Forside
Nyheder

Nyheder

Læs seneste nyt fra vores presserum hos Ritzau.

Gert Habo kan ikke ændre ved fortiden. Derfor er han kommet frem til, at det handler om at tænke fremad og realisere sine drømme. Et skridt ad gangen.

22.12.21

Veteran: ”Tænk fremad. Lev i nuet. Nyd det der er tilbage”

Gert Habo var udsendt til Jugoslavien og Kosovo. Vejen tilbage til det civile liv krævede træning. Ligesom han trænede til at være soldat, trænede Gert Habo sig også tilbage til det civile liv. Arbejdslivet er en vigtig del af denne civile træning. Gert Habo var overkonstabel af første grad. I 1995 var han i Jugoslavien og få år senere i Kosovo. Skud fløj om ørerne. Hans lejr blev bombet sønder og sammen. Danske soldater mistede livet. ”Det sætter nogle spor at være veteran. Rent erhvervsmæssigt har jeg klaret mig igennem, men jeg vågner da op om natten, eller min bedre halvdel vækker mig, når jeg har mareridt.” Gert Habo er aldrig blevet undersøgt for PTSD, men han ved, at han har det. Han er stadig påvirket af at have været udsendt to gange. ”Hvis jeg ikke kan komme til at sidde med ryggen mod en væg og overskue restauranten, er jeg gået igen. Så vil jeg ikke være der. Jeg kan ikke holde det ud. Folk skal ikke gå bag om ryggen på mig. Hvis man gerne vil dø, så skal man prøve at gøre mig forskrækket. Så lad være med det. Jeg reagerer meget kraftigt. Det er ikke med vilje, men ren refleks.” Træning er nøgleordet Han stoppede i forsvaret i 2005 og begyndte et kapitel som vvs-montør. Inden Gert Habo startede i forsvaret var han vvs-svend, og han kan derfor erstatte geværet med rørtangen. I dag er Gert Habo 56 år og fagskolelære på den tekniske skole i Gladsaxe. Sammenlagt blev det til 18 år i forsvaret. Gert fortæller, at ligesom det kræver træning at blive soldat, kræver det også træning for en udsendt at komme tilbage til den civile verden. ”Det bliver man nødt til. Det er en anden verden. Det var det ikke, inden man tog afsted, men når man kommer hjem, så er det lige pludselig en helt anden verden. Som om at den verden man kendte, den kender man ikke alligevel.” For Gert er nøgleordet træning – at træne til at være ’almindelig’. Her får arbejdspladsen en central rolle. Arbejdspladsen kan hjælpe veteraner videre Gert Habo mener ikke, at man som veteran, kan forvente, at den civile verden forstår en. Det gør de fleste ikke, for det er de færreste, som har oplevet det, som han og andre veteraner har gennemgået. Den civile verden kan til gengæld hjælpe veteraner tilbage til den civile tilværelse. De kan få veteranerne til at tænke fremad og fokusere på nuet. Virksomheden må gerne presse en veteran en lille smule. De fleste kan mere, end de er klar over, selvom de har PTSD. Det skal ikke være en hvilepude, men en diagnose, man skal tage kampen op imod den, man skal ikke nulre i den og sige, det er også synd for mig. Det gør ikke noget, at arbejdsgiver sætter lidt pres på. Det kan godt være, at du har haft en lortenat, men du kan faktisk godt lige møde ind og gøre det her. Det kan du sagtens. Selvom du er træt, så sover du nok bedre af lige at være her og bruge nogle kræfter, og så kan du komme hjem og sove bagefter.” Gert Habo ser arbejdslivet som en vigtig del af træningen, når veteraner skal have en normaliseret hverdag. Det er en anden form for træning, end den man kender fra forsvaret. Men den er lige så vigtig. ”Det handler om at komme i gang med livet. Og det at gå på arbejde er også en del af livet, uanset om vi kan lide det eller ej. Og det er også det sociale aspekt - at komme ud blandt normale mennesker. Vi er jo et flokdyr af naturen. Så kom ud. Ud i normaliseringen.” Ærlighed og forventningsafstemning er det vigtigste Til jobsamtaler siger Gert Habo, at han er veteran, og at han særheder. Det er hans erfaring, at ærlighed og forventningsafstemning er det vigtigste, når virksomheder og veteraner skal finde hinanden. ”Til jobsamtaler fortæller jeg fx, at mit hoved er meget modtageligt over for stress, så det skal jeg ikke udsættes for. Det er som regel ikke noget problem. De vil jo gerne have en ansat. Som veteran skal man samtidig være ærlig over for virksomheden. Det at man er veteran betyder, at man kan have flere sygedage end andre normale mennesker. Ifølge Gert giver en god ærlig snak og forventningsafstemning de bedste forudsætninger for et godt samarbejde mellem veteran og virksomhed. ”Man skal sætte sig ned og lave en ærlig plan over for hinanden. Hvad kommer du som veteran med, og hvad kan vi som virksomhed give. Kan vi matche dig og levere det til dig, så du får et normalt liv? Og så ikke noget med skjulte dagsordener. Det har ingen gavn af. En god forventningsafstemning gør også, at veteranen er mere villig til at arbejde med sig selv. Så spil med åbne kort! Det er det vigtigste.” Lad fortiden ligge. Lev i nuet og tænk fremad For Gert nytter det ikke noget at tænke på fortiden. Han vil leve i nuet, tænke fremad og udleve sine drømme. Et skridt ad gangen. ”Det er pisse nemt at sige, men pisse svært at gøre. Det bedste, man kan gøre for sig selv, er at finde ud af, hvad man vil, og hvordan man gør det. Og så skal man have en form for tilvænning til den civile verden. Hos Gert bliver fortiden liggende. Den kan han ikke ændre på, og han ser derfor ingen grund til at bruge ressourcer på fortiden. Så hvorfor bekymre sig om det. Det er det, han er noget frem til. Gert havde slet ikke nået at se verden. Inden forsvaret havde han en drøm om at blive vvs’er. For ham er det vigtigt at gøre de ting, han har drømt om. Få levet dem ud i nuet - uanset hvad det kan være. ”Nyd det for helvede. Start med de nemme drømme. Dem der kan realiseres. Rejs, hvis det er det, du har lyst til det. Få nogle gode oplevelser. Det er vejen frem. Hvad havde du af drømme, inden du blev veteran? Hvad vil du med din fremtid? Har du en plan for de næste fem år? For næste uge? Det er nu, man skal gøre det. Få det levet ud, så det ikke ligger, men er det, du kaster din energi i - så du ikke tænker, at du har det grimt.

Et ny projekt i Viborg skal skaffe sårbare unge et fritidsjob. Målet er, at de unge får arbejdspladserfaring og dermed har lettere ved at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, når de fylder 18 år.

21.12.21

Fritidsjob skal hjælpe sårbare unge på vej mod et godt arbejdsliv

Unge i mistrivsel har svært ved at få og fastholde et fritidsjob. Og uden kontakt til arbejdsmarkedet øges risikoen for, at de unge står i kø ved jobcentret, når de fylder 18 år. Et nyt projekt mellem Viborg Kommune og Videnshuset Cabi skal derfor sikre sårbare unge mellem 13 og 17 år et fritidsjob. Projektet støttes af Den A.P. Møllerske Støttefond med 5,1 mio. kr. Børn og unges dårlige trivsel er en tikkende bombe under velfærdssamfundet. Ny forskning viser stigende forekomster af mentale helbredsproblemer og mistrivsel blandt børn og unge i Danmark. Viborg er blandt de kommuner, der har et højt antal udsatte unge i alderen 18-24 år, som i mere end et år hverken har været i uddannelse eller i job. På tværs af lokale virksomheder, arbejdsmarkeds-, skole- og familieområdet har der længe været et ønske om, at kommunens unge mellem 13 og 17 år får bedre kontakt til arbejdsmarkedet, så de undgår at stå i samme situation som 18-årige. Det ønske opfyldes fra årsskiftet med det treårige projekt ”Sammen om Fritidsjob”. Det er blevet til i et samarbejde mellem Viborg Kommune og Videnshuset Cabi og med økonomisk opbakning fra Den A.P. Møllerske Støttefond. Afdelingsleder i Jobcenter Viborg Jette Fabian forklarer, at projektets primære målgruppe er sårbare eller potentielt sårbare unge i alderen 15-17 år, men der vil også være fokus på at undersøge potentialet i fritidsjob for de 13-14-årige. ”Det er særdeles glædeligt, at Den A.P. Møllerske Støttefond har valgt at bakke op om projektet. Vi ser et stort potentiale i at arbejde målrettet med gruppen af unge mellem 13 og 17 år. Hvis vi tidligt får styrket deres kontakt til arbejdsmarkedet, mindsker vi risikoen for, at vi møder dem i jobcenterregi, når de fylder 18 år,” siger hun. Skal bryde en negativ social arv De unge i projektet vil som det første skulle forbi Talentværkstedet, hvor relevante fagpersoner og erhvervsfolk klæder dem på til at søge og starte i et fritidsjob. Nøglen til succes ligger dog i et udvidet samarbejde med virksomheder i flere brancher fra hele kommunen. ”Virksomhederne kan tilbyde de unge noget andet end skole, kommunale medarbejdere og forældre. Det er jo ude i virksomhederne, at det for alvor går op for den unge, at et fritidsjob i den virkelige verden reelt betyder noget for nogen. Unge i fritidsjob ser på sig selv med andre øjne og oplever, at de er med til at skabe værdi for både virksomhed og kunder,” forklarer Jette Fabian. En del af de sårbare eller potentielt sårbare unge i målgruppen kommer fra hjem, der allerede er socialt udfordrede. Her kommer forældrekontakten til at spille en afgørende rolle. ”Ofte møder vi forældrene som ledige i jobcentret. Når vi fremover taler med dem, tager vi også en snak om deres børns muligheder for kontakt til arbejdsmarkedet. De er jo næste generation, og på den måde håber vi at nedbryde en negativ social arv,” siger Jette Fabian. Fritidsjob i flere forskellige brancher Videnshuset Cabi er specialiseret i at bygge bro mellem virksomheder og kommuner, så sårbare mennesker kommer i job. Cabis direktør, Mette Rønnau, håber, at projektet kan ændre på det kraftige fald i antallet af unge med et fritidsjob. ”I dag tænker vi fritidsjob alt for traditionelt. Et fritidsjob kan sagtens være andet og mere end en stilling som flaskedreng i supermarkedet. Der er helt enkelt brug for at gentænke fritidsjobbet i mange brancher,” mener hun. Ifølge Mette Rønnau har virksomheder en gylden mulighed for at sikre fremtidens arbejdskraft, hvis de åbner døren og giver de helt unge arbejdspladserfaring. ”For virksomhederne handler det ikke kun om at få løst en aktuel opgave, men ligeså meget om at sikre sig arbejdskraften på den lange bane. Et fritidsjob er jo med til at inspirere unge i retning af uddannelse og arbejde inden for en bestemt branche,” siger Mette Rønnau. Fakta: ”Sammen om Fritidsjob” Projektet løber fra 2022-2024 og koster samlet 8,81 mio. kr. Det er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond med 5,11 mio. kr. Resten finansieres af Viborg Kommune med 3,16 mio. kr. og Cabi med 0,54 mio. kr. I løbet af projektperioden skal der blandt andet: - etableres et Talentværksted - skabes et korps omkring indsatsen af frivillige erhvervsmentorer - oprettes et virksomhedsnetværk med fritidsjobfokus - laves brancheguides til virksomheder og fritidsjobguide til forældre - afholdes webinarer for virksomheder og andre kommuner. Målet med ”Sammen om Fritidsjob" er, at: - 6.400 unge og deres forældre på tværs af Viborg Kommune har viden om værdien ved fritidsjob - 1.100 forældre med børn i målgruppen er introduceret til Talentværkstedets tilbud - 350 unge i målgruppen gennemfører et forløb i Talentværkstedet - 280 unge i målgruppen har fastholdt et fritidsjob i min. seks måneder - 1.000 virksomheder på tværs af otte brancher er vejledt i at skabe og fastholde fritidsjob - 365 forældre med sag i jobcentret og børn i målgruppen er vejledt i at støtte deres børn til at have et fritidsjob. Vil du vide mere om projektet, kontakt: Jette Fabian, afdelingsleder i Jobcenter Viborg, Viborg Kommune, på tlf.: 8787 4049 eller mail: jef@jobcenterviborg.dk. Mette Rønnau, direktør, Cabi, på tlf.: 2083 4964 eller mail: mer@cabiweb.dk.

Alene det at være i gang, om end det er få timer om ugen, har en positiv effekt på udsatte unges jobchancer, viser forskningen.

18.11.21

Selvom man ikke følger skabelonen, kan man stadig passe ind…

Med "Trepartsaftale om mangel på arbejdskraft" fra oktober i år får kommunerne mulighed for at give en jobrettet indsats til uddannelseshjælpsmodtagere. Aftalen imødekommer, at indsatsen for nogle unge skal vendes på hovedet, så man i stedet for et snævert uddannelsesfokus går efter et job med et uddannelsesperspektiv lidt længere fremme. I sidste uge udkom et lovforslag, som netop nu afventer 1. behandling vedr. ”En styrket og forenklet ungeindsats”, der realiserer besparelsen afledt af aftalen om Tidlig Pension. Særligt på ungeområdet, skal ændringer i beskæftigelsesindsatsen levere besparelser. Det betyder ifølge KL, at omkring 30 % af de samlede forløb for udsatte unge falder bort. I et høringsbidrag til lovforslaget peger DA på, at det overlader (lovforslaget. Red) i højere grad unge, som har brug for en aktiv indsats, til sig selv. Der er evidens for, at det vil have en negativ effekt for de unges vej i job eller uddannelse. Aktive indsatser virker Unge, som står uden for job og uddannelse, er forskellige. Og der er forskellige årsager til, at de står udenfor, som kan spores helt tilbage til skolegangen, og som kan relateres til forskellige former for udsathed, diagnoser og eventuelle funktionsnedsættelser. Men når disse unge først bliver en del af en beskæftigelsesindsats, er der ofte brug for en lang og kontinuerlig relationsbåret indsats. Vi ved fra forskningen, at de udsatte unges problemer kan forstærkes og rodfæste sig, hvis de forventes at løse dem selv, og især hvis vi forsætter med at lave individuelle korte indsatser, som afbrydes af passivitet. Fra forskningen ved vi også, at der er to elementer i indsatsen for udsatte unge, som virker. Aktiviteter virker! Alene det at være i gang, om end det er få timer om ugen, har en positiv effekt på udsatte unges jobchancer. Det at være ude på en arbejdsplads blandt kolleger virker for de fleste. Men for restgruppen, der mangler ressourcer til at kunne møde op hver dag på en arbejdsplads, virker det også at være ude i positive fællesskaber i kreative miljøer eller i naturen. Lader vi de udsatte unge gå derhjemme og være passive, er det en aktiv beslutning, der i sig selv kan føre dem længere væk fra arbejdsmarkedet. I passive perioder står de ikke blot stille. De bevæger sig væk. Relationer virker! Det gælder både positive relationer til andre unge og til voksne, herunder professionelle, som kan guide de udsatte unge i forhold til de alsidige veje ind til et godt arbejdsliv. Og her er tæt kontakt og hyppig opfølgning en væsentlig faktor. Der er ingen tvivl om, at den rette indsats kan flytte bjerge for udsatte unge. Og det betaler sig – både for stat og kommune, men især for den enkelte unge, som potentielt har mange års arbejdsliv foran sig. Hvis vi som samfund skærer ned på indsatser, er der risiko for, at det kan ende med at blive dyrt. Alternative veje Vi ved, at uddannelsesvejen er den helt rigtige motorvej for langt de fleste unge til at nå i mål med et godt arbejdsliv. Også dem, som skal have lidt støtte til at nå derhen. Men for de mest udsatte unge er der behov for at afsøge alternative veje. Det kan være et fritidsjob, som klæder den unge på til overhovedet at få modet til fx at komme i gang med en FGU (forberedende grunduddannelse). Eller det kan være et timet og tilrettelagt forløb med parallelle indsatser på social- og sundhedsområdet, der gør, at den unge kan komme ud af sin lejlighed. For de unge, der er langt fra arbejdsmarkedet, kan der også være brug for en beskæftigelsesrettet indsats, der foregår på virksomheder med den rette tværfaglige understøttende indsats. For unge i ressourceforløb og aktivitetsparate (unge, som ikke er i stand til umiddelbart at passe et job på almindelige vilkår), vil det i mange tilfælde kræve et langstrakt forløb, hvor de udsatte unge har tid til at udvikle sig både fagligt, personligt og socialt. Bredden i indsatser er stor. Og nødvendig, når det kommer til udsatte grupper. Man må derfor træde varsomt, hvis besparelsen på beskæftigelsesindsatsen og på de udsatte unges ydelser ikke skal ende med at være en dårlig forretning for samfundet på længere sigt. I kan se lovforslaget og høringsbidrag HER

Hvis der er tid og plads til en løbende dialog mellem leder og medarbejder eller blandt kolleger i samme team, er det ofte lettere at spotte, hvis nogen er ved at ryge ind i en ubalance mellem krav og ressourcer.

18.11.21

En god samtalekultur kan nedbringe sygefravær

Har du talt med dit barn i dag? Sådan lød opfordringen i en kampagne i 80’erne. Kampagnens slogan er fortsat gangbart, ikke kun i forhold til vores børn, men også på arbejdspladsen. Ifølge en ekspert er samtalen det vigtigste redskab, når ledere skal håndtere de udfordringer, der naturligt opstår i en travl hverdag. Hver morgen mandag til fredag skal medarbejderne i den odenseanske it-virksomhed House Of Code tjekke ind rent digitalt. Her fortæller de kort, om de arbejder hjemme eller møder fysisk op på kontoret. Og så svarer de på, hvordan de opfatter deres mentale helbred på dagen. Har du det ’awesome’ i dag, lyder spørgsmålet, der på bedste it-manér er en blanding af dansk og engelsk. Med den dagsaktuelle temperaturmåling af medarbejderens psykiske velvære får nærmeste leder et klart billede af, om medarbejderen har en plus- eller minusdag. Ifølge COO og partner i House Of Code, Henrik Stær Grove, er det digitale tjek-ind et vigtigt redskab, når lederen planlægger, hvilke og hvor komplekse opgaver medarbejderen skal løse. ”Nærmeste leder får hurtigt fingeren på pulsen i forhold til den enkeltes trivsel. Hos os er god trivsel ikke noget, vi kun ser på i en APV eller en årlig måling. Det er et løbende, dagligt arbejde, vi aldrig bliver færdige med,” siger han. Ansatte i House Of Code skal én gang om måneden på gåtur med nærmeste leder, hvor stort og småt vendes. Virksomhedens 18 medarbejdere deltager også i to timers arbejdsgiverbetalt motion hver uge, og så skal alle hver 14. dag svare på fem til ti spørgsmål om det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Spørgsmålene varierer fra gang til gang, og svarene er anonyme. ”Medarbejderne har mulighed for at skrive kommentarer til deres svar enten anonymt eller med navn. Uanset hvad, svarer en person fra ledelsen på alle kommentarer. Det åbner som regel op for yderligere dialog. Det ser vi altid positivt på, for vi tror på, at samtale er den bedste måde at løse begyndende mistrivsel på. Den største gave, du kan give et andet menneske, er jo din fulde opmærksomhed,” forklarer Henrik Stær Grove. Alle former for dialog er vigtig Hos videnshuset Cabi rådgiver chefkonsulent Birgitte Poulsen både offentlige og private arbejdspladser om et godt psykisk arbejdsmiljø. Hun mener også, at en løbende dialog er et af de stærkeste greb, når det handler om at udvikle og fastholde trivsel. ”Ledelsen skal skabe både tid og plads til dialogen i hverdagen. Det gælder både en-til-en-dialogen mellem leder og medarbejder, samtaler mellem kolleger i teamet og dialogen på tværs af afdelinger,” siger hun. Alle former for dialog er ifølge Birgitte Poulsen vigtig, både den formelle ved opgave- eller teammøder og den mere uformelle ved kaffemaskinen eller i kantinen. Hun forklarer, at når ledere og medarbejdere ser hinanden i øjnene flere gange om ugen, er det ofte lettere at spotte, om nogen er ved at ryge ind i en ubalance mellem krav og ressourcer. ”Hvis du som leder ikke får bragt en naturlig dialog ind i hverdagen, opdager du sjældent begyndende mistrivsel, før det er for sent. Derfor er det ofte virksomheder uden en egentlig samtalekultur eller plads til dialog, der døjer med høje sygefraværstal,” forklarer Birgitte Poulsen. Højt sygefravær kan give rekrutteringsproblemer House Of Code har i dag en sygefraværsprocent i underkanten af to, hvilket er pænt under landsgennemsnittet i it-branchen. I virksomheden tror de på, at den åbne dialog er med til at nedbringe langtidssygemeldinger. Antallet af danskere på sygedagpenge er ellers steget markant de seneste år. Nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at et antal danskere svarende til godt 91.000 fuldtidsstillinger lige nu modtager sygedagpenge. Selvom tallet aktuelt er lavere end under coronanedlukningen, er det fortsat bekymrende højt, mener direktør i videnshuset Cabi, Mette Rønnau. ”Det er uacceptabelt både for den sygemeldte, virksomhederne og samfundsøkonomien, især i en tid hvor virksomhederne oplever akut mangel på arbejdskraft,” siger hun. Mette Rønnau kender til flere eksempler, hvor fokus på den daglige drift og bundlinje tvinger virksomheden til at afskedige en sygemeldt medarbejder. Det kan dog være en kortsigtet løsning. Hun opfordrer i stedet til, at virksomheden ser på det potentiale, der er i at fastholde den erfarne medarbejder med indgående kendskab til virksomheden. ”Det er langt mere bæredygtigt for virksomheden at arbejde systematisk med nuværende medarbejderes trivsel og forebyggelse af sygefravær. Så fastholdes kompetencer og virksomheden undgår at stå med rekrutteringsudfordringer i en tid, hvor det er svært at finde nye medarbejdere.” Få mere viden Tilmeld dig det gratis webinar "Tag samtalen før den bliver (for) svær" onsdag 24. november kl. 14.30 - 15.15.

Sygemeldinger koster hvert år både virksomheder og samfundet milliarder af kroner. Derfor sætter Cabi fokus på området ved et sygefraværsevent.

17.11.21

Stort event: Kom med 360 grader rundt om forebyggelse af sygefravær

Videnshuset Cabi afholder i uge 47 et stort sygefraværsevent, hvor du ved deltagelse i ét eller flere webinarer kan blive klogere på, hvordan du forebygger sygefravær i din organisation. Programmet er spækket med nogle af landets førende eksperter inden for forebyggelse og håndtering af sygefravær. Hver eneste dag er danskere i tusindvis sygemeldt fra deres job. Sygemeldingerne varierer i omfang. Nogle varer en enkelt dag eller to, mens andre strækker sig over uger og måneder. Årsagerne kan være mange. Infektionssygdomme, en dårlig ryg eller skulder, sygdom i familien, en personlig krise eller arbejdsrelateret stress er blot nogle få blandt mange eksempler. Sygemeldingerne koster hvert år både virksomheder og samfundet milliarder af kroner. Så i en tid, hvor manglen på arbejdskraft når nye rekordhøjder hver dag, er der al mulig grund til at sætte forebyggelse af sygefravær på dagsordenen. Derfor afholder videnshuset Cabi et stort online sygefraværsevent fra mandag til torsdag i uge 47. Ansvarlig for eventet, chefkonsulent i Cabi, Birgitte Poulsen, opfordrer alle, der beskæftiger sig med ledelse og trivsel i offentlige eller private virksomheder, til at deltage og få inspiration til det daglige arbejde med sygefravær. ”Det aktuelle antal danskere på sygedagpenge er uacceptabelt, både for den sygemeldte, virksomheden og for samfundsøkonomien. Derfor vil vi dele viden, så endnu flere virksomheder bliver klædt bedre på til at forebygge sygefravær,” siger hun. Bring dit dilemma på banen I løbet af fire dage kan alle frit tilmelde sig ét eller flere af de i alt 13 gratis events, hvor praktikere og forskere inden for sygefraværsområdet vil give deres bud på, hvordan du kan forebygge sygefravær i din organisation. På programmet er fx et monopol, hvor fire eksperter sidder klar til at debattere indsendte dilemmaer fra deltagerne på ugens forskellige events. Her kan alle, der ønsker sparring på et dilemma, byde ind. Derudover er der tre Master Classes, hvor deltagerne mod betaling kan opleve centerleder Ann-Christina Matzen Andreasen, ledelsesforsker Karsten Mellon og erhvervssociolog Rikke Østergaard gå i dybden med temaerne ”kulturforandringer”, ”tillid i ledelse” og ”mental sundhed på arbejdspladsen”. Info og tilmelding Yderligere information om sygefraværseventet og tilmelding til de forskellige webinarer og Master Classes på dette link: Cabis Sygefraværsevent 2021

03.11.21

Socialt frikort: ”Man kan ikke forvente, at samfundets mest udsatte borgere selv skaffer sig et job”

Siden 2019 har de allermest udsatte i vores samfund fået chancen for at få en fod ind på arbejdsmarkedet ved hjælp af et socialt frikort. Et pilotprojekt har imidlertid afdækket flere børnesygdomme ved frikortet, der ifølge en ekspert bør justeres i det fremtidige set-up. Borgere fra samfundets mest udsatte grupper, der drømmer om en plads på arbejdsmarkedet, fik en håndsrækning, da Folketinget med virkning fra 1. januar af 2019 vedtog ”Lov om Socialt Frikort”. Med frikortet i hånden må borgere med særlige sociale problemstillinger, fx hjemløse, personer med psykiske lidelser eller misbrugere, tjene op til 20.000 kr. om året, uden at indtægten fradrages i kontanthjælp eller andre offentlige ydelser. Siden ordningen blev sat i værk er i alt 4.518 udsatte borgere visiteret til frikortet, men kun 1.707 har anvendt det. Og det er ikke godt nok, mener seniorkonsulent Anette Hansen fra videnshuset Cabi. Hun har gennem to år været leder for et pilotprojekt finansieret af Trygfonden, der har arbejdet med det sociale frikort i kommunerne Esbjerg, Holstebro, Næstved og Vejle. Pilotprojektet blev i starten af efteråret evalueret af Cabi. Evalueringsrapporten peger på, at den helt store udfordring for borgere med et socialt frikort er, at de har svært ved at finde relevante småjobs at søge. ”Man kan ikke forvente, at samfundets mest udsatte borgere selv skaffer sig et job. Det har de simpelthen ikke ressourcerne til. Vi har jo at gøre med en gruppe, der ofte har stået uden for arbejdsmarkedet i en årrække. Flere har massive psykiske eller fysiske udfordringer, mange lever isoleret, de har intet netværk og en del slås også med andre sociale problemer,” siger Anette Hansen. Kommunerne skal på banen Hun forklarer, at borgere, der af egen kraft lader sig visitere til et frikort, først og fremmest drømmer om en meningsfyldt hverdag. De håber på at blive en del af et fællesskab, hvor de får mulighed for at bidrage med det, de kan. Hvis denne gruppe ikke skal tilføjes flere nederlag i en i forvejen svær tilværelse, er det ifølge Anette Hansen nødvendigt, at landets kommuner forpligtes til at yde en større indsats end tidligere. ”Som lovgivningen er skruet sammen i dag, er kommunerne ikke forpligtet til at gøre andet end at visitere borgeren. Når det sociale frikort er udstedt, foretager nogle kommuner sig ofte ikke ret meget mere. De kommunale jobcentre bliver i dag ikke målt på deres indsats på området. Det kan være en af forklaringerne på, at motivationen til at hjælpe borgere med et socialt frikort videre i job ikke er så stor,” forklarer hun. Mange positive gevinster ved frikortet En årsag til, at det sociale frikort ikke nyder den store opmærksomhed i de kommunale jobcentre, er, at ordningen er funderet i Socialministeriet. Derfor tæller det ikke med i jobcentrenes resultater, hvis de hjælper en borger med et socialt frikort i job: ”Frikortet har godt nok en beskæftigelsesrettet karakter, men der er faktisk tale om en social indsats. Det ændrer dog ikke på behovet for, at kommunerne går forrest. De bør både informere virksomhederne om frikortet og facilitere indsatser, hvor udsatte borgere og virksomheder kan finde hinanden.” De positive gevinster står ellers i kø for dem, der med et socialt frikort i hånden lander småjobs indenfor fx rengøring, køkkenarbejde, græsslåning eller lager- og pakkearbejde. ”Evalueringen af pilotprojektet og andre lignende projekter viser, at brugere af det sociale frikort laver mindre kriminalitet, deres misbrug falder og den enkeltes livskvalitet øges markant. Der er også eksempler på udsatte borgere, der først har fået en fod ind på arbejdsmarkedet via det sociale frikort og efterfølgende er fortsat videre i et fleksjob,” forklarer Anette Hansen. Ordningen bør justeres Ordningen med det sociale frikort var i første omgang gældende i 2019 og 2020, men forsøgsperioden blev siden udvidet til også at gælde 2021 og 2022. Foruden midler til den forlængede forsøgsperiode afsatte Folketinget ved forlængelsen penge til, at ordningen kan fortsætte i 2023 og 2024, dog uden at den præcise form endnu er fastlagt. ”I en tid, hvor arbejdsgiverne virkelig har brug for arbejdskraft, er det sociale frikort en af de ordninger, der bør prioriteres højere. Det er blandt andet i gruppen af personer med et socialt frikort, at der findes ledige hænder, der hurtigt kan træde til i småjobs indenfor fx bygge-, restaurations- og servicebranchen,” siger Anette Hansen og fortsætter: ”Men hvis det sociale frikort for alvor skal blive en succes, er der brug for, at kommunerne i en justeret lov på området forpligtes til at løfte informationsniveauet og yde en indsats for at matche udsatte borgere med virksomheder.” Få mere at vide: Kontakt Anette Hansen, seniorkonsulent, Cabi, tlf.: 4038 5474, ah@cabiweb.dk. Download evalueringen af "Socialt frikort til flere"

Traumeramte borgere, der deltager i projekt "Videre i livet", får i løbet af en 20 ugers periode afklaret deres fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet.

02.11.21

Traumeramte borgere afklares gennem særligt forløb – og med brug af naturen

Er det muligt at få en dybt traumatiseret borger ind på arbejdsmarkedet? Eller er det bedre at afklare personen til førtidspension? Det afhænger af, hvor dybt traumet sidder i den enkelte, viser projektet ’Videre i livet’, der har specialiseret sig i afklaring af psykisk traumatiserede. I et rekreativt område ved Damhussøen i København kan man flere gange om måneden opleve en lille gruppe mennesker gå og tale afdæmpet med hinanden. Ved første øjekast ser de helt normale ud. De er klædt som alle andre. Går parvist stille og roligt rundt. Og intet, absolut intet, afslører, at personerne hver især bærer en tung byrde. Men de har alle slået sig på livet. De er enten dybt traumatiseret eller lider af PTSD. Deres traumer er forskellige. Nogle har været udsat for vold, incest eller voldtægt. Andre har været involveret i en alvorlig trafikulykke, været udsat for tortur eller har udviklet PTSD efter at have deltaget i krigshandlinger. Og nu sidder den voldsomme oplevelse fast i kroppen. Traumet er så dybt forankret, at det ikke er muligt for borgeren at passe et job på normale vilkår. Derfor har det lokale jobcenter sendt dem ud i projektet ’Videre i livet’, drevet af konsulenthuset Norgus. Målet er enkelt: Gennem samtale, undervisning og fysisk aktivitet skal borgernes fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet afklares. Projektet ledes til daglig af Hasse Norbye og Cathrine Gustafsson, der sammen ejer Norgus. De har begge mange års erfaring med vejledning og afklaring af traumatiserede personer. Hasse Norbye forklarer, hvordan projektet er skruet sammen: ”I samarbejde med borgeren har vi op til 20 uger til at skabe øget hverdagsmestring, få kontakt til arbejdsmarkedet igen samt lave en endelig afklaring af arbejdsevnen. Måske rykker den enkelte sig så meget i løbet af projektperioden, at han eller hun er klar til at gå ind på arbejdsmarkedet på enten fuld- eller deltid. Anbefalingen kan også være, at vedkommende skal i et ressourceforløb, i fleksjob, skal starte på en uddannelse eller må indstilles til førtidspension.” Intensivt program Deltagerne i projektet kommer primært fra København og Høje Tåstrup, men der er også borgere fra Greve, Glostrup, Hvidovre og Frederiksberg. Et projekthold på ’Videre i livet’ består typisk af 28 personer. De betegnes alle som aktivitetsparate, og derfor er de sideløbende med projektet tilkoblet et praktikforløb hos en virksomhed. ”Kombinationen med virksomhedspraktikken giver et meget intenst forløb. Vi har jo at gøre med en gruppe mennesker, hvor flere er så traumatiserede, at det kræver mange ressourcer blot at komme væk hjemmefra og være ude blandt andre mennesker,” forklarer Hasse Norbye. En gang om ugen møder deltagerne ind hos Norgus, mens de i ugens øvrige dage er ude i praktikvirksomheden. ”Rent fysisk forsøger vi at afvikle samtaler, gruppeforløb, træning og undervisning så tæt på borgeren som muligt. Mange deltagere har nemlig en udpræget sikkerhedsadfærd på grund af deres traume. Nogle af dem tør fx ikke køre i bus eller tog, så vi bestræber os på at flytte vores aktiviteter efter borgeren,” siger Hasse Norbye. Norgus har lokaler i Høje Tåstrup, Rødovre og på Amager, men samtaler og undervisning foregår ofte ude i det fri, eksempelvis ved Damhussøen, Utterslev Mose, Kongelunden eller på Amager Strand. ”Vi har rigtig gode erfaringer med at tage deltagerne med ud i naturen. Flere af dem åbner mere op, når de er udenfor,” forklarer Hasse Norbye. Fokus på samtalen Ifølge Cathrine Gustafsson er der store forskelle på, hvor meget den enkelte borger har lyst til at fortælle om sit traume. ”Når vi første gang møder borgeren, har han eller hun som regel en fast fortælling som sig selv og sit liv. Fortællingen er som regel vævet ind i en masse historier, der alle handler om det traume eller den hændelse, der har udløst PTSD. Den fortælling låser ofte personen fast i en bestemt forestilling om alt det, vedkommende ikke kan,” siger hun. Flere deltagere i forløbet døjer også med angst eller depression, som ofte er følgevirkninger af traumer og PTSD. ”Derfor forsøger vi gennem samtaler og med en vis nysgerrighed at hjælpe vedkommende med at skabe nye fortællinger. Det kan også være, at borgeren skal have støtte til at få genetableret en relation til noget, der rent faktisk er vigtigt i deres liv, men som traumet har blokeret,” forklarer Cathrine Gustafsson. Hun lægger ikke skjul på, at det for mange projektdeltagere er rigtigt hårdt at krænge sin sjæl ud foran andre deltagere under et gruppeforløb. ”Men når det sker, oplever vi som regel, at borgeren virkelig rykker sig.” Kroppen gemmer på traumet Udover samtaler er mindfulness, vejrtrækningsøvelser og yoga vigtige elementer i ’Videre i livet’. Hasse Norby fortæller, at øvelserne typisk er på programmet de dage, hvor deltagerne også har talt om deres traume. ”Samtalerne kan sagtens ’kradse’ i noget, der giver et fysisk ubehag. Og det ubehag kan forskellige yogastillinger eller mindfulness lindre,” siger han og fortsætter: ”Vi ved, at et traume typisk medfører en form for choktilstand. Et chok sætter sig i kroppen, og kroppen husker. Derfor har deltagerne som regel brug for at få arbejdet sig ned i egen krop for at få løsnet op,” siger han. Dialog med virksomheden og jobcentret Under det minimum 13 uger lange praktikforløb deltager repræsentanter fra Norgus i opfølgninger ude i praktikvirksomheden. Det er med til at sikre et godt og trygt praktikforløb og åbner op for yderligere progression hos borgeren, forklarer Cathrine Gustafsson. ”Vi ved, at deltagere i ’Videre i livet’ skal have faste rammer. De tåler ikke overraskelser i hverdagen, men er sjældent selv i stand til at fortælle, hvad der udfordrer dem på arbejdspladsen. Her kommer vi på banen og bliver projektdeltagerens talsperson over for arbejdsgiveren,” siger hun. De fleste borgere afslutter forløbet hos Norgus efter 20 uger, men en del forløb bliver forlænget. ”Nogle deltagere skal helt enkelt bruge mere tid til at åbne op og møde verden igen. De taler måske kun overfladisk om deres traume i de første uger, men hvis det ændrer sig hen mod slutningen af forløbet, søger vi ofte jobcentret om en forlængelse. Så får vi mulighed for at afklare borgeren bedst muligt,” siger Cathrine Gustafsson. Når projektforløbet slutter, udarbejder Norgus en udvidet progressionsrapport, som kan hjælpe jobcentret med at træffe en afgørelse, hvis ikke borgeren er i job eller uddannelse. ”Derefter er det op til kommunen at træffe en endelig beslutning om borgerens fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet.” Få mere at vide hos: Hasse Norbye, projektleder, Norgus, tlf.: 2249 2424, hasse@norgus.dk Cathrine Gustafsson, projektleder, Norgus, tlf.: 2219 2432, cathrine@norgus.dk Tanya Møller-Kapulitsa, seniorkonsulent, Cabi, tlf.: 4010 2720, tan@cabiweb.dk Deltag i online konference om traumeramte I samarbejde med Cabi afholder Norgus online konferencen "Hvordan støttes traumeramte borgere i beskæftigelsesindsatsen?" På konferencen får du mulighed for at høre mere om projekt ”Videre i livet”. Du får viden om, hvordan traumer og fysiske udfordringer hænger sammen. Du hører også om, hvorfor den narrative metode er vigtig i arbejdet med at forme nye fortællinger for den enkelte, og du får værktøjer til at spotte, at en borger er traumatiseret. Konferencen afholdes torsdag den 11. november kl. 9.00 - 12.30, og du kan tilmelde dig her.

På Lolland-Falster findes der lige nu udsatte ledige, hvoraf mange har potentiale til at blive oplært og varetage de opgaver, virksomhederne mangler hænder til.

28.10.21

Udsatte ledige kan være løsningen på branchers mangel på arbejdskraft

Flere brancher oplever mangel på arbejdskraft - og problemet bliver ikke mindre i de kommende år. Løsningen kan være alternativ rekruttering af udsatte ledige. Torsdag den 18. november inviteres virksomheder til fyraftensmøde, hvor ledere kan blive klogere på, hvordan de lykkes med alternativ rekruttering. Det går hurtigt på Lolland-Falster. Femern-projektet er i fuld gang, og samtidig kæmper flere brancher for at sikre væksten. Brancher som Bygge & Anlæg, Service, Hotel og Restauration og Industri leder gang på gang forgæves efter arbejdskraft. Det viser erfaringer fra Business Lolland-Falster. "Erhvervsaktiviteten på Lolland-Falster er høj og i stigning, og samtidig har vi et Femern Bælt-byggeri, som endnu blot er i sin første fase. Dette i kombination med en høj gennemsnitsalder i landsdelen har skabt en situation hos mange lokale virksomheder, der kan blive en vækstbarriere. Det er ikke alle fagområder, der er ramt, men vi oplever, at på nogle områder kan udbuddet af arbejdskraft ikke følge med efterspørgslen,” siger Lise Damsbo Savic, seniorrådgiver hos Business Lolland-Falster. Der findes dog en puslespilsbrik, som kan være løsningen på flere branchers produktionstab og forgæves rekrutteringsforsøg. På Lolland-Falster findes der lige nu udsatte ledige, hvoraf mange har potentiale til at blive oplært og varetage de opgaver, virksomhederne mangler hænder til. Det puslespil er man allerede i fuld gang med at løse i både Guldborgsund og Lolland kommuner. Den alternative tilgang er omdrejningspunktet, når Business Lolland-Falster faciliterer et fyraftensmøde for lokale virksomheder d. 18. november i Sakskøbing. Jobprojekt med gode resultater I projekt Rekruttering fra Kanten er der indgået et samarbejde mellem kommuner, erhvervsliv og fagforeninger på Lolland-Falster. Samarbejdet har et klart mål: en virksomhedsdrevet beskæftigelsesindsats, som skal bringe flere udsatte borgere i job og samtidig løse flere branchers rekrutteringsudfordringer. Denne tilgang giver både mening for borger og virksomhed - nu og på sigt: “Det er win-win for alle parter. Virksomhederne får hænder til at løse konkrete opgaver. Dermed aflastes travle medarbejdere, samtidig med at virksomheden kan få flere opgaver i ordrebogen. Borgeren får værdifuld erhvervserfaring og en tro på, at der også er en plads for ham/hende på arbejdsmarkedet. Det giver et helt enormt boost til selvtilliden,” siger projektleder Trine Thomsen, seniorkonsulent hos videnshuset Cabi. Helt konkret er eller har 440 udsatte borgere indtil videre været i job med almindelige løntimer i virksomheder fra flere forskellige brancher gennem indsatsen i Rekruttering fra Kanten. “Det er fantastisk, at så mange borgere fra kanten af arbejdsmarkedet har eller har haft en tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed også bidraget til virksomhedernes vækst. Det viser, at når et lokalsamfund rykker sammen, kan udfordringer ét sted være med til at løse udfordringer et andet sted,” siger Trine Thomsen. Projektets resultater og positive erfaringer er ikke gået ubemærket hen. Guldborgsund Kommune har allerede valgt at investere i og dermed fortsætte indsatsen. Dette er også ønsket i Lolland Kommune, hvor arbejdsmarkedsudvalget snart skal i gang med at se på mulighederne for, at dette kan lykkes. Lokale virksomheder inviteres til fyraftensmøde Alternativ rekruttering kræver et godt samarbejde mellem virksomhed, borger og jobcenter. Jobcentret finder den rigtige kandidat og får ham/hende godt ombord - eventuelt med praktik som ‘træningsbane’. Med en ansættelse af en udsat borger får virksomheden til gengæld en loyal medarbejder mange år frem, mulighed for vækst samt et styrket omdømme grundet det sociale ansvar, de tager. Torsdag den 18. november har lokale virksomheder mulighed for at blive inspireret til at stå stærkere fremadrettet gennem viden og tips til alternativ rekruttering. Fyraftensmødet afholdes på Hotel Saxkjøbing fra kl. 15.30 til 18.30. Virksomhedsledere vil møde rekrutteringspartnere fra jobcentret, som fortæller om, hvordan de kan hjælpe med konkrete udfordringer gennem skæve rekrutteringer. Der vises videocases med virksomheder, som allerede har haft glæde af at rekruttere udsatte borgere. Over en let middag er der mulighed for netværk og erfaringsudveksling. Fyraftensmødet for lokale virksomheder afholdes af Guldborgsund Kommune, Lolland Kommune, Business Lolland-Falster og videnshuset Cabi. Seniorkonsulent: Socialt ansvar er blevet et konkurrenceparameter Alternativ rekruttering af udsatte borgere gør mere end at løse rekrutteringsudfordringer. Det handler også om efterspørgsel og krav fra kunder og samarbejdspartnere. Socialt ansvar er ikke længere blot ‘nice to have’, siger seniorkonsulent i Cabi, Marianne Lyngberg Nilsson: “I dag ser indkøbere på andet end pris og kvalitet, fordi de skal leve op til fx FN’s Verdensmål eller krav på CSR-området. Socialt ansvar er blevet et konkurrenceparameter.” Hun fortæller også, at det har konsekvenser, hvis virksomhederne vælger at være passive, når det gælder socialt ansvar. De kan risikere at blive fravalgt, fx hvis de ikke kan bevise, at de tager samfundsansvar eller ikke tænker mangfoldighed ind, når de skal rekruttere. Fakta: Region Sjælland har sværest ved at skaffe medarbejdere Rekrutteringsudfordringerne er størst i Region Sjælland. Cirka en tredjedel af de opslåede stillinger besættes ikke. Det viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Her har manglen på både faglærte og ufaglærte hænder allerede haft konsekvenser, såsom produktionstab, varer eller ydelser, der ikke leveres til tiden, eller en mistet mulighed for at udbygge forretningen. Alt sammen faktorer, som forhindrer vækst. Fyraftensmøde: Få gang i alternativ rekruttering nu, og stå stærkere i 2022 TID: 18. november 2021 kl. 15.30-18.30. STED: Hotel Saxkjøbing, Torvet 9, 4990 Sakskøbing. TILMELDING: www.businesslf.dk FRIST: 8. november. Faciliteres af Business Lolland-Falster. Agenda 15.30-16.00: Netværk, kaffe og kage. 16.00-16.15: Hvordan ser de næste år ud? Sådan kan vi bruge resultater og erfaringer til at sikre arbejdskraften til virksomhederne i de kommende år v/ Business Lolland-Falster. Om demografi, forgæves rekrutteringer i regionen, særligt i byggeri og anlæg samt hotel og restauration. 16.15-16.45: Skæv rekruttering: Hør, hvordan jobcentrene helt konkret kan hjælpe din virksomhed med de skæve rekrutteringer. V/ Trine Thomsen, Cabi samt repræsentanter fra Jobcenter Guldborgsund og Jobcenter Lolland. 16.45-16.50: Eksempler fra en eller flere virksomheder, hvor det er lykkes på trods af udfordringer. Videocase. 16.50-17.10: De tre mest virksomme tips for at fastholde medarbejdere i din virksomhed. V/ Bente Nissen, seniorkonsulent, Cabi. 17.10: Verdensmålene er kommet for at blive. Når I tager sårbare ledige ind, er det i virkeligheden et stærkt konkurrenceparameter, og I kan fortælle, at I arbejder med FN’s verdensmål. Hør, hvordan I kan beskrive det ansvar, I tager, når I byder på opgaver, laver tilbud og søger nye medarbejdere. V/ Marianne Nilsson, seniorkonsulent, Cabi. 17.25: Afrunding 17.30-18.30: Mad, netværk og tak for i dag. Kontakt for mere info eller spørgsmål: Lise Damsbo Savic, Business Lolland-Falster, på ld@businesslf.dk eller mobil 2116 8016 Trine Thomsen, Cabi, på tri@cabiweb.dk eller mobil 2065 8697

Gennem en målrettet indsats er det lykkes for jobcentret i Lemvig Kommune at skabe stillinger til hele 62 nye voksenlærlinge i 2021.

26.10.21

62 nye voksenlærlinge sikrer arbejdskraften i Lemvig

Lemvig Kommune har succes med at sikre arbejdskraften til lokale virksomheder med voksenlærlinge. Siden 2020 har jobcentret arbejdet intensivt for at hjælpe virksomheder med at få de kompetencer, der skal til for at kunne sikre drift og udvikling nu og i de kommende år. Jobcentret er på baggrund af de flotte resultater blevet kontaktet af andre kommuner og arbejdsmarkedsorganisationer, for hvad er det, de kan? Hvad er det, de gør, så de i så stort omfang lykkes med at få ledige ind i uddannelse og job? 62 voksenlærlinge er skabt fra 1. januar 2021 til nu. Og der er flere på vej. Helle Vrist, uddannelses– og virksomhedskonsulent, peger på to grundlæggende tilgange, som har været afgørende for succesen. Jobcentret har handlet på muligheden for kompetenceløft under coronaperioden, hvor der var ekstra gode muligheder for opkvalificering af nuværende eller nye medarbejdere, samt brug af jobrotation under nedlukningen. Desuden har de arbejdet aktivt med muligheden for, at ledige borgere har kunnet få et uddannelsesløft med 110 % i dagpenge, hvis man starter opkvalificering på en ordning, som gælder frem til udgangen af 2022. De har sikret, at alle kolleger i jobcentret er klædt på med basisviden om mulighederne. Der er udarbejdet lamineret infomateriale til alle kollegaer omkring ordningerne (uddannelsesløft og voksenlærlingeordningen). Nyhedsbrev udsendes løbende til kollegerne med bl.a. ledige voksenlærlingestillinger og information om, i hvilke brancher der er mangel på arbejdskraft i kommunen. Mød virksomhederne med nysgerrighed og muligheder For at kunne hjælpe en virksomhedsleder skal man som virksomhedskonsulent sætte sig ind i den konkrete virksomheds drift og udfordringer på forhånd. Inden mødet tager Helle Vrist oftest snakken med sine kolleger om, hvilke borgere der kan være aktuelle fra sagsstammer. Hun er desuden dagligt i tæt dialog med uddannelsesambassadøren i jobcentret i forhold til de borgere, der er i gang med et uddannelsesløft eller på vej. CV’er er printet og medbringes, så fokus er på at finde konkrete løsninger under mødet. På mødet gælder det om at komme med et blankt papir, om at lytte, men også spørge ind til sammensætningen af medarbejderstaben, som den er. Det er Helle Vrists erfaring, at virksomheder ofte ikke ved, hvad de reelt kan få tilskud til. Alt kan være i spil, så tanker og løsninger er i spil på stedet, og dialogen kan føre til flere muligheder. ”Vi hjælper gennem hele forløbet - med godkendelse til at have elever, med uddannelsesaftale, Vitas og med rådgivning på stedet, når vi er i virksomheden,” fortæller Helle Vrist. Det kan også handle om brugen af ordninger som fx personlig assistance eller samarbejde med mentor. Det kan være sporskiftemuligheder, jobrotation, hjælp til tosprogede før uddannelsesstart, til ordblinde eller læse- og skrivesvage eller opkvalificering af nuværende medarbejdere og støtte fx via kompetencefonde. Oftest er Helle Vrist på besøg sammen med uddannelseskonsulenten fra UCH Holstebro, VEU- konsulenten fra Arbejdsmarkedskontoret, og konsulenten fra Erhvervsservice deltager ved behov. Vi er et team i jobcentret, som skal få det til at lykkes i virksomhederne For at lykkes med så mange ledige er et godt team en forudsætning - og at man tænker bredt i tiltag. Helle Vrist peger på centrale elementer, bl.a. at man i Jobcenter Lemvig har holdt infomøder for ledige i jobcentret har samtaler med ledige borgere hos 3F sammen med en uddannelseskonsulent fra UCH Holstebro og med deltagelse af uddannelsesambassadøren har holdt politikerne løbende orienteret om status i forhold til opkvalificering har et godt og tæt samarbejde med alle erhvervsskolerne har et tæt samarbejde med arbejdsmarkedskontoret har tænkt uddannelsesløft som et led i vejen tilbage til arbejde efter sygdom. har netværk på tværs til Struer og Holstebro kommuner i forhold til rekrutteringsudfordringer og sparring. Et stærkt samarbejde mellem erhvervsskoler giver løsninger For Jobcenter Lemvig består samarbejdet af fire erhvervsskoler i området med UCH Holstebro, Herningsholm, UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern og Skive College. Derudover er der samarbejde med VUC Holstebro-Lemvig-Struer. Helle Vrist kører næsten alle virksomhedsbesøg med en uddannelseskonsulent fra UCH Holstebro. ”Vores stærke samarbejde og viden indenfor området gør, at vi lykkes med at hjælpe virksomheden med deres behov. Vi løser udfordringen for virksomheden med blandt andet opkvalificering. Uanset, hvilken erhvervsskole eleven er tilknyttet, eller hvilken kommune borgeren kommer fra, hjælper vi virksomheden hele vejen”. ”Mange tænker og tror, at man skal på SU, når man skal uddannes,” siger Helle Vrist og fortsætter: ”Vi har med tallene vist, at man kan finde løsninger, der sikrer kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne, samtidig med at man bruger de tilskudsmuligheder, der er i disse år.” Flere faglærte til mange brancher Siden starten af 2020 har behovet ændret sig markant som følge af coronasituationen. I dag er de mange voksenlærlinge bredt i gang i mange brancher som fx hotel og restauration, lager og logistik, produktionsvirksomheder, bygge og anlæg, kontor, køkken og ernæring samt på sosu-området. Fem tips til andre jobcentre fra Lemvig og virksomhedskonsulent Helle Vrist: Nøglen er sambesøg. Det har værdi for virksomheden, fordi vi finder løsningen på stedet. Tænk i alle ydelser, tænk hele processen og tro på mennesket Klæd alle kolleger på og spil som et team Sikre koblingerne i systemerne (de tre ben, LKS ) jobcentret, erhvervsskolerne og erhvervsservice. Resultater skabes, når jobcentret agerer på baggrund af en ledelsesbeslutning – man tør og vil det… Få inspiration til dit arbejde: - 110 % dagpengeordningen - Sporskifteordningen - Jobrotation - Jobcentrets mulighed for at yde personlig assistance - Hjælp til tosprogede ansatte - Opkvalificering af nuværende medarbejdere og brug af kompetencefonde - Opkvalificering for medarbejdere, der har brug for noget særligt

Lotte Jepsen er videnshuset Cabis nye konsulent

13.10.21

Videnshuset Cabi ansætter ny konsulent

Videnshuset Cabi har ansat Lotte Jepsen som konsulent. Hun kommer fra en stilling som udviklingskonsulent i Vejle Kommune og er blevet en del af Cabis team af sygefraværseksperter. Lotte Jepsen faciliterer og sparrer omkring forebyggelse og håndtering af sygefravær og trivsel med fokus på ledelse, arbejdsmiljø og samarbejdet mellem tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant og leder. Det landsdækkende videnshus Cabi har 36 medarbejdere og hovedsæde i Aarhus. Her skal hun, sammen med Cabis team af sygefraværskonsulenter, arbejde for at nedbringe sygefravær, skabe bedre trivsel og sikre, at flere fastholdes på arbejdspladsen i tæt samarbejde med virksomhederne. Lotte Jepsen er 53 år og bor ved Vejle med sin mand og deres to børn.

Ane Baun Nielsen er Cabis nye HR-ansvarlig og konsulent

12.10.21

Nyt ansigt i videnshuset Cabi

Videnshuset Cabi har ansat Ane Baun Nielsen som HR-ansvarlig og konsulent. Hun kommer fra en stilling som HR-konsulent ved Kriminalforsorgen og bliver ansvarlig for Cabis HR-aktiviteter. Ane Baun Nielsen kommer med ekspertviden inden for kompetenceudvikling af medarbejdere, trivsel og nedbringelse af sygefravær og har stor erfaring med arbejdet inden for forebyggelse og håndtering af sygefravær i samarbejde med ledere og tillidsvalgte i offentlige virksomheder. Det landsdækkende videnshus Cabi har 36 medarbejdere og hovedsæde i Aarhus. Her bliver et af Ane Baun Nielsens fokusområder at få den enkelte medarbejders kompetencer sat optimalt i spil til gavn for organisationen. Derudover skal hun løse opgaver sammen med Cabis team af sygefraværskonsulenter i forhold til at nedbringe sygefravær, skabe bedre trivsel og sikre, at flere fastholdes på arbejdspladsen i tæt samarbejde med virksomhederne. Ane Baun Nielsen er 33 år og bosat i Højbjerg med sin mand og deres to sønner.

Lasse Schaumann Vestergård Pedersen er Cabis nye juniorkonsulent

11.10.21

Videnshuset Cabi ansætter ny juniorkonsulent

Videnshuset Cabi har ansat Lasse Schaumann Vestergård Pedersen som juniorkonsulent. Han skal understøtte Cabis kommunikationsteam i en lang række opgaver, som blandt andet involverer tekstforfatning, sociale medier og web. Han skal desuden arbejde med opgaver inden for fundraising. Lasse Schaumann Vestergård Pedersen har tidligere været ansat som kundeservicemedarbejder hos Smartplan og har været kommunikationspraktikant hos Silkeborg Kommune. Han er bachelor i Medievidenskab og færdiggjorde i juni sin kandidatgrad i Retorik på Aarhus Universitet. Det landsdækkende videnshus Cabi har 36 medarbejdere og hovedsæde i Aarhus. Her skal Lasse Schaumann Vestergård Pedersen løse opgaver inden for både kommunikation og fundraising - alt sammen med det formål at få mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet i job og sikre, at flere fastholdes i arbejde. Lasse Schaumann Vestergård Pedersen er 26 år og bor i Aarhus N.

Det kan være svært for borgere med fysiske eller psykiske skavanker at komme ud af sengen og møde motiveret op i en praktik eller et løntilskudsjob. En sundhedsindsats på Lolland har dog ændret på dette billede.

08.10.21

Sundhedstjek flytter ud af jobcentret: Fysiske og psykiske udfordringer løses i virksomheden

Det er ikke alle ledige fra kanten af arbejdsmarkedet, der møder klar op på jobbet den første arbejdsdag. Flere har nemlig forskellige psykiske og fysiske udfordringer med i bagagen, som spænder ben for en god opstart. En indsats på Lolland-Falster, hvor sundhedsfagligt personale tager med borgeren ud i virksomheden, har vist gode resultater. Det er bestemt ikke unormalt, at sundhedsfagligt personale inddrages, når en borger fra kanten skal ud i en jobrettet indsats som fx praktik eller løntilskud. Samarbejdet mellem borger og sundhedsfagligt personale foregår dog traditionelt, før borgeren sendes ud i et virksomhedsforløb, og ofte på selve jobcentret. Spørgsmålet er imidlertid, om det giver endnu større værdi, hvis sundhedsindsatsen trækkes med ud i virksomheden, så løsningen på borgerens helbredsmæssige udfordringer findes dér? Det har Cabi testet sammen med Lolland Kommune som en del af indsatsen ’Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster’. Her lader kommunen forskellige sundhedsfaglige medarbejdere tage med borgeren ud i praktikvirksomheden. Og tiltaget har vist sig at være en god støtte for mange af de borgere, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. Ifølge seniorkonsulent hos Cabi Bente Nissen er der nemlig flere i denne gruppe, der enten døjer med psykiske eller fysiske skavanker. ”Når borgeren går i gang med forløbet ude i virksomheden, følger en sundhedsfaglig person med, når der er behov for det. Vedkommende kommer så med helt konkrete og lavpraktiske råd til, hvordan borgeren imødekommer de forskellige udfordringer af enten fysisk eller psykisk karakter, han eller hun møder i hverdagen under praktikforløbet,” siger Bente Nissen. Tre forskellige sundhedsfagligheder Lolland Kommune har ladet tre forskellige sundhedsfaglige medarbejdere indgå i indsatsen: en ergoterapeut, en sygeplejerske og en bevægelsesterapeut. Deres opgave er at yde støtte og hjælp til borgerne, både inden de går i gang i virksomheden, og ikke mindst mens de er i gang med arbejdet. Indsatsen har ifølge Bente Nissen gjort en stor forskel for flere af de borgere, der har haft besøg af en sundhedsfaglig person ude i virksomheden. Borgerne giver først og fremmest udtryk for, at de føler sig set af nogen, der ‘ved, hvad de snakker om’. ”Der er meget hurtigt fundet konkrete løsninger ude i virksomheden. De sten i skoen den enkelte har med sig, og som ofte fylder en del, fjernes eller mindskes. På den måde undgår borgeren, at de vokser sig til større problemer, der potentielt kan afbryde forløbet,” siger Bente Nissen og fortsætter: ”Flere borgere fortæller også, at de nu føler sig bedre rustet til arbejdsdagen, fordi de anvender den sundhedsfaglige persons råd til arbejdsstillinger eller struktur i hverdagen. For enkelte borgere har det også stor betydning, at arbejdsgiveren deltager i samtalen med den sundhedsfaglige medarbejder. Det giver nemlig fælles ejerskab over løsningen.” Flere fuldfører et praktikforløb Indsatsen ’Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster’ har kørt siden 2018 og afsluttes ved udgangen af 2021. Det overordnede mål er at få flere borgere fra kanten i beskæftigelse på ordinære timer. Og det mål har den nytænkende sundhedsindsats bidraget positivt til. ”De virksomheder, borgere og jobcenteransatte, vi har talt med, vurderer alle, at de har profiteret af denne indsats. Virksomhederne har fået en hjælp, de i mange tilfælde også kan bruge i forhold til andre medarbejdergrupper. Borgerne har fået hjælp til nogle helt konkrete problemstillinger, og job- og virksomhedskonsulenterne har fået et ekstra værktøj at arbejde med,” siger Bente Nissen. Hun håber, at andre kommuner vil søge inspiration i de erfaringer, der er kommet ud af projektet på Lolland-Falster. ”Der er store perspektiver i at anvende denne metode, når jobcentrene arbejder virksomhedsrettet. Det giver kort og godt god mening at flytte sundhedsindsatsen med ud i virksomheden,” afslutter Bente Nissen. Tre eksempler på udfordringer og sundhedsfaglige løsninger: Nye vaner til borger med diskusprolaps Udfordring: En borger har dårlig ryg som følge af flere diskusprolapser. Løsning: Borgeren blev klogere på, hvordan han kan passe på sin ryg – både derhjemme og på arbejdspladsen. Han fik også nye såler i skoene samt en skråpude. Resultat: Borgeren fik færre smerter i ryggen og tog færre smertestillende piller som resultat af de nye vaner. Borger med ADHD fik struktur og pauser Udfordring: Borger med ADHD har svært ved at koncentrere sig og bliver hurtig overtræt. Løsning: Arbejdsgiver skal give medarbejderen mange små pauser i løbet af dagen. Desuden skal lederen lave en arbejdsliste for at give borgeren mere overskuelighed i løbet af arbejdsdagen. Resultat: Både borger og arbejdsgiver følte sig trygge ved at have fået faglig hjælp. Arbejdsgiveren kunne give gode input, da vedkommende har set, hvad der fungerer i hverdagen. Problemer med dårlig ryg Udfordring: Borger har dårlig ryg og oplever smerter, når vedkommende sidder ved kassebåndet og betjener kunder. Løsning: Ergoterapeut finder en skammel, som borgeren kan have under benene. Resultat: Nu kan borgeren sidde i længere tid ved kassen, og smerterne er blevet mindre. Skamlen var et vigtigt bidrag til, at borgeren ikke skulle gå ned i tid. Få mere at vide hos: Bente Nissen, seniorkonsulent Cabi, bn@cabiweb.dk, Tlf.: + 45 22 59 33 64

Nytænkende indsatser i Sønderborg og Ringkjøbing-Skjern har hjulpet flere virksomheder med at nedbringe sygefraværet.

07.10.21

Nytænkende indsatser sparer kommuner for sygedagpengeudgifter

Sønderborg og Ringkjøbing-Skjern kommuner har i kraft af nytænkende indsatser haft succes med at forebygge sygefravær og fastholde medarbejdere i såvel offentlige som private virksomheder. De to indsatser Rejseholdet og Langtidsrask sparer de to kommuner for sygedagpengeudgifter, det motiverer medarbejdere og hjælper lokale virksomheder. I Sønderborg Kommune har de Rejseholdet, og i Ringkøbing-Skjern Kommune har de Langtidsrask – to opsøgende, forebyggende kommunale indsatser, der har til formål at forebygge det drypvise og hyppige fravær. Målet med begge indsatser er, at medarbejdere i psykisk eller fysisk mistrivsel ikke ender med en langvarig sygemelding. I begge kommuner varetages indsatsen af et team, der består af en projektleder med erfaring i coaching samt stor tværfaglig viden og indsigt i relevante fagforvaltninger (fx Beskæftigelse, Børn og unge, Sundhed, Social o.l.). Herudover er der projektmedarbejdere med sagsbehandlererfaring (socialrådgiverkompetencer) samt fysioterapeuter, der kan træde til, hvis borgeren har fysiske problematikker. Hvem henvender sig til Rejseholdet og Langtidsrask? Typisk er det en medarbejder, der selv henvender sig til enten Rejseholdet eller Langtidsrask. Det kan dog også være en arbejdsgiver, der tager kontakt på vegne af en medarbejder. Fra de to projekters side har der endvidere været et stigende fokus på at få etableret et godt samarbejde med praktiserende læger. Vurderingen er, at en stærkere dialog med lægerne giver mulighed for at sikre en hurtigere, forebyggende indsats. Når en medarbejder henvender sig til enten Rejseholdet eller Langtidsrask, kan han eller hun gøre det anonymt, men de fleste starter i et forløb efter aftale med deres arbejdsgiver. I alle tilfælde er samtalerne dog anonyme – og emner deles kun med pågældendes arbejdsgiver, hvis medarbejderen giver tilladelse til det. Seniorkonsulent i videnshuset Cabi Carl Eric Blach Overgaard har evalueret de to indsatser. Han siger: ”I praksis har det vist sig, at arbejdsgiveren næsten altid involveres, da det ofte er nødvendigt at få taget hul på en svær samtale med arbejdspladsen i bestræbelserne på at finde en løsning på medarbejderens udfordringer.” Ubalance i work-life-balance Der kan være mange forskellige årsager til, at en medarbejder henvender sig. Ofte er det udfordringer med work-life-balance, der fylder, men der er også eksempler på medarbejdere, der har behov for at drøfte mulighederne for et karriereskift, fx via virksomhedsrevalidering. ”Der er også nogen, der har brug for sparring på, hvordan de får taget hul på en svær samtale med arbejdsgiveren, evt. med en projektleder som bisidder,” siger Carl Eric Blach Overgaard. Men virker det egentlig? Når medarbejdere henvender sig, har de to team forskellige værktøjer at trække på. Nogen har behov for en coachende samtale med henblik på selv at kunne løse den aktuelle udfordring. Andre har brug for råd og vejledning, fx om §56, efterlønsmuligheder eller delpension. Der er også flere, der kort og godt skal have afdækket muligheden for at få tildelt hjælpemidler, så de efterfølgende fortsat kan varetage deres job. Medarbejdere, der har henvendt sig, ledere og HR-personale i virksomheder, tillidssystemet og partnere har udtrykt stor tilfredshed med og tiltro til indsatserne i begge kommuner. Begge indsatser har generelt set opnået god respons fra brugerne via en telefonisk spørgeskemaundersøgelse, hvor de: giver udtryk for, at de tænker anderledes om deres situation påpeger, at det er en fordel at kunne have en samtale med Rejseholdet eller Langtidsrask fremfor kun med egen arbejdsgiver siger, at de har fået større viden om egen trivsel svarer, at de har fået redskaber til at håndtere deres symptomer mener, at der er behov for en indsats som Rejseholdet eller Langtidsrask på permanent basis oplever indsatsen som en god og kompetent sparringspartner. Det siger virksomhederne om de to indsatser: ”Vi har traditionelt set haft en del fravær, men siden januar har vi været det distrikt, der har det laveste fravær – det er vi stolte af. Vi startede fx med 10-12 % og er nu nede på 3-4 % fravær i vores gruppe. Jeg tænker helt klart, at Rejseholdet har haft en finger med i spillet i forhold til det.” Karina Petersen, daglig leder, Hjemme- & sygeplejen Alssund. ”Vi er glade for samarbejdet med Rejseholdet – og deres indsats passer godt ind i det fokus, vi allerede har på fastholdelse og trivsel i OJ Electronics. Vi opfordrer medarbejderne til, at hvis de har brug for at snakke med én (red.: anonymt), så er det en mulighed at tage kontakt til Rejseholdet. Vi tror på, at det kan være med til at fange nogle ting tidligere, så vi kan undgå nogle længerevarende sygeforløb.” Lone Gloy, Production Manager, OJ Electronics ”Der er god business case i at bruge Langtidsrask. Vi har kunnet konstatere et faldende sygefravær. Med 500 medarbejdere så rykker det, når dine folk kommer på arbejde hver dag.” Kim Hvid Thomsen, HR Business Partner, Vestas Wind System ”Det har været et sammensurium af problemer, der har fyldt for medarbejdere – ikke kun det arbejdsrelaterede. Jeg ved, at familierelaterede problemer har fyldt for en del af dem, der har kontaktet Langtidsrask. Desuden er der mange, der har gjort brug af fysioterapeuten i projektet.” Fællestillidsrepræsentant i Arla, Lone Elkjær Menneskelige og økonomiske gevinster ved indsatserne:Besparelser for kommunen En måneds sygedagpengeudgift for kommunen svarer til en udgift på ca. 9.000 kr./md. (fraregnet refusion), hvorfor der er store besparelser at hente, hvis sygefravær forebygges tidligt. Kvalificerede skøn over, hvad indsatserne kan forventes at have af økonomiske konsekvenser, peger således også i en meget positiv retning. Selv i de tilfælde, hvor sygefravær ikke kan undgås, er der indikationer på, at medarbejderen vender hurtigere tilbage i arbejde efter et samtaleforløb. Besparelser og gevinster for virksomheden Arbejdsgiver sparer udgifter ifm. arbejdsgiverperiode (30 dage). Arbejdsgiver undgår desuden tid og ressourcer til vikardækning samt at ”belaste” øvrige medarbejdere. Via fastholdelse undgås udgifter til ny ansættelse og oplæring. Gevinster for borgerne Samtaler betyder meget ift. at undgå sygemelding. Erfaringer viser, at samtalerne er positive for medarbejdernes motivation. Nogle får vendt vigtige tanker om egen karriere og/eller får taget hul på svære samtaler med ledere (fx udfordringer, der fylder i det daglige). Få mere at vide hos: Carl Eric Blach Overgaard, seniorkonsulent hos Cabi, mail: ceb@cabiweb.dk el. tlf. 2080 3759

Henrik Boye Ebbesen er Cabis nye kommunikationsmedarbejder

07.10.21

Ny kommunikationsmedarbejder til videnshuset Cabi

Videnshuset Cabi har ansat Henrik Boye Ebbesen som kommunikationsmedarbejder. Han har tidligere været ansat som kommunikationsmedarbejder hos Dansk Hestevæddeløb, som redaktør hos Dansk Travsports Centralforbund, som content manager hos AS3 Transition og som journalist hos Århus Stiftstidende. Henrik Boye Ebbesen skal primært arbejde med produktion af artikler, nyhedsudsendelser og kontakt til pressen. Det er ham, der fører pennen, når Cabi sender pressemeddelelser eller nyhedsbreve ud. Han opdaterer desuden hjemmesiden og sociale medier og skal medvirke ved udarbejdelsen af forskellige cases, håndbøger og analyser. Det landsdækkende videnshus Cabi har 36 medarbejdere og hovedsæde i Aarhus, og her skal Henrik Boye Ebbesen med sin stærke kommunikationsfaglige baggrund være med til at styrke indsatser, som bl.a. involverer virksomheder, jobcentre og andre aktører med det formål at få mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet i job og sikre, at flere fastholdes i arbejde. Henrik Boye Ebbesen er 45 år og bosat i Højbjerg med sin kone og to sønner.

Mere end halvdelen af medarbejderne i tømrer- og entreprenørvirksomheden Egerbyg i Hvidovre har en form for diagnose eller fysisk lidelse med i bagagen. Men diverse skavanker har ledelsen slet ikke fokus på. De ser kun på folks ressourcer.

22.09.21

Entreprenør mangler ikke arbejdskraft: Ansætter gerne folk med diagnoser

Over hele landet takker håndværksmestrene lige nu nej til opgaver på grund af mangel på arbejdskraft. Entreprenørfirmaet Egerbyg har valgt at fokusere på de ressourcer, der er til rådighed. Virksomheden rekrutterer ofte personer fra kanten af arbejdsmarkedet. ”Det handler om at se på folks ressourcer frem for at fokusere på deres svagheder,” siger direktøren. Tømrer- og entreprenørfirmaet Egerbyg i Hvidovre har flyttet fokus for at skaffe arbejdskraft, hvor hovedparten af kollegerne i byggebranchen aktuelt døjer med mangel på arbejdskraft. Ledelsen er nemlig ikke bange for at rekruttere medarbejdere med fysiske handicaps eller psykiske lidelser. I dag tæller Egerbygs medarbejderstab godt 20 fastansatte, og mere end halvdelen af dem har en eller anden form for diagnose eller fysisk lidelse med i bagagen. Men lidelser og diagnoser af forskellig art interesserer slet ikke partner og direktør i virksomheden, Jørgen Damkiær, når han står i en rekrutteringssituation: ”Vi koncentrerer os i stedet om at se på den enkelte medarbejders ressourcer. Hvad han eller hun er god til. Og så udvikler vi sidenhen på de stærke sider, men vi sørger også for at støtte den enkelte på de områder, hvor der er svagheder,” siger han. Egerbyg har eksempelvis flere ansatte, der døjer med ordblindhed i varierende grad. ”Til gengæld er de dygtige med saven, hammeren eller boremaskinen. I vores branche skal de jo heller ikke skrive en roman hver dag. Så dem, der har læsevanskeligheder, bliver bare ikke sat til at løse opgaver, hvor der er brug for at læse en masse anvisninger. Og det betyder, at de hver dag går glade på arbejde og glade hjem igen.” Gør aldrig forskel på ansøgere Jørgen Damkiær bruger altid den samme rekrutteringsstrategi, uanset om han har en person fra kanten eller en ansøger uden synlige udfordringer til jobsamtale. ”For mig er der slet ingen forskel på de to situationer. Det handler kort og godt om at få fastlagt, hvorvidt den enkeltes ressourcer passer til de opgaver, vi skal have løst,” forklarer han. Når han sidder over for en kandidat fra kanten af arbejdsmarkedet, som er til samtale sammen med en repræsentant fra det lokale jobcenter, kræver han dog altid svar på, hvilke udfordringer personen har med sig. ”Jeg ved jo på forhånd, at den person, der sidder over for mig, har noget med sig i bagagen. Ellers var vedkommende ikke havnet i systemet. Og jeg skal selvfølgelig have at vide, hvad ’noget’ dækker over, så jeg kan tage hensyn til den udfordring ved en eventuel ansættelse. Men i sidste ende er det altid personens ressourcer, der afgør, om det bliver til en aftale.” Jørgen Damkiær mener ikke, at hans kolleger i byggebranchen skal være bange for at rekruttere en person fra kanten, der af den ene elle anden grund har fået hæftet en diagnose på sig eller har en fysisk skavank. For Egerbyg har det været en af årsagerne til, at virksomheden ikke har været ramt af mangel på arbejdskraft. ”Der er jo folk med diagnoser overalt i vores samfund og på alle typer af arbejdspladser. Og jeg vil egentlig hellere ansætte en tømrer med lidt ADHD og krudt i røven end én med et flot håndværker-CV, der lige tager en slapper eller to i løbet af arbejdsdagen.” Jobcentret skal researche mere Gennem årene har Jørgen Damkiær haft talrige møder med forskellige virksomhedskonsulenter fra jobcentrene. Og han lægger ikke skjul på, at hans erfaringer på området er blandede. Han synes fx ikke, at jobcentrene altid er de bedste ambassadører for de personer, de skal forsøge at hjælpe i job. Han efterlyser blandt andet, at jobcentrenes konsulenter bruger lidt mere krudt på at finde ud af, hvad det egentlig er for en type medarbejder, den pågældende virksomhed mangler. ”Jobcentret skal ikke hovedløst sende en tømreruddannet ud til os, blot fordi vi driver en tømrervirksomhed og tidligere har hentet folk ind fra kanten. Der er jo store forskelle på, hvad en tømrer laver nu-til-dags,” siger Jørgen Damkiær og fortsætter: ”På forhånd skal virksomhedskonsulenten sørge for at få taget en ordentlig snak med arbejdsgiveren om, hvad det helt præcist er for en type tømrer, der søges. Når forventningerne er afstemt, er der en større chance for, at virksomheden ender op med det rigtige match.” Får ofte en dårlig salgstale Jørgen Damkiær mener også, at nogle virksomhedskonsulenter med fordel kunne møde arbejdsgiverne med en lidt mere sælgende tilgang, når de henvender sig med ”en borger i tasken”. ”Ofte starter virksomhedskonsulenten med at fortælle om alle de udfordringer, personen har. Den ene barriere efter den anden bliver linet op. Det svarer vel nærmest til, at bilforhandleren starter med at sige, at bilen både taber olie og har slidte bagdæk, men undlader at sige, at den faktisk kører udmærket. En sådan dialog fremmer i min optik ikke interesse for den, der enten skal købe bilen eller – i vores tilfælde – ansætte personen.” I stedet bør virksomhedskonsulenten ifølge Jørgen Damkiær starte med at fremhæve de ressourcer ved personen, som konsulenten efter forudgående research ved, at virksomheden har brug for. ”Når det sker, ender det ofte med en ansættelse. Og det betyder også, at jeg vender tilbage til virksomhedskonsulenten, næste gang jeg har brug for en medarbejder.”

I mange virksomheder kan en række arbejdsfunktioner sagtens løses af personer, der på grund af forskellige udfordringer kun kan arbejde i et begrænset antal timer om ugen. Det kan være med til at frigive tid hos virksomhedens nøglemedarbejdere.

22.09.21

Mangler din virksomhed arbejdskraft? Tænk folk på kanten ind i ligningen

I mange virksomheder løser faglærte eller specialister en række opgaver, der sagtens kunne løses af en fleksjobber, flygtning eller en person med nedsat arbejdsevne, der kun arbejder et begrænset antal timer om ugen. Ved hjælp af Cabis opgaveværktøj kan din virksomhed finde ud af, om I har opgaver, der kan løses af personer fra denne gruppe. Det styrker samtidig S'et i jeres ESG. *Artiklen er opdateret den 20. september 2022 med de mest aktuelle tal for antallet af ledige stillinger i den private sektor. Arbejdsmarkedet er på kogepunktet. I flere brancher er det allerede kogt over, og arbejdsgivere over hele landet oplever lige nu akut mangel på ledige hænder. De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at der aktuelt er 74.000 ledige stillinger alene i den private sektor. Den aktuelle udvikling udfordrer i den grad landets arbejdsgivere, der dagligt må takke nej til nye opgaver. Men det er faktisk muligt at finde ledig kapacitet i den eksisterende arbejdsstyrke. I hvert fald, hvis virksomhederne tør tænke kreativt. Det vurderer udviklingschef i videnshuset Cabi, Ella Petersen: ”I mange virksomheder løser nøglemedarbejdere hver dag nogle opgaver, der ikke kræver hverken fag- eller specialistviden. De opgaver kan ofte varetages af en person, der ellers befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet, og som hurtigt kan træde til i en deltidsstilling eller et fleksjob. Sker det, får virksomheden frigivet værdifuld tid blandt sine nøglemedarbejdere,” forklarer hun. Se på opgaven med andre øjne Der er dog flere virksomheder, der er ret traditionsbundne, når de rekrutterer. Ledige stillinger skal helst besættes af faglærte medarbejdere med en fast 37-timers arbejdsuge. ”I mange brancher er der bare ikke nogen ansøgere til den slags stillinger lige nu. Så hvis arbejdsgiverne vil de fyldte ordrebøger til livs, er de i rekrutteringsøjemed nødt til at gå alternative veje. Her er det altså en god idé at pulje arbejdsopgaver på nye måder frem for at tænke i reelle stillinger. Og så se, om nogle konkrete opgaver i stedet kan løses af personer fra kanten af arbejdsmarkedet,” forklarer Ella Petersen. De virksomheder, der lykkes med denne øvelse, kan hurtigt få frigjort tid i driften til individuelle kerneopgaver. En faglært svejser bruger ofte kun halvdelen af sin arbejdstid på opgaver, der kræver et svejsecertifikat. ”Resten af svejserens arbejdsdag går så med klargøring eller med at hente og bringe ting på lageret. Mureren, maleren, elektrikeren eller tømreren bruger også en del tid hver dag på at holde styr på materialer eller rydde op på byggepladsen. Altså opgaver, der efter kort tids oplæring sagtens kan varetages af en person, der af den ene eller anden grund kun arbejder et begrænset antal timer,” fortæller Ella Petersen. Ingeniøren kan også få frigjort værdifuld tid Det er ikke kun i industrien eller inden for forskellige håndværksfag, at der findes arbejdsopgaver, der ikke kræver faglært viden. Mange specialisters arbejdsdag er også et mix af højt specialiserede opgaver og funktioner af mere praktisk karakter. ”Når 12 ingeniører i samme virksomhed i gennemsnit bruger to timer om dagen på simple, rutineprægede kalibreringsopgaver eller oprydning efter møder, er gevinsten ved at pulje denne type opgaver til en person med en diagnose eller andre fysiske begrænsninger ganske anseelig. Det er jo ren win-win for begge parter,” siger Ella Petersen. I den store gruppe, der lige nu befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet, er der også personer, der har længere uddannelser med i bagagen. ”Der findes en del ledige specialister eller højtuddannede, der p.t. står uden for arbejdsmarkedet efter at have været ramt af sygdom. Deres vej tilbage i beskæftigelse går ofte gennem et fleksjob. Måske kan fleksjobberen til en start kun arbejde tre eller fire timer om dagen, men så kan det være, at to eller tre fleksjobbere sammen kan varetage den fuldtidsstilling, virksomheden aktuelt ikke kan få besat.” Brug Cabis opgaveværktøj, og kontakt så jobcentret Hvis en virksomhed skal lykkes med at rekruttere en person fra kanten, skal den rekrutterende leder først og fremmest være helt på det rene med, at det ikke er en ny fuldtidsansat, der dukker op. ”Step to er at få klarlagt, hvilke opgaver personen helt konkret skal løse,” siger Ella Petersen. Når virksomheden går i gang med denne øvelse, kan der være god hjælp at hente i et gratis opgaveværktøj, som Cabi har udviklet. Med det i hånden er det lettere at få konkretiseret, hvor mange timer om ugen den pågældende opgave kræver. ”Virksomheden kan også bruge værktøjet til at få sat ord på, om den helst vil have en ung eller en ældre person ansat. Og hvad opgaven kræver af oplæring,” siger Ella Petersen. Når virksomheden har lavet opgavelisten, er det blot at tage kontakt til det lokale jobcenter. ”Med den konkrete opgaveliste kan jobcentret hurtigt give et bud på, hvilke personer der er aktuelle at tage fat i. I mange tilfælde vil personen kunne træde til med ultrakort varsel, hvilket bestemt ikke er uden betydning for mange virksomheder netop nu.”

Bispehaven i Aarhus er et af de boligområder, hvor Enemærke & Petersen med stor succes har ansat lokale beboere til at varetage forskellige jobs, fx vedligehold af grønne områder.

03.09.21

Socialt ansvar giver entreprenører bonus på bundlinjen

Entreprenørvirksomheden Enemærke & Petersen har stor succes med socialt ansvar. Indsatsen giver god arbejdskraft og mærkbar succes på mange måder, og de anbefaler alle entreprenører at prøve det af. Videnshuset Cabi tilbyder samtidig et gratis metodekatalog, så det er let at komme i gang. Dygtig og stabil arbejdskraft. Langt mindre hærværk og tyveri - og dermed færre udgifter. Gode lokale ambassadører for projektet. Og ikke mindst et kolossalt løft for de lokale beboere, som er involveret i byggeprocessen. Det er blot nogle af de kontante fordele, som entreprenørfirmaet Enemærke & Petersen har fået ved at gå helhjertet ind i en social indsats med involvering af lokale beboere på tre store renoveringsprojekter i Aarhus. Motiverede og loyale Det handler om længerevarende projekter i Rosenhøj, Langkærparken og Bispehaven, og de har alle givet kæmpe værdi for virksomheden. Både på den økonomiske og menneskelige bundlinje, fortæller projektleder Rosita Ahmadian: ”Vi ansætter lokale beboere i forskellige ufaglærte jobs. Det kan være som pladsmænd, rengøringsmedarbejdere eller for eksempel til at vande de grønne områder. Vi kan også hjælpe med at finde en læreplads. På den måde bliver de til projekt-ambassadører, med ejerskab til lokalområdet og byggeprocessen. Folk har tillid til dem, fordi de kender hinanden i forvejen og har lettere ved at spørge om, hvad der foregår," siger hun. Det er ofte en stor fordel, da beboerne måske kan have svært ved at forstå byggetakten og den rækkefølge, den sker i. "Beboerne kan også have sproglige udfordringer og have svært ved at forstå den information, de modtager. Så er det nemt at spørge en person, man kender. Og dem, vi ansætter, får et stort løft i livet og er super motiverede og loyale,” siger Rosita Ahmadian. Målrettet metode Videnshuset Cabi har sammen med en lang række samarbejdspartnere udviklet et metodekatalog, som ligger til fri afbenyttelse på www.cabiweb.dk. Det er målrettet bygherrer, entreprenører og byggeledere, som overvejer at starte en social indsats i forbindelse med f.eks. et renoveringsprojekt, fortæller Marianne Lyngberg Nilsson, seniorkonsulent hos Cabi. ”Vi har gjort det så let og overskueligt som muligt at gå i gang, og derfor kommer vi også hele vejen rundt blandt mange stærke cases og nemme værktøjer i kataloget, som kan hjælpe arbejdet godt i gang. Og hvis man har lyst til at vide mere, kan man altid ringe til os. Det er ganske gratis,” siger Marianne Lyngberg Nilsson. Færre udgifter og stort engagement Det sociale engagement har også givet væsentligt mindre hærværk på byggepladserne og dermed også færre udgifter til overvågning og andre sikkerhedsforanstaltninger. Det forklarer Rosita Ahmadian blandt andet med, at man ikke ødelægger noget, som man selv eller én, man kender, er med til at bygge op og har ejerskab til. Samtidig fortæller hun, at man skal gøre det helhjertet og engageret, når man som virksomhed tager socialt ansvar for et boligområde. ”Man løfter både området som helhed og enkeltpersoner, som man hjælper i gang på arbejdsmarkedet, videre til uddannelse eller andre tiltag, og det kræver tid, tålmodighed og ressourcer,” siger hun og fortsætter: ”Det er vigtigt, at man gør det rigtigt og ordentligt og ikke bare som en forpligtelse. Nogle af dem, vi ansætter, har aldrig været på arbejdsmarkedet og har mere brug for en hånd i ryggen end andre. Men hvis man går ind i det med et åbent sind, hjælper og bakker op, kan der komme virkelig gode resultater ud af det. Jeg kan virkelig anbefale andre entreprenører at gøre det. Alle vinder på det,” siger Rosita Ahmadian. Få mere at vide hos: Rosita Ahmadian, projektleder Enemærke & Petersen, rah@eogp.dk, Tlf.: +45 61 16 67 31 Marianne Lyngberg Nilsson, seniorkonsulent Cabi, man@cabiweb.dk, Tlf.: + 45 41 13 72 81

Hos Huset Venture Nordjylland har de allerede haft succes med at hjælpe flere deltagere i projekt 'Jobstyrke i Nord' i beskæftigelse.

20.08.21

Flere nordjyder skal ud på arbejdsmarkedet

Nyt samarbejde mellem to socialøkonomiske virksomheder og videnshuset Cabi skal bane vejen for, at flere nordjyder med udfordringer i bagagen kan bruge deres ressourcer på arbejdsmarkedet. EU og Danmarks Erhvervsfremmesbestyrelse støtter projektet. Mange virksomheder har brug for arbejdskraft. Alligevel har nogle mennesker svært ved at få et job. Men nu får de en kærlig hånd at holde fast i. Det kan fx være mennesker med psykiske eller fysiske handicap. Videnshuset Cabi og de socialøkonomiske virksomheder TOPVIRK i Frederikshavn og Huset Venture Nordjylland i Nørresundby er i fællesskab i gang med projektet ’Jobstyrke i Nord’. Indsatsen kører til udgangen af 2022. Målet er, at 100 personer skal deltage i projektet, hvoraf 30 gerne skal i job, og det vil faktisk være en stor succes, hvis det lykkes, siger Carsten Lunden, projektleder hos Cabi. ”Umiddelbart lyder det måske ikke af meget at få 30 deltagere i beskæftigelse, men eftersom der kan være en del udfordringer i målgruppen, vil det være virkelig godt. Derfor måler vi heller ikke kun succes på at komme i job - det handler også om fremskridt, selvtillid og jobparathed, og der er det vores mål at hjælpe alle i projektet til et godt sted,” forklarer Carsten Lunden. Ressourcer trods udfordringer Deltagerne i projektet har typisk mere end én diagnose og dertil andre barrierer i forhold til arbejdsmarkedet. Ifølge Morten Frits Pedersen, souschef i TOPVIRK, kan de have angst, PTSD, stress, depression eller autisme: ”Og så har deltagerne ikke mindst forskellige livshistorier. Derfor er der forskellige måder at hjælpe den enkelte på. Deltagerne skal ikke bare lære at passe et arbejde. Det handler også om det hele menneske, om hverdagsmestring og sund levevis. Vi prøver at komme hele vejen rundt for at ruste deltagerne bedst muligt til et rigtigt job og livet efter projektet,” fortæller Morten Frits Pedersen. Deltagerne kan også have fysiske lidelser, misbrugsproblematikker eller sociale og økonomiske problemer. ”Uanset hvad, er alle vigtige. Derfor tager vi individuelle hensyn, så de får succesoplevelser,” siger Morten Frits Pedersen. Dansede af glæde Charlotte Fischer, afdelingsleder hos Huset Venture Nordjylland, fortæller om netop en sådan succesoplevelse: ”Deltagerne kommer med forskellige behov og forudsætninger. En skulle for eksempel kun være her en uge, før hun var videre i job. Hun havde kæmpet i årevis med hundredvis af ansøgninger, og det lykkedes da også at komme til samtaler. Men ved samtale og præsentation gik det galt for hende, så vi gav hende noget sparring ud fra vores viden og netop hendes særlige problematikker, og så gik det. Vi dansede af glæde, da det lykkedes. Jeg tror på, at vi når vores mål, og alle skal nok få noget godt ud af det,” siger Charlotte Fischer. Omkring 20 deltagere er kommet i gang med projektet i de to socialøkonomiske virksomheder, og flere kommer løbende til. TOPVIRK har primært deltagere fra Frederikshavn Kommune, mens Huset Venture primært har deltagere fra Rebild Kommune. Cabi har den overordnede ledelse af projektet, og undervejs skal videnshuset udvikle læringsmateriale og indsamle og udbrede resultater og erfaringer fra projektet til virksomheder og kommuner i hele landet. Desuden skal der etableres et samarbejde mellem flere ordinære og socialøkonomiske virksomheder. Og målet er, at det kan være med til at afhjælpe virksomhedernes mangel på arbejdskraft. Projektet er støttet med midler fra EU´s Socialfond og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse med i alt 8, 2 millioner. Få mere at vide hos: Carsten Lunden, projektleder hos Cabi, cl@cabiweb.dk, tlf. 29 25 11 09 Morten Frits Petersen, souschef hos Topvirk, mfp@topvirk.dk, tlf. 21 14 64 30 Charlotte Fischer, souschef hos Huset Venture, cfi@hv-nord.dk, tlf. 20 53 38 54

Partnerskabsaftalen blev tirsdag eftermiddag underskrevet på Cabis kontor i Aarhus.

18.08.21

Ny aftale skal skaffe veteraner i job

En ny partnerskabsaftale mellem Veterancentret og videnshuset Cabi skal være med til øge mulighederne for, at veteraner med krigsskader finder fodfæste på arbejdsmarkedet. Med aftalen følger 300.000 kr. årligt til at bygge bro mellem veteranerne og erhvervslivet. For veteraner, der vender hjem fra missioner i udlandet med fysiske eller psykiske ar på sjælen, kan det være rigtigt svært at finde tilbage til en normal dagligdag. Og til et normalt arbejdsliv. Derfor afsatte partierne i forsvarsforligskredsen sidste år 50 mio. kr. til at støtte udsatte veteraner. En del af de midler, 300.000 kr. årligt i perioden 2021-23, går nu til ny partnerskabsaftale mellem Veterancentret og videnshuset Cabi. Siden 2017 har Cabi drevet projektet ’Veteraner i job – fra brændpunkt til beskæftigelse’, hvor målet var at få flere af de mest udsatte veteraner ind på arbejdsmarkedet. Projektet lukkede ved udgangen af 2020, men med midlerne fra forsvarsforliget kan arbejdet med at give veteranerne en chance på arbejdsmarkedet nu fortsætte. Partnerskabsaftalen blev tirsdag eftermiddag underskrevet på Cabis kontor i Aarhus af fungerende chef for Veterancentret, kommandørkaptajn Jannik Taanum Andersen, og Cabis direktør, Mette Rønnau. Med aftalen i hus ser Veterancentrets leder frem til at få styrket et i forvejen godt samarbejde: ”Siden 2017 har vores samarbejde med Cabi betydet, at en række veteraner er kommet i beskæftigelse i kraft af en fælles indsats og ekspertise. Vi ved, at nogle veteraner kan have brug for et skub i ryggen for at kunne træde ind på arbejdsmarkedet. Med den nye partnerskabsaftale har vi nu fået mulighed for at sikre, at endnu flere får det skub, der skal til,” siger Jannik Taanum Andersen. Mere viden til virksomhederne Ifølge partnerskabsaftalen skal Cabi fx stå for at formidle viden og værktøjer til virksomheder, jobcentre og veteraner. Målet er først og fremmest, at virksomhederne og veteranerne fremover finder hinanden. Blandt aktiviteterne er videreudviklingen af en facebookgruppe, hvor virksomheder og veteraner kan finde sammen i konkrete job og få tips til god onboarding. Cabi skal også stå for at udbygge en pulje af virksomheder, der er interesserede i at rekruttere blandt veteraner og som er klædt på til opgaven. Og netop formidlingen af viden til virksomhederne er et af de områder, som Cabi ifølge direktør Mette Rønnau vil have ekstra fokus på. ”Mange veteraner står i en sårbar situation, som gør, at virksomheden skal tage nogle specielle hensyn. Så det handler helt enkelt om at give virksomhederne viden om og værktøjer til at møde veteranerne på den rigtige måde. Når først virksomhed og veteran har fået en forståelse for hinanden, er der større chancer for, at et eventuelt samarbejde ikke løber ud i sandet, før der opstår en jobåbning,” forklarer Mette Rønnau. Vil du vide mere om projektet Kontakt Tanya Møller-Kapulitsa, seniorkonsulent i Cabi på tan@cabiweb.dkeller tlf: 4010 2720 eller Veterancentret på tlf: 7281 9700.

Gruppen af udsatte unge mænd, der er i stor risiko for aldrig at komme i uddannelse eller job, vokser.

07.07.21

Jobcenter helt ude i skoven – skal få unge, sårbare mænd i job og uddannelse

VELUX FONDEN har bevilliget godt 3 mio. kr. til projektet ’Fodfæste gennem naturen’, der skal hjælpe udsatte unge mænd tættere på uddannelse og job. Her er beskæftigelsesindsatsen rykket ud i naturen, hvor samarbejde, mad over bål og mandefællesskaber er i fokus. Med i projektet er Aarhus Kommune, Mandefællesskaber, DareGender og Videnshuset Cabi, som leder projektet. Tag nogle ledige, sårbare unge mænd. Aflys deres samtaler inde i jobcenteret og kør dem ud i skoven sammen med deres virksomhedskonsulent. Lad dem indgå i mandefællesskaber og få dem til at samarbejde om at bygge tømmerflåder, kløve brænde og lave mad over bål, så deres forudsætninger for at indgå i arbejdende fællesskaber synliggøres. Så har du projektet ’Fodfæste gennem naturen’. Projektet har til formål at styrke kompetencerne og troen på egne evner for den voksende gruppe af udsatte unge mænd ml. 25-29 år, der er i stor risiko for aldrig at komme i uddannelse eller job, fx pga. misbrug, kriminalitet og/eller svære diagnoser, der gør hverdagen uoverskuelig. Over en periode på 2,5 år, skal 38 unge mænd gennemføre et 26 ugers forløb ude i naturen i fællesskab med ligesindede. Jagten på et bedre liv At kombinere beskæftigelsesindsats med mandefællesskaber rundt om lejrbålet giver gode forudsætninger for at lykkes med jagten på et bedre liv, siger Bo Johannes Thiesen, stifter af Mandefællesskaber. Han har flere års erfaring med at skabe mandefællesskaber, men kombinationen af faglighederne, som indgår i dette setup, er helt ny og unik. ”Ude i naturen finder de unge roen i kontrast til hverdagen, hvor det hele buldrer afsted. De vandrer, samler føde og samarbejder om at bruge deres hænder. Skoven bliver et ligeværdigt rum, og ved at dele livserfaringer om lejrbålet, får de løsnet op for noget fastlåst. De lærer, at de ikke er alene om at have det svært, og de inspirerer hinanden til at få vendt skuden ift. uddannelse og job. Og vi ved, at jo bedre du står i din mentale sundhed, jo nemmere er det at fastholde fx en praktik.” Bo Johannes Thiesen har store forventninger til, at projektet lykkes, fordi de unges virksomhedskonsulent fra jobcenteret er med fra start af forløbet til den unge står med en aftale om job eller en uddannelse. Nødvendigt at tænke i nye baner I Aarhus Kommune er der stor tilfredshed med, at VELUX FONDEN har bevilliget de godt 3 mio. kr.: ”Vi har en gruppe af udsatte, unge mænd, der risikerer et helt liv på kanten af samfundet, hvis ikke vi hjælper dem ud af deres isolation og ind i nogle sunde fællesskaber. Men det er en gruppe, der kan være svær at nå ind til eller rumme i vores eksisterende tilbud. Derfor er det afgørende, at vi tænker nyt i beskæftigelsesindsatsen. Jeg synes, det bliver interessant at følge, hvordan vi kan understøtte, at de unge får et bæredygtigt fællesskab, der kan give større afklaring og livsmod og på sigt åbne vejen for uddannelse og job,” siger Kristian Würtz, rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse, Aarhus Kommune. Fakta om projektet De deltagende mænd i projektet er ml. 25 og 29 år og er tilknyttet Jobcenter Aarhus. De er i ressourceforløb eller vurderet aktivitetsparate på uddannelseshjælp. I målgruppen er der samlet set op mod 400 unge mænd i aldersgruppen i Aarhus. De unge er kendetegnet ved at have middelsvære eller svære fysiske, psykiske og/eller sociale udfordringer. De isolerer sig i hjemmet, befinder sig i misbrugsmiljøet eller på en kriminel løbebane. I projektet tager proceskonsulent Bo Johannes Thiesen og en virksomhedskonsulent med de unge ud i naturen og gennemfører alle aktiviteterne sammen med de unge for derigennem at få øje på de unges kompetencer og forudsætninger for at komme ud på arbejdsmarkedet. I det samspil bliver det tydeligt, hvor den unges styrker og svagheder er. Det er den viden, der skal styrke den beskæftigelsesrettede indsats med henblik på at lave et godt match mellem den unge og en virksomhed eller en uddannelsesinstitution. I projektet deltager lokale virksomheder, som har erfaring med at ansætte sårbare unge. De skal give de unge viden om, hvad der virker i jobsøgningen og vise, at der er brug for nogle som dem på arbejdsmarkedet. De unge henvises til projektet fra Aarhus Jobcenter. Der findes ingen lignende indsatser som projektet for denne gruppe unge mænd. Vil du vide mere om projektet Kontakt Ea Nielsen, Souschef i Cabi på eni@cabiweb.dk eller tlf. 4128 4126 (uge 28) eller Anne Brændbyge, seniorkonsulent i Cabi på aby@cabiweb.dk eller tlf. 2063 3578 (uge 29). Mandefællesskaber, Bo Johannes Thiesen, stifter, kan træffes på tlf. 2868 2601 eller via mandefællesskaber.dk.

25.06.21

Online paneldebat: Socialt ansvarlige ansættelser som konkurrenceparameter i byggeriet?

I byggebranchen er der brug for flere hænder. Samtidigt er der mange, som står på kanten af arbejdsmarkedet. Det ville være godt, hvis de to ender kunne mødes. Virkeligheden er dog mere kompleks. Dagens panel diskuterer mulige veje frem - fx ved hjælp af partnerskaber og videndeling. I denne debat blev deltagerne klogere på, hvordan der kan og bør tages socialt ansvar i byggebranchen. Denne branche har bunkevis af opgaver, men ikke nok hænder på sigt til at banke søm i, installere el og sortere affald. Giver det mening at gøre ansættelser fra kanten af arbejdsmarkedet til et konkurrenceparameter i byggeriet, så flere vil løse rekrutteringsproblemerne på denne måde? Paneldeltagerne er alle enige i, at det giver mening at give udsatte borgere en chance i byggeriet bl.a. grundet virksomhedernes tredobbelte bundlinje og FNs Verdensmål 8 (Anstændige jobs og økonomisk vækst). Peder Johansen, direktør for forretning, kunder og udvikling hos Enemærke & Petersen, understreger vigtigheden af, at byggebranchen ikke lukker øjnene for de potentielle medarbejdere, som kommer fra kanten af arbejdsmarkedet: “Vi skal også bidrage til nogle af samfundets udfordringer. Hvis man kapitaliserer den værdi, man får ved at flytte folk fra passiv forsørgelse og ind på arbejdsmarkedet, og den medfølgende effekt det har, så handler det om rigtig mange samfundskroner.” Der er dog ikke en fælles konsensus om, hvordan byggebranchen skal åbne dørene for den nye arbejdskraft, hvad enten det er i praktikforløb, fleksjob eller job på få timer. Panelet diskuterer blandt andet følgende muligheder: De sociale ansættelser kan blive et konkret konkurrenceparameter i form af bl.a. sociale klausuler. Dermed tvinges entreprenører til at tage et socialt ansvar, hvis de vil vinde offentlige udbud. Det diskuteres dog, at sådanne klausuler kan skabe flere problemer, end de løser. Sociale ansættelser kan blive et konkurrenceparameter, som ikke gøres til ‘lov’, men blot bliver en del af almindelig konkurrence blandt leverandører, der byder på et udbud. At virksomheden har en social profil kan skabe ekstra interesse. Fortsat videndeling og deling af de gode eksempler kan inspirere parterne til at rekruttere fra kanten af arbejdsmarkedet nu eller på sigt. Bl.a. kan ansættelse af lokale kræfter minimere hærværk, oplever Enemærke & Petersen. Etablering af partnerskaber i byggebranchen, så man lærer af hinandens erfaringer og bruger hinandens kompetencer. Det har en bredere appel til markedet end deciderede klausuler, mener dele af panelet. Byggeriet for samfundsansvar har udarbejdet et charter, som kan bruges som en fælles hensigtserklæring, når man vil tænke social ansvarlighed ind i byggeriet. Byggebranchen bør dog arbejde på miljøet og tonen på en byggeplads, så den kan rumme de personer, som kommer fra kanten af arbejdsmarkedet. En indsats, som allerede er i gang, understreger Torben Liborius, underdirektør i DI Dansk Byggeri. Desuden blev problematikken med, at kun 9 % af medarbejderne i byggebranchen er kvinder, og at der samtidigt er brug for arbejdskraft, debatteret. Paneldeltagere: Peder Johansen, direktør for forretning, kunder og udvikling hos Enemærke & Petersen Torben Liborius, underdirektør i DI Dansk Byggeri Henrik Møller, MF og beskæftigelsesordfører for Socialdemokratiet Christina Schulz, Sekretariatsleder hos Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar Mette Rønnau, direktør i Cabi. Facilitator: Ea Nielsen, Souschef i Cabi. Bliv klogere på socialt ansvar i byggebranchen - hør paneldebatten her (varighed: 45 minutter) Læs mere om social beskæftigelse i byggeriet

15 % af danske børn født mellem 1995 og 2016 er blevet diagnosticeret med en psykisk lidelse, før de fylder 18 år. For pigerne er tallet 14,6 %, og hos drengene er 15,5 % ramt (Center for Registerforskning, Aarhus Universitet)

25.06.21

Online paneldebat: Hvordan kan vi få flere unge med kognitive udfordringer i job?

D. 17. juni satte Cabi rammerne for en debat om, hvordan vi kan skabe en vej for, at unge med kognitive udfordringer får succes på arbejdsmarkedet. I panelet var der bred enighed om én ting. De unge har en stor rygsæk af kompetencer, som sagtens kan bruges ude i virksomhederne. Der var stor interesse for debatten om udfordrede unges plads på arbejdsmarkedet - og med god grund. Flere og flere unge har kognitive og psykiske udfordringer såsom autisme, angst og depression. Faktisk er der, hvad der svarer til minimum én i hver folkeskoleklasse. Virksomhederne skal tage socialt ansvar og kunne se værdien i at ansætte en ung person med lidt ekstra i rygsækken. Men hvordan gøres det bedst? Ved at løfte i flok, mener dagens panel. Både kommuner og virksomheder har et ansvar. I panelet var der bred enighed om, at det giver værdi, hvis man som virksomhed ansætter en ung med kognitive udfordringer. Det kræver flere ressourcer i begyndelsen, da de skal have en god onboarding, hvor de sættes ordentligt ind i opgaverne og fællesskabet på arbejdspladsen. Men herefter står man ofte med en medarbejder, som er mere motiveret end gennemsnittet. Desuden har vi et fælles ansvar for, at de unges kompetencer kommer i spil. For alle har kompetencer - virksomhederne skal bare finde de rigtige opgaver til dem. Debatten omhandlede også, hvordan systemet bedre kan gribe de unge, inden de bliver 18 år og kommer over i jobcentrets system. De unge har brug for faste kontaktpersoner, så de hele tiden er trygge i processen. Her snakkede panelet også om værdien af at have en tidlig virksomhedsrettet indsats for de unge, så beskæftigelse og uddannelse tænkes sammen. Herudover blev det slået fast, at de handicapkompenserende ordninger kan være en hjælp i processen. Men kun 60 % af virksomhederne kender til ordningerne. Der skal derfor fortsat arbejdes på at udbrede viden om dem. De benhårde tal: Så store er udfordringerne 15 % af danske børn født mellem 1995 og 2016 er blevet diagnosticeret med en psykisk lidelse, før de fylder 18 år. For pigerne er tallet 14,6 %, og hos drengene er 15,5 % ramt (Center for Registerforskning, Aarhus Universitet). Den hyppigste psykiske lidelse blandt piger er angst. Hos drengene er det ADHD (ibid.). ADHD er den lidelse, som rammer flest børn og unge herhjemme. 25.000 børn har fået diagnosen (Sundhedsdatastyrelsen). Psykisk sygdom er den største folkesygdom i Danmark, og også flere og flere børn og unge får psykiske diagnoser. I dag er der 72 % flere børn og unge, som bliver behandlet for en psykisk sygdom, end i 2009 (Danske Patienter). Paneldeltagere: Thorkild Olesen, Formand for Danske Handicaporganisationer Camilla Fabricius, MF og Socialordfører for Socialdemokratiet Anne Brændbyge, seniorkonsulent i Cabi Marie Thodberg, afdelingsleder og en del af STU-indsatsen i Aarhus Kommune Ronnie Stormfeldt, Head of Logistics hos Proshop. Facilitator: Ea Nielsen, souschef i Cabi. Hør paneldebatten her (varighed: 45 minutter) Læs om handicapkompenserende ordninger Læs vores tema om unge

I 2012/2014 blev 37.605 lønmodtagere spurgt, hvor ofte de havde følt sig stressede inden for de seneste to uger. 14 % svarede ‘ofte’ eller ‘hele tiden’.

25.06.21

Stress kan forebygges - og indsatsen er vigtigere end nogensinde

Ny forskning fra NFA viser, at der er en klar sammenhæng mellem stress og efterfølgende fravær på arbejdsmarkedet. Forebyggelse, dialog og opfølgning er vejen frem, mener Marlene Fabrin, seniorkonsulent i Cabi. I 2012/2014 blev 37.605 lønmodtagere spurgt, hvor ofte de havde følt sig stressede inden for de seneste to uger. 14 % svarede ‘ofte’ eller ‘hele tiden’. Forskning udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser, at gruppen i de efterfølgende fire år har færre arbejdsdage, flere dage i sygesengen og længere ledighed. Helt præcist havde disse personer 37-117 færre arbejdsdage, 7-52 dages mere sygdom og 2-24 flere dage uden job. Ifølge NFA, står det derfor klart og tydeligt, at der er en sammenhæng mellem stress og varigheden af efterfølgende fravær på arbejdsmarkedet. ”Beregningerne er lavet med en ny metode, der giver nye interessante muligheder for at se mønstre og adfærdsændringer i et ellers komplekst sammensurium af lønudbetalinger, sygefraværsregistreringer, dagpenge- og kontanthjælpsudbetalinger,” fortæller Jacob Pedersen, statistiker og forsker på NFA, til Ritzau. Tallene er benhårde. Stress har store konsekvenser for den enkelte, og samtidigt påvirker det virksomhedens kerneforretning. Når vi forebygger stress, kræver det, at vi går mere strategisk til værks og kigger på stressens vækstbetingelser frem for på den enkelte medarbejder, fortæller Marlene Fabrin, seniorkonsulent i Cabi: “Lederne har et stort ansvar for at være opmærksomme på medarbejderne, og medarbejderne skal spørge ind til hinanden. Trivsel på arbejdspladsen er et fælles ansvar, og dialog og tillid er fortsat de stærkeste værktøjer. De ‘bløde’ snakke har en vigtig betydning for bundlinjen.” Seniorkonsulenten anbefaler HUSET, som er et gratis screeningsværktøj, der kan give overblik over de forebyggende tiltag, der findes til at bekæmpe stress og mistrivsel. ”Det kan være små skridt, der gør, at der skabes et fælles sprog og kultur omkring håndtering af stress og sygefravær på arbejdspladsen. Dialogen omkring stress og mistrivsel er nødvendig, men den kan ikke stå alene. Opfølgning er også helt essentielt. Jeg ser ofte, at netop opfølgning er noget af det, der bliver nedprioriteret ude i virksomhederne. Opfølgningen skal struktureres, så både arbejdsgiver og medarbejder kan følge med i, om de handlinger, der er aftalt, skaber den ønskede bedring,” afslutter Marlene Fabrin. Læs mere om forskningen her Læs mere om HUSET

Danskerne er sig selv nærmest, når de skal vælge job. Topscoreren er fokus på forebyggelse af stress.

07.06.21

Ny undersøgelse overrasker: Det, der i virkeligheden er vigtigst for nye medarbejdere

Længe har der været en fortælling om, at klima og bæredygtighed har været afgørende faktorer, når danskerne søger nye job. En ny undersøgelse fra Ballisager fastslår, at det ikke er tilfældet. Ballisager har spurgt 1500 ansatte ind til deres valg af arbejdsplads og hvad, der kendetegner et godt arbejdsliv og en attraktiv arbejdsplads. For flertallet klinger bæredygtighed og klimaaftryk hult og forekommer mere diffust end egen trivsel. Det, danskerne i virkeligheden gerne vil have Ballisagers undersøgelse fortæller, hvad der er vigtigt på en attraktiv arbejdsplads. Danskerne er sig selv nærmest, når de skal vælge job. De går efter et godt arbejdsliv med gode kolleger og en leder, der har en positiv indstilling til ledergerningen. Topscoreren er forebyggelse af stress. Som en del af projektet ”Tag hånd om trivslen” besøger Cabi i øjeblikket rigtig mange virksomheder og snakker med dem om trivsel og mental sundhed på arbejdspladser, og det overrasker ikke seniorkonsulent Marlene Fabrin, at forebyggelse af stress er topscoreren: ”Vilkårene er meget forskellige for virksomhederne, og derfor er der også stor forskel på hvilke rammer, der er til forebyggelse af stress i hverdagen. Forebyggelse er noget, der skal leve i hverdagen via dialog, der skal være klare rammer for, hvem der gør hvad i indsatsen for at forebygge stress og gode værktøjer, der understøtter arbejdet i hverdagen. Det er en fælles opmærksomhed og opgave, der skal udføres i hele organisationen, og dagsorden skal sættes af den øverste ledelse.” Top5 over det, virksomheder bør prioritere: 1. forebyggelse af stress 2. at tage medansvar for medarbejdernes fysiske helbred 3. at være på forkant med den teknologiske udvikling 4. at agere klimabevidst 5. at inkludere minoriteter og udsatte. kilde: Ballisager Skal vi så droppe fortællingerne om klima og CSR? Vi skal absolut ikke droppe fortællingerne om klima og CSR, da disse stadig er væsentlige dele i Top5 over, hvad virksomhederne bør prioritere, og disse to adskiller sig kun med marginaler fra hinanden. Det er stadig vigtigt, men Ballisagers undersøgelse peger på, at fortællingerne om det gode arbejdsmiljø og forebyggelse skal fylde mere i virksomhedernes egen fortælling. ”Jeg oplever, at tydeligheden omkring håndteringen bør fylde mere. Trivsel er alles ansvar, men med tydelighed omkring roller, og hvem der gør hvad, er man rigtig langt”, fortæller Marlene Fabrin, seniorkonsulent i Cabi. Har du spørgsmål, eller savner du som leder sparring på trivslen i jeres virksomhed. Så kontakt Cabis eksperter gratis her

Flere med handicap skal i job, og det kan bedre brug af handicapkompenserende ordninger bidrage til.

20.05.21

Glemte ordninger kan få flere med handicap i job

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil frem mod 2025 have 13.000 flere borgere med handicap i job. Handicapkompenserende ordninger er et effektivt værktøj til at få det til at ske, men ordningerne lever ofte en anonym tilværelse i kommunerne, og de kan bruges meget bedre. Det vurderer Cabi, som har arbejdet med udbredelsen af ordningerne i fem år. En femtedel af alle danskere mellem 16-64 år har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Knap 60 procent af dem er i arbejde. Det er ikke nok, og frem mod 2025 vil regeringen have 13.000 flere med et større handicap i job. Det skriver Fagbladet 3F. ”Vi kan se, at det går den rigtige vej, men vi er langt fra i mål,” siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard til Fagbladet 3F. ”Vi skal holde fast i indsatsen for at få flere med handicap i arbejde – uanset om det er i et almindeligt job på fuld tid, fleksjob eller skånejob. Det vil gøre en enorm forskel for den enkelte og samtidig være positivt rent samfundsøkonomisk,” siger han. Over fire år er der afsat knap 130 millioner kr. til at styrke indsatsen for at få flere borgere med handicap i job. Ifølge beskæftigelsesministeren betyder det, at kommunerne også skal have et særligt fokus på at skabe job til mennesker med handicap. ”Jeg ser fortsat et uudnyttet potentiale. For mennesker med handicap har meget at bidrage med på en arbejdsplads, når rammerne er de rigtige,” siger han. Cabi: Handicapkompenserende ordninger får flere i job De seneste fem år har Cabi arbejdet med at udbrede kendskabet til de handicapkompenserende ordninger i 30 kommuner. Seniorkonsulent hos Cabi, Carsten Lunden, ser ordningerne som nøglen til, at især personer med psykiske funktionsnedsættelser kan komme i arbejde. Det kræver dog, at ordningerne bruges mere end det sker i dag. Personerne med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan i mange tilfælde få bevilliget en handicapkompenserende ordning, der kompenserer for de barrierer, som vedkommende møder i forhold til job. Det kan fx assistance, der hjælper med de ting, som personen med funktionsnedsættelse ikke selv kan pga. af sin funktionsnedsættelse. ”Potentialet i ordningerne er rigtig stort, og de kan bruges meget mere end i dag, hvor de i langt de fleste tilfælde bliver bevilget til personer med fysiske funktionsnedsættelser og til mennesker, som allerede er i job. Men de kan udnyttes bedre og bruges meget mere til at bane vejen til job for mennesker med psykiske funktionsnedsættelser som følge af fx autisme, ADHD eller blodpropper i hjernen,” siger Carsten Lunden. Kompetencer frem for handicap Carsten Lunden er leder af projektet Flere med kognitive handicap i job, hvor Cabi giver medarbejdere i 12 jobcentre over hele landet et kompetenceløft, så de kan bruge ordningerne bedre, og til flere borgere end de er vant til. ”Vi skal sørge for, at flere får muligheden for at bruge deres kompetencer på arbejdsmarkedet og lade handicap fylde så lidt som muligt. Derfor underviser vi medarbejderne i de 12 jobcentre i, hvordan og hvornår de handicapkompenserende ordninger kan bruges, samtidig med at vi giver dem viden om en række forskellige kognitive funktionsnedsættelser, de skal være opmærksomme på,” siger Carsten Lunden. Cabi har tidligere gennemført projektet Kompensation til flere, hvor målet ligeledes var at få flere med psykiske funktionsnedsættelser i job gennem de handicapkompenserende ordninger. Også her skete det gennem kompetenceløft i 18 kommuner. ”Vores erfaring herfra var, at medarbejderne i jobcentrene ændrede praksis, og vi kan se, at de bevilliger flere handicapkompenserende ordninger. Også til personer, som ikke i forvejen er i job. Det er den praksisændring, som har potentiale til at få mange flere i job,” siger Carsten Lunden. Kortlægning: Kommuner mangler viden om ordninger Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har tidligere i maj offentliggjort en kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet. Kortlægningen, udført af Marselisborg Consulting, viser, at de handicapkompenserende ordninger har potentiale for at få flere i job, og at der i en del kommuner mangler viden om ordningerne. Samtidig viser den, at personlig assistance især bliver brugt meget lidt til at få mennesker med funktionsnedsættelser fra ledighed til beskæftigelse, men oftest bliver brugt til at fastholde mennesker, som allerede er i job. Kortlægningen viser også, at jobcentermedarbejdernes tro på, at borgere med handicap kan komme i arbejde, er lavere end for borgere uden handicap. Og at troen er lavest for personer med en psykisk funktionsnedsættelse. ”Det bekræfter de erfaringer, som vi har gjort os gennem en årrække, og der er fortsat brug for, at vi får viden ud til både virksomheder og kommuner. Dels om konkrete psykiske funktionsnedsættelser, men også om, hvordan de handicapkompenserende ordninger kan bruges til at imødegå det,” siger Carsten Lunden. Spørg Cabi Har du spørgsmål om handicap og de kompenserende ordninger, kan du kontakte Cabis eksperter

En ny guide fra Cabi hjælper sagsbehandlere til at holde jobfokus i samtale med borgerne.

17.05.21

Ny guide: Få styrket jobfokus i samtalerne med borgerne

Sagsbehandleres samtaler med borgere fra kanten af arbejdsmarkedet kan ofte komme til at handle meget om udfordringer og barrierer. En ny guide fra Cabi hjælper sagsbehandlere til at holde fokus på job i samtalerne. Fokusrevisioner af jobafklarings- og ressourceforløb, som Deloitte har foretaget for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, viste sidste år, at næsten halvdelen af alle sager om ressourceforløb mangler mål for job eller uddannelse. Tendensen er den samme for jobafklaringsforløb, hvor langt størsteparten af sagerne mangler mål, efter at forløbet er blevet bevilliget. Cabi har derfor lavet en digital guide til sagsbehandlere, som arbejder med borgere i jobafklarings- og ressourceforløb. Den skal hjælpe til at holde jobfokus i samtalerne. Guiden indeholder en række værktøjer og gode råd til at holde samtalerne på sporet og med en klar retning. Også for borgere, som synes langt væk fra arbejdsmarkedet. Alle skal have et CV Du får introduktion til, hvordan du kan bruge Jobnet-CV'et i samtalerne. CV’et spiller en central rolle i at sætte en retning for forløbet, hvilket er afgørende for jobmålet. Og her menes der et grundigt CV, som i detaljer beskriver borgerens kompetencer og udviklingspunkter. Et sådant CV kan danne grobund for en kvalificeret samtale om jobmål. Forventningsafstemning er vigtig Guiden indeholder også en række gode råd til, hvordan du kan sikre en god forventningsafstemning med borgeren, inden samtalen begynder. Det medvirker til, at samarbejdet kommer godt fra start. Den digitale guide fra Cabi er gratis. Mere inspiration Se guiden Styrket jobfokus i sagsbehandlingen Se også CV for ledige

Lån en ekspert fra Cabi til dit arrangement på Folkemødet.

17.05.21

Få ekspert med på dit Folkemøde-event - helt gratis

Årets politiske Folkemøde afholdes delvis virtuelt, og en række af Cabis eksperter stiller sig til rådighed som deltagere i events for kommuner, virksomheder og organisationer. Se listen over eksperter her. Bornholm er for nogens vedkommende skiftet ud med cyberspace, når årets politiske Folkemøde afholdes delvis virtuelt den 17. juni. Cabi arbejder for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor virksomheder og mennesker lykkes, og derfor stiller vi en række af vores eksperter sig til rådighed til at deltager i virtuelle events. Du kan kvit og frit booke en af Cabis eksperter til dit event, og du vil få en kvalificeret debattør ind, som bringer konkrete perspektiver ind om socialt ansvar. Du kan også bruge Cabi som faglig facilitator, moderator eller til at få faglig sparring på dit event. Book fx direktør Mette Rønnau og få viden om: tendenser på fremtidens arbejdsmarked gevinsten ved socialt ansvar strategisk bæredygtig forretningsudvikling og Verdensmål 8. Seniorkonsulent Trine Thomsen har gennem mange års ledererfaring fra beskæftigelsesindsatsen både kommuner og virksomheders vinkel på, hvordan ledige kanten af arbejdsmarkedet kan komme tættere på job. Mette Bengaard er ligeledes seniorkonsulent, og hun har fingeren på virksomhedernes puls hvad angår socialt ansvar efter et år med corona. Mere inspiration Se hele listen over eksperter her

Jakob Andersen er veteran og vendte hjem med PTSD. Hans vej til arbejdsmarkedet var hård, men nu arbejder han for Hjortespring Golfklub

28.04.21

Fra slagmarken til golfbanen

”Det betyder utrolig meget, at arbejdspladsen tog så godt imod mig”. Jakob Andersen, krigsveteran og green keeper i Hjortespring Golfklub. Planen var klar for Jakob Andersen. Han havde afsluttet sin karriere hos Forsvaret, og nu skulle han tage hul på en ny. Han skulle læse biokemi og herefter gå forskervejen. Sådan gik det ikke, for oplevelser under udsendeler til verdens brændpunkter havde givet ham PTSD. Det kommer bl.a. til udtryk gennem hukommelsesproblemer, koncentrationsbesvær og muskelsmerter. Alligevel kom Jakob i gang med studierne, og han gennemførte også en bachelor på nær et fag. Men på kandidatuddannelsen begyndte problemerne for alvor. ”Jeg var til en eksamen, og min underviser og censor fortalte, at de godt kunne høre, at jeg kunne mit stof. Problemet var bare, at det var noget, vi havde været igennem to år tidligere. Det var helt galt,” siger Jakob. Kroppen sagde fra Det hjalp heller ikke, at han samtidig med studierne havde natarbejde på et lager. Men selvom der var tale om et vikariat i ottetimer én dag om ugen, havde det store omkostninger. ”Jeg brugte mindst 24 timer på at komme oven på igen, når jeg havde været på arbejde, og efter tre-fire år brugte jeg en hel uge til at komme oven på. Som mange andre veteraner havde jeg nok lidt svært ved at erkende, at der var noget, jeg ikke kunne, men det går jo ikke, når man har det sådan,” fortæller Jakob. En aften fik han et ildebefindende, mens han var på arbejde. Kroppen sagde simpelthen stop. Han prøvede at vende tilbage, men måtte erkende, at det ikke var nogen god ide. ”Min psykiater måtte tale med ret store bogstaver for at få mig til at forstå det,” siger Jakob. Han var sygemeldt i et års tid, og uden arbejde eller studie befandt han sig i et sort hul. Men samtidig blev han også opmærksom på Veteranhjem København, hvor han begyndte at komme jævnligt. Her fik han hjælp til møder med kommunen, til at finde en ny bolig og med at få den rigtige medicin. Ville ikke erkender begrænsninger I det hele taget fik Jakob god hjælp fra forskellige organisationer, som støtter hjemvendte veteraner. Fx DIF Soldaterprojekt, og året efter fik Jakob hjælp til at finde en praktikplads. Derfor gjaldt det om at finde en praktikplads, som passede til ham og hans behov: Ikke for langt fra hans hjem, helst udendørs, helst forudsigelse opgaver og ikke for mange mennesker omkring ham på samme tid. Gennem Veterancentret kom han i kontakt med Hjortespring Golfklub i Ballerup. Undervejs kastede han sig også over fysisk træning, som han blev så bidt af, at det bragte ham til Invictus Games i Sydney, der er en international sportsbegivenhed for sårede veteraner. En kæmpe oplevelse, fortæller han. Tingene skal være i orden Jakob begyndte i første omgang i praktik hos Hjortespring Golfklub, og siden blev han ansat i fleksjob. Jakob vander blomster, tømmer affaldsspande, hjælper folk på parkeringspladsen og vedligeholder klubbens udeområder. Det sætter han en ære i. Derudover betyder det meget for klubben, at han tager sig tid til at snakke med golfspillerne, hvis de henvender sig til ham. ”Jeg har det sådan, at når jeg er på arbejde, så skal tingene være i orden. Der skal ikke være en finger at sætte på noget, og nogle gange siger de, at min standard er højere end klubbens egen,” siger Jakob med et smil. Han arbejder to gange tre timer om ugen. Det tog tid at ramme den rigtige balance, med en tålmodig arbejdsgiver, der var villige til at prøve forskellige løsninger. ”Jeg er blevet mødt af en arbejdsgiver, hvor der er muligheder. De har mødt mig totalt åbne og imødekommende og været villige til at tage én ting ad gangen, når vi har prøvet forskellige ting af. Det er jeg enormt glad for,” siger Jakob. ”Undervejs har vi fundet ud af, at jeg ikke skal være sammen med mere end én person ad gangen, der skal ikke være høje lyde, og der skal ikke være lyde af metal mod metal. Så går alarmberedskabet i gang, og jeg kan ikke noget,” fortsætter han. Træner for at blive klar til at arbejde Jakob har været ansat hos Hjortespring Golfklub i godt et års tid, og han er meget glad for sit arbejde. Også selvom det har omkostninger for ham at arbejde. Når han kommer hjem fra en arbejdsdag, bruger han den næste dag til at komme ovenpå igen. Derudover træner han fysisk, går til kiropraktor og akupunktur for at blive klar til at arbejde. Men det er det hele værd, fortæller han. ”Det giver mig utrolig meget mentalt at være på en arbejdsplads. Jeg er en del af et fællesskab, og de har taget virkelig godt imod mig. Smerterne og uroen er der stadig, men det kommer ikke så tit mere. Træningen er også rigtig gavnlig for mig, og det er faktisk helt vildt, hvor meget jeg har udviklet mig.” Mere inspiration Cabi har oprettet en facebook-gruppe, hvor veteraner og virksomheder kan møde hinanden - Find den her Se også liste over virksomheder, som er interesserede i at ansætte veteraner - Find den her

Det er ikke tilladt at arbejde i fleksjob i ægtefælles virksomhed, indskærper beskæftigelsesministeren.

23.04.21

Minister indskærper: Ikke tilladt at arbejde i fleksjob i ægtefælles virksomhed

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har indskærpet over for kommunerne, at man ikke må arbejde i fleksjob i sin ægtefælles virksomhed. Hvis du er fleksjobber, kan du ikke længere arbejde i din ægtefælles virksomhed. Det har beskæftigelsesministeren indskærpet over for de danske kommuner efter mange kommuner igennem otte år har fortolket reglerne forskelligt, skriver Radio4 Ifølge aktindsigter, som Radio4 har set, har 17 af landets 25 største kommuner hidtil givet lov til fleksjob i ægtefælles virksomhed. Indskærpelsen kommer ifølge Landsforeningen for Fleks- og Skånejobberes beregninger til at gå ud over minimum 400 mennesker i fleksjob, der pludselig står med en ulovlig ansættelse, fortæller kommunikationschef Michael Pedersen. “Det er ca. hver femte fleksjobber, der er ledig lige nu, så vi er stærkt forundrede over, at ministeren sætter en kæmpe forhindring i vejen for, at folk i fleksjob kan komme ud og arbejde, som de jo ellers rigtig gerne vil,” siger han til Radio4. Ordfører: Vil forhindre snyd med ordningen Ifølge beskæftigelsesministeriet sker indskærpelsen, fordi man gerne vil sikre, at der ikke bliver snydt med fleksjobydelsen. Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Henrik Møller, siger til Radio4: “Det er meget nemt i dag at oprette selskaber. Derfor er der en risiko for, at man kan svindle med den her ordning – det er det, vi er bekymrede for. Vi skal have forhandlet om den beskæftigelsesreform, der lige nu gælder, og der må vi jo lade den her problematik indgå for at se, om vi kan finde en eller anden form for løsning,” siger han. Der er dog forskel på hvilke typer virksomheder denne indskærpelse gælder. Hvis der er tale om et anpartsselskab eller et aktieselskab må man ikke arbejde i fleksjob i ægtefællens virksomhed. Er der derimod tale om en personligt ejet virksomhed må man godt. Cabi: Reglerne er ikke nye Ifølge Anne Brændbyge, seniorkonsulent hos Cabi, er ministerens indskærpelse ikke et udtryk for nye regler. "Der er ikke noget nyt i fleksjobvisiteredes retsstilling. Reglerne er de samme, som de har været i efterhånden en del år. Men vi oplever, at kommunerne har svært ved at navigere i reglerne, og de savner en vejledning og principafgørelser fra Ankestyrelsen, som er det, de ofte orienterer sig efter," siger Anne Brændbyge. Cabi får mange spørgsmål fra kommunerne om, hvordan reglerne skal tolkes, og især om fleksjob i ægtefælles virksomhed. Derfor holder vi jævnligt webinarer om reglerne med eksempler, fordi jobcentermedarbejderne finder netop disse bestemmelser særligt udfordrende Næste webinar om fleksjob er Faglig Go' Morgen den 3. juni Mere information Vil du vide mere om bevilling og etablering af fleksjob? - Se Cabi tema

Gravide og deres ledere kan nu deltage i et samtaleforløb for at forebygge sygefravær.

21.04.21

Nyt tilbud: Samtaler skal forebygge sygefravær blandt gravide medarbejdere

Aarhus Universitetshospital tilbyder lige nu et samtaleforløb til gravide medarbejdere og deres leder i Aarhus-området. Tilbuddet bygger på gode erfaringer fra Norge, hvor samtaler mellem den gravide medarbejder, hendes leder og en arbejdsmiljø-jordemoder har ført til reducering af sygefravær under graviditet. De fleste gravide er erhvervsaktive og i Danmark er en tredjedel af alle gravide kvinder sygemeldt på et tidspunkt under graviditet. I gennemsnit har gravide 48 fraværsdage. Det er normalt at opleve gener i form af kvalme, øget træthed, smerter i lænd og bækken og plukkeveer. Alle disse gener kan føre til utryghed og kan forstærkes af belastninger i arbejdsmiljøet. Det er oftest disse gener, der er årsag til, at gravide medarbejdere må sygemelde sig. For at forebygge gravides sygefravær har Aarhus Universitetshospital nu igangsat Graviditet og Trivsel, som er et tilbud til gravide medarbejdere og deres leder. Tilbuddet bygger på gode erfaringer fra Norge, hvor samtaler mellem den gravide medarbejder, hendes leder og en arbejdsmiljø-jordemoder har ført til reducering af sygefravær og til bedre trivsel under graviditet. Tilbuddet er målrettet ledere og medarbejdere i private virksomheder, og det gælder fra 1. maj 2021 til 1. maj 2022. Vil I være med, indebærer det: Et tillykke-brev med invitation til samtale. Samtale omkring graviditetsuge 15 og 28 med fokus på drøftelse af graviditetsgener og arbejdsmiljø. Ved yderligere behov for samtaler kan disse frit bookes. Fri adgang til sparring og vejledning med arbejdsmiljø-jordemoder pr. telefon – gælder både medarbejder og leder. Graviditet og trivsel er finansieret af midler fra Sundhedsstyrelsen og udgår fra Arbejdsmedicin ved Aarhus Universitetshospital. Kontakt For deltagelse eller flere oplysninger om projektet på tlf. 2388 2322 eller på mail: auh.graviditetogtrivsel@rm.dk

Erhvervsskolerne er hårdt ramt, og adrig tidligere har så få unge gennemført en erhvervsuddannelse

16.04.21

Unge som gennemfører en erhvervsuddannelse sætter bundrekord

Aldrig har så få unge gennemført en erhvervsuddannelse. Tallene for 2020 er de laveste, som Danmarks Statistik har målt, og det er katastrofalt, mener erhvervsskolerne. Der er behov for at styrke samarbejdet med virksomhederne langt tidligere, vurderer Cabi. Blandt unge i aldersgruppen 18-25 år har der aldrig været så få med en erhvervsuddannelse på cv’et som nu. Det skriver Altinget med udgangspunkt i tal fra Danmarks Statistik. Tallene viser ellers, at unge gennemfører ungdomsuddannelser som aldrig før, men på erhvervsuddannelserne går det den stik modsatte vej. I 2020 havde knap 50.000 unge mellem 18 og 25 år en erhvervsuddannelse, og det er et kraftigt fald fra 2013 og 2014, hvor over 70.000 unge havde en erhvervsuddannelse. I samme periode er antallet af unge med en gymnasial uddannelse steget. Formanden for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, Ole Heinager, beskriver udviklingen som en katastrofe. Han er ikke i tvivl om, hvad der ligger til grund for den. Det gør erhvervsuddannelsesreformen fra 2015, som bl.a. indførte adgangskravet om karaktergennemsnit på mindst 02 i dansk og matematik fra grundskolen. ”Faldet er så markant de seneste fem år. Det sker lige efter eud-reformen i 2015. Det er en tydelig indikator.” ”Det bekræfter, at reformen blev lavet med fokus på de helt unge – og glemte de unge voksne. Det var ellers dem, vi havde flest af på erhvervsskolerne.” ”Søgningen fra grundskolen har ikke ændret sig. Til gengæld har vi så mistet halvdelen af eleverne over 18 år. De er forsvundet,” siger han til Altinget. Cabi: Indsatsen skal være mere virksomhedsrettet Seniorkonsulent hos Cabi, Jesper Pedersen, har gennem en årrække beskæftiget sig med udsatte unge og virksomhedssamarbejde. Han mener, at indsatsen over for de unge i højere grad skal involvere virksomhederne. ”De unge, som er over 18 og endnu ikke kommet i gang med en uddannelse, har ofte brug for at blive inspireret til at vælge en vej. Der kan et håndgribeligt forløb i en virksomhed være en løsning. Måske skal de have et job i en periode, hvor de bliver modnet til at tage en uddannelse,” siger Jesper Pedersen. Arbejdsgivere: Mere fokus på praktisk læring Ole Heinager efterlyser politisk handling og peger samtidig på, at Danmark i fremtiden står til at mangle tusindvis af faglærte. Også Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Erhverv ønsker handling. ”De to trepartsaftaler fra 2020 om erhvervsuddannelser skal naturligvis have lov til at virke. Men der er fortsat behov for tiltag. Det gælder eksempelvis ændringer i folkeskolen, hvor der skal mere fokus på praktisk læring. Der skal også mere viden om erhvervsuddannelserne blandt lærerne og mere samarbejde med virksomheder," siger uddannelses- og integrationschef i DA, Jannik Bay til Altinget. Ligesom Jannik Bay ser Jesper Pedersen oplagte muligheder i at styrke samarbejdet med virksomhederne. Det gælder både i folkeskolen og på Forberedende Grunduddannelse (FGU), som er for unge mellem 15 og 25 år, der endnu ikke er klar til at begynde en ungdomsuddannelse. ”Unge i FGU har ofte haft mange nederlag i skolen, men de lærer godt gennem praksis. Så et tættere samarbejde med lokale virksomheder på FGU’en, hvor de unge får prøvet sig selv af på en anden måde, end de ser i skolen, kan være med til at motivere dem til at gå i gang med en uddannelse,” siger Jesper Pedersen. Det gælder om at tænke fx håndværker eller hotel- og restaurationsvirksomheder ind i undervisningen. ”Når unge på FGU får lov til at udføre så konkrete opgaver som muligt, hvor de får praktisk erfaring med et håndværk, så giver det dem også værdifuld erfaring, når de begynder på erhvervsskolerne. De prøver måske for første gang at være foran deres jævnaldrende,” fortsætter han. Jesper Pedersen har desuden evalueret initiativet Kloge Hænder, hvor folkeskoleelever har prøvet kræfter med håndværksfagene ved at bygge fx en terrasse eller en legeplads i samarbejde med en byggevirksomhed. ”Eleverne får prøvet håndværksfagene, og de får brugt fag som matematik og dansk på helt andre måder end de plejer. Samtidig får de et konkret, færdigt produkt ud af deres arbejde. Det kan være med til at give dem appetit på en erhvervsuddannelse,” siger Jesper Pedersen. Mere inspiration Cabi har udviklet en række anbefalinger til at få udsatte unge i gang - Find dem her

Sygefraværet i kommuner vokser, og det er især blandt de unge medarbejdere.

15.04.21

Sygefraværet blandt kommunalt ansatte stiger

En ny analyse viser, at sygefraværet blandt ansatte i kommunerne steg med 3,7 procent fra 2017 til 2019. Fraværet har især været stigende blandt sosu’er og pædagoger, og det samme har langtidssygemeldinger blandt yngre ansatte. I adskillige år har der været politiske fokus på at forbedre arbejdsmiljøet og nedbringe sygefraværet i den offentlige sektor, men alligevel er det gået den forkerte vej. Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkenhed har offentliggjort en ny analyse, som viser, at sygefraværet blandt de kommunalt ansatte er steget med 3,7 procent på to år. Det skriver Altinget Det gennemsnitlige antal årlige sygedage er steget fra 11,6 i 2017 til 12,0 i 2019. Fraværet er steget mest blandt social- og sundhedspersonalet og det pædagogiske personale, som tegner sig for en stigning på henholdsvis 5,7 procent og 6,3 procent i perioden. Det er en udvikling, som vækker bekymring hos Kommunernes Landsforening. Sosu’ernes sygefravær er steget kraftigt "I kommunerne gør vi en ihærdig indsats for at få nedbragt sygefraværet, så det er ærgerligt og bekymrende, at analysen peger på, at det går den forkerte vej blandt nogle faggrupper," skriver Michael Ziegler (K), der er formand for løn- og personaleudvalget i KL, i en mail til Altinget. Mens sygefraværet for det pædagogiske personale er stort set uændret fra 2014 til 2019, er sosu'ernes sygefravær skudt i vejret med næsten 10 procent. Lærernes sygefravær er derimod faldet knap otte procent siden 2014. Langvarigt fravær er skyld i stigningen Analysen viser også, at mens det kortvarige sygefravær er stort set uændret, så er det langvarige sygefravær steget markant. Det er især blandt yngre medarbejdere under 30 år, og det får alarmklokkerne til at ringe hos formand for social- og sundhedssektoren i FOA, Torben Hollmann. "Det her er et wake-up call til de store herrer i kommunerne, som må tage sig sammen for at skabe et arbejdsmiljø og et arbejdsklima, man kan holde til at være i," siger han til Altinget. Psykisk arbejdsmiljø under pres Den stejle udvikling i sygefraværet blandt sosu'er demonstrerer, at kommunerne i stigende grad sender folk ud i noget, de ikke kan holde til, mener Hollmann. "Det er gået fra at være fysisk nedslidning til at være psykiske arbejdsskader, som er meget, meget svære at komme over. Det er et kæmpe problem. Vi mangler folk på området, og der er jo ikke nogen, der vil gå ind i et fag, hvor statistikken så tydeligt demonstrerer, hvor slidsomt arbejdet er," siger han. Analysen viser, at der er store forskelle på sygefraværet kommunerne imellem, og det hæfter beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) sig også ved: ”Det er ingen hemmelighed, at der fortsat er potentiale for at nedbringe sygefraværet, og at der er stor forskel fra kommune til kommune. Det er noget, som også tidligere regeringer har forsøgt at løse, senest før valget, hvor der blandt andet blev afsat yderligere 100 millioner kroner til en sygefraværspulje, der skulle bidrage til at få løst problemet. Det kommer oveni i den indsats, som både arbejdsgivere og lønmodtagere har sat i værk i forbindelse med overenskomstforhandlingerne for at få bugt med sygefraværet," skriver han til Altinget. Cabi: Få de unge rigtigt med ombord Hos Cabi vurderer chefkonsulent Birgitte Poulsen, der er ekspert i sygefravær, at forebyggelsen af de unges fravær begynder allerede ved ansættelsen. ”Når jeg er i kontakt med virksomhederne, så oplever jeg, at de i stigende grad er optagede af at dygtiggøre sig i, hvordan de finder den rigtige kandidat til jobbet, hvordan de tager godt imod og får integreret den nye medarbejder på arbejdspladsen,” siger Birgitte Poulsen. Hun forklarer, at unge medarbejdere – når man sammenligner med ældre – typisk har kortere, men hyppigere fraværsperioder. Og lederne skal være opmærksomme, hvis de unges lange fravær stiger, vurderer Birgitte Poulsen. ”Vi vil gerne gøre det godt, når vi begynder i et nyt job. Men for de unge kan det være et stort spring at skifte studiet ud med arbejde. De føler måske ikke, at de slår til, de føler sig utilstrækkelige, og der skal lederne være gode til at følge op, og hjælpe de unge med at føle sig godt til rette på arbejdspladsen,” siger hun. Mere inspiration Ved du, hvad jeres sygefravær koster? - Prøv Cabis sygefraværsberegner Få bugt med langtidsfraværet - Se Cabis tema her

Page

Dorthe Lundh

Pressekontakt | Pressemeddelelser | Nyhedsartikler | Debatindlæg

4016 3101

eller