Forside
Nyheder

Nyheder

Læs seneste nyt fra vores presserum hos Ritzau.

Mange virksomheder vil ansætte flygtninge, men mangler værktøjerne

26.04.18

Nyt netværk skal klæde virksomheder på til at integrere flygtninge

Virksomheder har ofte viljen, men mangler viden og værktøjer til at tage imod og fastholde flygtninge på arbejdspladserne. Det skal et nyt virksomhedsnetværk nu laver om på. Mange virksomheder vil gerne bidrage til at få flygtninge ind på arbejdspladserne, for i en tid med mangel på arbejdskraft er flygtninge også en vigtig ressource. For at klæde virksomhederne bedre på til at løfte integrationsopgaven etablerer Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) derfor et nyt virksomhedsnetværk under navnet Integrationsforum, hvor danske virksomheder kan dele viden, drøfte god praksis om integration på arbejdspladsen og få konkrete værktøjer med hjem. Det er et Advisory Board om integration, der rådgiver Udlændinge- og Integrationsministeren og Beskæftigelsesministeren om integration, som har givet udtryk for behovet for at dele viden og få nye redskaber. Konkrete værktøjet til integration I den første runde afholdes der netværksmøder hos tre danske virksomheder i henholdsvis øst, syd og midt/nord, og blandt deltagerne er bl.a. Cabis kommunikationschef Ea Nielsen, som fortæller om de værktøjer, der er blevet udviklet i projektet Task Force til Industrien. I projektet har 48 flygtninge fået ordinære job i industrivirksomheder i Silkeborg og Hammel Kommune. Program og tilmelding Se nærmere om program og tilmeld dig på nedenstående links: Søborg 28. maj 2018 Fredericia 29. maj 2018 Århus 12. juni 2018 Er der spørgsmål til programmet eller den elektroniske tilmelding, så skriv til integrationsforum@siri.dk.

Foreningen Norliv vil fremme mental sundhed på arbejdspladserne

25.04.18

Norliv afsætter 92 millioner kr til mental sundhed

Foreningen Norliv har åbnet for ansøgninger til projekter, som fremmer mental sundhed på arbejdspladsen. I alt 92 millioner kr. er der afsat til det. Små og mellemstore virksomheder kan nu ansøge Norliv om midler til projekter til at fremme mental sundhed på private arbejdspladser. Alene i år har Norliv afsat 92 millioner kr. til initiativer, som forebygger, at erhvervsaktive danskere får problemer med fx stress, angst og depressioner. Det er muligt for virksomheder, ansatte, forskningsinstitutioner og konsulentfirmaer at søge om støtte til projekter, der kan forebygge dårlig mental sundhed, stress og mistrivsel på den enkelte arbejdsplads. Hver dag sygemelder 35.000 danskere sig på grund af dårlig mental sundhed. Det har store personlige omkostninger for de ramte og for deres virksomheder. Dårlig mental sundhed er blevet en folkesygdom, som alle virksomheder bør være bevidste om at være med til at forebygge. Virksomheder kan ansøge alene eller i samarbejde med andre virksomheder, branchenetværk, konsulentfirmaer eller som partner i et forskningstiltag. Ansøgere kan ansøge alene eller i samarbejde med virksomheder, branchenetværk, konsulentfirmaer eller som partner i et forskningstiltag. Foreningen Norliv har fokus på tre områder: mindre lokale indsatser, viden og forskning samt konkrete forebyggende aktiviteter på arbejdspladserne. Læs mere på www.norliv.org/soegstoette

20.04.18

Jobnet for arbejdsgivere bliver endnu bedre

På Jobnet for Arbejdsgivere kan virksomheder slå job op og søge på lediges CV'er. Til juni bliver portalen opdateret, hvor virksomheder får mulighed for at synliggøre småjob. Med Jobnet for Arbedsgivere kan virksomheder gratis annoncere efter medarbejdere, ligesom det er muligt at søge efter sin nye medarbejder blandt 150.000 aktive CV'er. Til juni bliver Jobnet for Arbejdsgivere, forbedret med en ny funktion, der gør det muligt at synliggøre småjob med få ugentlige arbejdstimer. Ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der står bag Jobnet for Arbejdsgivere, er der flere og flere virksomheder, som efterspørger fleksible ansættelser og medarbejdere og medarbedjere, der kan varetage job på få timer. Det er årsagen til at indføre den nye funktion, hvor småjob kan synliggøres. Samtidig får ledige, som søger job på få timer også mulighed for at lave et Præsentations-CV. Præsentations-CV’et er en let og overskuelig CV-skabelon, designet til ledige, som søger job på få timer. Gå til Jobnet for Arbejdsgivere

Virksomheders sociale ansvar er en klar gevinst for samfundet

17.04.18

Hammel-virksomhed sætter tal på sit sociale ansvar

Virksomheder kan nu sætte tal på, hvad de bidrager med til samfundet, når de ansætter mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Det kan de med online-værktøjet Den Sociale Beregner. Møbelvirksomheden Hammel Furniture har bidraget med en samfundsgevinst på knap 600.000 kr. på et år. Danske virksomheder bidrager med hundredevis af millioner af kroner til den danske statskasse ved at give folk, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet en chance. Nu kan virksomhederne helt konkret se, hvordan de hjælper det danske samfund, når de ansætter fx flygtninge eller langtidsledige. Med online-værktøjet Den Sociale Beregner, der er tilgængelig på densocialeberegner.dk kan virksomhederne se, hvad de sparer samfundet for i kroner og ører. Det er Virksomhedsforum for Socialt Ansvar (VFSA) og videns- og netværkshuset Cabi, som står bag Den Sociale Beregner. Den er med til på et objektivt grundlag at sætte fokus på den værdi, det har for både samfundet og virksomheden, at virksomheden tager et socialt ansvar og ansætter mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Samfundsgevinst på 600.000 kr. Møbelvirksomheden Hammel Furniture harhaft mulighed for at teste beregneren. Her viser tallene, at Hammel Furniture sidste år bidrog med en samfundsgevinst med knap 600.000 kr. Det er sket ved, at fem personer har forladt offentlig forsørgelse og er blevet ansat hos Hammel Furniture. Enten på fuld tid, deltid eller i fleksjob. Dermed sparer kommunen penge til offentlig forsørgelse, og de nye medarbejdere hos Hammel Furniture generer samtidig en højere skatteintægt. I alt altså ca. 600.000 kr. Oven i dette kan desuden lægges de personer, som efter endt forløb hos Hammel Furniture er blevet ansat i andre virksomheder. Og den reelle samfundsmæssige gevinst er ofte større, når der medregnes øvrige positive effekter – eksempelvis værdien af det udførte arbejde, besparede omkostninger til aktivering for ledige, etc. Foruden Den Sociale Beregner har VFSA også lanceret en benchmarkmodel, der kan hjælpe virksomheder med at få overblik over det antal medarbejdere, de har fået videre i job, hvis de ikke selv er klar over det. Hammel Furniture: Vi kan dokumentere at vi gør en forskel ”Det er rigtig dejligt, at vi sort på hvidt kan se, hvad vi har bidraget med, og at vores indsats nytter noget. Vi gør en forskel, og nu har vi et værktøj, som viser, at vi gør en forskel og tjener penge til samfundet,” siger Ulla Kvist, mentor hos Hammel Furniture og tilføjer: ”For os som virksomhed er det også en gevinst, for vi har brug for arbejdskraft, så alle tjener på det, når vi får flere i arbejde.” Hammel Furniture deltager tirsdag den 17. april i en workshop i Aarhus, hvor andre interesserede virksomheder får mulighed for at køre deres tal gennem Den Sociale Beregner. Og derved får indblik i den samfundsmæssige gevinst af deres sociale ansvar. Tal supplerer den menneskelige historie Christina Schultz, sekretariatsleder for VFSA forklarer, at Den Sociale Beregner hjælper virksomhederne med at få konkret data på socialt ansvar, som ellers kan være svært at måle. ”Ved at give de mennesker, der har brug for det, en ekstra hånd får virksomheden ikke alene den fornødne arbejdskraft, men bidrager også til samfundet. Både i form af de offentlige ydelser, som spares, når denne gruppe kommer i job samt i form af de øgede skatteindtægter, som de kommer til at bidrage med. Det regnestykke kan virksomheder fx bruge i deres CSR rapportering, som et supplement til de gode menneskelige historier,” siger Christina Schultz. De grupper, som regnes for at være i udkanten af arbejdsmarkedet er mennesker, der har været arbejdsløse i mere end et halvt år - som har været i et forløb med enten løntilskud eller virksomhedspraktik. Beregningerne bygger på de besparede ydelsesudgifter, der er forbundet med de pågældende ydelser samt den øgede skatteindtægt, og der er således tale om garanterede minimumsbesparelser. KONTAKT Sekretariatsleder Christina Schultz, VFSA: 7221 7483 / cs@vfsa.dk Mentor Ulla Kvist, Hammel Furniture: 6162 6952 / uk@hammel-furniture.dk FAKTA SÅ ENKELT ER DET AT FÅ TAL PÅ SIT SAMFUNDSENGAGEMENT Beregneren estimerer den minimumsgevinst, som virksomheder bidrager til samfundet med, når de ansætter personer fra kanten af arbejdsmarkedet. Beregneren bygger således på to simple parametre. De besparede offentlige ydelsesudgifter til forsørgelse De øgede skatteindtægter (Der tages altså ikke hensyn til de afledte effekter såsom besparede aktiverings- og sundhedsudgifter, lavere kriminalitet, lavere udgifter til boligstøtte m.v.) Se beregneren på www.densocialeberegner.dk Hammel Furniture deltager i en workshop i Aarhus tirsdag den 17. april hvor andre virksomheder har mulighed for at prøve den sociale beregner. Se program

I Rebild bliver flygtninge digitalt selvhjulpne, og det korter sagsbehandlingen ned

12.04.18

Digital selvhjælp til flygtninge korter sagsbehandlingstid ned

Rebild Kommune har gjort en stor indsats for at gøre flygtninge digitalt selvhjulpne, og det har betydet en væsentlig kortere sagsbehandlingstid. Rebild Kommune har haft et strategisk ønske om, at flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være digitalt selvhjulpne hurtigst muligt efter ankomst. Det betyder, at flygtninge selv skal være i stand til at bruge fx NemID, Jobnet, eBoks og Borger.dk Rebil Kommunes initiativ er en del af projektet I mål med Integration, hvor Rebild Kommune sammen med 16 andre kommuner skal udvikle deres integrationsindsats med det mål at få flere flygtninge i job. Og en af vejen til det er gennem bedre brug af digitale løsninger. ”Vi ruster dem til at begå sig i det danske samfund, hvor der i dag er rigtig meget, der foregår digitalt. Mange af de flygtninge, vi har, kan i forvejen bruge smartphones, og hvis sproget ikke betragtes som en hindring i sig selv, så er de jo allerede digitalt anlagte. Så det handler om at få dem introduceret til brugerfladerne på Jobnet, Borger.dk, etc.," forklarer Mathias Dahl Cramer, projektleder i Rebild Kommune, i et nyhedsbrev. Sagbehandling kortes ned Målet har bl.a. været at sikre en bedre og mere effektiv kommunikation med kommunen og andre offentlige myndigheder. For kommunen - og også for flygtningene selv - har det den væsentlige fordel, at sagsbehandlingstiden bliver markant kortere med den digitale kommunikation. ”Hvis en borger har haft uretmæssigt fravær fra sprogskolen, og vi skal kommunikere via post, så kan der gå rigtig lang tid med at varsle og indhente partshøring. Der kan godt gå en måned eller to fra fraværet har fundet sted, til vi kan træffe en afgørelse. Det er alt for længe. Kommunikerer vi via digital post, kan det gå meget hurtigere, og vi er med til at fremme en ønskelig adfærd hurtigere,” siger Mathias Dahl Cramer. For at klæde flygtninge godt på til at bruge de digitale redskaber har Rebild Kommune lavet guides på forskellellige sprog og arrangeret workshops, hvor deltagerne kan lære de digitale systemer at kende. Mathias Dahl Cramer fortæller, at Rebild indtil videre har rigtig gode erfaringer md at gøre flygtninge mere digitalt selvhjulpne. For at andre kommuner kan lære af Rebilds erfaringer, er kommunens guides og vejledninger blevet lagt op på hjemmesiden Integrationsviden.dk, som er en hjemmeside, der samler viden og værktøjer til god integration. Mere viden Se nyhedsbrev om Projekt I mål med Integration Se mere om Rebild Kommunes initiativ på Integrationsviden.dk

Der er penge at spare for samfundet, når virksomheder tager et samfundsansvar

10.04.18

Fynske virksomheder sætter tal på deres samfundsansvar

Fynske virksomheder kan nu sætte tal på, hvad de bidrager med til samfundet, når de ansætter mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Det kan de med online-værktøjet Den Sociale Beregner, som bliver præsenteret på et arrangement hos Hotel Radisson Blu i Odense. ISS Danmark har på et år sparet samfundet for 30 mio. kr. Danske virksomheder bidrager med hundredevis af millioner af kroner til den danske statskasse ved at give folk fra kanten af arbejdsmarkedet en chance. Nu kan virksomhederne helt konkret se, hvordan de hjælper det danske samfund, når de ansætter fx flygtninge eller langtidsledige. Med online-værktøjet Den Sociale Beregner, der er tilgængelig på densocialeberegner.dk kan virksomhederne se, hvad de sparer samfundet for i kroner og ører. Virksomhedsforum for Socialt Ansvar (VFSA) og videns- og netværkshuset Cabi lancerede sidst i februar i år beregneren. Den er med til på et objektivt grundlag at sætte fokus på den værdi, det har for både samfundet og virksomheden, at virksomheden tager et socialt ansvar og ansætter mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Samfundsgevinst: 30 millioner kr. på et år På et netværksarrangement, som bliver holdt den 11. april på Hotel Blu Radisson i Odense, får fynske virksomheder nu mulighed for at lære at bruge Den Sociale Beregner og se, hvad deres sociale indsats bidrager med til samfundskassen. Blandt de deltagende virksomheder er bl.a. Danæg, Lemvigh Müller, Scandinavian Tobacco Group, Vandcenter Syd og FirmaSynergi. ISS Danmark er en af de virksomheder, som allerede haft mulighed for at teste beregneren. Efter en tur i beregneren viser tallene, at ISS Danmark på et år har sparet det danske samfund for knap 11 mio. kr. i offentlige ydelser og været med til at generere godt 6 mio. kr. i øgede skatteindtægter: dvs. en samlet samfundsmæssig gevinst på godt 17 mio. kr. årligt. Oven i dette kan desuden lægges de personer, som efter endt forløb hos ISS er blevet ansat i andre virksomheder, og så er den samfundsmæssige gevinst på over 30 millioner kr. Og den reelle samfundsmæssige gevinst er ofte større, når der medregnes øvrige positive effekter – eksempelvis værdien af det udførte arbejde, besparede omkostninger til aktivering for ledige, etc. ISS: Vi kan dokumentere, at vi gør en forskel ”Vi har i ISS gennem mere end 20 år samarbejdet med det offentlige om at hjælpe udsatte ledige i beskæftigelse. Vi har aldrig været i tvivl om, at det kunne betale sig – både for den enkelte, for os som virksomhed og for samfundet. Men vi er glade for, at vi med den sociale beregner nu for alvor kan dokumentere, hvad vores indsats er værd i kroner og ører,” siger Flemming Bendt, adm. direktør for ISS Danmark. ISS deltager i arrangement i Odense onsdag, hvor en række andre virksomheder får mulighed for at køre deres tal gennem Den Sociale Beregner. Og derved får indblik i den samfundsmæssige gevinst af deres sociale ansvar. Tal supplerer den menneskelige historie Christina Schultz, sekretariatsleder for VFSA forklarer, at Den Sociale Beregner hjælper virksomhederne med at få konkret data på socialt ansvar, som ellers kan være svært at måle. ”Ved at give de mennesker, der har brug for det, en ekstra hånd får virksomheden ikke alene den fornødne arbejdskraft, men bidrager også til samfundet. Både i form af de offentlige ydelser, som spares, når denne gruppe kommer i job samt i form af de øgede skatteindtægter, som de kommer til at bidrage med. Det regnestykke kan virksomheder fx bruge i deres CSR rapportering, som et supplement til de gode menneskelige historier,” siger Christina Schultz. De grupper, som regnes for at være i udkanten af arbejdsmarkedet er mennesker, der har været arbejdsløse i mere end et halvt år - som har været i et forløb med enten løntilskud eller virksomhedspraktik. Beregningerne bygger på de besparede ydelsesudgifter, der er forbundet med de pågældende ydelser samt den øgede skatteindtægt, og der er således tale om garanterede minimumsbesparelser. KONTAKT Sekretariatsleder Christina Schultz, VFSA: 7221 7483 / cs@vfsa.dk YDERLIGERE KONTAKT Kommunikationsmedarbejder Jakob Rom Johansen, Cabi: 2065 8534 / jrj@cabiweb.dk FAKTA SÅ ENKELT ER DET AT FÅ TAL PÅ SIT SAMFUNDSENGAGEMENT Beregneren estimerer den minimumsgevinst, som virksomheder bidrager til samfundet med, når de ansætter personer fra kanten af arbejdsmarkedet. Beregneren bygger således på to simple parametre. De besparede offentlige ydelsesudgifter til forsørgelse De øgede skatteindtægter (Der tages altså ikke hensyn til de afledte effekter såsom besparede aktiverings- og sundhedsudgifter, lavere kriminalitet, lavere udgifter til boligstøtte m.v.) Se beregneren på www.densocialeberegner.dk Se program for arrangement på Hotel Radisson Blu

Flere flygtninge kommer i job med projektet I mål med Integration

10.04.18

17 kommuner har løftet integrationsindsatsen

Gennem et år har 17 kommuner landet over arbejdet målrettet på at forbedre den beskæftigelsesrettede integrationsindsats. Det er sket i projektet I mål med Integration, og det har været en succes. En årsrapport fra projektet viser, at flere flygtninge kommer i job i de 17 kommuner. Ifølge årsrapporten, som er udarbejdet af Rambøll Management Consulting, har langt de fleste kommuner forbedret deres indsats markant. Ser man fx på borgere, som er blevet selvforsørgede eller kommet i uddannelse, så er den andel steget mellem 9 og 29 procentpoint i projektperioden. Kommunerne er desuden blevet langt bedre til at bruge de virksomhedsrettede ordninger, og ni af de 17 kommuner ligger i dag over gennemsnittet på dette område. Ifølge årsrapporten skyldes fremgangen i de 17 kommuner bla.a, at kommunerne har arbejdet systematisk på at afdække deres udfordringer med integration og udviklet initiativer til at komme disse udfordringer til livs. Samtidig har kommunerne udviklet redskaber til at understøtte deres integrationsindsats. Fx redskaber, som giver borgerne forståelse for den indsats, de skal igennem eller værktøjer,d er giver virksomheder viden om de tilbud, de kan bruge, hvis de tager imod flygtninge. Læs mere Læs mere om I mål med Integration Se overblik over årsrapporten fra Rambøll Management Consulting

Der er gang i hjulene og ledigheden falder

05.04.18

Lav ledighed giver muligheder for mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet

Historisk lav ledighed udfordrer virksomheder, som mangler arbejdskraft, men samtidig er det også en mulighed for, at mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet kan finde fodfæste. Fra januar til februar i år faldt ledigheden med 700 personer, og dermed er ledigheden nu på 110.800 personer, viser tal fra Danmarks Statistik. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) glæder sig over, at der i januar blev sat Danmarksrekord i beskæftigelse med godt 2,7 millioner beskæftigede. Men den lave ledighed udgør også en udfordring for virksomhederne. "Det viser med al tydelighed, at der er job at få i Danmark. Samtidig er vi også meget opmærksomme på, at virksomhederne kan få de hænder, der er brug for, ellers risikerer vi, at virksomheder må sige nej til ordre. Regeringen har derfor fokus på at forebygge flaskehalse, og vi vil blandt andet styrke virksomhederes muligheder for at hente relevant arbejdskraft i udlandet," siger han i en pressemeddelelse. Minister: Flere med handicap ind på arbejdsmarkedet Virksomhedernes behov for arbejdskraft kan dog også være en chance for de, der i dag befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. "De gode tider er også en mulighed for at få flere mennesker med handicap ind på arbejdsmarkedet. Personer med handicap har værdifulde ressourcer, som de både kan og gerne vil bidrage med på arbejdsmarkedet. I dag arbejder kun fem ud af ti borgere med et handicap. Regeringen vil før sommerferien fremlægge et handicap-udspil. Det er nu, hvor det går godt, at vi skal have endnu flere med," siger Troels Lund Poulsen. Brug de handicapkompenserende ordninger Cabi har fornylig afsluttet projektet Kompensation til flere, som viser, at der kan skabes job til mennesker med psykisk funktionsnedsættelse, hvis de får hjælp med en handicapkompenserende ordning. Det er relativt billige ordninger med stor effekt viser erfaringerne fra projektet. Læs mere om Kompensation til flere

03.04.18

Mere tid til den enkelte får flere unge i uddannelse og job

Færre sager pr. socialrådgiver frigør mere tid til at hjælpe den enkelte unge. Det har resulteret i flere unge, som kommer i uddannelse eller job og en millionbesparelse for kommunen, viser erfaringer fra Horsens. Halvt så mange sager og dobbelt så meget kontakt til den enkelte unge. Det er den succesfulde opskrift til at føre flere aktivitetsparate unge hurtigere i uddannelse eller job. Det viser erfaringerne fra et pilotprojekt, som Ungeenheden i Horsens Kommune satte i gang 1. januar 2017. Førhen skulle hver socialrådgiver varetage indsats og opfølgning for ca. 70 unge hver. Men med pilotprojektet blev endnu to socialrådgivere ansat, hvilket bragte sagstallet ned på ca. 35 pr. socialrådgiver. Investeringen i flere socialrådgivere har hurtigt tjent sig hjem og mere til. På under et år har Horsens Kommune sparet 1,8 millioner kr. i uddannelseshjælp i perioden, hvor antallet af aktivitetsparate unge mellem 18-24 år er faldet fra 198 til 164, oplyser Horsens Kommune i en pressemeddelelse. Unge får hjælp til læge og praktik Afdelingsleder for Ungeenheden, Linda Nystrup forklarer, at med de færre sager får socialrådgiverene tid til en ekstra indsats og det har givet pote. ”Det giver mening at de unge danner en relation til rådgiveren, så rådgiveren fx kan tage med til lægen eller tage med ud på virksomheden når den unge starter i praktik eller arbejde. Når de ’stopper’ hos os giver vi dem mulighed for at kontakte os, hvis de har brug for hjælp. Det er der flere unge der benytter sig af,” siger Linda Nystrup. ”Vores arbejde foregår meget ude af huset der hvor de unge er – fx i tilbuddet, på virksomheden eller på uddannelsesinstitutionen. I det hele taget øver vi os på at være den faste kontaktperson, som de unge skal have i 2019 i forbindelse med FGU-reformen,” fortsætter hun. Ekspert: Unge skal lære at navigere i systemet Jesper Pedersen, seniorkonsulent hos Cabi og ekspert i unge, hæfter sig også ved, at Ungeenhedens indsats foregår der, hvor de unge befinder sig. ”Jeg blev glad da jeg hørte, at der ikke blot er tale om flere samtaler med de unge, men at rådgivernes ekstra tid bliver brugt til alt det, der er rundt om samtalen og der, hvor de unge er. Mange unge har svært ved at navigere i vores samfund og i det offentlige system,” siger Jesper Pedersen. ”De har brug for støtte til at komme videre, om det så gælder lægebesøg, uddannelse eller job. Det ser ud til, at Horsens Kommune er ved at finde en model for en sammenhængende indsats for de unge. Jeg glæder mig i hvert fald til at følge deres indsats i den kommende tid,” slutter han. Læs mere hos Horsens Folkeblad

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen vil have bedre ressourceforløb i kommunerne.

21.03.18

Minister: Borgerne skal have bedre indsats i ressourceforløb

Reformen af fleksjob og førtidspension er godt på vej, men der er stadig udfordringer, viser en evaluering af reformen af førtidspension og fleksjob. Beskæftigelsesministeren kræver bedre ressourceforløb fra kommunerne. Beskæftigelsesministeriet har offentliggjort en evaluering af reformen af førtidspension og fleksjob, som blev gennemført i 2013. Evalueringen, som er udarbejdet af Deloitte, viser bl.a. at mange borgere er tilfredse med deres forløb, og det er lykkedes at bremse tilstrømningen til førtidspension, som var en del af formålet med reformen. Men evalueringen viser også, at der er en række punkter, hvor reformen ikke er i mål. Kommunerne har fx store udfordringer med at oprette virksomhedsrettede tilbud til borgere i ressoruceforløb, og hver femte borgere, som har været i ressoruceforløb i mindst seks måneder, har ikke modtaget nogen form for indsats. Minister: Kommuner skal rette op "Evalueringen bekræfter på flere måder, at reformen viser gode takter. Flere mennesker, som tidligere endte på førtidspension, er blevet en del af arbejdsmarkedet. Men – og det kan jeg ikke understrege nok – det er helt uacceptabelt, at kommunerne ikke formår at give deres borgere en bedre indsats i ressourceforløb og hjælper borgerne tættere på arbejdsmarkedet. Alt for mange får slet ikke en indsats, og alt for få får en virksomhedsrettet indsats," siger beskæftiglesesminsiter Troels Lund Poulsen (V) i en pressemeddelelse og slår fast, at kommunerne skal rette op på indsatsen. Forligskredsen bag reformen af fleksjob og førtidspension er allerede enige om at præcisere reglerne for, hvornår der tilkendes førtidspension så borgere, hvor der ikke er udsigt til, at de kan udvikle arbejdsevnen, ikke bliver sendt i ressourceforløb. Også på fleksjobområdet er der store udfordringer. En central intention med reformen var, at ansætte i fleksjob skulle øge deres timetal, men for langt de fleste har timetallet ikke ændret sig. Mere information Se pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet Download evalueringen fra Deloitte

15.03.18

Helsingør-virksomhed sætter tal på sit samfundsansvar - 7,8 mio. kr.

Virksomheder kan nu sætte tal på, hvad de bidrager med til samfundet, når de ansætter mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Det kan de med online-værktøjet Den Sociale Beregner. Sevicevirksomheden Renell med hovedkontor i Helsingør, har bidraget med en samfundsmæssig gevinst på 7,8 millioner kr. Danske virksomheder bidrager med hundredevis af millioner af kroner til den danske statskasse ved at give folk, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet en chance. Nu kan virksomhederne helt konkret se, hvordan de hjælper det danske samfund, når de ansætter fx flygtninge eller langtidsledige. Med online-værktøjet Den Sociale Beregner, der er tilgængelig på densocialeberegner.dk, kan virksomhederne se, hvad de sparer samfundet for i kroner og ører. Virksomhedsforum for Socialt Ansvar (VFSA) og videns- og netværkshuset Cabi lancerede sidst i februar i år beregneren. Den er med til på et objektivt grundlag at sætte fokus på den værdi, det har for både samfundet og virksomheden, at virksomheden tager et socialt ansvar og ansætter mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Samfundsgevinst: 7,8 millioner kr. på et år Servicevirksomheden Renell, som hører hjemme i Helsingør, har haft mulighed for at teste beregneren. Her viser tallene, at Renell sidste år sparede samfundet for 4,7 millioner kr. i offentlige ydelser, og derudover været med til at generere 3,1 millioner kr. i øgede skatteindtægter. Med andre ord en samfundsgevinst på 7,8 millioner kr. på et år. Oven i dette kan desuden lægges de personer, som efter endt forløb i Renell er blevet ansat i andre virksomheder. Og den reelle samfundsmæssige gevinst er ofte større, når der medregnes øvrige positive effekter – eksempelvis værdien af det udførte arbejde, besparede omkostninger til aktivering for ledige, etc. Foruden Den Sociale Beregner har VFSA også lanceret en benchmarkmodel, der kan hjælpe virksomheder med at få overblik over det antal medarbejdere, de har fået videre i job, hvis de ikke selv er klar over det. Renell: Vi gør en forskel ”Det er selvfølgelig godt, at vi er med til at spare samfundet for nogle penge. Men for os er det, der virkelig betyder noget, at vores indsats er med til at få mennesker i arbejde. Ikke bare hos os selv, men også hos andre. Der er faktisk en del, som får job, når de har været i praktik hos os. Vi kan se, at vi gør en forskel, og det er meget tilfredsstillende,” siger Charlotte V. Andersen, HR-medarbejder hos Renell. Helsingør-virksomheden deltager torsdag den 15. marts på en workshop i Ringsted, hvor andre interesserede virksomheder får mulighed for at køre deres tal gennem Den Sociale Beregner. Og derved får indblik i den samfundsmæssige gevinst af deres sociale ansvar. Tal supplerer den menneskelige historie Christina Schultz, sekretariatsleder for VFSA forklarer, at Den Sociale Beregner hjælper virksomhederne med at få konkret data på socialt ansvar, som ellers kan være svært at måle. ”Ved at give de mennesker, der har brug for det, en ekstra hånd får virksomheden ikke alene den fornødne arbejdskraft, men bidrager også til samfundet. Både i form af de offentlige ydelser, som spares, når denne gruppe kommer i job samt i form af de øgede skatteindtægter, som de kommer til at bidrage med. Det regnestykke kan virksomheder fx bruge i deres CSR rapportering, som et supplement til de gode menneskelige historier,” siger Christina Schultz. De grupper, som regnes for at være i udkanten af arbejdsmarkedet er mennesker, der har været arbejdsløse i mere end et halvt år - som har været i et forløb med enten løntilskud eller virksomhedspraktik. Beregningerne bygger på de besparede ydelsesudgifter, der er forbundet med de pågældende ydelser samt den øgede skatteindtægt, og der er således tale om garanterede minimumsbesparelser. KONTAKT Sekretariatsleder Christina Schultz, VFSA: 7221 7483 / cs@vfsa.dk HR-medarbejder Charlotte V. Andersen: 4927 1044 / cva@renell.dk FAKTA SÅ ENKELT ER DET AT FÅ TAL PÅ SIT SAMFUNDSENGAGEMENT Beregneren estimerer den minimumsgevinst, som virksomheder bidrager til samfundet med, når de ansætter personer fra kanten af arbejdsmarkedet. Beregneren bygger således på to simple parametre. De besparede offentlige ydelsesudgifter til forsørgelse De øgede skatteindtægter (Der tages altså ikke hensyn til de afledte effekter såsom besparede aktiverings- og sundhedsudgifter, lavere kriminalitet, lavere udgifter til boligstøtte m.v.) Se beregneren på www.densocialeberegner.dk Renell deltager i en workshop i Ringsted den 15. marts, hvor andre virksomheder har mulighed for at prøve den sociale beregner. Se program

Fremgang for integrationen i København. Flere kommer i job

14.03.18

Det går bedre med integrationen i København

Integrationsbaromeret for Københavns Kommune viser fremgang. Flere ikke-vestlige indvandrere kommer i uddannelse og job. Københavns Kommune gør hvert år status for 25 mål for integration, og integrationsbarometeret for 2017 viser, at der er fremgang på 14 ud af de 25 målepunkter, skriver DR.dk I forhold til 2016, er der i løbet af 2017 kommet flere med anden etnisk baggrund end dansk i arbejde, flere er begyndt på en uddannelse, og færre oplever diskrimination. Det glæder beskæftigelses- og integrationsborgmester i Købenahvn, Cecilie Lonning-Skovgaard (V) "Kommer man først ud og er en del af arbejdsmarkedet, har man kollegaer, oplever man, at man bidrager til samfundet, er man selv mere værd, og man er en bedre rollemodel for sine børn," siger hun til DR.dk På fire punkter går det dog tilbage for integrationen i København. Der er bl.a. kommet flere utrykke boligområder i hovedstaden, viser integrationsbarometeret. Cabi har udviklet en værktøjskasse til virksomheder, som ansætter nydanskere. Den skal bl.a. hjælpe virksomhederne med at tage godt imod nydanske kollegaer. Se værtøjskassen på Cabis hjemmeside

Bedre samarbejde mellem uddannelsesverden og erhverslivet kan sikre virksomheder mere arbejdskraft

12.03.18

Ny udgivelse: Samarbejde på tværs skal give virksomheder bedre adgang til arbejdskraft

KL har udgivet et inspirationskatalog med eksempler på, hvordan kommuner arbejder tæt sammen med blandt andet virksomheder og uddannelsesinstitutioner for at afhjælpe efterspørgslen på arbejdskraft. Samarbejdet kan begynde allerede i folkeskolen, mener ekspert. Virksomheder landet over efterspørger i stigende grad arbejdskraft, og KL har nu udgivet et nyt inspirationskatalog med 22 konkrete eksempler på, hvordan kommuner samarbejder med bl.a. virksomheder og uddannelsesinstitutioner for at understøtte virksomhedernes behov. Fire af eksemplerne - fra Ballerup, Aalborg, Viborg og Hvidovre Kommune - beskriver, hvordan samarbejdet mellem virksomheder og uddannelsessystemet begynder allerede i folkeskolen. Og det giver god mening at sætte tidligt ind, mener seniorkonsulent hos Cabi, Jesper Pedersen. ”Vi ved, at erhvervslivet mangler faglærte både nu og i fremtiden, så vi skal have flere unge til at vælge erhvervsskolerne. Samtidig har mange skoleelever behov for at finde motivation gennem mere praktiskrettet undervisning, som både anerkender og styrker elevernes praktiske kompetencer. Her kan erhvervslivet spille en vigtig rolle,” siger han Skoleelever skal have mere erhvervsrettede kompetencer I efteråret offentliggjorde VFSA - Virksomhedsforum for Socialt Ansvar sammen med en række samarbejdspartnere en række konkrete anbefalinger til, hvordan folkeskoler, virksomheder, kommuner og erhvervsskoler kan arbejde bedre og tættere sammen – bl.a. om at styrke folkeskoleelevers praktiske og erhvervsrettede kompetencer. Det kan især komme de elever til gode, som ellers har det svært i uddannelsessystemet, mener Jesper Pedersen. ”Virksomhederne kan gøre en væsentlig forskel i skolerne, især over for de unge, som har det svært i skolen. Nogle unge har bare brug for en mere praktisk læringsstil end skolerne typisk tilbyder. Når det kommer til unge, som ikke er uddannelsesparate, er det nødvendigt i højere grad at tage udgangspunkt i den unge. Fx gennem et virksomhedsforløb kombineret med skolegang,” siger han. Læs mere Se VFSA's anbefalinger til bedre samarbejde mellem skoler og erhvervsliv Se mere i Cabis tema om unge

07.03.18

Færre med handicap får førtidspension

Det er blevet for svært for mennesker med handicap at få førtidspension, mener Danske Handicaporganisationer. Siden 2013, hvor der blev gennemført en reform af førtidspensionen, er antallet af personer med handicap, som får tilkendt førtidspension, faldet med 60 procent. Det viser en undersøgelse, som Danske Handicaporganisationer har lavet på baggrund af tal fra Ankestyrelsen. Og det er gået for vidt, mener Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer. ”Det er gået for vidt. Det er blevet for svært at få førtidspension for nogle mennesker med handicap. Vi ser eksempelvis uværdige sager om mennesker med udviklingshæmning, der slet ikke kan arbejde, men alligevel skal i meningsløse ressourceforløb," siger Thorkild Olesen i en pressemeddelelse. Regeringen og forligspartierne varsler ændringer af reformen, og det er et godt første skridt, mener Thorkild Olesen. Han pointerer dog, at der fortsat er behov for en mere præcis lov, end der er i dag. Læs mere hos Danske Handicaporganisationer

Antallet af danskere, som føler sig socialt udsat er stigende, viser undersøgelse - Arkivfoto

07.03.18

En ud af fem føler sig socialt udsat

Ny undersøgelse fra Rådet for Socialt Udsatte viser, at flere føler sig socialt udsat. Jeg er eller har været socialt udsat. Det svarer en ud af fem ja til i en ny undersøgelse, som Epinion har gennemført for Rådet for Socialt Udsatte. Det skriver Ugebrevet A4. Rådet har lavet lignende undersøgelser i 2013 og 2015, og den nye undersøgelse viser en stigning af danskere, som føler sig socialt udsatte. Hvor det i 2015 var 6 procent som opfattede sig selv som socialt udsatte, var det i 2018 steget til 10 procent. Det er særligt blandt unge i aldersgruppen 18-34 år, som føler sig socialt udsatte, og det samme gælder for voksne i aldersgruppen 35-55 år. Til gengæld viser undersøgelsen, at færre over 56 år føler sig udsat. Lektor i sociologi ved Københavns Universitet, Morten Ejernæs, forklarer stigningen med ændringer af visse sociale ydelser. Fx har nogle mistet dagpengeretten som følge af den lavere dagpengeperiode. "Andre, der tidligere har været på kontanthjælp, er nu blevet ramt af kontanthjælpsloftet eller af 225-timers-reglen, og atter andre er kommet på den meget lave integrationsydelse," siger Morten Ejrnæs til Ugebrevet A4. Socialordfører Orla Østerby (K) mener dog fortsat, at det var rigtigt at indføre kontanthjælpsloftet. »Der er ikke andet at sige, end at kontanthjælpsloftet er gennemført, fordi vi ønsker, at det skal kunne betale sig for dem, der går på arbejde og betaler skat, så andre kan gå på kontanthjælp,« påpeger Orla Østerby. Læs mere i Ugebrevet A4

02.03.18

Få sat kroner og ører på det samfundsansvar, I ta'r

Hvad bidrager din virksomhed med til samfundet, når den ansætter mennesker på ”kanten af arbejdsmarkedet”? Med online-værktøjet ”Den Sociale Beregner” kan man hurtigt og enkelt få sat tal på, hvad I sparer samfundet for i offentlige ydelser og bidrager med i øgede skatteindtægter. Danske virksomheder bidrager med hundredevis af millioner kroner til den danske statskasse ved at give folk, der har haft længere tids arbejdsløshed – eller udsatte borgere – en chance. Nu kan virksomhederne helt konkret se, hvordan de hjælper det danske samfund. Fra i dag kan virksomhederne selv gå ind på www.densocialeberegner.dk og se hvad de sparer samfundet for i kroner og ører. Virksomhedsforum for Socialt Ansvar (VFSA) og Videns- og netværkshuset Cabi lancerede Den Sociale Beregner ifm. kick off på en dansk Verdensmålsbevægelse* 27. februar 2018. Beregneren er med til på et objektivt grundlag at sætte fokus på den værdi, det har for både samfundet og virksomheden, at virksomheden tager et ansvar og ansætter mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. ISS Danmark er en af de virksomheder, som allerede haft mulighed for at teste beregneren. Efter en tur i beregneren viser tallene, at ISS Danmark på et år har sparet det danske samfund for knap 11 mio. kr. i offentlige ydelser og været med til at generere godt 6 mio. kr. i øgede skatteindtægter: dvs. en samlet samfundsmæssig gevinst på godt 17 mio. kr. årligt. Regnes de personer, som efter forløb i ISS er blevet ansat i andre virksomheder, med, er den samlede samfundsmæssige gevinst på mere end 30 mio. kr. Her er der tale om den direkte besparelse, og den reelle samfundsmæssige gevinst er ofte større, når der medregnes øvrige positive effekter ved beskæftigelse (værdien af det udførte arbejde, besparede omkostninger til aktivering etc.). ”Vi har i ISS gennem mere end 20 år samarbejdet med det offentlige om at hjælpe udsatte ledige i beskæftigelse. Vi har aldrig været i tvivl om, at det kunne betale sig – både for den enkelte, for os som virksomhed og for samfundet. Men vi er glade for, at vi med den sociale beregner nu for alvor kan dokumentere, hvad vores indsats er værd i kroner og ører,” siger Flemming Bendt, adm. direktør for ISS Danmark ”Ved at give de mennesker, der har brug for det, en ekstra hånd får virksomheden ikke alene den fornødne arbejdskraft, men bidrager også til samfundet. Både i form af de offentlige ydelser, som spares, når denne gruppe kommer i job samt i form af de øgede skatteindtægter, som de kommer til at bidrage med. Det regnestykke kan virksomheder fx bruge i deres CSR rapportering, som et supplement til de gode menneskelige historier,” siger Christina Schultz, sekretariatsleder, VFSA. De grupper, der regnes som værende ”i udkanten af arbejdsmarkedet” er mennesker, der har været arbejdsløse i mere end et halvt år - som har været i et forløb med enten løntilskud eller virksomhedspraktik. Beregningerne bygger på de besparede ydelsesudgifter, der er forbundet med de pågældende ydelser samt den øgede skatteindtægt, og der er således tale om garanterede minimumsbesparelser. Virksomheder, der er socialt ansvarlige, bidrager til målet i FNs Verdensmål nummer 8 – ”Anstændige jobs og økonomisk vækst.” * Note: Den danske Verdensmålsbevægelse vil gøre FNs Verdensmål til Hverdagsmål. Bevægelsen kickstartes ved en event i København tirsdag 27. februar. https://www.facebook.com/iLoveGlobalGoals/ FAKTA SÅ ENKELT ER DET AT FÅ TAL PÅ SIT SAMFUNDSENGAGEMENT Beregneren estimerer den minimumsgevinst, som virksomheder bidrager til samfundet med, når de ansætter personer fra kanten af arbejdsmarkedet. Beregneren bygger således på to simple parametre. De besparede offentlige ydelsesudgifter til forsørgelse De øgede skatteindtægter (Der tages altså ikke hensyn til de afledte effekter såsom besparede aktiverings- og sundhedsudgifter, lavere kriminalitet, lavere udgifter til boligstøtte m.v.) *** I løbet af marts og april afholder VFSA i samarbejde med VirksomhedsnetvækCabi fem workshops der tager udgangspunkt i de to værktøjer med det formål at måle og synliggøre virksomhedens sociale ansvar. Se mere på Cabis hjemmeside For yderligere information: Kontakt: Christina Schultz, sekretariatsleder VFSA, mobil: 72 21 74 83, cs@vfsa.dk eller presserådgiver Lone Berning, mobil: 40 63 85 54, lone@heagenda.dk Se den sociale beregner på http://vfsa.dk/den-sociale-beregner-2

Forligskredsen bag reformen af førtidspension og fleksjob er enige om at ændre på reglerne

08.02.18

Forligskreds vil ændre på førtidspension og ressourceforløb

En enig forligskreds er parat til at præcisere reglerne så borgere ikke sendes i ressourceforløb, hvis deres arbejdsevne ikke kan udvikles. Ekspert efterlyser lovgivning med mere fokus på de borgere, der rent faktisk har mulighed for at udvikle arbejdsevnen. Efter massiv kritik af uklare regler om ressourceforløb og førtidspension holdt Folketingets Beskæftigelsesudvalg onsdag den 31. januar åben høring om reformen af fleksjob og førtidspension, der trådte i kraft for fem år siden. Og tirsdag den 6. februar kunne beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) melde ud, at en enig forligskreds bag reformen af førtidspension og fleksjob er klar til at præcisere reglerne, så borgere ikke visiteres til ressourceforløb, hvis deres arbejdsevne ikke kan udvikles. Samtidig vil forligskredsen sikre, at tilkendelsen af førtidspension bliver mere ensartet på tværs af kommunerne, skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse. Konkret fremsættes lovforslaget til marts, og det skal skabe klarhed om to ting: Dokumentationskravet for at få tilkendt en førtidspension kan i visse tilfælde være opfyldt, uden at borgeren har deltaget i et ressourceforløb. Det er en forudsætning for at iværksætte ressourceforløb, at kommunen kan pege på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgeren kan udvikle sin arbejdsevne. Forventer at kommuner ændrer praksis Ifølge ministeriet vil lovændringen ikke udvide retten til førtidspension, men det forventes, at der vil ske en praksisændring i de kommuner, som har tolket lovgivningen meget stramt. I øjeblikket foregår der en evaluering af hele reformområdet, og på baggrund af evalueringen vil forligskredsen drøfte, om der er behov for yderligere justeringer af reformområdet, der blandt andet omfatter ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. ”Mennesker skal på ingen måde igennem alle mulige tænkelige indsatser, hvis man på forhånd kan se, at det ikke giver mening. Men vi må aldrig opgive mennesker, der har en realistisk mulighed for på sigt at blive en del af arbejdsmarkedet, og derfor skal de have den bedst mulige hjælp og støtte gennem ressourceforløb. Og det har mit klare fokus,” siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen i en pressemeddelelse. Seniorkonsulent hos Cabi, Annette Juul Jensen, er godt tilfreds med, at der nu varsles ændringer på området. Hun håber på, at forligskredsen når frem til ændringer, som gør at de borgere, der fremover visiteres til ressourceforløb, faktisk også har en reel chance for at udvikle deres arbejdsevne. "Det, der har vist sig vanskeligt, er at afgøre præcis, hvornår man i kommunerne kan tilkende førtidspension. Ifølge loven kan der tilkendes førtidspension, når det er "åbenlyst formålsløst" at udvikle på arbejdsevnen. Men det lægger op til, at fokus er på dokumentationen frem for om borgeren har en realistisk mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet,” siger Annete Juul Jensen. "Vi har brug for en lovgivning, hvor det handler om at vise udviklingsmuligheder frem for manglende dokumentation af begrænsninger," slutter hun. Se Beskæftigelsesministeriets pressemeddelelse Se også analyse af den kommunale variation i tilkendelser af førtidspension

Kvinder med ikke-vestlig baggrund stormer i uddannelse, men det slår ikke igennem på arbejdsmarkedet

06.02.18

Uddannelse fører ikke til job for kvinder med anden etnisk baggrund

Kvinder med ikke-vestlig baggrund uddanner sig i stor stil, men halter stadig bagefter på arbejdsmarkedet. Familie og børn trækker mere, forklarer eksperter. Det går godt med at få kvinder med ikke-vestlig baggrund til at uddanne sig, viser tal fra Danmarks Statistik. Blandt kvinder med anden etnisk baggrund end dansk i alderen 25-39 år har 37,9 procent nu en videregående uddannelse, skriver Ugebrevet A4. Dermed har de for længst overhalet mændende i samme gruppe. Her har 23,9 pocent en videregående uddannelse. Men selvom ikke ikke-vestlige kvinder uddanner sig i høj grad, slår det ikke igennem på arbejdsmarkedet, for kun 47 procent af de 25-39-årige kvinder med ikke vestlig baggrund er i job mod 61 procent af mændende. Ifølge Lars Larsen fra analysevirkomheden LG Insights hænger det bl.a. sammen med den kulturelle baggrund og familiemønstre. "I nogle kulturer betyder det meget for familierne, at kvinden går hjemme og passer børnene, når de er små. Og det betyder jo også, at kvinder, selvom de er veluddannede, har lange perioder uden for arbejdsmarkedet," siger han til Ugebrevet A4. Han forklarer videre, at for disse kvinder er målet med uddannelse ikke nødvendigvis at gøre karriere. Det handler måske i stedet om dannelse. Mangler viden om, hvad der motiverer målgruppen Ifølge Nadia El-Gendi, seniorkonsulent og ekspert i integration hos Cabi, er det en tendens, som kan være svær at vende. "Det er rigtig positivt, at kvinderne uddanner sig, for det betyder, at de har en masse værktøjer til at klare sig i det danske samfund. Men vi må også erkende, at her er en målgruppe, som vi faktisk ikke kender ret godt, og det er en afgørende forudsætning at lære dem at kende, hvis vi skal lave en effektiv indsats," siger hun. Nadia El-Gendi underviser bl.a. virksomheder og kommuner i kulturforstålse, og hun oplever, at ofte mangler forståelse for, hvad der motiverer kvinder med ikke-vestlig baggrund. "Hvis vi skal have flere kvinder med ikke-vestlig baggrund i arbejde, så er vi nødt til at forholde os til og finde ind til , hvad der har status og motiverer dem. Vi skal forstå de mennesker, som vi laver indsatser for, for ellers lykkes det ikke. Det nytter ikke noget at tale om karriere, hvis det ikke er en virkelighed, de kan se sig selv i. Det er en stærk motivator for etniske danske kvinder, men det er det ikke nødvendigvis her," siger Nadia El-Gendi. Læs mere hos Ugebrevet A4 Se mere om kulturmødet på arbejdspladsen hos på Cabis hjemmeside

Hver anden flygtning skal i arbejde. Sådan lyder målsætningen fra regeringen. Nye tal viser, at ti kommuner allerede har nået dét mål.

30.01.18

Ti kommuner har fået hver anden flygtning i job

Regeringens mål er, at halvdelen af landets flygtninge skal arbejde, og det lever ti kommuner nu allerede op til. Det er dog langt fra alle kommuner, der har nået samme mål. For to år siden satte regeringen et mål om at få 50 procent flygtninge i arbejde, og den målstreg har ti kommuner allerede passeret i dag. Det viser en ny opgørelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, der nu gør status. De kommuner, der har fået flest flygtninge i job, har endda fået flere end 50 procent ud på arbejdsmarkedet. I toppen af listen ligger Ringsted, Lyngby-Taarbæk og Rebild Kommune, der har fået henholdsvis 57, 56 og 55 procent flygtninge i arbejde. De tal gælder for 21-64-årige flygtninge og familiesammenførte i lønmodtagerbeskæftigelse, der har opholdt sig i Danmark i tre år. Tallene viser billedet, som det så ud i 3. kvartal i 2017. Store forskelle på kommunerne På landsplan var 36 procent flygtninge i arbejde i denne periode, men opgørelsen viser også et stort spænd mellem de enkelte kommuner. Selvom stadig flere flygtninge kommer i arbejde, er målsætningen om de 50 procent langt fra nået i alle landets kommuner. Mens kommunerne i toppen af listen har fået mere end halvdelen af deres flygtninge i arbejde, gælder det samme blot 14 procent i Ballerup Kommune, der indtager en bundplacering på listen. Også Langeland og Ikast-Brande er blandt de kommuner, der har fået færrest flygtninge i job. Her arbejder henholdsvis 16 og 17 procent af kommunernes flygtninge. Tallene er baseret på opgørelser fra Danmarks Statistik og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). 11 kommuner er ikke med i opgørelsen, da der i disse kommuner er tale om meget få flygtninge. Mere viden Se fordelingen på et interaktivt kort her Læs mere om opgørelsen hos dknyt

Fællesskab. Det er et af nøgleordene i projekt 'Fodbold som beskæftigelse', der hjælper unge i arbejde og uddannelse.

26.01.18

Fodbold skal få udsatte unge i job og uddannelse

I projekt ’Fodbold som beskæftigelse’ kommer Herlevs udsatte unge i fodboldtræning, virksomhedspraktik og på kurser. Det har vist sig at bane vejen til arbejde eller uddannelse for mange af dem. Fra fodboldbanen til arbejdsmarkedet eller skolebænken. I Herlev kommune snører ledige, udsatte unge fodboldstøvlerne for at komme tættere på arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Projektet ’Fodbold som beskæftigelse’ skal nemlig hjælpe utilpassede unge under 30 år væk fra en hverdag med ledighed og overførselsindkomster. Det skal blandt andet gøres med to ugentlige træninger, virksomhedspraktik og kurser i at skrive CV’er eller ansøgninger. Og den pakke har vist sig at være en succes for flere unge, der ikke tidligere har haft succes med at komme i beskæftigelse eller uddannelse. Det sidste hold bestod af 27 unge, og her kom næsten halvdelen i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse efter forløbet. ”Vi hjælper dem til at tage deres succes fra banen med videre til arbejdsmarkedet og i uddannelse,” siger Casper Hansen, virksomhedskonsulent i Herlev Kommune, til DR København. Fællesskab er vejen til fremskridt De unge kan have forskellige udfordringer, herunder aspergers, men fælles for dem er, at de har haft udfordringer med at komme i gang med arbejde eller uddannelse. Derfor skal forløbet give dem ny selvtillid og lære dem at blive en del af et vigtigt fællesskab på banen og videre i livet. Og netop fællesskabet er afgørende for, at projektet har vist sig at blive en succes, mener Casper Hansen: ”Det er vigtigt at være en del af noget. At man står op og bidrager. Det er et fællesskab, og vi er sammen om det,” siger han til DR København. For tiden deltager 20 unge i projektet, der kan vare alt fra fire uger til et år afhængig af den enkelte unge. Der findes også lignende projekter i Gentofte og Guldborgsund. Mere viden Læs mere om projektet hos DR København

Medarbejdere med psykiske arbejdsskader har stor risiko for at blive fyrede, viser forskning.

25.01.18

Psykiske arbejdsskader giver størst risiko for fyringer

Tre ud af fire ansatte med psykiske arbejdsskader mister deres arbejde, viser ny forskning. Disse medarbejdere har markant større risiko for at få en fyreseddel end deres kolleger med fysiske arbejdsskader. Fyresedlerne lander langt oftere på skrivebordet hos medarbejdere med psykiske arbejdsskader end hos medarbejdere med fysiske arbejdsskader. Det viser et nyt forskningsprojekt fra Københavns Universitet, der bygger på svar fra 770 tilfældigt udvalgte medarbejdere i det private og offentlige med forskellige fysiske eller psykiske anmeldte arbejdsskader. Resultaterne viser, at kun 23 procent af medarbejderne med psykiske arbejdsskader var ansat samme sted, fire år efter de havde anmeldt deres arbejdsskade. 73 procent af dem var blevet fyret, og mange var slet ikke i arbejde, i årene efter de var blevet syge. Årsagerne til medarbejdernes psykiske arbejdsskader kan fx være mobning eller stress. Fysiske arbejdsskader dækker i dette tilfælde over ryg- eller hudsygdomme. Ledere mangler viden og kompetencer I langt de fleste tilfælde var lederne bekendte med medarbejdernes sygdomme, viser projektet. På trods af det oplevede over halvdelen af medarbejderne med arbejdsrelaterede psykiske sygdomme ingen ændringer i deres arbejdsmiljø. Det skyldes, at mange ledere mangler viden og kompetencer til at håndtere problemerne, mener en af frontfigurerne i forskningsprojektet, phd. stipendant Yun Ladegaard. Ifølge hende har mange svært ved at udpege, hvad der fører til det dårlige psykiske arbejdsmiljø: ”Vi skal lære at forstå, hvilke arbejdsvilkår, der fører til sygemeldinger. Det er for simpelt at tro, at det kun handler om arbejdspres. Det handler også om uklare forventninger, modsatrettede krav, og om at der nogle steder findes en arbejdskultur, hvor man konkurrerer mod hinanden,” siger hun til Uniavisen, der er universitets uafhængige avis. Og dårlig ledelse og uretfærdig behandling på arbejdspladsen er vigtigere faktorer for at udvikle en depression end et stort arbejdspres, påpeger hun. Samme forskningsprojekt viser, at netop medarbejdere med psykiske lidelser føler sig dårligere behandlet på deres arbejde end medarbejdere med fysiske lidelser. Mere viden Læs mere om forskningsprojektet hos Uniavisen

Jacob Thorn, Morten Hvilshøj Sørensen, John Lundsgaard, Per Frey, Bjarne Laustsen, Jess Møller Nielsen, Lene Metner, Michael Munk, Poul Nielsen, Henrik Busk Rasmussen, Per T. Frederiksen, Jannie Nørnberg Nielsen

24.01.18

Ny landsdækkende indsats skal få flere veteraner i civilt arbejde

Tirsdag den 23. januar 2018 gik startskuddet til en landsdækkende indsats, der skal sikre, at overgangen fra udsendelse til civil beskæftigelse bliver nemmere, og at endnu flere veteraner kommer i arbejde. Soldater, der har været udsendt i krig og brændpunkter, er allerede en eftertragtet ressource på arbejdsmarkedet. Den mangel på arbejdskraft, der nu findes i mange brancher, åbner mulighed for at få endnu flere i civile jobs. Tirsdag aften mødtes den første af i alt fem regionale Advisory Boards på Aalborg Kaserne. Disse Advisory Boards skal være motorerne i en nytænkning og koordinering af indsatserne for at få flere veteraner i beskæftigelse. Indsatsen, der er døbt ”Veteraner i job: Fra brændpunkt til beskæftigelse”, drives frem af Cabi i samarbejde med Veterancentret og involverer en lang række private, militære og offentlige aktører. Leder af projektet Ea Nielsen, fra Cabi, udtaler: ”Vi har gode erfaringer med, at vi kan få tingene til at ske, når vi bringer centrale aktører og organisationer samt nøglepersoner sammen. Det fælles mål er kort og godt at få ledige veteraner sat i stævne med virksomheder, der mangler kompetent arbejdskraft.” Netværk til civile virksomheder er ikke en del af en militær karriere Mange veteraner står ofte uden netværk til det civile erhvervsliv, når de forlader en militær karriere. Uden kontakter kan det være vanskeligt for veteranen at gøre sig attraktiv og målrette et militært CV til en relevant virksomhed. Thomas Rosenlund Krohn, chef for Rådgivnings- og Rehabiliteringsafdelingen ved Veterancentret udtaler: ”Danske veteraner har både erfaringer og kompetencer, der gør dem værdifulde for virksomheder ude i det civile. Men det kan være svært for veteraner at oversætte deres militære kompetencer til ”civilt sprog” og at finde vej til den helt rigtige virksomhed.” Både små og store udfordringer kan stå i vejen for beskæftigelse Projektet har fokus på den gruppe af veteraner, som er udfordret af de store forandringer, der er forbundet med at bytte den militære uniform ud med en civil karriere. For nogle veteraner er overgangen vanskeliggjort yderligere af fysiske eller psykiske skader, de har pådraget sig under udsendelse. Chef for Trænregimentet oberst Jess Møller Nielsen udtaler: ”Når nordjyske soldater har brug for det, så skal vi støtte alt der kan være med til at give dem en god civil tilværelse. Specielt i Nordjylland, hvor der er mange militære arbejdspladser er det oplagt at finde sammen om denne sag.” Mødet tirsdag aften på Aalborg Kaserne følges op med etableringen af en række lokale netværk og kontakter, der skal sikre at ledige veteraner mødes med virksomheder, der ønsker at rekruttere. Bjarne Laustsen, medlem af Folketinget for Socialdemokratiet glæder sig over, at projektet startes op i Nordjylland: ”Jeg tror på, at veteranerne er en ressource, og jeg tror også på, at vi i Nordjylland har virksomheder, der gerne vil tage veteranerne ind. Når vi sammen finder de rigtige løsninger, så har vi chancen for at skabe en rigtig succeshistorie.” Hele projektet er sat i værk for satspuljemidler som Folketingets forligskreds har udmøntet i perioden fra 2017 til 2020. Til maj udbygges indsatsen med taskforces i Østjylland og København og fra begyndelsen af 2019 er indsatsen landsdækkende. Advisory Board Nordjylland består af: Jannie Nørnberg Nielsen, specialeansvarlig overlæge, Psykiatrien Region Nord John Lundsgaard, direktør, Spar Nord Bank. Michael Munk, adm.direktør, DC Supply Steen Hjulskov, direktør, Hirtshals Fiskeriudvikling (ikke på billedet) Per T. Frederiksen, service manager, Hydrema Lene Metner, aut. Psykolog og adm.direktør, PsykologCentret Jess Møller Nielsen, oberst og chef for Trænregimentet Henrik Busk Rasmussen, garnisionspræst, Aalborg Kaserne Bjarne Laustsen, medlem af folketinget, Socialdemokratiet Johannes Andersen, lektor, Institut for Statskundskab, AAU (ikke på billedet) Per Frey, vice president, KMD Morten Hvilshøj Sørensen, orlogskaptajn og chef for Produktionsområde Nord For mere information, kontakt: Ea Nielsen, projektleder og kommunikationschef, Cabi: 41284126 / eni@cabiweb.dk Thomas Rosenlund Krohn, chef for Rådgivnings- og Rehabiliteringsafdelingen, Veterancentret: 72163270 / vetc-chrra@mil.dk Læs mere om indsatsen her: http://www.cabiweb.dk/aktuelle-projekter/veteraner-i-job/ Tilmelding til nyhedsbrev: http://www.cabiweb.dk/aktuelle-projekter/veteraner-i-job/tilmelding-veteraner-i-job/ __________________________________________________________________________________________ Veterancentret fungerer som én indgang på veteranområdet. Veterancentret tilbyder først og fremmest støtte til den enkelte soldat, veteran og pårørende før, under og efter udsendelse. Tilbuddet om støtte og rådgivning til veteraner og pårørende er livslangt. Samtidig arbejder centret for en bred anerkendelse af de danske veteraner, der har gjort en særlig indsats i tjeneste for Danmark. Ifølge Forsvarets egne registre har Danmark 36.000 nulevende veteraner, som i dag er registrerede. www.veteran.forsvaret.dk

Mange tusinde handicappede danskere står uden for arbejdsmarkedet, selvom de gerne vil arbejde. Det sker, selvom mange virksomheder efterspørger arbejdskraft.

23.01.18

130.000 handicappede står uden job trods mangel på arbejdskraft

Tusindvis af bevægelseshandicappede danskere står uden arbejde, selvom der er fremgang på arbejdsmarkedet og mangel på hænder i flere brancher. Fremgangen skal udnyttes bedre, så flere handicappede kommer i job, mener beskæftigelsesministeren. Det går godt på det danske arbejdsmarked. Men der er stadig områder, hvor der ikke er den ønskede fremgang og udvikling. Det gælder blandt andet på handicapområdet, hvor 133.000 ud af i alt 300.000 bevægelseshandicappede danskere i dag står uden for arbejdsmarkedet. Det svarer til cirka 43 procent, og der tegner sig dermed et billede af en noget anden beskæftigelsesstatistik her end for resten af landets befolkning. Dansk Arbejdsgiverforening: Attraktiv arbejdskraft I dag søger omkring 52.000 bevægelseshandicappede danskere aktivt job, men ofte oplever de en række barrierer på vejen ind på arbejdsmarkedet. Det handler især om fordomme, problemer med tilgængelighed, eller at de ikke kender til støttemulighederne. Det konkluderer en undersøgelse fra Dansk Handicap Forbund nu på baggrund af svar fra 408 virksomheder. Men trods de forskellige barrierer, kan de bevægelseshandicappede danskere bidrage med vigtig arbejdskraft. Det mener Dansk Arbejdsgiverforenings chefkonsulent Maria Bille Høeg: ”Der er jo mangel på arbejdskraft i Danmark i øjeblikket, og virksomhederne har sværere og sværere ved at tiltrække nye medarbejdere, og det betyder, at de går glip af ordrer,” siger hun til Altinget. Hun udtaler derfor, at de er ”meget interesserede” i at få medarbejdere med udfordringer som fx handicap. Fremgang skal sikre flere arbejde Generelt bør det komme flere arbejdsløse handicappede danskere til gode, at økonomien og arbejdsmarkedet ser ud, som de gør i dag. Det mener beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen (V): ”Det går forrygende godt på arbejdsmarkedet i øjeblikket med høj beskæftigelse og lav ledighed. Det skal vi sørge for også kommer mennesker med handicap til gavn,” siger ministeren til Altinget. Derfor vil han sammen med regeringen arbejde på at komme med et handicappolitisk udspil til foråret. Mere viden Udfordringerne på arbejdsmarkedet rammer ikke kun personer med fysiske handicap. Psykiske handicap kan også give udfordringer for personer, der gerne vil arbejde. Derfor har Cabi bl.a. arbejdet med at bane vejen ind på arbejdsmarkedet for denne gruppe borgere i projekt Kompensation til flere. Læs mere om projektet og erfaringerne her. Læs mere om undersøgelsen hos Berlingske.

Mange medarbejdere føler sig ladt i stikken på arbejdspladsen, når de bliver ramt af stress.

23.01.18

Medarbejdere med psykiske lidelser føler sig dårligt behandlet

Medarbejdere med stress eller andre psykiske lidelser føler sig oftere ladt i stikken på arbejdspladsen end kollegerne med fysiske lidelser, viser ny forskning. Eksperter mener, det vil gavne at have en mere systematisk tilgang til udfordringerne på arbejdspladserne. Der er stor forskel på at have fysiske eller psykiske sygdomme på arbejdspladsen. Det billede tegner svarene fra 770 tilfældigt udvalgte mænd og kvinder i et nyt forskningsprojekt fra Københavns Universitet. Her svarer 68,8 pct. af medarbejderne med en anmeldt arbejdsskade og en psykisk sygdom, at de føler sig dårligt behandlet på deres arbejdsplads. Til sammenligning gælder det samme for 46,5 pct. med ryglidelser og 16,7 pct. med hudlidelser. De resultater peger på et generelt problem på mange arbejdspladser, mener Yun Ladegaard, cand. psych. og en af kvinderne bag projektet: ”Det tyder på, at der er en del arbejdspladser, hvor man ikke helt har fundet ud af, hvordan man skal håndtere psykiske sygdomme,” siger hun til DR. Forskel på det komplekse og konkrete Og det kan være vanskeligere at håndtere de psykiske lidelser ude på arbejdspladserne, mener viceadministrerende direktør fra Dansk Arbejdsgiverforening, Pernille Knudsen: ”Folk kommer jo ind på arbejdspladsen med hele deres levede liv. Og der kan være forhold, som slet ikke har noget med arbejdet at gøre, der spiller ind. Det gør det sværere og mere komplekst end fysiske lidelser, som man lettere kan håndtere,” siger hun til DR. Det synspunkt genkender Cabis seniorkonsulent, Dorte Rosendahl Kirkegaard, der til daglig arbejder med stress og sygefravær. De psykiske lidelser kan være sværere at håndtere ude på arbejdspladserne. Systematisk tilgang og større viden Hvis det billede skal ændres, kræver det en mere systematisk tilgang og større viden blandt lederne. Det mener en af projektets frontfigurer, Yun Ladegaard: ”Vi skal arbejde mere systematisk med det psykosociale arbejdsmiljø. Det handler om at få vidensniveauet op hos ledere og tillidsvalgte,” siger hun til DR. Og den tilgang bakker Cabis seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard op om: ”Det er vigtigt, at der er nogle rutiner på området, og at lederne er opmærksomme på problematikken. Derfor er det også vigtigt, at lederne har både viden, værktøjer og de rette rammer til at løse udfordringerne,” siger hun. Mere viden Læs mere om forskningsprojektet hos DR

23.01.18

Holstebro forebygger sygefravær med tidlig indsats

I Holstebro griber man tidligt ind over for stressrelaterede sygemeldinger. Og den indsats har forhindret sygemeldinger hos tre ud af fire medarbejdere, der ellers lå i risikozonen. Det er en generel tendens, at flere sætter ind tidligt, oplever ekspert. Der er ingen grund til først at sætte ind, når medarbejderen ér blevet sygemeldt med stress. Sådan lyder budskabet i Holstebro, der allerede sætter ind med en sygefraværsindsats, når medarbejdere er i risiko for at udvikle stress eller depression. Med projektet ’Fremskudt Forebyggende Sundhedsindsats’ kan kommunens medarbejdere, der enten ér sygemeldte eller i risiko for at blive det, modtage gratis støtte. Det kan både være fysisk træning, stressvejledning eller coaching, som medarbejderen visiteres til af sin leder. Og projektet har skabt gode resultater. 73 pct. af de såkaldte ’trivselstruede’ medarbejdere har undgået en sygemelding, og 62 pct. af de sygemeldte bliver helt eller delvist raskmeldt igen i forløbet. Dog er det svært at vurdere, om det kun skyldes projektet, at sygemeldingerne er undgået. Stor tilfredshed med tilbuddene Tilbagemeldingerne blandt ledere og medarbejdere viser stor tilfredshed med indsatsen. Det oplever Inger Mechlenburg, arbejdsmiljørepræsentant fra ledelsessekretariatet i Børn og Unge i Holstebro Kommune: ”De synes, det er fantastisk. Der er ikke noget med: ’Skal lederne nu blande sig i mit helbred’. De synes, det er fin service. Bare det at man kan få noget coaching og stressvejledning. Så synes man, at det hele går lidt nemmere,” siger hun til Viden på tværs. Flere og flere forebygger Det er positivt at se de tidlige sygefraværsindsatser, der sætter ind i tide, mener Cabis chefkonsulent Birgitte Poulsen, der arbejder med forebyggelse og håndtering af sygefravær: ”Det er vigtigt at have øjnene åbne for udfordringen. Jo tidligere man kan sætte ind, jo bedre. Når man tager udfordringerne i opløbet, gavner det både den enkelte medarbejder, kollegerne og arbejdspladsen som helhed,” siger hun. Hendes erfaring er, at de tidlige, forebyggende indsatser bliver mere og mere udbredte rundt omkring i landet: ”Flere og flere går i den retning. Der er kommet en øget bevidsthed om, at det er vigtigt at sætte ind i tide,” siger hun. Mere viden Projektet er skabt i samarbejde med Jobcentret, Løn og Personale, HR-Udvikling ved Holstebro Kommune og Quick Care. Læs mere om projektet hos Viden på tværs Se mere om, hvordan du kan gribe stress an på Cabiweb.dk/stress

Hvis det står til Dansk Affaldsforening, skal udsatte borgere fremover arbejde med at fikse elektronik, møbler og andet, der havner på genbrugspladsen.

15.01.18

Forslag: Udsatte borgere skal arbejde med genbrug

Borgere på kanten af arbejdsmarkedet skal reparere ting, der bliver afleveret på genbrugspladserne, foreslår Dansk Affaldsforening. Forslaget vil gøre det muligt for kommuner og affaldsselskaber at oprette de socialøkonomiske reparationsvirksomheder. Hver dag skrottes alt fra elektronik til gamle møbler, der egentlig godt kan få nyt liv og samtidig give udsatte borgere et nyt liv på arbejdsmarkedet. Borgere på kanten af arbejdsmarkedet skal nemlig reparere genbrugspladsernes guld og samtidig komme i beskæftigelse. Sådan lyder forslaget fra Dansk Affaldsforening, der mener, idéen vil gavne både borgerne og miljøet. Ved at gøre genbrugspladserne til fremtidige arbejdspladser for udsatte danskere, vil flere kunne hjælpes tættere på arbejdsmarkedet. Direktør i Dansk Affaldsforening, Jacob Hartvig Simonsen, ser mange fordele ved forslaget: ”Det er sund fornuft at skabe nogle socialøkonomiske virksomheder, hvor vi kan bringe borgere tættere på arbejdsmarkedet og samtidig reparere de genstande, borgerne afleverer på genbrugspladserne – til glæde for miljøet, økonomien og de mennesker, der sparer lidt penge,” siger han til dknyt. Set fra det økonomiske perspektiv vil det bidrage til en cirkulær økonomi. Samtidig vil der være økonomiske fordele ved både at genbruge genstandene og flytte borgerne fra offentlig forsørgelse. Tanken bag konceptet er, at kommunerne skal finde lokale samarbejdspartnere, fx private virksomheder, der kan bidrage til arbejdet med at aftage og sælge de reparerede genstande. Er det ikke muligt, skal kommunerne selv kunne oprette dem, mener foreningen. Gode erfaringer herhjemme og i udlandet Selvom forslaget er nyt, findes der allerede flere erfaringer på området. De kommunale affaldsselskaber har i forvejen erfaringer med at arbejde med flere bundlinjer og give borgere på kanten af arbejdsmarkedet kompetenceløft. Desuden har udlandet gode erfaringer med lignende projekter. I Belgien går det under navnet ”De Kringwinkel,” der er en socialøkonomisk non-profit virksomhed. Her reparerer belgiere, der har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, produkter og sælger dem igen. Det har gennem de senere år vist sig at være en succes. Dansk Affaldsforening mener også, det potentiale er i Danmark. Mere viden Læs mere om forslaget her og her

Flere unge skal vælge de praktiske fag. Det skal Cabi arbejde for i et nyt projekt med Skolelederforeningen og Jyske Bank.

12.01.18

Debat: Erhvervslivet skal ind i folkeskolen

Flere unge skal tage en erhvervsuddannelse, men det er ikke nødvendigvis kun en opgave for det offentlige. Derfor går Cabi, Skolelederforeningen og Jyske Bank nu sammen om at gøre uddannelserne mere attraktive i projekt ’Flere kloge hænder’, skriver Jyske Banks CSR-direktør, Lene Hjorth, i et debatindlæg. Samfundet efterspørger flere ’kloge hænder’. Derfor skal mindst 25 procent af en årgang blive faglærte i 2020. På trods af målet og det voksende hul på arbejdsmarkedet, vælger mindre end hver femte unge i dag en erhvervsuddannelse. Hvis den udvikling kan vendes, vil det både gavne samfundet og mange unge, skriver Lene Hjorth, CSR-direktør i Jyske Bank, i et debatindlæg til Altinget. Sammen med Cabi og Skolelederforeningen har Jyske Bank derfor meldt sig ind i kampen om at sikre flere faglærte med projektet ’Flere Kloge Hænder’. ”Vi har i samfundet reelt brug for dygtige unge, der primært vil arbejde med hænderne, og det er præcis det, vores projekt Flere Kloge Hænder ønsker at løse,” skriver hun i debatindlægget. Lene Hjorth mener, at private aktører kan bidrage med vigtig viden og erfaringer og måske endda sidde med nøglen til en løsning. Koden er i hvert fald ikke knækket endnu, og undervisningsministeren har selv udtrykt bekymring for, om målet med de 25 procent kan nås i tide. 70.000 kloge hænder mangler i dag I dag mangler Danmark 70.000 kloge hænder. Med projektet ønsker de tre partnere at få det tal til at falde, så iværksættere og virksomheder også fremover kan få kvalificerede medarbejdere, succes og vækst. ”Hvis Danmark mangler faglært arbejdskraft, så skal vi naturligvis bidrage, hvor det giver mening. Og hvor vi har erfaringerne med at løse et samfundsproblem,” skriver Lene Hjorth. Projektet skal samtidig give de unge nye muligheder og fremtidsudsigter. Målet er at plante en interesse hos dem og skabe en fornyet stolthed omkring de praktiske fag, så flere vælger den vej i fremtiden. Unge skal forskønne og forbedre områder Det vil de tre partnere arbejde for i fire pilotprojekter. Idéen med projektet er, at udvalgte 8.-10.klasses elever skal arbejde med at forskønne og forbedre steder i deres lokalområde i skoletiden. ”Vi er meget konkrete på, hvordan det kan gøres og har allerede gode erfaringer fra tidligere projekter, hvor det er lykkedes at tiltrække unge til erhvervsuddannelserne,” skriver Lene Hjorth om projektet. I løbet af en-to uger skal de unge prøve kræfter med forskellige discipliner inden for håndværk, samtidig med at de modtager vejledning fra håndværksmestre og erhvervsskoleundervisere. Før og efter det praktiske arbejde vil der også være opgaveløsning og refleksion, der skal give de unge mere viden om erhvervsliv og uddannelsesmuligheder. Samlet set håber man, at kombinationen af det praktiske arbejde og en større viden på området kan få flere unge til at vælge en fremtid som faglært. Mere viden Læs debatindlægget på Altinget.dk

De penge kommunerne investerer i deres ledige, kommer igen senere i form af besparelser. Det viser en ny opgørelse, der bygger på tal fra fire kommuner.

11.01.18

Investeringer i ledige er god forretning for kommunerne

Nye beregninger viser, at fire kommuner kommer til at tjene 345 millioner kroner på deres investeringer i ledige frem mod 2021. Resultaterne lægger op til, at flere bør følge deres eksempel, mener beskæftigelsesministeren. Når der bliver sat penge af til at få arbejdsløse i job, gavner det ikke kun den enkelte ledige. Investeringerne har også en positiv effekt på kommunernes bundlinjer. Det fastslår en ny opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet nu. Silkeborg, Hjørring, Aabenraa og Ballerup Kommune vil samlet investere 373 millioner kroner ekstra i at få ledige ud på arbejdsmarkedet i den seksårige periode fra 2015-2021. Med investeringerne forventer de på sigt at opnå besparelser på 718 millioner kroner. Ministeriets beregninger viser, at det vil give kommunerne en gevinst på 345 millioner kroner frem mod 2021. Beregningerne får beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen (V), til at opfordre flere til at følge kommunernes gode eksempler: ”Jeg vil klart opfordre kommunerne til at se, hvad de her fire kommuner har gjort og lære af det, og jeg gør mit for at fortælle om deres erfaringer, når jeg kommer rundt i landet,” skriver Troels Lund Poulsen i en mail til Avisen.dk. Se muligheder frem for begrænsninger I en af kommunerne kan man allerede nu se de gode resultater af tidligere investeringer. I Hjørring er der blevet investeret 158 millioner kroner i at få de svageste ledige, sygemeldte og kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse. Her kan man se frem til en økonomisk gevinst på 154,7 millioner kroner fra 2015-2019. Tidligere formand for arbejdsmarkedsudvalget og byrådsmedlem Ivan Leth (S) mener, det skyldes en stor omlægning i den nordjyske kommune. Både i forhold til opgaver og ansættelsesprocedurer: ”Vi har sagt til medarbejderen: 'fokusér nu på det gode i borgeren og borgerens muligheder i stedet for at se på begrænsninger',” siger han til dknyt. Han mener, at fokus skal flyttes fra de mange processer og skemaer over på den enkelte borger. Kommunen har arbejdet med indsatser for borgere, der står længst fra arbejdsmarkedet siden 2015. Sidste år udvidede kommunen det til også at gælde borgere på integrationsydelse og forsikrede ledige. På Cabis hjemmeside kan du finde et tema om kommuners gevinster ved at investere i ledige. Se Cabis hjemmeside Mere viden Læs mere hos dknyt

4, 2 millioner kroner. Sådan lyder beløbet i en ny pulje, der bl.a. kan søges til projekter med udsatte borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

05.01.18

Ny pulje skal styrke indsatsen for flere på kanten af arbejdsmarkedet

Indsatserne med at inkludere borgere på kanten af arbejdsmarkedet skal forbedres. Derfor er der nu åbnet op for ansøgninger til en pulje på 4, 2 millioner, der skal gøre det muligt at afprøve nye metoder på området. Beskæftigelsesrådet har nu åbnet op for ansøgninger til en pulje på i alt 4, 2 millioner kroner, der skal styrke særlige beskæftigelsesindsatser. Støtten kan søges til analyse-, forsøgs- og udviklingsprojekter og kan søges inden for i alt tre forskellige områder. Ét af dem er udsatte borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Målet inden for dette område er, at flere skal inkluderes på arbejdsmarkedet, og den nuværende situation på arbejdsmarkedet tillader, at der bliver afprøvet nye metoder og indsatser de kommende år. Projekter, der beskæftiger sig med det, kan derfor få glæde af tilskuddet nu. Pengene kan blandt andet gå til indsatser, der beskæftiger sig med indvandrere og sprogkundskaber. Puljen kan også søges til indsatser, der falder inden for to andre områder. Den kan søges til indsatser, der opkvalificerer ledige eller nedbringer dimittendledigheden. Sådan søger du Både private virksomheder og foreninger såvel som kommunale og statslige institutioner kan ansøge. Der kan max søges om 500.000 kroner per projekt. Ansøgningen skal blandt andet indeholde beskrivelser af projektets formål, metode og aktiviteter. Sidste frist for at søge er 1. februar 2018 kl. 12. Mere viden Læs mere om den nye pulje hos STAR Læs mere om arbejdet med ledige fra kanten af arbejdsmarkedet hos Cabi

Flere virksomheder frygter, at stress bliver en større udfordring for dem fremover. Eksperter efterspørger forandringer i virksomhederne så tendensen kan vendes.

05.01.18

Virksomheder frygter, stress bliver en større udfordring

Fire ud af ti virksomheder vurderer i en ny undersøgelse, at stress bliver et stigende problem for dem i fremtiden. Virksomhederne må indrette sig efter det, og deres topledelser skal på banen, mener eksperter. Stress har længe været et problem på mange danske arbejdspladser, og noget tyder på, at det ikke er en udfordring, der forsvinder lige foreløbig. I hvert fald ikke hvis man spørger de danske virksomheder selv. Det har Ugebrevet A4 netop gjort og spurgt 461 forskellige virksomheder om stress. I deres undersøgelse svarer 37 procent af virksomhederne, at de frygter, stress vokser sig til et større problem hos dem i de kommende år. 25 procent er dog uenige i den påstand. Blandt dem, der allerede har haft stress-sygemeldinger på arbejdspladsen, er tallet noget højere. Her vurderer 45 procent, at udfordringen bliver større i deres virksomhed fremover. Og det er noget, virksomhederne skal indrette sig efter, så deres medarbejdere ikke går ned med stress. Det mener stress-ekspert og generalsekretær i Stresstænketanken, Thomas Milsted: ”Virksomhederne bliver nødt til at nå frem til den erkendelse, at de må indrette sig, så medarbejdere ikke får stress, også selvom det kan gå ud over deres indtjening,” siger han til Ugebrevet A4. Han peger i den forbindelse på, at topledelsen spiller en afgørende rolle. Det samme gør Bjarne Toftegård, stress-ekspert og ejer af konsulentvirksomheden Forebyg Stress ApS. ”Stress udvikler sig ofte, når ressourcerne ikke rækker til det, man gerne vil i virksomheden. Det er et spørgsmål om prioriteringer, og her må topledelsen finde ud af at få det, som man satser på som det mest strategiske, til at gå op med ressourcerne,” siger han til Ugebrevet A4. Hårdere konkurrence og større tidspres Spørger man virksomhederne selv, peger de på, at hårdere konkurrence er med til at puste til udfordringen og gøre den endnu større. Skarp konkurrence om priser og effektivitet påvirker mange af dem. Det oplever man også hos IT-distributøren Ingram Micro i Glostrup. Her peger virksomhedens HR-chef, Bettina Frederiksen, også netop på det som årsag til, at man frygter flere stressede medarbejdere i fremtiden: ”Vi går ind i et helt vildt presset marked, så vores indtjening falder. Det betyder, at vi hele tiden skal forny os, og det går sindssygt stærkt. Det er ikke alle medarbejderne, der er klar på den rejse,” siger hun til Ugebrevet A4. Derfor laver hun også særlige aftaler med de medarbejdere i virksomheden, der er i fare for at få stress. Det kan være helt små ting som at ændre opsætningen på deres telefoner eller undgå at tage arbejdet og arbejdscomputeren med hjem. Mere viden Læs mere hos Ugebrevet A4 Få viden og værktøjer til at håndtere stress hos Cabi

Arbejdsstyrken kommer til at forandre sig de kommende år. Der bliver flere indvandrere og færre etniske danskere i den erhvervsaktive alder.

04.01.18

Hver femte i arbejdsstyrken er indvandrer i 2030

Om 12 år vil 20 procent af borgerne i den erhvervsaktive alder være indvandrere eller efterkommere, viser ny fremskrivning fra Dansk Industri. Derfor mener organisationen også, at det er vigtigt at få flere ud på arbejdsmarkedet allerede nu. Hvordan bliver arbejdsstyrken anno 2030? Det kommer Dansk Industri (DI) nu med et bud på. Ifølge arbejdsgiver- og erhvervsorganisationen vil 20 procent af de 20-69-årige til den tid være indvandrere eller børn af indvandrere. Men det fremtidige scenarie for arbejdsmarkedet stiller også krav til vores indsats på området i dag. Det mener underdirektør Steen Nielsen (DI): ”Det er helt afgørende, at vi som samfund gør en stærk indsats for at integrere dem bedre i arbejdsstyrken. Hvis flere indvandrere og efterkommere kommer i job, kan det give et væsentligt og nødvendigt bidrag til samfundet,” siger han til DI Business. Deres beregninger viser, at der formodes at være 720.000 indvandrere og efterkommere mellem 20 og 69 år i Danmark, når kalenderen viser 2030. Tallene er beregnet ud fra DREAM’s socioøkonomiske fremskrivning 2017 og viser, at der til den tid vil være 160.000 flere end i dag. Hvor denne gruppe borgere i dag udgør 15 procent af arbejdsstyrken, vil de i 2030 udgøre 20 procent. Arbejdsstyrken: Færre etniske danskere og flere indvandrere Udviklingen skyldes flere ting. Til dels at der er kommet flere indvandrere og efterkommere i Danmark. Men også at der i samme periode, frem mod 2030, vil blive 128.000 færre i aldersgruppen med dansk oprindelse. Derfor mener Steen Nielsen også, at det er særligt vigtigt, at indvandrere og efterkommere bliver en central del af fremtidens arbejdsstyrke: ”Antallet af personer med dansk oprindelse i den erhvervsaktive alder falder kraftigt, blandt andet fordi danskerne ikke har fået så mange børn. Det bliver opvejet af et stigende antal indvandrere i den erhvervsaktive alder, men det gør det blot endnu mere nødvendigt, at vi formår at få dem i arbejde,” siger han til DI Business. Han påpeger desuden, at uddannelse også er en vigtig faktor i den forbindelse. Mere viden Læs mere hos Dansk Industri Få råd og viden om flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet hos Cabi

Selvom arbejdsmarkedet tager flere og flere flygtninge og indvandrere ind, er der stort potentiale for at få flere med. Det viser nye beregninger.

04.01.18

28.000 flere indvandrere kan potentielt komme i job

Hvis alle kommuner var lige så gode som de bedste på beskæftigelsesområdet, ville tusindvis af landets ikke-vestlige indvandrere kunne komme i arbejde. Det viser nye beregninger fra Agenda. Flere og flere flygtninge og indvandrere finder vej ind på det danske arbejdsmarked, men der ligger stadig et stort potentiale for at få endnu flere med ude i kommunerne. 28.000 flere indvandrere vil kunne komme i beskæftigelse, hvis kommunerne kunne få den samme andel indvandrere i job, som de kommuner med størst succes på området. Det store potentiale fremgår af en analyse fra Agenda, Dansk Arbejdsgiverforenings nyhedsbrev, og bygger på tal fra Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM fra 1. kvartal i 2017. I beregningerne er kommunerne sammenlignet i såkaldte ”klynger”, hvor de har nogenlunde ens forudsætninger for at få denne gruppe borgere i arbejde. Men de ens forudsætninger skaber tilsyneladende ikke helt ens resultater. Glostrup og Københavns Kommune ligger i samme klynge, men mens 50 procent af Glostrups 16-64-årige ikke-vestlige indvandrere er i arbejde, gælder det samme kun 42 procent i København. Hvis København kunne få 50 procent i arbejde som Glostrup, ville det svare til cirka 3.400 flere indvandrere på arbejdsmarkedet. I to af landets andre større byer, Aarhus og Odense, ligger der også et stort potentiale gemt. Her vil man kunne få henholdsvis 3.700 og 2.500 flere i job. Gabet kan halveres Hvis kommunerne tager ved lære af de bedste på området, vil det tegne et noget andet billede end det nuværende. I begyndelsen af 2017 var 38 procent af de ikke-vestlige indvandrere i job. Det samme gjaldt 60 procent af borgerne med dansk herkomst. Det fremgår af samme database. Hvis de beregnede 28.000 ville komme i beskæftigelse, ville tallet ændre sig til 49 procent. Det vil halvere gabet mellem de to grupper, som det er i dag. Mere viden Læs mere hos Agenda Læs mere og få gode råd om indvandrere og flygtninge i job hos Cabi

03.01.18

Den A.P. Møllerske Støttefond bevilger 21 millioner kr. til at få flere udsatte i job

Den A.P. Møllerske Støttefond har netop bevilget 21,1 millioner kr. til et nyt udviklingsprojekt på Lolland-Falster, som skal få flere udsatte borgere i job og afhjælpe virksomheders mangel på arbejdskraft. Flere store virksomheders placering på Lolland-Falster samt store infrastruktur-projekter som en ny Storstrømsbro og Femern Bælt-forbindelsen vil i de kommende år støvsuge Lolland-Falster for kvalificeret arbejdskraft. Samtidig har Lolland og Guldborgsund kommuner et stort antal udsatte borgere uden arbejde, som ikke umiddelbart matcher de jobåbninger, som opstår i virksomhederne. Men nu skal et nyt og innovativt projekt med navnet Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster bane vejen for at de borgere, som befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet på Lolland-Falster, kan besætte de ledige job i virksomhederne. Det er Den A.P. Møllerske Støttefond, som har bevilget 21,1 millioner kr. til projektet, og det glæder Lollands borgmester, Holger Schou Rasmussen (S): ”Det er et rigtig vigtigt initiativ for at skubbe på den gode udvikling, som Lolland-Falster er inde i. Allerede i dag oplever mange af vores lokale virksomheder mangel på arbejdskraft. En efterspørgsel, som kun vil vokse,” siger han. Langtidsledigheden falder på Lolland En opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at Lolland Kommune tegner sig for det største fald i langtidsledigheden. Fra 2013 til 2017 er andelen af langtidsledige faldet fra 2,5 procent af arbejdsstyrken til 1 procent. ”Vi er allerede i dag gode til at få vores borgere i arbejde, men det er nødvendigt med nye tiltag for at hjælpe flere ind på arbejdsmarkedet. Det er godt for vores virksomheder, det er godt for Lolland Kommune, og det er først og fremmest godt for de borgere, der bliver en del af vore arbejdspladsers fællesskaber. Det er win-win for alle parter, og derfor er Den A.P. Møllerske Støttefonds donation en rigtig vigtig saltvandsindsprøjtning i en indsats, som har vores største fokus,” siger Holger Schou Rasmussen. Guldborgsund-borgmester John Brædder (Guldborgsundlisten), siger: ”Vi er rigtig glade for, at Den A.P. Møllerske Støttefond har valgt at give tilsagn til et stort anlagt beskæftigelsesprojekt på Lolland-Falster. Nu har vi et godt afsæt til at takle det paradoks vi oplever, nemlig mangel på kvalificeret arbejdskraft og samtidig mange borgere med meget svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi ser frem til at komme i gang med projektet og timingen kunne ikke være bedre, da vi i de kommende år står overfor mange spændende og store infrastruktur-projekter på Lolland Falster.” Arbejdskraft kan ikke følge med vækst Mikkel Wesselhof, adm. direktør for Business Lolland-Falster, er enig med de to borgmestre og ser gode muligheder for, at projektet kan være med til at udvide den lokale arbejdsstyrke. ”Vi ser dagligt tydelige tegn på, at væksten i virksomhederne på Lolland-Falster går hurtigere end arbejdskraften kan nå at følge med. Virksomhederne på Lolland-Falster har generelt en høj social ansvarlighed, men visse grupper af ledige kræver ofte flere ressourcer, end en travl virksomhed kan afgive. Derfor ser jeg frem til, at vi med projektet kan hjælpe med at løfte en del af opgaven, for hver enkelt ekstra, der kommer i job, kan have stor betydning for den enkelte virksomhed," siger Mikkel Wesselhoff. Hos 3F Lolland er der også store forventninger til projektet: ”Vi ser meget frem til det kommende samarbejde og forventer en rigtig god opbakning til projektet både fra de lokale virksomheder og de borgere som vi forhåbentlig får tilbage på arbejdsmarkedet på ordinært job. Lige pt. er der rigtigt mange job muligheder og de store anlægsprojekter vil også tage rigtigt mange så der er rigtigt gode muligheder for et godt job langt ud i fremtiden,” siger næstformand Bjarne Jensen. Flere virksomheder skal åbne dørene for udsatte I projektet skal erhvervsorganisationerne på Lolland-Falster, de faglige organisationer samt jobcentrene i de to kommuner bl.a. samarbejde om at understøtte virksomhedernes behov for arbejdskraft samt skabe plads til, at flere udsatte borgere kan komme ind i virksomhederne. Der skal rettes en indsats over for virksomhederne for at få flere virksomheder til at åbne dørene for borgere fra kanten af arbejdsmarkedet. Det skal bl.a. ske ved ambassadørordninger og netværksklynger, hvor virksomheder kan dele erfaringer med at tage imod borgere fra kanten af arbejdsmarkedet. For at det skal kunne lykkes er det for nogle af borgerne i projektet nødvendigt med en sundhedsfaglig og social støtte omkring sig, som gør det muligt at tage del i virksomhedsrettede aktiviteter, der bringer dem tættere på arbejdsmarkedet. Foregangsprojekt som skal komme hele landet til gavn Mette Rønnau, direktør i Cabi, som er overordnet projektansvarlig for Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster, forventer, at det kan blive et foregangsprojekt, der på sigt kan komme hele landet til gode. ”Med de midler, vi har fået fra Den A.P. Møllerske Støttefond, kan vi udvikle og afprøve metoder, der virker i praksis, så vi kan få flere mennesker, der af den ene eller anden grund befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet i job. Det er mennesker, der fx er langtidsledige eller som har psykiske eller sociale problemstillinger, der gør, at de har brug for ekstra social støtte til at komme ind på en arbejdsplads,” siger Mette Rønnau. ”Det er i første omgang godt for Lolland-Falster, men de metoder og den viden vi opnår i projektet, skal vi samle ind og formidle videre til andre,” slutter hun. Bag projektet står videns- og netværkshuset Cabi, der er overordnet projektleder, samt analysevirksomheden LG Insight, Business Lolland-Falster, Erhvervspark Lolland, Fagforeningen 3F samt Guldborgsund og Lolland kommuner. Projektet er støttet med 21,1 millioner kr. af Den A.P. Møllerske Støttefond og løber fra 2018 til 2021. Læs mere om projektet hos Den A.P. Møllerske Støttefond Kontakt: Direktør Mette Rønnau, Cabi: 2083 4964 / mer@cabiweb.dk Borgmester Holger Schou Rasmusen, Lolland Kommune: 2324 9180 Borgmester John Brædder, Guldborgsund Kommune: 2518 0390 / jobr@guldborgsund.dk Adm. direktør Mikkel Wesselhoff, Business Lolland-Falster: 4038 2436 /mw@businesslf.dk Seniorkonsulent Jesper Pedersen, Cabi: 4162 1272 / jep@cabiweb.dk

Page

Dorthe Lundh

Pressekontakt | Pressemeddelelser | Nyhedsartikler | Debatindlæg

4016 3101

eller