Nyheder

Der er indgået et nyt samarbejde mellem et nordjysk jobcenter og en landbrugsorganisation, der skal få flygtninge i job i landbruget.

27.06.17

Nyt projekt skal give flygtninge arbejde i landbruget

Landbruget mangler arbejdskraft, men det skal et nyt samarbejde mellem LandboNord og Jobcenter Vesthimmerland være med til at løse. Parterne vil rekruttere flygtninge til jobs i landbruget med et nyt udviklingsprojekt. ”Lyst til at gøre en forskel”, sådan lyder Vesthimmerlands Kommunes slogan. Nu har kommunen fået lyst til at gøre en forskel for deres flygtninge og landbrug. Det vil de gøre i samarbejde landbrugsorganisationen LandboNord. Flere og flere virksomheder vælger at tage flygtninge ind som arbejdskraft, og nu er turen kommet til det nordjyske landbrug. Landbrugsorganisationen og jobcenteret vil fremover hjælpe landbruget med at skaffe kvalificeret arbejdskraft og samtidig hjælpe flygtninge med at blive selvforsørgende. Det glæder Per Barup, kredsformand i LandboNord, at branchen fremover vil tage et større samfundsansvar og forhåbentlig løse problemet med de manglende hænder: ”Vi mangler arbejdskraft i landbruget, så vi skal som branche også udvikle os. Derfor søger vi også denne mulighed i at tage socialt ansvar og få den kvalificerede arbejdskraft til vores landbrug,” siger han til vesthimmerland.dk For at sikre det bedst mulige samarbejde og undgå misforståelser mellem landmændene og flygtningene vil jobcenteret have en integrationsmentor tilknyttet. Mentoren skal hjælpe med sprog og kulturforskelle, når flygtningene kommer ud på arbejdspladserne i landbruget. Læs om det indgåede samarbejde her Læs mere om rekruttering af flygtninge og indvandrere her

Stress kan ramme alle slags virksomheder - selv de bedste. Det har man erfaret i Middelfart Sparekasse, der også har haft stressramte medarbejdere, selvom de er blandt Europas bedste arbejdspladser.

26.06.17

Selv de bedste arbejdspladser kan få problemer med stress

Middelfart Sparekasse er Europas tredje bedste arbejdsplads målt på medarbejdernes trivsel og arbejdsglæde. Men på trods af et sundt arbejdsmiljø, kan de som alle andre virksomheder rammes af problemer med stress. Det har Cabi hjulpet dem med på et stresskursus. Når medarbejderne i Middelfart Sparekasse går på arbejde, er det på én af Europas bedste arbejdspladser. Tidligere på måneden blev de nemlig kåret som Europas tredje bedste arbejdsplads blandt mellemstore virksomheder af analyseorganisationen Great Place to Work. Der kan være mange årsager til, at de er landet i top tre, mener Helle Lund Gregersen, HR-chef i Middelfart Sparekasse. Dog peger hun på én grundlæggende vigtig tilgang, der kan have ført dem til tredjepladsen: ”Det handler om at behandle hinanden ordentligt på arbejdspladsen. Vi har fokus på fællesskabet og på at gøre tingene sammen, og så arbejder vi for at skabe bæredygtige relationer mellem medarbejdere og ledere, men også medarbejderne imellem,” siger hun. Ved at have fokus på grundlæggende værdier som fællesskab og samarbejde forsøger de at skabe et sundt arbejdsmiljø, hvor risikoen for stress minimeres, og sygefraværet holdes nede. Det er en god forebyggende strategi, mener Dorte Rosendahl Kirkegaard, Cabis seniorkonsulent på stress- og sygefraværsområdet: ”Middelfart Sparekasse fokuserer på arbejdsglæde, åben dialog og god nærværende ledelse. Det danner grobund for en god sund kultur, der forebygger sygefravær og stress,” siger hun. Men selvom medarbejderne er blandt dem i Europa med størst arbejdsglæde, kan de ikke helt undgå problemer som stress. Da to mellemledere blev ramt, valgte sparekassen derfor at få hjælp fra en af Cabis konsulenter. Sparekassen hjulpet på vej med stresskursus Sidste år hjalp Cabis konsulent Hanne Holm Andersen Middelfart Sparekasse med at håndtere stress i virksomheden ved at afholde et kursus for deres mellemledere. Ifølge Dorte Rosendahl Kirkegaard er det positivt, når virksomheder som Middelfart Sparekasse strategisk arbejder med at forebygge stress. Men det er også vigtigt, at de sikrer sig, at de har de nødvendige værktøjer og viden om håndtering, når en medarbejder bliver stresset. Og her er lederens rolle central. At forebygge og håndtere stress er noget af det, Cabis stresskursus har hjulpet dem med. Helle Lund Gregersen oplever, at kurset har hjulpet dem med at blive bedre til at håndtere stress, både inden det opstår, og når det er sket: ”Vi har fået bedre redskaber til at kunne sætte ind før. I dag er vi også mere trygge ved at handle på det, når nogle medarbejdere rammes. Vi er blevet tydeligere og mere konsekvente, når det kommer til stress.” Cabi står klar til at hjælpe andre virksomheder med stress på arbejdspladsen Få mere viden om stress her Læs mere om hvordan I kan forebygge og håndtere stress her

De kompenserende ordninger kan med fordel anvendes, når personer med psykiske lidelser skal ansættes eller fastholdes i job.

23.06.17

I arbejde med psykisk sårbarhed – hvordan får vi flere med?

Der blev sat fokus på værdien af at inkludere mennesker med psykisk sårbarhed på arbejdsmarkedet, da VirksomhedsnetværkCabi afholdt arrangementet ’Medarbejdere med psykiske lidelser – gevinst eller udfordring?’. En styrket brug af de handicapkompenserende ordninger kan medvirke til, at flere personer med psykisk sårbarhed kan komme i arbejde. At have et arbejde er en væsentlig del af processen med at komme sig efter psykisk sygdom. Det budskab gik igen på dagens netværksarrangement, hvor de gode historier stod i kø for at understrege pointen. Beskæftigelsesordfører for Socialdemokratiet, Leif Lahn Jensen, åbnede arrangementet med sin egen personlige fortælling om en kollega, som han i sin tid, som tillidsmand på havnen, fik i gang igen, efter at kollegaen i en periode havde været sygemeldt med stress og depression. Brug de kompenserende støtteordninger til personer med psykiske funktionsnedsættelser Det at få foden inden for på arbejdsmarkedet kan dog være ganske vanskeligt, hvis man på grund af en psykisk lidelse har pådraget sig nogle begrænsninger i forhold til at udføre sit arbejde. Har man eller har man haft en psykisk lidelse, kan man have en psykisk funktionsnedsættelse, fx hukommelsesvanskeligheder, som kan stå i vejen for, at man kan udføre sit arbejde uden hjælp. Det kan der i mange tilfælde kompenseres for – på samme måde, som man kan kompensere for et fysisk handicap. ”De handicapkompenserende ordninger har en rigtig god effekt. De betyder i nogle tilfælde ligefrem forskellen på arbejde eller arbejdsløshed - og typisk for ganske få midler. Man kan komme langt med fx en times personlig assistance om dagen til en medarbejder med hukommelsesbesvær,” fortæller Alice Serup, handicapnøgleperson i Jobcenter Aarhus. Arbejde vendte livet i en ny retning Det gør stort indtryk, da en højgravid, ung kvinde stille fortæller, hvordan hun ved hjælp af sit job og gode kolleger hos en butikskæde, langsomt kravlede ud af sin skizofreni og kom tilbage til livet. Så meget, at hun efterfølgende har taget en akademisk uddannelse, er i job på helt almindelige vilkår og bor i et lille hus på landet sammen med sin kæreste, og deres – snart – to børn. ”Uden det job og uden den støtte, jeg fik fra mit arbejde dengang, havde jeg ikke kunnet bryde med min sygdom, men var nok endt på førtidspension, ligesom mine søstre og min mor, der også kæmper med psykiske lidelser,” lød dommen klart og tydeligt fra den unge kvinde. Lad de gode historier tale for sig selv – og gå i gang med at tage et ansvar i dag ”Det er jo sådanne historier, vi lever af. Dem, der giver os lysten og energien til at blive ved. Det er stærkt vanedannende at kunne gøre den slags forskel i et andet menneskes liv,” lød det begejstret fra Peter Nørgaard, Founder og boardmember i Creativ Company. En virksomhed, der igennem 10 år har ansat mennesker med psykiske lidelser, og som i dag har 10-15 % af medarbejderstaben ansat på særlige vilkår. ”Hos os skaber vi et positivt overskud på grund af mangfoldigheden. Jeg er helt sikker på, vi får investeringen igen i form af nye impulser, dynamik, arbejdsglæde og loyale medarbejdere,”understregede han. Dit lokale jobcenter kan hjælpe Det er altid en god idé at tage kontakt til dit lokale jobcenter, som kan fortælle dig mere om din virksomheds muligheder for at få støtte og tage en nærmere snak om, hvad der kan være behov for at kompensere for i dit og din medarbejders tilfælde. Spørg efter nøglepersonen på handicapområdet. Få mere at vide om psykisk handicap hos Cabi På Cabis hjemmeside kan du læse mere om de handicapkompenserende ordninger, som kan få flere personer med psykisk og fysisk handicap ind på arbejdspladserne. Du kan også finde en folder om kompensation af psykisk funktionsnedsættelse. Netværksarrangementet var et såkaldt ’arbejdsarrangement’ afviklet i forbindelse med Rethink Normality, som er en del af Europæisk Kulturhovedstad. Rethink Normality vil sætte skub i debatten om et rummeligt arbejdsmarked med plads til mennesker med psykisk sårbarhed – ved at bidrage til, at vi taler åbent om psykisk sygdom og hvad det betyder for det enkelte menneske. Arrangementet blev afviklet i samarbejde med GalloJob, SINDs Pårørendeforening, Peer-Netværket Danmark og Jobcenter Aarhus.

23.06.17

Nyt fokus på arbejdspladskulturen fik sygefraværet ned på Lolland

Fælles retningslinjer for sygefravær og et opgør med myter har været med til at få sygefraværet ned i Lolland Kommune, fortæller centerleder. Lolland har nu det laveste sygefravær i Region Sjælland. På få år har Lolland Kommune nedbragt sygefraværet fra 13,6 procent i 2010 til 5,4 procent i 2016, og det er det laveste sygefravær i hele Region Sjælland. Det viser tal fra Kommunernes Løndatakontor, KRL. Bag den store forbedring i sygefraværet ligger en målrettet indsats via projektet Styr på sygefraværet, hvor der er blevet sat ind på en række forskellige områder. Fx arbejdspladskultur, retningslinjer for sygemeldinger, trivsel og lederudvikling. Center for Handicap er en af de arbejdspladser i kommunen, hvor der er arbejdet intenst med sygefraværet, og her er sygefraværet faldet fra 9,3 procent i 2013 til nu 6,2 procent. Nadia El-Gendi, seniorkonsulent hos Cabi, har gennem bl.a. lederudvikling og samarbejde med tillidsrepræsentanter, MED-udvalg og inddragelse af alle medarbejdere været med til at sætte fokus på arbejdspladskulturen og sygefraværshåndteringen i Center for Handicap. ”God arbejdspladskultur og god håndtering af sygefraværet er kendetegnet ved, at man kan skabe et rum, hvor det er okay at tale om sygefravær også i fredstid. Der skal lederne sørge for at skabe tydelige retningslinjer og være tydelige om, hvad de forventer af medarbejderne. Og så skal de tage diskussionen med tillidsrepræsentanter og de øvrige medarbejder om, hvorvidt man egentlig har den samme opfattelse af sygefravær, og om alle faktisk ved, hvilke regler, der gælder,” siger Nadia El-Gendi. Fælles fundament som afsæt for handling Gennem en målrettet handleplan med fokus på bl.a. den svære samtale og god arbejdspladskultur blev der skabt et fælles fundament for den indsats, som var med til at få sygefraværet ned. ”Vi havde brug for at ledelse, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter fik et fælles ståsted, et fælles sprog, og et fælles overblik over, hvilke udfordringer vi stod med. Her blev det bl.a. tydeligt for os, at vi fx måtte gøre op med nogle myter. Der var fx en opfattelse af, at sygefravær er en privatsag. Men det er det ikke, for vi skal alle være længe på arbejdsmarkedet, så vi skal passe på hinanden og alle har et ansvar for, at vi har en god arbejdsplads,” siger Annette Moryl Hansen. Certificeret sund virksomhed Undervejs har Center for Handicap også arbejdet på at skabe mere gennemsigtighed i organisationen, og alle medarbejdere har fx fået en pjece med præcise oplysninger om, hvordan sygefravær håndteres. ”Det er rigtig vigtigt at have personalegruppen med sig og vi hele tiden er tydelige om sygefraværet. Det gør vi også ved at lave indsatser mod stress og ved at fortælle de gode historier. Dansk Firmaidræts Forbund har lige givet os et sundhedscertifikat som et kvalitetsstempel på en sund arbejdsplads. Det er vi rigtig glade for,” siger Annette Moryl Hansen. Mere viden Se mere om Nadia El-Gendi Se Cabis sygefraværsværktøjskasse med fem trin til et lavere sygefravær Cabis sygefraværsteam står klar til at hjælpe dig

22.06.17

Aalborg lægger rammer til konference om vækst og socialt ansvar

En lang række topledere fra danske virksomheder og organisationer lægger til september vejen forbi Aalborg Kongres & Kultur Center til en stor konference om fremtidens arbejdsmarked og virksomhedernes sociale ansvar. Mandag den 18. september sætter erhvervsledere og organisationsfolk hinanden stævne i Aalborg Kongres & Kultur Center. Her skal de drøfte muligheder og løsninger på de udfordringer, som fremtidens arbejdsmarked bringer samt dele erfaringer med, hvordan socialt ansvar i virksomhederne kan kobles med sund forretningsdrift. Det sker med konferencen Alternative rekrutteringsveje, når din virksomhed mangler arbejdskraft. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) åbner konferencen, som er arrangeret af VFSA – Virksomhedsforum for Socialt Ansvar, Business Region North Denmark, Kommunekontaktrådet i Nordjylland, Regionalt Arbejdsmarkeds Råd Nordjylland, Vækstforum Nordjylland og videns- og netværkshuset Cabi. ”Manglen på arbejdskraft er begyndt at brede sig, og virksomhederne er nødt til at se sig om efter nye måder at finde medarbejdere. Det kan fx være gennem rekruttering af mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Vi har mange års erfaring med, at gennem den rette opkvalificering og træning, kan de blive til gode og ikke mindst loyale medarbejdere,” siger Mette Rønnau, direktør for videns- og netværkshuset Cabi, som er en non-profit-organisation under beskæftigelsesminisiteriet. ”I konferencens program har vi lagt vægt på at mange af de brancher, som mangler arbejdskraft kan blive inspireret og få tips og tricks til alternative veje til rekruttering. Det er fx byggeri, industri, håndværk og turist- og serviceerhvervene,” fortsætter Mette Rønnau. Socialt ansvar giver gevinst på flere fronter Lene Kjelgaard Jensen, formand for Business Region North Denmark og borgmester i Thisted (K), er med til at arrangere konferencen, og hun er ikke i tvivl om, at virksomhederne gør sig selv en tjeneste på flere fronter ved at tage et socialt ansvar. ”En ting er, at man kan skaffe arbejdskraft ved at inkludere ledige fra kanten af arbejdsmarkedet. Men vi ved også, at det smitter positivt af på trivslen blandt medarbejderne, når arbejdspladsen er med til at hjælpe andre. Og for virksomhederne er der god brandingværdi over for lokalområdet og forbrugerne, som bliver mere og mere socialt bevidste,” siger Lene Kjelgaard Jensen. ISS: Mangfoldige teams giver plus på bundlinjen En lang række virksomheder fra hele landet har meldt deres ankomst til Aalborg, hvor de deler ud af deres erfaringer med at tage et socialt ansvar på flere forskellige områder. Service-giganten ISS Facility Services A/S vil fx fortælle om, hvordan mangfoldige teams er godt for forretningen, den enkelte medarbejder og samfundet. ”I ISS har vi sammen med PwC dokumenteret, at teams med en mangfoldig sammensætning har en indtjening, der er 3,7 procentpoint højere end ikke-mangfoldige teams, fordi sygefraværet er lavere og engagementet er højere. Derfor gavner vores arbejde med social ansvarlighed ikke blot den enkelte og samfundet – det skaber også en bedre bundlinje for vores virksomhed,” siger Flemming Bendt, som udover posten som adm. direktør i ISS Facility Services også er medlem af VFSA. Blandt de nordjyske virksomheder, som deltager på dagen er Brovst Malerfirma, hvor malermester Alex Thomsen deltager i en tema-session, der sætter fokus på, hvordan byggeriet kan tiltrække unge til branchen. Brovst Malerfirma har 13 medarbejdere, og har altid taget imod lærlinge. ”Vi er forpligtet til at tage lærlinge ind for at uddanne nye til faget. Jeg har selv været i stand til at finde de folk, jeg skal bruge, men jeg kan høre på mine kollegaer, at der er mangel på arbejdskraft i branchen,” siger Alex Thomsen.

I nogle af landets kommuner er op mod hver tiende unge hverken under uddannelse eller i job.

19.06.17

Skæv fordeling af udsatte unge i kommunerne

Der er stor forskel på, hvor mange udsatte unge uden job eller uddannelse, de forskellige kommuner har. Nogle kommuner har en permanent høj andel af udsatte unge og har vedvarende udfordringer med at få dem i gang, viser en ny undersøgelse. I Odsherred, Brønderslev og på Lolland går mere hver 10. unge mellem 18 og 29 år rundt uden at være i gang med en uddannelse eller et job. På Frederiksberg gælder det kun 2,4 pct. af kommunens unge. Forskellene er blevet gjort tydelige med den nye undersøgelse ”Udsatte unge – det kommunale landkort”, der er lavet af Rockwool Fondens Forskningsenhed. Undersøgelsen tegner et billede af et danmarkskort med ulige fordeling af udsatte unge i landets kommuner. Forskelle på kommunernes uddannelses- og jobmuligheder Der kan være flere årsager til, at billedet er kommet til at se skævt ud. En af dem kan være de store forskelle på kommunernes uddannelsestilbud til udsatte unge. En anden kan være, at arbejdsmarkedet ser forskelligt ud fra kommune til kommune. Den nordjyske kommune Jammerbugt er med 9,5 pct. udsatte unge blandt de kommuner med den højeste andel af udsatte unge. Det kan ifølge borgmester Mogens Gade (V) hænge sammen med mulighederne for uddannelse i området: ”Vi har traditionelt haft mange udsatte unge i kommunen, og en af grundene er, at vi er udfordret ved at have forholdsvis få uddannelsesinstitutioner,” siger han til Ugebrevet A4. En anden årsag, der ligger uden for kommunernes egne hænder, kan være, om der er høj- eller lavkonjunktur. Økonomien påvirker, hvor mange udsatte unge, der er i Danmark. Inden finanskrisen i 2007 var der 3,7 pct. udsatte unge mellem 18 og 24 på landsplan. Da denne undersøgelse blev lavet i 2014, var tallet steget til 5,6 pct. Kommuner skal lære af hinanden At der følger store ændringer med forskellige økonomiske perioder, betyder dog ikke, at kommunernes egne indsatser er uden betydning. Kommunerne skal stadig yde en indsats for at få deres udsatte unge i arbejde eller uddannelse. Det mener Signe Hald Andersen, forskningsleder og souschef i Rockwool Fondens Forskningsenhed. Hun håber, kommunerne med tiden kan lære af hinanden på området: ”Vi vil gerne forsøge at få belyst, om kommunerne kan lære af hinanden. Er der nogen kommuner, der allerede gør alt, hvad der er muligt for dem, så løsningen skal komme et andet sted fra? Det kunne måske være fra staten eller fra virksomhederne,” siger hun til Ugebrevet A4. Læs mere om undersøgelsen af udsatte unge her

Flygtninge, der tager en erhvervsuddannelse, forbedrer deres senere jobchancer markant.

16.06.17

Erhvervsuddannelser giver flygtninge de bedste jobchancer

Den sikreste vej ind på arbejdsmarkedet for flygtninge går gennem erhvervsuddannelser. Videregående uddannelser sikrer nemlig ikke flygtninge bedre jobchancer end erhvervsuddannelser, konkluderer ny analyse. Jo længere uddannelse du tager, jo nemmere vil det være for dig at finde job. Det lyder som logik for mange danskere og gælder også for mange. Men det gælder ikke for flygtninge eller indvandrere med ikke-vestlig baggrund. Deres jobchancer er stort set lige gode, om de har en videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Det viser en ny analyse fra Rockwool Fonden og Danmarks Statistik. Og det er en påfaldende forskel, mener Jan Rose Skaksen, forskningschef i Rockwool Fonden: ”For danskere fortsætter beskæftigelsesfrekvensen med at stige længere op gennem uddannelsessystemet, men det er ikke på samme måde gældende for flygtninge og indvandrere med ikke-vestlig baggrund. Her sker det store spring fra grundskole til en erhvervsfaglig uddannelse. Det er bemærkelsesværdigt,” siger han til Ugebrevet A4. Selvom videregående uddannelser ikke nødvendigvis sikrer flygtninge betydeligt bedre jobchancer, så gør erhvervsuddannelser. Mens hver anden flygtning med en erhvervsuddannelse er i job, gælder det samme generelt hver tredje flygtning i alderen 25-64 år. DA og LO: Flere skal tage en IGU eller erhvervsuddannelse Hvis flere flygtninge tager en erhvervsuddannelse, vil det kunne være med til at løse udfordringen med den manglende faglærte arbejdskraft i Danmark. Det mener Dansk Arbejdsgiverforenings (DA) viceadministrerende direktør, Pernille Knudsen: ”Det vil da være fantastisk, hvis man kan få flere af dem, der kommer hertil fra andre lande, til at tage en erhvervsuddannelse. Det er jo en arbejdsmarkedspolitisk dagsorden, vi slås rigtig meget med i øjeblikket, så det vil vi da helt klart understøtte,” siger hun til Ugebrevet A4. Det møder opbakning fra LO’s Ejner K. Holst. Begge peger i den forbindelse på, at de såkaldte IGU-forløb kan være med til at guide endnu flere flygtninge i retning mod erhvervsuddannelser. IGU-forløbene åbner dørene til det danske arbejdsmarked og opkvalificerer flygtninges kompetencer, så de efterfølgende kan sendes videre i uddannelse eller job. Læs mere om integrationsgrunduddannelsen (IGU) her Læs mere om analysen her

Kommunerne skaffede arbejde til 2.140 flygtninge i 2016. Nu bliver de tildelt en bonus af finansminister, Kristian Jensen, for deres indsats.

15.06.17

Kommuner modtager millionbeløb for at få flygtninge i job

Sidste år fik kommunerne 2.140 flygtninge i job, og det bliver de nu belønnet for med et samlet beløb på 53,5 mio. kr. Finansministeren håber, det kan få flere kommuner til at yde en indsats, når de oplever, hvilken bonus det udløser i andre kommuner. Hver gang en flygtning kommer i arbejde, udløser det 25.000 kr. ude i kommunerne. Sidste år lykkedes det tilsammen landets kommuner at skaffe arbejde til i alt 2.140 flygtninge, og derfor fordeler finansminister, Kristian Jensen, nu 53,5 mio. mellem dem. Kommunerne vil blive belønnet efter, hvor mange flygtninge de har formået at få i job. Beløbet skal ifølge ministeren både fungere som en belønning, men også som en tydeliggørelse af, at det er kommunernes ansvar at løse opgaven: ”Ideen med det her er jo at sige til kommunerne, at det er dem, der har ansvaret og interessen i at få flygtninge og familiesammenførte i arbejde,” siger han til dr.dk Og kommunerne er blevet bedre til at løse opgaven med at få flygtninge i arbejde. Ifølge ministeren er beløbet tegn på, at integrationen på arbejdsmarkedet går den rigtige vej. Mange kommuner gør et stort stykke arbejde, men andre kan også forbedre deres indsats på området, mener han. Han håber derfor, at flere kommuner vil blive inspireret til at yde en indsats, når de ser, hvordan det kan betale sig i andre kommuner. Læs mere om bonussen her

15.06.17

Skoleledere vil skrue op for samarbejdet med virksomheder

Samarbejdet mellem skoler og virksomheder halter, og nu vil landets skoleledere skrue op for samarbejdet, viser en ny undersøgelse. Det kan især komme udsatte unge til gavn, mener ekspert. Når landets skoler samarbejder med eksterne parter, er det i høj grad idrætsforeninger og kulturinstitutioner, som skolerne er i kontakt med. Anderledes ser det ud for samarbejdet mellem skoler og virksomheder. En undersøgelse blandt landets skoleledere, som Skolelederforeningen har gennemført i samarbejde med VFSA – Virksomhedsforum for Socialt Ansvar, viser, at virksomheder og humanitære organisationer er blandt de aktører, som skolerne samarbejder mindst med. Ifølge undersøgelsen har 29 procent i høj grad eller i meget høj grad samarbejdet med virksomheder gennem det seneste år. Til sammenligning har knap 49 procent i høj grad eller meget høj grad samarbejdet med kulturinstitutioner. Der er dog et stort potentiale for et tættere samarbejde, for undersøgelsen viser, at skolelederne gerne vil arbejde tættere sammen med virksomhederne. Og det hilser formand for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, velkommen. ”Det er glædeligt, at skolelederne ønsker et øget samarbejde med virksomhederne. Undervisningsforløb med virksomheder styrker elevernes læring og kendskab til samfundet og erhvervslivet, og det er med til at styrke den motiverende og varierede skoledag,” siger formanden for Skolelederforeningen Claus Hjortdal. Han peger på, at det er vigtigt at et samarbejde kan indgå som en del af undervisningen. Udsatte unge har særligt gavn af samarbejde med virksomheder Hos VFSA er formand Sven A. Blomberg, der også er viceordførende direktør i Jyske Bank, ligeledes glad for at se, at skolerne er åbne for et tættere samarbejde med erhvervslivet. Han er overbevist om, at virksomheder kan give nogle nye perspektiver til undervisningen i skolerne. Det gælder for alle elever, men især udsatte unge kan have glæde af en tættere kontakt til virksomheder, mener han. ”Vi har en udfordring med en stor gruppe unge, som ikke trives i skolen, og dem skal vi have fat i hurtigst muligt, ellers risikerer vi at tabe dem på gulvet. I en virksomhed får de et meget konkret indblik i dagligdagen på en arbejdsplads, og her er der nogle spilleregler, som er meget anderledes end i skolen,” siger Sven A. Blomberg. Undersøgelsen fra Skolelederforeningen og VFSA viser også, at de adspurgte skoleledere er på linje med Sven A. Blomberg i, at udsatte unge vil have glæde af et tættere samarbejde med virksomhederne. I undersøgelsen ønsker tre fjerdedel af de adspurgte at skrue op for samarbejdet med virksomheder for elever i 7.-10. klasse, som er ikke-uddannelsesparate eller særligt sårbare. Styrker elevernes viden På Vibeskolen i Nyborg samarbejder man allerede i dag tæt med ca. 40 lokale virksomheder. Her er målet at åbne elevernes øjne for flere uddannelsesmuligheder, lokale muligheder for lærepladser og på længere sigt arbejde. Samarbejdet er obligatorisk for alle skolens elever i udskolingen, og udsatte elever får bl.a. tilbudt ekstra praktik og afklarende samtaler med Ungdommens Uddannelsesvejledning. ”Det har styrket elevernes viden om, hvilke virksomhedstyper, og hvilke uddannelsesmuligheder der er i nærområdet. Udover den viden eleverne får om virksomhederne og uddannelse, øver eleverne sig i at interviewe, og fremlægge den viden de har fået for andre,” siger souschef for Vibeskolen, Dorrit Høgh. Falck: Virksomheder kan løfte unge der har det svært Hos VFSA er næstformand Lars Vester Pedersen, der også er CEO i Falck Assistance Nordic, ikke i tvivl om, at virksomheder kan spille en afgørende rolle for skoleelever, som ellers har svært ved at finde sig til rette i uddannelsessystemet. ”I Falck har vi mange års konkrete erfaringer med at tage imod unge, som er faret vild i uddannelsessystemet, og jeg har gentagne gange set, at for nogle gør det en enorm forskel at komme ud på en rigtig arbejdsplads. De får rigtige arbejdsopgaver, og hvis de ikke bliver løst, har det konsekvenser for dem selv og deres kollegaer,” siger Lars Vester Pedersen. Jesper Pedersen, seniorkonsulent og unge-ekspert hos videns- og netværkshuset Cabi, mener også, at virksomhederne kan og bør spille en større rolle i skolerne. Især over for de unge, som har det svært i skolen. ”Unge som af forskellige grunde har svært ved at få fodfæste i skolelivet kan have brug for en mere praktisk anlagt læringsstil end skolerne typisk tilbyder. Det kan virksomheder tilbyde. På en virksomhed kan de unge genfinde lysten til at lære og finde den selvtillid de har mistet i skolen. Og de kan opleve at der er nogle der har brug for dem og måske opleve succes for første gang i lang tid," siger Jesper Pedersen Han mener, at når det kommer til unge, som ikke er uddannelsesparate, er det nødvendigt i højere grad at tage udgangspunkt i deres behov og evner. Fx gennem et længere virksomhedsforløb kombineret med skolegang. KONTAKTPERSONER: Sekretariatsleder Christina Schultz, VFSA: 7221 7483 / cs@vfsa.dk Formand Claus Hjortdal, Skolelederforeningen: 2327 4327 / clhj@skolederne.org Souschef Dorrit Høgh, Vibeskolen: 6333 7292 / dhoe@nyborg.dk Seniorkonsulent Jesper Pedersen, Cabi: 8620 8375 / jep@cabiweb.dk Yderligere kontaktperson: Kommunikationsmedarbejder Jakob Rom Johansen, Cabi: 2065 8534/ jrj@cabiweb.dk Fakta om Skolelederforeningen og VFSA’s undersøgelse: Skolelederforeningen og VFSA har i foråret foretaget en stikprøveundersøgelse blandt alle landets skoleledere. I alt har 179 gennemført undersøgelsen. Undersøgelsen viser bl.a., at der er potentiale for mere samarbejde, og at skolelederne gerne ser mere samarbejde med virksomheder. Undersøgelsen viser også, at de adspurgte mener, at virksomhederne kan være med til at løfte elevernes kompetencer, og at skolelederne især ønsker at øge samarbejdet med virksomheder over for elever, som er ikke-uddannelsesparate. Fakta om VFSA: VFSA – Virksomhedsforum for Socialt Ansvar består af ledere fra en række af landets største virksomheder. VFSA vil udbrede kendskabet til virksomhedernes sociale ansvar med det formål at inspirere flere virksomheder til at engagere sig socialt. VFSA er desuden et rådgivende organ for beskæftigelsesministeren.

Det varierer meget, hvornår kommunerne vurderer deres kontanthjælpsmodtagere jobparate.

14.06.17

Stor forskel på hvordan kontanthjælpsmodtagere vurderes af kommunerne

Der er markante forskelle på, hvor mange jobparate kontanthjælpsmodtagere de forskellige kommuner har. Forskellene kan skyldes, at sagsbehandlerne har udviklet forskellig praksis på området efter ændringer i lovgivningen. En ledig kontanthjælpsmodtager vil måske blive vurderet jobparat i sin egen kommune, men ikke i nabokommunen. Forskellene på, hvornår og hvordan kommunerne vurderer kontanthjælpsmodtagerne er nemlig til at få øje på. Det viser en ny analyse fra tænketanken Kraka, der er lavet for Ugebrevet A4. Selvom 31 procent af kontanthjælpsmodtagerne i landsgennemsnit var jobparate sidste år, var der store interne forskelle mellem kommunerne. Mens mere end hver anden kontanthjælpsmodtager var jobparat i Vallensbæk kommune, gjorde det samme sig gældende for under hver femte i Skanderborg kommune. Forskellene kan skyldes, at sagsbehandlerne vurderer jobparathed forskelligt ude i kommunerne. Det mener Krakas ledende økonom, Kristine Vasiljeva, der er bekymret over resultaterne: ”Det strider mod de grundlæggende lighedsprincipper, hvis den samme person erklæres jobparat i en kommune og ikke i den anden. Det betyder, at kontanthjælpsmodtagerne behandles forskelligt afhængigt af, hvor de bor,” siger hun til Ugebrevet A4. Uklar lovgivning og uklare målgrupper En forklaring på udviklingen kan være en ændret og uklar lovgivning, der giver stor frihed til arbejdet ude i kommunerne. Det mener Dansk Socialrådgiverforenings formand Majbrit Berlau. Hun mener, at man politisk har lavet nogle drastiske og uklare ændringer, blandt andet af målgruppebegreberne: ”Man har lavet nogle målgrupper, hvor det har været relativt diffust, hvad de dækkede over. Derfor har kommunerne i høj grad selv måtte finde ud af, hvordan de fortolker loven,” siger hun til Ugebrevet A4. Beskæftigelsesminister Troels Lund Pouelsen er uenig i kritikken. Han mener, at sagsbehandlerne skal have en vis frihed til at lave deres vurderingsarbejde. Dog lover han, at regeringen vil være mere tilbageholden med at indføre nye love og regler foreløbig, så der kan komme ro på beskæftigelsesområdet. Læs mere om analysen her

14.06.17

Virksomheder deler erfaringer med integration

VFSA – Virksomhedsforum for Socialt Ansvar vil have flere virksomheder til at tage del i integrationsindsatsen, og har derfor udgivet et inspirationskatalog, hvor syv markante virksomheder deler deres erfaringer med at tage imod flygtninge og skabe job. Den bedste måde at integrere flygtninge i samfundet går gennem tilknytning til arbejdsmarkedet, hvor den enkelte flygtning kan tjene sine egne penge, får kollegaer og bliver en del af dansk arbejdspladskultur. Det mener VFSA – Virksomhedsforum for Socialt Ansvar, som bl.a. rådgiver beskæftigelsesministeren om virksomhedernes sociale ansvar, og derfor lancerer VFSA nu et nyt inspirationskatalog, hvor syv markante virksomheder deler deres erfaringer med at tage imod flygtninge. Det er virksomhederne Arriva, Danfoss, Falck, BC Hospitality Group, IBM og NCC der i inspirationskataloget fortæller om, hvordan de er lykkedes med at skabe job til flygtninge. Og hvilke udfordringer der er undervejs, når en virksomhed åbner dørene for flygtninge, som måske ikke taler dansk, og hvis erfaring med dansk arbejdspladskultur er meget begrænset. Virksomheder har løftet sit ansvar I sidste års to- og trepartsforhandlinger var der stort politisk fokus på, at virksomhederne skulle spille en større rolle i integrationsindsatsen. Og noget tyder på, at det er sket. ”Gennem det seneste års tid har vi set, at virksomhederne faktisk har taget ansvaret for integration af flygtninge på sig, for antallet af flygtninge i job er steget markant. Det er meget glædeligt, men vi vil gerne have endnu flere virksomheder til at tage del i integrationsopgaven, og ved at stille nogle konkrete erfaringer til rådighed håber vi, at vi kan inspirere andre,” siger Sven A. Blomberg, formand for VFSA og viceordførende direktør for Jyske Bank i en pressemeddelelse. Tal fra DI viser, at fra marts til november 2016 steg antallet med af beskæftigede flygtninge med 75 procent, hvilket svarer til, at 3.100 flere flygtninge er kommet i job. Også den meget omtalte IGU-ordning er ved at få luft under vingerne. Siden årsskiftet er antallet af IGU-forløb mere end firedoblet, og ved udgangen er maj, var der oprettet 564 IGU-forløb. Jobskole for nyankomne flygtninge En af de virksomheder, som har taget IGU-ordningen til sig, og som fortæller om sine erfaringer i VFSA’s inspirationskatalog, er BC Hospitality Group, som bl.a. driver Bella Center i København. Indtil videre har BC Hospitality Group oprettet syv IGU-forløb, og virksomheden har derudover oprettet en særlig jobskole for flygtninge. Det er et skræddersyet praktikforløb for nyankomne flygtninge, hvor 29 har været igennem. Download inspirationskataloget VFSA’s lancerer sit inspirationskatalog Virksomheder integrerer flygtninge under Folkemødet på Bornholm i denne uge. Det kan desuden downloades på VFSA.dk Medlemmer af VFSA deltager i en række arrangementer på Folkemødet. Se oversigten på VFSA.dk

Medarbejdere med meget indflydelse har større chance for at blive på arbejdsmarkedet flere år og mindre risiko for at komme på førtidspension

13.06.17

Indflydelse på arbejdet giver mindre risiko for førtidspension

Medarbejdere med stor indflydelse på deres arbejde bliver ofte længere på arbejdsmarkedet og har mindre risiko for førtidspension. Det konkluderer et nyt nordisk studie. Danskerne skal blive på arbejdsmarkedet i flere år. Sådan lyder det politiske budskab i den aktuelle debat om, at danskerne skal arbejde længere. Nu kommer et nyt nordisk studie med et bud på, hvad der kan fastholde medarbejdere på arbejdsmarkedet. For jo mere medarbejderne selv bestemmer over deres arbejdsopgaver og arbejdsdag, jo mindre risiko har de for at forlade arbejdsmarkedet tidligt. Sådan lyder konklusionen i studiet lavet af det norske arbejdsmiljøinstitut, STAMI, i samarbejde med det danske Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. En af forskerne bag studiet, Stein Knardahl, afdelingsdirektør ved STAMI, mener, der er en tydelig sammenhæng mellem graden af indflydelse og risiko for tidlig tilbagetrækning på arbejdsmarkedet: ”Gennemgangen viste en stærk sammenhæng mellem lav mulighed for at påvirke sit eget arbejde og en øget risiko for at måtte forlade arbejdsmarkedet,” siger han til Videnscenter for Arbejdsmiljø. Hvor stor indflydelse, den enkelte medarbejder har, varierer meget fra branche til branche. Ansatte inden for slagteri eller transport er blandt de mindst indflydelsesrige, mens de mest indflydelsesrige er ansatte inden for bl.a. religiøse institutioner og IT. Men indflydelse på jobbet påvirker ikke kun risikoen for førtidspension. Om medarbejderne har høj eller lav indflydelse påvirker også sygefravær, trivsel og risikoen for stress. Læs mere om studiet her

Ansatte i den offentlige sektor har flere sygedage end ansatte i den private sektor.

12.06.17

Stort potentiale i at nedbringe sygefraværet blandt offentligt ansatte

Der ligger et stort potentiale i at reducere offentligt ansattes sygefravær, så det kommer på niveau med privatansatte. Reduktionen af sygefraværet vil give mulighed for 13.000 flere årsværk alene i den offentlige sektor. Offentligt ansatte er mere sygemeldte end privatansatte, og sådan har det været i flere år. Men en udligning af denne forskel vil kunne medføre 13.000 ekstra årsværk, svarende til fuldtidsstillinger, i det offentlige. Det vil fx kunne gavne ældreplejen og daginstitutionerne. Det viser en ny analyse fra Agenda, Dansk Arbejdsgiverforenings nyhedsbrev. Kvinder i den private sektor havde i 2015 8,4 årlige sygedage, mens tallet var 14,09 for kvinder ansat i kommunerne. Mændene havde generelt færre sygedage, men også her var der forskel på privatansattes og kommunalt ansattes sygefravær. Hvis kvindernes sygefravær i det offentlige fremover vil falde til niveauet som i det private, vil det skabe 10.700 årsværk. Hvis det samme vil gøre sig gældende for mændene, vil det skabe 2.300 årsværk. Samlet skønner man altså, at det reducerede sygefravær vil give 13.000 flere årsværk. Dog er risikoen for at blive syg større i nogle jobs frem for andre. Det kan fx gælde flere jobs i den offentlige sektor, og er det tilfældet, er vurderingen med 13.000 årsværk højt sat. Læs mere om Agendas analyse her

Arbejdsgiveren skal inddrages mere, når medarbejdere bliver syge. Det er noget af det, det nye projekt "Sammen om fastholdelse" vil arbejde for.

12.06.17

Projekt ”Sammen om fastholdelse” skal styrke sygemeldtes tilknytning til arbejdsmarkedet

Et nyt projekt skal sikre, at sygedagpengemodtagere vender hurtigt tilbage og fastholdes på arbejdsmarkedet. Kommunerne kan nu søge om midler til projektet. Flere sygedagpengemodtagere skal hurtigt tilbage i arbejde, flere skal raskmeldes, og flere skal fastholdes på arbejdsmarkedet. Det er nogle af målene i det nye projekt ”Sammen om fastholdelse”, der starter til efteråret. Projektet vil afprøve en model, hvor arbejdsgiverne inddrages mere, og hvor den første opfølgningssamtale med den sygemeldte holdes ude på arbejdspladsen. Alle nye sygedagpengemodtagere, der forventer mere end otte ugers sygefravær, kan være med i projektet. Kommuner kan søge om at komme med i projektet Landets kommuner kan nu søge midler fra puljen på i alt ni millioner. Kommunerne, der kommer med i projektet, skal udover at afholde den første opfølgningssamtale ude på arbejdspladserne lave nogle ændringer. Blandt andet skal de lave omlægninger i forhold til deres virksomhedsrettede indsats på sygedagpengeområdet og varetagelsen af opgaver blandt medarbejdere, der arbejder med området. Særligt én kommune har været inspirationskilde til projektet. Favrskov Kommune har haft succes med at holde den første opfølgningssamtale ude på arbejdspladsen og med at holde en samtale, hvor den sygemeldtes nærmeste leder har deltaget. Successen med de metoder vil man med projektet forsøge at sprede til andre kommuner. Ansøgningsfristen er 1. august 2017 kl. 12, og ansøgningen skal sendes til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) via Tilskudsportalen. Projektet begynder den 1. oktober 2017 og afsluttes den 31. december 2018 Læs mere om projektet og puljen her

Restaurationsbranchen har tidligere haft svært ved at rekruttere medarbejdere, men branchen er nu begyndt at have flere kontanthjælpsmodtagere i småjobs

08.06.17

Ledige kontanthjælpsmodtagere får flest småjobs i restaurations- og vikarbranchen

Flere og flere kontanthjælpsmodtagere finder småjobs, og det er særligt hos pizzeriaer, grillbarer og rengøringsvirksomheder, viser ny analyse. Småjobs kan være det første skridt ind på arbejdsmarkedet for denne gruppe ledige, mener beskæftigelsesministeren. Når kontanthjælpsmodtagere skal finde småjobs, sker det oftest hos vikarbureauer, restauranter og rengøringsfirmaer. Samtidig er det også i de brancher, at størstedelen af de tidligere kontanthjælpsmodtagere efterfølgende kommer i ordinært arbejde. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der kortlægger hvor nuværende og tidligere kontanthjælpsmodtagere placerer sig på arbejdsmarkedet. Sidste år satte flere og flere kontanthjælpsmodtagere foden inden for på arbejdsmarkedet, og ca. hver tiende jobparate kontanthjælpsmodtager var i arbejde med supplerende kontanthjælp i november 2016. Stigningen kan skyldes, at 225-timersreglen øger motivationen blandt de ledige. En fod inden for på arbejdsmarkedet Lars Andersen, der er direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, glæder sig over udviklingen og håber, det kan bane vej ind på arbejdsmarkedet for de ledige: ”Hvis det viser sig, at det er første skridt ind på arbejdsmarkedet, hvor man kan blive opkvalificeret, så er det godt. Men hvis det bliver en permanent tilstand at være i småjob, så får vi et segment på arbejdsmarkedet, der ikke kommer videre, og det er jo noget andet”, siger han til Ugebrevet A4. Udviklingen glæder også beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen, der mener, at småjobs er vejen til fast beskæftigelse for flere: ”Småjobbene er som en trædesten ind på arbejdsmarkedet. Det, vi ser nu, er begyndende tegn på, at mennesker på passive ydelser kan rykke”, siger han til Ugebrevet A4. Også ude i de berørte brancher, glæder man sig over, at flere kontanthjælpsmodtagere kommer i arbejde. Særligt restaurationsbranchen har tidligere haft problemer med at rekruttere medarbejdere, og flere branchefolk melder, at de med glæde ansætter kontanthjælpsmodtagerne. Læs mere om analysen her

Lønmodtagere over 60 år bliver i stigende grad på arbejdsmarkedet, viser tal fra DI.

30.05.17

Markant flere arbejder, efter de er fyldt 60 år

Antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere over 60 år er steget med 32.500 over tre år, viser nye tal fra Dansk Industri. Nedsat tid og lavere tempo er ifølge flere danskere noget af det, der kan få dem til at blive på arbejdsmarkedet, helt til de fylder 70. Danskerne arbejder længere og længere, og arbejdsmarkedet bærer i stigende grad præg af at rumme ansatte og kolleger plus 60 år. Fra fjerde kvartal i 2013 til fjerde kvartal i 2016 steg antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere over 60 år med 32.500 personer. En af forklaringerne på udviklingen er tilbagetrækningsreformen, der hævede efterlønsalderen fra 60 til 62 år. Men tallet viser også, at flere danskerne fortsætter med at arbejde, efter de har rundet de 62 år. Steen Nielsen, der er underdirektør i DI, glæder sig over udviklingen: ”Det giver et tiltrængt boost til arbejdsmarkedet. Der er ikke mange ledige at tage af. Derfor er det helt nødvendigt at de ældre bliver lidt længere,” siger han til DI Business. Nedsat tid og fleksible arbejdstider skal fastholde seniorer Også Ugebrevet A4 har med en ny undersøgelse sat fokus på, hvordan man fastholder danskerne på arbejdsmarkedet, til de bliver 70 år. Ifølge de adspurgte i undersøgelsen er svaret langt hen ad vejen muligheden for at kunne gå på nedsat tid, have fleksible arbejdstider og et lavere tempo. Næsten hver tredje svarer, at de vil blive ved med at arbejde frem til de 70, hvis de kan gå på nedsat tid. Dennis Kristensen, formand for FOA, er enig i seniorernes tilbagetrækning skal foregå gradvist: ”Folk skal have mulighed for gradvist at trappe ned både i tid, tempo og belastning, så man ikke fra den ene dag til den anden stopper på arbejdsmarkedet,” siger han til Ugebrevet A4. Mere information Læs mere hos DI og Ugebrevet A4 Se, hvordan du kan fastholde seniorer på Cabis hjemmeside

Fremover vil det være muligt for flygtninge at komme i kommunale IGU-job i nogle af landets kommuner

30.05.17

Flere kommuner vil fremover selv oprette flygtningejob

Der er stor forskel på, hvor gode kommunerne er til at oprette IGU-job, og 21 af landets kommuner er slet ikke i gang med ordningen efter et år. Flere af dem melder nu ud, at de selv vil til at oprette kommunale IGU-stillinger. Flere af landets kommuner vil selv forsøge at få flygtninge ud på arbejdsmarkedet ved at oprette såkaldte kommunale IGU-job. Sådan lyder meldingen fra flere kommuner, bl.a. Struer, Holstebro og Norddjurs Kommune, efter at det i sidste uge kom frem, at hver femte kommune ikke har oprettet nogen af denne type jobs på over et år. At de nu tager sagen i egen hånd kan være med til at ændre på den skæve fordeling af IGU-job, der er i kommunerne. I dag står ti kommuner for mere end halvdelen af de i alt 536 IGU-job, der skal hjælpe flygtninge ud på det ordinære arbejdsmarked. Det viser en ny opgørelse, som Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) har foretaget for Jyllands-Posten. Potentiale til at få flere kommuner med Ifølge Dansk Arbejdsgiverforenings chefkonsulent Berit Toft Fihl peger opgørelsens tal på, at langt flere kommuner burde være med i ordningen efter et år: ”Tallene viser, at der er et stort potentiale, og at nogle kommuner nu må komme på banen og gøre en ekstra indsats,” siger hun til Jyllands-Posten. Nogle kommuner forklarer, at de endnu ikke har oprettet et IGU-job, fordi de har haft svært ved at komme i gang med ordningen. Andre kommuner forklarer, at de har forsøgt, men at arbejdsgiverne ikke har vist den store interesse for ordningen. Det er dog også et bevidst fravalg for flere kommuner, der fx hellere vil satse på andre indsatser som uddannelse, brancheforløb eller ordinære jobs. Læs mere om den toårige IGU-stilling, der skal åbne døren ind til det ordinære arbejdsmarked for flygtninge her Læs mere om opgørelsen her og læs om kommunernes IGU-job her

Jakob Nymark. Ny regnsakbschef hos videns- og netværkshuset Cabi

30.05.17

Ny regnskabschef til videns- og netværkshuset Cabi

Jakob Nymark er pr. 1. maj ansat som ny regnskabschef hos Cabi Videns- og netværkshuset Cabi med base i Aarhus og København har ansat 39-årige Jakob Nymark som ny regnskabschef. Han er uddannet revisor med en HD(R), og kommer til Cabi fra en stilling som økonomiansvarlig i Virklund Sport, der leverer idrætsprojekter til både elite- og breddeidrætten. Her har han været siden 2014, og inden da, var han i ti år regnskabschef hos Midtjyllands Avis. Hos Cabi skal han holde styr på økonomien i en organisation, der tæller ca. 35 medarbejdere, og som udover rollen som videns- og netværkshus også tæller konsulentvirksomhed. Cabi er en non-profit-organisation under Beskæftigelsesministeriet, som formidler rådgivning, viden og værktøjer til virksomheder og jobcentre om, hvordan man i praksis får succes med at ansætte og fastholde mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Fx personer fysisk eller psykisk handicap, sociale problemer eller sygdom. I samarbejde med jobcentre og virksomheder skaber Cabi løsninger, som forandrer og virker i praksis, så flere kommer i job. Cabi driver desuden landets største netværk af socialt ansvarlige virksomheder med 6.000 medlemmer. www.cabiweb.dk

26 procent af landets ledige indvandrere stod ikke til rådighed for arbejdsmarkedet sidste år, viser ny undersøgelse

30.05.17

Hver fjerde ledige indvandrer står ikke parat til at tage et job

Jobparate kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere skal aktivt søge jobs og stå til rådighed. Alligevel gør 26 procent af landets ledige indvandrere ikke det, som det ser ud i dag, viser ny undersøgelse. Selvom mange ledige indvandrere er aktive i deres jobsøgning og ønsker at komme i job, gælder det langt fra alle. Sidste år stod en ud af fire ledige indvandrere ikke klar til at tage et job. Det viser en ny undersøgelse fra Agenda, der bygger på tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse fra 2016. Sådan ser situationen ud, selvom der bliver stillet krav til de jobparate kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere om, at de aktivt skal søge jobs og være parate til at kunne tage et job. Og problemet gælder ikke kun for denne gruppe ledige, men ses også blandt etnisk danske dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Undersøgelsens resultater viser dog, at problemet er større blandt ledige indvandrere. Blandt denne gruppe ledige stod 26 procent ikke til rådighed for arbejdsmarkedet sidste år, mens samme tal var 12 pct. for de ledige etniske danskere. Men forskellen på, hvilke ledige der står til rådighed, er det ikke noget, der smitter betydeligt af på jobcentrenes og A-kassernes sanktioner. Cirka lige mange jobparate kontanthjælpsmodtagere, både etniske danskere og indvandrere, oplever sanktioner, når de ikke står nok til rådighed. Det kan blandt andet skyldes, at ledige indvandrere ikke sendes lige så ofte i aktivering. Læs mere om undersøgelsen her

23.05.17

Tyve år med socialt ansvar: Vær med til at finde Danmarks mest socialt ansvarlige virksomheder

Virksomheder, som tager et socialt ansvar ud over det sædvanlige, fortjener at blive anerkendt. Derfor bliver CSR People Prize i år uddelt for 20. gang til virksomheder, der udmærker sig ved at tage et socialt ansvar for egne medarbejdere, og ved at skabe job til udsatte på kanten af arbejdsmarkedet. VFSA – Virksomhedsforum for Socialt Ansvar står bag CSR People Prize, som i år uddeles d. 7. november til konferencen ”Grib Verdensmålene!”, som VFSA holder i samarbejde med Dansk Indusri (DI) og Global Compact. Det er i år 20. gang i træk, at VFSA hædrer socialt ansvarlige virksomheder med en pris, der undervejs har skiftet navn fra Netværksprisen til nu CSR People Prize. Sven A. Blomberg, formand for VFSA og viceordførende direktør i Jyske Bank ser tilbage på tyve år, hvor virksomhedernes sociale ansvar i høj grad har bevæget sig. Se mere: Søg eller indstil en virksomhed ”Mange danske virksomheder har i årevis bidraget til samfundet og taget et socialt ansvar ved fx at åbne virksomhedens døre for personer med forskellige udfordringer, men da begrebet virksomhedernes sociale ansvar kom til Danmark i midten af 1990’erne, var der mange, der lige skulle tage begrebet ind. For hvad er egentlig socialt ansvar? Er det noget nyt? Og hvorfor skal man tage det?,” spørger Sven A. Blomberg. ”Nu er vi nået dertil, hvor det er blevet en selvfølge for rigtig mange virksomheder, og de tænker samfundsansvar ind som en naturlig del af forretningen,” fortsætter han. CSR er i dag en del af virksomhedernes strategi Han henviser bl.a. til Logistikkompagniet, der sidste år vandt CSR People Prize for mindre virksomheder, og som målrettet rekrutterer medarbejdere fra kanten af arbejdsmarkedet. Det gør de for at sikre sig den arbejdskraft, de har brug for nu og i fremtiden. Og ISS Facility Services, der sidste år vandt CSR People Prize for større virksomheder, har dokumenteret at mangfoldige virksomheder tjener mere end ikke-mangfoldige virksomheder. Det er ganske simpelt en god forretning. ”Begge virksomheder er eksempler på, at socialt ansvar kan tænkes ind i strategien og forretningen, og netop det strategiske arbejde med social ansvarlighed er noget af det, der har ændret sig over de seneste 20 år. Her er FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling en yderligere løftestang for virksomheder til at arbejde strategisk med samfundsansvar og bæredygtighed, da det er fælles mål, som både stater, virksomheder og civilsamfund skal arbejde sammen om at nå,” siger Sven A. Blomberg. De gode eksempler skal leve videre i flere virksomheder De gode, konkrete erfaringer på virksomheder, der arbejder med deres sociale ansvar, er ifølge Sven A. Blomberg med til at skubbe til udviklingen, og derfor vil VFSA forsat uddele CSR People Prize ”Det er vigtigt at hylde de virksomheder, som formår at sammentænke forretningen med strategisk rekruttering af udsatte på kanten af arbejdsmarkedet. Den slags gode erfaringer skal vi have ud at leve i flere virksomheder, og derfor er det vigtigt, at vi fortsætter med at lede efter de gode eksempler og uddele CSR People Prize,” siger Sven A. Blomberg. Åbnet for indstillinger til prisen VFSA har åbnet for indstillinger til årets udgave af CSR People Prize, og alle virksomheder – store som små, samt offentlige og private – kan søge om prisen. Det er også muligt at indstille andre virksomheder til prisen, hvis man kender en virksomhed, der fortjener at blive hædret for en stor social indsats. Fristen for indstillinger er 8. august. CSR People Prize uddeles i to kategorier: Mindre virksomheder med færre end 100 ansatte Store virksomheder med flere end 100 ansatte Lytter til virksomheder med resultater Med CSR People Prize vil VFSA fremhæve de gode initiativer, erfaringer og resultater, virksomheder skaber ved at tage et socialt ansvar. Fx ved at forebygge stress og sygdom på arbejdspladserne, fastholde medarbejdere, der risikerer at glide ud af arbejdsmarkedet, eller ved at ansætte eksempelvis flygtninge, tidligere kriminelle, psykisk sårbare eller andre på kanten af arbejdsmarkedet Vinderne af årets CSR People Prize afsløres d. 7. november i Industriens Hus i København, hvor VFSA, DI og Global Compact er gået sammen om en stor CSR-konference. Omdrejningspunktet for konferencen bliver FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling, og det nærmere program for konferencen offentliggøres til august. Søg prisen eller giv et skulderklap! Det er nemt at søge om prisen eller indstille andre virksomheder til prisen. Det foregår via VFSA’s hjemmeside, hvor der blot skal udfyldes en kort formular. Mere information Læs mere om VFSA og CSR People Prize >> KONTAKT: Sekretariatsleder Christina Schultz, VFSA: 7221 7483 / cs@vfsa.dk FAKTA OM VFSA og CSR PEOPLE PRIZE: VFSA – Virksomhedsforum for Socialt Ansvar står bag prisen, der er en del af VFSA’s samlede strategi for at sætte socialt ansvar på dagsordenen og rådgive beskæftigelsesministeren om emnet. VFSA består af en række danske erhvervsfolk fra de største danske virksomheder. Medlemmerne er alle personligt udpeget af beskæftigelsesministeren. VFSA har siden 1996 arbejdet for at indsluse og fastholde socialt udsatte på arbejdsmarkedet. - Blandt andet ved at uddele den prestigefyldte hæderspris CSR People Prize. Med uddelingen af CSR People Prize hylder vi de virksomheder, der gør en særlig social indsats for udsatte grupper på arbejdsmarkedet, og som via konkrete initiativer har vist, at deres sociale engagement er forankret i både dagligdagen og ledelsens visioner. De indstillede virksomheders historier kan inspirere andre virksomheder til at tage små og store skridt inden for virksomhedernes sociale ansvar. Sven A. Blomberg, formand for BRF kredit og viceordførende direktør i Jyske Bank, er formand for VFSA, mens de øvrige medlemmer tæller ledere fra bl.a. Falck, Danfoss, IBM og ISS. Læs mere om alle medlemmer her: http://vfsa.dk/medlemmer

Langt hen ad vejen er virksomhederne tilfredse med deres samarbejde med jobcentre. Det viser en ny undersøgelse fra STAR

22.05.17

Virksomheder er tilfredse med jobcentre, men for få bruger dem til rekruttering

Virksomhederne er generelt tilfredse med deres samarbejde med landets jobcentre, men kun hver tiende af dem har brugt jobcentrene til rekruttering. Det viser en ny undersøgelse fra STAR. Tilfredsheden er stor blandt virksomhederne, der samarbejder med jobcentrene. 55 procent af virksomhederne mener, at jobcentrenes indsats i deres samarbejde samlet set har været god, viser ny undersøgelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Når virksomhederne samarbejder med jobcentrene, bruger de dem til forskellige funktioner, men kun 11 procent af virksomhederne har brugt jobcentrene til rekruttering siden efteråret 2013. Blandt de virksomheder, der har brugt jobcentrene til rekruttering, var tilfredsheden stor. Ca. syv ud af ti af virksomhederne mente i nogen eller høj grad, at jobcentrene gav dem den rekrutteringsbistand, de havde brug for. Virksomheder, der omvendt ikke regnede med at bruge jobcentrene til rekruttering, forklarede det med, at de enten ikke regnede med at rekruttere nye medarbejdere, eller at de ville rekruttere ad andre veje. Manglende kendskab til mulighederne Ifølge Cabis jobcenteransvarlige seniorkonsulent, Ella Petersen, kan undersøgelsen pege på, at virksomhederne mangler kendskab til mulighederne i samarbejdet: ”Undersøgelsen viser det, vi allerede ved, nemlig at virksomheder, der samarbejder med jobcentre, generelt er tilfredse. Men den kunne også pege på, at der stadig er for få virksomheder, der ved, at de kan samarbejde med jobcentrene om rekrutteringen.” Det bliver sværere og sværere at rekruttere ordinær arbejdskraft for virksomhederne, og Ella Petersen peger derfor på muligheden for fremover at rekruttere medarbejdere fra kanten af arbejdsmarkedet. Det kræver en anderledes tænkning fra virksomhederne, men jo vanskeligere det bliver at rekruttere ordinært, jo mere åbne bliver virksomhederne for at rekruttere fra kanten. Du kan finde hjælpe til at rekruttere fra kanten her Læs mere om undersøgelsen her

19.05.17

Sygefraværet er stadigt højt i det offentlige

Trods et lille fald i sygefraværet i det kommunale sygefravær, er fraværet stadig en udfordring på mange offentlige arbejdspladser. Der er brug for en langt mere strategisk tilgang til sygefraværet, mener ekspert. Sygefraværet blandt ansatte i landets kommuner faldt sidste år med 0,2 sygedage sammenlignet med året før, og det gennemsnitlige sygefravær for kommunalt ansatte ligger nu på 12 sygedage om året pr. medarbejder. Det viser tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor. Men trods det lille fald hos kommunerne ligger sygefraværet hos stat, regioner og kommuner stadig højere end i private virksomheder, hvor det gennemsnitlige sygefravær ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik lå på 6,8 sygedage om året pr. medarbejder. Gennem adskillige år har både private og offentlige arbejdspladser ellers arbejdet hårdt for at få sygefraværet ned. Men nu er der brug for at stoppe op og vurdere kvaliteten og effekten af den nuværende indsats, mener Dorte Rosendahl Kirkegaard, seniorkonsulent hos videns- og netværkshuset Cabi og ekspert i sygefravær. Strategisk indsats mod sygefraværet ”Vi kender masser af enkelteksempler på offentlige arbejdspladser, som er lykkedes med at få sygefraværet ned, men vi må også erkende, at set i det store perspektiv, er fraværet stadig for højt, og vi er nødt til at gå langt mere strategisk til værks,” siger Dorte Rosendahl Kirkegaard. En strategisk tilgang til sygefraværet betyder, ifølge Dorte Rosendahl Kirkegaard, at fokus flyttes fra den enkelte medarbejder, som er syg. At der er en klar holdning fra øverste ledelse, og at ledergruppen har den fornødne viden, redskaber og ramme. Og så skal indsatsen tænkes langsigtet. ”At gå strategisk til værks handler bl.a. om at få analyseret sygefraværet på den enkelte arbejdsplads i dybden og undersøgt, om der er noget ved arbejdsmiljøet, som udløser sygdom. I topledelserne rundt omkring er man nødt til gøre sig konkrete overvejelser: Har vi på vores arbejdsplads nok viden om årsagerne bag sygefraværet, og dermed hvor der kan forebygges. Er der fælles forståelse af, hvornår man er syg? Kan man være syg en halv dag? Og kender alle procedurerne for, hvornår og hvordan sygemeldinger skal foregå?,” siger Dorte Rosendahl Kirkegaard. ”Kan man skabe klare rammer og en fælles forståelse af, hvilken kultur man har på den enkelte arbejdsplads, er man også godt i gang med at få sygefraværet ned og forbedre trivslen,” fortsætter hun. Stress og øget arbejdspres giver udfordringer for Akademikerne Denne holdning deler Lars Qvistgaard, Formand for Akademikerne: ”En strategisk tilgang og et fokus på at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø er afgørende for at reducere sygefraværet på arbejdspladserne”. ”For akademikere er stress, et øget arbejdspres og mindre god ledelse, det der i særlig høj grad er medvirkende til dårligt arbejdsmiljø og sygefravær”, siger han, og tilføjer: ”For de akademiske medarbejdere står vi desuden med en anden udfordring, nemlig sygenærvær, hvilket betyder at man arbejder, selvom man er syg. Både i forhold til sygefravær og sygenærvær er vejen frem en strategisk tilgang med fokus på forebyggelse frem for brandslukning, når skaden er sket. Og der er rigtig meget, der peger på, at arbejdspladserne kan blive bedre til dette”. Akademikerne gennemførte i 2015 en undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø med svar fra 28.000 akademikere. Undersøgelsen viste, at næsten 8 ud af 10 akademikere arbejder på en arbejdsplads, hvor der kun i nogen eller lav grad gøres tilstrækkeligt for at forebygge stress. Hele 22 pct. af akademikerne svarer desuden, at stress i meget høj eller høj grad ses som den enkelte ansattes eget problem på den arbejdsplads de arbejder på. Ledelsens holdning til fravær er vigtig Merete Labriola, seniorforsker og lektor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, har i et Ph.D-projekt undersøgt sammenhængen mellem arbejdsmiljøet og langtidssygefravær, og hun er enig med Dorte Rosendahl Kirkegaard i, at sygefravær er en sag for det øverste ledelseslag. ”Vi er nødt til at diskutere, hvornår man egentlig er syg, og ledelsens holdning til sygefravær på arbejdspladsen er meget vigtigt. Der er ingen tvivl om, at hvis medarbejderne oplever dårlig ledelse, så stiger sygefraværet,” siger Merete Labriola. Mandag den 22. maj er hun en af oplægsholderne ved konferencen ”Sammen kan vi gøre en forskel”, som sætter fokus på sygefravær i det offentlige. Det er en konference, der er arrangeret af Cabi i samarbejde med Akademikerne, CBS og HK Kommunal, hvor bl.a. forskere og organisationsfolk vil belyse årsager til og løsninger på sygefraværet i det offentlige. Konferencen er udsolgt med over 320 deltagere. Kontaktpersoner: Seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard, Cabi: 2080 5007 / dor@cabiweb.dk Chefkonsulent Jens Alkjær, Akademikerne: 2249 5856 / jal@akademikerne.dk Yderligere kontaktperson: Kommunikationsmedarbejder, Jakob Rom Johansen, Cabi: 2065 8534 / jrj@cabiweb.dk Fakta om sygefraværskonferencen 22. maj 2017 Videns- og netværkshuset Cabi er sammen med Akademikerne, CBS og HK Kommunal værter for konferencen ”Sammen kan vi gøre en forskel” med fokus på sygefravær i det offentlige. Konferencen finder sted på CBS, Porcelænshaven 20 på Frederiksberg. Oplægsholdere på konferencen tæller bl.a.: Seniorforsker ved Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet, Merete Labriola Psykolog og ph.d ved Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning, Tanja Kirkegaard Pernille Steen Pedersen, ph.d, postdoc ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved CBS. Se hele programmet på Cabis hjemmeside

18.05.17

Kom i mål med integration med en ny redskabspakke

En redskabspakke, som skal hjælpe til at styrke kommuners beskæftigelsesrettede integrationsindsats, er nu tilgængelig i online version. Redskabspakken er udviklet i projekt ’I mål med Integration’, hvor 17 kommuner arbejder på at udvikle og implementere en mere effektiv integrationsindsats, som skal få flere flygtninge og indvandrere i job i den enkelte kommune. De redskaber, kommunerne anvender undervejs til at skærpe deres indsats, ligger til fri afbenyttelse på projektets hjemmeside. Lige nu indeholder pakken følgende materialer og redskaber: Videnssyntese; en opsamling af eksisterende viden om virksomme indsatser inden for beskæftigelsesrettet integration. Forandringsteori; en model til at sikre fælles forståelse af målet. Metodebeskrivelse; hjælper jer med at beskrive den borgerrettede indsats, så alle i teamet kender indsatsens kerneelementer. Handleplan; en konkret udmøntning af, hvordan indsatsen skal udføres i praksis. Under redskabspakken kan du læse mere om de enkelte redskaber og finde vejledninger til at komme i gang med at arbejde med dem. Der vil løbende blive lagt flere redskaber op, efterhånden som de udvikles i projektet. På vej mod effektiv beskæftigelsesrettet integration Intentionen er, at alle kommuner med interesse i at arbejde med deres beskæftigelsesrettede integrationsindsats, kan begynde her. Og at redskabspakken kan være med til at sætte refleksioner og handlinger i gang, der i sidste ende får flere flygtninge i arbejde og selvforsørgelse landet over. Læs mere om integration på Cabis temaside: Nydanskere og Integration

18.05.17

Fire ud af ti privatansatte er aldrig syge

Det private arbejdsmarked har flest ansatte uden sygedage. Næsten hver anden ansatte i den private sektor undgik helt at have en sygedag i 2015, viser ny beregning. Der er stor forskel på, hvor mange sygedage ansatte har, alt efter om de er ansat privat, af staten, i regioner eller kommuner. 42 procent af de privatansatte havde ikke noget sygefravær i 2015. For de ansatte i regionerne var samme tal kun 24 procent. Det viser Agendas nye beregning, der er lavet med udgangspunkt i tal fra Danmarks Statistik. Ifølge Lars Andersen, arbejdsmiljøchef ved Lederne, er det lave sygefravær del af en større tendens: ”Vi har et lavt sygefravær i Danmark, hvilket skyldes et fald i sygedage over de seneste mange år. Vi er blevet bedre til at tale om sygdom på arbejdspladserne, hvilket virker forebyggende,” siger Lars Andersen til Agenda. Han glæder sig over, at udviklingen på området er gået den rigtige vej de seneste år, og at sygdom er blevet et fokus ude i virksomhederne. Men at holde sygefraværet nede kræver både noget af medarbejderen og lederen i virksomhederne. Det giver lavere sygefravær, hvis den ansatte føler sig som en vigtig del af et arbejdsfællesskab og opfatter sig selv som mere end bare lønmodtager. Men også lederens tilgang har betydning for medarbejderens sygefravær. Læs mere om beregningen her Cabi har lavet en værktøjskasse med fem trin til et lavere sygefravær. Den finder du her: http://www.cabiweb.dk/sygefravaersvaerktoejskasse/

17.05.17

Mangel på arbejdskraft går ud over produktiviteten

Danske virksomheders produktivitet faldt med 0,5 pct. sidste år, og mange virksomheder kan ikke længere få den nødvendige arbejdskraft. Det giver behov for at tænke på nyt, mener DI’s vicedirektør. På trods af stigende beskæftigelse er produktiviteten faldet i private virksomheder, viser tal fra Danmarks Statistik. Den udvikling, der er i gang, er farlig for dansk erhvervsliv og danske virksomheder og kan få konsekvenser for konkurrencen i fremtiden. Det mener Kent Damsgaard, der er vicedirektør i Dansk Industri. Sidste år faldt produktiviteten i danske virksomheder ifølge Danmarks Statistik med 0,5 pct. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Og produktiviteten har ikke kunnet følge med, at der samtidig er kommet flere i arbejde. Ifølge Kent Damsgaard stiller udviklingen krav om nytænkning: ”Beskæftigelsen er steget kraftigt de senere år, og mange virksomheder melder, at de ikke kan få de medarbejdere, de har brug for. Det skærper kravene til at være produktiv og hele tiden tænke på nye måder at indrette sig på,” siger Kent Damsgaard til DI’s hjemmeside.Rekruttering fra kanten kan løse mangel på arbejdskraft En løsning for virksomheder, der ikke kan få de medarbejdere, de har brug for, kan være gennem strategisk rekruttering af ledige på kanten af arbejdsmarkedet. Cabi har tidligere på året samlet en række gode råd samt et værktøj til, hvordan virksomheder kan komme i gang med at rekruttere fra kanten. Det handler bl.a om, at virksomhederne i god tid får overvejet, i hvilket omfang, de har brug for medarbejdere, og i samarbejde med jobcentret får planlagt, hvordan ledige på kanten af arbejdsmarkedet i god tid kan blive opkvalificeret til at løse opgaver i virksomhederne. Læs artiklen her Læs mere om "Rekruttering fra kanten" her

17.05.17

Cabi og STAR inviterer til opstartskonference i projekt ”Flere skal med”

Til sommer lyder startskuddet på projektet ”Flere skal med”, der over en to-årig periode skal hjælpe udsatte borgere ud på arbejdsmarkedet i form af ordinære timer. Projektet skal hjælpe aktivitetsparate borgere, der har været i kontanthjælpssystemet i over fem år, tilbage i arbejde. I den anledning inviterer STAR og Cabi til opstartskonference for de medvirkende kommuners jobcenterchefer, teamledere og projektledere. Men også andre interesserede eller kommuner, der ikke selv medvirker i projektet, er velkomne til at deltage i konferencen. Programmet er under udarbejdelse, men kommer blandt andet til at indeholde oplæg fra forskere og praktikere, der vil dele deres viden og erfaring fra tidligere projekter med udsatte kontanthjælpsmodtagere ud fra følgende tre spor: Det gode borgersamarbejde Det gode virksomhedssamarbejde med fokus på ordinære timer Det interne samarbejde i jobcentret Tilmeld dig de gratis arrangementer allerede nu: Den 9. juni, kl 9.00-14.00Scandic, Ved Ringen 2, Roskilde Tilmeld dig her Den 13. juni, kl 10.00-15.00Hotel Opus, Egebjergvej 1, Horsens Tilmeld dig her

11.05.17

Nyt forberedende tilbud skal hjælpe unge i job eller uddannelse

Seks forberedende tilbud skal fremover samles i én ny Forberedende Grunduddannelse, lyder forslaget i regeringens nye udspil. Med uddannelsen håber man på at forhindre, at de unge ender i en blindgyde i systemet. I dag er der 50.000 unge, der ikke er under uddannelse eller i job. Unge, der ofte har haft en svær vej gennem uddannelsessystemet og ofte har skiftet mellem forskellige tilbud. Den gruppe unge er målgruppen i regeringens udspil om en ny forberedende grunduddannelse. Formålet med den nye uddannelse er at styrke de unge under 25 år både fagligt, socialt og personligt, så de kan tage en ungdomsuddannelse eller få tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilbuddet skal bestå af de tre alternative spor almen grunduddannelse, produktionsgrunduddannelse og erhvervsgrunduddannelse og skal indeholde praksisnær undervisning. Samlet må uddannelsen max vare to år, og der skal være klare mål for de unges progression og trivsel undervejs. Udspillet er et led i regeringens mere overordnede mål om, at andelen af unge under 25 år, der ikke er under uddannelse eller på arbejdsmarkedet, skal halveres inden 2030.Erhvervslivet skal tænkes mere ind En stor del af de unge har dårlige erfaringer med de traditionelle undervisningsformer, og derfor skal tilbuddet fokusere på praksis. Jesper Pedersen, Cabis seniorkonsulent på ungeområdet, efterlyser en mere fremtrædende plads til virksomhederne i den nye Forberedende Grunduddannelse: ”Vi vil gerne slå et slag for, at erhvervslivet tænkes mere ind i en forberedende grunduddannelse. Det er unge, som har brug for at opleve, at de kan noget, og at der er brug for dem i vores samfund. Vi har set mange gode eksempler på, hvordan konkrete forløb på en rigtig arbejdsplads kan bane vej til uddannelse for unge, som ellers har svært ved at komme videre fra grundskolen,” siger Jesper Pedersen. Forhandlingerne om den nye forberedende uddannelse starter i Undervisningsministeriet den 15. maj. Læs mere om udspillet her

11.05.17

Flere psykisk syge kommer i arbejde

På fem år er andelen af psykiatriske patienter, der er i arbejde eller under uddannelse steget med 12 procent. Det viser en ny analyse fra KL’s nyhedsbrev Momentum. Flere mennesker med psykiske sygdomme er kommet i ordinær beskæftigelse, fleksjob eller under uddannelse fra 2010 til 2015. Det viser resultaterne af en ny Momentum analyse, der er skabt på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen. Over den fem-årige periode steg andelen af psykiatriske patienter, der kom i arbejde eller uddannelse med 11,5 procent, mens tallet kun var 2,9 procent for resten af befolkningen. Den positive udvikling kan ifølge Lene Falgaard Eplov, forskningsoverlæge ved Psykiatrisk Center København, tilskrives to ting: ”Udviklingen er positiv, fordi beskæftigelse og uddannelse spiller en vigtig rolle for mennesker med psykiske lidelser. Det har en privatøkonomisk fordel, da et arbejde giver større råderum for den enkelte. Men det har også en social og en personlig fordel, da det giver bredere netværk og øget selvværd,” siger hun til KL.Stor fremgang blandt autister og skizofrene Særligt patienter med autismespektrumforstyrrelser, skizofreni og ADHD er kommet mere ud på arbejdsmarkedet. Andelen af personer med autismespektrumforstyrrelser, der var i job, fleksjob eller uddannelse, steg med 77 procent frem til 2015. Det samme tal var 44 procent for skizofrene patienter og næsten 42 procent for personer med ADHD. Lene Falgaard Eplov vurderer dog, at der er et større potentiale for at få flere ud på arbejdsmarkedet, og at det også er et ønske for en stor del af denne gruppe borgere. At der ikke er flere med sindslidelser i arbejde, kan skyldes, at der stadig er berøringsangst for at ansætte denne gruppe medarbejdere i virksomhederne. Læs om analysen her

11.05.17

’Tag Ansvar’-kampagne stiller skarpt på mangfoldighed i Nykøbing Falster

Cabis og Ledernes kampagne fortsætter sin Danmarksturné og lægger denne gang vejen forbi Nykøbing Falster. 31. maj afholdes en debat om socialt ansvar og rekruttering, hvor Cabis egen seniorkonsulent Bente Nissen vil deltage. Hvordan tager man socialt ansvar? Og hvordan skaber man jobs til folk, der er på kanten af arbejdsmarkedet? Det er nogle af de spørgsmål, der vil blive debatteret d. 31. maj, når ’Tag Ansvar’-kampagnen besøger Nykøbing Falster. Det er Cabis Bente Nissen, der vil facilitere og sætte rammen for debatten. Ved hjælp af lokale tal vil hun blandt andet belyse, hvor stort problemet er, hvor mange der kommer i job, og hvilken type jobs, der typisk er tale om. Til arrangementet vil der være fokus på problemet lokalt på Lolland-Falster, og to lokale virksomheder, der selv har erfaring med at tage socialt ansvar, vil deltage. Udover at hente inspiration fra virksomhederne, kan du også få viden om, hvordan du selv kan gå til værks i din egen virksomhed. Arrangementet varer fra kl. 10-18, og kampagnen er i Nykøbing Falster hele ugen for også at sætte fokus på emner som stress og ledelse. Læs hele programmet og tilmeld dig her

10.05.17

Små virksomheder erkender ikke stressproblemer

Kun hver tiende virksomhed oplever, at de har et stressproblem, selvom flere små og mellemstore virksomheder har langtidssyge medarbejdere. Virksomhederne skal erkende udfordringen og arbejde med forebyggelse, mener ekspert. Mere end hver anden lille eller mellemstore virksomhed med op til 250 ansatte har inden for de sidste to år haft en eller flere medarbejdere, der har været sygemeldte mere end tre uger i træk. Det viser en ny undersøgelse, som Radius og Userneeds har foretaget blandt 406 ledere og beslutningstagere i små og mellemstore virksomheder. Den hyppigste årsag til det langvarige sygefravær i undersøgelsen er stress. Alligevel svarede kun hver tiende, at stress i høj eller meget høj grad er et problem i deres virksomhed. Resultaterne peger på, at stress fortsat er et svært at italesætte og håndtere for mange virksomheder.Manglende fokus og forebyggelse Mange af virksomhederne har ikke nok fokus på, hvad der skaber stress, eller på hvordan man strategisk kan forebygge det. Det mener Dorte Rosendahl Kirkegaard, der som seniorkonsulent hos Cabi beskæftiger sig med forebyggelse og håndtering af sygefravær på grund af stress. Hun oplever selv i sit eget arbejde, at der er tendenser til, at man ikke anerkender problemerne med stress ude i virksomhederne: ”Jeg holder mange oplæg for ledergrupper, og når jeg spørger til, hvor deres organisation har særlige udfordringer i forhold til stress, er svaret ofte: ’Vi har ikke rigtig problemer med stress her. Når der er et stresstilfælde, så er det ofte, fordi det er noget personligt’,” siger hun til Ugebrevet A4. Men den indstilling gør, at virksomheder risikerer at misse en oplagt chance for at forebygge stress. Dorte Rosendahl Kirkegaard mener, at flere virksomheder i deres håndtering af stress glemmer at spørge, hvad der gik galt, og om de kunne gøre noget anderledes.Virksomheder skal erkende udfordringen Ifølge Dorte Rosendahl Kirkegaard er det helt afgørende, at virksomhederne erkender stress som en udfordring, og at de også arbejder systematisk med at forebygge det. Virksomhederne skal ikke først sætte ind med initiativer som psykologhjælp, når medarbejderen er stresset eller er godt på vej til at blive det. ”Det skal op på strategisk niveau på øverste ledelsesplan i enhver virksomhed uanset størrelse. Man skal sætte sig ned og spørge sig selv: Hvad er særligt udfordrende for os?”, siger Dorte Rosendahl Kierkegaard til Ugebrevet A4. Læs om undersøgelsen her

05.05.17

Brobygningsforløb fastholder udsatte unge på erhvervsuddannelser

Effekterne af brobygningsforløbene er ikke kun, at de får unge ud af kontanthjælpssystemet og i gang med en erhvervsuddannelse. Forløbene formår også at fastholde de unge på uddannelserne, viser ny effektevaluering. Når udsatte unge i kontanthjælpssystemet deltager i brobygningsforløb på erhvervsskoler, fordobler det deres chancer for at gennemføre grundforløbet. 20 procent af de unge, der har været deltaget i brobygningen, har gennemført grundforløbet efter 2, 5 år. Det lykkedes derimod kun 10 procent af dem, der ikke har deltaget i brobygningsforløbet, konkluderer ny effektevaluering. Evalueringens resultater glæder beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen: ”De positive effekter med brobygning viser, at det kan lade sig gøre at ruste og motivere de unge, så de ikke bare kommer godt i gang med en erhvervsuddannelse, men også bliver på den,” siger han i en pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet. Brobygningsforløbet varer typisk tre måneder og har til formål at hjælpe udsatte unge i kontanthjælpssystemet med at starte på en erhvervsuddannelse og gennemføre den. Noget af det, der skal hjælpe de unge, er i snusepraktikker og uddannelsesmentorer. Selvom forløbet typisk kun løber over tre måneder, konkluderer evalueringen, at forløbet også har effekter på længere sigt. Næsten hver fjerde er i gang med erhvervsskolernes hovedforløb 2,5 år efter brobygningsforløbet, mens det samme kun gælder 15 procent af de unge, der ikke deltog. Læs Beskæftigelsesministeriets pressemeddelelse her Cabis ungeekspert, Jesper Pedersen, svarer gerne på spørgsmål på 86128855 eller jep@cabiweb.dk

05.05.17

IGU-forløb er firedoblet siden årsskiftet

Markant flere flygtninge kommer i praktik i dag end for bare fire måneder siden. Det viser en ny opgørelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet. I december 2016 var der registreret 114 IGU-forløb, men blot fire måneder efter var tallet steget til 466. Den positive udvikling glæder 3F’s forbundssekretær, Søren Heisel: ”Jeg er rigtig glad for, at der er fremgang i tallene. IGU-forløb er helt oplagt til at sikre, at flygtninge bliver integreret på arbejdsmarkedet, da der er fokus på sprogundervisning og de helt generelle uddannelseskompetencer” siger han til Fagbladet 3F. Integrationsgrunduddannelsen, der indeholder to års virksomhedspraktik, skal være med til at styrke flygtninges kompetencer og sikre, at de bliver på arbejdsmarkedet. Ifølge Søren Heisel er netop uddannelse og efteruddannelse med til at bane vejen for sund integration på arbejdsmarkedet. Derfor så han også gerne, at endnu flere flygtninge benyttede tilbuddet om IGU-forløbene. At der trods fremgangen ikke er flere, der går på forløbene, kan ifølge ham skyldes manglende kendskab til forløbet. Derudover skal flygtningene og virksomhederne selv klare formalia om aftalen, som det ser ud i dag. For at fortsætte den positive udvikling, mener han derfor, der skal gives mere hjælp til at tilrettelægge forløbene, og det skal 3F blandt andet være med til. Læs mere hos Fagbladet 3F

04.05.17

Kommuner må ikke være medejere af socialøkonomiske virksomheder

Statsforvaltningen har i en vejledende udtalelse vurderet, at det er ulovligt for kommuner at være medejere af socialøkonomiske virksomheder. Det sker, efter at Aarhus Kommune har bedt om afklaring. Da Aarhus Kommune tilbage i 2013 bad Statsforvaltningen om afklaring på, om de måtte være medejer af et vikarbureau, havde de et klart ønske. Kommunen ville fremover investere i nye muligheder for de ledige fleksjobsvisiterede borgere. Vikarbureauet skulle være en socialøkonomisk virksomhed, der skulle skaffe jobs for borgere med nedsat arbejdsevne. I virksomheden ville man derfor også som udgangspunkt kun ansætte fleksjobbere. Men d. 16. marts 2017 vurderede Statsforvaltningen, at kommunens deltagelse ikke var lovlig. Da beskæftigelseslovgivningen ikke regulerer det konkrete spørgsmål, tog Statsforvaltningen udgangspunkt i de uskrevne kommunalfuldmagtsregler. Reglerne bestemmer, at kommuner som udgangspunkt ikke må drive erhvervsvirksomhed. Men ifølge Aarhus Kommune var formålet med at skabe bedre rammer for aktivering så tungtvejende, at forbuddet måtte vige i den konkrete sag. Statsforvaltningen mente derimod ikke, at hensynet var nok til, at kommunen kunne blive medejer af vikarvirksomheden. Læs nyheden her

Nyheder

27.06.17

Nyt projekt skal give flygtninge arbejde i landbruget

26.06.17

Selv de bedste arbejdspladser kan få problemer med stress

23.06.17

I arbejde med psykisk sårbarhed – hvordan får vi flere med?

23.06.17

Nyt fokus på arbejdspladskulturen fik sygefraværet ned på Lolland

22.06.17

Aalborg lægger rammer til konference om vækst og socialt ansvar

19.06.17

Skæv fordeling af udsatte unge i kommunerne

16.06.17

Erhvervsuddannelser giver flygtninge de bedste jobchancer

15.06.17

Kommuner modtager millionbeløb for at få flygtninge i job

15.06.17

Skoleledere vil skrue op for samarbejdet med virksomheder

14.06.17

Stor forskel på hvordan kontanthjælpsmodtagere vurderes af kommunerne

14.06.17

Virksomheder deler erfaringer med integration

13.06.17

Indflydelse på arbejdet giver mindre risiko for førtidspension

12.06.17

Stort potentiale i at nedbringe sygefraværet blandt offentligt ansatte

12.06.17

Projekt ”Sammen om fastholdelse” skal styrke sygemeldtes tilknytning til arbejdsmarkedet

08.06.17

Ledige kontanthjælpsmodtagere får flest småjobs i restaurations- og vikarbranchen

30.05.17

Markant flere arbejder, efter de er fyldt 60 år

30.05.17

Flere kommuner vil fremover selv oprette flygtningejob

30.05.17

Ny regnskabschef til videns- og netværkshuset Cabi

30.05.17

Hver fjerde ledige indvandrer står ikke parat til at tage et job

23.05.17

Tyve år med socialt ansvar: Vær med til at finde Danmarks mest socialt ansvarlige virksomheder

22.05.17

Virksomheder er tilfredse med jobcentre, men for få bruger dem til rekruttering

19.05.17

Sygefraværet er stadigt højt i det offentlige

18.05.17

Kom i mål med integration med en ny redskabspakke

18.05.17

Fire ud af ti privatansatte er aldrig syge

17.05.17

Mangel på arbejdskraft går ud over produktiviteten

17.05.17

Cabi og STAR inviterer til opstartskonference i projekt ”Flere skal med”

11.05.17

Nyt forberedende tilbud skal hjælpe unge i job eller uddannelse

11.05.17

Flere psykisk syge kommer i arbejde

11.05.17

’Tag Ansvar’-kampagne stiller skarpt på mangfoldighed i Nykøbing Falster

10.05.17

Små virksomheder erkender ikke stressproblemer

05.05.17

Brobygningsforløb fastholder udsatte unge på erhvervsuddannelser

05.05.17

IGU-forløb er firedoblet siden årsskiftet

04.05.17

Kommuner må ikke være medejere af socialøkonomiske virksomheder

Dorthe Lundh