan være opfyldt, uden forudgående ressourceforløb. at ændringerne skal skabe klarhed om sammenhængen mellem kravet til dokumentation ved tilkendelse førtidspension og ved tilkendelsen af ressourceforløb. at bevilling af ressourceforløb, forudsætter at kommunen kan pege på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgeren kan drage nytte af indsatsen og kan udvikle sin arbejdsevne. Men hvad kommer regelændringerne til at fungere i praksis? Hvornår er dokumentationskravet for førtidspension fx opfyldt? Revisonsvirksomheden BDO og Cabi tilbyder nu kurser med udgangspunkt i de nye regler, så medarbejderne i kommunerne bliver klædt godt på. Kurset er tilrettet forskellige målgrupper, så kommuner og jobcentre kan få de bedste forudsætninger for at implementere og arbejde efter ny lovgivning. Det er: Rehabiliteringsteam, pensionsteam og koordinerede sagsbehandlere Virksomhedskonsulenter Sagsbehandlere Læs mere Se programmet for kurset for rehabiliteringsteam, pensionsteam og koordinerede sagsbehandlere Se kursusoversigt fra Cabi
24.05.18

Dårligt psykisk arbejdsmiljø koster virksomhederne dyrt

Hver sjette af FTF’erne har været sygemeldt inden for de seneste 12 måneder på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø, viser en undersøgelse fra FTF. Dårligt psykisk arbejdmiljø påvirker også medarbejdernes performance, siger ekspert. Dårligt psykisk arbejdsmiljø fører til større sygefravær, viser ny undersøgelse fra hovedorganisationen FTF, der repræsenterer 450.000 offentligt og privat ansatte. For personer med lav arbejdsmiljøbelastning er sandsynligheden for at have mere end to ugers sygefravær på et år nede på fem procent. For personer med høj arbejdsmiljøbelastning er sandsynligheden hele 31 procent. Det viser en ny rapport, som COWI har udarbejdet for hovedorganisationen FTF, der repræsenterer 450.000 offentligt og privat ansatte. Cirka hver sjette FTF’er (16%) angiver, at de har været syge i løbet af det seneste år, hvor årsagen helt eller delvist har været psykisk arbejdsmiljø. Ser man på det samlede antal sygefraværsdage vurderer FTF’erne, at 27 procent helt eller delvist skyldes det psykiske arbejdsmiljø, skriver FTF på sin hjemmeside. ”Vi bliver nødt til at have tydelige regler fx om balance mellem opgaver og ressourcer, uddannelse af ledere i psykisk arbejdsmiljø, supervision af medarbejdere, der udsættes for høje følelsesmæssige krav, og om hvordan konflikter og forandringer skal håndteres på arbejdspladsen” siger Bente Sorgenfrey til FTF.dk. Kortlæg virksomhedens styrker og svagheder Dorte Rosendahl Kirkegaard, seniorkonsulent hos Cabi, er enig med Bente Sorgenfrey i, at der er behov for mere klare regler, viden blandt ledelsen og dialog med medabejderne. "Det er også vores erfaring fra samarbejde med offentlige og private virksomheder om forebyggelse og håndtering af sygefravær og stress. Et vigtigt udgangspunkt for at kunne forebygges stress er at kortlægge både styrker og udfordringer på alle niveauer i virksomheden," siger Dorte Rosendahl Kirkegaard. FTF's undersøgelse er en blandt flere undersøgelser, som viser en sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og sygefravær. Sygefravær er en del af prisen for et dårligt psykisk arbejdsmiljø men det påvirker også medarbejdernes performance og trivsel i forhold til deres arbejde. Det koster det hele - både menneskeligt og økonomisk," slutter hun. For Cabi har Dorte Rosendahl Kirkegaard bl.a. været med til at udvikle et dialogværktøj, som kan bruges når ldelse og medarbejdere skal danne sige et fælles billede af stress på arbejdspladsen. Se det på http://www.cabiweb.dk/stress/ Mere information Se mere om undersøgelsen fra FTF
Der skal være perspektiv i de resourceforløb som kommunerne sætter igang
24.05.18

Lovændring skal skabe klarhed om førtidspension og ressourceforløb

En lovændring som Folketinget netop har vedtaget, skal gøre det klarere, hvornår dokumentationskravet for at tilkende førtidspension er opfyldt. Samtidig skal der sættes fokus på realistiske udviklingsmuligheder i ressourceforløbet. Men meget er fortsat op til kommunernes skøn, påpeger ekspert. Efter massiv kritik af endeløse ressourceforløb og store kommunale forskelle på, hvornår der bliver tilkendt førtidspension, har Folketinget nu vedtaget en lovændring, som skal præcisere de gældende regler. Ifølge lovforslaget, som blev fremsat af beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og vedtaget med stemmer fra samtlige Folketingets partier, skal loven sikre, at der ikke iværksættes ressourceforløb udelukkende for at opfylde dokumentationskravet ved tilkendelse af førtidspension. Derudover skal lovændringen sikre, at borgere ikke kommer i klemme som følge af uklarhed om dokumentationskravet. I visse tilfælde kan der tilkendes førtidspension uden at borgeren har deltaget i et ressourceforløb. Og for at et ressourceforløb kan sættes i gang skal der peges på indsatser, hvor borgeren har en realistisk mulighed for at kunnen drage nytte af indsatsen og udvikle arbejdsevnen, fremgår det af lovforslaget. Minister: Der skal være perspektiv i ressourceforløbet ”Jeg er glad for, at vi nu gør det helt klart, at ressourceforløb skal give mening. Kommunerne skal kun igangsætte ressourceforløb, hvis de kan pege på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgerne kan udvikle arbejdsevnen. Nogle mennesker har været sendt i ressourceforløb, hvor der på forhånd ikke er noget perspektiv. Og hvis der ikke er nogen muligheder for udvikling, så skal man have en førtidspension, uden at man først skal gennem alle mulige indsatser,” siger Troels Lund Poulsen i en pressemeddelelse. Med disse ændringer forventes det, at kommunerne ændrer praksis, og at færre borgere kommer i ressourceforløb. Ekspert: Stadig et stort element af skøn Hos Cabi ser seniorkonsulent Annette Juul Jensen lovændringerne som et skridt i den rigtige retning. ”Det er ret små juridiske ændringer i forhold til den gældende lov. Men det er særdeles kærkomment, at det nu præciseres, at der skal være realistiske udviklingsmuligheder i ressourceforløbet,” siger Annette Juul Jensen. Det afgørende bliver imidlertid, om kommunerne og Ankestyrelsen tager intentionerne med ændringerne til sig, når de etablerer ressourceforløb og behandler sager om førtidspension. ”Der er fortsat vide rammer for skøn også i de nye bestemmelser. Det stiller store krav til, at kommunerne behandler sagerne ud fra socialfagligt velfunderede argumenter og ud fra de intentioner, som er i lovgivningen,” siger Annette Juul Jensen. Yderligere drøftelser venter Beskæftigelsesministeren har indkaldt 19 centrale organisationer på området til et dialogmøde den 12. juni om den samlede evaluering af reformen af førtidspension og fleksjob. Dernæst indkaldes forligskredsen til videre drøftelser og efterfølgende forhandlinger. Mere information Læs pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet
22.05.18

Unge vil have virksomheder som tager socialt ansvar

Profit er ikke den altoverskyggende drivkraft for unge. De vil have virksomheder, der er med til at løse verdens problemer, viser en ny undersøgelse. Virksomheder, som alene fokuserer på vækstrater og profit er ude af trit med de ønsker, som unge mellem 24 og 34 år har. De efterlyser i høj grad virksomheder, der tager et socialt ansvar, og er med til at løse verdens problemer. Det viser en international undersøgelse fra revisions- og konsulentvirksomehden Deloitte, hvor 10.000 unge har deltaget, skriver Politiken. Ifølge undersøgelsen mener 75 procent af de unge, at virksomhederne fokuserer på deres egen dagsorden frem for på det omgivende samfund. 63 procent mener, at virksomhederne ingen anden ambition har end at tjene penge. Et stort flertal af de unge mener, at virksomhedern i stedet burde skabe arbejdspladser, forbedre de ansattes liv og karriere og ikke mindst: påvirke samfundet og miljøet positivt. Og virksomhederne kan ikke tillade sig at ignorere de unges mening. For hvis virksomhederne vil tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere i en tid med manglende arbejdskraft, er de nødt til at skifte kurs. "Når det gælder etik og samfundsansvar, så køber de unge ikke løse hensigtserklæringer og vinduespynt. Der skal være seriøs bund i det, virksomheden foretager sig," siger professor i ledelsesfilosofi ved Roskile Universitet, Jacob Dahl Rendtorff, til Politiken.
Flygtninge størmmer ind på arbejdspladserne og det giver penge til kommunerne
21.05.18

Flere flygtninge i job giver million-gevinst til kommuner

Sidste år kom 3.600 flygtninge i job, og det udløser 90 millioner kr. i bonus til kommunerne. Landet kommunerne får 25.000 kroner i buns for hver ny flygtning eller familiesammenførte, de får i job, og som arbejder over 190 timer på et kvartal. I 2017 fik kommunerne tilsammen 3.600 flygtninge eller familiesammenførte i job. Derfor får de nu i alt 90 millioner kroner i bonus fra Udlændinge- og Integrationsministeriet. Det skriver DR.dk Udlændinge- og Integrationsminister, Inger Støjberg (V), mener at de 90 millioner kr. er godt givet ud: "Umiddelbart kan det sammenlagt lyde af mange penge, men de penge er lynhurtigt tjent ind, fordi man ikke længere har en flygtning, der skal forsørges af det offentlige. Tværtimod har man en flygtning, der nu forsørger sig selv og betaler skat, fortsætter ministeren," siger hun til DR Læs mere Se nyheden fra DR.dk Se også Cabis værktøjskasse til at tage godt imod flygtninge på arbejdspladsen
Hyppig kontakt og samtaler er med til at få sygefraværet ned
09.05.18

Ekspert: Tydelig ledelse og tidlig indsats får sygefraværet ned

Der skal analyse og en klar plan til at få sygefraværet ned i virksomhederne. Sådan lyder anbefalingen fra Birgitte Poulsen, chefkonsulent hos Cabi. Mandag den 7. maj holdt Jobcenter Fredericia, Beskæftigelsesforum og Cabi konference om sygefravær i Fredericia, og her fik de deltagende private og offentlige arbejdsgivere en række gode råd til, hvordan de kan få sygefraværet ned. Ifølge Birgitte Poulsen, chefkonsulent hos Cabi, som var en af oplægsholderne ved konferencen, er ca. fem procent af arbejdsstyrken sygemeldt, og i gennemsnit har danske lønmodtagere 8,5 sygedage om året, skriver Fyens Stiftstidende. På konferencen anbefalede hun, at virksomhederne laver en minianalyse af sygefraværet samt en plan for, hvordan sygefraværet skal håndteres på arbejdspladsen. Der er ifølge Birgitte Poulsen seks elementer på vejen til en arbejdsplads med lavt sygefravær og høj trivsel: Tydelig ledelse Fælles ejerskab Ordentlig statistik systematiske samtaler Tidlige indsatser og trivsel Arbejdsmiljø og social kapital "Man skal have en ordentlig statistik at arbejde ud fra, så man kan kender sygefraværsstatistikken og kan lave et mål. Så skal man have systematiske samtaler. Vi ved, hyppig og tidlig kontakt med den sygemeldte medarbejder virker," fortalte Birgitte Poulsen ifølge Fyens Stiftstidende. Mere viden Få flere tips til at få sygefraværet ned Kontakt Cabi's rådgiver-team
SYgefraværet er faldet markant i Københavns Kommune
08.05.18

Stort fald i københavnsk sygefravær

Københavns Kommune har over de seneste ti år fået barberet sygefraværet kraftigt ned. Dialog, tillid, og faste målsætninger er opskriften. I 2007 havde hver ansat i Københavns Kommune i gennemsnit 16,3 sygedage om året, men det er år efter år gradvist blevet mindre. I 2017 var sygefraværet i kommunen faldet til 11,2 pr. medarbejder. Det svarer til et fald på 5,1 dage pr. medarbejder, skriver Berlingske. "Vi er meget stolte over, at vi i de seneste 10 år ved fælles hjælp har nedbragt sygefraværet med næsten en tredjedel. Det er et fantastisk resultat," siger overborgmester Frank Jensen til avisen. Private arbejdsmarked er foran Men selvom det går bedre i Københavns Kommune, så er sygefraværet stadig højere end på det private arbejdsmarked. En analyse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at sygefraværet i det offentlige er næsten dobbelt så højt som på det private arbejdsmarked. Det bør være muligt at gøre noget ved det, men noget af forskellen skyldes helt naturlige faktorer, forklarer Dorte Rosendahl Kirkegaard, seniorkonsulent hos Cabi. "Der er også mange ansatte, der har omsorgsarbejde i kommunerne, og du bliver altså nemmere smittet i en børnehave end på et kontor," siger hun til Berlingske. "Når man er syg i nogle brancher, så arbejder man hjemme, logger lidt på og lægger sig en halv time. Hvis man arbejder på et ældrecenter, så tager man en fuld sygedag. Så der ligger sygefravær gemt i det private arbejdsmarked, ved at man kan selvjustere mere," fortsætter Dorte Rosendahl Kirkegaard. Læs mere Se artiklen fra Berlingske Få inspiration til at bringe sygefraværet ned med Cabis værktøjskasse
04.05.18

Regeringen vil have mindre uddannelse og flere private løntilskud

Finansminister Kristian Jensen (V) vil luge ud i aktiveringstilbud uden effekt og vil have flere private løntilskud. Sådan lyder det fra regeringen forud for en reform af beskæftigelsesindsatsen. Ifølge finansminister Kristian Jensen (V) bruger Danmark ca. 13 milliarder kr. om året på aktivering og andre beskæftigelsestilbud, og derfor har politikerne et ansvar for, at indsatsen virker. Det skriver Jyllands-Posten. I en kommende reform af beskæftigelsesindsatsen ser Kristian Jensen gerne flere løntilskud i private virksomheder og en kritisk gennemgang af forskellige uddannelsesordninger for ledige. "Vi skal i højere grad bruge privat løntilskud i beskæftigelsesindsatsen. Uddannelse skal ikke droppes som redskab, men det må ikke blive uddannelse for uddannelsens skyld. Vi er nødt til at se på, hvad der virker," siger Kristian Jensen til Jyllands-Posten. Dansk Arbejdsgiverforening er enig med finansministeren i, at beskæftigelsesindsatsen bør målrettes mod løntilskudsjob i private virksomheder. LO-sekretær Ejner K. Holst er imidlertid uenig i, at uddannelse ikke virker.
01.05.18

København vil have flere på førtidspension

Københavns Kommune vil gøre op med sin egen restriktive praksis og have flere på førtidspension og fleksjob. En nyansat kontrollant skal skubbe på den udvikling. Massiv borgerkritik af Københavns Kommune i sager om førtidspension og fleksjob får nu kommunen til at ændre praksis: Det skal være slut med ventetid og arbejdsprøvninger og flere borgere skal i fleksjob eller tilkendes førtidspension. Det skriver Politiken. Københavns Kommune er et de sværeste steder i landet at få førtidspension, men det vil beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V) nu gøre op med. Derfor har kommunen ansat en "særlig rådgiver" inden for førtidspension, der får fri hænder til at kontrollere kommunens sager. Den nye kontrollant bliver ekstern lektor i forvaltningsret ved Københavns Universitet Jon Andersen, og borgmester Cecilia Lonning-Skovgaard understreger, at Jon Andersen får frie hænder. Hvis han ønsker at se konkrete sager, skal han have adgang, og vil han med borgere til møde med kommunens rehabiliteringsteam, som indstiller til pension eller fleksjob, skal han have lov, skriver Politiken. Foruden den nyansatte kontrollant er afgørelser om førtidspension i Københavns Kommune flyttet fra socialforvaltningen til beskæftigelsesforvaltningen.
Page

Dorthe Lundh

Pressekontakt | Pressemeddelelser | Nyhedsartikler | Debatindlæg
4016 3101
Send mail til Dorthe Lundh