Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Nyheder

Nyheder

Læs seneste nyt fra vores presserum hos Ritzau. 

03.05.17

Ekspert: Mange reformer presser sagsbehandlere

Sagsbehandlere i jobcentre er klar til at håndtere de ændringer, reformer af beskæftigelsesindsatsen fører med sig, men der er behov for kompetenceudvikling for at håndtere reformerne, mener ekspert. Gennem de seneste år er der gennemført mange forandringer af beskæftigelsesindsatsen. Det gælder fx reform af fleksjob og førtidspension i 2012, kontanthjælpsreform i 2013, sygedagpengereform i 2013, beskæftigelsesreform for forsikrede ledige i 2014 og refusionsreformen i 2015. Det er reformer, som bl.a. påvirker hverdagen i landets jobcentre, og SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har netop offentliggjort en rapport, der analyserer den statslige styring af kommuner og jobcentre. Rapporten viser, at ledere og medarbejdere i landets jobcentre oplever, at der er en rimelig sammenhæng mellem styringstiltagene i de seneste reformer af beskæftigelsesindsatsen. Men flere ledere og medarbejdere påpeger også i rapporten, at de mange og hurtige ændringer på beskæftigelsesområdet er en udfordring. Fx når it-systemer, vejledninger og bekendtgørelser ikke har været klar, når ændringerne træder i kraft. Opbakning til loven er essentiel ”Rapporten bekræfter mig i, at ledere og sagsbehandlere i jobcentrene oplever, at de gennemførte lovændringer faktisk giver mening, og det er essentielt, for ellers ville reformerne have meget svære vilkår,” siger Ella Petersen, seniorkonsulent og jobcenteransvarlig hos videns – og netværkshuset Cabi. Hun mener dog, at behov blandt medarbejderne i jobcentrene ikke bliver prioriteret højt nok, når lovændringer føres ud i livet. ”Medarbejderne er indstillede på at håndtere de forandringer, der kommer, men det er vigtigt, at forandringerne sker i et tempo, hvor det er muligt at følge med. IT-systemer og vejledninger er én ting, men det er også meget vigtigt, at der er den nødvendige faglige kompetenceudvikling, og der er meget stor forskel på, hvordan jobcentrene håndterer det,” siger Ella Petersen. ”Kompetenceudvikling behøver i denne sammenhæng ikke nødvendigvis at være kurser eller uddannelse. Det er også feedback og sparring fra ledere og kollegaer, eller at man på afdelings- og individuelt niveau simpelthen får tid til at forholde sig til, hvad lovændringerne betyder for egen praksis,” fortsætter hun. Cabi har gennem årene behandlet de forskellige reformer, og har udgivet inspirationsmateriale om fx fleksjob, refusionsreformen og tværfagligt samarbejde i jobcentret.

27.04.17

Autismeuddannelse er nomineret til Fællesskabsprisen

Opkvalificeringsforløbet ”Klar til start” hjælper unge og voksne med autisme spektrum forstyrrelser i arbejde i halvdelen af landets kommuner. Nu er projektet nomineret til en pris for sin indsats med at styrke fællesskabet og give værdi for medarbejdere og arbejdspladser. Tidligere har det været næsten umuligt for unge og voksne med ASF (autisme spektrum forstyrrelser) at komme ud på arbejdsmarkedet. Men et projekt mellem fakta-kæden og autismespecialisterne fra Unges Uddannelsescenter har nu gjort en fastansættelse langt mere sandsynlig. Her bliver kursisterne nemlig lovet fastansættelse hos virksomhederne, når forløbet ”Klart til start” slutter. ”Klart til start” arbejder med at udvikle mennesker med ASF’s færdigheder og klæde dem på til at kunne varetage et arbejde. Den indsats er projektet nu blevet nomineret til Fællesskabsprisen for. Årsagerne til nomineringen er, at projektet giver de unge selvtillid og noget at stå op til. Samtidig hjælper det butikkerne med at holde butikkerne indbydende, fordi disse medarbejdere har særlig sans for detaljerne. Men det gavner ikke kun de enkelte og butikkerne, men også kommunerne, der oplever, at forløbet tjener sig ind inden for fem år i form af besparelser på forsørgelsesudgifter. Og meget tyder på, at projektet er vellykket. Cabi har i 2015 gennemført en evaluering af ”Klar til start”, som viser, at projektet er lykkedes med at skabe et særligt uddannelsesforløb for personer med ASF med jobgaranti. I alt er 69 unge med ASF i gang med opkvalificeringsforløbet, og 35 er i fast job. Siden projektets opstart er yderligere fem virksomheder stødt til. Læs mere her

27.04.17

Regeringer har lovet forenklet beskæftigelseslovgivning i 25 år

Skiftende regeringer har siden Nyrup lovet at rydde op i reglerne på beskæftigelsesområdet, viser ny opgørelse. Men lovgivningen er kun blevet mere kompliceret over årene, og det går ud over landets jobcentre. ”Mindre bureaukrati” og ”forenkling af dagpengesystemet” har været blandt målene i forskellige regeringsgrundlag siden 1993. Faktisk har samtlige regeringsgrundlag siden Nyrup – på nær det seneste – indeholdt konkrete mål om forenklede regler på beskæftigelsesområdet. Det viser en ny opgørelse fra Ugebrevet A4. Men til trods for målsætningerne er det gået den modsatte vej. De seneste ti år er der blevet vedtaget 77 lovændringer, 30 bekendtgørelser og 22 vejledninger på området, viser tal fra KL. Thomas Kastrup-Larsen (S), der er formand for KL’s Arbejdsmarked- og erhvervsudvalg, mener, det er på tide at starte forfra og stoppe de lappeløsninger, man hidtil har gjort brug af: ”Man er blevet ved med at lappe på noget, der i forvejen var rigtig, rigtig stort og ikke fungerede særlig godt. Og så bliver det jo bare forlig på forlig og nye regler til at kompensere for andre regler. Så lad os nu starte helt forfra med et helt anderledes forslag,” siger Thomas Kastrup-Larsen til Ugebrevet A4.Registrering og dokumentation stjæler tid De mange lovændringer og bekendtgørelser på området går særligt ud over landets jobcentre. Her oplever man, at der dagligt bruges tid på registrering og dokumentation, der ellers kunne være brugt på de ledige. I dag skal sagsbehandlere navigere i 30.000 siders beskæftigelseslovgivning og manøvrere mellem 80 forskellige undermålgrupper. Ifølge beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen, har der også manglet tillid til de offentligt ansatte. Han oplever, at der er et stort ønske om ændringer, der blandt andet kan være med til at give jobcentrene øget fleksibilitet: ”Det er nødvendigt at lave nogle lettere forståelige regler og afbureaukratisere, vores lovgivning, for der er et stort behov for det. Det oplever jeg fra KL, men også fra mange andre interessenter, som gerne vil have, at ikke mindst jobcentrene får mere fleksibilitet,” siger Troels Lund Poulsen til Ugebrevet A4. Læs mere om opgørelsen her

26.04.17

Flygtninges tilknytning til arbejdsmarkedet falder efter ti år

Chancerne for at komme i arbejde er bedst, de første ti år flygtninge opholder sig i Danmark. Derefter vender det, og flere mister fodfæste på arbejdsmarkedet, viser ny rapport. Ofte ser man, at jo længere tid flygtninge har opholdt sig i landet, jo højere er deres beskæftigelse. Men det billede er en ny rapport om integration i de nordiske lande fra Nordisk Ministerråd med til at ændre på. Rapporten viser, at 43 procent af flygtningene i gennemsnit er tilknyttet arbejdsmarkedet efter otte år. Efter 15 år er tallet derimod faldet til 39 procent. Marie Louise Schultz-Nielsen, der er forfatter til den danske del af rapporten og seniorforsker ved Rockwool Fonden, er overrasket over rapportens resultat: ”Det er ret overraskende, for det, man normalt ser, er, at jo længere tid en flygtning eller indvandrer har været i landet, jo højere er deres beskæftigelse,” siger hun til DR Nyheder. Ifølge hende kan udviklingen skyldes, at flygtningene ofte bliver hårdere ramt end resten af arbejdsstyrken, når der sker forandringer på arbejdsmarkedet. De uddannelsesmæssige og sproglige kvalifikationer, de kan have med sig, rækker måske til deres første job. Men mister de det job, og sker der forandringer på arbejdsmarkedet, kan mange have svært ved at omstille sig. Det er derfor vigtigt, at man ikke kun har fokus på flygtninge og deres evne til at omstille sig på arbejdsmarkedet, de første år de opholder sig i landet. Rapportens resultat peger på, at det er nødvendigt med et mere langsigtet fokus for at fastholde flygtninge på arbejdsmarkedet. For at sikre at flygtninge fastholdes på arbejdsmarkedet, er det bl.a. vigtigt at være opmærksom på kulturforskelle på arbejdspladsen. Det er noget af det, der bl.a. bliver arbejdet med i projektet ”Task force til industrien,” som Cabi driver for Industriens Fond i Favrskov og Silkeborg Kommune. Læs mere om projektet, og om hvordan flygtninge kan blive en del af arbejdspladsen Læs artiklen hos DR

24.04.17

Stor interesse for handicapkompenserende ordninger til personer med psykisk handicap

Psykiske handicap kompenseres i langt mindre grad end fysiske handicap på arbejdsmarkedet, og det vil projekt ’Kompensation til flere’ ændre på ved at øge bevidstheden hos sagsbehandlere om mulighederne for brug af kompenserende ordninger. Projektet har allerede vist gode resultater. Tre kommuner begyndte i 2016 på et kompetenceudviklings- og aktionslæringsforløb, som skulle højne brugen af de handicapkompenserende ordninger til personer med psykiske funktionsnedsættelser. I løbet af det første år er der etableret personlig assistance i 35 sager i modsætning til de 14 sager, der var etableret sammenlagt for de tre kommuner i hele året forud for projektstarten. ”Det er positivt at se, at vi gennem udvikling og skærpet fokus på anvendelse af de handicapkompenserende ordninger, kan skabe målbare resultater,” konstaterer projektleder Anette Hansen, der også er underviser på kompetenceudviklingsforløbene. ”Og vi kan se, at ordningen nu i højere grad bliver brugt til at inkludere borgere i job, da halvdelen af de ordninger, der er blevet etableret i projektets levetid, er i forbindelse med inklusion mod kun 2 i det foregående år.”Rammer en udfordring i tiden Halvvejs igennem det to-årige projekt er anden fase med kompetenceudviklingsforløb netop indledt. 13 nye kommuner sagt ja til at deltage og dermed forpligtet sig til at dedikere timer, ressourcer og ledelsesopbakning for at skærpe anvendelsen af de kompenserende ordninger til borgere med psykiske funktionsnedsættelser. Pladserne til anden runde undervisning blev hurtigt fyldt op, hvilket var en øjenåbner for Anette Hansen. ”Det har vist sig, at der er en langt større interesse for emnet ude blandt kommunerne, end vi umiddelbart havde forventet. Projektet rammer et behov, hvor der er særligt fokus på at udvikle redskabsviften for personer med psykiske handicap og på at fastholde eller inkludere dem på arbejdsmarkedet,” fortæller hun og fortsætter: ”Gennem vores undervisningsforløb, skaber vi den fornødne ekstra opmærksomhed og viden omkring brugen af kompenserende ordninger, som bidrager til at løse netop den udfordring!” De 13 kommuner, der har givet endelig tilsagn om at deltage i projekt ’Kompensation til flere’ i 2017, er: Middelfart Silkeborg København Holbæk Jammerbugt Esbjerg Vejle Faxe Aarhus Odense – kører to parallelle forløb Halsnæs Faaborg-Midtfyn Holstebro. Mere viden om 'Kompensation til flere' Læs mere om projekt Kompensation til flere på cabiweb.dk

20.04.17

Sidste chance for at komme med på succefuld integrationsuddannelse

En evaluering af efteruddannelsen bedreintegration.nu viser, at deltagerne har været meget tilfredse med uddannelsen, og de vurdere selv, at de har fået et stort udbytte. Over 600 har allerede gennemført uddannelsen, som lukker i år. Bedreintegration.nu er en efteruddannelse målrettet kommunale medarbejdere og andre aktører, der gennem deres job har kontakt til flygtninge. Målet med uddannelsen er at give deltagerne konkret viden og værktøjer, som de kan gå ud og bruge direkte i deres job. Bag uddannelsen står et konsortium bestående af Cabi, Integrationsnet, Center for Udsatte Flygtninge, LG Insight og Foreningen Nydansker, som udbyder uddannelsen på vegne af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.Stort tilfredshed med uddannelse En midtvejsevaluering af uddannelsen viser, at over 600 allerede har gennemført uddannelsen, og deltagerne vurderer selv, at de har fået et stort udbytte af uddannelsen. Natasia Kaltoft er familiekonsulent i Odder Kommune, og hun giver uddannelsen sin anbefaling: ”Som familiekonsulent har det været godt at få input til, hvordan vi kan arbejde med fx at sikre en helhedsorienteret indsats i forhold til familiens integration. Det har været meget givende med erfarne undervisere og det at møde andre fra samme fagområde. Vi har bl.a. gennem gruppeopgaverne skabt netværk til familiekonsulenter i andre kommuner,” siger hun. Uddannelsen slutter i år, og der er planlagt kurser i bl.a. Fredericia, Vordingborg og Aalborg. Og efter sommerferien i Aarhus og København. Se mere på bedreintegration.nu

20.04.17

10.000 kontanthjælpsmodtagere kan potentielt komme i job

Flere tusinde kontanthjælpsmodtagere kan hvert år komme ud på arbejdsmarkedet, hvis alle kommuner bliver lige så gode som de bedste til at få ledige i job. Det viser en ny beregning fra Agenda. Der er stor forskel på, hvor gode landets kommuner er til at få kontanthjælpsmodtagere i arbejde. De kommunale forskelle betyder, at et stort potentiale for at få flere i beskæftigelse ikke bliver udnyttet. 10.000 flere kontanthjælpsmodtagere kunne være kommet i job fra 2015 til 2016, hvis alle kommuner havde været lige så gode som de bedste. Det viser en ny beregning fra Agenda, Dansk Arbejdsgiverforenings nyhedsbrev. En af de kommuner, der har haft succes med at få ledige i job, er Vallensbæk. Havde Roskilde Kommune haft samme succes med beskæftigelsesindsatsen som Vallensbæk, kunne de have fået 50 procent flere kontanthjælpsmodtagere i arbejde. Agendas beregninger er lavet ud fra såkaldte klynger, der blandt andet tager højde for kommunernes befolkningssammensætning. Her er det vurderet, at de to kommuner er sammenlignelige. Forskellene i kommunernes beskæftigelsesindsats er sandsynligvis årsag til potentialet og problemet. En af de markante forskelle er, hvordan kommunerne vurderer kontanthjælpsmodtageres evne til at arbejde. En anden forskel på området er, hvor ofte kommunerne trækker kontanthjælpsmodtagerne i deres ydelser, hvis de ikke lever op til forpligtelser som for eksempel at være aktivt jobsøgende. Læs hele artiklen på Agenda

Flygtningekvinder kommer ikke ind på arbejdsmarkedet i samme omfang som mænd, men det kan godt lade sig gøre
18.04.17

Flygtningekvinder kommer sjældent ud på arbejdsmarkedet

Langt flere mænd end kvinder med flygtningebaggrund kommer i arbejde. Der er behov for øget fokus på flygtningekvinderne, mener Dansk Erhverv. Kvinder med flygtningebaggrund halter efter mændene i forhold til at komme ud på arbejdsmarkedet. Det viser tal fra Jobindsats.dk, som Dansk Erhverv har gennemgået. Og det er især, når det drejer sig om virksomhedsrettet aktivering i private virksomheder, at kvinderne sakker bagud i forhold til mændene. I februar i år var lidt over 10 procent af flygtningekvinderne i den type aktivering, mens det gjaldt 30 procent af mændene. Peter Halkjær, Dansk Erhvervs arbejdsmarkedspolitiske chefkonsulent, efterlyser en styrket indsats for at få kvinderne i arbejde. "Vi kunne godt tænke os, at der kommer særligt fokus på at få kvinder med flygtningebaggrund i arbejde. De er god, stabil arbejdskraft og virksomhederne har gode erfaringer med dem," siger Peter Halkjær til Ritzau. Cabi er sammen med Integrationsnet, Foreningen Nydansker og LG Insight ved at afslutte Projekt 500, som er blevet gennemført i seks kommuner, og her kan man bekræfte Dansk Erhvervs gode erfaringer. Projekt 500 har haft til formål at få ægtefælleforsørgede ikke-vestlige indvandrere ud på arbejdsmarkedet, og det har i langt de fleste tilfælde været kvinder. Her er det lykkedes at få 75 procent af deltagerne ind på arbejdsmarkedet, og det er især den virksomhedsrettede aktivering, som har bragt kvinderne ind på arbejdsmarkedet. Læs mere om Projekt 500 på Cabiweb.dk/projekt500

18.04.17

Praktik i industrien øger jobchancer for flygtninge

Chancerne for at komme i job er seks gange større for flygtninge, der har været i praktik hos en industrivirksomhed sammenlignet med hos en social institution. Det viser en ny Momentum-analyse. Der er store forskelle på, om flygtninge har været praktikanter i en industrivirksomhed eller på et plejehjem, når de efterfølgende skal i arbejde. Mens mere end hver tredje flygtning, der har været i praktik i industrien, er i job efter seks måneder, er tallet kun seks procent for dem, der har været hos en social institution. Det fremgår af en ny analyse fra KL’s nyhedsbrev Momentum. Forskellen kan ifølge Iben Bolvig, seniorforsker ved Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA), hænge sammen med typen af arbejdsopgaver på de forskellige praktiksteder: "I industrien er arbejdet ofte mere automatiseret, hvilket kan gøre det lettere at varetage som nyankommen til Danmark. Arbejdet i en social institution kræver tit nogle danskkundskaber og et kendskab til dansk kultur, som flygtninge fra Mellemøsten dårligt når at tilegne sig inden for praktikperioden," siger hun til Momentum. Favrskov og Silkeborg er to kommuner, som har gode erfaringer med at få flygtninge i job. Cabi er leder er projektet ’Task Force til industrien’, hvor de to kommuner og virksomheder i i området samarbejder om at få flygtninge ind i industrivirksomhederne. Projektet er støttet af Industriens Fond. Læs hele analysen hos KL

30.03.17

Virksomheder får ny digital indgang til jobcentret

Det nye Jobnet for Arbejdsgivere gør det nemmere for virksomheder at finde kandidater blandt ledige i jobcentre landet over. Arbejdsgivere får med det nye Jobnet for Arbejdsgivere lettere ved at finde den helt rigtige kandidat blandt jobcentrets ledige. Med de nye forbedrede søgemuligheder vil virksomhederne kunne søge på helt specifikke kvalifikationer eller certifikater blandt de ca. 150.000 CV’er på Jobnet. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har forbedret virksomhedernes indgang til Jobnet for at understøtte et hurtigere og præcist match mellem ledige og virksomheder. Derfor lanceres Jobnet for Arbejdsgivere i dag, 27. marts 2017. På siden www.jobag.jobnet.dk vil arbejdsgivere få adgang til at oprette jobannoncer, søge i CV-databasen på Jobnet, oprette CV-agenter og gemme interessante profiler. Arbejdsgivere kan desuden søge efter specifikker kvalifikationer, såsom ”MIG svejsning”, eller efter særlige certifikater eller særlige kurser hos de ledige. Det bliver hermed lettere at finde frem til de ledige i hele landet med præcis de kvalifikationer, som virksomheden har brug for. Finder arbejdsgiveren ikke en kandidat, der matcher, kan virksomheden oprette en CV-agent. Den giver automatisk arbejdsgiveren besked, når der dukker nye kandidater op, som matcher virksomhedens søgning. Gå direkte til Jobnet for Arbejdsgivere Læs mere Få mere information om Jobnet for Arbejdsgivere hos STAR

Sygefraværet stiger trods store indsatser for at få det ned
28.03.17

Sygefraværet er en stigende udfordring for virksomheder og kommuner

Hvert år har en gennemsnitlig lønmodtager i Danmark 8,5 sygedage, og ifølge Danmarks Statistik er der tale om en stigning på 0,4 dage pr. fuldtidsansat i perioden 2013 til 2015, som er de senest offentliggjorte tal. Dertil kommer fravær ved fx børns sygdom. Gennem adskillige år har både private og offentlige arbejdspladser ellers haft skarpt fokus på at få bragt sygefraværet ned, men trods ihærdige indsatser i private virksomheder, kommuner, regioner og staten stiger fraværet. Det koster virksomheder, sygemeldte og samfundet dyrt, og der er brug for at gøre noget ved det, mener Birgitte Poulsen, seniorkonsulent hos videns- og netværkshuset Cabi og ekspert i sygefravær. Sygefravær faldt under krisen ”I forbindelse med finanskrisen så vi ellers, at sygefraværet faldt, men nu stiger det igen, og det er en udvikling, vi er nødt til at få standset. Der er masser af enkelteksempler på virksomheder og kommuner, som formår at få sygefraværet ned, men vi må også konstatere, at i det store hele, batter det ikke. Derfor skal vi have bredt den gode praksis ud, så mange flere kan lære af det,” siger Birgitte Poulsen. Cabi og ingeniørforeningen IDA er derfor værter for en konference om sygefravær på det private arbejdsmarked i Billund i morgen den 29. marts. Og 22. maj sætter Cabi i samarbejde med HK Kommunal, Akademikernes Centralorganisation og CBS fokus på sygefraværet i det offentlige med endnu en konference i København. Over 300 er tilmeldt konferencen i Billund, hvor programmet bl.a. tæller universitetsforskere som Michael Rosholm og Merete Labriola samt erhvervsledere som Stine Bosse, sundhedsdirektør hos PensionDanmark, Kent Jensen og koncerdirektør i TDC, Jens Aaløse. Også beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har meldt sin ankomst. Brug for at arbejde strategisk med sygefraværet ”Vi har brug for at få belyst sygefraværet fra alle sider, så det glæder mig meget, at vi kan samle forskere fra universiteter, organisationsfolk og erhvervsledere, for vi har alle en interesse i at få sygefraværet ned,” siger Birgitte Poulsen. Hun har gennem flere år hjulpet både private og offentlige arbejdspladser med deres sygefravær, og hun oplever, at selvom der ofte bliver sat mange initiativer i gang for at få sygefraværet ned og trivslen op, udebliver succesen. ”Ofte er der en tendens til, at sygefravær bliver behandlet på individniveau og kommer til at handle om den enkelte medarbejder, som er blevet syg. Men der er stort behov for, at man går strategisk til sygefraværsarbejdet. Det handler om at se på organisationen frem for individet, få analyseret organisationens sygefravær og tænke langsigtet,” siger Birgitte Poulsen. ”Topledelsen skal have en klar og tydelig holdning til fravær, og mellemlederne skal være klædt på til at løfte opgaven. Det er rigtig vigtigt, at man får skabt en åben og ærlig dialog om fravær og fremmøde på arbejdspladsen, og her spiller tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter samt HR-afdelingen en nøglerolle,” fortsætter hun. Ledelse mod stress Tanja Kirkegaard, stressforsker og psykolog ved Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning, er en af oplægsholderne ved konferencen i Billund, og ifølge hende er en tydelig og handlekraftig leder meget vigtig i arbejdet med at forebygge og bringe sygefraværet ned. ”Ofte er lederen den sidste, en medarbejder går til, men det bør jo være den første, for det er lederen, som har mandat til at ændre på forhold på arbejdspladsen. Derfor er det vigtigt, at lederen er til stede og tilgængelig for medarbejderne i hverdagen, så medarbejderne har tillid til, at man kan gå til ledelsen, hvis der er noget, der ikke kører,” siger Tanja Kirkegaard. Og når medarbejderne henvender sig med problemer skal lederen handle hurtigt. ”Man kan komme til at spænde ben for sig selv, hvis man som leder bliver berøringsangst over for de følelser, der ofte er på spil, især når det gælder stress. Når en medarbejder henvender sig med en stressproblematik, er der som regel noget helt konkret der skal ændres på, og der må man som leder ikke tøve eller bagatellisere. Man skal som leder gå ind i dialogen og finde ind til kernen og handle på det,” siger Tanja Kirkegaard. Kontaktpersoner Seniorkonsulent Birgitte Poulsen, Cabi: 8620 8361 / bpo@cabiweb.dk Psykolog og ph.d. Tanja Kirkegaard, Arbejdsmedicinsk Klinik: 2513 6110 / tanja.kirkegaard@vest.rm.dk Yderligere kontaktperson Kommunikationsmedarbejder Jakob Rom Johansen, Cabi: 2065 8534 / jrj@cabiweb.dk Fakta om sygefravær Sygefraværet er steget fra 8,1 dage pr. fuldtidsmedarbejder i 2013 til 8,5 dage i 2015. Sygefraværet er lavest i private virksomheder, hvor gennemsnittet i 2015 var 6,8 fraværsdage. Kommuner har det højeste fravær med 13 dage. Fra 2013 til 2015 er fraværet steget mest i kommunerne (0,7 dage), mens det er steget mindst i regionerne (0,3 dage) Kilde: Danmarks Statistik Fakta om Cabi og IDAs sygefraværskonference 29. marts 2017 Videns- og netværkshuset Cabi er sammen med ingeniørforeningen IDA værter for en sygefraværskon-ference 29. marts på Hotel Legoland i Billund. Konferencen er udsolgt med over 300 deltagere. Paneldeltagerne på konferencen tæller bl.a.: - Bestyrelsesformand Jørgen Vig Knudstorp, LEGO Brand Group - Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) - Økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Michael Rosholm - Seniorforsker ved Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet, Merete Labriola - Stine Bosse, erhvervsleder og medlem af flere virksomhedsbestyrelser - Jens Aaløse, Koncerndirektør i TDC - Thomas Bundgaard, HR direktør hos Siemens Wind Power Se hele programmet for konferencen Derudover afholder Cabi i samarbejde med Akademikernes Centralorganisation, CBS og HK Kommunal en konference om sygefravær i det offentlige den 22. maj i København.

Langsigtede investering i udsatte borgere er godt for økonomien.
23.03.17

Debat: Det er god forretning at investere i udsatte borgere

Af Jørgen Skovhus Haunstrup, beskæftigelseschef i Silkeborg Kommune og Peter R. B. Frederiksen, strategisk udviklingschef hos Cabi Gennem investeringer i beskæftigelsesindsatsen kan borgere på kanten af arbejdsmarkedet blive selvforsørgende, men kommuner skal have modet til at tænke langsigtet. Enhver kommune i landet har ledige, der er langt væk fra arbejdsmarkedet, og som har behov for en målrettet og helhedsorienteret indsats for at træde ind på arbejdsmarkedet. Al erfaring viser, at det tager tid og ressourcer for disse borgere at rykke sig, fordi de har komplekse problemstillinger af fysisk, psykisk eller social karakter. Men erfaringer fra Silkeborg, Hjørring, Høje-Taastrup, Aarhus og flere andre steder viser heldigvis, at langsigtede investeringer i beskæftigelsesindsatsen betaler sig. Cabi har dykket ned i fem kommuner, som på forskellig vis investerer i beskæftigelsesindsatsen. Fælles for dem er, at de tjener deres investering hjem. Det har vi samlet et tema om på cabiweb.dk/investeringsstrategi Silkeborg Kommune har fx investeret massivt i at få kontanthjælpsmodtagere væk fra offentlig forsørgelse, og det er lykkedes. Flere end forventet er blevet selvforsørgede, og kommunekassen er på det første år blevet sparet for 735.000 kr. Det er 660.000 kr. mere end forventet. Politikerne i Silkeborg har netop godkendt, at projektet gøres permanent sammen med to andre tilbud til målgruppen. Der investeres knap fem millioner kr. om året med en forventet årlig besparelse på udgifter til forsørgelse på 15 millioner kr. om året. Der er ansat flere medarbejdere i Silkeborg, og en væsentlig ændring har også været hele tilgangen til borgeren. Investeringerne i beskæftigelsesindsatsen har betydet, at Silkeborg har arbejdet indgående med: Kompetenceudvikling – Fornyet faglighed omkring empowerment og kulturændring fra myndighedsudøvelse til myndiggørelse Fælles målsætninger og opfølgning Tværgående koordinering med offentlige aktører, civilsamfundet og borgernes private netværk. Det er desuden dokumenteret i flere forskningsprojekter, at medarbejderens og borgerens tro på, at man kan komme i arbejde, har afgørende betydning for, at det rent faktisk sker. Men den tro kan kun skabes, hvis medarbejderne og borgerne har ordentlige rammer til at arbejde i den retning. Her er erfaringen fra Silkeborg, at disse rammer inkluderer lavere sagstal, kompetenceudvikling, mere kvalificerede samtaler og tillid til, at borgeren ønsker at blive en del af og bidrage til fællesskabet. For borgerne er der en åbenlys gevinst, når kommunerne investerer i beskæftigelsesindsatsen: Ledighed og usikkerhed om fremtiden skiftes ud med job og flere muligheder i tilværelsen. For kommunerne er fordelene mindst lige så klare: Færre på offentlig forsørgelse og flere indtægter i form af skattekroner. Det kræver mod at foretage en sådan investering på tværs af kommunale forvaltninger – men når det lykkes, er det også en udgiftsbesparelse, som kommer hele kommunen til gode. Dette debatindlæg har første gang været bragt i Danske Kommuner 23. marts 2017 Se mere om kommuners investeringer i beskæftigelsesindsatsen på cabiweb.dk/investeringsstrategi

Stadig flere flygtninge kommer i job, viser undersøgelse fra DI.
09.02.17

Antallet af flygtninge i beskæftigelse steg markant i 2016

Siden trepartsaftalen blev indgået i marts sidste år mellem regeringen, kommunerne og arbejdsmarkedets parter, er 3100 flere flygtninge kommet i arbejde fra marts til november – det svarer til en stigning på 75 procent, viser en ny undersøgelse fra DI. Stigningen skyldes ifølge Steen Nielsen trepartsaftalens nye tilgang til integration. Det er især ordningerne med virksomhedspraktik og løntilskud, som har haft en positiv effekt. Det bunder også i, at en stor andel af virksomhedspraktikkerne ender ud i en fastansættelse. Samtidig kommer flere flygtninge i gang med den nyetablerede integrationsgrunduddannelse, hvor antallet af forløb på seks måneder er steget fra ét til 176 – alene i januar er der startet 60 nye forløb.Industrien ansætter flygtninge I Favrskov og Silkeborg Kommune har Industriens Fond støttet projektet ”Task Force Til Industrien”, hvor lokale task forces i Favrskov og Silkeborg Kommune hjælper industrivirksomheder med at rekruttere flygtninge. Cabi er leder af Task Force Til Industrien og kommunikationschef, Ea Nielsen, ser en positiv udvikling: ”Jeg kommer for tiden meget ud på små og mellemstore industrivirksomheder. Og det er en sand fornøjelse at opleve, at der mange steder er vilje til at ansætte en flygtning. Ofte skal der bare følge lidt helt konkret hjælp med. Det kan fx være inspiration til, hvordan man som leder kan forberede de andre medarbejdere på at få en kollega fra et andet land, der endnu ikke er helt god til dansk. Eller til, hvordan man som kollega let kan støtte op om den sprogindlæring, som ofte bl.a. skal foregå ude på arbejdspladserne,” siger Ea Nielsen. Se mere om Task Force Til Industrien på www.cabiweb.dk/taskforce

Fabrikschef Gitte Olesen og Khaled Mohamed Aljeez
09.02.17

Industrivirksomheder i Østjylland har brug for arbejdskraft

Silkeborg-virksomheden V2 Tobacco er i vækst, men udbuddet af arbejdskraft i det østjyske er begrænset. Dermed er V2 Tobacco i samme båd som andre industrivirksomheder, er begynder at se sig om efter nye måder at tiltrække arbejdskraft. Industriens Fond har støttet projektet ”Task force til industrien,” der er ledet af videns- og netværkshuset Cabi, hvor målet er at hjælpe virksomheder i Favrskov og Silkeborg Kommune til at ansætte flygtninge for at afbøde manglen på arbejdskraft. I samarbejde med industrivirksomheder i de to kommuner er der nu udviklet en ny, digital værktøjskasse med håndgribelige redskaber, der skal få flere virksomheder til at åbne dørene for flygtninge.Virksomheder har brug for overblik V2 Tobacco har været med til at udvikle værktøjskassen, og hun kan se mange muligheder for virksomhederne. ”Vi vil gerne have mere samarbejde med kommunen, og har brug for at få et overblik over, hvilke muligheder, der er for tilskud og praktik,” siger fabrikschef Gitte Olesen i en pressemeddelelse.Blev bedre til dansk og fik job V2 Tobacco har selv ansat en syrisk flygtning, Khaled Mohamed Aljeez, der tidligere havde været i praktik i virksomheden. Han var dygtig, men ifølge Gitte Olesen, var han i første omgang ikke dygtig nok til dansk til at virksomheden kunne ansætte ham efter praktikperioden. Khaled fik dog at vide, at hvis han fokuserede på at blive bedre til dansk, ville han komme i betragtning, hvis der kom en åbning. Og to måneder senere havde V2 Tobacco brug for arbejdskraft. Gitte Olesen kontaktede derfor Khaled, som i mellemtiden havde gjort markante sproglige fremskridt. Han er nu fastansat hos V2 Tobacco efter at han i første omgang var i job med løntilskud. Se mere om værktøjskassen på Cabis hjemmeside V2 Tobacco og værkstøjkassen har også været omtalt hos Midtjyllands Avis (kræver abonnement)

31.01.17

Ny værktøjskasse hjælper virksomheder til at ansætte flygtninge

Industrivirksomheder i Silkeborg og Favrskov har været med til at udvikle en værkstøjskasse med hångribelige redskaber, som skal få flere virksomheder til at ansætte flygtninge. Mange virksomheder vil gerne tage imod flygtninge, men mangler den nødvendige viden eller værktøjer til at tage skridtet fuldt ud. Nu er der imidlertid hjælp at hente i en ny digital værktøjskasse, hvor virksomheder har den nødvendige viden tilgængelig og kan blive klædt godt på til at tage godt imod flygtninge i job eller praktik. Værktøjskassen er udviklet af videns- og netværkshuset Cabi i tæt samarbejde med industrivirksomheder i Silkeborg og Favrskov Kommune. Det skal sikre, at værktøjerne rammer det behov, som virksomhederne efterspørger. Silkeborg-virksomhed med til at udvikle værkstøjer Gitte Olesen, fabrikschef hos V2 Tobacco har været med til at udvikle værkstøjskassen, og hun kan se mange muligheder for at bruge værktøjskassen. ”Vi vil gerne have mere samarbejde med kommunen, og har brug for at få et overblik over, hvilke muligheder der er for tilskud og praktik. Det er vigtigt for os, at praktik fører til job, og at de flygtninge, vi tager ind, får nogle kompetencer i løbet af praktikperioden og bliver dygtige til dansk,” siger Gitte Olesen. Hos V2 Tobacco har man i dag en syrisk flygtning ansat, og gennem det år, han har været i virksomheden har han gjort store faglige og sproglige fremskridt, fortæller Gitte Olesen. Kompetencekort giver overblik Værktøjskassen indeholder bl.a. et kompetencekort, som gør det let at få overblik over flygtningens faglige, almene, personlige og sproglige kompetencer. Det kan også bruges til at sikre, at flygtningen får udvidet sine kompetencer. Værkstøjskassen er udviklet som en del af projektet ”Task Force til industrien”, der er støttet af Industriens Fond. Videns- og netværkshuset Cabi er leder af projektet, som drives i samarbejde med bl.a. industrivirksomheder i Favrskov og Silkeborg Kommune. Værktøjskassen er frit tilgængelig på Cabis hjemmeside Kontakt: Kommunikationschef, Ea Nielsen, Cabi: 4128 4126 / eni@cabiweb.dk Fakta om ”Task force til industrien”: Projekt ”Task Force til industrien” er støttet med 3,4 millioner kr. af Industriens Fond. Videns- og netværkshuset Cabi, der er en nonprofit-organisation under Beskæftigelsesministeriet er leder af projektet. Cabi samarbejder i projektet med: Favrskov Erhvervsråd, Favrskov Kommune, Silkeborg Kommune, LO Silkeborg og Favrskov og en række lokale industrivirksomheder. Se mere om ”Task Force til industrien” på Cabiweb.dk/taskforce

20.12.16

Ledige på kanten af arbejdsmarkedet kan blive virksomheders redning

Gennem de seneste fire år er ledigheden faldet jævnt, og i september lå den på 4,2 procent svarende til 111.200 fuldtidspersoner, viser tal fra Danmarks Statistik. Samtidig meldes der fra flere sider om, at virksomhederne har svært ved at finde de medarbejdere, de har brug for. Ifølge DI’s årlige undersøgelse af erhvervsklimaet er antallet af virksomheder, som forgæves har forsøgt at rekruttere vokset til 36 procent mod 30 procent sidste år. Og ifølge Dansk Erhverv er der mangel på arbejdskraft inden for bl.a. rengøring, transport og dele af byggeriet og industrien.Ledige fra kanten kan blive værdifulde medarbejdere Det får virksomheder til at orientere sig i nye retninger for at finde de hænder, de har brug for. Hos videns- og netværkshuset Cabi, opfordrer seniorkonsulent Ella Petersen til, at virksomhederne kigger i retning af ledige på kanten af arbejdsmarkedet. ”Med den rette indsats og gennem et godt samarbejde mellem virksomheden og jobcentret kan ledige fra kanten af arbejdsmarkedet blive sluset ind i virksomheden og opkvalificeres til at blive værdifulde medarbejdere,” siger Ella Petersen. Ifølge Ella Petersen kræver det dog et opgør med den traditionelle tankegang om hele stillinger. I stedet bør både virksomheder og jobcentre fokusere på, hvilke opgaver, der skal løses i virksomheden. Til det formål har Cabi udviklet et gratis værktøj til dialog om opgaver mellem jobcentre og virksomheder.Godt for bundlinjen ”Hvis virksomheden ikke selv kan finde en murer, bliver det nok også svært for jobcentret. Men ved i stedet at fokusere på, hvilke opgaver der skal løses på arbejdspladsen bliver der også stillet skarpt på, hvad det egentlig er for en medarbejder, der er brug for. På den måde kan man i mange tilfælde stykke en stilling sammen – måske på deltid – og samtidig frigøre tid til de øvrige medarbejdere,” siger Ella Petersen. Derfor bør virksomheder, ifølge Ella Petersen, i højere grad gøre sig langsigtede overvejelser omkring deres rekruttering, hvilke opgaver, der skal løses nu og i fremtiden, hvilke kompetencer opgaven kræver, og i hvilket omfang det er opgaver, som kan varetages af en medarbejder på deltid, i fleksjob eller noget helt tredje. ”Vi kalder det strategisk rekruttering fra kanten, og det handler i bund og grund om, at man sammen med jobcentret overvejer, hvordan rekrutteringsgrundlaget kan udvides. Ledige fra kanten af arbejdsmarkedet kan fx tages i praktik i lavsæsonen og gennemføre den nødvendige opkvalificering. Så er de klar, når højsæsonen kommer. Vi ved også af erfaring, at ledige, som har fået en chance i en virksomhed, ofte bliver meget loyale medarbejdere, og det er godt på bundlinjen, hvis man kan sikre sig den arbejdskraft, der er brug for i virksomheden,” siger Ella Petersen.Plads til flere på arbejdsmarkedet Flere virksomheder har helt bevidst valgt at rekruttere blandt ledige fra kanten af arbejdsmarkedet. Det gælder bl.a. Logistikkompagniet, der for nylig vandt CSR People Prize for deres sociale ansvar, og hos BM Silo i Tvis har man helt droppet selv at rekruttere. Det var uoverskueligt for os at indrykke jobannoncer, læse ansøgninger og holde samtaler med ansøgere, som måske ikke lige passede til vores behov alligevel. Så er det mere enkelt at have en dialog med fx jobcentret om hvad vi har brug for. De kender kandidaternes udfordringer, og de kender lovgivningen og kan hjælpe os,” siger Dorte Zacho Martinsen, adm. direktør for BM Silo. Og der er potentiale til at få mange flere ud på arbejdsmarkedet, mener Ella Petersen. Ifølge tal fra SFI har hver fjerde virksomhed mindst én medarbejder ansat i støttet beskæftigelse, og det er en klar stigning i forhold til 1998, hvor det gjaldt her tiende virksomhed. Det er godt for virksomhederne, de ledige og for samfundsøkonomien, at de ledige på kanten af arbejdsmarkedet kommer i gang, mener Ella Petersen. ”Mange virksomheder har allerede taget det sociale ansvar til sig og gør meget for at rumme mennesker med udfordringer. Men samtidig må vi også siger, at der er plads til, at langt flere virksomheder, tager del i opgaven. At løse udfordringen med mangel på arbejdskraft kræver virksomhedernes engagement og nytænkning,” siger hun. FAKTA: Mangel på arbejdskraft Bruttoledigheden lå i september på 4,2 procent, svarende til 111.200 fuldtidspersoner. Kilde: Danmarks Statistik DI’s årlige undersøgelse af erhvervsklimaet er antallet af virksomheder, der har rekrutteret forgæves vokset fra 30 procent sidste år til 36 procent i år. Kilde: DI Inden for bl.a. transport, IT, rengøring og dele af byggeriet og industrien mangler der arbejdskraft. Kilde: Dansk Erhverv Hver fjerde virksomhed har mindst medarbejder i støttet beskæftigelses. Kilde: SFI Strategisk rekruttering fra kanten Tænk alternativt, når virksomheden skal rekruttere nu og i fremtiden. Tænk i opgaver frem for opgaver, og tænk i forskellige ansættelsesformer frem for arbejdsuge på 37 timer. Søg hjælp i jobcentret og få hjælp til rekruttering. Brug Cabis værktøj til afdækning af opgaver i virksomheden. Se mere på cabiweb.dk/rekrutteringfrakanten Download værktøjet direkte

19.12.16

Investeringer i beskæftigelsesindsatsen er en god forretning

Mennesker på kanten af arbejdsmarkedet har brug for en målrettet og helhedsorienteret indsats kombineret med virksomhedsrettede tilbud, hvis de skal i job, og det kan betale sig for kommunerne at investere yderligere i beskæftigelsesindsatsen. Den erkendelse er ved at brede sig landets kommuner, og for at kunne sikre den kontinuerlige indsats, som skal få flere væk fra offentlig forsørgelse, udser flere kommuner sig nu områder, hvor de investerer målrettet i en bedre beskæftigelsesindsats. Det forklarer Thomas Bredgaard, arbejdsmarkedsforsker ved CARMA – Center for Arbejdsmarkedsforskning under Aalborg Universitet. ”De senere år er man flere steder begyndt at investere mere langsigtet i beskæftigelsesindsatsen, og i mine øjne er det, det rigtige at gøre, fordi helhedsorienterede og individuelt målrettede indsatser virker for borgere, der er på kanten af arbejdsmarkedet. Samtidig skal man være bevist om, at gevinsten skal høstes på den lange bane, for det er borgere, som kræver tid for at flytte sig,” siger Thomas Bredgaard.Hjørring investerer 125 millioner i beskæftigelsesindsatsen Han følger bl.a. Hjørring Kommune, hvor der mellem 2015 og 2018 investeres 125 millioner kr. i beskæftigelsesindsatsen til bl.a. flere medarbejdere, efteruddannelse og nye it-systemer. Det er en investering, som forventes at være tjent ind i 2019 i form af færre borgere på offentlig forsørgelse og øgede skatteindtægter, når flere kommer i job. ”Det er en stor satsning, men selve tankegangen om at investere langsigtet er den helt rigtige, og det er også derfor, at mange andre kommuner er interesserede i de erfaringer, de gør sig i Hjørring,” siger Thomas Bredgaard. Hjørring Kommune er dog ikke de eneste, som gør sig erfaringer med at investere i beskæftigelses-indsatsen. Videns- og netværkshuset Cabi har i 2016 fundet en række eksempler på, hvordan kommuner arbejder med strategiske investeringer i beskæftigelsesindsatsen. Eksemplerne er samlet i et tema på Cabiweb.dk/investeringsstrategi.Flere i job og penge i kommunekassen er win-win ”Det er i alles interesse at få flere i job, og derfor er det interessant at se på, hvordan kommunerne får mest ud af indsatsen. Fælles for de eksempler vi har beskrevet er, at investeringerne har været med til at få flere i job, og samtidig sparer kommunerne penge til offentlig forsørgelse. Det håber vi på, kan inspirere endnu flere kommuner til at investere i beskæftigelsesindsatsen med det mål at få flere i job,” siger Peter Rosendal Brunø Frederiksen, strategisk udviklingschef hos Cabi.Aarhus har stor succes med at investere i fleksjob En af de kommuner, som har succes med at investere i beskæftigelsesindsatsen, er Aarhus. Ansættelse af fire ekstra jobkonsulenter og oprettelse af en central pulje til midlertidige fleksjob har betydet, at flere borgere er flyttet fra langvarig ledighedsydelse til ordinært fleksjob. ”Jobkonsulenterne stiller skarpt på vigtigheden af, at de midlertidige fleksjob ligner ordinære fleksjob så meget som muligt. Det lykkes vi i høj grad med,” siger centerchef i Jobcenter Aarhus, Gitte Breinholt Bjerregaard. Målgruppen for de midlertidige fleksjob er borgere, som i 18 ud af de sidste 24 måneder har været på ledighedsydelse. Oprindeligt var målet her, at 35 procent skulle videre til et ordinært fleksjob efter senest seks måneder. Det mål er i høj grad nået, da 73 procent af de borgere, som har gennemført projektet, er kommet i beskæftigelse. Knap 295 er kommet i ordinært fleksjob, og fire er sågar kommet i ordinært job. ”Det er en fantastisk måde at få folk til at arbejde med deres kompetencer og afklare, hvad de kan. De har været ledige i lang tid, når de kommer til os. Og vi ved, hvor vi kan matche dem med et job. Det er en stor succes,” siger Gitte Breinholt Bjerregaard. Se mere i Cabis tema om investeringsstrategier på Cabiweb.dk/investeringsstrategi

16.12.16

Cabi har fået 38,6 mio. fra satspuljen

Aftalepartierne var enige om, at der fortsat er behov for Cabi. Vurderingen bunder bl.a. i en evaluering af Cabi foretaget af Rambøll i 2016, som bl.a. slår fast, at der er efterspørgsel på det, Cabi leverer.Efterspørgsel på praksisnær viden om socialt ansvar Evalueringen viser, at 98 % af landets jobcentre anvender Cabis viden og ydelser. Interessen fra virksomhedssiden kan bl.a. ses i, at Cabis netværk for virksomheder, der gerne vil tage et socialt ansvar, er stigende. I 2016 er medlemstallet nået op på ca. 5.500. Cabi er en non profit organisation, der formidler rådgivning og viden til virksomheder og jobcentre om, hvordan man i praksis kan få succes med at ansætte og fastholde fx mennesker med fysiske eller psykiske handicap, sociale problemer eller sygdom. Cabi har mange års erfaring med udvikling af metoder til at løfte et socialt ansvar på arbejdsmarkedet. ”Vi har altid som mål, at den viden, vi formidler og de metoder, vi udvikler, skal kunne fungere og skabe reelle forbedringer i praksis i virksomheder og på jobcentre. Med satspuljebevillingen kan vi fortsætte og styrke vores indsats yderligere”, siger Mette Rønnau, direktør i Cabi.Indsats for veteraner ”Overgangen mellem militæret og arbejdsmarkedet kan være en udfordring, og nogle veteraner kan have brug for hjælp til at omsætte de kompetencer, de har erhvervet sig i militæret til civile kompetencer”, står der i Aftale om udmøntningen af satspuljen. Derfor har aftalepartierne bedt Cabi om i samarbejde med jobcentre og relevante veteranforeninger at hjælpe med at bygge bro mellem veteraner og virksomheder. Randi Hoffmann, ansvarlig for Cabis samarbejde med virksomheder, er fuld af forhåbning: ”Jeg tror, rigtig mange virksomheder er interesserede i at hjælpe veteraner tilbage på arbejdsmarkedet. Nu skal vi finde ud af, hvordan vi bedst muligt kan understøtte dem i det”, siger Randi Hoffmann.Jobportal for socialt ansvarlige virksomheder Også som en del af satspuljeaftalen skal Cabi udvikle en jobportal, der gør det nemmere at finde og rekruttere medarbejdere, som kun kan arbejde få timer om ugen. Portalen skal tage afsæt i eksisterende jobportalløsninger.Fakta For mere info om Cabi se cabiweb.dk Satspuljeaftalen på beskæftigelsesområdet kan findes på regeringen.dk

02.12.16

Task force skal skaffe arbejdskraft til industrivirksomheder i Favrskov

Industriens Fond bevilgede tidligere på året 3,4 millioner kr. til projektet ”Task force til industrien”, hvor to task forces i henholdsvis Favrskov og Silkeborg oprettes. Målet med projektet er at få flere virksomheder til at an-sætte flygtninge for at imødegå de begyndende udfordringer med at få tilstrækkelig arbejdskraft. I Favrskov er task forcen bl.a. sammensat af repræsentanter fra Favrskov Erhvervsråd, fagforeningen 3F og ledere fra lokale industrivirksomheder som Uni Pur og Hammel Furniture, der har et stort netværk, og som har relevant erfaring, de kan give videre til andre virksomheder. Det skal ske gennem konkrete redskaber og erfaringer, som medlemmerne af task forcen vil dele med industrivirksomhederne.Hjælp fra virksomhed til virksomhed ”Projektet begyndte i august, hvor task forcen skulle etableres og de gode erfaringer samles. Nu går vi for alvor i gang, og task forcens medlemmer skal ud og banke på dørene hos virksomhederne og give dem redskaberne til at kunne ansætte flygtninge så de får de medarbejdere, de har brug for,” siger Ea Nielsen, kommunikationschef i videns- og netværkshuset Cabi, som leder projektet ”Task force til industrien.” ”Vores drøm er, at vi kan engagere hele lokalområdet i Favrskov til at vi kan slå to fluer med ét smæk: Job til flygtninge og arbejdskraft til industrien,” fortsætter hun.Hammel Furniture vil dele sine erfaringer Hos Hammel Furniture har reklamationsansvarlig, Ulla Kvist, mange års erfaring med at tage imod både etniske danskere, som befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet, samt flygtninge og nydanskere, der har været i landet i kortere eller længere tid. Foruden jobbet som reklamationsansvarlig fungerer hun også som mentor i virksomheden. ”Task forcen er en god mulighed for at virksomheder, som ikke har så meget erfaring kan hente nogle gode råd hos os, der har prøvet det før, og som har en ide om, hvad der fungerer”, siger Ulla Kvist. Ifølge hende handler det bl.a. om at have tålmodighed og gøre det klart, hvilke opgaver, der skal udføres, og hvordan man er sammen på arbejdspladsen. Hammel Furniture har netopansat en flygtning i løntilskud, som har været i praktik i virksomheden i fem måneder samtidig med at han gik på sprogskole.Gør ikke forskel ”Vi tager flygtninge ind på akkurat samme måde, som hvis det var en etnisk dansker, der var langt fra arbejdsmarkedet. Men jeg sørger for at matche dem med en erfaren medarbejder, som de kan støtte sig op ad både socialt og fagligt,” siger Ulla Kvist. Hun ønsker sig, at de nydanskere, som kommer ud i virksomhederne, lærer sprog, der er målrettet industrivirksomhederne, men de får det til at fungere bl.a. gennem fagter og tegninger. Og så skal man ifølge Ulla Kvist turde stille krav. ”Det tager tid at komme ind på en ny arbejdsplads, men i løbet af tre måneder skal man gerne være oppe i tempo. Man skal være tålmodig, men nogle gange må man også sige stop, fordi det ikke fungerer. Der skal man være ærlig,” siger Ulla Kvist.Kontakt: Kommunikationschef, Ea Nielsen, Cabi: 4128 4126 / eni@cabiweb.dk Reklamationsansvarlig, Ulla Kvist, Hammel Furniture: 6162 6952 / uk@hammel-furniture.dk Fakta om ”Task force til industrien”: Projekt ”Task Force til industrien” er støttet med 3,4 millioner kr. af Industriens Fond. Videns- og netværkshuset Cabi, der er en nonprofit-organisation under Beskæftigelsesministeriet er leder af projektet. Cabi samarbejder i projektet med: Favrskov Erhvervsråd, Favrskov Kommune, Silkeborg Kommune, LO Silkeborg og Favrskov og en række lokale industrivirksomheder. Se mere om ”Task Force til industrien” på Cabiweb.dk/taskforce Der vil desuden løbende blive delt nyt fra projektet fra Task force Favrskovs facebookside

09.11.16

Kommuner sender medarbejdere på efteruddannelse i integration

Flygtningestrømmen til Danmark er aftaget, men der ligger stadig en stor opgave i at integrere i de flygtninge og familiesammenførte, som allerede er kommet til landet. Det har i stor stil fået kommunerne til at sende medarbejdere fra jobcentre, socialafdelinger, børne- og familieafdelinger og andre kommunale arbejdspladser på efteruddannelse i integration. Et konsortium med støtte fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration lancerede sidste år efteruddannelsen Bedreintegration.nu, som er målrettet ansatte i kommuner og andre aktører, der arbejder med integrationsindsatsen.Nye kurser på Fyn til januar Det har vist sig at være en efteruddannelse, som ramte en efterspørgsel. På knap halvandet år har 616 kursister været igennem efteruddannelsen, og det skal ses i lyset af, at målet er at nå op på 800 kursister på tre år. Også på Fyn har der været interesse for uddannelsen. I de fynske kommuner har 41 allerede gennemført efteruddannelsen, og endnu ti er tilmeldt et nyt kursusforløb, som begynder i Odense i januar 2017. ”Efteruddannelsen er faldet på et tørt sted, for vi har oplevet en stor efterspørgsel fra alle dele af landet, og på Fyn har vi haft kursister fra fx Odense, Nyborg og Assens. Og det er vigtigt at de medarbejdere, som hver dag møder flygtninge også har den viden og de værktøjer, der skal til, for at kunne løfte opgaven med at integrere flygtninge i samfundet og på arbejdspladserne,” siger Mette Fenger, uddannelsesleder og specialkonsulent hos Integrationsnet, som er en del af Dansk Flygtningehjælp.Indvandrere skal i job Foruden Integrationsnet består konsortiet bag uddannelsen af Center for Udsatte Flygtninge, LG Insight, Foreningen Nydansker samt videns- og netværkshuset Cabi. På efteruddannelsen bliver der fokuseret på håndgribelige øvelser og opgaver, som skal sikre, at kursisterne kan bruge værktøjerne direkte i deres hverdag. En central del af undervisningen på efteruddannelsen drejer sig om, hvordan flygtninge bliver klar til at komme i beskæftigelse. ”Gennem den seneste tid er der fra politisk hold bl.a. blevet vedtaget en Integrationsgrunduddannelse (IGU) og andre tiltag, som skal få flygtninge i job, og det har vi selvfølgelig også fokus på i vores uddannelse,” siger Mette Fenger. Nadia El-Gendi, seniorkonsulent hos Cabi, er en af underviserne på efteruddannelsen, hvor hun har fokus på interkulturel kommunikation. For når virksomheder tager imod flygtninge kan der opstå misforståelser og frustrationer, som ofte bunder i kulturforskelle. ”Misforståelser opstår, når vi tager for givet, at vi mener det samme om fx arbejde eller sundhed, men det kan være vidt forskelligt alt efter, hvilken kulturel baggrund man har. Når Ahmed ikke selv går videre til en ny opgave er det ikke nødvendigvis fordi han er doven. Han kommer måske bare fra en kultur, hvor det er chefen, der sætter én i gang og er ikke vant til, at i Danmark forventes det, at medarbejderne selv tager initiativ,” siger Nadia El-Gendi. Bedreintegration.nu-uddannelsen løber til udgangen af 2017.Kontakt: Uddannelsesleder Mette Fenger, Integrationsnet: 6029 9573 / mette.fenger@drc.dk Fakta: Efteruddannelsen bedreintegration.nu skal styrke integrationsindsatsen i danske kommuner og henvender sig til medarbejdere, som har direkte kontakt til flygtninge og indvandrere. Et vigtigt element i en bedre integrationsindsats er desuden bedre tværfagligt samarbejde mellem de forskellige aktører i indsatsen. Bag uddannelses står et konsortium bestående af følgende parter: Integrationsnet – En del af Dansk Flygtningehjælp Center for Udsatte Flygtninge – En del af Dansk Flygtningehjælp Videns- og netværkshuset Cabi Analysevirksomheden LG Insight Foreningen Nydansker Målet for uddannelsen er at efteruddanne 800 hovedsageligt kommunale medarbejdere over en periode på tre år. Læs mere på www.bedreintegration.nu

13.10.16

17 kommuner vender nu integrationsindsatsen

Projektet ”Målrettet kommunal beskæftigelsesindsats” skal få flere flygtninge og indvandrere i arbejde eller uddannelse. Målgruppen er overrepræsenteret i den gruppe af borgere, der i dag står uden for arbejdsmarkedet. Som en del af satspuljeaftalens indsats ”Integration der virker – en mere målrettet beskæftigelsesindsats” er der afsat 30 mio. kr. i puljemidler til projektet, der foregår over de næste år fra 2016 til 2019. Bag projektet står Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). I alt skal 17 kommuner af forskellig størrelse, fra Brønderslev til Odense, igennem et støttet udviklingsforløb, der skal styrke deres lokale beskæftigelsesrettede integrationsindsats. Fælles for de udvalgte kommuner er, at de har udfordringer på området og er motiverede for at løfte indsatsen.Ønskes: Markant løft i beskæftigelsen af nyankomne flygtninge Projektet skal identificere, hvilke metoder der mest effektivt får flygtninge i job ud fra kommunernes organisering og lokale rammevilkår. På sigt skal projektet skabe viden til gavn for alle kommunernes integrationsindsats. ”Beskæftigelsesfrekvensen for gruppen af flygtninge og indvandrere ligger på 49 % sammenlignet med 74 % for etniske danskere. Dette gab på 25 % skal vi have gjort mindre. Indsatsen for integration og beskæftigelse skal derfor løftes og styrkes markant, så vi i højere grad end hidtil får gjort de nyankomne flygtninge til aktiver i samfundet og arbejdsstyrken,” udtaler direktør for SIRI, Kasper Kyed, om forventningerne til projektets resultater.Kortlægning viser vejen til virksomme metoder Udgangspunktet for det arbejde, der skal laves i løbet af projektet, er en kortlægning af kommunernes forskellige afsæt, organisering og rammevilkår. Målet er så vidt muligt at designe forløb og udvælge metoder specifikt egnet til den enkelte kommunes udfordringer og potentialer. ”Det er særligt interessant for os at få et analyse- og metodeapparat spændt på vores egen indsats i det omfang, der er lagt op til projektet. Ud fra det grundlag er det min forventning, at vi vil kunne skabe en tværgående metodik, som kan give os mere systematik i indsatsen, så vi får en mere stabil drift og viden om, hvad der virker, og hvor vi har et særligt udviklingspotentiale,” forklarer Lasse Bjerregaard, afdelingsleder i Jobcenter Lejre. Erfaringer og virksomme metoder fra projektet skal desuden udbredes til landets øvrige kommuner, så den samlede integrationsindsats på tværs af landet styrkes for fremtiden. FAKTA om Projekt ”Målrettet kommunal beskæftigelsesindsats for flygtninge og indvandrere”

04.10.16

Evaluering viser stor tilslutning til Cabi

Rambøll Management har i sommeren 2016 gennemført en evaluering af videns- og netværkshuset Cabi, som har til formål at fremme socialt engagement og rummelighed på arbejdsmarkedet. Cabi arbejder i krydsfeltet mellem jobcentre og virksomheder, og evalueringen viser, at Cabi har en unik position som videns- og netværksorganisation på beskæftigelsesområdet, og at Cabi generelt leverer høj kvalitet i ydelser og aktiviteter. Evalueringen viser også, at Cabi har en indirekte positiv effekt på beskæftigelsen for udsatte ledige. Det gælder fx, når Cabi er med til at udvikle jobcentres strategi og praksis for samarbejdet med virksomheder.Høj tilfredshed fra jobcentre og virksomheder Samtlige jobcentre og godt en femtedel af landets virksomheder kender til Cabi, og samlet set viser evalueringen, at 92 procent af jobcentercheferne og 64 procent af teamlederne i jobcentrene er tilfredse eller meget tilfredse med Cabis viden og ydelser. I forbindelse med evaluering har Rambøll også foretaget en survey blandt virksomhederne i Cabis kontaktdatabase, og den viser, at 88 procent er tilfredse eller meget tilfredse med Cabis viden og ydelser. Det fremgår desuden af evalueringen, at tilfredsheden med Cabi har været stigende gennem det seneste år. Af evalueringen fremgår det også, at hvis Cabi ikke er der, vil der ifølge jobcentercheferne været et ’videnhul’. Virksomhederne siger i evalueringen, at vil det være mere besværligt at hente viden. Og ifølge evalueringen formår Cabi at levere aktiviteter, som kan bidrage til de faktiske og ønskede forandringer i jobcentre og virksomheder.Direktør: Tak for flot skudsmål Mette Rønnau, direktør for Cabi, er meget tilfreds med evalueringen og sender i den forbindelse en stor tak til Cabis samarbejdspartnere. ”Jeg er meget glad for den tilbagemelding, vi får i evalueringen fra vores vigtige samarbejdspartnere i virksomhederne og jobcentrene. Jeg er især glad for, at begge parter ser os som en relevant og professionel samarbejdspartner, der hjælper med at bygge bro mellem de to verdener,” siger Mette Rønnau. ”Det er særlig vigtigt, når jobcentrene og virksomhederne siger, at de kan bruge Cabi til de faktiske forandringer, som de står med. Fx når ledere i virksomheder bliver klædt på til at håndtere sygefravær, når jobcentermedarbejdere bliver gjort bedre til virksomhedskontakt, og ikke mindst når vi er med til at styrke samarbejdet mellem jobcentre og virksomheder om at få flere fra kanten af arbejdsmarkedet i job,” fortsætter hun. Rambøll anbefaler bl.a., at Cabi fortsat sikrer sin position som en vidensorganisation, der formår at danne, samle og sikre overblik over tilgængelig viden om udsatte grupper og det rummelige arbejdsmarked.Fakta: Evaluering af Cabi: Rambøll Management Consulting A/S har gennemført en evaluering af Cabis ydelser og aktiviteter. Evalueringen har fokuseret på to ting: Lever Cabi op til formålet om at fremme rummeligheden på arbejdsmarkedet og virksomhedernes sociale ansvar ved som netværks- og videnshus at indsamle, systematisere og formidle viden samt facilitere virksomhedsnetværk? Er der sket en udvikling fra sidste evaluering af Cabis foretaget i 2012 Samtlige jobcentre og 21 procent af landets virksomheder kender Cabi. 98 procent af jobcentercheferne og 84 procent af teamlederne i jobcentrene har gjort brug af Cabis viden eller ydelser i perioden 2013-2015 92 procent af jobcentercheferne og 64 procent af teamlederne i jobcentrene er tilfredse eller meget tilfredse med Cabis viden og ydelser. 88 procent af virksomhederne i Cabis kontaktdatabase er tilfredse eller meget tilfredse med Cabis viden og ydelser. Evalueringen viser, at Cabi har en unik position som videns- og netværksorganisation på beskæftigelsesområdet, samt at Cabi generelt leverer høj kvalitet i ydelserne. Om Cabi Cabi er et selvejende videns- og konsulenthus under Beskæftigelsesministeriet. Cabis mission er at fremme socialt engagement og rummelighed på arbejdsmarkedet. Vi tror på, at socialt engagement og god forretning kan være hinandens forudsætninger.

15.09.16

Løsladte skal føres i job med nyt forløbsprogram

Borgere, der løslades fra fængslet har ikke det bedste udgangspunkt for at søge job. Og har den løsladte også andre problemer som eksempelvis misbrug, psykiske udfordringer eller mangler brugbare netværk, kan vejen til job blive lang. En undersøgelse fra Rambøll har tidligere vist, at kun 36 procent havde en lønindkomst et år efter løsladelse. Videns- og konsulenthuset Cabi har sammen med analysevirksomheden LG Insight derfor udviklet et forløbsprogram til den arbejdsrettede rehabiliterende indsats for borgere, der løslades fra fængslet og som vurderes aktivitetsparate. Det vil sige, at de ud over ledighed også har andre udfordringer i deres liv. Forløbsprogrammet er udviklet som et redskab til medarbejdere i jobcentret med det formål at få mere struktur på den arbejdsrettede og rehabiliterende indsats, når en borger løslades fra fængslet og skal i job. Forløbsprogrammet giver desuden et bud på, hvordan man tidligt i indsatsen kan bringe virksomheder ind i arbejdet med løsladte.Komplekse forløb kræver systematik ”Først og fremmest skal der være et godt samarbejde mellem Kriminalforsorgen og jobcentret, når løsladte skal i job, men ofte er der også en række andre instanser involveret. Lige fra kommunes socialafdeling til misbrugscenter og boligsociale indsatser,” siger Bente Nissen, seniorkonsulent hos Cabi, som gennem en årrække har samarbejdet med kommuner om at udvikle tværfaglige indsatser. ”Det gør sagerne komplekse, og der er brug for systematik i indsatsen lige fra begyndelsen. Og det kan forløbsprogrammet bidrage til,” fortsætter hun. Konkret består forløbsprogrammet for løsladte seks faser med en trin for trin gennemgang af den indsats, som skal føre den løsladte i job. Forløbsprogrammet indeholder også en række gode råd og redskaber til brug i hver af de fem faser.Hent forløbsprogrammet Forløbsprogrammet er gratis at anvende, og er frit tilgængeligt på Cabis hjemmeside Cabi og LG Insight kan også hjælpe kommuner med en mere uddybende introduktion til forløbsprogrammet i form af en workshop, rådgivning eller undervisning. Kontakt Bente Nissen eller Annette Juul Jensen for mere information.

Page

Dorthe Lundh

Pressekontakt | Pressemeddelelser | Nyhedsartikler | Debatindlæg