Forside
Nyheder

Nyheder

Læs seneste nyt fra vores presserum hos Ritzau.

Kørekort og truckbeviser kan have afgørende betydning for, om ledige kommer i arbejde. Det viser erfaringer fra Kolding.

26.10.17

Buskørekort og truckbeviser får ledige i arbejde

Hos Kolding Jobcenter har buskørekort og truckbeviser vist sig at bane vej ind på arbejdsmarkedet for flere af kommunens ledige. Indsatsen med at opkvalificere og efteruddanne har indtil videre fået 127 i job. Til gavn for både den ledige, virksomhederne og kommunen selv. Jobcenteret i Kolding har afsat 4,5 millioner til at få koldingenserne ud på arbejdsmarkedet med en alternativ indsats. De ledige skal nemlig opkvalificeres og efteruddannes ved bland andet at tage buskørekort og truckcertifikater. På den måde kan de komme ud at arbejde i brancher, der efterspørger de kvalifikationer, og som i forvejen mangler hænder. Indsatsen har vist sig at være en succes. I alt har 325 ledige deltaget i opkvalificerings- og uddannelsesforløbene. 127 af dem er efterfølgende kommet i job, og det forventes, at endnu flere vil træde ud på arbejdsmarkedet i den nærmeste fremtid. Mette Balsby (V), formand for Kolding Kommunes arbejdsmarkedsudvalg, er tilfreds med resultaterne: ”Det er et rigtig flot resultat, og vi ved, at flere af de 325 vil komme i job. Ofte er det sådan, at hvis vi investerer lidt i de ledige, så får vi rigtig meget igen. Derfor er den her indsats så vigtig,” siger hun til JydskeVestkysten. Uddannelsesforløbene strækker sig typisk over seks uger, og størstedelen af de deltagende ledige har stået uden job i mere end tre måneder. Hjælper virksomheder der mangler hænder Indsatsen gavner ikke kun den enkelte ledige eller kommunen. Også de lokale virksomheder, der mangler arbejdskraft, har glæde af jobcenterets succes. Opkvalificering og efteruddannelse er med til at sikre, at de ledige bliver mere kvalificerede til at få jobs i brancher, der er pressede, og som efterspørger særlige kompetencer. ”Det er godt for virksomhederne, for mangel på den rette arbejdskraft kan gøre, at de ikke kan vækste så meget, som de gerne vil. Så alt i alt er indsatsen en fordel for alle, og den vil vokse i de kommende år,” siger Mette Balsby til JydskeVestkysten. Mere viden Læs mere om indsatsen hos JydskeVestkysten og dknyt

09.10.17

Nu kan virksomheder lægge digitale jobordrer hos 26 jobcentre

Virksomheder, som mangler medarbejdere kan med Jobnet for Arbejdsgivere nu lægge joborderer hos 26 af landets jobcentre. Og flere er på vej. Jobnet for Arbejdsgivere er virksomhedernes digitale indgang til jobcentrene, og nu har 26 af landets jobcentre åbnet op for, at virksomhederne kan lægge jobordrer direkte hos jobcentret, når de mangler en eller flere medarbejdere. Herefter finder jobcentrene kvalificerede medarbejdere og sender CV'erne direkte til virksomheden. På den måde fungerer jobcentret som rekrutteringsagent for virksomhederne og fra 1. december vil alle landets jobcentre være i stand til at modtage digitale jobordre. Jobnet for arbejdsgivere blev lanceret tidligere i år, og hver uge er ca. 1.300 virksomheder i kontakt med Jobnet for Arbejdsgivere for at rekruttere medarbejdere. Se hele listen over de 26 jobcentre, som nu modtager digitale jobordrer på STAR.dk

06.10.17

Nyt dialogværktøj til at måle flygtninges vej til arbejdsmarkedet

VIVE har til projektet I mål med Integration udviklet et dialogværktøj til flygtninge og sagsbehehandler, som kan bruges til at følge med i, om den enkelte flygtninge komme tættere på arbejdsmarkedet. Hvordan måler man om ledige flygtninge og indvandrere kommer tættere på arbejdsmarkedet? Det har VIVE, tidligere SFI, et bud på. VIVE har udviklet progressionsværktøjet FIP, som består af to spørgeskemaer - Et til sagsbehandleren og et til borgeren. Spørgeskemaerne er tænkt som et dialogværktøj, og borger og sagsbehandler skal samarbejde om at udfylde skemaerne under opfølgningssamtaler. Og spørgeskeamerne kan efterfølgende bruges til en nærmere dialog om, hvorvidt borgeren udvikler si i den rigtige retning - og hvad der skal til for at tage næste skridt. FIP-værktøjet er udviklet til projektet 'I mål med Integration', hvor 17 kommuner i øjeblikket anvender værktøjet. Formålet med projektet er at kommunerne udvikler og implementerer en mere effektiv integrationsindsats. Hent FIP værktøjet på Cabis hjemmeside Her kan du også læse mere om I mål med Integration

Seks nominerede virksomheder er tilbage i dysten om CSR People Prize

04.10.17

De seks finalister til CSR People Prize 2017 er fundet

Dysten om at vinde årets udgave af CSR People Prize som hædersbevisning for et stort samfundsengagement går nu ind i sin afgørende fase. Juryen har fundet frem til de seks nominerede virksomheder til prisen, og de endelige vindere findes ved CSR-konferencen Grib Verdensmålene! 7. november. Et kandidatfelt på over 100 indstillede virksomheder er nu skåret ned til seks, som dermed er endeligt nomineret til CSR People Prize. Virksomhedsforum for Socialt Ansvar (VFSA) har uddelt prisen hvert år siden 1999, og formålet er at hylde de virksomheder, som tager et særligt samfundsansvar over for udsatte grupper på kanten af arbejdsmarkedet. Det kan fx være ved at ansætte flygtninge, tidligere kriminelle eller udsatte unge, ved at fastholde medarbejdere, som risikerer at miste deres job eller ved at forebygge fx sygdom og nedslidning gennem et godt arbejdsmiljø. CSR People Prize uddeles i to kategorier: Dels til store virksomheder med mere end 100 ansatte, og dels til virksomheder med færre end 100 ansatte. Årets seks nominerede er: Store virksomheder: DK Company A/S Elite Miljø A/S NCC Construction Danmark A/S Små virksomheder Egon Olsen & Søn A/S Nordisk Tang Trinity Hotel & Konference Center A/S Sidste år løb Logistikkompagniet ApS i Greve med de mindre virksomheders pris, mens ISS Facility Services A/S fik prisen blandt de store virksomheder. For begge virksomheder vejede det tungt, at de har bevist, at det godt kan lade sig gøre at tjene penge samtidig med, at man tager et socialt ansvar ved at ansætte mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. VFSA-formand: Imponerende arbejde med virksomhedernes sociale ansvar ”Det er imponerende at se, hvordan virksomhederne på hver deres måde arbejder med at løfte et socialt ansvar. De nominerede virksomheder har formået at finde nye tilgange og metoder til at inkludere mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet og skabe et godt arbejdsmiljø – alt sammen til gavn for den enkelte, virksomheden og samfundet,” siger Flemming Bendt, formand for VFSA og adm. direktør i ISS Facility Services, der sidste år vandt CSR People Prize. ”Jeg er helt overbevist om, at det er den vej, vi skal. For vi står i en situation, hvor et spirende opsving kan blive bremset, før det overhovedet har fået ordentligt fat, fordi vi i virksomhederne kommer til at mangle hoveder og hænder. Her kan mennesker, der i dag befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet, være en væsentlig del af løsningen,” fortsætter han. Prisen uddeles i år 7. november til CSR-konferencen Grib Verdensmålene!, som VFSA arrangerer i samarbejde med DI og Global Compact. Her vil omdrejningspunktet være FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, som sætter en fælles dagsorden for virksomheder organisationer og regeringer. Konferencens program vil fokusere på, hvordan virksomheder kan skabe værdi med afsæt i Verdensmålene, både i Danmark og i udlandet med særligt fokus på partnerskaber for en bæredygtig udvikling. Du kan læse mere om konferencen og tilmelding på DI's hjemmeside Flere unge skal ind på erhvervsuddannelserne Under konferencen er VFSA værter for en session om unge og investering i fremtidens arbejdskraft med udgangspunkt i Verdensmål 4 og 8, som vedrører uddannelse og arbejdsmarkedet. Erhvervslivet mangler faglærte og alt for få unge vælger en erhvervsuddannelse. VFSA vil her lancere anbefalinger til, hvordan virksomheder, skoler og organisationer i samarbejde kan investere i fremtidens arbejdskraft ved at motivere og støtte flere unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse – ikke mindst udsatte unge. KONTAKT: Sekretariatsleder Christina Schultz, VFSA: 7221 7483 / cs@vfsa.dk FAKTA OM VFSA OG CSR PEOPLE PRIZE VFSA står bag prisen, der er en del af VFSA’s samlede strategi for at sætte socialt ansvar på dagsordenen og rådgive beskæftigelsesministeren om emnet. VFSA består af en række danske erhvervsfolk fra nogle af de største danske virksomheder. Medlemmerne er alle personligt udpeget af beskæftigelsesministeren. VFSA har siden 1996 arbejdet for at indsluse og fastholde socialt udsatte på arbejdsmarkedet. - Blandt andet ved at uddele den prestigefyldte hæderspris CSR People Prize. Med uddelingen af CSR People Prize hylder vi de virksomheder, der gør en særlig social indsats for udsatte grupper på arbejdsmarkedet, og som via konkrete initiativer har vist, at deres sociale engagement er forankret i både dagligdagen og ledelsens visioner. De indstillede virksomheders historier kan inspirere andre virksomheder til at tage små og store skridt inden for virksomhedernes sociale ansvar. Konference og prisuddeling finder sted 7. november i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København. Juryen, der står for at udpege og nominere vinderne af CSR People Prize: Mette Rønnau, direktør for videns- og netværkshuset Cabi (formand) Flemming Bendt, adm. direktør for ISS Facility Services A/S og formand for VFSA Lars Vester Pedersen, CEO Falck Assistance Nordic og næstformand for VFSa Morten Binder, direktør for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Helle Holt, seniorforsker hos VIVE. Læs mere om VFSA og de nominerede virksomheder på www.vfsa.dk

København er foran Aarhus og Odense, når det kommer til at ansætte flygtninge og indvandrere.

04.10.17

København ansætter flere indvandrere end Aarhus og Odense

Der bliver langt fra ansat lige mange ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i landets største kommuner. I Københavns Kommune er andelen af denne gruppe ansatte vokset fra 12,8 pct. til 13,9 pct. i perioden 2010 til 2015. I samme periode er det gået den modsatte vej i Aarhus og Odense. I Aarhus Kommune er andelen af disse ansatte faldet fra 8,1 pct. til 6,3 pct. Det viser Ugebrevet A4’s analyse lavet ud fra tal fra kommunerne og Danmarks Statistik. Mens der er blevet færre ikke-vestlige ansatte i de to kommuner, er der samtidig kommet flere ikke-vestlige borgere i den erhvervsaktive alder. Og kommunernes arbejdsmarked afspejler derfor ikke deres befolkningssammensætning på området. Analysen bekymrer professor og forskningschef fra Rockwool Fonden, Jacob Arendt Nielsen: ”Der er et klart integrationsproblem. Ikke-vestlige indvandrere har svært ved at finde beskæftigelse, og det er et integrationsproblem, som vi også ser i den kommunale sektor,” siger han til Ugebrevet A4. Forskelle og uforløst potentiale Han peger på, at tallene kan forklares med forskelle ude i kommunerne: ”Forskellene er så store, at det tyder på, at der er en forskellig tilgang til det i de forskellige kommuner, da det er de samme typer af opgaver, som skal løses ude i kommunerne,” siger han til ugebrevet. I Aarhus ærgrer borgmester Jacob Bundsgaard sig over forskellene, men erkender, at kommunens indsats ikke har været tilstrækkelig: ”Det er skidt for de mennesker, som står uden for arbejdsmarkedet, det er skidt for samfundet, men det er også skidt for Aarhus Kommune som arbejdsplads, fordi vi går glip af attraktive og kompetente medarbejdere,” skriver han i et svar til Ugebrevet A4. I København glæder beskæftigelses- og integrationsborgmester, Anna Mee Allerslev, sig over tallene. Dog påpeger hun, at der stadig ligger en udfordring i at få flere indvandrere i job: ”En af de største udfordringer, vi står over for som samfund, er at sikre alle en lige adgang til arbejdsmarkedet. Der er stadig for få ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet, og det skal vi som kommune tage medansvar for,” skriver hun til Ugebrevet A4. Og der kan gøres mere. Det er Anders Ejrnæs, forsker ved Roskildes Universitets Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, enig i. Han mener, tallene peger på, der ligger et stort potentiale ude i kommunerne: ”Hvis man kunne få de fire næststørste kommuner med på vognen, så ville man hæve beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere gevaldigt. Og det ville være til gavn for hele samfundet,” siger han til Ugebrevet A4. Mere information Læs mere hos Ugebrevet A4 Læs mere om indvandrere på arbejdsmarkedet på cabiweb.dk/flygtningeijob

Det løser ikke virksomhedernes rekrutteringsproblemer, at der bliver færre på overførselsindkomst. Men det afhjælper problemet.

03.10.17

Færre offentligt forsørgede løser ikke rekrutteringsproblemer

Der bliver færre danskere på overførselsindkomst, og det hjælper virksomheder, der normalt har svært ved at få besat deres ledige stillinger. Men udviklingen er ikke nok til at løse de nuværende rekrutteringsproblemer, frygter Dansk Erhverv. Der bliver færre og færre danskere i den erhvervsaktive alder, som er på overførselsindkomst. Ifølge tal fra Danmarks Statistik faldt antallet af overførselsindkomstmodtagere i den erhvervsaktive alder med 3.900 personer fra første til andet kvartal i år. Der er blandt andet blevet færre kontanthjælpsmodtagere og færre på efterløn. Tallene vækker glæde hos Dansk Erhvervs arbejdsmarkedspolitiske chefkonsulent, Peter Halkjær: ”Den gode udvikling er båret af en fortsat stigende efterlønsalder og af fortsatte kraftige stigninger i beskæftigelsen,” siger han til Dansk Erhverv. Udviklingen gavner virksomheder, der har svært ved at ansætte medarbejdere til deres ledige stillinger. Men det løser ikke de rekrutteringsproblemer, der i øjeblikket er på mange danske arbejdspladser: ”Selvom der umiddelbart fortsat er et stort rekrutteringspotentiale blandt modtagerne af overførsler i den erhvervsaktive alder og udviklingen går i den rigtige retning, så ændrer det ikke på udsigten til, at flere og flere virksomheder oplever rekrutteringsudfordringer. Udviklingen i beskæftigelsen løber simpelthen for hurtigt,” siger Peter Halkjær til Dansk Erhverv. Udenlandsk arbejdskraft og virksomhedsrettet indsats Hos Dansk Erhverv peger man på forskellige løsninger på problemet. Blandt andet mener Peter Halkjær, at regeringens udspil til Jobreform II kan være et skridt på vejen. Samtidig mener han, at faktorer som udenlandsk arbejdskraft og kommunernes virksomhedsrettede indsats kan afhjælpe problemet i fremtiden: ”Bedre adgang til arbejdskraft fra udlandet og en styrket virksomhedsrettet indsats i kommunerne kan være en del af medicinen, der kan rette op på den stigende mangel på arbejdskraft, som virksomheder over hele landet er oppe imod,” siger han til Dansk Erhverv. Mere viden Læs mere hos Dansk Erhverv Hent Cabis værktøjer til rekruttering fra kanten

Kommunernes medarbejdere har haft faldende sygefravær fra 2009 til 2016.

29.09.17

Sygefraværet falder i kommunerne

Medarbejderne i de danske kommuner har mindre sygefravær i dag, end de havde tilbage i 2009. På trods af det generelle fald, er der dog stor forskel på sygefraværet i de enkelte kommuner. Kommunernes medarbejdere er i gennemsnit mindre syge i dag, end de var for blot otte år siden. I 2009 var sygefraværet i gennemsnit 13,5 dagsværk per medarbejder. I 2016 var det i gennemsnit faldet til 12 dagsværk. De oplysninger er netop kommet frem i en ny undersøgelse om kommunalt sygefravær, som Analyseinstituttet VIVE har udarbejdet. Undersøgelsen konkluderer også, at der er forskel på sygefraværet i de forskellige faggrupper. Her er det social- og sundhedspersonalet, der har det højeste sygefravær på 15, 8 sygedage. I den modsatte, lave ende ligger det administrative personale. Her har medarbejderne i gennemsnit 8,3 sygedage. Forskel på fravær i kommunerne Den generelle, landsdækkende tendens med faldende sygefravær betyder dog ikke, at sygefraværet er faldet lige meget i alle kommunerne. En del af VIVEs undersøgelse peger på, at der er store geografiske forskelle på sygefraværsområdet. I mange af de sjællandske kommuner er der tale om et relativt højt sygefravær sammenlignet med andre af landets kommuner. Flere af dem har et sygefravær på mellem 13-15 dagsværk. I den anden ende af Danmark har flere jyske kommuner det mindste sygefravær. For nogle jyske kommuner ned til 9,9-10,9 sygedage. Undersøgelsen konkluderer ikke, hvad forskellene skyldes. Mere viden Læs mere hos dknyt Hent Cabis sygefraværsværktøjskasse

Seks butikker i detail- og logistikbranchen har åbnet op for at ansatte medarbejdere med Autisme Spektrum Forstyrrelse i projekt "Klar til start".

28.09.17

Succesfuldt projekt skaber arbejde til autister

Otte ud af ti med Autisme Spektrum Forstyrrelse er blevet hjulpet i gang med projektet ”Klar til Start”, viser evaluering. Meget tyder på, at projektet har knækket koden til at få denne gruppe ud på arbejdsmarkedet, og minister opfordrer andre til at lære af de gode erfaringer. Mennesker med Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) står ofte uden for arbejdsmarkedet, men sådan behøver det langt fra at være. En stor del af dem kan nemlig ende med at komme i arbejde med den rette indsats. Det viser midtvejsevalueringen af projekt ”Klar til Start” med al tydelighed. I det landsdækkende projekt kommer deltagerne i opkvalificeringsforløb i forskellige detail- eller logistikvirksomheder, hvor de samtidig får en pædagogisk vejleder tilknyttet. Efter forløbet bliver de lovet jobgaranti. Og den indsats har vist sig at få flere med ASF ud på arbejdsmarkedet, viser midtvejsevalueringen, som Cabi har lavet. De foreløbige resultater vækker begejstring hos Fonden Unge, der står bag projektet: ”Vi har en succesrate på omkring 80 procent af borgere og unge mennesker, der enten er kommet i job eller er lige på vej i job. Det er helt unikt, fordi det plejer at ligge på 10-15 procent for unge og voksne med autisme,” siger fondens direktør, Britta Bak, til TV2. Evalueringen viser, at der siden projektets start i 2013 er kommet 41 i arbejde eller uddannelse. Dertil kommer de 72, der i dag er i gang med forløbet ude i virksomhederne. På trods af et mindre frafald undervejs, er 80 pct. af deltagerne nu i gang med forløbet eller ude i arbejde. Fordele for begge parter I Børne- og socialministeriet er minister Mai Mercado tilfreds med midtvejsevalueringens konklusioner: ”Klar til Start er et eksempel på, at det kan lade sig gøre at skabe rummelige arbejdspladser, hvor mennesker med handicap kan bidrage og bruge deres evner til alles fordel. Det er netop det, midtvejsevalueringen viser, og jeg tror, at succesen skyldes en positiv og fordomsfri tilgang til mennesker med handicap, men også samarbejde på tværs", siger hun i en pressemeddelelse. At ”Klar til Start” er en fordel for både deltagerne og virksomhederne, fremgår også af evalueringen. Projektdeltagerne giver heri udtryk for, at forløbet tilfører mening til deres hverdag, gør dem mere selvstændige og motiverede for at tjene deres egne penge. De medvirkende virksomheder får til gengæld loyale medarbejdere. Og flere fortæller også, at det styrker deres position på markedet at skabe en rummelig arbejdsplads. I dag deltager seks større danske virksomheder, og 51 kommuner har indtil videre visiteret til ”Klar fra start”. Ønsket er at udvide projektet til fremover at omfatte endnu flere. Ministeren ønsker også, at de positive resultater vil blive brugt konstruktivt: "Jeg vil opfordre alle kommuner og øvrige aktører til at lade sig inspirere af de gode erfaringer", siger hun til ”Klar til Start” Mere viden Læs mere hos TV2 Hent Cabis midtvejsevaluering

Rengøringspersonalet i Nyborg Kommune bliver rekordlænge i deres jobs. Generelt er kommunen god til at fastholde medarbejdere, viser nye tal.

27.09.17

Nyborg fastholder rengøringsassistenter rekordlænge

I Nyborg er det de samme medarbejdere, der gør rent og ordner vasketøj år efter år. De er nemlig den fynske kommune, der er bedst til at fastholde sine medarbejdere. En af forklaringerne er vellykkede mentorforløb. De gør rent, og de ordner vasketøj. Rengøringsassistenterne i Nyborg klarer hver dag disse opgaver for kommunen, og de gør det gerne i mange år. Her er der meget lille udskiftning i medarbejdergruppen, for langt de fleste fastholdes i deres job. Der er flere forklaringer på, hvorfor den fynske kommune er særligt god til at fastholde rengøringsassistenterne. Én af dem er, at der ifølge de ansatte er god kollegial stemning blandt vasketøjet og rengøringsmidlerne. En anden er arbejdspladsens mentorforløb. I forløbene bliver udsatte jobsøgende sat sammen med en af de erfarne rengøringsassistenter, og det har vist sig at være en succes, forklarer leder af servicetemaet, Jytte Hansen: ”Det kan jo godt være svært at blive ved med at bevare glæden ved at skulle ordne toiletter eller vaske gulv. Derfor har det vist sig at give utrolig god mening for nogle af de medarbejdere, som har været her i flere år at bliver mentor for en ledig, som skal have hjælp til at blive en del af holdet,” siger hun til TV2 Fyn. Formålet med mentorordningen er at hjælpe kommunens ledige i arbejde og forhåbentlig sikre dem en fastansættelse: ”Når vi kan vise én, der kommer som praktikant, at der er plads til alle uanset, om man måske har haft det svært i livet, så opbygger vedkommende ofte også en stor loyalitet til arbejdspladsen,” siger Jytte Hansen til TV2 Fyn. I alt er 25 af dem, der startede i mentorforløbet, blevet en fast del af arbejdspladsen. Flere faggrupper fastholdes Meget tyder på, at det ikke kun er kommunens rengøringspersonale, der fastholdes i arbejde. Nye tal fra Analyseinstituttet VIVE viser, at der generelt er meget lille udskiftning i medarbejderne i kommunen. Her er personaleomsætningen på cirka 18 pct. Tallet indikerer, hvor meget udskiftning der har været blandt kommunens medarbejdere over et år, og her ligger Nyborg helt i bund. Dermed er de den bedste kommune på Fyn, når det kommer til fastholdelse. Mere viden Læs mere hos TV2 Fyn

27.09.17

Ny projektassistent til videns- og netværkshuset Cabi

Rikke Gårdsted er ansat som projektassistent i Cabi Videns- og netværkshuset Cabi med base i Aarhus og København har pr. 1. september ansat 33-årige Rikke Gårsted som projektassistent. Her skal hun bl.a. stå for udsendelse af invitationer, afholdelse af webinar, kvalitetssikring af præsentationer og andet skriftligt materiale. Hun kommer fra en stilling som uddannelsessekretær hos SOSU Østjylland og har derudover erfaring fra flere forskellige virksomheder, hvor hun har fungeret som koordinator og sekretær. Rikke Gårdsted har bl.a. været ansat i konsulentvirksomheden Cultivator, hvor hun har stået for udarbejdelse og kvalitetsikring af præsentationer og meget mere. Hun har også erfaring som salgskoordinator fra en stilling i ejendomsmægleren Nybolig Per Faurholt Risskov, hvor hun bl.a. har løst markedsførings- og koordineringsopgaver. Rikke Gårsted er kontouddannet i den daværende Hinnerup Kommune og har siden taget akademifag som kommunikation i praksis og Human Resources. Cabi er en non-profit organisation under Beskæftigelsesministeriet, som formidler rådgivning, viden og værktøjer til virksomheder og jobcentre om, hvordan man i praksis får succes med at ansætte og fastholde mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Fx personer fysisk eller psykisk handicap, sociale problemer eller sygdom. I samarbejde med jobcentre og virksomheder skaber Cabi løsninger, som forandrer og virker i praksis, så flere kommer i job. Cabi driver desuden landets største netværk af socialt ansvarlige virksomheder med 6.000 medlemmer. www.cabiweb.dk

Det har afgørende betydning for flygtningekvinders jobmuligheder, om de får opbakning hjemmefra.

26.09.17

Flygtningekvinder kommer nemmere i job med mandens accept

Sociale og kulturelle udfordringer kan være med til at holde kvinder med flygtningebaggrund væk fra arbejdsmarkedet. Især ægtefællens accept har afgørende betydning, viser erfaringer fra sjællandsk kommune. Der er markant færre flygtningekvinder end mænd på det danske arbejdsmarked. Kun omkring hver tiende flygtningekvinde kommer i job, når hun kommer til Danmark. Det har en ny rapport fra Integrationsministeriet netop slået fast. Der kan være forskellige kulturelle og familiære aspekter, der forhindrer kvinderne i at komme ud i arbejde. Erfaringer fra Odsherred Kommune viser nu, at det især har betydning, om manden bakker sin kone op i at komme ud på arbejdsmarkedet. Det fortæller områdeleder fra Quick Care, Razan Haugaard, der arbejder med integrationsprojekter i kommunen: ”Hvis jobindsatsen skal lykkes, er det vigtigt, at kommunen forstår familiehierarkiet. For hvis ikke det er manden, så er det måske fætteren, storebroren eller en tredje, der ender med at stikke en kæp i hjulet og finde på undskyldninger for, hvorfor hun ikke skal i job,” siger hun til Fagbladet 3F. Selvom det oftest er mændene, der er forsørgere, skal kvinderne også selv tage ansvar og finde motivationen for at komme i arbejde. Charlotte Niemann, virksomhedskonsulent i Odsherred Kommune, mener, det er vigtigt at få det gjort klart for både ægtefællerne og kvinderne: ”Både manden og kvinden skal vide, at de har et ansvar for, at integrationen bliver en succes, og derfor skal de begge i arbejde,” siger hun til Fagbladet 3F. Gode erfaringer med at få kvinderne i job I Odsherred Kommune arbejder man på at hjælpe i alt 44 flygtningekvinder i gang. Indtil videre er resultaterne, at 16 er i gang med en uddannelse, og 11 er i virksomhedspraktik. Kommunen arbejder bl.a. med virksomhedspraktik og sprogskole til kvinderne. Men der findes også en række andre initiativer, der kan være med til at bane vejen ind på arbejdsmarkedet for flygtningekvinderne. Det har Cabis ”Projekt 500: Ægtefælleforsørgede indvandrere ind i arbejdsstyrken” vist. Gennem indsatser som afklaringssamtaler, løntilskudsjob og virksomhedskontakt hjalp projektet flere flygtningekvinder i gang. Resultaterne blev, at 72 procent af deltagerne enten kom i ordinær beskæftigelse, begyndte på en uddannelse eller opnåede status som erhvervsaktive. Projekt 500 blev gennemført i samarbejde med Integrationsnet og LG Insight og blev afsluttet i foråret 2017. Mere viden Læs mere hos Fagbladet 3F Læs mere om Cabis Projekt 500

25.09.17

Det bornholmske sygefravær daler

De godt 4.000 ansatte i Bornholms Regionskommune er mindre syge end de var sidste år. Det fortæller DR Bornholm. En del af forklaringen på det faldende sygefravær kan skyldes et bedre psykisk arbejdsmiljø, mener chefkonsulent hos Cabi, Birgitte Poulsen. "Vi har undersøgelser, som indikerer, at op mod en tredjedel af vores sygemedlinger skyldes faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Og det saiger lidt sig selv, at hvis man er glad og trives på sit arbejde, så er det lettere at komme afsted den dag det ikke lige kører. Dermed ikke sagt at man skal gå syg på arbejde," siger Birgitte Poulsen til DR Bornholm. Bornholms Regionskommune har på ældreområdet sat gang i et samarbejde med bl.a. fagforbundet FOA om at skabe et bdre psykiks arbejdsmiljø, og ifølge DR Bornholm er det også ældreplejen, som tegner sig for det største fald i sygefraværet. Mere inspiration Hør hele indslaget fra DR Bornholm Fem trin til lavere sygefravær: Se Cabis værktøjskasse

I Kaffe Fairs caféer og kantiner hjælper blandt andet flygtninge, udsatte unge og handicappede til med opgaverne i køkkenet. Og nu udvider virksomheden.

21.09.17

Socialøkonomisk café udvider forretningen

Hos Kaffé Fair tæller medarbejderne i køkkenerne både flygtninge, handicappede og udsatte unge. Målet er at få flere udsatte i job eller i uddannelse, og virksomheden bliver ved med at vokse. De betjener kunder, laver mad og serverer på caféerne. Hos den socialøkonomiske virksomhed Kaffe Fair hjælper de i alt 84 ansatte med at drive caféer og kantiner i Aalborg og Aarhus. Til gengæld får de hjælp til at komme tættere på arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. I dag driver Kaffe Fair syv kantiner, restauranter og caféer i Jyllands to største byer, og i næste måned åbner de en ny café i Aalborg. Generelt oplever afdelingsdirektør Charlotte Kragh, at flere og flere gerne vil være en del af projektet: ”Der er mange, som gerne vil være i stue med os – både på grund af det socialøkonomiske aspekt, men også fordi vi laver god mad,” siger hun til Hals Avis. Og virksomheden har også selv et klart ønske om at udvide endnu mere. For det betyder, at de kan hjælpe flere på kanten af arbejdsmarkedet i gang med enten uddannelse eller job: ”Vi vil gerne være større, for det er jo en af bagtankerne ved at være en socialøkonomisk virksomhed,” siger hun til Hals Avis. Hun afviser ikke, at konceptet kan ende med at brede sig til andre landsdele. I dag beskæftiger de 84 ansatte med forskellige forudsætninger og kompetencer. Nogle af de ansatte er tidligere misbrugere, andre er flygtninge, og nogle er handicappede i skånejobs. Langt de fleste af de ansatte er i oplærings- eller afklaringsforløb. Alle kan bidrage ”Vi tror på, at alle mennesker har noget at bidrage med og har ressourcer, der kan gøre nytte i vores virksomhed. Uanset om du skal i gang med en ungdomsuddannelse på særlige vilkår (STU), er på kontanthjælp eller førtidspension, så har vi noget at tilbyde dig,” fremgår det af deres hjemmeside. Kaffe Fair er ejet af Daghøjskolen FOKUS. De har netop modtaget fem millioner i støtte til projektet af Den Obelske Familiefond. Læs mere her

21.09.17

Folkefestival satte fokus på sårbarhed på arbejdspladsen

Lovgivningen fokuserer for meget på begrænsninger og hvilken offentlig ydelse borgeren modtager, og det spænder ben for psykisk sårbare. Det var blandt synspunkterne til folkefestival om samfundsfornyelse. I weekenden 15.-17. september blev folkefestivalen Rethink Activsm afholdt i Aarhus, hvor formålet var at vise eksempler på, hvordan samfundet bliver fornyet nedefra samt diskutere løsninger på vigtige samfundsudfordringer. Et af arrangementeerne til folkefestivalen var ’Sårbarhed på arbejdspladsen’ som var arrangeret af ”Sager der Samler” i samarbejde med Cabi. Til arrangementet var derudover repræsentanter fra MHI Vestas Offshore Wind, ”Klar til Start”, en hverdagsaktivist og en nyuddannet cand.pæd.ant. fra Aarhus Universitet med speciale i inklusion af personer på fleksjob i virksomheder. For at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked blev udfordringer på to niveauer fremhævet: Det overordnede lovgivningsmæssige og politiske niveau. Konkrete udfordringer og muligheder, når medarbejdere med sårbarheder skal inkluderes. Behov for at gentænke systemet En central udfordring på det overordnede niveau blev fremhævet af seniorkonsulent Jesper Pedersen fra Cabi. Han pointerede nødvendigheden i at skabe et stærkere samarbejde mellem borgere, jobcentre og virksomheder og herved bringe positive erfaringer videre gennem en højere grad af interaktion. Fra projekt ”Klar til Start”, kunne direktør Britta Bak fortælle om de positive erfaringer, som projektet har haft i forbindelse med de særlig tilrettelagte uddannelser til borgere med autisme spektrum forstyrrelser, i samarbejde med supermarkedskæden Fakta. Borgere med autisme viser sig at være relativt stabile medarbejdere, forbi de løser opgaver, der både er til gavn for både supermarkederne og passer til deres kompetencer. John Hermansen, administrerende direktør for SBK Scandinavia A/S, var blandt deltagerne i arrangementet, og han udtalte, at det handler om at, ”sætte spillet rigtigt op ved at gentænke de strukturer og systembarrierer som eksempelvis bekendtgørelser, lovgivning, politiske beslutningsprocessor som begrænser mulighederne for skabelse af et samarbejde om den fælles udfordring”. Ifølge John Hermansen kan det være svært, at bruge de erfaringer og den praksisviden, der er opnået i forbindelse med sårbare medarbejdere i virksomhederne, fordi lovgivningen eller sætter begrænsninger. Derfor er det nødvendigt at lovgivningen gentænkes på et politisk niveau. Som hverdagsaktivisten Kurt Kyed og Britta Bak fremhævede, er det en udfordring i dag, at lovgivningen putter folk i kasser efter hvilken ydelse, de modtager. Det bliver ofte overset, hvad det enkelte menneske, med dets styrker og begrænsninger, kan bidrage med på arbejdspladsen. Vestas: Skal acceptere sårbarhed på arbejdspladsen Når virksomheder skal inkludere borgere med sårbarheder på arbejdspladsen handler det ifølge HR-chef Stine Würtz Jepsen fra Vestas Offshore Wind om, at virksomhedernes kultur skal acceptere forskellige sårbarheder og negative livsbegivenheder som kriser, der ufrivilligt kan hæmme medarbejdere i deres jobs. I forlængelse heraf udtalte hverdagsaktivist Kurt Kyed, at der er behov for at fokusere på virksomhedskulturen ved at sætte det enkelte menneske i fokus. Ifølge Kurt Kyed handler det om at gøre plads til mennesker, som ikke nødvendigvis har det rigtige CV eller klassiske kompetencer, der efterspørges af en arbejdsgiver, men som alligevel har viljen til at indgå på en arbejdsplads, på trods af sårbarheder. Anne-Sofie Hermansen, uddannet cand.pæd.ant. fra Aarhus Universitet, fremhævede i denne sammenhæng nogle praksiseksempler fra hendes specialestudie. Medarbejdernes sociale engagement kan have betydning ved eksempelvis at lade en person med angst sidde for bordenden under frokosten fordi personen ellers kan føle sig klemt. Små ændringer i praksis ude i virksomhederne kan ifølge Anne-Sofie Hermansen bidrage positivt til inklusion af personer med sårbarheder.

ISS-direktør Flemming Bendt modtog selv CSR People Prize sidste år.

21.09.17

Mange virksomheder i kamp om pris for socialt ansvar

Der er udsigt til hård kamp om at vinde CSR People Prize og titlen som landets mest socialt ansvarlige virksomhed. Over 100 små og store virksomheder blev indstillet til prisen og finalefeltet er nu reduceret til 60. Konkurrencen om at vinde CSR People Prize spidser til. VFSA – Virksomhedsforum for Socialt Ansvar, som uddeler prisen til virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, har modtaget over 100 indstillinger til prisen. Feltet er nu snævret ind til 60 virksomheder, som har uddybet deres indsatser i et spørgeskema, der bringer dem tættere på prisen. Alle 60 indstillede virksomheder er offentliggjort på VFSA’s hjemmeside. I begyndesen af oktober reduceres antallet af virksomheder yderligere til i alt seks nominerede virksomheder, mens de to vindere – en stor og en lille virksomhed – bliver fundet til CSR-konferencen Grib Verdensmålene!, som VFSA holder i samarbejde med Dansk Industri og Global Compact. Det foregår 7. november i Industriens Hus i København. VFSA står bag CSR People Prize, som er blevet uddelt hvert år siden 1999, og den går til virksomheder, der udmærker sig ved at tage et særligt socialt ansvar. Fx ved at forebygge stress og sygdom på arbejdspladsen, fastholde medarbejdere, der er i risiko for at glide ud af arbejdsmarkedet, eller ved at rekruttere medarbejdere fra kanten af arbejdsmarkedet. Fx flygtninge, mennesker med handicap eller udsatte unge. Årets kandidater til prisen tæller virksomheder i alle størrelser og fra en lang række forskellige brancher som fx detailhandel, byggeri, hotel og restauration samt finanssektoren. Socialt ansvar er en naturlig del af forretningen ”I forhold til tidligere er det blevet en naturlig del for rigtig mange virksomheder at tage et socialt ansvar for omverdenen. Det synes jeg, den store spredning i kandidatfeltet sender et klart signal om. Derudover er det interessant at se, at virksomhederne arbejder stadig mere struktureret og strategisk med deres sociale ansvar,” siger Flemming Bendt, ny formand for VFSA. Han er desuden adm. direktør for ISS Facility Services A/S i Danmark, som selv vandt CSR People Prize sidste år. ”Det var en stor ære at vinde prisen i så stærkt et felt og samtidig en anerkendelse af de mange kollegaer i ISS, som tager del i opgaven med at hjælpe udsatte ledige i gang med en ny tilværelse,” siger Flemming Bendt. Årets vindere af CSR People Prize skal findes i to kategorier. Dels for virksomheder med færre end 100 ansatte, dels for virksomheder med flere end 100 ansatte. Foruden ISS Facility Services A/S var sidste års vinder Greve-virksomheden Logistikkompagniet. Hans Kongelige Højhed Prins Joachim vil også i år være til stede under konferencen og overrække CSR People Prize til vinderne. Flere unge skal tage erhvervsuddannelse Til DI, Global Compact og VFSA’s fælles CSR-konference vil omdrejningspunktet være FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, som sætter en helt ny dagsorden for virksomheder organisationer og regeringer. Konferencens program vil fokusere på, hvordan virksomheder kan skabe værdi med afsæt i Verdensmålene, både i Danmark og i udlandet med særligt fokus på partnerskaber for en bæredygtig udvikling. Under konferencen er VFSA værter for en session om unge og investering i fremtidens arbejdskraft med udgangspunkt i Verdensmål 4 og 8, som vedrører uddannelse og arbejdsmarkedet. Erhvervslivet mangler faglærte og alt for få unge vælger en erhvervsuddannelse. VFSA vil her lancere anbefalinger til, hvordan virksomheder, skoler og organisationer i samarbejde kan investere i fremtidens arbejdskraft ved at motivere og støtte flere unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse. Ikke mindst udsatte unge. KONTAKT: Sekretariatsleder Christina Schultz, VFSA: 7221 7483 / cs@vfsa.dk FAKTA OM VFSA og CSR PEOPLE PRIZE: VFSA – Virksomhedsforum for Socialt Ansvar står bag prisen, der er en del af VFSA’s samlede strategi for at sætte socialt ansvar på dagsordenen og rådgive beskæftigelsesministeren om emnet. VFSA består af en række danske erhvervsfolk fra de største danske virksomheder. Medlemmerne er alle personligt udpeget af beskæftigelsesministeren. VFSA har siden 1996 arbejdet for at indsluse og fastholde socialt udsatte på arbejdsmarkedet. - Blandt andet ved at uddele den prestigefyldte hæderspris CSR People Prize. Med uddelingen af CSR People Prize hylder vi de virksomheder, der gør en særlig social indsats for udsatte grupper på arbejdsmarkedet, og som via konkrete initiativer har vist, at deres sociale engagement er forankret i både dagligdagen og ledelsens visioner. De indstillede virksomheders historier kan inspirere andre virksomheder til at tage små og store skridt inden for virksomhedernes sociale ansvar. Flemming Bendt, adm. direktør i ISS Facility Services A/S, er formand for VFSA, mens de øvrige medlemmer tæller ledere fra bl.a. Falck, Danfoss, IBM og Grundfos. Læs mere om alle medlemmer her: http://vfsa.dk/medlemmer

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen åbnede Cabi og VFSA's årskonference

19.09.17

Opsvinget skal udnyttes til at skabe job til flere

Økonomien er i klar fremgang, og det skal udnyttes til at få flere fra kanten af arbejdsmarkedet ind i varmen. Det var der bred enighed om, da virksomheder, organisationer og politikere satte hinanden stævne til Cabi og VFSA’s årskonference. Over 220 virksomhedsledere, HR-professionelle, repræsentanter fra brancheforeninger og politikere var samlet i Aalborg Kongres & Kultur Center 18. september, da Cabi og VFSA – Virksomhedsform for Socialt Ansvar i samarbejde med en række nordjyske samarbejdspartnere var værter for konferencen Alternative rekrutteringsveje, når din virksomhed mangler arbejdskraft. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) åbnede konferencen, og det var med et budskab om, at vi skal udnytte det økonomiske opsving til at få flere i arbejde og væk fra offentlig forsørgelse. Det kan samtidig være med til at sikre, at der ikke opstår flaskehalse på arbejdsmarkedet, hvor virksomhederne ikke kan få den arbejdskraft, de har brug for, mente ministeren. Minister: Alle vinder når udsatte kommer i job ”Vi skal undgå, at det økonomiske opsving bliver en sovepude, og vi må lægge os i selen for at få flere ind på arbejdsmarkedet. Alle vinder socialt og økonomisk ved at give udsatte en trædesten ind på arbejdsmarkedet. Og så må vi hjælpe de virksomheder, som rigtig gerne vil, men som ikke helt ved, hvordan de skal gribe det an,” sagde Troels Lund Poulsen. Dermed slog han tonen an til en dag, der var præget af stor enighed om, at virksomheder, kommuner og organisationer skal arbejde tæt sammen om at bringe ledige fra kanten af arbejdsmarkedet i job. Og at der blandt ledige fra kanten af arbejdsmarkedet gemmer sig ressourcer, som skal benyttes bedre. ”Der er en betydelig træghed til at få udnyttet højkonjunkturerne. Det er vigtigt at få italesat, at mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet også er en ressource til arbejdskraft. Vi kan udvide rekrutteringsgrundlaget, når vi besætter stillinger i højkonjunkturer,” sagde Karl Schmidt, direktør for Arbejdsmarkedskontor Midt-Nordjylland. Mangfoldighed er en økonomisk gevinst for ISS Under konferencen fortalte en række virksomheder om deres konkrete erfaringer med at rekruttere fra kanten af arbejdsmarkedet. Flemming Bendt, formand for VFSA og adm. direktør i ISS Facility Services i Danmark fortalte bl.a. at mangfoldige teams i ISS skaber højere indtjening til virksomheden end ikke-mangfoldige teams. Han kunne samtidig fortælle, at ISS i 2016 har taget imod 275 flygtninge, og 46 procent af dem har i dag fået job eller er begyndt i uddannelse. Jesper Arkil, adm. direktør for entreprenørvirksomheden Arkil A/S slog desuden et slag for, at CSR og socialt ansvar gøres så konkret som muligt i de enkelte virksomheder. ”Der er rigtig meget varm luft i CSR, og man kan virkelig pynte sig med lånte fjer. Jeg ser sådan på det, at det skal være konkret, og det er det hos os, når vi ansætter lærlinge og giver dem en uddannelse,” sagde Jesper Arkil. Behov for enkle regler I sit indlæg talte Troels Lund Poulsen for en forenkling af regler i beskæftigelsesindsatsen, og det blev også berørt i den afsluttende paneldebat, hvor bl.a. Aalborg-borgmester og formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg Thomas Kastrup-Larsen (S) deltog sammen med næstformand for Folketingets Beskæftigelsesudvalg, Bjarne Laustsen, samt repræsentanter fra brancheorganisationer og virksomheder. Mette Rønnau, direktør i Cabi hæfter sig ved, at der på dagen var bred enighed om, at flere skal flyttes fra kanten af arbejdsmarkedet og i job. ”For fem år siden stod jobcentre og virksomheder ofte på hver sin side og pegede fingre ad hinanden, men i dag er samarbejdet i langt højere grad blevet en selvfølge. Vi bruger ikke længere så meget tid på alt bøvlet, men taler i stedet om mulighederne for at få flere fra kanten af arbejdsmarkedet i job. Det er bredt accepteret, at virksomhedernes sociale ansvar og god forretning går hånd i hånd,” siger Mette Rønnau. Dynamikken på det danske arbejdsmarked betyder ifølge hende, at der er gode muligheder for at udvider rekrutteringsgrundlaget. ”Der er rigtig mange der skifter job i Danmark, og vi har en jobomsætning på over 800.000 om året. Det betyder, at der er et kæmpe potentiale for at de fra kanten af arbejdsmarkedet kan komme ind. Men hvis det skal gøres let og smidigt for både virksomheder og kommuner, er der behov for at se på de love og regler, der gælder på beskæftigelsesområdet,” slutter Mette Rønnau. Konferencen var arrangeret af VFSA og Cabi samarbejde med Business Region North Denmark, RAR Nordjylland, Kommunekontaktrådet Nordjylland og Vækstforum Nordjylland. Du kan downloade alle oplægsholderes præsentationer på Cabis hjemmeside

15.09.17

Socialt ansvar er godt for forretningen

Virksomheder som tager socialt ansvar giver sig selv et godt omdømme. Og det kan blive en konkurrencefordel i en fremtid med mangel på arbejdskraft. Hos Højer Møbler i Vodskov falder det helt naturligt, at man tager ansvar for de svageste i samfundet. Topledere fra en række danske virksomheder sætter mandag den 18. september hinanden stævne i Aalborg Kongres & Kultur Center, hvor de skal drøfte muligheder og løsninger på de udfordringer, der tegner sig for fremtidens arbejdsmarked. Det sker med konferencen Alternative rekrutteringsveje. En væsentlig udfordring i de kommende år bliver mangel på arbejdskraft og en prognose, som Dansk Erhverv offentliggjorde i juli, viser, at otte ud af 11 nordjyske kommuner kommer til at mangle kvalificeret arbejdskraft i 2020. Derfor bør virksomheder overveje alternative veje til at rekruttere medarbejdere, og det kan fx være at tage imod mennesker, som ellers ikke står forrest i ledighedskøen. Det mener Mette Rønnau, direktør for videns- og netværkshuset Cabi, som er en non-profit-organisation under Beskæftigelsesminisiteriet. En vej til loyale medarbejdere ”Virksomhederne er nødt til at se sig om efter nye måder at finde medarbejdere, og det kan fx være gennem rekruttering af mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Vi har mange års erfaring med, at gennem den rette opkvalificering og træning, kan de blive til gode og meget loyale medarbejdere,” siger hun. Cabi arrangerer konferencen i samarbejde med VFSA – Virksomhedsforum for Socialt Ansvar, Business Region North Denmark, Kommunekontaktrådet i Nordjylland, Regionalt Arbejdsmarkeds Råd Nordjylland og Vækstforum Nordjylland. ”I konferencens program har vi lagt vægt på, at mange af de brancher, som allerede nu mangler arbejdskraft kan blive inspireret og få tips og tricks til alternative veje til rekruttering. Det er fx byggeri, industri, håndværk og turist- og serviceerhvervene,” siger Mette Rønnau. Virksomhedsejer: Vi har et ansvar For mange virksomheder er det helt naturligt at tage et socialt ansvar. Det gælder fx Højer Møbler i Vodskov, hvor grundlægger og ejer Jens Højer har taget adskillige ledige i arbejdsprøvning samt ansat medarbejdere i fleksjob og småjob. Hos Højer Møbler strækker det sociale ansvar sig langt tilbage. ”Jeg har fx en kurdisk mand på lageret, som nærmer sig 15 års ansættelse. Han laver stadig fejl, fordi han ikke er så god til dansk, men det har jeg valgt at bære over med, for vi har et ansvar for de svageste i samfundet, og vi har et problem, hvis vi bare hælder dem ud i arbejdsløshed. Det bliver dyrt for os alle sammen,” siger Jens Højer. Gevinst på flere fronter Højer Møbler mangler ikke selv arbejdskraft i øjeblikket, men de gør sig selv en tjeneste på flere fronter, når de tager et socialt ansvar. Det mener Lene Kjelgaard Jensen, formand for Business Region North Denmark og borgmester i Thisted (K). ”En ting er, at man kan skaffe arbejdskraft ved at inkludere ledige fra kanten af arbejdsmarkedet. Men vi ved også, at det smitter positivt af på trivslen blandt medarbejderne, når arbejdspladsen er med til at hjælpe andre. Og for virksomhederne er der god brandingværdi over for lokalområdet og forbrugerne, som bliver mere og mere socialt bevidste,” siger Lene Kjelgaard Jensen. Fra flygtning til fastansat De Forenede Damvaskerier i Aalborg Øst kan også skrive under på, at det kan lade sig gøre at ansætte mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. ”Siden 2000 har vi haft et tæt samarbejde med Jobcenter Aalborg, hvor vi på forskellig måde har skabt job til mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, og det er både flygtninge og folk vi har ansat i fleksjob,” siger Morten Christensen, områdechef for De Forenede Dampvaskerier i Aalborg Øst. ”For nylig tog vi imod ni fuldstændig nyankomne flygtninge, og et halvt år efter er tre af dem nu fastansat. Det fungerede godt, og er en model, vi kommer til at gentage med ni nye flygtninge,” fortsætter Morten Christensen. Kontaktpersoner Direktør Mette Rønnau, Cabi: 8620 8360 / mer@cabiweb.dk Formand Lene Kjelgaard Jensen, Business Region North Denmark: 2426 5250 / lekj@thisted.dk Virksomhedsejer Jens Højer, Højer Møbler: 2183 1920 / jh@hojermobler.dk Områdechef Morten Christensen, De Forenede Dampvaskerier: 2210 3535 / mch@dfd.dk Fakta om konferencen Videns- og netværkshuset Cabi og VFSA – Virksomhedsforum for Socialt Ansvar holder årligt en konference med det formål at sætte fokus på virksomhedernes sociale ansvar. Formålet med konferencen er at motivere og inspirere flere virksomheder til at tage et socialt ansvar. I år er titlen på konferencen Alternative rekrutteringsveje, når din virksomhed mangler arbejdskraft, og er arrangeret i samarbejde med Business Region North Denmark, Regionalt Arbejdsmarkeds Råd Nordjylland, Vækstforum Nordjylland og Kommunekontaktrådet i Nordjylland. Konferencen afholdes 18. september i Aalborg Kongres & Kultur Center, og der forventes 250 deltagere. Blandt oplægsholderne på konferencen er bl.a.: Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) Borgmester i Thisted og formand for Business Region North Denmark Lene Kjelgaard Jensen (K) Borgmester i Aalborg Thomas Kastrup Larsen (S) Adm. direktør for ISS Facility Services Flemming Bendt Erhvervskvinde og tidligere direktør for Call Me Hanne Lindblad Journalister er velkomne til konferencen. Fakta om Cabi Videns- og netværkshuset Cabi er en non-profit-organisation under Beskæftigelsesministeriet. Cabi formidler rådgivning, viden og værktøjer til virksomheder og jobcentre om, hvordan man i praksis får succes med at ansætte og fastholde mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. I samarbejde med jobcentre og virksomheder skaber Cabi løsninger, der forandrer og virker i praksis, så flere kommer i job. Cabi driver desuden VirksomhedsnetværkCabi med 6.000 medlemmer, der arbejder med socialt ansvar. www.cabiweb.dk Fakta om VFSA VFSA – Virksomhedsforum for Socialt Ansvar består af ledere fra en række af landets største virksomheder. VFSA har til formål at udbrede kendskabet til virksomhedernes sociale ansvar med det formål at inspirere flere virksomheder til at engagere sig socialt. VFSA er desuden et rådgivende organ for beskæftigelsesministeren. www.vfsa.dk

Et godt arbejdsmiljø er vigtigt, hvis de ældre ansatte skal blive på arbejdsmarkedet.

14.09.17

Godt arbejdsmiljø får seniorer til at blive på arbejdsmarkedet

Overkommelige opgaver, godt kollegaskab og et velfungerende arbejdsmiljø. Det er nogle af de faktorer, der kan være med til at holde kommunernes ældre medarbejdere på arbejdsmarkedet, konkluderer ny rapport. Danskerne skal arbejde længere og gå senere på efterløn og folkepension. Spørgsmålet er bare, hvad der kan være med til at holde de danske seniorer på arbejdsmarkedet. Det kommer en ny rapport fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, med et bud på. Den konkluderer, at et godt arbejdsmiljø med overkommelige opgaver og gode relationer til kollegaerne er faktorer, der kan bidrage til at fastholde ældre medarbejdere på arbejdspladsen. Arbejdsmiljøet er også afgørende for, om de ansatte har lyst til at fortsætte med arbejdet, selvom de har nået en alder med økonomisk mulighed for at forlade arbejdsmarkedet. Det fremgår også af rapporten. Konklusionerne bygger på svar fra 78 kvalitative interviews med kommunalt ansatte medarbejdere og ledere. Særligt ufaglærte seniorer fortsætter i arbejde Hos Dansk Industri (DI) har man også undersøgt udviklingen i ældre medarbejdere på arbejdsmarkedet. Her er man kommet frem til, at der fra 2013 til 2016 er kommet 39.000 flere lønmodtagere over 60 år. Ifølge underdirektør i DI, Steen Nielsen, kan det forklares med de seneste års ændringer på efterlønsområdet. ”Det er rigtig positivt, at så mange medarbejdere over 60 år vælger at fortsætte og give et ekstra nap med på arbejdsmarkedet. Virksomhederne har hårdt brug for, at så mange som muligt udbyder deres arbejdskraft, så vi kan fortsætte væksten,” siger han til di.dk. Mange af seniorerne, der bliver på arbejdspladserne, er ufaglærte. Over den treårige periode fra 2013 til 2016 var der 14.000 flere ufaglærte medarbejde på over 60 år, viser DI’s analyse. Det overrasker imidlertid Steen Nielsen, der mener, det ville være forventeligt, at det var de højtuddannede, der fyldte i billedet. Hos DI ser man overordnet positivt på tendensen. Når seniorer bliver i arbejde kan det nemlig være med til at løse virksomhedernes generelle problem med manglende arbejdskraft. Men for den enkelte virksomhed kan seniorernes fastholdelse også betyde, at vigtig viden og erfaring bliver bevaret i virksomheden. Læs mere om VIVES rapport her Læs mere om stigningen i ufaglærte seniorer på arbejdsmarkedet her Læs mere om, hvordan seniorer kan fastholdes på arbejdspladsen her

Der er stor forskel på, hvor ofte de ansatte i landets kommune melder sig syge.

13.09.17

Sygefraværet svinger blandt ansatte i kommunerne

I Glostrup melder de ansatte sig i gennemsnit syge mere end 15 dage om året. I Esbjerg sker det under ti dage om året. Og de to kommuner er langt fra de eneste, der placerer sig forskelligt i forhold til landsgennemsnittet på 11,8 sygedage. Det er blevet tydeligt med Ugebrevet A4’s nye kortlægning, der bygger på sidste års tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL). Forskellige forhold og kulturer i kommunerne Forklaringerne på udsvingene er mange. Men ifølge Thomas Lund, seniorforsker ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, kan de skyldes forskelle i de ansattes køn og alder i kommunerne. Eller om der er tale om en land- eller bykommune. Han peger desuden på, at spændet mellem kommunerne kan forklares med, at de nogle kommuner tog fat om sygefraværet for år tilbage, mens andre første er begyndt for nylig. Forskellene kan også skyldes kommunernes forskellige kulturer omkring syge medarbejdere, mener Mads Samsing, næstformand i HK Kommunal. Han oplever, at der er kommet en tendens til, at man skiller sig hurtigere af med ansatte med højt sygefravær: ”Hvis du fjerner de syge i stedet for at gøre noget ved sygefraværet, er det en syg kultur, du har,” siger han til Ugebrevet A4. Sygdom er ikke så sort og hvidt Hos Cabi mener Birgitte Poulsen, chefkonsulent og ekspert i sygefravær, at god ledelse og dialog mellem ledere og medarbejdere er blandt de vigtigste redskaber til at skabe en sund virksomhedskultur om sygefravær. I dag er det langt mere udbredt, at man taler om sygefraværet og måske begynder på arbejde inden man er helt frisk. ”Når man kan få den der dialog om, hvad ens muligheder er, så er man nået langt,” siger Birgitte Poulsen til Ugebrevet A4. ”Kigger vi femten år tilbage, var det mere et clean cut, hvor man enten var syg eller rask. I dag er man ikke nødvendigvis hundrede procent rask, når man starter på arbejdspladsen igen, fortsætter hun" Og det kan være positivt særligt når der er tale om langtidsfravær, forklarer Birgitte Poulsen. For på den måde kan man undgå, at de ansatte kommer for langt væk fra arbejdsmarkedet, mens de er syge. Læs mere om fraværsforskellene her http://www.ugebreveta4.dk/der-er-store-geografiske-forskelle-i-sygefravaeret-ho_20926.aspx Læs mere om sygefravær og få redskaber til at nedbringe det her http://www.cabiweb.dk/sygefravaersvaerktoejskasse/

Nye tal peger på, at den ændrede procedure for jobafklaringsforløb virker. Flere kommer hurtigere tilbage i arbejde.

12.09.17

Sygemeldte kommer hurtigere tilbage i arbejde med nye regler for jobafklaring

Beskæftigelsesministeren glæder sig over, at den ændrede procedure omkring jobafklaringsforløb får flere tilbage i job. Ekspert mener dog, der mangler viden og kendskab til de langvarige effekter, før man kan drage entydige konklusioner. Proceduren omkring jobafklaringsforløbene blev ændret med sygedagpengereformen tilbage i 2014, og nu er det tid til at gøre status. Beskæftigelsesministeriets nye tal viser, at det nu cirka er hver fjerde, der er i job, tre måneder efter de har afsluttet et jobafklaringsforløb. Og de tal glæder beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V). Han tolker tallene som tegn på en vellykket reform her tre år efter: ”Tallene viser for mig, at den nye sygedagpengereform er med til at understøtte, at folk i højere grad kommer tilbage på arbejdsmarkedet - og også hurtigere,” siger ministeren til Ritzau. I alt 27 procent af de sygemeldte var i arbejde, tre måneder efter at jobafklaringsforløbet var slut i perioden mellem andet halvår af 2014 til første halvår af 2016. Men tallene viser også en generelt stigende beskæftigelsesrate blandt dem, der gennemførte jobafklaringen. De ændrede regler på området har betydet, at kommunen i dag skal beslutte, om en borger skal gennem et sådan forløb efter 22 uger på sygedagpenge. Denne frist hed tidligere 52 uger. Det betyder ifølge ministeren, at indsatsen i dag kommer tidligere og bliver mere målrettet. Manglende viden om langvarige effekter Ministerens konklusioner møder umiddelbart opbakning hos Stella Mia Sieling-Monas, adjunkt ved Professionshøjskolen Metropols samfundsvidenskabelige fakultet. Hun pointerer dog også, at tallene ikke alene er grundlag for at konkludere noget entydigt om effekten: ”Vi mangler lidt viden om, hvordan de tal fordelte sig inden reformen. Vi bliver også nødt til at se nærmere på de langvarige effekter. Det er også vigtigt, at raskmeldingen er bæredygtig,” siger hun til Ritzau. Derudover kritiserer hun den korte tidsfrist sagsbehandlerne har på 22 uger. Både hun og Socialrådgivernes Fagforening mener, det er kort tid til at nå at skaffe alle de nødvendige dokumenter, inden den sygemeldte skal vurderes igen. Læs mere hos dknyt og Berlingske Læs mere om jobafklaringsforløbene og reglerne her

Cabi udgiver ny temaside med seks korte inspirationsoplæg til at håndtere korttidsfraværet.

11.09.17

Ny temaside: Få styr på korttidsfraværet i virksomheden

På landsplan udgør korttidsfraværet næsten halvdelen af det samlede sygefravær. Mange virksomheder overser det korte, hyppige fravær, da det ofte er langtidsygemeldingerne som fylder på skrivebordet og i bevidstheden. Cabi har åbnet en ny temaside, som giver virksomheder værktøjer til at tage fat om det korte sygefravær. Indsatser mod sygefraværet i danske virksomheder bliver ofte rettet mod at undgå langvarigt sygefravær, men det er tit det korte, drypvise sygefravær, som er mest forstyrrende for virksomhedens drift. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har udgivet en rapport, som viser, at det korte sygefravær på under otte dage i træk udgør 46 procent af det samlede sygefravær blandt danske lønmodtagere. En ny temaside fra Cabi skal nu give virksomheder viden og værktøjer til at sætte fokus på det korte, drypvise sygefravær. ”Jeg oplever, at mange virksomheder med højt fravær antager, at det er langtidsfraværet, der er problemet, men når vi går tallene efter, viser det sig ofte, at det faktisk er det korte sygefravær, som fylder mest i statistikken. Og det er vigtigt, at man er klar over, om det er kort eller langt fravær, som er den primære udfordring, for ellers risikerer man at tilrettelægge indsatsen forkert,” siger Hanne Holm Andersen, seniorkonsulent hos Cabi og ekspert i sygefravær. Derfor har Cabi nu lanceret en temaside, som hjælper ledere med at identificere og handle på det korte sygefravær. Se videoklip med Hanne Holm Andersen om ledelse og korttidsfravær Seks oplæg til inspiration Cabis temaside består bl.a. af seks videooplæg, hvor Cabis rådgiverteam giver inspiration til, hvordan ledere kan håndtere det korte fravær i virksomheden. Det sker ud fra følgende overskrifter: Sæt det korte fravær på dagsordenen Tal om holdninger og kultur omkring sygefravær i ’fredstid’ Hent viden i statistikken Få overblik over mulige redskaber Følg altid op Bunder korttidsfraværet i noget i arbejdsmiljøet? Temasiden indeholder også gode råd til hver af de seks videooplæg, og derudover tre eksempler på, hvordan konkrete virksomheder har grebet det korte sygefravær an. Mere information Se temasiden om kortidsfravær på cabiweb.dk/korttidsfravaer

Flere flygtningekvinder skal følge i mændenes fodspor ud på arbejdsmarkedet. Ledigheden blandt dem er fortsat højere end blandt mændene.

11.09.17

Flygtningekvinder halter efter mændene på arbejdsmarkedet

Flere og flere flygtninge kommer i arbejde, men ledigheden blandt flygtningekvinder er fortsat høj. I Cabis ’Projekt 500’ har en række indsatser vist sig at være succesfulde og effektive veje til at få flere flygtningekvinder i gang med job eller uddannelse. Stadig flere og flere flygtninge kommer i arbejde, men det er oftere mænd end kvinder, der møder ind på arbejdspladserne. Kvinderne står i højere grad uden for arbejdsmarkedet, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Mens mændenes lønmodtagerandel var 33,8 procent i andet kvartal af 2017, var det samme gældende for 10,4 procent af kvinderne. Og de tal vækker bekymring hos Dansk Erhverv, der gerne ser flere flygtningekvinder på arbejdsmarkedet i fremtiden: ”Det er vigtigt, at vi får disse kvinder tættere på arbejdsmarkedet. Det vil være godt for den enkelte flygtningekvinde, for integrationen og for de mange virksomheder, som i stadigt stigende grad mangler arbejdskraft,” siger Peter Halkjær, der er arbejdsmarkedspolitisk chefkonsulent i Dansk Erhverv. Han mener, at kvinderne er en vigtig og god arbejdskraft, og at der derfor er behov for en styrket indsats for at hjælpe dem ud på arbejdsmarkedet. Han mener dog, at en markant ændring på området vil kræve flere tiltag. Projekt hjælper kvinder i gang Et tiltag, der har vist sig at have gavnlig effekt på kvindernes beskæftigelse, er Cabi, LG Insight og Integrationsnets ’Projekt 500’. Projektets formål var at få ledige familie- og ægtefælleforsørgede nydanskere ind i arbejdsstyrken, og det er lykkedes langt hen ad vejen. Efter projektets afslutning var cirka 35 procent i ordinær beskæftigelse eller i gang som selvstændige erhvervsdrivende. Mens cirka 20 pct. begyndte på en uddannelse på ordinære vilkår. I projektet har de 274 deltagere – heraf ni ud af ti kvinder - blandt andet deltaget i virksomhedspraktik, løntilskud og vejlednings- og afklaringssamtaler. I alt seks kommuner deltog i projektet, der blev afsluttet i foråret 2017. Læs mere om projektets resultater og læs slutevalueringen her Læs mere hos Dansk Erhverv

Der er forskel på, om unge på uddannelseshjælp skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Ekspert peger dog på, at det kan gavne mange unge at komme ud i arbejde, inden de skal starte på en uddannelse.

11.09.17

Unge kontanthjælpsmodtagere står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet

Kun hver femte unge kontanthjælpsmodtager står klar til at starte i arbejde med én dags varsel. Det skyldes primært, at der ikke stilles krav om rådighed til unge på uddannelseshjælp i kontanthjælpssystemet. Størstedelen af unge i kontanthjælpssystemet er på uddannelseshjælp, og det har betydning for, om de står til rådighed for arbejdsmarkedet. Kun 18 procent af unge under 30 år på kontanthjælp er parate til at takke ja til et arbejde med én dags varsel. Det viser Agendas nye opgørelse. Det lave rådighedstal skyldes primært, at der ikke stilles krav om rådighed til de unge på uddannelseshjælp. De unge på denne ydelse bliver enten vurderet åbenlyst uddannelsesparate, uddannelsesparate eller aktivitetsparate. Mens de åbenlyst uddannelsesparate skal være til rådighed frem til deres studiestart, har de uddannelsesparate ingen rådighedspligt, inden de starter på en uddannelse. I dag er ca. otte procent vurderet åbenlyst uddannelsesparate, og de står til rådighed. Manglende krav er en udfordring Det er en udfordring, at der kun stilles de krav til de åbenlyst uddannelsesparate, mener Kent Hairing, ungerådgiver hos Headspace. Han mener, at mange unge har fordel af at komme i beskæftigelse fremfor i aktivering eller virksomhedspraktik. ”Ordinær beskæftigelse er meget afgørende for unge. De føler sig mere respekterede, når de laver et stykke arbejde, som de bliver betalt for,” siger Kent Hairing til Agenda. Uddannelse overskygger beskæftigelse Hos Cabi mener Jesper Pedersen, seniorkonsulent på ungeområdet, at det med nogle unge er vigtigt ikke kun at fokusere på uddannelse, men også på beskæftigelse: ”Nogle unge har brug for at få fodfæste på arbejdsmarkedet, inden uddannelse kommer på tale. De bliver tabt, hvis der udelukkende er fokus på uddannelse,” siger han til Agenda. Han mener, at beskæftigelse langt hen ad vejen er kommet til at stå i skyggen af uddannelse. Derfor mener han, at erhvervslivet fremover skal integreres mere i indsatsen for de unge i kontanthjælpssystemet. Han mener, tiltag som virksomhedspraktik, småjobs eller uddannelsesforløb på virksomhederne kan være en del af løsningen. Ifølge ham vil særligt unge, der er usikre på deres uddannelsesvalg, have stor gavn af at få tilknytning til en virksomhed. Det vil kunne hjælpe dem med at skabe afklaring om deres fremtid: "Virksomheder stiller krav, og man får et billede af, hvad man kan blive. Samtidig får man succes og selvtillid. For nogle unge er et kort møde med erhvervslivet, alt der skal til,” siger han. Læs mere hos Agenda

08.09.17

Flygtninge kan løse manglen på arbejdskraft

Flygtninge tager på besøgsrundtur hos lokale virksomheder i Silkeborg og omegn for at fortælle om gevinsterne ved at ansætte en flygtning, når de mangler arbejdskraft. ”Goddag, mangler I arbejdskraft? Her er løsningen for jer.” Sådan lyder det fra i alt 40-45 borgere, der er kommet til Silkeborg som flygtninge. På mandag den 11. september og tirsdag den 12. september tager de på bustur og besøger i alt otte virksomheder i Silkeborg Kommune. De vil sammen med jobcentret fortælle virksomhederne om mulighederne for at ansætte en nydansker. En af de virksomheder, der tager imod besøg, er bordpladespecialisten PFP A/S. Virksomheden har allerede erfaring med at ansætte en nydansker. En god investering ”Vi er bevidste om, at vi som virksomhed har et socialt ansvar. Men vi kan ikke gå på kompromis med lønsomheden, for tingene skal hænge sammen. Vi ser det som en investering at tage en medarbejder ind, der skal læres op. Og vi kan godt trække tilbagebetalingstiden lidt længere, når der er sociale hensyn, for vi har en fælles forpligtelse til at tage et ansvar. Men målet er på sigt, at vi kan se det positivt på vores bundlinje.” siger fabrikschef Claus Christiansen, PFP A/S. Flygtninge, som har fået opholdstilladelse i en kommune og er parate til at tage et job, skal ud i en virksomhed senest fire uger efter, at de er ankommet til kommu-nen. Det sker typisk i et praktikforløb. Men målet er en ansættelse på almindelige vilkår. Og det kan godt være svært at nå der til. Derfor har Videns- og konsulent-huset Cabi sammen med Silkeborg Kommune , lokale virksomheder og LO udviklet en værktøjskasse med redskaber, som kan hjælpe virksomhederne med opgaven. I værktøjskassen er der bl.a. hjælp til, hvordan man kan forbedre danskkundskaberne og tips til, hvordan man kan undgå misforståelser, når mennesker fra forskellige kulturer mødes. Undgå sprogforbistring Anas fra Syrien startede for godt et år siden hos PFPA/S i løntilskud og fortsatte herefter i ordinær ansættelse i en fuldtidsstilling. Virksomheden fik fuld valuta for pengene meget hurtigt, fordi Anas havde de rette kvalifikationer til jobbet. Men han mangler sprogkundskaber og går derfor på sprogskole to aftener om ugen. At lære dansk er en opgave, som han har taget til sig. Han udviser stor vilje til det og bruger Google Translate som en hjælp til at forstå ord og vendinger og høre udtalen. ”Det hjælper mig med at lære dansk,” siger Anas, der er meget åben over for sine danske kolleger og spørger dem til råds, hvis han er i tvivl om nogle ord. Gern Glas A/S er også en af de lokale virksomheder, som flygtningene skal besøge. At udvise social ansvarlighed er vigtigt for glasfabrikken, der tog Mohamad fra Syrien ind i januar 2017. ”Jeg er glad for, at vi er aktive i at få nogle af de mennesker, der er kommet hertil på grund af ulykkelige omstændigheder, integreret i Danmark,” siger adm. direktør Ole Mortensen. Erfaringerne er gode trods sprogvanskeligheder i starten. ”Da Mohamad startede, var hans danske sprog helt håbløst. Men nu går det rigtig godt. Det er vigtigt, at flygtningene går på sprogskole,” fortæller Torben Møller, der er produktionschef hos Gern Glas. En god modtagelse Værktøjskassen indeholder også inspiration til, hvordan kolleger og ledere kan tage godt imod en nydansk kollega. ”Det er helt afgørende, at kollegerne tager godt imod, når der kommer en, som ikke ved, hvordan en almindelig hverdag er på en dansk arbejdsplads. Der er meget at lære lige fra for eksempel hvordan en frokost-pause foregår til, hvor vigtigt det er kende sikkerhedsprocedurerne”, siger Viggo Thinggård, formand for LO Silkeborg-Favrskov og medlem af Task Force til Indu-strien i Silkeborg. Task Force til Industrien i Silkeborg inviterer Busturene sluttes af med en sejltur med båden Hejren på Silkeborgsøerne tirsdag den 12. september fra kl. 16.00-19.00. Virksomhedsledere og andre inviteres med for at få inspiration til, hvordan mennesker, der er flygtet til Danmark, kan blive den arbejdskraft, som de mangler. Her kan de møde virksomheder, der allerede har god erfaring med at integrere nydanskere på arbejdspladsen, og de kan få en snak med jobcentret om, hvad jobcentret kan hjælpe med. På sejturen bydes der på lidt mad og drikke, musik med trioen Kwella, Friis og Bisgaard og underholdning med debattør og skuespiller Farshad Kholghi. Arrangøren bag rundturen til de østjyske virksomheder er Task Force til Industrien Silkeborg, der hjælper virksomheder med at rekruttere nyankomne flygtninge. Task Forcen har udviklet værktøjskassen med redskaber til virksomheder. Fakta: Task Force til Industrien Silkeborg ledes af Cabi og er et samarbejde mellem Silkeborg Kommune, DI Silkeborg, LO Silkeborg og lokale virksomheder. Industriens Fond har bevilget midler til projektet, som skal resultere i 30 ansættelser i lokale virksomheder. Rundtur til lokale virksomheder. Tiderne er ca-tider: Bus mandag d. 11. september 2017: Sport 24 kl. 11.00 Gern Glas A/S kl. ca. 13 – måske 12.30 V2 Tobacco A/S kl. 14.15 Bus 1 tirsdag d. 12. september 2017: Sport 24 kl. 11.00 PFP A/S kl. 12.15 Berendsen Textil Service A/S kl. 13.30 Bus 2 tirsdag d. 12. september 2017: Silkeborg Stigefabrik A/S kl. 11.00 Etiflex A/S kl. 12.15 Winther Cykler kl. 13.30 Kontakt for yderligere oplysninger: Cabi Projektleder og kommunikationschef Ea Nielsen Mobil: 41284126 E-mail: eni@cabiweb.dk Se også www.cabiweb.dk/integration/paa-virksomheden

Manglen på hænder er på vej til at blive akut, viser nye til fra Danmarks Statistik.

06.09.17

Nye tal: Danske virksomheder oplever stor mangel på arbejdskraft

Flere brancher mangler hænder i så høj grad, at det hæmmer deres produktion. Og situationen kan snart blive akut, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Der mangler både hænder og hjerner ude i de danske virksomheder, og problemet har efterhånden vokset sig stort i flere brancher. Særligt er brancherne inden for byggeri, anlæg, industri og serviceerhverv hårdt ramt. Det er nye tal fra Danmarks Statistik, der tegner dette billede og samtidig slår fast, at udviklingen går i den forkerte retning. Må takke nej til opgaver og ordrer Problemet er størst i byggeri- og anlægsbranchen, hvor knap tre ud af ti virksomheder oplever, at manglen på hænder går ud over deres aktivitetsniveau. Tilsvarende gælder det hver ottende inden for serviceerhvervene og hver tiende inden for industrien. Men det er ingen trøst for de enkelte brancher, at situationen også er kritisk i de andre brancher. Brancherne er forbundne, og opstår der mangel på hænder i én branche, kan det hurtigt påvirke andre brancher. Det har en negativ effekt på samfundsøkonomien og for den enkelte virksomhed. Flere virksomheder må tage konsekvensen og sende nogle af deres opgaver til udlandet. Andre, særligt små og mellemstore virksomheder, må sætte arbejdet på stand-by eller takke nej til nye ordrer. Cabi og VFSA sætter fokus på alternative rekrutteringsveje til en konference i Aalborg d. 18. september. Tilmeld dig her og bliv klogere på de muligheder, der er, når din virksomhed mangler arbejdskraft Læs mere om den nye opgørelse her

06.09.17

Debat: Tolke kan være en hindring for integration

Når tolkning virker, kan det helt konkret forebygge, at en flygtning ryger ud af et job. Derfor har vi brug for tolke, der arbejder professionelt og tolker korrekt. Af Mette Rønnau, direktør i videns- og netværkshuset Cabi og Berit Toft Fihl, chefkonsulent i DA. Nyankomne flygtninge skal hurtigt ud i virksomhederne. Dermed lærer de hurtigere det danske arbejdsmarked at kende, og de hænger ikke fast i det offentlige system. Men da nyankomne flygtninge i sagens natur ikke taler dansk og måske kun et mangelfuldt engelsk, stiller det krav til, at der er en tolk inde over. Det er desværre nogle gange et problem. I sidste uge viste en undersøgelse omfattende udfordringer med tolkning i sundhedsvæsnet, og noget tyder på, at det også gør sig gældende på beskæftigelsesområdet. Vi har en løbende dialog med jobcentrene, og herfra er meldingen, at nogle tolke påtager sig en slags rådgiverrolle. De tolker altså ikke blot – de fortæller flygtningen, hvordan de vurderer en situation eller f.eks. et beskæftigelsesrettet tilbud. Og det er vores erfaring, at det ofte sker, uden at tolken reelt kender fakta. Virksomhedspraktik og andre begreber fra beskæftigelsessystemet kan sjældent oversættes direkte, men kræver forklaring. At tolke og arbejde med tolkning i jobcentret kræver en høj grad af professionalisme. Dels fra tolken selv, der under ingen omstændigheder må lade personlige holdninger og vurderinger påvirke hans eller hendes tolkning. Den skal være neutral. Dels fra sagsbehandlerne i jobcentret. Det er sagsbehandlerens ansvar, at tolken er grundigt klædt på og forstår de nødvendige fagtermer. Det kræver en grundig instruktion fra sagsbehandlerens side, og tolken skal f.eks. sige til, hvis der er brug for en ekstra forklaring af et begreb. Så skal den komme fra sagsbehandleren. Jobcentrene har givet eksempler på, at tolken under sin tolkning omtaler virksomhedspraktik som noget, der ikke kan betale sig, fordi man ikke får løn, og fordi man ikke er garanteret et fast job efterfølgende. Det er afgørende vigtigt, at flygtningen får den rette forståelse af situationen. Virksomhedspraktik er nemlig et meget vigtigt og effektivt tilbud til ledige flygtninge, der skal finde det første ståsted på det danske arbejdsmarked. Men hvis flygtningen får en negativ indstilling til praktikken fra tolken, møder vedkommende måske demotiveret op eller afslår i værste fald tilbuddet. Et andet eksempel er igu’en. Det er en ordning, som kombinerer uddannelse og arbejdstræning og derfor til lavere løn end en almindelig stilling. Hvis tolken taler dårligt om igu’en, fordi lønnen er lavere, end den man kan få i et ufaglært job, men ikke får forklaret, at en igu med sin kombination af uddannelse og arbejdstræning på sigt øger jobperspektivet, så er den gal. Igu skal netop opkvalificere flygtningen, så han eller hun på sigt kan få en endnu højere løn, end hvad vedkommende kunne opnå som ufaglært. Tidligere kom flygtninge ikke i virksomhedspraktik, løntilskud eller igu, og det havde desværre den effekt, at alt for mange endte på passiv forsørgelse i årevis. I dag har integrationsindsatsen et tydeligt jobrettet fokus. Men siden 2015 er der kommet flere flygtninge end tidligere, og de skal ud på arbejdsmarkedet. Det øger efterspørgslen efter kvalificerede tolke. Vi ved fra en række virksomheder og jobcentre, at når tolkning virker, kan det helt konkret forebygge, at en flygtning ryger ud af et job. Derfor har vi brug for tolke, der arbejder professionelt, og som vi kan stole på tolker korrekt. I sidste ende er det dog jobcentret, som er ansvarlig for, at der hyres tilstrækkelig gode tolke, og at klæde tolken rigtigt på. Der findes i dag i jobcentret en vejledning til at bruge tolk, og vi kan kun opfordre til, at man bruger den. Det er helt uacceptabelt, at beskæftigelsesindsatsen over for flygtninge bliver hæmmet af manglende evner hos tolken, tolkens forudfattede meninger eller mangelfuld instruktion fra den sagsbehandler, der skal bruge tolken. Det lægger hindringer i vejen for det integrationsarbejde, som jobcentre og virksomheder udfører for at få flygtninge ind på arbejdsmarkedet. Opgaven er svær nok i forvejen. Dette debatindlæg har været bragt i JP Aarhus, 6. september 2017

Samarbejdet mellem kommuner og virksomheder bliver bedre og bedre.

05.09.17

Ikast-Brande igen i spidsen for erhvervsklimaet

For tredje gang i træk og syvende gang i alt vinder Ikast-Brande Kommune DI's årlige måling af kommunernes erhvervsklima. Ifølge DI's måling bliver kommunernes erhvervsklima bedre og bedre. Næsten to ud af tre af de 7.600 virksomheder, som har deltaget i DI's undersøgelse af det lokale erhvervsklima, svarer, at de er tilfredse eller meget tilfredse med erhvervsvenligheden i deres kommune. Det er den største andel af tilfredshed, som er målt siden DI begyndte at måle erhvervsklimaet i 2010. At kommunerne har skruet op for servicen over for virksomhederne understreges af en undersøgelse, som KL's nyhedsbrev Momentum netop har offentliggjort. Den viser, at korte sagsbehandlingstider og dialog med virksomhederne ligger helt i top af kommunernes erhvervspolitiske prioriteter. Lige efter følger erhvervsudvikling og sikring af arbejdskraft. Borgmester: Find løsninger for borgere og virksomheder Ikast-Brande Kommune ligger igen i år i spidsen af DI's måling, og dermed har Ikast-Brande vundet målingen syv ud af otte gange. "Det gælder om at finde løsninger for virksomheder og for borgere. Hvis en medarbejdere er i kontakt med en virksomhed, som har en udfordring, går vi i løsningsmode. Vi overholder selvfølgelig loven, men samtidig gør vi også, hvad vi kan for, at virksomhederne får plads og rum til at udvikle sig. Vi indgår i en konstruktiv dialog," siger Carsten Kissmeyer, borgmester Ikast-Brande til DI's hjemmeside. Læs mere Se mere om DI's undersøgelse af det lokale erhvervsklima på DI.dk Se også Momentums undersøgelse på KL.dk Få mere inspiration i Cabi's tema om samarbejde med virksomheder

04.09.17

Golfprojekt får unge kontanthjælpsmodtagere i gang med uddannelse og arbejde

Et 12-ugers golfforløb har vist sig at hjælpe unge uden for arbejdsmarkedet med større afklaring omkring deres fremtid. Forløbet har givet de unge selvtillid og fokus, mener afdelingsleder på jobcenter. I Hedensted har en golfbane vist sig at være et godt redskab til at få unge kontanthjælpsmodtagere i gang med enten job eller uddannelse. Igennem 12 uger har de unge gradvist fået mere og mere afklaring omkring deres fremtid, samtidig med at de har spillet på den grønne golfbane. Resultaterne af forløbet er, at syv ud af ti af deltagerne senere hen er kommet i job eller er startet på en uddannelse. Pia Hermanstad, afdelingsleder på Jobcenter Hedensted, mener, at golfprojektet har givet de unge mange vigtige redskaber med videre: ”Mange af deltagerne i projektet har haft sociale begrænsninger, det ville ikke have været rigtigt at sætte dem til at passe et arbejde. Her fik de brugt deres kroppe, fik klare udfordringer, fik rykket grænser, og fik lært det fokus, som golf kræver. På den måde får de hurtigere selvtillid og bliver klar til job eller uddannelse,” siger hun til DR Trekantsområdet. Realistiske mål fremfor nederlag Flere af deltagerne har tidligere haft svært ved at få fast tilknytning til arbejdsmarkedet. En af dem er Sandra Joy Andersen, der lider af en kronisk gigtsygdom. Projektet har givet hende vished om, at hun skal starte på et studie efter projektet: ”Forløbet har givet mig overblik over, hvad jeg kan holde til. Og i stedet for at kaste mig ud i ting, hvor jeg får nederlag, kan jeg nu sætte realistiske mål. Og derfor har jeg besluttet mig for at læse til pædagog,” siger hun til DR Trekantsområdet. Læs mere om projektet her Læs mere om unge og indsatser for at få dem i uddannelse og job

Kender du en socialt ansvarlig virksomhed i Viborg-området? Så kan du nu give dem et skulderklap for deres indsats og indstille dem til en ny pris.

04.09.17

Ny pris for social ansvarlighed skal uddeles for første gang

Særligt rummelige og socialt ansvarlige virksomheder fra Viborg Kommune har nu mulighed for at vinde ’Prisen for Social Ansvarlighed.’ Der er netop åbnet for indstillinger til den nye pris, som VIBORGegnens Erhvervsråd står bag. Kender du en virksomhed i Viborg Kommune, der har udmærket sig særligt ved at involvere ledige på kanten af arbejdsmarkedet? Eller som har taget hensyn til medarbejdere med særlige behov? Så har du nu mulighed for at give de virksomheder et skulderklap ved at indstille dem til VIBORGegnens Erhvervsråds nye pris ’Prisen for Social Ansvarlighed’. Anders Kristian Kristensen, der en af initiativtagerne, glæder sig over, at prisen er blevet en realitet: ”Jeg synes, at det er vigtigt, at vi også fremhæver de virksomheder, der tager et ekstra ansvar for, at der er plads til os alle på arbejdsmarkedet,” siger han til Viborg Folkeblad. Han håber også, at prisen kan være med til at trække mindre virksomheder, der tager socialt ansvar, frem i rampelyset. Så de også kan få et skulderklap for deres indsatser. I år vil der være særligt fokus på inklusion, rummelighed og forskelligheder ude i virksomhederne. Kandidaterne skal altså tage socialt ansvar og være med til at fastholde eller opkvalificere deres medarbejdere for at komme i betragtning til prisen. Kåringen vil finde sted i november til VIBORGegnens Erhvervsråds awardshow. Indstil din kandidat her inden 30. september Læs mere om kriterierne for den nye pris her Læs mere om nyheden her

Der er stor forskel på, hvor mange jobparate flygtninge kommunerne har.

01.09.17

Store kommunale forskelle på hvor mange flygtninge, der erklæres jobparate

Seks ud af ti flygtninge bliver i gennemsnit erklæret jobparate. Men andelen af jobparate flygtninge er vidt forskellig fra kommune til kommune, viser ny analyse. I nogle kommuner erklærer man 75 procent flygtninge for jobparate. I andre kommuner er det tal under halvdelen. Forskellene er blevet tydelige med en ny analyse, som Dansk Erhverv står bag. Analysen viser, at der i toppen ligger 16 kommuner, der alle erklærer over 75 procent for jobparate. I den modsatte ende af listen ligger 10 kommuner, der erklærer under halvdelen jobparate. På trods af de interne forskelle mellem kommunerne, kan det konstateres, at der generelt er blevet flere jobparate flygtninge. For halvandet år siden lå tallet omkring tre procent, forklarer Thomas Kastrup-Larsen, formand for KL’s arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg. Han mener, sidste års trepartsaftale er en del af forklaringen: ”Vi fik nogle ændringer i gennem med regeringen, så vi kan få gjort flere klar til arbejdsmarkedet,” siger han til dknyt. Aftalen skulle blandt andet sikre, at flygtninge som udgangspunkt vurderes jobparate. Uenighed om forklaringen Thomas Kastrup-Larsen mener, forskellene i kommunerne skyldes, at succesen sker i forskelligt tempo fra kommune til kommune. Men der findes imidlertid også andre mulige forklaringer på forskellene ude i kommunerne. Hos Dansk Erhverv mener chefkonsulent Peter Halkjær primært, det skyldes forskellig forvaltningspraksis ude i kommunerne. I Foreningen Nydansker er direktør Torben Møller-Hansen mere skeptisk over for tallene. Han mener, man bør tage forbehold for, at forskellene kan skyldes, at antallet af flygtninge varierer meget mellem kommunerne. Og at grupperne af flygtninge ikke er ens i alle kommunerne. Dog erkender han, at forskellene mellem flygtningene ikke er så markante, at det alene kan give en forklaring. Læs mere om analysen hos dknyt Mere viden for virksomheder og jobcentre om flygtninge i job her

29.08.17

Nyankomne flygtninge er mere jobparate end flygtninge, der har boet her flere år

Næsten hver syvende nyankomne ikke-vestlige flygtning bliver erklæret jobparat. Det samme gælder kun for hver fjerde af de indvandrere, der har boet her i over syv år. Forklaringen er, at indstillingen til flygtninge har ændret sig i jobcentrene. Der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem, hvor mange år du har boet i Danmark, og hvor tæt du er på at komme i job. Det fremgår af nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA). 68 procent af de nyankomne ikke-vestlige flygtninge er jobparate. Langt færre indvandrere, der har været her i syv år eller mere, er jobparate. For denne gruppe gælder det 26 procent. Anderledes modtagelse i jobcentre Forskellen skyldes ikke, at der er markante forskelle på de mennesker, der kommer til Danmark. Den skyldes nærmere en forskel på, hvordan de bliver modtaget ude på jobcentrene. Det mener chefkonsulent fra DA, Berit Toft Fihl: ”Alt peger på, at det er en ny indstilling i jobcentrene, som får flere flygtninge i arbejde end tidligere,” siger hun til fyens.dk. Hun peger blandt andet på, at flygtninge engang skulle kunne dansk for at være jobparate. I dag ser man i stedet på, hvad flygtninge reelt kan, når de kommer hertil. Jobcentrenes ændrede praksis skyldes blandt andet de ændrede regler, der fulgte med trepartsaftalen i oktober 2016. I dag skal kommunen som udgangspunkt erklære en flygtning jobparat de første tre måneder. Misforstået godhed Kommunernes tilgang har ændret sig over de seneste årtier. Det mener Laila Jerming Graf, der til daglig er afdelingsleder ved integrationsafdelingen i Randers: ”I en misforstået godhed valgte man i 80'erne og 90'erne at fortælle flygtninge, at det var synd for dem. Man stillede ikke krav, og man gav dem muligheden for at blive passive,” siger hun til fyens.dk. Også i Randers ser man samme mønster. Her er 77 procent af de nyankomne flygtninge jobparate. For dem, der har været her i flere år, er samme tal 20 procent. Læs mere her Læs mere om flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet

28.08.17

Danskere på kanten af arbejdsmarkedet finder arbejde

AKU-ledigheden er faldet med 11.000 fra første til andet kvartal. Faldet afspejler, at flere på kanten af arbejdsmarkedet kommer i job, og at virksomhederne i højere grad rekrutterer medarbejdere, som ikke arbejder fuld tid. Fleksjobbere, studerende og andre danskere på kanten af arbejdsmarkedet kommer i stigende grad ud og bliver en del af arbejdsmarkedet. Det viser nye tal om AKU-ledigheden fra Danmarks Statistik. Faldet i AKU-ledigheden viser, at virksomheder i højere grad rekrutterer medarbejdere, der typisk ikke arbejder fuld tid. Mens AKU-ledigheden er faldet frem mod andet kvartal, står den registerbaserede ledighed næsten stille. AKU-ledigheden omfatter, modsat den registerbaserede ledighed, også danskere, der ikke er registrerede som ledige, men som gerne vil have et job. Konsekvenser for jobs og vækst På trods af at flere virksomheder rekrutterer fra kanten af arbejdsmarkedet, har mange fortsat problemer med at kunne rekruttere nye medarbejdere. Det gælder hver 5. virksomhed i Danmark. Chefkonsulent hos Dansk Erhverv, Peter Halkjær, mener, der er behov for handling på området: ”Der er fortsat behov for nye tiltag, der kan øge arbejdsudbuddet,” siger han til Dansk Erhverv. Han forudser, at det vil få konsekvenser på længere sigt, hvis der ikke sker nogen ændringer: ”Uden politisk opbakning til reformer, der kan styrke flowet på arbejdsmarkedet, er der udsigt til, at flere og flere virksomheder må give fortabt i kampen om de tilbageværende ledige ressourcer på arbejdsmarkedet. Det vil både koste job i Danmark og vækst,” vurderer han. AKU-ledigheden AKU-ledigheden er baseret på spørgeskemaer til 22.000 personer. AKU-statistikken viser, hvor mange der ønsker at komme i beskæftigelse. Læs artiklen hos Dansk Erhverv Læs om, hvordan I kan være med til rekruttere fra kanten af arbejdsmarkedet

28.08.17

Ny opgørelse: Disse kommuner gør mindst for at aktivere ledige

Beskæftigelsesministeriet har lavet en top-5 over de kommuner, der er dårligst til at aktive deres borgere på offentlige ydelser. Nu kræver beskæftigelsesministeren en redegørelse fra de fem kommuner, der ikke overholder loven. Guldborgsund, Odense, Holbæk, Helsingør og Horsens. De fem danske kommuner har det til fælles, at de alle ligger i bund, når det kommer til aktivering af borgere på offentlige ydelser. Det viser en ny undersøgelse fra Beskæftigelsesministeriet lavet blandt 65.697 aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere. Troels Lund Poulsen (V) ser på problemet med stor alvor. Derfor har han sendt et brev til kommunernes borgmestre, der nu skal redegøre for deres praksis: ”Jeg mener, at de her fem kommuner har problemer i et omfang, som gør, at jeg skal have en forklaring på, hvorfor de ikke overholder den lovgivning, der er gældende. Det synes jeg sådan set er meget alvorligt”, siger han til Politiken. Hver femte er ”passiv” Kommunerne skal som minimum tilbyde deres aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere et mentorforløb. Ledige fra denne gruppe, der ikke har fået tilbudt nogen ”aktiv indsats” fra april 2016 til marts 2017, betegnes som ”passive”. En aktiv indsats kan være virksomhedspraktik eller et mentorforløb. Det seneste år var 13.458 passive, hvilket svarer til mere end hver femte. Tallet afslører, at der er flere kommuner ude i landet, der ikke overholder loven på området. I Guldborgsund er 50 pct. af de aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere passive, og kommunen ligger dermed øverst i ministeriets top-5. Andre metoder end aktiveringsforløb Rene Christensen (DF), medlem af Folketinget og formand for kommunens arbejdsmarkedsudvalg, beklager, at de ikke følger lovgivningen. Men han betvivler også, om aktiveringsforløb altid er svaret: ”Hvad er vigtigst? At de ledige får en mentor, som faktisk koster mange penge, eller at de rent faktisk kommer i beskæftigelse? Vi mener, at vi bedre – eksempelvis med løbende samtaler – kan få borgere i beskæftigelse på andre måder end via et aktiveringsforløb”, siger han til Politiken. Det er for tidligt at sige hvilke konsekvenser, det vil få for kommunerne, der ikke overholder loven. Ministeren kræver kommunernes redegørelser senest til efteråret. Indtil han modtager dem og bliver bedre oplyst, vil han ikke fortælle, hvad der vil ske. Læs mere om ministeriets opgørelse her

Page

Dorthe Lundh

Pressekontakt | Pressemeddelelser | Nyhedsartikler | Debatindlæg

4016 3101

eller