Forside
Nyheder

Nyheder

Læs seneste nyt fra vores presserum hos Ritzau.

Henrik Boye Ebbesen er Cabis nye kommunikationsmedarbejder

07.10.21

Ny kommunikationsmedarbejder til videnshuset Cabi

Videnshuset Cabi har ansat Henrik Boye Ebbesen som kommunikationsmedarbejder. Han har tidligere været ansat som kommunikationsmedarbejder hos Dansk Hestevæddeløb, som redaktør hos Dansk Travsports Centralforbund, som content manager hos AS3 Transition og som journalist hos Århus Stiftstidende. Henrik Boye Ebbesen skal primært arbejde med produktion af artikler, nyhedsudsendelser og kontakt til pressen. Det er ham, der fører pennen, når Cabi sender pressemeddelelser eller nyhedsbreve ud. Han opdaterer desuden hjemmesiden og sociale medier og skal medvirke ved udarbejdelsen af forskellige cases, håndbøger og analyser. Det landsdækkende videnshus Cabi har 36 medarbejdere og hovedsæde i Aarhus, og her skal Henrik Boye Ebbesen med sin stærke kommunikationsfaglige baggrund være med til at styrke indsatser, som bl.a. involverer virksomheder, jobcentre og andre aktører med det formål at få mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet i job og sikre, at flere fastholdes i arbejde. Henrik Boye Ebbesen er 45 år og bosat i Højbjerg med sin kone og to sønner.

Mere end halvdelen af medarbejderne i tømrer- og entreprenørvirksomheden Egerbyg i Hvidovre har en form for diagnose eller fysisk lidelse med i bagagen. Men diverse skavanker har ledelsen slet ikke fokus på. De ser kun på folks ressourcer.

22.09.21

Entreprenør mangler ikke arbejdskraft: Ansætter gerne folk med diagnoser

Over hele landet takker håndværksmestrene lige nu nej til opgaver på grund af mangel på arbejdskraft. Entreprenørfirmaet Egerbyg har valgt at fokusere på de ressourcer, der er til rådighed. Virksomheden rekrutterer ofte personer fra kanten af arbejdsmarkedet. ”Det handler om at se på folks ressourcer frem for at fokusere på deres svagheder,” siger direktøren. Tømrer- og entreprenørfirmaet Egerbyg i Hvidovre har flyttet fokus for at skaffe arbejdskraft, hvor hovedparten af kollegerne i byggebranchen aktuelt døjer med mangel på arbejdskraft. Ledelsen er nemlig ikke bange for at rekruttere medarbejdere med fysiske handicaps eller psykiske lidelser. I dag tæller Egerbygs medarbejderstab godt 20 fastansatte, og mere end halvdelen af dem har en eller anden form for diagnose eller fysisk lidelse med i bagagen. Men lidelser og diagnoser af forskellig art interesserer slet ikke partner og direktør i virksomheden, Jørgen Damkiær, når han står i en rekrutteringssituation: ”Vi koncentrerer os i stedet om at se på den enkelte medarbejders ressourcer. Hvad han eller hun er god til. Og så udvikler vi sidenhen på de stærke sider, men vi sørger også for at støtte den enkelte på de områder, hvor der er svagheder,” siger han. Egerbyg har eksempelvis flere ansatte, der døjer med ordblindhed i varierende grad. ”Til gengæld er de dygtige med saven, hammeren eller boremaskinen. I vores branche skal de jo heller ikke skrive en roman hver dag. Så dem, der har læsevanskeligheder, bliver bare ikke sat til at løse opgaver, hvor der er brug for at læse en masse anvisninger. Og det betyder, at de hver dag går glade på arbejde og glade hjem igen.” Gør aldrig forskel på ansøgere Jørgen Damkiær bruger altid den samme rekrutteringsstrategi, uanset om han har en person fra kanten eller en ansøger uden synlige udfordringer til jobsamtale. ”For mig er der slet ingen forskel på de to situationer. Det handler kort og godt om at få fastlagt, hvorvidt den enkeltes ressourcer passer til de opgaver, vi skal have løst,” forklarer han. Når han sidder over for en kandidat fra kanten af arbejdsmarkedet, som er til samtale sammen med en repræsentant fra det lokale jobcenter, kræver han dog altid svar på, hvilke udfordringer personen har med sig. ”Jeg ved jo på forhånd, at den person, der sidder over for mig, har noget med sig i bagagen. Ellers var vedkommende ikke havnet i systemet. Og jeg skal selvfølgelig have at vide, hvad ’noget’ dækker over, så jeg kan tage hensyn til den udfordring ved en eventuel ansættelse. Men i sidste ende er det altid personens ressourcer, der afgør, om det bliver til en aftale.” Jørgen Damkiær mener ikke, at hans kolleger i byggebranchen skal være bange for at rekruttere en person fra kanten, der af den ene elle anden grund har fået hæftet en diagnose på sig eller har en fysisk skavank. For Egerbyg har det været en af årsagerne til, at virksomheden ikke har været ramt af mangel på arbejdskraft. ”Der er jo folk med diagnoser overalt i vores samfund og på alle typer af arbejdspladser. Og jeg vil egentlig hellere ansætte en tømrer med lidt ADHD og krudt i røven end én med et flot håndværker-CV, der lige tager en slapper eller to i løbet af arbejdsdagen.” Jobcentret skal researche mere Gennem årene har Jørgen Damkiær haft talrige møder med forskellige virksomhedskonsulenter fra jobcentrene. Og han lægger ikke skjul på, at hans erfaringer på området er blandede. Han synes fx ikke, at jobcentrene altid er de bedste ambassadører for de personer, de skal forsøge at hjælpe i job. Han efterlyser blandt andet, at jobcentrenes konsulenter bruger lidt mere krudt på at finde ud af, hvad det egentlig er for en type medarbejder, den pågældende virksomhed mangler. ”Jobcentret skal ikke hovedløst sende en tømreruddannet ud til os, blot fordi vi driver en tømrervirksomhed og tidligere har hentet folk ind fra kanten. Der er jo store forskelle på, hvad en tømrer laver nu-til-dags,” siger Jørgen Damkiær og fortsætter: ”På forhånd skal virksomhedskonsulenten sørge for at få taget en ordentlig snak med arbejdsgiveren om, hvad det helt præcist er for en type tømrer, der søges. Når forventningerne er afstemt, er der en større chance for, at virksomheden ender op med det rigtige match.” Får ofte en dårlig salgstale Jørgen Damkiær mener også, at nogle virksomhedskonsulenter med fordel kunne møde arbejdsgiverne med en lidt mere sælgende tilgang, når de henvender sig med ”en borger i tasken”. ”Ofte starter virksomhedskonsulenten med at fortælle om alle de udfordringer, personen har. Den ene barriere efter den anden bliver linet op. Det svarer vel nærmest til, at bilforhandleren starter med at sige, at bilen både taber olie og har slidte bagdæk, men undlader at sige, at den faktisk kører udmærket. En sådan dialog fremmer i min optik ikke interesse for den, der enten skal købe bilen eller – i vores tilfælde – ansætte personen.” I stedet bør virksomhedskonsulenten ifølge Jørgen Damkiær starte med at fremhæve de ressourcer ved personen, som konsulenten efter forudgående research ved, at virksomheden har brug for. ”Når det sker, ender det ofte med en ansættelse. Og det betyder også, at jeg vender tilbage til virksomhedskonsulenten, næste gang jeg har brug for en medarbejder.”

I mange virksomheder kan en række arbejdsfunktioner sagtens løses af personer, der på grund af forskellige udfordringer kun kan arbejde i et begrænset antal timer om ugen. Det kan være med til at frigive tid hos virksomhedens nøglemedarbejdere.

22.09.21

Mangler din virksomhed arbejdskraft? Tænk folk på kanten ind i ligningen

I mange virksomheder løser faglærte eller specialister en række opgaver, der sagtens kunne løses af en fleksjobber, flygtning eller en person med nedsat arbejdsevne, der kun arbejder et begrænset antal timer om ugen. Ved hjælp af Cabis opgaveværktøj kan din virksomhed finde ud af, om I har opgaver, der kan løses af personer fra denne gruppe. Det styrker samtidig S'et i jeres ESG. *Artiklen er opdateret den 20. september 2022 med de mest aktuelle tal for antallet af ledige stillinger i den private sektor. Arbejdsmarkedet er på kogepunktet. I flere brancher er det allerede kogt over, og arbejdsgivere over hele landet oplever lige nu akut mangel på ledige hænder. De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at der aktuelt er 74.000 ledige stillinger alene i den private sektor. Den aktuelle udvikling udfordrer i den grad landets arbejdsgivere, der dagligt må takke nej til nye opgaver. Men det er faktisk muligt at finde ledig kapacitet i den eksisterende arbejdsstyrke. I hvert fald, hvis virksomhederne tør tænke kreativt. Det vurderer udviklingschef i videnshuset Cabi, Ella Petersen: ”I mange virksomheder løser nøglemedarbejdere hver dag nogle opgaver, der ikke kræver hverken fag- eller specialistviden. De opgaver kan ofte varetages af en person, der ellers befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet, og som hurtigt kan træde til i en deltidsstilling eller et fleksjob. Sker det, får virksomheden frigivet værdifuld tid blandt sine nøglemedarbejdere,” forklarer hun. Se på opgaven med andre øjne Der er dog flere virksomheder, der er ret traditionsbundne, når de rekrutterer. Ledige stillinger skal helst besættes af faglærte medarbejdere med en fast 37-timers arbejdsuge. ”I mange brancher er der bare ikke nogen ansøgere til den slags stillinger lige nu. Så hvis arbejdsgiverne vil de fyldte ordrebøger til livs, er de i rekrutteringsøjemed nødt til at gå alternative veje. Her er det altså en god idé at pulje arbejdsopgaver på nye måder frem for at tænke i reelle stillinger. Og så se, om nogle konkrete opgaver i stedet kan løses af personer fra kanten af arbejdsmarkedet,” forklarer Ella Petersen. De virksomheder, der lykkes med denne øvelse, kan hurtigt få frigjort tid i driften til individuelle kerneopgaver. En faglært svejser bruger ofte kun halvdelen af sin arbejdstid på opgaver, der kræver et svejsecertifikat. ”Resten af svejserens arbejdsdag går så med klargøring eller med at hente og bringe ting på lageret. Mureren, maleren, elektrikeren eller tømreren bruger også en del tid hver dag på at holde styr på materialer eller rydde op på byggepladsen. Altså opgaver, der efter kort tids oplæring sagtens kan varetages af en person, der af den ene eller anden grund kun arbejder et begrænset antal timer,” fortæller Ella Petersen. Ingeniøren kan også få frigjort værdifuld tid Det er ikke kun i industrien eller inden for forskellige håndværksfag, at der findes arbejdsopgaver, der ikke kræver faglært viden. Mange specialisters arbejdsdag er også et mix af højt specialiserede opgaver og funktioner af mere praktisk karakter. ”Når 12 ingeniører i samme virksomhed i gennemsnit bruger to timer om dagen på simple, rutineprægede kalibreringsopgaver eller oprydning efter møder, er gevinsten ved at pulje denne type opgaver til en person med en diagnose eller andre fysiske begrænsninger ganske anseelig. Det er jo ren win-win for begge parter,” siger Ella Petersen. I den store gruppe, der lige nu befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet, er der også personer, der har længere uddannelser med i bagagen. ”Der findes en del ledige specialister eller højtuddannede, der p.t. står uden for arbejdsmarkedet efter at have været ramt af sygdom. Deres vej tilbage i beskæftigelse går ofte gennem et fleksjob. Måske kan fleksjobberen til en start kun arbejde tre eller fire timer om dagen, men så kan det være, at to eller tre fleksjobbere sammen kan varetage den fuldtidsstilling, virksomheden aktuelt ikke kan få besat.” Brug Cabis opgaveværktøj, og kontakt så jobcentret Hvis en virksomhed skal lykkes med at rekruttere en person fra kanten, skal den rekrutterende leder først og fremmest være helt på det rene med, at det ikke er en ny fuldtidsansat, der dukker op. ”Step to er at få klarlagt, hvilke opgaver personen helt konkret skal løse,” siger Ella Petersen. Når virksomheden går i gang med denne øvelse, kan der være god hjælp at hente i et gratis opgaveværktøj, som Cabi har udviklet. Med det i hånden er det lettere at få konkretiseret, hvor mange timer om ugen den pågældende opgave kræver. ”Virksomheden kan også bruge værktøjet til at få sat ord på, om den helst vil have en ung eller en ældre person ansat. Og hvad opgaven kræver af oplæring,” siger Ella Petersen. Når virksomheden har lavet opgavelisten, er det blot at tage kontakt til det lokale jobcenter. ”Med den konkrete opgaveliste kan jobcentret hurtigt give et bud på, hvilke personer der er aktuelle at tage fat i. I mange tilfælde vil personen kunne træde til med ultrakort varsel, hvilket bestemt ikke er uden betydning for mange virksomheder netop nu.”

Bispehaven i Aarhus er et af de boligområder, hvor Enemærke & Petersen med stor succes har ansat lokale beboere til at varetage forskellige jobs, fx vedligehold af grønne områder.

03.09.21

Socialt ansvar giver entreprenører bonus på bundlinjen

Entreprenørvirksomheden Enemærke & Petersen har stor succes med socialt ansvar. Indsatsen giver god arbejdskraft og mærkbar succes på mange måder, og de anbefaler alle entreprenører at prøve det af. Videnshuset Cabi tilbyder samtidig et gratis metodekatalog, så det er let at komme i gang. Dygtig og stabil arbejdskraft. Langt mindre hærværk og tyveri - og dermed færre udgifter. Gode lokale ambassadører for projektet. Og ikke mindst et kolossalt løft for de lokale beboere, som er involveret i byggeprocessen. Det er blot nogle af de kontante fordele, som entreprenørfirmaet Enemærke & Petersen har fået ved at gå helhjertet ind i en social indsats med involvering af lokale beboere på tre store renoveringsprojekter i Aarhus. Motiverede og loyale Det handler om længerevarende projekter i Rosenhøj, Langkærparken og Bispehaven, og de har alle givet kæmpe værdi for virksomheden. Både på den økonomiske og menneskelige bundlinje, fortæller projektleder Rosita Ahmadian: ”Vi ansætter lokale beboere i forskellige ufaglærte jobs. Det kan være som pladsmænd, rengøringsmedarbejdere eller for eksempel til at vande de grønne områder. Vi kan også hjælpe med at finde en læreplads. På den måde bliver de til projekt-ambassadører, med ejerskab til lokalområdet og byggeprocessen. Folk har tillid til dem, fordi de kender hinanden i forvejen og har lettere ved at spørge om, hvad der foregår," siger hun. Det er ofte en stor fordel, da beboerne måske kan have svært ved at forstå byggetakten og den rækkefølge, den sker i. "Beboerne kan også have sproglige udfordringer og have svært ved at forstå den information, de modtager. Så er det nemt at spørge en person, man kender. Og dem, vi ansætter, får et stort løft i livet og er super motiverede og loyale,” siger Rosita Ahmadian. Målrettet metode Videnshuset Cabi har sammen med en lang række samarbejdspartnere udviklet et metodekatalog, som ligger til fri afbenyttelse på www.cabiweb.dk. Det er målrettet bygherrer, entreprenører og byggeledere, som overvejer at starte en social indsats i forbindelse med f.eks. et renoveringsprojekt, fortæller Marianne Lyngberg Nilsson, seniorkonsulent hos Cabi. ”Vi har gjort det så let og overskueligt som muligt at gå i gang, og derfor kommer vi også hele vejen rundt blandt mange stærke cases og nemme værktøjer i kataloget, som kan hjælpe arbejdet godt i gang. Og hvis man har lyst til at vide mere, kan man altid ringe til os. Det er ganske gratis,” siger Marianne Lyngberg Nilsson. Færre udgifter og stort engagement Det sociale engagement har også givet væsentligt mindre hærværk på byggepladserne og dermed også færre udgifter til overvågning og andre sikkerhedsforanstaltninger. Det forklarer Rosita Ahmadian blandt andet med, at man ikke ødelægger noget, som man selv eller én, man kender, er med til at bygge op og har ejerskab til. Samtidig fortæller hun, at man skal gøre det helhjertet og engageret, når man som virksomhed tager socialt ansvar for et boligområde. ”Man løfter både området som helhed og enkeltpersoner, som man hjælper i gang på arbejdsmarkedet, videre til uddannelse eller andre tiltag, og det kræver tid, tålmodighed og ressourcer,” siger hun og fortsætter: ”Det er vigtigt, at man gør det rigtigt og ordentligt og ikke bare som en forpligtelse. Nogle af dem, vi ansætter, har aldrig været på arbejdsmarkedet og har mere brug for en hånd i ryggen end andre. Men hvis man går ind i det med et åbent sind, hjælper og bakker op, kan der komme virkelig gode resultater ud af det. Jeg kan virkelig anbefale andre entreprenører at gøre det. Alle vinder på det,” siger Rosita Ahmadian. Få mere at vide hos: Rosita Ahmadian, projektleder Enemærke & Petersen, rah@eogp.dk, Tlf.: +45 61 16 67 31 Marianne Lyngberg Nilsson, seniorkonsulent Cabi, man@cabiweb.dk, Tlf.: + 45 41 13 72 81

Hos Huset Venture Nordjylland har de allerede haft succes med at hjælpe flere deltagere i projekt 'Jobstyrke i Nord' i beskæftigelse.

20.08.21

Flere nordjyder skal ud på arbejdsmarkedet

Nyt samarbejde mellem to socialøkonomiske virksomheder og videnshuset Cabi skal bane vejen for, at flere nordjyder med udfordringer i bagagen kan bruge deres ressourcer på arbejdsmarkedet. EU og Danmarks Erhvervsfremmesbestyrelse støtter projektet. Mange virksomheder har brug for arbejdskraft. Alligevel har nogle mennesker svært ved at få et job. Men nu får de en kærlig hånd at holde fast i. Det kan fx være mennesker med psykiske eller fysiske handicap. Videnshuset Cabi og de socialøkonomiske virksomheder TOPVIRK i Frederikshavn og Huset Venture Nordjylland i Nørresundby er i fællesskab i gang med projektet ’Jobstyrke i Nord’. Indsatsen kører til udgangen af 2022. Målet er, at 100 personer skal deltage i projektet, hvoraf 30 gerne skal i job, og det vil faktisk være en stor succes, hvis det lykkes, siger Carsten Lunden, projektleder hos Cabi. ”Umiddelbart lyder det måske ikke af meget at få 30 deltagere i beskæftigelse, men eftersom der kan være en del udfordringer i målgruppen, vil det være virkelig godt. Derfor måler vi heller ikke kun succes på at komme i job - det handler også om fremskridt, selvtillid og jobparathed, og der er det vores mål at hjælpe alle i projektet til et godt sted,” forklarer Carsten Lunden. Ressourcer trods udfordringer Deltagerne i projektet har typisk mere end én diagnose og dertil andre barrierer i forhold til arbejdsmarkedet. Ifølge Morten Frits Pedersen, souschef i TOPVIRK, kan de have angst, PTSD, stress, depression eller autisme: ”Og så har deltagerne ikke mindst forskellige livshistorier. Derfor er der forskellige måder at hjælpe den enkelte på. Deltagerne skal ikke bare lære at passe et arbejde. Det handler også om det hele menneske, om hverdagsmestring og sund levevis. Vi prøver at komme hele vejen rundt for at ruste deltagerne bedst muligt til et rigtigt job og livet efter projektet,” fortæller Morten Frits Pedersen. Deltagerne kan også have fysiske lidelser, misbrugsproblematikker eller sociale og økonomiske problemer. ”Uanset hvad, er alle vigtige. Derfor tager vi individuelle hensyn, så de får succesoplevelser,” siger Morten Frits Pedersen. Dansede af glæde Charlotte Fischer, afdelingsleder hos Huset Venture Nordjylland, fortæller om netop en sådan succesoplevelse: ”Deltagerne kommer med forskellige behov og forudsætninger. En skulle for eksempel kun være her en uge, før hun var videre i job. Hun havde kæmpet i årevis med hundredvis af ansøgninger, og det lykkedes da også at komme til samtaler. Men ved samtale og præsentation gik det galt for hende, så vi gav hende noget sparring ud fra vores viden og netop hendes særlige problematikker, og så gik det. Vi dansede af glæde, da det lykkedes. Jeg tror på, at vi når vores mål, og alle skal nok få noget godt ud af det,” siger Charlotte Fischer. Omkring 20 deltagere er kommet i gang med projektet i de to socialøkonomiske virksomheder, og flere kommer løbende til. TOPVIRK har primært deltagere fra Frederikshavn Kommune, mens Huset Venture primært har deltagere fra Rebild Kommune. Cabi har den overordnede ledelse af projektet, og undervejs skal videnshuset udvikle læringsmateriale og indsamle og udbrede resultater og erfaringer fra projektet til virksomheder og kommuner i hele landet. Desuden skal der etableres et samarbejde mellem flere ordinære og socialøkonomiske virksomheder. Og målet er, at det kan være med til at afhjælpe virksomhedernes mangel på arbejdskraft. Projektet er støttet med midler fra EU´s Socialfond og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse med i alt 8, 2 millioner. Få mere at vide hos: Carsten Lunden, projektleder hos Cabi, cl@cabiweb.dk, tlf. 29 25 11 09 Morten Frits Petersen, souschef hos Topvirk, mfp@topvirk.dk, tlf. 21 14 64 30 Charlotte Fischer, souschef hos Huset Venture, cfi@hv-nord.dk, tlf. 20 53 38 54

Partnerskabsaftalen blev tirsdag eftermiddag underskrevet på Cabis kontor i Aarhus.

18.08.21

Ny aftale skal skaffe veteraner i job

En ny partnerskabsaftale mellem Veterancentret og videnshuset Cabi skal være med til øge mulighederne for, at veteraner med krigsskader finder fodfæste på arbejdsmarkedet. Med aftalen følger 300.000 kr. årligt til at bygge bro mellem veteranerne og erhvervslivet. For veteraner, der vender hjem fra missioner i udlandet med fysiske eller psykiske ar på sjælen, kan det være rigtigt svært at finde tilbage til en normal dagligdag. Og til et normalt arbejdsliv. Derfor afsatte partierne i forsvarsforligskredsen sidste år 50 mio. kr. til at støtte udsatte veteraner. En del af de midler, 300.000 kr. årligt i perioden 2021-23, går nu til ny partnerskabsaftale mellem Veterancentret og videnshuset Cabi. Siden 2017 har Cabi drevet projektet ’Veteraner i job – fra brændpunkt til beskæftigelse’, hvor målet var at få flere af de mest udsatte veteraner ind på arbejdsmarkedet. Projektet lukkede ved udgangen af 2020, men med midlerne fra forsvarsforliget kan arbejdet med at give veteranerne en chance på arbejdsmarkedet nu fortsætte. Partnerskabsaftalen blev tirsdag eftermiddag underskrevet på Cabis kontor i Aarhus af fungerende chef for Veterancentret, kommandørkaptajn Jannik Taanum Andersen, og Cabis direktør, Mette Rønnau. Med aftalen i hus ser Veterancentrets leder frem til at få styrket et i forvejen godt samarbejde: ”Siden 2017 har vores samarbejde med Cabi betydet, at en række veteraner er kommet i beskæftigelse i kraft af en fælles indsats og ekspertise. Vi ved, at nogle veteraner kan have brug for et skub i ryggen for at kunne træde ind på arbejdsmarkedet. Med den nye partnerskabsaftale har vi nu fået mulighed for at sikre, at endnu flere får det skub, der skal til,” siger Jannik Taanum Andersen. Mere viden til virksomhederne Ifølge partnerskabsaftalen skal Cabi fx stå for at formidle viden og værktøjer til virksomheder, jobcentre og veteraner. Målet er først og fremmest, at virksomhederne og veteranerne fremover finder hinanden. Blandt aktiviteterne er videreudviklingen af en facebookgruppe, hvor virksomheder og veteraner kan finde sammen i konkrete job og få tips til god onboarding. Cabi skal også stå for at udbygge en pulje af virksomheder, der er interesserede i at rekruttere blandt veteraner og som er klædt på til opgaven. Og netop formidlingen af viden til virksomhederne er et af de områder, som Cabi ifølge direktør Mette Rønnau vil have ekstra fokus på. ”Mange veteraner står i en sårbar situation, som gør, at virksomheden skal tage nogle specielle hensyn. Så det handler helt enkelt om at give virksomhederne viden om og værktøjer til at møde veteranerne på den rigtige måde. Når først virksomhed og veteran har fået en forståelse for hinanden, er der større chancer for, at et eventuelt samarbejde ikke løber ud i sandet, før der opstår en jobåbning,” forklarer Mette Rønnau. Vil du vide mere om projektet Kontakt Tanya Møller-Kapulitsa, seniorkonsulent i Cabi på tan@cabiweb.dkeller tlf: 4010 2720 eller Veterancentret på tlf: 7281 9700.

Gruppen af udsatte unge mænd, der er i stor risiko for aldrig at komme i uddannelse eller job, vokser.

07.07.21

Jobcenter helt ude i skoven – skal få unge, sårbare mænd i job og uddannelse

VELUX FONDEN har bevilliget godt 3 mio. kr. til projektet ’Fodfæste gennem naturen’, der skal hjælpe udsatte unge mænd tættere på uddannelse og job. Her er beskæftigelsesindsatsen rykket ud i naturen, hvor samarbejde, mad over bål og mandefællesskaber er i fokus. Med i projektet er Aarhus Kommune, Mandefællesskaber, DareGender og Videnshuset Cabi, som leder projektet. Tag nogle ledige, sårbare unge mænd. Aflys deres samtaler inde i jobcenteret og kør dem ud i skoven sammen med deres virksomhedskonsulent. Lad dem indgå i mandefællesskaber og få dem til at samarbejde om at bygge tømmerflåder, kløve brænde og lave mad over bål, så deres forudsætninger for at indgå i arbejdende fællesskaber synliggøres. Så har du projektet ’Fodfæste gennem naturen’. Projektet har til formål at styrke kompetencerne og troen på egne evner for den voksende gruppe af udsatte unge mænd ml. 25-29 år, der er i stor risiko for aldrig at komme i uddannelse eller job, fx pga. misbrug, kriminalitet og/eller svære diagnoser, der gør hverdagen uoverskuelig. Over en periode på 2,5 år, skal 38 unge mænd gennemføre et 26 ugers forløb ude i naturen i fællesskab med ligesindede. Jagten på et bedre liv At kombinere beskæftigelsesindsats med mandefællesskaber rundt om lejrbålet giver gode forudsætninger for at lykkes med jagten på et bedre liv, siger Bo Johannes Thiesen, stifter af Mandefællesskaber. Han har flere års erfaring med at skabe mandefællesskaber, men kombinationen af faglighederne, som indgår i dette setup, er helt ny og unik. ”Ude i naturen finder de unge roen i kontrast til hverdagen, hvor det hele buldrer afsted. De vandrer, samler føde og samarbejder om at bruge deres hænder. Skoven bliver et ligeværdigt rum, og ved at dele livserfaringer om lejrbålet, får de løsnet op for noget fastlåst. De lærer, at de ikke er alene om at have det svært, og de inspirerer hinanden til at få vendt skuden ift. uddannelse og job. Og vi ved, at jo bedre du står i din mentale sundhed, jo nemmere er det at fastholde fx en praktik.” Bo Johannes Thiesen har store forventninger til, at projektet lykkes, fordi de unges virksomhedskonsulent fra jobcenteret er med fra start af forløbet til den unge står med en aftale om job eller en uddannelse. Nødvendigt at tænke i nye baner I Aarhus Kommune er der stor tilfredshed med, at VELUX FONDEN har bevilliget de godt 3 mio. kr.: ”Vi har en gruppe af udsatte, unge mænd, der risikerer et helt liv på kanten af samfundet, hvis ikke vi hjælper dem ud af deres isolation og ind i nogle sunde fællesskaber. Men det er en gruppe, der kan være svær at nå ind til eller rumme i vores eksisterende tilbud. Derfor er det afgørende, at vi tænker nyt i beskæftigelsesindsatsen. Jeg synes, det bliver interessant at følge, hvordan vi kan understøtte, at de unge får et bæredygtigt fællesskab, der kan give større afklaring og livsmod og på sigt åbne vejen for uddannelse og job,” siger Kristian Würtz, rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse, Aarhus Kommune. Fakta om projektet De deltagende mænd i projektet er ml. 25 og 29 år og er tilknyttet Jobcenter Aarhus. De er i ressourceforløb eller vurderet aktivitetsparate på uddannelseshjælp. I målgruppen er der samlet set op mod 400 unge mænd i aldersgruppen i Aarhus. De unge er kendetegnet ved at have middelsvære eller svære fysiske, psykiske og/eller sociale udfordringer. De isolerer sig i hjemmet, befinder sig i misbrugsmiljøet eller på en kriminel løbebane. I projektet tager proceskonsulent Bo Johannes Thiesen og en virksomhedskonsulent med de unge ud i naturen og gennemfører alle aktiviteterne sammen med de unge for derigennem at få øje på de unges kompetencer og forudsætninger for at komme ud på arbejdsmarkedet. I det samspil bliver det tydeligt, hvor den unges styrker og svagheder er. Det er den viden, der skal styrke den beskæftigelsesrettede indsats med henblik på at lave et godt match mellem den unge og en virksomhed eller en uddannelsesinstitution. I projektet deltager lokale virksomheder, som har erfaring med at ansætte sårbare unge. De skal give de unge viden om, hvad der virker i jobsøgningen og vise, at der er brug for nogle som dem på arbejdsmarkedet. De unge henvises til projektet fra Aarhus Jobcenter. Der findes ingen lignende indsatser som projektet for denne gruppe unge mænd. Vil du vide mere om projektet Kontakt Ea Nielsen, Souschef i Cabi på eni@cabiweb.dk eller tlf. 4128 4126 (uge 28) eller Anne Brændbyge, seniorkonsulent i Cabi på aby@cabiweb.dk eller tlf. 2063 3578 (uge 29). Mandefællesskaber, Bo Johannes Thiesen, stifter, kan træffes på tlf. 2868 2601 eller via mandefællesskaber.dk.

25.06.21

Online paneldebat: Socialt ansvarlige ansættelser som konkurrenceparameter i byggeriet?

I byggebranchen er der brug for flere hænder. Samtidigt er der mange, som står på kanten af arbejdsmarkedet. Det ville være godt, hvis de to ender kunne mødes. Virkeligheden er dog mere kompleks. Dagens panel diskuterer mulige veje frem - fx ved hjælp af partnerskaber og videndeling. I denne debat blev deltagerne klogere på, hvordan der kan og bør tages socialt ansvar i byggebranchen. Denne branche har bunkevis af opgaver, men ikke nok hænder på sigt til at banke søm i, installere el og sortere affald. Giver det mening at gøre ansættelser fra kanten af arbejdsmarkedet til et konkurrenceparameter i byggeriet, så flere vil løse rekrutteringsproblemerne på denne måde? Paneldeltagerne er alle enige i, at det giver mening at give udsatte borgere en chance i byggeriet bl.a. grundet virksomhedernes tredobbelte bundlinje og FNs Verdensmål 8 (Anstændige jobs og økonomisk vækst). Peder Johansen, direktør for forretning, kunder og udvikling hos Enemærke & Petersen, understreger vigtigheden af, at byggebranchen ikke lukker øjnene for de potentielle medarbejdere, som kommer fra kanten af arbejdsmarkedet: “Vi skal også bidrage til nogle af samfundets udfordringer. Hvis man kapitaliserer den værdi, man får ved at flytte folk fra passiv forsørgelse og ind på arbejdsmarkedet, og den medfølgende effekt det har, så handler det om rigtig mange samfundskroner.” Der er dog ikke en fælles konsensus om, hvordan byggebranchen skal åbne dørene for den nye arbejdskraft, hvad enten det er i praktikforløb, fleksjob eller job på få timer. Panelet diskuterer blandt andet følgende muligheder: De sociale ansættelser kan blive et konkret konkurrenceparameter i form af bl.a. sociale klausuler. Dermed tvinges entreprenører til at tage et socialt ansvar, hvis de vil vinde offentlige udbud. Det diskuteres dog, at sådanne klausuler kan skabe flere problemer, end de løser. Sociale ansættelser kan blive et konkurrenceparameter, som ikke gøres til ‘lov’, men blot bliver en del af almindelig konkurrence blandt leverandører, der byder på et udbud. At virksomheden har en social profil kan skabe ekstra interesse. Fortsat videndeling og deling af de gode eksempler kan inspirere parterne til at rekruttere fra kanten af arbejdsmarkedet nu eller på sigt. Bl.a. kan ansættelse af lokale kræfter minimere hærværk, oplever Enemærke & Petersen. Etablering af partnerskaber i byggebranchen, så man lærer af hinandens erfaringer og bruger hinandens kompetencer. Det har en bredere appel til markedet end deciderede klausuler, mener dele af panelet. Byggeriet for samfundsansvar har udarbejdet et charter, som kan bruges som en fælles hensigtserklæring, når man vil tænke social ansvarlighed ind i byggeriet. Byggebranchen bør dog arbejde på miljøet og tonen på en byggeplads, så den kan rumme de personer, som kommer fra kanten af arbejdsmarkedet. En indsats, som allerede er i gang, understreger Torben Liborius, underdirektør i DI Dansk Byggeri. Desuden blev problematikken med, at kun 9 % af medarbejderne i byggebranchen er kvinder, og at der samtidigt er brug for arbejdskraft, debatteret. Paneldeltagere: Peder Johansen, direktør for forretning, kunder og udvikling hos Enemærke & Petersen Torben Liborius, underdirektør i DI Dansk Byggeri Henrik Møller, MF og beskæftigelsesordfører for Socialdemokratiet Christina Schulz, Sekretariatsleder hos Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar Mette Rønnau, direktør i Cabi. Facilitator: Ea Nielsen, Souschef i Cabi. Bliv klogere på socialt ansvar i byggebranchen - hør paneldebatten her (varighed: 45 minutter) Læs mere om social beskæftigelse i byggeriet

15 % af danske børn født mellem 1995 og 2016 er blevet diagnosticeret med en psykisk lidelse, før de fylder 18 år. For pigerne er tallet 14,6 %, og hos drengene er 15,5 % ramt (Center for Registerforskning, Aarhus Universitet)

25.06.21

Online paneldebat: Hvordan kan vi få flere unge med kognitive udfordringer i job?

D. 17. juni satte Cabi rammerne for en debat om, hvordan vi kan skabe en vej for, at unge med kognitive udfordringer får succes på arbejdsmarkedet. I panelet var der bred enighed om én ting. De unge har en stor rygsæk af kompetencer, som sagtens kan bruges ude i virksomhederne. Der var stor interesse for debatten om udfordrede unges plads på arbejdsmarkedet - og med god grund. Flere og flere unge har kognitive og psykiske udfordringer såsom autisme, angst og depression. Faktisk er der, hvad der svarer til minimum én i hver folkeskoleklasse. Virksomhederne skal tage socialt ansvar og kunne se værdien i at ansætte en ung person med lidt ekstra i rygsækken. Men hvordan gøres det bedst? Ved at løfte i flok, mener dagens panel. Både kommuner og virksomheder har et ansvar. I panelet var der bred enighed om, at det giver værdi, hvis man som virksomhed ansætter en ung med kognitive udfordringer. Det kræver flere ressourcer i begyndelsen, da de skal have en god onboarding, hvor de sættes ordentligt ind i opgaverne og fællesskabet på arbejdspladsen. Men herefter står man ofte med en medarbejder, som er mere motiveret end gennemsnittet. Desuden har vi et fælles ansvar for, at de unges kompetencer kommer i spil. For alle har kompetencer - virksomhederne skal bare finde de rigtige opgaver til dem. Debatten omhandlede også, hvordan systemet bedre kan gribe de unge, inden de bliver 18 år og kommer over i jobcentrets system. De unge har brug for faste kontaktpersoner, så de hele tiden er trygge i processen. Her snakkede panelet også om værdien af at have en tidlig virksomhedsrettet indsats for de unge, så beskæftigelse og uddannelse tænkes sammen. Herudover blev det slået fast, at de handicapkompenserende ordninger kan være en hjælp i processen. Men kun 60 % af virksomhederne kender til ordningerne. Der skal derfor fortsat arbejdes på at udbrede viden om dem. De benhårde tal: Så store er udfordringerne 15 % af danske børn født mellem 1995 og 2016 er blevet diagnosticeret med en psykisk lidelse, før de fylder 18 år. For pigerne er tallet 14,6 %, og hos drengene er 15,5 % ramt (Center for Registerforskning, Aarhus Universitet). Den hyppigste psykiske lidelse blandt piger er angst. Hos drengene er det ADHD (ibid.). ADHD er den lidelse, som rammer flest børn og unge herhjemme. 25.000 børn har fået diagnosen (Sundhedsdatastyrelsen). Psykisk sygdom er den største folkesygdom i Danmark, og også flere og flere børn og unge får psykiske diagnoser. I dag er der 72 % flere børn og unge, som bliver behandlet for en psykisk sygdom, end i 2009 (Danske Patienter). Paneldeltagere: Thorkild Olesen, Formand for Danske Handicaporganisationer Camilla Fabricius, MF og Socialordfører for Socialdemokratiet Anne Brændbyge, seniorkonsulent i Cabi Marie Thodberg, afdelingsleder og en del af STU-indsatsen i Aarhus Kommune Ronnie Stormfeldt, Head of Logistics hos Proshop. Facilitator: Ea Nielsen, souschef i Cabi. Hør paneldebatten her (varighed: 45 minutter) Læs om handicapkompenserende ordninger Læs vores tema om unge

I 2012/2014 blev 37.605 lønmodtagere spurgt, hvor ofte de havde følt sig stressede inden for de seneste to uger. 14 % svarede ‘ofte’ eller ‘hele tiden’.

25.06.21

Stress kan forebygges - og indsatsen er vigtigere end nogensinde

Ny forskning fra NFA viser, at der er en klar sammenhæng mellem stress og efterfølgende fravær på arbejdsmarkedet. Forebyggelse, dialog og opfølgning er vejen frem, mener Marlene Fabrin, seniorkonsulent i Cabi. I 2012/2014 blev 37.605 lønmodtagere spurgt, hvor ofte de havde følt sig stressede inden for de seneste to uger. 14 % svarede ‘ofte’ eller ‘hele tiden’. Forskning udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser, at gruppen i de efterfølgende fire år har færre arbejdsdage, flere dage i sygesengen og længere ledighed. Helt præcist havde disse personer 37-117 færre arbejdsdage, 7-52 dages mere sygdom og 2-24 flere dage uden job. Ifølge NFA, står det derfor klart og tydeligt, at der er en sammenhæng mellem stress og varigheden af efterfølgende fravær på arbejdsmarkedet. ”Beregningerne er lavet med en ny metode, der giver nye interessante muligheder for at se mønstre og adfærdsændringer i et ellers komplekst sammensurium af lønudbetalinger, sygefraværsregistreringer, dagpenge- og kontanthjælpsudbetalinger,” fortæller Jacob Pedersen, statistiker og forsker på NFA, til Ritzau. Tallene er benhårde. Stress har store konsekvenser for den enkelte, og samtidigt påvirker det virksomhedens kerneforretning. Når vi forebygger stress, kræver det, at vi går mere strategisk til værks og kigger på stressens vækstbetingelser frem for på den enkelte medarbejder, fortæller Marlene Fabrin, seniorkonsulent i Cabi: “Lederne har et stort ansvar for at være opmærksomme på medarbejderne, og medarbejderne skal spørge ind til hinanden. Trivsel på arbejdspladsen er et fælles ansvar, og dialog og tillid er fortsat de stærkeste værktøjer. De ‘bløde’ snakke har en vigtig betydning for bundlinjen.” Seniorkonsulenten anbefaler HUSET, som er et gratis screeningsværktøj, der kan give overblik over de forebyggende tiltag, der findes til at bekæmpe stress og mistrivsel. ”Det kan være små skridt, der gør, at der skabes et fælles sprog og kultur omkring håndtering af stress og sygefravær på arbejdspladsen. Dialogen omkring stress og mistrivsel er nødvendig, men den kan ikke stå alene. Opfølgning er også helt essentielt. Jeg ser ofte, at netop opfølgning er noget af det, der bliver nedprioriteret ude i virksomhederne. Opfølgningen skal struktureres, så både arbejdsgiver og medarbejder kan følge med i, om de handlinger, der er aftalt, skaber den ønskede bedring,” afslutter Marlene Fabrin. Læs mere om forskningen her Læs mere om HUSET

Danskerne er sig selv nærmest, når de skal vælge job. Topscoreren er fokus på forebyggelse af stress.

07.06.21

Ny undersøgelse overrasker: Det, der i virkeligheden er vigtigst for nye medarbejdere

Længe har der været en fortælling om, at klima og bæredygtighed har været afgørende faktorer, når danskerne søger nye job. En ny undersøgelse fra Ballisager fastslår, at det ikke er tilfældet. Ballisager har spurgt 1500 ansatte ind til deres valg af arbejdsplads og hvad, der kendetegner et godt arbejdsliv og en attraktiv arbejdsplads. For flertallet klinger bæredygtighed og klimaaftryk hult og forekommer mere diffust end egen trivsel. Det, danskerne i virkeligheden gerne vil have Ballisagers undersøgelse fortæller, hvad der er vigtigt på en attraktiv arbejdsplads. Danskerne er sig selv nærmest, når de skal vælge job. De går efter et godt arbejdsliv med gode kolleger og en leder, der har en positiv indstilling til ledergerningen. Topscoreren er forebyggelse af stress. Som en del af projektet ”Tag hånd om trivslen” besøger Cabi i øjeblikket rigtig mange virksomheder og snakker med dem om trivsel og mental sundhed på arbejdspladser, og det overrasker ikke seniorkonsulent Marlene Fabrin, at forebyggelse af stress er topscoreren: ”Vilkårene er meget forskellige for virksomhederne, og derfor er der også stor forskel på hvilke rammer, der er til forebyggelse af stress i hverdagen. Forebyggelse er noget, der skal leve i hverdagen via dialog, der skal være klare rammer for, hvem der gør hvad i indsatsen for at forebygge stress og gode værktøjer, der understøtter arbejdet i hverdagen. Det er en fælles opmærksomhed og opgave, der skal udføres i hele organisationen, og dagsorden skal sættes af den øverste ledelse.” Top5 over det, virksomheder bør prioritere: 1. forebyggelse af stress 2. at tage medansvar for medarbejdernes fysiske helbred 3. at være på forkant med den teknologiske udvikling 4. at agere klimabevidst 5. at inkludere minoriteter og udsatte. kilde: Ballisager Skal vi så droppe fortællingerne om klima og CSR? Vi skal absolut ikke droppe fortællingerne om klima og CSR, da disse stadig er væsentlige dele i Top5 over, hvad virksomhederne bør prioritere, og disse to adskiller sig kun med marginaler fra hinanden. Det er stadig vigtigt, men Ballisagers undersøgelse peger på, at fortællingerne om det gode arbejdsmiljø og forebyggelse skal fylde mere i virksomhedernes egen fortælling. ”Jeg oplever, at tydeligheden omkring håndteringen bør fylde mere. Trivsel er alles ansvar, men med tydelighed omkring roller, og hvem der gør hvad, er man rigtig langt”, fortæller Marlene Fabrin, seniorkonsulent i Cabi. Har du spørgsmål, eller savner du som leder sparring på trivslen i jeres virksomhed. Så kontakt Cabis eksperter gratis her

Flere med handicap skal i job, og det kan bedre brug af handicapkompenserende ordninger bidrage til.

20.05.21

Glemte ordninger kan få flere med handicap i job

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil frem mod 2025 have 13.000 flere borgere med handicap i job. Handicapkompenserende ordninger er et effektivt værktøj til at få det til at ske, men ordningerne lever ofte en anonym tilværelse i kommunerne, og de kan bruges meget bedre. Det vurderer Cabi, som har arbejdet med udbredelsen af ordningerne i fem år. En femtedel af alle danskere mellem 16-64 år har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Knap 60 procent af dem er i arbejde. Det er ikke nok, og frem mod 2025 vil regeringen have 13.000 flere med et større handicap i job. Det skriver Fagbladet 3F. ”Vi kan se, at det går den rigtige vej, men vi er langt fra i mål,” siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard til Fagbladet 3F. ”Vi skal holde fast i indsatsen for at få flere med handicap i arbejde – uanset om det er i et almindeligt job på fuld tid, fleksjob eller skånejob. Det vil gøre en enorm forskel for den enkelte og samtidig være positivt rent samfundsøkonomisk,” siger han. Over fire år er der afsat knap 130 millioner kr. til at styrke indsatsen for at få flere borgere med handicap i job. Ifølge beskæftigelsesministeren betyder det, at kommunerne også skal have et særligt fokus på at skabe job til mennesker med handicap. ”Jeg ser fortsat et uudnyttet potentiale. For mennesker med handicap har meget at bidrage med på en arbejdsplads, når rammerne er de rigtige,” siger han. Cabi: Handicapkompenserende ordninger får flere i job De seneste fem år har Cabi arbejdet med at udbrede kendskabet til de handicapkompenserende ordninger i 30 kommuner. Seniorkonsulent hos Cabi, Carsten Lunden, ser ordningerne som nøglen til, at især personer med psykiske funktionsnedsættelser kan komme i arbejde. Det kræver dog, at ordningerne bruges mere end det sker i dag. Personerne med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan i mange tilfælde få bevilliget en handicapkompenserende ordning, der kompenserer for de barrierer, som vedkommende møder i forhold til job. Det kan fx assistance, der hjælper med de ting, som personen med funktionsnedsættelse ikke selv kan pga. af sin funktionsnedsættelse. ”Potentialet i ordningerne er rigtig stort, og de kan bruges meget mere end i dag, hvor de i langt de fleste tilfælde bliver bevilget til personer med fysiske funktionsnedsættelser og til mennesker, som allerede er i job. Men de kan udnyttes bedre og bruges meget mere til at bane vejen til job for mennesker med psykiske funktionsnedsættelser som følge af fx autisme, ADHD eller blodpropper i hjernen,” siger Carsten Lunden. Kompetencer frem for handicap Carsten Lunden er leder af projektet Flere med kognitive handicap i job, hvor Cabi giver medarbejdere i 12 jobcentre over hele landet et kompetenceløft, så de kan bruge ordningerne bedre, og til flere borgere end de er vant til. ”Vi skal sørge for, at flere får muligheden for at bruge deres kompetencer på arbejdsmarkedet og lade handicap fylde så lidt som muligt. Derfor underviser vi medarbejderne i de 12 jobcentre i, hvordan og hvornår de handicapkompenserende ordninger kan bruges, samtidig med at vi giver dem viden om en række forskellige kognitive funktionsnedsættelser, de skal være opmærksomme på,” siger Carsten Lunden. Cabi har tidligere gennemført projektet Kompensation til flere, hvor målet ligeledes var at få flere med psykiske funktionsnedsættelser i job gennem de handicapkompenserende ordninger. Også her skete det gennem kompetenceløft i 18 kommuner. ”Vores erfaring herfra var, at medarbejderne i jobcentrene ændrede praksis, og vi kan se, at de bevilliger flere handicapkompenserende ordninger. Også til personer, som ikke i forvejen er i job. Det er den praksisændring, som har potentiale til at få mange flere i job,” siger Carsten Lunden. Kortlægning: Kommuner mangler viden om ordninger Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har tidligere i maj offentliggjort en kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet. Kortlægningen, udført af Marselisborg Consulting, viser, at de handicapkompenserende ordninger har potentiale for at få flere i job, og at der i en del kommuner mangler viden om ordningerne. Samtidig viser den, at personlig assistance især bliver brugt meget lidt til at få mennesker med funktionsnedsættelser fra ledighed til beskæftigelse, men oftest bliver brugt til at fastholde mennesker, som allerede er i job. Kortlægningen viser også, at jobcentermedarbejdernes tro på, at borgere med handicap kan komme i arbejde, er lavere end for borgere uden handicap. Og at troen er lavest for personer med en psykisk funktionsnedsættelse. ”Det bekræfter de erfaringer, som vi har gjort os gennem en årrække, og der er fortsat brug for, at vi får viden ud til både virksomheder og kommuner. Dels om konkrete psykiske funktionsnedsættelser, men også om, hvordan de handicapkompenserende ordninger kan bruges til at imødegå det,” siger Carsten Lunden. Spørg Cabi Har du spørgsmål om handicap og de kompenserende ordninger, kan du kontakte Cabis eksperter

En ny guide fra Cabi hjælper sagsbehandlere til at holde jobfokus i samtale med borgerne.

17.05.21

Ny guide: Få styrket jobfokus i samtalerne med borgerne

Sagsbehandleres samtaler med borgere fra kanten af arbejdsmarkedet kan ofte komme til at handle meget om udfordringer og barrierer. En ny guide fra Cabi hjælper sagsbehandlere til at holde fokus på job i samtalerne. Fokusrevisioner af jobafklarings- og ressourceforløb, som Deloitte har foretaget for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, viste sidste år, at næsten halvdelen af alle sager om ressourceforløb mangler mål for job eller uddannelse. Tendensen er den samme for jobafklaringsforløb, hvor langt størsteparten af sagerne mangler mål, efter at forløbet er blevet bevilliget. Cabi har derfor lavet en digital guide til sagsbehandlere, som arbejder med borgere i jobafklarings- og ressourceforløb. Den skal hjælpe til at holde jobfokus i samtalerne. Guiden indeholder en række værktøjer og gode råd til at holde samtalerne på sporet og med en klar retning. Også for borgere, som synes langt væk fra arbejdsmarkedet. Alle skal have et CV Du får introduktion til, hvordan du kan bruge Jobnet-CV'et i samtalerne. CV’et spiller en central rolle i at sætte en retning for forløbet, hvilket er afgørende for jobmålet. Og her menes der et grundigt CV, som i detaljer beskriver borgerens kompetencer og udviklingspunkter. Et sådant CV kan danne grobund for en kvalificeret samtale om jobmål. Forventningsafstemning er vigtig Guiden indeholder også en række gode råd til, hvordan du kan sikre en god forventningsafstemning med borgeren, inden samtalen begynder. Det medvirker til, at samarbejdet kommer godt fra start. Den digitale guide fra Cabi er gratis. Mere inspiration Se guiden Styrket jobfokus i sagsbehandlingen Se også CV for ledige

Lån en ekspert fra Cabi til dit arrangement på Folkemødet.

17.05.21

Få ekspert med på dit Folkemøde-event - helt gratis

Årets politiske Folkemøde afholdes delvis virtuelt, og en række af Cabis eksperter stiller sig til rådighed som deltagere i events for kommuner, virksomheder og organisationer. Se listen over eksperter her. Bornholm er for nogens vedkommende skiftet ud med cyberspace, når årets politiske Folkemøde afholdes delvis virtuelt den 17. juni. Cabi arbejder for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor virksomheder og mennesker lykkes, og derfor stiller vi en række af vores eksperter sig til rådighed til at deltager i virtuelle events. Du kan kvit og frit booke en af Cabis eksperter til dit event, og du vil få en kvalificeret debattør ind, som bringer konkrete perspektiver ind om socialt ansvar. Du kan også bruge Cabi som faglig facilitator, moderator eller til at få faglig sparring på dit event. Book fx direktør Mette Rønnau og få viden om: tendenser på fremtidens arbejdsmarked gevinsten ved socialt ansvar strategisk bæredygtig forretningsudvikling og Verdensmål 8. Seniorkonsulent Trine Thomsen har gennem mange års ledererfaring fra beskæftigelsesindsatsen både kommuner og virksomheders vinkel på, hvordan ledige kanten af arbejdsmarkedet kan komme tættere på job. Mette Bengaard er ligeledes seniorkonsulent, og hun har fingeren på virksomhedernes puls hvad angår socialt ansvar efter et år med corona. Mere inspiration Se hele listen over eksperter her

Jakob Andersen er veteran og vendte hjem med PTSD. Hans vej til arbejdsmarkedet var hård, men nu arbejder han for Hjortespring Golfklub

28.04.21

Fra slagmarken til golfbanen

”Det betyder utrolig meget, at arbejdspladsen tog så godt imod mig”. Jakob Andersen, krigsveteran og green keeper i Hjortespring Golfklub. Planen var klar for Jakob Andersen. Han havde afsluttet sin karriere hos Forsvaret, og nu skulle han tage hul på en ny. Han skulle læse biokemi og herefter gå forskervejen. Sådan gik det ikke, for oplevelser under udsendeler til verdens brændpunkter havde givet ham PTSD. Det kommer bl.a. til udtryk gennem hukommelsesproblemer, koncentrationsbesvær og muskelsmerter. Alligevel kom Jakob i gang med studierne, og han gennemførte også en bachelor på nær et fag. Men på kandidatuddannelsen begyndte problemerne for alvor. ”Jeg var til en eksamen, og min underviser og censor fortalte, at de godt kunne høre, at jeg kunne mit stof. Problemet var bare, at det var noget, vi havde været igennem to år tidligere. Det var helt galt,” siger Jakob. Kroppen sagde fra Det hjalp heller ikke, at han samtidig med studierne havde natarbejde på et lager. Men selvom der var tale om et vikariat i ottetimer én dag om ugen, havde det store omkostninger. ”Jeg brugte mindst 24 timer på at komme oven på igen, når jeg havde været på arbejde, og efter tre-fire år brugte jeg en hel uge til at komme oven på. Som mange andre veteraner havde jeg nok lidt svært ved at erkende, at der var noget, jeg ikke kunne, men det går jo ikke, når man har det sådan,” fortæller Jakob. En aften fik han et ildebefindende, mens han var på arbejde. Kroppen sagde simpelthen stop. Han prøvede at vende tilbage, men måtte erkende, at det ikke var nogen god ide. ”Min psykiater måtte tale med ret store bogstaver for at få mig til at forstå det,” siger Jakob. Han var sygemeldt i et års tid, og uden arbejde eller studie befandt han sig i et sort hul. Men samtidig blev han også opmærksom på Veteranhjem København, hvor han begyndte at komme jævnligt. Her fik han hjælp til møder med kommunen, til at finde en ny bolig og med at få den rigtige medicin. Ville ikke erkender begrænsninger I det hele taget fik Jakob god hjælp fra forskellige organisationer, som støtter hjemvendte veteraner. Fx DIF Soldaterprojekt, og året efter fik Jakob hjælp til at finde en praktikplads. Derfor gjaldt det om at finde en praktikplads, som passede til ham og hans behov: Ikke for langt fra hans hjem, helst udendørs, helst forudsigelse opgaver og ikke for mange mennesker omkring ham på samme tid. Gennem Veterancentret kom han i kontakt med Hjortespring Golfklub i Ballerup. Undervejs kastede han sig også over fysisk træning, som han blev så bidt af, at det bragte ham til Invictus Games i Sydney, der er en international sportsbegivenhed for sårede veteraner. En kæmpe oplevelse, fortæller han. Tingene skal være i orden Jakob begyndte i første omgang i praktik hos Hjortespring Golfklub, og siden blev han ansat i fleksjob. Jakob vander blomster, tømmer affaldsspande, hjælper folk på parkeringspladsen og vedligeholder klubbens udeområder. Det sætter han en ære i. Derudover betyder det meget for klubben, at han tager sig tid til at snakke med golfspillerne, hvis de henvender sig til ham. ”Jeg har det sådan, at når jeg er på arbejde, så skal tingene være i orden. Der skal ikke være en finger at sætte på noget, og nogle gange siger de, at min standard er højere end klubbens egen,” siger Jakob med et smil. Han arbejder to gange tre timer om ugen. Det tog tid at ramme den rigtige balance, med en tålmodig arbejdsgiver, der var villige til at prøve forskellige løsninger. ”Jeg er blevet mødt af en arbejdsgiver, hvor der er muligheder. De har mødt mig totalt åbne og imødekommende og været villige til at tage én ting ad gangen, når vi har prøvet forskellige ting af. Det er jeg enormt glad for,” siger Jakob. ”Undervejs har vi fundet ud af, at jeg ikke skal være sammen med mere end én person ad gangen, der skal ikke være høje lyde, og der skal ikke være lyde af metal mod metal. Så går alarmberedskabet i gang, og jeg kan ikke noget,” fortsætter han. Træner for at blive klar til at arbejde Jakob har været ansat hos Hjortespring Golfklub i godt et års tid, og han er meget glad for sit arbejde. Også selvom det har omkostninger for ham at arbejde. Når han kommer hjem fra en arbejdsdag, bruger han den næste dag til at komme ovenpå igen. Derudover træner han fysisk, går til kiropraktor og akupunktur for at blive klar til at arbejde. Men det er det hele værd, fortæller han. ”Det giver mig utrolig meget mentalt at være på en arbejdsplads. Jeg er en del af et fællesskab, og de har taget virkelig godt imod mig. Smerterne og uroen er der stadig, men det kommer ikke så tit mere. Træningen er også rigtig gavnlig for mig, og det er faktisk helt vildt, hvor meget jeg har udviklet mig.” Mere inspiration Cabi har oprettet en facebook-gruppe, hvor veteraner og virksomheder kan møde hinanden - Find den her Se også liste over virksomheder, som er interesserede i at ansætte veteraner - Find den her

Det er ikke tilladt at arbejde i fleksjob i ægtefælles virksomhed, indskærper beskæftigelsesministeren.

23.04.21

Minister indskærper: Ikke tilladt at arbejde i fleksjob i ægtefælles virksomhed

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har indskærpet over for kommunerne, at man ikke må arbejde i fleksjob i sin ægtefælles virksomhed. Hvis du er fleksjobber, kan du ikke længere arbejde i din ægtefælles virksomhed. Det har beskæftigelsesministeren indskærpet over for de danske kommuner efter mange kommuner igennem otte år har fortolket reglerne forskelligt, skriver Radio4 Ifølge aktindsigter, som Radio4 har set, har 17 af landets 25 største kommuner hidtil givet lov til fleksjob i ægtefælles virksomhed. Indskærpelsen kommer ifølge Landsforeningen for Fleks- og Skånejobberes beregninger til at gå ud over minimum 400 mennesker i fleksjob, der pludselig står med en ulovlig ansættelse, fortæller kommunikationschef Michael Pedersen. “Det er ca. hver femte fleksjobber, der er ledig lige nu, så vi er stærkt forundrede over, at ministeren sætter en kæmpe forhindring i vejen for, at folk i fleksjob kan komme ud og arbejde, som de jo ellers rigtig gerne vil,” siger han til Radio4. Ordfører: Vil forhindre snyd med ordningen Ifølge beskæftigelsesministeriet sker indskærpelsen, fordi man gerne vil sikre, at der ikke bliver snydt med fleksjobydelsen. Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Henrik Møller, siger til Radio4: “Det er meget nemt i dag at oprette selskaber. Derfor er der en risiko for, at man kan svindle med den her ordning – det er det, vi er bekymrede for. Vi skal have forhandlet om den beskæftigelsesreform, der lige nu gælder, og der må vi jo lade den her problematik indgå for at se, om vi kan finde en eller anden form for løsning,” siger han. Der er dog forskel på hvilke typer virksomheder denne indskærpelse gælder. Hvis der er tale om et anpartsselskab eller et aktieselskab må man ikke arbejde i fleksjob i ægtefællens virksomhed. Er der derimod tale om en personligt ejet virksomhed må man godt. Cabi: Reglerne er ikke nye Ifølge Anne Brændbyge, seniorkonsulent hos Cabi, er ministerens indskærpelse ikke et udtryk for nye regler. "Der er ikke noget nyt i fleksjobvisiteredes retsstilling. Reglerne er de samme, som de har været i efterhånden en del år. Men vi oplever, at kommunerne har svært ved at navigere i reglerne, og de savner en vejledning og principafgørelser fra Ankestyrelsen, som er det, de ofte orienterer sig efter," siger Anne Brændbyge. Cabi får mange spørgsmål fra kommunerne om, hvordan reglerne skal tolkes, og især om fleksjob i ægtefælles virksomhed. Derfor holder vi jævnligt webinarer om reglerne med eksempler, fordi jobcentermedarbejderne finder netop disse bestemmelser særligt udfordrende Næste webinar om fleksjob er Faglig Go' Morgen den 3. juni Mere information Vil du vide mere om bevilling og etablering af fleksjob? - Se Cabi tema

Gravide og deres ledere kan nu deltage i et samtaleforløb for at forebygge sygefravær.

21.04.21

Nyt tilbud: Samtaler skal forebygge sygefravær blandt gravide medarbejdere

Aarhus Universitetshospital tilbyder lige nu et samtaleforløb til gravide medarbejdere og deres leder i Aarhus-området. Tilbuddet bygger på gode erfaringer fra Norge, hvor samtaler mellem den gravide medarbejder, hendes leder og en arbejdsmiljø-jordemoder har ført til reducering af sygefravær under graviditet. De fleste gravide er erhvervsaktive og i Danmark er en tredjedel af alle gravide kvinder sygemeldt på et tidspunkt under graviditet. I gennemsnit har gravide 48 fraværsdage. Det er normalt at opleve gener i form af kvalme, øget træthed, smerter i lænd og bækken og plukkeveer. Alle disse gener kan føre til utryghed og kan forstærkes af belastninger i arbejdsmiljøet. Det er oftest disse gener, der er årsag til, at gravide medarbejdere må sygemelde sig. For at forebygge gravides sygefravær har Aarhus Universitetshospital nu igangsat Graviditet og Trivsel, som er et tilbud til gravide medarbejdere og deres leder. Tilbuddet bygger på gode erfaringer fra Norge, hvor samtaler mellem den gravide medarbejder, hendes leder og en arbejdsmiljø-jordemoder har ført til reducering af sygefravær og til bedre trivsel under graviditet. Tilbuddet er målrettet ledere og medarbejdere i private virksomheder, og det gælder fra 1. maj 2021 til 1. maj 2022. Vil I være med, indebærer det: Et tillykke-brev med invitation til samtale. Samtale omkring graviditetsuge 15 og 28 med fokus på drøftelse af graviditetsgener og arbejdsmiljø. Ved yderligere behov for samtaler kan disse frit bookes. Fri adgang til sparring og vejledning med arbejdsmiljø-jordemoder pr. telefon – gælder både medarbejder og leder. Graviditet og trivsel er finansieret af midler fra Sundhedsstyrelsen og udgår fra Arbejdsmedicin ved Aarhus Universitetshospital. Kontakt For deltagelse eller flere oplysninger om projektet på tlf. 2388 2322 eller på mail: auh.graviditetogtrivsel@rm.dk

Erhvervsskolerne er hårdt ramt, og adrig tidligere har så få unge gennemført en erhvervsuddannelse

16.04.21

Unge som gennemfører en erhvervsuddannelse sætter bundrekord

Aldrig har så få unge gennemført en erhvervsuddannelse. Tallene for 2020 er de laveste, som Danmarks Statistik har målt, og det er katastrofalt, mener erhvervsskolerne. Der er behov for at styrke samarbejdet med virksomhederne langt tidligere, vurderer Cabi. Blandt unge i aldersgruppen 18-25 år har der aldrig været så få med en erhvervsuddannelse på cv’et som nu. Det skriver Altinget med udgangspunkt i tal fra Danmarks Statistik. Tallene viser ellers, at unge gennemfører ungdomsuddannelser som aldrig før, men på erhvervsuddannelserne går det den stik modsatte vej. I 2020 havde knap 50.000 unge mellem 18 og 25 år en erhvervsuddannelse, og det er et kraftigt fald fra 2013 og 2014, hvor over 70.000 unge havde en erhvervsuddannelse. I samme periode er antallet af unge med en gymnasial uddannelse steget. Formanden for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, Ole Heinager, beskriver udviklingen som en katastrofe. Han er ikke i tvivl om, hvad der ligger til grund for den. Det gør erhvervsuddannelsesreformen fra 2015, som bl.a. indførte adgangskravet om karaktergennemsnit på mindst 02 i dansk og matematik fra grundskolen. ”Faldet er så markant de seneste fem år. Det sker lige efter eud-reformen i 2015. Det er en tydelig indikator.” ”Det bekræfter, at reformen blev lavet med fokus på de helt unge – og glemte de unge voksne. Det var ellers dem, vi havde flest af på erhvervsskolerne.” ”Søgningen fra grundskolen har ikke ændret sig. Til gengæld har vi så mistet halvdelen af eleverne over 18 år. De er forsvundet,” siger han til Altinget. Cabi: Indsatsen skal være mere virksomhedsrettet Seniorkonsulent hos Cabi, Jesper Pedersen, har gennem en årrække beskæftiget sig med udsatte unge og virksomhedssamarbejde. Han mener, at indsatsen over for de unge i højere grad skal involvere virksomhederne. ”De unge, som er over 18 og endnu ikke kommet i gang med en uddannelse, har ofte brug for at blive inspireret til at vælge en vej. Der kan et håndgribeligt forløb i en virksomhed være en løsning. Måske skal de have et job i en periode, hvor de bliver modnet til at tage en uddannelse,” siger Jesper Pedersen. Arbejdsgivere: Mere fokus på praktisk læring Ole Heinager efterlyser politisk handling og peger samtidig på, at Danmark i fremtiden står til at mangle tusindvis af faglærte. Også Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Erhverv ønsker handling. ”De to trepartsaftaler fra 2020 om erhvervsuddannelser skal naturligvis have lov til at virke. Men der er fortsat behov for tiltag. Det gælder eksempelvis ændringer i folkeskolen, hvor der skal mere fokus på praktisk læring. Der skal også mere viden om erhvervsuddannelserne blandt lærerne og mere samarbejde med virksomheder," siger uddannelses- og integrationschef i DA, Jannik Bay til Altinget. Ligesom Jannik Bay ser Jesper Pedersen oplagte muligheder i at styrke samarbejdet med virksomhederne. Det gælder både i folkeskolen og på Forberedende Grunduddannelse (FGU), som er for unge mellem 15 og 25 år, der endnu ikke er klar til at begynde en ungdomsuddannelse. ”Unge i FGU har ofte haft mange nederlag i skolen, men de lærer godt gennem praksis. Så et tættere samarbejde med lokale virksomheder på FGU’en, hvor de unge får prøvet sig selv af på en anden måde, end de ser i skolen, kan være med til at motivere dem til at gå i gang med en uddannelse,” siger Jesper Pedersen. Det gælder om at tænke fx håndværker eller hotel- og restaurationsvirksomheder ind i undervisningen. ”Når unge på FGU får lov til at udføre så konkrete opgaver som muligt, hvor de får praktisk erfaring med et håndværk, så giver det dem også værdifuld erfaring, når de begynder på erhvervsskolerne. De prøver måske for første gang at være foran deres jævnaldrende,” fortsætter han. Jesper Pedersen har desuden evalueret initiativet Kloge Hænder, hvor folkeskoleelever har prøvet kræfter med håndværksfagene ved at bygge fx en terrasse eller en legeplads i samarbejde med en byggevirksomhed. ”Eleverne får prøvet håndværksfagene, og de får brugt fag som matematik og dansk på helt andre måder end de plejer. Samtidig får de et konkret, færdigt produkt ud af deres arbejde. Det kan være med til at give dem appetit på en erhvervsuddannelse,” siger Jesper Pedersen. Mere inspiration Cabi har udviklet en række anbefalinger til at få udsatte unge i gang - Find dem her

Sygefraværet i kommuner vokser, og det er især blandt de unge medarbejdere.

15.04.21

Sygefraværet blandt kommunalt ansatte stiger

En ny analyse viser, at sygefraværet blandt ansatte i kommunerne steg med 3,7 procent fra 2017 til 2019. Fraværet har især været stigende blandt sosu’er og pædagoger, og det samme har langtidssygemeldinger blandt yngre ansatte. I adskillige år har der været politiske fokus på at forbedre arbejdsmiljøet og nedbringe sygefraværet i den offentlige sektor, men alligevel er det gået den forkerte vej. Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkenhed har offentliggjort en ny analyse, som viser, at sygefraværet blandt de kommunalt ansatte er steget med 3,7 procent på to år. Det skriver Altinget Det gennemsnitlige antal årlige sygedage er steget fra 11,6 i 2017 til 12,0 i 2019. Fraværet er steget mest blandt social- og sundhedspersonalet og det pædagogiske personale, som tegner sig for en stigning på henholdsvis 5,7 procent og 6,3 procent i perioden. Det er en udvikling, som vækker bekymring hos Kommunernes Landsforening. Sosu’ernes sygefravær er steget kraftigt "I kommunerne gør vi en ihærdig indsats for at få nedbragt sygefraværet, så det er ærgerligt og bekymrende, at analysen peger på, at det går den forkerte vej blandt nogle faggrupper," skriver Michael Ziegler (K), der er formand for løn- og personaleudvalget i KL, i en mail til Altinget. Mens sygefraværet for det pædagogiske personale er stort set uændret fra 2014 til 2019, er sosu'ernes sygefravær skudt i vejret med næsten 10 procent. Lærernes sygefravær er derimod faldet knap otte procent siden 2014. Langvarigt fravær er skyld i stigningen Analysen viser også, at mens det kortvarige sygefravær er stort set uændret, så er det langvarige sygefravær steget markant. Det er især blandt yngre medarbejdere under 30 år, og det får alarmklokkerne til at ringe hos formand for social- og sundhedssektoren i FOA, Torben Hollmann. "Det her er et wake-up call til de store herrer i kommunerne, som må tage sig sammen for at skabe et arbejdsmiljø og et arbejdsklima, man kan holde til at være i," siger han til Altinget. Psykisk arbejdsmiljø under pres Den stejle udvikling i sygefraværet blandt sosu'er demonstrerer, at kommunerne i stigende grad sender folk ud i noget, de ikke kan holde til, mener Hollmann. "Det er gået fra at være fysisk nedslidning til at være psykiske arbejdsskader, som er meget, meget svære at komme over. Det er et kæmpe problem. Vi mangler folk på området, og der er jo ikke nogen, der vil gå ind i et fag, hvor statistikken så tydeligt demonstrerer, hvor slidsomt arbejdet er," siger han. Analysen viser, at der er store forskelle på sygefraværet kommunerne imellem, og det hæfter beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) sig også ved: ”Det er ingen hemmelighed, at der fortsat er potentiale for at nedbringe sygefraværet, og at der er stor forskel fra kommune til kommune. Det er noget, som også tidligere regeringer har forsøgt at løse, senest før valget, hvor der blandt andet blev afsat yderligere 100 millioner kroner til en sygefraværspulje, der skulle bidrage til at få løst problemet. Det kommer oveni i den indsats, som både arbejdsgivere og lønmodtagere har sat i værk i forbindelse med overenskomstforhandlingerne for at få bugt med sygefraværet," skriver han til Altinget. Cabi: Få de unge rigtigt med ombord Hos Cabi vurderer chefkonsulent Birgitte Poulsen, der er ekspert i sygefravær, at forebyggelsen af de unges fravær begynder allerede ved ansættelsen. ”Når jeg er i kontakt med virksomhederne, så oplever jeg, at de i stigende grad er optagede af at dygtiggøre sig i, hvordan de finder den rigtige kandidat til jobbet, hvordan de tager godt imod og får integreret den nye medarbejder på arbejdspladsen,” siger Birgitte Poulsen. Hun forklarer, at unge medarbejdere – når man sammenligner med ældre – typisk har kortere, men hyppigere fraværsperioder. Og lederne skal være opmærksomme, hvis de unges lange fravær stiger, vurderer Birgitte Poulsen. ”Vi vil gerne gøre det godt, når vi begynder i et nyt job. Men for de unge kan det være et stort spring at skifte studiet ud med arbejde. De føler måske ikke, at de slår til, de føler sig utilstrækkelige, og der skal lederne være gode til at følge op, og hjælpe de unge med at føle sig godt til rette på arbejdspladsen,” siger hun. Mere inspiration Ved du, hvad jeres sygefravær koster? - Prøv Cabis sygefraværsberegner Få bugt med langtidsfraværet - Se Cabis tema her

Råt&Godt fra Aalborg vinder fornem pris for sit sociale ansvar.

24.03.21

Aalborg-virksomhed vinder fornem pris for sit store sociale ansvar

Råt&Godt, som holder til i Aalborg, er netop blevet kåret som vinder af CSR People Særpris. Virksomheden vinder prisen for et forbilledligt arbejde med at genbruge byggeaffald til ny produktion og samtidig skabe job til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. CSR People Prize har eksisteret siden 1999, og er Cabis hyldest til virksomheder, der gør en særlig indsats for, at udsatte kan få en chance på arbejdsmarkedet. Det kan fx være virksomheder, der ansætter mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, fastholder ansatte, som risikerer at miste jobbet eller som forebygger fx nedslidning, stress eller mistrivsel. Cabi har netop kåret vinderne af CSR People Prize 2021 i de tre kategorier: Virksomheder med over 250 ansatte Virksomheder med op til 250 ansatte CSR People Særpris – Cirkulær økonomi og arbejde til flere. Råt&Godt vinder CSR People Særpris – Cirkulær økonomi og arbejde til flere foran de to andre finalister Simply Cooking A/S og Special Minds, Kolding. CSR People Særprisen har i år fokus på virksomheder, som både arbejder med cirkulære forretningsmodeller og skaber arbejde til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Giver en chance til mennesker og materialer Råt&Godt modtager materialer fra nedrivningsfirmaer, byggepladser, entreprenører, forsyningsselskaber og mange andre. Materialerne ombygges efter bestilling, og efterhånden kan Råt&Godt aftage og afsætte store mængder materialer. Samtidig tilbyder virksomheden afklarings- og opkvalificeringsforløb for unge mellem 18 og 30 år, som har forskellige udfordringer, der gør det vanskeligt for dem at gennemføre et uddannelsesforløb. Det sker under mottoet ”Mennesker og materialer fortjener en chance til.” I dag har virksomheden ti fuldtidsansatte og 28 ansatte, som kommer fra kanten af arbejdsmarkedet. Socialt ansvar og forretning forenes hos Råt&Godt Juryen bag prisen fremhæver Råt&Godt som en virksomhed, der gør en stor forskel for byggebranchen, hvor der er meget affald, som bør genanvendes. Tilmed lykkes Råt&Godt på forbilledlig vis med at tage et socialt ansvar for mennesker samtidig med, at virksomheden tjener penge. Salget af produkter skabt af genanvendte byggeprodukter er stigende, og Råt&Godt medvirker til, at Aalborg Kommune sparer betragtelige udgifter, når udsatte mennesker finder vej til arbejdsmarkedet. Til gavn for mennesker, miljøet, virksomheden og samfundet. ”Råt&Godt er skabt af en tro på, at man skal give en chance til både mennesker og materialer. Stifter Christian Helweg og resten af Råt&Godt fortjener en hyldest for det store arbejde, de gør for miljøet og for mange udsatte. De er et godt forbillede for andre, der kan se værdien af genanvendelse af byggematerialer,” siger Mette Rønnau formand for juryen og direktør for Cabi. Konference med fokus på bæredygtig ledelse CSR People Prize blev uddelt ved Cabis årskonference 2021 Bæredygtig Ledelse – Vejen til 2030, som blev afholdt virtuelt for knap 500 deltagere den 24. marts 2021. Læs mere om konferencen og prisuddelingen KONTAKT Seniorkonsulent Marianne Lyngberg Nilsson, Cabi: 4113 7281 / man@cabiweb.dk FAKTA – CSR People Prize: Formålet med CSR People Prize er at vise, hvordan virksomheder kan gøre en særlig indsats for udsatte mennesker, og vise potentialet i ledige uden for arbejdsmarkedet. Med CSR People Prize hyldes de virksomheder, der gør en særlig indsats for udsatte grupper på arbejdsmarkedet, og som via konkrete initiativer viser, at de via partnerskaber lykkes med at skabe nye veje til social inklusion. CSR People Prize er samtidig et eksempel på, hvordan Verdensmål 8 om anstændige jobs og økonomisk vækst kan indfries i praksis til inspiration for andre virksomheder.

BM Silo ApS i Tvis har vundet CSR People Prize for si fornemme sociale indsats

24.03.21

Tvis-virksomhed vinder fornem pris for sit stærke sociale ansvar

BM Silo i Tvis ved Holstebro har netop vundet CSR People Prize 2021 for virksomhedens store sociale arbejde. Det er en indsats, hvor fx udsatte unge, flygtninge og kontanthjælpsmodtagere får chancen for at bevise deres værd og finde vej til job. CSR People Prize har eksisteret siden 1999, og er Cabis hyldest til virksomheder, der gør en særlig indsats for, at udsatte kan få en chance på arbejdsmarkedet. Det kan fx være virksomheder, der ansætter mennesker fra kanten, fastholder ansatte, som risikerer at miste jobbet eller som forebygger fx nedslidning, stress eller mistrivsel. Cabi har netop kåret vinderne af CSR People Prize 2021 i de tre kategorier: Virksomheder med over 250 ansatte Virksomheder med op til 250 ansatte CSR People Særpris – Cirkulær økonomi og arbejde til flere. BM Silo vinder prisen for virksomheder med op til 250 ansatte foran de to andre finalister Proshop og Simply Cooking A/S. Jury: Dedikeret og mangesidet social indsats Juryen bag prisen fremhæver BM Silo som en virksomhed, der gennem adskillige år har vist, at rekruttering af medarbejdere fra kanten af arbejdsmarkedet ikke er nogen hindring for at drive en god forretning. Alle teknisk design-elever hos BM Silo er fx voksenelever under revalidering, som har fysiske eller psykiske udfordringer og lange sygemeldinger bag sig. Virksomheden, der producerer siloer, tager også et stort ansvar for at uddanne nye klejnsmede, og en del af virksomhedens lærlinge er unge, som har boglige, sociale eller psykiske vanskeligheder. Med mentorhjælp, sidemandsoplæring og lektiehjælp fra ansatte hos BM Silo lykkes det at føre de unge til svendeprøve med flotte resultater. ”BM Silo har arbejdet med alternativ rekruttering som en grundtanke i mange år. De formår at udvikle virksomheden med mennesker i centrum. Det er bæredygtig ledelse frem mod 2030. Og det honorerer vi i dag med CSR People Prize 2021,” siger Mette Rønnau, formand for juryen og direktør for Cabi. Juryen bemærker desuden, at BM Silo har en mangesidet social indsats, som er dybt forankret i virksomheden med et bredt felt af CSR dedikerede ansatte. Det kommer bl.a. til udtryk gennem et nøje fokus på at undgå nedslidning og sygefravær. Konference med fokus på bæredygtig ledelse CSR People Prize blev uddelt ved Cabis årskonference 2021 Bæredygtig Ledelse – Vejen til 2030, som blev afholdt virtuelt for knap 500 deltagere den 24. marts 2021. Læs mere om konferencen og prisuddelingen KONTAKT Seniorkonsulent Marianne Lyngberg Nilsson, Cabi: 4113 7281 / man@cabiweb.dk FAKTA – CSR People Prize: Formålet med CSR People Prize er at vise, hvordan virksomheder kan gøre en særlig indsats for udsatte mennesker, og vise potentialet i ledige uden for arbejdsmarkedet. Med CSR People Prize hyldes de virksomheder, der gør en særlig indsats for udsatte grupper på arbejdsmarkedet, og som via konkrete initiativer viser, at de via partnerskaber lykkes med at skabe nye veje til social inklusion. CSR People Prize er samtidig et eksempel på, hvordan Verdensmål 8 om anstændige jobs og økonomisk vækst kan indfries i praksis til inspiration for andre virksomheder.

Give Steel A/S vinder CSR People Prize for et fornemt socialt ansvar

24.03.21

Give Steel vinder fornem pris for stærkt socialt ansvar

Vinderne af CSR People Prize er netop blevet afsløret, og Give Steel A/S løber med prisen for virksomheder med mere end 250 ansatte. Virksomheden vinder for en ihærdig og dedikeret indsats, som er fast forankret i virksomhedens DNA. CSR People Prize har eksisteret siden 1999, og er Cabis hyldest til virksomheder, der gør en særlig indsats for, at udsatte kan få en chance på arbejdsmarkedet. Det kan fx være virksomheder, der ansætter mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, fastholder ansatte, som risikerer at miste jobbet, eller som forebygger fx nedslidning, stress eller mistrivsel. Cabi har netop kåret vinderne af CSR People Prize 2021 i de tre kategorier: Virksomheder med over 250 ansatte Virksomheder med op til 250 ansatte CSR People Særpris – Cirkulær økonomi og arbejde til flere. Give Steel vinder prisen for virksomheder med over 250 ansatte foran de to andre finalister Salling Group A/S og Elis Danmark. Jury: Give Steel har en bred og gennemført indsats Give Steel har en lang tradition for at tage et socialt ansvar, og virksomheden åbner gerne sine døre for fx udsatte unge, flygtninge, personer med fysisk eller psykisk handicap, misbrugere eller tidligere kriminelle. I dag har virksomheden 58 ansatte, som på den ene eller den anden måde har været på kanten af arbejdsmarkedet. Ud af disse er 30 lærlinge. Virksomheden, der producerer stålspær og stålkonstruktioner, har i alt 448 ansatte, og juryen bag prisen fremhæver Give Steel som en virksomhed med en meget bred indsats, hvor der tages et socialt ansvar på en lang række parametre. Det gælder fx også indsatsen for at uddanne lærlinge og filosofien om at give mennesker en chance for uddannelse og arbejde med initiativet ’We Grow People’. Juryen bemærker også Give Steels positive resultater, hvor mange praktikforløb ender med ansættelse i virksomheden. ”I juryen honorerer vi Give Steels tilgang til arbejdet med unge, der starter på arbejdslivet i stålvirksomheden. Bæredygtig ledelse er ansvar for lokalsamfundet, men det er også bæredygtigt at sikre uddannelse og fremtidens kompetencer, og her scorer Give Steel højt,” siger Mette Rønnau, formand for juryen og direktør for Cabi. Konference med fokus på bæredygtig ledelse CSR People Prize blev uddelt ved Cabis årskonference 2021 Bæredygtig Ledelse – Vejen til 2030, som blev afholdt virtuelt for knap 500 deltagere den 24. marts 2021. Læs mere om konferencen og prisuddelingen KONTAKT Seniorkonsulent Marianne Lyngberg Nilsson, Cabi: 4113 7281 / man@cabiweb.dk FAKTA – CSR People Prize: Formålet med CSR People Prize er at vise, hvordan virksomheder kan gøre en særlig indsats for udsatte mennesker, og vise potentialet i ledige uden for arbejdsmarkedet. Med CSR People Prize hyldes de virksomheder, der gør en særlig indsats for udsatte grupper på arbejdsmarkedet, og som via konkrete initiativer viser, at de via partnerskaber lykkes med at skabe nye veje til social inklusion. CSR People Prize er samtidig et eksempel på, hvordan Verdensmål 8 om anstændige jobs og økonomisk vækst kan indfries i praksis til inspiration for andre virksomheder.

Give Steel A/S, BM Silo ApS og Råt&Godt har vundet årets udgave af CSR People Prize

24.03.21

Her er vinderne af CSR People Prize 2021

Vinderne af årets udgave af CSR People Prize er netop blevet afsløret. Det skete ved en ceremoni under Cabis årskonference Bæredygtig ledelse – vejen til 2030. CSR People Prize har eksisteret siden 1999, og er Cabis hyldest til virksomheder, der gør en særlig indsats for, at udsatte kan få en chance på arbejdsmarkedet. Det kan fx være virksomheder, der ansætter mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, fastholder ansatte, som risikerer at miste jobbet, eller som forebygger fx nedslidning, stress eller mistrivsel. I år er CSR People Prize blevet uddelt til virksomheder i tre kategorier: Virksomheder med over 250 ansatte – Vinder: Give Steel A/S Virksomheder med op til 250 ansatte – Vinder: BM Silo ApS CSR People Særpris – Cirkulær økonomi og arbejde til flere – Vinder: Råt&Godt I alle tre kategorier var der tale om hårfine afgørelser foran de andre nominerede virksomheder, der tilsammen udgjorde et flot finalefelt. Mangesidet indsats til glæde for virksomheder og mennesker Juryen bag prisen fremhæver Give Steel A/S som en virksomhed med en meget bred indsats, hvor der tages et socialt ansvar på en lang række parametre. Det gælder fx uddannelse af lærlinge og indsatser over for flygtninge og personer med fysisk eller psykisk handicap. BM Silo vinder prisen for gennem adskillige år at have vist, at rekruttering af medarbejdere fra kanten af arbejdsmarkedet ikke er nogen hindring for at drive en god forretning. Med mentorhjælp, sidemandsoplæring og lektiehjælp lykkes det fx at føre bogligt udfordrede elever til svendeprøve med flotte resultater. I år blev der desuden uddelt en CSR People Særpris med fokus på virksomheder, som både formår at arbejde cirkulært og skabe job til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Her udmærker aalborgensiske Råt&Godt sig som en virksomhed, der skaber nye produkter af byggeaffald samtidig med, at især unge fra kanten af arbejdsmarkedet får en ny chance. Til gavn for den enkelte, virksomheden, samfundet og miljøet. Konference med fokus på bæredygtig ledelse CSR People Prize blev uddelt ved Cabis årskonference 2021 Bæredygtig Ledelse – Vejen til 2030, som blev afholdt virtuelt for knap 500 deltagere den 24. marts 2021. Læs mere om konferencen og prisuddelingen Se film om de nominerede og vindervirksomhederne KONTAKT Seniorkonsulent Marianne Lyngberg Nilsson, Cabi: 4113 7281 / man@cabiweb.dk FAKTA – CSR People Prize: Formålet med CSR People Prize er at vise, hvordan virksomheder kan gøre en særlig indsats for udsatte mennesker, og vise potentialet i ledige uden for arbejdsmarkedet.

Cirkulære forretningsmodeller har potentiale for at skabe job til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet.

19.03.21

Ny undersøgelse: Cirkulær økonomi skaber job til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet

Danske virksomheder vil i stigende grad arbejde med cirkulære forretningsmodeller som inkluderer genbrug og genanvendelse. Det vil skabe nye arbejdspladser, hvor en del vil gå til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Det forventer 35 branche- og klyngeorganisationer i en ny undersøgelse. Bedre udnyttelse af ressourcer og mindre affaldsmængder. Cirkulære forretningsmodeller, hvor fx restprodukter genbruges i ny produktion, eller hvor ellers kasserede effekter får nyt liv, har fået godt fat i danske virksomheder i takt med, at bæredygtighed og miljøhensyn fylder mere og mere på dagsordenen. Videnshuset Cabi har for Erhvervsstyrelsen og Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål foretaget en undersøgelse blandt 27 brancheorganisationer og otte klyngeorganisationer. Den viser, at organisationerne forventer, at der bliver skabt nye arbejdspladser i takt med, at flere virksomheder overgår til cirkulære forretningsmodeller. Cabi: Potentiale for mennesker fra kanten Undersøgelsen viser også, at organisationerne i en vis grad forventer, at cirkulære forretningsmodeller vil øge virksomheders muligheder for at inkludere og ansætte mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Organisationerne er også blevet spurgt om deres forventninger til inklusion og rekruttering af mennesker fra kanten ved overgangen til cirkulære forretningsmodeller. Her lander branche- og klyngeorganisationernes vurdering på 1,3 ud fra en skala fra 1 til 3, hvor 3 er ”i høj grad”. Ingen organisationer forventer, at cirkulære forretningsmodeller svækker virksomhedernes muligheder for at rekruttere blandt mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. ”Organisationerne kan se mulighederne ved omstillingen til cirkulær økonomi. Det er et godt udgangspunkt for at indfri potentialet for, at mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet kan komme i job. Virksomheder, som arbejder cirkulært, tager allerede et ansvar for miljøet, og det indikerer for mig, at de måske også er indstillede på at tage socialt ansvar i deres rekruttering,” siger seniorkonsulent hos Cabi, Marianne Lyngberg Nilsson. De adspurgte organisationer forventer desuden, at der i forbindelse med overgangen til cirkulære forretningsmodeller især vil blive skabt opgaver i forbindelse med sortering og adskillelse af materialer. Samtidig er det også her, de fleste forventer, at der kan skabes job til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Især bygge- og anlæg samt industrien forventer nye arbejdspladser. Pumpegigant og cykelværksted arbejder begge cirkulært Cabi har for Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål i 2020 også udgivet et notat, som viser, hvordan fem virksomheder helt konkret arbejder med cirkulære forretningsmodeller samtidig med, at de skaber job til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Det gør fx pumpegiganten Grundfos, affaldsselskabet ARGO og cykelværkstedet Buddha Bikes. Cirkulær økonomi og job til mennesker fra kanten er også et tema på Cabis årskonference, som afholdes virtuelt den 24. marts. Ved samme lejlighed uddeles CSR People Prize, der går til virksomheder, som tager et særligt socialt ansvar. I år uddeles en særpris til en virksomhed, der netop har den dobbelte dimension af socialt ansvar ved at arbejde cirkulært og samtidig skaber job til udsatte. ”CSR People Prize er en fejring af virksomheder, der tager et socialt ansvar ud over det sædvanlige og som arbejder med bæredygtighed i deres forretning. Også når det handler om mennesker. Vi vil gerne inspirere andre virksomheder, og det gør vi ved at fremhæve de gode eksempler, der sætter nye standarder for socialt ansvar,” siger Marianne Lyngberg Nilsson. ”Med årets særpris vil vi sætte særligt fokus på virksomheder, der formår både at passe på miljøet og ser mulighederne i mennesker, der ikke står forrest i køen til job,” fortsætter hun. Konference med fokus på bæredygtig ledelse Cirkulær økonomi er et af de tre hovedtemaer på Cabis årskonference 2021 Bæredygtig ledelse – Vejen til 2030. CSR People Prize uddeles i tre kategorier, hvor CSR People Særpris i år har fokus på cirkulær økonomi og job til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. De nominerede virksomheder i den kategori er: Fischer Lighting Råt&Godt Special Minds i Kolding. Se video med virksomhederne Kontakt: Seniorkonsulent Marianne Lyngberg Nilsson, Cabi: 4113 7281 / man@cabiweb.dk FAKTA – Analyse og notat om cirkulær økonomi Brancheanalyse: Cirkulær økonomi og arbejde til flere – Download her Notat: Cirkulær økonomi og arbejde til flere – Download her FAKTA – CSR People Prize Formålet med CSR People Prize er at vise, hvordan virksomheder kan gøre en særlig indsats for udsatte mennesker, og vise potentialet i ledige uden for arbejdsmarkedet. Med CSR People Prize hyldes de virksomheder, der gør en særlig indsats for udsatte grupper på arbejdsmarkedet, og som via konkrete initiativer viser, at de via partnerskaber lykkes med at skabe nye veje til social inklusion. CSR People Prize er samtidig et eksempel på, hvordan Verdensmål 8 om anstændige jobs og økonomisk vækst kan indfries i praksis til inspiration for andre virksomheder. Læs mere om konferencen og prisuddelingen

Nogle unge har brug for alternative arenaer for at blive klar til uddannelse og job.

18.03.21

Ny temaside: Tid og tillid hjælper udsatte unge i job og uddannelse

De er unge, de er kreative, men de har helt mistet troen på uddannelse. Sådan er virkeligheden for nogle unge, og de har brug for tid, ro og forudsigelighed for at blive klar til uddannelse eller job. Et nyt tema på Cabis hjemmeside giver dig, der arbejder professionelt i ungeindsatsen, gode råd til, hvordan en helhedsorienteret indsats for udsatte unge kan stykkes sammen. Erfaringerne på den nye temaside er hentet fra et projektsamarbejde, Opgang2 XL, med teatret Opgang2, Aarhus Kommune, Bikubenfonden samt Cabi, hvor det lokale erhvervsliv også spiller en vigtig rolle i indsatsen. De unge, som har været en del af projektet, er enten aktivitetsparate eller i ressourceforløb og er mellem 18 og 30 år. Typisk har de masser af kreative ideer og drømme, men de kæmper med udfordringer som ensomhed, social angst, ADHD eller misbrug, Og så har de helt mistet troen på job og uddannelse. Men Opgang2 XL har vist en vej til at give de unge fornyet mod på uddannelse gennem et kombineret afklarings- og praktikforløb. Ud af de 18, der har forladt Opgang2 XL fra 2017 til 2020, er 13 i uddannelse, praktik eller job, tre er godt på vej. En har fået førtidspension. ”Tiden betyder noget. Jeg har været her længe og er et helt andet sted nu. Det har noget at gøre med, hvem der er her. Men også at have haft tiden til at udvikle mig. Jeg føler mig mindre håbløs nu. Ting begynder at give mening nu. Jeg vil gerne ud at lave noget andet, og det har ikke været et tema for mig før. Jeg har fået meget mere selvtillid af at være på Opgang2. Jeg er mere sikker på mig selv nu end tidligere,” siger en af de unge, som har deltaget i Opgang2 XL. Fokus på andet end uddannelse giver ro Resultaterne skyldes blandt andet, at de unge får ro til at fokusere på noget andet end det pres, der ligger fra omverdenen i at skulle tage en uddannelse. ”Nogle unge er ikke i stand til at gå den lige vej fra skole til uddannelse og job, og erfaringerne fra Opgang 2 viser, at en del unge kan have brug for at parkere uddannelse for en stund og arbejde med noget helt andet, der giver dem mulighed for at få en arbejdsidentitet,” siger seniorkonsulent i Cabi og ekspert i udsatte unge, Jesper Pedersen. ”Desuden har det kæmpe betydning, at den enkelte er i tæt kontakt med en vejleder, som kan guide i forhold til den personlige udvikling og hjælpe med dialogen i forhold til jobcenter og praktikplads,” tilføjer han. På Cabis temaside om helhedsorienteret indsats for psykisk sårbare unge er det beskrevet, hvordan kunst som alternativ social arena kan fungere som et omdrejningspunkt for indsatsen. Her kan de unge få succesoplevelser, hvor deres arbejde med kunst er identitetsgivende, men ikke et forsørgelsesgrundlag. Samtidig bliver den enkeltes kompetencer og ressourcer oversat til noget, der kan bruges på det brede arbejdsmarked. Temasiden indeholder: Beskrivelse af fem indsatsområder Beskrivelse af fire nødvendige skift for at udsatte unge kan se sig selv i uddannelse eller arbejde Anbefalinger til etablering af alternative arenaer. Se Cabis side om Helhedsorienteret indsats for psykisk sårbare unge

En international jury af kommunikationsfolk har kåret videnshuset Cabi som vinder af Newsroom of The Year.

17.03.21

Cabi vinder Newsroom of the Year

Vinderne af Nordic Digital PR Awards er netop fundet, og Cabi har vundet kategorien Newsroom of the Year Denmark for en positiv og løsningsorienteret nyhedsformidling om virksomheders sociale ansvar og arbejde til udsatte. De nominerede og vinderne af Nordic Digital PR Awards er fundet blandt 5.000 virksomheder og organisationer i Norden, der bruger platformen Mynewsdesk, som også står bag prisuddelingen. Nordic Digital PR Awards uddeles i fem kategorier, og videnshuset Cabi har vundet i kategorien Newsroom of the Year Denmark i skarp konkurrence med: Circle K Verdens Skove Falck Energistyrelsen Danmarks Rejsebureau Forening. En international jury bestående af professionelle kommunikationsfolk fra Norge, Sverige og Danmark har vurderet alle nominerede, og begrunder valget af Cabi som vinder af Newsroom of the Year Denmark således: “Cabi takes lead in using all the opportunities they are given in their newsroom. They tap into a bigger agenda through inspiring fact based stories and spread the word about social and sustainable responsibilities with ease, enthusiasm and no raised fingers – just bringing light to new ideas and opportunities! Cabi is a role model when it comes to connecting small stories into the bigger narratives and their storytelling puts a greater hope for equality and CSR-mindset throughout the society.” Cabi: En pris til hele organisationen Hos Cabi er kommunikations- og souschef Ea Nielsen glad og stolt over, at Cabi har vundet den flotte pris foran et skarpt felt. ”Det her er en pris, som ikke blot er for os, som arbejder med kommunikation, men for hele organisationen, der bidrager til, at det her kan lade sig gøre. Jeg bliver desuden meget glad, når juryen fremhæver entusiasmen og den løsningsorienterede tilgang i vores nyhedsformidling. For det er lige præcis det, vi står for i Cabi,” siger Ea Nielsen. Mere information Læs mere om Nordic Digital PR Awards hos Mynewsdesk

På Lolland-Falster er koden til at få udsatte ledige i job blevet knækket.

15.03.21

Ledige fra kanten kommer i job på Lolland-Falster

Tæt samarbejde mellem Lolland og Guldborgsund Kommune og det lokale erhvervsliv giver pote, og udsatte ledige kommer nu i job gennem projektet Rekruttering fra Kanten på Lolland-Falster. Hver fjerde, som har deltaget i projektet, er nu tilknyttet arbejdsmarkedet, og det er højere end landsgennemsnittet for målgruppen. En hverdag med ensomhed, depression og manglende overskud er byttet ud med arbejde og langt større mod på tilværelsen. Det er virkeligheden for 59-årige Linda Antonette Foss fra Nakskov. Hun har været ledig i syv år, men i dag er hun fastansat på et plejecenter. For hende gik vejen til job gennem projektet Rekruttering fra Kanten på Lolland-Falster, hvor Lolland og Guldborgsund Kommune er gået sammen med bl.a. det lokale erhvervsliv, Business Lolland-Falster, videnshuset Cabi og analysevirksomheden LG Insight med målet om at give 550 udsatte ledige tilknytning til arbejdsmarkedet. ”Før sad jeg bare og kukkelurede i min lejlighed og blev mere og mere deprimeret. Efter jeg har fået arbejde, er jeg blomstret op,” siger Linda Antonette Foss til DR P4 Sjælland, som har sat fokus på Rekruttering på Kanten fra Lolland-Falster. Hun fortæller desuden, at også hendes omgangskreds har bemærket, at hun er blevet mere udadvendt og initiativrig, efter at hun har fået arbejde. Lolland-Falster klarer sig bedre end resten af landet Linda Antonette Foss er langt fra den eneste, som er kommet i job gennem projektet. I alt er 27 procent af de borgere, der har været tilknyttet Rekruttering fra Kanten på Lolland-Falster nu ansat i fleksjob, på deltid eller fuldtidsansat. Hele 14 procent er blevet selvforsørgende. Det er markant højere end landsgennemsnittet på seks procent. ”Vi har at gøre med mennesker, der typisk har været væk fra arbejdsmarkedet i mange år, og som også har andre udfordringer i deres liv. De kan ikke tage et job fra dag ét, så vi er meget tilfredse med, at det lykkes for så mange at blive selvforsørgende. Det er godt både for borgerne og for virksomhederne, som får den nødvendige arbejdskraft,” siger Trine Thomsen, projektleder og seniorkonsulent hos Cabi. Lykkes trods corona-udfordringer Hun forklarer, at tallet formentlig ville være endnu højere, hvis ikke coronakrisen havde stukket en kæp i hjulet. Kommunerne må fx ikke etablere nye virksomhedspraktikker, og det er en helt essentiel trædesten i retning af job for mennesker, som har været uden for arbejdsmarkedet i længere tid. Men trods mangel på virksomhedspraktikker lykkes det alligevel at skabe job gennem projektet, og noget tyder på, at det lysner endnu mere. Tal LG Insight viser, at i første halvår af 2020 var der kun to procent af nyansættelserne hos virksomheder på Lolland-Falster, som var blandt ledige fra kanten af arbejdsmarkedet. Det er nu vokset til seks procent, og nyansættelserne sker fx i brancher som landbrug, catering, rengøring og hjemmehjælp. ”Jeg er glad for, at de her mennesker, som har problemer nok i forvejen, ser ud til at komme i job trods krisen. Det skyldes formentlig, at der er et godt match mellem de kompetencer, som disse mennesker har, og de muligheder for job, som opstår i området,” siger Trine Thomsen. Rekruttering fra Kanten på Lolland-Falster stopper ved udgangen af 2021, men projektets metoder og principper kommer til at leve videre. Det kommer bl.a. til at ske gennem Cabis hjemmeside, hvor resultater, metoder og erfaringer vil blive lagt op så andre kommuner kan lære af dem. Mere inspiration Læs mere om Rekruttering fra Kanten på Lolland-Falster på Cabis hjemmeside Se også Business Lolland-Falster hjemmeside Om Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster Rekruttering fra Kanten på Lolland-Falster er et projekt, der skal afbøde den mangel på arbejdskraft, der forventes i de kommende år. Lolland og Guldborgsund Kommune er gået sammen med det lokale erhvervsliv, Business Lolland-Falster samt videns- og netværkshuset Cabi med målet om at give 850 borgere en tilknytning til arbejdsmarkedet gennem konkrete forløb i virksomhederne. Initiativet er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond.

12.03.21

Gode råd til trivsel under corona

Vi har rundet et år med coronapandemien, som har forandret arbejdslivet på mange planer. På den ene siden har året været fyldt med innovation, og lynhurtigt har vi omstillet os til at arbejde langt mere digitalt og på distancen. Men på den anden side har det også været en tid med angst, mindre social omgang og uvished. Få gode råd og værktøjer til at arbejde med trivslen. Virksomheder og hele brancher er påvirket meget forskelligt af den verdensomspændende coronapandemi. Det gælder også de vilkår, som medarbejderne skal arbejde under. Og det sætter sine spor. Uanset, hvordan corona har påvirket jeres virksomhed, bør der fra ledelsens side være ekstra fokus på trivslen. Derfor har vi lavet en temaside med gode råd og værktøjer til, hvordan I kan gribe arbejdet med trivslen an. ”I det år, der er gået, har vi sparret med rigtig mange virksomheder, der har mærket coronapandemien på meget forskellig vis. Vi kan se, hvor vigtigt det fortsat er, at ledelsen deler den vigtigste information med medarbejderne. Det er meget vigtigt at skabe tillid, så der, i dialogen med medarbejderen eller teamet, kan tales om, hvorvidt der er noget i arbejdssituationen, der udfordrer. Og hvis der er noget, der skal løses, så tal om, hvordan I sammen kan løse det,” siger Marlene Fabrin, seniorkonsulent hos Cabi. ”Det kan både være udfordringer relateret til opgaverne eller udfordringer af privat karakter, som presser medarbejderne. Derfor kan det give mening, at der i denne tid skrues op for dialogen om fokus på trivsel og at sætte den mere i system,” fortsætter hun. Ledelsen skal være synlig og handle Hun fortæller videre, at det er vigtigt, at medarbejderne kan se, at ledelsen er i stand til at handle på de behov, der er. Og at medarbejderne også kender til de rammer, der findes i virksomheden. Det skaber tryghed, at man ved, hvilke muligheder og holdninger der er for at kunne handle. Nogle medarbejdere kan fx have brug for særlige vilkår i en periode, hvis de eksempelvis arbejder hjemme, samtidig med at børn eller partner også er hjemme. På Cabis side om trivsel og corona finder du forskellige værktøjer til den gode dialog. Det er fx: Samtaleskemaet, som er godt i én-til-én-samtaler, hvor lederen skal danne sig overblik over arbejdsopgaver og trivsel Kontrolcirklen, der kan illustrere, hvad der er vilkår i den nuværende situation, og hvordan der kan arbejdes med dem Stop-mere-nyt-modellen, som kan bruges til at fremme det strategiske arbejde med trivsel og skabe dialog om, hvad der er godt, og hvad der kan udfordre. Bliver alt godt igen efter corona? Hverdagen med fremmøde på arbejdspladsen vender tilbage igen på et tidspunkt, og hjemsendte og hjemmearbejdende medarbejdere vender tilbage på arbejdspladsen. Men det betyder ikke, at alt så er fryd og gammen. Det kan tage tid at finde tilbage til et godt arbejdsfællesskab efter et turbulent år med corona. Derfor har vi også lavet en side, som hjælper jer til at komme godt tilbage på arbejde igen Læg allerede nu en plan for et godt fællesskab med langsigtet fokus. Det kan vi hjælpe jer med gennem vores projekt Tag hånd om trivslen. Vi har også samlet en række forslag til, hvordan I kan holde fokus på trivsel under corona. Det er fx: Flere fællesmøder og mere dialog Online fællesfrokost og kaffepause Online pausegymnastik Aktivitetsudvalg Trivselsmakker. Mere inspiration Se Cabis side om trivsel under corona Se også Cabis side om at komme godt tilbage på arbejde Vil du have et gratis online virskomhedsbesøg? - Så se mere om projektet Tag hånd om trivslen

Bureaukratiske regler spænder ben for det sociale frikort

11.03.21

Debat: Mindst tre ting skal ændres, for at socialt frikort kan blive en succes

Forsøgsordningen med socialt frikort er blevet forlænget med foreløbigt to år. Desværre er frikortet født med en række børnesygdomme, som bør ryddes af vejen. Af senionrkonsulent Anette Hansen, Cabi - Dette debatindlæg er bragt i Danske Kommuner 11. marts 2021 Kort før jul kunne et bredt flertal i Folketinget give hinanden håndslag på at forlænge ordningen med det sociale frikort for endnu to år. Aftalen indeholder desuden en plan om, at rammerne omkring frikortet skal justeres de følgende to år. Det er en god nyhed, for det sociale frikort giver særligt socialt udsatte mulighed for skattefrit at tjene 20.000 kr. om året og uden at blive trukket i sociale ydelser. Mindst ligeså vigtigt er det, at det giver mennesker, som i årevis har været parkeret på kanten af samfundet, muligheden for at bidrage. Mærke glæden ved at være en del af et arbejdsfællesskab og føle, at de kan noget. Man skal ikke møde ret mange frijobbere for at opleve, hvor stor en forskel, det kan gøre for nogle af de mest udsatte i vores samfund. Men selvom det sociale frikort er et godt initiativ, indeholder ordningen desværre også en række udfordringer, der bør tages hånd om hurtigst muligt. Her er tre af dem: 1: Kommunerne skal forpligtes til at yde en indsats. Kommunerne har intet ansvar for at hjælpe frijobberne med at finde arbejde. De skal selv skaffe sig job, og her taler vi altså om mennesker, der i de fleste tilfælde har stået uden for arbejdsmarkedet i årevis. Det er de færreste, som har et brugbart netværk til at finde job, og fra kommunal side er der mange steder ikke nogen nævneværdig hjælp at hente for frijobbere i forhold til at få kontakt til virksomheder. Medmindre der for eksempel er en særlig fondsfinansieret indsats lokalt som på Vesterbro i København. Derfor bør kommunerne forpligtes til at yde en indsats. 2: Frikortet er i konkurrence i med andre ordninger. I beskæftigelsessystemet bliver kommunerne målt og vejet på, hvor mange borgere der kommer i beskæftigelse. Lever kommunerne ikke op til beskæftigelsesministeriets krav til resultater, kan de i yderste konsekvens blive sat under administration. Men fordi det sociale frikort hører under en social indsats, tæller borgere, som arbejder i frijob, ikke med i opgørelserne over borgere, der kommer i beskæftigelse. Derfor har jobcentrene ikke noget økonomisk incitament for at hjælpe borgere til at bruge deres sociale frikort. En indlysende løsning er at lade borgere, som arbejder på socialt frikort, tælle med i opgørelserne af resultater – for det er reelt arbejde til reel løn, og det vil anspore jobcentrene til at gøre en indsats. 3: Virksomheder har svært ved at håndtere lønudbetalingen. I et gennemreguleret og systematiseret samfund, hvor skat, moms, løn til medarbejdere og meget andet kører gennem bogføringssystemer, giver det kvaler i virksomhederne, når noget stikker ud fra normen. For hvordan udbetaler man løn til en medarbejder, hvor der ikke skal betales skat? Det er en udfordring, som gør, at nogle virksomheder giver op på forhånd. Frikortet er et godt initiativ, som kan betyde en stor forskel for nogle af samfundets mest udsatte. Desværre bliver det brugt alt for lidt, og ofte er det bureaukratiske mangler, der står i vejen.

Hydrema modtager prisen som Årets Veteranvirksomhed 2020 (Foto: Forsvarsministeriet)

09.03.21

Hydrema hædret som Årets Veteranvirksomhed

Årets Veteranvirksomhed 2020 er forsvarsindustrivirksomheden Hydrema Group, som får prisen for en langvarigt og omfattende indsats for at få hjælpe særligt sårbare veteraner i job. Hydrema fik overrakt prisen af Forsvarsminister Trine Bramsen (S), og forsvarsministeriet skriver, at prisen tildeles Hydrema Group, som har ydet en ekstraordinær indsats for de danske veteraner. Det er anden gang, at prisen uddeles. ”Hydrema har gennem årene opbygget og leveret en meget stærk indsats for at hjælpe særligt de sårbare veteraner tilbage på arbejde. Samtidigt har Hydrema som industrivirksomhed vist vejen, taget ansvar og gået forrest, når det handler om at omsætte veteranernes særlige kompetencer til gavn for dansk forsvarsindustri og erhvervsliv. Derfor fortjener Hydrema den største respekt og anerkendelse for deres stærke engagement for Danmarks veteraner,” siger forsvarsminister Trine Bramsen i en pressemeddelelse Hydrema Group er en familieejet dansk koncern, som udvikler, producerer og markedsfører entreprenørmaskiner – blandt andet til den danske forsvarsindustri. Firmaet blev grundlagt i 1959 og har hovedkontor i Støvring i Nordjylland. Hydrema har ydet en omfattende og langvarig indsats for at hjælpe særligt sårbare veteraner tilbage på arbejdsmarkedet. Det sker bl.a. gennem fleksible jobordninger og ved at hjælpe veteraner til afklaring i andre virksomheder. Direktør: Behov blev til bevidst målsætning ”I nullerne fik vi nogle store opgaver som relaterede sig til forsvarets køretøjer. Derfor var det oplagt at rekruttere nogle af de veteraner, som dengang var hjemvendt fra indsatsområder, og havde noget af den erfaring vi kunne bruge. Vi fik opbygget et team, som kunne relatere sig til køretøjerne og derfor var meget motiveret for at løse opgaven. På den måde blev det fra begyndelsen en god løsning alle parter," siger direktør for Hydrema Group, Jan Werner Jensen. "Det var således mere et behov end blot et ønske om at hjælpe veteraner i arbejde som startede det vi så sidenhen har gjort til en bevidst målsætning og ønske om at hjælpe hjemvendte veteraner ud på arbejdsmarkedet. At vi nu i dag får prisen som ”Årets veteranvirksomhed 2020” er et stort skulderklap og anerkendelse, som vi ikke lige havde set komme, men vi er meget glade og beæret over det. Det giver en stolthed i hele organisationen om at være med til at gøre en forskel,” fortsætter han. Cabi besøgte i 2019 Hydrema Group, hvor Service Manager Per Frederiksen fortalte, hvad veteraner er særligt gode til. Se video fra Hydrema Group her. Mere information Læs mere på Forsvarsministeriets hjemmeside Se også Cabis tema om Veteraner og vejen til det civile arbejdsmarked på cabiweb.dk/veteran

Coronakrisen risikerer at få langvarige følger for den mentale sundhed

26.02.21

Overlæge: Coronakrisen er en alvorlig trussel mod vores mentale sundhed

I Storbritannien forudsiger Centre of Mental Health, at op mod ti millioner briter får brug for psykologisk eller psykiatrisk hjælp som følge af coronakrisen. Selvom Danmark og Storbritannien ikke er fuldt sammenlignelige kan coronakrisen resultere i en efterfølgende mental sundhedskrise, skriver overlæge Mikkel Rasmussen i debatindlæg. Mikkel Rasmussen er ledende overlæge på Psykiatrisk Afdeling Vejle i Region Syddanmark, og i netmediet Ræson beskriver han de alvorlige konsekvenser, som coronakrisen risikerer at få for vores mentale sundhed, hvis ikke der handles. ”Hele samfundet har oplevet en pludselig sårbarhed: en frygt for smitte, en indskrænkelse af frihed og en angst for sygdom og død. Nogle har mistet deres nære på grund af COVID-19. En del har mistet deres job eller er gået konkurs. Vi har mistet vigtige sociale fællesskaber. Sorg, frygt, depressive symptomer, tvangstanker og ensomhed har sneget sig ind på os i varierende grad. Vi har skullet blive hjemme, arbejde hjemme, og børnene skulle undervises hjemme over videolink. Det har været godt for nogle og en kæmpe udfordring for andre,” skriver han i debatindlægget Han beskriver desuden, hvordan vi efterhånden som tiden går, bliver endnu mere socialt udsultede, ensomme og angste. Og uvisheden om, hvor længe pandemien vil fortsætte samt udmattelsen og trætheden begynder at vise sine spor. Derfor er der brug for at handle rettidigt for at undgå en mental sundhedskrise. Det gælder både over for mennesker, som i forvejen kæmper med psykiske lidelser og over for den raske del af befolkningen. ”Vi har ikke tal på det, men man kan frygte, at antallet af selvmord vil stige. Erfaringen er nemlig, at selvmordsraten kan stige i kriseperioder: Folk mister indtægt, mister jobs, mister fodfæste og mister pårørende til COVID-19,” skriver Mikkel Rasmussen. Cabi: Mere struktur på trivslen På Cabis årskonference den 24. marts sætter vi fokus på mental sundhed i arbejdslivet, hvor seniorkonsulent hos Cabi, Dorte Rosendahl Kirkegaard er blandt oplægsholderne. I projektet Tag hånd om trivslen har hun været i kontakt med mange små- og mellemstore virksomheder. Herfra er erfaringen, at der er brug for mere opmærksomhed og struktur omkring trivslen i danske virksomheder. Det gælder især i krisetider som nu. Det er vigtigt, at man som ledelse tager ansvaret for at sikre en løbende dialog mellem medarbejder og leder omkring arbejdet, og hvordan det påvirkes, når rammerne ændrer sig, forklarer Dorte Rosendahl Kirkegaard. ”Det handler ikke kun om den praktiske tilrettelæggelse, men også om hvordan det opleves for den enkelte. Hvis medarbejderne arbejder hjemme, mister vi den uformelle dialog, vi har ved kaffemaskinen eller henover bordet. Den dialog er vigtig både for medarbejderen og virksomheden for her styrkes relationer, skabes rum for faglig sparring og nytænkning omkring arbejdsopgaverne,” siger hun. Mere information Læs mere om Tag hånd om trivslen på Cabis hjemmeside

Antallet af personer ansat med socialt frikort er en del lavere end forventet.

25.02.21

Knap 1.000 borgere i job med socialt frikort

I alt 990 borgere har været ansat med socialt frikort, som giver særligt socialt udsatte mulighed for at tjene penge uden at blive trukket i sociale ydelser. Det er knap en fjerdedel af det forventede, og der er behov for at kommunerne skruer op for den opsøgende indsats over for virksomheder og frijobbere, vurderer Cabi. Forsøgsordningen om socialt frikort, hvor særligt socialt udsatte skattefrit kan tjene 20.000 kr. om året uden at blive trukket i sociale ydelser, har eksisteret siden 2019, og i december 2020 blev ordningen forlænget til 2022 med yderligere planer om på sigt at gøre ordningen permanent. Da frikortet blev sat i søen, var forventningen fra politisk side, at 4.000 borgere ville benytte sig af frikortet i de to første år. Men ultimo februar i år er der blot udstedt 2.879 frikort, og kun 990 har været i brug. Det viser tal fra Socialstyrelsen. Coronakrisen har selvfølgelig sat sit aftryk, men det er ikke hele forklaringen på, at færre frikort end forventet har været i brug, vurderer seniorkonsulent i Cabi, Anette Hansen. Den vurderer hun bl.a. på baggrund af en undersøgelse om frikortets potentiale, som hun udarbejdede inden forsøget med frikortet blev sat i gang. Cabi: Behov for at kommunerne tager fat ”En væsentlig del af forklaringen er, at borgerne, som er i målgruppen for frikortet, hverken har ressourcerne eller netværket til selv at finde et job. Derfor er der brug for en opsøgende og håndholdt indsats fra kommunerne, hvis flere skal i job med socialt frikort,” siger Anette Hansen. Hun er desuden leder af projektet Socialt frikort til flere, som er finansieret af Trygfonden, hvor Cabi i samarbejde med Esbjerg, Holstebro, Vejle og Næstved Kommune afprøver modeller til at få flere i job med socialt frikort. Og det er ikke let. ”Vi oplever fx, at der er borgere, som har mistillid til, at de ikke bliver trukket i sociale ydelser, eller det på anden måde får konsekvenser, hvis du bruger et socialt frikort. Så bl.a. derfor er der fra kommunernes side brug for en meget håndholdt og vedholdende indsats over for borgerne. Det samme gælder over for virksomhederne, som skal hjælpes til at se potentialet i det sociale frikort,” siger Anette Hansen. Hun forklarer videre, at det sociale frikort er en god ordning, men at der også er udfordringer med at få frikortet til at fungere i praksis, som bør ryddes af vejen, hvis det skal gøres permanent. ”Vi har set, at de virksomheder, som har ansatte med socialt frikort, godt kan få det til at fungere. Og vi har set eksempler på borgere, hvor frikortet har været et fantastisk rygstød til at få forbedret deres livssituation. Men i dag er kommunerne ikke forpligtet til at gøre en indsats for at udbrede frikortet eller hjælpe frijobberne med at finde job. Det vil være et rigtigt godt sted at tage fat,” slutter Anette Hansen. Claus er ansat hos elinstallatør Trekantens El Teknik ApS i Vejle er en af de virksomheder, som har prøvet at ansætte en medarbejder med socialt frikort. Det var en succes. Mere inspiration Hent Cabis undersøgelse om socialt frikort

De hårdest ramte veteraner skal have hjælp til at komme i job.

22.02.21

Cabi bidrager til styrket indsats for veteraner

Partierne bag forsvarsforliget indgik i november 2020 en politisk aftale, som løfter veteranindsatsen over de næste tre år. Der er afsat 50 millioner kr., der skal rette sig mod de hårdest ramte veteraner og deres familier. En del af midlerne går til videnshuset Cabi, som skal medvirke til at løfte den indsats, som skal føre veteraner i job. En evalueringsrapport viser, at der er behov for at styrke indsatsen rettet mod de mest udsatte veteraner. Derfor afsatte partierne i forsvarsforligskredsen sidste år 50 millioner kr. til at give indsatsen et skub. Ca. 300.000 kr. går til, at videnshuset Cabi kan videreføre sine aktiviteter over for veteraner. ”Langt de fleste veteraner vender styrkede hjem fra udsendelse og bidrager på arbejdsmarkedet med disciplin, faglighed og stærke samarbejdsevner. Men nogle af vores veteraner vender hjem med psykiske mén og ar på sjælen, der gør det svært at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Dem skal vi gøre mere for, og derfor har vi afsat ekstra penge målrettet netop denne gruppe af veteraner og deres familier. Det er rigtig godt, at Cabi nu kan videreføre sit arbejde med at hjælpe veteraner i job på det civile arbejdsmarked,” siger forsvarsminister Trine Bramsen (S). Cabi har siden 2017 drevet projektet Veteraner i job – fra brændpunkt til beskæftigelse, hvor målet var at få flere af de mest udsatte veteraner ind på arbejdsmarkedet. Projektet lukkede ved udgangen af 2020, men med midlerne fra forsvarsforliget kan Cabi fortsætte arbejdet for, at flere veteraner får en chance på det civile arbejdsmarked. Cabi: Vi skal blive ved med at bygge bro til erhvervslivet ”Vi har gennem tre et halvt år opbygget et godt og tillidsfuldt samarbejde med Veterancentret, veterankoordinatorer i kommunerne og de mange aktører, som findes på veteranområdet. Det har gjort os i stand til at udvikle fx CV- og karriereværktøjer, som eksempelvis veterankoordinatorerne bruger i deres arbejde med veteraner. Derudover har vi givet råd og vejledning til en lang række virksomheder, der har været interesserede i at ansætte veteraner. Med midlerne fra Forsvarsforliget kan vi nu fortsætte arbejdet med at bygge bro mellem erhvervslivet og jobsøgende veteraner”, siger Ea Nielsen, souschef i Cabi. I evalueringsrapporten fremhæves det bl.a., at ”Cabi har udviklet sig til at være en særdeles relevant vidensbank på veteranområdet, og særligt deres portal er et eftertragtet supplement til Veterancentrets tilbud. Cabi og Veterancentret har fra starten af projektet samarbejdet tæt i konkrete indsatser, såvel som ved gensidig faglig sparring. Dette parløb på beskæftigelsesområdet forventes fortsat fremadrettet”. Jobmatch-arrangementer og webinar skal inspirere flere Cabi har bl.a. gennemført en række jobmatch-arrangementer flere steder i landet, hvor virksomheder og veteraner har haft mulighed for at møde hinanden. Det har været en stor succes og er blandt de aktiviteter, som videnshuset også fremover kan bidrage til. I samarbejde med Veterancentret afholder Cabi et webinar den 4. marts, hvor virksomheder får viden og værktøjer til at ansætte veteraner. Forsvarsminister Trine Bramsen åbner webinaret, hvor også virksomheden Huset Venture Nordjylland fortæller om deres erfaringer med at tage imod og ansætte veteraner. ”Der er mange ressourcer gemt i veteraner,” siger Dorte Kronborg, direktør i Huset Venture Nordjylland, og fortsætter: ”Vi blev tilbage i sommeren 2017 spurgt, om vi kunne hjælpe en lokal veteran med svær PTSD med at blive afklaret omkring jobmuligheder og håndtering af forskellige problemstillinger. Vi sagde heldigvis ja – og har siden støttet op om og fulgt hans udvikling på både personligt og arbejdsmæssigt plan. Han har nu været ansat hos os i ca. tre et halvt år, og har banet vejen for en særlig jobskabende indsats for veteraner hos os,” siger Dorte Kronborg. Aktuelt har Huset Venture Nordjylland tre veteraner med PTSD ansat i forskellige fleksjob – og Dorte Kronborg håber på at udvikle yderligere på området. Se mere om webinaret på Cabis hjemmeside Download rapport om Danmarks Veteranindsats fra Forsvarsministeriets hjemmeside KONTAKT: Souschef Ea Nielsen, Cabi: 4128 4126 / eni@cabiweb.dk Direktør Dorte Kronborg, Huset Venture Nordjylland: 2194 0224 / dbk@hv-nord.dk FAKTA: Veteraner i job – fra brændpunkt til beskæftigelse Veteraner i job – fra brændpunkt til beskæftigelse er en landsdækkende indsats, der bl.a. understøtter etablering af kontakter mellem virksomheder og ledige, skadede veteraner og at veteraner får ”oversat” deres militære kompetencer til kompetencer, der matcher civile jobs. Formålet er at øge mulighederne for, at flere veteraner, som er blevet skadet under udsendelse, får og fastholder et civilt job. Læs mere på Cabiweb.dk/veteran

Page

Dorthe Lundh

Pressekontakt | Pressemeddelelser | Nyhedsartikler | Debatindlæg

4016 3101

eller