Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Nyheder

Nyheder

Læs seneste nyt fra vores presserum hos Ritzau. 

Byens Kagemand fra Viborg er én af seks nominerede til CSR People Prize 2023. De er nomineret for deres enestående indsats for at give plads til unge og voksne fra kanten af arbejdsmarkedet. Foto: Byens Kagemand
06.07.23

Nomineret til CSR People Prize 2023: Byens Kagemand gør en forskel ved at ansætte mennesker med udfordringer

Bagermesteren fra Frederiks ved Viborg er nomineret til CSR People Prize for at lykkes med at ansætte mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet Byens Kagemand fra Frederiks ved Viborg er én af seks frontløber-virksomheder, der er med i opløbet om to priser som årets mest socialt ansvarlige virksomheder. Lars Trier, bagermester, er én af de ildsjæle, som giver mennesker med særlige udfordringer en chance som lærlinge og fleksjobbere i bageriet. Nomineringen i kategorien for små og mellemstore virksomheder begrundes med en enestående indsats for at give plads til unge og voksne fra kanten af arbejdsmarkedet. Bagermesteren har selv måtte lære at håndtere profiler med udforinger, og indsatsen har givet flotte resultater – både menneskelige og målbare. Lars Trier, bagermester i Byens Kagemand, modtager nyheden om nomineringen med stor begejstring: ”Det er dejligt at få den anerkendelse. Egentlig skyldes mit engagement de ændringer i holdningen, som jeg selv oplevede, da jeg for mange år siden selv fik en søn med udfordringer. Det fik mig til at se, hvilke ressourcer og kompetencer mennesker har på en ny måde. Hvis man kigger på, hvad fx fleksjobbere kan og sørger for at tilpasse jobbet og arbejdstider til dem og ikke omvendt, så kan det lykkes at få de fleste mennesker ud i job.” Ildsjæle og rollemodeller En erfaren jury har udvalgt de nominerede blandt et bredt felt af indstillede kandidater. Juryens formand Mette Rønnau, direktør for videnshuset Cabi, siger: ”Feltet var stærkt, og specielt inden for SMV-virksomhederne oplever vi mange ildsjæle og ledere for hvem, det at give svage og unge en chance på arbejdsmarkedet er en selvfølge og en del af DNA’et.” Fra hele juryen, der består af seks mennesker med særlig indsigt i arbejdsmarkedet, erhvervslivet, forskningens verden, det kommunale beskæftigelsesområde og sociale investorer, lyder der stor ros til små - og mellemstore virksomheder og deres ledere for et stort engagement. ”Små og mellemstore virksomheder kan gøre en stor forskel,” konstaterer juryen. De nominerede virksomheder optræder som rollemodeller for andre virksomheder både i lokalområdet og i deres respektive brancher. Fortællingerne fra de seks virksomheder rummer megen inspiration til andre virksomheder, der gerne vil gøre mere for at give unge og voksne på kanten af arbejdsmarkedet en chance, fastholde medarbejdere, der risikerer at blive afskediget eller forebygge nedslidning, stress eller mistrivsel. CSR People Prize uddeles i år i to kategorier, og de nominerede er: Virksomheder med over 250 ansatte: Enemærke & Petersen, entreprenørvirksomhed, Ringsted Danfoss, industrikoncern, Nordborg HKScan, kyllingeproducent, Vinderup. Virksomheder med under 250 ansatte: Byens Kagemand, bagermester, Frederiks i Viborg Den Jyske Kontrolcentral, kontrol og overvågning, Esbjerg Raaby og Rosendahl, el-installatør, Hadsten. Vinderne af hver af de to kategorier afsløres ved CSR People Prize 2023 tirsdag den 12. september 2023 i Turbinehallen i Aarhus. Program for CSR People Prize 2023 Kontaktpersoner: Mette Rønnau, direktør, Cabi, tlf.: 2083 4964, e-mail: mer@cabiweb.dk Lasse Pedersen, kommunikationsmedarbejder, Cabi, tlf.: 2069 9616, e-mail: lap@cabiweb.dk Lars Trier, bagermester, Byens Kagemand, tlf.: 3055 3141

Den Jyske Kontrolcentral er en af de nominerede til CSR People Prize 2023. De rekrutterer utraditionelt til deres kontrolcenter – her sidder blandt andet gamere ved skærmene. Foto: Den Jyske Kontrolcentral
06.07.23

Nomineret til CSR People Prize 2023: Esbjerg-virksomhed gør en forskel ved at rekruttere skæve profiler

Den Jyske Kontrolcentral er nomineret til CSR People Prize for utraditionel rekruttering. Den familieejede sikkerhedsvirksomhed Den Jyske Kontrolcentral A/S er én af seks frontløber-virksomheder, der er med i opløbet om to priser som årets mest socialt ansvarlige virksomheder. Kontrolcentralen fremhæves for sin usædvanlige tilgang til rekruttering af medarbejdere til opgaver som for eksempel overvågning om natten. Kontrolcentralen er nomineret til den fornemme CSR People Prize, som videnshuset Cabi uddeler hvert år. Nomineringen i kategorien for små og mellemstore virksomheder begrundes med en strategisk funderet holdning til rekruttering af skæve profiler. For eksempel har virksomheden ansat gamere til at overvåge computerskærmene i kontrolcentret om natten. De er vant til at være oppe om natten og koordinere med vennerne. Motionsapp, motionscykler og puslespil hjælper med at holde motivationen oppe i nattetimerne. Hos Den Jyske Kontrolcentral modtager Erik Sørensen, driftschef, nyheden om nomineringen med stor begejstring: ”Vi er både glade og stolte over at blive nomineret til CSR-prisen, men vi gør det hverken for at få priser eller omtaler. Når man som os har overskud til det, bør vi også påtage os et ansvar for at rekruttere medarbejdere, der falder lidt uden for jobs og uddannelser. Og dermed vil vi gerne bidrage aktivt til vores lokalsamfund.” Virksomheden prøver at tænke utraditionelt og fokusere på, hvilke kompetencer de kan bruge til forskellige opgaver, og det giver også en positiv stemning i virksomheden: ”Vi oplever, at alle medarbejdere trives i et arbejdsmiljø med rummelighed og plads til forskellighed.” Inspiratorer og rollemodeller En erfaren jury har udvalgt de nominerede blandt et bredt felt af indstillede kandidater. Juryens formand Mette Rønnau, direktør for videnshuset Cabi, siger: ”Feltet var stærkt, og specielt inden for SMV-virksomhederne oplever vi mange ildsjæle og ledere for hvem, det at give svage og unge en chance på arbejdsmarkedet er en selvfølge og en del af DNA’et.” Fra hele juryen, der består af seks mennesker med særlig indsigt i arbejdsmarkedet, erhvervslivet, forskningens verden, det kommunale beskæftigelsesområde og sociale investorer, lyder der stor ros til små - og mellemstore virksomheder og deres ledere for et stort engagement. ”Små og mellemstore virksomheder kan gøre en stor forskel,” konstaterer juryen. De nominerede virksomheder optræder som rollemodeller for andre virksomheder både i lokalområdet og i deres respektive brancher. Fortællingerne fra de seks virksomheder rummer megen inspiration til andre virksomheder, der gerne vil gøre mere for at give unge og voksne på kanten af arbejdsmarkedet en chance, fastholde medarbejdere, der risikerer at blive afskediget eller forebygge nedslidning, stress eller mistrivsel. CSR People Prize uddeles i år i to kategorier, og de nominerede er: Virksomheder med over 250 ansatte: Enemærke & Petersen, entreprenørvirksomhed, Ringsted Danfoss, industrikoncern, Nordborg HKScan, kyllingeproducent, Vinderup. Virksomheder med under 250 ansatte: Byens Kagemand, bagermester, Frederiks i Viborg Den Jyske Kontrolcentral, kontrol og overvågning, Esbjerg Raaby og Rosendahl, el-installatør, Hadsten. Vinderne af hver af de to kategorier afsløres ved CSR People Prize 2023 tirsdag den 12. september 2023 i Turbinehallen i Aarhus. Program for CSR People Prize 2023 Kontaktpersoner: Mette Rønnau, direktør, Cabi, tlf.: 2083 4964, e-mail: mer@cabiweb.dk Lasse Pedersen, kommunikationsmedarbejder, Cabi, tlf.: 2069 9616, e-mail: lap@cabiweb.dk Erik Sørensen, driftschef, Den Jyske Kontrolcentral A/S, tlf.: 2366 5646

Enemærke & Petersen er nomineret til CSR People Prize 2023. Virksomheden har mange års erfaring med at skabe jobs for folk på kanten af arbejdsmarkedet. Foto: Enemærke & Petersen
06.07.23

Nomineret til CSR People Prize 2023: Enemærke & Petersen gør en forskel ved at tage hånd om unge fra kanten af arbejdsmarkedet

Den landsdækkende entreprenørvirksomhed fra Ringsted er nomineret til CSR People Prize for sin indsats for socialt ansvar. Den landsdækkende entreprenørvirksomhed, Enemærke & Petersen a/s, der har hovedsæde i Ringsted, har mange års erfaring med at skabe jobs for folk på kanten af arbejdsmarkedet. Det starter måske med et fritidsjob eller en virksomhedspraktik, som for flere bliver optakten til en læreplads – og senere et fast job som håndværker. Enemærke & Petersen er én af seks frontløbervirksomheder, som er nomineret til den fornemme CSR People Prize, der hvert år uddeles af videnshuset Cabi til de mest socialt ansvarlige virksomheder i to kategorier – virksomheder med henholdsvis over og under 250 ansatte. I sin begrundelse lægger juryen især vægt på Enemærke & Petersens særlige indsatser for at indsluse unge på kanten, partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder og ansættelser af unge arbejdsløse beboere på byggepladser i almene boligbyggerier. ”Virksomheden taler på mange måder ind i mange af de værdier, som CSR-prisen står for”, påpeger juryen. Hos Enemærke og Petersen modtages nyheden med stor begejstring af HR-direktør Margit Marell: ”Nomineringen er en stor anerkendelse af vores arbejde igennem mange år med at udøve socialt ansvar i praksis. Det sociale entreprenørskab ligger os stærkt på sinde og er en fast del af vores DNA, og et mindset der deles af alle i organisationen. Vi står aldrig stille, men forsøger hele tiden at blive endnu bedre ved at gå nye veje, tænke skævt og indgå i nye partnerskaber.” Inspiratorer og rollemodeller En erfaren jury har udvalgt de nominerede blandt et bredt felt af indstillede kandidater. Juryens formand Mette Rønnau, direktør for videnshuset Cabi, siger: ”Feltet var stærkt. Hos store virksomheder møder vi dedikerede ledere, der i høj grad sørger for at forankre det sociale ansvar i virksomhedens strategi og kultur.” Fra hele juryen, der består af seks mennesker med særlig indsigt i arbejdsmarkedet, erhvervslivet, forskningens verden, det kommunale beskæftigelsesområde og sociale investorer, lyder der stor ros til virksomhederne og deres ledere for et stort engagement. De nominerede virksomheder optræder som rollemodeller for andre virksomheder både i lokalområdet og i deres respektive brancher. Fortællingerne fra de seks virksomheder rummer megen inspiration til andre virksomheder, der gerne vil gøre mere for at give unge og voksne på kanten af arbejdsmarkedet en chance, fastholde medarbejdere og forebygge nedslidning, stress eller mistrivsel. CSR People Prize uddeles i år i to kategorier, og de nominerede er: Virksomheder med over 250 ansatte: Enemærke & Petersen, Entreprenørvirksomhed, Ringsted Danfoss, industrikoncern, Nordborg HKScan, kyllingeproducent, Vinderup. Virksomheder med under 250 ansatte: Byens Kagemand, bagermester, Frederiks i Viborg Den Jyske Kontrolcentral, kontrol og overvågning, Esbjerg Raaby og Rosendahl, el-installatør, Hadsten. Vinderne af hver af de to kategorier afsløres ved CSR People Prize 2023 tirsdag den 12. september 2023 i Turbinehallen i Aarhus. Program for CSR People Prize 2023 Kontaktpersoner: Mette Rønnau, direktør i Cabi, tlf.: 2083 4964, e-mail: mer@cabiweb.dk Lasse Pedersen, kommunikationsmedarbejder i Cabi, tlf.: 2069 9616, e-mail: lap@cabiweb.dk Margit Marell, HR direktør, tlf.: 29 89 24 24, e-mail: marma@eogp.dk

Danfoss er en af de nominerede til CSR People Prize 2023. Nomineringen begrundes ud fra Danfoss' initiativer omkring social ansvarlighed på afdelinger over hele landet. Særligt på Danfoss’ eget uddannelsesprogram. Foto: Danfoss
06.07.23

Nomineret til CSR People Prize 2023: Danfoss gør en forskel ved at tage hånd om unge og deres uddannelse

Den globale industrivirksomhed er nomineret til CSR People Prize for at tage socialt ansvar. Nomineringen bygger særligt på Danfoss’ eget uddannelsesprogram med cirka 125 elever og lærlinge, hvor en del kommer fra kanten af arbejdsmarkedet. Den globale industrivirksomhed Danfoss er én af seks frontløber-virksomheder, der er med i opløbet om to priser som årets mest socialt ansvarlige virksomheder. Specielt fremhæves Danfoss’ eget uddannelsesprogram med cirka 125 elever og lærlinge, som bliver fulgt tæt af instruktørerne. Danfoss er nomineret til den fornemme CSR People Prize, der hvert år uddeles af videnshuset Cabi til de mest socialt ansvarlige virksomheder i to kategorier for virksomheder – med henholdsvis over 250 ansatte og under. Nomineringen i kategorien for store virksomheder begrundes med en række initiativer omkring social ansvarlighed på afdelinger over hele landet. Juryen har valgt at lægge vægt på et program for uddannelse og rekruttering af lærlinge og elever, som sker systematisk via en HR- og lærlingeansvarlig. En del af de cirka 125 lærlinge og elever kommer fra kanten af arbejdsmarkedet. Hos Danfoss modtages nyheden om nomineringen med stor begejstring. ”Danfoss vil gerne være med til at løfte det sociale ansvar,” siger Janne Bækgaard Sandholdt, Head of HR Operation Denmark: ”Vi er stolte over at få den anerkendelse af vores indsats, som foregår i alle afdelinger. Vi har valgt at etablere vores egen uddannelsesafdeling, og det giver os bedre mulighed for at sætte ressourcer ind på de elever og lærlinge, der ikke lige følger den snorlige vej. Vi arbejder ikke med kvoter, men rekrutterer mennesker, som vi tror på, og så følger vi dem tæt.” Inspiratorer og rollemodeller En erfaren jury har udvalgt de nominerede blandt et bredt felt af indstillede kandidater. Juryens formand Mette Rønnau, direktør for videnshuset Cabi: ”Feltet var stærkt, og hos store virksomheder møder vi dedikerede ledere, der i høj grad sørger for at forankre det sociale ansvar i virksomhedens strategi og kultur.” Fra hele juryen, der består af seks mennesker med særlig indsigt i arbejdsmarkedet, erhvervslivet, forskningens verden, det kommunale beskæftigelsesområde og sociale investorer, lyder der stor ros til virksomhederne og deres ledere for engagementet. De nominerede virksomheder optræder som rollemodeller for andre virksomheder både i lokalområdet og i deres respektive brancher. Fortællingerne fra de seks virksomheder rummer megen inspiration til andre virksomheder, der gerne vil gøre mere for at give unge og voksne på kanten af arbejdsmarkedet en chance, fastholde medarbejdere, der risikerer at blive afskediget eller forebygge nedslidning, stress eller mistrivsel. CSR People Prize uddeles i år i to kategorier, og de nominerede er: Virksomheder med over 250 ansatte: Enemærke & Petersen, entreprenørvirksomhed, Ringsted Danfoss, industrikoncern, Nordborg HKScan, kyllingeproducent, Vinderup. Virksomheder med under 250 ansatte: Byens Kagemand, bagermester, Frederiks i Viborg Den Jyske Kontrolcentral, kontrol og overvågning, Esbjerg Raaby og Rosendahl, el-installatør, Hadsten. Vinderne af hver af de to kategorier afsløres ved CSR People Prize 2023 tirsdag den 12. september 2023 i Turbinehallen i Aarhus. Program for CSR People Prize 2023 Kontaktpersoner: Mette Rønnau, direktør, Cabi, tlf.: 2083 4964, e-mail: mer@cabiweb.dk Lasse Pedersen, kommunikationsmedarbejder, Cabi, tlf.: 2069 9616, e-mail: lap@cabiweb.dk Janne Bækgaard Sandholdt, Head of HR Operation, Danfoss, tlf.: 2961 5940

Raaby & Rosendal er blandt de nominerede til CSR People Prize 2023. De tager bl.a. socialt ansvar ved at tage unge med specielle udfordringer ind som lærlinge. Omkring hver fjerde af de 150 nuværende medarbejdere er lærlinge. Foto: Raaby & Rosendal
06.07.23

Nomineret til CSR People Prize 2023: El-installatører gør en forskel ved at uddanne mange lærlinge

Hadsten-virksomheden Raaby og Rosendal er nomineret til CSR People Prize for at tage ansvar for også at give unge med udfordringer en lærlingeuddannelse. El-installationsvirksomheden Raaby & Rosendal fra Hadsten er én af seks frontløber-virksomheder, der er med i opløbet om en af de to priser som årets mest socialt ansvarlige virksomheder. Virksomheden udfører arbejde både i Sønderjylland og Sjælland og er nomineret til den fornemme CSR People Prize, som videnshuset Cabi uddeler hvert år. Nomineringen i kategorien for små og mellemstore virksomheder begrundes med det ansvar, virksomheden tager for social inklusion og uddannelse af unge. Netop håndværkervirksomheder har stor betydning for uddannelse af unge, og Raaby & Rosendal lever op til sit ansvar bl.a. ved at tage unge med specielle udfordringer. Omkring hver fjerde af de 150 nuværende medarbejdere er lærlinge. Hos el-installationsvirksomheden modtages nyheden om nomineringen med stor begejstring. Mette Fuglsang, kommunikations- og HR-manager, siger: ”Vi er meget stolte og glade for nomineringen. Det er med til at sætte fokus på vigtigheden af det sociale område, hvor vi gerne vil være frontløbere. Vi tager flere initiativer omkring rekrutteringen. For eksempel har vi et samarbejde med Den Jyske Håndværkerskole, inviteret folkeskoleklasser på besøg og en særlig lærlingeklub.” Mette Fuglsang fortæller, at de fleste lærlinge, over 90 procent, fortsætter i virksomheden som uddannede elektrikere, mens 10 procent søger videre i en uddannelse til installatør eller flytter af private årsager. Ildsjæle og rollemodeller En erfaren jury har udvalgt de nominerede blandt et bredt felt af indstillede virksomheder. Juryens formand Mette Rønnau, direktør for videnshuset Cabi, siger: ”Feltet var stærkt, og specielt inden for SMV-virksomhederne oplever vi mange ildsjæle og ledere for hvem, det at give svage og unge en chance på arbejdsmarkedet er en selvfølge og en del af DNA’et.” Fra hele juryen, der består af seks mennesker med særlig indsigt i arbejdsmarkedet, erhvervslivet, forskningens verden, det kommunale beskæftigelsesområde og sociale investorer, lyder der stor ros til små - og mellemstore virksomheder og deres ledere for et stort engagement. ”Små og mellemstore virksomheder kan gøre en stor forskel,” konstaterer juryen. De nominerede virksomheder optræder som rollemodeller for andre virksomheder både i lokalområdet og i deres respektive brancher. Fortællingerne fra de seks virksomheder rummer megen inspiration til andre virksomheder, der gerne vil gøre mere for at give unge og voksne på kanten af arbejdsmarkedet en chance, fastholde medarbejdere, der risikerer at blive afskediget eller forebygge nedslidning, stress eller mistrivsel. De nominerede til CSR People Prize 2023 er: Virksomheder med over 250 ansatte: Enemærke & Petersen, entreprenørvirksomhed, Ringsted Danfoss, industrivirksomhed, Nordborg HKScan, kyllingeproducent, Vinderup. Virksomheder med under 250 ansatte: Byens Kagemand, bagermester, Viborg Den Jyske Kontrolcentral, kontrol og overvågning, Esbjerg Raaby og Rosendahl, el-installatør, Hadsten. Vinderne af hver af de to kategorier afsløres ved CSR People Prize 2023 tirsdag den 12. september 2023 i Turbinehallen i Aarhus. Program for CSR People Prize 2023 Kontaktpersoner: Mette Rønnau, direktør, telefon 2083 4964, e-mail mer@cabiweb.dk Lasse Pedersen, kommunikationsmedarbejder, telefon 2069 9616, e-mail lap@cabiweb.dk Mette Fuglsang, kommunikations- og HR-manager Raaby og Rosendal, tlf.: 3073 5929

HKScan er en af de nominerede til CSR People Prize 2023. Driftchef påpeger, at i dagens arbejdsmarked med høj beskæftigelse er det en stor fordel at være gode til at rekruttere medarbejdere fra kanten af arbejdsmarkedet.
06.07.23

Nomineret til CSR People Prize 2023: Fødevarevirksomhed gør en forskel for mennesker med særlige udfordringer

Fødevarevirksomheden HKScan i Vinderup, der står bag Rose kyllingeprodukter, er nomineret til CSR People Prize for en vedholdende indsats for diversitet og inklusion. Fødevarevirksomheden HKScan fra Vinderup – bedst kendt for sine Rose kyllingeprodukter – er én af seks frontløber-virksomheder, der er med i opløbet om to priser som årets mest socialt ansvarlige virksomheder. Danmarks ældste fjerkræslagteri, der i dag er ejet af den finskejede fødevarevirksomhed HKScan, er nomineret til den fornemme CSR People Prize, som videnshuset Cabi uddeler hvert år. Nomineringen i kategorien for store virksomheder med over 250 ansatte begrundes med den strategiske og praktiske indsats for at give plads til folk fra kanten af arbejdsmarkedet. Det handler både om mennesker med psykiske udfordringer eller anden etnisk baggrund end dansk. Diversiteten er stor med 27 forskellige nationaliteter blandt medarbejderne. De fleste, der starter i et praktikforløb, får tilbud om fastansættelse eller fortsætter til en karriere i en anden virksomhed eller en uddannelse. Det sociale engagement gennemsyrer alt, hvad virksomheden gør – også i svære tider. Hos HKScan modtages nyheden om nomineringen med stor begejstring af Tommy Nielsen, produktionschef: ”Vi er både glade for og stolte over at blive anerkendt for diversitet og inklusion, selv om vi ikke gør det for at få priser. Hos os er det naturligt og en del af den kultur, vi har udviklet gennem mange år. Det handler om at give mennesker med udfordringer en chance og vise dem tillid." Tommy Nielsen påpeger, at i dagens arbejdsmarked med høj beskæftigelse er det en stor fordel at være gode til at rekruttere medarbejdere fra kanten af arbejdsmarkedet. Inspiratorer og rollemodeller En erfaren jury har udvalgt de nominerede blandt et bredt felt af indstillede kandidater. Juryens formand Mette Rønnau, direktør for videnshuset Cabi, siger: ”Feltet var stærkt. Hos store virksomheder møder vi dedikerede ledere, der i høj grad sørger for at forankre det sociale ansvar i virksomhedens strategi og kultur.” Fra hele juryen, der består af seks mennesker med særlig indsigt i arbejdsmarkedet, erhvervslivet, forskningens verden, det kommunale beskæftigelsesområde og sociale investorer, lyder der stor ros til virksomhederne og deres ledere for et stort engagement. De nominerede virksomheder optræder som rollemodeller for andre virksomheder både i lokalområdet og i deres respektive brancher. Fortællingerne fra de seks virksomheder rummer megen inspiration til andre virksomheder, der gerne vil gøre mere for at give unge og voksne på kanten af arbejdsmarkedet en chance, fastholde medarbejdere, der risikerer at blive afskediget eller forebygge nedslidning, stress eller mistrivsel. CSR People Prize uddeles i år i to kategorier, og de nominerede er: Virksomheder med over 250 ansatte: Enemærke & Petersen, Entreprenørvirksomhed, Ringsted Danfoss, industrikoncern, Nordborg HKScan, kyllingeproducent, Vinderup. Virksomheder med under 250 ansatte: Byens Kagemand, bagermester, Frederiks i Viborg Den Jyske Kontrolcentral, kontrol og overvågning, Esbjerg Raaby og Rosendahl, el-installatør, Hadsten. Vinderne af hver af de to kategorier afsløres ved CSR People Prize 2023 tirsdag den 12. september 2023 i Turbinehallen i Aarhus. Program for CSR People Prize 2023 Kontaktpersoner: Mette Rønnau, direktør i Cabi, tlf.: 2083 4964, e-mail: mer@cabiweb.dk Lasse Pedersen, kommunikationsmedarbejder i Cabi, tlf.: 2069 9616, e-mail: lap@cabiweb.dk Marianne Boe Madsen, HR-direktør, HKScan, tlf.: 2027 3253

Den Jyske Kontrolcentral er en af de nominerede til CSR People Prize 2023. De rekrutterer utraditionelt til deres kontrolcenter – her sidder blandt andet gamere ved skærmene. Foto: Den Jyske Kontrolcentral
05.07.23

Nominerede til CSR People Prize 2023: Seks frontløber-virksomheder, der gør en forskel for arbejdsmarkedets mest udsatte

Fem jyske virksomheder og en enkelt sjællandsk er med i opløbet om prisen som Danmarks mest socialt ansvarlige virksomhed. Tre store og tre små fra seks forskellige brancher er nominerede. Den lokale bagermester i Viborg og den globale industrikoncern fra Nordborg, den familieejede sikkerhedsvirksomhed fra Esbjerg og kyllingeproducenten fra Vinderup, el-installatøren fra Hadsten og den sociale entreprenør fra Ringsted. De seks virksomheder er frontløbere og nominerede til årets CSR People Prize 2023, fordi de tager socialt ansvar og gør noget særligt for at skaffe job og uddannelser til både unge og voksne fra kanten af arbejdsmarkedet. Cabi har uddelt CSR People Prize siden 1999. I år uddeles prisen i to kategorier – én for store virksomheder med over 250 medarbejdere og én for SMV’er med under 250 på lønningslisten. Ildsjæle og dedikerede ledere En erfaren jury har udvalgt de nominerede blandt et bredt felt af indstillede kandidater. Juryens formand Mette Rønnau, direktør for videnshuset Cabi: ”Feltet var stærkt, og specielt inden for SMV-virksomhederne, oplever vi mange ildsjæle og ledere for hvem, det at give svage og unge en chance på arbejdsmarkedet er en selvfølge og en del af DNA’et. Hos store virksomheder sørger dedikerede ledere i høj grad for at forankre det sociale ansvar i virksomhedens strategi og kultur.” Fra hele juryen, der består af seks mennesker med særlig indsigt i arbejdsmarkedet, erhvervslivet, forskningens verden, det kommunale beskæftigelsesområde og sociale investorer, lyder der stor ros til især SMV’erne for deres engagement: ”Små virksomheder kan gøre en stor forskel,” konstaterer juryen. Inspiration til andre Alle nominerede virksomheder optræder som rollemodeller for andre virksomheder i lokalområdet og deres respektive brancher. Fortællingerne fra de seks virksomheder rummer megen inspiration til andre virksomheder, der gerne vil gøre mere. Fx egen lærlingeuddannelse, lærlingeklubber, bedstefarordning og skæv rekruttering af gamere og unge med forskellige indlæringsvanskeligheder. ”Reformkommissionen har netop anbefalet, at fremtidens beskæftigelsesindsats fokuserer på at ansætte mennesker i lønnede jobs og lærlingepladser. Alle de nominerede virksomheder viser de gode eksempler ved at tage ansvaret på sig og ansætte helt op til 20 procent af deres medarbejdere blandt udsatte.” Juryen har mulighed for at uddele en særpris, og det afsløres først under selve prisuddelingen, om der gives en pris til en virksomhed, der har gjort en ekstraordinær indsats. De nominerede til CSR People Prize 2023 er: Virksomheder med over 250 ansatte: Enemærke & Petersen, entreprenørvirksomhed, Ringsted Danfoss, industrivirksomhed, Nordborg HKScan, kyllingeproducent, Vinderup. Virksomheder med under 250 ansatte: Byens Kagemand, bagermester, Viborg Den Jyske Kontrolcentral, kontrol og overvågning, Esbjerg Raaby og Rosendahl, el-installatør, Hadsten. Vinderne af hver af de to kategorier afsløres ved CSR People Prize 2023 tirsdag den 12. september 2023 i Turbinehallen i Aarhus. Program for CSR People Prize 2023 Kontaktpersoner: Mette Rønnau, direktør, telefon 2083 4964, e-mail mer@cabiweb.dk Lasse Pedersen, kommunikationsmedarbejder, telefon 2069 9616, e-mail lap@cabiweb.dk

Cabi styrker virksomheder og kommuners samarbejde om at få flere ledige fra kanten af arbejdsmarkedet i job. En ny evaluering af videnshuset viser, hvor stor effekten af Cabis arbejde har været i løbet af de seneste tre år. Foto: Istock
08.06.23

Videnshus hjælper over 8800 personer ind på arbejdsmarkedet

En ny evaluering af Cabi viser, at videnshuset i løbet af de seneste tre år har hjulpet virksomheder med at tage mindst 8867 ledige ind fra kanten af arbejdsmarkedet. Resultatet skyldes ikke Cabis indsats alene, men videnshuset har været medvirkende til den positive effekt. Knap 190.000 voksne og unge er i Danmark hverken i job eller uddannelse. Disse ledige fra kanten af arbejdsmarkedet har typisk udfordringer som sygdom, fysisk eller psykisk handicap, nedsat arbejdsevne, misbrug og lignende. Som non-profit videnshus styrker Cabi virksomheder og kommuners samarbejde om at få flere ledige fra kanten i job. På arbejdspladsen får de kolleger, et fællesskab og fornyet tro på, at det, de kan, gør en forskel. Cabi bringer ikke selv mennesker i job, men gør det lettere for virksomheder at tage et socialt ansvar og ansætte mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, så det giver mening for forretningen. Samtidig hjælper Cabi kommunerne med i højere grad at tale ind i virksomhedernes behov og samtidig imødekomme kravene fra Christiansborg og styrelserne. Effekten af Cabis arbejde er derfor svær at gøre op i tal. Baseret på svar fra 1350 respondenter konkluderer evalueringen dog, at Cabi i perioden 2020-2023 har været medvirkende til, at: 2.724 ledige fra kanten af arbejdsmarkedet blev ansat på almindelige vilkår. Fx fuldtid, på færre timer eller i fleksjob 6.143 ledige kom ind på arbejdsmarkedet med løntilskud, virksomhedspraktik eller anden praktik. Og så var Cabi medvirkende til, at: 1.125 medarbejdere blev fastholdt i beskæftigelse 1.022 medarbejdere fik nedsat deres sygefravær. Evalueringen er foretaget af Realize ApS og Lead Impact i foråret 2023, som blandt andet konkluderer, at Cabi spiller en unik rolle som ”brobygger og mellemrumsaktør på beskæftigelsesområdet, som ikke varetages af andre. Der er behov for en sådan aktør også i fremtiden, da virksomheder og offentlige arbejdsgivere både nu og i betydelig fremtid har stor efterspørgsel efter arbejdskraft, og målgruppen med behov for at blive inkluderet og fastholdt på et arbejdsmarked med rummelige vilkår fortsat består af flere hundrede tusinder mennesker.” ”At tage socialt ansvar bliver license to operate for virksomhederne på et arbejdsmarked, hvor der er mangel på arbejdskraft og et stigende krav om, at virksomheder bidrager til et bæredygtigt samfund. Cabi er sat i verden for at sikre, at så mange virksomheder som muligt tager socialt ansvar. Ikke på bekostning af den gode forretning, men som forudsætning for den. Det har vi utallige eksempler på," udtaler Mette Rønnau, direktør i Cabi. Kontaktinfo: Ea Nielsen, souschef i Cabi, eni@cabiweb.dk eller 4128 4126.

07.06.23

Løntimer kan blive gamechangeren, der skaber flere rigtige jobs

Sådan skal flere unge og voksne fra kanten af arbejdsmarkedet komme i job. Reformkommissionens anbefalinger modtages med begejstring hos Cabi. ”Lønnede timer er den mest motiverende faktor for unge og voksne i jobforløb, og som Reformkommissionens mest markante udspil til udsatte ledige kan den måske ligefrem blive en regulær gamechanger.” Mette Rønnau, direktør i Cabi, er begejstret for Reformkommissionens rapport, der kommer med hele 48 anbefalinger til, hvordan en større del af unge og voksne fra kanten af arbejdsmarkedet kan komme i job. Virksomhederne får en større og vigtigere rolle, hvis det står til Reformkommissionen. Allerede nu spiller mange virksomheder en aktiv rolle for at hjælpe unge og voksne med praktikforløb og jobtræning, men kommissionen lægger op til en radikal anderledes måde at tænke virksomhedernes tilbud om indslusning til arbejdslivet på. Tænk i løn og job fra starten Spørgsmålet om løntimer og jobperspektiv bliver et ufravigeligt fokuspunkt, som skal tænkes ind fra starten af hele indsatsen omkring den enkelte borgers jobtræning. ”Både de nyeste forskningsresultater og vores egne erfaringer fra arbejdet med virksomheder og kommuner viser, at fokus på løntimer og job kan være med til at flytte mennesker og skabe flere jobs,” siger Mette Rønnau. Engageret i arbejdsfællesskab For den enkelte virksomhed handler det både om at påtage sig et socialt ansvar og rekruttere arbejdskraft. Entreprenørvirksomheden Enemærke & Petersen er én af mange virksomheder, der er lykkedes med at skaffe ledige i lærepladser og jobs - en indsats, som tidligere er blevet hædret med Aarhus Kommunes Integrationspris. Peder Johansen, direktør og medlem af Cabis Advisory Board siger: "Vi er optagede af at sænke barren til arbejdsmarkedet for dem, der har behov, og give medborgere en mulighed for at være med i et arbejdsfællesskab og samtidig tiltrække ny arbejdskraft.” Klar med viden, uddannelse og netværk Realiseres forslagene, vil både kommuner og virksomheder skulle spilles bedre. Kommunernes medarbejdere skal klædes bedre på til at tale ind i erhvervslivets behov for arbejdskraft. Samtidig får mange virksomheder behov for et ændret mindset, når de skal matche den lediges kompetencer med relevante opgaver, der kan betale en løn. ”Vi er en af de aktører, der kan hjælpe nye reformer på vej med viden, uddannelse og værktøjer. Også netværk som Lederalliancen fremhæver Reformkommissionen som eksempel på partnerskaber, der kan bygge bro mellem virksomhederne og de unge,” siger Mette Rønnau. Lederalliancen er et partnerskab mellem Lederne, Dansk Industri og videnshuset Cabi og står bag lokale netværk for virksomheder og lokale aktører. Find Reformkommissionens rapport her Læs mere om Lederalliancen Give Steel som rollemodel ”Vi giver de unge en ansættelseskontrakt og løn for deres opgaver, fordi det giver den bedste motivation. Samtidig forpligter det også begge parter – både de unge og os som arbejdsgiver – til at lykkes med ansættelsen.” Det siger adm. dir. Torben Larsen fra Give Steel A/S. Stålproducenten fra Brande har ca. 500 medarbejdere, hvoraf hver tiende rekrutteres fra kanten af arbejdsmarkedet blandt unge med handicap, tidligere kriminelle og misbrugere. I samspil med Cabi har den midtjyske stålproducent udviklet en såkaldt social bæredygtighedsberegner, der dokumenterer den samfundsmæssige værdi af indsatsen. Både Cabis og Give Steels sociale indsats for at få unge i jobs og læreplads fremhæves i Reformkommissionens rapport. Her udpeges den jyske virksomhed til rollemodel for ”virksomheder, der tager socialt ansvar og indgår i meningsfulde partnerskaber om job til udsatte unge og voksne. Det er denne praksis, som kommissionen vil udbrede.” Læs mere om Give Steel A/S

Efter 15 år som direktør i Cabi er budskabet fra Mette Rønnau klart: Den socialt ansvarlige forretning har aldrig været vigtigere. Og de virksomheder, der lykkes, går strategisk til værks og forankrer indsatsen i direktionen. Foto: Cabi
03.05.23

15 år i spidsen for Cabi: ”Den socialt ansvarlige forretning har aldrig været vigtigere”

I 2008 satte Mette Rønnau sig i stolen som direktør i Cabi. Hun kom til Cabi for at sikre, at videnshuset konstant har fingeren på pulsen og gør det lettere for danske virksomheder at tage socialt ansvar, så flere mennesker kan bidrage på de danske arbejdspladser. ”De virksomheder, der formår at fastholde medarbejdere og brede deres rekrutteringsgrundlag ud, står stærkest, når det kommer til konjunktursvingninger og stigende krav til rapportering af ESG fra omverdenen. Det er de seneste år et tydeligt bevis på. Den socialt ansvarlige forretning har aldrig været vigtigere”, fortæller Mette Rønnau. Med hendes 15 år som direktør er det tydeligt for Mette Rønnau, at de virksomheder, der lykkes, går strategisk til værks og forankrer indsatsen i direktionen. Og det er også nødvendigt. Ligesom grøn omstilling står social ansvarlighed højt på den nationale dagsorden. ”Social ansvarlighed er en dagsorden, der udvikler sig hele tiden. Det bliver licens to operate på et arbejdsmarked med mangel på arbejdskraft. Derfor er det så fantastisk, at vi er med til at knække koden til, hvordan vi hjælper virksomhederne med at tage socialt ansvar og hjælper kommunerne med at samarbejde om den opgave. Jeg er så stolt af, at vi i Cabi lykkes som hold,” afslutter Mette Rønnau. Inden Mette Rønnau kom til Cabi, har hun i 15 år siddet som leder og personaleansvarlig i diverse virksomheder. Blandt andet som personalechef i Bilka og Group Talent Manager hos Grundfos.

02.05.23

Kønnet er vigtigt, når sårbare unge mænd skal åbnes op og hjælpes videre

Unge mænd er i højere grad end kvinder udfordret af isolation og svære følelser. Nyt projekt viser, at rene mandegrupper kan fungere som en nøgle til at få dem videre i livet. Denne artikel er særligt til myndighedspersoner i den kommunale beskæftigelsesindsats. Det føles rart at snakke med ligesindede, som forstår en. Mænd, som kæmper med det samme som dig selv, og som lytter. Det fortæller 29-årige Thomas, der sidste år sad i naturen uden for Aarhus og for første gang i sit liv talte om svære følelser med andre mænd. Her var han en del af beskæftigelsesprojektet Fodfæste gennem naturen. “Jeg har tidligere været på ADHD-kursus, hvor jeg var den eneste mand, den eneste under 30 år og den eneste uden børn og familie. Så her var det rart at snakke med nogle, der er ligesom mig, og som er blevet udredt sent i livet. Og folk var meget åbne. Det var fedt,” fortæller Thomas. Fodfæste gennem naturen er et beskæftigelsesprojekt designet til unge mænd, hvor fysiske, psykiske og ofte sociale udfordringer står i vejen for at få dem ind i kommunernes beskæftigelsesforløb. De er ofte ensomme og marginaliserede og i riskozonen for aldrig at komme i gang med uddannelse eller arbejde. En kedelig udvikling som kun blev forstærket med nedlukningen af samfundet under coronapandemien. De unge mænd har svært ved at være en del af samfundet, fordi de ikke selv føler, at de kan leve op til de forventninger, som samfundet har til dem. Thomas siger, at han godt kan være nervøs for at tale med en kvinde i byen, fordi han er bange for at sige noget forkert og blive misforstået. Og i den offentlige debat er der ofte fokus på kvinderne, mens mændene ender som skurke, føler han. “Der er mange problemstillinger for mænd, som sjældent bliver talt om og gjort nuanceret, og det er svært at række hånden ud, når man ikke bliver opfordret til det eller får hjælp. Så når folk spørger, hvordan jeg har det, siger jeg altid bare “fint”, og så trækker jeg mig. Når jeg har det svært, distraherer jeg mig selv,” forklarer Thomas og fortæller, at det foregår foran computeren. Computeren er en udbredt løsning, når unge mænd klarer sig igennem de svære følelser, fortæller Anne Brændbyge, seniorkonsulent fra Cabi. De isolerer sig på værelset eller i lejligheden, hvor de lever usundt, og hvor flere forsøger at dulme de svære følelser med alkohol og hash. Tendensen er langt mere udbredt hos unge mænd end kvinder. Det er også derfor, at Cabi for første gang har valgt at være med i et kønsopdelt projekt. Med fysisk udfoldelse i naturen, samtaler rundt om bålet og fællesskabet som løftestang var målet at få dem nærmere uddannelse og arbejdsmarkedet. “Med Fodfæste gennem naturen har vi forsøgt at skabe noget, hvor de unge mænd kan arbejde med fortællingen om, hvad der er den ”stærke” og ”rigtige” mand og få dem til at se, at der også er en plads til dem i samfundet og på arbejdsmarkedet,” siger Anne Brændbyge og uddyber: “De har spejlet sig i hinanden og mødt virksomheder og rollemodeller. De har været en del af fællesskabet med andre mænd, og de har set og hørt, at de ikke er alene.” Maskulin energi Fodfæste gennem naturen opstod som et samarbejde mellem Cabi og organisationerne Mandefællesskaber, DareGender og Aarhus Kommune. DareGender gjorde opmærksom på de unge mænd, der lever på kanten og uden for fællesskaberne, og mens der eksisterer nogle tilbud udelukkende til kvinder, er det langt mere sjældent med tilbud kun henvendt til mænd. Og det er en skam, for når mænd kun er sammen med mænd, kan de nemmere åbne op og rykke rammerne for, hvad det vil sige at være mand. Det skal være muligt at være mand på mange forskellige måder, fortæller Steffen Nørgaard Mikkelsen, mandegruppe-facilitator fra DareGender. “Mange spørger, hvorfor vi ikke kan blande kønnene, men det særlige ved mandegrupper er, at de sætter en særlig ramme, hvor det er okay at tale med andre mænd om problemer. At man godt kan være maskulin og tale om følelser,” siger Steffen og fortsætter: “I mandegrupperne er der en form for maskulin energi, som vil blive udfordret, hvis man blander mænd og kvinder. Mænd kan opleve særlige forventninger til deres rolle som mand, og det kan være svært for kvinder at sætte sig ind i, ligesom det selvfølgelig kan være svært for mænd at sætte sig ind i de forventninger, kvinder kan opleve.” Derudover peger både DareGender og Cabi på, at nogle mænd får sværere ved at slappe af og åbne op, når det modsatte køn er til stede. Det gælder ikke mindst de unge sårbare mænd, der ofte har haft få eller ingen relationer til kvinder. Når kønnene er blandet, kan der opstå (misforståede) romancer og konkurrence mellem mænd, hvor nogle forsøger at vise et andet billede af sig selv. “Måske er der en kvinde, som en af mændene synes er lidt pæn og interessant, og derfor vil han gerne vise den bedste side af sig selv. Han forsøger måske at være lidt mere maskulin i traditionel forstand. Og så kan det godt blive vanskeligt at åbne op og være ærlig om sine udfordringer,” fortæller Steffen Nørgaard Mikkelsen. Tilbage hos Thomas er livet igen blevet lidt svært. Siden Fodfæste gennem naturen har han været i erhvervspraktik og er langsomt blevet sat op i timer, indtil han i dag arbejder på fuld tid. Derfor havde han også håbet, at han ville få tilbudt en læreplads, men det er endnu ikke sket, og derfor skal han måske snart til at søge job igen. Og det er han ikke ret god til, mener han selv. “Men det har været rart at bevise, at jeg godt kan klare 37 timer. Uden problemer,” siger han. *Thomas er ikke mandens rigtige navn, da han ønsker at være anonym.

02.05.23

Naturen trækker sårbare unge mænd ud af isolation og videre i livet

13 uger med livsmestring, cowboy-kaffe og svære snakke om følelser viste en ny vej for isolerede unge mænd. Projektet beviser, at vi ikke må miste troen på dem, lyder det fra Cabi. Denne artikel er særligt til myndighedspersoner i den kommunale beskæftigelsesindsats. Da Michael sidste sommer kløvede brænde i en skov i Aarhus, skruede han lige så stille op for kræfterne. Øksen hakkede ned i stubben med større og større kraft, indtil Michael til sidst råbte: Dø, din møgsæk! “Det var min folkeskolelærer, der pludselig kom frem. Hun kaldte mig taberen og mobbede mig i mange år. Hun holdt mig psykisk uden for skolen. Jeg har altid haft problemer med vredesudbrud, og da jeg huggede i den skide stub, fandt jeg ud af, at det var hende, der havde startet det hele oppe i mit hoved. Det havde jeg bare fortrængt,” fortæller Michael. Brændekløvningen i den aarhusianske skov var en del af beskæftigelsesprojektet Fodfæste gennem naturen. Her mødtes Michael to gange om ugen med andre 25-29-årige mænd, som kæmper med alt fra isolation og ensomhed til svære fysiske, psykiske og sociale udfordringer. Ens for dem alle er, at kommunerne har haft svært ved at få dem i arbejde eller ind i en beskæftigelsesrettet indsats. I skoven var de unge mænd to gange om ugen sammen med en naturvejleder og en virksomhedskonsulent fra Aarhus Kommune. Og for første gang oplevede Michael, at hans vrede blev mødt med ro. “Det blev kun modtaget positivt. Vi var der jo for at lære at håndtere vores følelser og komme videre, så vi snakkede om det foran bålet. Derfor var jeg også helt vild med at være med,” fortæller han og siger, at han i en årrække har fået kontanthjælp og inden projektet lå på sofaen hjemme hos sin mor: “Det var en rar følelse at komme derud. Jeg har været i andre projekter, hvor jeg ofte har følt, at de talte til mig, som om jeg var et voksent barn. Men sådan var det ikke her, og jeg var altid helt afslappet bagefter.” En trædesten før arbejdsmarkedet Projektet Fodfæste gennem naturen er et samarbejde mellem Cabi, DareGender, Mandefællesskaber og Aarhus Kommune. Kort fortalt er projektet rettet mod de sårbare unge mænd, der er en del af kommunernes såkaldte ‘restgruppe’, fordi de er for svage til at komme ud i en virksomhed og derfor ikke kan leve op til de krav, som kommunerne stiller andre ledige. Det fortæller Trine Thomsen, seniorkonsulent fra Cabi. “I Cabi er vi optaget af, at flere og flere skal ud i virksomheder, fordi det kun er her, de kan lære, hvad de reelt kan på en arbejdsplads. Men der er nogle - ligesom de her unge mænd - som har brug for helt basal livsmestring, før de kan komme så langt. De har brug for en ekstra lille trædesten,” fortæller Trine Thomsen. Den basale livsmestring handler om at komme op om morgenen, tage et bad, spise ordentlig mad og møde til tiden. Det kan lyde simpelt, men hvis hele dagen går med at spille computer, drikke sodavand og måske ryge hash, så ender livet ofte i ensomhed og isolation, hvor troen på egne evner forsvinder i takt med afkoblingen fra resten af verden. Trine Thomsen fortæller om en ung mand, der i begyndelsen af projektet stort set aldrig købte ind, fordi angsten holdt ham hjemme. Andre kunne knapt gå en tur i skoven på grund af underernæring, og de fleste havde ingen forventninger til projektet, fordi de har oplevet så mange nederlag på vejen. Vi skal bevare troen Men i skoven indgik de i et fællesskab med ligesindede, talte med en naturvejleder og en virksomhedskonsulent, og de fik besøg af virksomheder, der fortalte dem, at deres evner er savnet ude på arbejdsmarkedet. På ét af holdene kom alle syv unge mænd videre i uddannelse eller praktik og brød dermed 237 måneders samlet ledighed. Det svarer til godt og vel 20 års offentlig forsørgelse. Resultaterne på de andre hold er også gode, og mens nogle kom i praktik, i uddannelse eller fik lønnede timer for første gang i livet, kom andre i gang med misbrugsbehandling. ”Uanset hvor langt de er i forhold til arbejdsmarkedet, er de blevet trukket op ad dyndet og falder forhåbentlig ikke så dybt, når de i fremtiden møder modstand,” siger Trine Thomsen og fortsætter: ”Med en indsats som den her, kan nogle af de allermest sårbare komme op på et niveau, hvor de bliver i stand til at komme ud på arbejdsmarkedet. Derfor må vi heller ikke miste troen på dem, for det her projekt viser, at de sagtens kan, når de oplever, at andre tror på dem, og når de kommer i nogle rammer, hvor de kan udvikle sig.” Et projekt som Fodfæste gennem naturen koster selvfølgelig ekstra penge nu og her, men ser man på alternativet, er det dårlig matematik at lade være. “Hvis vi ikke tør investere i de her unge mænd, bliver det dyrt for samfundet. De er alle under 30 år, og sandheden er jo, at alternativet kan være, at de ender på førtidspension. Det vil være dyrt langt ind i fremtiden, hvis de skal være på fuld offentlig forsørgelse resten af livet. Det er et tab for både samfundet og den enkelte borger.” For Michael betød projektet, at han er blevet bedre til at tale om følelser med sine venner og sin familie. De kalder ham et nyt menneske. Han er også blevet diagnosticeret med ADHD og motionerer tre gange om ugen. Siden slutningen af Fodfæste gennem naturen har han været i arbejde, men han er for nylig stoppet, fordi de ikke kunne tilbyde ham en elevplads. Samtidig brød hans bil sammen, og han havde nogle problemer med både sin økonomi og kommunen. Alle sammen ting, der tidligere slog ham ud af kurs. “Men jeg har det ganske okay, og jeg ved, hvad jeg skal gøre og ikke gøre, når jeg har det psykisk dårligt. Når hovedet siger, at jeg ikke skal afsted, så bør jeg alligevel tage af sted, for det kan altid være, at jeg alligevel får en god dag,” siger Michael. *Michael er ikke mandens rigtige navn, da han ønsker at være anonym.

Mange små og store virksomheder vil allerede kunne score højt på S’et i ESG, hvis de kan dokumentere alt det gode, de gør. Og kan man dokumentere det sociale ansvar, man tager, styrker også konkurrenceevnen. Foto: Istock
27.04.23

Smil på dine medarbejderes læber bidrager også til S’et i ESG

ESG (Environmental, Social and Governance) handler ikke kun om dokumentation af klima- og miljøhensyn. S’et har også stor betydning, og mange virksomheder vil allerede score højt på S’et, hvis de kan dokumentere det med data. EU-direktivet CSRD betyder fx, at efterspørgslen på dokumentation vil stige. Og hvis man kan dokumentere det sociale ansvar, man tager, styrker det konkurrenceevnen. ”De søm, vi slår i, er jo magen til naboens. I sidste ende er man nødt til at se på, hvad det er for en slags virksomhed, der holder hammeren”. Det forklarer Michael Hoff-Møller, administrerende direktør for tømrerfirmaet Egon Olsen og Søn A/S. Virksomheden har i de senere år oplevet, at der i høj grad bliver stillet krav til, hvordan virksomheder tager et samfundsansvar. Sidste år udarbejdede Egon Olsen & Søn derfor en ansvarlighedsrapport, hvor de fortæller om deres sociale engagement. Fx at de har medarbejdere i fleksjob ansat og fastholder langtidssygemeldte medarbejdere ved hjælp af omskoling. Tømrerfirmaet bruger nu rapporten aktivt, når de byder ind på opgaver og vil fremover revidere den med opdaterede data. Men Michael Hoff-Møller understreger også: ”Det er ikke meningen, man skal konkurrere om at kunne håndtere flest medarbejdere med udfordringer. Drivkraften skal være at tage et socialt ansvar, der i sig selv giver værdi for virksomheden. Er det på plads, vil det også kunne bruges, når nye opgaver skal hentes hjem”. ESG – et konkurrenceparameter i fremtiden Når virksomheder skal dokumentere deres samfundsansvar, vil det være en god idé at tage udgangspunkt i ESG. ESG er i stigende grad den målestok, som kunder, samarbejdspartnere og investorer bruger for bedre at kunne vurdere, om en virksomhed driver en bæredygtig forretning. Det forklarer Ea Nielsen, souschef i videnshuset Cabi. Hun fortæller, at mange små og store virksomheder allerede vil kunne score højt på S’et i ESG, hvis de kan dokumentere, hvad de gør. Men ofte er det blot en selvfølge, at ledelsen sørger for sine medarbejdere og håndterer de udfordringer, der opstår. ”Det er måske naturligt for ledelsen at sørge for, at Poul starter med få timer om ugen, efter han er kommet ovenpå igen efter stress. Og selvfølgelig ansatte de Dorthe i fleksjob sidste år, for ellers ville de administrative opgaver bare blive det papirtårn, der tippede direktørens skrivebord,” forklarer Ea Nielsen og fortsætter: ”Det vigtigste for en leder er jo at se sine medarbejdere med smil på læben. At have medarbejdere, der er glade og stolte af deres arbejdsplads. De virksomheder, der har det, er særligt attraktive for samarbejdspartnere, kunder og kommende medarbejdere. Derfor bør SMV’erne også dokumentere S’et i ESG.” ”Stort set alle virksomheder skal kunne levere data på ESG” I disse år ruller EU flere forskellige regelsæt ud for at sætte skub i den bæredygtige omstilling. Blandt andet EU-direktivet om bæredygtighedsrapportering CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive). Med direktivet skal især store virksomheder, og fra 2026 børsnoterede SMV’er, som er omfattet af årsregnskabsloven, rapportere om deres arbejde med bæredygtighed. Ifølge Erhvervsstyrelsen vil omkring 2300 virksomheder blive omfattet af det nye direktiv. Men ifølge Marie Gad, Dansk Industris chef for global udvikling og bæredygtighed, har direktivet en langt mere vidtrækkende betydning for danske virksomheder: ”Selvom direktivet er rettet mod virksomheder med +250 ansatte, skal de også indhente information hos deres underleverandører. For de små og mellemstore virksomheder, som leverer til de store virksomheder, er det også væsentligt for forretningen, at de kan understøtte kravene. De er jo en del af leverandørkæden. Det betyder kort sagt, at stort set alle virksomheder skal kunne levere data på ESG,” forklarer hun. Det er bare om at komme i gang med ESG, mener Marie Gad. Der er hjælp at få Ifølge Ea Nielsen går social ansvarlighed og god forretning hånd i hånd. Og hvis man gerne vil score bedre på S’et i ESG, kan man selvfølgelig også det. I Danmark er der mange muligheder for at få hjælp til at tage et socialt ansvar. Fx kan man kontakte Cabi eller det lokale jobcenter, og så er der ordninger som praktik og de handicapkompenserende ordninger, der kan understøtte virksomheder i at tage et socialt ansvar. ”Alle mennesker er forskellige med forskellige behov. Nogen kan fx have behov for ekstra hensyn pga. angst, et fysisk handicap, eller måske er man kommet tilbage efter stress og har brug for ro. Social ansvarlighed handler også om at give plads til og håndtere, at medarbejdere er forskellige. Og kan du dokumentere det, står du stærkt”, afslutter Ea Nielsen. S’et i ESG favner bredt og indebærer områder som fx kønsdiversitet, gode arbejdsforhold og social ansvarlighed. Inden for social ansvarlighed styrker I blandt andet S’et i ESG gennem: Rekruttering af ledige fra kanten af arbejdsmarkedet, fx med mental eller fysisk funktionsnedsættelse Opkvalificering af udsatte, så de kan varetage konkrete arbejdsopgaver Fastholdelse af medarbejdere, så fx langtidssygemeldte fortsat er en del af arbejdsmarkedet Et godt arbejdsmiljø, hvor medarbejdere trives. På Cabis hjemmeside finder du hjælp og vejledning til, hvordan du kan dokumentere S’et i ESG, og hvordan du i det hele taget står stærkt som en socialt ansvarlig virksomhed. Find hjælp til dokumentation af S'et i ESG Fakta om EU-direktivet CSRD: De nye regler fra direktivet bliver løbende indfaset for regnskabsår, der begynder: 1. januar 2024 for børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte 1. januar 2025 for børsnoterede og ikke-børsnoterede virksomheder med mere end 250 ansatte 1. januar 2026 for små børsnoterede virksomheder. Kilde: Erhvervsstyrelsen

Hos Højslev Tegl er ca. halvdelen af fabrikkens 40 medarbejdere ordblinde. Ved at tilbyde ordblindeundervisning i virksomhedens egne lokale opnåede Højslev Tegl bedre trivsel blandt medarbejderne. Foto: Istock
12.04.23

Højslev Tegl opnår bedre trivsel blandt sine medarbejdere med undervisning på arbejdspladsen

Ordblindeundervisning skabte gode resultater for arbejdsmiljøet hos Højslev Tegl. Hvor medarbejdere tidligere skjulte deres ordblindhed, blev det helt legitimt at være åben omkring det. Skuldrene blev sænket, og fællesskabet blev styrket. Det smittede samtidig positivt af på driften. I lang tid vidste fabrikschef i Højslev Tegl, Thomas Wøhlk, ikke, at mange af hans medarbejdere var ordblinde. Vigtig info, som fx referat fra et sikkerhedsmøde, blev sendt ud skriftligt, men mange kunne ikke læse det. Det er uvist, hvor mange ordblinde der er i Danmark. Ordblindeforeningen regner med, at omkring 7-8 % af den danske befolkning er ordblinde, svarende til ca. 400.000 danskere. Højslev Tegl har ca. 40 medarbejdere, hvor halvdelen er ordblinde. Da fabrikken i sin tid begyndte at arbejde med lean, indebar det blandt andet skriftlige standarder, som medarbejderne skulle forholde sig til. Det var her, Thomas Wøhlk fik fornemmelsen af, at flere havde svært ved at læse og skrive. ”Dem der normalt havde ja-hatten på, var pludselig mere tilbageholdende. Vi mistænkte, at det kunne være på grund af ordblindhed. Mange af vores medarbejdere er omkring 50 år, og da de i sin tid gik i skole, blev ordblinde anset som dumme. Derfor skjulte mange, at de var ordblinde,” fortæller Thomas Wøhlk. Undervisningen var til for fabrikken Højslev Tegl fik sammen med AOF sat gang i et undervisningsforløb, hvor alle medarbejdere først blev screenet for ordblindhed og derefter tilbudt ordblindeundervisning, som foregik ude hos virksomheden selv. ”Jeg gjorde mig mange overvejelser over, hvordan jeg skulle få fortalt, at vi nu ville screene alle medarbejdere. De første ord, jeg skulle bruge, var vigtige. Derfor præsenterede jeg tiltaget, som noget jeg havde brug for, som en hjælp til mig selv, fremfor at sige at de havde et problem. Det blev taget godt imod,” forklarer Thomas Wøhlk og fortsætter: ”Der er jo ikke noget galt med at være ordblind. De fik ordblindeundervisning, fordi jeg og fabrikken havde brug for det. Det har givet gode resultater. De skal ikke længere skjule, at de er ordblinde. Det gik fra at være en udfordring for den enkelte til at være en opgave for fællesskabet. Skuldrene er sænket. Der er kommet større teamspirit og trivsel, og det smitter positivt af på vores drift”. Essentielt at undervisning foregår hos virksomheden Mette Mose, underviser hos AOF, var med til at undervise Højslev Tegls medarbejdere. Hun forklarer, at det havde stor betydning, at undervisningen foregik Højslev Tegls egne lokaler. "I virksomheden er medarbejderne specialister i deres arbejde. Rammerne er kendte, og det kan give flere lyst og mulighed for at komme på undervisningsforløbet. Og så føles undervisningen ikke som skole på samme måde. Det er i stedet mig, der kommer udefra,” forklarer Mette Mose og fortsætter: ”Medarbejderne finder også ud af, at de ikke er alene om at have det svært, og det styrker sammenholdet i hele virksomheden. Det er Højslev Tegl et godt eksempel på”. Opkvalificering af ens medarbejdere bringer helt generelt mange fordele med sig. De bliver opdateret på viden og får værktøjer, som gør hverdagens gøremål lettere. Det gavner den enkelte og virksomheden. Det forklarer Bente Nissen, seniorkonsulent i Cabi. ”Medarbejdere, som har deltaget i kompetenceudvikling, får mere selvtillid og mod på nye arbejdsopgaver. Når en virksomhed investerer i sine medarbejdere, viser man, at man gerne vil sine medarbejdere. Det gør det attraktivt for medarbejdere at blive i mange år, og det ruster virksomheden til fremtiden, hvor teknologier og arbejdsgange konstant udvikler sig.” Gode råd til andre Bente Nissen understreger, at det er vigtigt, at man som leder er opmærksom på, hvordan man fortæller sine medarbejdere, at de skal på kursus eller have undervisning. Ikke kun hvis de skal have ordblindeundervisning men generelt tilegne sig nye kompetencer. ”Vær opmærksom på usikkerheder, der kan være i forbindelse med kompetenceudvikling. Det kan skabe modstand over for tiltaget. Fortæl i stedet, at du gerne vil dine medarbejdere, og at kompetenceudviklingen er vigtig, fordi det vil gavne virksomheden. Brug for eksempel de kolleger, der allerede har gået vejen. Det kan være med til at afdramatisere og vise mulighederne ved kompetenceudvikling,” forklarer Bente Nissen. Ifølge Thomas Wøhlk gav det positive tilbagemeldinger i medarbejdertilfredshedsundersøgelsen, at virksomheden investerede i deres medarbejdere. Hans råd til andre er derfor: Tænk over, hvordan I starter op og fortæller det til medarbejderne Find ud af, hvem du skal involvere. Hvem er dine nøglemedarbejdere? Start med dem og lad dem fortælle deres oplevelser videre til kollegerne Kom i gang!

Resultaterne fra projektet ”Rekruttering fra kanten” viser blandt andet, at 485 ud af 1439 ledige fra den yderste kant har opnået tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er en stor succes.
20.03.23

Resultater fra stort projekt på Lolland-Falster kan komme hele landet til gavn

Virksomhederne spiller en stor rolle, når ledige fra kanten af arbejdsmarkedet skal i job. Men hvordan? Resultaterne fra projektet ”Rekruttering fra kanten” viser gode takter, heraf at blandt andet 485 ledige fra kanten kom i job eller uddannelse. Jobcentre i Lolland og Guldborgsund kommuner er et skridt foran, når det handler om at sikre mere arbejdskraft til virksomhederne. Som en del af projektet ”Rekruttering fra kanten” har jobcentrene og virksomhederne i fællesskab opnået værdifuld erfaring, som de nu kan drage fordel af. 1 ud af 3 har opnået tilknytning til arbejdsmarkedet I ”Rekruttering fra kanten” blev lokale virksomheder inddraget i beskæftigelsesindsatsen på en ny og mere aktiv måde i Lolland Kommune og Guldborgsund Kommune. Projektet har vist, at der er behov for en lang række forskellige indsatser. Der har blandt andet været tilknyttet sundhedspersonale, som har været med helt ude på virksomhederne, kompetenceudvikling af de ledige og et stort fokus på, at de ledige kommer i job. Projektet viser dog også, at der er et fortsat potentiale for at styrke samarbejdet med virksomhederne yderligere. Projektet løb fra 2018 til 2021, hvor 1439 var en del af indsatsen. På trods af covid-19-pandemien har 485 ledige fra den yderste kant opnået ansættelse – de fleste på få timer, andre i fleksjob og en del i fuldtidsbeskæftigelse. ”At 1 ud af 3 opnår tilknytning til arbejde eller uddannelse er en stor succes. Vi taler om udsatte ledige med udfordringer som fx misbrug eller psykisk sygdom. Der har været behov for mange forskellige indsatser, men vi er lykkes ved at de nu er værdifuld arbejdskraft. Fx med fleksibel op-kvalificering, hvor vi tog udgangspunkt i virksomhedernes behov og gav de ledige kompetencerne til at kunne løse nogle af virksomhedernes opgaver,” forklarer projektleder og seniorkonsulent i Cabi, Trine Rask Thomsen. Der er brug for de lediges ressourcer VIVE har evalueret ”Rekruttering fra kanten” og peger blandt andet på, at projektet er lykkes med at skabe en kulturændring hos de to deltagende jobcentre. Der er nu en større tro på borgernes ressourcer, men også at virksomhederne har brug for disse ressourcer. ”Vi står i en situation, hvor der er brug for alle kræfter på arbejdsmarkedet. Jeg er derfor glad for, at vi med dette projekt har kunne gøre en positiv forskel for vores lokale virksomheder og hjælpe dem med at finde arbejdskraft blandt ledige fra kanten,” udtaler René Christensen (DF), udvalgsformand for Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget i Guldborgsund Kommune. ”Det er altid godt at se, når indsatser lykkes. Med ”Rekruttering fra kanten” har vi haft succes med at få ledige fra kanten af arbejdsmarkedet ud i virksomhederne. De er blevet en del af et arbejdsfællesskab, hvor de bidrager med netop det, de kan, og gør en forskel. Det er det, projektet har handlet om, og jeg er stolt over, at vi er kommet i mål,” udtaler Vibeke Grave (S), formand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget i Lolland Kommune. ”Virksomhederne på Lolland-Falster mangler arbejdskraft, og det giver dem store udfordringer i den daglige drift. Vi har gennem projektet fået værdifulde erfaringer i samarbejdet med jobcentrene og er i dag som erhvervsorganisation meget bedre klædt på til at vejlede virksomhederne i, hvordan de kan forbedre deres rekrutteringsmuligheder, ” siger Mikkel Wesselhoff, adm. direktør, Business Lolland-Falster. ”Rekruttering fra kanten” er blevet til i samarbejde med Jobcenter Lolland og Guldborgsund Jobcenter, Business Lolland-Falster, Erhvervspark Lolland og 3F Lolland. Derudover er der knyttet to konsulent- og videnshuse, LG Insight og Cabi, hvor sidstnævnte har været overordnet projektleder. Læs evaluering Projektet er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond med 21,1 millioner. For mere info kontakt: Mikkel Wesselhoff, CEO Business Lolland Falster, mw@businesslf.dk eller 4038 2436 René Christensen (DF), udvalgsformand for Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget i Guldborgsund Kommune, rc@guldborgsund.dk eller 5250 1118 Vibeke Grave (S), formand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget i Lolland Kommune. vigr@lolland.dk eller 2512 0004 Ea Nielsen, souschef i Cabi, eni@cabiweb.dk eller 4128 4126 Trine Thomsen, seniorkonsulent i Cabi og projektleder på ”Rekruttering fra kanten”, tri@cabiweb.dkeller 2065 8697

Imens fremtidens jobindsats diskuteres, er anden delaftale om en nytænkning af beskæftigelsesindsatsen under lovbehandling. Trine Thomsen fra Cabi forklarer, hvordan aftalen vil påvirke virksomheder. Foto: Istock
03.03.23

Derfor får virksomheder en stadig større rolle i beskæftigelsesindsatsen

I juni 2022 blev anden delaftale til en nytænkning af beskæftigelsesindsatsen aftalt i Folketinget. Aftalen er nu under lovbehandling og giver virksomhederne en større rolle i at få flere fra kanten i arbejde. Den forventes at træde i kraft allerede fra 1. april 2023. Trine Thomsen, seniorkonsulent i Cabi, forklarer, hvad aftalen vil komme til at betyde for virksomhederne. Hvordan bliver virksomheder påvirket af aftalen? ”Helt overordnet får virksomhederne en større rolle i beskæftigelsesindsatsen. Jobcentre har løbende haft fokus på at lave virksomhedsrettede indsatser, men nu skal fokusset være endnu tydeligere. Med aftalen ønsker man, at jobcentrene i højere grad laver virksomhedsrettede indsatser med fokus på lønnede timer. Konkret vil det fx betyde, at virksomhederne oftere vil blive kontaktet i forhold til at tage udsatte borgere ind. Ambitionerne med aftalen vil faktisk kun lykkes, hvis endnu flere virksomheder tager et større ansvar.” Hvorfor får virksomheder en større rolle i det her? ”Det gør de, fordi vi ved, det virker. Virksomhederne har konkrete arbejdsopgaver, som skal løses, og det giver de udsatte ledige konkrete erfaringer i, hvad der skal til, for at de kan være en del af en arbejdsplads. Det er forudsætningen for, at de overhovedet kan blive en fast del af arbejdsmarkedet. Det er ikke noget nyt at lave virksomhedsrettede indsatser, men med aftalen får det endnu større betydning. Det er godt, for det kan øge chancen for, at også meget udsatte ledige får en plads på arbejdsmarkedet.” Giver det mening for virksomhederne at hjælpe ledige fra kanten i arbejde? ”Det gør det i høj grad. Ca. 800.000 skifter job hvert år, og selvom ledigheden er steget lidt de seneste måneder, er den stadig meget lav. Samtidig er der udsatte ledige, som sagtens kan blive de medarbejdere, som virksomhederne søger. De virksomheder, som lykkes med at rekruttere ledige fra kanten, får et bredere rekrutteringsgrundlag og oplever langt færre rekrutteringsudfordringer. Rekruttering fra kanten er dog ikke et quickfix.” Hvad skal der til for at lykkes? Hvad skal virksomheder være opmærksomme på? ”Virksomheden skal først og fremmest investere tid i opstarten. Der skal investeres tid sammen med jobcentret og den nye medarbejder i forhold til at få lavet en tydelig forventningsafstemning. Hvad kan bøvle, hvordan kan de sammen håndtere udfordringer, hvilke opgaver kan den nye medarbejder løse, og hvor skal der mere oplæring til. Det kan også være vigtigt at tilknytte en kontaktperson for den nye medarbejder, som kan sikre, at den nye kollega kommer godt i gang. Og så er det vigtigt at få lavet en opstartsplan, hvor man introducerer den nye medarbejder til arbejdspladsen, kollegerne og løbende har opfølgningsmøde, hvor man fx snakker om, hvordan det går.” Hvilken betydning vil det få, at regeringen vil nedlægge jobcentrene? ”Vi ved endnu ikke, hvilke konsekvenser det vil få. Men det er dyrt at rekruttere, og det tager tid. I jobcentret kan man have en tæt rekrutteringspartner. De kan aflaste virksomheder med det, de ellers ville bøvle med. Jobcentret har værktøjer, der kan bidrage til en god rekrutteringsproces, og de kan hjælpe med støtte, så den ledige fra kanten får en god start.” Viden og værktøjer til rekruttering og onboarding af udsatte ledige Guide til samarbejde med jobcentret CSR-medarbejderens værktøjskasse- til dig, der arbejder med socialt ansvar Rekruttering og onboarding af udsatte ledige Har du spørgsmål til, hvad den nye aftale betyder for dig? Ring gratis til Cabis tjeneste ”Spørg Cabi” og få fx sparring på, hvad den nye aftale kan få af betydning for din virksomhed. Ring til 8612 8855. Om aftalen Læs anden delaftale

Den 12. september uddeles CSR People Prize 2023. Jagten på de mest socialt ansvarlige virksomheder er i gang!
02.03.23

Danmarks mest socialt ansvarlige virksomheder skal findes

Med mere end 20 år på bagen er CSR People Prize en af de mest veletablerede CSR-priser i Danmark. Prisen uddeles til virksomheder, der gør en ekstraordinær indsats for at tage et socialt ansvar. Jagten på årets mest socialt ansvarlige virksomheder er i gang, og priserne uddeles den 12. september 2023. De virksomheder, der tager et stort socialt ansvar, fortjener at blive fejret. Det gør videnshuset Cabi med uddelingen af CSR People Prize. Prisen har eksisteret siden 1999 og går til virksomheder, der med socialt ansvar har vist, at de kan fastholde medarbejdere og forebygge, at medarbejdere må stoppe, fx på grund af sygdom eller nedslidning. Prisen kan også gå til virksomheder, som har succes med at ansætte mennesker, som har udfordringer, der gør det svært at komme ind på arbejdsmarkedet, fx nedsat arbejdsevne. ”Ligesom grøn omstilling står social ansvarlighed højt på den nationale dagsorden. Der er brug for, at stærke erhvervsledere viser, hvordan social ansvarlighed bliver en del af forretningen. Med CSR People Prize får vi dem frem i lyset som værdifuld inspiration til andre ledere,” siger Mette Rønnau, direktør i Cabi og formand for juryen bag CSR People Prize. Hylder både store og små virksomheder CSR People Prize 2023 uddeles inden for to forskellige kategorier, og både private og offentlige virksomheder fra hele landet kan komme i betragtning. Virksomhed med op til 250 ansatte Virksomhed med flere end 250 ansatte Alle kan indstille deres egen virksomhed og/eller anbefale en virksomhed at indstille sig til prisen. Læs mere og indstil en virksomhed Indstillingen til CSR People Prize 2023 er åben, og alle kan indstille til og med den 21. maj 2023. Priserne uddeles den 12. september 2023. Se vindere og nominerede fra sidste års uddeling Vil du vide mere? Vil du vide mere, kan du kontakte Signe Bloch-Krarup, chefkonsulent i Cabi, mail: sb@cabiweb.dk, telefon: 2227 5629.

Mange virksomheder mangler arbejdskraft til den grønne omstilling. Ifølge videnshuset Cabi er der gode muligheder i at rekruttere ledige fra kanten til at klare nogle af de grønne opgaver. Billede: Istock
01.02.23

Find grøn arbejdskraft blandt personer fra kanten

Der er tryk på den grønne omstilling. Det nødvendiggør en udvidelse af arbejdsstyrken og stiller nye krav til virksomheders rekrutteringsstrategier. Som løsning ser videnshuset Cabi store potentialer i at koble grøn omstilling og social inklusion sammen. Den seneste analyse fra Concito (2022) viser, at den grønne omstilling vil efterspørge 50.000 jobs i 2030. Det er en stigning på 20.000 flere job pr. år i forhold til i dag. IDA og Dansk Energi estimerer, at ca. 20-35 % af de nye grønne job vil blive udført af ufaglærte, mens 45-55 % udføres af faglærte. Den resterende andel forventes at skulle varetages af personer med videregående uddannelser. Samtidig fylder den sociale dagsorden mere og mere, og derfor ser videnshuset Cabi en oplagt mulighed i at koble den grøn omstilling og social inklusion. ”Grøn omstilling og social inklusion er hver især to meget vigtige dagsordner, som kan understøtte hinanden. Det kan sikre virksomheder både grøn og social bæredygtig arbejdskraft til fremtiden,” forklarer Ea Nielsen, souschef i Cabi. Stort potentiale Cabi anbefaler virksomheder at tænke ledige fra kanten af arbejdsmarkedet ind i ligningen, når de skal finde medarbejdere til den grønne omstilling. Det giver et bredere rekrutteringsgrundlag, og der vil være opgaver, som personer fra kanten vil kunne udføre. I Cabis rapport ”Grøn omstilling og et socialt inkluderende arbejdsmarked”, udarbejdet for Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål, undersøges mulighederne for at ledige fra kanten af arbejdsmarkedet kan varetage opgaver i den grønne omstilling. Rapporten konkluderer, at der findes flere grønne opgaver, der kan få ledige fra kanten i spil. Det gælder primært manuelle opgaver som affaldssortering, lagerarbejde og varehåndtering, men også skrivebordsopgaver som registrering af materialer. Det afgørende er, at virksomhederne får øje på grønne opgaver, så de kan få dækket en del af deres arbejdskraftbehov ved at rekruttere fra kanten. Det giver samtidig den fordel, at det frigiver tid hos øvrige medarbejdere, så de kan løse andre og måske mere specialiserede opgaver. ”ESG er i den grad blevet et konkurrenceparameter” I de senere år er der kommet større efterspørgsel på, at virksomheder dokumenterer og viser, hvordan de tager samfundsansvar. Det er endnu en grund til at tænke ledige fra kanten af arbejdsmarkedet ind, når grønne opgaver skal løses. Mange investorer lægger vægt på ESG (Environmental, Social and Governance) og bruger det som målestok for bæredygtige investeringer. Ifølge Ea Nielsen fylder ESG-rapportering allerede meget hos de store virksomheder. De skal fx forholde sig til de nye EU-regler på området, og hvordan de implementeres i dansk lovgivning. ”ESG kommer til at fylde i alle led i virksomhederne - fra bestyrelsen og direktionen til afdelingslederne i driften. Det er et emne, som går igen, når vi er i dialog med virksomhedsledere. Der skal afsættes flere ressourcer til håndtering af ESG, og samtidig ses der på nye forretningsmuligheder,” fortæller Ea Nilsen og tilføjer: ”For SMV’er, der leverer til de store virksomheder og det offentlige, er det forretningsmæssigt også væsentligt, at de kan understøtte kravene. En god ESG-vurdering kan snart være altafgørende for en mindre virksomhed. ESG er i den grad blevet et konkurrenceparameter”. Grøn arbejdskraft nu og til fremtiden Den demografiske udvikling betyder, at mange vil forlade arbejdsstyrken. Behovet for arbejdskraft til grønne opgaver kan derfor blive endnu større og kræve en alternativ tilgang til rekrutteringsproces-sen. Det giver dog ikke nødvendigvis ekstra barrierer til at få den rette arbejdskraft. ”De virksomheder, som har succes med at rekruttere ledige fra kanten til grønne opgaver, ser ikke manglende faglige kompetencer som en barriere. De lægger i stedet stor vægt på nye medarbejderes motivation til at blive en del af arbejdspladsen. De nødvendige faglige kompetencer opnås oftest med sidemandsoplæring,” fortæller Ea Nielsen. Hun peger desuden på, at for nogle ledige på kanten af arbejdsmarkedet vil inklusionen på en arbejdsplads også give motivation og selvtillid til at gå videre i en erhvervs-, ungdoms- eller efteruddannelse – måske i brancher med grønne opgaver. På den måde kan inklusion også bidrage til løsning af manglen på uddannet arbejdskraft på længere sigt. ”Lykkes det virksomhederne at imødekomme manglen på grøn arbejdskraft ved at inkludere ledige fra kanten af arbejdsmarkedet, bidrager de til den grønne omstilling og et socialt inkluderende arbejdsmarked,” afslutter Ea Nielsen. Anbefalinger til at finde arbejdskraft til den grønne omstilling Identificér grønne opgaver – gerne med lav kompetencemæssig indgangsbarriere Rekruttér ledige fra kanten af arbejdsmarkedet til jeres grønne opgaver Byg de grønne kompetencer op via sidemandsoplæring Opkvalificér og uddan løbende til jobs og opgaver i den grønne omstilling Bidrag til, at medarbejdere/praktikanter får dokumentation for deres grønne kompetencer.

BF12 er en virksomhed, andre SMV’er kan spejle sig i. Som social ansvarlig produktionsvirksomhed er de en god inspirationskilde til, hvordan andre virksomheder kan tage et socialt ansvar og profitere af det
01.02.23

BF12 får trivsel og loyalitet med 20 % ansat fra kanten af arbejdsmarkedet

Produktionsvirksomheden BF12 har knækket koden til succes med rekruttering af mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Med en ansættelsesprocent på over 20 % af medarbejdere fra kanten af arbejdsmarkedet samt en generel lang anciennitet blandt de ansatte, kan BF12 inspirere andre virksomheder til at tage socialt ansvar på arbejdspladsen og få løst alle opgaver. BF12, som producerer træbaserede komponenter til industrien, er ikke bange for at tænke ud af boksen, når det kommer til rekruttering af nye medarbejdere. De rekrutterer bredt og samarbejder med jobcentret for at skabe det bedste match mellem medarbejdere og de opgaver, der skal dækkes. Det giver virksomheden bredere rekrutteringsmuligheder. Som ekstra gevinst oplever BF12, at de får ekstra loyale medarbejder i dem, som føler, at de har fået en ekstra chance, og det øger fastholdelsen. Virksomhedens arbejde med socialt ansvar stiller dem stærkere på den sociale dagsorden, og det kan gøre dem attraktive for både kunder og samarbejdspartnere i takt med de stigende krav om social ansvarlighed hos virksomheder. Forarbejde er forudsætning for succes Når BF12 rekrutterer nye medarbejdere, screener de grundigt de potentielle kandidater. For at sikre et resultat, der holder i den lange ende, er det vigtigt at finde den helt rigtige kandidat til jobbet. ”Borgeren skal have et drive. De skal have motivation for at ville lykkes, så det giver mening både for virksomheden og for borgeren selv”, siger Catharina Lopdrup, CSR-, HR- og Bæredygtighedsansvarlig i BF12. Samtidigt skræddersyer virksomheden individuelle forløb til hver enkelt medarbejder for at sørge for en overensstemmelse mellem kompetencer og opgaver. Det er med til at sikre en succesoplevelse for den enkelte. Tryghed skaber trivsel og loyalitet I BF12 får alle nye medarbejdere, der er ansat med særlige vilkår, tilknyttet en intern mentor, som hjælper dem i gang på deres nye arbejde. Det skaber tryghed for medarbejderne og øger deres trivsel og tilhørsforhold til arbejdspladsen. Ledelsen har et stort fokus på at skabe en medarbejderkultur, hvor der er plads til alle. Det er vigtigt for Jørgen Kristensen, direktør i BF12, at alle medarbejdere føler sig værdsat og ser, at deres indsats giver mening og er med til at skabe succes for virksomheden. For Jørgen er det essentielt, at alle har følelsen af at lykkes på arbejdspladsen, og det styrker arbejdsglæden og giver virksomheden en loyal og stabil medarbejderskare som resultat. Dokumentation som ambition I Bording-virksomheden kan de som mange andre virksomheder mærke presset af den stigende efterspørgsel på rapportering i forbindelse med det nye EU-direktiv, CSRD. Det nye rapporteringsdirektiv indbefatter i første omgang store og børsnoterede virksomheder og rammer først SMV’erne direkte i 2026. Men som del i værdikæder med større virksomheder, vil SMV’erne mærke efterspørgslen efter øget dokumentering allerede ved første udrulning af direktivet. BF12 understreger, at dokumentation er vigtigere end nogensinde før. Derfor er virksomheden ved at indlede en proces, som skal sætte specielt dokumentationen om deres sociale ansvar højere på dagsordenen. For at få dokumentationen til at sidde skarpt igangsætter virksomheden de administrative processer og tilskudsansøgninger, som gør sig gældende for den nye medarbejder, når forløbet er fastlagt. Ledelsen mener imidlertid, at det er vigtigst først og fremmest at lykkes i praksis. ”Det skal give mening for forretningen, og det skal være gangbart,” forklarer Catharina Lopdrup. Derfor prioriterer BF12 at afprøve og tilpasse forløbet og rammerne for den enkelte medarbejder, indtil de rammer et punkt, hvor alle parter er tilfredse. Det er sådan, BF12 finder rum til at skabe succes med deres sociale ansvar. ”En virksomhed, andre SMV’er kan spejle sig i” I 2022 blev BF12 nomineret til CSR People Prize 2022 for deres store indsats med at tage et socialt ansvar. Prisen uddeles af videnshuset Cabi og er en hyldest til virksomheder, der gør en særlig indsats for, at udsatte kan få en chance på arbejdsmarkedet. ”BF12 er en virksomhed, andre SMV’er kan spejle sig i. Som social ansvarlig produktionsvirksomhed er de en god inspirationskilde til, hvordan andre virksomheder kan tage et socialt ansvar og profitere af det – også på et forretningsniveau,” udtaler Ea Nielsen, souschef i Cabi. Mere info Som landsdækkende videnshus arbejder Cabi målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Derfor kan virksomheder finde viden og værktøjer på hjemmesiden www.cabiweb.dk samt få svar på deres udfordringer ved at kontakte Spørg Cabi gratis på tlf. 8612 8855. Det gælder både dokumentation og rapportering af socialt ansvar men også alt som fastholdelse, fravær, rekruttering og trivsel.

Virksomheder får nu mulighed for at bruge Cabi som autoriseret rådgivningsvirksomhed inden for psykisk arbejdsmiljø. Foto: iStock.
20.01.23

Cabi er blevet autoriseret arbejdsmiljørådgiver

I mere end 20 år har Cabi hjulpet virksomheder med at styrke det psykiske arbejdsmiljø og stillet viden og redskaber til rådighed for at forebygge stress og reducere sygefravær. Nu får Cabi mulighed for at hjælpe virksomhederne på nye måder som autoriseret arbejdsmiljørådgivningsvirksomhed. Cabi er netop blevet godkendt af Arbejdstilsynet som autoriseret rådgivningsvirksomhed inden for psykisk arbejdsmiljø. Det betyder, at virksomheder nu kan få ekstern, autoriseret rådgivning, hvis de har modtaget et rådgivningspåbud eller ønsker at få taget temperaturen på arbejdsmiljøet forud for et besøg af Arbejdstilsynet. Autorisationen som rådgiver inden for psykisk arbejdsmiljø betyder også, at Cabi kan hjælpe jer med at søge midler gennem Arbejdsmiljøpuljen, hvis I har behov for at gøre en ekstra indsats for at forbedre arbejdsmiljøet og forebygge mental nedslidning. Fokus på trivsel og godt arbejdsmiljø kan betale sig Ude i virksomhederne kan lederne ofte være for pressede på travlhed og manglende ressourcer til at få taget temperaturen på arbejdsmiljøet. Samtidig kan det også være for svært at finde ud af, hvad man konkret skal gøre for at sætte fokus på trivslen. Lotte Jepsen, seniorkonsulent hos Cabi, oplever, at rekrutteringsvanskeligheder, højt sygefravær og stigning i mængden af opgaver med deraf følgende arbejdspres, er det, der kan være med til at føre til mistrivsel på arbejdspladsen. Ofte er det svært at finde ud af, hvad der skal prioriteres, og hvad der skal have opmærksomhed for, at man som ledelse kan knække koden og begynde at arbejde hen imod en højere trivsel. En mulighed er at tage udgangspunkt i samarbejdet om den fælles opgaveløsning. ”Hvis samarbejdet om den fælles opgave ikke lykkes har det konsekvenser for den individuelle opgaveløsning. Og så kan man ikke løse den opgave, man er ansat til. Det går ud over trivslen.” Sådan siger Lotte Jepsen og understreger, at de steder, hvor hun oplever størst effekt af trivselsarbejdet, netop er der, hvor samarbejdet om den fælles opgaveløsning har fået opmærksomhed. Vær på forkant før et besøg af Arbejdstilsynet Hvis man som virksomhed eller organisation overtræder arbejdsmiljøreglerne, risikerer man at modtage et påbud fra Arbejdstilsynet. Det kan være en svær og uoverskuelig situation at stå i – særligt hvis virksomheden i forvejen er presset på andre områder, der har ført til det dårlige arbejdsklima. Det kan blive en ond spiral. Som organisation kan man derfor opleve en stor tryghed og ro ved at være på forkant og allerede have identificeret eventuelle problemer med arbejdsmiljøet eller igangsat forebyggende indsatser, før Arbejdstilsynet kommer på besøg. Her kan Cabi som eksterne rådgivere med viden, erfaring og ekspertise inden for psykisk arbejdsmiljø hjælpe jer med at lave en grundig vurdering af det psykiske arbejdsmiljø, give jer de værktøjer, der kan hjælpe jer til at styrke arbejdsmiljøindsatsen og sikre trivslen på sigt. Behov for individuelt tilpassede løsninger Der findes ingen standardløsninger i arbejdet med at styrke det psykiske arbejdsmiljø. Enhver offentlig eller privat virksomhed har behov for tilpasset rådgivning og forløb, der kan generere effektive og værdiskabende rammer for det stærke arbejdsfællesskab. Det understreger Mette Rønnau, direktør i Cabi og tilføjer: ”For at se varige resultater er det vigtigt at arbejde med tilpassede forløb, der både involverer ledelse, organisation, teams og den enkelte medarbejder.” Det kan derfor være helt afgørende at bruge ekstern rådgivning, der baserer sig på mange års erfaring og dyb viden om trivsel på arbejdspladsen, for at kunne finde de løsninger, der bliver virksomhedens egne. Autorisation på baggrund af uddannelse og erfaring Cabi er blevet autoriseret som rådgivningsvirksomhed ud fra en vurdering af fire rådgiveres stærke uddannelses- og erfaringsmæssige ekspertise på det psykosociale område. Ane Baun Nielsen, HR-ansvarlig konsulent, Birgitte Poulsen, chefkonsulent, Lotte Jepsen, seniorkonsulent, og Marlene Fabrin, seniorkonsulent, kan derfor nu skrive autoriserede arbejdsmiljørådgivere på deres visitkort. Oplever du et presset arbejdsmiljø i din virksomhed? Der er mange gevinster ved at arbejde aktivt for at sikre en god kvalitet i arbejdsmiljøet. Og man behøver selvsagt ikke have fået et rådgivningspåbud eller søge puljemidler for at høste fordelene ved at bruge os som rådgivere. Der kan være meget at hente ved at investere i eksperthjælp til at udarbejde en fokuseret arbejdsmiljøindsats, der passer til virksomhedens type og størrelse samt den virkelighed, virksomheden opererer i. Kontakt os på 8612 8855 hvis du vil vide mere. ______ Fakta: Mere end hver tredje oplever mistrivsel på arbejdspladsen En undersøgelse på initiativ af Velliv Foreningen i forbindelse med Danmarks Mentale Sundhedsdag 2022 viste, at antallet af danskere, der har følt sig stressede eller haft det psykisk dårligt i relation til deres arbejdsliv, er faldet fra 39,6 % til 36,5 % på et år. Den positive udvikling bliver dog stadig overskygget af, at mere end hver tredje dansker har oplevet mistrivsel på arbejdet. Arbejdsglæde og trivsel kommer ikke af sig selv. Der skal derimod en langsigtet og fokuseret indsats til fra både ledelse og medarbejdere for at fremme trivslen hos den individuelle medarbejder eller leder, i teamet og overordnet i organisationen. Læs mere om undersøgelsen fra Velliv Foreningen

”Vi oplever heldigvis, at folk stadig kommer ud og spiser. Den største udfordring lige nu er usikkerheden,” fortæller Jakob Beck Wätjen, formand for Horesta Region Midtjylland. Billede: Istock
16.01.23

Horesta: ”Den største udfordring er usikkerheden”

Under coronapandemien blev hotel og restaurationsbranchen hårdt ramt. I 2022 ophørte de sidste restriktioner, men blev kort tid efter erstattet af inflations- og energikrise. Nu siger kalenderen 2023, så hvordan ser året egentlig ud for branchen? Cabi har spurgt Jakob Beck Wätjen, formand for Horesta Region Midtjylland. Hvordan står det til for branchen lige nu? ”Vi oplever heldigvis, at folk stadig kommer ud og spiser, men vi er stadig en presset branche. Specielt ved jul og nytår har folk holdt fast i traditionerne trods inflation og høje energipriser, men til hverdag mærker vi et mindre antal gæster. Især takeaway og mindre restauranter i bycentrum kan godt mærke, at folk holder lidt igen med pengene og sparer det spontane restaurantbesøg væk.””Den største udfordring er usikkerheden. Hos mange ser ordrebøgerne faktisk gode ud, men man kan være nervøs for, om ordrerne bliver gennemført.” Er der mange virksomheder i branchen, som må lukke? ”De seneste konkurstal har vist, at branchen bliver ramt. I 2021 var konkurstallet lavere end før coronatiden, men i 2022 er antallet af konkurser i vores branche steget voldsomt. Alt fra tilbagebetaling af coronalån, huslejestigninger og dyrere råvarer til el og energi har fået et gevaldigt nøk op, og i en branche, hvor mange kæmper med små margener, kan det være svært at skabe en drift med sorte tal på bundlinjen. De aktuelle kriser går især ud over takeawaysteder, fx pizzarier, hvor pizzaovnen koster meget energi at varme op. Men vores virksomheder prøver at tilpasse sig – ændre åbningstider, måske lukke til frokost eller have en lukkedag mere.” Hvad er den største udfordring for branchen lige nu? ”Den største udfordring er usikkerheden. Hos mange steder med forretningskunder ser ordrebøgerne faktisk gode ud, men man kan være nervøs for, om ordrerne bliver gennemført. Bliver vi ved med at have gæster, som vi har lige nu, så skal 2023 nok blive fint. Men kommer folk mindre, så skal vi begynde at tilpasse os. Den usikkerhed gælder alle virksomheder lige nu.” Mange brancher, heraf Horesta, havde i 2022 store rekrutteringsudfordringer. Hvordan er det nu? ”Rekruttering er blevet nemmere, men vi kan se, at faglærte medarbejdere er sværere at få fat i. Vi vil gerne have, at flere skal gå den faglærte vej som kokke, tjenere og receptionister. Jeg oplever, at der er okay søgning, men der er plads til flere elever i branchen. Flere steder mangler elever i forhold til, hvad de plejer at have.” Kan rekruttering af unge, som ikke er i job eller uddannelse, være en mulighed? "Jeg fornemmer generelt, at vores branche har et meget godt samarbejde med jobcentrene og kommunerne. Vi er vant til at støtte unge med forskellige udfordringer og gør det også tit i samarbejde med skolerne. Det er noget, vi er opmærksomme på, men det vigtigste er samarbejdet med kommunerne for at få det til at fungere optimalt i hvert enkelt tilfælde." Hvad skal der til for at få et godt samarbejde? ”Et godt samarbejde med jobcentret kræver en god dialog og realistiske bud på, hvad der er af arbejdsopgaver, og hvordan de passer til den enkelte. Det er fx svært at komme i en reception, hvis ikke man kan håndtere travle situationer. Så er det nemmere at være i køkkenet, hvor man kan gå og producere i sit eget tempo. Et godt samarbejde kræver, at man kender hinanden og ved, hvilke arbejdsopgaver virksomheden kan byde ind med, og som kommunen også kan tale med de enkelte borgere om. Nogle gange kræver det en meget håndholdt indsats. Hvor jobcentermedarbejderen fx tager borgeren i hånden og får lavet et møde ude hos virksomheden eller tager et møde med virksomheden inden for at høre, hvad der er af muligheder. Det er meget vigtigt for at få et godt samarbejde.””Et godt samarbejde med jobcentret kræver en god dialog og realistiske bud på, hvad der er af arbejdsopgaver, og hvordan de passer til den enkelte.” Fakta om hotel- og restaurationsbranchen: Ifølge Danmarks Statistik er 123 restauranter gået konkurs i fjerde kvartal af 2022. Antallet af konkurser er mere end dobbelt så højt som gennemsnittet på 57 konkurser i fjerde kvartal fra det seneste årti. Ifølge SMVdanmark har størstedelen af brancherne rekordmange konkurser i november 2022 sammenlignet med øvrige år. De nyeste tal fra STARs rekrutteringssurvey viser, at hotel- og restaurantbranchen har den højeste forgæves rekrutteringsrate (FRR) på 42 %. Tallet dækker både over ubesatte stillinger og stillinger, der er besat med en anden profil. 58 % af de adspurgte virksomheder har svaret, at de er blevet ramt af produktionsbegrænsninger som følge af forgæves rekruttering. STARS rekrutteringssurvey er baseret på jobopslag indsamlet i perioden marts 2022 til og med august 2022.

Den grønne omstilling vil efterspørge 50.000 jobs i 2030. Et nyt projekt ledet af videnshuset Cabi klæder virksomheder på til at finde grøn arbejdskraft blandt ledige fra kanten af arbejdsmarkedet. Billede: Istock
12.01.23

Nyt projekt kobler grøn omstilling og social inklusion

Med de danske klimaambitioner skal der tryk på den grønne omstilling. Det nødvendiggør en udvidelse af arbejdsstyrken og stiller nye krav til virksomheders rekrutteringsstrategier. Et nyt projekt ledet af videnshuset Cabi klæder virksomheder på til at finde grøn arbejdskraft blandt ledige fra kanten af arbejdsmarkedet. Den seneste analyse fra Concito (2022) viser, at den grønne omstilling vil efterspørge 50.000 jobs i 2030. Det er en stigning på 20.000 flere job pr. år i forhold til i dag. Mange vil kræve højtuddannet, faglært eller specialiseret arbejdskraft, men der vil også være grønne opgaver, som kan udføres af ledige fra kanten af arbejdsmarkedet. Projektet ”Grøn omstilling – en nøglebrik til social inklusion” kobler grøn omstilling og social inklusion og skal bidrage til, at flere udsatte ledige bliver kvalificeret til at løse konkrete grønne opgaver i virksomhederne. Projektet er støttet med 17,6 mio. kr. af Den Europæiske Socialfond og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og løber fra 2023 til primo 2025. Cabi, som er en non-profit organisation, der arbejder for at styrke social ansvarlighed på arbejdsmarked, ser et stort potentiale. ”Grøn omstilling og social inklusion er hver især meget vigtige dagsordner, som vi mener kan understøtte hinanden og dermed sikre grøn arbejdskraft til fremtiden. Når vi kobler to så store emner sammen, kalder det på samarbejder på tværs af mange aktører. Dem har vi samlet i dette projekt”, fortæller Ea Nielsen, souschef i Cabi. Et afgørende element i projektet er netop et tæt samarbejde mellem Cabi, virksomheder, erhvervsorganisationer, erhvervsskoler og en række kommuner. Med i projektet er Erhvervsråd Herning-Ikast-Brande, Ikast-Brande Kommune, Herning Kommune, Herningsholm Erhvervsskole, Esbjerg Kommune, GreenSkills Esbjerg, Learnmark Horsens, Hedensted Erhverv, Hedensted Kommune, Holstebro Kommune, UC Holstebro, Holstebro Er-hvervsforum og Erhvervshus Midtjylland. Derudover forventes det, at op mod 300 virksomheder deltager, og at ca. lige så mange udsatte ledige kommer i arbejde. For mere information kontakt: Ea Nielsen, Souschef i Cabi på mail eni@cabiweb.dk eller telefon 4128 4126.

06.01.23

Erfaren projektudvikler vender tilbage til Cabi

Cabi starter 2023 ud med at byde velkommen tilbage til et kendt ansigt. Efter en afstikker som erhvervskonsulent hos Aarhus Universitet er Ulla Hjorth Andersen nu vendt tilbage som projektudvikler hos Cabi. Ulla Hjorth Andersen kunne på den første arbejdsdag i 2023 sætte sig tilrette ved sit ”gamle” skrivebord i de velkendte rammer hos Videnshuset Cabi, hvor hun tidligere har været ansat. Men selvom rammerne er kendte, ligger der mange nye og spændende opgaver foran den erfarne proces- og projektudvikler. Ulla skal udvikle og kvalificere Cabis kommende projekter i tæt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere samt Cabis ledelse og faglige eksperter. Det gør hun med et skarpt blik på, hvad der rører sig ude i samfundet. Hun har blandt andet et stort fokus på de udsatte unge, og hvordan beskæftigelse kan spille en afgørende rolle for deres trivsel. ”Ulla kommer til at spille en helt central rolle i at sætte meningsfulde temaer på dagsordenen, få enderne til at mødes og rammerne sat, så Cabi kan udvikle projekter, der faktisk får flere mennesker i arbejde. Det ved vi, hun kan, og det er med stor glæde, at vi byder hende velkommen tilbage!” siger Ea Nielsen, souschef og overordnet ansvarlig for projektudvikling i Cabi.” Cabi udvikler og gennemfører løbende projekter med fokus på det rummelige arbejdsmarked, den aktive beskæftigelsesindsats for udsatte grupper og samarbejdet mellem kommuner og virksomheder. Alt sammen med det formål at give mennesker med udfordringer en chance på arbejdsmarkedet. ”Vi har alle brug for at være en del af et fællesskab, og i et arbejdsfællesskab får du rigtig meget. Derfor er jeg meget optaget af at lave projekter, der bygger bro mellem virksomheder og kommuner. De bedste projekter er dem, vi laver med praktikere. Det er mit take. Det er det, jeg står for”, fortæller Ulla Hjorth Andersen.Interesseret i et projektsamarbejde med Cabi? Kontakt Ulla! Hvis du er interesseret i at arbejde sammen med Cabi om at skabe plads til flere i arbejde, er det Ulla Hjorth Andersen, du skal kontakte. Som projektudvikler har hun et sikkert greb i at føre et projekt hele vejen fra idé til færdigt koncept ved hjælp af udvikling, kvalificering, etablering af partnerskaber og udarbejdelse af fonds- og puljeansøgninger. Du kan kontakte Ulla på tlf. 2088 3670 eller på mail ula@cabiweb.dk

Fritidsjob gavner de unge, virksomhederne og samfundet. Særligt for de sårbare unge gør et fritidsjob en stor forskel. Og så kan unge i fritidsjob blive en del af løsningen på virksomheders mangel på arbejdskraft. Foto: Istock
30.11.22

Unge i fritidsjob er win-win for alle – også inden de fylder 15 år

Mange virksomheder har typisk ikke tradition for at ansætte unge i fritidsjob. Særligt ikke dem under 15 år. Det betyder, at de går glip af muligheden for at tilknytte unge, som kunne have en fremtid inden for deres branche. Tendensen synes dog at vende, da Coop og flere kommuner nu er begyndt at åbne mere op for unge i fritidsjob – også dem under 15 år. Det at ansætte en ung i et fritidsjob, gavner både virksomheden og den unge selv. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil der mangle 99.000 faglærte i 2030. Det vil svække virksomhederne og hæmme samfundet, men her kan unge i fritidsjob være en del af løsningen. ”Unge ser ikke et fritidsjob som et bindende valg ligesom uddannelse. Et fritidsjob kan give dem nye perspektiver på mulige uddannelses- og karriereveje. Måske man får ansat sin fremtidige lærling,” forklarer Jesper Rahbæk Pedersen, seniorkonsulent i Cabi med stor viden om unge og deres vej til job. Samtidig kan de unge løse forefaldende arbejde, og det kan frigive tid til virksomhedens øvrige medarbejdere og optimere brugen af ressourcerne. Har du ungarbejdere i din virksomhed, er du med til at sætte et vigtigt aftryk for unges videre vej i arbejdslivet. Forskellige undersøgelser fra blandt andre VIVE og Den Sociale Kapitalfond peger på en lang række gevinster ved et fritidsjob. Fx har unge med et fritidsjob 2,5-3 gange højere sandsynlighed for at være i job, når de er 25-29 år, og 20-30 % lavere risiko for at modtage en fængselsdom som 25-årig. Ansæt gerne også de 13-15-årige Jesper Rahbæk Pedersen opfordrer virksomheder til at ansætte unge i fritidsjob. Også gerne inden de er fyldt 15 år og har afsluttet 9. klasse. Det har nemlig sine fordele. Har man som virksomhed svært ved at få nok ungarbejdere, kan det være en god idé at se mod de 13-15-årige, som snart er færdige med folkeskolen. Det er SuperBrugsen i Nørre Nebel et godt eksempel på. ”Vi gør, hvad vi kan for at skaffe arbejdskraft. De bliver behandlet som ansvarsfulde mennesker. Vi tør stille krav og sætte rammer for deres arbejder,” fortæller uddeler Michael Hilmar Nielsen og tilføjer: ”Og så giver det rigtig god mening for os at ansætte unge, allerede når de er 14 år. Mange er her til de er 18-19 år og stopper først, når de skal læse videre og uddanne sig. Det giver en god stabilitet i vores drift”. Ifølge Jesper Rahbæk Pedersen tegner der sig en positiv tendens, som lover godt for de unge. ”Coop har som koncern åbnet op for, at deres butikker kan ansætte unge, som ikke har afsluttet 9. klasse, så endnu flere unge kan få et fritidsjob. Flere kommuner er også begyndt at gøre det samme i deres plejecentre og dagtilbud,” fortæller Jesper Rahbæk Pedersen. -------------------------------------- Regler for unge under 15 år Må arbejde max 2 timer om dagen på hverdage, max 7 timer andre dage og max 12 timer om ugen. Mindst 30 minutters pause ved en arbejdsdag på over 4,5 time De må arbejde efter kl. 6.00 og inden kl. 20.00 Der skal være tilsyn af en person, der er fyldt 18 år, mens de er på arbejde De må ikke løfte tungt (ikke over 12 kilo). Arbejdsopgaver kan være: Sortering og optælling Pakning af varer og emballage Pris og dato tjek Lettere vareopfyldning. Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering -------------------------------------- Den stærkeste forebyggende indsats for unge Samfundsmæssigt giver det også rigtig god mening, at flere unge har et fritidsjob. Særligt de sårbare unge vil få meget ud af det. ”Fritidsjob er den stærkeste, forebyggende indsats kommuner kan gøre, men det kræver en samlet indsats. Virksomhederne har brug for hjælp fra skoler og kommunen til at få kontakt med de unge og blive klædt på til at tage godt imod de unge,” forklarer Trine Rask Thomsen, seniorkonsulent i Cabi. Trine Rask Thomsen er projektleder på projektet "Sammen om fritidsjob" – et samarbejde mellem Cabi, Viborg Kommune, Viborg Ungdomsskole, Jobcenter Viborg og virksomheder i Viborg Kommune. Målet er, at flere sårbare eller potentielt sårbare unge i Viborg Kommune skal have adgang og kompetencer til at få og fastholde et fritidsjob. Projektet er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond med 5,1 mio. kr. Lise Hjorth Hansen, fritidsjobkonsulent i Viborg Kommune, er med i projektet og fortæller, at mange virksomheder efterspørger unge til et fritidsjob, men typisk vil de have dem over 15 år. Men så kan det være for sent. ”De unge, som er færdige med 9. klasse, har ofte et fritidsjob. Virksomheder skal gerne have fat i de unge allerede i 7. eller 8. klasse. I stedet for at mangle arbejdskraft, kan de skabe den selv ved at investere tidligt i de unge. Måske ansætte flere ad gangen, fordele opgaverne og tænke vagtplanerne lidt anderledes,” fortæller Lise Hjorth Hansen. 5 gode råd til virksomheder Afdæk hvilke opgaver, du gerne vil have løst. Spørg i dit netværk, hvilke erfaringer de har. Spørg dine medarbejdere, om de kender nogen, der har brug for et fritidsjob. Afsøg, om der er en fritidsjobindsats i dit nærområde eller kontakt den lokale skole. Den lokale skole og andre uddannelsesinstitutioner kan være vigtige medspillere til at motivere de unge til at komme i gang med et fritidsjob. Der findes også hjemmesider, hvor du kan slå fritidsjob op fx fritidsjob.dk eller ungarbejde.dk. Find opgaver til udskolingselever (13-15 år). Du kan være med til at påvirke dem i en positiv retning, særligt de unge som ikke trives med skole. 5 gode råd til fritidsjobindsatsen i kommunen Prioriter fritidsjob i din kommune. Fritidsjob er ikke blot et mål, men også en værdi og et godt redskab til at ruste de unge til et voksenliv med job og uddannelse. Tro på, at det kan lade sig gøre! Også for unge i mistrivsel og/eller unge med diagnoser. Fritidsjob kan give struktur, forudsigelige rammer, arbejdsidentitet og en følelse af at man bidrager til noget ægte, som har værdi. Vær vedholdende. Mange unge har brug for løbende at blive skubbet til, bakket op, motiveret og har konkret brug for anvisninger til, hvor og hvordan de kan søge. Lad virksomheder inspirere hinanden og de unge. Inddrag dem i jobsøgnings- og netværksaktiviteter. Brug evt. praktik som trædesten til fritidsjob. Sæt særlig fokus på udskolingselever og hvilke opgaver de kan løse i virksomhederne. De virksomheder der formår at ansætte udskolingselever, står bedre i konkurrencen om at få de unge til at vælge deres branche senere i livet

Der er penge at spare for jobcentre,  hvis de tidligt indleder et samarbejde med virksomheder, som har medarbejdere, der mistrives eller må sygemeldes.
09.11.22

Det betaler sig at hjælpe virksomheder, når en medarbejder mistrives

Jobcentre kan spare penge, hvis de tidligt indleder et samarbejde med virksomheder, som har medarbejdere, der mistrives eller må sygemeldes. Jobcentrene sidder med gode kort på hånden, når det kommer til at forebygge sygefravær. De kender til støttemuligheder, der kan gavne virksomhederne og kan ofte tilbyde særlige forløb, uden medarbejderen behøver at være sygemeldt. Erfaringer fra et projekt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) viser, at hvis jobcentret tidligt kommer ud og vejleder virksomheden, vil det smitte positivt af på, hvor hurtigt og godt den sygemeldte medarbejder kommer tilbage. Det helt tidlige samarbejde virker især, når jobcentret allerede kommer ud i arbejdsgiverperioden eller før en medarbejder bliver sygemeldt. Det forebygger mange sygemeldinger og letter presset i sygedagpengeafdelingen, men det er slet ikke alle jobcentre, der kommer ud på den måde. Det fortæller Anne Brændbyge, seniorkonsulent i Cabi. Hvad er jobcentres udfordring for at komme i mål? De kommuner, der har succes med en tidlig indsats, peger på, at det tidlige møde ude hos virksomheden ikke er mere ressourcekrævende. ”Det tjener sig hurtigt ind at arbejde forebyggende. Men skal man i mål med en tidligere indsats, kræver det et stort og vedholdende ledelsesmæssigt fokus, hvor ressourcerne tænkes og anvendes anderledes. Det er nyt for nogle kommuner, at medarbejderne skal ud på virksomhederne og bedrive sygedagpengeindsats. Og her kan både lederne og sygedagpengemedarbejderne blive usikre på, om de har de kompetencer, det kræver”, fortæller Anne Brændbyge og fortsætter: ”Loven forhindrer ikke et tidligt samarbejde, men der kan være kulturelle barrierer. Hvordan møder jobcentret fx virksomhederne? Tilbyder de den service, virksomhederne efterspørger? De jobcentre, som yder en struktureret og virksomhedsnær service allerede inden medarbejderen sygemeldes, er dem, vi skal lade os inspirere af. De forkorter sygedagpengeperioden til glæde for virksomhederne og de sygemeldte, fordi de får tidlig hjælp til at komme godt tilbage til arbejdet”. Tidlig indsats betaler sig økonomisk og menneskeligt En af de kommuner, der er lykkedes med en tidlig indsats, er Ringkøbing-Skjern Kommune. Kommunen har i august 2022 gjort udviklingsprojektet Langtidsrask permanent efter positive resultater med at forebygge sygefravær ude hos kommunens virksomheder. Langtidsrask har siden 2018 hjulpet virksomheders medarbejdere med at bevare kontrollen over deres eget liv, når der er opstået udfordringer i arbejds- og/eller privatlivet. Konkret har projektet tilbudt medarbejdere på arbejdspladsen en anonym vejledning og nem og hurtig adgang til at få svar på spørgsmål, som kan handle om arbejds- og/eller privatlivet. Tilbuddet har været åbent for medarbejdere fra både private og offentlige virksomheder. Videnshuset Cabi har evalueret Langtidsrask, og den endelige evalueringsrapport viser, at en tidlig indsats giver flere gevinster: Cabi har dykket ned i seks typiske borgerforløb og lavet økonomiske estimater på mulige besparelser. De seks borgerforløb alene estimeres til at give en kommunal besparelse mellem ca. 100.000 og op til en million kroner. Langtidsrask har i alt gennemført 485 individuelle samtaleforløb, og der er derfor potentielt opnået en del besparede midler. En borgercase, baseret på en virkelig case fra projektet, estimerer, at Ringkøbing-Skjern Kommune, set over en periode på 69 uger, har sparet den samlede kommunekasse for 130.000 kr. Det er ikke kun kommunen, der sparer penge. Virksomhederne sparer også penge på de omkostninger, som en sygemelding medfører. De undgår tab af lønkroner og produktivitet, da en sygemelding fx ville betyde omrokeringer af opgaver og udskydelse af deadlines. Tips til at lykkes med tidlig indsats Hvis den tidlige indsats skal lykkes, er det ifølge Anne Brændbyge vigtigt, at tre ting er på plads: Der skal være én indgang til jobcentret for virksomhederne – og den må gerne allerede være åben, hvis en medarbejder mistrives. Fællessamtaler mellem medarbejder, virksomhed og jobcenter bør finde sted meget tidligt i forløbet og kan med fordel ske på medarbejderens arbejdsplads. Planen for medarbejderens tilbagevenden skal udformes, så den passer til medarbejderens behov og de muligheder og vilkår, som virksomheden har. Med Cabis kurser og andre ydelser kan jobcentermedarbejdere blive klædt på til at styrke deres arbejde med tidlig indsats med den seneste viden om lovgivningen og konkrete redskaber og metoder. Kontakt Anne Brændbyge, seniorkonsulent, på 2063 3578 eller aby@cabiweb.dk og hør mere. Læs mere om tidlig sygedagpengeindsats på Cabis hjemmeside.

De unge oplever at blive en del af et fællesskab når de mødes i naturen.
19.10.22

Cabi leder indsats, der får unge fra kanten af arbejdsmarkedet i beskæftigelse

I en skov ved Aarhus er en indsats i gang, der trækker udsatte unge ud af misbrug og ledighed. ”I forhold til det jeg har prøvet før, så er det her klart det bedste”, siger en deltager. Flammerne snor sig om kedlen, der hænger og gynger sløvt over bålet. Duften af røg og friskbrygget kaffe går hånd i hånd med lyden af fuglesang og knitrende brændeknuder. Ildstedet ligger ved en overdækket bålplads i et skovområde i udkanten af Aarhus. Rundt om bålet sidder en lille forsamling unge mænd – Peter er en af dem. På grund af sin fortid vil han gerne være anonym, men skribenten er bekendt med hans rigtige navn. Peters liv har været præget af mange problemer som misbrug og småkriminalitet. Projektet ”Fodfæste gennem naturen” har dog givet ham nyt håb. ”Jeg har et alkoholmisbrug, som jeg stadig kæmper med – men det er blevet betydeligt bedre, siden jeg kom herud”. Fælles for flokken af unge mænd er, at de kæmper med forskellige typer af misbrug og diagnoser og er blevet distanceret fra arbejdsmarkedet. Flere af de unge har aldrig haft et arbejde, nogle havde ikke forladt deres lejligheder i månedsvis før projektet startede, og andre havde hverken kontakt med venner eller familie. I naturen lærer de unge at mestre livet Det har ændret sig efter de unge mænd kom med i ”Fodfæste gennem naturen”, et projekt ledet af Cabi, der har til formål at få unge fra kanten af arbejdsmarkedet i beskæftigelse. De mødes i naturen, hvor de via fysiske øvelser, løsning af småopgaver, silent walks og gruppesamtaler, får værktøjer til at mestre hverdagen og finde nye veje til et liv på jobmarkedet. Projektet blev søsat i 2021 og ifølge seniorkonsulent hos Cabi, Trine Thomsen, er det tydeligt ”at naturen og fællesskabet i naturen rykker de unges indstilling til livet. De begynder at få håb, ideer og ikke mindst viljen til at få en bedre fremtid – og det er vigtigt, når de skal tage det næste skridt henimod job eller uddannelse”. Der er da også allerede nu masser af positive historier. To deltagere er fx startet i uddannelse, hvor de er tilknyttet en mentorordning. En anden har en drøm om at blive elektriker og er i gang med at finde en virksomhed, hvor han kan starte op. En har været stoffri i flere måneder, en anden har drastisk nedsat sit alkoholforbrug, og en tredje har mærkbart mindsket hans sociale angst gennem træning af sociale fællesskaber. De positive resultater tegner et præcist billede af, hvad projektet kan. Det baner vejen til beskæftigelse for en flok unge mennesker ved at løsrive dem fra tilværelser med misbrug og ensomhed langt væk fra arbejdsmarkedet. Dem, der ikke kommer i job eller uddannelse med det samme, får værktøjer til at mestre deres eget liv og skaber dermed et solidt fundament for at komme i beskæftigelse i fremtiden. En pålidelig kontakt til kommunen Hvad der gør at denne indsats er succesfuld, har Peter et bud på. For ham er det især vigtigt at have en fast kontakt til Aarhus Kommune. ”Vi har Jonas fra kommunen, som sidder sammen med os, og som vi lærer at kende på et tættere niveau. Han hjalp mig med at komme afsted til misbrugscentret. Nu har jeg været på kontanthjælp i rigtig lang tid og har gerne villet komme ud af det. Så det har bare været rart at komme herned og få lidt mere hjælp, end man ellers ville få fra kommunen”. Jonas Tjørnevig, virksomhedskonsulent fra Aarhus Kommune, er fast tilknyttet projektet og fungerer som bindeled mellem de unge og kommunen. For Jonas er målet i sidste ende at få de unge i beskæftigelse, men for at det skal lykkes, er der, for borgere som Peter, brug for en mere dybdegående relation til en i kommunen end mere ressourcestærke borgere oplever. En trædesten til et liv med beskæftigelse ”Fodfæste gennem naturen” har givet Peter en stribe store sejre allerede. Han har fået mere styr på sine tanker, og hans misbrug er kommet mere under kontrol. Han har endda fået en praktikplads for første gang i sit liv. Men hvad er grunden til, at de unge rykker sig så markant i ”Fodfæste gennem naturen” i forhold til andre tilbud, de har prøvet? Tre kriterier skiller sig ud. De har én fast kontakt til kommunen. De lærer at fungere i et fællesskab, og de bliver klædt på til at blive en del af arbejdsmarkedet gennem oplæring af basale kompetencer som det at stå op om morgenen og møde op et aftalt sted til aftalt tid. Den her flok unge mænd har før oplevet krav, de har haft svært ved at efterleve. Det har resulteret i, at de ikke er kommet ud af den offentlige forsørgelse og ind på arbejdsmarkedet. I ”Fodfæste gennem naturen” bliver behovet for at kunne varetage sit eget liv anerkendt som et vigtigt skridt på vejen mod beskæftigelse. Det er den anerkendelse, der danner grobund for projektets succes og gør, at uddannelse og job som mål er blevet realistiske og ikke mindst realiseret for mange af deltagerne. Fakta om Fodfæste gennem naturen: VELUX FONDEN har bevilliget godt tre mio. kr. til projektet ”Fodfæste gennem naturen”, der skal hjælpe udsatte unge mænd tættere på uddannelse og job. Her er beskæftigelsesindsatsen rykket ud i naturen, hvor samarbejde, mad over bål og mandefællesskaber er i fokus. Med i projektet er Aarhus Kommune, Mandefællesskaber, DareGender og Cabi, der leder projektet. Projektet løber fra 2021 til 2024.

Borgerne oplever at blive en del af et fællesskab igen ved på ny at komme ind på arbejdsmarkedet.
12.10.22

Tværfaglig indsats får flere i job

Cabi og Fredericia Kommune arbejder sammen om at skabe helhedsindsatser for udsatte borgere. Målet er at give borgerne én samlet indsats på tværs af fagområder og få dem i beskæftigelse. I Fredericia Kommune er der ca. 200 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der får bostøtte. En gruppe særligt psykisk sårbare mennesker, der står uden for arbejdsmarkedet og har sager i både beskæftigelses- og socialafdelingen. De har komplekse udfordringer, der kræver en sammenhængende indsats på tværs af afdelingerne. Derfor faciliterer Cabi lige nu, i samarbejde med Fredericia Kommune, et projekt, som skal sikre den enkelte borger en helhedsorienteret tværfaglig indsats, der giver progression frem mod et liv med beskæftigelse og fællesskaber. Projektet løber fra februar til november 2022 og er et udviklingsforløb, der bl.a. består af sparring og workshops, faciliteret af Cabi, på tværs af afdelingerne Beskæftigelse og Social. Projektet inddrager både ledere og medarbejdere og skaber en kulturforandring, i måden man arbejder sammen på. Der skal udarbejdes en fælles kultur og tilgang til tværfagligt arbejde til gavn for borgerne. Ledere og medarbejdere skal sammen drive forandringsprocessen Seniorkonsulent Lotte Jepsen fra Cabi står i spidsen for projektet og udtaler, ”Hvis dette skal blive en succes, så skal lederne være klædt på til at lede forandringsprocessen”. Lederengagementet i projektet er af afgørende betydning. Det er hos lederne, at kulturforandringen er blevet iværksat, og det er i udgangspunktet derfra, der skal formuleres et fælles mål; en fælles forståelse for hinandens fagområder og kompetencer og et fælles sprog, der forgrener sig ned gennem organisationen. Derfor har fagchef for Social og Handicap, Henriette Korf Graversen, og fagchef for Beskæftigelse og Borgerservice, Sanela Ljeskovica, med sparring fra Cabi, i fællesskab formuleret et fælles afsæt for det tværfaglige samarbejde. Her blev medarbejdernes involvering, kompetencer og ønsker for borgerne understreget i lige så høj grad som ledernes. Det er medarbejderne, der kender borgerne, og det er dem, der har klare pejlinger på, hvad der virker for den enkelte. Derfor er medarbejderdialogen på tværs af afdelingerne essentiel for projektets succes. ”Vi har brug for, at medarbejderne har en fælles forståelse for hinandens kompetencer, for at de sammen bedst hjælper borgeren. Det at arbejde helhedsorienteret skal oversættes til konkrete handlinger. I processen har det været givtigt at have Cabi med. De kan se tingende udefra, se de blinde pletter og forstyrre og guide os, så processen skaber tydelighed og gennemsigtighed for borgerne”, fortæller Sanela Ljeskovica. En lovpligtig investering, der giver afkast En kulturforandring på tværs af afdelinger kommer til at kræve tid og arbejde, men det er samtidig forudsætningen for et godt resultat. For det gode resultat, det at få flere udsatte borgere i beskæftigelse, er investeringens afkast. Lotte Jepsen uddyber, ”Når man investerer så meget tid og arbejde og i sidste ende penge, vil man selvfølgelig gerne se, at det betaler sig. Fredericia Kommune kommer til at se sin investering i styrket tværfaglighed blive tjent hjem, både i form af flere borgere i beskæftigelse og i form af at have den tværfaglige arbejdsgang klar til den nye hovedlov træder i kraft”. Det gør den 1.7.2023. Loven gør det muligt for udsatte borgere at få deres sager behandlet under én samlet tværfaglig indsats. Det er netop den procedure, Cabis og Fredericia Kommunes samarbejde er et eksempel på. Dermed konkretiserer projektet, hvordan man ved at arbejde på tværs af beskæftigelses- og socialområdet kan skabe progression for udsatte borgere og samtidig leve op til den nye hovedlov. Ifølge Sanela Ljeskovica er udviklingen af samarbejdskulturen godt i gang, og forløbet med Cabi understøtter kommunens udviklingsproces. ”Vi forventer, at forløbet med Cabi kan understøtte vores videre implementering af hovedloven og bliver således vores fælles afsæt til videreudvikling af samarbejdet på tværs”. Henriette Korf Graversen er enig og tilføjer, ”Processen med Cabi har styrket samarbejdet på tværs af Social og Beskæftigelse og bidraget til en større fælles viden om indsatserne på tværs. Det er en god start til at bygge en fælles kultur, så borgerne vil mærke, at der arbejdes ud fra én fælles indsats, sammen med borgerne, om de aftalte mål”.

I mange virksomheder kan en række arbejdsfunktioner sagtens løses af personer, der på grund af forskellige udfordringer kun kan arbejde i et begrænset antal timer om ugen. Det kan være med til at frigive tid hos virksomhedens nøglemedarbejdere.
21.09.22

Mangler din virksomhed arbejdskraft? Tænk folk på kanten ind i ligningen

I mange virksomheder løser faglærte eller specialister en række opgaver, der sagtens kunne løses af en fleksjobber, flygtning eller en person med nedsat arbejdsevne, der kun arbejder et begrænset antal timer om ugen. Ved hjælp af Cabis opgaveværktøj kan din virksomhed finde ud af, om I har opgaver, der kan løses af personer fra denne gruppe. Det styrker samtidig S'et i jeres ESG. Arbejdsmarkedet er på kogepunktet. I flere brancher er det allerede kogt over, og arbejdsgivere over hele landet oplever lige nu akut mangel på ledige hænder. De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at der aktuelt er 74.000 ledige stillinger alene i den private sektor. Den aktuelle udvikling udfordrer i den grad landets arbejdsgivere, der dagligt må takke nej til nye opgaver. Men det er faktisk muligt at finde ledig kapacitet i den eksisterende arbejdsstyrke. I hvert fald, hvis virksomhederne tør tænke kreativt. Det vurderer udviklingschef i videnshuset Cabi, Ella Petersen: ”I mange virksomheder løser nøglemedarbejdere hver dag nogle opgaver, der ikke kræver hverken fag- eller specialistviden. De opgaver kan ofte varetages af en person, der ellers befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet, og som hurtigt kan træde til i en deltidsstilling eller et fleksjob. Sker det, får virksomheden frigivet værdifuld tid blandt sine nøglemedarbejdere,” forklarer hun. Se på opgaven med andre øjne Der er dog flere virksomheder, der er ret traditionsbundne, når de rekrutterer. Ledige stillinger skal helst besættes af faglærte medarbejdere med en fast 37-timers arbejdsuge. ”I mange brancher er der bare ikke nogen ansøgere til den slags stillinger lige nu. Så hvis arbejdsgiverne vil de fyldte ordrebøger til livs, er de i rekrutteringsøjemed nødt til at gå alternative veje. Her er det altså en god idé at pulje arbejdsopgaver på nye måder frem for at tænke i reelle stillinger. Og så se, om nogle konkrete opgaver i stedet kan løses af personer fra kanten af arbejdsmarkedet,” forklarer Ella Petersen. De virksomheder, der lykkes med denne øvelse, kan hurtigt få frigjort tid i driften til individuelle kerneopgaver. En faglært svejser bruger ofte kun halvdelen af sin arbejdstid på opgaver, der kræver et svejsecertifikat. ”Resten af svejserens arbejdsdag går så med klargøring eller med at hente og bringe ting på lageret. Mureren, maleren, elektrikeren eller tømreren bruger også en del tid hver dag på at holde styr på materialer eller rydde op på byggepladsen. Altså opgaver, der efter kort tids oplæring sagtens kan varetages af en person, der af den ene eller anden grund kun arbejder et begrænset antal timer,” fortæller Ella Petersen. Ingeniøren kan også få frigjort værdifuld tid Det er ikke kun i industrien eller inden for forskellige håndværksfag, at der findes arbejdsopgaver, der ikke kræver faglært viden. Mange specialisters arbejdsdag er også et mix af højt specialiserede opgaver og funktioner af mere praktisk karakter. ”Når 12 ingeniører i samme virksomhed i gennemsnit bruger to timer om dagen på simple, rutineprægede kalibreringsopgaver eller oprydning efter møder, er gevinsten ved at pulje denne type opgaver til en person med en diagnose eller andre fysiske begrænsninger ganske anseelig. Det er jo ren win-win for begge parter,” siger Ella Petersen. I den store gruppe, der lige nu befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet, er der også personer, der har længere uddannelser med i bagagen. ”Der findes en del ledige specialister eller højtuddannede, der p.t. står uden for arbejdsmarkedet efter at have været ramt af sygdom. Deres vej tilbage i beskæftigelse går ofte gennem et fleksjob. Måske kan fleksjobberen til en start kun arbejde tre eller fire timer om dagen, men så kan det være, at to eller tre fleksjobbere sammen kan varetage den fuldtidsstilling, virksomheden aktuelt ikke kan få besat.” Brug Cabis opgaveværktøj, og kontakt så jobcentret Hvis en virksomhed skal lykkes med at rekruttere en person fra kanten, skal den rekrutterende leder først og fremmest være helt på det rene med, at det ikke er en ny fuldtidsansat, der dukker op. ”Step to er at få klarlagt, hvilke opgaver personen helt konkret skal løse,” siger Ella Petersen. Når virksomheden går i gang med denne øvelse, kan der være god hjælp at hente i et gratis opgaveværktøj, som Cabi har udviklet. Med det i hånden er det lettere at få konkretiseret, hvor mange timer om ugen den pågældende opgave kræver. ”Virksomheden kan også bruge værktøjet til at få sat ord på, om den helst vil have en ung eller en ældre person ansat. Og hvad opgaven kræver af oplæring,” siger Ella Petersen. Når virksomheden har lavet opgavelisten, er det blot at tage kontakt til det lokale jobcenter. ”Med den konkrete opgaveliste kan jobcentret hurtigt give et bud på, hvilke personer der er aktuelle at tage fat i. I mange tilfælde vil personen kunne træde til med ultrakort varsel, hvilket bestemt ikke er uden betydning for mange virksomheder netop nu.”

Mistrivsel og sygefravær koster. Det kan derfor være en rigtig god idé at tage tidligt fat i jobcentret, da de vil kende til støttemuligheder, der kan gavne din virksomhed.
14.09.22

Det betaler sig at kontakte jobcentret tidligt, når en medarbejder mistrives eller er sygemeldt.

Mistrivsel og sygefravær koster - særligt, når de kommer drypvist eller varer flere uger, måske måneder. Tager du tidligt fat i jobcentret, kan du bedre forebygge og forkorte sygemeldinger. De kender reglerne og mulighederne i lovgivningen, og det kan give en hurtigere raskmelding. Du kender det måske alt for godt: Sygemeldinger koster både i kroner og ører, i slid på organisationen og i trivslen hos den sygemeldte, måske også hos kollegerne og dig som leder. Om de er korte eller lange, så er sygemeldinger lig med omrokeringer af opgaver, udskydning af deadlines og forsinkelser på leverancer. Få hjælp i jobcentret Derfor kan det være en rigtig god idé at inddrage jobcentret tidligt. Jobcentret vil nemlig kende støttemuligheder, der kan gavne din virksomhed, og de kan tilbyde særlige forløb til din medarbejder, uden at medarbejderen behøver at være sygemeldt. Cabis specialister på sygedagpengeområdet, Anne Brændbyge og Marlene Fabrin, har interviewet virksomheder og jobcentre, som har haft erfaringer med et tidligt samarbejde. En af virksomhederne fortæller, at: ”Det er mega fantastisk, at vi har én at samarbejde med i kommunen. Det gør det nemt for os og for vores medarbejdere, da vi bare skal ringe til Lis. Det er meget mere enkelt at forholde sig til.” Marlene Fabrin understreger, at det er vigtigt at huske, at jobcentret er der for at hjælpe virksomhederne. De har den samme agenda: at medarbejderen skal komme hurtigt og godt tilbage på arbejde. Et tidligt samarbejde giver gevinst ”Virksomheder vil typisk udarbejde en plan for optrapning af timer og opgaver, så den sygemeldte på sigt kan komme tilbage på normale arbejdstimer. Jobcentret vil typisk også gøre sig de samme overvejelser. En tidlig dialog mellem parterne kan derfor lægge grundstenen til en god og afstemt plan for, hvordan den sygemeldte kommer bedst muligt tilbage”, fortæller Anne Brændbyge. Anne Brændbyge forklarer, at jo tidligere man rækker ud, jo bedre. Et tidligt samarbejde kan skabe et godt og koordineret forløb for den enkelte sygemeldte. Faktisk kan virksomheden række ud allerede ved tegn på mistrivsel. På samme måde bør jobcentret også række ud, lige så snart de får en sygemelding ind. Ifølge Marlene Fabrin efterspørger virksomhederne en lettilgængelig service, hvor de nemt kan komme i kontakt med jobcentret og få vejledning til, hvad de konkret kan gøre og hvad de kan få hjælp til fra jobcenteret, hvis de har en medarbejder, der er på vej mod en sygemelding. Centrale pointer til en styrket tidlig indsats Skal den tidlige indsats styrkes, er der, ifølge Marlen Fabrin og Anne Brændbyge, særligt to pointer, som spiller ind: Fællessamtaler mellem medarbejder, virksomhed og jobcenter bør finde sted meget tidligt i forløbet og skal ske på medarbejderens arbejdsplads. Planen for medarbejderens tilbagevenden skal udformes, så den passer til medarbejderens behov og de muligheder og vilkår, som virksomheden har. I efteråret arbejder Cabi videre på konkrete anbefalinger, der skal lette virksomhedernes mulighed for at få et tidligt samarbejde med jobcentret, når medarbejdere mistrives eller må sygemeldes. Blandt andet i form af how-to-videoer, der skal gøre det nemt at inddrage jobcentret tidligt og få gavn af det. På Cabis hjemmeside kan du finde værktøjer og vejledninger, der kan lette håndteringen af medarbejdernes sygemeldinger, fx Optrapningsplan: Har du en sygemeldt medarbejder, kan du medbringe optrapningsplanen til jeres sygefraværssamtale, når I skal tale om medarbejderens tilbagevenden til arbejde. Optrapningsplanen kan hentes i Word, så I selv kan udfylde den her » Mulighedserklæring: Hvis I gerne vil sikre, at jeres plan for optrapning er helbredsmæssigt forsvarlig, kan I udfylde en mulighedserklæring og få lægens faglige vurdering af planen. Læs alt om mulighedserklæringen, og hent blanket i Word til at udfylde her » Få hjælp hos Cabi Hvis du gerne vil vide mere om, hvordan du forebygger og forkorter sygemeldinger i din virksomhed, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Marlene Fabrin på fab@cabiweb.dk eller tlf.: 2234 3965 Læs mere om tidlig inddragelse af jobcentret.

Et fritidsjob giver fordele for både virksomhederne og de unge. Her er det Kalle Jørgensen (t.v.) og Frederik Madsen, som arbejder hos Ejner Hessel.
11.08.22

Fritidsjob skærper unges erhvervsinteresse

Denne pressemeddelelse er udsendt i samarbejde med Viborg Kommune: Flere undersøgelser viser, at unge har større sandsynlighed for at tage en uddannelse eller være i beskæftigelse senere i livet, hvis de har haft et fritidsjob. Et projekt i Viborg Kommune med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond skal derfor sikre, at flere virksomheder åbner dørene og giver 13-17-årige mulighed for at få den første kontakt til arbejdsmarkedet. Der er mange regler at holde styr på, når en virksomhed ansætter en ung mellem 13 og 17 år i et fritidsjob. For nogle virksomheder virker reglerne så komplicerede, at de ikke orker at sætte sig ind i dem, og derfor lader de helt være med at ansætte unge under 18 år. Det er en skam, mener formand for Beskæftigelsesudvalget i Viborg Kommune, Anders Bertel. Ifølge ham går arbejdsgiverne glip af en oplagt chance for at gøre netop deres virksomhed attraktiv for fremtidens arbejdsstyrke. - I mange brancher vil kampen om at sikre sig de rigtige medarbejdere med de rette kompetencer fortsætte mange år ud i fremtiden. Her vil de virksomheder, som de unge kender i forvejen fra et fritidsjob, have en fordel, siger han. Viborg Kommune har derfor siden årsskiftet 2021/2022 samarbejdet med Videnshuset Cabi om det treårige projekt "Sammen om Fritidsjob". Projektet har økonomisk opbakning fra Den A.P. Møllerske Støttefond med 5,11 mio. kr. Målet med projektet er at sikre, at langt flere af kommunens unge mellem 13 og 17 år får kontakt til arbejdsmarkedet gennem et fritidsjob. - En række undersøgelser fra blandt andet Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, viser, at et fritidsjob øger unges trivsel og mentale sundhed, baner vejen for mere uddannelse udover grundskolen, mindsker risikoen for at ryge ud i kriminalitet og sænker sandsynligheden for en tilværelse med hyppig kontakt til jobcentret senere i livet. Så der er mange gode grunde til, at vi har involveret os i projektet, forklarer Anders Bertel. Nye muligheder for skoletrætte unge Som led i "Sammen om Fritidsjob" er der ved at blive opbygget et korps af frivillige erhvervsmentorer. De skal hjælpe med at gøre op til 1.000 virksomheder i kommunen på tværs af otte forskellige brancher opmærksomme på værdien af at skabe fritidsjob. En af erhvervsmentorerne er René Holm, direktør hos produktionsvirksomheden Arminox i Mønsted, der laver murbindere i rustfrit stål. Han fortæller, at flere medarbejdere i hans virksomhed i sin tid er kommet ind på arbejdsmarkedet via et fritidsjob. - I Arminox har vi altid været gode til at samle nogle af de unge op, der ikke syntes, det var sjovt at gå i skole. De fik et fritidsjob nogle timer om ugen, og flere af dem er stadig hos os - nu som almindeligt ansatte, fortæller han. René Holm vil gerne ansætte fritidsjobbere, men de lovmæssige krav til at have unge under 18 år ansat i en virksomhed med store maskiner og tunge produkter er blevet skærpet så meget, at et fritidsjob i produktionen ikke kan lade sig gøre. - Men vi skal nok finde nogle opgaver til den elev fra 8. eller 9. klasse, der gerne vil lidt væk fra bøgerne. Et fritidsjob lærer jo de unge noget, de ikke kan læse sig til i en bog. Det handler om, hvordan livet på en arbejdsplads fungerer, og hvad det vil sige at indgå i et arbejdsfællesskab, tage ansvar for en opgave og tjene sine egne penge, slutter René Holm. Vækker de unges interesse for et fag En af de virksomheder, der benytter sig flittigt af unge i fritidsjob, er lastbil- og personvognsforhandleren Ejner Hessel i Viborg. Virksomheden har konstant fire-fem arbejdsdrenge under 18 år tilknyttet værkstedet. De er typisk ansat, indtil de går ud af folkeskolen eller skal videre på efterskole, fortæller værkfører Steffen Tonsgaard. - De fejer i værkstedet, tørrer af og rydder op på værktøjsbordene og samler affald og papir sammen. Samtidig kommer de til at kende miljøet på en arbejdsplads som vores, hvor jargonen nok er lidt anderledes end den, de er vant til fra folkeskolen. For Ejner Hessel har ansættelse af unge i fritidsjob ikke kun et praktisk sigte. Det er også et led i en bevidst strategi om at gøre virksomheden attraktiv over for potentielle fremtidige medarbejdere, forklarer Steffen Tonsgaard. - Det kan godt være svært at skaffe lærlinge til mekanikerfaget lige nu. Vi håber selvfølgelig, at nogle af arbejdsdrengene holder lidt ekstra øje med, hvad der egentlig sker på værkstedet. Så måske får de selv lyst til at gå i lære hos os på et senere tidspunkt. Fakta: Sammen om Fritidsjob Projektet løber fra 2022-2024 og koster samlet 8,81 mio. kr. Det er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond med 5,11 mio. kr. Resten finansieres af Viborg Kommune med 3,16 mio. kr. og Cabi med 0,54 mio. kr. I løbet af projektperioden bliver der blandt andet: etableret workshops, hvor de unge bliver gjort klar til et fritidsjob skabt et korps af frivillige erhvervsmentorer oprettet et virksomhedsnetværk med fritidsjobfokus udarbejdet brancheguides til virksomheder og fritidsjobguide til forældre afholdt webinarer for virksomheder og andre kommuner. Målet med "Sammen om Fritidsjob er, at: 6.400 unge og deres forældre på tværs af Viborg Kommune får viden om værdien ved fritidsjob 1.100 forældre med børn i aldersgruppen 13-17 år er introduceret til Talentværkstedets tilbud, som finder sted på Viborg Ungdomsskole 350 unge i aldersgruppen 13-17 år gennemfører et forløb i Talentværkstedet 280 unge i aldersgruppen 13-17 år har fastholdt et fritidsjob i minimum seks måneder 1.000 virksomheder på tværs af otte brancher er vejledt i at skabe og fastholde fritidsjob 365 forældre, der har en sag i jobcentret og børn i aldersgruppen 13-17 år, er vejledt i at støtte deres børn i at have et fritidsjob. Yderligere oplysninger Anders Bertel, formand for Beskæftigelsesudvalget i Viborg Kommune, tlf. 41 71 95 25, mail: andb@viborg.dk Jette Fabian, afdelingsleder i Jobcenter Viborg, Viborg Kommune, tlf.: 87 87 40 49 mail: jef@jobcenterviborg.dk. Trine Rask Thomsen, seniorkonsulent i Cabi, tlf.: 20 65 86 97, mail: tri@cabiweb.dk.

Page

Dorthe Lundh

Pressekontakt | Pressemeddelelser | Nyhedsartikler | Debatindlæg