Forside
Nyheder

Nyheder

Læs seneste nyt fra vores presserum hos Ritzau.

02.03.18

Få sat kroner og ører på det samfundsansvar, I ta'r

Hvad bidrager din virksomhed med til samfundet, når den ansætter mennesker på ”kanten af arbejdsmarkedet”? Med online-værktøjet ”Den Sociale Beregner” kan man hurtigt og enkelt få sat tal på, hvad I sparer samfundet for i offentlige ydelser og bidrager med i øgede skatteindtægter. Danske virksomheder bidrager med hundredevis af millioner kroner til den danske statskasse ved at give folk, der har haft længere tids arbejdsløshed – eller udsatte borgere – en chance. Nu kan virksomhederne helt konkret se, hvordan de hjælper det danske samfund. Fra i dag kan virksomhederne selv gå ind på www.densocialeberegner.dk og se hvad de sparer samfundet for i kroner og ører. Virksomhedsforum for Socialt Ansvar (VFSA) og Videns- og netværkshuset Cabi lancerede Den Sociale Beregner ifm. kick off på en dansk Verdensmålsbevægelse* 27. februar 2018. Beregneren er med til på et objektivt grundlag at sætte fokus på den værdi, det har for både samfundet og virksomheden, at virksomheden tager et ansvar og ansætter mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. ISS Danmark er en af de virksomheder, som allerede haft mulighed for at teste beregneren. Efter en tur i beregneren viser tallene, at ISS Danmark på et år har sparet det danske samfund for knap 11 mio. kr. i offentlige ydelser og været med til at generere godt 6 mio. kr. i øgede skatteindtægter: dvs. en samlet samfundsmæssig gevinst på godt 17 mio. kr. årligt. Regnes de personer, som efter forløb i ISS er blevet ansat i andre virksomheder, med, er den samlede samfundsmæssige gevinst på mere end 30 mio. kr. Her er der tale om den direkte besparelse, og den reelle samfundsmæssige gevinst er ofte større, når der medregnes øvrige positive effekter ved beskæftigelse (værdien af det udførte arbejde, besparede omkostninger til aktivering etc.). ”Vi har i ISS gennem mere end 20 år samarbejdet med det offentlige om at hjælpe udsatte ledige i beskæftigelse. Vi har aldrig været i tvivl om, at det kunne betale sig – både for den enkelte, for os som virksomhed og for samfundet. Men vi er glade for, at vi med den sociale beregner nu for alvor kan dokumentere, hvad vores indsats er værd i kroner og ører,” siger Flemming Bendt, adm. direktør for ISS Danmark ”Ved at give de mennesker, der har brug for det, en ekstra hånd får virksomheden ikke alene den fornødne arbejdskraft, men bidrager også til samfundet. Både i form af de offentlige ydelser, som spares, når denne gruppe kommer i job samt i form af de øgede skatteindtægter, som de kommer til at bidrage med. Det regnestykke kan virksomheder fx bruge i deres CSR rapportering, som et supplement til de gode menneskelige historier,” siger Christina Schultz, sekretariatsleder, VFSA. De grupper, der regnes som værende ”i udkanten af arbejdsmarkedet” er mennesker, der har været arbejdsløse i mere end et halvt år - som har været i et forløb med enten løntilskud eller virksomhedspraktik. Beregningerne bygger på de besparede ydelsesudgifter, der er forbundet med de pågældende ydelser samt den øgede skatteindtægt, og der er således tale om garanterede minimumsbesparelser. Virksomheder, der er socialt ansvarlige, bidrager til målet i FNs Verdensmål nummer 8 – ”Anstændige jobs og økonomisk vækst.” * Note: Den danske Verdensmålsbevægelse vil gøre FNs Verdensmål til Hverdagsmål. Bevægelsen kickstartes ved en event i København tirsdag 27. februar. https://www.facebook.com/iLoveGlobalGoals/ FAKTA SÅ ENKELT ER DET AT FÅ TAL PÅ SIT SAMFUNDSENGAGEMENT Beregneren estimerer den minimumsgevinst, som virksomheder bidrager til samfundet med, når de ansætter personer fra kanten af arbejdsmarkedet. Beregneren bygger således på to simple parametre. De besparede offentlige ydelsesudgifter til forsørgelse De øgede skatteindtægter (Der tages altså ikke hensyn til de afledte effekter såsom besparede aktiverings- og sundhedsudgifter, lavere kriminalitet, lavere udgifter til boligstøtte m.v.) *** I løbet af marts og april afholder VFSA i samarbejde med VirksomhedsnetvækCabi fem workshops der tager udgangspunkt i de to værktøjer med det formål at måle og synliggøre virksomhedens sociale ansvar. Se mere på Cabis hjemmeside For yderligere information: Kontakt: Christina Schultz, sekretariatsleder VFSA, mobil: 72 21 74 83, cs@vfsa.dk eller presserådgiver Lone Berning, mobil: 40 63 85 54, lone@heagenda.dk Se den sociale beregner på http://vfsa.dk/den-sociale-beregner-2

Forligskredsen bag reformen af førtidspension og fleksjob er enige om at ændre på reglerne

08.02.18

Forligskreds vil ændre på førtidspension og ressourceforløb

En enig forligskreds er parat til at præcisere reglerne så borgere ikke sendes i ressourceforløb, hvis deres arbejdsevne ikke kan udvikles. Ekspert efterlyser lovgivning med mere fokus på de borgere, der rent faktisk har mulighed for at udvikle arbejdsevnen. Efter massiv kritik af uklare regler om ressourceforløb og førtidspension holdt Folketingets Beskæftigelsesudvalg onsdag den 31. januar åben høring om reformen af fleksjob og førtidspension, der trådte i kraft for fem år siden. Og tirsdag den 6. februar kunne beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) melde ud, at en enig forligskreds bag reformen af førtidspension og fleksjob er klar til at præcisere reglerne, så borgere ikke visiteres til ressourceforløb, hvis deres arbejdsevne ikke kan udvikles. Samtidig vil forligskredsen sikre, at tilkendelsen af førtidspension bliver mere ensartet på tværs af kommunerne, skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse. Konkret fremsættes lovforslaget til marts, og det skal skabe klarhed om to ting: Dokumentationskravet for at få tilkendt en førtidspension kan i visse tilfælde være opfyldt, uden at borgeren har deltaget i et ressourceforløb. Det er en forudsætning for at iværksætte ressourceforløb, at kommunen kan pege på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgeren kan udvikle sin arbejdsevne. Forventer at kommuner ændrer praksis Ifølge ministeriet vil lovændringen ikke udvide retten til førtidspension, men det forventes, at der vil ske en praksisændring i de kommuner, som har tolket lovgivningen meget stramt. I øjeblikket foregår der en evaluering af hele reformområdet, og på baggrund af evalueringen vil forligskredsen drøfte, om der er behov for yderligere justeringer af reformområdet, der blandt andet omfatter ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. ”Mennesker skal på ingen måde igennem alle mulige tænkelige indsatser, hvis man på forhånd kan se, at det ikke giver mening. Men vi må aldrig opgive mennesker, der har en realistisk mulighed for på sigt at blive en del af arbejdsmarkedet, og derfor skal de have den bedst mulige hjælp og støtte gennem ressourceforløb. Og det har mit klare fokus,” siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen i en pressemeddelelse. Seniorkonsulent hos Cabi, Annette Juul Jensen, er godt tilfreds med, at der nu varsles ændringer på området. Hun håber på, at forligskredsen når frem til ændringer, som gør at de borgere, der fremover visiteres til ressourceforløb, faktisk også har en reel chance for at udvikle deres arbejdsevne. "Det, der har vist sig vanskeligt, er at afgøre præcis, hvornår man i kommunerne kan tilkende førtidspension. Ifølge loven kan der tilkendes førtidspension, når det er "åbenlyst formålsløst" at udvikle på arbejdsevnen. Men det lægger op til, at fokus er på dokumentationen frem for om borgeren har en realistisk mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet,” siger Annete Juul Jensen. "Vi har brug for en lovgivning, hvor det handler om at vise udviklingsmuligheder frem for manglende dokumentation af begrænsninger," slutter hun. Se Beskæftigelsesministeriets pressemeddelelse Se også analyse af den kommunale variation i tilkendelser af førtidspension

Kvinder med ikke-vestlig baggrund stormer i uddannelse, men det slår ikke igennem på arbejdsmarkedet

06.02.18

Uddannelse fører ikke til job for kvinder med anden etnisk baggrund

Kvinder med ikke-vestlig baggrund uddanner sig i stor stil, men halter stadig bagefter på arbejdsmarkedet. Familie og børn trækker mere, forklarer eksperter. Det går godt med at få kvinder med ikke-vestlig baggrund til at uddanne sig, viser tal fra Danmarks Statistik. Blandt kvinder med anden etnisk baggrund end dansk i alderen 25-39 år har 37,9 procent nu en videregående uddannelse, skriver Ugebrevet A4. Dermed har de for længst overhalet mændende i samme gruppe. Her har 23,9 pocent en videregående uddannelse. Men selvom ikke ikke-vestlige kvinder uddanner sig i høj grad, slår det ikke igennem på arbejdsmarkedet, for kun 47 procent af de 25-39-årige kvinder med ikke vestlig baggrund er i job mod 61 procent af mændende. Ifølge Lars Larsen fra analysevirkomheden LG Insights hænger det bl.a. sammen med den kulturelle baggrund og familiemønstre. "I nogle kulturer betyder det meget for familierne, at kvinden går hjemme og passer børnene, når de er små. Og det betyder jo også, at kvinder, selvom de er veluddannede, har lange perioder uden for arbejdsmarkedet," siger han til Ugebrevet A4. Han forklarer videre, at for disse kvinder er målet med uddannelse ikke nødvendigvis at gøre karriere. Det handler måske i stedet om dannelse. Mangler viden om, hvad der motiverer målgruppen Ifølge Nadia El-Gendi, seniorkonsulent og ekspert i integration hos Cabi, er det en tendens, som kan være svær at vende. "Det er rigtig positivt, at kvinderne uddanner sig, for det betyder, at de har en masse værktøjer til at klare sig i det danske samfund. Men vi må også erkende, at her er en målgruppe, som vi faktisk ikke kender ret godt, og det er en afgørende forudsætning at lære dem at kende, hvis vi skal lave en effektiv indsats," siger hun. Nadia El-Gendi underviser bl.a. virksomheder og kommuner i kulturforstålse, og hun oplever, at ofte mangler forståelse for, hvad der motiverer kvinder med ikke-vestlig baggrund. "Hvis vi skal have flere kvinder med ikke-vestlig baggrund i arbejde, så er vi nødt til at forholde os til og finde ind til , hvad der har status og motiverer dem. Vi skal forstå de mennesker, som vi laver indsatser for, for ellers lykkes det ikke. Det nytter ikke noget at tale om karriere, hvis det ikke er en virkelighed, de kan se sig selv i. Det er en stærk motivator for etniske danske kvinder, men det er det ikke nødvendigvis her," siger Nadia El-Gendi. Læs mere hos Ugebrevet A4 Se mere om kulturmødet på arbejdspladsen hos på Cabis hjemmeside

Hver anden flygtning skal i arbejde. Sådan lyder målsætningen fra regeringen. Nye tal viser, at ti kommuner allerede har nået dét mål.

30.01.18

Ti kommuner har fået hver anden flygtning i job

Regeringens mål er, at halvdelen af landets flygtninge skal arbejde, og det lever ti kommuner nu allerede op til. Det er dog langt fra alle kommuner, der har nået samme mål. For to år siden satte regeringen et mål om at få 50 procent flygtninge i arbejde, og den målstreg har ti kommuner allerede passeret i dag. Det viser en ny opgørelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, der nu gør status. De kommuner, der har fået flest flygtninge i job, har endda fået flere end 50 procent ud på arbejdsmarkedet. I toppen af listen ligger Ringsted, Lyngby-Taarbæk og Rebild Kommune, der har fået henholdsvis 57, 56 og 55 procent flygtninge i arbejde. De tal gælder for 21-64-årige flygtninge og familiesammenførte i lønmodtagerbeskæftigelse, der har opholdt sig i Danmark i tre år. Tallene viser billedet, som det så ud i 3. kvartal i 2017. Store forskelle på kommunerne På landsplan var 36 procent flygtninge i arbejde i denne periode, men opgørelsen viser også et stort spænd mellem de enkelte kommuner. Selvom stadig flere flygtninge kommer i arbejde, er målsætningen om de 50 procent langt fra nået i alle landets kommuner. Mens kommunerne i toppen af listen har fået mere end halvdelen af deres flygtninge i arbejde, gælder det samme blot 14 procent i Ballerup Kommune, der indtager en bundplacering på listen. Også Langeland og Ikast-Brande er blandt de kommuner, der har fået færrest flygtninge i job. Her arbejder henholdsvis 16 og 17 procent af kommunernes flygtninge. Tallene er baseret på opgørelser fra Danmarks Statistik og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). 11 kommuner er ikke med i opgørelsen, da der i disse kommuner er tale om meget få flygtninge. Mere viden Se fordelingen på et interaktivt kort her Læs mere om opgørelsen hos dknyt

Fællesskab. Det er et af nøgleordene i projekt 'Fodbold som beskæftigelse', der hjælper unge i arbejde og uddannelse.

26.01.18

Fodbold skal få udsatte unge i job og uddannelse

I projekt ’Fodbold som beskæftigelse’ kommer Herlevs udsatte unge i fodboldtræning, virksomhedspraktik og på kurser. Det har vist sig at bane vejen til arbejde eller uddannelse for mange af dem. Fra fodboldbanen til arbejdsmarkedet eller skolebænken. I Herlev kommune snører ledige, udsatte unge fodboldstøvlerne for at komme tættere på arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Projektet ’Fodbold som beskæftigelse’ skal nemlig hjælpe utilpassede unge under 30 år væk fra en hverdag med ledighed og overførselsindkomster. Det skal blandt andet gøres med to ugentlige træninger, virksomhedspraktik og kurser i at skrive CV’er eller ansøgninger. Og den pakke har vist sig at være en succes for flere unge, der ikke tidligere har haft succes med at komme i beskæftigelse eller uddannelse. Det sidste hold bestod af 27 unge, og her kom næsten halvdelen i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse efter forløbet. ”Vi hjælper dem til at tage deres succes fra banen med videre til arbejdsmarkedet og i uddannelse,” siger Casper Hansen, virksomhedskonsulent i Herlev Kommune, til DR København. Fællesskab er vejen til fremskridt De unge kan have forskellige udfordringer, herunder aspergers, men fælles for dem er, at de har haft udfordringer med at komme i gang med arbejde eller uddannelse. Derfor skal forløbet give dem ny selvtillid og lære dem at blive en del af et vigtigt fællesskab på banen og videre i livet. Og netop fællesskabet er afgørende for, at projektet har vist sig at blive en succes, mener Casper Hansen: ”Det er vigtigt at være en del af noget. At man står op og bidrager. Det er et fællesskab, og vi er sammen om det,” siger han til DR København. For tiden deltager 20 unge i projektet, der kan vare alt fra fire uger til et år afhængig af den enkelte unge. Der findes også lignende projekter i Gentofte og Guldborgsund. Mere viden Læs mere om projektet hos DR København

Medarbejdere med psykiske arbejdsskader har stor risiko for at blive fyrede, viser forskning.

25.01.18

Psykiske arbejdsskader giver størst risiko for fyringer

Tre ud af fire ansatte med psykiske arbejdsskader mister deres arbejde, viser ny forskning. Disse medarbejdere har markant større risiko for at få en fyreseddel end deres kolleger med fysiske arbejdsskader. Fyresedlerne lander langt oftere på skrivebordet hos medarbejdere med psykiske arbejdsskader end hos medarbejdere med fysiske arbejdsskader. Det viser et nyt forskningsprojekt fra Københavns Universitet, der bygger på svar fra 770 tilfældigt udvalgte medarbejdere i det private og offentlige med forskellige fysiske eller psykiske anmeldte arbejdsskader. Resultaterne viser, at kun 23 procent af medarbejderne med psykiske arbejdsskader var ansat samme sted, fire år efter de havde anmeldt deres arbejdsskade. 73 procent af dem var blevet fyret, og mange var slet ikke i arbejde, i årene efter de var blevet syge. Årsagerne til medarbejdernes psykiske arbejdsskader kan fx være mobning eller stress. Fysiske arbejdsskader dækker i dette tilfælde over ryg- eller hudsygdomme. Ledere mangler viden og kompetencer I langt de fleste tilfælde var lederne bekendte med medarbejdernes sygdomme, viser projektet. På trods af det oplevede over halvdelen af medarbejderne med arbejdsrelaterede psykiske sygdomme ingen ændringer i deres arbejdsmiljø. Det skyldes, at mange ledere mangler viden og kompetencer til at håndtere problemerne, mener en af frontfigurerne i forskningsprojektet, phd. stipendant Yun Ladegaard. Ifølge hende har mange svært ved at udpege, hvad der fører til det dårlige psykiske arbejdsmiljø: ”Vi skal lære at forstå, hvilke arbejdsvilkår, der fører til sygemeldinger. Det er for simpelt at tro, at det kun handler om arbejdspres. Det handler også om uklare forventninger, modsatrettede krav, og om at der nogle steder findes en arbejdskultur, hvor man konkurrerer mod hinanden,” siger hun til Uniavisen, der er universitets uafhængige avis. Og dårlig ledelse og uretfærdig behandling på arbejdspladsen er vigtigere faktorer for at udvikle en depression end et stort arbejdspres, påpeger hun. Samme forskningsprojekt viser, at netop medarbejdere med psykiske lidelser føler sig dårligere behandlet på deres arbejde end medarbejdere med fysiske lidelser. Mere viden Læs mere om forskningsprojektet hos Uniavisen

Jacob Thorn, Morten Hvilshøj Sørensen, John Lundsgaard, Per Frey, Bjarne Laustsen, Jess Møller Nielsen, Lene Metner, Michael Munk, Poul Nielsen, Henrik Busk Rasmussen, Per T. Frederiksen, Jannie Nørnberg Nielsen

24.01.18

Ny landsdækkende indsats skal få flere veteraner i civilt arbejde

Tirsdag den 23. januar 2018 gik startskuddet til en landsdækkende indsats, der skal sikre, at overgangen fra udsendelse til civil beskæftigelse bliver nemmere, og at endnu flere veteraner kommer i arbejde. Soldater, der har været udsendt i krig og brændpunkter, er allerede en eftertragtet ressource på arbejdsmarkedet. Den mangel på arbejdskraft, der nu findes i mange brancher, åbner mulighed for at få endnu flere i civile jobs. Tirsdag aften mødtes den første af i alt fem regionale Advisory Boards på Aalborg Kaserne. Disse Advisory Boards skal være motorerne i en nytænkning og koordinering af indsatserne for at få flere veteraner i beskæftigelse. Indsatsen, der er døbt ”Veteraner i job: Fra brændpunkt til beskæftigelse”, drives frem af Cabi i samarbejde med Veterancentret og involverer en lang række private, militære og offentlige aktører. Leder af projektet Ea Nielsen, fra Cabi, udtaler: ”Vi har gode erfaringer med, at vi kan få tingene til at ske, når vi bringer centrale aktører og organisationer samt nøglepersoner sammen. Det fælles mål er kort og godt at få ledige veteraner sat i stævne med virksomheder, der mangler kompetent arbejdskraft.” Netværk til civile virksomheder er ikke en del af en militær karriere Mange veteraner står ofte uden netværk til det civile erhvervsliv, når de forlader en militær karriere. Uden kontakter kan det være vanskeligt for veteranen at gøre sig attraktiv og målrette et militært CV til en relevant virksomhed. Thomas Rosenlund Krohn, chef for Rådgivnings- og Rehabiliteringsafdelingen ved Veterancentret udtaler: ”Danske veteraner har både erfaringer og kompetencer, der gør dem værdifulde for virksomheder ude i det civile. Men det kan være svært for veteraner at oversætte deres militære kompetencer til ”civilt sprog” og at finde vej til den helt rigtige virksomhed.” Både små og store udfordringer kan stå i vejen for beskæftigelse Projektet har fokus på den gruppe af veteraner, som er udfordret af de store forandringer, der er forbundet med at bytte den militære uniform ud med en civil karriere. For nogle veteraner er overgangen vanskeliggjort yderligere af fysiske eller psykiske skader, de har pådraget sig under udsendelse. Chef for Trænregimentet oberst Jess Møller Nielsen udtaler: ”Når nordjyske soldater har brug for det, så skal vi støtte alt der kan være med til at give dem en god civil tilværelse. Specielt i Nordjylland, hvor der er mange militære arbejdspladser er det oplagt at finde sammen om denne sag.” Mødet tirsdag aften på Aalborg Kaserne følges op med etableringen af en række lokale netværk og kontakter, der skal sikre at ledige veteraner mødes med virksomheder, der ønsker at rekruttere. Bjarne Laustsen, medlem af Folketinget for Socialdemokratiet glæder sig over, at projektet startes op i Nordjylland: ”Jeg tror på, at veteranerne er en ressource, og jeg tror også på, at vi i Nordjylland har virksomheder, der gerne vil tage veteranerne ind. Når vi sammen finder de rigtige løsninger, så har vi chancen for at skabe en rigtig succeshistorie.” Hele projektet er sat i værk for satspuljemidler som Folketingets forligskreds har udmøntet i perioden fra 2017 til 2020. Til maj udbygges indsatsen med taskforces i Østjylland og København og fra begyndelsen af 2019 er indsatsen landsdækkende. Advisory Board Nordjylland består af: Jannie Nørnberg Nielsen, specialeansvarlig overlæge, Psykiatrien Region Nord John Lundsgaard, direktør, Spar Nord Bank. Michael Munk, adm.direktør, DC Supply Steen Hjulskov, direktør, Hirtshals Fiskeriudvikling (ikke på billedet) Per T. Frederiksen, service manager, Hydrema Lene Metner, aut. Psykolog og adm.direktør, PsykologCentret Jess Møller Nielsen, oberst og chef for Trænregimentet Henrik Busk Rasmussen, garnisionspræst, Aalborg Kaserne Bjarne Laustsen, medlem af folketinget, Socialdemokratiet Johannes Andersen, lektor, Institut for Statskundskab, AAU (ikke på billedet) Per Frey, vice president, KMD Morten Hvilshøj Sørensen, orlogskaptajn og chef for Produktionsområde Nord For mere information, kontakt: Ea Nielsen, projektleder og kommunikationschef, Cabi: 41284126 / eni@cabiweb.dk Thomas Rosenlund Krohn, chef for Rådgivnings- og Rehabiliteringsafdelingen, Veterancentret: 72163270 / vetc-chrra@mil.dk Læs mere om indsatsen her: http://www.cabiweb.dk/aktuelle-projekter/veteraner-i-job/ Tilmelding til nyhedsbrev: http://www.cabiweb.dk/aktuelle-projekter/veteraner-i-job/tilmelding-veteraner-i-job/ __________________________________________________________________________________________ Veterancentret fungerer som én indgang på veteranområdet. Veterancentret tilbyder først og fremmest støtte til den enkelte soldat, veteran og pårørende før, under og efter udsendelse. Tilbuddet om støtte og rådgivning til veteraner og pårørende er livslangt. Samtidig arbejder centret for en bred anerkendelse af de danske veteraner, der har gjort en særlig indsats i tjeneste for Danmark. Ifølge Forsvarets egne registre har Danmark 36.000 nulevende veteraner, som i dag er registrerede. www.veteran.forsvaret.dk

Mange tusinde handicappede danskere står uden for arbejdsmarkedet, selvom de gerne vil arbejde. Det sker, selvom mange virksomheder efterspørger arbejdskraft.

23.01.18

130.000 handicappede står uden job trods mangel på arbejdskraft

Tusindvis af bevægelseshandicappede danskere står uden arbejde, selvom der er fremgang på arbejdsmarkedet og mangel på hænder i flere brancher. Fremgangen skal udnyttes bedre, så flere handicappede kommer i job, mener beskæftigelsesministeren. Det går godt på det danske arbejdsmarked. Men der er stadig områder, hvor der ikke er den ønskede fremgang og udvikling. Det gælder blandt andet på handicapområdet, hvor 133.000 ud af i alt 300.000 bevægelseshandicappede danskere i dag står uden for arbejdsmarkedet. Det svarer til cirka 43 procent, og der tegner sig dermed et billede af en noget anden beskæftigelsesstatistik her end for resten af landets befolkning. Dansk Arbejdsgiverforening: Attraktiv arbejdskraft I dag søger omkring 52.000 bevægelseshandicappede danskere aktivt job, men ofte oplever de en række barrierer på vejen ind på arbejdsmarkedet. Det handler især om fordomme, problemer med tilgængelighed, eller at de ikke kender til støttemulighederne. Det konkluderer en undersøgelse fra Dansk Handicap Forbund nu på baggrund af svar fra 408 virksomheder. Men trods de forskellige barrierer, kan de bevægelseshandicappede danskere bidrage med vigtig arbejdskraft. Det mener Dansk Arbejdsgiverforenings chefkonsulent Maria Bille Høeg: ”Der er jo mangel på arbejdskraft i Danmark i øjeblikket, og virksomhederne har sværere og sværere ved at tiltrække nye medarbejdere, og det betyder, at de går glip af ordrer,” siger hun til Altinget. Hun udtaler derfor, at de er ”meget interesserede” i at få medarbejdere med udfordringer som fx handicap. Fremgang skal sikre flere arbejde Generelt bør det komme flere arbejdsløse handicappede danskere til gode, at økonomien og arbejdsmarkedet ser ud, som de gør i dag. Det mener beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen (V): ”Det går forrygende godt på arbejdsmarkedet i øjeblikket med høj beskæftigelse og lav ledighed. Det skal vi sørge for også kommer mennesker med handicap til gavn,” siger ministeren til Altinget. Derfor vil han sammen med regeringen arbejde på at komme med et handicappolitisk udspil til foråret. Mere viden Udfordringerne på arbejdsmarkedet rammer ikke kun personer med fysiske handicap. Psykiske handicap kan også give udfordringer for personer, der gerne vil arbejde. Derfor har Cabi bl.a. arbejdet med at bane vejen ind på arbejdsmarkedet for denne gruppe borgere i projekt Kompensation til flere. Læs mere om projektet og erfaringerne her. Læs mere om undersøgelsen hos Berlingske.

Mange medarbejdere føler sig ladt i stikken på arbejdspladsen, når de bliver ramt af stress.

23.01.18

Medarbejdere med psykiske lidelser føler sig dårligt behandlet

Medarbejdere med stress eller andre psykiske lidelser føler sig oftere ladt i stikken på arbejdspladsen end kollegerne med fysiske lidelser, viser ny forskning. Eksperter mener, det vil gavne at have en mere systematisk tilgang til udfordringerne på arbejdspladserne. Der er stor forskel på at have fysiske eller psykiske sygdomme på arbejdspladsen. Det billede tegner svarene fra 770 tilfældigt udvalgte mænd og kvinder i et nyt forskningsprojekt fra Københavns Universitet. Her svarer 68,8 pct. af medarbejderne med en anmeldt arbejdsskade og en psykisk sygdom, at de føler sig dårligt behandlet på deres arbejdsplads. Til sammenligning gælder det samme for 46,5 pct. med ryglidelser og 16,7 pct. med hudlidelser. De resultater peger på et generelt problem på mange arbejdspladser, mener Yun Ladegaard, cand. psych. og en af kvinderne bag projektet: ”Det tyder på, at der er en del arbejdspladser, hvor man ikke helt har fundet ud af, hvordan man skal håndtere psykiske sygdomme,” siger hun til DR. Forskel på det komplekse og konkrete Og det kan være vanskeligere at håndtere de psykiske lidelser ude på arbejdspladserne, mener viceadministrerende direktør fra Dansk Arbejdsgiverforening, Pernille Knudsen: ”Folk kommer jo ind på arbejdspladsen med hele deres levede liv. Og der kan være forhold, som slet ikke har noget med arbejdet at gøre, der spiller ind. Det gør det sværere og mere komplekst end fysiske lidelser, som man lettere kan håndtere,” siger hun til DR. Det synspunkt genkender Cabis seniorkonsulent, Dorte Rosendahl Kirkegaard, der til daglig arbejder med stress og sygefravær. De psykiske lidelser kan være sværere at håndtere ude på arbejdspladserne. Systematisk tilgang og større viden Hvis det billede skal ændres, kræver det en mere systematisk tilgang og større viden blandt lederne. Det mener en af projektets frontfigurer, Yun Ladegaard: ”Vi skal arbejde mere systematisk med det psykosociale arbejdsmiljø. Det handler om at få vidensniveauet op hos ledere og tillidsvalgte,” siger hun til DR. Og den tilgang bakker Cabis seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard op om: ”Det er vigtigt, at der er nogle rutiner på området, og at lederne er opmærksomme på problematikken. Derfor er det også vigtigt, at lederne har både viden, værktøjer og de rette rammer til at løse udfordringerne,” siger hun. Mere viden Læs mere om forskningsprojektet hos DR

23.01.18

Holstebro forebygger sygefravær med tidlig indsats

I Holstebro griber man tidligt ind over for stressrelaterede sygemeldinger. Og den indsats har forhindret sygemeldinger hos tre ud af fire medarbejdere, der ellers lå i risikozonen. Det er en generel tendens, at flere sætter ind tidligt, oplever ekspert. Der er ingen grund til først at sætte ind, når medarbejderen ér blevet sygemeldt med stress. Sådan lyder budskabet i Holstebro, der allerede sætter ind med en sygefraværsindsats, når medarbejdere er i risiko for at udvikle stress eller depression. Med projektet ’Fremskudt Forebyggende Sundhedsindsats’ kan kommunens medarbejdere, der enten ér sygemeldte eller i risiko for at blive det, modtage gratis støtte. Det kan både være fysisk træning, stressvejledning eller coaching, som medarbejderen visiteres til af sin leder. Og projektet har skabt gode resultater. 73 pct. af de såkaldte ’trivselstruede’ medarbejdere har undgået en sygemelding, og 62 pct. af de sygemeldte bliver helt eller delvist raskmeldt igen i forløbet. Dog er det svært at vurdere, om det kun skyldes projektet, at sygemeldingerne er undgået. Stor tilfredshed med tilbuddene Tilbagemeldingerne blandt ledere og medarbejdere viser stor tilfredshed med indsatsen. Det oplever Inger Mechlenburg, arbejdsmiljørepræsentant fra ledelsessekretariatet i Børn og Unge i Holstebro Kommune: ”De synes, det er fantastisk. Der er ikke noget med: ’Skal lederne nu blande sig i mit helbred’. De synes, det er fin service. Bare det at man kan få noget coaching og stressvejledning. Så synes man, at det hele går lidt nemmere,” siger hun til Viden på tværs. Flere og flere forebygger Det er positivt at se de tidlige sygefraværsindsatser, der sætter ind i tide, mener Cabis chefkonsulent Birgitte Poulsen, der arbejder med forebyggelse og håndtering af sygefravær: ”Det er vigtigt at have øjnene åbne for udfordringen. Jo tidligere man kan sætte ind, jo bedre. Når man tager udfordringerne i opløbet, gavner det både den enkelte medarbejder, kollegerne og arbejdspladsen som helhed,” siger hun. Hendes erfaring er, at de tidlige, forebyggende indsatser bliver mere og mere udbredte rundt omkring i landet: ”Flere og flere går i den retning. Der er kommet en øget bevidsthed om, at det er vigtigt at sætte ind i tide,” siger hun. Mere viden Projektet er skabt i samarbejde med Jobcentret, Løn og Personale, HR-Udvikling ved Holstebro Kommune og Quick Care. Læs mere om projektet hos Viden på tværs Se mere om, hvordan du kan gribe stress an på Cabiweb.dk/stress

Hvis det står til Dansk Affaldsforening, skal udsatte borgere fremover arbejde med at fikse elektronik, møbler og andet, der havner på genbrugspladsen.

15.01.18

Forslag: Udsatte borgere skal arbejde med genbrug

Borgere på kanten af arbejdsmarkedet skal reparere ting, der bliver afleveret på genbrugspladserne, foreslår Dansk Affaldsforening. Forslaget vil gøre det muligt for kommuner og affaldsselskaber at oprette de socialøkonomiske reparationsvirksomheder. Hver dag skrottes alt fra elektronik til gamle møbler, der egentlig godt kan få nyt liv og samtidig give udsatte borgere et nyt liv på arbejdsmarkedet. Borgere på kanten af arbejdsmarkedet skal nemlig reparere genbrugspladsernes guld og samtidig komme i beskæftigelse. Sådan lyder forslaget fra Dansk Affaldsforening, der mener, idéen vil gavne både borgerne og miljøet. Ved at gøre genbrugspladserne til fremtidige arbejdspladser for udsatte danskere, vil flere kunne hjælpes tættere på arbejdsmarkedet. Direktør i Dansk Affaldsforening, Jacob Hartvig Simonsen, ser mange fordele ved forslaget: ”Det er sund fornuft at skabe nogle socialøkonomiske virksomheder, hvor vi kan bringe borgere tættere på arbejdsmarkedet og samtidig reparere de genstande, borgerne afleverer på genbrugspladserne – til glæde for miljøet, økonomien og de mennesker, der sparer lidt penge,” siger han til dknyt. Set fra det økonomiske perspektiv vil det bidrage til en cirkulær økonomi. Samtidig vil der være økonomiske fordele ved både at genbruge genstandene og flytte borgerne fra offentlig forsørgelse. Tanken bag konceptet er, at kommunerne skal finde lokale samarbejdspartnere, fx private virksomheder, der kan bidrage til arbejdet med at aftage og sælge de reparerede genstande. Er det ikke muligt, skal kommunerne selv kunne oprette dem, mener foreningen. Gode erfaringer herhjemme og i udlandet Selvom forslaget er nyt, findes der allerede flere erfaringer på området. De kommunale affaldsselskaber har i forvejen erfaringer med at arbejde med flere bundlinjer og give borgere på kanten af arbejdsmarkedet kompetenceløft. Desuden har udlandet gode erfaringer med lignende projekter. I Belgien går det under navnet ”De Kringwinkel,” der er en socialøkonomisk non-profit virksomhed. Her reparerer belgiere, der har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, produkter og sælger dem igen. Det har gennem de senere år vist sig at være en succes. Dansk Affaldsforening mener også, det potentiale er i Danmark. Mere viden Læs mere om forslaget her og her

Flere unge skal vælge de praktiske fag. Det skal Cabi arbejde for i et nyt projekt med Skolelederforeningen og Jyske Bank.

12.01.18

Debat: Erhvervslivet skal ind i folkeskolen

Flere unge skal tage en erhvervsuddannelse, men det er ikke nødvendigvis kun en opgave for det offentlige. Derfor går Cabi, Skolelederforeningen og Jyske Bank nu sammen om at gøre uddannelserne mere attraktive i projekt ’Flere kloge hænder’, skriver Jyske Banks CSR-direktør, Lene Hjorth, i et debatindlæg. Samfundet efterspørger flere ’kloge hænder’. Derfor skal mindst 25 procent af en årgang blive faglærte i 2020. På trods af målet og det voksende hul på arbejdsmarkedet, vælger mindre end hver femte unge i dag en erhvervsuddannelse. Hvis den udvikling kan vendes, vil det både gavne samfundet og mange unge, skriver Lene Hjorth, CSR-direktør i Jyske Bank, i et debatindlæg til Altinget. Sammen med Cabi og Skolelederforeningen har Jyske Bank derfor meldt sig ind i kampen om at sikre flere faglærte med projektet ’Flere Kloge Hænder’. ”Vi har i samfundet reelt brug for dygtige unge, der primært vil arbejde med hænderne, og det er præcis det, vores projekt Flere Kloge Hænder ønsker at løse,” skriver hun i debatindlægget. Lene Hjorth mener, at private aktører kan bidrage med vigtig viden og erfaringer og måske endda sidde med nøglen til en løsning. Koden er i hvert fald ikke knækket endnu, og undervisningsministeren har selv udtrykt bekymring for, om målet med de 25 procent kan nås i tide. 70.000 kloge hænder mangler i dag I dag mangler Danmark 70.000 kloge hænder. Med projektet ønsker de tre partnere at få det tal til at falde, så iværksættere og virksomheder også fremover kan få kvalificerede medarbejdere, succes og vækst. ”Hvis Danmark mangler faglært arbejdskraft, så skal vi naturligvis bidrage, hvor det giver mening. Og hvor vi har erfaringerne med at løse et samfundsproblem,” skriver Lene Hjorth. Projektet skal samtidig give de unge nye muligheder og fremtidsudsigter. Målet er at plante en interesse hos dem og skabe en fornyet stolthed omkring de praktiske fag, så flere vælger den vej i fremtiden. Unge skal forskønne og forbedre områder Det vil de tre partnere arbejde for i fire pilotprojekter. Idéen med projektet er, at udvalgte 8.-10.klasses elever skal arbejde med at forskønne og forbedre steder i deres lokalområde i skoletiden. ”Vi er meget konkrete på, hvordan det kan gøres og har allerede gode erfaringer fra tidligere projekter, hvor det er lykkedes at tiltrække unge til erhvervsuddannelserne,” skriver Lene Hjorth om projektet. I løbet af en-to uger skal de unge prøve kræfter med forskellige discipliner inden for håndværk, samtidig med at de modtager vejledning fra håndværksmestre og erhvervsskoleundervisere. Før og efter det praktiske arbejde vil der også være opgaveløsning og refleksion, der skal give de unge mere viden om erhvervsliv og uddannelsesmuligheder. Samlet set håber man, at kombinationen af det praktiske arbejde og en større viden på området kan få flere unge til at vælge en fremtid som faglært. Mere viden Læs debatindlægget på Altinget.dk

De penge kommunerne investerer i deres ledige, kommer igen senere i form af besparelser. Det viser en ny opgørelse, der bygger på tal fra fire kommuner.

11.01.18

Investeringer i ledige er god forretning for kommunerne

Nye beregninger viser, at fire kommuner kommer til at tjene 345 millioner kroner på deres investeringer i ledige frem mod 2021. Resultaterne lægger op til, at flere bør følge deres eksempel, mener beskæftigelsesministeren. Når der bliver sat penge af til at få arbejdsløse i job, gavner det ikke kun den enkelte ledige. Investeringerne har også en positiv effekt på kommunernes bundlinjer. Det fastslår en ny opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet nu. Silkeborg, Hjørring, Aabenraa og Ballerup Kommune vil samlet investere 373 millioner kroner ekstra i at få ledige ud på arbejdsmarkedet i den seksårige periode fra 2015-2021. Med investeringerne forventer de på sigt at opnå besparelser på 718 millioner kroner. Ministeriets beregninger viser, at det vil give kommunerne en gevinst på 345 millioner kroner frem mod 2021. Beregningerne får beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen (V), til at opfordre flere til at følge kommunernes gode eksempler: ”Jeg vil klart opfordre kommunerne til at se, hvad de her fire kommuner har gjort og lære af det, og jeg gør mit for at fortælle om deres erfaringer, når jeg kommer rundt i landet,” skriver Troels Lund Poulsen i en mail til Avisen.dk. Se muligheder frem for begrænsninger I en af kommunerne kan man allerede nu se de gode resultater af tidligere investeringer. I Hjørring er der blevet investeret 158 millioner kroner i at få de svageste ledige, sygemeldte og kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse. Her kan man se frem til en økonomisk gevinst på 154,7 millioner kroner fra 2015-2019. Tidligere formand for arbejdsmarkedsudvalget og byrådsmedlem Ivan Leth (S) mener, det skyldes en stor omlægning i den nordjyske kommune. Både i forhold til opgaver og ansættelsesprocedurer: ”Vi har sagt til medarbejderen: 'fokusér nu på det gode i borgeren og borgerens muligheder i stedet for at se på begrænsninger',” siger han til dknyt. Han mener, at fokus skal flyttes fra de mange processer og skemaer over på den enkelte borger. Kommunen har arbejdet med indsatser for borgere, der står længst fra arbejdsmarkedet siden 2015. Sidste år udvidede kommunen det til også at gælde borgere på integrationsydelse og forsikrede ledige. På Cabis hjemmeside kan du finde et tema om kommuners gevinster ved at investere i ledige. Se Cabis hjemmeside Mere viden Læs mere hos dknyt

4, 2 millioner kroner. Sådan lyder beløbet i en ny pulje, der bl.a. kan søges til projekter med udsatte borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

05.01.18

Ny pulje skal styrke indsatsen for flere på kanten af arbejdsmarkedet

Indsatserne med at inkludere borgere på kanten af arbejdsmarkedet skal forbedres. Derfor er der nu åbnet op for ansøgninger til en pulje på 4, 2 millioner, der skal gøre det muligt at afprøve nye metoder på området. Beskæftigelsesrådet har nu åbnet op for ansøgninger til en pulje på i alt 4, 2 millioner kroner, der skal styrke særlige beskæftigelsesindsatser. Støtten kan søges til analyse-, forsøgs- og udviklingsprojekter og kan søges inden for i alt tre forskellige områder. Ét af dem er udsatte borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Målet inden for dette område er, at flere skal inkluderes på arbejdsmarkedet, og den nuværende situation på arbejdsmarkedet tillader, at der bliver afprøvet nye metoder og indsatser de kommende år. Projekter, der beskæftiger sig med det, kan derfor få glæde af tilskuddet nu. Pengene kan blandt andet gå til indsatser, der beskæftiger sig med indvandrere og sprogkundskaber. Puljen kan også søges til indsatser, der falder inden for to andre områder. Den kan søges til indsatser, der opkvalificerer ledige eller nedbringer dimittendledigheden. Sådan søger du Både private virksomheder og foreninger såvel som kommunale og statslige institutioner kan ansøge. Der kan max søges om 500.000 kroner per projekt. Ansøgningen skal blandt andet indeholde beskrivelser af projektets formål, metode og aktiviteter. Sidste frist for at søge er 1. februar 2018 kl. 12. Mere viden Læs mere om den nye pulje hos STAR Læs mere om arbejdet med ledige fra kanten af arbejdsmarkedet hos Cabi

Flere virksomheder frygter, at stress bliver en større udfordring for dem fremover. Eksperter efterspørger forandringer i virksomhederne så tendensen kan vendes.

05.01.18

Virksomheder frygter, stress bliver en større udfordring

Fire ud af ti virksomheder vurderer i en ny undersøgelse, at stress bliver et stigende problem for dem i fremtiden. Virksomhederne må indrette sig efter det, og deres topledelser skal på banen, mener eksperter. Stress har længe været et problem på mange danske arbejdspladser, og noget tyder på, at det ikke er en udfordring, der forsvinder lige foreløbig. I hvert fald ikke hvis man spørger de danske virksomheder selv. Det har Ugebrevet A4 netop gjort og spurgt 461 forskellige virksomheder om stress. I deres undersøgelse svarer 37 procent af virksomhederne, at de frygter, stress vokser sig til et større problem hos dem i de kommende år. 25 procent er dog uenige i den påstand. Blandt dem, der allerede har haft stress-sygemeldinger på arbejdspladsen, er tallet noget højere. Her vurderer 45 procent, at udfordringen bliver større i deres virksomhed fremover. Og det er noget, virksomhederne skal indrette sig efter, så deres medarbejdere ikke går ned med stress. Det mener stress-ekspert og generalsekretær i Stresstænketanken, Thomas Milsted: ”Virksomhederne bliver nødt til at nå frem til den erkendelse, at de må indrette sig, så medarbejdere ikke får stress, også selvom det kan gå ud over deres indtjening,” siger han til Ugebrevet A4. Han peger i den forbindelse på, at topledelsen spiller en afgørende rolle. Det samme gør Bjarne Toftegård, stress-ekspert og ejer af konsulentvirksomheden Forebyg Stress ApS. ”Stress udvikler sig ofte, når ressourcerne ikke rækker til det, man gerne vil i virksomheden. Det er et spørgsmål om prioriteringer, og her må topledelsen finde ud af at få det, som man satser på som det mest strategiske, til at gå op med ressourcerne,” siger han til Ugebrevet A4. Hårdere konkurrence og større tidspres Spørger man virksomhederne selv, peger de på, at hårdere konkurrence er med til at puste til udfordringen og gøre den endnu større. Skarp konkurrence om priser og effektivitet påvirker mange af dem. Det oplever man også hos IT-distributøren Ingram Micro i Glostrup. Her peger virksomhedens HR-chef, Bettina Frederiksen, også netop på det som årsag til, at man frygter flere stressede medarbejdere i fremtiden: ”Vi går ind i et helt vildt presset marked, så vores indtjening falder. Det betyder, at vi hele tiden skal forny os, og det går sindssygt stærkt. Det er ikke alle medarbejderne, der er klar på den rejse,” siger hun til Ugebrevet A4. Derfor laver hun også særlige aftaler med de medarbejdere i virksomheden, der er i fare for at få stress. Det kan være helt små ting som at ændre opsætningen på deres telefoner eller undgå at tage arbejdet og arbejdscomputeren med hjem. Mere viden Læs mere hos Ugebrevet A4 Få viden og værktøjer til at håndtere stress hos Cabi

Arbejdsstyrken kommer til at forandre sig de kommende år. Der bliver flere indvandrere og færre etniske danskere i den erhvervsaktive alder.

04.01.18

Hver femte i arbejdsstyrken er indvandrer i 2030

Om 12 år vil 20 procent af borgerne i den erhvervsaktive alder være indvandrere eller efterkommere, viser ny fremskrivning fra Dansk Industri. Derfor mener organisationen også, at det er vigtigt at få flere ud på arbejdsmarkedet allerede nu. Hvordan bliver arbejdsstyrken anno 2030? Det kommer Dansk Industri (DI) nu med et bud på. Ifølge arbejdsgiver- og erhvervsorganisationen vil 20 procent af de 20-69-årige til den tid være indvandrere eller børn af indvandrere. Men det fremtidige scenarie for arbejdsmarkedet stiller også krav til vores indsats på området i dag. Det mener underdirektør Steen Nielsen (DI): ”Det er helt afgørende, at vi som samfund gør en stærk indsats for at integrere dem bedre i arbejdsstyrken. Hvis flere indvandrere og efterkommere kommer i job, kan det give et væsentligt og nødvendigt bidrag til samfundet,” siger han til DI Business. Deres beregninger viser, at der formodes at være 720.000 indvandrere og efterkommere mellem 20 og 69 år i Danmark, når kalenderen viser 2030. Tallene er beregnet ud fra DREAM’s socioøkonomiske fremskrivning 2017 og viser, at der til den tid vil være 160.000 flere end i dag. Hvor denne gruppe borgere i dag udgør 15 procent af arbejdsstyrken, vil de i 2030 udgøre 20 procent. Arbejdsstyrken: Færre etniske danskere og flere indvandrere Udviklingen skyldes flere ting. Til dels at der er kommet flere indvandrere og efterkommere i Danmark. Men også at der i samme periode, frem mod 2030, vil blive 128.000 færre i aldersgruppen med dansk oprindelse. Derfor mener Steen Nielsen også, at det er særligt vigtigt, at indvandrere og efterkommere bliver en central del af fremtidens arbejdsstyrke: ”Antallet af personer med dansk oprindelse i den erhvervsaktive alder falder kraftigt, blandt andet fordi danskerne ikke har fået så mange børn. Det bliver opvejet af et stigende antal indvandrere i den erhvervsaktive alder, men det gør det blot endnu mere nødvendigt, at vi formår at få dem i arbejde,” siger han til DI Business. Han påpeger desuden, at uddannelse også er en vigtig faktor i den forbindelse. Mere viden Læs mere hos Dansk Industri Få råd og viden om flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet hos Cabi

Selvom arbejdsmarkedet tager flere og flere flygtninge og indvandrere ind, er der stort potentiale for at få flere med. Det viser nye beregninger.

04.01.18

28.000 flere indvandrere kan potentielt komme i job

Hvis alle kommuner var lige så gode som de bedste på beskæftigelsesområdet, ville tusindvis af landets ikke-vestlige indvandrere kunne komme i arbejde. Det viser nye beregninger fra Agenda. Flere og flere flygtninge og indvandrere finder vej ind på det danske arbejdsmarked, men der ligger stadig et stort potentiale for at få endnu flere med ude i kommunerne. 28.000 flere indvandrere vil kunne komme i beskæftigelse, hvis kommunerne kunne få den samme andel indvandrere i job, som de kommuner med størst succes på området. Det store potentiale fremgår af en analyse fra Agenda, Dansk Arbejdsgiverforenings nyhedsbrev, og bygger på tal fra Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM fra 1. kvartal i 2017. I beregningerne er kommunerne sammenlignet i såkaldte ”klynger”, hvor de har nogenlunde ens forudsætninger for at få denne gruppe borgere i arbejde. Men de ens forudsætninger skaber tilsyneladende ikke helt ens resultater. Glostrup og Københavns Kommune ligger i samme klynge, men mens 50 procent af Glostrups 16-64-årige ikke-vestlige indvandrere er i arbejde, gælder det samme kun 42 procent i København. Hvis København kunne få 50 procent i arbejde som Glostrup, ville det svare til cirka 3.400 flere indvandrere på arbejdsmarkedet. I to af landets andre større byer, Aarhus og Odense, ligger der også et stort potentiale gemt. Her vil man kunne få henholdsvis 3.700 og 2.500 flere i job. Gabet kan halveres Hvis kommunerne tager ved lære af de bedste på området, vil det tegne et noget andet billede end det nuværende. I begyndelsen af 2017 var 38 procent af de ikke-vestlige indvandrere i job. Det samme gjaldt 60 procent af borgerne med dansk herkomst. Det fremgår af samme database. Hvis de beregnede 28.000 ville komme i beskæftigelse, ville tallet ændre sig til 49 procent. Det vil halvere gabet mellem de to grupper, som det er i dag. Mere viden Læs mere hos Agenda Læs mere og få gode råd om indvandrere og flygtninge i job hos Cabi

03.01.18

Den A.P. Møllerske Støttefond bevilger 21 millioner kr. til at få flere udsatte i job

Den A.P. Møllerske Støttefond har netop bevilget 21,1 millioner kr. til et nyt udviklingsprojekt på Lolland-Falster, som skal få flere udsatte borgere i job og afhjælpe virksomheders mangel på arbejdskraft. Flere store virksomheders placering på Lolland-Falster samt store infrastruktur-projekter som en ny Storstrømsbro og Femern Bælt-forbindelsen vil i de kommende år støvsuge Lolland-Falster for kvalificeret arbejdskraft. Samtidig har Lolland og Guldborgsund kommuner et stort antal udsatte borgere uden arbejde, som ikke umiddelbart matcher de jobåbninger, som opstår i virksomhederne. Men nu skal et nyt og innovativt projekt med navnet Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster bane vejen for at de borgere, som befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet på Lolland-Falster, kan besætte de ledige job i virksomhederne. Det er Den A.P. Møllerske Støttefond, som har bevilget 21,1 millioner kr. til projektet, og det glæder Lollands borgmester, Holger Schou Rasmussen (S): ”Det er et rigtig vigtigt initiativ for at skubbe på den gode udvikling, som Lolland-Falster er inde i. Allerede i dag oplever mange af vores lokale virksomheder mangel på arbejdskraft. En efterspørgsel, som kun vil vokse,” siger han. Langtidsledigheden falder på Lolland En opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at Lolland Kommune tegner sig for det største fald i langtidsledigheden. Fra 2013 til 2017 er andelen af langtidsledige faldet fra 2,5 procent af arbejdsstyrken til 1 procent. ”Vi er allerede i dag gode til at få vores borgere i arbejde, men det er nødvendigt med nye tiltag for at hjælpe flere ind på arbejdsmarkedet. Det er godt for vores virksomheder, det er godt for Lolland Kommune, og det er først og fremmest godt for de borgere, der bliver en del af vore arbejdspladsers fællesskaber. Det er win-win for alle parter, og derfor er Den A.P. Møllerske Støttefonds donation en rigtig vigtig saltvandsindsprøjtning i en indsats, som har vores største fokus,” siger Holger Schou Rasmussen. Guldborgsund-borgmester John Brædder (Guldborgsundlisten), siger: ”Vi er rigtig glade for, at Den A.P. Møllerske Støttefond har valgt at give tilsagn til et stort anlagt beskæftigelsesprojekt på Lolland-Falster. Nu har vi et godt afsæt til at takle det paradoks vi oplever, nemlig mangel på kvalificeret arbejdskraft og samtidig mange borgere med meget svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi ser frem til at komme i gang med projektet og timingen kunne ikke være bedre, da vi i de kommende år står overfor mange spændende og store infrastruktur-projekter på Lolland Falster.” Arbejdskraft kan ikke følge med vækst Mikkel Wesselhof, adm. direktør for Business Lolland-Falster, er enig med de to borgmestre og ser gode muligheder for, at projektet kan være med til at udvide den lokale arbejdsstyrke. ”Vi ser dagligt tydelige tegn på, at væksten i virksomhederne på Lolland-Falster går hurtigere end arbejdskraften kan nå at følge med. Virksomhederne på Lolland-Falster har generelt en høj social ansvarlighed, men visse grupper af ledige kræver ofte flere ressourcer, end en travl virksomhed kan afgive. Derfor ser jeg frem til, at vi med projektet kan hjælpe med at løfte en del af opgaven, for hver enkelt ekstra, der kommer i job, kan have stor betydning for den enkelte virksomhed," siger Mikkel Wesselhoff. Hos 3F Lolland er der også store forventninger til projektet: ”Vi ser meget frem til det kommende samarbejde og forventer en rigtig god opbakning til projektet både fra de lokale virksomheder og de borgere som vi forhåbentlig får tilbage på arbejdsmarkedet på ordinært job. Lige pt. er der rigtigt mange job muligheder og de store anlægsprojekter vil også tage rigtigt mange så der er rigtigt gode muligheder for et godt job langt ud i fremtiden,” siger næstformand Bjarne Jensen. Flere virksomheder skal åbne dørene for udsatte I projektet skal erhvervsorganisationerne på Lolland-Falster, de faglige organisationer samt jobcentrene i de to kommuner bl.a. samarbejde om at understøtte virksomhedernes behov for arbejdskraft samt skabe plads til, at flere udsatte borgere kan komme ind i virksomhederne. Der skal rettes en indsats over for virksomhederne for at få flere virksomheder til at åbne dørene for borgere fra kanten af arbejdsmarkedet. Det skal bl.a. ske ved ambassadørordninger og netværksklynger, hvor virksomheder kan dele erfaringer med at tage imod borgere fra kanten af arbejdsmarkedet. For at det skal kunne lykkes er det for nogle af borgerne i projektet nødvendigt med en sundhedsfaglig og social støtte omkring sig, som gør det muligt at tage del i virksomhedsrettede aktiviteter, der bringer dem tættere på arbejdsmarkedet. Foregangsprojekt som skal komme hele landet til gavn Mette Rønnau, direktør i Cabi, som er overordnet projektansvarlig for Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster, forventer, at det kan blive et foregangsprojekt, der på sigt kan komme hele landet til gode. ”Med de midler, vi har fået fra Den A.P. Møllerske Støttefond, kan vi udvikle og afprøve metoder, der virker i praksis, så vi kan få flere mennesker, der af den ene eller anden grund befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet i job. Det er mennesker, der fx er langtidsledige eller som har psykiske eller sociale problemstillinger, der gør, at de har brug for ekstra social støtte til at komme ind på en arbejdsplads,” siger Mette Rønnau. ”Det er i første omgang godt for Lolland-Falster, men de metoder og den viden vi opnår i projektet, skal vi samle ind og formidle videre til andre,” slutter hun. Bag projektet står videns- og netværkshuset Cabi, der er overordnet projektleder, samt analysevirksomheden LG Insight, Business Lolland-Falster, Erhvervspark Lolland, Fagforeningen 3F samt Guldborgsund og Lolland kommuner. Projektet er støttet med 21,1 millioner kr. af Den A.P. Møllerske Støttefond og løber fra 2018 til 2021. Læs mere om projektet hos Den A.P. Møllerske Støttefond Kontakt: Direktør Mette Rønnau, Cabi: 2083 4964 / mer@cabiweb.dk Borgmester Holger Schou Rasmusen, Lolland Kommune: 2324 9180 Borgmester John Brædder, Guldborgsund Kommune: 2518 0390 / jobr@guldborgsund.dk Adm. direktør Mikkel Wesselhoff, Business Lolland-Falster: 4038 2436 /mw@businesslf.dk Seniorkonsulent Jesper Pedersen, Cabi: 4162 1272 / jep@cabiweb.dk

Chefer og ledere i Randers Kommune har fået nye roller ved siden af deres normale arbejde: De skal være mentorer for en gruppe unge uden arbejde eller uddannelse.

21.12.17

Kommunale chefer bliver mentorer for unge uden arbejde

I Randers har man indført en ny mentorordning, der skal hjælpe unge i gang med arbejde eller uddannelse. Her er de unges mentorer kommunale chefer. Ordningen giver struktur og ny motivation, mener en af de unge. En ny mentorordning i Randers har givet flere kommunale chefer nye, uvante opgaver. 20 ledere og chefer fra kommunens Social- og Arbejdsmarkedsafdeling er nemlig blevet mentorer for en gruppe unge, der står uden for arbejdsmarkedet, og som har svært ved at tage næste skridt. Lederne har fået til opgave at hjælpe de unge på vej til at kunne tage en uddannelse eller et arbejde. Det skal blandt andet foregå ved ugentlige samtaler med de unge om deres hverdag, udfordringer og adfærd. Sådan et forløb er 21-årige Frederik Høyberg og Lars Præcius, afdelingsleder i Randers Kommune, i gang med. Undervejs i forløbet håber Lars Præcius at kunne motivere Frederik og hjælpe ham med at skabe struktur: ”Jeg vil gerne se, om jeg kan prikke lidt til hans motivation. Det handler om at vise den her naturlige struktur, som man har i et voksent arbejdsliv,” siger han til Randers Amtsavis. Små skub og struktur Og struktur er da også noget af det, Frederik selv mener, han har fået ud af at være med i ordningen: ”Det har givet mig en struktur i hverdagen, som virkelig har hjulpet mig, så jeg ikke bare ligger derhjemme uden at få gjort noget. Det har ligesom antændt en gnist under min drøm om at blive mekaniker, og det har givet mig en ny lyst til at gå efter det igen,” siger han til TV2 Østjylland. De to mødes for det meste en gang om ugen. Indtil videre er det blevet til otte gange. Møderne kalder de selv for ’de små skub’. Mens samtalerne giver Frederik nogle små skub, giver de Lars et afbræk i de ellers normale arbejdsdage som afdelingsleder i sygedagpengeafdelingen: ”Det, at få lov til at samarbejde med Frederik om at klæde ham lidt bedre på til et arbejdsliv eller livet i det hele taget, er berigende på en eller anden måde,” siger Lars Præcius til TV2 Østjylland. De to er nu en tredjedel henne i det planlagte forløb, og Frederik er begyndt at tænke mere på fremtiden: ”Jeg kunne nok godt starte på uddannelsen allerede i januar, men det er jeg ikke klar til. Og derfor er der risiko for, at jeg ville få endnu et nederlag, hvis jeg prøvede. Det er vigtigt at få nogle succesoplevelser, så jeg ikke mister modet undervejs,” siger han til amtsavisen. Mere viden Læs mere hos TV2 Østjylland eller Randers Amtsavis Læs mere om, hvordan unge kan hjælpes i gang med arbejde eller uddannelse hos Cabi

En oplevelse som fælleslæsning skal sammen med en række andre kulturtilbud hjælpe langtidssygemeldte tilbage i arbejde og trivsel.

21.12.17

Kultur skal hjælpe langtidssygemeldte tilbage i job

Forskellige kulturelle oplevelser skal hjælpe langtidssygemeldte tilbage på arbejdsmarkedet i projektet ’Kultur på recept’. Fire kommuner er med i forsøget, og den første kommune melder allerede om positive effekter på de langtidssygemeldtes trivsel. Museumsbesøg, fælleslæsning og andre kulturelle oplevelser er blevet alternative måder at hjælpe langtidssygemeldte på i fire af landets kommuner. Her får borgerne nemlig ikke kun ordineret medicin, men også kultur som del af deres behandling i projektet ’Kultur på recept’. Silkeborg, Aalborg, Vordingborg og Nyborg er de fire kommuner, der indtil videre har bevilliget kulturoplevelserne til en række af deres borgere med let til moderat depression, angst eller stress. I Silkeborg er beskæftigelseschef, Jørgen Skovhus Haunstrup, begejstret for den nye metode: ”Vi gør alt, hvad vi kan, for at hjælpe borgere tilbage på arbejdsmarkedet. Og ’Kultur på recept’ giver os et nyt redskab til at nå det mål,” siger han til dknyt. Skabt bedre trivsel i Silkeborg I kommunen har man nu gjort status over projektets foreløbige resultater. Evalueringen viser, at halvdelen af projektets første hold oplevede forbedringer i forhold til deres mentale sundhed og velbefindende. Jørgen Skovhus Haunstrup er tilfreds med de resultater, projektet indtil videre har skabt: ”Jeg er glad for det flotte billede, evalueringen tegner. Kulturoplevelserne giver en positiv energi, så vi har et godt afsæt for at arbejde videre med den enkelte,” siger han til dknyt. Inden forløbet startede, svarede 38 procent af de adspurgte deltagere, at de i mindre grad havde lyst og overskud til samvær med andre. Da de havde gennemført kultur-forløbet gjaldt det 9 procent. Og det er langt fra slut med de kulturelle oplevelser, der skal hjælpe de langtidssygemeldte borgere i Silkeborg og de tre andre forsøgskommuner. Projektet fortsætter nemlig et par år frem. Den endelige slutevaluering af projektet bliver lavet i slutningen af 2019, hvor alle kommunernes erfaringer og data samles. Mere viden Læs mere hos dknyt

Er du oppe i årene bliver det sværere at få håndslag på et nyt job.

21.12.17

Ledige seniorer har svært ved at komme tilbage på arbejdsmarkedet

Seniorer bliver længere på arbejdsmarkedet, men har man først mistet jobbet i en sen alder, er det svært at komme i job igen. Det har Inge Jensen fra Skanderborg erfaret på egen krop. Beskæftigelsen blandt 60-64 årige er siden 2000 steget markant, viser en rapport, som Finansministeriet har offentliggjort i år. Hvor det i 2000 var cirka en tredjedel i aldersgruppen, som var i beskæftigelse, så gjaldt det i 2014 for ca. halvdelen. Men hvor mange over 60 år nu selv vælger at blive længere på arbejdsmarkedet, så er det svært at få fodfæste på jobmarkedet igen, hvis man mister jobbet i en sen alder. Det mener Inge Jensen fra Skanderborg, der er aktiv i Senior Erhverv, et landsdækkende netværk for seniorer, og hun bakkes op af en undersøgelse fra Ældre Sagen. Den viser bl.a., at 55-64 årige bliver indkaldt til færre ansættelsessamtaler end 30-50-årige. Tidligere blev hun headhuntet Inge Jensen er 62 år, uddannet socialpædagog og derudover har hun en række efteruddannelses- og lederuddannelser. Inge Jensen blev fritstillet fra sit seneste job i Region Midtjylland i august i år, men hvor hun tidligere er blevet headhuntet til job, oplevede hun nu for første gang, at det var svært at finde et nyt job. Den personlige erfaring deler hun med mange ligesindede, som hun har mødt gennem Senior Erhverv, og som også har svært ved at få foden inden for på arbejdsmarkedet igen. ”Jeg har mødt kompetente, veluddannede folk, ofte med baggrund i ledelse, der bliver ved med at sende ansøgninger, men som ikke kan finde arbejde. De bliver end ikke inviteret til ansættelsessamtaler,” siger Inge Jensen. Blev stædig og arrangerede konference Hun mener, at der mangler fokus på den udfordring, som mange ledige seniorer møder, når de mister jobbet. Og Inge Jensens egne og andres oplevelser, har en arbejdsgruppe nu brugt til at stable en konference på benene. ”Det politiske fokus ligger næsten udelukkende på, at de ældre medarbejdere skal have en gulerod, så de bliver længere på arbejdspladsen. Men der er ingen, som nævner os, der faktisk gerne vil arbejde, men som bare ikke får chancen,” siger Inge Jensen. Konferencen finder sted 15. januar i Lisbjerg nord for Aarhus, har fået navnet Seniorer på arbejdsmarkedet – de kan og vil, og Inge Jensen og arbejdsgruppen har haft held til at tiltrække en række prominente talere. Herunder bl.a. beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), direktør i Danske A-kasser, Verner Sand Kirk og HR Udviklingsdirektør hos NCC, Louise Sjøntoft. Seniorer er en ressource og ikke en byrde VirksomhedsnetværkCabi er med til at arrangere konferencen, og konsulent Jacob Thorn ser det som en vigtig samfundsopgave at seniorer kan bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. ”Vi skal alle sammen blive længere på arbejdsmarkedet, og man er slet ikke færdig, selvom man har rundet 50, og man officielt er blevet senior. Der har vi en fælles forpligtelse til, at både offentlige og private arbejdspladser bliver bedre til at se seniorer som værdifulde ressourcer, der bidrager med masser af erfaring,” siger Jacob Thorn. TV2 Østjylland bragte tirsdag den 19. december et indslag om Inge Jensen og hendes udfordringer med at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Se indslaget her Se mere om konferencen og tilmeld dig på Cabis hjemmeside

Flygtninge som afbryder deres IGU-forløb ender alligevel i job

18.12.17

Flygtninge kommer i job selvom de afbryder IGU

65 procent af de flygtninge, der har droppet deres IGU-forløb, har alligevel fundet en vej ind på arbejdsmarkedet. Det viser en ny analyse, der samtidig viser, at der er godt gang i IGU-forløbene i landets kommuner. Integrationsgrunduddannelsen (IGU’en) skal hjælpe flygtninge i arbejde, men nu viser nye tal, at det også er lykkedes at få de flygtninge i job, der ikke har gennemført forløbene. Det fremgår af Udlændinge- og Integrationsministeriets nyeste analyse af IGU’en. 30 procent af forløbene blev afbrudt i perioden juli 2016 til marts 2017, der dog også var perioden for projektets opstart. Men en stor del af de flygtninge, der afbrød forløbet, kom alligevel ud på arbejdsmarkedet, som det oprindeligt var tiltænkt. Af de flygtninge, der droppede IGU’en i perioden, var 65 procent nemlig i hel eller delvis beskæftigelse et halvt år efter. LO’s næstformand, Ejner K. Holst, ærgrer sig over frafaldet, men glæder sig over, at mange af de flygtninge alligevel har banet sig vej ind på arbejdsmarkedet: ”Det glæder mig, at en stor del af dem, der har afbrudt IGU-forløbet, alligevel har fået foden inden for på arbejdsmarkedet. Formålet med IGU er jo netop at sikre en arbejdsmarkedstilknytning,” siger han til LO. Stadig stor interesse for IGU’en På trods af frafaldet er interessen for IGU-forløbene kun vokset. Der bliver stadig indgået flere og flere IGU-aftaler hver måned, og alene i november blev 97 nye forløb registreret. Siden projektets start er der nu samlet indgået 1.119 aftaler. Ordningen er efterhånden udbredt til næsten alle landets kommuner. Mere viden Læs analysen hos Udlændinge- og Integrationsministeriet Læs mere hos LO Læs mere om, hvordan IGU'en fungerer på Cabis hjemmeside

Det er ikke kun den stressramte medarbejder, der bliver ramt ved en sygemelding. Hele afdelinger bliver ramt, viser ny undersøgelse.

15.12.17

Stress-sygemeldinger presser også kollegerne

Når en medarbejder bliver ramt af stress, rammer det også kollegerne, blandt andet fordi opgaverne skal løses og fordeles anderledes. Det viser en ny undersøgelse. Dog er lederne generelt blevet bedre til at prioritere i opgaverne, når en medarbejder sygemelder sig, vurderer ekspert. En stress-sygemelding kan have store konsekvenser for den enkelte, men også for hele afdelingen og kollegerne, der stadig arbejder. Det viser en ny undersøgelse, hvor 64 procent af lederne svarer, at deres afdeling er kommet under pres efter en stress-sygemelding fra en medarbejder. I alt er 1.018 ledere blevet spurgt til dette i undersøgelsen, der er lavet i samarbejde mellem Lederne, Psykiatrifonden og YouGov. Det lægger nemlig yderligere pres på kollegerne, hvis der pludselig er opgaver, der skal løses og fordeles anderledes. Og ofte bliver der ikke hentet en vikar ind for den stressramte medarbejder. Det fortæller Dorte Rosendahl Kirkegaard, der er Cabis seniorkonsulent på stress- og sygefraværsområdet: ”Det er klart, at det belaster kollegerne, for arbejdsopgaverne kan ofte ikke vente og fordeles så blandt lederen selv og øvrige medarbejdere. Hvis det slet ikke hænger sammen i forhold til de ressourcer, der er til rådighed, så bør lederen gå videre til sin chef og bede om hjælp til at prioritere,” siger hun til Ugebrevet A4. Dog oplever hun i sit daglige arbejde, at lederne generelt er blevet bedre til håndtere sygemeldingerne og bede om hjælp til prioriteringerne: ”At ens afdeling er under pres og har svært ved at nå arbejdsopgaverne, er oftest et problem, der ligger hos den enkelte leder. Men jeg ser en udvikling, hvor flere ledere går til deres egen leder og siger 'min afdeling er for presset, vi har de og de opgaver, hvilke skal prioriteres?” siger hun til Ugebrevet A4 og kalder det ”ansvarlig ledelse”. Forebyg stress og forhindr spredning Selvom den rette håndtering er vigtig, når medarbejderen først er sygemeldt, er det også vigtigt at fokusere på forebyggelse. Især når sygemeldingen skyldes arbejdsrelateret stress, mener arbejdsmiljøchef i Dansk Industri, Anders Just Petersen: ”Når en kollega bliver sygemeldt med stress, så påvirker det os allesammen, og derfor bliver vi nødt til at tale om, hvad vi kan gøre for, at det ikke gentager sig,” siger han til Ugebrevet A4. Men forebyggelse er ikke det eneste vigtige. For når en medarbejder får stress, er det også en vigtig lederopgave at forhindre, at det spreder sig blandt kollegerne. Det mener arbejdsmiljøchef hos Lederne, Lars Andersen: ”Det smitter ad pommern til. Virksomhederne står og falder jo med medarbejdernes evne til at være effektive og produktive, og derfor er det også blevet en del af tænkningen, at man som leder skal undgå, at flere medarbejdere går ned med stress,” siger han til Ugebrevet A4. Mere viden Læs mere hos Ugebrevet A4 Læs mere om, hvordan I kan komme stress til livs hos Cabi

08.12.17

Glædelig jul og et tilbageblik på 2017

Vi ønsker glædelig jul med et tilbageblik på 2017 og et begrundet håb om, at 2018 bliver et år med bedre arbejde til flere. Julen nærmer sig, og mens året rinder ud, har vi kastet et blik tilbage på 2017. Det er et år, hvor 2,7 millioner danskere er i arbejde, og ledigheden er nede på 4,4 procent. Erhvervslivet har også vist sig i stand til at integrere nydanskere via arbejdsmarkedet, og i år er der sket en stigning af virksomheder, som ansætter flygtninge og familiesammenførte. I det hele taget er virksomhederne i vækst, og alt tyder på, at det også fortsætter ind i 2018. Der er brug for arbejdskraft, og det giver også flere jobmuligheder for mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Ikke mindst på grund af samarbejdet med mellem virksomhederne og jobcentrene, som bliver bedre og bedre. Vi glæder os til 2018, hvor vi skal skabe bedre arbejde til endnu flere. Rigtig glædelig jul.

integrationsviden.dk skal fremover fungere som en vidensportal, der skal samle stort og småt om integration ét sted.

07.12.17

Ny hjemmeside skal samle viden og værktøjer på integrationsområdet

Viden og erfaringer med integrationsindsatsen bliver nu samlet på hjemmesiden integrationsviden.dk, der netop er blevet relanceret. Den nye vidensportal skal give overblik og hjælpe fagfolk og praktikere, der til daglig arbejder med området. Hvis du arbejder med integrationsområdet, bliver det nu lettere for dig at finde frem til fakta, undersøgelser og værktøjer. Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) har nemlig relanceret hjemmesiden integrationsviden.dk, der skal samle den nuværende viden på området ét sted. Formålet med hjemmesiden er at give overblik over fakta og praksis på integrationsområdet og samtidig give inspiration og viden til dem, der beskæftiger med området. Her vil du blandt andet kunne finde fakta og nye undersøgelser og søge information under temaer som ’Beskæftigelse’, ’Nyankomne’ eller ’Uddannelse’. På siden kan du blandt andet: læse om praktiske erfaringer (Guides, råd og anbefalinger) læse om gældende lovgivning finde statistikker og konklusioner fra analyser og rapporter dele din egen viden og egne arrangementer Siden henvender sig bredt til alle med interesse for integrationsområdet. Den skal kunne bruges af fagfolk, såvel som politikere, organisationer og integrationskonsulenter. Den primære målgruppe er dog kommunale integrationspraktikere. Den nye version af hjemmesiden indeholder opdateret viden og forbedrede funktioner. Find ny viden og nye værktøjer på hjemmesiden her

Langt fra alle virksomheder har en stresspolitik, de bruger, når medarbejdere bliver ramt af stress.

07.12.17

Stresspolitik er kun et redskab hos hver anden virksomhed

Halvdelen af de danske virksomheder har en stresspolitik, viser ny undersøgelse. Det er for få, for det burde gælde alle virksomheder, mener ekspert. Lederne ser dog positivt på udviklingen. Hver anden virksomhed har en politik eller nogle retningslinjer, de følger, når de skal håndtere stress på arbejdspladsen. Det betyder også, at hver anden virksomhed ikke har en stresspolitik, eller at lederne ikke har kendskab til den. Det viser Ledernes og Psykiatrifondens nye undersøgelse, der er lavet af YouGov blandt 1.018 ledere. Men der er ikke enighed om, hvordan tallene skal fortolkes. Tallene peger på, at langt flere virksomheder burde arbejde for stressforebyggelse. Det mener Cabis seniorkonsulent, Dorte Rosendahl Kirkegaard, der arbejder med sygefravær og stress: ”Alle virksomheder burde tænke forebyggelse af stress ind i planlægningen af arbejdet. Hvis man har en virksomhed, hvor man ved, at der er en masse tunge løft, så bliver man nødt til at købe en lift. Den samme øvelse laver man meget sjældent i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Men det burde virksomhederne gøre,” siger hun til Ugebrevet A4. Hos Lederne lægger man vægt på, at halvdelen af virksomhederne allerede har en stresspolitik. Arbejdsmiljøchef hos Lederne, Lars Andersen, mener, det er udtryk for et større fokus på stress i virksomhederne: ”De fleste virksomheder har jo en personalepolitik eller en trivselspolitik, men her spørger vi, om de har skrevet noget ned specifikt omkring stress. Det tror jeg er noget, der er i kraftig stigning, i takt med at flere og flere virksomheder bliver opmærksomme på, at det er en problemstilling på deres arbejdsplads,” siger han til Ugebrevet A4. Brug for bedre retningslinjer Undersøgelsen viser også, at kun fire ud af ti virksomheder har en fast procedure, de følger, når medarbejderen først er sygemeldt med stress. Ifølge Dorte Rosendahl Kirkegaard er det udtryk for, at det alt for ofte ender med at være op til den enkelte chef, hvordan de vil håndtere situationen: ”En anden undersøgelse fra Lederne har tidligere vist, at lederne ikke nødvendigvis er klædt på til opgaven, de er generelt lidt usikre på den her opgave. Derfor er der brug for retningslinjer, ligesom en brandslukningsplan. Hvis der bliver brand, så skal du gøre det og gøre det og gøre det. Det er et rigtigt godt redskab, for det skaber ro for medarbejderen, og lederne ved præcis, hvad de skal gøre,” siger hun. Klare retningslinjer er vigtige, men man bør samtidig også finde ud af, hvad årsagen til sygemeldingen er, mener Dorte Rosendahl Kirkegaard: ”Når det er en stress-sygemelding, så er det vigtigt at finde ud af, hvad årsagen er, især hvis medarbejderen skal tilbage på arbejdspladsen igen,” siger hun til Ugebrevet A4. Mere viden Læs mere hos Ugebrevet A4 Læs mere om, hvordan I kan komme stress til livs hos Cabi

Ny analyse viser, at ikke alle kommuner er lige gode til at få indvandrere i job. Faktisk er udviklingen gået tilbage i flere af landets kommuner.

04.12.17

Stor forskel på kommunernes succes med integrationsindsats

Der er store forskelle på, hvor mange indvandrere kommunerne formår at få i beskæftigelse, viser ny analyse. Forskellene kan hænge sammen med, at kommunerne også vurderer jobparathed forskelligt. Nogle kommuner har haft større succes med at få indvandrere ud på arbejdsmarkedet end andre. I nogle kommuner er 27 pct. af de ikke-vestlige indvandrere i arbejde, mens det gælder op mod 57 pct. i andre. Det viser en ny analyse fra Agenda lavet på baggrund af Beskæftigelsesministeriets tal fra begyndelsen af året. Analysen tegner et billede af et skævt danmarkskort, hvor nogle kommuner har fået flere ikke-vestlige indvandrere i job, mens udviklingen er gået tilbage i andre kommuner. Alle Vestegnens kommuner har fået flere ikke-vestlige indvandrere i arbejde fra 2014 til 2017, mens udviklingen er gået i modsat retning i 43 ud af 94 kommuner. Flere af Vestegnens kommuner havde dog i forvejen en høj andel af ikke-vestlige indvandrere i beskæftigelse. Over den treårige periode er udviklingen på området gået mest frem i Lejre Kommune og mest tilbage i Langeland Kommune. Ser man bort fra kommunegrænserne, var det landsdækkende billede, at 38 pct. af de ikke-vestlige indvandrere var i job i begyndelsen af året. Jobparathed og beskæftigelse hænger sammen Der kan være flere forklaringer på, hvorfor alle kommuner ikke har lige stor succes med at få indvandrere i beskæftigelse. Én af forklaringerne kan være kommunernes praksis, når de vurderer om ikke-vestlige indvandrere er jobparate. Analysen viser, at kommuner med højere jobparathed ofte også har en højere andel af ikke-vestlige indvandrere i job. Det er Vallensbæk Kommune et godt eksempel på, da de både ligger i toppen, når det gælder jobparathed og indvandrere i beskæftigelse. Her bliver 61 pct. af kommunens ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp erklæret jobparate, og 57 pct. af denne gruppe borgere er på arbejdsmarkedet. I modsatte ende ligger Skanderborg Kommune, hvor 6 pct. vurderes jobparate. Det afspejler sig også på kommunens arbejdsmarked, hvor 33 pct. af de ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp er i arbejde. Mere viden Læs mere hos Agenda Læs mere om integration på arbejdsmarkedet hos Cabi

Jobparat i den ene kommune, men ikke nødvendigvis i den anden. Indvandrerkvinders jobparathed bliver vurderet forskelligt fra kommune til kommune.

04.12.17

Kommuner kigger forskelligt på indvandrerkvinders jobparathed

Indvandrerkvinders jobparathed vurderes forskelligt fra kommune til kommune. Men forskellen ses også mellem kønnene, hvor flere indvandrermænd end – kvinder vurderes jobparate. Mens en ikke-vestlig indvandrerkvinde vil blive vurderet jobparat af ét jobcenter, vil det samme måske ikke gøre sig gældende på et jobcenter i en anden kommune. Kommunernes vurderinger af kvindernes jobparathed er nemlig vidt forskellige. Det konkluderer Agenda ud fra deres nye beregninger på baggrund af tal fra jobindsats.dk. Jobparat til det modsatte er bevist To sammenlignelige kommuner som Hillerød og Greve har vidt forskellige tal for kvindernes jobparathed, viser beregningerne. I Hillerød bliver 15 pct. af de kvindelige, ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på kontanthjælp vurderet jobparate, mens det samme tal er 46 pct. i Greve. En anden kommune, der placerer sig højt på listen er Høje-Taastrup, hvor ca. 40 pct. af kvinderne vurderes jobparate. Ifølge kommunens borgmester Michael Ziegler, skyldes det deres grundholdning: ”Vi har den holdning, at man i udgangspunktet står til rådighed for arbejdsmarkedet uanset etnicitet og køn. I Høje-Taastrup er man jobparat indtil det modsatte er bevist,” siger han til Agenda. Manglende uddannelse og sprogkundskaber Forskellen på vurderingerne ses ikke kun mellem kommunerne, men også mellem kønnene. På landsplan bliver 22 pct. af indvandrerkvinderne vurderet jobparate, mens det samme gælder 29 pct. af mændene. Lars Larsen fra LG Insight, der har mangeårig erfaring med at arbejde med integration, mener, der er flere årsager til forskellen: ”Kvinderne har oftest nogle uddannelses- eller kompetencemæssige udfordringer i forhold til at kunne arbejde, og kvinderne er ikke altid lige så motiverede som mændene til at få et arbejde,” siger han til Agenda. I Hillerød bliver næsten tre gange så mange indvandrermænd som -kvinder vurderet jobparate. Her peger sektionschef i kommunen, Kirsten Launvig, på, at kvinderne generelt har lavere uddannelsesniveau og en kulturel baggrund, hvor man oftere går hjemme. Lars Larsen erkender, at der er udfordringer på området, men mener samtidig ikke, at det skal holde kvinderne væk fra arbejdsmarkedet: ”Det er et problem, at det i dag står i vejen for, at kommunerne vurderer dem klar til job, for kvinderne kan sagtens arbejde, og det skal de,” siger han til Agenda. Mere viden Læs mere hos Agenda Læs mere om, hvordan indvandrerkvinder kom i arbejde under Cabis Projekt 500

Ved at indtaste nogle få oplysninger i en ny beregner kan du få overblik over, hvad sygefravær koster din virksomhed.

30.11.17

Ny beregner: Sæt kroner og ører på sygefraværet

Hvad koster jeres sygefravær? Og hvilken økonomisk gevinst vil der være for jer, hvis I nedbringer jeres sygefravær? Det er nogle af de spørgsmål, Cabis nye sygefraværsberegner kan hjælpe med svaret på på. Hvis I i jeres virksomhed gerne vil have sat konkrete, brugbare tal på jeres sygefravær, kan Cabis nye sygefraværsberegner være løsningen. Den nye beregner kræver blot få oplysninger om jeres virksomhed og sygefravær for at kunne give jer et overblik og et grundlag at arbejde ud fra på sygefraværsområdet. Beregneren giver blandt andet overblik over: Hvilke lønomkostninger I har i forbindelse med fraværet Hvordan jeres fraværsprocent ligger sammenlignet med brancheniveauet generelt Hvilken økonomisk gevinst I kan få ved at nedbringe fraværet Hvor meget jeres fravær skal falde, før en forebyggende investering er tjent hjem igen Beregneren giver jer til sidst en færdig rapport, I kan bruge i jeres videre arbejde med at forebygge og håndtere sygefravær hos jeres medarbejdere. Prøv sygefraværsberegneren på Cabis hjemmeside

Stress er ikke et lige så stort tabu, som det har været. Syv ud af ti ledere mener, de taler åbent om stress, viser ny undersøgelse.

29.11.17

Ledere taler åbent om stress på arbejdspladsen

Syv ud af ti ledere taler åbent om stress i deres virksomheder, viser ny undersøgelse. Ekspert mener, det er en positiv udvikling, men at stress stadig bliver behandlet som et individuelt problem for mange steder. Mange virksomheder er ved at bryde tabuet omkring stress og er begyndt at tale mere åbent om det på arbejdspladsen. Syv ud af ti ledere mener, at de taler åbent om stress på deres arbejdsplads, viser en ny undersøgelse lavet af YouGov for Lederne i samarbejde med Psykiatrifonden. Blandt de 1018 adspurgte ledere svarede 38 procent, at de i høj eller meget høj grad taler åbent om stress, mens 33 procent svarede, at de gør det i nogen grad. Resultaterne er udtryk for en positiv udvikling ude i virksomhederne, mener Dorte Rosendahl Kirkegaard, Cabis seniorkonsulent på sygefraværs- og stressområdet: ”Det viser, at det er noget, der bliver talt om derude. Og da det er ledere, der har svaret på undersøgelsen, så er det ikke kun medarbejderne, der taler med hinanden om stress, det er også noget de taler med deres ledere om, og det, synes jeg, er positivt,” siger hun til Ugebrevet A4. At lederne ofte har forståelse for problemet, er noget hun genkender fra sit eget arbejde med forebyggelse af stress-sygemeldinger. Dog oplever hun også, at stress ofte bliver betragtet som den enkelte medarbejders eget problem: ”Stress ses stadig som og behandles som et individuelt problem som løses ved for eksempel psykologhjælp via HR-afdelingen (personaleafdelingen, red.). Hvis stress skal forebygges, skal det løftes til organisationsniveau - og her er det et godt afsæt, at det er ok at tale om stress,” siger hun til Ugebrevet A4. Ikke alle bryder tabuet På trods af at undersøgelsen tegner et billede af større åbenhed og forståelse omkring stress, er det langt fra situationen i alle virksomheder og brancher. 28 procent af lederne svarede, at de slet ikke eller i mindre grad taler åbent om stress hos dem. Arbejdsmiljøpolitisk chef i 3F, Ulla Sørensen, oplever også virksomheder, der ikke forholder sig åbent til, når medarbejdere bliver ramt af stress. Det kan ifølge hende skyldes, at der på mange arbejdspladser ikke altid er tid eller overskud til at spotte og håndtere stress blandt kollegerne. For selvom flere virksomheder sætter stress på dagsordenen, er problemet langt fra løst, mener hun: ”Vi kommer ikke uden om, at stress stadig er et tabubelagt emne i flere brancher.” Det fremgår ikke af undersøgelsen, hvilke brancher respondenterne arbejder inden for. Mere viden Læs mere hos Ugebrevet A4 Se, hvordan du kan komme stress til livs her

Sygefraværsrådgiver Dorte Kirkegaard demonstrerer her Cabis nye sygefraværsberegner på årets Arbejdsmiljøkonference i Nyborg

29.11.17

3 hurtige til Cabis sygefraværsrådgivere om Arbejdsmiljøkonferencen 2017

Cabis sygefraværsrådgivere Birgitte Poulsen og Dorte Kirkegaard er netop vendt hjem fra årets Arbejdsmiljøkonference 2017 i Nyborg. Vi har stillet dem tre hurtige spørgsmål om deres oplevelser fra konferencen. Hvad tager I med jer fra konferencen? Birgitte: Jeg er fyldt med ny viden. Både fra de faglige oplæg, men især også fra de mange gode dialoger, vi havde på vores to workshops om korttidsfravær og stress samt på vores stand. Det er virkelig fedt at se, hvor stort et fagligt engagement og nysgerrighed, der er, hos deltagerne. Det er meget inspirerende og motiverende. Dorte: Helt enig. Og positivt at se, at der arbejdes så fokuseret med det psykiske arbejdsmiljø rundt omkring. Jeg oplever virkelig, at særligt forebyggelsesdelen bliver mere og mere strategisk. Hvad bragte Cabi til bordet på konferencen? Birgitte: Vi havde blandt andet en helt ny sygefraværsberegner med, hvor virksomheder med nogle helt få indtastninger, kan få sat tal på sygefraværet, og hvad det vil koste at nedbringe det. Ofte hører vi jo, at der er store økonomiske gevinster at hente ved at få sygefraværet ned. Det kan dog være svært at gennemskue det egentlige økonomiske billede. Det hjælper beregneren med. Man kan fx se virksomhedens lønomkostninger ved fravær, hvordan man ligger i forhold til brancheniveauet og den økonomiske gevinst, man har udsigt til ved et lavere fravær. Og så kan man også se, hvor meget fraværet skal falde, før en given investering i forebyggelse er tjent hjem. Der var stor interesse for beregneren. Mange deltagere gav udtryk for, at det var et værktøj, de kan bruge og tage med ind på direktionsgangen, når der skal sættes mål og prioriteres på sygefraværsområdet. Dorte: Nemlig. Når vi taler om fx stress, begynder hele forebyggelsesindsatsen også med at sikre et godt fundament på organisatorisk niveau. Jeg præsenterede et helt nyt dialog- og screeningsværktøj i forhold til forebyggelse af stress. Et værktøj, hvor man gennem dialog får skabt et overblik og en retning med en konkret handlingsplan. Det fik jeg en masse gode input og tilbagemeldinger på fra nogle virkelig dygtige og engagerede deltagere på vores workshop om dialog- og screeningsværktøjet. Vi forventer at lancere værktøjet og gøre det frit tilgængeligt på vores hjemmeside i løbet af de næste uger. Værktøjet kan hjælpe til, at man får løftet blikket fra den enkelte medarbejder og op i et mere organisatorisk perspektiv, så man arbejder mere med rammerne for at forebygge og håndtere stress i organisationen. For det er her, der skal sættes ind, hvis man virkelig skal flytte noget. Hvorfor skal man arbejde mere strategisk? Dorte: Alle kan blive syge, og det er altid vigtigt, at arbejdspladsen har nogle gode rutiner for at hjælpe medarbejderne godt tilbage. Men særligt når det kommer til stress, er det ikke nok at sætte ind på individniveau. Psykologhjælp, mindfullness og gode dialoger kan være vigtige i den konkrete situation. Men det er ikke nok, og det forebygger ikke stress. Birgitte: Ja, man er nød til at se på organisationen som en helhed. Ved at arbejde med virksomhedens grundvilkår og undersøge, hvad der udløser stress, kan man gøre meget for at forebygge, at det opstår. Og der er en opgave for topledelsen, men som også kræver, at hele organisationen inddrages undervejs. Det hjælper Dorte og jeg virksomheder landet over med, når vi laver screeninger eller rådgiver om stress eller sygefravær. Og værktøjerne giver nogle meget konkrete metoder til at tage hul på arbejdet. Få mere af vide om sygefravær På cabiweb.dk kan du læse meget mere om sygefravær og hente råd og sparring hos vores konsulenter. Hent Sygefraværsberegner Skriv dig op til at modtage nyt direkte i indbakken, når Cabi lancerer dialogværktøj om stress

To nye puljer skal blandt andet bidrage til opkvalificering af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, så de kan komme ud og arbejde der, hvor der i dag mangler hænder.

29.11.17

Kommuner kan søge puljer til opkvalificering og rekruttering af arbejdskraft

To nye puljer skal sikre opkvalificering af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere og styrke virksomhedsservicen på områder, hvor der mangler hænder. Der er nu åbnet for, at alle kommuner kan søge de to puljer. Udfordringer med rekruttering og flaskehalse på arbejdsmarkedet skal forebygges og løses. Det har forligskredsen bag beskæftigelsesreformen (V, DF, K, R og S) aftalt at arbejde for gennem forskellige initiativer. Som led i dette kan landets kommuner nu søge støtte til to nye puljer; ”Opkvalificering målrettet infrastrukturprojekter og flaskehalse” og ”Virksomhedsservice på områder der mangler arbejdskraft”. Det skriver Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Opkvalificer ledige og styrk virksomhedsservice Puljerne skal være med til at løse nogle af de nuværende udfordringer på arbejdsmarkedet. Opkvalificeringspuljen skal sikre, at dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere bliver opkvalificeret, så de kan blive ansat på områder, hvor der mangler hænder. Fx skal de kunne bidrage til større infrastruktur- og anlægsprojekter. Alle kommuner kan selv eller i samarbejde med fx virksomheder eller andre kommuner søge puljen til den toårige projektperiode. Med den anden pulje ”Virksomhedsservice på områder der mangler arbejdskraft” er formålet at styrke og udvikle virksomhedsservicen. Både lokalt og når det kommer til at få virksomheder til at tage socialt ansvar. Men også på de områder, hvor jobcentrene samarbejder med virksomheder, der mangler arbejdskraft. Også her kan alle kommuner - enkeltvis eller i samarbejde - søge puljen. I år er der sat 42 millioner kroner af til opkvalificering og 20 millioner kroner til virksomhedsservice. De to puljer skal ansøges senest onsdag den 13. december kl. 13. Mere viden Cabi er i gang med at afslutte projektet Task Force Til Industrien, hvor industrivirksomheder i Favrskov og Silkeborg Kommune får arbejdskraft ved at integrere flygtninge. Læs mere om projektet hos Cabi Læs mere om puljerne hos STAR

En gruppe veteraner skal i samarbejde vedligeholde bygninger og natur på Sprogø. Det sker som led i et nyt projekt, der skal hjælpe dem sikkert tilbage i arbejde igen.

23.11.17

Veteraner skal hjælpes i arbejde ved at vedligeholde ø

Nyt projekt skal hjælpe sjællandske veteraner tilbage på arbejdsmarkedet. Veteranerne skal passe natur og bygninger på Sprogø i projektet, der er startet af Slagelse Kommune, Sund & Bælt og VeteranHaven. Til foråret vil veteraner gå rundt på Sprogø og vedligeholde øens grønne områder og bygninger. Fra marts vil de nemlig deltage i et projekt, der skal hjælpe dem med at komme godt tilbage på arbejdsmarkedet. Projektet er startet af Sund & Bælt, VeteranHaven og Slagelse Kommune, og ifølge administrerende direktør i Sund & Bælt, Mikkel Hemmingsen, rummer projektet fordele for alle parterne: ”Vi får løst en række opgaver og kan samtidig bidrage til at give mennesker på kanten af arbejdsmarkedet en chance for at få et ordinært job inden for de rammer, den enkelte veteran kan håndtere,” siger han i en pressemeddelelse fra firmaet. Fleksibelt arbejde uden stress Slagelse Kommune har mange veteraner, der gerne vil have et fleksibelt arbejde. Og opgaverne i dette projekt vil også kunne løses fleksibelt efter veteranernes egne jobevner og med et fleksibelt timetal. Når veteranerne fremover møder på deres nye arbejdsplads i Storebælt, vil det være til en 30 timers arbejdsuge fordelt mellem flere af dem. Som udgangspunkt skal de arbejde 6-12 timer om ugen. Det er målet, at veteranerne stille og roligt skal have en tilknytning til arbejdsmarkedet igen, og hos Sund & Bælt mener man, der er gode rammer for det på Sprogø. Her vil veteranerne ikke blive presset ud i stressende arbejdssituationer. Fastansættelser og flere opgaver i fremtiden Det er også et mål, at man med projektet vil kunne fastansætte et par af veteranerne i ordinære jobs hvert år. Og at veteranernes arbejde på sigt kan udbredes til forskellige opgaver omkring Storebæltsbroen og ikke kun Sprogø. Ifølge VeteranHavens daglige leder, René Pamperin, arbejder de nu også på at få en aftale med Hotel Comwell i Korsør, hvor veteranerne vil kunne arbejde. Det skriver TV2 Fyn. Mere viden Læs mere om projektet hos Sund & Bælt og TV2 Fyn Læs mere om veteraner i arbejde hos Cabi

Page

Dorthe Lundh

Pressekontakt | Pressemeddelelser | Nyhedsartikler | Debatindlæg

4016 3101

eller