Forside
Nyheder

Nyheder

Læs seneste nyt fra vores presserum hos Ritzau.

Med de handicapkompenserende ordninger er der masser af muligheder for at give personer med kognitive funktionsnedsættelser den rette hjælp eller støtte, så de kan passe et job.

21.06.22

Ved du nok om de handicapkompenserende ordninger?

Mennesker med en kognitiv funktionsnedsættelse har sværere ved at komme i job end personer med en fysisk funktionsnedsættelse. Med de handicapkompenserende ordninger er der ellers mange muligheder for at give dem den rette støtte. Læs om, hvorfor du som jobcentermedarbejder skal bruge ordningerne til denne gruppe. Landets jobcentre får hver eneste dag besøg af borgere, der udover ledighed også har udfordringer med et usynligt handicap. De mennesker, vi taler om, er dem med forskellige kognitive funktionsnedsættelser forårsaget af fx angst, PTSD, autisme, ADHD, stress, depression eller følgevirkningerne af en hjernerystelse eller kræftbehandling. Flere undersøgelser viser, at personer med kognitive eller psykiske funktionsnedsættelser har en langt lavere beskæftigelsesfrekvens end personer med et synligt, fysisk handicap. Andre undersøgelser kortlægger, at de handicapkompenserende ordninger kun i meget ringe grad bliver brugt til personer med kognitive funktionsnedsættelser. Og generelt bruges de mest til at fastholde mennesker i job og kun i ringe grad i forhold til at støtte mennesker på vejen fra ledighed og i job. Seniorkonsulent i Cabi, Carsten Lunden, forklarer, at der med de handicapkompenserende ordninger ellers er masser af muligheder for at give personer med kognitive funktionsnedsættelser den rette hjælp eller støtte. ”Det kan fx være personlig assistance til at planlægge og strukturere arbejdet, hjælp til gentagne instruktioner, støtte til at indgå i sociale sammenhænge på arbejdspladsen, eller løbende støtte, når noget går galt i løbet af arbejdsdagen,” uddyber han. Træk ordningerne op af værktøjskassen Cabi er i øjeblikket tæt på at afslutte projekt ”Flere med kognitive handicap i job” i samarbejde med 12 jobcentre. Projektet har siden opstarten i efteråret 2020 haft fokus på at øge kendskabet til de handicapkompenserende ordninger. ”Ved projektets start medio 2020 konstaterede vi, at der i flere af de 12 jobcentre var en ret begrænset viden om brugen af de handicapkompenserende ordninger til personer med kognitive funktionsnedsættelser. Når ordningerne blev brugt, var det primært til personer med et fysisk handicap,” forklarer Carsten Lunden. Erfaringer fra projektet viser imidlertid, at det er muligt at gøre en stor forskel, hvis jobcentret tager de handicapkompenserende ordninger i anvendelse til borgere med et usynligt handicap. ”I Kolding Kommune er det eksempelvis lykkedes for jobcentret at få hele 40 personer med kognitive funktionsnedsættelser i job eller fastholdt i et eksisterende job ved hjælp af de handicapkompenserende ordninger,” siger Carsten Lunden. Særligt fokus fra jobcentrets side Her tæt på projektets udløb er 209 personer i kraft af ordningerne kommet i job eller fastholdt på arbejdsmarkedet. 118 af dem er kommet fra ledighed og i job. Resultatet er kommet i hus, efter at medarbejderne på tværs af de 12 jobcentre har: • haft udvidet fokus på, hvordan de handicapkompenserende ordninger er skruet sammen • øget opmærksomheden på, hvad der kendetegner en kognitiv funktionsnedsættelse • været nysgerrige på at spotte, om en person udviser tegn på en kognitiv funktionsnedsættelse • tænkt de handicapkompenserende ordninger ind i en given arbejdssituation i en virksomhed • haft fokus på at vejlede virksomhederne om de støttemuligheder, der er ligger i ordningerne. Ovenstående resultater viser, at der er et stort potentiale i at anvende de handicapkompenserende ordninger til mennesker med kognitive funktionsnedsættelser. ”Rigtig mange borgere fra denne gruppe kan sagtens opnå et job, hvis blot de får kompenseret deres funktionsnedsættelse,” siger Carsten Lunden. Brug din nysgerrighed Han anerkender, at det kan være en kompleks opgave at spotte, om en person lider af en kognitiv funktionsnedsættelse eller ej. Der findes nemlig adskillige tilfælde, hvor borgerens kognitive udfordringer ikke på forhånd er beskrevet i en lægejournal eller sagsmappen i jobcentret. ”Som jobcentermedarbejder kan du sagtens sidde overfor en person, der ikke kan eller vil erkende, at han eller hun har kognitive udfordringer. Du kan også sidde med en borger, hvor hovedhandicappet er fysisk. Her er det værd at være opmærksom på, at der sagtens kan følge en eller flere kognitive funktionsnedsættelser med, og det kan i virkeligheden være dem, der er den største barriere for vedkommende i forhold til at kunne passe et job,” siger han. Begge situationer kræver, at du som medarbejder i jobcentret bruger din nysgerrighed til at få afdækket, hvorfor borgeren har svært ved at klare de arbejdsopgaver, de stilles overfor. ”Her skal du spørge nysgerrigt ind og forsøge at finde ud af, hvorfor borgeren reagerer på en bestemt måde. Han eller hun kan eksempelvis have været igennem en svær kræftbehandling, hvor vedkommende efterfølgende har fået svært ved at huske. Her er det i virkeligheden problemerne med hukommelsen, der er den største barriere for at kunne passe et job. Og så er det her, borgeren har brug for støtte fra de handicapkompenserende ordninger.” Få mere at vide Vi har samlet en masse gratis viden om de handicapkompenserende ordninger på vores hjemmeside under temaet ”Flere i job med kompenserende ordninger”. Få hjælp hos Cabi Hvis du gerne vil vide mere om, hvordan du kan bruge ordningerne, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Carsten Lunden på cl@cabiweb.dk eller tlf.: 2925 1109

Stifter og direktør i Proshop, Poul Thyregod, og logistikchef Ronnie Stormfeldt, har af Cabis direktør Mette Rønnau fået overrakt det synlige bevis på, at virksomheden har vundet CSR People Prize 2022. Foto: Cabi.

09.06.22

Aarhus-virksomhed vinder prestigefyldt pris for sit store sociale ansvar

Den Højbjerg-baserede webshop Proshop er netop blevet kåret som vinder af CSR People Prize. Virksomheden vinder prisen for at tænke social ansvarlighed ind i forretningen og ansætte tidligere kriminelle, kontanthjælpsmodtagere eller personer med fysiske og psykiske handicaps. CSR People Prize har eksisteret siden 1999 og er Cabis hyldest til virksomheder, der gør en særlig indsats for, at mennesker i udsatte positioner kan få en chance på arbejdsmarkedet. Det kan fx være virksomheder, der ansætter mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, fastholder ansatte, som risikerer at miste jobbet eller forebygger fx nedslidning, stress eller mistrivsel. Cabi har netop kåret vinderne af CSR People Prize 2022 i de tre kategorier: Virksomheder med over 250 ansatte Virksomheder med op til 250 ansatte CSR People Særpris til den grønne og socialt ansvarlige arbejdsplads. Proshop a/s vinder prisen for virksomheder med over 250 ansatte foran de to andre finalister, Novo Nordisk A/S og Søstrene Grene Import A/S. Opgaver tilpasses den enkeltes kompetencer Proshop har et mål om, at mindst ti procent af medarbejderstaben er mennesker, der tidligere har befundet sig på kanten af arbejdsmarkedet. Derfor tager virksomheden mennesker med en ofte tung ballast ind i arbejdsprøvning eller praktik, så de kan prøve sig selv af på forskellige arbejdsstationer. Arbejdstid og opgaver tilpasses hurtigt den enkeltes kompetencer og behov. Tonen er uformel fra topleder til nyeste medarbejder, og virksomheden afsætter fem minutter hver dag til, at lederen kan snakke med den enkelte om, hvad der eventuelt er svært. Smitter positivt af på bundlinjen Proshops store sociale engagement er i dag en strategisk funderet del af forretningen. ”For Proshop har det sociale ansvar også vist sig at smitte af på bundlinjen. At mange flere fra kanten af arbejdsmarkedet kommer i job og bliver en loyal arbejdskraft, er ikke kun en gevinst for virksomheden, men også for samfundet,” siger Mette Rønnau, formand for juryen og direktør for Cabi. CSR People Prize blev uddelt ved Cabis Topmøde på Hindsgavl Slot under temaet ”Arbejdskraft nu – og til den grønne omstilling”, som blev afholdt torsdag den 9. juni. KONTAKT Seniorkonsulent Marianne Lyngberg Nilsson, Cabi: 4113 7281 / man@cabiweb.dk FAKTA OM CSR People Prize – uddelt af Videnshuset Cabi siden 1999: CSR People Prize hædrer de virksomheder, som ansætter eller fastholder mennesker, der befinder sig i en udsat position, hvorved der opnås en både menneskelig og forretningsmæssig gevinst. CSR People Særpris har i 2022 fokus på virksomheder, der gennem en grøn omstilling af forretningen skaber arbejdspladser til personer med udfordringer udover ledighed. Juryen til CSR People Prize 2022 bestod af: Marianne Bøttger, CEO, Arriva Danmark Lars Jannick Johansen, stifter og ledende partner, Den Sociale Kapitalfond Sara Krüger Falk, direktør, Global Compact Network Denmark Mette Neville, professor og leder af Center for Små og Mellemstore Virksomheder ved Aarhus Universitet Steen Gade, formand for Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål René Kusier, fuldmægtig, Erhvervsstyrelsen Mette Rønnau, formand for juryen og direktør for Cabi.

Cabis direktør Mette Rønnau har overrakt direktør i Simply Cooking A/S, Martin Haugaard, det synlige bevis på, at hans virksomhed er vinder af CSR People Prize 2022. Foto: Cabi.

09.06.22

Cateringfirma fra Rødovre vinder fornem pris for sit store sociale ansvar

Simply Cooking A/S, der holder til i Rødovre, er netop blevet kåret som vinder af CSR People Prize. Virksomheden vinder prisen for at tænke social ansvarlighed ind i forretningen, til trods for at de er en del af en branche, som ellers er præget af høj effektivitet. CSR People Prize har eksisteret siden 1999, og er Cabis hyldest til virksomheder, der gør en særlig indsats for, at mennesker i udsatte positioner kan få en chance på arbejdsmarkedet. Det kan fx være virksomheder, der ansætter mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, fastholder ansatte, som risikerer at miste jobbet eller forebygger fx nedslidning, stress eller mistrivsel. Cabi har netop kåret vinderne af CSR People Prize 2022 i de tre kategorier: Virksomheder med over 250 ansatte Virksomheder med op til 250 ansatte CSR People Særpris til den grønne og socialt ansvarlige arbejdsplads. Simply Cooking A/S vinder prisen for virksomheder med op til 250 ansatte foran de to andre finalister BE Installationer A/S og BF12 A/S. Det enkelte menneske i centrum Hos Simply Cooking A/S får alle ansatte chancen for at starte i det små og vokse med opgaverne alt efter lyst og kompetencer. Virksomhedens ledelse ser nemlig mangfoldighed som en ressource. De har fx seniorer til at hjælpe nogle timer dagligt, så der ikke opstår hektiske situationer, der presser den enkelte. Medarbejderne får altid de bedste muligheder for job eller uddannelse. Virksomheden har god kontakt med både kommune og erhvervsskole. En elev i praktik blev eksempelvis hjulpet til omskoling pga. sygdom. Kan inspirere andre i branchen Juryen bag CSR People Prize 2022 fremhæver Simply Cooking som en virksomhed, andre SMV’er i restaurations- og cateringbranchen kan spejle sig i, da de i en branche præget af effektivitet er lykkedes med at tænke socialt ansvarligt og ansætte mennesker med forskellige udfordringer. ”Når alle ansatte får chancen for at starte på få timer og siden ende med fuldtid, viser Simply Cooking virkelig vejen for andre virksomheder i branchen,” siger Mette Rønnau, formand for juryen og direktør for Cabi. CSR People Prize blev uddelt ved Cabis Topmøde på Hindsgavl Slot under temaet ”Arbejdskraft nu – og til den grønne omstilling”, som blev afholdt torsdag den 9. juni. KONTAKT Seniorkonsulent Marianne Lyngberg Nilsson, Cabi: 4113 7281 / man@cabiweb.dk FAKTA OM CSR People Prize – uddelt af Videnshuset Cabi siden 1999: CSR People Prize hædrer de virksomheder, som ansætter eller fastholder mennesker, der befinder sig i en udsat position, hvorved der opnås en både menneskelig og forretningsmæssig gevinst. CSR People Særpris har i 2022 fokus på virksomheder, der gennem en grøn omstilling af forretningen skaber arbejdspladser til personer med udfordringer udover ledighed. Juryen til CSR People Prize 2022 bestod af: Marianne Bøttger, CEO, Arriva Danmark Lars Jannick Johansen, stifter og ledende partner, Den Sociale Kapitalfond Sara Krüger Falk, direktør, Global Compact Network Denmark Mette Neville, professor og leder af Center for Små og Mellemstore Virksomheder ved Aarhus Universitet Steen Gade, formand for Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål René Kusier, fuldmægtig, Erhvervsstyrelsen Mette Rønnau, formand for juryen og direktør for Cabi.

Direktør for Horn Bordplader A/S, Jakob K. Bressendorf, og virksomhedens CSR-ansvarlige, Anna Kathrine Ahler Karkov, sammen Cabis direktør Mette Rønnau efter uddelingen af CSR People Særpris 2022. Foto: Cabi.Foto: Cabi

09.06.22

Horn Bordplader A/S vinder pris for sin miljøvenlige forretningsmodel og sit sociale ansvar

Bordpladeproducenten Horn fra Herning vinder CSR People Særpris 2022 for at tænke genanvendelse af restprodukter ind i produktionen og løse mange opgaver ved at rekruttere socialt ansvarligt. CSR People Prize har eksisteret siden 1999 og er Cabis hyldest til virksomheder, der gør en særlig indsats for, at mennesker i udsatte positioner kan få en chance på arbejdsmarkedet. Det kan fx være virksomheder, der ansætter mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, fastholder ansatte, som risikerer at miste jobbet eller forebygger fx nedslidning, stress eller mistrivsel. Cabi har netop kåret vinderne af CSR People Prize 2022 i de tre kategorier: Virksomheder med over 250 ansatte Virksomheder med op til 250 ansatte CSR People Særpris til den grønne og socialt ansvarlige arbejdsplads. Horn Bordplader A/S vinder CSR People Særpris foran de to andre finalister, Refurb A/S og Fischer Lighting. Rekrutterer aktivt blandt udsatte grupper CSR People Særpris har i år fokus på virksomheder, der gennem en grøn omstilling af forretningen skaber arbejdspladser til personer med udfordringer udover ledighed. Horn Bordplader vinder prisen for at have mod til at tænke værdikæden på en ny måde og omstille produktionsapparatet til at være bæredygtigt. De startede for mange år siden og er kommet 360 grader rundt om forretningen. Produktionen kræver ikke højtuddannet arbejdskraft, og virksomheden rekrutterer en stor del af medarbejderne i samarbejde med de omkringliggende kommuner, hvor de aktivt søger blandt udsatte grupper og øger andelen af fleksjobbere i virksomheden. Arbejder med flere bundlinjer Juryen fremhæver Horn Bordplader for som klassisk fremstillingsvirksomhed at formå at omstille produktionen til fremtiden. ”De er klar over, hvad deres sociale ansvar betyder for den kommercielle profil og evner at arbejde med både en økonomisk, social og miljømæssig bundlinje. De er et rigtigt godt eksempel på en virksomhed, der overbevisende inspirerer andre produktionsvirksomheder til at gøre det samme,” siger Mette Rønnau, formand for juryen og direktør for Cabi. CSR People Særpris blev uddelt ved Cabis Topmøde på Hindsgavl Slot under temaet ”Arbejdskraft nu – og til den grønne omstilling”, som blev afholdt torsdag den 9. juni. KONTAKT Seniorkonsulent Marianne Lyngberg Nilsson, Cabi: 4113 7281 / man@cabiweb.dk FAKTA OM CSR People Prize – uddelt af Videnshuset Cabi siden 1999: CSR People Prize hædrer de virksomheder, som ansætter eller fastholder mennesker, der befinder sig i en udsat position, hvorved der opnås en både menneskelig og forretningsmæssig gevinst. CSR People Særpris har i 2022 fokus på virksomheder, der gennem en grøn omstilling af forretningen skaber arbejdspladser til personer med udfordringer udover ledighed. Juryen til CSR People Prize 2022 bestod af: Marianne Bøttger, CEO, Arriva Danmark Lars Jannick Johansen, stifter og ledende partner, Den Sociale Kapitalfond Sara Krüger Falk, direktør, Global Compact Network Denmark Mette Neville, professor og leder af Center for Små og Mellemstore Virksomheder ved Aarhus Universitet Steen Gade, formand for Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål René Kusier, fuldmægtig, Erhvervsstyrelsen Mette Rønnau, formand for juryen og direktør for Cabi.

Repræsentanter fra Horn Bordplader A/S, Proshop a/s og Simply Cooking sammen med Cabis direktør Mette Rønnau efter uddelingen af CSR People Prize 2022. Foto: Cabi

09.06.22

Her er vinderne af CSR People Prize 2022

Vinderne af årets udgave af CSR People Prize er netop blevet afsløret. Det skete ved en ceremoni ved Cabis Topmøde under temaet ”Arbejdskraft nu – og til den grønne omstilling”. CSR People Prize har eksisteret siden 1999 og er Cabis hyldest til virksomheder, der gør en særlig indsats for, at mennesker i udsatte positioner kan få en chance på arbejdsmarkedet. Det kan fx være virksomheder, der ansætter mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, fastholder ansatte, som risikerer at miste jobbet eller forebygger fx nedslidning, stress eller mistrivsel. Cabi uddeler CSR People Prize sammen med Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål. Prisen blev uddelt i tre kategorier, og vinderne var: Virksomheder med over 250 ansatte – Vinder: Proshop a/s Virksomheder med op til 250 ansatte – Vinder: Simply Cooking A/S CSR People Særpris til den grønne og socialt ansvarlige arbejdsplads – Vinder: Horn Bordplader A/S De tre virksomheder stak på hver deres måde frem fra et meget stærkt og bredt finalefelt. Stort fokus på socialt ansvar hos vinderne Juryen bag prisen fremhæver Proshop for virksomhedens store sociale engagement, der er strategisk funderet og en naturlig del af forretningen. De har et mål om, at ti procent af medarbejderstaben skal være rekrutteret fra kanten af arbejdsmarkedet. Dem, der kommer ind i arbejdsprøvning eller praktik, får lov til at prøve sig selv af på forskellige arbejdsstationer. Arbejdstid og opgaver tilpasses hurtigt den enkeltes kompetencer og behov. Medarbejderne, der kommer fra kanten af arbejdsmarkedet, har vist sig at være en loyal arbejdskraft, og det er en gevinst både for virksomheden og for samfundet. Simply Cooking A/S vinder prisen for altid at indrette opgaver efter den enkelte persons udfordringer. Når alle ansatte får chancen for at starte på få timer og ende med fuldtid, er det en virksomhed, der både kan inspirere mange andre i samme branche og i andre brancher. De ser mangfoldighed som en ressource, hvilket er unikt i en branche præget af stor effektivitet. De har fx seniorer til at hjælpe nogle timer daglig til at hjælpe i de hektiske spidsbelastninger, som ofte kendetegner catering- og kantinebranchen. I år blev der desuden uddelt en CSR People Særpris til en virksomhed, som gennem en grøn omstilling af forretningen har skabt arbejdspladser til personer med udfordringer udover ledighed. Prisen gik til produktionsvirksomheden Horn Bordplader, der har formået at tænke værdikæden på en ny måde og omstille produktionsapparatet til at være bæredygtigt. Virksomheden rekrutterer en stor del af medarbejderne ind i samarbejde med de omkringliggende kommuner, hvor de aktivt søger blandt udsatte grupper og øger andelen af fleksjobbere i virksomheden. Horn Bordplader vinder fordi de som en klassisk produktionsvirksomhed nu genanvender deres restprodukter og dermed sikrer både miljø og arbejdspladser. Mød de tre vindere her KONTAKT Seniorkonsulent Marianne Lyngberg Nilsson, Cabi: 4113 7281 / man@cabiweb.dk FAKTA OM CSR People Prize – uddelt af Videnshuset Cabi siden 1999: CSR People Prize hædrer de virksomheder, som ansætter eller fastholder mennesker, der befinder sig i en udsat position, hvorved der opnås en både menneskelig og forretningsmæssig gevinst. CSR People Særpris har i 2022 fokus på virksomheder, der gennem en grøn omstilling af forretningen skaber arbejdspladser til personer med udfordringer udover ledighed. Juryen til CSR People Prize 2022 bestod af: Marianne Bøttger, CEO, Arriva Danmark Lars Jannick Johansen, ledende partner, Den Sociale Kapitalfond Invest Sara Krüger Falk, direktør, Global Compact Network Denmark Mette Neville, professor og leder af Center for Små og Mellemstore Virksomheder ved Aarhus Universitet Steen Gade, formand for Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål René Kusier, fuldmægtig, Erhvervsstyrelsen Mette Rønnau, formand for juryen og direktør for Cabi.

I mere end ti år har Refurb A/S haft en ambition om, at mindst 20 procent af medarbejderne skal rekrutteres fra kanten af arbejdsmarkedet. Pressefoto Refurb.

25.05.22

Refurb A/S er nomineret til prestigefyldt pris for sit sociale ansvar og miljøvenlige forretningsmodel

Hornslet-virksomheden går all-in på genanvendelse af it-udstyr og løser mange opgaver ved at rekruttere socialt ansvarligt. Det bringer Refurb A/S i spil til CSR People Prize 2022. Prisen uddeles ved Cabis Topmøde torsdag den 9. juni på Hindsgavl Slot ved Middelfart. CSR People Prize har eksisteret siden 1999 og er videnshuset Cabis hyldest til virksomheder, der gør en særlig indsats for, at udsatte kan få en chance på arbejdsmarkedet. Priserne går til virksomheder, der ansætter mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, fastholder ansatte, som risikerer at miste jobbet, eller som forebygger nedslidning, stress eller mistrivsel. Juryen med repræsentanter fra erhvervslivet, forskningsverdenen og investorer har i år haft en interessant opgave med at indskrænke feltet af de mange indstillede virksomheder til de ni endeligt nominerede. I år uddeles også en CSR People Særpris, og det er netop i denne kategori, at Refurb A/S er en af de tre nominerede. Særprisen går til en virksomhed, som gennem en grøn omstilling af forretningen skaber arbejdspladser til personer med udfordringer udover ledighed. Udvikler nye produkter af udtjente materialer Refurb A/S formår i kraft af en cirkulær forretningsmodel at arbejde med både en økonomisk, social og miljømæssig bundlinje. De opkøber brugt it-udstyr fra virksomheder og det offentlige med henblik på genbrug. For hver brugt computer, som virksomheden videresælger, spares op mod 300 kilo CO2. Dertil skal lægges ressourcebesparelse på at udvinde metaller og materialer til ny produktion, hvilket mindsker vandforbrug, mængden af giftige kemikalier, samt luft-, jord- og vandforurening. Juryen bag prisen fremhæver også virksomheden for at tage et stort socialt ansvar. I mere end ti år har Refurb A/S haft en ambition om, at mindst 20 procent af medarbejderne skal rekrutteres fra kanten af arbejdsmarkedet. En kultur med respekt for forskellighed Aktuelt varetages 14 ud 55 stillinger hos Refurb A/S af medarbejdere, som kategoriseres som personer, der har været eller er på kanten af arbejdsmarkedet, fx flygtninge, udsatte unge, personer med et fysisk eller psykisk handicap eller fleksjobbere. Ved at rekruttere bredt har Refurb A/S skabt en kultur båret af respekt for den forskellighed, der ligger i medarbejdergruppen. Virksomheden gør samtidig en dyd ud af, at medarbejdere kun ansættes for at løse en opgave. Alle er med til at skabe værdi for sig selv og forretningen, og ingen er aktiveret blot for aktiveringens skyld. Det udgangspunkt er for mange nøglen til trivslen. CSR People Prize uddeles i år i tre kategorier: Virksomheder med flere end 250 ansatte Virksomheder med op til 250 ansatte CSR People Prize Særpris til den grønne og socialt ansvarlige arbejdsplads Refurb A/S er nomineret til CSR People Særpris sammen med Fischer Lighting og HORN Bordplader A/S. Vinderen afsløres på Topmøde i juni CSR People Prize uddeles ved Cabis Topmøde 2022 under temaet ”Arbejdskraft nu – og til den grønne omstilling”. Topmødet, der afholdes torsdag den 9. juni 2022 på Hindsgavl Slot ved Middelfart, er åbent for beslutningstagere i virksomheder. Læs mere om Topmødet og tilmeld dig her Kontakt Direktør hos Refurb A/S, Jakob Kokfelt: 3841 3686 / jko@refurb.dk Marketingansvarlig hos Cabi, Marianne Lyngberg Nilsson: 4113 7281 / man@cabiweb.dk Fakta om CSR People Prize – uddelt af Videnshuset Cabi siden 1999: Med CSR People Prize hædres de virksomheder, som ansætter udsatte mennesker og derved opnår en forretningsmæssig og menneskelig gevinst CSR People Særpris har i 2022 fokus på virksomheder, der gennem en grøn omstilling af forretningen skaber arbejdspladser til personer med udfordringer udover ledighed Juryen til CSR People Prize 2022 består af: Marianne Bøttger, CEO, Arriva Danmark Lars Jannick Johansen, stifter og ledende partner, Den Sociale Kapitalfond Sara Krüger Falk, direktør, Global Compact Network Denmark Mette Neville, professor og leder af Center for Små og Mellemstore Virksomheder på Aarhus Universitet Steen Gade, formand for Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål René Kusier, fuldmægtig, Erhvervsstyrelsen Mette Rønnau, formand for juryen og direktør i Cabi.

Fischer Lighting har skabt en forretningsmodel, der ikke kun skaber jobs til mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, men også sætter et positivt aftryk på miljøet. Derfor nomineres de til CSR People Prize Særpris. Foto: Fischer Lighting.

25.05.22

Fischer Lighting er kandidat til at vinde særpris ved stor prisuddeling

Vanløse-virksomhed satser benhårdt på genanvendelse og har samtidig skabt en forretningsmodel, der er med til at give mennesker på kanten af arbejdsmarkedet en chance. Det bringer dem i spil til CSR People Prize 2022. Prisen uddeles ved Cabis Topmøde torsdag den 9. juni på Hindsgavl Slot ved Middelfart. CSR People Prize har eksisteret siden 1999 og er videnshuset Cabis hyldest til virksomheder, der gør en særlig indsats for, at udsatte kan få en chance på arbejdsmarkedet. Priserne går til virksomheder, der ansætter mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, fastholder ansatte, som risikerer at miste jobbet, eller som forebygger nedslidning, stress eller mistrivsel. Juryen med repræsentanter fra erhvervslivet, forskningsverdenen og investorer har i år haft en interessant opgave med at indskrænke feltet af de mange indstillede virksomheder til de ni endeligt nominerede. I år uddeles også en CSR People Særpris, og det er netop i denne kategori, at Fischer Lighting er en af de tre nominerede. Særprisen går til en virksomhed, som gennem en grøn omstilling af forretningen skaber arbejdspladser til personer med udfordringer udover ledighed. Udvikler nye produkter af udtjente materialer Fischer Lighting har siden opstarten i 2016 arbejdet cirkulært. Udtjente lampearmaturer, som tidligere blev skrottet ved nedrivningsprojekter, genanvendes og ombygges til LED-belysning. Derudover udvikler virksomheden helt nye armaturer, udelukkende skabt af genbrugsmaterialer. I 2021 tog virksomheden imod 7.637 udtjente armaturer og lamper, som ellers ville være endt som skrot. Virksomheden deler de enkelte elementer i genanvendelsesprocessen ud til sociale værksteder, fængsler og andre samarbejdspartnerne med en bæredygtig social profil. Fischer Lighting samarbejder fx med SV Produktion, som er en del af Odense Kommunes beskæftigelsestilbud. Her skilles de gamle armaturkasser ad. Andre samarbejdspartnere er Roskilde Arrest og MultiFlex i Kolding Kommune, hvor personer med særlige udfordringer arbejder med at give de indsamlede armaturer nyt liv. Positivt aftryk på klimaregnskabet Juryen bag prisen fremhæver Fischer Lighting for at have skabt en forretningsmodel, der ikke kun skaber jobs til mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, men også sætter et positivt aftryk på miljøet. Ved at forvandle skrot til nye og spændende belysningsløsninger skabte virksomheden sidste år en besparelse på mere end 244 tons CO2 og 17 millioner liter vand, der ellers skulle bruges, hvis man i stedet for genbrug havde valgt at producere nye lamper. Vinderen afsløres på Topmøde i juni CSR People Prize uddeles i år i tre kategorier: Virksomheder med flere end 250 ansatte Virksomheder med op til 250 ansatte CSR People Prize Særpris til den grønne og socialt ansvarlige arbejdsplads Fischer Lighting er nomineret til CSR People Særpris sammen med Refurb A/S og HORN Bordplader A/S. Prisen uddeles ved Cabis Topmøde 2022 under temaet ”Arbejdskraft nu – og til den grønne omstilling”. Topmødet, der afholdes torsdag den 9. juni 2022 på Hindsgavl Slot ved Middelfart, er åbent for beslutningstagere i virksomheder. Læs mere om Topmødet og tilmeld dig her Kontakt Partner hos Fischer Lighting, Lars Elmvang: 3094 4416 / lel@fischerlighting.com Marketingansvarlig hos Cabi, Marianne Lyngberg Nilsson: 4113 7281 / man@cabiweb.dk Fakta om CSR People Prize – uddelt af Videnshuset Cabi siden 1999: Med CSR People Prize hædres de virksomheder, som ansætter udsatte mennesker og derved opnår en forretningsmæssig og menneskelig gevinst CSR People Særpris har i 2022 fokus på virksomheder, der gennem en grøn omstilling af forretningen skaber arbejdspladser til personer med udfordringer udover ledighed Juryen til CSR People Prize 2022 består af: Marianne Bøttger, CEO, Arriva Danmark Lars Jannick Johansen, stifter og ledende partner, Den Sociale Kapitalfond Sara Krüger Falk, direktør, Global Compact Network Denmark Mette Neville, professor og leder af Center for Små og Mellemstore Virksomheder på Aarhus Universitet Steen Gade, formand for Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål René Kusier, fuldmægtig, Erhvervsstyrelsen Mette Rønnau, formand for juryen og direktør i Cabi.

Horn Bordplader med direktør Jakob Bressendorf i spidsen er blevet nomineret til CSR People Prize Særpris. Pressefoto Horn.

25.05.22

Horn Bordplader er nomineret til pris for sin miljøvenlige forretningsmodel og sit sociale ansvar

Bordpladeproducenten Horn fra Herning tænker genanvendelse af restprodukter ind i produktionen og løser mange opgaver ved at rekruttere socialt ansvarligt. Det bringer virksomheden i spil til CSR People Prize 2022. CSR People Prize har eksisteret siden 1999 og er videnshuset Cabis hyldest til virksomheder, der gør en særlig indsats for, at udsatte kan få en chance på arbejdsmarkedet. Priserne går til virksomheder, der ansætter mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, fastholder ansatte, som risikerer at miste jobbet, eller som forebygger nedslidning, stress eller mistrivsel. Juryen med repræsentanter fra erhvervslivet, forskningsverdenen og investorer har i år haft en interessant opgave med at indskrænke feltet af de mange indstillede virksomheder til de ni endeligt nominerede. I år uddeles også en CSR People Særpris, og det er netop i denne kategori, at Horn Bordplader er én af de tre nominerede. Særprisen går til en virksomhed, som gennem en grøn omstilling af forretningen skaber arbejdspladser til personer med udfordringer udover ledighed. Bruger restmaterialer i produktionen Horn Bordplader formår i kraft af en cirkulær forretningsmodel at arbejde med både en økonomisk, social og miljømæssig bundlinje. Virksomheden anvender alle restmaterialer fra produktionen af bordplader datterselskabet, Denwood by Horn, der laver interiørprodukter. Juryen bag prisen fremhæver virksomheden for at have modet til at tænke værdikæden på en ny måde og omstille produktionsapparatet til at være bæredygtigt. Samtidig viser Horn, at de kan tjene penge og bevare arbejdspladser. Produktionen hos Horn Bordplader kræver ikke højtuddannet arbejdskraft, og den kan varetages i små teams. Virksomheden henter en stor del af arbejdskraften ind i samarbejde med de omkringliggende kommuner, hvor det prioriteres at søge aktivt blandt udsatte grupper og øge andelen af fleksjobbere. Vinderen afsløres på Topmøde i juni CSR People Prize uddeles i år i tre kategorier: Virksomheder med flere end 250 ansatte Virksomheder med op til 250 ansatte CSR People Prize Særpris til den grønne og socialt ansvarlige arbejdsplads HORN Bordplader A/S er nomineret til CSR People Særpris sammen med Fischer Lighting og Refurb A/S. CSR People Prize uddeles ved Cabis Topmøde 2022 under temaet ”Arbejdskraft nu – og til den grønne omstilling”. Topmødet, der afholdes torsdag den 9. juni 2022 på Hindsgavl Slot ved Middelfart, er åbent for beslutningstagere i virksomheder. Læs mere om Topmødet og tilmeld dig her Kontakt Ansvarlig for CSR & Marketing hos Horn, Anna Kathrine Ahler Karkov: 2323 3988 / akn@hornbordplader.dk Marketingansvarlig hos Cabi, Marianne Lyngberg Nilsson: 4113 7281 / man@cabiweb.dk Fakta om CSR People Prize – uddelt af Videnshuset Cabi siden 1999: Med CSR People Prize hædres de virksomheder, som ansætter udsatte mennesker og derved opnår en forretningsmæssig og menneskelig gevinst CSR People Særpris har i 2022 fokus på virksomheder, der gennem en grøn omstilling af forretningen skaber arbejdspladser til personer med udfordringer udover ledighed Juryen til CSR People Prize 2022 består af: Marianne Bøttger, CEO, Arriva Danmark Lars Jannick Johansen, stifter og ledende partner, Den Sociale Kapitalfond Sara Krüger Falk, direktør, Global Compact Network Denmark Mette Neville, professor og leder af Center for Små og Mellemstore Virksomheder på Aarhus Universitet Steen Gade, formand for Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål René Kusier, fuldmægtig, Erhvervsstyrelsen Mette Rønnau, formand for juryen og direktør i Cabi.

BF12's powervomens i pakkeriet fejrer virksomhedens nominering til CSR People Prize 2022. Foto: BF12

20.05.22

BF12 er nomineret til at vinde pris for sit sociale ansvar

Bording-virksomhed har skabt en arbejdsplads, hvor mere end hver femte medarbejder er mennesker med fysiske eller psykiske handicaps, fleksjobbere, udsatte unge eller tidligere langtidsledige. Det bringer virksomheden i spil til CSR People Prize 2022. Prisen uddeles ved Cabis Topmøde torsdag den 9. juni på Hindsgavl Slot ved Middelfart. CSR People Prize har eksisteret siden 1999 og er videnshuset Cabis hyldest til virksomheder, der gør en særlig indsats for, at udsatte kan få en chance på arbejdsmarkedet. Priserne går til virksomheder, der ansætter mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, fastholder ansatte, som risikerer at miste jobbet, eller som forebygger nedslidning, stress eller mistrivsel. Juryen med repræsentanter fra erhvervslivet, forskningsverdenen og investorer har i år haft en interessant opgave med at indskrænke feltet af de mange indstillede virksomheder til de ni endeligt nominerede. Ansætter gerne fra kanten af arbejdsmarkedet BF12 fremstiller forskellige træbaserede komponenter og er underleverandør til en række samarbejdspartnere i køkken-, møbel- og byggeindustrien. Gennem en lang årrække har BF12 udvist et ekstraordinært socialt ansvar ved at rekruttere størstedelen af de ansatte blandt personer, der tidligere har befundet sig på kanten af arbejdsmarkedet. Virksomheden ansætter eksempelvis udsatte unge, fleksjobbere og kontanthjælpsmodtagere, så personer fra disse grupper i dag udgør over 20 procent af den samlede medarbejderstab. Mentorordning for alle Juryen bag prisen fremhæver særligt BF12 for deres mentorordninger. Alle medarbejdere, der tages ind i fleksjob, skånejob eller praktik, får tilknyttet en mentor og følger siden et individuelt program, som gør det muligt at lykkes i virksomheden. BF12 har også et godt samarbejde med kommunerne Ikast-Brande, Silkeborg og Herning. Virksomhedens mantra er, at ingen ansatte må ende som kastebold mellem systemet og virksomheden, så i rekrutteringsøjemed sørger BF12 altid for, at der er det rigtige match mellem borger og virksomhed, før et samarbejde indgås. Juryen nævner BF12 som en virksomhed, andre SMV’er kan spejle sig i. Som social ansvarlig produktionsvirksomhed er BF12 et godt eksempel på, hvad det danske samfund i fremtiden skal leve af. Vinderen afsløres på Topmøde i juni CSR People Prize uddeles i år i tre kategorier: Virksomheder med flere end 250 ansatte Virksomheder med op til 250 ansatte CSR People Prize Særpris til den grønne og socialt ansvarlige arbejdsplads BF12 er nomineret til CSR People for virksomheder med op til 250 ansatte sammen med Simply Cooking A/S og BE Installationer. Prisen uddeles ved Cabis Topmøde 2022 under temaet ”Arbejdskraft nu – og til den grønne omstilling”. Topmødet, der afholdes torsdag den 9. juni 2022 på Hindsgavl Slot ved Middelfart, er åbent for beslutningstagere i virksomheder. Læs mere om Topmødet og tilmeld dig her Kontakt HR- og Bæredygtighedsansvarlig hos BF12, Catharina Lopdrup: 5150 0514 / cl@bf12.dk Marketingansvarlig hos Cabi, Marianne Lyngberg Nilsson: 4113 7281 / man@cabiweb.dk Fakta om CSR People Prize – uddelt af Videnshuset Cabi siden 1999: Med CSR People Prize hædres de virksomheder, som ansætter udsatte mennesker og derved opnår en forretningsmæssig og menneskelig gevinst CSR People Særpris har i 2022 fokus på virksomheder, der gennem en grøn omstilling af forretningen skaber arbejdspladser til personer med udfordringer udover ledighed Juryen til CSR People Prize 2022 består af: Marianne Bøttger, CEO, Arriva Danmark Lars Jannick Johansen, stifter og ledende partner, Den Sociale Kapitalfond Sara Krüger Falk, direktør, Global Compact Network Denmark Mette Neville, professor og leder af Center for Små og Mellemstore Virksomheder på Aarhus Universitet Steen Gade, formand for Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål René Kusier, fuldmægtig, Erhvervsstyrelsen Mette Rønnau, formand for juryen og direktør i Cabi.

20.05.22

Simply Cooking A/S er i finalefeltet om at vinde CSR People Prize

Cateringfirma fra Rødovre er med i finalefeltet om at vinde CSR People Prize 2022, der går til virksomheder, som tager et særligt socialt ansvar. Prisen uddeles ved Cabis Topmøde torsdag den 9. juni på Hindsgavl Slot ved Middelfart. CSR People Prize har eksisteret siden 1999 og er videnshuset Cabis hyldest til virksomheder, der gør en særlig indsats for, at udsatte kan få en chance på arbejdsmarkedet. Priserne går til virksomheder, der ansætter mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, fastholder ansatte, som risikerer at miste jobbet, eller som forebygger nedslidning, stress eller mistrivsel. Juryen med repræsentanter fra erhvervslivet, forskningsverdenen og investorer har i år haft en interessant opgave med at indskrænke feltet af de mange indstillede virksomheder til de ni endeligt nominerede. Medarbejdere får lov til at vokse med opgaverne Simply Cooking A/S driver en række kantiner og cateringkøkkener i Storkøbenhavn og i Messe C I Fredericia, og en del af de ansatte er mennesker, som er kommet fra kanten af arbejdsmarkedet. Virksomheden ser mangfoldighed som en ressource, og alle ansatte får chancen for at begynde i det små og efterhånden vokse med opgaverne alt efter lyst og kompetencer. Ejer Martin Haugaard sikrer derudover god kontakt og opfølgning med Københavns Kommune og Hotel- og Restaurationsskolen, så medarbejderne altid får de bedste muligheder for job eller uddannelse. Et forbillede for andre i branchen Juryen bag CSR People Prize fremhæver Simply Cooking som en virksomhed, andre SMV’er i restaurations- og cateringsbranchen kan spejle sig i, da virksomheden lykkes med at tænke social ansvarlighed ind i en branche, der ellers er præget af effektivitet. En elev i kokkepraktik blev eksempelvis hjulpet til omskoling, da en hudsygdom satte en stopper for arbejdet i køkkenet. CSR People Prize uddeles i år i tre kategorier: Virksomheder med flere end 250 ansatte Virksomheder med op til 250 ansatte CSR People Prize Særpris til den grønne og socialt ansvarlige arbejdsplads Simply Cooking A/S er sammen med BE Installationer og BF12 nomineret i kategorien for virksomheder med op til 250 ansatte. Vinderen afsløres ved Topmøde i juni CSR People Prize uddeles ved Cabis Topmøde 2022 under temaet ”Arbejdskraft nu – og til den grønne omstilling”. Topmødet, der afholdes torsdag den 9. juni 2022 på Hindsgavl Slot ved Middelfart, er åbent for beslutningstagere i virksomheder. Læs mere om Topmødet og tilmeld dig her Kontakt Ejer hos Simply Cooking A/S, Martin Haugaard: 2163 7027 / martin@simply-cooking.dk Marketingansvarlig hos Cabi, Marianne Lyngberg Nilsson: 4113 7281 / man@cabiweb.dk Fakta om CSR People Prize – uddelt af Videnshuset Cabi siden 1999: Med CSR People Prize hædres de virksomheder, som ansætter udsatte mennesker og derved opnår en forretningsmæssig og menneskelig gevinst CSR People Særpris har i 2022 fokus på virksomheder, der gennem en grøn omstilling af forretningen skaber arbejdspladser til personer med udfordringer udover ledighed Juryen til CSR People Prize 2022 består af: Marianne Bøttger, CEO, Arriva Danmark Lars Jannick Johansen, stifter og ledende partner, Den Sociale Kapitalfond Sara Krüger Falk, direktør, Global Compact Network Denmark Mette Neville, professor og leder af Center for Små og Mellemstore Virksomheder på Aarhus Universitet Steen Gade, formand for Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål René Kusier, fuldmægtig, Erhvervsstyrelsen Mette Rønnau, formand for juryen og direktør i Cabi.

BE Installationer har i en lang årrække udvist stor social ansvarlighed ved at give bl.a. udsatte unge, kontanthjælpsmodtagere og fleksjobbere en chance i virksomheden. Pressefoto.

20.05.22

BE Installationer er i finalefeltet om at vinde CSR People Prize

Viborg-virksomheden er med i finalefeltet om at vinde CSR People Prize 2022, der går til virksomheder, som tager et særligt socialt ansvar. Prisen uddeles ved Cabis Topmøde torsdag den 9. juni på Hindsgavl Slot ved Middelfart. CSR People Prize har eksisteret siden 1999 og er videnshuset Cabis hyldest til virksomheder, der gør en særlig indsats for, at udsatte kan få en chance på arbejdsmarkedet. Priserne går til virksomheder, der ansætter mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, fastholder ansatte, som risikerer at miste jobbet, eller som forebygger nedslidning, stress eller mistrivsel. Juryen med repræsentanter fra erhvervslivet, forskningsverdenen og investorer har i år haft en interessant opgave med at indskrænke feltet af de mange indstillede virksomheder til de ni endeligt nominerede. Socialt ansvar er naturlig del af DNA’et BE Installationer, der udfører el-installationer, reparationer og service for private, offentlige institutioner samt for erhvervs- og industrikunder, har i en lang årrække udvist stor social ansvarlighed ved at give bl.a. udsatte unge, kontanthjælpsmodtagere og fleksjobbere en chance i virksomheden. Talrige gange har unge, der har haft svært ved at finde sig til rette i folkeskolen, nemlig fået mulighed for at komme med en el-installatør ud at køre, og det har i mange tilfælde ført til en lærlingekontrakt. BE Installationer har også udmærket sig ved at give lærlinge, der har haft svært ved at gøre uddannelsen færdig, en chance til. Fastholdelse fylder også i hverdagen. BE Installationer kører faste sygesamtaler ved sygdom over et bestemt antal dage, arbejder med at imødegå fysisk nedslidning og sikre færrest muligt arbejdsulykker. Et forbillede for andre håndværkervirksomheder Juryen bag prisen fremhæver BE Installationer som et godt eksempel på, hvordan man i en travl branche, der ikke umiddelbart lægger op til social inklusion, gør en indsats for at få alle med. CSR People Prize uddeles i år i tre kategorier: Virksomheder med flere end 250 ansatte Virksomheder med op til 250 ansatte CSR People Prize Særpris til den grønne og socialt ansvarlige arbejdsplads BE Installationer er sammen med Simply Cooking A/S og BF12 nomineret i kategorien for virksomheder med op til 250 ansatte. Vinderen afsløres ved Topmøde i juni CSR People Prize uddeles ved Cabis Topmøde 2022 under temaet ”Arbejdskraft nu – og til den grønne omstilling”. Topmødet, der afholdes torsdag den 9. juni 2022 på Hindsgavl Slot ved Middelfart, er åbent for beslutningstagere i virksomheder. Læs mere om Topmødet og tilmeld dig her Kontakt Direktør hos BE Installationer, Brian Bryrup: 2790 0909 / bb@be-as.com Marketingansvarlig hos Cabi, Marianne Lyngberg Nilsson: 4113 7281 / man@cabiweb.dk Fakta om CSR People Prize – uddelt af Videnshuset Cabi siden 1999: Med CSR People Prize hædres de virksomheder, som ansætter udsatte mennesker og derved opnår en forretningsmæssig og menneskelig gevinst CSR People Særpris har i 2022 fokus på virksomheder, der gennem en grøn omstilling af forretningen skaber arbejdspladser til personer med udfordringer udover ledighed Juryen til CSR People Prize 2022 består af: Marianne Bøttger, CEO, Arriva Danmark Lars Jannick Johansen, stifter og ledende partner, Den Sociale Kapitalfond Sara Krüger Falk, direktør, Global Compact Network Denmark Mette Neville, professor og leder af Center for Små og Mellemstore Virksomheder på Aarhus Universitet Steen Gade, formand for Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål René Kusier, fuldmægtig, Erhvervsstyrelsen Mette Rønnau, formand for juryen og direktør i Cabi.

Søstrene Grene har i mere end ti år hentet en del af medarbejderstaben til deres lager- og logistikfunktioner blandt mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Det giver dem en nominering til CSR People Prize. Pressefoto Søstrene Grene.

18.05.22

Søstrene Grene er nomineret til fornem pris for sit sociale ansvar

Når lagercheferne hos den Aarhus-baserede butikskæde Søstrene Grene søger nye medarbejdere, er de ikke bange for at rekruttere blandt samfundets mest udsatte grupper. Den indsats bringer nu virksomheden i spil til CSR People Prize 2022. Prisen uddeles ved Cabis Topmøde torsdag den 9. juni på Hindsgavl Slot ved Middelfart. CSR People Prize har eksisteret siden 1999 og er videnshuset Cabis hyldest til virksomheder, der gør en særlig indsats for, at udsatte kan få en chance på arbejdsmarkedet. Priserne går til virksomheder, der ansætter mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, fastholder ansatte, som risikerer at miste jobbet, eller som forebygger nedslidning, stress eller mistrivsel. Juryen med repræsentanter fra erhvervslivet, forskningsverdenen og investorer har i år haft en interessant opgave med at indskrænke feltet af de mange indstillede virksomheder til de ni endeligt nominerede. En af de nominerede er Søstrene Grene, der har hovedsæde i Aarhus. Giver plads til udsatte unge og tidligere kriminelle Søstrene Grene har i mere end ti år hentet en del af medarbejderstaben til deres lager- og logistikfunktioner blandt udsatte unge, tidligere kriminelle, personer med fysiske og psykiske handicaps, fleksjobbere og kontanthjælpsmodtagere. Indsatsen er i høj grad drevet af lokale ildsjæle på virksomhedens lagre, der af topledelsen får vide rammer til at rekruttere blandt disse grupper. I den forbindelse har Søstrene Grene oparbejdet et stærkt samarbejde med organisationer som eksempelvis High:five, Jobbanken, SIND og Job og Unge. Mulighed for at kombinere job og uddannelse Juryen bag prisen fremhæver også Søstrene Grene som en virksomhed, der konstant har fokus på de udfordringer, den enkelte medarbejder kan have. Eksempelvis er medarbejdere, der i perioder har det psykisk svært, i løbende dialog med nærmeste leder. Her bliver arbejdsopgaverne tilpasset, og det bliver drøftet med medarbejderen, om han eller hun har brug for at få justeret antallet af arbejdstimer. Ved at skabe fleksible arbejdsforhold og tillidsfulde relationer har Søstrene Grene lettere ved at fastholde medarbejderne i længere tid. CSR People Prize uddeles i år i tre kategorier: Virksomheder med flere end 250 ansatte Virksomheder med op til 250 ansatte CSR People Prize Særpris til den grønne og socialt ansvarlige arbejdsplads. Søstrene Grene er sammen med Proshop og Novo Nordisk nomineret i kategorien for virksomheder med flere end 250 ansatte. Vinderen afsløres på Topmøde i juni CSR People Prize uddeles ved Cabis Topmøde 2022 under temaet ”Arbejdskraft nu – og til den grønne omstilling”. Topmødet, der afholdes torsdag den 9. juni 2022 på Hindsgavl Slot ved Middelfart, er åbent for beslutningstagere i virksomheder. Læs mere om Topmødet og tilmeld dig her Kontakt Operations Manager E-commerce hos Søstrene Grene, Kasper Jacobsen: 2189 4095 / Kasper.Jacobsen@sostrenegrene.com Marketingansvarlig hos Cabi, Marianne Lyngberg Nilsson: 4113 7281 / man@cabiweb.dk Fakta om CSR People Prize – uddelt af Videnshuset Cabi siden 1999: Med CSR People Prize hædres de virksomheder, som ansætter udsatte mennesker og derved opnår en forretningsmæssig og menneskelig gevinst CSR People Særpris har i 2022 fokus på virksomheder, der gennem en grøn omstilling af forretningen skaber arbejdspladser til personer med udfordringer udover ledighed Juryen til CSR People Prize 2022 består af: Marianne Bøttger, CEO, Arriva Danmark Lars Jannick Johansen, stifter og ledende partner, Den Sociale Kapitalfond Sara Krüger Falk, direktør, Global Compact Network Denmark Mette Neville, professor og leder af Center for Små og Mellemstore Virksomheder på Aarhus Universitet Steen Gade, formand for Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål René Kusier, fuldmægtig, Erhvervsstyrelsen Mette Rønnau, formand for juryen og direktør i Cabi.

Proshop er nomineret til CSR People Prize 2022. Virksomheden har et strategisk mål om, at ti procent af arbejdsstyrken skal bestå af folk fra kanten af arbejdsmarkedet, og lige nu er tallet en del over det mål. Foto: Cabi.

18.05.22

Proshop er nomineret til prestigefyldt pris for sit sociale ansvar

Den Højbjerg-baserede webshop er ikke bange for at ansætte tidligere kriminelle, kontanthjælpsmodtagere eller personer med fysiske og psykiske handicaps. Virksomhedens sociale ansvar bringer dem nu i spil til CSR People Prize 2022. CSR People Prize har eksisteret siden 1999 og er videnshuset Cabis hyldest til virksomheder, der gør en særlig indsats for, at udsatte kan få en chance på arbejdsmarkedet. Priserne går til virksomheder, der ansætter mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, fastholder ansatte, som risikerer at miste jobbet, eller som forebygger nedslidning, stress eller mistrivsel. Juryen med repræsentanter fra erhvervslivet, forskningsverdenen og investorer har i år haft en interessant opgave med at indskrænke feltet af de mange indstillede virksomheder til de ni endeligt nominerede. En af de nominerede er en af landets største webshops indenfor it og elektronik, Proshop med base i Højbjerg ved Aarhus. Rekrutterer bredt blandt udsatte grupper Proshop er vækstet markant inden for de senere år, og antallet af medarbejdere vokser konstant. Mange rekrutteringer sker blandt grupper af mennesker, der tidligere har befundet sig på kanten af arbejdsmarkedet, eksempelvis udsatte unge, flygtninge og indvandrere, personer med fysiske eller psykiske handicaps, tidligere kriminelle, langtidsledige og fleksjobbere. Virksomheden har et strategisk mål om, at ti procent af arbejdsstyrken skal bestå af folk fra kanten af arbejdsmarkedet, og lige nu er tallet en del over det mål. Virksomhedens store sociale engagement bidrager til, at flere fra kanten af arbejdsmarkedet kommer i job og får skabt en arbejdsidentitet. Det har vist sig også at smitte af på den økonomiske bundlinje. For i en tid med mangel på arbejdskraft er medarbejdere med fysiske eller mentale udfordringer en vigtig ressource. Øvebane giver resultater Juryen bag nomineringen fremhæver Proshop for deres ”øvebane”, hvor personer i arbejdsprøvning eller praktik får lov til at prøve sig selv af på forskellige arbejdsstationer. Her kan arbejdstid og opgaver hurtigt tilpasses den enkeltes kompetencer. Det skaber motivation og gør det lettere at fastholde medarbejdere. Proshop får også ros af juryen for at hjælpe de medarbejdere, der er ansat på særlige vilkår, med at komme igennem i et for borgeren til tider svært forståeligt kommunalt beskæftigelsessystem. Vinderen afsløres på Topmøde i juni CSR People Prize uddeles i år i tre kategorier: Virksomheder med flere end 250 ansatte Virksomheder med op til 250 ansatte CSR People Prize Særpris til den grønne og socialt ansvarlige arbejdsplads Proshop er sammen med Søstrene Grene og Novo Nordisk nomineret i kategorien for virksomheder med flere end 250 ansatte. Prisen uddeles ved Cabis Topmøde 2022 under temaet ”Arbejdskraft nu – og til den grønne omstilling”. Topmødet, der afholdes torsdag den 9. juni 2022 på Hindsgavl Slot ved Middelfart, er åbent for beslutningstagere i virksomheder. Læs mere om Topmødet og tilmeld dig her Kontakt Head of logistics hos Proshop, Ronnie Stormfeldt: 2112 7050 / rs@proshop.com Marketingansvarlig hos Cabi, Marianne Lyngberg Nilsson: 4113 7281 / man@cabiweb.dk FAKTA OM CSR People Prize – uddelt af Videnshuset Cabi siden 1999: Med CSR People Prize hædres de virksomheder, som ansætter udsatte mennesker og derved opnår en forretningsmæssig og menneskelig gevinst CSR People Særpris har i 2022 fokus på virksomheder, der gennem en grøn omstilling af forretningen skaber arbejdspladser til personer med udfordringer udover ledighed Juryen til CSR People Prize 2022 består af: Marianne Bøttger, CEO, Arriva Danmark Lars Jannick Johansen, stifter og ledende partner, Den Sociale Kapitalfond Sara Krüger Falk, direktør, Global Compact Network Denmark Mette Neville, professor og leder af Center for Små og Mellemstore Virksomheder på Aarhus Universitet Steen Gade, formand for Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål René Kusier, fuldmægtig, Erhvervsstyrelsen Mette Rønnau, formand for jury og direktør, Cabi.

Novo Nordisk har i godt ni år haft et særligt fokus på at rekruttere blandt mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, fx udsatte unge, flygtninge og indvandrere, tidligere kriminelle og personer med fysiske eller psykiske handicaps. Pressefoto.

18.05.22

Novo Nordisk er nomineret til prestigefyldt pris for sit sociale ansvar

Hvert år ansætter lægemiddelvirksomheden Novo Nordisk tidligere kriminelle, personer med autisme eller fysiske og psykiske handicaps i et projektforløb. Mange af dem ender med en fastansættelse, og den rekrutteringsstrategi bringer nu virksomheden i spil til CSR People Prize 2022. CSR People Prize har eksisteret siden 1999 og er videnshuset Cabis hyldest til virksomheder, der gør en særlig indsats for, at udsatte kan få en chance på arbejdsmarkedet. Priserne går til virksomheder, der ansætter mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, fastholder ansatte, som risikerer at miste jobbet, eller som forebygger nedslidning, stress eller mistrivsel. Juryen med repræsentanter fra erhvervslivet, forskningsverdenen og investorer har i år haft en interessant opgave med at indskrænke feltet af de mange indstillede virksomheder til de ni endeligt nominerede. En af de nominerede er Novo Nordisk, der har hovedsæde i København. Mange opnår fastansættelse Novo Nordisk har i godt ni år haft et særligt fokus på at rekruttere blandt mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, fx udsatte unge, flygtninge og indvandrere, tidligere kriminelle og personer med fysiske eller psykiske handicaps. Aktuelt er ti personer fra disse grupper i projektforløb hos Novo Nordisk, og virksomheden fortæller, at en del projektansatte gennem årene har opnået fastansættelse. Det er sket gennem en vedvarende indsats, hvor der, selvom det kan tage tid, kontinuerligt arbejdes på at finde de rigtige rammer til den enkelte. Juryen bag prisen fremhæver Novo Nordisk for et af virksomhedens nuværende projekter, der har fokus på at finde talenter i gruppen af mennesker, der har psykiske udfordringer som autisme og ADHD. Juryen anser også Novo Nordisk som en rollemodel, idet virksomheden er gode til at dele ud af deres erfaringer med rekruttering og fastholdelse af socialt udsatte til andre virksomheder, handicap- og brugerorganisationer samt forskningsverdenen. Vinderen afsløres på Topmøde i juni CSR People Prize uddeles i år i tre kategorier: Virksomheder med flere end 250 ansatte Virksomheder med op til 250 ansatte CSR People Prize Særpris til den grønne og socialt ansvarlige arbejdsplads Novo Nordisk er sammen med Søstrene Grene og Proshop nomineret i kategorien for virksomheder med flere end 250 ansatte. Prisen uddeles ved Cabis Topmøde 2022 under temaet ”Arbejdskraft nu – og til den grønne omstilling”. Topmødet, der afholdes torsdag den 9. juni 2022 på Hindsgavl Slot ved Middelfart, er åbent for beslutningstagere i virksomheder. Læs mere om Topmødet og tilmeld dig her Kontakt Principal PVP of Global strategic alliances and innovative projects i Novo Nordisk, Liselotte Hyveled: 3079 6767 / lhy@novonordisk.dk Marketingansvarlig hos Cabi, Marianne Lyngberg Nilsson: 4113 7281 / man@cabiweb.dk Fakta om CSR People Prize – uddelt af Videnshuset Cabi siden 1999: Med CSR People Prize hædres de virksomheder, som ansætter udsatte mennesker og derved opnår en forretningsmæssig og menneskelig gevinst CSR People Særpris har i 2022 fokus på virksomheder, der gennem en grøn omstilling af forretningen skaber arbejdspladser til personer med udfordringer udover ledighed Juryen til CSR People Prize 2022 består af: Marianne Bøttger, CEO, Arriva Danmark Lars Jannick Johansen, stifter og ledende partner, Den Sociale Kapitalfond Sara Krüger Falk, direktør, Global Compact Network Denmark Mette Neville, professor og leder af Center for Små og Mellemstore Virksomheder på Aarhus Universitet Steen Gade, formand for Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål René Kusier, fuldmægtig, Erhvervsstyrelsen Mette Rønnau, formand for juryen og direktør i Cabi.

Formand for Reformkommissionen, Nina Smith, vurderer, at virksomhederne mere end nogensinde før har brug for, at alle, der kan bidrage på arbejdsmarkedet, får mulighed for det. Pressefoto.

17.05.22

Nina Smith om diversitet på arbejdspladsen: ”Ansæt mennesker fra kanten og få et bedre arbejdsmiljø i tilgift”

Manglen på arbejdskraft er kommet for at blive. Hvis den udfordring skal løses, er landets arbejdsgivere nødt til at rekruttere mere blandt mennesker, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet, siger formanden for Reformkommissionen Nina Smith. Og det er i virksomhedernes egen interesse, mener hun. Arbejdskraftudfordringen i Danmark fylder i den offentlige debat. Og det bliver den ved med. Professor i nationaløkonomi og formand for Reformkommissionen, Nina Smith, forudser, at emnet i kraft af den demografiske udvikling også vil være på dagsordenen i de kommende årtier. Hun vurderer, at virksomhederne mere end nogensinde før har brug for, at alle, der kan bidrage på arbejdsmarkedet, får mulighed for det. ”Der er et stort, uudnyttet arbejdskraftpotentiale i de ca. 200.000 voksne mennesker, der lige nu cykler rundt på kanten af arbejdsmarkedet. Blandt disse grupper er der nogle kompetencer, vi simpelthen ikke kan undvære. Men det kræver, at virksomhederne i højere grad end i dag er klar til at ansætte dem.” Diversitet smitter positivt af på arbejdsmiljøet Nina Smiths forhåbninger om, at virksomhederne vil rekruttere flere fra kanten af arbejdsmarkedet, knytter hun først og fremmest til den ESG-dagsorden, der netop nu får stadigt større opmærksomhed hos mange arbejdsgivere. ”Vi ser heldigvis, at arbejdsgiverne ikke kun har fokus på den kortsigtede bundlinje og på E’et i ESG, dvs. deres CO2-regnskab. Flere og flere er også kommet til S’et og har fokus på den værdi, der ligger i at tage et socialt ansvar.” Ifølge Nina Smith er det også værd at lægge mærke til, at flere undersøgelser begynder at pege på, at virksomheder, der rekrutterer mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, får et bedre arbejdsmiljø i tilgift. ”Når personer fra kanten kommer i job under de rigtige rammer, løser de ikke kun en opgave, men er også med til at styrke sammenholdet blandt kolleger. Helt grundlæggende vil alle jo gerne være med til at tage et socialt ansvar. Når vi som kolleger får lov til at bidrage til, at alle typer af medarbejdere har det godt på arbejdspladsen, styrker det samtidig vores egen glæde ved at gå på arbejde,” siger hun. Flere unge skal i gang med job eller uddannelse Som formand for Reformkommissionen har Nina Smith flere gange påpeget udfordringen i, at flere ungdomsårgange ikke kommer videre i job eller uddannelse efter endt grundskole. Lige nu er knapt 60.000 unge i alderen 20 til 24 år hverken undervejs eller færdige med en ungdomsuddannelse eller har fået fodfæste på arbejdsmarkedet. ”Vi har været vant til, at det offentlige har kunnet klare det hele. Men vi må erkende, at det kan det offentlige ikke. Den store gruppe unge, der står uden job eller uddannelse, er et kæmpe problem, og det vil også være et kæmpe problem i fremtiden. Omkostningerne ved at tabe dele af en ungdomsårgang på gulvet er for store, ikke kun menneskeligt, men også for virksomhederne i forhold til at kunne få den arbejdskraft, de har brug for.” Rigtige arbejdsfællesskaber kan få de unge med Ifølge Nina Smith er uddannelse ikke nødvendigvis løsningen for alle unge. Mange af dem finder ikke vejen væk fra sofaen ved at blive indskrevet på en uddannelsesinstitution, men kun hvis de får et jobtilbud. ”Virksomhederne kan nemlig noget meget vigtigt, som det offentlige ikke kan. De kan levere rigtige jobs, rigtige løntimer og rigtige fællesskaber. Vi ser også unge, der først får vakt deres lyst til at gå uddannelsesvejen, når de har prøvet kræfter med et rigtigt job. Så de fællesskaber, virksomhederne kan tilbyde, er en vigtig del af løsningen.” Nina Smith mener imidlertid ikke, at det udelukkende er virksomhederne, der står med ansvaret for at få alle unge med. ”Kommunerne skal støtte op om, at den opgave lykkes. Så en af de helt store opgaver i de kommende år bliver at få professionaliseret samspillet mellem kommuner og virksomheder.” Nina Smith er keynote speaker på Cabis Topmøde 2022, der afvikles torsdag den 9. juni kl. 9.00 - 15.00 på Hindsgavl Slot i Middelfart. Du kan læse mere om Topmødet HER

CSR People Prize uddeles til virksomheder, der gør en særlig indsats for at inkludere mennesker, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet.

29.04.22

Ni virksomheder dyster om prestigefyldte priser for socialt ansvar

En stærk jury har udvalgt de ni virksomheder, der nu er med i opløbet om at vinde CSR People Prize 2022. I samarbejde med Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål uddeler Cabi tre priser til socialt ansvarlige virksomheder. Vinderne afsløres ved Cabis Topmøde torsdag den 9. juni på Hindsgavl Slot ved Middelfart. CSR People Prize har eksisteret siden 1999 og er videnhuset Cabis hyldest til virksomheder, der gør en særlig indsats for, at udsatte kan få en chance på arbejdsmarkedet. Priserne går til virksomheder, der ansætter mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, fastholder ansatte, som risikerer at miste jobbet, eller som forebygger nedslidning, stress eller mistrivsel. Juryen med repræsentanter fra erhvervslivet, forskningsverdenen og investorer har i år haft en interessant opgave med at indskrænke feltet af de mange indstillede virksomheder til de ni endeligt nominerede. Det fortæller Mette Rønnau, direktør i Cabi og formand for juryen: ”For de fleste af de nominerede er det at arbejde socialt ansvarligt allerede strategisk forankret i forretningen. Men der er også eksempler på virksomheder, hvor ledelsen giver plads til, at udvalgte ildsjæle kan arbejde med og udvikle den sociale bæredygtighed,” siger hun. Juryen har udvalgt de nominerede med øje for, at vilkårene for at tænke social ansvarlighed ind i forretningen varierer meget fra virksomhed til virksomhed og afhænger af størrelse, organisering og branche. ”Nogle virksomheder er nomineret for det særligt innovative og inspirerende i deres indsats. Andre for et mangeårigt fokus på området, hvor mod og vedholdenhed i sidste ende giver resultater både menneskeligt og på bundlinjen,” forklarer Mette Rønnau. Særpris sætter fokus på den grønne omstilling CSR People Prize 2022 uddeles i tre kategorier, herunder årets særpris, der hædrer virksomheder, som gennem en grøn omstilling af forretningen skaber arbejdspladser til personer med udfordringer udover ledighed. ”Den grønne omstilling er i gang, og flere brancher arbejder med ressourcebesparende aktiviteter. Det skaber større efterspørgsel på arbejdskraft, men heldigvis er der en del jobs inden for dette felt, der passer godt til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Det er arbejdsgiverne ved at blive opmærksomme på, og den virksomhed, der er bedst til at inkludere udsatte på arbejdsmarkedet, hylder vi med særprisen,” siger Mette Rønnau. De nominerede virksomheder fordeler sig i tre kategorier: Virksomheder med over 250 ansatte: Novo Nordisk Proshop Søstrene Grene Virksomheder med op til 250 ansatte: BE installationer BF12 Simply Cooking CSR People Særpris til den grønne og socialt ansvarlige arbejdsplads: Fischer Lighting Refurb HORN bordplader CSR People Prize uddeles ved Cabis Topmøde 2022 under temaet ”Arbejdskraft nu – og til den grønne omstilling”, som afholdes torsdag 9. juni 2022. Konferencen er åben for beslutningstagere i virksomheder. ”Med uddelingen af CSR People Prize vil Cabi og Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål først og fremmest hylde de stærke fyrtårne og trække dem frem som inspiration og motivation for andre virksomheder. Vi har brug for, at Danmark går forrest både, når det gælder social bæredygtighed og den grønne omstilling,” siger Mette Rønnau. Læs mere om Topmødet og tilmeld dig her FAKTA OM CSR People Prize – uddelt af Videnshuset Cabi siden 1999: Med CSR People Prize hædres de virksomheder, som ansætter udsatte mennesker og derved opnår en forretningsmæssig og menneskelig gevinst CSR People Særpris har i 2022 fokus på virksomheder, der gennem en grøn omstilling af forretningen skaber arbejdspladser til personer med udfordringer udover ledighed Juryen til CSR People Prize 2022 består af: Marianne Bøttger, CEO, Arriva Danmark Lars Jannick Johansen, stifter og ledende partner, Den Sociale Kapitalfond Sara Krüger Falk, direktør, Global Compact Network Denmark Mette Neville, professor og leder af Center for Små og Mellemstore Virksomheder på Aarhus Universitet Steen Gade, formand for Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål René Kusier, fuldmægtig, Erhvervsstyrelsen Mette Rønnau, formand for jury og direktør, Cabi. Kontakt Har du brug for yderligere information om CSR People Prize 2022, så kontakt marketingansvarlig hos Cabi, Marianne Lyngberg Nilsson: 4113 7281 / man@cabiweb.dk

Registrering, sortering, rensning, klargøring og kvalitetssikring af restprodukter kræver sjældent specifikke faglige kompetencer. Disse opgaver kan derfor med fordel varetages af ufaglærte uden det store på CV'et.

06.04.22

Grøn omstilling og cirkulær økonomi skaber nye jobmuligheder

I mange brancher løser faglærte en række opgaver, der sagtens kunne løses af ufaglærte uden mange linjer på CV’et. Specielt inden for den grønne omstilling og den cirkulære økonomi findes der lige nu en del jobåbninger for ufaglærte. Men opgaverne finder ikke selv vej til denne gruppe. Det kræver, at virksomhederne genovervejer deres opgaveopløsning. Danmark er et grønt foregangsland. I løbet af de seneste ti år har vi skabt milliardindustrier herhjemme inden for fremstilling af grønne anlæg til miljøvenlig udnyttelse af fx sol-, vind- og jordenergi. Vi er også et samfund, hvor den cirkulære økonomi spiller en stadig større rolle. Private husholdninger og landets virksomheder har nemlig gjort op med ”brug-og-smid-væk”-konceptet og taget genbrug og genanvendelse til sig i stor stil. Udviklingen mod et grønnere og mere bæredygtigt samfund er med til at skabe bugnende ordrebøger i flere brancher. Bagsiden af medaljen er, at mange af landets ”grønne” virksomheder slet ikke kan skaffe den nødvendige arbejdskraft og derfor må takke nej til opgaver. Ifølge konsulent i videnshuset Cabi Jakob Nørgaard Bentsen er arbejdsgiverne derfor tvunget til at tænke alternativt i rekrutteringsøjemed. ”Manglen på arbejdskraft betyder, at virksomhederne er nødt til at se på deres arbejdsstyrke med andre øjne. Når de fremover skal rekruttere, kan de med fordel tænke på de reelle opgaver, og hvordan de løses, frem for i faglærte stillinger,” siger han og uddyber: ”Hver dag løser elektrikeren, VVS’eren, smeden eller ingeniøren forskellige opgaver inden for den grønne omstilling, som en ufaglært efter kort tids oplæring sagtens kunne varetage. Så øvelsen er egentlig at få konkretiseret, hvilke opgaver der er tale om, og så få dem fjernet fra den faglærtes bord. På den måde får den faglærte frigivet værdifuld tid til de kerneopgaver, som rent faktisk kræver et svendebrev.” Se på opgaverne Hvis virksomhederne skal lykkes med den øvelse, kræver det et tilbundsgående eftersyn af de enkelte delelementer af den faglærtes arbejdsdag. Jakob Nørgaard Bentsen vurderer, at der på mange arbejdspladser inden for den grønne omstilling let kan findes opgaver, som efter kort tids oplæring kan overdrages til en ufaglært. ”Selvom alle lige nu taler om den store mangel på ledige hænder, er der fortsat en ret stor gruppe af personer, som befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. Der er tale om mennesker, der ønsker sig et arbejde, men som kan have brug for de rette opgaver eller støtte og vejledning for at lykkes,” siger Jakob Nørgaard Bentsen. I denne gruppe findes bl.a. de mange ledige unge, der endnu ikke har meget på deres cv. ”For en del af dem vil en ufaglært ansættelse også være det, der på sigt giver dem mod på at give sig i kast med yderligere opkvalificering eller uddannelse.” Jakob Nørgaard Bentsen opfordrer til, at uddannelsessystemet i samspil med landets virksomheder fortsat har fokus på at skabe flere korte opkvalificeringsforløb, fx i AMU-regi. På den måde kan ledige samt unge og andre, der gennem ufaglært arbejde har fået smag for et bestemt fag, hurtigt komme i spil til jobs, der kræver særlige faglige kompetencer eller certifikater. ”Et eksempel på et opkvalificeringsforløb er lynuddannelsen som fibertekniker. Her får du med fem ugers skolegang og fire ugers praktik certifikat til at kunne splejse fiberbånd - en opgave, der tidligere ellers har været forbeholdt faglærte elektrikere.” Cirkulær økonomi skaber også nye arbejdspladser I disse år opstår der nye jobåbninger og opgaver i relation til mange andre aspekter af den grønne omstilling. Et stigende globalt fokus på bæredygtig produktion er også med til at skabe virksomheder, der arbejder med genbrug og genanvendelse af restprodukter af træ, metal, plast eller byggematerialer. De forskellige cirkulære forretningsmodeller hjælpes på vej af, at godt 60 % af alle danske virksomheder i dag har politikker om at reducere brugen af materialer og affaldsmængder. Mange af de jobfunktioner, der knytter sig til den cirkulære økonomi, passer godt til mange af de mennesker, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. ”Registrering, sortering, rensning, klargøring og kvalitetssikring af restprodukter kræver sjældent specifikke faglige kompetencer. Så virksomheder inden for den cirkulære økonomi kan med fordel finde medarbejdere i nogle af de grupper, der ellers er længst væk fra arbejdsmarkedet,” mener Jakob Nørgaard Bentsen. Se også: Cabis Topmøde 2022: Arbejdskraft nu - og til den grønne omstilling Samarbejd med socialøkonomiske virksomheder Hvis en virksomhed er på udkig efter ledige fra kanten af arbejdsmarkedet, vil der ofte være hjælp at hente i det lokale jobcenter. En anden mulighed er at indgå et partnerskab med en af de efterhånden ganske mange socialøkonomiske virksomheder, der har specialiseret sig med udgangspunkt i en cirkulær forretningsmodel. ”Hvis din virksomhed skal have indsamlet og afhentet overskudspap eller have ryddet op og fjernet affald på byggepladsen, er der sikkert en socialøkonomisk virksomhed i nærområdet, der kan løse opgaven. Og ved at entrere med dem er jeres virksomhed både med til at sætte bæredygtighed på dagsordenen og skabe plads på arbejdsmarkedet til personer fra kanten.” Få mere at vide: Læs,hvordan ARGO, Buddha Bikes, Gamle Mursten, Grundfos og Holmris B8 helt konkret arbejder med cirkulære forretningsmodeller, samtidig med at de skaber job til psykisk sårbare unge, tidligere kriminelle og andre, som befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. Download casesamlingen "Cirkulær økonomi og arbejde til flere". Kontakt Cabi: Det er gratis for virksomheder at spørge Cabis eksperter til råds. Har du et spørgsmål eller en udfordring, når det handler om jobs inden for den grønne omstilling, så tag fat i Jakob Nørgaard Bentsen på mail: jab@cabiweb.dk eller tlf.: 8612 8855.

Frem til udgangen af marts er det muligt at indstille virksomheder til CSR People Prize 2022.

11.02.22

Nu går jagten ind på landets mest socialt ansvarlige virksomheder

CSR People Prize er i mere end 20 år blevet uddelt til virksomheder, som tager et ekstraordinært socialt ansvar ved fx at ansætte mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Videnshuset Cabi er lige nu på jagt efter de virksomheder, der fortjener en nominering til årets prisuddeling. Måske kender du en virksomhed, der bør indstilles? Den akutte mangel på arbejdskraft får mange virksomheder til at gøre en ekstra indsats for at fastholde nedslidte medarbejdere i jobbet. Der er også et stigende antal arbejdsgivere, der retter blikket mod gruppen af udsatte ledige, når de rekrutterer nye medarbejdere. De virksomheder, der tager et stort socialt ansvar, fortjener at blive fejret. Og det gør videnshuset Cabi med uddelingen af CSR People Prize 2022. Prisen har eksisteret siden 1999 og går til virksomheder, der forebygger, at medarbejdere falder ud af arbejdsmarkedet fx på grund af stress eller nedslidning, eller ansætter mennesker, som af andre årsager befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. Marketingansvarlig i Cabi Marianne Nilsson forklarer, at hovedmålet med CSR People Prize er at inspirere andre ved at hylde de gode eksempler, hvor mennesker og virksomheder lykkes. ”Vi oplever, at de virksomheder, der arbejder med fastholdelse og forebyggelse, har færre rekrutteringsudfordringer i en tid, hvor det ellers kan være svært at finde ledige hænder. De gode historier skal bringes frem i lyset, så andre kan se, at det både menneskeligt og økonomisk kan betale sig at tænke socialt ansvarligt,” tilføjer hun. Hylder både store og små virksomheder Cabi er hver eneste dag i kontakt med virksomheder, der tænker social ansvarlighed ind som en naturlig del af forretningen. ”Der er jo mange andre virksomheder, end dem vi kender, som også gør en stor indsats. Og dem hører vi gerne om. Derfor opfordres alle til at indstille virksomheder til en af årets priser. Det handler om at få givet et skulderklap til dem, der virkelig gør det godt," siger Marianne Nilsson. CSR People Prize 2022 uddeles inden for tre forskellige kategorier, og både private og offentlige virksomheder fra hele landet kan komme i betragtning. Alle kan indstille deres egen eller andre virksomheder til en af de tre priser, som er inddelt i følgende kategorier: CSR People Prize til en virksomhed med op til 250 ansatte – Indstil til prisen her CSR People Prize til en virksomhed med flere end 250 ansatte – Indstil til prisen her CSR People Særpris 2022: Grøn og social ansvarlig arbejdsplads – Indstil til prisen her Særpris til dem, som arbejder med grøn omstilling Særprisen ved årets uddeling af CSR People Prize har fokus på virksomheder, som i forbindelse med en grøn omstilling af forretningen skaber arbejdspladser til personer med udfordringer udover ledighed. Det er virksomheder, der bidrager til samfundets grønne omstilling gennem: aktiviteter målrettet ressourcebesparelser (energi, vand, træ, fossile materialer, mineraler mv.) beskyttelse af naturmiljøet, som ikke nødvendigvis har et selvstændigt ressourcebesparende formål klimaindsatser, der mindsker eller afbøder de værste konsekvenser af den globale opvarmning eller overskridelsen af de planetære grænser (fx kystsikring). "I flere brancher er det øgede fokus på den grønne omstilling med til at skabe en større efterspørgsel efter arbejdskraft. Heldigvis er der en del jobs indenfor dette felt, der passer godt til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Det er virksomhederne blevet mere opmærksomme på, og dem, der er bedst til at inkludere udsatte på arbejdsmarkedet, fejrer vi med særprisen,” siger Marianne Nilsson. Indstillingen til de tre CSR People Prizes er åbnet, og alle kan indstille til og med torsdag den 31. marts 2022 kl. 23.00. Priserne uddeles ved Cabis Topmøde torsdag den 9. juni 2022. KONTAKT Marketingansvarlig Marianne Nilsson, Cabi: 4113 7281 / man@cabiweb.dk FAKTA OM CSR People Prize – uddelt af Videnshuset Cabi siden 1999: Formålet med CSR People Prize er at vise, hvordan virksomheder kan gøre en særlig indsats for udsatte grupper og vise potentialet i ledige uden for arbejdsmarkedet Med CSR People Prize hyldes de virksomheder, som gør en særlig indsats for udsatte grupper på arbejdsmarkedet, og som via konkrete indsatser skaber en forretningsmæssig og menneskelig gevinst CSR People Prize er samtidig et eksempel på, hvordan FN’s Verdensmål nr. 8 om anstændige jobs og økonomisk vækst kan indfries i praksis til inspiration for andre virksomheder CSR People Særpris har i 2022 fokus på virksomheder, som i forbindelse med grøn omstilling af forretningen skaber arbejdspladser til personer med udfordringer udover ledighed Juryen til CSR People Prize 2022 består af: Marianne Bøttger, CEO, Arriva Danmark Lars Jannick Johansen, stifter og ledende partner, Den Sociale Kapitalfond Sara Krüger Falk, direktør, Global Compact Network Denmark Mette Neville, professor og leder af Center for Små og Mellemstore Virksomheder på Aarhus Universitet Steen Gade, formand for Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål René Kusier, fuldmægtig, Erhvervsstyrelsen Mette Rønnau, formand for jury og direktør, Cabi.

En ph.d.-afhandling af Malte Dahl, Københavns Universitet, viser blandt andet, at indvandrerkvinder med tørklæde i dag skal søge op til 60 procent flere stillinger end etnisk danske kvinder med samme kvalifikationer, inden de kommer i job.

11.01.22

Nye løsninger skal hjælpe indvandrerkvinder i job

På trods af rekordhøj beskæftigelse i Danmark har mange indvandrerkvinder fortsat svært ved at finde ind på arbejdsmarkedet. En miniundersøgelse skal nu afdække, hvilke barrierer indvandrerkvinderne møder, og hvilke erfaringer virksomhederne har med at hjælpe dem i gang. ”Og til jer – særligt kvinder med ikkevestlig baggrund, som ikke har et arbejde, selvom I har været i Danmark i mange år: Vi har brug for jer.” Sådan sagde statsminister Mette Frederiksen i sin nytårstale. Og potentialet for at opfylde statsministerens ønske er absolut til stede. Nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at selvom flere ikkevestlige indvandrerkvinder netop nu kommer i job, er beskæftigelsesfrekvensen for denne gruppe stadig kun på 51,5 procent, mens den blandt etnisk danske kvinder er på 73,7 procent. Videnshusets Cabi og Væksthusets Forskningscenter har derfor sat sig for at undersøge, hvad der skal til for at højne beskæftigelsen blandt kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. Undersøgelsen gennemføres i løbet af 1. kvartal 2022, og seniorkonsulent i Cabi Trine Rask Thomsen fortæller, at den først og fremmest skal bygge på interviews med indvandrerkvinder. ”Når vi skal finde ud af, hvorfor denne gruppe af kvinder har svært ved at få et job, er det oplagt at spørge dem selv. Vi ved jo allerede rigtig meget om, hvad der virker i beskæftigelsesindsatsen for målgruppen, men det er jo indvandrerkvinderne, der bedst kan fortælle, hvilke barrierer, strukturelle som individuelle, der hindrer dem i at komme i job,” siger hun. Virksomheder skal også på banen En ph.d.-afhandling af Malte Dahl, Københavns Universitet, viser samtidig, at indvandrerkvinder med tørklæde skal søge op til 60 procent flere stillinger end etnisk danske kvinder med samme kvalifikationer, inden de kommer i job. Hvorfor det forholder sig sådan, bliver udvalgte virksomheder i forbindelse med undersøgelsen bedt om at svare på. ”Vi taler med virksomheder af forskellig størrelse og fra forskellige brancher. Vi har brug for input både fra de arbejdsgivere, som har erfaring med at integrere ikkevestlige indvandrerkvinder på arbejdspladsen, og dem, der ikke har. Vi skal blandt andet finde ud af, hvilke bekymringer arbejdsgiverne kan have ved at ansætte kvinder af anden etnisk oprindelse end dansk,” forklarer Trine Rask Thomsen. Når alle interviews er gennemført, skal viden samles og debatteres på en række workshops, hvor virksomheder og indvandrerkvinder deltager som erfaringseksperter. ”Målet er at komme med idéer og løsninger til, hvordan vi fremover skaber en mere effektiv beskæftigelsesindsats for indvandrerkvinder,” siger Trine Rask Thomsen. Du kan læse med om miniundersøgelsen HER Kontaktinfo: Vil du vide mere om miniundersøgelsen, kontakt Trine Rask Thomsen, seniorkonsulent Cabi, på mail: tri@cabiweb.dk eller tlf.: 2065 8697.

Gert Habo kan ikke ændre ved fortiden. Derfor er han kommet frem til, at det handler om at tænke fremad og realisere sine drømme. Et skridt ad gangen.

22.12.21

Veteran: ”Tænk fremad. Lev i nuet. Nyd det der er tilbage”

Gert Habo var udsendt til Jugoslavien og Kosovo. Vejen tilbage til det civile liv krævede træning. Ligesom han trænede til at være soldat, trænede Gert Habo sig også tilbage til det civile liv. Arbejdslivet er en vigtig del af denne civile træning. Gert Habo var overkonstabel af første grad. I 1995 var han i Jugoslavien og få år senere i Kosovo. Skud fløj om ørerne. Hans lejr blev bombet sønder og sammen. Danske soldater mistede livet. ”Det sætter nogle spor at være veteran. Rent erhvervsmæssigt har jeg klaret mig igennem, men jeg vågner da op om natten, eller min bedre halvdel vækker mig, når jeg har mareridt.” Gert Habo er aldrig blevet undersøgt for PTSD, men han ved, at han har det. Han er stadig påvirket af at have været udsendt to gange. ”Hvis jeg ikke kan komme til at sidde med ryggen mod en væg og overskue restauranten, er jeg gået igen. Så vil jeg ikke være der. Jeg kan ikke holde det ud. Folk skal ikke gå bag om ryggen på mig. Hvis man gerne vil dø, så skal man prøve at gøre mig forskrækket. Så lad være med det. Jeg reagerer meget kraftigt. Det er ikke med vilje, men ren refleks.” Træning er nøgleordet Han stoppede i forsvaret i 2005 og begyndte et kapitel som vvs-montør. Inden Gert Habo startede i forsvaret var han vvs-svend, og han kan derfor erstatte geværet med rørtangen. I dag er Gert Habo 56 år og fagskolelære på den tekniske skole i Gladsaxe. Sammenlagt blev det til 18 år i forsvaret. Gert fortæller, at ligesom det kræver træning at blive soldat, kræver det også træning for en udsendt at komme tilbage til den civile verden. ”Det bliver man nødt til. Det er en anden verden. Det var det ikke, inden man tog afsted, men når man kommer hjem, så er det lige pludselig en helt anden verden. Som om at den verden man kendte, den kender man ikke alligevel.” For Gert er nøgleordet træning – at træne til at være ’almindelig’. Her får arbejdspladsen en central rolle. Arbejdspladsen kan hjælpe veteraner videre Gert Habo mener ikke, at man som veteran, kan forvente, at den civile verden forstår en. Det gør de fleste ikke, for det er de færreste, som har oplevet det, som han og andre veteraner har gennemgået. Den civile verden kan til gengæld hjælpe veteraner tilbage til den civile tilværelse. De kan få veteranerne til at tænke fremad og fokusere på nuet. Virksomheden må gerne presse en veteran en lille smule. De fleste kan mere, end de er klar over, selvom de har PTSD. Det skal ikke være en hvilepude, men en diagnose, man skal tage kampen op imod den, man skal ikke nulre i den og sige, det er også synd for mig. Det gør ikke noget, at arbejdsgiver sætter lidt pres på. Det kan godt være, at du har haft en lortenat, men du kan faktisk godt lige møde ind og gøre det her. Det kan du sagtens. Selvom du er træt, så sover du nok bedre af lige at være her og bruge nogle kræfter, og så kan du komme hjem og sove bagefter.” Gert Habo ser arbejdslivet som en vigtig del af træningen, når veteraner skal have en normaliseret hverdag. Det er en anden form for træning, end den man kender fra forsvaret. Men den er lige så vigtig. ”Det handler om at komme i gang med livet. Og det at gå på arbejde er også en del af livet, uanset om vi kan lide det eller ej. Og det er også det sociale aspekt - at komme ud blandt normale mennesker. Vi er jo et flokdyr af naturen. Så kom ud. Ud i normaliseringen.” Ærlighed og forventningsafstemning er det vigtigste Til jobsamtaler siger Gert Habo, at han er veteran, og at han særheder. Det er hans erfaring, at ærlighed og forventningsafstemning er det vigtigste, når virksomheder og veteraner skal finde hinanden. ”Til jobsamtaler fortæller jeg fx, at mit hoved er meget modtageligt over for stress, så det skal jeg ikke udsættes for. Det er som regel ikke noget problem. De vil jo gerne have en ansat. Som veteran skal man samtidig være ærlig over for virksomheden. Det at man er veteran betyder, at man kan have flere sygedage end andre normale mennesker. Ifølge Gert giver en god ærlig snak og forventningsafstemning de bedste forudsætninger for et godt samarbejde mellem veteran og virksomhed. ”Man skal sætte sig ned og lave en ærlig plan over for hinanden. Hvad kommer du som veteran med, og hvad kan vi som virksomhed give. Kan vi matche dig og levere det til dig, så du får et normalt liv? Og så ikke noget med skjulte dagsordener. Det har ingen gavn af. En god forventningsafstemning gør også, at veteranen er mere villig til at arbejde med sig selv. Så spil med åbne kort! Det er det vigtigste.” Lad fortiden ligge. Lev i nuet og tænk fremad For Gert nytter det ikke noget at tænke på fortiden. Han vil leve i nuet, tænke fremad og udleve sine drømme. Et skridt ad gangen. ”Det er pisse nemt at sige, men pisse svært at gøre. Det bedste, man kan gøre for sig selv, er at finde ud af, hvad man vil, og hvordan man gør det. Og så skal man have en form for tilvænning til den civile verden. Hos Gert bliver fortiden liggende. Den kan han ikke ændre på, og han ser derfor ingen grund til at bruge ressourcer på fortiden. Så hvorfor bekymre sig om det. Det er det, han er noget frem til. Gert havde slet ikke nået at se verden. Inden forsvaret havde han en drøm om at blive vvs’er. For ham er det vigtigt at gøre de ting, han har drømt om. Få levet dem ud i nuet - uanset hvad det kan være. ”Nyd det for helvede. Start med de nemme drømme. Dem der kan realiseres. Rejs, hvis det er det, du har lyst til det. Få nogle gode oplevelser. Det er vejen frem. Hvad havde du af drømme, inden du blev veteran? Hvad vil du med din fremtid? Har du en plan for de næste fem år? For næste uge? Det er nu, man skal gøre det. Få det levet ud, så det ikke ligger, men er det, du kaster din energi i - så du ikke tænker, at du har det grimt.

Et ny projekt i Viborg skal skaffe sårbare unge et fritidsjob. Målet er, at de unge får arbejdspladserfaring og dermed har lettere ved at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, når de fylder 18 år.

21.12.21

Fritidsjob skal hjælpe sårbare unge på vej mod et godt arbejdsliv

Unge i mistrivsel har svært ved at få og fastholde et fritidsjob. Og uden kontakt til arbejdsmarkedet øges risikoen for, at de unge står i kø ved jobcentret, når de fylder 18 år. Et nyt projekt mellem Viborg Kommune og Videnshuset Cabi skal derfor sikre sårbare unge mellem 13 og 17 år et fritidsjob. Projektet støttes af Den A.P. Møllerske Støttefond med 5,1 mio. kr. Børn og unges dårlige trivsel er en tikkende bombe under velfærdssamfundet. Ny forskning viser stigende forekomster af mentale helbredsproblemer og mistrivsel blandt børn og unge i Danmark. Viborg er blandt de kommuner, der har et højt antal udsatte unge i alderen 18-24 år, som i mere end et år hverken har været i uddannelse eller i job. På tværs af lokale virksomheder, arbejdsmarkeds-, skole- og familieområdet har der længe været et ønske om, at kommunens unge mellem 13 og 17 år får bedre kontakt til arbejdsmarkedet, så de undgår at stå i samme situation som 18-årige. Det ønske opfyldes fra årsskiftet med det treårige projekt ”Sammen om Fritidsjob”. Det er blevet til i et samarbejde mellem Viborg Kommune og Videnshuset Cabi og med økonomisk opbakning fra Den A.P. Møllerske Støttefond. Afdelingsleder i Jobcenter Viborg Jette Fabian forklarer, at projektets primære målgruppe er sårbare eller potentielt sårbare unge i alderen 15-17 år, men der vil også være fokus på at undersøge potentialet i fritidsjob for de 13-14-årige. ”Det er særdeles glædeligt, at Den A.P. Møllerske Støttefond har valgt at bakke op om projektet. Vi ser et stort potentiale i at arbejde målrettet med gruppen af unge mellem 13 og 17 år. Hvis vi tidligt får styrket deres kontakt til arbejdsmarkedet, mindsker vi risikoen for, at vi møder dem i jobcenterregi, når de fylder 18 år,” siger hun. Skal bryde en negativ social arv De unge i projektet vil som det første skulle forbi Talentværkstedet, hvor relevante fagpersoner og erhvervsfolk klæder dem på til at søge og starte i et fritidsjob. Nøglen til succes ligger dog i et udvidet samarbejde med virksomheder i flere brancher fra hele kommunen. ”Virksomhederne kan tilbyde de unge noget andet end skole, kommunale medarbejdere og forældre. Det er jo ude i virksomhederne, at det for alvor går op for den unge, at et fritidsjob i den virkelige verden reelt betyder noget for nogen. Unge i fritidsjob ser på sig selv med andre øjne og oplever, at de er med til at skabe værdi for både virksomhed og kunder,” forklarer Jette Fabian. En del af de sårbare eller potentielt sårbare unge i målgruppen kommer fra hjem, der allerede er socialt udfordrede. Her kommer forældrekontakten til at spille en afgørende rolle. ”Ofte møder vi forældrene som ledige i jobcentret. Når vi fremover taler med dem, tager vi også en snak om deres børns muligheder for kontakt til arbejdsmarkedet. De er jo næste generation, og på den måde håber vi at nedbryde en negativ social arv,” siger Jette Fabian. Fritidsjob i flere forskellige brancher Videnshuset Cabi er specialiseret i at bygge bro mellem virksomheder og kommuner, så sårbare mennesker kommer i job. Cabis direktør, Mette Rønnau, håber, at projektet kan ændre på det kraftige fald i antallet af unge med et fritidsjob. ”I dag tænker vi fritidsjob alt for traditionelt. Et fritidsjob kan sagtens være andet og mere end en stilling som flaskedreng i supermarkedet. Der er helt enkelt brug for at gentænke fritidsjobbet i mange brancher,” mener hun. Ifølge Mette Rønnau har virksomheder en gylden mulighed for at sikre fremtidens arbejdskraft, hvis de åbner døren og giver de helt unge arbejdspladserfaring. ”For virksomhederne handler det ikke kun om at få løst en aktuel opgave, men ligeså meget om at sikre sig arbejdskraften på den lange bane. Et fritidsjob er jo med til at inspirere unge i retning af uddannelse og arbejde inden for en bestemt branche,” siger Mette Rønnau. Fakta: ”Sammen om Fritidsjob” Projektet løber fra 2022-2024 og koster samlet 8,81 mio. kr. Det er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond med 5,11 mio. kr. Resten finansieres af Viborg Kommune med 3,16 mio. kr. og Cabi med 0,54 mio. kr. I løbet af projektperioden skal der blandt andet: - etableres et Talentværksted - skabes et korps omkring indsatsen af frivillige erhvervsmentorer - oprettes et virksomhedsnetværk med fritidsjobfokus - laves brancheguides til virksomheder og fritidsjobguide til forældre - afholdes webinarer for virksomheder og andre kommuner. Målet med ”Sammen om Fritidsjob" er, at: - 6.400 unge og deres forældre på tværs af Viborg Kommune har viden om værdien ved fritidsjob - 1.100 forældre med børn i målgruppen er introduceret til Talentværkstedets tilbud - 350 unge i målgruppen gennemfører et forløb i Talentværkstedet - 280 unge i målgruppen har fastholdt et fritidsjob i min. seks måneder - 1.000 virksomheder på tværs af otte brancher er vejledt i at skabe og fastholde fritidsjob - 365 forældre med sag i jobcentret og børn i målgruppen er vejledt i at støtte deres børn til at have et fritidsjob. Vil du vide mere om projektet, kontakt: Jette Fabian, afdelingsleder i Jobcenter Viborg, Viborg Kommune, på tlf.: 8787 4049 eller mail: jef@jobcenterviborg.dk. Mette Rønnau, direktør, Cabi, på tlf.: 2083 4964 eller mail: mer@cabiweb.dk.

Alene det at være i gang, om end det er få timer om ugen, har en positiv effekt på udsatte unges jobchancer, viser forskningen.

18.11.21

Selvom man ikke følger skabelonen, kan man stadig passe ind…

Med "Trepartsaftale om mangel på arbejdskraft" fra oktober i år får kommunerne mulighed for at give en jobrettet indsats til uddannelseshjælpsmodtagere. Aftalen imødekommer, at indsatsen for nogle unge skal vendes på hovedet, så man i stedet for et snævert uddannelsesfokus går efter et job med et uddannelsesperspektiv lidt længere fremme. I sidste uge udkom et lovforslag, som netop nu afventer 1. behandling vedr. ”En styrket og forenklet ungeindsats”, der realiserer besparelsen afledt af aftalen om Tidlig Pension. Særligt på ungeområdet, skal ændringer i beskæftigelsesindsatsen levere besparelser. Det betyder ifølge KL, at omkring 30 % af de samlede forløb for udsatte unge falder bort. I et høringsbidrag til lovforslaget peger DA på, at det overlader (lovforslaget. Red) i højere grad unge, som har brug for en aktiv indsats, til sig selv. Der er evidens for, at det vil have en negativ effekt for de unges vej i job eller uddannelse. Aktive indsatser virker Unge, som står uden for job og uddannelse, er forskellige. Og der er forskellige årsager til, at de står udenfor, som kan spores helt tilbage til skolegangen, og som kan relateres til forskellige former for udsathed, diagnoser og eventuelle funktionsnedsættelser. Men når disse unge først bliver en del af en beskæftigelsesindsats, er der ofte brug for en lang og kontinuerlig relationsbåret indsats. Vi ved fra forskningen, at de udsatte unges problemer kan forstærkes og rodfæste sig, hvis de forventes at løse dem selv, og især hvis vi forsætter med at lave individuelle korte indsatser, som afbrydes af passivitet. Fra forskningen ved vi også, at der er to elementer i indsatsen for udsatte unge, som virker. Aktiviteter virker! Alene det at være i gang, om end det er få timer om ugen, har en positiv effekt på udsatte unges jobchancer. Det at være ude på en arbejdsplads blandt kolleger virker for de fleste. Men for restgruppen, der mangler ressourcer til at kunne møde op hver dag på en arbejdsplads, virker det også at være ude i positive fællesskaber i kreative miljøer eller i naturen. Lader vi de udsatte unge gå derhjemme og være passive, er det en aktiv beslutning, der i sig selv kan føre dem længere væk fra arbejdsmarkedet. I passive perioder står de ikke blot stille. De bevæger sig væk. Relationer virker! Det gælder både positive relationer til andre unge og til voksne, herunder professionelle, som kan guide de udsatte unge i forhold til de alsidige veje ind til et godt arbejdsliv. Og her er tæt kontakt og hyppig opfølgning en væsentlig faktor. Der er ingen tvivl om, at den rette indsats kan flytte bjerge for udsatte unge. Og det betaler sig – både for stat og kommune, men især for den enkelte unge, som potentielt har mange års arbejdsliv foran sig. Hvis vi som samfund skærer ned på indsatser, er der risiko for, at det kan ende med at blive dyrt. Alternative veje Vi ved, at uddannelsesvejen er den helt rigtige motorvej for langt de fleste unge til at nå i mål med et godt arbejdsliv. Også dem, som skal have lidt støtte til at nå derhen. Men for de mest udsatte unge er der behov for at afsøge alternative veje. Det kan være et fritidsjob, som klæder den unge på til overhovedet at få modet til fx at komme i gang med en FGU (forberedende grunduddannelse). Eller det kan være et timet og tilrettelagt forløb med parallelle indsatser på social- og sundhedsområdet, der gør, at den unge kan komme ud af sin lejlighed. For de unge, der er langt fra arbejdsmarkedet, kan der også være brug for en beskæftigelsesrettet indsats, der foregår på virksomheder med den rette tværfaglige understøttende indsats. For unge i ressourceforløb og aktivitetsparate (unge, som ikke er i stand til umiddelbart at passe et job på almindelige vilkår), vil det i mange tilfælde kræve et langstrakt forløb, hvor de udsatte unge har tid til at udvikle sig både fagligt, personligt og socialt. Bredden i indsatser er stor. Og nødvendig, når det kommer til udsatte grupper. Man må derfor træde varsomt, hvis besparelsen på beskæftigelsesindsatsen og på de udsatte unges ydelser ikke skal ende med at være en dårlig forretning for samfundet på længere sigt. I kan se lovforslaget og høringsbidrag HER

Hvis der er tid og plads til en løbende dialog mellem leder og medarbejder eller blandt kolleger i samme team, er det ofte lettere at spotte, hvis nogen er ved at ryge ind i en ubalance mellem krav og ressourcer.

18.11.21

En god samtalekultur kan nedbringe sygefravær

Har du talt med dit barn i dag? Sådan lød opfordringen i en kampagne i 80’erne. Kampagnens slogan er fortsat gangbart, ikke kun i forhold til vores børn, men også på arbejdspladsen. Ifølge en ekspert er samtalen det vigtigste redskab, når ledere skal håndtere de udfordringer, der naturligt opstår i en travl hverdag. Hver morgen mandag til fredag skal medarbejderne i den odenseanske it-virksomhed House Of Code tjekke ind rent digitalt. Her fortæller de kort, om de arbejder hjemme eller møder fysisk op på kontoret. Og så svarer de på, hvordan de opfatter deres mentale helbred på dagen. Har du det ’awesome’ i dag, lyder spørgsmålet, der på bedste it-manér er en blanding af dansk og engelsk. Med den dagsaktuelle temperaturmåling af medarbejderens psykiske velvære får nærmeste leder et klart billede af, om medarbejderen har en plus- eller minusdag. Ifølge COO og partner i House Of Code, Henrik Stær Grove, er det digitale tjek-ind et vigtigt redskab, når lederen planlægger, hvilke og hvor komplekse opgaver medarbejderen skal løse. ”Nærmeste leder får hurtigt fingeren på pulsen i forhold til den enkeltes trivsel. Hos os er god trivsel ikke noget, vi kun ser på i en APV eller en årlig måling. Det er et løbende, dagligt arbejde, vi aldrig bliver færdige med,” siger han. Ansatte i House Of Code skal én gang om måneden på gåtur med nærmeste leder, hvor stort og småt vendes. Virksomhedens 18 medarbejdere deltager også i to timers arbejdsgiverbetalt motion hver uge, og så skal alle hver 14. dag svare på fem til ti spørgsmål om det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Spørgsmålene varierer fra gang til gang, og svarene er anonyme. ”Medarbejderne har mulighed for at skrive kommentarer til deres svar enten anonymt eller med navn. Uanset hvad, svarer en person fra ledelsen på alle kommentarer. Det åbner som regel op for yderligere dialog. Det ser vi altid positivt på, for vi tror på, at samtale er den bedste måde at løse begyndende mistrivsel på. Den største gave, du kan give et andet menneske, er jo din fulde opmærksomhed,” forklarer Henrik Stær Grove. Alle former for dialog er vigtig Hos videnshuset Cabi rådgiver chefkonsulent Birgitte Poulsen både offentlige og private arbejdspladser om et godt psykisk arbejdsmiljø. Hun mener også, at en løbende dialog er et af de stærkeste greb, når det handler om at udvikle og fastholde trivsel. ”Ledelsen skal skabe både tid og plads til dialogen i hverdagen. Det gælder både en-til-en-dialogen mellem leder og medarbejder, samtaler mellem kolleger i teamet og dialogen på tværs af afdelinger,” siger hun. Alle former for dialog er ifølge Birgitte Poulsen vigtig, både den formelle ved opgave- eller teammøder og den mere uformelle ved kaffemaskinen eller i kantinen. Hun forklarer, at når ledere og medarbejdere ser hinanden i øjnene flere gange om ugen, er det ofte lettere at spotte, om nogen er ved at ryge ind i en ubalance mellem krav og ressourcer. ”Hvis du som leder ikke får bragt en naturlig dialog ind i hverdagen, opdager du sjældent begyndende mistrivsel, før det er for sent. Derfor er det ofte virksomheder uden en egentlig samtalekultur eller plads til dialog, der døjer med høje sygefraværstal,” forklarer Birgitte Poulsen. Højt sygefravær kan give rekrutteringsproblemer House Of Code har i dag en sygefraværsprocent i underkanten af to, hvilket er pænt under landsgennemsnittet i it-branchen. I virksomheden tror de på, at den åbne dialog er med til at nedbringe langtidssygemeldinger. Antallet af danskere på sygedagpenge er ellers steget markant de seneste år. Nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at et antal danskere svarende til godt 91.000 fuldtidsstillinger lige nu modtager sygedagpenge. Selvom tallet aktuelt er lavere end under coronanedlukningen, er det fortsat bekymrende højt, mener direktør i videnshuset Cabi, Mette Rønnau. ”Det er uacceptabelt både for den sygemeldte, virksomhederne og samfundsøkonomien, især i en tid hvor virksomhederne oplever akut mangel på arbejdskraft,” siger hun. Mette Rønnau kender til flere eksempler, hvor fokus på den daglige drift og bundlinje tvinger virksomheden til at afskedige en sygemeldt medarbejder. Det kan dog være en kortsigtet løsning. Hun opfordrer i stedet til, at virksomheden ser på det potentiale, der er i at fastholde den erfarne medarbejder med indgående kendskab til virksomheden. ”Det er langt mere bæredygtigt for virksomheden at arbejde systematisk med nuværende medarbejderes trivsel og forebyggelse af sygefravær. Så fastholdes kompetencer og virksomheden undgår at stå med rekrutteringsudfordringer i en tid, hvor det er svært at finde nye medarbejdere.” Få mere viden Tilmeld dig det gratis webinar "Tag samtalen før den bliver (for) svær" onsdag 24. november kl. 14.30 - 15.15.

Sygemeldinger koster hvert år både virksomheder og samfundet milliarder af kroner. Derfor sætter Cabi fokus på området ved et sygefraværsevent.

17.11.21

Stort event: Kom med 360 grader rundt om forebyggelse af sygefravær

Videnshuset Cabi afholder i uge 47 et stort sygefraværsevent, hvor du ved deltagelse i ét eller flere webinarer kan blive klogere på, hvordan du forebygger sygefravær i din organisation. Programmet er spækket med nogle af landets førende eksperter inden for forebyggelse og håndtering af sygefravær. Hver eneste dag er danskere i tusindvis sygemeldt fra deres job. Sygemeldingerne varierer i omfang. Nogle varer en enkelt dag eller to, mens andre strækker sig over uger og måneder. Årsagerne kan være mange. Infektionssygdomme, en dårlig ryg eller skulder, sygdom i familien, en personlig krise eller arbejdsrelateret stress er blot nogle få blandt mange eksempler. Sygemeldingerne koster hvert år både virksomheder og samfundet milliarder af kroner. Så i en tid, hvor manglen på arbejdskraft når nye rekordhøjder hver dag, er der al mulig grund til at sætte forebyggelse af sygefravær på dagsordenen. Derfor afholder videnshuset Cabi et stort online sygefraværsevent fra mandag til torsdag i uge 47. Ansvarlig for eventet, chefkonsulent i Cabi, Birgitte Poulsen, opfordrer alle, der beskæftiger sig med ledelse og trivsel i offentlige eller private virksomheder, til at deltage og få inspiration til det daglige arbejde med sygefravær. ”Det aktuelle antal danskere på sygedagpenge er uacceptabelt, både for den sygemeldte, virksomheden og for samfundsøkonomien. Derfor vil vi dele viden, så endnu flere virksomheder bliver klædt bedre på til at forebygge sygefravær,” siger hun. Bring dit dilemma på banen I løbet af fire dage kan alle frit tilmelde sig ét eller flere af de i alt 13 gratis events, hvor praktikere og forskere inden for sygefraværsområdet vil give deres bud på, hvordan du kan forebygge sygefravær i din organisation. På programmet er fx et monopol, hvor fire eksperter sidder klar til at debattere indsendte dilemmaer fra deltagerne på ugens forskellige events. Her kan alle, der ønsker sparring på et dilemma, byde ind. Derudover er der tre Master Classes, hvor deltagerne mod betaling kan opleve centerleder Ann-Christina Matzen Andreasen, ledelsesforsker Karsten Mellon og erhvervssociolog Rikke Østergaard gå i dybden med temaerne ”kulturforandringer”, ”tillid i ledelse” og ”mental sundhed på arbejdspladsen”. Info og tilmelding Yderligere information om sygefraværseventet og tilmelding til de forskellige webinarer og Master Classes på dette link: Cabis Sygefraværsevent 2021

03.11.21

Socialt frikort: ”Man kan ikke forvente, at samfundets mest udsatte borgere selv skaffer sig et job”

Siden 2019 har de allermest udsatte i vores samfund fået chancen for at få en fod ind på arbejdsmarkedet ved hjælp af et socialt frikort. Et pilotprojekt har imidlertid afdækket flere børnesygdomme ved frikortet, der ifølge en ekspert bør justeres i det fremtidige set-up. Borgere fra samfundets mest udsatte grupper, der drømmer om en plads på arbejdsmarkedet, fik en håndsrækning, da Folketinget med virkning fra 1. januar af 2019 vedtog ”Lov om Socialt Frikort”. Med frikortet i hånden må borgere med særlige sociale problemstillinger, fx hjemløse, personer med psykiske lidelser eller misbrugere, tjene op til 20.000 kr. om året, uden at indtægten fradrages i kontanthjælp eller andre offentlige ydelser. Siden ordningen blev sat i værk er i alt 4.518 udsatte borgere visiteret til frikortet, men kun 1.707 har anvendt det. Og det er ikke godt nok, mener seniorkonsulent Anette Hansen fra videnshuset Cabi. Hun har gennem to år været leder for et pilotprojekt finansieret af Trygfonden, der har arbejdet med det sociale frikort i kommunerne Esbjerg, Holstebro, Næstved og Vejle. Pilotprojektet blev i starten af efteråret evalueret af Cabi. Evalueringsrapporten peger på, at den helt store udfordring for borgere med et socialt frikort er, at de har svært ved at finde relevante småjobs at søge. ”Man kan ikke forvente, at samfundets mest udsatte borgere selv skaffer sig et job. Det har de simpelthen ikke ressourcerne til. Vi har jo at gøre med en gruppe, der ofte har stået uden for arbejdsmarkedet i en årrække. Flere har massive psykiske eller fysiske udfordringer, mange lever isoleret, de har intet netværk og en del slås også med andre sociale problemer,” siger Anette Hansen. Kommunerne skal på banen Hun forklarer, at borgere, der af egen kraft lader sig visitere til et frikort, først og fremmest drømmer om en meningsfyldt hverdag. De håber på at blive en del af et fællesskab, hvor de får mulighed for at bidrage med det, de kan. Hvis denne gruppe ikke skal tilføjes flere nederlag i en i forvejen svær tilværelse, er det ifølge Anette Hansen nødvendigt, at landets kommuner forpligtes til at yde en større indsats end tidligere. ”Som lovgivningen er skruet sammen i dag, er kommunerne ikke forpligtet til at gøre andet end at visitere borgeren. Når det sociale frikort er udstedt, foretager nogle kommuner sig ofte ikke ret meget mere. De kommunale jobcentre bliver i dag ikke målt på deres indsats på området. Det kan være en af forklaringerne på, at motivationen til at hjælpe borgere med et socialt frikort videre i job ikke er så stor,” forklarer hun. Mange positive gevinster ved frikortet En årsag til, at det sociale frikort ikke nyder den store opmærksomhed i de kommunale jobcentre, er, at ordningen er funderet i Socialministeriet. Derfor tæller det ikke med i jobcentrenes resultater, hvis de hjælper en borger med et socialt frikort i job: ”Frikortet har godt nok en beskæftigelsesrettet karakter, men der er faktisk tale om en social indsats. Det ændrer dog ikke på behovet for, at kommunerne går forrest. De bør både informere virksomhederne om frikortet og facilitere indsatser, hvor udsatte borgere og virksomheder kan finde hinanden.” De positive gevinster står ellers i kø for dem, der med et socialt frikort i hånden lander småjobs indenfor fx rengøring, køkkenarbejde, græsslåning eller lager- og pakkearbejde. ”Evalueringen af pilotprojektet og andre lignende projekter viser, at brugere af det sociale frikort laver mindre kriminalitet, deres misbrug falder og den enkeltes livskvalitet øges markant. Der er også eksempler på udsatte borgere, der først har fået en fod ind på arbejdsmarkedet via det sociale frikort og efterfølgende er fortsat videre i et fleksjob,” forklarer Anette Hansen. Ordningen bør justeres Ordningen med det sociale frikort var i første omgang gældende i 2019 og 2020, men forsøgsperioden blev siden udvidet til også at gælde 2021 og 2022. Foruden midler til den forlængede forsøgsperiode afsatte Folketinget ved forlængelsen penge til, at ordningen kan fortsætte i 2023 og 2024, dog uden at den præcise form endnu er fastlagt. ”I en tid, hvor arbejdsgiverne virkelig har brug for arbejdskraft, er det sociale frikort en af de ordninger, der bør prioriteres højere. Det er blandt andet i gruppen af personer med et socialt frikort, at der findes ledige hænder, der hurtigt kan træde til i småjobs indenfor fx bygge-, restaurations- og servicebranchen,” siger Anette Hansen og fortsætter: ”Men hvis det sociale frikort for alvor skal blive en succes, er der brug for, at kommunerne i en justeret lov på området forpligtes til at løfte informationsniveauet og yde en indsats for at matche udsatte borgere med virksomheder.” Få mere at vide: Kontakt Anette Hansen, seniorkonsulent, Cabi, tlf.: 4038 5474, ah@cabiweb.dk. Download evalueringen af "Socialt frikort til flere"

Traumeramte borgere, der deltager i projekt "Videre i livet", får i løbet af en 20 ugers periode afklaret deres fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet.

02.11.21

Traumeramte borgere afklares gennem særligt forløb – og med brug af naturen

Er det muligt at få en dybt traumatiseret borger ind på arbejdsmarkedet? Eller er det bedre at afklare personen til førtidspension? Det afhænger af, hvor dybt traumet sidder i den enkelte, viser projektet ’Videre i livet’, der har specialiseret sig i afklaring af psykisk traumatiserede. I et rekreativt område ved Damhussøen i København kan man flere gange om måneden opleve en lille gruppe mennesker gå og tale afdæmpet med hinanden. Ved første øjekast ser de helt normale ud. De er klædt som alle andre. Går parvist stille og roligt rundt. Og intet, absolut intet, afslører, at personerne hver især bærer en tung byrde. Men de har alle slået sig på livet. De er enten dybt traumatiseret eller lider af PTSD. Deres traumer er forskellige. Nogle har været udsat for vold, incest eller voldtægt. Andre har været involveret i en alvorlig trafikulykke, været udsat for tortur eller har udviklet PTSD efter at have deltaget i krigshandlinger. Og nu sidder den voldsomme oplevelse fast i kroppen. Traumet er så dybt forankret, at det ikke er muligt for borgeren at passe et job på normale vilkår. Derfor har det lokale jobcenter sendt dem ud i projektet ’Videre i livet’, drevet af konsulenthuset Norgus. Målet er enkelt: Gennem samtale, undervisning og fysisk aktivitet skal borgernes fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet afklares. Projektet ledes til daglig af Hasse Norbye og Cathrine Gustafsson, der sammen ejer Norgus. De har begge mange års erfaring med vejledning og afklaring af traumatiserede personer. Hasse Norbye forklarer, hvordan projektet er skruet sammen: ”I samarbejde med borgeren har vi op til 20 uger til at skabe øget hverdagsmestring, få kontakt til arbejdsmarkedet igen samt lave en endelig afklaring af arbejdsevnen. Måske rykker den enkelte sig så meget i løbet af projektperioden, at han eller hun er klar til at gå ind på arbejdsmarkedet på enten fuld- eller deltid. Anbefalingen kan også være, at vedkommende skal i et ressourceforløb, i fleksjob, skal starte på en uddannelse eller må indstilles til førtidspension.” Intensivt program Deltagerne i projektet kommer primært fra København og Høje Tåstrup, men der er også borgere fra Greve, Glostrup, Hvidovre og Frederiksberg. Et projekthold på ’Videre i livet’ består typisk af 28 personer. De betegnes alle som aktivitetsparate, og derfor er de sideløbende med projektet tilkoblet et praktikforløb hos en virksomhed. ”Kombinationen med virksomhedspraktikken giver et meget intenst forløb. Vi har jo at gøre med en gruppe mennesker, hvor flere er så traumatiserede, at det kræver mange ressourcer blot at komme væk hjemmefra og være ude blandt andre mennesker,” forklarer Hasse Norbye. En gang om ugen møder deltagerne ind hos Norgus, mens de i ugens øvrige dage er ude i praktikvirksomheden. ”Rent fysisk forsøger vi at afvikle samtaler, gruppeforløb, træning og undervisning så tæt på borgeren som muligt. Mange deltagere har nemlig en udpræget sikkerhedsadfærd på grund af deres traume. Nogle af dem tør fx ikke køre i bus eller tog, så vi bestræber os på at flytte vores aktiviteter efter borgeren,” siger Hasse Norbye. Norgus har lokaler i Høje Tåstrup, Rødovre og på Amager, men samtaler og undervisning foregår ofte ude i det fri, eksempelvis ved Damhussøen, Utterslev Mose, Kongelunden eller på Amager Strand. ”Vi har rigtig gode erfaringer med at tage deltagerne med ud i naturen. Flere af dem åbner mere op, når de er udenfor,” forklarer Hasse Norbye. Fokus på samtalen Ifølge Cathrine Gustafsson er der store forskelle på, hvor meget den enkelte borger har lyst til at fortælle om sit traume. ”Når vi første gang møder borgeren, har han eller hun som regel en fast fortælling som sig selv og sit liv. Fortællingen er som regel vævet ind i en masse historier, der alle handler om det traume eller den hændelse, der har udløst PTSD. Den fortælling låser ofte personen fast i en bestemt forestilling om alt det, vedkommende ikke kan,” siger hun. Flere deltagere i forløbet døjer også med angst eller depression, som ofte er følgevirkninger af traumer og PTSD. ”Derfor forsøger vi gennem samtaler og med en vis nysgerrighed at hjælpe vedkommende med at skabe nye fortællinger. Det kan også være, at borgeren skal have støtte til at få genetableret en relation til noget, der rent faktisk er vigtigt i deres liv, men som traumet har blokeret,” forklarer Cathrine Gustafsson. Hun lægger ikke skjul på, at det for mange projektdeltagere er rigtigt hårdt at krænge sin sjæl ud foran andre deltagere under et gruppeforløb. ”Men når det sker, oplever vi som regel, at borgeren virkelig rykker sig.” Kroppen gemmer på traumet Udover samtaler er mindfulness, vejrtrækningsøvelser og yoga vigtige elementer i ’Videre i livet’. Hasse Norby fortæller, at øvelserne typisk er på programmet de dage, hvor deltagerne også har talt om deres traume. ”Samtalerne kan sagtens ’kradse’ i noget, der giver et fysisk ubehag. Og det ubehag kan forskellige yogastillinger eller mindfulness lindre,” siger han og fortsætter: ”Vi ved, at et traume typisk medfører en form for choktilstand. Et chok sætter sig i kroppen, og kroppen husker. Derfor har deltagerne som regel brug for at få arbejdet sig ned i egen krop for at få løsnet op,” siger han. Dialog med virksomheden og jobcentret Under det minimum 13 uger lange praktikforløb deltager repræsentanter fra Norgus i opfølgninger ude i praktikvirksomheden. Det er med til at sikre et godt og trygt praktikforløb og åbner op for yderligere progression hos borgeren, forklarer Cathrine Gustafsson. ”Vi ved, at deltagere i ’Videre i livet’ skal have faste rammer. De tåler ikke overraskelser i hverdagen, men er sjældent selv i stand til at fortælle, hvad der udfordrer dem på arbejdspladsen. Her kommer vi på banen og bliver projektdeltagerens talsperson over for arbejdsgiveren,” siger hun. De fleste borgere afslutter forløbet hos Norgus efter 20 uger, men en del forløb bliver forlænget. ”Nogle deltagere skal helt enkelt bruge mere tid til at åbne op og møde verden igen. De taler måske kun overfladisk om deres traume i de første uger, men hvis det ændrer sig hen mod slutningen af forløbet, søger vi ofte jobcentret om en forlængelse. Så får vi mulighed for at afklare borgeren bedst muligt,” siger Cathrine Gustafsson. Når projektforløbet slutter, udarbejder Norgus en udvidet progressionsrapport, som kan hjælpe jobcentret med at træffe en afgørelse, hvis ikke borgeren er i job eller uddannelse. ”Derefter er det op til kommunen at træffe en endelig beslutning om borgerens fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet.” Få mere at vide hos: Hasse Norbye, projektleder, Norgus, tlf.: 2249 2424, hasse@norgus.dk Cathrine Gustafsson, projektleder, Norgus, tlf.: 2219 2432, cathrine@norgus.dk Tanya Møller-Kapulitsa, seniorkonsulent, Cabi, tlf.: 4010 2720, tan@cabiweb.dk Deltag i online konference om traumeramte I samarbejde med Cabi afholder Norgus online konferencen "Hvordan støttes traumeramte borgere i beskæftigelsesindsatsen?" På konferencen får du mulighed for at høre mere om projekt ”Videre i livet”. Du får viden om, hvordan traumer og fysiske udfordringer hænger sammen. Du hører også om, hvorfor den narrative metode er vigtig i arbejdet med at forme nye fortællinger for den enkelte, og du får værktøjer til at spotte, at en borger er traumatiseret. Konferencen afholdes torsdag den 11. november kl. 9.00 - 12.30, og du kan tilmelde dig her.

På Lolland-Falster findes der lige nu udsatte ledige, hvoraf mange har potentiale til at blive oplært og varetage de opgaver, virksomhederne mangler hænder til.

28.10.21

Udsatte ledige kan være løsningen på branchers mangel på arbejdskraft

Flere brancher oplever mangel på arbejdskraft - og problemet bliver ikke mindre i de kommende år. Løsningen kan være alternativ rekruttering af udsatte ledige. Torsdag den 18. november inviteres virksomheder til fyraftensmøde, hvor ledere kan blive klogere på, hvordan de lykkes med alternativ rekruttering. Det går hurtigt på Lolland-Falster. Femern-projektet er i fuld gang, og samtidig kæmper flere brancher for at sikre væksten. Brancher som Bygge & Anlæg, Service, Hotel og Restauration og Industri leder gang på gang forgæves efter arbejdskraft. Det viser erfaringer fra Business Lolland-Falster. "Erhvervsaktiviteten på Lolland-Falster er høj og i stigning, og samtidig har vi et Femern Bælt-byggeri, som endnu blot er i sin første fase. Dette i kombination med en høj gennemsnitsalder i landsdelen har skabt en situation hos mange lokale virksomheder, der kan blive en vækstbarriere. Det er ikke alle fagområder, der er ramt, men vi oplever, at på nogle områder kan udbuddet af arbejdskraft ikke følge med efterspørgslen,” siger Lise Damsbo Savic, seniorrådgiver hos Business Lolland-Falster. Der findes dog en puslespilsbrik, som kan være løsningen på flere branchers produktionstab og forgæves rekrutteringsforsøg. På Lolland-Falster findes der lige nu udsatte ledige, hvoraf mange har potentiale til at blive oplært og varetage de opgaver, virksomhederne mangler hænder til. Det puslespil er man allerede i fuld gang med at løse i både Guldborgsund og Lolland kommuner. Den alternative tilgang er omdrejningspunktet, når Business Lolland-Falster faciliterer et fyraftensmøde for lokale virksomheder d. 18. november i Sakskøbing. Jobprojekt med gode resultater I projekt Rekruttering fra Kanten er der indgået et samarbejde mellem kommuner, erhvervsliv og fagforeninger på Lolland-Falster. Samarbejdet har et klart mål: en virksomhedsdrevet beskæftigelsesindsats, som skal bringe flere udsatte borgere i job og samtidig løse flere branchers rekrutteringsudfordringer. Denne tilgang giver både mening for borger og virksomhed - nu og på sigt: “Det er win-win for alle parter. Virksomhederne får hænder til at løse konkrete opgaver. Dermed aflastes travle medarbejdere, samtidig med at virksomheden kan få flere opgaver i ordrebogen. Borgeren får værdifuld erhvervserfaring og en tro på, at der også er en plads for ham/hende på arbejdsmarkedet. Det giver et helt enormt boost til selvtilliden,” siger projektleder Trine Thomsen, seniorkonsulent hos videnshuset Cabi. Helt konkret er eller har 440 udsatte borgere indtil videre været i job med almindelige løntimer i virksomheder fra flere forskellige brancher gennem indsatsen i Rekruttering fra Kanten. “Det er fantastisk, at så mange borgere fra kanten af arbejdsmarkedet har eller har haft en tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed også bidraget til virksomhedernes vækst. Det viser, at når et lokalsamfund rykker sammen, kan udfordringer ét sted være med til at løse udfordringer et andet sted,” siger Trine Thomsen. Projektets resultater og positive erfaringer er ikke gået ubemærket hen. Guldborgsund Kommune har allerede valgt at investere i og dermed fortsætte indsatsen. Dette er også ønsket i Lolland Kommune, hvor arbejdsmarkedsudvalget snart skal i gang med at se på mulighederne for, at dette kan lykkes. Lokale virksomheder inviteres til fyraftensmøde Alternativ rekruttering kræver et godt samarbejde mellem virksomhed, borger og jobcenter. Jobcentret finder den rigtige kandidat og får ham/hende godt ombord - eventuelt med praktik som ‘træningsbane’. Med en ansættelse af en udsat borger får virksomheden til gengæld en loyal medarbejder mange år frem, mulighed for vækst samt et styrket omdømme grundet det sociale ansvar, de tager. Torsdag den 18. november har lokale virksomheder mulighed for at blive inspireret til at stå stærkere fremadrettet gennem viden og tips til alternativ rekruttering. Fyraftensmødet afholdes på Hotel Saxkjøbing fra kl. 15.30 til 18.30. Virksomhedsledere vil møde rekrutteringspartnere fra jobcentret, som fortæller om, hvordan de kan hjælpe med konkrete udfordringer gennem skæve rekrutteringer. Der vises videocases med virksomheder, som allerede har haft glæde af at rekruttere udsatte borgere. Over en let middag er der mulighed for netværk og erfaringsudveksling. Fyraftensmødet for lokale virksomheder afholdes af Guldborgsund Kommune, Lolland Kommune, Business Lolland-Falster og videnshuset Cabi. Seniorkonsulent: Socialt ansvar er blevet et konkurrenceparameter Alternativ rekruttering af udsatte borgere gør mere end at løse rekrutteringsudfordringer. Det handler også om efterspørgsel og krav fra kunder og samarbejdspartnere. Socialt ansvar er ikke længere blot ‘nice to have’, siger seniorkonsulent i Cabi, Marianne Lyngberg Nilsson: “I dag ser indkøbere på andet end pris og kvalitet, fordi de skal leve op til fx FN’s Verdensmål eller krav på CSR-området. Socialt ansvar er blevet et konkurrenceparameter.” Hun fortæller også, at det har konsekvenser, hvis virksomhederne vælger at være passive, når det gælder socialt ansvar. De kan risikere at blive fravalgt, fx hvis de ikke kan bevise, at de tager samfundsansvar eller ikke tænker mangfoldighed ind, når de skal rekruttere. Fakta: Region Sjælland har sværest ved at skaffe medarbejdere Rekrutteringsudfordringerne er størst i Region Sjælland. Cirka en tredjedel af de opslåede stillinger besættes ikke. Det viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Her har manglen på både faglærte og ufaglærte hænder allerede haft konsekvenser, såsom produktionstab, varer eller ydelser, der ikke leveres til tiden, eller en mistet mulighed for at udbygge forretningen. Alt sammen faktorer, som forhindrer vækst. Fyraftensmøde: Få gang i alternativ rekruttering nu, og stå stærkere i 2022 TID: 18. november 2021 kl. 15.30-18.30. STED: Hotel Saxkjøbing, Torvet 9, 4990 Sakskøbing. TILMELDING: www.businesslf.dk FRIST: 8. november. Faciliteres af Business Lolland-Falster. Agenda 15.30-16.00: Netværk, kaffe og kage. 16.00-16.15: Hvordan ser de næste år ud? Sådan kan vi bruge resultater og erfaringer til at sikre arbejdskraften til virksomhederne i de kommende år v/ Business Lolland-Falster. Om demografi, forgæves rekrutteringer i regionen, særligt i byggeri og anlæg samt hotel og restauration. 16.15-16.45: Skæv rekruttering: Hør, hvordan jobcentrene helt konkret kan hjælpe din virksomhed med de skæve rekrutteringer. V/ Trine Thomsen, Cabi samt repræsentanter fra Jobcenter Guldborgsund og Jobcenter Lolland. 16.45-16.50: Eksempler fra en eller flere virksomheder, hvor det er lykkes på trods af udfordringer. Videocase. 16.50-17.10: De tre mest virksomme tips for at fastholde medarbejdere i din virksomhed. V/ Bente Nissen, seniorkonsulent, Cabi. 17.10: Verdensmålene er kommet for at blive. Når I tager sårbare ledige ind, er det i virkeligheden et stærkt konkurrenceparameter, og I kan fortælle, at I arbejder med FN’s verdensmål. Hør, hvordan I kan beskrive det ansvar, I tager, når I byder på opgaver, laver tilbud og søger nye medarbejdere. V/ Marianne Nilsson, seniorkonsulent, Cabi. 17.25: Afrunding 17.30-18.30: Mad, netværk og tak for i dag. Kontakt for mere info eller spørgsmål: Lise Damsbo Savic, Business Lolland-Falster, på ld@businesslf.dk eller mobil 2116 8016 Trine Thomsen, Cabi, på tri@cabiweb.dk eller mobil 2065 8697

Gennem en målrettet indsats er det lykkes for jobcentret i Lemvig Kommune at skabe stillinger til hele 62 nye voksenlærlinge i 2021.

26.10.21

62 nye voksenlærlinge sikrer arbejdskraften i Lemvig

Lemvig Kommune har succes med at sikre arbejdskraften til lokale virksomheder med voksenlærlinge. Siden 2020 har jobcentret arbejdet intensivt for at hjælpe virksomheder med at få de kompetencer, der skal til for at kunne sikre drift og udvikling nu og i de kommende år. Jobcentret er på baggrund af de flotte resultater blevet kontaktet af andre kommuner og arbejdsmarkedsorganisationer, for hvad er det, de kan? Hvad er det, de gør, så de i så stort omfang lykkes med at få ledige ind i uddannelse og job? 62 voksenlærlinge er skabt fra 1. januar 2021 til nu. Og der er flere på vej. Helle Vrist, uddannelses– og virksomhedskonsulent, peger på to grundlæggende tilgange, som har været afgørende for succesen. Jobcentret har handlet på muligheden for kompetenceløft under coronaperioden, hvor der var ekstra gode muligheder for opkvalificering af nuværende eller nye medarbejdere, samt brug af jobrotation under nedlukningen. Desuden har de arbejdet aktivt med muligheden for, at ledige borgere har kunnet få et uddannelsesløft med 110 % i dagpenge, hvis man starter opkvalificering på en ordning, som gælder frem til udgangen af 2022. De har sikret, at alle kolleger i jobcentret er klædt på med basisviden om mulighederne. Der er udarbejdet lamineret infomateriale til alle kollegaer omkring ordningerne (uddannelsesløft og voksenlærlingeordningen). Nyhedsbrev udsendes løbende til kollegerne med bl.a. ledige voksenlærlingestillinger og information om, i hvilke brancher der er mangel på arbejdskraft i kommunen. Mød virksomhederne med nysgerrighed og muligheder For at kunne hjælpe en virksomhedsleder skal man som virksomhedskonsulent sætte sig ind i den konkrete virksomheds drift og udfordringer på forhånd. Inden mødet tager Helle Vrist oftest snakken med sine kolleger om, hvilke borgere der kan være aktuelle fra sagsstammer. Hun er desuden dagligt i tæt dialog med uddannelsesambassadøren i jobcentret i forhold til de borgere, der er i gang med et uddannelsesløft eller på vej. CV’er er printet og medbringes, så fokus er på at finde konkrete løsninger under mødet. På mødet gælder det om at komme med et blankt papir, om at lytte, men også spørge ind til sammensætningen af medarbejderstaben, som den er. Det er Helle Vrists erfaring, at virksomheder ofte ikke ved, hvad de reelt kan få tilskud til. Alt kan være i spil, så tanker og løsninger er i spil på stedet, og dialogen kan føre til flere muligheder. ”Vi hjælper gennem hele forløbet - med godkendelse til at have elever, med uddannelsesaftale, Vitas og med rådgivning på stedet, når vi er i virksomheden,” fortæller Helle Vrist. Det kan også handle om brugen af ordninger som fx personlig assistance eller samarbejde med mentor. Det kan være sporskiftemuligheder, jobrotation, hjælp til tosprogede før uddannelsesstart, til ordblinde eller læse- og skrivesvage eller opkvalificering af nuværende medarbejdere og støtte fx via kompetencefonde. Oftest er Helle Vrist på besøg sammen med uddannelseskonsulenten fra UCH Holstebro, VEU- konsulenten fra Arbejdsmarkedskontoret, og konsulenten fra Erhvervsservice deltager ved behov. Vi er et team i jobcentret, som skal få det til at lykkes i virksomhederne For at lykkes med så mange ledige er et godt team en forudsætning - og at man tænker bredt i tiltag. Helle Vrist peger på centrale elementer, bl.a. at man i Jobcenter Lemvig har holdt infomøder for ledige i jobcentret har samtaler med ledige borgere hos 3F sammen med en uddannelseskonsulent fra UCH Holstebro og med deltagelse af uddannelsesambassadøren har holdt politikerne løbende orienteret om status i forhold til opkvalificering har et godt og tæt samarbejde med alle erhvervsskolerne har et tæt samarbejde med arbejdsmarkedskontoret har tænkt uddannelsesløft som et led i vejen tilbage til arbejde efter sygdom. har netværk på tværs til Struer og Holstebro kommuner i forhold til rekrutteringsudfordringer og sparring. Et stærkt samarbejde mellem erhvervsskoler giver løsninger For Jobcenter Lemvig består samarbejdet af fire erhvervsskoler i området med UCH Holstebro, Herningsholm, UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern og Skive College. Derudover er der samarbejde med VUC Holstebro-Lemvig-Struer. Helle Vrist kører næsten alle virksomhedsbesøg med en uddannelseskonsulent fra UCH Holstebro. ”Vores stærke samarbejde og viden indenfor området gør, at vi lykkes med at hjælpe virksomheden med deres behov. Vi løser udfordringen for virksomheden med blandt andet opkvalificering. Uanset, hvilken erhvervsskole eleven er tilknyttet, eller hvilken kommune borgeren kommer fra, hjælper vi virksomheden hele vejen”. ”Mange tænker og tror, at man skal på SU, når man skal uddannes,” siger Helle Vrist og fortsætter: ”Vi har med tallene vist, at man kan finde løsninger, der sikrer kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne, samtidig med at man bruger de tilskudsmuligheder, der er i disse år.” Flere faglærte til mange brancher Siden starten af 2020 har behovet ændret sig markant som følge af coronasituationen. I dag er de mange voksenlærlinge bredt i gang i mange brancher som fx hotel og restauration, lager og logistik, produktionsvirksomheder, bygge og anlæg, kontor, køkken og ernæring samt på sosu-området. Fem tips til andre jobcentre fra Lemvig og virksomhedskonsulent Helle Vrist: Nøglen er sambesøg. Det har værdi for virksomheden, fordi vi finder løsningen på stedet. Tænk i alle ydelser, tænk hele processen og tro på mennesket Klæd alle kolleger på og spil som et team Sikre koblingerne i systemerne (de tre ben, LKS ) jobcentret, erhvervsskolerne og erhvervsservice. Resultater skabes, når jobcentret agerer på baggrund af en ledelsesbeslutning – man tør og vil det… Få inspiration til dit arbejde: - 110 % dagpengeordningen - Sporskifteordningen - Jobrotation - Jobcentrets mulighed for at yde personlig assistance - Hjælp til tosprogede ansatte - Opkvalificering af nuværende medarbejdere og brug af kompetencefonde - Opkvalificering for medarbejdere, der har brug for noget særligt

Lotte Jepsen er videnshuset Cabis nye konsulent

13.10.21

Videnshuset Cabi ansætter ny konsulent

Videnshuset Cabi har ansat Lotte Jepsen som konsulent. Hun kommer fra en stilling som udviklingskonsulent i Vejle Kommune og er blevet en del af Cabis team af sygefraværseksperter. Lotte Jepsen faciliterer og sparrer omkring forebyggelse og håndtering af sygefravær og trivsel med fokus på ledelse, arbejdsmiljø og samarbejdet mellem tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant og leder. Det landsdækkende videnshus Cabi har 36 medarbejdere og hovedsæde i Aarhus. Her skal hun, sammen med Cabis team af sygefraværskonsulenter, arbejde for at nedbringe sygefravær, skabe bedre trivsel og sikre, at flere fastholdes på arbejdspladsen i tæt samarbejde med virksomhederne. Lotte Jepsen er 53 år og bor ved Vejle med sin mand og deres to børn.

Ane Baun Nielsen er Cabis nye HR-ansvarlig og konsulent

12.10.21

Nyt ansigt i videnshuset Cabi

Videnshuset Cabi har ansat Ane Baun Nielsen som HR-ansvarlig og konsulent. Hun kommer fra en stilling som HR-konsulent ved Kriminalforsorgen og bliver ansvarlig for Cabis HR-aktiviteter. Ane Baun Nielsen kommer med ekspertviden inden for kompetenceudvikling af medarbejdere, trivsel og nedbringelse af sygefravær og har stor erfaring med arbejdet inden for forebyggelse og håndtering af sygefravær i samarbejde med ledere og tillidsvalgte i offentlige virksomheder. Det landsdækkende videnshus Cabi har 36 medarbejdere og hovedsæde i Aarhus. Her bliver et af Ane Baun Nielsens fokusområder at få den enkelte medarbejders kompetencer sat optimalt i spil til gavn for organisationen. Derudover skal hun løse opgaver sammen med Cabis team af sygefraværskonsulenter i forhold til at nedbringe sygefravær, skabe bedre trivsel og sikre, at flere fastholdes på arbejdspladsen i tæt samarbejde med virksomhederne. Ane Baun Nielsen er 33 år og bosat i Højbjerg med sin mand og deres to sønner.

Lasse Schaumann Vestergård Pedersen er Cabis nye juniorkonsulent

11.10.21

Videnshuset Cabi ansætter ny juniorkonsulent

Videnshuset Cabi har ansat Lasse Schaumann Vestergård Pedersen som juniorkonsulent. Han skal understøtte Cabis kommunikationsteam i en lang række opgaver, som blandt andet involverer tekstforfatning, sociale medier og web. Han skal desuden arbejde med opgaver inden for fundraising. Lasse Schaumann Vestergård Pedersen har tidligere været ansat som kundeservicemedarbejder hos Smartplan og har været kommunikationspraktikant hos Silkeborg Kommune. Han er bachelor i Medievidenskab og færdiggjorde i juni sin kandidatgrad i Retorik på Aarhus Universitet. Det landsdækkende videnshus Cabi har 36 medarbejdere og hovedsæde i Aarhus. Her skal Lasse Schaumann Vestergård Pedersen løse opgaver inden for både kommunikation og fundraising - alt sammen med det formål at få mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet i job og sikre, at flere fastholdes i arbejde. Lasse Schaumann Vestergård Pedersen er 26 år og bor i Aarhus N.

Det kan være svært for borgere med fysiske eller psykiske skavanker at komme ud af sengen og møde motiveret op i en praktik eller et løntilskudsjob. En sundhedsindsats på Lolland har dog ændret på dette billede.

08.10.21

Sundhedstjek flytter ud af jobcentret: Fysiske og psykiske udfordringer løses i virksomheden

Det er ikke alle ledige fra kanten af arbejdsmarkedet, der møder klar op på jobbet den første arbejdsdag. Flere har nemlig forskellige psykiske og fysiske udfordringer med i bagagen, som spænder ben for en god opstart. En indsats på Lolland-Falster, hvor sundhedsfagligt personale tager med borgeren ud i virksomheden, har vist gode resultater. Det er bestemt ikke unormalt, at sundhedsfagligt personale inddrages, når en borger fra kanten skal ud i en jobrettet indsats som fx praktik eller løntilskud. Samarbejdet mellem borger og sundhedsfagligt personale foregår dog traditionelt, før borgeren sendes ud i et virksomhedsforløb, og ofte på selve jobcentret. Spørgsmålet er imidlertid, om det giver endnu større værdi, hvis sundhedsindsatsen trækkes med ud i virksomheden, så løsningen på borgerens helbredsmæssige udfordringer findes dér? Det har Cabi testet sammen med Lolland Kommune som en del af indsatsen ’Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster’. Her lader kommunen forskellige sundhedsfaglige medarbejdere tage med borgeren ud i praktikvirksomheden. Og tiltaget har vist sig at være en god støtte for mange af de borgere, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. Ifølge seniorkonsulent hos Cabi Bente Nissen er der nemlig flere i denne gruppe, der enten døjer med psykiske eller fysiske skavanker. ”Når borgeren går i gang med forløbet ude i virksomheden, følger en sundhedsfaglig person med, når der er behov for det. Vedkommende kommer så med helt konkrete og lavpraktiske råd til, hvordan borgeren imødekommer de forskellige udfordringer af enten fysisk eller psykisk karakter, han eller hun møder i hverdagen under praktikforløbet,” siger Bente Nissen. Tre forskellige sundhedsfagligheder Lolland Kommune har ladet tre forskellige sundhedsfaglige medarbejdere indgå i indsatsen: en ergoterapeut, en sygeplejerske og en bevægelsesterapeut. Deres opgave er at yde støtte og hjælp til borgerne, både inden de går i gang i virksomheden, og ikke mindst mens de er i gang med arbejdet. Indsatsen har ifølge Bente Nissen gjort en stor forskel for flere af de borgere, der har haft besøg af en sundhedsfaglig person ude i virksomheden. Borgerne giver først og fremmest udtryk for, at de føler sig set af nogen, der ‘ved, hvad de snakker om’. ”Der er meget hurtigt fundet konkrete løsninger ude i virksomheden. De sten i skoen den enkelte har med sig, og som ofte fylder en del, fjernes eller mindskes. På den måde undgår borgeren, at de vokser sig til større problemer, der potentielt kan afbryde forløbet,” siger Bente Nissen og fortsætter: ”Flere borgere fortæller også, at de nu føler sig bedre rustet til arbejdsdagen, fordi de anvender den sundhedsfaglige persons råd til arbejdsstillinger eller struktur i hverdagen. For enkelte borgere har det også stor betydning, at arbejdsgiveren deltager i samtalen med den sundhedsfaglige medarbejder. Det giver nemlig fælles ejerskab over løsningen.” Flere fuldfører et praktikforløb Indsatsen ’Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster’ har kørt siden 2018 og afsluttes ved udgangen af 2021. Det overordnede mål er at få flere borgere fra kanten i beskæftigelse på ordinære timer. Og det mål har den nytænkende sundhedsindsats bidraget positivt til. ”De virksomheder, borgere og jobcenteransatte, vi har talt med, vurderer alle, at de har profiteret af denne indsats. Virksomhederne har fået en hjælp, de i mange tilfælde også kan bruge i forhold til andre medarbejdergrupper. Borgerne har fået hjælp til nogle helt konkrete problemstillinger, og job- og virksomhedskonsulenterne har fået et ekstra værktøj at arbejde med,” siger Bente Nissen. Hun håber, at andre kommuner vil søge inspiration i de erfaringer, der er kommet ud af projektet på Lolland-Falster. ”Der er store perspektiver i at anvende denne metode, når jobcentrene arbejder virksomhedsrettet. Det giver kort og godt god mening at flytte sundhedsindsatsen med ud i virksomheden,” afslutter Bente Nissen. Tre eksempler på udfordringer og sundhedsfaglige løsninger: Nye vaner til borger med diskusprolaps Udfordring: En borger har dårlig ryg som følge af flere diskusprolapser. Løsning: Borgeren blev klogere på, hvordan han kan passe på sin ryg – både derhjemme og på arbejdspladsen. Han fik også nye såler i skoene samt en skråpude. Resultat: Borgeren fik færre smerter i ryggen og tog færre smertestillende piller som resultat af de nye vaner. Borger med ADHD fik struktur og pauser Udfordring: Borger med ADHD har svært ved at koncentrere sig og bliver hurtig overtræt. Løsning: Arbejdsgiver skal give medarbejderen mange små pauser i løbet af dagen. Desuden skal lederen lave en arbejdsliste for at give borgeren mere overskuelighed i løbet af arbejdsdagen. Resultat: Både borger og arbejdsgiver følte sig trygge ved at have fået faglig hjælp. Arbejdsgiveren kunne give gode input, da vedkommende har set, hvad der fungerer i hverdagen. Problemer med dårlig ryg Udfordring: Borger har dårlig ryg og oplever smerter, når vedkommende sidder ved kassebåndet og betjener kunder. Løsning: Ergoterapeut finder en skammel, som borgeren kan have under benene. Resultat: Nu kan borgeren sidde i længere tid ved kassen, og smerterne er blevet mindre. Skamlen var et vigtigt bidrag til, at borgeren ikke skulle gå ned i tid. Få mere at vide hos: Bente Nissen, seniorkonsulent Cabi, bn@cabiweb.dk, Tlf.: + 45 22 59 33 64

Nytænkende indsatser i Sønderborg og Ringkjøbing-Skjern har hjulpet flere virksomheder med at nedbringe sygefraværet.

07.10.21

Nytænkende indsatser sparer kommuner for sygedagpengeudgifter

Sønderborg og Ringkjøbing-Skjern kommuner har i kraft af nytænkende indsatser haft succes med at forebygge sygefravær og fastholde medarbejdere i såvel offentlige som private virksomheder. De to indsatser Rejseholdet og Langtidsrask sparer de to kommuner for sygedagpengeudgifter, det motiverer medarbejdere og hjælper lokale virksomheder. I Sønderborg Kommune har de Rejseholdet, og i Ringkøbing-Skjern Kommune har de Langtidsrask – to opsøgende, forebyggende kommunale indsatser, der har til formål at forebygge det drypvise og hyppige fravær. Målet med begge indsatser er, at medarbejdere i psykisk eller fysisk mistrivsel ikke ender med en langvarig sygemelding. I begge kommuner varetages indsatsen af et team, der består af en projektleder med erfaring i coaching samt stor tværfaglig viden og indsigt i relevante fagforvaltninger (fx Beskæftigelse, Børn og unge, Sundhed, Social o.l.). Herudover er der projektmedarbejdere med sagsbehandlererfaring (socialrådgiverkompetencer) samt fysioterapeuter, der kan træde til, hvis borgeren har fysiske problematikker. Hvem henvender sig til Rejseholdet og Langtidsrask? Typisk er det en medarbejder, der selv henvender sig til enten Rejseholdet eller Langtidsrask. Det kan dog også være en arbejdsgiver, der tager kontakt på vegne af en medarbejder. Fra de to projekters side har der endvidere været et stigende fokus på at få etableret et godt samarbejde med praktiserende læger. Vurderingen er, at en stærkere dialog med lægerne giver mulighed for at sikre en hurtigere, forebyggende indsats. Når en medarbejder henvender sig til enten Rejseholdet eller Langtidsrask, kan han eller hun gøre det anonymt, men de fleste starter i et forløb efter aftale med deres arbejdsgiver. I alle tilfælde er samtalerne dog anonyme – og emner deles kun med pågældendes arbejdsgiver, hvis medarbejderen giver tilladelse til det. Seniorkonsulent i videnshuset Cabi Carl Eric Blach Overgaard har evalueret de to indsatser. Han siger: ”I praksis har det vist sig, at arbejdsgiveren næsten altid involveres, da det ofte er nødvendigt at få taget hul på en svær samtale med arbejdspladsen i bestræbelserne på at finde en løsning på medarbejderens udfordringer.” Ubalance i work-life-balance Der kan være mange forskellige årsager til, at en medarbejder henvender sig. Ofte er det udfordringer med work-life-balance, der fylder, men der er også eksempler på medarbejdere, der har behov for at drøfte mulighederne for et karriereskift, fx via virksomhedsrevalidering. ”Der er også nogen, der har brug for sparring på, hvordan de får taget hul på en svær samtale med arbejdsgiveren, evt. med en projektleder som bisidder,” siger Carl Eric Blach Overgaard. Men virker det egentlig? Når medarbejdere henvender sig, har de to team forskellige værktøjer at trække på. Nogen har behov for en coachende samtale med henblik på selv at kunne løse den aktuelle udfordring. Andre har brug for råd og vejledning, fx om §56, efterlønsmuligheder eller delpension. Der er også flere, der kort og godt skal have afdækket muligheden for at få tildelt hjælpemidler, så de efterfølgende fortsat kan varetage deres job. Medarbejdere, der har henvendt sig, ledere og HR-personale i virksomheder, tillidssystemet og partnere har udtrykt stor tilfredshed med og tiltro til indsatserne i begge kommuner. Begge indsatser har generelt set opnået god respons fra brugerne via en telefonisk spørgeskemaundersøgelse, hvor de: giver udtryk for, at de tænker anderledes om deres situation påpeger, at det er en fordel at kunne have en samtale med Rejseholdet eller Langtidsrask fremfor kun med egen arbejdsgiver siger, at de har fået større viden om egen trivsel svarer, at de har fået redskaber til at håndtere deres symptomer mener, at der er behov for en indsats som Rejseholdet eller Langtidsrask på permanent basis oplever indsatsen som en god og kompetent sparringspartner. Det siger virksomhederne om de to indsatser: ”Vi har traditionelt set haft en del fravær, men siden januar har vi været det distrikt, der har det laveste fravær – det er vi stolte af. Vi startede fx med 10-12 % og er nu nede på 3-4 % fravær i vores gruppe. Jeg tænker helt klart, at Rejseholdet har haft en finger med i spillet i forhold til det.” Karina Petersen, daglig leder, Hjemme- & sygeplejen Alssund. ”Vi er glade for samarbejdet med Rejseholdet – og deres indsats passer godt ind i det fokus, vi allerede har på fastholdelse og trivsel i OJ Electronics. Vi opfordrer medarbejderne til, at hvis de har brug for at snakke med én (red.: anonymt), så er det en mulighed at tage kontakt til Rejseholdet. Vi tror på, at det kan være med til at fange nogle ting tidligere, så vi kan undgå nogle længerevarende sygeforløb.” Lone Gloy, Production Manager, OJ Electronics ”Der er god business case i at bruge Langtidsrask. Vi har kunnet konstatere et faldende sygefravær. Med 500 medarbejdere så rykker det, når dine folk kommer på arbejde hver dag.” Kim Hvid Thomsen, HR Business Partner, Vestas Wind System ”Det har været et sammensurium af problemer, der har fyldt for medarbejdere – ikke kun det arbejdsrelaterede. Jeg ved, at familierelaterede problemer har fyldt for en del af dem, der har kontaktet Langtidsrask. Desuden er der mange, der har gjort brug af fysioterapeuten i projektet.” Fællestillidsrepræsentant i Arla, Lone Elkjær Menneskelige og økonomiske gevinster ved indsatserne:Besparelser for kommunen En måneds sygedagpengeudgift for kommunen svarer til en udgift på ca. 9.000 kr./md. (fraregnet refusion), hvorfor der er store besparelser at hente, hvis sygefravær forebygges tidligt. Kvalificerede skøn over, hvad indsatserne kan forventes at have af økonomiske konsekvenser, peger således også i en meget positiv retning. Selv i de tilfælde, hvor sygefravær ikke kan undgås, er der indikationer på, at medarbejderen vender hurtigere tilbage i arbejde efter et samtaleforløb. Besparelser og gevinster for virksomheden Arbejdsgiver sparer udgifter ifm. arbejdsgiverperiode (30 dage). Arbejdsgiver undgår desuden tid og ressourcer til vikardækning samt at ”belaste” øvrige medarbejdere. Via fastholdelse undgås udgifter til ny ansættelse og oplæring. Gevinster for borgerne Samtaler betyder meget ift. at undgå sygemelding. Erfaringer viser, at samtalerne er positive for medarbejdernes motivation. Nogle får vendt vigtige tanker om egen karriere og/eller får taget hul på svære samtaler med ledere (fx udfordringer, der fylder i det daglige). Få mere at vide hos: Carl Eric Blach Overgaard, seniorkonsulent hos Cabi, mail: ceb@cabiweb.dk el. tlf. 2080 3759

Page

Dorthe Lundh

Pressekontakt | Pressemeddelelser | Nyhedsartikler | Debatindlæg

4016 3101

eller