Forside
Nyheder

Nyheder

Læs seneste nyt fra vores presserum hos Ritzau.

Virksomheden skal afsætte den nødvendige tid til at gå med fritidsjobberen de første dage, han eller hun er på jobbet, siger 15-årige Andreas.

01.11.23

Enkelt råd fra fritidsjobber: ”Husk at sige goddag på første arbejdsdag”

Fire gange om ugen stempler fritidsjobberen Andreas ind hos virksomheden Grimme i Rødkærsbro. I denne artikel fortæller han, hvad virksomheden gjorde for at tage godt imod ham. Mandag, tirsdag, torsdag og fredag tager 15-årige Andreas turen fra skolen i Rødkærsbro videre til virksomheden Grimme i samme by. Her passer han et fritidsjob, som samlet set giver ham seks timers arbejde om ugen. Jobbet kom i hus efter opsøgende indsats, hvor han flere gange var forbi virksomheden for at søge arbejde. ”Jeg blev enig med mine forældre om, at jeg skulle rundt i byen for at finde et fritidsjob. Jeg havde hørt meget godt om Grimme, så jeg var forbi virksomheden tre gange, inden jeg blev 15 år og var gammel nok til at få jobbet,” siger han. Grimme leverer og servicerer specialmaskiner til kartoffel- og roeavl samt til tørring, opbevaring og køling af kartofler, løg og gulerødder. Andreas’ primære opgave på virksomhedens lager er at pakke ordrer til afsendelse og sætte reservedele på plads på hylderne. Opgaver, han trives rigtig godt med. ”Det er rart at komme på arbejde. Når jeg møder ind, starter jeg altid med lige at sige hej til alle, og så går jeg ellers bare i gang,” forklarer han. Hvis en opgave driller, er Andreas ikke bange for at søge råd hos en voksen kollega. ”Der er altid en, der står er klar til at hjælpe. Generelt synes jeg, at alle i virksomheden er gode til tale med hinanden på kryds og tværs. Og hvis der er brug for at snakke om noget, der ikke lige har med arbejdet at gøre, er der også plads til det,” siger Andreas, der – når der ikke er nok pakkeopgaver på lageret – hjælper til med at lave kaffe og rydder op. En del af fællesskabet Som alle andre ansatte er virksomhedens fritidsjobbere udstyret med arbejdstøj, hue og jakke med firmalogo, hvilket ifølge Andreas er med til at give følelsen af at høre til. ”Os, der er ansat i et fritidsjob, bliver også inviteret med til nogle af de sociale arrangementer i virksomheden, fx når en lærling bliver udlært. Jeg har også været med på besøg hos den pakkedistributør, vi samarbejder med.” Med baggrund i sine erfaringer fra Grimme har Andreas nogle få, enkle råd til andre virksomheder, der overvejer at ansætte unge i fritidsjob: ”De skal tage godt imod fritidsjobbere og være glade for at se dem, når de møder ind. Virksomheden skal også afsætte den nødvendige tid til at gå med vedkommende de første dage. Og så er det vigtigt, at alle kolleger kommer på første arbejdsdag og siger ’goddag’. Så ved du, hvem de er, og hvad de hedder.” Forbered første arbejdsdag HR-ansvarlig i Grimme, Birgitte Knudsen, fortæller, at de har et tæt samarbejde med den lokale skole, hvorfra virksomhedens fritidsjobbere rekrutteres. Udover Andreas har Grimme i øjeblikket yderligere to fritidsjobbere ansat, en pige er på kontoret og en dreng hjælper til på værkstedet. ”Den allerførste arbejdsdag er vigtig. Forud for dagen laver vi et opslag på vores intra, hvor fritidsjobberen præsenteres. På selve dagen vises han eller hun rundt og får lov til at hilse på alle, så de hurtigt føler sig trygge,” siger hun. Grimme har et fast onboarding-system, der sikrer, at fritidsjobberen får en ordentlig introduktion til hele organisationen, til det team, de tilknyttes, og - ikke mindst - til selve opgaven. ”Vi giver dem også et indblik i vores historie, og så får de en fast kontaktperson, der følger dem de første dage, og som de bagefter altid kan gå til,” forklarer Birgitte Knudsen. En vigtig rekrutteringskanal Hun betoner vigtigheden af, at der stilles krav til fritidsjobberne, da de varetager opgaver, som betyder noget for forretningen. ”Derfor er det afgørende for os, at vores fritidsjobbere er mødestabile. De skal heller ikke gå rundt med deres mobil eller med headset på, når de er her. Når man er på arbejde, passer man sit arbejde,” siger Birgitte Knudsen og understreger, at Grimme aldrig har oplevet udfordringer med fritidsjobbernes arbejdsmoral: ”Snarere tværtimod. Vi er kun blevet positivt overrasket over dem, vi har haft ansat. Vejen til at få de unge til at yde deres bedste er at se dem, som de mennesker de er – selvfølgelig med plads til forskellighed. Vi lader dem forstå, at de er en del af et team, hvor alles indsats betyder noget,” fortæller Birgitte Knudsen. Udover at få løst en opgave ser Grimme også fritidsjob som en af vejene til at skaffe fremtidens arbejdskraft. ”Over tid skal vi bruge elever eller lærlinge inden for forskellige arbejdsfunktioner. Nogle gange er det let at finde en lærling, andre gange er søgningen ikke ret stor. Så fritidsjobbet er en af de måder, hvor vi kan gøre opmærksom på os selv overfor fremtidens arbejdskraft. Den fritidsjobber, som lige nu er ansat på værkstedet, fortsætter fx på et senere tidspunkt i en læreplads.”

Et fritids- eller feriejob øger sandsynligheden for, at unge med minoritetsbaggrund gennemfører grundskolen og styrker forudsætningerne for, at de tager en uddannelse og er i beskæftigelse som 25-årig.

12.10.23

Rapport: Fritidsjob styrker integrationen for unge med minoritetsbaggrund

Unge med minoritetsbaggrund får særligt udbytte af at få en målrettet indsats for at få et fritids- eller feriejob. Det viser en ny rapport, som LG Insight har lavet for Nordisk Ministerråd. Unge under 18 år, som er bosat i Danmark, Sverige, Norge eller Finland og har etnisk minoritetsbaggrund, bør skynde sig at få et fritids- eller feriejob. For udover lønchecken opnår de bedre sprogkundskaber, øget kendskab til kulturen i det pågældende land og større sandsynlighed for at gennemføre en uddannelse og få et job som voksen. Det er konklusionerne i en ny rapport fra Nordisk Ministerråd. Rapporten er udarbejdet af LG Insight, mens videnshuset Cabi står for den afsluttende kommunikation af resultaterne. Rapporten er blevet til ved at følge flere fritids- og feriejobindsatser i de enkelte lande. Partner i LG Insight Lars Larsen forklarer, at indsatserne primært har været målrettet udsatte unge eller været placeret i socialt udsatte boligområder, hvor andelen af unge med etnisk minoritetsbaggrund er høj. ”Erfaringer fra indsatserne viser, at unge med minoritetsbaggrund gennem et fritids- eller feriejob lærer at møde til tiden, at samarbejde med andre og overholde deadlines. De styrker også deres sprogkundskaber. Samlet set øger det sandsynligheden for at gennemføre grundskolen og styrker forudsætningerne for at tage en uddannelse og være i beskæftigelse som 25-årig,” siger han. Forskellige kulturer – samme gevinst Lars Larsen fortæller, at fritidsjob er klart mest udbredt i Danmark, hvor 34 procent af alle unge under 18 år har et job efter skoletid. Fritidsjobbet er oftest placeret i en privat virksomhed, og de unge søger selv jobbet og står for at aftale løn og vilkår med arbejdsgiveren. I de øvrige lande er der andre traditioner forbundet med unges job ved siden af skolen og fritidsaktiviteter. Andelen af unge i job i private virksomheder er også betydeligt mindre end i Danmark. ”Både i Sverige, Norge og Finland er det kommunerne, der finansierer indsatserne og står bag hovedparten af de jobs, der henvender sig til unge under 18 år. Der er oftest tale om sommer- eller feriejob, hvor de unge arbejder i en tidsafgrænset periode som ferieafløsere,” siger Lars Larsen. I Sverige skaber kommunerne hvert år et stort antal sommerjobs indenfor velfærdsområdet, fx på plejehjem og i daginstitutioner, mens sommerjobs i både Norge og Finland udbydes både på offentlige og private arbejdspladser. ”Fælles for de tre lande er, at det anses for at være en kommunal opgave at finde relevante sommer- og feriejobs. Det er også kommunen, der sørger for aflønning eller for at give løntilskud til de private virksomheder, som har unge ansat.” På trods af de kulturelle forskelligheder mellem landene er de positive gevinster ved unges indtog på arbejdsmarkedet ifølge Lars Larsen de samme, uanset om der er tale om et fritidsjob i Danmark eller et sommerjob i Sverige, Norge og Finland. Fakta om rapporten ”Fritids- og feriejob som vej til integration af unge med ikke-nordisk baggrund i Norden” afdækker effekten af forskellige lokale fritids- og feriejobindsatser i henholdsvis Danmark, Sverige, Norge og Finland målrettet unge under 18 år med etnisk minoritetsbaggrund. Rapporten baserer sig på interview med centrale aktører inden for beskæftigelse, integration, kultur og fritid, samt data fra fem indsatser i Danmark, tre i Sverige, fire i Norge og to i Finland. Konklusionen er, at unge med etnisk minoritetsbaggrund gennem fritids- eller feriejobbet opnår en række gevinster, fx: et økonomisk udbytte, som giver dem mulighed for at deltage i samfunds- og ungdomslivet på lige fod med andre unge stærkere sproglige kompetencer øget sandsynlighed for at færdiggøre grundskolen og være i beskæftigelse som 25-årig indsigt i jobtyper og fagområder, som styrker senere forudsætninger for uddannelsesvalg får erhvervserfaring, som er afgørende for deres mulighed for senere at få flere jobs opbygger et netværk, som kan hjælpe dem videre i et andet fritidsjob. Læringspunkter fra rapporten De faglige aktører i Sverige, Norge og Finland efterspørger mere viden om de danske effekter af fritidsjob, ligesom der efterspørges viden om, hvorvidt andre typer af fællesskabsaktiviteter for unge under 18 år som fx modersmålsundervisning, lektiehjælp i skolen, foreningsliv m.m. har tilsvarende eller bedre værdi for unge end arbejde i fritiden. Faglige aktører i Sverige har været nysgerrige på, hvordan aktører i Danmark og Norge er lykkedes med at engagere private virksomheder til også at være feriejobvært for unge med minoritetsbaggrund. Norge og Finland er ligeledes interesserede i mere viden om, hvordan private virksomheder engageres til selv at betale de unges løn. Danske aktører har været interesseret i at vide mere om sommerjob inden for velfærdsområdet som fx i Sverige og hvilken betydning der ses heraf for de unges senere valg af uddannelse og arbejde indenfor velfærdsområdet. Danske aktører finder det desuden interessant, at Sverige anvender sommerjob som en form for introduktion af civil- og velfærdssamfundet for de unge – herunder som hjælp i foreningslivet. Faglige aktører på tværs af landene har været interesseret i en dialog om, hvordan job i private virksomheder kan rumme unge med ringe nordiske sprogkompetencer. Og hvordan fritidsjob kan vægte opgaver, hvor de unge udvikles sprogligt. De tværnationale fællesskabsmøder har skabt kontakter på tværs af de nordiske lande omkring erfaringsudveksling herom. Aktørerne vil på tværs af lande gerne inspireres af kurser og støtte til unge iværksættere (entrepreneurship), som bl.a. tilbydes i Finland som en del af sommerjob, fx i regi af 4H. Vil du vide mere, kontakt: Partner i LG Insight Lars Larsen, mobil 2043 0042 eller mail: ll@lginsight.dk

09.10.23

Cabi styrker sygefraværsteamet med ny konsulent

Videnshuset Cabi har netop budt Helle Winding velkommen som konsulent i sygefraværsteamet. Hun skal fremover hjælpe virksomheder med at se udviklingsmuligheder inden for trivselsarbejde samt forebyggelse og håndtering af sygefravær. Det kan ofte aflæses direkte på bundlinjen, når medarbejdere trives og virksomhedens sygefravær holdes på et absolut minimum. Et stigende antal virksomheder henvender sig derfor til videnshuset Cabi for at få hjælp og sparring til at skabe et endnu bedre arbejdsmiljø. I det arbejde får Cabis nyansatte konsulent, Helle Winding, en vigtig rolle. Med mange års erfaring i ledelse, forretningsudvikling og coaching i bagagen skal hun hjælpe virksomhederne med at identificere udfordringer og udvikle god trivsel, praksisnære værktøjer og processer fra strategi til implementering. Helle kan trække på en bred erfaring fra forskellige roller i det private erhvervsliv og fra både danske og internationale erhvervsvirksomheder, hvor hun i 22 år har haft forskellige kommercielle og tværorganisatoriske roller, heraf 14 år som leder. De seneste seks år har hun løftet opgaver inden for en lang række HR-discipliner som rådgiver, HR Business Partner og konsulent. Her har hun haft særligt fokus på trivsel, rekruttering, ledersparring, individuel coaching, team coaching, lederudvikling, facilitering og undervisning. Helle Winding har en HD i afsætning og har efterfølgende taget enkeltfag i HR Management og Ledelse, organisering og personalejura. Derudover er hun certificeret master coach. Helle bliver budt velkommen i det landsdækkende videnshus Cabi med hovedsæde i Aarhus, hvor hun bliver kollega til 36 konsulenter og specialister.

04.10.23

Ny kontorassistent hos Cabi

Videnshuset Cabi har styrket sit administrative team med ansættelsen af Maria Lønsgaard Randrup. Hun er ny superbruger på Cabis interne dokumenthåndtering og skal også løse opgaver for økonomiafdelingen. Med en bred erfaring fra flere administrative stillinger i det offentlige er Maria Lønsgaard Randrup netop trådt ind i Cabis support-gruppe. Her får hun først og fremmest ansvaret for, at Cabis interne dokumenthåndtering fungerer og lever op til nutidens krav om databehandling. Hun vil også stå for intern oplæring i systemet. Derudover vil hun også løse opgaver for økonomifunktionen, stå for korrektur og sprogredigering og assistere i receptionen efter behov. Maria Lønsgaard Randrup har en uddannelse i offentlig administration fra Aarhus Kommune, hvor hun efterfølgende har været ansat som administrativ medarbejder i henholdsvis Kultur og Borgerservice og Teknik og Miljø. Senest har hun haft en stilling som kontorfunktionær ved Aarhus Universitet. Maria bliver budt velkommen i det landsdækkende videnshus Cabi med hovedsæde i Aarhus, hvor hun bliver kollega til 36 konsulenter og specialister.

Brugere af det sociale frikort laver mindre kriminalitet, deres misbrug falder og den enkeltes livskvalitet øges markant, viser flere evalueringer. (Arkivfoto Cabi).

27.09.23

Cabi om socialt frikort: Ordning virker efter hensigten – men kan gøres endnu bedre

Siden 2019 har de mest udsatte i vores samfund fået chancen for at tage et skattefrit småjob med forsøgsordningen ”Det sociale frikort”. Flere har benyttet sig af ordningen, og regeringen vil nu gøre frikortet permanent. Videnshuset Cabi har fulgt ordningen tæt og har flere forbedringsforslag til en permanent udgave. Med et socialt frikort i hånden har mennesker fra samfundets mest udsatte grupper siden 1. januar 2019 haft mulighed for at tage et eller flere småjobs og tjene først 20.000 kr. og nu op til 40.000 kr. skattefrit om året, uden at indtægten fradrages i kontanthjælp eller andre offentlige ydelser. Forsøgsordningen, der udløber i 2024, har siden opstarten været evalueret flere gange. Evalueringerne peger blandt andet på, at brugere af det sociale frikort laver mindre kriminalitet, deres misbrug falder og den enkeltes livskvalitet øges markant. Der er også eksempler på udsatte borgere, der først har fået en fod ind på arbejdsmarkedet via det sociale frikort og efterfølgende er fortsat videre i et fleksjob. De positive historier får nu regeringen til at foreslå, at ordningen gøres permanent. I det nyligt offentliggjorte finanslovsudspil har regeringen i 2024 afsat midler til at undersøge, hvordan en endelig udgave af det sociale frikort skal se ud, og midler til at gøre ordningen permanent fra 2025. Seniorkonsulent Anette Hansen fra Cabi har fulgt forsøgsordningen tæt og har blandt andet ledet et pilotprojekt om det sociale frikort finansieret af Trygfonden i kommunerne Esbjerg, Holstebro, Næstved og Vejle. Hun ser positivt på, at ordningen nu har udsigt til at blive permanent. ”Den usikkerhed, der har været om frikortets fremtidige eksistens, har virket som en barriere for dets udbredelse. Der er flere, både borgere og virksomheder, som har været forbeholdne ved at bruge ressourcer på en ordning, der kun var på forsøgsbasis,” siger Anette Hansen. Plads til forbedringer Siden forsøgsordningen for mere end fire år siden blev sat i værk, er i alt 10.109 mennesker i udsatte positioner visiteret til frikortet. Af dem har 9.382 borgere i dag et aktivt frikort, men under halvdelen af dem, 4.483 personer, har anvendt det i praksis. Så der er fortsat plads til forbedring, mener Anette Hansen og henviser til pilotprojektet. Erfaringerne herfra viser, at den største udfordring for borgere med et socialt frikort er, at de ikke har ressourcer til at søge job på egen hånd. ”Man skal tænke på, at flere i målgruppen har stået uden for arbejdsmarkedet i mange, mange år. En del har massive psykiske eller fysiske udfordringer, nogle er hjemløse, mens andre lever isoleret og står uden netværk. Når de sociale problemer bare tårner sig op, er det altså ikke let samtidig at finde et job,” siger Anette Hansen. Hun forklarer, at borgere, der lader sig visitere til et frikort, ikke kun gør det ud fra et økonomisk motiv. De håber på at få en mere meningsfyldt hverdag med mulighed for at bidrage med det, de kan. Derfor kan et aktivt frikort, der står ubrugt hen, let opfattes som endnu et nederlag i en i forvejen svær tilværelse. En styrket kommunal indsats Ifølge Anette Hansen bør man blandt andet se nærmere på kommunernes indsats i bestræbelserne på at finde egnede småjobs til dem, der har et frikort. Med den nuværende lovgivning er kommunerne ikke forpligtet til andet end at visitere borgeren. For selvom det sociale frikort har en beskæftigelsesrettet karakter, er der tale om en social indsats forankret i socialområdet. ”Det betyder, at de kommunale jobcentre ikke bliver målt på deres indsats på området, da de borgere, som kommer i job med et socialt frikort, ikke tæller med i jobcentrets resultat. Det vil give jobcentrene et langt større incitament, hvis småjobs til frijobbere kunne tælle med i deres resultater på linje med småjobs til andre borgere.” Anette Hansen ser gerne, at der i en permanent ordning arbejdes med at forpligte kommunerne til i højere grad at støtte op om ordningen. Ofte er der brug for en håndholdt indsats, hvis det skal lykkes at matche borgere med et socialt frikort med virksomhederne. Hun ser også et potentiale for langt større jobskabelse for frijobbere på kommunale arbejdspladser. ”I dag er der ikke ret mange frijobbere ansat i kommunerne. Så for mig er det oplagt, at kommunerne i forbindelse med en permanent ordning også får til opgave at skabe et vist antal jobåbninger hvert år til borgere med socialt frikort.” Forbedret information Selvom det flere steder i landet er lykkedes at få frijobbere i småjobs, er der fortsat nogle kommuner, hvor det sociale frikort er en velbevaret hemmelighed. ”Hvis ordningen skal blive en succes i hele landet, er der brug for endnu mere information – både i socialforvaltningen, i jobcentret og på de væresteder, herberger og caféer, hvor potentielle brugere af frikortet kommer til daglig. Der er også en række organisationer og frivillige aktører omkring målgruppen, fx lokale udsatteråd og NGO’er, som skal klædes bedre på, da der her kan være personer, som borgerne har tillid til og lytter efter,” siger Anette Hansen. Endelig skal virksomhederne kende til ordningen. ”Kommunerne skal hjælpe virksomhederne med at identificere, hvilke opgaver de kan få løst af en frijobber. Og så må virksomhederne ikke være i tvivl om, hvordan de administrerer ordningen, fx udbetaling af løn til en frijobber,” siger Anette Hansen. Hun foreslår derfor, at hver kommune opretter en hotline, hvor borgere, virksomheder og andre aktører kan henvende sig via telefon eller per sms og få et hurtigt svar, hvis de har spørgsmål om det sociale frikort.

For førtidspensionisten Daniel Noti er livskvaliteten steget ganske markant, efter han med et socialt frikort i hånden fik arbejde fire timer om ugen. Privatfoto.

27.09.23

Førtidspensionist med socialt frikort: ”Det er fedt at have noget at stå op til”

For flere år siden blev 32-årige Daniel Noti tildelt førtidspension og fik dermed udsigt til et liv på passiv forsørgelse. Dagene blev dog hurtigt lange, og gennem det sociale frikort fandt han sin vej ind på arbejdsmarkedet. Han arbejder nu for, at flere socialt udsatte får samme chance. To timers arbejde to gange om ugen lyder måske ikke af meget. Men for førtidspensionisten Daniel Noti betyder jobbet på fire timer alverden. Hans livskvalitet er steget ganske markant, efter han med et socialt frikort i hånden fik arbejde i kantinen i Businessparken, et kontorfællesskab i hans hjemby Struer. I kantinen står han for forskellige forefaldende opgaver i køkkenet, og det trives han rigtig godt med. ”Det betyder helt vildt meget for mig at komme ud blandt andre mennesker. Og så er det bare fedt at have noget at stå op til. For dagene kan godt blive lange, hvis jeg bare sidder derhjemme dag efter dag og spekulerer på alt muligt,” siger han. Med diagnosen atypisk autisme er der en række forhold, som arbejdsgiveren skal tage hensyn til, når Daniel møder ind på jobbet. Hans diagnose betyder blandt andet, at han har svært ved at aflæse andre mennesker og mærke deres grænser. ”I kantinen accepterer de mig som det menneske, jeg er. Der kan være dage, hvor jeg fungerer bedst i mit eget selskab, og så får lov jeg til at passe mig selv. Men der er også dage, hvor jeg har lyst til at være social med de andre,” forklarer han. Fik frikortet ved en tilfældighed Før Daniel Noti i 2020 blev visiteret til det sociale frikort og fik arbejde i kantinen, havde han kortvarigt forsøgt sig på arbejdsmarkedet gennem KLAPjob-ordningen, der tilbyder skånejob til førtidspensionister. ”Jeg var egentlig glad for det job, men desværre tjente jeg så meget, at jeg samtidig blev trukket i boligstøtte. Det var vildt frustrerende og slet ikke til at finde hoved og hale i, så jeg måtte sygemelde mig med stress – og det endte faktisk med, at jeg aldrig vendte tilbage til jobbet,” fortæller han. Nærmest ved et tilfælde blev han opmærksom på muligheden for at få et småjob gennem det sociale frikort og dermed tjene lidt penge skattefrit uden at blive trukket i førtidspension eller andre sociale ydelser. ”En bekendt, jeg havde, fortalte, at hun var blevet visiteret til et socialt frikort i sin hjemkommune. Men hun fik det ikke brugt, da hun ikke havde netværket til at komme i kontakt med virksomhederne. Frikortet lød dog spændende, og det tiltalte mig også, at der i denne ordning ikke er så mange forskellige kontaktpersoner at forholde sig til. Det er en ret væsentlig detalje for mennesker, der har et handicap som mit,” siger Daniel Noti og fortsætter: ”Jeg tog derfor fat i min egen kontaktperson i Struer Kommune. Her blev jeg først visiteret til ordningen, og da jeg gennem mit eget netværk fandt et egnet job, fik jeg også hjælp fra min kontaktperson til at ordne alt det praktiske.” Brug for mere information Daniel Noti er blevet så begejstret for det sociale frikort, at han i dag arbejder intenst for, at andre skal få ligeså meget glæde af ordningen, som han selv har haft. Han har blandt andet haft foretræde for Folketingets Socialudvalg og fortalt sin historie hos Go’ Morgen Danmark på TV2, hvor han var i studiet sammen med social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil og videnshuset Cabi. ”Jeg ved, at der er rigtig mange førtidspensionister, der gerne vil arbejde nogle få timer om ugen. Men de ved ikke nok om det sociale frikort, og hvordan de kommer i kontakt med virksomhederne. Derfor kommer de aldrig hjemmefra og ud i et af de mange småjobs, der rent faktisk findes,” siger Daniel Noti og slår fast: ”Det er virkelig en skam, når man tænker på, at mange virksomheder mangler arbejdskraft. Så der er brug for meget mere information om ordningen, og det fortalte jeg også politikerne i socialudvalget.” Foreslår et ambassadørkorps I øjeblikket har Daniel Noti orlov fra jobbet i kantinen og er taget på et højskoleophold i Sønderjylland. Fra højskolen holder han løbende øje med den politiske udvikling på området, og det glæder ham, at det sociale frikort nu står til at blive gjort permanent fra 2025. ”Det har naturligvis været utrygt ikke at vide, om den ordning, som jeg og mange andre har været så glade for, ville fortsætte. Så regeringens udmelding giver da ro i maven. Som jeg ser det, er det sociale frikort min eneste mulighed for at være del af et arbejdsfællesskab.” Udsigten til et permanent frikort betyder også, at Daniel Noti nu sætter tryk på sit arbejde for at skabe en endnu bedre udgave af det sociale frikort. ”Jeg mener, at alle kommuner i landet bør yde en større indsats for at hjælpe personer med et socialt frikort med at finde egnede arbejdsgivere. Jeg var heldig at have et netværk og få støtte af min kontaktperson i kommunen, men det er langt fra alle frijobbere, der oplever det samme i deres kommune.” Daniel Noti foreslår, at der oprettes et tværkommunalt ambassadørkorps med speciale i det sociale frikort. ”I hver kommune skal der være en ambassadør, fx en socialpædagog, bostøtte eller jobkonsulent, som borgeren har tillid til og altid tør henvende sig til, når de skal have hjælp til praktikken omkring det sociale frikort. Det bør åbne op for, at endnu flere gør brug af ordningen.”

Hos Byens Kagemand i landsbyen Frederiks ved Viborg fandt 46-årige Camilla Bella Karen Hansen en vej ind på arbejdsmarkedet via det sociale frikort. Foto: Cabi

27.09.23

En ny begyndelse: ”Det sociale frikort kickstartede mit liv”

Efter godt 12 år på kontanthjælp fik 46-årige Camilla Bella Karen Hansen for et par år siden uventet en fod ind på arbejdsmarkedet. Med et socialt frikort i hånden landede hun et afløserjob hos Byens Kagemand i landsbyen Frederiks ved Viborg. Ansættelsesforholdet har siden udviklet sig, og i dag er hun ansat i fleksjob samme sted. Køber du en lagkage eller en trøffel hos Byens Kagemand i Frederiks, er der stor sandsynlighed for, at Camilla Bella Karen Hansen, i daglig tale Bella, har haft en finger med i spillet. Som fleksjobber med 21 timer om ugen spiller hun en vigtig rolle, når dej og kagemasse forvandles til bagerdiskens forskellige lækkerier. Fleksjobbet fik hun efter først at have arbejdet samme sted som sommerferieafløser via det sociale frikort. Bella beskriver hverdagen mellem blandemaskiner og bageovne som noget af det bedste, der er hændt hende. For tidligere var hendes liv mildest talt en rutsjebanetur. I en lang årrække døjede hun med forskellige psykiske udfordringer og var fast inventar på kommunens liste over personer på passiv forsørgelse. Hendes udfordringer startede så småt i 2006, hvor hun kom hun til Danmark fra Grønland. Med sig havde hun en kuffert fuld af håb og drømme, og året efter gik hun i gang med en voksenuddannelse på VUC. Kort tid efter uddannelsesstart løb hun dog ind i flere voldsomme episoder i privatlivet, og de slog hende helt ud af kurs. ”I 2008 gik jeg populært sagt ned med flaget. Det udmøntede sig i en form for social angst, og jeg havde lange perioder, hvor jeg slet ikke kom udenfor en dør. Jeg droppede ud af uddannelsen og endte på kontanthjælp,” forklarer hun. Diagnose gav ro Siden fulgte en længere årrække, hvor hun ofte isolerede sig i hjemmet og ikke havde kontakt med arbejdsmarkedet. Hendes mentale tilstand fik yderligere et hak nedad, da en ekskæreste i 2014 på tragisk vis omkom i en trafikulykke. ”Jeg var langt nede, havde skyldfølelse over hans død og prøvede forskellige former for antidepressiv medicin. Men intet hjalp. De eneste mennesker, jeg så i denne periode udover min allernærmeste omgangskreds, var skiftende læger, der uden succes forsøgte at finde ud af, hvorfor jeg havde det svært.” Vendepunktet kom, da Bella i forbindelse med et boligskifte flyttede til Vesthimmerlands Kommune og fik kontakt med en ny sagsbehandler. ”Sagsbehandleren sendte mig til en psykolog, der mente, at jeg led af PTSD. Det var dog en psykiater, der skulle stille diagnosen,” fortæller Bella. Da hun endelig fik en aftale i stand hos en psykiater, gik der ikke lang tid før, diagnosen lå fast: Kompleks PTSD og agorafobi, det vil sige angst for at forlade hjemmet alene, at tage med offentlige transportmidler eller være blandt mange mennesker. ”Det gav mig en vis ro at få en præcis diagnose. Jeg ved ikke, hvor ofte, jeg har dunket mig selv oveni hovedet og tænkt, at jeg bare skulle tage mig sammen og komme i gang med et job. Men jeg har ikke kunnet, og det har bare været så svært at styre tankerne,” siger Bella. Socialt frikort åbnede døren til bageriet Samtalerne med både psykolog og psykiater betød imidlertid, at Bella langsomt, men sikkert fik det bedre. Hun fortæller, at hendes sagsbehandler en dag kom og spurgte, om det var tid til at prøve kræfter med arbejdsmarkedet – og så blev Bella visiteret til et socialt frikort. ”Lige da jeg fik det sociale frikort, var der et spisested i min hjemby, som søgte tjenere. Jeg tog derned, men turde simpelthen ikke gå derind og søge jobbet,” fortæller Bella. Hjælpen kom i stedet fra Bellas svigerinde, der havde job hos Byens Kagemand i Frederiks. En arbejdsplads, der er kendt for at tage socialt ansvar og rekruttere medarbejdere blandt nogle af samfundets mest udsatte grupper. ”De manglede en sommerferieafløser, og med min svigerinde i hånden, tog jeg derhen. Bagermesteren kendte godt nok ikke til det sociale frikort, men han undersøgte ordningen og gav mig jobbet. Vi blev begge så glade for samarbejdet, at det senere førte til det fleksjob, jeg har i dag,” forklarer Bella. Bella føler sig rigtig godt tilpas i bageriet, hvor hun har lært at fungere bedre i sociale sammenhænge. (Privatfoto) Den helt rigtige hylde I bageriet har Bella fundet en arbejdsplads, der både kan rumme hendes udfordringer og tage de hensyn, der skal til for, at hun fungerer i hverdagen. ”Jeg kender mine arbejdsopgaver og ved præcis, hvem jeg skal arbejde sammen med. Der kommer ingen overraskelser. Jeg bevæger mig heller ikke ud i butikken, så jeg skal ikke forholde mig til en masse mennesker, jeg ikke kender.” Hun fortæller, at arbejdsfællesskabet hos Byens Kagemand har været med til at styrke hendes tro på egne evner og lysten til at være social. ”Udover at have noget at stå op til og tjene mine egne penge, så finder jeg mig efterhånden også bedre tilpas i sociale sammenhænge. Jeg er blandt andet med til julefrokost og andre sociale sammenkomster med mine kolleger. Jeg føler faktisk, at den chance, jeg fik via det sociale frikort, har været med til at kickstarte mit liv.”

Mange små og mellemstore virksomhed vil allerede i dag kunne styrke S’et i deres ESG-score, hvis de kan dokumentere det, de gør. Foto: Istock

21.09.23

ESG-dokumentation: Hvad pokker gør jeg lige?

71 % af danske virksomheder tager allerede et socialt ansvar, konkluderer en analyse af Cabi. Krav fra EU-direktivet CSRD gør, at danske virksomheder snart også skal kunne dokumentere deres bæredygtighed, herunder deres sociale engagement. Spørgsmålet er nu: hvordan gør man det i praksis? I Simply Cookings kantiner er det ikke kun maden, der er lavet med bæredygtig omtanke. Kantinefirmaets rekrutteringsstrategi er også social bæredygtig, da mange af Simply Cookings medarbejdere kommer fra kanten af arbejdsmarkedet. Bag kantinedisken vil man fx kunne møde tidligere kriminelle, personer med psykisk handicap, fleksjobansatte og lignende. ”Vi ser folk, hvor de er, og gør dem til medarbejdere fra dag 1. Uanset om de skal i praktik eller skal ud og arbejde for os. Det har vi gjort i snart 6 år,fortæller Martin Haugaard, ejer af Simply Cooking. Sidste år vandt Simply Cooking CSR People Prize 2022 for sit store sociale ansvar. Ifølge Martin Haugaard er det en pris, der forpligter. Virksomheden har et mål om, at 25 % af deres medarbejdere skal komme fra kanten af arbejdsmarkedet. Et mål, som Simply Cooking også kan bruge, når de skal fortælle kunder og investorer om deres sociale ansvarlighed. ”For mig er det først og fremmest ”hjertet på det rette sted”, der gør det. Men kravene fra vores kunder bliver også større og større. De efterspørger tal på, hvordan vi konkret tager et socialt ansvar. Udfordringen med at dokumentere er, at det er en ekstra opgave oveni. Hvem skal lige gøre det og hvordan?” siger Martin Haugaard. Mange SMV’er vil i dag kunne score højt på S’et i ESG ESG (Environmental, Social and Governance) er efterhånden et velkendt begreb i de fleste virksomheder, der arbejder målrettet med en bæredygtige omstilling. S’et i ESG favner bredt, og en væsentlig del handler om social ansvarlighed, fx at gøre noget ekstra for dem, der har nogle udfordringer med i bagagen. Ligesom Simply Cooking tager mange virksomheder allerede et socialt ansvar som en naturlig del af deres forretningsstrategi. En analyse af videnshuset Cabi viser, at 71 % af danske virksomheder inden for de seneste tre år har ansat eller gjort noget særligt for at fastholde en medarbejder, der ellers ville have svært ved at finde plads på arbejdsmarkedet. ”For mange virksomhedsledere er det en selvfølge at sørge for sine medarbejdere og håndtere de udfordringer, der opstår. Mange små og mellemstore virksomheder vil i dag kunne score højt på S’et i ESG, hvis de begynder at dokumentere, hvad de gør,” forklarer Ea Nielsen, souschef hos Cabi, og fortsætter: ”Cabi er hvert år i kontakt med over 700 virksomheder. Vi kan i den grad mærke, at ESG-dokumentation fylder hos de danske SMV-ledere. Og det gør bekymringen for en ny administrativ byrde også, men det gælder om at starte i det små. Fx se på, hvor mange man har ansat i samarbejde med jobcenteret”. Flere niveauer af dokumentation Kravene om ESG-dokumentation sker, pga. EU’s direktiv CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive). Direktivet retter sig mod virksomheder med +250 ansatte og vil blive løbende indfaset. Mange store virksomheder er allerede begyndt at efterspørge data fra deres underleverandører. Leverandørernes tal, fx på hvor mange de har ansat fra kanten, vil nemlig også kunne tælle med i de store virksomheders nøgletal på ESG. Reelt skal stort set alle virksomheder kunne levere data på ESG. Mange SMV’er er en del af leverandørkæden, og det er derfor også væsentligt for deres forretning at kunne understøtte kravene. SMV’er har dog ikke samme kapacitet til at imødekomme kravene, som store virksomheder har. Ea Nielsen maner dog til bero. ”Der er ikke direkte krav til SMV’erne om, hvordan de skal dokumentere. ESG-dokumentation kan ske på flere niveauer. Man kan starte på et basisniveau, hvor man indhenter data, der ligger lige for. Man kan også sigte højt og fx gå efter at blive certificeret inden for den nye standard DS 5001, der handler om ligestilling og diversitet på arbejdspladsen. Det gælder om at finde det leje, der er passende og så bygge på,” forklarer Ea Nielsen. Samarbejder din virksomhed fx med jobcenteret, kan du allerede nu med få klik i Vitas finde tal på, hvor mange du har i praktik, løntilskud og fleksjob. Og i ledelsesrapporten er der sandsynligvis allerede tal om sygefravær, herunder langtidssyge, §56-refusion, personaleomsætning o. lign. De fleste starter med E’et, når de skal dokumentere deres ESG-indsats. Mange har ikke fået øje på, at de også kan dokumentere S’et i ESG. De fleste virksomheder gør jo allerede en del på den sociale dimension, men mangler måske at dokumentere det systematisk. Som udviklingen er nu, er man nødt til at være fremme i skoene, ellers risikerer man at sakke bagud i konkurrencen,” afslutter Ea Nielsen. Skabelon til dokumentation af S’et i ESG På Cabis hjemmeside er der en gratis skabelon til at sætte ord og tal på virksomheders sociale ansvarlighed. Inden for S’et i ESG er der otte centrale områder, som kan være udgangspunktet for virksomheders dokumentation af deres sociale ansvarlighed. Man kan udvælge, hvilke af de otte områder der er mest relevante for ens virksomhed og starte sin dokumentation derfra. I skabelonen kan man både beskrive virksomhedens nuværende indsats, tal for indsats og målsætningerne for den givne indsats. Fx kan tal fra ledelsesrapporten indsættes i skabelonen, og så er man i gang. Find skabelon Fakta om EU-direktivet CSRD De nye regler fra direktivet bliver løbende indfaset for regnskabsår, der begynder: 1. januar 2024 for børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte 1. januar 2025 for børsnoterede og ikke-børsnoterede virksomheder med mere end 250 ansatte 1. januar 2026 for små børsnoterede virksomheder. Kilde: Erhvervsstyrelsen

Vinderne af CSR People Prize 2023 er fundet. Repræsentanter fra Den Jyske Kontrolcentral, HKScan og Anlægsgartner Gottlieb sammen med Cabis direktør Mette Rønnau efter uddelingen af CSR People Prize 2023. Foto: Cabi

12.09.23

Her er vinderne af CSR People Prize 2023

Vinderne af årets udgave af CSR People Prize er netop blevet afsløret ved en ceremoni i Turbinehallen i Aarhus. Priserne gik til to jyske virksomheder, der på hver deres måde har gjort en stor indsats for at skabe jobs til mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Hvert år siden 1999 har videnshuset Cabi hyldet virksomheder, der gør en særlig indsats for, at mennesker i udsatte positioner kan få en chance på arbejdsmarkedet. Det sker med uddelingen af CSR People Prize, som tilfalder virksomheder, der ansætter mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, fastholder ansatte, der risikerer at miste jobbet eller forebygger nedslidning, stress eller mistrivsel. I dag blev årets vindere af CSR People Prize fundet ved et stort arrangement i Turbinehallen i Aarhus. Her blev prisen uddelt i to kategorier, og vinderne, der på hver deres måde stak ud fra et stærkt og meget bredt finalefelt, var: Virksomheder med over 250 medarbejdere: Fjerkræslagteriet HKScan, Vinderup Virksomheder med under 250 medarbejdere: Sikkerhedsfirmaet Den Jyske Kontrolcentral, Esbjerg Stort fokus på socialt ansvar hos begge vindere Formand for juryen bag prisen, Cabis direktør Mette Rønnau, fremhæver HKScan for deres indsats med at ansætte og inkludere ledige fra kanten af arbejdsmarkedet: ”Ti procent af medarbejderne kommer fra kanten, og 42 procent af de ansatte har en anden etnisk baggrund end dansk. Og så er de ikke bange for at ansætte medarbejdere med psykiske udfordringer eller flygtninge, de har mistet alt på grund af krig. Noget andet, HKScan lykkes med, er afholdelse af omsorgssamtaler. Her bliver der snakket om trivsel generelt, og om medarbejderen har brug for at skifte hold eller få andre arbejdsopgaver. Det giver gode, loyale medarbejdere.” Dagens anden vinder, sikkerhedsfirmaet Den Jyske Kontrolcentral, vinder prisen for deres arbejde med at integrere socialt ansvar i deres rekrutteringsstrategi. I dag kommer mere end 50 procent af dem, virksomheden ansætter, direkte fra ledighed. ”De ansætter fx unge gamere med sociale udfordringer. Her er tale om en gruppe, der ellers vil have svært ved at møde ind om morgen, men som er super gode til natarbejde og til at holde øje med flere skærme og koordinere med andre. Virksomheden har desuden en stærk systematik på både onboarding, sygefravær og fastholdelse af medarbejdere,” forklarer Mette Rønnau. Særpris til anlægsgartner I år blev der desuden uddelt en CSR People Særpris til en virksomhed, der har formået at arbejde strategisk med E’et og S’et i ESG ved at tænke rekruttering på en socialt ansvarlig måde og omstille produktionsapparatet til at være bæredygtigt. Vinderen blev Anlægsgartner Gottlieb fra Skibby, der er kendt for at planlægge alle arbejdsgange med respekt for miljø og klima. Når det gælder rekruttering er virksomhedens vision ganske klar: ”Alle skal have en chance i livet". De finder de fleste nye medarbejdere blandt mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, og mange jobafklarings- og praktikforløb i virksomheden fører enten til fleksjob eller fuldtidsansættelse. Vil du vide mere om CSR People Prize, kontakt: Ea Nielsen, souschef I Cabi: 4128 4126 / eni@cabiweb.dk Fakta om CSR People Prize: CSR People Prize hædrer de virksomheder, som ansætter eller fastholder mennesker, der befinder sig i en udsat position, hvorved der opnås en både menneskelig og forretningsmæssig gevinst. Prisen uddeles i to kategorier, ”Virksomheder med over 250 medarbejdere” og ”Virksomheder med under 250 medarbejdere”. I år valgte juryen desuden at uddele CSR People Særpris til Anlægsgartner Gottlieb for virksomhedens indsats med at skabe en miljømæssig og socialt bæredygtig arbejdsplads. Juryen til CSR People Prize 2023 bestod af: Marianne Bøttger, CEO, Arriva Danmark Lars Jannick Johansen, ledende partner, Den Sociale Kapitalfond Invest Mette Neville, professor og leder af Center for Små og Mellemstore Virksomheder på Aarhus Universitet Sara Krüger Falk, direktør, Global Compact Network Denmark Gorm Hjelm Andersen, koncernchef, Odense Kommune Mette Rønnau, formand for jury og direktør, Cabi.

Anlægsgartner Gottlieb vinder CSR People Særpris. Fra venstre: Daniel Kronskov, Thomas Gottlieb, Susanne Stokkebro Bech og Mette Rønnau.

12.09.23

Sjællandsk anlægsgartner vinder pris for bæredygtighed

I Skibby ved Frederikssund har Anlægsgartner Gottlieb på få år mangedoblet sin medarbejderstab. Flere af de nye medarbejdere er rekrutteret på kanten af arbejdsmarkedet, ligesom virksomheden planlægger driften ud fra en række klimahensyn. For den indsats har virksomheden i dag modtaget en særpris. Der var kun få hænder på lønningslisten, da anlægsgartner Thomas Gottlieb i 2001 slog dørene op til sin nystartede virksomhed i en nedlagt kostald i Skibby på Sjælland. Siden har udviklingen taget fart, og virksomheden har i dag udviklet sig til en stor arbejdsplads med 150 medarbejdere. Selvom det undervejs på vækstrejsen er gået stærkt, har virksomhedens ledelse hele tiden formået at tænke både sociale og miljømæssige bæredygtighedsprincipper ind i driften. For den indsats har Anlægsgartner Gottlieb i dag modtaget CSR People Særpris, der blev uddelt ved CSR People Prize 2023 i Turbinehallen i Aarhus. Særprisen gives til en virksomhed, der med sit sociale ansvar fremstår særligt interessant, inspirerede, nytænkende eller motiverende for andre virksomheder. ”Vi hjælper de udsatte, så de kan få en ny start på tilværelsen. Noget af det bedste er at se dem vokse, og det gør, at vores samlede organisation får øjnene op for en helt ny verden”, fortæller Thomas Gottlieb, direktør. Arbejder strategisk med ESG og tager godt imod sårbare mennesker Anlægsgartner Gottlieb formår at arbejde strategisk med E’et og S’et i ESG ved at tænke rekruttering på en socialt ansvarlig måde og omstille produktionsapparatet til at være bæredygtigt. Formand for juryen bag CSR People Særpris, Cabis direktør Mette Rønnau, lægger ikke skjul på, at hun er imponeret over den måde, som Anlægsgartner Gottlieb arbejder med ESG-dagsordenen i hverdagen: ”Virksomheden planlægger alle arbejdsgange med respekt for miljø og klima. De kører i elbiler, og mange af deres maskiner er batteridrevne. Det skåner både miljøet og medarbejdernes helbred, da de batteridrevne maskiner samtidigt er lettere at håndtere,” siger hun. Når det gælder rekruttering, er virksomhedens vision ganske klar: ”Alle skal have en chance i livet". ”Anlægsgartner Gottlieb viser gang på gang, at de ikke er bange for at finde nye medarbejdere blandt mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Mange af de jobafklarings- og praktikforløb, virksomheden tilbyder, fører efterfølgende enten til fleksjob eller fuldtidsansættelse,” forklarer Mette Rønnau. Virksomhedens ledelse har også indført en række tiltag, der sikrer, at sårbare medarbejdere ikke forlader jobbet hurtigt igen. En buddyuddannelse og træning i psykisk førstehjælp er nogle af de tilbud, der ruster de mere erfarne medarbejdere til at tage godt imod sårbare kolleger. ”Mange af virksomhedens opgaver løses jo ude i marken, hvor den øverste ledelse ikke kan være til stede hele tiden. Derfor er det vigtigt, at kolleger også kan spotte mistrivsel. Og det kan de hos Gottlieb. De ved, at det at sikre god trivsel ikke kun er en opgave for ledelsen, men et kollegialt ansvar,” siger Mette Rønnau. Vil du vide mere om CSR People Særpris, kontakt: Ea Nielsen, souschef i Cabi: 4128 4126 / eni@cabiweb.dk Thomas Gottlieb, direktør i Anlægsgartner Gottlieb, tg@gartnergottlieb.dk Fakta om CSR People Særpris CSR People Prize har eksisteret siden 1999, og er videnhusets Cabis hyldest til virksomheder, der gør en særlig indsats for, at mennesker i udsatte positioner kan få en chance på arbejdsmarkedet. Prisen uddeles i to kategorier, ”Virksomheder med over 250 medarbejdere” og ”Virksomheder med under 250 medarbejdere”. Fjerkræslagteriet HKScan fra Vinderup vandt prisen for virksomheder med over 250 medarbejdere, mens prisen for virksomheder med under 250 medarbejdere gik til sikkerhedsfirmaet Den Jyske Kontrolcentral fra Esbjerg. I år valgte juryen desuden at uddele Særprisen til Anlægsgartner Gottlieb for virksomhedens indsats med at skabe en miljømæssig og socialt bæredygtig arbejdsplads. Juryen til CSR People Prize 2023 bestod af: Marianne Bøttger, CEO, Arriva Danmark Lars Jannick Johansen, ledende partner, Den Sociale Kapitalfond Invest Mette Neville, professor og leder af Center for Små og Mellemstore Virksomheder på Aarhus Universitet Sara Krüger Falk, direktør, Global Compact Network Denmark Gorm Hjelm Andersen, koncernchef, Odense Kommune Mette Rønnau, formand for jury og direktør, Cabi.

HKScan i Vinderup vinder CSR People Prize 2023 i kategorien Virksomheder med over 250 medarbejdere. Fra venstre Tommy Nielsen, Marianne Boe Madsen, Elnaz Zara og Jasmina Bosnjak.

12.09.23

HKScan får pris for sit store sociale ansvar

Fjerkræslagteriet HKScan i Vinderup er netop blevet kåret som vinder af CSR People Prize 2023. Virksomheden får prisen for at skabe arbejdspladser til mennesker med psykiske udfordringer eller anden etnisk baggrund end dansk. Ved et stort event i Turbinehallen i Aarhus er fjerkræslagteriet HKScan fra Vinderup netop blevet udnævnt som vinder af CSR People Prize 2023 i kategorien Virksomheder med over 250 medarbejdere. Prisen, der uddeles af videnshuset Cabi, går til en virksomhed, der har gjort en særlig indsats for, at mennesker i udsatte positioner får en chance på arbejdsmarkedet. ”Vi synes, det er vildt, at vi løber med sejren. Havde det ikke været for jobkonsulenter, havde vi ikke stået her i dag. Det at drive en fabrik ude i Vestjylland kan kun lade sig gøre, hvis man har en god medarbejderstab – og det har vi”, fortæller Tommy Nielsen, produktionschef. Han forklarer, at HKScan i Vinderup gør meget ud af, at nye medarbejdere, der tidligere har haft svært ved at bide sig fast i arbejdsmarkedet, føler sig trygge fra starten: ”Før vi ansætter en borger fra jobcentret, starter vi altid med et fysisk møde, hvor både jobkonsulenten og borgeren skal være til stede. Her spørger vi direkte ind til, hvorfor han eller hun tidligere har haft svært ved at fastholde et job. Når vi allerede fra starten af et ansættelsesforhold kender borgerens udfordringer, har vi et godt fundament for det videre samarbejde” Er ikke bange for at ansætte medarbejdere med psykiske udfordringer Mette Rønnau, formand for CSR People Prize-juryen og direktør for Cabi, fortæller, at juryen særligt hæftede sig ved HKScans store indsats med at ansætte og inkludere ledige fra kanten af arbejdsmarkedet. I dag kommer ti procent af virksomhedens medarbejdere fra kanten, og 42 procent af de ansatte har en anden etnisk baggrund end dansk. ”HKScan er ikke bange for at ansætte medarbejdere med psykiske udfordringer. De har også ansatte, som er flygtet til Danmark og har mistet alt på grund af krig. Noget andet, virksomheden har succes med, er afholdelse af omsorgssamtaler, hvor nye medarbejderes trivsel er i fokus. Er der brug for at skifte hold eller rotere til andre opgaver, så bliver det hurtigt fikset. Det kvitteres med stor taknemmelighed fra de nyansatte, der får chancen,” siger Mette Rønnau. Vil du vide mere om CSR People Prize, kontakt: Ea Nielsen, souschef i Cabi, 4128 4126 / eni@cabiweb.dk Tommy Nielsen, produktionschef i HKScan Vinderup, 2510 6884 / tommy.nielsen@hkscan.com Fakta om CSR People Prize CSR People Prize har eksisteret siden 1999 og er videnshuset Cabis hyldest til virksomheder, der gør en særlig indsats for, at mennesker i udsatte positioner kan få en chance på arbejdsmarkedet. Prisen uddeles i to kategorier, ”Virksomheder med over 250 medarbejdere” og ”Virksomheder under 250 medarbejdere”. HKScan vandt prisen for virksomheder over 250 ansatte foran to andre finalister, industrivirksomheden Danfoss fra Sønderborg, og entreprenørvirksomheden Enemærke & Petersen fra Ringsted. Juryen til CSR People Prize 2023 bestod af: Marianne Bøttger, CEO, Arriva Danmark Lars Jannick Johansen, ledende partner, Den Sociale Kapitalfond Invest Mette Neville, professor og leder af Center for Små og Mellemstore Virksomheder på Aarhus Universitet Sara Krüger Falk, direktør, Global Compact Network Denmark Gorm Hjelm Andersen, koncernchef, Odense Kommune Mette Rønnau, formand for jury og direktør, Cabi.

Den Jyske Kontrolcentral vinder CSR People Prize 2023 for kategorien Virksomheder med under 250 medarbejdere. Tv. Silja Schmelling, vagtassistent og th. Lisbeth Lund Jensen driftschef.

12.09.23

Esbjerg-virksomhed vinder fornem pris for sit store sociale ansvar

Den Jyske Kontrolcentral fra Esbjerg er netop blevet kåret som vinder af CSR People Prize. Virksomheden vinder prisen for at tænke social ansvarlighed ind i rekrutteringen af nye medarbejdere. Ved et stort event i Turbinehallen i Aarhus er sikkerhedsfirmaet Den Jyske Kontrolcentral fra Esbjerg netop blevet udnævnt som vinder af CSR People Prize 2023 i kategorien Virksomheder med under 250 medarbejdere. Prisen, der uddeles af videnshuset Cabi, tilfalder en virksomhed, der har gjort en særlig indsats for, at mennesker i udsatte positioner får en chance på arbejdsmarkedet. Den Jyske Kontrolcentral beskæftiger sig med en række forskellige kontrol- og overvågningsopgaver. Driftschef, Erik Sørensen, håber, at andre kan finde inspiration i den rekrutteringsmodel, virksomheden har haft succes med i flere år. ”Mange af de fastansatte, vi har i dag, er på et tidspunkt startet hos os i en praktik, hvor de har fået lov til at prøve jobbet af. Vi har oplevet, at når vi tager en chance og giver folk en mulighed, så betaler de tilbage med loyalitet og ved at blive hos os i flere år,” siger han. Fokus på rekruttering og fastholdelse af sårbare medarbejdere Ifølge Mette Rønnau, formand for CSR People Prize-juryen og direktør for Cabi, har virksomheden gjort sig fortjent til prisen ved ofte at ansætte medarbejdere, der er socialt udsatte og kommer fra længere tids ledighed. ”Virksomheden har et godt samarbejde med Esbjerg Kommune, og de er ikke bange for at gå til jobcentret for at finde nye medarbejdere. De ansætter fx unge gamere med sociale udfordringer. Her er tale om en gruppe, der ellers vil have svært ved at møde ind om morgen, men som er super gode til natarbejde og til at holde øje med flere skærme og koordinere med andre,” siger hun. Juryens formand fremhæver også virksomheden for en systematisk opfølgning på sygefravær og fastholdelse af sårbare medarbejdere. ”De er opmærksomme på at have flere forskellige tilbud, der skal styrke trivslen blandt medarbejderne. De sørger fx for motion til en medarbejdergruppe, der har meget stillesiddende arbejde,” siger Mette Rønnau. Vil du vide mere om CSR People Prize, kontakt: Ea Nielsen, souschef i Cabi: 4128 4126 / eni@cabiweb.dk Lisbeth Jensen, driftschef hos Den Jyske Kontrolcentral A/S: 7611 7146 / llj@djk.dk Fakta om CSR People Prize CSR People Prize har eksisteret siden 1999, og er videnshuset Cabis hyldest til virksomheder, der gør en særlig indsats for, at mennesker i udsatte positioner kan få en chance på arbejdsmarkedet. Prisen uddeles i to kategorier, ”Virksomheder med over 250 medarbejdere” og ”Virksomheder med under 250 medarbejdere”. Den Jyske Kontrolcentral A/S vandt prisen for virksomheder med under 250 ansatte foran to andre finalister, el-installatør Raaby og Rosendahl, Hadsten, og bagermesteren Byens Kagemand fra Frederiks i Viborg Kommune. Juryen til CSR People Prize 2023 bestod af: Marianne Bøttger, CEO, Arriva Danmark Lars Jannick Johansen, ledende partner, Den Sociale Kapitalfond Invest Mette Neville, professor og leder af Center for Små og Mellemstore Virksomheder på Aarhus Universitet Sara Krüger Falk, direktør, Global Compact Network Denmark Gorm Hjelm Andersen, koncernchef, Odense Kommune Mette Rønnau, formand for jury og direktør, Cabi.

I "Grobund til fremtiden" flyttes beskæftigelsesindsatsen for en gruppe unge, århusianske kvinder i psykisk mistrivsel ud i naturen. Foto: Cabi

31.08.23

Naturfællesskaber skal hjælpe unge, sårbare kvinder i job og uddannelse

Det Obelske Familiefond har bevilliget 3,4 mio. kr. til projektet ”Grobund til fremtiden”. Her rykker beskæftigelsesindsatsen for udsatte, unge kvinder ud under åben himmel. Det sker i et samarbejde mellem Aarhus Kommune, Naturfællesskaber og videnshuset Cabi, der leder projektet. Pressemeddelelse fra videnshuset Cabi og Sociale Forhold og Beskæftigelse, Aarhus Kommune I Aarhus kan en gruppe ledige, psykisk sårbare kvinder se frem til at få aflyst deres samtaler i jobcentret. Som led i beskæftigelsesprojektet ”Grobund til fremtiden” skal de i stedet ud i skovene syd for Aarhus, hvor de under trækronerne blandt andet skal vandre, lave land art og mad over bål. Og - frem for alt - danne nye fællesskaber. Kvinderne skal igennem et forløb på først 16 uger i naturen og herefter 13 ugers personlig opfølgning. Målet er, at kvinderne får skabt positive erfaringer med at indgå i et fællesskab. Det skal styrke kvindernes tro på egne evner, så de får mod og kompetence til job eller uddannelse. Og det er der i høj grad brug for. I Aarhus Kommune er antallet af unge kvinder i psykisk mistrivsel støt stigende. Mange af dem har i årevis stået helt udenfor arbejdsmarkedet, og lige nu er godt 900 århusianske kvinder i alderen 18-29 år hverken i job eller uddannelse på trods af rekordhøj beskæftigelse. Anders Winnerskjold, rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune, er derfor glad for, at Det Obelske Familiefond har valgt at støtte projektet økonomisk: ”I ’Grobund til fremtiden’ rusker vi op i den traditionelle beskæftigelsesindsats for at hjælpe unge i psykisk mistrivsel til at genfinde troen på en fremtid med job og trivsel. Vi møder de unge i en helt ny ramme, hvor natur og fællesskab er omdrejningspunkt. Vores erfaringer er, at fællesskabet kan være en stor inspiration og drivkraft til at bryde med ensomhed, forbedre det mentale helbred og tage de første skridt mod uddannelse eller job,” siger han. Nyt håb for fremtiden Det er typisk udfordringer som angst, depression, ensomhed, stress og selvskade, der slår knuder på tilværelsen og holder kvinderne væk fra arbejdsmarkedet. Direktør i Naturfællesskaber, Bo Johannes Thiesen, er en af de personer, kvinderne kommer til at møde ude i det fri. Han forventer, at fællesskabet med andre i en udsat situation kan hjælpe kvinderne med at få løsnet op for de ting i tilværelsen, der udfordrer. ”Ophold i naturen styrker kvindernes mentale sundhed og følelsen af at være del af et fællesskab. De skal bl.a. vandre, sanke urter og samarbejde om at få tilberedt maden over bål. Under snakken ved bålet finder deltagerne ud af, at de ikke er alene om at have det svært,” siger Bo Johannes Thiesen. Han håber og tror, at kvinderne undervejs tør dele deres erfaringer og inspirere hinanden, så de første skridt mod job og uddannelse ikke bliver helt så lange og ensomme, som de ellers kan opleves. ”Vores erfaringer fra tidligere forløb viser, at netop den selvtillid deltagerne finder gennem fællesskabet i naturen, kan støtte dem til at komme skridtet videre og blive i stand til fx at fastholde en uddannelsesplads eller virksomhedspraktik,” forklarer Bo Johannes Thiesen. Skriver kvindernes fortælling om ”Grobund til fremtiden” ledes af videnshuset Cabi, der tidligere har stået i spidsen for et naturbaseret projekt for udsatte, unge mænd i aldersgruppen 25-29 år, ”Fodfæste gennem naturen”. ”Grobund til fremtiden” bygger videre på metoden og erfaringerne herfra. Souschef i Cabi, Ea Nielsen, forklarer: ”Når kvinderne starter i projektet, har de ofte en fastlåst fortælling om sig selv. En fortælling, der fokuserer på alt det, de ikke kan. Her skal vi bruge vores faglighed til at få kvinderne til at skrive den historie om og gøre op med det negative selvbillede. Det er fx en kompetence at kunne lytte til andre og give sparring, som de lærer rundt om bålet. Langsomt, men sikkert får kvinderne opbygget selvværdet – og det kobler vi efterfølgende til de jobmæssige aspekter.” Fakta om projektet Målgruppen for ”Grobund til fremtiden” er unge kvinder mellem 18 og 29 år i psykisk mistrivsel, som ikke er i job eller uddannelse. Kvinderne rekrutteres til projektet af Ungecentret i Jobcenter Aarhus. I løbet af projektperioden bliver der afholdt fire forløb med i alt 48 deltagere. Projektet har opstart i slutningen af oktober 2023 og har en løbetid på to år og fem måneder. Projektet finansieres af Det Obelske Familiefond, Aarhus Kommune og videnshuset Cabi. Vil du vide mere om ”Grobund til fremtiden”, kontakt: Ea Nielsen, souschef i Cabi, på eni@cabiweb.dkeller 4128 4126 Bo Johannes Thiesen, direktør i Naturfællesskaber, på mail: bo@naturfaellesskaber.dk eller tlf.: 2868 2601 Pressetelefonen i Sociale Forhold og Beskæftigelse på tlf.: 89 40 99 00

Byens Kagemand fra Viborg er én af seks nominerede til CSR People Prize 2023. De er nomineret for deres enestående indsats for at give plads til unge og voksne fra kanten af arbejdsmarkedet. Foto: Byens Kagemand

06.07.23

Nomineret til CSR People Prize 2023: Byens Kagemand gør en forskel ved at ansætte mennesker med udfordringer

Bagermesteren fra Frederiks ved Viborg er nomineret til CSR People Prize for at lykkes med at ansætte mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet Byens Kagemand fra Frederiks ved Viborg er én af seks frontløber-virksomheder, der er med i opløbet om to priser som årets mest socialt ansvarlige virksomheder. Lars Trier, bagermester, er én af de ildsjæle, som giver mennesker med særlige udfordringer en chance som lærlinge og fleksjobbere i bageriet. Nomineringen i kategorien for små og mellemstore virksomheder begrundes med en enestående indsats for at give plads til unge og voksne fra kanten af arbejdsmarkedet. Bagermesteren har selv måtte lære at håndtere profiler med udforinger, og indsatsen har givet flotte resultater – både menneskelige og målbare. Lars Trier, bagermester i Byens Kagemand, modtager nyheden om nomineringen med stor begejstring: ”Det er dejligt at få den anerkendelse. Egentlig skyldes mit engagement de ændringer i holdningen, som jeg selv oplevede, da jeg for mange år siden selv fik en søn med udfordringer. Det fik mig til at se, hvilke ressourcer og kompetencer mennesker har på en ny måde. Hvis man kigger på, hvad fx fleksjobbere kan og sørger for at tilpasse jobbet og arbejdstider til dem og ikke omvendt, så kan det lykkes at få de fleste mennesker ud i job.” Ildsjæle og rollemodeller En erfaren jury har udvalgt de nominerede blandt et bredt felt af indstillede kandidater. Juryens formand Mette Rønnau, direktør for videnshuset Cabi, siger: ”Feltet var stærkt, og specielt inden for SMV-virksomhederne oplever vi mange ildsjæle og ledere for hvem, det at give svage og unge en chance på arbejdsmarkedet er en selvfølge og en del af DNA’et.” Fra hele juryen, der består af seks mennesker med særlig indsigt i arbejdsmarkedet, erhvervslivet, forskningens verden, det kommunale beskæftigelsesområde og sociale investorer, lyder der stor ros til små - og mellemstore virksomheder og deres ledere for et stort engagement. ”Små og mellemstore virksomheder kan gøre en stor forskel,” konstaterer juryen. De nominerede virksomheder optræder som rollemodeller for andre virksomheder både i lokalområdet og i deres respektive brancher. Fortællingerne fra de seks virksomheder rummer megen inspiration til andre virksomheder, der gerne vil gøre mere for at give unge og voksne på kanten af arbejdsmarkedet en chance, fastholde medarbejdere, der risikerer at blive afskediget eller forebygge nedslidning, stress eller mistrivsel. CSR People Prize uddeles i år i to kategorier, og de nominerede er: Virksomheder med over 250 ansatte: Enemærke & Petersen, entreprenørvirksomhed, Ringsted Danfoss, industrikoncern, Nordborg HKScan, kyllingeproducent, Vinderup. Virksomheder med under 250 ansatte: Byens Kagemand, bagermester, Frederiks i Viborg Den Jyske Kontrolcentral, kontrol og overvågning, Esbjerg Raaby og Rosendahl, el-installatør, Hadsten. Vinderne af hver af de to kategorier afsløres ved CSR People Prize 2023 tirsdag den 12. september 2023 i Turbinehallen i Aarhus. Program for CSR People Prize 2023 Kontaktpersoner: Mette Rønnau, direktør, Cabi, tlf.: 2083 4964, e-mail: mer@cabiweb.dk Lasse Pedersen, kommunikationsmedarbejder, Cabi, tlf.: 2069 9616, e-mail: lap@cabiweb.dk Lars Trier, bagermester, Byens Kagemand, tlf.: 3055 3141

Den Jyske Kontrolcentral er en af de nominerede til CSR People Prize 2023. De rekrutterer utraditionelt til deres kontrolcenter – her sidder blandt andet gamere ved skærmene. Foto: Den Jyske Kontrolcentral

06.07.23

Nomineret til CSR People Prize 2023: Esbjerg-virksomhed gør en forskel ved at rekruttere skæve profiler

Den Jyske Kontrolcentral er nomineret til CSR People Prize for utraditionel rekruttering. Den familieejede sikkerhedsvirksomhed Den Jyske Kontrolcentral A/S er én af seks frontløber-virksomheder, der er med i opløbet om to priser som årets mest socialt ansvarlige virksomheder. Kontrolcentralen fremhæves for sin usædvanlige tilgang til rekruttering af medarbejdere til opgaver som for eksempel overvågning om natten. Kontrolcentralen er nomineret til den fornemme CSR People Prize, som videnshuset Cabi uddeler hvert år. Nomineringen i kategorien for små og mellemstore virksomheder begrundes med en strategisk funderet holdning til rekruttering af skæve profiler. For eksempel har virksomheden ansat gamere til at overvåge computerskærmene i kontrolcentret om natten. De er vant til at være oppe om natten og koordinere med vennerne. Motionsapp, motionscykler og puslespil hjælper med at holde motivationen oppe i nattetimerne. Hos Den Jyske Kontrolcentral modtager Erik Sørensen, driftschef, nyheden om nomineringen med stor begejstring: ”Vi er både glade og stolte over at blive nomineret til CSR-prisen, men vi gør det hverken for at få priser eller omtaler. Når man som os har overskud til det, bør vi også påtage os et ansvar for at rekruttere medarbejdere, der falder lidt uden for jobs og uddannelser. Og dermed vil vi gerne bidrage aktivt til vores lokalsamfund.” Virksomheden prøver at tænke utraditionelt og fokusere på, hvilke kompetencer de kan bruge til forskellige opgaver, og det giver også en positiv stemning i virksomheden: ”Vi oplever, at alle medarbejdere trives i et arbejdsmiljø med rummelighed og plads til forskellighed.” Inspiratorer og rollemodeller En erfaren jury har udvalgt de nominerede blandt et bredt felt af indstillede kandidater. Juryens formand Mette Rønnau, direktør for videnshuset Cabi, siger: ”Feltet var stærkt, og specielt inden for SMV-virksomhederne oplever vi mange ildsjæle og ledere for hvem, det at give svage og unge en chance på arbejdsmarkedet er en selvfølge og en del af DNA’et.” Fra hele juryen, der består af seks mennesker med særlig indsigt i arbejdsmarkedet, erhvervslivet, forskningens verden, det kommunale beskæftigelsesområde og sociale investorer, lyder der stor ros til små - og mellemstore virksomheder og deres ledere for et stort engagement. ”Små og mellemstore virksomheder kan gøre en stor forskel,” konstaterer juryen. De nominerede virksomheder optræder som rollemodeller for andre virksomheder både i lokalområdet og i deres respektive brancher. Fortællingerne fra de seks virksomheder rummer megen inspiration til andre virksomheder, der gerne vil gøre mere for at give unge og voksne på kanten af arbejdsmarkedet en chance, fastholde medarbejdere, der risikerer at blive afskediget eller forebygge nedslidning, stress eller mistrivsel. CSR People Prize uddeles i år i to kategorier, og de nominerede er: Virksomheder med over 250 ansatte: Enemærke & Petersen, entreprenørvirksomhed, Ringsted Danfoss, industrikoncern, Nordborg HKScan, kyllingeproducent, Vinderup. Virksomheder med under 250 ansatte: Byens Kagemand, bagermester, Frederiks i Viborg Den Jyske Kontrolcentral, kontrol og overvågning, Esbjerg Raaby og Rosendahl, el-installatør, Hadsten. Vinderne af hver af de to kategorier afsløres ved CSR People Prize 2023 tirsdag den 12. september 2023 i Turbinehallen i Aarhus. Program for CSR People Prize 2023 Kontaktpersoner: Mette Rønnau, direktør, Cabi, tlf.: 2083 4964, e-mail: mer@cabiweb.dk Lasse Pedersen, kommunikationsmedarbejder, Cabi, tlf.: 2069 9616, e-mail: lap@cabiweb.dk Erik Sørensen, driftschef, Den Jyske Kontrolcentral A/S, tlf.: 2366 5646

Enemærke & Petersen er nomineret til CSR People Prize 2023. Virksomheden har mange års erfaring med at skabe jobs for folk på kanten af arbejdsmarkedet. Foto: Enemærke & Petersen

06.07.23

Nomineret til CSR People Prize 2023: Enemærke & Petersen gør en forskel ved at tage hånd om unge fra kanten af arbejdsmarkedet

Den landsdækkende entreprenørvirksomhed fra Ringsted er nomineret til CSR People Prize for sin indsats for socialt ansvar. Den landsdækkende entreprenørvirksomhed, Enemærke & Petersen a/s, der har hovedsæde i Ringsted, har mange års erfaring med at skabe jobs for folk på kanten af arbejdsmarkedet. Det starter måske med et fritidsjob eller en virksomhedspraktik, som for flere bliver optakten til en læreplads – og senere et fast job som håndværker. Enemærke & Petersen er én af seks frontløbervirksomheder, som er nomineret til den fornemme CSR People Prize, der hvert år uddeles af videnshuset Cabi til de mest socialt ansvarlige virksomheder i to kategorier – virksomheder med henholdsvis over og under 250 ansatte. I sin begrundelse lægger juryen især vægt på Enemærke & Petersens særlige indsatser for at indsluse unge på kanten, partnerskaber med socialøkonomiske virksomheder og ansættelser af unge arbejdsløse beboere på byggepladser i almene boligbyggerier. ”Virksomheden taler på mange måder ind i mange af de værdier, som CSR-prisen står for”, påpeger juryen. Hos Enemærke og Petersen modtages nyheden med stor begejstring af HR-direktør Margit Marell: ”Nomineringen er en stor anerkendelse af vores arbejde igennem mange år med at udøve socialt ansvar i praksis. Det sociale entreprenørskab ligger os stærkt på sinde og er en fast del af vores DNA, og et mindset der deles af alle i organisationen. Vi står aldrig stille, men forsøger hele tiden at blive endnu bedre ved at gå nye veje, tænke skævt og indgå i nye partnerskaber.” Inspiratorer og rollemodeller En erfaren jury har udvalgt de nominerede blandt et bredt felt af indstillede kandidater. Juryens formand Mette Rønnau, direktør for videnshuset Cabi, siger: ”Feltet var stærkt. Hos store virksomheder møder vi dedikerede ledere, der i høj grad sørger for at forankre det sociale ansvar i virksomhedens strategi og kultur.” Fra hele juryen, der består af seks mennesker med særlig indsigt i arbejdsmarkedet, erhvervslivet, forskningens verden, det kommunale beskæftigelsesområde og sociale investorer, lyder der stor ros til virksomhederne og deres ledere for et stort engagement. De nominerede virksomheder optræder som rollemodeller for andre virksomheder både i lokalområdet og i deres respektive brancher. Fortællingerne fra de seks virksomheder rummer megen inspiration til andre virksomheder, der gerne vil gøre mere for at give unge og voksne på kanten af arbejdsmarkedet en chance, fastholde medarbejdere og forebygge nedslidning, stress eller mistrivsel. CSR People Prize uddeles i år i to kategorier, og de nominerede er: Virksomheder med over 250 ansatte: Enemærke & Petersen, Entreprenørvirksomhed, Ringsted Danfoss, industrikoncern, Nordborg HKScan, kyllingeproducent, Vinderup. Virksomheder med under 250 ansatte: Byens Kagemand, bagermester, Frederiks i Viborg Den Jyske Kontrolcentral, kontrol og overvågning, Esbjerg Raaby og Rosendahl, el-installatør, Hadsten. Vinderne af hver af de to kategorier afsløres ved CSR People Prize 2023 tirsdag den 12. september 2023 i Turbinehallen i Aarhus. Program for CSR People Prize 2023 Kontaktpersoner: Mette Rønnau, direktør i Cabi, tlf.: 2083 4964, e-mail: mer@cabiweb.dk Lasse Pedersen, kommunikationsmedarbejder i Cabi, tlf.: 2069 9616, e-mail: lap@cabiweb.dk Margit Marell, HR direktør, tlf.: 29 89 24 24, e-mail: marma@eogp.dk

Danfoss er en af de nominerede til CSR People Prize 2023. Nomineringen begrundes ud fra Danfoss' initiativer omkring social ansvarlighed på afdelinger over hele landet. Særligt på Danfoss’ eget uddannelsesprogram. Foto: Danfoss

06.07.23

Nomineret til CSR People Prize 2023: Danfoss gør en forskel ved at tage hånd om unge og deres uddannelse

Den globale industrivirksomhed er nomineret til CSR People Prize for at tage socialt ansvar. Nomineringen bygger særligt på Danfoss’ eget uddannelsesprogram med cirka 125 elever og lærlinge, hvor en del kommer fra kanten af arbejdsmarkedet. Den globale industrivirksomhed Danfoss er én af seks frontløber-virksomheder, der er med i opløbet om to priser som årets mest socialt ansvarlige virksomheder. Specielt fremhæves Danfoss’ eget uddannelsesprogram med cirka 125 elever og lærlinge, som bliver fulgt tæt af instruktørerne. Danfoss er nomineret til den fornemme CSR People Prize, der hvert år uddeles af videnshuset Cabi til de mest socialt ansvarlige virksomheder i to kategorier for virksomheder – med henholdsvis over 250 ansatte og under. Nomineringen i kategorien for store virksomheder begrundes med en række initiativer omkring social ansvarlighed på afdelinger over hele landet. Juryen har valgt at lægge vægt på et program for uddannelse og rekruttering af lærlinge og elever, som sker systematisk via en HR- og lærlingeansvarlig. En del af de cirka 125 lærlinge og elever kommer fra kanten af arbejdsmarkedet. Hos Danfoss modtages nyheden om nomineringen med stor begejstring. ”Danfoss vil gerne være med til at løfte det sociale ansvar,” siger Janne Bækgaard Sandholdt, Head of HR Operation Denmark: ”Vi er stolte over at få den anerkendelse af vores indsats, som foregår i alle afdelinger. Vi har valgt at etablere vores egen uddannelsesafdeling, og det giver os bedre mulighed for at sætte ressourcer ind på de elever og lærlinge, der ikke lige følger den snorlige vej. Vi arbejder ikke med kvoter, men rekrutterer mennesker, som vi tror på, og så følger vi dem tæt.” Inspiratorer og rollemodeller En erfaren jury har udvalgt de nominerede blandt et bredt felt af indstillede kandidater. Juryens formand Mette Rønnau, direktør for videnshuset Cabi: ”Feltet var stærkt, og hos store virksomheder møder vi dedikerede ledere, der i høj grad sørger for at forankre det sociale ansvar i virksomhedens strategi og kultur.” Fra hele juryen, der består af seks mennesker med særlig indsigt i arbejdsmarkedet, erhvervslivet, forskningens verden, det kommunale beskæftigelsesområde og sociale investorer, lyder der stor ros til virksomhederne og deres ledere for engagementet. De nominerede virksomheder optræder som rollemodeller for andre virksomheder både i lokalområdet og i deres respektive brancher. Fortællingerne fra de seks virksomheder rummer megen inspiration til andre virksomheder, der gerne vil gøre mere for at give unge og voksne på kanten af arbejdsmarkedet en chance, fastholde medarbejdere, der risikerer at blive afskediget eller forebygge nedslidning, stress eller mistrivsel. CSR People Prize uddeles i år i to kategorier, og de nominerede er: Virksomheder med over 250 ansatte: Enemærke & Petersen, entreprenørvirksomhed, Ringsted Danfoss, industrikoncern, Nordborg HKScan, kyllingeproducent, Vinderup. Virksomheder med under 250 ansatte: Byens Kagemand, bagermester, Frederiks i Viborg Den Jyske Kontrolcentral, kontrol og overvågning, Esbjerg Raaby og Rosendahl, el-installatør, Hadsten. Vinderne af hver af de to kategorier afsløres ved CSR People Prize 2023 tirsdag den 12. september 2023 i Turbinehallen i Aarhus. Program for CSR People Prize 2023 Kontaktpersoner: Mette Rønnau, direktør, Cabi, tlf.: 2083 4964, e-mail: mer@cabiweb.dk Lasse Pedersen, kommunikationsmedarbejder, Cabi, tlf.: 2069 9616, e-mail: lap@cabiweb.dk Janne Bækgaard Sandholdt, Head of HR Operation, Danfoss, tlf.: 2961 5940

Raaby & Rosendal er blandt de nominerede til CSR People Prize 2023. De tager bl.a. socialt ansvar ved at tage unge med specielle udfordringer ind som lærlinge. Omkring hver fjerde af de 150 nuværende medarbejdere er lærlinge. Foto: Raaby & Rosendal

06.07.23

Nomineret til CSR People Prize 2023: El-installatører gør en forskel ved at uddanne mange lærlinge

Hadsten-virksomheden Raaby og Rosendal er nomineret til CSR People Prize for at tage ansvar for også at give unge med udfordringer en lærlingeuddannelse. El-installationsvirksomheden Raaby & Rosendal fra Hadsten er én af seks frontløber-virksomheder, der er med i opløbet om en af de to priser som årets mest socialt ansvarlige virksomheder. Virksomheden udfører arbejde både i Sønderjylland og Sjælland og er nomineret til den fornemme CSR People Prize, som videnshuset Cabi uddeler hvert år. Nomineringen i kategorien for små og mellemstore virksomheder begrundes med det ansvar, virksomheden tager for social inklusion og uddannelse af unge. Netop håndværkervirksomheder har stor betydning for uddannelse af unge, og Raaby & Rosendal lever op til sit ansvar bl.a. ved at tage unge med specielle udfordringer. Omkring hver fjerde af de 150 nuværende medarbejdere er lærlinge. Hos el-installationsvirksomheden modtages nyheden om nomineringen med stor begejstring. Mette Fuglsang, kommunikations- og HR-manager, siger: ”Vi er meget stolte og glade for nomineringen. Det er med til at sætte fokus på vigtigheden af det sociale område, hvor vi gerne vil være frontløbere. Vi tager flere initiativer omkring rekrutteringen. For eksempel har vi et samarbejde med Den Jyske Håndværkerskole, inviteret folkeskoleklasser på besøg og en særlig lærlingeklub.” Mette Fuglsang fortæller, at de fleste lærlinge, over 90 procent, fortsætter i virksomheden som uddannede elektrikere, mens 10 procent søger videre i en uddannelse til installatør eller flytter af private årsager. Ildsjæle og rollemodeller En erfaren jury har udvalgt de nominerede blandt et bredt felt af indstillede virksomheder. Juryens formand Mette Rønnau, direktør for videnshuset Cabi, siger: ”Feltet var stærkt, og specielt inden for SMV-virksomhederne oplever vi mange ildsjæle og ledere for hvem, det at give svage og unge en chance på arbejdsmarkedet er en selvfølge og en del af DNA’et.” Fra hele juryen, der består af seks mennesker med særlig indsigt i arbejdsmarkedet, erhvervslivet, forskningens verden, det kommunale beskæftigelsesområde og sociale investorer, lyder der stor ros til små - og mellemstore virksomheder og deres ledere for et stort engagement. ”Små og mellemstore virksomheder kan gøre en stor forskel,” konstaterer juryen. De nominerede virksomheder optræder som rollemodeller for andre virksomheder både i lokalområdet og i deres respektive brancher. Fortællingerne fra de seks virksomheder rummer megen inspiration til andre virksomheder, der gerne vil gøre mere for at give unge og voksne på kanten af arbejdsmarkedet en chance, fastholde medarbejdere, der risikerer at blive afskediget eller forebygge nedslidning, stress eller mistrivsel. De nominerede til CSR People Prize 2023 er: Virksomheder med over 250 ansatte: Enemærke & Petersen, entreprenørvirksomhed, Ringsted Danfoss, industrivirksomhed, Nordborg HKScan, kyllingeproducent, Vinderup. Virksomheder med under 250 ansatte: Byens Kagemand, bagermester, Viborg Den Jyske Kontrolcentral, kontrol og overvågning, Esbjerg Raaby og Rosendahl, el-installatør, Hadsten. Vinderne af hver af de to kategorier afsløres ved CSR People Prize 2023 tirsdag den 12. september 2023 i Turbinehallen i Aarhus. Program for CSR People Prize 2023 Kontaktpersoner: Mette Rønnau, direktør, telefon 2083 4964, e-mail mer@cabiweb.dk Lasse Pedersen, kommunikationsmedarbejder, telefon 2069 9616, e-mail lap@cabiweb.dk Mette Fuglsang, kommunikations- og HR-manager Raaby og Rosendal, tlf.: 3073 5929

HKScan er en af de nominerede til CSR People Prize 2023. Driftchef påpeger, at i dagens arbejdsmarked med høj beskæftigelse er det en stor fordel at være gode til at rekruttere medarbejdere fra kanten af arbejdsmarkedet.

06.07.23

Nomineret til CSR People Prize 2023: Fødevarevirksomhed gør en forskel for mennesker med særlige udfordringer

Fødevarevirksomheden HKScan i Vinderup, der står bag Rose kyllingeprodukter, er nomineret til CSR People Prize for en vedholdende indsats for diversitet og inklusion. Fødevarevirksomheden HKScan fra Vinderup – bedst kendt for sine Rose kyllingeprodukter – er én af seks frontløber-virksomheder, der er med i opløbet om to priser som årets mest socialt ansvarlige virksomheder. Danmarks ældste fjerkræslagteri, der i dag er ejet af den finskejede fødevarevirksomhed HKScan, er nomineret til den fornemme CSR People Prize, som videnshuset Cabi uddeler hvert år. Nomineringen i kategorien for store virksomheder med over 250 ansatte begrundes med den strategiske og praktiske indsats for at give plads til folk fra kanten af arbejdsmarkedet. Det handler både om mennesker med psykiske udfordringer eller anden etnisk baggrund end dansk. Diversiteten er stor med 27 forskellige nationaliteter blandt medarbejderne. De fleste, der starter i et praktikforløb, får tilbud om fastansættelse eller fortsætter til en karriere i en anden virksomhed eller en uddannelse. Det sociale engagement gennemsyrer alt, hvad virksomheden gør – også i svære tider. Hos HKScan modtages nyheden om nomineringen med stor begejstring af Tommy Nielsen, produktionschef: ”Vi er både glade for og stolte over at blive anerkendt for diversitet og inklusion, selv om vi ikke gør det for at få priser. Hos os er det naturligt og en del af den kultur, vi har udviklet gennem mange år. Det handler om at give mennesker med udfordringer en chance og vise dem tillid." Tommy Nielsen påpeger, at i dagens arbejdsmarked med høj beskæftigelse er det en stor fordel at være gode til at rekruttere medarbejdere fra kanten af arbejdsmarkedet. Inspiratorer og rollemodeller En erfaren jury har udvalgt de nominerede blandt et bredt felt af indstillede kandidater. Juryens formand Mette Rønnau, direktør for videnshuset Cabi, siger: ”Feltet var stærkt. Hos store virksomheder møder vi dedikerede ledere, der i høj grad sørger for at forankre det sociale ansvar i virksomhedens strategi og kultur.” Fra hele juryen, der består af seks mennesker med særlig indsigt i arbejdsmarkedet, erhvervslivet, forskningens verden, det kommunale beskæftigelsesområde og sociale investorer, lyder der stor ros til virksomhederne og deres ledere for et stort engagement. De nominerede virksomheder optræder som rollemodeller for andre virksomheder både i lokalområdet og i deres respektive brancher. Fortællingerne fra de seks virksomheder rummer megen inspiration til andre virksomheder, der gerne vil gøre mere for at give unge og voksne på kanten af arbejdsmarkedet en chance, fastholde medarbejdere, der risikerer at blive afskediget eller forebygge nedslidning, stress eller mistrivsel. CSR People Prize uddeles i år i to kategorier, og de nominerede er: Virksomheder med over 250 ansatte: Enemærke & Petersen, Entreprenørvirksomhed, Ringsted Danfoss, industrikoncern, Nordborg HKScan, kyllingeproducent, Vinderup. Virksomheder med under 250 ansatte: Byens Kagemand, bagermester, Frederiks i Viborg Den Jyske Kontrolcentral, kontrol og overvågning, Esbjerg Raaby og Rosendahl, el-installatør, Hadsten. Vinderne af hver af de to kategorier afsløres ved CSR People Prize 2023 tirsdag den 12. september 2023 i Turbinehallen i Aarhus. Program for CSR People Prize 2023 Kontaktpersoner: Mette Rønnau, direktør i Cabi, tlf.: 2083 4964, e-mail: mer@cabiweb.dk Lasse Pedersen, kommunikationsmedarbejder i Cabi, tlf.: 2069 9616, e-mail: lap@cabiweb.dk Marianne Boe Madsen, HR-direktør, HKScan, tlf.: 2027 3253

05.07.23

Nominerede til CSR People Prize 2023: Seks frontløber-virksomheder, der gør en forskel for arbejdsmarkedets mest udsatte

Fem jyske virksomheder og en enkelt sjællandsk er med i opløbet om prisen som Danmarks mest socialt ansvarlige virksomhed. Tre store og tre små fra seks forskellige brancher er nominerede. Den lokale bagermester i Viborg og den globale industrikoncern fra Nordborg, den familieejede sikkerhedsvirksomhed fra Esbjerg og kyllingeproducenten fra Vinderup, el-installatøren fra Hadsten og den sociale entreprenør fra Ringsted. De seks virksomheder er frontløbere og nominerede til årets CSR People Prize 2023, fordi de tager socialt ansvar og gør noget særligt for at skaffe job og uddannelser til både unge og voksne fra kanten af arbejdsmarkedet. Cabi har uddelt CSR People Prize siden 1999. I år uddeles prisen i to kategorier – én for store virksomheder med over 250 medarbejdere og én for SMV’er med under 250 på lønningslisten. Ildsjæle og dedikerede ledere En erfaren jury har udvalgt de nominerede blandt et bredt felt af indstillede kandidater. Juryens formand Mette Rønnau, direktør for videnshuset Cabi: ”Feltet var stærkt, og specielt inden for SMV-virksomhederne, oplever vi mange ildsjæle og ledere for hvem, det at give svage og unge en chance på arbejdsmarkedet er en selvfølge og en del af DNA’et. Hos store virksomheder sørger dedikerede ledere i høj grad for at forankre det sociale ansvar i virksomhedens strategi og kultur.” Fra hele juryen, der består af seks mennesker med særlig indsigt i arbejdsmarkedet, erhvervslivet, forskningens verden, det kommunale beskæftigelsesområde og sociale investorer, lyder der stor ros til især SMV’erne for deres engagement: ”Små virksomheder kan gøre en stor forskel,” konstaterer juryen. Inspiration til andre Alle nominerede virksomheder optræder som rollemodeller for andre virksomheder i lokalområdet og deres respektive brancher. Fortællingerne fra de seks virksomheder rummer megen inspiration til andre virksomheder, der gerne vil gøre mere. Fx egen lærlingeuddannelse, lærlingeklubber, bedstefarordning og skæv rekruttering af gamere og unge med forskellige indlæringsvanskeligheder. ”Reformkommissionen har netop anbefalet, at fremtidens beskæftigelsesindsats fokuserer på at ansætte mennesker i lønnede jobs og lærlingepladser. Alle de nominerede virksomheder viser de gode eksempler ved at tage ansvaret på sig og ansætte helt op til 20 procent af deres medarbejdere blandt udsatte.” Juryen har mulighed for at uddele en særpris, og det afsløres først under selve prisuddelingen, om der gives en pris til en virksomhed, der har gjort en ekstraordinær indsats. De nominerede til CSR People Prize 2023 er: Virksomheder med over 250 ansatte: Enemærke & Petersen, entreprenørvirksomhed, Ringsted Danfoss, industrivirksomhed, Nordborg HKScan, kyllingeproducent, Vinderup. Virksomheder med under 250 ansatte: Byens Kagemand, bagermester, Viborg Den Jyske Kontrolcentral, kontrol og overvågning, Esbjerg Raaby og Rosendahl, el-installatør, Hadsten. Vinderne af hver af de to kategorier afsløres ved CSR People Prize 2023 tirsdag den 12. september 2023 i Turbinehallen i Aarhus. Program for CSR People Prize 2023 Kontaktpersoner: Mette Rønnau, direktør, telefon 2083 4964, e-mail mer@cabiweb.dk Lasse Pedersen, kommunikationsmedarbejder, telefon 2069 9616, e-mail lap@cabiweb.dk

Cabi styrker virksomheder og kommuners samarbejde om at få flere ledige fra kanten af arbejdsmarkedet i job. En ny evaluering af videnshuset viser, hvor stor effekten af Cabis arbejde har været i løbet af de seneste tre år. Foto: Istock

08.06.23

Videnshus hjælper over 8800 personer ind på arbejdsmarkedet

En ny evaluering af Cabi viser, at videnshuset i løbet af de seneste tre år har hjulpet virksomheder med at tage mindst 8867 ledige ind fra kanten af arbejdsmarkedet. Resultatet skyldes ikke Cabis indsats alene, men videnshuset har været medvirkende til den positive effekt. Knap 190.000 voksne og unge er i Danmark hverken i job eller uddannelse. Disse ledige fra kanten af arbejdsmarkedet har typisk udfordringer som sygdom, fysisk eller psykisk handicap, nedsat arbejdsevne, misbrug og lignende. Som non-profit videnshus styrker Cabi virksomheder og kommuners samarbejde om at få flere ledige fra kanten i job. På arbejdspladsen får de kolleger, et fællesskab og fornyet tro på, at det, de kan, gør en forskel. Cabi bringer ikke selv mennesker i job, men gør det lettere for virksomheder at tage et socialt ansvar og ansætte mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, så det giver mening for forretningen. Samtidig hjælper Cabi kommunerne med i højere grad at tale ind i virksomhedernes behov og samtidig imødekomme kravene fra Christiansborg og styrelserne. Effekten af Cabis arbejde er derfor svær at gøre op i tal. Baseret på svar fra 1350 respondenter konkluderer evalueringen dog, at Cabi i perioden 2020-2023 har været medvirkende til, at: 2.724 ledige fra kanten af arbejdsmarkedet blev ansat på almindelige vilkår. Fx fuldtid, på færre timer eller i fleksjob 6.143 ledige kom ind på arbejdsmarkedet med løntilskud, virksomhedspraktik eller anden praktik. Og så var Cabi medvirkende til, at: 1.125 medarbejdere blev fastholdt i beskæftigelse 1.022 medarbejdere fik nedsat deres sygefravær. Evalueringen er foretaget af Realize ApS og Lead Impact i foråret 2023, som blandt andet konkluderer, at "Cabi spiller en unik rolle som brobygger og mellemrumsaktør på beskæftigelsesområdet, som ikke varetages af andre. Der er behov for en sådan aktør også i fremtiden, da virksomheder og offentlige arbejdsgivere både nu og i betydelig fremtid har stor efterspørgsel efter arbejdskraft, og målgruppen med behov for at blive inkluderet og fastholdt på et arbejdsmarked med rummelige vilkår fortsat består af flere hundrede tusinder mennesker.” ”At tage socialt ansvar bliver license to operate for virksomhederne på et arbejdsmarked, hvor der er mangel på arbejdskraft og et stigende krav om, at virksomheder bidrager til et bæredygtigt samfund. Cabi er sat i verden for at sikre, at så mange virksomheder som muligt tager socialt ansvar. Ikke på bekostning af den gode forretning, men som forudsætning for den. Det har vi utallige eksempler på," udtaler Mette Rønnau, direktør i Cabi. Kontaktinfo: Ea Nielsen, souschef i Cabi, eni@cabiweb.dk eller 4128 4126.

07.06.23

Løntimer kan blive gamechangeren, der skaber flere rigtige jobs

Sådan skal flere unge og voksne fra kanten af arbejdsmarkedet komme i job. Reformkommissionens anbefalinger modtages med begejstring hos Cabi. ”Lønnede timer er den mest motiverende faktor for unge og voksne i jobforløb, og som Reformkommissionens mest markante udspil til udsatte ledige kan den måske ligefrem blive en regulær gamechanger.” Mette Rønnau, direktør i Cabi, er begejstret for Reformkommissionens rapport, der kommer med hele 48 anbefalinger til, hvordan en større del af unge og voksne fra kanten af arbejdsmarkedet kan komme i job. Virksomhederne får en større og vigtigere rolle, hvis det står til Reformkommissionen. Allerede nu spiller mange virksomheder en aktiv rolle for at hjælpe unge og voksne med praktikforløb og jobtræning, men kommissionen lægger op til en radikal anderledes måde at tænke virksomhedernes tilbud om indslusning til arbejdslivet på. Tænk i løn og job fra starten Spørgsmålet om løntimer og jobperspektiv bliver et ufravigeligt fokuspunkt, som skal tænkes ind fra starten af hele indsatsen omkring den enkelte borgers jobtræning. ”Både de nyeste forskningsresultater og vores egne erfaringer fra arbejdet med virksomheder og kommuner viser, at fokus på løntimer og job kan være med til at flytte mennesker og skabe flere jobs,” siger Mette Rønnau. Engageret i arbejdsfællesskab For den enkelte virksomhed handler det både om at påtage sig et socialt ansvar og rekruttere arbejdskraft. Entreprenørvirksomheden Enemærke & Petersen er én af mange virksomheder, der er lykkedes med at skaffe ledige i lærepladser og jobs - en indsats, som tidligere er blevet hædret med Aarhus Kommunes Integrationspris. Peder Johansen, direktør og medlem af Cabis Advisory Board siger: "Vi er optagede af at sænke barren til arbejdsmarkedet for dem, der har behov, og give medborgere en mulighed for at være med i et arbejdsfællesskab og samtidig tiltrække ny arbejdskraft.” Klar med viden, uddannelse og netværk Realiseres forslagene, vil både kommuner og virksomheder skulle spilles bedre. Kommunernes medarbejdere skal klædes bedre på til at tale ind i erhvervslivets behov for arbejdskraft. Samtidig får mange virksomheder behov for et ændret mindset, når de skal matche den lediges kompetencer med relevante opgaver, der kan betale en løn. ”Vi er en af de aktører, der kan hjælpe nye reformer på vej med viden, uddannelse og værktøjer. Også netværk som Lederalliancen fremhæver Reformkommissionen som eksempel på partnerskaber, der kan bygge bro mellem virksomhederne og de unge,” siger Mette Rønnau. Lederalliancen er et partnerskab mellem Lederne, Dansk Industri og videnshuset Cabi og står bag lokale netværk for virksomheder og lokale aktører. Find Reformkommissionens rapport her Læs mere om Lederalliancen Give Steel som rollemodel ”Vi giver de unge en ansættelseskontrakt og løn for deres opgaver, fordi det giver den bedste motivation. Samtidig forpligter det også begge parter – både de unge og os som arbejdsgiver – til at lykkes med ansættelsen.” Det siger adm. dir. Torben Larsen fra Give Steel A/S. Stålproducenten fra Brande har ca. 500 medarbejdere, hvoraf hver tiende rekrutteres fra kanten af arbejdsmarkedet blandt unge med handicap, tidligere kriminelle og misbrugere. I samspil med Cabi har den midtjyske stålproducent udviklet en såkaldt social bæredygtighedsberegner, der dokumenterer den samfundsmæssige værdi af indsatsen. Både Cabis og Give Steels sociale indsats for at få unge i jobs og læreplads fremhæves i Reformkommissionens rapport. Her udpeges den jyske virksomhed til rollemodel for ”virksomheder, der tager socialt ansvar og indgår i meningsfulde partnerskaber om job til udsatte unge og voksne. Det er denne praksis, som kommissionen vil udbrede.” Læs mere om Give Steel A/S

Efter 15 år som direktør i Cabi er budskabet fra Mette Rønnau klart: Den socialt ansvarlige forretning har aldrig været vigtigere. Og de virksomheder, der lykkes, går strategisk til værks og forankrer indsatsen i direktionen. Foto: Cabi

03.05.23

15 år i spidsen for Cabi: ”Den socialt ansvarlige forretning har aldrig været vigtigere”

I 2008 satte Mette Rønnau sig i stolen som direktør i Cabi. Hun kom til Cabi for at sikre, at videnshuset konstant har fingeren på pulsen og gør det lettere for danske virksomheder at tage socialt ansvar, så flere mennesker kan bidrage på de danske arbejdspladser. ”De virksomheder, der formår at fastholde medarbejdere og brede deres rekrutteringsgrundlag ud, står stærkest, når det kommer til konjunktursvingninger og stigende krav til rapportering af ESG fra omverdenen. Det er de seneste år et tydeligt bevis på. Den socialt ansvarlige forretning har aldrig været vigtigere”, fortæller Mette Rønnau. Med hendes 15 år som direktør er det tydeligt for Mette Rønnau, at de virksomheder, der lykkes, går strategisk til værks og forankrer indsatsen i direktionen. Og det er også nødvendigt. Ligesom grøn omstilling står social ansvarlighed højt på den nationale dagsorden. ”Social ansvarlighed er en dagsorden, der udvikler sig hele tiden. Det bliver licens to operate på et arbejdsmarked med mangel på arbejdskraft. Derfor er det så fantastisk, at vi er med til at knække koden til, hvordan vi hjælper virksomhederne med at tage socialt ansvar og hjælper kommunerne med at samarbejde om den opgave. Jeg er så stolt af, at vi i Cabi lykkes som hold,” afslutter Mette Rønnau. Inden Mette Rønnau kom til Cabi, har hun i 15 år siddet som leder og personaleansvarlig i diverse virksomheder. Blandt andet som personalechef i Bilka og Group Talent Manager hos Grundfos.

02.05.23

Kønnet er vigtigt, når sårbare unge mænd skal åbnes op og hjælpes videre

Unge mænd er i højere grad end kvinder udfordret af isolation og svære følelser. Nyt projekt viser, at rene mandegrupper kan fungere som en nøgle til at få dem videre i livet. Denne artikel er særligt til myndighedspersoner i den kommunale beskæftigelsesindsats. Det føles rart at snakke med ligesindede, som forstår en. Mænd, som kæmper med det samme som dig selv, og som lytter. Det fortæller 29-årige Thomas, der sidste år sad i naturen uden for Aarhus og for første gang i sit liv talte om svære følelser med andre mænd. Her var han en del af beskæftigelsesprojektet Fodfæste gennem naturen. “Jeg har tidligere været på ADHD-kursus, hvor jeg var den eneste mand, den eneste under 30 år og den eneste uden børn og familie. Så her var det rart at snakke med nogle, der er ligesom mig, og som er blevet udredt sent i livet. Og folk var meget åbne. Det var fedt,” fortæller Thomas. Fodfæste gennem naturen er et beskæftigelsesprojekt designet til unge mænd, hvor fysiske, psykiske og ofte sociale udfordringer står i vejen for at få dem ind i kommunernes beskæftigelsesforløb. De er ofte ensomme og marginaliserede og i riskozonen for aldrig at komme i gang med uddannelse eller arbejde. En kedelig udvikling som kun blev forstærket med nedlukningen af samfundet under coronapandemien. De unge mænd har svært ved at være en del af samfundet, fordi de ikke selv føler, at de kan leve op til de forventninger, som samfundet har til dem. Thomas siger, at han godt kan være nervøs for at tale med en kvinde i byen, fordi han er bange for at sige noget forkert og blive misforstået. Og i den offentlige debat er der ofte fokus på kvinderne, mens mændene ender som skurke, føler han. “Der er mange problemstillinger for mænd, som sjældent bliver talt om og gjort nuanceret, og det er svært at række hånden ud, når man ikke bliver opfordret til det eller får hjælp. Så når folk spørger, hvordan jeg har det, siger jeg altid bare “fint”, og så trækker jeg mig. Når jeg har det svært, distraherer jeg mig selv,” forklarer Thomas og fortæller, at det foregår foran computeren. Computeren er en udbredt løsning, når unge mænd klarer sig igennem de svære følelser, fortæller Anne Brændbyge, seniorkonsulent fra Cabi. De isolerer sig på værelset eller i lejligheden, hvor de lever usundt, og hvor flere forsøger at dulme de svære følelser med alkohol og hash. Tendensen er langt mere udbredt hos unge mænd end kvinder. Det er også derfor, at Cabi for første gang har valgt at være med i et kønsopdelt projekt. Med fysisk udfoldelse i naturen, samtaler rundt om bålet og fællesskabet som løftestang var målet at få dem nærmere uddannelse og arbejdsmarkedet. “Med Fodfæste gennem naturen har vi forsøgt at skabe noget, hvor de unge mænd kan arbejde med fortællingen om, hvad der er den ”stærke” og ”rigtige” mand og få dem til at se, at der også er en plads til dem i samfundet og på arbejdsmarkedet,” siger Anne Brændbyge og uddyber: “De har spejlet sig i hinanden og mødt virksomheder og rollemodeller. De har været en del af fællesskabet med andre mænd, og de har set og hørt, at de ikke er alene.” Maskulin energi Fodfæste gennem naturen opstod som et samarbejde mellem Cabi og organisationerne Mandefællesskaber, DareGender og Aarhus Kommune. DareGender gjorde opmærksom på de unge mænd, der lever på kanten og uden for fællesskaberne, og mens der eksisterer nogle tilbud udelukkende til kvinder, er det langt mere sjældent med tilbud kun henvendt til mænd. Og det er en skam, for når mænd kun er sammen med mænd, kan de nemmere åbne op og rykke rammerne for, hvad det vil sige at være mand. Det skal være muligt at være mand på mange forskellige måder, fortæller Steffen Nørgaard Mikkelsen, mandegruppe-facilitator fra DareGender. “Mange spørger, hvorfor vi ikke kan blande kønnene, men det særlige ved mandegrupper er, at de sætter en særlig ramme, hvor det er okay at tale med andre mænd om problemer. At man godt kan være maskulin og tale om følelser,” siger Steffen og fortsætter: “I mandegrupperne er der en form for maskulin energi, som vil blive udfordret, hvis man blander mænd og kvinder. Mænd kan opleve særlige forventninger til deres rolle som mand, og det kan være svært for kvinder at sætte sig ind i, ligesom det selvfølgelig kan være svært for mænd at sætte sig ind i de forventninger, kvinder kan opleve.” Derudover peger både DareGender og Cabi på, at nogle mænd får sværere ved at slappe af og åbne op, når det modsatte køn er til stede. Det gælder ikke mindst de unge sårbare mænd, der ofte har haft få eller ingen relationer til kvinder. Når kønnene er blandet, kan der opstå (misforståede) romancer og konkurrence mellem mænd, hvor nogle forsøger at vise et andet billede af sig selv. “Måske er der en kvinde, som en af mændene synes er lidt pæn og interessant, og derfor vil han gerne vise den bedste side af sig selv. Han forsøger måske at være lidt mere maskulin i traditionel forstand. Og så kan det godt blive vanskeligt at åbne op og være ærlig om sine udfordringer,” fortæller Steffen Nørgaard Mikkelsen. Tilbage hos Thomas er livet igen blevet lidt svært. Siden Fodfæste gennem naturen har han været i erhvervspraktik og er langsomt blevet sat op i timer, indtil han i dag arbejder på fuld tid. Derfor havde han også håbet, at han ville få tilbudt en læreplads, men det er endnu ikke sket, og derfor skal han måske snart til at søge job igen. Og det er han ikke ret god til, mener han selv. “Men det har været rart at bevise, at jeg godt kan klare 37 timer. Uden problemer,” siger han. *Thomas er ikke mandens rigtige navn, da han ønsker at være anonym.

02.05.23

Naturen trækker sårbare unge mænd ud af isolation og videre i livet

13 uger med livsmestring, cowboy-kaffe og svære snakke om følelser viste en ny vej for isolerede unge mænd. Projektet beviser, at vi ikke må miste troen på dem, lyder det fra Cabi. Denne artikel er særligt til myndighedspersoner i den kommunale beskæftigelsesindsats. Da Michael sidste sommer kløvede brænde i en skov i Aarhus, skruede han lige så stille op for kræfterne. Øksen hakkede ned i stubben med større og større kraft, indtil Michael til sidst råbte: Dø, din møgsæk! “Det var min folkeskolelærer, der pludselig kom frem. Hun kaldte mig taberen og mobbede mig i mange år. Hun holdt mig psykisk uden for skolen. Jeg har altid haft problemer med vredesudbrud, og da jeg huggede i den skide stub, fandt jeg ud af, at det var hende, der havde startet det hele oppe i mit hoved. Det havde jeg bare fortrængt,” fortæller Michael. Brændekløvningen i den aarhusianske skov var en del af beskæftigelsesprojektet Fodfæste gennem naturen. Her mødtes Michael to gange om ugen med andre 25-29-årige mænd, som kæmper med alt fra isolation og ensomhed til svære fysiske, psykiske og sociale udfordringer. Ens for dem alle er, at kommunerne har haft svært ved at få dem i arbejde eller ind i en beskæftigelsesrettet indsats. I skoven var de unge mænd to gange om ugen sammen med en naturvejleder og en virksomhedskonsulent fra Aarhus Kommune. Og for første gang oplevede Michael, at hans vrede blev mødt med ro. “Det blev kun modtaget positivt. Vi var der jo for at lære at håndtere vores følelser og komme videre, så vi snakkede om det foran bålet. Derfor var jeg også helt vild med at være med,” fortæller han og siger, at han i en årrække har fået kontanthjælp og inden projektet lå på sofaen hjemme hos sin mor: “Det var en rar følelse at komme derud. Jeg har været i andre projekter, hvor jeg ofte har følt, at de talte til mig, som om jeg var et voksent barn. Men sådan var det ikke her, og jeg var altid helt afslappet bagefter.” En trædesten før arbejdsmarkedet Projektet Fodfæste gennem naturen er et samarbejde mellem Cabi, DareGender, Mandefællesskaber og Aarhus Kommune. Kort fortalt er projektet rettet mod de sårbare unge mænd, der er en del af kommunernes såkaldte ‘restgruppe’, fordi de er for svage til at komme ud i en virksomhed og derfor ikke kan leve op til de krav, som kommunerne stiller andre ledige. Det fortæller Trine Thomsen, seniorkonsulent fra Cabi. “I Cabi er vi optaget af, at flere og flere skal ud i virksomheder, fordi det kun er her, de kan lære, hvad de reelt kan på en arbejdsplads. Men der er nogle - ligesom de her unge mænd - som har brug for helt basal livsmestring, før de kan komme så langt. De har brug for en ekstra lille trædesten,” fortæller Trine Thomsen. Den basale livsmestring handler om at komme op om morgenen, tage et bad, spise ordentlig mad og møde til tiden. Det kan lyde simpelt, men hvis hele dagen går med at spille computer, drikke sodavand og måske ryge hash, så ender livet ofte i ensomhed og isolation, hvor troen på egne evner forsvinder i takt med afkoblingen fra resten af verden. Trine Thomsen fortæller om en ung mand, der i begyndelsen af projektet stort set aldrig købte ind, fordi angsten holdt ham hjemme. Andre kunne knapt gå en tur i skoven på grund af underernæring, og de fleste havde ingen forventninger til projektet, fordi de har oplevet så mange nederlag på vejen. Vi skal bevare troen Men i skoven indgik de i et fællesskab med ligesindede, talte med en naturvejleder og en virksomhedskonsulent, og de fik besøg af virksomheder, der fortalte dem, at deres evner er savnet ude på arbejdsmarkedet. På ét af holdene kom alle syv unge mænd videre i uddannelse eller praktik og brød dermed 237 måneders samlet ledighed. Det svarer til godt og vel 20 års offentlig forsørgelse. Resultaterne på de andre hold er også gode, og mens nogle kom i praktik, i uddannelse eller fik lønnede timer for første gang i livet, kom andre i gang med misbrugsbehandling. ”Uanset hvor langt de er i forhold til arbejdsmarkedet, er de blevet trukket op ad dyndet og falder forhåbentlig ikke så dybt, når de i fremtiden møder modstand,” siger Trine Thomsen og fortsætter: ”Med en indsats som den her, kan nogle af de allermest sårbare komme op på et niveau, hvor de bliver i stand til at komme ud på arbejdsmarkedet. Derfor må vi heller ikke miste troen på dem, for det her projekt viser, at de sagtens kan, når de oplever, at andre tror på dem, og når de kommer i nogle rammer, hvor de kan udvikle sig.” Et projekt som Fodfæste gennem naturen koster selvfølgelig ekstra penge nu og her, men ser man på alternativet, er det dårlig matematik at lade være. “Hvis vi ikke tør investere i de her unge mænd, bliver det dyrt for samfundet. De er alle under 30 år, og sandheden er jo, at alternativet kan være, at de ender på førtidspension. Det vil være dyrt langt ind i fremtiden, hvis de skal være på fuld offentlig forsørgelse resten af livet. Det er et tab for både samfundet og den enkelte borger.” For Michael betød projektet, at han er blevet bedre til at tale om følelser med sine venner og sin familie. De kalder ham et nyt menneske. Han er også blevet diagnosticeret med ADHD og motionerer tre gange om ugen. Siden slutningen af Fodfæste gennem naturen har han været i arbejde, men han er for nylig stoppet, fordi de ikke kunne tilbyde ham en elevplads. Samtidig brød hans bil sammen, og han havde nogle problemer med både sin økonomi og kommunen. Alle sammen ting, der tidligere slog ham ud af kurs. “Men jeg har det ganske okay, og jeg ved, hvad jeg skal gøre og ikke gøre, når jeg har det psykisk dårligt. Når hovedet siger, at jeg ikke skal afsted, så bør jeg alligevel tage af sted, for det kan altid være, at jeg alligevel får en god dag,” siger Michael. *Michael er ikke mandens rigtige navn, da han ønsker at være anonym.

Mange små og store virksomheder vil allerede kunne score højt på S’et i ESG, hvis de kan dokumentere alt det gode, de gør. Og kan man dokumentere det sociale ansvar, man tager, styrker også konkurrenceevnen. Foto: Istock

27.04.23

Smil på dine medarbejderes læber bidrager også til S’et i ESG

ESG (Environmental, Social and Governance) handler ikke kun om dokumentation af klima- og miljøhensyn. S’et har også stor betydning, og mange virksomheder vil allerede score højt på S’et, hvis de kan dokumentere det med data. EU-direktivet CSRD betyder fx, at efterspørgslen på dokumentation vil stige. Og hvis man kan dokumentere det sociale ansvar, man tager, styrker det konkurrenceevnen. ”De søm, vi slår i, er jo magen til naboens. I sidste ende er man nødt til at se på, hvad det er for en slags virksomhed, der holder hammeren”. Det forklarer Michael Hoff-Møller, administrerende direktør for tømrerfirmaet Egon Olsen og Søn A/S. Virksomheden har i de senere år oplevet, at der i høj grad bliver stillet krav til, hvordan virksomheder tager et samfundsansvar. Sidste år udarbejdede Egon Olsen & Søn derfor en ansvarlighedsrapport, hvor de fortæller om deres sociale engagement. Fx at de har medarbejdere i fleksjob ansat og fastholder langtidssygemeldte medarbejdere ved hjælp af omskoling. Tømrerfirmaet bruger nu rapporten aktivt, når de byder ind på opgaver og vil fremover revidere den med opdaterede data. Men Michael Hoff-Møller understreger også: ”Det er ikke meningen, man skal konkurrere om at kunne håndtere flest medarbejdere med udfordringer. Drivkraften skal være at tage et socialt ansvar, der i sig selv giver værdi for virksomheden. Er det på plads, vil det også kunne bruges, når nye opgaver skal hentes hjem”. ESG – et konkurrenceparameter i fremtiden Når virksomheder skal dokumentere deres samfundsansvar, vil det være en god idé at tage udgangspunkt i ESG. ESG er i stigende grad den målestok, som kunder, samarbejdspartnere og investorer bruger for bedre at kunne vurdere, om en virksomhed driver en bæredygtig forretning. Det forklarer Ea Nielsen, souschef i videnshuset Cabi. Hun fortæller, at mange små og store virksomheder allerede vil kunne score højt på S’et i ESG, hvis de kan dokumentere, hvad de gør. Men ofte er det blot en selvfølge, at ledelsen sørger for sine medarbejdere og håndterer de udfordringer, der opstår. ”Det er måske naturligt for ledelsen at sørge for, at Poul starter med få timer om ugen, efter han er kommet ovenpå igen efter stress. Og selvfølgelig ansatte de Dorthe i fleksjob sidste år, for ellers ville de administrative opgaver bare blive det papirtårn, der tippede direktørens skrivebord,” forklarer Ea Nielsen og fortsætter: ”Det vigtigste for en leder er jo at se sine medarbejdere med smil på læben. At have medarbejdere, der er glade og stolte af deres arbejdsplads. De virksomheder, der har det, er særligt attraktive for samarbejdspartnere, kunder og kommende medarbejdere. Derfor bør SMV’erne også dokumentere S’et i ESG.” ”Stort set alle virksomheder skal kunne levere data på ESG” I disse år ruller EU flere forskellige regelsæt ud for at sætte skub i den bæredygtige omstilling. Blandt andet EU-direktivet om bæredygtighedsrapportering CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive). Med direktivet skal især store virksomheder, og fra 2026 børsnoterede SMV’er, som er omfattet af årsregnskabsloven, rapportere om deres arbejde med bæredygtighed. Ifølge Erhvervsstyrelsen vil omkring 2300 virksomheder blive omfattet af det nye direktiv. Men ifølge Marie Gad, Dansk Industris chef for global udvikling og bæredygtighed, har direktivet en langt mere vidtrækkende betydning for danske virksomheder: ”Selvom direktivet er rettet mod virksomheder med +250 ansatte, skal de også indhente information hos deres underleverandører. For de små og mellemstore virksomheder, som leverer til de store virksomheder, er det også væsentligt for forretningen, at de kan understøtte kravene. De er jo en del af leverandørkæden. Det betyder kort sagt, at stort set alle virksomheder skal kunne levere data på ESG,” forklarer hun. Det er bare om at komme i gang med ESG, mener Marie Gad. Der er hjælp at få Ifølge Ea Nielsen går social ansvarlighed og god forretning hånd i hånd. Og hvis man gerne vil score bedre på S’et i ESG, kan man selvfølgelig også det. I Danmark er der mange muligheder for at få hjælp til at tage et socialt ansvar. Fx kan man kontakte Cabi eller det lokale jobcenter, og så er der ordninger som praktik og de handicapkompenserende ordninger, der kan understøtte virksomheder i at tage et socialt ansvar. ”Alle mennesker er forskellige med forskellige behov. Nogen kan fx have behov for ekstra hensyn pga. angst, et fysisk handicap, eller måske er man kommet tilbage efter stress og har brug for ro. Social ansvarlighed handler også om at give plads til og håndtere, at medarbejdere er forskellige. Og kan du dokumentere det, står du stærkt”, afslutter Ea Nielsen. S’et i ESG favner bredt og indebærer områder som fx kønsdiversitet, gode arbejdsforhold og social ansvarlighed. Inden for social ansvarlighed styrker I blandt andet S’et i ESG gennem: Rekruttering af ledige fra kanten af arbejdsmarkedet, fx med mental eller fysisk funktionsnedsættelse Opkvalificering af udsatte, så de kan varetage konkrete arbejdsopgaver Fastholdelse af medarbejdere, så fx langtidssygemeldte fortsat er en del af arbejdsmarkedet Et godt arbejdsmiljø, hvor medarbejdere trives. På Cabis hjemmeside finder du hjælp og vejledning til, hvordan du kan dokumentere S’et i ESG, og hvordan du i det hele taget står stærkt som en socialt ansvarlig virksomhed. Find hjælp til dokumentation af S'et i ESG Fakta om EU-direktivet CSRD: De nye regler fra direktivet bliver løbende indfaset for regnskabsår, der begynder: 1. januar 2024 for børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte 1. januar 2025 for børsnoterede og ikke-børsnoterede virksomheder med mere end 250 ansatte 1. januar 2026 for små børsnoterede virksomheder. Kilde: Erhvervsstyrelsen

Hos Højslev Tegl er ca. halvdelen af fabrikkens 40 medarbejdere ordblinde. Ved at tilbyde ordblindeundervisning i virksomhedens egne lokale opnåede Højslev Tegl bedre trivsel blandt medarbejderne. Foto: Istock

12.04.23

Højslev Tegl opnår bedre trivsel blandt sine medarbejdere med undervisning på arbejdspladsen

Ordblindeundervisning skabte gode resultater for arbejdsmiljøet hos Højslev Tegl. Hvor medarbejdere tidligere skjulte deres ordblindhed, blev det helt legitimt at være åben omkring det. Skuldrene blev sænket, og fællesskabet blev styrket. Det smittede samtidig positivt af på driften. I lang tid vidste fabrikschef i Højslev Tegl, Thomas Wøhlk, ikke, at mange af hans medarbejdere var ordblinde. Vigtig info, som fx referat fra et sikkerhedsmøde, blev sendt ud skriftligt, men mange kunne ikke læse det. Det er uvist, hvor mange ordblinde der er i Danmark. Ordblindeforeningen regner med, at omkring 7-8 % af den danske befolkning er ordblinde, svarende til ca. 400.000 danskere. Højslev Tegl har ca. 40 medarbejdere, hvor halvdelen er ordblinde. Da fabrikken i sin tid begyndte at arbejde med lean, indebar det blandt andet skriftlige standarder, som medarbejderne skulle forholde sig til. Det var her, Thomas Wøhlk fik fornemmelsen af, at flere havde svært ved at læse og skrive. ”Dem der normalt havde ja-hatten på, var pludselig mere tilbageholdende. Vi mistænkte, at det kunne være på grund af ordblindhed. Mange af vores medarbejdere er omkring 50 år, og da de i sin tid gik i skole, blev ordblinde anset som dumme. Derfor skjulte mange, at de var ordblinde,” fortæller Thomas Wøhlk. Undervisningen var til for fabrikken Højslev Tegl fik sammen med AOF sat gang i et undervisningsforløb, hvor alle medarbejdere først blev screenet for ordblindhed og derefter tilbudt ordblindeundervisning, som foregik ude hos virksomheden selv. ”Jeg gjorde mig mange overvejelser over, hvordan jeg skulle få fortalt, at vi nu ville screene alle medarbejdere. De første ord, jeg skulle bruge, var vigtige. Derfor præsenterede jeg tiltaget, som noget jeg havde brug for, som en hjælp til mig selv, fremfor at sige at de havde et problem. Det blev taget godt imod,” forklarer Thomas Wøhlk og fortsætter: ”Der er jo ikke noget galt med at være ordblind. De fik ordblindeundervisning, fordi jeg og fabrikken havde brug for det. Det har givet gode resultater. De skal ikke længere skjule, at de er ordblinde. Det gik fra at være en udfordring for den enkelte til at være en opgave for fællesskabet. Skuldrene er sænket. Der er kommet større teamspirit og trivsel, og det smitter positivt af på vores drift”. Essentielt at undervisning foregår hos virksomheden Mette Mose, underviser hos AOF, var med til at undervise Højslev Tegls medarbejdere. Hun forklarer, at det havde stor betydning, at undervisningen foregik Højslev Tegls egne lokaler. "I virksomheden er medarbejderne specialister i deres arbejde. Rammerne er kendte, og det kan give flere lyst og mulighed for at komme på undervisningsforløbet. Og så føles undervisningen ikke som skole på samme måde. Det er i stedet mig, der kommer udefra,” forklarer Mette Mose og fortsætter: ”Medarbejderne finder også ud af, at de ikke er alene om at have det svært, og det styrker sammenholdet i hele virksomheden. Det er Højslev Tegl et godt eksempel på”. Opkvalificering af ens medarbejdere bringer helt generelt mange fordele med sig. De bliver opdateret på viden og får værktøjer, som gør hverdagens gøremål lettere. Det gavner den enkelte og virksomheden. Det forklarer Bente Nissen, seniorkonsulent i Cabi. ”Medarbejdere, som har deltaget i kompetenceudvikling, får mere selvtillid og mod på nye arbejdsopgaver. Når en virksomhed investerer i sine medarbejdere, viser man, at man gerne vil sine medarbejdere. Det gør det attraktivt for medarbejdere at blive i mange år, og det ruster virksomheden til fremtiden, hvor teknologier og arbejdsgange konstant udvikler sig.” Gode råd til andre Bente Nissen understreger, at det er vigtigt, at man som leder er opmærksom på, hvordan man fortæller sine medarbejdere, at de skal på kursus eller have undervisning. Ikke kun hvis de skal have ordblindeundervisning men generelt tilegne sig nye kompetencer. ”Vær opmærksom på usikkerheder, der kan være i forbindelse med kompetenceudvikling. Det kan skabe modstand over for tiltaget. Fortæl i stedet, at du gerne vil dine medarbejdere, og at kompetenceudviklingen er vigtig, fordi det vil gavne virksomheden. Brug for eksempel de kolleger, der allerede har gået vejen. Det kan være med til at afdramatisere og vise mulighederne ved kompetenceudvikling,” forklarer Bente Nissen. Ifølge Thomas Wøhlk gav det positive tilbagemeldinger i medarbejdertilfredshedsundersøgelsen, at virksomheden investerede i deres medarbejdere. Hans råd til andre er derfor: Tænk over, hvordan I starter op og fortæller det til medarbejderne Find ud af, hvem du skal involvere. Hvem er dine nøglemedarbejdere? Start med dem og lad dem fortælle deres oplevelser videre til kollegerne Kom i gang!

Resultaterne fra projektet ”Rekruttering fra kanten” viser blandt andet, at 485 ud af 1439 ledige fra den yderste kant har opnået tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er en stor succes.

20.03.23

Resultater fra stort projekt på Lolland-Falster kan komme hele landet til gavn

Virksomhederne spiller en stor rolle, når ledige fra kanten af arbejdsmarkedet skal i job. Men hvordan? Resultaterne fra projektet ”Rekruttering fra kanten” viser gode takter, heraf at blandt andet 485 ledige fra kanten kom i job eller uddannelse. Jobcentre i Lolland og Guldborgsund kommuner er et skridt foran, når det handler om at sikre mere arbejdskraft til virksomhederne. Som en del af projektet ”Rekruttering fra kanten” har jobcentrene og virksomhederne i fællesskab opnået værdifuld erfaring, som de nu kan drage fordel af. 1 ud af 3 har opnået tilknytning til arbejdsmarkedet I ”Rekruttering fra kanten” blev lokale virksomheder inddraget i beskæftigelsesindsatsen på en ny og mere aktiv måde i Lolland Kommune og Guldborgsund Kommune. Projektet har vist, at der er behov for en lang række forskellige indsatser. Der har blandt andet været tilknyttet sundhedspersonale, som har været med helt ude på virksomhederne, kompetenceudvikling af de ledige og et stort fokus på, at de ledige kommer i job. Projektet viser dog også, at der er et fortsat potentiale for at styrke samarbejdet med virksomhederne yderligere. Projektet løb fra 2018 til 2021, hvor 1439 var en del af indsatsen. På trods af covid-19-pandemien har 485 ledige fra den yderste kant opnået ansættelse – de fleste på få timer, andre i fleksjob og en del i fuldtidsbeskæftigelse. ”At 1 ud af 3 opnår tilknytning til arbejde eller uddannelse er en stor succes. Vi taler om udsatte ledige med udfordringer som fx misbrug eller psykisk sygdom. Der har været behov for mange forskellige indsatser, men vi er lykkes ved at de nu er værdifuld arbejdskraft. Fx med fleksibel op-kvalificering, hvor vi tog udgangspunkt i virksomhedernes behov og gav de ledige kompetencerne til at kunne løse nogle af virksomhedernes opgaver,” forklarer projektleder og seniorkonsulent i Cabi, Trine Rask Thomsen. Der er brug for de lediges ressourcer VIVE har evalueret ”Rekruttering fra kanten” og peger blandt andet på, at projektet er lykkes med at skabe en kulturændring hos de to deltagende jobcentre. Der er nu en større tro på borgernes ressourcer, men også at virksomhederne har brug for disse ressourcer. ”Vi står i en situation, hvor der er brug for alle kræfter på arbejdsmarkedet. Jeg er derfor glad for, at vi med dette projekt har kunne gøre en positiv forskel for vores lokale virksomheder og hjælpe dem med at finde arbejdskraft blandt ledige fra kanten,” udtaler René Christensen (DF), udvalgsformand for Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget i Guldborgsund Kommune. ”Det er altid godt at se, når indsatser lykkes. Med ”Rekruttering fra kanten” har vi haft succes med at få ledige fra kanten af arbejdsmarkedet ud i virksomhederne. De er blevet en del af et arbejdsfællesskab, hvor de bidrager med netop det, de kan, og gør en forskel. Det er det, projektet har handlet om, og jeg er stolt over, at vi er kommet i mål,” udtaler Vibeke Grave (S), formand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget i Lolland Kommune. ”Virksomhederne på Lolland-Falster mangler arbejdskraft, og det giver dem store udfordringer i den daglige drift. Vi har gennem projektet fået værdifulde erfaringer i samarbejdet med jobcentrene og er i dag som erhvervsorganisation meget bedre klædt på til at vejlede virksomhederne i, hvordan de kan forbedre deres rekrutteringsmuligheder, ” siger Mikkel Wesselhoff, adm. direktør, Business Lolland-Falster. ”Rekruttering fra kanten” er blevet til i samarbejde med Jobcenter Lolland og Guldborgsund Jobcenter, Business Lolland-Falster, Erhvervspark Lolland og 3F Lolland. Derudover er der knyttet to konsulent- og videnshuse, LG Insight og Cabi, hvor sidstnævnte har været overordnet projektleder. Læs evaluering Projektet er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond med 21,1 millioner. For mere info kontakt: Mikkel Wesselhoff, CEO Business Lolland Falster, mw@businesslf.dk eller 4038 2436 René Christensen (DF), udvalgsformand for Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget i Guldborgsund Kommune, rc@guldborgsund.dk eller 5250 1118 Vibeke Grave (S), formand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget i Lolland Kommune. vigr@lolland.dk eller 2512 0004 Ea Nielsen, souschef i Cabi, eni@cabiweb.dk eller 4128 4126 Trine Thomsen, seniorkonsulent i Cabi og projektleder på ”Rekruttering fra kanten”, tri@cabiweb.dkeller 2065 8697

Imens fremtidens jobindsats diskuteres, er anden delaftale om en nytænkning af beskæftigelsesindsatsen under lovbehandling. Trine Thomsen fra Cabi forklarer, hvordan aftalen vil påvirke virksomheder. Foto: Istock

03.03.23

Derfor får virksomheder en stadig større rolle i beskæftigelsesindsatsen

I juni 2022 blev anden delaftale til en nytænkning af beskæftigelsesindsatsen aftalt i Folketinget. Aftalen er nu under lovbehandling og giver virksomhederne en større rolle i at få flere fra kanten i arbejde. Den forventes at træde i kraft allerede fra 1. april 2023. Trine Thomsen, seniorkonsulent i Cabi, forklarer, hvad aftalen vil komme til at betyde for virksomhederne. Hvordan bliver virksomheder påvirket af aftalen? ”Helt overordnet får virksomhederne en større rolle i beskæftigelsesindsatsen. Jobcentre har løbende haft fokus på at lave virksomhedsrettede indsatser, men nu skal fokusset være endnu tydeligere. Med aftalen ønsker man, at jobcentrene i højere grad laver virksomhedsrettede indsatser med fokus på lønnede timer. Konkret vil det fx betyde, at virksomhederne oftere vil blive kontaktet i forhold til at tage udsatte borgere ind. Ambitionerne med aftalen vil faktisk kun lykkes, hvis endnu flere virksomheder tager et større ansvar.” Hvorfor får virksomheder en større rolle i det her? ”Det gør de, fordi vi ved, det virker. Virksomhederne har konkrete arbejdsopgaver, som skal løses, og det giver de udsatte ledige konkrete erfaringer i, hvad der skal til, for at de kan være en del af en arbejdsplads. Det er forudsætningen for, at de overhovedet kan blive en fast del af arbejdsmarkedet. Det er ikke noget nyt at lave virksomhedsrettede indsatser, men med aftalen får det endnu større betydning. Det er godt, for det kan øge chancen for, at også meget udsatte ledige får en plads på arbejdsmarkedet.” Giver det mening for virksomhederne at hjælpe ledige fra kanten i arbejde? ”Det gør det i høj grad. Ca. 800.000 skifter job hvert år, og selvom ledigheden er steget lidt de seneste måneder, er den stadig meget lav. Samtidig er der udsatte ledige, som sagtens kan blive de medarbejdere, som virksomhederne søger. De virksomheder, som lykkes med at rekruttere ledige fra kanten, får et bredere rekrutteringsgrundlag og oplever langt færre rekrutteringsudfordringer. Rekruttering fra kanten er dog ikke et quickfix.” Hvad skal der til for at lykkes? Hvad skal virksomheder være opmærksomme på? ”Virksomheden skal først og fremmest investere tid i opstarten. Der skal investeres tid sammen med jobcentret og den nye medarbejder i forhold til at få lavet en tydelig forventningsafstemning. Hvad kan bøvle, hvordan kan de sammen håndtere udfordringer, hvilke opgaver kan den nye medarbejder løse, og hvor skal der mere oplæring til. Det kan også være vigtigt at tilknytte en kontaktperson for den nye medarbejder, som kan sikre, at den nye kollega kommer godt i gang. Og så er det vigtigt at få lavet en opstartsplan, hvor man introducerer den nye medarbejder til arbejdspladsen, kollegerne og løbende har opfølgningsmøde, hvor man fx snakker om, hvordan det går.” Hvilken betydning vil det få, at regeringen vil nedlægge jobcentrene? ”Vi ved endnu ikke, hvilke konsekvenser det vil få. Men det er dyrt at rekruttere, og det tager tid. I jobcentret kan man have en tæt rekrutteringspartner. De kan aflaste virksomheder med det, de ellers ville bøvle med. Jobcentret har værktøjer, der kan bidrage til en god rekrutteringsproces, og de kan hjælpe med støtte, så den ledige fra kanten får en god start.” Viden og værktøjer til rekruttering og onboarding af udsatte ledige Guide til samarbejde med jobcentret CSR-medarbejderens værktøjskasse- til dig, der arbejder med socialt ansvar Rekruttering og onboarding af udsatte ledige Har du spørgsmål til, hvad den nye aftale betyder for dig? Ring gratis til Cabis tjeneste ”Spørg Cabi” og få fx sparring på, hvad den nye aftale kan få af betydning for din virksomhed. Ring til 8612 8855. Om aftalen Læs anden delaftale

Den 12. september uddeles CSR People Prize 2023. Jagten på de mest socialt ansvarlige virksomheder er i gang!

02.03.23

Danmarks mest socialt ansvarlige virksomheder skal findes

Med mere end 20 år på bagen er CSR People Prize en af de mest veletablerede CSR-priser i Danmark. Prisen uddeles til virksomheder, der gør en ekstraordinær indsats for at tage et socialt ansvar. Jagten på årets mest socialt ansvarlige virksomheder er i gang, og priserne uddeles den 12. september 2023. De virksomheder, der tager et stort socialt ansvar, fortjener at blive fejret. Det gør videnshuset Cabi med uddelingen af CSR People Prize. Prisen har eksisteret siden 1999 og går til virksomheder, der med socialt ansvar har vist, at de kan fastholde medarbejdere og forebygge, at medarbejdere må stoppe, fx på grund af sygdom eller nedslidning. Prisen kan også gå til virksomheder, som har succes med at ansætte mennesker, som har udfordringer, der gør det svært at komme ind på arbejdsmarkedet, fx nedsat arbejdsevne. ”Ligesom grøn omstilling står social ansvarlighed højt på den nationale dagsorden. Der er brug for, at stærke erhvervsledere viser, hvordan social ansvarlighed bliver en del af forretningen. Med CSR People Prize får vi dem frem i lyset som værdifuld inspiration til andre ledere,” siger Mette Rønnau, direktør i Cabi og formand for juryen bag CSR People Prize. Hylder både store og små virksomheder CSR People Prize 2023 uddeles inden for to forskellige kategorier, og både private og offentlige virksomheder fra hele landet kan komme i betragtning. Virksomhed med op til 250 ansatte Virksomhed med flere end 250 ansatte Alle kan indstille deres egen virksomhed og/eller anbefale en virksomhed at indstille sig til prisen. Læs mere og indstil en virksomhed Indstillingen til CSR People Prize 2023 er åben, og alle kan indstille til og med den 21. maj 2023. Priserne uddeles den 12. september 2023. Se vindere og nominerede fra sidste års uddeling Vil du vide mere? Vil du vide mere, kan du kontakte Signe Bloch-Krarup, chefkonsulent i Cabi, mail: sb@cabiweb.dk, telefon: 2227 5629.

Mange virksomheder mangler arbejdskraft til den grønne omstilling. Ifølge videnshuset Cabi er der gode muligheder i at rekruttere ledige fra kanten til at klare nogle af de grønne opgaver. Billede: Istock

01.02.23

Find grøn arbejdskraft blandt personer fra kanten

Der er tryk på den grønne omstilling. Det nødvendiggør en udvidelse af arbejdsstyrken og stiller nye krav til virksomheders rekrutteringsstrategier. Som løsning ser videnshuset Cabi store potentialer i at koble grøn omstilling og social inklusion sammen. Den seneste analyse fra Concito (2022) viser, at den grønne omstilling vil efterspørge 50.000 jobs i 2030. Det er en stigning på 20.000 flere job pr. år i forhold til i dag. IDA og Dansk Energi estimerer, at ca. 20-35 % af de nye grønne job vil blive udført af ufaglærte, mens 45-55 % udføres af faglærte. Den resterende andel forventes at skulle varetages af personer med videregående uddannelser. Samtidig fylder den sociale dagsorden mere og mere, og derfor ser videnshuset Cabi en oplagt mulighed i at koble den grøn omstilling og social inklusion. ”Grøn omstilling og social inklusion er hver især to meget vigtige dagsordner, som kan understøtte hinanden. Det kan sikre virksomheder både grøn og social bæredygtig arbejdskraft til fremtiden,” forklarer Ea Nielsen, souschef i Cabi. Stort potentiale Cabi anbefaler virksomheder at tænke ledige fra kanten af arbejdsmarkedet ind i ligningen, når de skal finde medarbejdere til den grønne omstilling. Det giver et bredere rekrutteringsgrundlag, og der vil være opgaver, som personer fra kanten vil kunne udføre. I Cabis rapport ”Grøn omstilling og et socialt inkluderende arbejdsmarked”, udarbejdet for Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål, undersøges mulighederne for at ledige fra kanten af arbejdsmarkedet kan varetage opgaver i den grønne omstilling. Rapporten konkluderer, at der findes flere grønne opgaver, der kan få ledige fra kanten i spil. Det gælder primært manuelle opgaver som affaldssortering, lagerarbejde og varehåndtering, men også skrivebordsopgaver som registrering af materialer. Det afgørende er, at virksomhederne får øje på grønne opgaver, så de kan få dækket en del af deres arbejdskraftbehov ved at rekruttere fra kanten. Det giver samtidig den fordel, at det frigiver tid hos øvrige medarbejdere, så de kan løse andre og måske mere specialiserede opgaver. ”ESG er i den grad blevet et konkurrenceparameter” I de senere år er der kommet større efterspørgsel på, at virksomheder dokumenterer og viser, hvordan de tager samfundsansvar. Det er endnu en grund til at tænke ledige fra kanten af arbejdsmarkedet ind, når grønne opgaver skal løses. Mange investorer lægger vægt på ESG (Environmental, Social and Governance) og bruger det som målestok for bæredygtige investeringer. Ifølge Ea Nielsen fylder ESG-rapportering allerede meget hos de store virksomheder. De skal fx forholde sig til de nye EU-regler på området, og hvordan de implementeres i dansk lovgivning. ”ESG kommer til at fylde i alle led i virksomhederne - fra bestyrelsen og direktionen til afdelingslederne i driften. Det er et emne, som går igen, når vi er i dialog med virksomhedsledere. Der skal afsættes flere ressourcer til håndtering af ESG, og samtidig ses der på nye forretningsmuligheder,” fortæller Ea Nilsen og tilføjer: ”For SMV’er, der leverer til de store virksomheder og det offentlige, er det forretningsmæssigt også væsentligt, at de kan understøtte kravene. En god ESG-vurdering kan snart være altafgørende for en mindre virksomhed. ESG er i den grad blevet et konkurrenceparameter”. Grøn arbejdskraft nu og til fremtiden Den demografiske udvikling betyder, at mange vil forlade arbejdsstyrken. Behovet for arbejdskraft til grønne opgaver kan derfor blive endnu større og kræve en alternativ tilgang til rekrutteringsproces-sen. Det giver dog ikke nødvendigvis ekstra barrierer til at få den rette arbejdskraft. ”De virksomheder, som har succes med at rekruttere ledige fra kanten til grønne opgaver, ser ikke manglende faglige kompetencer som en barriere. De lægger i stedet stor vægt på nye medarbejderes motivation til at blive en del af arbejdspladsen. De nødvendige faglige kompetencer opnås oftest med sidemandsoplæring,” fortæller Ea Nielsen. Hun peger desuden på, at for nogle ledige på kanten af arbejdsmarkedet vil inklusionen på en arbejdsplads også give motivation og selvtillid til at gå videre i en erhvervs-, ungdoms- eller efteruddannelse – måske i brancher med grønne opgaver. På den måde kan inklusion også bidrage til løsning af manglen på uddannet arbejdskraft på længere sigt. ”Lykkes det virksomhederne at imødekomme manglen på grøn arbejdskraft ved at inkludere ledige fra kanten af arbejdsmarkedet, bidrager de til den grønne omstilling og et socialt inkluderende arbejdsmarked,” afslutter Ea Nielsen. Anbefalinger til at finde arbejdskraft til den grønne omstilling Identificér grønne opgaver – gerne med lav kompetencemæssig indgangsbarriere Rekruttér ledige fra kanten af arbejdsmarkedet til jeres grønne opgaver Byg de grønne kompetencer op via sidemandsoplæring Opkvalificér og uddan løbende til jobs og opgaver i den grønne omstilling Bidrag til, at medarbejdere/praktikanter får dokumentation for deres grønne kompetencer.

BF12 er en virksomhed, andre SMV’er kan spejle sig i. Som social ansvarlig produktionsvirksomhed er de en god inspirationskilde til, hvordan andre virksomheder kan tage et socialt ansvar og profitere af det

01.02.23

BF12 får trivsel og loyalitet med 20 % ansat fra kanten af arbejdsmarkedet

Produktionsvirksomheden BF12 har knækket koden til succes med rekruttering af mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Med en ansættelsesprocent på over 20 % af medarbejdere fra kanten af arbejdsmarkedet samt en generel lang anciennitet blandt de ansatte, kan BF12 inspirere andre virksomheder til at tage socialt ansvar på arbejdspladsen og få løst alle opgaver. BF12, som producerer træbaserede komponenter til industrien, er ikke bange for at tænke ud af boksen, når det kommer til rekruttering af nye medarbejdere. De rekrutterer bredt og samarbejder med jobcentret for at skabe det bedste match mellem medarbejdere og de opgaver, der skal dækkes. Det giver virksomheden bredere rekrutteringsmuligheder. Som ekstra gevinst oplever BF12, at de får ekstra loyale medarbejder i dem, som føler, at de har fået en ekstra chance, og det øger fastholdelsen. Virksomhedens arbejde med socialt ansvar stiller dem stærkere på den sociale dagsorden, og det kan gøre dem attraktive for både kunder og samarbejdspartnere i takt med de stigende krav om social ansvarlighed hos virksomheder. Forarbejde er forudsætning for succes Når BF12 rekrutterer nye medarbejdere, screener de grundigt de potentielle kandidater. For at sikre et resultat, der holder i den lange ende, er det vigtigt at finde den helt rigtige kandidat til jobbet. ”Borgeren skal have et drive. De skal have motivation for at ville lykkes, så det giver mening både for virksomheden og for borgeren selv”, siger Catharina Lopdrup, CSR-, HR- og Bæredygtighedsansvarlig i BF12. Samtidigt skræddersyer virksomheden individuelle forløb til hver enkelt medarbejder for at sørge for en overensstemmelse mellem kompetencer og opgaver. Det er med til at sikre en succesoplevelse for den enkelte. Tryghed skaber trivsel og loyalitet I BF12 får alle nye medarbejdere, der er ansat med særlige vilkår, tilknyttet en intern mentor, som hjælper dem i gang på deres nye arbejde. Det skaber tryghed for medarbejderne og øger deres trivsel og tilhørsforhold til arbejdspladsen. Ledelsen har et stort fokus på at skabe en medarbejderkultur, hvor der er plads til alle. Det er vigtigt for Jørgen Kristensen, direktør i BF12, at alle medarbejdere føler sig værdsat og ser, at deres indsats giver mening og er med til at skabe succes for virksomheden. For Jørgen er det essentielt, at alle har følelsen af at lykkes på arbejdspladsen, og det styrker arbejdsglæden og giver virksomheden en loyal og stabil medarbejderskare som resultat. Dokumentation som ambition I Bording-virksomheden kan de som mange andre virksomheder mærke presset af den stigende efterspørgsel på rapportering i forbindelse med det nye EU-direktiv, CSRD. Det nye rapporteringsdirektiv indbefatter i første omgang store og børsnoterede virksomheder og rammer først SMV’erne direkte i 2026. Men som del i værdikæder med større virksomheder, vil SMV’erne mærke efterspørgslen efter øget dokumentering allerede ved første udrulning af direktivet. BF12 understreger, at dokumentation er vigtigere end nogensinde før. Derfor er virksomheden ved at indlede en proces, som skal sætte specielt dokumentationen om deres sociale ansvar højere på dagsordenen. For at få dokumentationen til at sidde skarpt igangsætter virksomheden de administrative processer og tilskudsansøgninger, som gør sig gældende for den nye medarbejder, når forløbet er fastlagt. Ledelsen mener imidlertid, at det er vigtigst først og fremmest at lykkes i praksis. ”Det skal give mening for forretningen, og det skal være gangbart,” forklarer Catharina Lopdrup. Derfor prioriterer BF12 at afprøve og tilpasse forløbet og rammerne for den enkelte medarbejder, indtil de rammer et punkt, hvor alle parter er tilfredse. Det er sådan, BF12 finder rum til at skabe succes med deres sociale ansvar. ”En virksomhed, andre SMV’er kan spejle sig i” I 2022 blev BF12 nomineret til CSR People Prize 2022 for deres store indsats med at tage et socialt ansvar. Prisen uddeles af videnshuset Cabi og er en hyldest til virksomheder, der gør en særlig indsats for, at udsatte kan få en chance på arbejdsmarkedet. ”BF12 er en virksomhed, andre SMV’er kan spejle sig i. Som social ansvarlig produktionsvirksomhed er de en god inspirationskilde til, hvordan andre virksomheder kan tage et socialt ansvar og profitere af det – også på et forretningsniveau,” udtaler Ea Nielsen, souschef i Cabi. Mere info Som landsdækkende videnshus arbejder Cabi målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Derfor kan virksomheder finde viden og værktøjer på hjemmesiden www.cabiweb.dk samt få svar på deres udfordringer ved at kontakte Spørg Cabi gratis på tlf. 8612 8855. Det gælder både dokumentation og rapportering af socialt ansvar men også alt som fastholdelse, fravær, rekruttering og trivsel.

Virksomheder får nu mulighed for at bruge Cabi som autoriseret rådgivningsvirksomhed inden for psykisk arbejdsmiljø. Foto: iStock.

20.01.23

Cabi er blevet autoriseret arbejdsmiljørådgiver

I mere end 20 år har Cabi hjulpet virksomheder med at styrke det psykiske arbejdsmiljø og stillet viden og redskaber til rådighed for at forebygge stress og reducere sygefravær. Nu får Cabi mulighed for at hjælpe virksomhederne på nye måder som autoriseret arbejdsmiljørådgivningsvirksomhed. Cabi er netop blevet godkendt af Arbejdstilsynet som autoriseret rådgivningsvirksomhed inden for psykisk arbejdsmiljø. Det betyder, at virksomheder nu kan få ekstern, autoriseret rådgivning, hvis de har modtaget et rådgivningspåbud eller ønsker at få taget temperaturen på arbejdsmiljøet forud for et besøg af Arbejdstilsynet. Autorisationen som rådgiver inden for psykisk arbejdsmiljø betyder også, at Cabi kan hjælpe jer med at søge midler gennem Arbejdsmiljøpuljen, hvis I har behov for at gøre en ekstra indsats for at forbedre arbejdsmiljøet og forebygge mental nedslidning. Fokus på trivsel og godt arbejdsmiljø kan betale sig Ude i virksomhederne kan lederne ofte være for pressede på travlhed og manglende ressourcer til at få taget temperaturen på arbejdsmiljøet. Samtidig kan det også være for svært at finde ud af, hvad man konkret skal gøre for at sætte fokus på trivslen. Lotte Jepsen, seniorkonsulent hos Cabi, oplever, at rekrutteringsvanskeligheder, højt sygefravær og stigning i mængden af opgaver med deraf følgende arbejdspres, er det, der kan være med til at føre til mistrivsel på arbejdspladsen. Ofte er det svært at finde ud af, hvad der skal prioriteres, og hvad der skal have opmærksomhed for, at man som ledelse kan knække koden og begynde at arbejde hen imod en højere trivsel. En mulighed er at tage udgangspunkt i samarbejdet om den fælles opgaveløsning. ”Hvis samarbejdet om den fælles opgave ikke lykkes har det konsekvenser for den individuelle opgaveløsning. Og så kan man ikke løse den opgave, man er ansat til. Det går ud over trivslen.” Sådan siger Lotte Jepsen og understreger, at de steder, hvor hun oplever størst effekt af trivselsarbejdet, netop er der, hvor samarbejdet om den fælles opgaveløsning har fået opmærksomhed. Vær på forkant før et besøg af Arbejdstilsynet Hvis man som virksomhed eller organisation overtræder arbejdsmiljøreglerne, risikerer man at modtage et påbud fra Arbejdstilsynet. Det kan være en svær og uoverskuelig situation at stå i – særligt hvis virksomheden i forvejen er presset på andre områder, der har ført til det dårlige arbejdsklima. Det kan blive en ond spiral. Som organisation kan man derfor opleve en stor tryghed og ro ved at være på forkant og allerede have identificeret eventuelle problemer med arbejdsmiljøet eller igangsat forebyggende indsatser, før Arbejdstilsynet kommer på besøg. Her kan Cabi som eksterne rådgivere med viden, erfaring og ekspertise inden for psykisk arbejdsmiljø hjælpe jer med at lave en grundig vurdering af det psykiske arbejdsmiljø, give jer de værktøjer, der kan hjælpe jer til at styrke arbejdsmiljøindsatsen og sikre trivslen på sigt. Behov for individuelt tilpassede løsninger Der findes ingen standardløsninger i arbejdet med at styrke det psykiske arbejdsmiljø. Enhver offentlig eller privat virksomhed har behov for tilpasset rådgivning og forløb, der kan generere effektive og værdiskabende rammer for det stærke arbejdsfællesskab. Det understreger Mette Rønnau, direktør i Cabi og tilføjer: ”For at se varige resultater er det vigtigt at arbejde med tilpassede forløb, der både involverer ledelse, organisation, teams og den enkelte medarbejder.” Det kan derfor være helt afgørende at bruge ekstern rådgivning, der baserer sig på mange års erfaring og dyb viden om trivsel på arbejdspladsen, for at kunne finde de løsninger, der bliver virksomhedens egne. Autorisation på baggrund af uddannelse og erfaring Cabi er blevet autoriseret som rådgivningsvirksomhed ud fra en vurdering af fire rådgiveres stærke uddannelses- og erfaringsmæssige ekspertise på det psykosociale område. Ane Baun Nielsen, HR-ansvarlig konsulent, Birgitte Poulsen, chefkonsulent, Lotte Jepsen, seniorkonsulent, og Marlene Fabrin, seniorkonsulent, kan derfor nu skrive autoriserede arbejdsmiljørådgivere på deres visitkort. Oplever du et presset arbejdsmiljø i din virksomhed? Der er mange gevinster ved at arbejde aktivt for at sikre en god kvalitet i arbejdsmiljøet. Og man behøver selvsagt ikke have fået et rådgivningspåbud eller søge puljemidler for at høste fordelene ved at bruge os som rådgivere. Der kan være meget at hente ved at investere i eksperthjælp til at udarbejde en fokuseret arbejdsmiljøindsats, der passer til virksomhedens type og størrelse samt den virkelighed, virksomheden opererer i. Kontakt os på 8612 8855 hvis du vil vide mere. ______ Fakta: Mere end hver tredje oplever mistrivsel på arbejdspladsen En undersøgelse på initiativ af Velliv Foreningen i forbindelse med Danmarks Mentale Sundhedsdag 2022 viste, at antallet af danskere, der har følt sig stressede eller haft det psykisk dårligt i relation til deres arbejdsliv, er faldet fra 39,6 % til 36,5 % på et år. Den positive udvikling bliver dog stadig overskygget af, at mere end hver tredje dansker har oplevet mistrivsel på arbejdet. Arbejdsglæde og trivsel kommer ikke af sig selv. Der skal derimod en langsigtet og fokuseret indsats til fra både ledelse og medarbejdere for at fremme trivslen hos den individuelle medarbejder eller leder, i teamet og overordnet i organisationen. Læs mere om undersøgelsen fra Velliv Foreningen

Page

Dorthe Lundh

Pressekontakt | Pressemeddelelser | Nyhedsartikler | Debatindlæg

4016 3101

eller