Forside
Nyheder

Nyheder

Læs seneste nyt fra vores presserum hos Ritzau.

”Vi oplever heldigvis, at folk stadig kommer ud og spiser. Den største udfordring lige nu er usikkerheden,” fortæller Jakob Beck Wätjen, formand for Horesta Region Midtjylland. Billede: Istock

16.01.23

Horesta: ”Den største udfordring er usikkerheden”

Under coronapandemien blev hotel og restaurationsbranchen hårdt ramt. I 2022 ophørte de sidste restriktioner, men blev kort tid efter erstattet af inflations- og energikrise. Nu siger kalenderen 2023, så hvordan ser året egentlig ud for branchen? Cabi har spurgt Jakob Beck Wätjen, formand for Horesta Region Midtjylland. Hvordan står det til for branchen lige nu? ”Vi oplever heldigvis, at folk stadig kommer ud og spiser, men vi er stadig en presset branche. Specielt ved jul og nytår har folk holdt fast i traditionerne trods inflation og høje energipriser, men til hverdag mærker vi et mindre antal gæster. Især takeaway og mindre restauranter i bycentrum kan godt mærke, at folk holder lidt igen med pengene og sparer det spontane restaurantbesøg væk.””Den største udfordring er usikkerheden. Hos mange ser ordrebøgerne faktisk gode ud, men man kan være nervøs for, om ordrerne bliver gennemført.” Er der mange virksomheder i branchen, som må lukke? ”De seneste konkurstal har vist, at branchen bliver ramt. I 2021 var konkurstallet lavere end før coronatiden, men i 2022 er antallet af konkurser i vores branche steget voldsomt. Alt fra tilbagebetaling af coronalån, huslejestigninger og dyrere råvarer til el og energi har fået et gevaldigt nøk op, og i en branche, hvor mange kæmper med små margener, kan det være svært at skabe en drift med sorte tal på bundlinjen. De aktuelle kriser går især ud over takeawaysteder, fx pizzarier, hvor pizzaovnen koster meget energi at varme op. Men vores virksomheder prøver at tilpasse sig – ændre åbningstider, måske lukke til frokost eller have en lukkedag mere.” Hvad er den største udfordring for branchen lige nu? ”Den største udfordring er usikkerheden. Hos mange steder med forretningskunder ser ordrebøgerne faktisk gode ud, men man kan være nervøs for, om ordrerne bliver gennemført. Bliver vi ved med at have gæster, som vi har lige nu, så skal 2023 nok blive fint. Men kommer folk mindre, så skal vi begynde at tilpasse os. Den usikkerhed gælder alle virksomheder lige nu.” Mange brancher, heraf Horesta, havde i 2022 store rekrutteringsudfordringer. Hvordan er det nu? ”Rekruttering er blevet nemmere, men vi kan se, at faglærte medarbejdere er sværere at få fat i. Vi vil gerne have, at flere skal gå den faglærte vej som kokke, tjenere og receptionister. Jeg oplever, at der er okay søgning, men der er plads til flere elever i branchen. Flere steder mangler elever i forhold til, hvad de plejer at have.” Kan rekruttering af unge, som ikke er i job eller uddannelse, være en mulighed? "Jeg fornemmer generelt, at vores branche har et meget godt samarbejde med jobcentrene og kommunerne. Vi er vant til at støtte unge med forskellige udfordringer og gør det også tit i samarbejde med skolerne. Det er noget, vi er opmærksomme på, men det vigtigste er samarbejdet med kommunerne for at få det til at fungere optimalt i hvert enkelt tilfælde." Hvad skal der til for at få et godt samarbejde? ”Et godt samarbejde med jobcentret kræver en god dialog og realistiske bud på, hvad der er af arbejdsopgaver, og hvordan de passer til den enkelte. Det er fx svært at komme i en reception, hvis ikke man kan håndtere travle situationer. Så er det nemmere at være i køkkenet, hvor man kan gå og producere i sit eget tempo. Et godt samarbejde kræver, at man kender hinanden og ved, hvilke arbejdsopgaver virksomheden kan byde ind med, og som kommunen også kan tale med de enkelte borgere om. Nogle gange kræver det en meget håndholdt indsats. Hvor jobcentermedarbejderen fx tager borgeren i hånden og får lavet et møde ude hos virksomheden eller tager et møde med virksomheden inden for at høre, hvad der er af muligheder. Det er meget vigtigt for at få et godt samarbejde.””Et godt samarbejde med jobcentret kræver en god dialog og realistiske bud på, hvad der er af arbejdsopgaver, og hvordan de passer til den enkelte.” Fakta om hotel- og restaurationsbranchen: Ifølge Danmarks Statistik er 123 restauranter gået konkurs i fjerde kvartal af 2022. Antallet af konkurser er mere end dobbelt så højt som gennemsnittet på 57 konkurser i fjerde kvartal fra det seneste årti. Ifølge SMVdanmark har størstedelen af brancherne rekordmange konkurser i november 2022 sammenlignet med øvrige år. De nyeste tal fra STARs rekrutteringssurvey viser, at hotel- og restaurantbranchen har den højeste forgæves rekrutteringsrate (FRR) på 42 %. Tallet dækker både over ubesatte stillinger og stillinger, der er besat med en anden profil. 58 % af de adspurgte virksomheder har svaret, at de er blevet ramt af produktionsbegrænsninger som følge af forgæves rekruttering. STARS rekrutteringssurvey er baseret på jobopslag indsamlet i perioden marts 2022 til og med august 2022.

Den grønne omstilling vil efterspørge 50.000 jobs i 2030. Et nyt projekt ledet af videnshuset Cabi klæder virksomheder på til at finde grøn arbejdskraft blandt ledige fra kanten af arbejdsmarkedet. Billede: Istock

12.01.23

Nyt projekt kobler grøn omstilling og social inklusion

Med de danske klimaambitioner skal der tryk på den grønne omstilling. Det nødvendiggør en udvidelse af arbejdsstyrken og stiller nye krav til virksomheders rekrutteringsstrategier. Et nyt projekt ledet af videnshuset Cabi klæder virksomheder på til at finde grøn arbejdskraft blandt ledige fra kanten af arbejdsmarkedet. Den seneste analyse fra Concito (2022) viser, at den grønne omstilling vil efterspørge 50.000 jobs i 2030. Det er en stigning på 20.000 flere job pr. år i forhold til i dag. Mange vil kræve højtuddannet, faglært eller specialiseret arbejdskraft, men der vil også være grønne opgaver, som kan udføres af ledige fra kanten af arbejdsmarkedet. Projektet ”Grøn omstilling – en nøglebrik til social inklusion” kobler grøn omstilling og social inklusion og skal bidrage til, at flere udsatte ledige bliver kvalificeret til at løse konkrete grønne opgaver i virksomhederne. Projektet er støttet med 17,6 mio. kr. af Den Europæiske Socialfond og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og løber fra 2023 til primo 2025. Cabi, som er en non-profit organisation, der arbejder for at styrke social ansvarlighed på arbejdsmarked, ser et stort potentiale. ”Grøn omstilling og social inklusion er hver især meget vigtige dagsordner, som vi mener kan understøtte hinanden og dermed sikre grøn arbejdskraft til fremtiden. Når vi kobler to så store emner sammen, kalder det på samarbejder på tværs af mange aktører. Dem har vi samlet i dette projekt”, fortæller Ea Nielsen, souschef i Cabi. Et afgørende element i projektet er netop et tæt samarbejde mellem Cabi, virksomheder, erhvervsorganisationer, erhvervsskoler og en række kommuner. Med i projektet er Erhvervsråd Herning-Ikast-Brande, Ikast-Brande Kommune, Herning Kommune, Herningsholm Erhvervsskole, Esbjerg Kommune, GreenSkills Esbjerg, Learnmark Horsens, Hedensted Erhverv, Hedensted Kommune, Holstebro Kommune, UC Holstebro, Holstebro Er-hvervsforum og Erhvervshus Midtjylland. Derudover forventes det, at op mod 300 virksomheder deltager, og at ca. lige så mange udsatte ledige kommer i arbejde. For mere information kontakt: Ea Nielsen, Souschef i Cabi på mail eni@cabiweb.dk eller telefon 4128 4126.

06.01.23

Erfaren projektudvikler vender tilbage til Cabi

Cabi starter 2023 ud med at byde velkommen tilbage til et kendt ansigt. Efter en afstikker som erhvervskonsulent hos Aarhus Universitet er Ulla Hjorth Andersen nu vendt tilbage som projektudvikler hos Cabi. Ulla Hjorth Andersen kunne på den første arbejdsdag i 2023 sætte sig tilrette ved sit ”gamle” skrivebord i de velkendte rammer hos Videnshuset Cabi, hvor hun tidligere har været ansat. Men selvom rammerne er kendte, ligger der mange nye og spændende opgaver foran den erfarne proces- og projektudvikler. Ulla skal udvikle og kvalificere Cabis kommende projekter i tæt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere samt Cabis ledelse og faglige eksperter. Det gør hun med et skarpt blik på, hvad der rører sig ude i samfundet. Hun har blandt andet et stort fokus på de udsatte unge, og hvordan beskæftigelse kan spille en afgørende rolle for deres trivsel. ”Ulla kommer til at spille en helt central rolle i at sætte meningsfulde temaer på dagsordenen, få enderne til at mødes og rammerne sat, så Cabi kan udvikle projekter, der faktisk får flere mennesker i arbejde. Det ved vi, hun kan, og det er med stor glæde, at vi byder hende velkommen tilbage!” siger Ea Nielsen, souschef og overordnet ansvarlig for projektudvikling i Cabi.” Cabi udvikler og gennemfører løbende projekter med fokus på det rummelige arbejdsmarked, den aktive beskæftigelsesindsats for udsatte grupper og samarbejdet mellem kommuner og virksomheder. Alt sammen med det formål at give mennesker med udfordringer en chance på arbejdsmarkedet. ”Vi har alle brug for at være en del af et fællesskab, og i et arbejdsfællesskab får du rigtig meget. Derfor er jeg meget optaget af at lave projekter, der bygger bro mellem virksomheder og kommuner. De bedste projekter er dem, vi laver med praktikere. Det er mit take. Det er det, jeg står for”, fortæller Ulla Hjorth Andersen.Interesseret i et projektsamarbejde med Cabi? Kontakt Ulla! Hvis du er interesseret i at arbejde sammen med Cabi om at skabe plads til flere i arbejde, er det Ulla Hjorth Andersen, du skal kontakte. Som projektudvikler har hun et sikkert greb i at føre et projekt hele vejen fra idé til færdigt koncept ved hjælp af udvikling, kvalificering, etablering af partnerskaber og udarbejdelse af fonds- og puljeansøgninger. Du kan kontakte Ulla på tlf. 2088 3670 eller på mail ula@cabiweb.dk

Hacer Arslan Gürkan er Cabis nye juniormarketingkonsulent

05.12.22

Nyansat juniormarketingkonsulent hos Cabi skal styrke arbejdet med data

Videnshuset Cabi har udvidet kommunikations- og marketingteamet ved at ansætte Hacer Arslan Gürkan som juniormarketingkonsulent. Hacer kommer fra en stilling som marketingassistent hos BioXpedia, og hos Cabi skal hun sætte fokus på datadrevet markedsføring. Data er nøgleordet, der går igen og igen på Hacers CV. Med en bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi fra Aarhus Universitet og en kandidatgrad i økonomisk markedsføring fra Copenhagen Business School har hun de helt rigtige værktøjer til at eksekvere databaserede marketingindsatser med et økonomisk perspektiv. I tillæg har Hacer erfaring med en bred vifte af marketingopgaver fra sin tidligere stilling som marketingassistent hos BioXpedia. Her har hun blandt andet arbejdet med implementering af strategiske markedsføringsplaner og oprettelse af kampagner på Google Ads. Hacer har derfor den helt rigtige baggrund til at kunne tage databrillerne på og opjustere kendskabet til Cabis målgruppe og deres adfærdsmønstre. Hacer bliver budt velkommen i det landsdækkende videnshus Cabi med hovedsæde i Aarhus, hvor hun bliver kollega til 36 konsulenter og specialister. Hacer Arslan Gürkan skal primært arbejde med dataindhentning og -analyse, som skal sikre, at Cabi udfører en målrettet og databaseret markedsføring. Hacer er 28 år og bor i Skejby med sin mand.

Fritidsjob gavner de unge, virksomhederne og samfundet. Særligt for de sårbare unge gør et fritidsjob en stor forskel. Og så kan unge i fritidsjob blive en del af løsningen på virksomheders mangel på arbejdskraft. Foto: Istock

30.11.22

Unge i fritidsjob er win-win for alle – også inden de fylder 15 år

Mange virksomheder har typisk ikke tradition for at ansætte unge i fritidsjob. Særligt ikke dem under 15 år. Det betyder, at de går glip af muligheden for at tilknytte unge, som kunne have en fremtid inden for deres branche. Tendensen synes dog at vende, da Coop og flere kommuner nu er begyndt at åbne mere op for unge i fritidsjob – også dem under 15 år. Det at ansætte en ung i et fritidsjob, gavner både virksomheden og den unge selv. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vil der mangle 99.000 faglærte i 2030. Det vil svække virksomhederne og hæmme samfundet, men her kan unge i fritidsjob være en del af løsningen. ”Unge ser ikke et fritidsjob som et bindende valg ligesom uddannelse. Et fritidsjob kan give dem nye perspektiver på mulige uddannelses- og karriereveje. Måske man får ansat sin fremtidige lærling,” forklarer Jesper Rahbæk Pedersen, seniorkonsulent i Cabi med stor viden om unge og deres vej til job. Samtidig kan de unge løse forefaldende arbejde, og det kan frigive tid til virksomhedens øvrige medarbejdere og optimere brugen af ressourcerne. Har du ungarbejdere i din virksomhed, er du med til at sætte et vigtigt aftryk for unges videre vej i arbejdslivet. Forskellige undersøgelser fra blandt andre VIVE og Den Sociale Kapitalfond peger på en lang række gevinster ved et fritidsjob. Fx har unge med et fritidsjob 2,5-3 gange højere sandsynlighed for at være i job, når de er 25-29 år, og 20-30 % lavere risiko for at modtage en fængselsdom som 25-årig. Ansæt gerne også de 13-15-årige Jesper Rahbæk Pedersen opfordrer virksomheder til at ansætte unge i fritidsjob. Også gerne inden de er fyldt 15 år og har afsluttet 9. klasse. Det har nemlig sine fordele. Har man som virksomhed svært ved at få nok ungarbejdere, kan det være en god idé at se mod de 13-15-årige, som snart er færdige med folkeskolen. Det er SuperBrugsen i Nørre Nebel et godt eksempel på. ”Vi gør, hvad vi kan for at skaffe arbejdskraft. De bliver behandlet som ansvarsfulde mennesker. Vi tør stille krav og sætte rammer for deres arbejder,” fortæller uddeler Michael Hilmar Nielsen og tilføjer: ”Og så giver det rigtig god mening for os at ansætte unge, allerede når de er 14 år. Mange er her til de er 18-19 år og stopper først, når de skal læse videre og uddanne sig. Det giver en god stabilitet i vores drift”. Ifølge Jesper Rahbæk Pedersen tegner der sig en positiv tendens, som lover godt for de unge. ”Coop har som koncern åbnet op for, at deres butikker kan ansætte unge, som ikke har afsluttet 9. klasse, så endnu flere unge kan få et fritidsjob. Flere kommuner er også begyndt at gøre det samme i deres plejecentre og dagtilbud,” fortæller Jesper Rahbæk Pedersen. -------------------------------------- Regler for unge under 15 år Må arbejde max 2 timer om dagen på hverdage, max 7 timer andre dage og max 12 timer om ugen. Mindst 30 minutters pause ved en arbejdsdag på over 4,5 time De må arbejde efter kl. 6.00 og inden kl. 20.00 Der skal være tilsyn af en person, der er fyldt 18 år, mens de er på arbejde De må ikke løfte tungt (ikke over 12 kilo). Arbejdsopgaver kan være: Sortering og optælling Pakning af varer og emballage Pris og dato tjek Lettere vareopfyldning. Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering -------------------------------------- Den stærkeste forebyggende indsats for unge Samfundsmæssigt giver det også rigtig god mening, at flere unge har et fritidsjob. Særligt de sårbare unge vil få meget ud af det. ”Fritidsjob er den stærkeste, forebyggende indsats kommuner kan gøre, men det kræver en samlet indsats. Virksomhederne har brug for hjælp fra skoler og kommunen til at få kontakt med de unge og blive klædt på til at tage godt imod de unge,” forklarer Trine Rask Thomsen, seniorkonsulent i Cabi. Trine Rask Thomsen er projektleder på projektet "Sammen om fritidsjob" – et samarbejde mellem Cabi, Viborg Kommune, Viborg Ungdomsskole, Jobcenter Viborg og virksomheder i Viborg Kommune. Målet er, at flere sårbare eller potentielt sårbare unge i Viborg Kommune skal have adgang og kompetencer til at få og fastholde et fritidsjob. Projektet er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond med 5,1 mio. kr. Lise Hjorth Hansen, fritidsjobkonsulent i Viborg Kommune, er med i projektet og fortæller, at mange virksomheder efterspørger unge til et fritidsjob, men typisk vil de have dem over 15 år. Men så kan det være for sent. ”De unge, som er færdige med 9. klasse, har ofte et fritidsjob. Virksomheder skal gerne have fat i de unge allerede i 7. eller 8. klasse. I stedet for at mangle arbejdskraft, kan de skabe den selv ved at investere tidligt i de unge. Måske ansætte flere ad gangen, fordele opgaverne og tænke vagtplanerne lidt anderledes,” fortæller Lise Hjorth Hansen. 5 gode råd til virksomheder Afdæk hvilke opgaver, du gerne vil have løst. Spørg i dit netværk, hvilke erfaringer de har. Spørg dine medarbejdere, om de kender nogen, der har brug for et fritidsjob. Afsøg, om der er en fritidsjobindsats i dit nærområde eller kontakt den lokale skole. Den lokale skole og andre uddannelsesinstitutioner kan være vigtige medspillere til at motivere de unge til at komme i gang med et fritidsjob. Der findes også hjemmesider, hvor du kan slå fritidsjob op fx fritidsjob.dk eller ungarbejde.dk. Find opgaver til udskolingselever (13-15 år). Du kan være med til at påvirke dem i en positiv retning, særligt de unge som ikke trives med skole. 5 gode råd til fritidsjobindsatsen i kommunen Prioriter fritidsjob i din kommune. Fritidsjob er ikke blot et mål, men også en værdi og et godt redskab til at ruste de unge til et voksenliv med job og uddannelse. Tro på, at det kan lade sig gøre! Også for unge i mistrivsel og/eller unge med diagnoser. Fritidsjob kan give struktur, forudsigelige rammer, arbejdsidentitet og en følelse af at man bidrager til noget ægte, som har værdi. Vær vedholdende. Mange unge har brug for løbende at blive skubbet til, bakket op, motiveret og har konkret brug for anvisninger til, hvor og hvordan de kan søge. Lad virksomheder inspirere hinanden og de unge. Inddrag dem i jobsøgnings- og netværksaktiviteter. Brug evt. praktik som trædesten til fritidsjob. Sæt særlig fokus på udskolingselever og hvilke opgaver de kan løse i virksomhederne. De virksomheder der formår at ansætte udskolingselever, står bedre i konkurrencen om at få de unge til at vælge deres branche senere i livet

Der er penge at spare for jobcentre, hvis de tidligt indleder et samarbejde med virksomheder, som har medarbejdere, der mistrives eller må sygemeldes.

09.11.22

Det betaler sig at hjælpe virksomheder, når en medarbejder mistrives

Jobcentre kan spare penge, hvis de tidligt indleder et samarbejde med virksomheder, som har medarbejdere, der mistrives eller må sygemeldes. Jobcentrene sidder med gode kort på hånden, når det kommer til at forebygge sygefravær. De kender til støttemuligheder, der kan gavne virksomhederne og kan ofte tilbyde særlige forløb, uden medarbejderen behøver at være sygemeldt. Erfaringer fra et projekt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) viser, at hvis jobcentret tidligt kommer ud og vejleder virksomheden, vil det smitte positivt af på, hvor hurtigt og godt den sygemeldte medarbejder kommer tilbage. Det helt tidlige samarbejde virker især, når jobcentret allerede kommer ud i arbejdsgiverperioden eller før en medarbejder bliver sygemeldt. Det forebygger mange sygemeldinger og letter presset i sygedagpengeafdelingen, men det er slet ikke alle jobcentre, der kommer ud på den måde. Det fortæller Anne Brændbyge, seniorkonsulent i Cabi. Hvad er jobcentres udfordring for at komme i mål? De kommuner, der har succes med en tidlig indsats, peger på, at det tidlige møde ude hos virksomheden ikke er mere ressourcekrævende. ”Det tjener sig hurtigt ind at arbejde forebyggende. Men skal man i mål med en tidligere indsats, kræver det et stort og vedholdende ledelsesmæssigt fokus, hvor ressourcerne tænkes og anvendes anderledes. Det er nyt for nogle kommuner, at medarbejderne skal ud på virksomhederne og bedrive sygedagpengeindsats. Og her kan både lederne og sygedagpengemedarbejderne blive usikre på, om de har de kompetencer, det kræver”, fortæller Anne Brændbyge og fortsætter: ”Loven forhindrer ikke et tidligt samarbejde, men der kan være kulturelle barrierer. Hvordan møder jobcentret fx virksomhederne? Tilbyder de den service, virksomhederne efterspørger? De jobcentre, som yder en struktureret og virksomhedsnær service allerede inden medarbejderen sygemeldes, er dem, vi skal lade os inspirere af. De forkorter sygedagpengeperioden til glæde for virksomhederne og de sygemeldte, fordi de får tidlig hjælp til at komme godt tilbage til arbejdet”. Tidlig indsats betaler sig økonomisk og menneskeligt En af de kommuner, der er lykkedes med en tidlig indsats, er Ringkøbing-Skjern Kommune. Kommunen har i august 2022 gjort udviklingsprojektet Langtidsrask permanent efter positive resultater med at forebygge sygefravær ude hos kommunens virksomheder. Langtidsrask har siden 2018 hjulpet virksomheders medarbejdere med at bevare kontrollen over deres eget liv, når der er opstået udfordringer i arbejds- og/eller privatlivet. Konkret har projektet tilbudt medarbejdere på arbejdspladsen en anonym vejledning og nem og hurtig adgang til at få svar på spørgsmål, som kan handle om arbejds- og/eller privatlivet. Tilbuddet har været åbent for medarbejdere fra både private og offentlige virksomheder. Videnshuset Cabi har evalueret Langtidsrask, og den endelige evalueringsrapport viser, at en tidlig indsats giver flere gevinster: Cabi har dykket ned i seks typiske borgerforløb og lavet økonomiske estimater på mulige besparelser. De seks borgerforløb alene estimeres til at give en kommunal besparelse mellem ca. 100.000 og op til en million kroner. Langtidsrask har i alt gennemført 485 individuelle samtaleforløb, og der er derfor potentielt opnået en del besparede midler. En borgercase, baseret på en virkelig case fra projektet, estimerer, at Ringkøbing-Skjern Kommune, set over en periode på 69 uger, har sparet den samlede kommunekasse for 130.000 kr. Det er ikke kun kommunen, der sparer penge. Virksomhederne sparer også penge på de omkostninger, som en sygemelding medfører. De undgår tab af lønkroner og produktivitet, da en sygemelding fx ville betyde omrokeringer af opgaver og udskydelse af deadlines. Tips til at lykkes med tidlig indsats Hvis den tidlige indsats skal lykkes, er det ifølge Anne Brændbyge vigtigt, at tre ting er på plads: Der skal være én indgang til jobcentret for virksomhederne – og den må gerne allerede være åben, hvis en medarbejder mistrives. Fællessamtaler mellem medarbejder, virksomhed og jobcenter bør finde sted meget tidligt i forløbet og kan med fordel ske på medarbejderens arbejdsplads. Planen for medarbejderens tilbagevenden skal udformes, så den passer til medarbejderens behov og de muligheder og vilkår, som virksomheden har. Med Cabis kurser og andre ydelser kan jobcentermedarbejdere blive klædt på til at styrke deres arbejde med tidlig indsats med den seneste viden om lovgivningen og konkrete redskaber og metoder. Kontakt Anne Brændbyge, seniorkonsulent, på 2063 3578 eller aby@cabiweb.dk og hør mere. Læs mere om tidlig sygedagpengeindsats på Cabis hjemmeside.

De unge oplever at blive en del af et fællesskab når de mødes i naturen.

19.10.22

Cabi leder indsats, der får unge fra kanten af arbejdsmarkedet i beskæftigelse

I en skov ved Aarhus er en indsats i gang, der trækker udsatte unge ud af misbrug og ledighed. ”I forhold til det jeg har prøvet før, så er det her klart det bedste”, siger en deltager. Flammerne snor sig om kedlen, der hænger og gynger sløvt over bålet. Duften af røg og friskbrygget kaffe går hånd i hånd med lyden af fuglesang og knitrende brændeknuder. Ildstedet ligger ved en overdækket bålplads i et skovområde i udkanten af Aarhus. Rundt om bålet sidder en lille forsamling unge mænd – Peter er en af dem. På grund af sin fortid vil han gerne være anonym, men skribenten er bekendt med hans rigtige navn. Peters liv har været præget af mange problemer som misbrug og småkriminalitet. Projektet ”Fodfæste gennem naturen” har dog givet ham nyt håb. ”Jeg har et alkoholmisbrug, som jeg stadig kæmper med – men det er blevet betydeligt bedre, siden jeg kom herud”. Fælles for flokken af unge mænd er, at de kæmper med forskellige typer af misbrug og diagnoser og er blevet distanceret fra arbejdsmarkedet. Flere af de unge har aldrig haft et arbejde, nogle havde ikke forladt deres lejligheder i månedsvis før projektet startede, og andre havde hverken kontakt med venner eller familie. I naturen lærer de unge at mestre livet Det har ændret sig efter de unge mænd kom med i ”Fodfæste gennem naturen”, et projekt ledet af Cabi, der har til formål at få unge fra kanten af arbejdsmarkedet i beskæftigelse. De mødes i naturen, hvor de via fysiske øvelser, løsning af småopgaver, silent walks og gruppesamtaler, får værktøjer til at mestre hverdagen og finde nye veje til et liv på jobmarkedet. Projektet blev søsat i 2021 og ifølge seniorkonsulent hos Cabi, Trine Thomsen, er det tydeligt ”at naturen og fællesskabet i naturen rykker de unges indstilling til livet. De begynder at få håb, ideer og ikke mindst viljen til at få en bedre fremtid – og det er vigtigt, når de skal tage det næste skridt henimod job eller uddannelse”. Der er da også allerede nu masser af positive historier. To deltagere er fx startet i uddannelse, hvor de er tilknyttet en mentorordning. En anden har en drøm om at blive elektriker og er i gang med at finde en virksomhed, hvor han kan starte op. En har været stoffri i flere måneder, en anden har drastisk nedsat sit alkoholforbrug, og en tredje har mærkbart mindsket hans sociale angst gennem træning af sociale fællesskaber. De positive resultater tegner et præcist billede af, hvad projektet kan. Det baner vejen til beskæftigelse for en flok unge mennesker ved at løsrive dem fra tilværelser med misbrug og ensomhed langt væk fra arbejdsmarkedet. Dem, der ikke kommer i job eller uddannelse med det samme, får værktøjer til at mestre deres eget liv og skaber dermed et solidt fundament for at komme i beskæftigelse i fremtiden. En pålidelig kontakt til kommunen Hvad der gør at denne indsats er succesfuld, har Peter et bud på. For ham er det især vigtigt at have en fast kontakt til Aarhus Kommune. ”Vi har Jonas fra kommunen, som sidder sammen med os, og som vi lærer at kende på et tættere niveau. Han hjalp mig med at komme afsted til misbrugscentret. Nu har jeg været på kontanthjælp i rigtig lang tid og har gerne villet komme ud af det. Så det har bare været rart at komme herned og få lidt mere hjælp, end man ellers ville få fra kommunen”. Jonas Tjørnevig, virksomhedskonsulent fra Aarhus Kommune, er fast tilknyttet projektet og fungerer som bindeled mellem de unge og kommunen. For Jonas er målet i sidste ende at få de unge i beskæftigelse, men for at det skal lykkes, er der, for borgere som Peter, brug for en mere dybdegående relation til en i kommunen end mere ressourcestærke borgere oplever. En trædesten til et liv med beskæftigelse ”Fodfæste gennem naturen” har givet Peter en stribe store sejre allerede. Han har fået mere styr på sine tanker, og hans misbrug er kommet mere under kontrol. Han har endda fået en praktikplads for første gang i sit liv. Men hvad er grunden til, at de unge rykker sig så markant i ”Fodfæste gennem naturen” i forhold til andre tilbud, de har prøvet? Tre kriterier skiller sig ud. De har én fast kontakt til kommunen. De lærer at fungere i et fællesskab, og de bliver klædt på til at blive en del af arbejdsmarkedet gennem oplæring af basale kompetencer som det at stå op om morgenen og møde op et aftalt sted til aftalt tid. Den her flok unge mænd har før oplevet krav, de har haft svært ved at efterleve. Det har resulteret i, at de ikke er kommet ud af den offentlige forsørgelse og ind på arbejdsmarkedet. I ”Fodfæste gennem naturen” bliver behovet for at kunne varetage sit eget liv anerkendt som et vigtigt skridt på vejen mod beskæftigelse. Det er den anerkendelse, der danner grobund for projektets succes og gør, at uddannelse og job som mål er blevet realistiske og ikke mindst realiseret for mange af deltagerne. Fakta om Fodfæste gennem naturen: VELUX FONDEN har bevilliget godt tre mio. kr. til projektet ”Fodfæste gennem naturen”, der skal hjælpe udsatte unge mænd tættere på uddannelse og job. Her er beskæftigelsesindsatsen rykket ud i naturen, hvor samarbejde, mad over bål og mandefællesskaber er i fokus. Med i projektet er Aarhus Kommune, Mandefællesskaber, DareGender og Cabi, der leder projektet. Projektet løber fra 2021 til 2024.

Borgerne oplever at blive en del af et fællesskab igen ved på ny at komme ind på arbejdsmarkedet.

12.10.22

Tværfaglig indsats får flere i job

Cabi og Fredericia Kommune arbejder sammen om at skabe helhedsindsatser for udsatte borgere. Målet er at give borgerne én samlet indsats på tværs af fagområder og få dem i beskæftigelse. I Fredericia Kommune er der ca. 200 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der får bostøtte. En gruppe særligt psykisk sårbare mennesker, der står uden for arbejdsmarkedet og har sager i både beskæftigelses- og socialafdelingen. De har komplekse udfordringer, der kræver en sammenhængende indsats på tværs af afdelingerne. Derfor faciliterer Cabi lige nu, i samarbejde med Fredericia Kommune, et projekt, som skal sikre den enkelte borger en helhedsorienteret tværfaglig indsats, der giver progression frem mod et liv med beskæftigelse og fællesskaber. Projektet løber fra februar til november 2022 og er et udviklingsforløb, der bl.a. består af sparring og workshops, faciliteret af Cabi, på tværs af afdelingerne Beskæftigelse og Social. Projektet inddrager både ledere og medarbejdere og skaber en kulturforandring, i måden man arbejder sammen på. Der skal udarbejdes en fælles kultur og tilgang til tværfagligt arbejde til gavn for borgerne. Ledere og medarbejdere skal sammen drive forandringsprocessen Seniorkonsulent Lotte Jepsen fra Cabi står i spidsen for projektet og udtaler, ”Hvis dette skal blive en succes, så skal lederne være klædt på til at lede forandringsprocessen”. Lederengagementet i projektet er af afgørende betydning. Det er hos lederne, at kulturforandringen er blevet iværksat, og det er i udgangspunktet derfra, der skal formuleres et fælles mål; en fælles forståelse for hinandens fagområder og kompetencer og et fælles sprog, der forgrener sig ned gennem organisationen. Derfor har fagchef for Social og Handicap, Henriette Korf Graversen, og fagchef for Beskæftigelse og Borgerservice, Sanela Ljeskovica, med sparring fra Cabi, i fællesskab formuleret et fælles afsæt for det tværfaglige samarbejde. Her blev medarbejdernes involvering, kompetencer og ønsker for borgerne understreget i lige så høj grad som ledernes. Det er medarbejderne, der kender borgerne, og det er dem, der har klare pejlinger på, hvad der virker for den enkelte. Derfor er medarbejderdialogen på tværs af afdelingerne essentiel for projektets succes. ”Vi har brug for, at medarbejderne har en fælles forståelse for hinandens kompetencer, for at de sammen bedst hjælper borgeren. Det at arbejde helhedsorienteret skal oversættes til konkrete handlinger. I processen har det været givtigt at have Cabi med. De kan se tingende udefra, se de blinde pletter og forstyrre og guide os, så processen skaber tydelighed og gennemsigtighed for borgerne”, fortæller Sanela Ljeskovica. En lovpligtig investering, der giver afkast En kulturforandring på tværs af afdelinger kommer til at kræve tid og arbejde, men det er samtidig forudsætningen for et godt resultat. For det gode resultat, det at få flere udsatte borgere i beskæftigelse, er investeringens afkast. Lotte Jepsen uddyber, ”Når man investerer så meget tid og arbejde og i sidste ende penge, vil man selvfølgelig gerne se, at det betaler sig. Fredericia Kommune kommer til at se sin investering i styrket tværfaglighed blive tjent hjem, både i form af flere borgere i beskæftigelse og i form af at have den tværfaglige arbejdsgang klar til den nye hovedlov træder i kraft”. Det gør den 1.7.2023. Loven gør det muligt for udsatte borgere at få deres sager behandlet under én samlet tværfaglig indsats. Det er netop den procedure, Cabis og Fredericia Kommunes samarbejde er et eksempel på. Dermed konkretiserer projektet, hvordan man ved at arbejde på tværs af beskæftigelses- og socialområdet kan skabe progression for udsatte borgere og samtidig leve op til den nye hovedlov. Ifølge Sanela Ljeskovica er udviklingen af samarbejdskulturen godt i gang, og forløbet med Cabi understøtter kommunens udviklingsproces. ”Vi forventer, at forløbet med Cabi kan understøtte vores videre implementering af hovedloven og bliver således vores fælles afsæt til videreudvikling af samarbejdet på tværs”. Henriette Korf Graversen er enig og tilføjer, ”Processen med Cabi har styrket samarbejdet på tværs af Social og Beskæftigelse og bidraget til en større fælles viden om indsatserne på tværs. Det er en god start til at bygge en fælles kultur, så borgerne vil mærke, at der arbejdes ud fra én fælles indsats, sammen med borgerne, om de aftalte mål”.

I mange virksomheder kan en række arbejdsfunktioner sagtens løses af personer, der på grund af forskellige udfordringer kun kan arbejde i et begrænset antal timer om ugen. Det kan være med til at frigive tid hos virksomhedens nøglemedarbejdere.

21.09.22

Mangler din virksomhed arbejdskraft? Tænk folk på kanten ind i ligningen

I mange virksomheder løser faglærte eller specialister en række opgaver, der sagtens kunne løses af en fleksjobber, flygtning eller en person med nedsat arbejdsevne, der kun arbejder et begrænset antal timer om ugen. Ved hjælp af Cabis opgaveværktøj kan din virksomhed finde ud af, om I har opgaver, der kan løses af personer fra denne gruppe. Det styrker samtidig S'et i jeres ESG. Arbejdsmarkedet er på kogepunktet. I flere brancher er det allerede kogt over, og arbejdsgivere over hele landet oplever lige nu akut mangel på ledige hænder. De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at der aktuelt er 74.000 ledige stillinger alene i den private sektor. Den aktuelle udvikling udfordrer i den grad landets arbejdsgivere, der dagligt må takke nej til nye opgaver. Men det er faktisk muligt at finde ledig kapacitet i den eksisterende arbejdsstyrke. I hvert fald, hvis virksomhederne tør tænke kreativt. Det vurderer udviklingschef i videnshuset Cabi, Ella Petersen: ”I mange virksomheder løser nøglemedarbejdere hver dag nogle opgaver, der ikke kræver hverken fag- eller specialistviden. De opgaver kan ofte varetages af en person, der ellers befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet, og som hurtigt kan træde til i en deltidsstilling eller et fleksjob. Sker det, får virksomheden frigivet værdifuld tid blandt sine nøglemedarbejdere,” forklarer hun. Se på opgaven med andre øjne Der er dog flere virksomheder, der er ret traditionsbundne, når de rekrutterer. Ledige stillinger skal helst besættes af faglærte medarbejdere med en fast 37-timers arbejdsuge. ”I mange brancher er der bare ikke nogen ansøgere til den slags stillinger lige nu. Så hvis arbejdsgiverne vil de fyldte ordrebøger til livs, er de i rekrutteringsøjemed nødt til at gå alternative veje. Her er det altså en god idé at pulje arbejdsopgaver på nye måder frem for at tænke i reelle stillinger. Og så se, om nogle konkrete opgaver i stedet kan løses af personer fra kanten af arbejdsmarkedet,” forklarer Ella Petersen. De virksomheder, der lykkes med denne øvelse, kan hurtigt få frigjort tid i driften til individuelle kerneopgaver. En faglært svejser bruger ofte kun halvdelen af sin arbejdstid på opgaver, der kræver et svejsecertifikat. ”Resten af svejserens arbejdsdag går så med klargøring eller med at hente og bringe ting på lageret. Mureren, maleren, elektrikeren eller tømreren bruger også en del tid hver dag på at holde styr på materialer eller rydde op på byggepladsen. Altså opgaver, der efter kort tids oplæring sagtens kan varetages af en person, der af den ene eller anden grund kun arbejder et begrænset antal timer,” fortæller Ella Petersen. Ingeniøren kan også få frigjort værdifuld tid Det er ikke kun i industrien eller inden for forskellige håndværksfag, at der findes arbejdsopgaver, der ikke kræver faglært viden. Mange specialisters arbejdsdag er også et mix af højt specialiserede opgaver og funktioner af mere praktisk karakter. ”Når 12 ingeniører i samme virksomhed i gennemsnit bruger to timer om dagen på simple, rutineprægede kalibreringsopgaver eller oprydning efter møder, er gevinsten ved at pulje denne type opgaver til en person med en diagnose eller andre fysiske begrænsninger ganske anseelig. Det er jo ren win-win for begge parter,” siger Ella Petersen. I den store gruppe, der lige nu befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet, er der også personer, der har længere uddannelser med i bagagen. ”Der findes en del ledige specialister eller højtuddannede, der p.t. står uden for arbejdsmarkedet efter at have været ramt af sygdom. Deres vej tilbage i beskæftigelse går ofte gennem et fleksjob. Måske kan fleksjobberen til en start kun arbejde tre eller fire timer om dagen, men så kan det være, at to eller tre fleksjobbere sammen kan varetage den fuldtidsstilling, virksomheden aktuelt ikke kan få besat.” Brug Cabis opgaveværktøj, og kontakt så jobcentret Hvis en virksomhed skal lykkes med at rekruttere en person fra kanten, skal den rekrutterende leder først og fremmest være helt på det rene med, at det ikke er en ny fuldtidsansat, der dukker op. ”Step to er at få klarlagt, hvilke opgaver personen helt konkret skal løse,” siger Ella Petersen. Når virksomheden går i gang med denne øvelse, kan der være god hjælp at hente i et gratis opgaveværktøj, som Cabi har udviklet. Med det i hånden er det lettere at få konkretiseret, hvor mange timer om ugen den pågældende opgave kræver. ”Virksomheden kan også bruge værktøjet til at få sat ord på, om den helst vil have en ung eller en ældre person ansat. Og hvad opgaven kræver af oplæring,” siger Ella Petersen. Når virksomheden har lavet opgavelisten, er det blot at tage kontakt til det lokale jobcenter. ”Med den konkrete opgaveliste kan jobcentret hurtigt give et bud på, hvilke personer der er aktuelle at tage fat i. I mange tilfælde vil personen kunne træde til med ultrakort varsel, hvilket bestemt ikke er uden betydning for mange virksomheder netop nu.”

Mistrivsel og sygefravær koster. Det kan derfor være en rigtig god idé at tage tidligt fat i jobcentret, da de vil kende til støttemuligheder, der kan gavne din virksomhed.

14.09.22

Det betaler sig at kontakte jobcentret tidligt, når en medarbejder mistrives eller er sygemeldt.

Mistrivsel og sygefravær koster - særligt, når de kommer drypvist eller varer flere uger, måske måneder. Tager du tidligt fat i jobcentret, kan du bedre forebygge og forkorte sygemeldinger. De kender reglerne og mulighederne i lovgivningen, og det kan give en hurtigere raskmelding. Du kender det måske alt for godt: Sygemeldinger koster både i kroner og ører, i slid på organisationen og i trivslen hos den sygemeldte, måske også hos kollegerne og dig som leder. Om de er korte eller lange, så er sygemeldinger lig med omrokeringer af opgaver, udskydning af deadlines og forsinkelser på leverancer. Få hjælp i jobcentret Derfor kan det være en rigtig god idé at inddrage jobcentret tidligt. Jobcentret vil nemlig kende støttemuligheder, der kan gavne din virksomhed, og de kan tilbyde særlige forløb til din medarbejder, uden at medarbejderen behøver at være sygemeldt. Cabis specialister på sygedagpengeområdet, Anne Brændbyge og Marlene Fabrin, har interviewet virksomheder og jobcentre, som har haft erfaringer med et tidligt samarbejde. En af virksomhederne fortæller, at: ”Det er mega fantastisk, at vi har én at samarbejde med i kommunen. Det gør det nemt for os og for vores medarbejdere, da vi bare skal ringe til Lis. Det er meget mere enkelt at forholde sig til.” Marlene Fabrin understreger, at det er vigtigt at huske, at jobcentret er der for at hjælpe virksomhederne. De har den samme agenda: at medarbejderen skal komme hurtigt og godt tilbage på arbejde. Et tidligt samarbejde giver gevinst ”Virksomheder vil typisk udarbejde en plan for optrapning af timer og opgaver, så den sygemeldte på sigt kan komme tilbage på normale arbejdstimer. Jobcentret vil typisk også gøre sig de samme overvejelser. En tidlig dialog mellem parterne kan derfor lægge grundstenen til en god og afstemt plan for, hvordan den sygemeldte kommer bedst muligt tilbage”, fortæller Anne Brændbyge. Anne Brændbyge forklarer, at jo tidligere man rækker ud, jo bedre. Et tidligt samarbejde kan skabe et godt og koordineret forløb for den enkelte sygemeldte. Faktisk kan virksomheden række ud allerede ved tegn på mistrivsel. På samme måde bør jobcentret også række ud, lige så snart de får en sygemelding ind. Ifølge Marlene Fabrin efterspørger virksomhederne en lettilgængelig service, hvor de nemt kan komme i kontakt med jobcentret og få vejledning til, hvad de konkret kan gøre og hvad de kan få hjælp til fra jobcenteret, hvis de har en medarbejder, der er på vej mod en sygemelding. Centrale pointer til en styrket tidlig indsats Skal den tidlige indsats styrkes, er der, ifølge Marlen Fabrin og Anne Brændbyge, særligt to pointer, som spiller ind: Fællessamtaler mellem medarbejder, virksomhed og jobcenter bør finde sted meget tidligt i forløbet og skal ske på medarbejderens arbejdsplads. Planen for medarbejderens tilbagevenden skal udformes, så den passer til medarbejderens behov og de muligheder og vilkår, som virksomheden har. I efteråret arbejder Cabi videre på konkrete anbefalinger, der skal lette virksomhedernes mulighed for at få et tidligt samarbejde med jobcentret, når medarbejdere mistrives eller må sygemeldes. Blandt andet i form af how-to-videoer, der skal gøre det nemt at inddrage jobcentret tidligt og få gavn af det. På Cabis hjemmeside kan du finde værktøjer og vejledninger, der kan lette håndteringen af medarbejdernes sygemeldinger, fx Optrapningsplan: Har du en sygemeldt medarbejder, kan du medbringe optrapningsplanen til jeres sygefraværssamtale, når I skal tale om medarbejderens tilbagevenden til arbejde. Optrapningsplanen kan hentes i Word, så I selv kan udfylde den her » Mulighedserklæring: Hvis I gerne vil sikre, at jeres plan for optrapning er helbredsmæssigt forsvarlig, kan I udfylde en mulighedserklæring og få lægens faglige vurdering af planen. Læs alt om mulighedserklæringen, og hent blanket i Word til at udfylde her » Få hjælp hos Cabi Hvis du gerne vil vide mere om, hvordan du forebygger og forkorter sygemeldinger i din virksomhed, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Marlene Fabrin på fab@cabiweb.dk eller tlf.: 2234 3965 Læs mere om tidlig inddragelse af jobcentret.

Line Nordentoft er Cabis nye projektudvikler.

05.09.22

Ny projektudvikler er blevet ansat hos Cabi

Videnshuset Cabi har udvidet sit hold af eksperter med projektudvikler Line Nordentoft. Line kommer senest fra en stilling som projektchef hos Den Jyske Sangskole, og har tidligere været konferencekoordinator på Aarhus Universitet. Hos Cabi skal hun varetage udviklingen af diverse alsidige projekter indenfor Cabis vidensområder. Strategisk proces- og projektudvikling, samskabelse, fundraising og projektledelse, er nogle af Lines spidskompetencer, og hun har stor erfaring indenfor disse områder. Line er initiativ- og idérig og har stor ekspertise at trække på, når hun driver projekter fra idéudvikling til den endelige eksekvering af projektindsatser. Som en fast del af det landsdækkende videnshus Cabis hovedsæde i Aarhus, skal hun arbejde sammen med 35 ansatte, og primært have sit fokus på at sikre fremdriften i Cabis innovations- og fundingstrategi. Dermed skal Line stå i spidsen for at udvikle og kvalificere nye projekter, etablere partnerskaber, samt udarbejde fonds- og puljeansøgninger. Line er 30 år og bor med sin kæreste i Herning.

02.09.22

Cabi har fået ny digital redaktør

Karin Søgaard Sørensen har besat stillingen som digital redaktør hos videnshuset Cabi. Karin har tidligere varetaget både kommunikations- og webarbejde hos Aarhus Universitet, og kommer senest fra en stilling som webkoordinator på Sygehus Lillebælt. Karin medbringer med sin ankomst til Cabi stor erfaring indenfor korrekturlæsning og tekstredigering, men det er især i videreudviklingen af Cabis digitale univers, Karin kommer til at bringe sin store ekspertise i spil. Hun mestrer optimering af brugeroplevelser samt brugervenlighed på kommunikationsplatforme, digital markedsføring på SoMe og SEO. Hele Danmarks videnshus, Cabi, huser 36 medarbejdere og har hovedsæde i Aarhus. Karin Søgaard Sørensen bliver en fast del af holdet og kommer primært til at beskæftige sig med det redaktionelle ansvar for Cabis hjemmeside, hvor hendes fokus vil ligge på opdatering, kvalitetssikring, webstatistik, webkommunikation og webtilgængelighed. Privat er Karin bosat i Hjortshøj, hvor hun bor med sin mand og deres to børn.

Et fritidsjob giver fordele for både virksomhederne og de unge. Her er det Kalle Jørgensen (t.v.) og Frederik Madsen, som arbejder hos Ejner Hessel.

11.08.22

Fritidsjob skærper unges erhvervsinteresse

Denne pressemeddelelse er udsendt i samarbejde med Viborg Kommune: Flere undersøgelser viser, at unge har større sandsynlighed for at tage en uddannelse eller være i beskæftigelse senere i livet, hvis de har haft et fritidsjob. Et projekt i Viborg Kommune med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond skal derfor sikre, at flere virksomheder åbner dørene og giver 13-17-årige mulighed for at få den første kontakt til arbejdsmarkedet. Der er mange regler at holde styr på, når en virksomhed ansætter en ung mellem 13 og 17 år i et fritidsjob. For nogle virksomheder virker reglerne så komplicerede, at de ikke orker at sætte sig ind i dem, og derfor lader de helt være med at ansætte unge under 18 år. Det er en skam, mener formand for Beskæftigelsesudvalget i Viborg Kommune, Anders Bertel. Ifølge ham går arbejdsgiverne glip af en oplagt chance for at gøre netop deres virksomhed attraktiv for fremtidens arbejdsstyrke. - I mange brancher vil kampen om at sikre sig de rigtige medarbejdere med de rette kompetencer fortsætte mange år ud i fremtiden. Her vil de virksomheder, som de unge kender i forvejen fra et fritidsjob, have en fordel, siger han. Viborg Kommune har derfor siden årsskiftet 2021/2022 samarbejdet med Videnshuset Cabi om det treårige projekt "Sammen om Fritidsjob". Projektet har økonomisk opbakning fra Den A.P. Møllerske Støttefond med 5,11 mio. kr. Målet med projektet er at sikre, at langt flere af kommunens unge mellem 13 og 17 år får kontakt til arbejdsmarkedet gennem et fritidsjob. - En række undersøgelser fra blandt andet Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, viser, at et fritidsjob øger unges trivsel og mentale sundhed, baner vejen for mere uddannelse udover grundskolen, mindsker risikoen for at ryge ud i kriminalitet og sænker sandsynligheden for en tilværelse med hyppig kontakt til jobcentret senere i livet. Så der er mange gode grunde til, at vi har involveret os i projektet, forklarer Anders Bertel. Nye muligheder for skoletrætte unge Som led i "Sammen om Fritidsjob" er der ved at blive opbygget et korps af frivillige erhvervsmentorer. De skal hjælpe med at gøre op til 1.000 virksomheder i kommunen på tværs af otte forskellige brancher opmærksomme på værdien af at skabe fritidsjob. En af erhvervsmentorerne er René Holm, direktør hos produktionsvirksomheden Arminox i Mønsted, der laver murbindere i rustfrit stål. Han fortæller, at flere medarbejdere i hans virksomhed i sin tid er kommet ind på arbejdsmarkedet via et fritidsjob. - I Arminox har vi altid været gode til at samle nogle af de unge op, der ikke syntes, det var sjovt at gå i skole. De fik et fritidsjob nogle timer om ugen, og flere af dem er stadig hos os - nu som almindeligt ansatte, fortæller han. René Holm vil gerne ansætte fritidsjobbere, men de lovmæssige krav til at have unge under 18 år ansat i en virksomhed med store maskiner og tunge produkter er blevet skærpet så meget, at et fritidsjob i produktionen ikke kan lade sig gøre. - Men vi skal nok finde nogle opgaver til den elev fra 8. eller 9. klasse, der gerne vil lidt væk fra bøgerne. Et fritidsjob lærer jo de unge noget, de ikke kan læse sig til i en bog. Det handler om, hvordan livet på en arbejdsplads fungerer, og hvad det vil sige at indgå i et arbejdsfællesskab, tage ansvar for en opgave og tjene sine egne penge, slutter René Holm. Vækker de unges interesse for et fag En af de virksomheder, der benytter sig flittigt af unge i fritidsjob, er lastbil- og personvognsforhandleren Ejner Hessel i Viborg. Virksomheden har konstant fire-fem arbejdsdrenge under 18 år tilknyttet værkstedet. De er typisk ansat, indtil de går ud af folkeskolen eller skal videre på efterskole, fortæller værkfører Steffen Tonsgaard. - De fejer i værkstedet, tørrer af og rydder op på værktøjsbordene og samler affald og papir sammen. Samtidig kommer de til at kende miljøet på en arbejdsplads som vores, hvor jargonen nok er lidt anderledes end den, de er vant til fra folkeskolen. For Ejner Hessel har ansættelse af unge i fritidsjob ikke kun et praktisk sigte. Det er også et led i en bevidst strategi om at gøre virksomheden attraktiv over for potentielle fremtidige medarbejdere, forklarer Steffen Tonsgaard. - Det kan godt være svært at skaffe lærlinge til mekanikerfaget lige nu. Vi håber selvfølgelig, at nogle af arbejdsdrengene holder lidt ekstra øje med, hvad der egentlig sker på værkstedet. Så måske får de selv lyst til at gå i lære hos os på et senere tidspunkt. Fakta: Sammen om Fritidsjob Projektet løber fra 2022-2024 og koster samlet 8,81 mio. kr. Det er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond med 5,11 mio. kr. Resten finansieres af Viborg Kommune med 3,16 mio. kr. og Cabi med 0,54 mio. kr. I løbet af projektperioden bliver der blandt andet: etableret workshops, hvor de unge bliver gjort klar til et fritidsjob skabt et korps af frivillige erhvervsmentorer oprettet et virksomhedsnetværk med fritidsjobfokus udarbejdet brancheguides til virksomheder og fritidsjobguide til forældre afholdt webinarer for virksomheder og andre kommuner. Målet med "Sammen om Fritidsjob er, at: 6.400 unge og deres forældre på tværs af Viborg Kommune får viden om værdien ved fritidsjob 1.100 forældre med børn i aldersgruppen 13-17 år er introduceret til Talentværkstedets tilbud, som finder sted på Viborg Ungdomsskole 350 unge i aldersgruppen 13-17 år gennemfører et forløb i Talentværkstedet 280 unge i aldersgruppen 13-17 år har fastholdt et fritidsjob i minimum seks måneder 1.000 virksomheder på tværs af otte brancher er vejledt i at skabe og fastholde fritidsjob 365 forældre, der har en sag i jobcentret og børn i aldersgruppen 13-17 år, er vejledt i at støtte deres børn i at have et fritidsjob. Yderligere oplysninger Anders Bertel, formand for Beskæftigelsesudvalget i Viborg Kommune, tlf. 41 71 95 25, mail: andb@viborg.dk Jette Fabian, afdelingsleder i Jobcenter Viborg, Viborg Kommune, tlf.: 87 87 40 49 mail: jef@jobcenterviborg.dk. Trine Rask Thomsen, seniorkonsulent i Cabi, tlf.: 20 65 86 97, mail: tri@cabiweb.dk.

Med de handicapkompenserende ordninger er der masser af muligheder for at give personer med kognitive funktionsnedsættelser den rette hjælp eller støtte, så de kan passe et job.

21.06.22

Ved du nok om de handicapkompenserende ordninger?

Mennesker med en kognitiv funktionsnedsættelse har sværere ved at komme i job end personer med en fysisk funktionsnedsættelse. Med de handicapkompenserende ordninger er der ellers mange muligheder for at give dem den rette støtte. Læs om, hvorfor du som jobcentermedarbejder skal bruge ordningerne til denne gruppe. Landets jobcentre får hver eneste dag besøg af borgere, der udover ledighed også har udfordringer med et usynligt handicap. De mennesker, vi taler om, er dem med forskellige kognitive funktionsnedsættelser forårsaget af fx angst, PTSD, autisme, ADHD, stress, depression eller følgevirkningerne af en hjernerystelse eller kræftbehandling. Flere undersøgelser viser, at personer med kognitive eller psykiske funktionsnedsættelser har en langt lavere beskæftigelsesfrekvens end personer med et synligt, fysisk handicap. Andre undersøgelser kortlægger, at de handicapkompenserende ordninger kun i meget ringe grad bliver brugt til personer med kognitive funktionsnedsættelser. Og generelt bruges de mest til at fastholde mennesker i job og kun i ringe grad i forhold til at støtte mennesker på vejen fra ledighed og i job. Seniorkonsulent i Cabi, Carsten Lunden, forklarer, at der med de handicapkompenserende ordninger ellers er masser af muligheder for at give personer med kognitive funktionsnedsættelser den rette hjælp eller støtte. ”Det kan fx være personlig assistance til at planlægge og strukturere arbejdet, hjælp til gentagne instruktioner, støtte til at indgå i sociale sammenhænge på arbejdspladsen, eller løbende støtte, når noget går galt i løbet af arbejdsdagen,” uddyber han. Træk ordningerne op af værktøjskassen Cabi er i øjeblikket tæt på at afslutte projekt ”Flere med kognitive handicap i job” i samarbejde med 12 jobcentre. Projektet har siden opstarten i efteråret 2020 haft fokus på at øge kendskabet til de handicapkompenserende ordninger. ”Ved projektets start medio 2020 konstaterede vi, at der i flere af de 12 jobcentre var en ret begrænset viden om brugen af de handicapkompenserende ordninger til personer med kognitive funktionsnedsættelser. Når ordningerne blev brugt, var det primært til personer med et fysisk handicap,” forklarer Carsten Lunden. Erfaringer fra projektet viser imidlertid, at det er muligt at gøre en stor forskel, hvis jobcentret tager de handicapkompenserende ordninger i anvendelse til borgere med et usynligt handicap. ”I Kolding Kommune er det eksempelvis lykkedes for jobcentret at få hele 40 personer med kognitive funktionsnedsættelser i job eller fastholdt i et eksisterende job ved hjælp af de handicapkompenserende ordninger,” siger Carsten Lunden. Særligt fokus fra jobcentrets side Her tæt på projektets udløb er 209 personer i kraft af ordningerne kommet i job eller fastholdt på arbejdsmarkedet. 118 af dem er kommet fra ledighed og i job. Resultatet er kommet i hus, efter at medarbejderne på tværs af de 12 jobcentre har: • haft udvidet fokus på, hvordan de handicapkompenserende ordninger er skruet sammen • øget opmærksomheden på, hvad der kendetegner en kognitiv funktionsnedsættelse • været nysgerrige på at spotte, om en person udviser tegn på en kognitiv funktionsnedsættelse • tænkt de handicapkompenserende ordninger ind i en given arbejdssituation i en virksomhed • haft fokus på at vejlede virksomhederne om de støttemuligheder, der er ligger i ordningerne. Ovenstående resultater viser, at der er et stort potentiale i at anvende de handicapkompenserende ordninger til mennesker med kognitive funktionsnedsættelser. ”Rigtig mange borgere fra denne gruppe kan sagtens opnå et job, hvis blot de får kompenseret deres funktionsnedsættelse,” siger Carsten Lunden. Brug din nysgerrighed Han anerkender, at det kan være en kompleks opgave at spotte, om en person lider af en kognitiv funktionsnedsættelse eller ej. Der findes nemlig adskillige tilfælde, hvor borgerens kognitive udfordringer ikke på forhånd er beskrevet i en lægejournal eller sagsmappen i jobcentret. ”Som jobcentermedarbejder kan du sagtens sidde overfor en person, der ikke kan eller vil erkende, at han eller hun har kognitive udfordringer. Du kan også sidde med en borger, hvor hovedhandicappet er fysisk. Her er det værd at være opmærksom på, at der sagtens kan følge en eller flere kognitive funktionsnedsættelser med, og det kan i virkeligheden være dem, der er den største barriere for vedkommende i forhold til at kunne passe et job,” siger han. Begge situationer kræver, at du som medarbejder i jobcentret bruger din nysgerrighed til at få afdækket, hvorfor borgeren har svært ved at klare de arbejdsopgaver, de stilles overfor. ”Her skal du spørge nysgerrigt ind og forsøge at finde ud af, hvorfor borgeren reagerer på en bestemt måde. Han eller hun kan eksempelvis have været igennem en svær kræftbehandling, hvor vedkommende efterfølgende har fået svært ved at huske. Her er det i virkeligheden problemerne med hukommelsen, der er den største barriere for at kunne passe et job. Og så er det her, borgeren har brug for støtte fra de handicapkompenserende ordninger.” Få mere at vide Vi har samlet en masse gratis viden om de handicapkompenserende ordninger på vores hjemmeside under temaet ”Flere i job med kompenserende ordninger”. Få hjælp hos Cabi Hvis du gerne vil vide mere om, hvordan du kan bruge ordningerne, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Carsten Lunden på cl@cabiweb.dk eller tlf.: 2925 1109

Stifter og direktør i Proshop, Poul Thyregod, og logistikchef Ronnie Stormfeldt, har af Cabis direktør Mette Rønnau fået overrakt det synlige bevis på, at virksomheden har vundet CSR People Prize 2022. Foto: Cabi.

09.06.22

Aarhus-virksomhed vinder prestigefyldt pris for sit store sociale ansvar

Den Højbjerg-baserede webshop Proshop er netop blevet kåret som vinder af CSR People Prize. Virksomheden vinder prisen for at tænke social ansvarlighed ind i forretningen og ansætte tidligere kriminelle, kontanthjælpsmodtagere eller personer med fysiske og psykiske handicaps. CSR People Prize har eksisteret siden 1999 og er Cabis hyldest til virksomheder, der gør en særlig indsats for, at mennesker i udsatte positioner kan få en chance på arbejdsmarkedet. Det kan fx være virksomheder, der ansætter mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, fastholder ansatte, som risikerer at miste jobbet eller forebygger fx nedslidning, stress eller mistrivsel. Cabi har netop kåret vinderne af CSR People Prize 2022 i de tre kategorier: Virksomheder med over 250 ansatte Virksomheder med op til 250 ansatte CSR People Særpris til den grønne og socialt ansvarlige arbejdsplads. Proshop a/s vinder prisen for virksomheder med over 250 ansatte foran de to andre finalister, Novo Nordisk A/S og Søstrene Grene Import A/S. Opgaver tilpasses den enkeltes kompetencer Proshop har et mål om, at mindst ti procent af medarbejderstaben er mennesker, der tidligere har befundet sig på kanten af arbejdsmarkedet. Derfor tager virksomheden mennesker med en ofte tung ballast ind i arbejdsprøvning eller praktik, så de kan prøve sig selv af på forskellige arbejdsstationer. Arbejdstid og opgaver tilpasses hurtigt den enkeltes kompetencer og behov. Tonen er uformel fra topleder til nyeste medarbejder, og virksomheden afsætter fem minutter hver dag til, at lederen kan snakke med den enkelte om, hvad der eventuelt er svært. Smitter positivt af på bundlinjen Proshops store sociale engagement er i dag en strategisk funderet del af forretningen. ”For Proshop har det sociale ansvar også vist sig at smitte af på bundlinjen. At mange flere fra kanten af arbejdsmarkedet kommer i job og bliver en loyal arbejdskraft, er ikke kun en gevinst for virksomheden, men også for samfundet,” siger Mette Rønnau, formand for juryen og direktør for Cabi. CSR People Prize blev uddelt ved Cabis Topmøde på Hindsgavl Slot under temaet ”Arbejdskraft nu – og til den grønne omstilling”, som blev afholdt torsdag den 9. juni. KONTAKT Seniorkonsulent Marianne Lyngberg Nilsson, Cabi: 4113 7281 / man@cabiweb.dk FAKTA OM CSR People Prize – uddelt af Videnshuset Cabi siden 1999: CSR People Prize hædrer de virksomheder, som ansætter eller fastholder mennesker, der befinder sig i en udsat position, hvorved der opnås en både menneskelig og forretningsmæssig gevinst. CSR People Særpris har i 2022 fokus på virksomheder, der gennem en grøn omstilling af forretningen skaber arbejdspladser til personer med udfordringer udover ledighed. Juryen til CSR People Prize 2022 bestod af: Marianne Bøttger, CEO, Arriva Danmark Lars Jannick Johansen, stifter og ledende partner, Den Sociale Kapitalfond Sara Krüger Falk, direktør, Global Compact Network Denmark Mette Neville, professor og leder af Center for Små og Mellemstore Virksomheder ved Aarhus Universitet Steen Gade, formand for Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål René Kusier, fuldmægtig, Erhvervsstyrelsen Mette Rønnau, formand for juryen og direktør for Cabi.

Cabis direktør Mette Rønnau har overrakt direktør i Simply Cooking A/S, Martin Haugaard, det synlige bevis på, at hans virksomhed er vinder af CSR People Prize 2022. Foto: Cabi.

09.06.22

Cateringfirma fra Rødovre vinder fornem pris for sit store sociale ansvar

Simply Cooking A/S, der holder til i Rødovre, er netop blevet kåret som vinder af CSR People Prize. Virksomheden vinder prisen for at tænke social ansvarlighed ind i forretningen, til trods for at de er en del af en branche, som ellers er præget af høj effektivitet. CSR People Prize har eksisteret siden 1999, og er Cabis hyldest til virksomheder, der gør en særlig indsats for, at mennesker i udsatte positioner kan få en chance på arbejdsmarkedet. Det kan fx være virksomheder, der ansætter mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, fastholder ansatte, som risikerer at miste jobbet eller forebygger fx nedslidning, stress eller mistrivsel. Cabi har netop kåret vinderne af CSR People Prize 2022 i de tre kategorier: Virksomheder med over 250 ansatte Virksomheder med op til 250 ansatte CSR People Særpris til den grønne og socialt ansvarlige arbejdsplads. Simply Cooking A/S vinder prisen for virksomheder med op til 250 ansatte foran de to andre finalister BE Installationer A/S og BF12 A/S. Det enkelte menneske i centrum Hos Simply Cooking A/S får alle ansatte chancen for at starte i det små og vokse med opgaverne alt efter lyst og kompetencer. Virksomhedens ledelse ser nemlig mangfoldighed som en ressource. De har fx seniorer til at hjælpe nogle timer dagligt, så der ikke opstår hektiske situationer, der presser den enkelte. Medarbejderne får altid de bedste muligheder for job eller uddannelse. Virksomheden har god kontakt med både kommune og erhvervsskole. En elev i praktik blev eksempelvis hjulpet til omskoling pga. sygdom. Kan inspirere andre i branchen Juryen bag CSR People Prize 2022 fremhæver Simply Cooking som en virksomhed, andre SMV’er i restaurations- og cateringbranchen kan spejle sig i, da de i en branche præget af effektivitet er lykkedes med at tænke socialt ansvarligt og ansætte mennesker med forskellige udfordringer. ”Når alle ansatte får chancen for at starte på få timer og siden ende med fuldtid, viser Simply Cooking virkelig vejen for andre virksomheder i branchen,” siger Mette Rønnau, formand for juryen og direktør for Cabi. CSR People Prize blev uddelt ved Cabis Topmøde på Hindsgavl Slot under temaet ”Arbejdskraft nu – og til den grønne omstilling”, som blev afholdt torsdag den 9. juni. KONTAKT Seniorkonsulent Marianne Lyngberg Nilsson, Cabi: 4113 7281 / man@cabiweb.dk FAKTA OM CSR People Prize – uddelt af Videnshuset Cabi siden 1999: CSR People Prize hædrer de virksomheder, som ansætter eller fastholder mennesker, der befinder sig i en udsat position, hvorved der opnås en både menneskelig og forretningsmæssig gevinst. CSR People Særpris har i 2022 fokus på virksomheder, der gennem en grøn omstilling af forretningen skaber arbejdspladser til personer med udfordringer udover ledighed. Juryen til CSR People Prize 2022 bestod af: Marianne Bøttger, CEO, Arriva Danmark Lars Jannick Johansen, stifter og ledende partner, Den Sociale Kapitalfond Sara Krüger Falk, direktør, Global Compact Network Denmark Mette Neville, professor og leder af Center for Små og Mellemstore Virksomheder ved Aarhus Universitet Steen Gade, formand for Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål René Kusier, fuldmægtig, Erhvervsstyrelsen Mette Rønnau, formand for juryen og direktør for Cabi.

Direktør for Horn Bordplader A/S, Jakob K. Bressendorf, og virksomhedens CSR-ansvarlige, Anna Kathrine Ahler Karkov, sammen Cabis direktør Mette Rønnau efter uddelingen af CSR People Særpris 2022. Foto: Cabi.Foto: Cabi

09.06.22

Horn Bordplader A/S vinder pris for sin miljøvenlige forretningsmodel og sit sociale ansvar

Bordpladeproducenten Horn fra Herning vinder CSR People Særpris 2022 for at tænke genanvendelse af restprodukter ind i produktionen og løse mange opgaver ved at rekruttere socialt ansvarligt. CSR People Prize har eksisteret siden 1999 og er Cabis hyldest til virksomheder, der gør en særlig indsats for, at mennesker i udsatte positioner kan få en chance på arbejdsmarkedet. Det kan fx være virksomheder, der ansætter mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, fastholder ansatte, som risikerer at miste jobbet eller forebygger fx nedslidning, stress eller mistrivsel. Cabi har netop kåret vinderne af CSR People Prize 2022 i de tre kategorier: Virksomheder med over 250 ansatte Virksomheder med op til 250 ansatte CSR People Særpris til den grønne og socialt ansvarlige arbejdsplads. Horn Bordplader A/S vinder CSR People Særpris foran de to andre finalister, Refurb A/S og Fischer Lighting. Rekrutterer aktivt blandt udsatte grupper CSR People Særpris har i år fokus på virksomheder, der gennem en grøn omstilling af forretningen skaber arbejdspladser til personer med udfordringer udover ledighed. Horn Bordplader vinder prisen for at have mod til at tænke værdikæden på en ny måde og omstille produktionsapparatet til at være bæredygtigt. De startede for mange år siden og er kommet 360 grader rundt om forretningen. Produktionen kræver ikke højtuddannet arbejdskraft, og virksomheden rekrutterer en stor del af medarbejderne i samarbejde med de omkringliggende kommuner, hvor de aktivt søger blandt udsatte grupper og øger andelen af fleksjobbere i virksomheden. Arbejder med flere bundlinjer Juryen fremhæver Horn Bordplader for som klassisk fremstillingsvirksomhed at formå at omstille produktionen til fremtiden. ”De er klar over, hvad deres sociale ansvar betyder for den kommercielle profil og evner at arbejde med både en økonomisk, social og miljømæssig bundlinje. De er et rigtigt godt eksempel på en virksomhed, der overbevisende inspirerer andre produktionsvirksomheder til at gøre det samme,” siger Mette Rønnau, formand for juryen og direktør for Cabi. CSR People Særpris blev uddelt ved Cabis Topmøde på Hindsgavl Slot under temaet ”Arbejdskraft nu – og til den grønne omstilling”, som blev afholdt torsdag den 9. juni. KONTAKT Seniorkonsulent Marianne Lyngberg Nilsson, Cabi: 4113 7281 / man@cabiweb.dk FAKTA OM CSR People Prize – uddelt af Videnshuset Cabi siden 1999: CSR People Prize hædrer de virksomheder, som ansætter eller fastholder mennesker, der befinder sig i en udsat position, hvorved der opnås en både menneskelig og forretningsmæssig gevinst. CSR People Særpris har i 2022 fokus på virksomheder, der gennem en grøn omstilling af forretningen skaber arbejdspladser til personer med udfordringer udover ledighed. Juryen til CSR People Prize 2022 bestod af: Marianne Bøttger, CEO, Arriva Danmark Lars Jannick Johansen, stifter og ledende partner, Den Sociale Kapitalfond Sara Krüger Falk, direktør, Global Compact Network Denmark Mette Neville, professor og leder af Center for Små og Mellemstore Virksomheder ved Aarhus Universitet Steen Gade, formand for Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål René Kusier, fuldmægtig, Erhvervsstyrelsen Mette Rønnau, formand for juryen og direktør for Cabi.

Repræsentanter fra Horn Bordplader A/S, Proshop a/s og Simply Cooking sammen med Cabis direktør Mette Rønnau efter uddelingen af CSR People Prize 2022. Foto: Cabi

09.06.22

Her er vinderne af CSR People Prize 2022

Vinderne af årets udgave af CSR People Prize er netop blevet afsløret. Det skete ved en ceremoni ved Cabis Topmøde under temaet ”Arbejdskraft nu – og til den grønne omstilling”. CSR People Prize har eksisteret siden 1999 og er Cabis hyldest til virksomheder, der gør en særlig indsats for, at mennesker i udsatte positioner kan få en chance på arbejdsmarkedet. Det kan fx være virksomheder, der ansætter mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, fastholder ansatte, som risikerer at miste jobbet eller forebygger fx nedslidning, stress eller mistrivsel. Cabi uddeler CSR People Prize sammen med Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål. Prisen blev uddelt i tre kategorier, og vinderne var: Virksomheder med over 250 ansatte – Vinder: Proshop a/s Virksomheder med op til 250 ansatte – Vinder: Simply Cooking A/S CSR People Særpris til den grønne og socialt ansvarlige arbejdsplads – Vinder: Horn Bordplader A/S De tre virksomheder stak på hver deres måde frem fra et meget stærkt og bredt finalefelt. Stort fokus på socialt ansvar hos vinderne Juryen bag prisen fremhæver Proshop for virksomhedens store sociale engagement, der er strategisk funderet og en naturlig del af forretningen. De har et mål om, at ti procent af medarbejderstaben skal være rekrutteret fra kanten af arbejdsmarkedet. Dem, der kommer ind i arbejdsprøvning eller praktik, får lov til at prøve sig selv af på forskellige arbejdsstationer. Arbejdstid og opgaver tilpasses hurtigt den enkeltes kompetencer og behov. Medarbejderne, der kommer fra kanten af arbejdsmarkedet, har vist sig at være en loyal arbejdskraft, og det er en gevinst både for virksomheden og for samfundet. Simply Cooking A/S vinder prisen for altid at indrette opgaver efter den enkelte persons udfordringer. Når alle ansatte får chancen for at starte på få timer og ende med fuldtid, er det en virksomhed, der både kan inspirere mange andre i samme branche og i andre brancher. De ser mangfoldighed som en ressource, hvilket er unikt i en branche præget af stor effektivitet. De har fx seniorer til at hjælpe nogle timer daglig til at hjælpe i de hektiske spidsbelastninger, som ofte kendetegner catering- og kantinebranchen. I år blev der desuden uddelt en CSR People Særpris til en virksomhed, som gennem en grøn omstilling af forretningen har skabt arbejdspladser til personer med udfordringer udover ledighed. Prisen gik til produktionsvirksomheden Horn Bordplader, der har formået at tænke værdikæden på en ny måde og omstille produktionsapparatet til at være bæredygtigt. Virksomheden rekrutterer en stor del af medarbejderne ind i samarbejde med de omkringliggende kommuner, hvor de aktivt søger blandt udsatte grupper og øger andelen af fleksjobbere i virksomheden. Horn Bordplader vinder fordi de som en klassisk produktionsvirksomhed nu genanvender deres restprodukter og dermed sikrer både miljø og arbejdspladser. Mød de tre vindere her KONTAKT Seniorkonsulent Marianne Lyngberg Nilsson, Cabi: 4113 7281 / man@cabiweb.dk FAKTA OM CSR People Prize – uddelt af Videnshuset Cabi siden 1999: CSR People Prize hædrer de virksomheder, som ansætter eller fastholder mennesker, der befinder sig i en udsat position, hvorved der opnås en både menneskelig og forretningsmæssig gevinst. CSR People Særpris har i 2022 fokus på virksomheder, der gennem en grøn omstilling af forretningen skaber arbejdspladser til personer med udfordringer udover ledighed. Juryen til CSR People Prize 2022 bestod af: Marianne Bøttger, CEO, Arriva Danmark Lars Jannick Johansen, ledende partner, Den Sociale Kapitalfond Invest Sara Krüger Falk, direktør, Global Compact Network Denmark Mette Neville, professor og leder af Center for Små og Mellemstore Virksomheder ved Aarhus Universitet Steen Gade, formand for Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål René Kusier, fuldmægtig, Erhvervsstyrelsen Mette Rønnau, formand for juryen og direktør for Cabi.

I mere end ti år har Refurb A/S haft en ambition om, at mindst 20 procent af medarbejderne skal rekrutteres fra kanten af arbejdsmarkedet. Pressefoto Refurb.

25.05.22

Refurb A/S er nomineret til prestigefyldt pris for sit sociale ansvar og miljøvenlige forretningsmodel

Hornslet-virksomheden går all-in på genanvendelse af it-udstyr og løser mange opgaver ved at rekruttere socialt ansvarligt. Det bringer Refurb A/S i spil til CSR People Prize 2022. Prisen uddeles ved Cabis Topmøde torsdag den 9. juni på Hindsgavl Slot ved Middelfart. CSR People Prize har eksisteret siden 1999 og er videnshuset Cabis hyldest til virksomheder, der gør en særlig indsats for, at udsatte kan få en chance på arbejdsmarkedet. Priserne går til virksomheder, der ansætter mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, fastholder ansatte, som risikerer at miste jobbet, eller som forebygger nedslidning, stress eller mistrivsel. Juryen med repræsentanter fra erhvervslivet, forskningsverdenen og investorer har i år haft en interessant opgave med at indskrænke feltet af de mange indstillede virksomheder til de ni endeligt nominerede. I år uddeles også en CSR People Særpris, og det er netop i denne kategori, at Refurb A/S er en af de tre nominerede. Særprisen går til en virksomhed, som gennem en grøn omstilling af forretningen skaber arbejdspladser til personer med udfordringer udover ledighed. Udvikler nye produkter af udtjente materialer Refurb A/S formår i kraft af en cirkulær forretningsmodel at arbejde med både en økonomisk, social og miljømæssig bundlinje. De opkøber brugt it-udstyr fra virksomheder og det offentlige med henblik på genbrug. For hver brugt computer, som virksomheden videresælger, spares op mod 300 kilo CO2. Dertil skal lægges ressourcebesparelse på at udvinde metaller og materialer til ny produktion, hvilket mindsker vandforbrug, mængden af giftige kemikalier, samt luft-, jord- og vandforurening. Juryen bag prisen fremhæver også virksomheden for at tage et stort socialt ansvar. I mere end ti år har Refurb A/S haft en ambition om, at mindst 20 procent af medarbejderne skal rekrutteres fra kanten af arbejdsmarkedet. En kultur med respekt for forskellighed Aktuelt varetages 14 ud 55 stillinger hos Refurb A/S af medarbejdere, som kategoriseres som personer, der har været eller er på kanten af arbejdsmarkedet, fx flygtninge, udsatte unge, personer med et fysisk eller psykisk handicap eller fleksjobbere. Ved at rekruttere bredt har Refurb A/S skabt en kultur båret af respekt for den forskellighed, der ligger i medarbejdergruppen. Virksomheden gør samtidig en dyd ud af, at medarbejdere kun ansættes for at løse en opgave. Alle er med til at skabe værdi for sig selv og forretningen, og ingen er aktiveret blot for aktiveringens skyld. Det udgangspunkt er for mange nøglen til trivslen. CSR People Prize uddeles i år i tre kategorier: Virksomheder med flere end 250 ansatte Virksomheder med op til 250 ansatte CSR People Prize Særpris til den grønne og socialt ansvarlige arbejdsplads Refurb A/S er nomineret til CSR People Særpris sammen med Fischer Lighting og HORN Bordplader A/S. Vinderen afsløres på Topmøde i juni CSR People Prize uddeles ved Cabis Topmøde 2022 under temaet ”Arbejdskraft nu – og til den grønne omstilling”. Topmødet, der afholdes torsdag den 9. juni 2022 på Hindsgavl Slot ved Middelfart, er åbent for beslutningstagere i virksomheder. Læs mere om Topmødet og tilmeld dig her Kontakt Direktør hos Refurb A/S, Jakob Kokfelt: 3841 3686 / jko@refurb.dk Marketingansvarlig hos Cabi, Marianne Lyngberg Nilsson: 4113 7281 / man@cabiweb.dk Fakta om CSR People Prize – uddelt af Videnshuset Cabi siden 1999: Med CSR People Prize hædres de virksomheder, som ansætter udsatte mennesker og derved opnår en forretningsmæssig og menneskelig gevinst CSR People Særpris har i 2022 fokus på virksomheder, der gennem en grøn omstilling af forretningen skaber arbejdspladser til personer med udfordringer udover ledighed Juryen til CSR People Prize 2022 består af: Marianne Bøttger, CEO, Arriva Danmark Lars Jannick Johansen, stifter og ledende partner, Den Sociale Kapitalfond Sara Krüger Falk, direktør, Global Compact Network Denmark Mette Neville, professor og leder af Center for Små og Mellemstore Virksomheder på Aarhus Universitet Steen Gade, formand for Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål René Kusier, fuldmægtig, Erhvervsstyrelsen Mette Rønnau, formand for juryen og direktør i Cabi.

Fischer Lighting har skabt en forretningsmodel, der ikke kun skaber jobs til mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, men også sætter et positivt aftryk på miljøet. Derfor nomineres de til CSR People Prize Særpris. Foto: Fischer Lighting.

25.05.22

Fischer Lighting er kandidat til at vinde særpris ved stor prisuddeling

Vanløse-virksomhed satser benhårdt på genanvendelse og har samtidig skabt en forretningsmodel, der er med til at give mennesker på kanten af arbejdsmarkedet en chance. Det bringer dem i spil til CSR People Prize 2022. Prisen uddeles ved Cabis Topmøde torsdag den 9. juni på Hindsgavl Slot ved Middelfart. CSR People Prize har eksisteret siden 1999 og er videnshuset Cabis hyldest til virksomheder, der gør en særlig indsats for, at udsatte kan få en chance på arbejdsmarkedet. Priserne går til virksomheder, der ansætter mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, fastholder ansatte, som risikerer at miste jobbet, eller som forebygger nedslidning, stress eller mistrivsel. Juryen med repræsentanter fra erhvervslivet, forskningsverdenen og investorer har i år haft en interessant opgave med at indskrænke feltet af de mange indstillede virksomheder til de ni endeligt nominerede. I år uddeles også en CSR People Særpris, og det er netop i denne kategori, at Fischer Lighting er en af de tre nominerede. Særprisen går til en virksomhed, som gennem en grøn omstilling af forretningen skaber arbejdspladser til personer med udfordringer udover ledighed. Udvikler nye produkter af udtjente materialer Fischer Lighting har siden opstarten i 2016 arbejdet cirkulært. Udtjente lampearmaturer, som tidligere blev skrottet ved nedrivningsprojekter, genanvendes og ombygges til LED-belysning. Derudover udvikler virksomheden helt nye armaturer, udelukkende skabt af genbrugsmaterialer. I 2021 tog virksomheden imod 7.637 udtjente armaturer og lamper, som ellers ville være endt som skrot. Virksomheden deler de enkelte elementer i genanvendelsesprocessen ud til sociale værksteder, fængsler og andre samarbejdspartnerne med en bæredygtig social profil. Fischer Lighting samarbejder fx med SV Produktion, som er en del af Odense Kommunes beskæftigelsestilbud. Her skilles de gamle armaturkasser ad. Andre samarbejdspartnere er Roskilde Arrest og MultiFlex i Kolding Kommune, hvor personer med særlige udfordringer arbejder med at give de indsamlede armaturer nyt liv. Positivt aftryk på klimaregnskabet Juryen bag prisen fremhæver Fischer Lighting for at have skabt en forretningsmodel, der ikke kun skaber jobs til mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, men også sætter et positivt aftryk på miljøet. Ved at forvandle skrot til nye og spændende belysningsløsninger skabte virksomheden sidste år en besparelse på mere end 244 tons CO2 og 17 millioner liter vand, der ellers skulle bruges, hvis man i stedet for genbrug havde valgt at producere nye lamper. Vinderen afsløres på Topmøde i juni CSR People Prize uddeles i år i tre kategorier: Virksomheder med flere end 250 ansatte Virksomheder med op til 250 ansatte CSR People Prize Særpris til den grønne og socialt ansvarlige arbejdsplads Fischer Lighting er nomineret til CSR People Særpris sammen med Refurb A/S og HORN Bordplader A/S. Prisen uddeles ved Cabis Topmøde 2022 under temaet ”Arbejdskraft nu – og til den grønne omstilling”. Topmødet, der afholdes torsdag den 9. juni 2022 på Hindsgavl Slot ved Middelfart, er åbent for beslutningstagere i virksomheder. Læs mere om Topmødet og tilmeld dig her Kontakt Partner hos Fischer Lighting, Lars Elmvang: 3094 4416 / lel@fischerlighting.com Marketingansvarlig hos Cabi, Marianne Lyngberg Nilsson: 4113 7281 / man@cabiweb.dk Fakta om CSR People Prize – uddelt af Videnshuset Cabi siden 1999: Med CSR People Prize hædres de virksomheder, som ansætter udsatte mennesker og derved opnår en forretningsmæssig og menneskelig gevinst CSR People Særpris har i 2022 fokus på virksomheder, der gennem en grøn omstilling af forretningen skaber arbejdspladser til personer med udfordringer udover ledighed Juryen til CSR People Prize 2022 består af: Marianne Bøttger, CEO, Arriva Danmark Lars Jannick Johansen, stifter og ledende partner, Den Sociale Kapitalfond Sara Krüger Falk, direktør, Global Compact Network Denmark Mette Neville, professor og leder af Center for Små og Mellemstore Virksomheder på Aarhus Universitet Steen Gade, formand for Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål René Kusier, fuldmægtig, Erhvervsstyrelsen Mette Rønnau, formand for juryen og direktør i Cabi.

Horn Bordplader med direktør Jakob Bressendorf i spidsen er blevet nomineret til CSR People Prize Særpris. Pressefoto Horn.

25.05.22

Horn Bordplader er nomineret til pris for sin miljøvenlige forretningsmodel og sit sociale ansvar

Bordpladeproducenten Horn fra Herning tænker genanvendelse af restprodukter ind i produktionen og løser mange opgaver ved at rekruttere socialt ansvarligt. Det bringer virksomheden i spil til CSR People Prize 2022. CSR People Prize har eksisteret siden 1999 og er videnshuset Cabis hyldest til virksomheder, der gør en særlig indsats for, at udsatte kan få en chance på arbejdsmarkedet. Priserne går til virksomheder, der ansætter mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, fastholder ansatte, som risikerer at miste jobbet, eller som forebygger nedslidning, stress eller mistrivsel. Juryen med repræsentanter fra erhvervslivet, forskningsverdenen og investorer har i år haft en interessant opgave med at indskrænke feltet af de mange indstillede virksomheder til de ni endeligt nominerede. I år uddeles også en CSR People Særpris, og det er netop i denne kategori, at Horn Bordplader er én af de tre nominerede. Særprisen går til en virksomhed, som gennem en grøn omstilling af forretningen skaber arbejdspladser til personer med udfordringer udover ledighed. Bruger restmaterialer i produktionen Horn Bordplader formår i kraft af en cirkulær forretningsmodel at arbejde med både en økonomisk, social og miljømæssig bundlinje. Virksomheden anvender alle restmaterialer fra produktionen af bordplader datterselskabet, Denwood by Horn, der laver interiørprodukter. Juryen bag prisen fremhæver virksomheden for at have modet til at tænke værdikæden på en ny måde og omstille produktionsapparatet til at være bæredygtigt. Samtidig viser Horn, at de kan tjene penge og bevare arbejdspladser. Produktionen hos Horn Bordplader kræver ikke højtuddannet arbejdskraft, og den kan varetages i små teams. Virksomheden henter en stor del af arbejdskraften ind i samarbejde med de omkringliggende kommuner, hvor det prioriteres at søge aktivt blandt udsatte grupper og øge andelen af fleksjobbere. Vinderen afsløres på Topmøde i juni CSR People Prize uddeles i år i tre kategorier: Virksomheder med flere end 250 ansatte Virksomheder med op til 250 ansatte CSR People Prize Særpris til den grønne og socialt ansvarlige arbejdsplads HORN Bordplader A/S er nomineret til CSR People Særpris sammen med Fischer Lighting og Refurb A/S. CSR People Prize uddeles ved Cabis Topmøde 2022 under temaet ”Arbejdskraft nu – og til den grønne omstilling”. Topmødet, der afholdes torsdag den 9. juni 2022 på Hindsgavl Slot ved Middelfart, er åbent for beslutningstagere i virksomheder. Læs mere om Topmødet og tilmeld dig her Kontakt Ansvarlig for CSR & Marketing hos Horn, Anna Kathrine Ahler Karkov: 2323 3988 / akn@hornbordplader.dk Marketingansvarlig hos Cabi, Marianne Lyngberg Nilsson: 4113 7281 / man@cabiweb.dk Fakta om CSR People Prize – uddelt af Videnshuset Cabi siden 1999: Med CSR People Prize hædres de virksomheder, som ansætter udsatte mennesker og derved opnår en forretningsmæssig og menneskelig gevinst CSR People Særpris har i 2022 fokus på virksomheder, der gennem en grøn omstilling af forretningen skaber arbejdspladser til personer med udfordringer udover ledighed Juryen til CSR People Prize 2022 består af: Marianne Bøttger, CEO, Arriva Danmark Lars Jannick Johansen, stifter og ledende partner, Den Sociale Kapitalfond Sara Krüger Falk, direktør, Global Compact Network Denmark Mette Neville, professor og leder af Center for Små og Mellemstore Virksomheder på Aarhus Universitet Steen Gade, formand for Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål René Kusier, fuldmægtig, Erhvervsstyrelsen Mette Rønnau, formand for juryen og direktør i Cabi.

BF12's powervomens i pakkeriet fejrer virksomhedens nominering til CSR People Prize 2022. Foto: BF12

20.05.22

BF12 er nomineret til at vinde pris for sit sociale ansvar

Bording-virksomhed har skabt en arbejdsplads, hvor mere end hver femte medarbejder er mennesker med fysiske eller psykiske handicaps, fleksjobbere, udsatte unge eller tidligere langtidsledige. Det bringer virksomheden i spil til CSR People Prize 2022. Prisen uddeles ved Cabis Topmøde torsdag den 9. juni på Hindsgavl Slot ved Middelfart. CSR People Prize har eksisteret siden 1999 og er videnshuset Cabis hyldest til virksomheder, der gør en særlig indsats for, at udsatte kan få en chance på arbejdsmarkedet. Priserne går til virksomheder, der ansætter mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, fastholder ansatte, som risikerer at miste jobbet, eller som forebygger nedslidning, stress eller mistrivsel. Juryen med repræsentanter fra erhvervslivet, forskningsverdenen og investorer har i år haft en interessant opgave med at indskrænke feltet af de mange indstillede virksomheder til de ni endeligt nominerede. Ansætter gerne fra kanten af arbejdsmarkedet BF12 fremstiller forskellige træbaserede komponenter og er underleverandør til en række samarbejdspartnere i køkken-, møbel- og byggeindustrien. Gennem en lang årrække har BF12 udvist et ekstraordinært socialt ansvar ved at rekruttere størstedelen af de ansatte blandt personer, der tidligere har befundet sig på kanten af arbejdsmarkedet. Virksomheden ansætter eksempelvis udsatte unge, fleksjobbere og kontanthjælpsmodtagere, så personer fra disse grupper i dag udgør over 20 procent af den samlede medarbejderstab. Mentorordning for alle Juryen bag prisen fremhæver særligt BF12 for deres mentorordninger. Alle medarbejdere, der tages ind i fleksjob, skånejob eller praktik, får tilknyttet en mentor og følger siden et individuelt program, som gør det muligt at lykkes i virksomheden. BF12 har også et godt samarbejde med kommunerne Ikast-Brande, Silkeborg og Herning. Virksomhedens mantra er, at ingen ansatte må ende som kastebold mellem systemet og virksomheden, så i rekrutteringsøjemed sørger BF12 altid for, at der er det rigtige match mellem borger og virksomhed, før et samarbejde indgås. Juryen nævner BF12 som en virksomhed, andre SMV’er kan spejle sig i. Som social ansvarlig produktionsvirksomhed er BF12 et godt eksempel på, hvad det danske samfund i fremtiden skal leve af. Vinderen afsløres på Topmøde i juni CSR People Prize uddeles i år i tre kategorier: Virksomheder med flere end 250 ansatte Virksomheder med op til 250 ansatte CSR People Prize Særpris til den grønne og socialt ansvarlige arbejdsplads BF12 er nomineret til CSR People for virksomheder med op til 250 ansatte sammen med Simply Cooking A/S og BE Installationer. Prisen uddeles ved Cabis Topmøde 2022 under temaet ”Arbejdskraft nu – og til den grønne omstilling”. Topmødet, der afholdes torsdag den 9. juni 2022 på Hindsgavl Slot ved Middelfart, er åbent for beslutningstagere i virksomheder. Læs mere om Topmødet og tilmeld dig her Kontakt HR- og Bæredygtighedsansvarlig hos BF12, Catharina Lopdrup: 5150 0514 / cl@bf12.dk Marketingansvarlig hos Cabi, Marianne Lyngberg Nilsson: 4113 7281 / man@cabiweb.dk Fakta om CSR People Prize – uddelt af Videnshuset Cabi siden 1999: Med CSR People Prize hædres de virksomheder, som ansætter udsatte mennesker og derved opnår en forretningsmæssig og menneskelig gevinst CSR People Særpris har i 2022 fokus på virksomheder, der gennem en grøn omstilling af forretningen skaber arbejdspladser til personer med udfordringer udover ledighed Juryen til CSR People Prize 2022 består af: Marianne Bøttger, CEO, Arriva Danmark Lars Jannick Johansen, stifter og ledende partner, Den Sociale Kapitalfond Sara Krüger Falk, direktør, Global Compact Network Denmark Mette Neville, professor og leder af Center for Små og Mellemstore Virksomheder på Aarhus Universitet Steen Gade, formand for Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål René Kusier, fuldmægtig, Erhvervsstyrelsen Mette Rønnau, formand for juryen og direktør i Cabi.

20.05.22

Simply Cooking A/S er i finalefeltet om at vinde CSR People Prize

Cateringfirma fra Rødovre er med i finalefeltet om at vinde CSR People Prize 2022, der går til virksomheder, som tager et særligt socialt ansvar. Prisen uddeles ved Cabis Topmøde torsdag den 9. juni på Hindsgavl Slot ved Middelfart. CSR People Prize har eksisteret siden 1999 og er videnshuset Cabis hyldest til virksomheder, der gør en særlig indsats for, at udsatte kan få en chance på arbejdsmarkedet. Priserne går til virksomheder, der ansætter mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, fastholder ansatte, som risikerer at miste jobbet, eller som forebygger nedslidning, stress eller mistrivsel. Juryen med repræsentanter fra erhvervslivet, forskningsverdenen og investorer har i år haft en interessant opgave med at indskrænke feltet af de mange indstillede virksomheder til de ni endeligt nominerede. Medarbejdere får lov til at vokse med opgaverne Simply Cooking A/S driver en række kantiner og cateringkøkkener i Storkøbenhavn og i Messe C I Fredericia, og en del af de ansatte er mennesker, som er kommet fra kanten af arbejdsmarkedet. Virksomheden ser mangfoldighed som en ressource, og alle ansatte får chancen for at begynde i det små og efterhånden vokse med opgaverne alt efter lyst og kompetencer. Ejer Martin Haugaard sikrer derudover god kontakt og opfølgning med Københavns Kommune og Hotel- og Restaurationsskolen, så medarbejderne altid får de bedste muligheder for job eller uddannelse. Et forbillede for andre i branchen Juryen bag CSR People Prize fremhæver Simply Cooking som en virksomhed, andre SMV’er i restaurations- og cateringsbranchen kan spejle sig i, da virksomheden lykkes med at tænke social ansvarlighed ind i en branche, der ellers er præget af effektivitet. En elev i kokkepraktik blev eksempelvis hjulpet til omskoling, da en hudsygdom satte en stopper for arbejdet i køkkenet. CSR People Prize uddeles i år i tre kategorier: Virksomheder med flere end 250 ansatte Virksomheder med op til 250 ansatte CSR People Prize Særpris til den grønne og socialt ansvarlige arbejdsplads Simply Cooking A/S er sammen med BE Installationer og BF12 nomineret i kategorien for virksomheder med op til 250 ansatte. Vinderen afsløres ved Topmøde i juni CSR People Prize uddeles ved Cabis Topmøde 2022 under temaet ”Arbejdskraft nu – og til den grønne omstilling”. Topmødet, der afholdes torsdag den 9. juni 2022 på Hindsgavl Slot ved Middelfart, er åbent for beslutningstagere i virksomheder. Læs mere om Topmødet og tilmeld dig her Kontakt Ejer hos Simply Cooking A/S, Martin Haugaard: 2163 7027 / martin@simply-cooking.dk Marketingansvarlig hos Cabi, Marianne Lyngberg Nilsson: 4113 7281 / man@cabiweb.dk Fakta om CSR People Prize – uddelt af Videnshuset Cabi siden 1999: Med CSR People Prize hædres de virksomheder, som ansætter udsatte mennesker og derved opnår en forretningsmæssig og menneskelig gevinst CSR People Særpris har i 2022 fokus på virksomheder, der gennem en grøn omstilling af forretningen skaber arbejdspladser til personer med udfordringer udover ledighed Juryen til CSR People Prize 2022 består af: Marianne Bøttger, CEO, Arriva Danmark Lars Jannick Johansen, stifter og ledende partner, Den Sociale Kapitalfond Sara Krüger Falk, direktør, Global Compact Network Denmark Mette Neville, professor og leder af Center for Små og Mellemstore Virksomheder på Aarhus Universitet Steen Gade, formand for Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål René Kusier, fuldmægtig, Erhvervsstyrelsen Mette Rønnau, formand for juryen og direktør i Cabi.

BE Installationer har i en lang årrække udvist stor social ansvarlighed ved at give bl.a. udsatte unge, kontanthjælpsmodtagere og fleksjobbere en chance i virksomheden. Pressefoto.

20.05.22

BE Installationer er i finalefeltet om at vinde CSR People Prize

Viborg-virksomheden er med i finalefeltet om at vinde CSR People Prize 2022, der går til virksomheder, som tager et særligt socialt ansvar. Prisen uddeles ved Cabis Topmøde torsdag den 9. juni på Hindsgavl Slot ved Middelfart. CSR People Prize har eksisteret siden 1999 og er videnshuset Cabis hyldest til virksomheder, der gør en særlig indsats for, at udsatte kan få en chance på arbejdsmarkedet. Priserne går til virksomheder, der ansætter mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, fastholder ansatte, som risikerer at miste jobbet, eller som forebygger nedslidning, stress eller mistrivsel. Juryen med repræsentanter fra erhvervslivet, forskningsverdenen og investorer har i år haft en interessant opgave med at indskrænke feltet af de mange indstillede virksomheder til de ni endeligt nominerede. Socialt ansvar er naturlig del af DNA’et BE Installationer, der udfører el-installationer, reparationer og service for private, offentlige institutioner samt for erhvervs- og industrikunder, har i en lang årrække udvist stor social ansvarlighed ved at give bl.a. udsatte unge, kontanthjælpsmodtagere og fleksjobbere en chance i virksomheden. Talrige gange har unge, der har haft svært ved at finde sig til rette i folkeskolen, nemlig fået mulighed for at komme med en el-installatør ud at køre, og det har i mange tilfælde ført til en lærlingekontrakt. BE Installationer har også udmærket sig ved at give lærlinge, der har haft svært ved at gøre uddannelsen færdig, en chance til. Fastholdelse fylder også i hverdagen. BE Installationer kører faste sygesamtaler ved sygdom over et bestemt antal dage, arbejder med at imødegå fysisk nedslidning og sikre færrest muligt arbejdsulykker. Et forbillede for andre håndværkervirksomheder Juryen bag prisen fremhæver BE Installationer som et godt eksempel på, hvordan man i en travl branche, der ikke umiddelbart lægger op til social inklusion, gør en indsats for at få alle med. CSR People Prize uddeles i år i tre kategorier: Virksomheder med flere end 250 ansatte Virksomheder med op til 250 ansatte CSR People Prize Særpris til den grønne og socialt ansvarlige arbejdsplads BE Installationer er sammen med Simply Cooking A/S og BF12 nomineret i kategorien for virksomheder med op til 250 ansatte. Vinderen afsløres ved Topmøde i juni CSR People Prize uddeles ved Cabis Topmøde 2022 under temaet ”Arbejdskraft nu – og til den grønne omstilling”. Topmødet, der afholdes torsdag den 9. juni 2022 på Hindsgavl Slot ved Middelfart, er åbent for beslutningstagere i virksomheder. Læs mere om Topmødet og tilmeld dig her Kontakt Direktør hos BE Installationer, Brian Bryrup: 2790 0909 / bb@be-as.com Marketingansvarlig hos Cabi, Marianne Lyngberg Nilsson: 4113 7281 / man@cabiweb.dk Fakta om CSR People Prize – uddelt af Videnshuset Cabi siden 1999: Med CSR People Prize hædres de virksomheder, som ansætter udsatte mennesker og derved opnår en forretningsmæssig og menneskelig gevinst CSR People Særpris har i 2022 fokus på virksomheder, der gennem en grøn omstilling af forretningen skaber arbejdspladser til personer med udfordringer udover ledighed Juryen til CSR People Prize 2022 består af: Marianne Bøttger, CEO, Arriva Danmark Lars Jannick Johansen, stifter og ledende partner, Den Sociale Kapitalfond Sara Krüger Falk, direktør, Global Compact Network Denmark Mette Neville, professor og leder af Center for Små og Mellemstore Virksomheder på Aarhus Universitet Steen Gade, formand for Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål René Kusier, fuldmægtig, Erhvervsstyrelsen Mette Rønnau, formand for juryen og direktør i Cabi.

Søstrene Grene har i mere end ti år hentet en del af medarbejderstaben til deres lager- og logistikfunktioner blandt mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Det giver dem en nominering til CSR People Prize. Pressefoto Søstrene Grene.

18.05.22

Søstrene Grene er nomineret til fornem pris for sit sociale ansvar

Når lagercheferne hos den Aarhus-baserede butikskæde Søstrene Grene søger nye medarbejdere, er de ikke bange for at rekruttere blandt samfundets mest udsatte grupper. Den indsats bringer nu virksomheden i spil til CSR People Prize 2022. Prisen uddeles ved Cabis Topmøde torsdag den 9. juni på Hindsgavl Slot ved Middelfart. CSR People Prize har eksisteret siden 1999 og er videnshuset Cabis hyldest til virksomheder, der gør en særlig indsats for, at udsatte kan få en chance på arbejdsmarkedet. Priserne går til virksomheder, der ansætter mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, fastholder ansatte, som risikerer at miste jobbet, eller som forebygger nedslidning, stress eller mistrivsel. Juryen med repræsentanter fra erhvervslivet, forskningsverdenen og investorer har i år haft en interessant opgave med at indskrænke feltet af de mange indstillede virksomheder til de ni endeligt nominerede. En af de nominerede er Søstrene Grene, der har hovedsæde i Aarhus. Giver plads til udsatte unge og tidligere kriminelle Søstrene Grene har i mere end ti år hentet en del af medarbejderstaben til deres lager- og logistikfunktioner blandt udsatte unge, tidligere kriminelle, personer med fysiske og psykiske handicaps, fleksjobbere og kontanthjælpsmodtagere. Indsatsen er i høj grad drevet af lokale ildsjæle på virksomhedens lagre, der af topledelsen får vide rammer til at rekruttere blandt disse grupper. I den forbindelse har Søstrene Grene oparbejdet et stærkt samarbejde med organisationer som eksempelvis High:five, Jobbanken, SIND og Job og Unge. Mulighed for at kombinere job og uddannelse Juryen bag prisen fremhæver også Søstrene Grene som en virksomhed, der konstant har fokus på de udfordringer, den enkelte medarbejder kan have. Eksempelvis er medarbejdere, der i perioder har det psykisk svært, i løbende dialog med nærmeste leder. Her bliver arbejdsopgaverne tilpasset, og det bliver drøftet med medarbejderen, om han eller hun har brug for at få justeret antallet af arbejdstimer. Ved at skabe fleksible arbejdsforhold og tillidsfulde relationer har Søstrene Grene lettere ved at fastholde medarbejderne i længere tid. CSR People Prize uddeles i år i tre kategorier: Virksomheder med flere end 250 ansatte Virksomheder med op til 250 ansatte CSR People Prize Særpris til den grønne og socialt ansvarlige arbejdsplads. Søstrene Grene er sammen med Proshop og Novo Nordisk nomineret i kategorien for virksomheder med flere end 250 ansatte. Vinderen afsløres på Topmøde i juni CSR People Prize uddeles ved Cabis Topmøde 2022 under temaet ”Arbejdskraft nu – og til den grønne omstilling”. Topmødet, der afholdes torsdag den 9. juni 2022 på Hindsgavl Slot ved Middelfart, er åbent for beslutningstagere i virksomheder. Læs mere om Topmødet og tilmeld dig her Kontakt Operations Manager E-commerce hos Søstrene Grene, Kasper Jacobsen: 2189 4095 / Kasper.Jacobsen@sostrenegrene.com Marketingansvarlig hos Cabi, Marianne Lyngberg Nilsson: 4113 7281 / man@cabiweb.dk Fakta om CSR People Prize – uddelt af Videnshuset Cabi siden 1999: Med CSR People Prize hædres de virksomheder, som ansætter udsatte mennesker og derved opnår en forretningsmæssig og menneskelig gevinst CSR People Særpris har i 2022 fokus på virksomheder, der gennem en grøn omstilling af forretningen skaber arbejdspladser til personer med udfordringer udover ledighed Juryen til CSR People Prize 2022 består af: Marianne Bøttger, CEO, Arriva Danmark Lars Jannick Johansen, stifter og ledende partner, Den Sociale Kapitalfond Sara Krüger Falk, direktør, Global Compact Network Denmark Mette Neville, professor og leder af Center for Små og Mellemstore Virksomheder på Aarhus Universitet Steen Gade, formand for Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål René Kusier, fuldmægtig, Erhvervsstyrelsen Mette Rønnau, formand for juryen og direktør i Cabi.

Proshop er nomineret til CSR People Prize 2022. Virksomheden har et strategisk mål om, at ti procent af arbejdsstyrken skal bestå af folk fra kanten af arbejdsmarkedet, og lige nu er tallet en del over det mål. Foto: Cabi.

18.05.22

Proshop er nomineret til prestigefyldt pris for sit sociale ansvar

Den Højbjerg-baserede webshop er ikke bange for at ansætte tidligere kriminelle, kontanthjælpsmodtagere eller personer med fysiske og psykiske handicaps. Virksomhedens sociale ansvar bringer dem nu i spil til CSR People Prize 2022. CSR People Prize har eksisteret siden 1999 og er videnshuset Cabis hyldest til virksomheder, der gør en særlig indsats for, at udsatte kan få en chance på arbejdsmarkedet. Priserne går til virksomheder, der ansætter mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, fastholder ansatte, som risikerer at miste jobbet, eller som forebygger nedslidning, stress eller mistrivsel. Juryen med repræsentanter fra erhvervslivet, forskningsverdenen og investorer har i år haft en interessant opgave med at indskrænke feltet af de mange indstillede virksomheder til de ni endeligt nominerede. En af de nominerede er en af landets største webshops indenfor it og elektronik, Proshop med base i Højbjerg ved Aarhus. Rekrutterer bredt blandt udsatte grupper Proshop er vækstet markant inden for de senere år, og antallet af medarbejdere vokser konstant. Mange rekrutteringer sker blandt grupper af mennesker, der tidligere har befundet sig på kanten af arbejdsmarkedet, eksempelvis udsatte unge, flygtninge og indvandrere, personer med fysiske eller psykiske handicaps, tidligere kriminelle, langtidsledige og fleksjobbere. Virksomheden har et strategisk mål om, at ti procent af arbejdsstyrken skal bestå af folk fra kanten af arbejdsmarkedet, og lige nu er tallet en del over det mål. Virksomhedens store sociale engagement bidrager til, at flere fra kanten af arbejdsmarkedet kommer i job og får skabt en arbejdsidentitet. Det har vist sig også at smitte af på den økonomiske bundlinje. For i en tid med mangel på arbejdskraft er medarbejdere med fysiske eller mentale udfordringer en vigtig ressource. Øvebane giver resultater Juryen bag nomineringen fremhæver Proshop for deres ”øvebane”, hvor personer i arbejdsprøvning eller praktik får lov til at prøve sig selv af på forskellige arbejdsstationer. Her kan arbejdstid og opgaver hurtigt tilpasses den enkeltes kompetencer. Det skaber motivation og gør det lettere at fastholde medarbejdere. Proshop får også ros af juryen for at hjælpe de medarbejdere, der er ansat på særlige vilkår, med at komme igennem i et for borgeren til tider svært forståeligt kommunalt beskæftigelsessystem. Vinderen afsløres på Topmøde i juni CSR People Prize uddeles i år i tre kategorier: Virksomheder med flere end 250 ansatte Virksomheder med op til 250 ansatte CSR People Prize Særpris til den grønne og socialt ansvarlige arbejdsplads Proshop er sammen med Søstrene Grene og Novo Nordisk nomineret i kategorien for virksomheder med flere end 250 ansatte. Prisen uddeles ved Cabis Topmøde 2022 under temaet ”Arbejdskraft nu – og til den grønne omstilling”. Topmødet, der afholdes torsdag den 9. juni 2022 på Hindsgavl Slot ved Middelfart, er åbent for beslutningstagere i virksomheder. Læs mere om Topmødet og tilmeld dig her Kontakt Head of logistics hos Proshop, Ronnie Stormfeldt: 2112 7050 / rs@proshop.com Marketingansvarlig hos Cabi, Marianne Lyngberg Nilsson: 4113 7281 / man@cabiweb.dk FAKTA OM CSR People Prize – uddelt af Videnshuset Cabi siden 1999: Med CSR People Prize hædres de virksomheder, som ansætter udsatte mennesker og derved opnår en forretningsmæssig og menneskelig gevinst CSR People Særpris har i 2022 fokus på virksomheder, der gennem en grøn omstilling af forretningen skaber arbejdspladser til personer med udfordringer udover ledighed Juryen til CSR People Prize 2022 består af: Marianne Bøttger, CEO, Arriva Danmark Lars Jannick Johansen, stifter og ledende partner, Den Sociale Kapitalfond Sara Krüger Falk, direktør, Global Compact Network Denmark Mette Neville, professor og leder af Center for Små og Mellemstore Virksomheder på Aarhus Universitet Steen Gade, formand for Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål René Kusier, fuldmægtig, Erhvervsstyrelsen Mette Rønnau, formand for jury og direktør, Cabi.

Novo Nordisk har i godt ni år haft et særligt fokus på at rekruttere blandt mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, fx udsatte unge, flygtninge og indvandrere, tidligere kriminelle og personer med fysiske eller psykiske handicaps. Pressefoto.

18.05.22

Novo Nordisk er nomineret til prestigefyldt pris for sit sociale ansvar

Hvert år ansætter lægemiddelvirksomheden Novo Nordisk tidligere kriminelle, personer med autisme eller fysiske og psykiske handicaps i et projektforløb. Mange af dem ender med en fastansættelse, og den rekrutteringsstrategi bringer nu virksomheden i spil til CSR People Prize 2022. CSR People Prize har eksisteret siden 1999 og er videnshuset Cabis hyldest til virksomheder, der gør en særlig indsats for, at udsatte kan få en chance på arbejdsmarkedet. Priserne går til virksomheder, der ansætter mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, fastholder ansatte, som risikerer at miste jobbet, eller som forebygger nedslidning, stress eller mistrivsel. Juryen med repræsentanter fra erhvervslivet, forskningsverdenen og investorer har i år haft en interessant opgave med at indskrænke feltet af de mange indstillede virksomheder til de ni endeligt nominerede. En af de nominerede er Novo Nordisk, der har hovedsæde i København. Mange opnår fastansættelse Novo Nordisk har i godt ni år haft et særligt fokus på at rekruttere blandt mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, fx udsatte unge, flygtninge og indvandrere, tidligere kriminelle og personer med fysiske eller psykiske handicaps. Aktuelt er ti personer fra disse grupper i projektforløb hos Novo Nordisk, og virksomheden fortæller, at en del projektansatte gennem årene har opnået fastansættelse. Det er sket gennem en vedvarende indsats, hvor der, selvom det kan tage tid, kontinuerligt arbejdes på at finde de rigtige rammer til den enkelte. Juryen bag prisen fremhæver Novo Nordisk for et af virksomhedens nuværende projekter, der har fokus på at finde talenter i gruppen af mennesker, der har psykiske udfordringer som autisme og ADHD. Juryen anser også Novo Nordisk som en rollemodel, idet virksomheden er gode til at dele ud af deres erfaringer med rekruttering og fastholdelse af socialt udsatte til andre virksomheder, handicap- og brugerorganisationer samt forskningsverdenen. Vinderen afsløres på Topmøde i juni CSR People Prize uddeles i år i tre kategorier: Virksomheder med flere end 250 ansatte Virksomheder med op til 250 ansatte CSR People Prize Særpris til den grønne og socialt ansvarlige arbejdsplads Novo Nordisk er sammen med Søstrene Grene og Proshop nomineret i kategorien for virksomheder med flere end 250 ansatte. Prisen uddeles ved Cabis Topmøde 2022 under temaet ”Arbejdskraft nu – og til den grønne omstilling”. Topmødet, der afholdes torsdag den 9. juni 2022 på Hindsgavl Slot ved Middelfart, er åbent for beslutningstagere i virksomheder. Læs mere om Topmødet og tilmeld dig her Kontakt Principal PVP of Global strategic alliances and innovative projects i Novo Nordisk, Liselotte Hyveled: 3079 6767 / lhy@novonordisk.dk Marketingansvarlig hos Cabi, Marianne Lyngberg Nilsson: 4113 7281 / man@cabiweb.dk Fakta om CSR People Prize – uddelt af Videnshuset Cabi siden 1999: Med CSR People Prize hædres de virksomheder, som ansætter udsatte mennesker og derved opnår en forretningsmæssig og menneskelig gevinst CSR People Særpris har i 2022 fokus på virksomheder, der gennem en grøn omstilling af forretningen skaber arbejdspladser til personer med udfordringer udover ledighed Juryen til CSR People Prize 2022 består af: Marianne Bøttger, CEO, Arriva Danmark Lars Jannick Johansen, stifter og ledende partner, Den Sociale Kapitalfond Sara Krüger Falk, direktør, Global Compact Network Denmark Mette Neville, professor og leder af Center for Små og Mellemstore Virksomheder på Aarhus Universitet Steen Gade, formand for Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål René Kusier, fuldmægtig, Erhvervsstyrelsen Mette Rønnau, formand for juryen og direktør i Cabi.

Formand for Reformkommissionen, Nina Smith, vurderer, at virksomhederne mere end nogensinde før har brug for, at alle, der kan bidrage på arbejdsmarkedet, får mulighed for det. Pressefoto.

17.05.22

Nina Smith om diversitet på arbejdspladsen: ”Ansæt mennesker fra kanten og få et bedre arbejdsmiljø i tilgift”

Manglen på arbejdskraft er kommet for at blive. Hvis den udfordring skal løses, er landets arbejdsgivere nødt til at rekruttere mere blandt mennesker, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet, siger formanden for Reformkommissionen Nina Smith. Og det er i virksomhedernes egen interesse, mener hun. Arbejdskraftudfordringen i Danmark fylder i den offentlige debat. Og det bliver den ved med. Professor i nationaløkonomi og formand for Reformkommissionen, Nina Smith, forudser, at emnet i kraft af den demografiske udvikling også vil være på dagsordenen i de kommende årtier. Hun vurderer, at virksomhederne mere end nogensinde før har brug for, at alle, der kan bidrage på arbejdsmarkedet, får mulighed for det. ”Der er et stort, uudnyttet arbejdskraftpotentiale i de ca. 200.000 voksne mennesker, der lige nu cykler rundt på kanten af arbejdsmarkedet. Blandt disse grupper er der nogle kompetencer, vi simpelthen ikke kan undvære. Men det kræver, at virksomhederne i højere grad end i dag er klar til at ansætte dem.” Diversitet smitter positivt af på arbejdsmiljøet Nina Smiths forhåbninger om, at virksomhederne vil rekruttere flere fra kanten af arbejdsmarkedet, knytter hun først og fremmest til den ESG-dagsorden, der netop nu får stadigt større opmærksomhed hos mange arbejdsgivere. ”Vi ser heldigvis, at arbejdsgiverne ikke kun har fokus på den kortsigtede bundlinje og på E’et i ESG, dvs. deres CO2-regnskab. Flere og flere er også kommet til S’et og har fokus på den værdi, der ligger i at tage et socialt ansvar.” Ifølge Nina Smith er det også værd at lægge mærke til, at flere undersøgelser begynder at pege på, at virksomheder, der rekrutterer mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, får et bedre arbejdsmiljø i tilgift. ”Når personer fra kanten kommer i job under de rigtige rammer, løser de ikke kun en opgave, men er også med til at styrke sammenholdet blandt kolleger. Helt grundlæggende vil alle jo gerne være med til at tage et socialt ansvar. Når vi som kolleger får lov til at bidrage til, at alle typer af medarbejdere har det godt på arbejdspladsen, styrker det samtidig vores egen glæde ved at gå på arbejde,” siger hun. Flere unge skal i gang med job eller uddannelse Som formand for Reformkommissionen har Nina Smith flere gange påpeget udfordringen i, at flere ungdomsårgange ikke kommer videre i job eller uddannelse efter endt grundskole. Lige nu er knapt 60.000 unge i alderen 20 til 24 år hverken undervejs eller færdige med en ungdomsuddannelse eller har fået fodfæste på arbejdsmarkedet. ”Vi har været vant til, at det offentlige har kunnet klare det hele. Men vi må erkende, at det kan det offentlige ikke. Den store gruppe unge, der står uden job eller uddannelse, er et kæmpe problem, og det vil også være et kæmpe problem i fremtiden. Omkostningerne ved at tabe dele af en ungdomsårgang på gulvet er for store, ikke kun menneskeligt, men også for virksomhederne i forhold til at kunne få den arbejdskraft, de har brug for.” Rigtige arbejdsfællesskaber kan få de unge med Ifølge Nina Smith er uddannelse ikke nødvendigvis løsningen for alle unge. Mange af dem finder ikke vejen væk fra sofaen ved at blive indskrevet på en uddannelsesinstitution, men kun hvis de får et jobtilbud. ”Virksomhederne kan nemlig noget meget vigtigt, som det offentlige ikke kan. De kan levere rigtige jobs, rigtige løntimer og rigtige fællesskaber. Vi ser også unge, der først får vakt deres lyst til at gå uddannelsesvejen, når de har prøvet kræfter med et rigtigt job. Så de fællesskaber, virksomhederne kan tilbyde, er en vigtig del af løsningen.” Nina Smith mener imidlertid ikke, at det udelukkende er virksomhederne, der står med ansvaret for at få alle unge med. ”Kommunerne skal støtte op om, at den opgave lykkes. Så en af de helt store opgaver i de kommende år bliver at få professionaliseret samspillet mellem kommuner og virksomheder.” Nina Smith er keynote speaker på Cabis Topmøde 2022, der afvikles torsdag den 9. juni kl. 9.00 - 15.00 på Hindsgavl Slot i Middelfart. Du kan læse mere om Topmødet HER

CSR People Prize uddeles til virksomheder, der gør en særlig indsats for at inkludere mennesker, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet.

29.04.22

Ni virksomheder dyster om prestigefyldte priser for socialt ansvar

En stærk jury har udvalgt de ni virksomheder, der nu er med i opløbet om at vinde CSR People Prize 2022. I samarbejde med Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål uddeler Cabi tre priser til socialt ansvarlige virksomheder. Vinderne afsløres ved Cabis Topmøde torsdag den 9. juni på Hindsgavl Slot ved Middelfart. CSR People Prize har eksisteret siden 1999 og er videnhuset Cabis hyldest til virksomheder, der gør en særlig indsats for, at udsatte kan få en chance på arbejdsmarkedet. Priserne går til virksomheder, der ansætter mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, fastholder ansatte, som risikerer at miste jobbet, eller som forebygger nedslidning, stress eller mistrivsel. Juryen med repræsentanter fra erhvervslivet, forskningsverdenen og investorer har i år haft en interessant opgave med at indskrænke feltet af de mange indstillede virksomheder til de ni endeligt nominerede. Det fortæller Mette Rønnau, direktør i Cabi og formand for juryen: ”For de fleste af de nominerede er det at arbejde socialt ansvarligt allerede strategisk forankret i forretningen. Men der er også eksempler på virksomheder, hvor ledelsen giver plads til, at udvalgte ildsjæle kan arbejde med og udvikle den sociale bæredygtighed,” siger hun. Juryen har udvalgt de nominerede med øje for, at vilkårene for at tænke social ansvarlighed ind i forretningen varierer meget fra virksomhed til virksomhed og afhænger af størrelse, organisering og branche. ”Nogle virksomheder er nomineret for det særligt innovative og inspirerende i deres indsats. Andre for et mangeårigt fokus på området, hvor mod og vedholdenhed i sidste ende giver resultater både menneskeligt og på bundlinjen,” forklarer Mette Rønnau. Særpris sætter fokus på den grønne omstilling CSR People Prize 2022 uddeles i tre kategorier, herunder årets særpris, der hædrer virksomheder, som gennem en grøn omstilling af forretningen skaber arbejdspladser til personer med udfordringer udover ledighed. ”Den grønne omstilling er i gang, og flere brancher arbejder med ressourcebesparende aktiviteter. Det skaber større efterspørgsel på arbejdskraft, men heldigvis er der en del jobs inden for dette felt, der passer godt til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Det er arbejdsgiverne ved at blive opmærksomme på, og den virksomhed, der er bedst til at inkludere udsatte på arbejdsmarkedet, hylder vi med særprisen,” siger Mette Rønnau. De nominerede virksomheder fordeler sig i tre kategorier: Virksomheder med over 250 ansatte: Novo Nordisk Proshop Søstrene Grene Virksomheder med op til 250 ansatte: BE installationer BF12 Simply Cooking CSR People Særpris til den grønne og socialt ansvarlige arbejdsplads: Fischer Lighting Refurb HORN bordplader CSR People Prize uddeles ved Cabis Topmøde 2022 under temaet ”Arbejdskraft nu – og til den grønne omstilling”, som afholdes torsdag 9. juni 2022. Konferencen er åben for beslutningstagere i virksomheder. ”Med uddelingen af CSR People Prize vil Cabi og Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål først og fremmest hylde de stærke fyrtårne og trække dem frem som inspiration og motivation for andre virksomheder. Vi har brug for, at Danmark går forrest både, når det gælder social bæredygtighed og den grønne omstilling,” siger Mette Rønnau. Læs mere om Topmødet og tilmeld dig her FAKTA OM CSR People Prize – uddelt af Videnshuset Cabi siden 1999: Med CSR People Prize hædres de virksomheder, som ansætter udsatte mennesker og derved opnår en forretningsmæssig og menneskelig gevinst CSR People Særpris har i 2022 fokus på virksomheder, der gennem en grøn omstilling af forretningen skaber arbejdspladser til personer med udfordringer udover ledighed Juryen til CSR People Prize 2022 består af: Marianne Bøttger, CEO, Arriva Danmark Lars Jannick Johansen, stifter og ledende partner, Den Sociale Kapitalfond Sara Krüger Falk, direktør, Global Compact Network Denmark Mette Neville, professor og leder af Center for Små og Mellemstore Virksomheder på Aarhus Universitet Steen Gade, formand for Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål René Kusier, fuldmægtig, Erhvervsstyrelsen Mette Rønnau, formand for jury og direktør, Cabi. Kontakt Har du brug for yderligere information om CSR People Prize 2022, så kontakt marketingansvarlig hos Cabi, Marianne Lyngberg Nilsson: 4113 7281 / man@cabiweb.dk

Registrering, sortering, rensning, klargøring og kvalitetssikring af restprodukter kræver sjældent specifikke faglige kompetencer. Disse opgaver kan derfor med fordel varetages af ufaglærte uden det store på CV'et.

06.04.22

Grøn omstilling og cirkulær økonomi skaber nye jobmuligheder

I mange brancher løser faglærte en række opgaver, der sagtens kunne løses af ufaglærte uden mange linjer på CV’et. Specielt inden for den grønne omstilling og den cirkulære økonomi findes der lige nu en del jobåbninger for ufaglærte. Men opgaverne finder ikke selv vej til denne gruppe. Det kræver, at virksomhederne genovervejer deres opgaveopløsning. Danmark er et grønt foregangsland. I løbet af de seneste ti år har vi skabt milliardindustrier herhjemme inden for fremstilling af grønne anlæg til miljøvenlig udnyttelse af fx sol-, vind- og jordenergi. Vi er også et samfund, hvor den cirkulære økonomi spiller en stadig større rolle. Private husholdninger og landets virksomheder har nemlig gjort op med ”brug-og-smid-væk”-konceptet og taget genbrug og genanvendelse til sig i stor stil. Udviklingen mod et grønnere og mere bæredygtigt samfund er med til at skabe bugnende ordrebøger i flere brancher. Bagsiden af medaljen er, at mange af landets ”grønne” virksomheder slet ikke kan skaffe den nødvendige arbejdskraft og derfor må takke nej til opgaver. Ifølge konsulent i videnshuset Cabi Jakob Nørgaard Bentsen er arbejdsgiverne derfor tvunget til at tænke alternativt i rekrutteringsøjemed. ”Manglen på arbejdskraft betyder, at virksomhederne er nødt til at se på deres arbejdsstyrke med andre øjne. Når de fremover skal rekruttere, kan de med fordel tænke på de reelle opgaver, og hvordan de løses, frem for i faglærte stillinger,” siger han og uddyber: ”Hver dag løser elektrikeren, VVS’eren, smeden eller ingeniøren forskellige opgaver inden for den grønne omstilling, som en ufaglært efter kort tids oplæring sagtens kunne varetage. Så øvelsen er egentlig at få konkretiseret, hvilke opgaver der er tale om, og så få dem fjernet fra den faglærtes bord. På den måde får den faglærte frigivet værdifuld tid til de kerneopgaver, som rent faktisk kræver et svendebrev.” Se på opgaverne Hvis virksomhederne skal lykkes med den øvelse, kræver det et tilbundsgående eftersyn af de enkelte delelementer af den faglærtes arbejdsdag. Jakob Nørgaard Bentsen vurderer, at der på mange arbejdspladser inden for den grønne omstilling let kan findes opgaver, som efter kort tids oplæring kan overdrages til en ufaglært. ”Selvom alle lige nu taler om den store mangel på ledige hænder, er der fortsat en ret stor gruppe af personer, som befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. Der er tale om mennesker, der ønsker sig et arbejde, men som kan have brug for de rette opgaver eller støtte og vejledning for at lykkes,” siger Jakob Nørgaard Bentsen. I denne gruppe findes bl.a. de mange ledige unge, der endnu ikke har meget på deres cv. ”For en del af dem vil en ufaglært ansættelse også være det, der på sigt giver dem mod på at give sig i kast med yderligere opkvalificering eller uddannelse.” Jakob Nørgaard Bentsen opfordrer til, at uddannelsessystemet i samspil med landets virksomheder fortsat har fokus på at skabe flere korte opkvalificeringsforløb, fx i AMU-regi. På den måde kan ledige samt unge og andre, der gennem ufaglært arbejde har fået smag for et bestemt fag, hurtigt komme i spil til jobs, der kræver særlige faglige kompetencer eller certifikater. ”Et eksempel på et opkvalificeringsforløb er lynuddannelsen som fibertekniker. Her får du med fem ugers skolegang og fire ugers praktik certifikat til at kunne splejse fiberbånd - en opgave, der tidligere ellers har været forbeholdt faglærte elektrikere.” Cirkulær økonomi skaber også nye arbejdspladser I disse år opstår der nye jobåbninger og opgaver i relation til mange andre aspekter af den grønne omstilling. Et stigende globalt fokus på bæredygtig produktion er også med til at skabe virksomheder, der arbejder med genbrug og genanvendelse af restprodukter af træ, metal, plast eller byggematerialer. De forskellige cirkulære forretningsmodeller hjælpes på vej af, at godt 60 % af alle danske virksomheder i dag har politikker om at reducere brugen af materialer og affaldsmængder. Mange af de jobfunktioner, der knytter sig til den cirkulære økonomi, passer godt til mange af de mennesker, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. ”Registrering, sortering, rensning, klargøring og kvalitetssikring af restprodukter kræver sjældent specifikke faglige kompetencer. Så virksomheder inden for den cirkulære økonomi kan med fordel finde medarbejdere i nogle af de grupper, der ellers er længst væk fra arbejdsmarkedet,” mener Jakob Nørgaard Bentsen. Se også: Cabis Topmøde 2022: Arbejdskraft nu - og til den grønne omstilling Samarbejd med socialøkonomiske virksomheder Hvis en virksomhed er på udkig efter ledige fra kanten af arbejdsmarkedet, vil der ofte være hjælp at hente i det lokale jobcenter. En anden mulighed er at indgå et partnerskab med en af de efterhånden ganske mange socialøkonomiske virksomheder, der har specialiseret sig med udgangspunkt i en cirkulær forretningsmodel. ”Hvis din virksomhed skal have indsamlet og afhentet overskudspap eller have ryddet op og fjernet affald på byggepladsen, er der sikkert en socialøkonomisk virksomhed i nærområdet, der kan løse opgaven. Og ved at entrere med dem er jeres virksomhed både med til at sætte bæredygtighed på dagsordenen og skabe plads på arbejdsmarkedet til personer fra kanten.” Få mere at vide: Læs,hvordan ARGO, Buddha Bikes, Gamle Mursten, Grundfos og Holmris B8 helt konkret arbejder med cirkulære forretningsmodeller, samtidig med at de skaber job til psykisk sårbare unge, tidligere kriminelle og andre, som befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. Download casesamlingen "Cirkulær økonomi og arbejde til flere". Kontakt Cabi: Det er gratis for virksomheder at spørge Cabis eksperter til råds. Har du et spørgsmål eller en udfordring, når det handler om jobs inden for den grønne omstilling, så tag fat i Jakob Nørgaard Bentsen på mail: jab@cabiweb.dk eller tlf.: 8612 8855.

Frem til udgangen af marts er det muligt at indstille virksomheder til CSR People Prize 2022.

11.02.22

Nu går jagten ind på landets mest socialt ansvarlige virksomheder

CSR People Prize er i mere end 20 år blevet uddelt til virksomheder, som tager et ekstraordinært socialt ansvar ved fx at ansætte mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Videnshuset Cabi er lige nu på jagt efter de virksomheder, der fortjener en nominering til årets prisuddeling. Måske kender du en virksomhed, der bør indstilles? Den akutte mangel på arbejdskraft får mange virksomheder til at gøre en ekstra indsats for at fastholde nedslidte medarbejdere i jobbet. Der er også et stigende antal arbejdsgivere, der retter blikket mod gruppen af udsatte ledige, når de rekrutterer nye medarbejdere. De virksomheder, der tager et stort socialt ansvar, fortjener at blive fejret. Og det gør videnshuset Cabi med uddelingen af CSR People Prize 2022. Prisen har eksisteret siden 1999 og går til virksomheder, der forebygger, at medarbejdere falder ud af arbejdsmarkedet fx på grund af stress eller nedslidning, eller ansætter mennesker, som af andre årsager befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. Marketingansvarlig i Cabi Marianne Nilsson forklarer, at hovedmålet med CSR People Prize er at inspirere andre ved at hylde de gode eksempler, hvor mennesker og virksomheder lykkes. ”Vi oplever, at de virksomheder, der arbejder med fastholdelse og forebyggelse, har færre rekrutteringsudfordringer i en tid, hvor det ellers kan være svært at finde ledige hænder. De gode historier skal bringes frem i lyset, så andre kan se, at det både menneskeligt og økonomisk kan betale sig at tænke socialt ansvarligt,” tilføjer hun. Hylder både store og små virksomheder Cabi er hver eneste dag i kontakt med virksomheder, der tænker social ansvarlighed ind som en naturlig del af forretningen. ”Der er jo mange andre virksomheder, end dem vi kender, som også gør en stor indsats. Og dem hører vi gerne om. Derfor opfordres alle til at indstille virksomheder til en af årets priser. Det handler om at få givet et skulderklap til dem, der virkelig gør det godt," siger Marianne Nilsson. CSR People Prize 2022 uddeles inden for tre forskellige kategorier, og både private og offentlige virksomheder fra hele landet kan komme i betragtning. Alle kan indstille deres egen eller andre virksomheder til en af de tre priser, som er inddelt i følgende kategorier: CSR People Prize til en virksomhed med op til 250 ansatte – Indstil til prisen her CSR People Prize til en virksomhed med flere end 250 ansatte – Indstil til prisen her CSR People Særpris 2022: Grøn og social ansvarlig arbejdsplads – Indstil til prisen her Særpris til dem, som arbejder med grøn omstilling Særprisen ved årets uddeling af CSR People Prize har fokus på virksomheder, som i forbindelse med en grøn omstilling af forretningen skaber arbejdspladser til personer med udfordringer udover ledighed. Det er virksomheder, der bidrager til samfundets grønne omstilling gennem: aktiviteter målrettet ressourcebesparelser (energi, vand, træ, fossile materialer, mineraler mv.) beskyttelse af naturmiljøet, som ikke nødvendigvis har et selvstændigt ressourcebesparende formål klimaindsatser, der mindsker eller afbøder de værste konsekvenser af den globale opvarmning eller overskridelsen af de planetære grænser (fx kystsikring). "I flere brancher er det øgede fokus på den grønne omstilling med til at skabe en større efterspørgsel efter arbejdskraft. Heldigvis er der en del jobs indenfor dette felt, der passer godt til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Det er virksomhederne blevet mere opmærksomme på, og dem, der er bedst til at inkludere udsatte på arbejdsmarkedet, fejrer vi med særprisen,” siger Marianne Nilsson. Indstillingen til de tre CSR People Prizes er åbnet, og alle kan indstille til og med torsdag den 31. marts 2022 kl. 23.00. Priserne uddeles ved Cabis Topmøde torsdag den 9. juni 2022. KONTAKT Marketingansvarlig Marianne Nilsson, Cabi: 4113 7281 / man@cabiweb.dk FAKTA OM CSR People Prize – uddelt af Videnshuset Cabi siden 1999: Formålet med CSR People Prize er at vise, hvordan virksomheder kan gøre en særlig indsats for udsatte grupper og vise potentialet i ledige uden for arbejdsmarkedet Med CSR People Prize hyldes de virksomheder, som gør en særlig indsats for udsatte grupper på arbejdsmarkedet, og som via konkrete indsatser skaber en forretningsmæssig og menneskelig gevinst CSR People Prize er samtidig et eksempel på, hvordan FN’s Verdensmål nr. 8 om anstændige jobs og økonomisk vækst kan indfries i praksis til inspiration for andre virksomheder CSR People Særpris har i 2022 fokus på virksomheder, som i forbindelse med grøn omstilling af forretningen skaber arbejdspladser til personer med udfordringer udover ledighed Juryen til CSR People Prize 2022 består af: Marianne Bøttger, CEO, Arriva Danmark Lars Jannick Johansen, stifter og ledende partner, Den Sociale Kapitalfond Sara Krüger Falk, direktør, Global Compact Network Denmark Mette Neville, professor og leder af Center for Små og Mellemstore Virksomheder på Aarhus Universitet Steen Gade, formand for Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål René Kusier, fuldmægtig, Erhvervsstyrelsen Mette Rønnau, formand for jury og direktør, Cabi.

En ph.d.-afhandling af Malte Dahl, Københavns Universitet, viser blandt andet, at indvandrerkvinder med tørklæde i dag skal søge op til 60 procent flere stillinger end etnisk danske kvinder med samme kvalifikationer, inden de kommer i job.

11.01.22

Nye løsninger skal hjælpe indvandrerkvinder i job

På trods af rekordhøj beskæftigelse i Danmark har mange indvandrerkvinder fortsat svært ved at finde ind på arbejdsmarkedet. En miniundersøgelse skal nu afdække, hvilke barrierer indvandrerkvinderne møder, og hvilke erfaringer virksomhederne har med at hjælpe dem i gang. ”Og til jer – særligt kvinder med ikkevestlig baggrund, som ikke har et arbejde, selvom I har været i Danmark i mange år: Vi har brug for jer.” Sådan sagde statsminister Mette Frederiksen i sin nytårstale. Og potentialet for at opfylde statsministerens ønske er absolut til stede. Nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at selvom flere ikkevestlige indvandrerkvinder netop nu kommer i job, er beskæftigelsesfrekvensen for denne gruppe stadig kun på 51,5 procent, mens den blandt etnisk danske kvinder er på 73,7 procent. Videnshusets Cabi og Væksthusets Forskningscenter har derfor sat sig for at undersøge, hvad der skal til for at højne beskæftigelsen blandt kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. Undersøgelsen gennemføres i løbet af 1. kvartal 2022, og seniorkonsulent i Cabi Trine Rask Thomsen fortæller, at den først og fremmest skal bygge på interviews med indvandrerkvinder. ”Når vi skal finde ud af, hvorfor denne gruppe af kvinder har svært ved at få et job, er det oplagt at spørge dem selv. Vi ved jo allerede rigtig meget om, hvad der virker i beskæftigelsesindsatsen for målgruppen, men det er jo indvandrerkvinderne, der bedst kan fortælle, hvilke barrierer, strukturelle som individuelle, der hindrer dem i at komme i job,” siger hun. Virksomheder skal også på banen En ph.d.-afhandling af Malte Dahl, Københavns Universitet, viser samtidig, at indvandrerkvinder med tørklæde skal søge op til 60 procent flere stillinger end etnisk danske kvinder med samme kvalifikationer, inden de kommer i job. Hvorfor det forholder sig sådan, bliver udvalgte virksomheder i forbindelse med undersøgelsen bedt om at svare på. ”Vi taler med virksomheder af forskellig størrelse og fra forskellige brancher. Vi har brug for input både fra de arbejdsgivere, som har erfaring med at integrere ikkevestlige indvandrerkvinder på arbejdspladsen, og dem, der ikke har. Vi skal blandt andet finde ud af, hvilke bekymringer arbejdsgiverne kan have ved at ansætte kvinder af anden etnisk oprindelse end dansk,” forklarer Trine Rask Thomsen. Når alle interviews er gennemført, skal viden samles og debatteres på en række workshops, hvor virksomheder og indvandrerkvinder deltager som erfaringseksperter. ”Målet er at komme med idéer og løsninger til, hvordan vi fremover skaber en mere effektiv beskæftigelsesindsats for indvandrerkvinder,” siger Trine Rask Thomsen. Du kan læse med om miniundersøgelsen HER Kontaktinfo: Vil du vide mere om miniundersøgelsen, kontakt Trine Rask Thomsen, seniorkonsulent Cabi, på mail: tri@cabiweb.dk eller tlf.: 2065 8697.

Gert Habo kan ikke ændre ved fortiden. Derfor er han kommet frem til, at det handler om at tænke fremad og realisere sine drømme. Et skridt ad gangen.

22.12.21

Veteran: ”Tænk fremad. Lev i nuet. Nyd det der er tilbage”

Gert Habo var udsendt til Jugoslavien og Kosovo. Vejen tilbage til det civile liv krævede træning. Ligesom han trænede til at være soldat, trænede Gert Habo sig også tilbage til det civile liv. Arbejdslivet er en vigtig del af denne civile træning. Gert Habo var overkonstabel af første grad. I 1995 var han i Jugoslavien og få år senere i Kosovo. Skud fløj om ørerne. Hans lejr blev bombet sønder og sammen. Danske soldater mistede livet. ”Det sætter nogle spor at være veteran. Rent erhvervsmæssigt har jeg klaret mig igennem, men jeg vågner da op om natten, eller min bedre halvdel vækker mig, når jeg har mareridt.” Gert Habo er aldrig blevet undersøgt for PTSD, men han ved, at han har det. Han er stadig påvirket af at have været udsendt to gange. ”Hvis jeg ikke kan komme til at sidde med ryggen mod en væg og overskue restauranten, er jeg gået igen. Så vil jeg ikke være der. Jeg kan ikke holde det ud. Folk skal ikke gå bag om ryggen på mig. Hvis man gerne vil dø, så skal man prøve at gøre mig forskrækket. Så lad være med det. Jeg reagerer meget kraftigt. Det er ikke med vilje, men ren refleks.” Træning er nøgleordet Han stoppede i forsvaret i 2005 og begyndte et kapitel som vvs-montør. Inden Gert Habo startede i forsvaret var han vvs-svend, og han kan derfor erstatte geværet med rørtangen. I dag er Gert Habo 56 år og fagskolelære på den tekniske skole i Gladsaxe. Sammenlagt blev det til 18 år i forsvaret. Gert fortæller, at ligesom det kræver træning at blive soldat, kræver det også træning for en udsendt at komme tilbage til den civile verden. ”Det bliver man nødt til. Det er en anden verden. Det var det ikke, inden man tog afsted, men når man kommer hjem, så er det lige pludselig en helt anden verden. Som om at den verden man kendte, den kender man ikke alligevel.” For Gert er nøgleordet træning – at træne til at være ’almindelig’. Her får arbejdspladsen en central rolle. Arbejdspladsen kan hjælpe veteraner videre Gert Habo mener ikke, at man som veteran, kan forvente, at den civile verden forstår en. Det gør de fleste ikke, for det er de færreste, som har oplevet det, som han og andre veteraner har gennemgået. Den civile verden kan til gengæld hjælpe veteraner tilbage til den civile tilværelse. De kan få veteranerne til at tænke fremad og fokusere på nuet. Virksomheden må gerne presse en veteran en lille smule. De fleste kan mere, end de er klar over, selvom de har PTSD. Det skal ikke være en hvilepude, men en diagnose, man skal tage kampen op imod den, man skal ikke nulre i den og sige, det er også synd for mig. Det gør ikke noget, at arbejdsgiver sætter lidt pres på. Det kan godt være, at du har haft en lortenat, men du kan faktisk godt lige møde ind og gøre det her. Det kan du sagtens. Selvom du er træt, så sover du nok bedre af lige at være her og bruge nogle kræfter, og så kan du komme hjem og sove bagefter.” Gert Habo ser arbejdslivet som en vigtig del af træningen, når veteraner skal have en normaliseret hverdag. Det er en anden form for træning, end den man kender fra forsvaret. Men den er lige så vigtig. ”Det handler om at komme i gang med livet. Og det at gå på arbejde er også en del af livet, uanset om vi kan lide det eller ej. Og det er også det sociale aspekt - at komme ud blandt normale mennesker. Vi er jo et flokdyr af naturen. Så kom ud. Ud i normaliseringen.” Ærlighed og forventningsafstemning er det vigtigste Til jobsamtaler siger Gert Habo, at han er veteran, og at han særheder. Det er hans erfaring, at ærlighed og forventningsafstemning er det vigtigste, når virksomheder og veteraner skal finde hinanden. ”Til jobsamtaler fortæller jeg fx, at mit hoved er meget modtageligt over for stress, så det skal jeg ikke udsættes for. Det er som regel ikke noget problem. De vil jo gerne have en ansat. Som veteran skal man samtidig være ærlig over for virksomheden. Det at man er veteran betyder, at man kan have flere sygedage end andre normale mennesker. Ifølge Gert giver en god ærlig snak og forventningsafstemning de bedste forudsætninger for et godt samarbejde mellem veteran og virksomhed. ”Man skal sætte sig ned og lave en ærlig plan over for hinanden. Hvad kommer du som veteran med, og hvad kan vi som virksomhed give. Kan vi matche dig og levere det til dig, så du får et normalt liv? Og så ikke noget med skjulte dagsordener. Det har ingen gavn af. En god forventningsafstemning gør også, at veteranen er mere villig til at arbejde med sig selv. Så spil med åbne kort! Det er det vigtigste.” Lad fortiden ligge. Lev i nuet og tænk fremad For Gert nytter det ikke noget at tænke på fortiden. Han vil leve i nuet, tænke fremad og udleve sine drømme. Et skridt ad gangen. ”Det er pisse nemt at sige, men pisse svært at gøre. Det bedste, man kan gøre for sig selv, er at finde ud af, hvad man vil, og hvordan man gør det. Og så skal man have en form for tilvænning til den civile verden. Hos Gert bliver fortiden liggende. Den kan han ikke ændre på, og han ser derfor ingen grund til at bruge ressourcer på fortiden. Så hvorfor bekymre sig om det. Det er det, han er noget frem til. Gert havde slet ikke nået at se verden. Inden forsvaret havde han en drøm om at blive vvs’er. For ham er det vigtigt at gøre de ting, han har drømt om. Få levet dem ud i nuet - uanset hvad det kan være. ”Nyd det for helvede. Start med de nemme drømme. Dem der kan realiseres. Rejs, hvis det er det, du har lyst til det. Få nogle gode oplevelser. Det er vejen frem. Hvad havde du af drømme, inden du blev veteran? Hvad vil du med din fremtid? Har du en plan for de næste fem år? For næste uge? Det er nu, man skal gøre det. Få det levet ud, så det ikke ligger, men er det, du kaster din energi i - så du ikke tænker, at du har det grimt.

Page

Dorthe Lundh

Pressekontakt | Pressemeddelelser | Nyhedsartikler | Debatindlæg

4016 3101

eller