Forside
Nyheder

Nyheder

Læs seneste nyt fra vores presserum hos Ritzau.

Vinderne af CSR People Prize findes til Cabis årskonference den 24. marts. Her ses overrækkelsen af prisen til BB Fiberbeton i 2019.

11.02.21

Ni virksomheder dyster om pris for socialt ansvar

Jury har valgt de ni virksomheder, som nu er med i opløbet om at vinde CSR People Prize 2021. Tre priser uddeles til socialt ansvarlige virksomheder, og vinderne afsløres ved Cabis årskonference 2021 den 24. marts. CSR People Prize har eksisteret siden 1999 og er Cabis hyldest til virksomheder, der gør en særlig indsats for, at udsatte kan få en chance på arbejdsmarkedet. Det kan fx være virksomheder, der ansætter mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, fastholder ansatte, som risikerer at miste jobbet, eller som forebygger fx nedslidning, stress eller mistrivsel. Juryen med repræsentanter fra bl.a. erhvervslivet og forskningsverdenen har været på en hård opgave med at indsnævre feltet af de mange indstillede virksomheder til de ni endeligt nominerede. ”Vi har fået mange interessante indstillinger med dokumentation og fortællinger. Det er inspirerende at dykke ned i den mangfoldige indsats, som virksomheder af enhver størrelse fra mange brancher gør for at tage et socialt ansvar. Formålet med CSR People Prize er at fejre de virksomheder, der gør mere end man forventer af dem. Vi vil gerne motivere flere virksomheder til at tage et socialt ansvar, og med priserne kan vi fremhæve de virksomheder, der får socialt ansvar og god forretning til at gå op i en højere enhed. Det har vi heldigvis fået mange rigtigt gode bud på,” siger Marianne Lyngberg Nilsson, seniorkonsulent i Cabi. Særpris sætter spot på cirkulær økonomi CSR People Prize uddeles i år i tre kategorier, og med årets særpris er der fokus på virksomheder, som arbejder med cirkulære forretningsmodeller samtidig med, at de skaber job til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. ”Der er en stærk tendens med fokus på bæredygtighed, genanvendelse og genbrug i mange brancher. Det tæller på klima- og miljøområdet, men de nominerede viser et stort potentiale for også at skabe bæredygtig rekruttering. Det vil vi slå et slag for med årets særpris,” siger Marianne Lyngberg Nilsson. De nominerede virksomheder fordeler sig i følgende tre kategorier: Virksomheder med over 250 ansatte: Elis Give Steel A/S Salling Group Virksomheder med op til 250 ansatte: BM Silo Proshop Simply Cooking A/S CSR People Særpris - Cirkulær økonomi og arbejde til flere Fischer Lighting Råt&Godt Special Minds, Kolding CSR People Prize uddeles ved Cabis årskonference 2021 Bæredygtig Ledelse – Vejen til 2030, som afholdes den 24. marts. Konferencen afvikles virtuelt, og det er gratis at deltage. Læs mere om konference og tilmeld dig KONTAKT Seniorkonsulent Marianne Lyngberg Nilsson, Cabi: 4113 7281 / man@cabiweb.dk FAKTA OM CSR People Prize: Formålet med CSR People Prize er at vise, hvordan virksomheder kan gøre en særlig indsats for udsatte grupper, og vise potentialet i ledige uden for arbejdsmarkedet. Med CSR People Prize hyldes de virksomheder, som gør en særlig indsats for udsatte grupper på arbejdsmarkedet, og som via konkrete initiativer viser, at de lykkes med at skabe nye veje til social inklusion. CSR People Prize er samtidig et eksempel på, hvordan Verdensmål 8 om anstændige jobs og økonomisk vækst kan indfries i praksis til inspiration for andre virksomheder. CSR People Prize Særprisen har i 2021 fokus på virksomheder, som arbejder med cirkulære forretningsmodeller og samtidig skaber job til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet.

De to socialøkonomiske virksomheder Topvirk og Huset Venture Nordjylland skal sammen med Cabi få flere psykisk sårbare i job.

11.02.21

EU-midler til nordjyske virksomheder skal få psykiske sårbare i job

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har bevilliget 8,2 mio. kr. i EU-midler til de to socialøkonomiske virksomheder Topvirk og Huset Venture Nordjylland. De to virksomheder skal sammen med videnshuset Cabi gennemføre projektet JobStyrke i Nord, hvor psykisk sårbare ledige skal komme i job. Det nye EU-støttede projekt skal således løse to udfordringer på én gang: Hjælpe mennesker, som er langt væk fra arbejdsmarkedet i job og hjælpe virksomheder med at få den arbejdskraft, de har brug for. De to socialøkonomiske virksomheder Topvirk i Frederikshavn og Huset Venture Nordjylland i Nørresundby skal sammen med videnshuset Cabi lave en virksomhedsrettet og håndholdt indsats, som skal få flere psykisk sårbare i job i de brancher, som mangler arbejdskraft. I første omgang skal Topvirk og Huset Venture Nordjylland fungere som øvebane for deltagerne i projektet, og sidenhen er målet, at de kommer i praktik og får lønnede timer i enten socialøkonomiske eller helt ordinære virksomheder. Derudover skal der i projektet etableres et virksomhedsnetværk af socialøkonomiske og ordinære virksomheder, som gennem projektet skaber arbejdspladser til psykisk sårbare og øger samhandlen mellem socialøkonomiske og ordinære virksomheder. Direktør: Vi skal have vendt deltagernes blik på dem selv Deltagerne i projektet er mennesker, der typisk har mere end én psykisk diagnose og eksempelvis fysiske lidelser eller misbrug, som også udgør en barriere i forhold til at passe et job. Dorte Kronborg, direktør for Huset Venture Nordjylland glæder sig til at gøre en forskel for en målgruppe, der er meget langt fra arbejdsmarkedet. ”Det er mennesker, som har brug for at få en tro på deres egne ressourcer og ikke stirre sig blind på de barrierer, der er. Med det her projekt kan vi lave nogle længerevarende holdforløb og virksomhedsrettede forløb, hvor de hele tiden har den hånd i ryggen, som de har brug for. På landsplan er det kun 36 procent af de her mennesker, som har tilknytning til arbejdsmarkedet, så de har virkelig brug for støtte, og vi glæder os til at komme i gang,” siger Dorte Kronborg. Også hos Topvirk er der stor tilfredshed med, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har bevilliget de 8,2 mio. kr. til projektet. Hos Topvirk er det planen, at deltagerne i en del af forløbet skal arbejde på et eller flere af Topvirks værksteder, herunder bådværkstedet. ”Vi vil rigtig gerne være med til at hjælpe psykisk sårbare videre - og for mennesker, som er så langt fra arbejdsmarkedet, er det godt med en startbane, hvor de kan øve sig i at møde på arbejde og løse deres opgaver, inden de skal ud i et rigtigt job. Det kan vi tilbyde dem med projektet her. Planen er, at deltagerne blandt andet skal arbejde på en båd, som skal sættes i stand, hvor der både er tømreropgaver, malerarbejde, elarbejde og syopgaver, så der er mange muligheder for jobtræning,” siger Børge Landgrebe, direktør for Topvirk. Cabi: Hele landet kan lære af nordjyske erfaringer JobStyrke i Nord skal etableres i år og afsluttes med udgangen af 2022. Målet er, at 100 deltager i projektet, hvor mindst 90 procent gennemfører. Det er ligeledes et mål, at mindst 24 personer kommer i beskæftigelse umiddelbart efter deltagelsen. ”Taget i betragtning af, at det drejer sig om mennesker med svære og komplekse problemstillinger, er det faktisk en ambitiøs målsætning. Vi glæder os til at komme i gang, og de erfaringer, som vi gør os her skal også komme andre til gode,” siger Ea Nielsen, souschef hos Cabi. Cabi er projektleder af JobStyrke i Nord, og undervejs i projektet skal videnshuset udvikle læringsmateriale, ligesom Cabi løbende skal indsamle og sprede resultater og erfaringer til virksomheder og kommuner i hele landet. KONTAKT: Souschef Ea Nielsen, Cabi: 4128 4126 / eni@cabiweb.dk Direktør Dorte Kronborg, Huset Venture Nordjylland: 2194 0224 / dbk@hv-nord.dk Direktør Børge Landgrebe, Topvirk: 2114 4846 / bl@topvirk.dk

Ikke-vestlige indvandrere har fået godt fat i arbejdsmarkedet.

01.02.21

Ikke-vestlige indvandrere er i job som aldrig før

Beskæftigelsen blandt personer med ikke-vestlig baggrund har aldrig været så høj, som den er i dag. End ikke coronakrisen har givet de problemer med integrationen, som var forventet. Der er dog stadig behov for at styrke ikke-vestlige personers danskkundskaber, når endnu flere skal i job vurderer Cabi. Det går langt bedre med at integrere mennesker med ikke-vestlig baggrund end det umiddelbart fremgår af debatten. Faktisk har beskæftigelsesfrekvensen for personer med ikke-vestlig baggrund og deres efterkommere aldrig været højere end den er i dag. Før corona-krisen nåede til Danmark var den 58,6 procent. Det er den højeste beskæftigelsesgrad for folk fra ikke-vestlige lande i de næsten 40 år, hvor Danmark råder over den slags data. Til sammenligning ligger danskernes beskæftigelsesfrekvens på 77,6 procent. Det skriver Mandag Morgen med udgangspunkt i tal fra Danmarks Statistik. ”Vi står her med en historisk og overset succes. Det er lykkedes det danske samfund at få vendt udviklingen efter den fejlslagne integration frem til midten af 1990’erne, hvor det gik stejlt ned ad bakke hvert eneste år,” siger Hans Lassen, ph.d og direktør i konsulentvirksomheden Sisyfos. Forventet katastrofe udeblev Forskellen på danskere og ikke-vestlige indvandreres beskæftigelse er nu på 19 procent, og det er det laveste siden 1981. Det skal tilmed ses i lyset af, at antallet af ikke-vestlige indvandrere er tidoblet i den periode. Erfaringerne fra finanskrisen pegede ellers i retning af, at ikke-vestlige indvandrere ville blive ramt hårdt af coronakrisen, men det er ikke tilfældet. ”Hvis du havde spurgt mig i marts, da Danmark lukkede ned, havde jeg frygtet en katastrofe for beskæftigelsen blandt de ikke-vestlige indvandrere. Men udviklingen fra februar hen over sommeren har ikke været så voldsom, som man kunne have frygtet. Indtil videre er katastrofen afblæst. Men vi er endnu ikke på sikker grund. Vi kan måske forvente en stigning igen de kommende måneder på grund af nye restriktioner og nedlukning,” siger Rasmus Brygger, direktør for Danmarks Videnscenter for Integration. Cabi: Må ikke satse ensidigt på aktivering Ifølge Trine Thomsen, seniorkonsulent hos Cabi, har ikke-vestlige indvandrere fået bedre fat i arbejdsmarkedet end tidligere generationer. Det skyldes bl.a., at der i dag stilles nogle helt andre krav til beskæftigelse end for eksempelvis ti år siden. Hun mener dog, at der er behov for at styrke danskkundskaberne blandt personer med ikke-vestlig baggrund. Samtidig advarer hun mod at satse ensidigt for at få flere i aktivering på virksomhederne. ”Både statsministeren og integrationsministeren har meldt tydeligt ud, at flygtninge og indvandrere, som ikke er i job, skal i aktivering i 37 timer om ugen. Det kan vi allerede med de redskaber, der er tilstede i dag, men det er vigtigt, at det bliver gjort i kombination med sprogskole så danskkundskaberne bliver styrket. Vi ved også at uddannelse, der er taget i Danmark er med til at udligne beskæftigelsesgabet mellem indvandrer og etniske danskere,” siger Trine Thomsen. ”Op gennem 2010’erne har mantraet heddet ”job først” for den her målgruppen, men vi ved også, at virksomhederne peger på sproget som en barriere for beskæftigelse, og det bliver en barriere for videre kompetenceudvikling, hvis sproget ikke er tilstrækkeligt godt. Der er desuden undersøgelser, som viser at for ensidigt fokus på fx beskæftigelse går ud over sprogkundskaberne og udligner beskæftigelseseffekten allerede efter et år. Det er vigtigt, at vi faktisk bruger den viden, vi har, når beskæftigelsesindsatsen skal gentænkes. Mere inspiration Dyk ned i Cabis tema om integration

Nyt wildcard til PTSD-ramte veteraner sikrer ret til førtidspension selvom de i en periode kan arbejde

28.01.21

Nyt wildcard skal give PTSD-ramte veteraner bedre tilknytning til arbejdsmarkedet

Regeringen har offentliggjort en ny wildcard-ordning, som giver PTSD-ramte veteraner ret til at beholde deres førtidspension, selvom de i perioder er i stand til at arbejde. Veteraner med PTSD rammes forskelligt, og nogle er i perioder i stand til at arbejde og har stor gavn af det sociale fællesskab, som arbejdspladsen er. Men PTSD gør, at de i andre perioder ikke kan have tilknytning til arbejdsmarkedet. I dag risikerer denne gruppe af veteraner at miste retten til førtidspension, såfremt de har en stor tilknytning til arbejdsmarkedet og kommunen vurderer, at deres arbejdsevne er blevet forbedret. En ny wildcard-ordning betyder, at veteraner på førtidspension med PTSD eller PTSD-lignende diagnoser kan have tilknytning til arbejdsmarkedet i de perioder, hvor de har det godt. Med sikkerhed for at have førtidspensionen at falde tilbage på, hvis de skulle få det værre igen. Og uanset, at deres arbejdsevne forbedres permanent, skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse "Som samfund har vi et særligt ansvar overfor vores veteraner. Derfor virker det besynderligt, at skadede veteraner, der har det godt for længe og bidrager på arbejdsmarkedet, risikerer at miste deres sikkerhedsnet. Jeg tror på, at tilknytningen til arbejdsmarkedet kan styrke veteranerne og give dem en bedre hverdag. Derfor skal deres tilknytning til arbejdsmarkedet ikke straffes," siger forsvarsminister Trine Bramsen. Konkret betyder ordningen, at veteraner og andre tidligere udsendte statsansatte på førtidspension med PTSD eller PTSD-lignende diagnoser ikke bliver frakendt retten til førtidspension, selvom de i visse perioder kan arbejde normalt. Det gælder også, selvom deres arbejdsevne forbedres permanent. Hvis de over en længere periode tjener nok til at forsøge sig selv, vil udbetalingen af førtidspensionen stadigvæk blive sat på pause. Der var i 2020 registreret cirka 500 veteraner på førtidspension. Viden og værtøjer til at få flere veteraner i job Cabi har gennem en årrække arbejdet på at veteraner, der pga. fx PTSD kan få en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet. Her har vi udviklet værktøjer, som veteraner, virksomheder og kommuner kan bruge til at få flere veteraner i job. Se dem på Cabiweb.dk/veteran

Vinderne af CSR People Prize findes 24. marts. Nu pågår der en svær opgave med at finde de nominerede virksomheder blandt mange indstillede.

21.01.21

Virksomheder fra hele landet dyster om CSR People Prize

Store koncerner med tusindvis af ansatte kæmper side om side med små håndværksmestre om at vinde CSR People Prize, som går til virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar. Innovative løsninger og viljen til at holde fast i samfundsansvaret i krisetider imponerer. Der er nu lukket for indstillinger til CSR People Prize, som uddeles til virksomheder, der tager et ekstraordinært socialt ansvar ved fx at fastholde og forebygge, at medarbejdere falder ud af arbejdsmarkedet på grund af fx stress eller nedslidning. Eller ved at ansætte mennesker, der har et handicap, med flygtningebaggrund, eller af anden årsag befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. Videns- og netværkshuset Cabi står bag prisen, der er blevet uddelt siden 1999, og formålet er at hylde virksomhedernes sociale ansvar, og lade de gode eksempler inspirere flere virksomheder til at tage et socialt ansvar. I år uddeles CSR People Prize i tre kategorier: Virksomheder med mere end 250 ansatte Virksomheder med op til 250 ansatte CSR People Særpris. ”Vi har meget glædeligt modtaget mange spændende indstillinger til Særprisen, som i år har fokus på cirkulære forretningsmodeller, hvor virksomheder fx genanvender og genbruger og samtidig skaber job til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet,” siger Marianne Lyngberg Nilsson, seniorkonsulent hos Cabi. Virksomheder fra alle dele af landet er blevet indstillet til CSR People Prize af medarbejdere, ledere, jobcenterkonsulenter og erhvervsorganisationer. Marianne Lyngberg Nilsson forudser en svær opgave med at indsnævre de mange indstillede til tre endeligt nominerede i hver kategori. Socialt ansvar overlever corona ”Det er imponerende, hvordan virksomheder i et væld af brancher formår at arbejde både innovativt og kreativt med deres sociale ansvar. De tænker nyt, og det er med til at rykke grænserne for, hvilket samfundsansvar virksomheder kan tage. Og så gør det mig meget glad, at det sociale ansvar stadig lever, selvom rigtig mange virksomheder er ramt hårdt under coronakrisen,” siger Marianne Lyngberg Nilsson. Hun fortæller videre, at mangfoldigheden blandt de indstillede virksomheder er stor. De tæller både private, offentlige og socialøkonomiske virksomheder. Der er koncerner, som omsætter for milliarder af kroner såvel som håndværksmestre, restauranter og købmænd med ganske få ansatte. ”Det viser, at det ikke er et spørgsmål om størrelse, når det kommer til at tage ansvar for det samfund, som virksomheden er en del af. Alle kan være med på det her område, og det er meget positivt,” siger Marianne Lyngberg Nilsson. Uddelingen af CSR People Prize finder sted ved Cabis årskonference Bæredygtig ledelse – vejen til 2030, der på grund af coronarestriktioner afholdes som en online event den 24. marts. Jury af erhvervsfolk og specialister skal finde nominerede og vindere Opgaven med at snævre feltet af virksomheder ind til de endeligt nominerede og vindere er nu lagt i hænderne på en jury, der har mangeårig faglig og praktisk erfaring med virksomheders sociale ansvar. Dommerpanelet er: Mette Rønnau, direktør, Cabi (formand) Marianne Bøttger, CEO, Arriva Lars Bo Pedersen, programchef, Velliv Foreningen Lars Jannick Johansen, ledende partner, Den Sociale Kapitalfond Sara Krüger Falk, director, Global Compact Network Danmark Mette Neville, professor og leder af Center for Små og Mellemstore Virksomheder på Aarhus Universitet René Kusier, fuldmægtig, Frederik Hansen, fuldmægtig og Martin Koch Haagensen, specialkonsulent, Erhvervsstyrelsen. CEO for Grundfos, Poul Due Jensen, er hovedtaler ved årskonferencen, hvor der under overskriften bæredygtig ledelse vil blive sat fokus på bl.a. mental sundhed, opkvalificering og cirkulær økonomi. KONTAKT Seniorkonsulent Marianne Lyngberg Nilsson, Cabi: 4113 7281 / man@cabiweb.dk Kommunikationsmedarbejder Jakob Rom Johansen, Cabi: 2065 8534 / jrj@cabiweb.dk FAKTA OM CSR People Prize: Formålet med CSR People Prize er at vise, hvordan virksomheder kan gøre en særlig indsats for udsatte grupper, og vise potentialet i ledige uden for arbejdsmarkedet. Med CSR People Prize hyldes de virksomheder, som gør en særlig indsats for udsatte grupper på arbejdsmarkedet, og som via konkrete initiativer viser, at de via partnerskaber lykkes med at skabe nye veje til social inklusion. CSR People Prize er samtidig et eksempel på, hvordan Verdensmål 8 om anstændige jobs og økonomisk vækst kan indfries i praksis til inspiration for andre virksomheder. CSR People Prize Særprisen har i 2021 fokus på virksomheder, som arbejder med cirkulære forretningsmodeller og samtidig skaber job til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Priserne uddeles ved konferencen Bæredygtig Ledelse – Vejen til 2030, som afholdes digitalt den 24. marts fra Dokk1 i Aarhus. – Læs mere om konferencen

STAR har netop udgivet en række samtaleark til dialogen med borgere om job

20.01.21

Hent gratis værktøjer til dialogen med borgere om CV

I december blev Jobnet.dk lanceret i en ny udgave, hvor alle ledige borgere skal have et CV på portalen. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har i samarbejde med Cabi og fem jobcentre udviklet en række dialogark, som sagsbehandlere i jobcentrene kan bruge i dialogen med borgere om CV. Fremover skal CV’et være en rød tråd i samtalerne mellem borgere og sagsbehandlere i jobcentret, og erfaringer viser, at også for borgere, der er langt væk fra arbejdsmarkedet, er der god mening i at tale om kompetencer og drømme om fremtiden, og her er CV’et et godt udgangspunkt. De nye dialogark har til formål at understøtte sagsbehandlerens samtale og sikre, at den bliver jobrettet med fokus på at få skrevet konkrete erfaringer og kompetencer på CV’et. Et af dialogark handler bl.a. om feltet ”Det kan jeg også” i det nye Jobnet-CV. Det handler om uformelle kvalifikationer, som kan være særlig vigtigt at få udfyldt for borgere, der har få formelle kvalifikationer. Det kan fx være it-færdigheder, madlavning, reparation af cykler eller andre kvalifikationer, som er opnået i hverdagen og fritiden. Et andet ark handler om feltet ”Hvad kan hjælpe mig i jobbet,” hvor borgerens eventuelle skånehensyn kan beskrives. Men selvom de fleste borgere gerne vil tale om job, er der også borgere, som ikke vil. Der kan være mange årsager til denne modstand, og derfor er der også udviklet et dialogark, som kan hjælpe dig, når du møder en borger, som ikke ønsker at tale om job. Arket indeholder en række hjælpespørgsmål, som du kan bruge til at spore samtalen i retning af job, og du få tips til, hvordan du kan hjælpe borgeren til at forstå, hvor i processen i er. Alle dialogark kan downloades på STARs hjemmeside Mere inspiration Cabi har også samlet et tema om dialog med borgeren

For nogle unge er uddannelse ikke den rette vej at gå, og de har i stedet brug for et forløb i en virksomhed.

19.01.21

Udsatte unge kan have brug for at parkere uddannelse for en stund

Godt 37.000 unge mellem 18 og 30 år er uden for uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet i længere tid og risikerer en livslang tilværelse på offentlig forsørgelse. Det viser en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA). For nogle unge kan det være nødvendigt at parkere kravet om uddannelse for en periode og i stedet komme i et virksomhedsrettet forløb, mener ekspert. Ifølge rapporten fra DA modtog knap 125.000 unge mellem 16-30 år offentlig forsørgelse i marts 2020. For de fleste er det i en kort periode, men 37.460 unge mellem 18 og 30 år har været uden for uddannelse eller arbejdsmarkedet i længere tid. Heraf er to ud af tre vurderet til ikke at være klar til hverken job eller uddannelse. Ifølge DA er der risiko for at de unge, som er på langvarig offentlig forsørgelse, bliver tabt i overgangen til voksenlivet og fortsætter en tilværelse på offentlig forsørgelse. DA foreslår bl.a., at den praktiske læring i grundskolen bliver styrket, og at erhvervspraktikken i grundskolens 8. og 9. klasse styrkes for at give eleverne et bedre indblik i arbejdsmarkedet. Derudover forslår DA, at 25-29-årige kontanthjælpsmodtagere, som ikke har en kompetencegivende uddannelse, kan blive erklæret jobparate. Kommunerne skal ifølge DA kunne give den enkelte ret til forhøjet løntilskud, hvis den unge efter en vis tid i beskæftigelse indgår en uddannelsesaftale med virksomheden. Cabi: Virksomheder gør en forskel for unge, som har det svært Seniorkonsulent i Cabi, Jesper Pedersen, fortæller, at der er brug for at styrke unges kontakt til erhvervslivet på et tidligt tidspunkt. Et eksempel er projektet Kloge Hænder, hvor unge bruger deres projektuge sammen med en virksomhed på en byggeplads. ”Virksomhederne kan gøre en stor forskel for de unge, som har svært ved at komme i gang med en uddannelse. De kan skabe mening, give struktur i hverdagen og give en idé om, hvad en uddannelse kan bruges til. Det kan fx være unge med højt fravær, som har brug for en anden og mere praktisk sammenhæng i en periode,” siger Jesper Pedersen. Han fortæller også, at det store fokus på uddannelse gennem unges opvækst kan blive en stopklods for nogle, og derfor kan det være en god ide for dem helt at parkere uddannelse for en stund. ”Hvis der udelukkende er fokus på de faglige kompetencer og uddannelse, kan vi tabe både de fagligt svage unge og de unge, der pga. af forskellige psykiske udfordringer, har svært ved at håndtere hverdagen. Her kan en kontakt til en virksomhed øge de unges motivation og selvværd. Det kan give dem nogle positive oplevelser og herigennem genvinde motivationen til at gå i skole,” siger Jesper Pedersen. Cabi har samlet en række anbefalinger til, hvordan skoler kan samarbejde med virksomheder: https://www.cabiweb.dk/temaer/unge-under-30/skole-virksomhedssamarbejde/ Psykiske udfordringer er stigende blandt unge Foruden erhvervskontakt og praktisk læring er der også brug for en helhedsorienteret indsats over for de unge, som ikke kommer i gang med uddannelse eller job. Mange unge har flere forskellige udfordringer. Det kan fx være psykisk sårbarhed, sociale problemer eller lavt selvværd, som også spiller ind på deres situation, forklarer Jesper Pedersen. ”Undersøgelser viser, at psykiske udfordringer blandt unge er stigende, så der er brug for, at vi får et blik på hele det unge menneske og ikke kun fokuserer på uddannelse. Det kan fx være et virksomhedsforløb kombineret med en helbredsmæssig eller en social indsats, hvor den unge får håndholdt støtte fra fx en mentor,” siger han. Mere inspiration: Læs mere om sammenhængende ungeindsats her: https://www.cabiweb.dk/temaer/unge-under-30/sammenhaengende-indsats/ Se også Cabis tema om virksomhedsvejen for unge uden job eller uddannelse: https://www.cabiweb.dk/temaer/unge-under-30/virksomhedsvejen/ Fritidsjob kan også være motiverende for unge: https://www.cabiweb.dk/temaer/unge-under-30/fritidsjob-til-unge/

Der er potentiale for mere socialt ansvar i byggeriet. Det skal nye guides og en beregner hjælpe med.

19.01.21

Nye guides til dig, der vil skabe mere social beskæftigelse i byggeriet

Der er stort potentiale for, at mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet kan få job i byggebranchen, men muligheden kan udnyttes bedre. Et nyt stort webtema med fire konkrete guides og en ny social beregner skal gøre det nemt for bl.a. bygherrer, entreprenører og byggeledere at tage et socialt ansvar i byggeriet. Mange virksomheder i byggebranchen har erfaring med at tage socialt ansvar ved fx at ansætte udsatte unge eller personer med pletter på straffeattesten. Men viden om de gode metoder er ofte spredt ud på de enkelte virksomheder. Behovet for at få indsamlet, systematiseret og delt de gode erfaringer med flere virksomheder og aktører i byggeriet er derfor grundtanken bag webtemaet Social beskæftigelse i byggeriet, som netop er lanceret på Cabis hjemmeside. Temaet og de fire guides er udviklet og testet i samarbejde med entreprenørvirksomheden Enemærke & Petersen A/S, CFBU - Center For Boligsocial Udvikling, Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar og en bred vifte af aktører fra byggebranchen. Realdania har støttet projektet. ”I mange år har vi i Enemærke & Petersen haft et stort engagement i alment byggeri, og med vores gang i områderne har vi også set de sociale problemer, der findes. Det har fået os til at tage et ansvar ved fx at ansætte lokale beboere på nogle af byggesagerne. Men vi vil dog gerne der hen, hvor vi tager et socialt ansvar i alle vores sager og ikke kun nogle af dem. Og vi vil også gerne have flere til at gøre det samme, for der er et kæmpe potentiale,” siger Anders Sørensen, forretningsudvikler hos Enemærke & Petersen A/S. Anders Sørensen fortæller, at byggeriet er kendetegnet ved, at der er mange arbejdsopgaver, hvor det er muligt at sluse folk ind, som har det svært. Det kan fx være i forbindelse med oprydning, rengøring eller nedrivning, som er oplagte steder at starte. Fire webguides skal gøre det nemt Cabi har stået for kortlægningen af den eksisterende viden og metoder på området og udvikling af webguides og værktøjer til fire forskellige målgrupper inden for byggeriet: Bygherrer Entreprenører Byggeledere Kommuner. Se temaet Social beskæftigelse i byggeriet ”Byggeriet er meget interessant, fordi det er en branche med rigtig mange ansatte – også selvom arbejdsmarkedet har været hårdt ramt af coronapandemien. Samtidig er det en branche, som har tradition for at tage lidt skæve eksistenser ind, så vi ser et potentiale for, at vi med vores guides og inspirationsmateriale kan få endnu flere til at tage et socialt ansvar,” siger Marianne Lyngberg Nilsson, seniorkonsulent hos Cabi. Sæt tal på det sociale ansvar I forbindelse med Social beskæftigelse i byggeriet lanceres desuden Byggeriets Sociale Beregner. Med den kan man med nogle få klik sætte kroner og ører på, hvor meget samfundet får ud af en virksomheds sociale ansvar. Det sker ved at udregne skattegevinsten og sparede udgifter til offentlig forsørgelse, hvis fx en person på kontanthjælp bliver ansat som pladsmand i en entreprenørvirksomhed. Se Byggeriets Sociale Beregner ”Med Byggeriets Sociale Beregner kan virksomhederne sætte konkrete tal på, hvor meget de bidrager til samfundet. Det bliver meget tydeligt og er et godt supplement til de bløde værdier, som ofte følger med CSR og socialt ansvar. For entreprenører og bygherrer, der byder ind på store offentlige opgaver, kan det også være meget vigtigt med en god og konkret beskrivelse af, hvordan virksomheden bidrager til fællesskabet,” siger Marianne Lyngberg Nilsson. Et nyt DGNB-kriterie for bæredygtigt byggeri handler netop om socialt ansvar, og også derfor er det aktuelt med guides til bygherrer og entreprenører, som skal indarbejde disse kriterier i en byggesag. Mere inspiration Se temaet Social beskæftigelse i byggeriet Se Byggeriets Sociale Beregner

Hjemmearbejde fungerer godt for mange, men mentale udfordringer kan lure under overfladen

12.01.21

Nedlukning sender trivsel blandt medarbejdere under pres

Hjemmearbejde og manglende kontakt til kolleger kan føre til angst, stress og depression. Derfor står lederne i landets virksomheder over for endnu en stor opgave med at sikre medarbejdernes trivsel under nedlukningen, mener ekspert. Året var knap begyndt før hun stod der igen, statsminister Mette Frederiksen. Kort før jul blev restriktionerne i forbindelse med coronapandemien strammet, og nu fik de endnu et nøk. Hold længere afstand, og forbered jer på fortsat lukkede butikker og mere hjemmearbejde, var budskabet fra statsministeren. Landet er stort set lukket ned, og rigtig mange danskere arbejder hjemmefra. For de fleste fungerer det godt, men før jul advarerede tre forsikringsselskaber og to fagforeninger i Dagbladet Børsen om, at psykiske udfordringer som ensomhed, angst, stressog depression lurer under overfladen. De lange perioder med hjemmearbejde risikerer at udviske skellet mellem arbejdstid og fritid, der er skærpet krav til, at man kan strukture og definere sin egen arbejdsdag, og savnet af kollegaer og ledelse kan gå hårdt ud over den mentale sundhed. Derfor har lederne i danske virksomheder en stor og vigtig opgave foran sig for igen at sikre god trivsel blandt medarbejderne, der arbejder hjemme. Men det er samtidig også en meget kompleks opgave, fortæller Marlene Fabrin, seniorkonsulent i Cabi og ekspert i sygefravær og trivsel. Cabi er i øjeblikket ved at gennemføre projektet Tag hånd om trivslen, og i den forbindelse er Marlene Fabrin i kontakt med mange virksomheder, der søger rådgivning. Lavt sygefravær er ikke det samme som høj trivsel ”Langt de fleste virksomheder, jeg taler med, fortæller om faldende sygefravær, men det siger ikke nødvendigvis noget om, at der er høj trivsel, og det skal lederne være opmærksomme på. De skal skrue op for dialogen med medarbejderne og udvide de emner, der sædvanligvis tales om, når der tales om trivsel,” siger Marlene Fabrin. Under normale omstændigheder er fokus i trivselssamtalen ofte på arbejdsopgaven, og det er muligt at opfange mange signaler under møder og uformelle snakke fysisk på arbejdspladsen. Det er ikke længere muligt, når arbejdet foregår på distancen, og derfor skal lederen turde sætte flere ting på dagsordenen i samtalerne med medarbejderne, gøre det oftere og være den, der tager initiativet, forklarer Malene Fabrin. Hun fortæller videre, at i forhold til foråret, så er der nu langt de fleste steder godt styr på de fysiske rammer, når der arbejdes hjemme, men selvfølgelig skal der tales om denne del. Skab balance mellem arbejde og familieliv Lederen skal også turde spørge ind til, hvordan hjemmearbejde og familielivet kan balanceres godt, tale om muligheder for fleksibel arbejdsdag og opgaver. Være nysgerrig på deadlines og eventuelle udfordringer med dem. Arbejde med, hvordan man i teamet kan hjælpe hinanden og i fællesskab være opmærksomme på hinanden - uanset om man er hjemme eller fysisk på arbejde. ”En synlig og nærværende leder bliver anerkendt af mange, når det handler om at arbejde på distancen. Det viser sig vigtigt at lederne har en evne til lytte, spørge ind og være nysgerrig. Acceptere, at medarbejderne håndterer coronakrisen forskelligt, da vi alle har forskellige betingelser og vilkår både privat og arbejdsmæssigt”, siger Marlene Fabrin. Coronakrisen har også sendt ledigheden i vejret, og i november 2020 var 127.000 fuldtidspersoner ifølge Danmarks Statistik meldt ledige. Og usikkerheden på arbejdsmarkedet kan også skubbe trivslen i negativ retning, forklarer Marlene Fabrin. ”Vi lever i usikre tider, hvor ingen kan spå om fremtiden, og det slider på os alle, at vi ikke ved, hvad der venter i morgen. Når jeg taler med virksomhederne, kan jeg også høre, at der er ved at snige sig en mathed ind, som ikke var der i foråret. Det skal ledelsen i virksomhederne også anerkende og gå endnu mere systematisk til trivselsarbejdet, end de plejer at gøre,” siger Marlene Fabrin. Topledelse skal prioritere trivsel og skabe rammerne Hun har tre gode råd til virksomhederne, som er med til at skabe klarhed, og derigennem give en vis tryghed i hele organisationen: Topledelsen skal vise, at de prioriterer trivsel og skabe realistiske rammer, der passer til virksomheden. Det kan de bl.a. gøre ved at sætte konkrete initiativer i gang. Fx sociale aktiviteter online, legitimere at der holdes kollegakaffepauser online, hyppigere brug for pauser generelt, at effektiviteten kan variere og gå mere systematisk til værks i forhold til trivselssamtalerne. Lederne skal vide, hvilke rammer de har at handle ud fra, hvis de oplever mistrivsel hos medarbejderne. Ledelsen skal være tydelig i sin kommunikation om, hvem der har ansvaret, og hvilke roller alle i organisationen har i trivselsarbejdet - alle har et ansvar, hvilket skal være tydeligt. I forbindelse med projektet Tag hånd om trivslen, der er støttet af Velliv Foreningen, kan Cabi tilbyde et gratis virtuelt virksomhedsbesøg med sparring på trivsel og psykisk arbejdsmiljø samt medlemskab af en erfagruppe. Under coronakrisen har Marlene Fabrin været i kontakt med mange virksomheder, der har oplevet udfordringer på meget forskellig vis. ”Udfordringen er, at vi som mennesker håndterer usikkerhed, hjemsendelse og hjemmearbejde meget forskelligt, og virksomhederne oplever meget forskellige udfordringer, fordi de ikke har ens vilkår. Derfor tager vi altid udgangspunkt i den enkelte virksomhed, når vi rådgiver dem,” siger Marlene Fabrin. ”Men samtidig oplever jeg også, at virksomhederne både kan og vil lære af hinanden, når de mødes i vores erfagruppe. De er meget lydhøre over for hinanden og tilbyder hinanden hjælp til at løse de forskellige problemer, de hver især står med,” siger hun. Mere inspiration Se, hvordan din virksomhed kan få gratis sparring fra Cabi på cabiweb.dk/velliv

Coronaepidemien får også betydning for ledige i virksomhedspraktik og løntilskud

17.12.20

Regeringen lukker ned for praktik, løntilskud og nyttejob frem til februar

Coronakrisen lukker samfundet ned, og det betyder også, at regeringen stopper for etableringen af nye virksomhedspraktikker og nye job med løntilskud. Alle nyttejob lukker helt ned. Det er beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), som har besluttet, at sætte den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats på vågeblus frem til og med den 31. januar 2021. Kun igangværende praktikker og løntilskud kan fortsætte, hvis den ledige selv ønsker det. Det fremgår af en pressemeddelelse Ledige skal fortsat stå til rådighed for arbejdsmarkedet og deltage i digitale samtaler med jobcentrene. Ledige kan fortsat deltage i opkvalificering, hvor undervisningen som udgangspunkt skal være digital. "Det er nu, vi skal tage ansvar i fællesskab. Det er vigtigt, at ledige kommer i arbejde, men det er endnu mere vigtigt, at vi her og nu får stoppet smittespredningen. Jeg vil derfor hurtigst muligt ændre reglerne, så ingen ledige skal sendes i nye virksomhedspraktikker eller løntilskudsjob indtil den 31. januar," siger Peter Hummelgaard i en pressemeddelelse. De ændrede regler vil fremgå af en bekendtgørelse, som ministeriet udsteder hurtigst muligt. Cabi: Hold kontakten til ledige Sagsbehandlere i landets jobcentre får nu en vigtig opgave med at holde kontakt til de mest udsatte ledige. Det mener Annette Juul Jensen, seniorkonsulent i Cabi. "Vi står midt i en global pandemi, som har taget hårdt på os alle. Det gælder måske især for de mest udsatte ledige, som har brug for stabilitet og kontinuitet i deres forløb. Det bliver nu afbrudt, og de mister måske netværk og vigtige kontaktflader, som de har ved at være på en arbejdsplads. Det kan måske skubbe til dårlige tanker, der i forvejen er forbundet med usikre tider, så derfor er det meget væsentligt at sagsbehandlerne holder en hyppig kontakt til de ledige, som har brug for det," siger hun. Læs mere Beskæftigelsesministeriets pressemeddelelse

Kommunerne er blevet bedre til at arbejde med jobmål for de mest udsatte.

16.12.20

Evaluering: Kommuner arbejder bedre med udsattes jobmål, men komplekse sager udfordrer

I alt 88 af landets kommuner deltog i Flere skal med 1-indsatsen fra 2017-2019, som omfattede aktivitetsparate borgere på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse. Alle, som har været en del af kontanthjælpssystemet i fem år eller mere. Evalueringen viser, at kommunerne er blevet markant bedre til at arbejde med udsatte borgeres CV og jobmål, og at de udsatte borgere er kommet tættere på arbejdsmarkedet. Men evalueringen viser også, at kommunerne har udfordringer i de sager, hvor kompleksiteten er stor. Nogle borgere har ud over den beskæftigelsesrettede indsats fx også brug for støtte fra socialafdelingen, familieafdelingen og et sundhedstilbud. Det gør sagen kompleks, når der skal samarbejdes på tværs af flere forskellige instanser. Tidligere i december blev Jobnet.dk lanceret i en ny udgave, hvor alle ledige nu skal have et CV på portalen. Og netop CV'et er et rigtig godt udgangspunkt til at tale om jobmål - også for de mest udsatte ledige. Det mener seniorkonsulent hos Cabi, Trine Thomsen. Hun har gennem efteråret afholdt webinarer for ledere og medarbejdere i jobcentrene om, hvordan det nye CV kan bruges i samtaler med borgerne. Cabi: Det gør en forskel at tale om fremtidsdrømme "Kommunerne skal fortsat blive bedre til at arbejde med CV og jobmål også for de borgere, der er langt væk fra arbejdsmarkedet, og som måske ikke har så meget at skrive på et traditionelt CV i form af fx uddannelse og erhvervserfaring. De har levet et liv, hvor de har gjort sig erfaringer, og evalueringen peger også på, at det gør en positiv forskel for borgeren at tale om ønsker og drømme for fremtiden," siger Trine Thomsen. "CV'et er et rigtig godt værktøj til netop at tale om fremtiden og få borgere til at se, at han har ressourcer og kompetencer, som kan bruges i konkrete jobfunktioner på arbejdsmarkedet. Også selvom der måske er et stykke vej, før borgeren kan komme i job," fortsætter hun. Men det er ikke nogen enkel opgave, som jobcentermedarbejderne står overfor, når der skal arbejdes med CV til alle. Det kan virke som et større detektivarbejde, når der ikke er job- og uddannelseserfaringer, som kan skrives på CV’et, forklarer Trine Thomsen. Dialogværktøjer til at tale om job Det kræver, at medarbejderne er godt klædt på til opgaven. Derfor har Cabi i samarbejde med STAR og fem jobcentre også udarbejdet syv dialogværktøjer, som giver inspiration til i praksis at synliggøre dagligdagserfaringer, som kan gøres til konkrete jobrelevante erfaringer. "Det er værktøjer, som skal give inspiration til, hvordan man taler om borgerens komplekse udfordringer, så de kan håndteres i en konkret jobfunktion eller inspiration til, hvordan de svære samtaler om jobmål og CV kan tages, når borgeren slet ikke kan se sig selv i job. Der er udviklet både dialogværktøjer og visuelle værktøjer, som kan understøtte processen og samtalen om CV og job med borgere, som er langt fra arbejdsmarkedet," siger Trine Thomsen. Mere inspiration Se evalueringen på STARs hjemmeside

Ressourceforløb forkortes med ny politisk aftale

15.12.20

Ressourceforløb forkortes og afskaffes for seniorerer

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) kunne 11. december præsentere en aftale, som betyder, at de omstridte ressourceforløb fremover højst må vare tre år mod fem år i dag. Ekspert ser frem til mere målrettede forløb. I erkendelse af, at ressourceforløbene ikke fungerer optimalt, og at for mange borgere oplever at forløben trækker ud og mangler klare mål og retning, er forligskredsen bag ressourceforløbene blevet enige om at ændre ved ressourceforløbene på centrale områder. Ressourceforløb forkortes, så det enkelte forløb fremover kun kan vare op til tre år - og ikke fem år som i dag. For personer, som er rundet 50 år betyder aftalen, at man kun kan komme i ressourceforløb én gang, med mindre borgen selv ønsker andet, og en afklaringsgaranti skal sikre, at man inden for tre år ved, om man fx skal på førtidspension eller i fleksjob. Det skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse "Det har aldrig været hensigten, at man skal i ressourceforløb, som er indholdsløse eller trækker unødigt ud. Vi har lyttet til kritikken og forkorter derfor ressourceforløb fra fem til tre år og afskaffer dem helt for seniorer. Lige så centralt er det, at borgerne kommer til at opleve, at det, der sættes i gang, giver mening. Det er helt afgørende, at man som borger mærker, at man bliver mødt med respekt," siger Peter Hummelgaard i en pressemeddelelse. Ekspert: Godt med mere målrettede forløb Ressourceforløbene tilpasses desuden sådan, at de fremover kommer til at afspejle, hvor lang tid den enkelte borger har tilbage på arbejdsmarkedet. Har man under seks år til pensionsalderen, har man ikke længere pligt til at komme i ressourceforløb. Seniorkonsulent hos Cabi, Anne Brændbyge, hæfter sig ved, at ressourceforløbene fremover skal være mere målrettede end i dag, og det ser hun som vældig positivt. "Aftalen understreger, at der i langt højere grad skal ske en virksomhedsrettet indsats med et klart jobmål, og at kommunerne bliver pålagt at sætte gang i indsatsen over for borgeren inden for et halvt år. Det adresserer netop den kritik der har været om, at ressourceforløbene mangler mål og retning. Nu bliver det helt tydeligt, at der skal være et jobmål," siger Anne Brændbyge. Det kommer desuden til at kræve et tæt ledelsestilsyn i jobcentrene for at få indsatsen i gang inden for seks måneder, mener Anne Brændbyge. Hun ser det desuden som et positivt element, at længden på ressourceforløbene kortes ned til maksimalt tre år. "Erfaringen har vist, at jo længere ressourceforløbene har varet, jo mindre har indholdet været. Man har gentaget de samme aktiviteter, og så er det, at borgerne har oplevet forløbene som meningsløse og uden retning," siger hun. Anne Brændbyge er dog spændt på, hvordan afklaringsgarantien for borgere over 50 år vil blive modtaget i kommunerne. "Jeg er spændt på at se, hvordan lovforslaget bliver udformet. For man kunne måske godt forestille sig, at der vil være kommuner, som vil forsøge at styre borgere over 50 år uden om ressourceforløb, fordi kommunerne her bliver afkrævet en afklaringsgaranti," siger Anne Brændbyge. "Det kan være fx være tilfælde med borgere, som har et misbrug. De er måske ikke klar til et fleksjob, men deres arbejdsevner er heller ikke så dårlig, at de skal på førtidspension," fortsætter hun. Anne Brændbyge pointerer desuden, at selvom seniorer med under seks år til pensionsalderen ikke kan tvinges i ressourceforløb, så kan der stadig være seniorer, som har brug for at blive afklaret. Mere information Se aftalen på Beskæftigelsesministereriets hjemmeside

Cabi kan fortsætte efter aftalen om finansloven, som blev præsenteret søndag.

07.12.20

Finansloven sikrer fortsat drift af Cabi

Med aftalen om finansloven er videns- og netværkshuset Cabi sikret sin fortsatte drift gennem de kommende år. Toneangivende organisationer, virksomheder og forskere har under de svære forhandlinger vist massiv opbakning til Cabi, og direktør Mette Rønnau takker for den overvældende støtte. ”Det har været et ekstremt hårdt forløb, hvor der har været alvorlig usikkerhed om Cabis fremtid, men med midlerne fra finansloven og SSA-reserven kan vi i Cabi også de kommende år fortsætte vores arbejde med at hjælpe virksomheder og kommuner med at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked. Vi har undervejs fået massiv opbakning fra erhvervsliv, organisationer, professorer og kommuner, og det kan vi ikke takke nok for,” siger Mette Rønnau, direktør i Cabi. I regeringens finanslovsudspil var der lagt op til at fjerne hele Cabis offentlige bevilling med den begrundelse, at staten skal spare på eksterne konsulenter. Det til trods for, at konsulentydelser kun udgør ca. 10 procent af Cabis omsætning. I sidste ende blev besparelsen af Cabi dog taget af bordet, og videnshuset har også fremover en offentlig bevilling på 18 millioner kr. om året. Det er på niveau med de foregående år. Fem store organisationer med opbakning Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation, KL, Danske Handicaporganisationer og Lederne har undervejs i forhandlingerne sendt en støtteerklæring til Cabis arbejde, hvor de bl.a. skriver, at: ”Cabi bibringer jobcentre og virksomheder viden og inspiration, så flere mennesker med udfordringer af helbredsmæssig og social karakter kan blive fastholdt eller inkluderet på arbejdsmarkedet." Erhverv Aarhus, 3F Aarhus og LO Aarhus har ligeledes tilkendegivet deres opbakning til Cabi gennem en støtteerklæring sendt til finansminister Nicolai Wammen (S). Denne støtteerklæring er siden blevet underskrevet af over 400 personer. Direktør: Vi er blevet mødt med enorm anerkendelse ”Det mest overvældende er, at vi har fået opbakning fra så mange forskellige kanter. Vi har fået underskrifter fra topfolk i store virksomheder, universitetsprofessorer, VVS-installatører, organisationsfolk, socialrådgivere, ledere i jobcentrene og veterankoordinatorer. Det viser, hvor bredt Cabi når ud, når mennesker med så forskellige positioner kan bruge os til noget, og det skal vi også. Jeg er meget taknemmelig over den enorme anerkendelse, vi er blevet mødt med,” siger Mette Rønnau. ”Langt de fleste af Cabis midler går til at stille lovstof, viden og værktøjer gratis til rådighed for kommuner og virksomheder samt drive netværk for virksomheder, så flere af samfundets svageste kan komme ind på arbejdsmarkedet. Det arbejde kan vi nu fortsætte,” fortsætter hun. Også Cabis bestyrelse har spillet en aktiv rolle i at sikre videnshusets fortsatte eksistens, og bestyrelsesformand Mogens Lindhard, som også er Head of Global Social Responsibility i pumpekoncernen Grundfos er meget tilfreds med, at det lykkedes. ”Cabi har fået en enorm stor opbakning, hvor samarbejdspartnere fremhæver Cabis enestående høje troværdighed og faglighed med bl.a. at gøre viden om det rummelige arbejdsmarked praksisnær i hele Danmark. Derfor er jeg naturligvis meget glad for, at Cabi fastholder bevillingen, hvilket jeg ser som en anerkendelse af Cabis gode og professionelle arbejde”, siger Mogens Lindhard. FAKTA: Cabis økonomi Videns- og netværkshuset har en offentlig bevilling på 18 millioner kr. årligt. Det svarer til to tredjedele af Cabis fulde finansiering. De 18 millioner kr. i offentlig bevilling består af: 8,4 millioner kr. årligt fra SSA-reserven i 2021, 2022 og 2023. Samt 4,2 millioner kr. i 2024. 9,6 millioner kr. årligt fra finansloven 2021. I 2020 har Cabi været markedsfinansieret med 4,2 millioner kr.

Cabis årskonference 2021 stiller skarpt på bæredygtig ledelse

07.12.20

Bæredygtig ledelse bidrager til fællesskabet og god forretning

Det er ikke længere nok, at din virksomhed tjener penge. God ledelse handler i dag om at skabe balance mellem god forretning, virksomhedens ageren i verden og en god arbejdsplads. Cabis årskonference 2021 handler om bæredygtig ledelse. CEO i Grundfos, Poul Due Jensen, åbner konferencen. Årskonferencen med titlen Bæredygtig ledelse – vejen til 2030 afholdes den 24. marts 2021 på Dokk1 i Aarhus, og temaet for dagen er bæredygtig ledelse. Det skal bl.a. ses i lyset af et turbulent år, hvor virksomheder som følge af coronakrisen har været nødt til at genopfinde sig selv og deres ledelsesprincipper. Pumpekoncernen Grundfos har i årevis været bannerfører for bæredygtige ledelsesprincipper og inklusion af medarbejdere med nedsat arbejdsevne. Poul Due Jensen satte sig i oktober i år i stolen som CEO for Grundfos, og han åbner konferencen som keynote speaker. På konferencen er der desuden mulighed for at høre en række små og mellemstore virksomheder give deres bud på det konkrete arbejde med konferencens aktuelle temaer, som alle ligger i forlængelse af bæredygtig ledelse. Årskonferencen stiller skarpt på tre højaktuelle emner på det danske arbejdsmarked: Cirkulær økonomi og social ansvarlighed Kompetenceløft til fremtiden Mental sundhed i arbejdslivet. Direktør: Mental sundhed vigtigere end nogensinde før Et inviteret panel af eksperter debatterer tendenserne og giver deres bud på, hvilke krav og muligheder fremtiden byder for virksomheder, der vil arbejde bæredygtigt og socialt ansvarligt med deres medarbejdere. ”Coronakrisen har vendt op og ned på arbejdsmarkedet. Mange virksomheder har været nødt til at afskedige medarbejdere, og mange står stadig i en usikker jobsituation. Den usikkerhed slider på både ledere og medarbejdere og risikerer at forplante sig som et dårligt psykisk arbejdsmiljø i virksomheden, eller fx angst eller depression for den enkelte. Derfor er det vigtigere end nogensinde før, at vi tager mental sundhed på arbejdspladserne alvorligt, og derfor er det et oplagt tema til vores årskonference,” siger Mette Rønnau. Nedlukning af arbejdspladserne har sendt medarbejdere over hele landet på hjemmearbejde. Det fungerer godt for de fleste, men også her er der behov for at have fokus på medarbejdernes mentale helbred, siger Mette Rønnau. ”For nogle bliver isolationen, fraværet af kolleger og ledelse så svært at håndtere, at det går ud over deres trivsel, og det er vi som ledere nødt til at håndtere,” siger hun. CSR People Prize uddeles ved årskonferencen Til konferencen uddeler Cabi prisen CSR People Prize 2021, som går til virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, fx ved at fastholde og forebygge at deres medarbejdere ikke længere kan fungere på arbejdspladsen på grund af fx stress eller nedslidning. Eller ved at ansætte mennesker, der ud over ledighed også har andre problemer. CSR People Prize er blevet uddelt siden 1999, og i år uddeles den i tre kategorier. Virksomheder med under 250 ansatte Virksomheder med over 250 ansatte Særpris til virksomheder med fokus på cirkulær økonomi og job til udsatte ”CSR People Prize er en chance for at hylde de virksomheder, der virkelig gør en forskel og sætter nye standarder for, hvordan virksomheder kan tage socialt ansvar. Det er gode eksempler, som kan være med til at inspirere andre. Den inspiration er især vigtig i krisetider,” siger Mette Rønnau. Alle kan indstille virksomheder til CSR People Prize frem til 17. januar 2021. Se mere på Cabis hjemmeside

Alle ledige skal nu have et CV på Jobnet.dk

07.12.20

Nyt CV på Jobnet skal gøre det lettere for ledige at komme i job

Alle ledige skal nu have et CV på Jobnet.dk, hvor deres kompetencer fremgår. STAR har sammen med Cabi udviklet det nye CV og en række dialogværktøjer, som sagsbehandlere i jobcentrene kan bruge i deres samtaler med ledige. Fokus på kompetencerne skal især gøre det nemmere for ledige, der er langt fra arbejdsmarkedet, at komme i job. Lørdag den 5. december 2020 blev Jobnet.dk lanceret i en ny udgave. Fremover skal alle ledige have et CV på portalen, og CV’et skal være et gennemgående værktøj i samtalerne mellem sagsbehandlere og borgere. Tidligere har borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet været fritaget fra at have et CV, men det er ikke længere tilfældet. Erfaringer fra indsatser som Flere skal med og JobFirst viser, at det også har en positiv effekt for borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet, at tale om kompetencer og job. Her er et CV et godt og naturligt værktøj at gribe til. Det giver mening at tale om kvalifikationer Det forklarer Carsten Lunden, seniorkonsulent i Cabi, der har bidraget til at udvikle det nye CV for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). ”Vi ved fra en lang række indsatser, at selv for borgere, hvor der er et stykke vej til job, giver det mening at tale om job, og om de kvalifikationer og kompetencer borgerne har. De får sat ord på og danne et billede af deres egne kompetencer, og det er meget positivt. I den samtale er et CV et meget naturligt udgangspunkt,” siger Carsten Lunden. Det nye CV indeholder alle gængse kategorier med kontaktoplysninger, uddannelse og erhvervserfaring, men derudover er der også en kasse med teksten ”Det kan jeg også”, som kan udfyldes med andre interesser og kompetencer, der fx er opnået i fritiden. Cabi har i samarbejde med STAR udviklet en række dialogark, som kan understøtte dialogen mellem sagsbehandlere og borgere, når CV’et skal udfyldes. Her er fx spørgsmål om, hvordan borgeren har det med at arbejde sammen med andre mennesker, hvad han eller hun laver i fritiden og interesserer sig for. Det er også en fordel for virksomhederne, når jobsøgernes kompetencer fremstår tydeligt i CV’et. Dialogarkene er løbende blevet testet i fem jobcentre, og responsen er meget positiv, fortæller Carsten Lunden. ”Ideen med dialogarkene er, at vi vil gøre det helt enkelt og ligetil for både sagsbehandlere og borgere at tale om job og kvalifikationer. Kortene kan bruges til at facilitere den samtale. Heldigvis er tilbagemeldingen fra de jobcentre, hvor vi har testet materialet, at selv i arbejdet med de borgere, som ikke har så meget at fylde på et CV i traditionel forstand, giver det mening at lave et CV og bruge det som omdrejningspunktet i samtalerne om kvalifikationer og ønsker til job,” siger Carsten Lunden. Webinar for 3.000 jobcentermedarbejdere Foruden dialogark er der også udviklet informationsmateriale om det nye CV og tankerne bag CV’et til ledelsen i jobcentrene og til borgerne. Derudover afvikler Cabi i samarbejder med bl.a. STAR, Schultz og KMD en række webinarer for at klæde ledere og medarbejdere i jobcentrene godt på til at bruge det nye CV. ”Jeg regner med, at vi har været ude til i hvert fald 3.000 ledere og medarbejdere, når vi har afviklet det sidste webinar,” slutter Carsten Lunden.

Udsatte ledige kommer yderligere bag i køen til arbejdsmarkedet under coronakrisen

04.12.20

Coronakrisen går hårdt ud over ledige fra kanten af arbejdsmarkedet

Virksomheder på Lolland-Falster rekrutterede i stor stil arbejdskraft blandt ledige fra kanten af arbejdsmarkedet. Men så ramte coronakrisen med nedlukninger af virksomheder og generel usikkerhed på arbejdsmarkedet. Det har påvirket virksomhedernes rekruttering og deres lyst til at ansætte ledige, som ud over ledighed også har problemer af fx fysisk eller psykisk karakter. I første halvår af 2020 har kun 1,7 procent af nyansættelserne hos virksomheder på Lolland-Falster været blandt ledige fra kanten af arbejdsmarkedet. I perioden 2015-2019 drejede det sig om hele 10 procent. Det viser en ny analyse, som analysevirksomheden LG Insight har lavet for indsatsen Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster. Det er en indsats, hvor Lolland og Guldborgsund Kommune er gået sammen med det lokale erhvervsliv om at få flere udsatte i job. Videns- og netværkshuset Cabi er leder af Rekruttering fra Kanten på Lolland-Falster, hvor også LG Insight, 3F og Business Lolland-Falster er en del af indsatsen. Cabi: Vejen til job bliver endnu længere for udsatte At virksomhederne nu holder igen med at rekruttere blandt ledige fra kanten af arbejdsmarkedet er ikke overraskende. Men det er bekymrende. Det mener Trine Thomsen, seniorkonsulent hos Cabi og leder af Rekruttering fra kanten fra Lolland-Falster. ”I kølvandet på finanskrisen så vi, at det var dem, der mistede jobbet under krisen, som kom hurtigst i job igen, og det er en tendens, vi ser igen nu. Det er ret naturligt, at nyledige kommer hurtigt i job, men det er også med til at skubbe mere udsatte ledige endnu længere tilbage i køen, end de er i forvejen. Forskning viser, at det er helt afgørende for udsatte ledige at gøre kontinuerlige fremskridt, og det bliver sværere, hvis vejen til arbejdsmarkedet bliver længere. Deres udvikling risikerer at bliver forværret,” siger Trine Thomsen. Samme tendens i hele landet Analysen fra LG Insight dækker kun Lolland-Falster, men udviklingen er efter alt at dømme den samme over hele landet. Det forklarer Lars Larsen, partner i LG Insight. ”Al logik taler for, at det er samme tendens, vi ser over hele landet. Det er et reaktionsmønster, vi ser, når der er krise, og arbejdsmarkedet lukker ned. Så bliver det sværere for ledige fra kanten at komme i job. Og på trods af rummelighedsstrategier i virksomhederne, så ansætter man altså fra andre grupper først,” siger Lars Larsen. Han har også en klar opskrift på, hvad der skal til for at vende udviklingen igen. ”Flere job. Vi skal have gang i væksten igen. Det er ikke ledige fra kanten, som rykker først ind på arbejdsmarkedet, men allerede nu kan vi se, at genbeskæftigelsen er steget efter sommerferie. Det er positivt, og det er det også for ledige fra kanten,” siger Lars Larsen. Udviklingen på arbejdsmarkedet bliver fulgt tæt i Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster, fortæller Trine Thomsen, som dog også mener, at der er muligheder i, at virksomheder ansætter ledige i fx fleksjob eller småjob. ”Vi arbejder i den kommende tid videre med at lave særligt tilrettelagte opkvalificeringsforløb til borgerne på kanten, så de står klar, når jobåbningerne igen dukker op. Derudover er vi i tæt dialog med virksomhederne om afledte job for målgruppen i forbindelse med Femern-byggeriet, og vi arbejder også på at synliggøre over for virksomhederne, at ledige fra kanten også kan være en gevinst for dem både på den korte og længere bane,” siger hun. Om Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster er et partnerskab mellem Lolland og Guldborgsund Kommune, Business Lolland-Falster, 3F, Erhvervspark Lolland, videns- og netværkshuset Cabi samt analysevirksomheden LG Insight. Initiativet er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond.

Hjemmearbejde presser medarbejderne som risikerer ensomhed og angst, melder forsikringsselskaber

01.12.20

Forsikringsselskaber advarer: Hjemmearbejde kan føre til ensomhed og angst

For mange danskere fungerer hjemmearbejde godt, men tre forsikringsselskaber og to fagforeninger advarer om, at ensomhed, angst og depression lurer under overfladen. Hjemmearbejde kræver den rigtige dosering og meget tydelig ledelse, mener ekspert. Coronakrisen har sendt mange danskere på hjemmearbejde, og for flertallet af arbejdstagerne fungerer hjemmearbejdet fint. Men for andre bliver isolationen, fraværet af kolleger og ledelse så meget for meget, at det går ud over deres trivsel. Sådan er meldingen fra fagforeningerne Djøf og HK i Børsen Hos Djøf har telefonerne kimet ekstra meget under coronakrisen, og fra 1. juli til 23. november har 800 medlemmer ringet ind til deres fagforening med trivselsproblemer og stress. I samme periode i 2019 var antallet 663, en stigning på 20 pct. “En klar overvægt af vores medlemmer er rigtigt glade for hjemmearbejdet. Det giver bedre balance mellem arbejds- og privatliv. Derfor hører vi mange positive reaktioner om det. Men vi kan også se hjemmearbejdets bagside, og at mange har det svært. Det er en kæmpe udfordring, som stiller rigtigt store krav til arbejdspladsen og til ledelsen,” siger Henrik Funder, formand for Djøf Privat til Børsen. Samme melding kommer fra forsikringsselskaberne Tryg, Gjensidige og PFA. Absolut størstedelen af danskerne håndterer hjemmearbejdet godt, men den mentale folkesundhed er udfordret lige nu. Antallet af sager om angst, stress, isolation, ensomhed og depression stiger kraftigt. “På overfladen ser det godt ud. Det korte sygefravær er lavt, og det længerevarende sygefravær er faldet 11,4 procent. Så det er fristende at konkludere, at det udbredte hjemmearbejde er en stor succes,” siger Rikke Haaber, chef for strategisk sundhed hos forsikringsselskabet PFA til Børsen Hun siger samtidig, at meget tyder på, at vi skubber noget foran os, som er en risiko for virksomhederne, og som man som ledelse må forholde sig til. Arbejdsdage bliver grænseløse Hvor sommermånederne normalt er absolut lavsæson for psykologbistand, gav juni, juli og august et boom af behandlinger for stress, angst og depression på Gjensidiges regning. Og isolation og ensomhed hos hjemmearbejdende er ifølge Gjensidiges psykologer en større faktor end nogensinde. “Der er opstået et helt nyt arbejdsliv med grænseløse arbejdsdage uden vante rammer og med savn af kollegaer og ledelse. Tingene flyder sammen. Det er svært for mange,” siger Louise Brix, fagchef for sundhed i Gjensidige. Cabi: Hjemmearbejde er ikke for alle Cabi har for nylig lanceret et webtema om hjemmearbejde som vej i job for mennesker med nedsat arbejdsevne. Juniorkonsulent Jakob Nørgaard Bentsen er enig med forsikringsselskaberne i, at arbejdsgiverne har en vigtig ledelsesopgave for at få hjemmearbejde til at fungere godt. "Hjemmearbejde er ikke for alle. Nogle har brug for at komme på arbejdspladsen dagligt. Det er meget forskelligt, hvordan vi som mennesker reagerer på hjemmearbejde gennem længere tid, så for arbejdsgiverne handeler det om at finde de medarbejdere, som trives med det, og hvor opgavernes karakter passer til det," siger Jakob Nørgaard Bentsen. Han forklarer videre, at arbejdsgiverene er vigtigt at følge godt op på de medarbejdere, som arbejder hjemme, og sikre, at de stadig er en del af virksomhedens sociale liv. "Det handler om, at man som arbejdsgiver hele tiden er i kontakt med sine medarbejdere og løbende evaluerer, om hjemmearbejde er den rigtige løsning. Om det er noget, der skal skrues op eller ned for, og om samarbejdet med kollegaerne er, som det skal være," siger Jakob Nørgaard Bentsen. Cabis webtema findes på cabiweb.dk/hjemmearbejde, hvor arbejdsgivere bl.a. kan downloade tjeklister og værktøjer til, hvordan hjemmearbejde kan komme til at fungere. Mere information Læs mere i Børsen her og her (kræver login) Se Cabis tema om hjemmearbejde på Cabiweb.dk/hjemmearbejde Cabi afholder også webinar om hjemmearbejde målrettet ansatte i jobcentrene - Se mere her

Nye vejledere i Københavns Kommune skal hjælpe med at spotte negativ social kontrol

27.11.20

Københavns Kommune sætter offensivt ind imod negativ social kontrol

Social kontrol-vejledere i Jobcenter København skal hjælpe kvinder, der bliver forhindret i at komme i job på grund af negativ social kontrol fra deres familie eller omgangskreds. Ny kampagne skal øge bevidstheden om udfordringerne ved negativ social kontrol. En ambitiøs plan på et komplekst område, mener ekspert. Fra januar 2021 vil der være fem social kontrol-vejledere i Jobcenter København. Det er et konkret initiativ til at komme negativ social kontrol på arbejdsmarkedet til livs, som er en af de store mærkesager for Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V). ”Vi må aldrig acceptere, at kvinder bliver isoleret i hjemmet, fordi deres familie eller omgangskreds har et forældet kvindesyn. Vi skal være bedre til at spotte og håndtere social kontrol i jobcentret, og jeg er overbevist om, at vejlederne kan løfte den opgave,” siger Cecilia Lonning-Skovgaard. Samtidig har Københavns Kommune lanceret en kampagne på plakatstandere og sociale medier, der skal være med til at øge københavnernes bevidsthed om udfordringerne ved social kontrol. Ret og pligt til komme ud på arbejdsmarkedet De nye social kontrol-vejledere i jobcentrene skal rådgive og hjælpe jobkonsulenter, når de møder kvinder, der udviser tegn på social kontrol. Tegnene kan være alt fra, at kvinderne giver udtryk for, at de ikke kan være på en arbejds- eller praktikplads med mandlige kolleger til, at et familiemedlem presser på for at deltage i kvindens samtaler i jobcentret eller til, at kvinderne ikke har adgang til deres eget NemID og bankkort. Vejlederne skal også inddrage kvindernes ægtefæller og familie, så der bliver en fælles forståelse i familien af, at en kvinde har både ret og pligt til at deltage på arbejdsmarkedet og i aktivering. Endelig skal vejlederne også føre statistik over sager med tegn på social kontrol for at komme eventuelle mørketal til livs og få samlet og udbredt de gode erfaringer. Cabi: Negativ social kontrol er komplekst Ud over social kontrol-vejlederne er der afsat midler til opkvalificering af jobkonsulenter bredt, så de er i stand til at spotte og handle på tegn på social kontrol. Trine Thomsen, seniorkonsulent i Cabi, har undervist jobcentermedarbejdere i Jobcenter København i, hvordan negativ social kontrol kan være en barriere for beskæftigelse, og i hvordan medarbejderne håndterer det i praksis, når de møder negativ social kontrol. Hun roser initiativet fra Københavns Kommune. "De har lagt en ambitiøs plan, og nu skal de tage livtag med en rigtig kompleks problemstilling. Negativ social kontrol kan både være svær at afdække og håndtere. Det er ikke nødvendigvis noget, som medarbejderne i jobcentret møder hver dag, og derfor ligger det ikke på rygraden, hvordan det skal håndteres. Derfor er det absolut et vigtigt greb, at medarbejderne kan få hjælp fra vejledere, der er klædt på til opgaven, når de har mistanke om negativ social kontrol," siger Trine Thomsen. Hun er enig i, at der skal stilles krav til, at kvinderne er til rådighed for arbejdsmarkedet. Men det er nødvendigt at tage udgangspunkt i hver enkelt kvindes situation, hvis noget skal ændres. "Vi er nødt til at acceptere, at det er et komplekst problem, og nogle gange skal ægtefællen måske også inddrages i den snak. Kvinderne skal guides til at se, hvordan de kan kombinere et arbejdsliv med deres familieliv. Men der vil givetvis også være tilfælde, hvor den sociale kontrol udgør så stor en barriere, at arbejdsmarkedet ikke er første skridt. Det er kvinder, som ikke kender deres muligheder og ikke ved, hvor de kan få hjælp i Danmark, hvis de fx har et ønske om at komme ud af et ægteskab, og så er det helt andre tiltag, der skal sættes i gang," siger Trine Thomsen Undersøgelse: Hver tredje jobcentermedarbejder har oplevet social kontrol Den nye, samlede indsats i Københavns Kommune kommer i kølvandet på en rapport fra foråret, der dokumenterede, at social kontrol er en hindring i forhold til at hjælpe ledige, etniske minoritetskvinder ud på arbejdsmarkedet. Undersøgelsen bygger bl.a. på en spørgeskemaundersøgelse blandt knap 400 jobcentermedarbejdere og interviews med etniske minoritetskvinder. Den viser blandt andet, at hver tredje jobcentermedarbejder har oplevet, at ledige, etniske minoritetskvinder direkte har givet udtryk for, at de presses af deres familie eller omgangskreds til ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. ”Med rapporten fik vi dokumenteret, at social kontrol er et stort problem for en del af de kvinder, vi møder i jobcentret. Derfor er det afgørende, at vi nu følger op og sætter ind. Vejlederne er et vigtigt skridt i frihedskampen mod social kontrol. Kvinderne skal vide, at vi er klar med en udstrakt hånd,” siger beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard. Cabi sætter fokus på negativ social kontrol med et webinar om negativ social kontrol onsdag den 9. december - Læs mere her

I en bred aftale om fordeling af SSA-reserven afsættes 8,4 mio. kr. om året til Cabi

26.11.20

Cabi får støtte fra reserven, men mangler fortsat halvdelen af bevillingen

Fordelingen af SSA-reserven sikrer Cabi 8,4 mio. kr. om året, men videnshuset mangler fortsat knap ti mio. kr. af sin nuværende bevilling. Tirsdag indgik et bredt flertal af folketingets partier en aftale om fordeling af reserven på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet (SSA), som har erstattet den tidligere satspulje. Med den nye aftale om SSA-reserven afsættes 8,4 mio. kr. om året til Cabi over de næste tre år og 4,2 mio. kr. i 2024. Der er dog stadig langt op til den nuværende samlede bevilling på 18 millioner kroner, som har været niveauet for den offentlige støtte til Cabi gennem en årrække, skriver Altinget.dk (kræver login) I 2020 er Cabi finansieret med samlet 9,6 mio. kr. fra finansloven. Den støtte har regeringen lagt op til at sløjfe som følge af udmøntning af besparelser på statens konsulentforbrug. "Vi er stjerneglade og meget taknemmelige for de 8,4 millioner. Men jeg er også nødt til at sige, at en forudsætning for, at vi fortsat kan levere det, vi gør i dag, er, at vi også kommer tilbage på Finansloven med de 9,6 millioner, som regeringen tog væk som led i besparelser på konsulenter i staten," siger souschef i Cabi, Ea Nielsen til Altinget.dk "Vi har igennem flere år bevist, at med en samlet grundbevilling på cirka 18 mio. kan vi nå langt langt ud til flere tusinde virksomheder, organisationer og kommuner med viden og inspiration, som de værdsætter og bruger i deres arbejde med socialt udsatte. Med de 8,4 millioner er vi næsten halvvejs. Nu krydser vi fingre for den sidste halvdel," fortsætter hun. Opbakning fra store organisationer I forbindelse med fordelingen af SSA-reserven siger socialordfører i Venstre, Marie Bjerre, i en pressemeddelelse at "vi glæder os over, at vi viderefører det sociale frikort og initiativer i Jobbanken og Cabi, der får mennesker på kanten af samfundet tættere på arbejdsmarkedet. Det har været en klar prioritet for os.” Fem store organisationer, Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lederne, KL og Danske Handicaporganisationer har i et støttebrev udtrykt opbakning til Cabi. I et debatindlæg i A4.nu skriver Signe Tønnesen, chefkonsulent i Lederne, at en fjernelse af støtte til Cabi er en de-facto lukning af én af de vigtigste vidensaktører på beskæftigelsesområdet. Det er det stik modsatte af, hvad vi har brug for lige nu. "Cabi er i dag den aktør på beskæftigelsesområdet, der leverer mest viden og fokus på virksomhederne og ledernes behov, når medarbejdere sygemeldes eller når sårbare mennesker skal fastholdes eller integreres på arbejdsmarkedet, hvilket eksempelvis kommer til udtryk gennem deres indsats for at få veteraner godt tilbage på arbejdsmarkedet," skriver hun i debatindlægget Mere information Artikel på Altinget.dk (kræver login) Pressemeddelelse fra Social-, og Indenrigsministeriet Debatindlæg fra Lederne

Der er stadig et uudnyttet potentiale for at få flere med handicap i beskæftigelse

26.11.20

Gabet mellem beskæftigede med og uden handicap skrumper – men det er stadig stort

Beskæftigelsen er steget mere for personer med handicap end for personer uden, viser en ny rapport fra VIVE. Der er dog stadig et stort uudnyttet potentiale for at få flere med handicap i job, og handicapkompenserende ordninger kan bruges meget bedre, mener ekspert. Næsten 700.000 danskere – eller 21 procent af befolkningen – i alderen 16-64 år har et handicap. Sidste år var 58 procent af dem i beskæftigelse, mens det gjaldt 84 procent for personer uden handicap. Det viser en ny rapport fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Og selvom langt flere personer med handicap end uden, er ledige, så er beskæftigelsesgabet mellem de to grupper faktisk skrumpet fra 2012 til 2019. Men undersøgelsen viser også, at nogle arbejdsgivere har betænkeligheder ved at ansætte personer med handicap. Hver femte adspurgte personaleleder i undersøgelsen svarer, at de i høj grad har betænkeligheder ved at ansætte personer en person med handicap, hvis vedkommende har behov for skånehensyn, arbejder langsommere eller måske har flere sygedage. Undersøgelser viser desuden, at relativt mange blandt både personaleledere og personer med handicap slet ikke kender de handicapkompenserende ordninger som fx personlig assistance eller fortrinsadgang for personer med handicap. Det er ellers ordninger, som skal gøre det lettere for personer med handicap at komme i job. Cabi: Ordninger kan bruges bedre og bredere Netop de handicapkompenserende ordninger rummer et stort potentiale for, at flere med handicap kan komme i arbejde. Det gælder ikke mindst personer, der har en kognitiv funktionsnedsættelse som fx autisme eller hukommelsesbesvær. Men det kræver, at ordningerne bliver brugt bedre end i dag. Det forklarer Carsten Lunden, seniorkonsulent i Cabi. ”I dag bliver ordningerne langt overvejende brugt over for personer, der har fysiske handicap, og som allerede er i job. Det er godt, men der er et stort potentiale i at bringe de her ordninger i spil for langt flere borgere, end det sker i dag. Det kræver dog, at medarbejderne i jobcentrene er opmærksomme på, at ordningerne også kan bruges til at hjælpe mennesker med kognitive handicap,” siger Carsten Lunden. Han er projektleder for Flere med kognitive handicap i job, hvor medarbejdere fra jobcentre i 12 kommuner skal opkvalificeres til at bruge ordningerne bedre. ”Vi skal give opkvalificere medarbejderne i jobcentrene med viden om en række forskellige kognitive udfordringer, men vi skal også være med til at give dem et nyt syn på, hvordan, hvornår og over for hvem de handicapkompenserende ordninger kan bruges,” siger Carsten Lunden. Mere information Se analysen fra VIVE FAKTA om Flere med kognitive handicap i job Projektet er finansieret med midler bevilliget af Beskæftigelsesministeriet. Cabi skal gennemføre kompetenceudvikling i 12 kommuner. Indtil videre er følgende 11 kommuner med i projektet: Fredericia, Frederikshavn, Glostrup, Hørsholm, Ikast-Brande Kolding, Randers, Struer, Slagelse, Svendborg og Aabenraa. Projektet bygger på erfaringer fra projektet Kompensation til flere – Se mere på Cabis hjemmeside

I endnu to år kan særligt socialt udsatte benytte sig af socialt frikort

25.11.20

Det sociale frikort forlænges med to år

Forsøgsperioden med det sociale frikort stod til at udløbe ved udgangen af 2020, men et bredt politisk flertal på Christiansborg har indgået en aftale om, at frikortet kan fortsætte i endnu to år. Det er udmøntning af reserven på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet (SSA-reserven), som har erstattet den tidligere satspulje, der betyder, at det sociale frikort fortsætter yderligere to år. Med et socialt frikort kan særligt socialt udsatte skattefrit tjene20.000 kr. om året uden at blive trukket i sociale ydelser. I alt 760 mio. kr. til initiativer, som skal gøre en forskel for udsatte mennesker, er uddelt fra SSA-reserven. Der er afsat i alt 19,8 mio. kr. til frikortet i 2021 og 2022. Derudover er der i 2023 og 2024 afsat i alt 23,5 mio. kr. til videreudvikling og videreførelse af frikortet. ”Vi har især arbejdet for en forlængelse af ordningen om socialt frikort, som giver borgere, der i dag er langt fra at få et normalt job, den bedste mulighed for at prøve kræfter med et lønnet arbejde. Vi glæder os over, at vi fandt opbakning til en forlængelse af ordningen i to år, og at alle aftalepartierne også er enige om en hensigtserklæring om, at det sociale frikort skal gøres permanent, når forsøgsperioden er overstået," siger socialordfører for Liberal Alliance, Ole Birk Olesen i en pressemeddelelse. Cabi: En stor gevinst at blive en del af et fællesskab I samarbejde med fire kommuner er Cabi i øjeblikket i gang med et pilotprojekt, hvor det gennem forskellige modeller testes, hvordan frikortet kan blive en succes. Projektleder og seniorkonsulent hos Cabi, Anette Hansen, er meget glad for frikortets forlængelse. "Det sociale frikort kan noget helt særligt i forhold til at give vores mest udsatte medborgere en mulighed for at tjene nogle penge. Og hvad der faktisk betyder endnu mere, så får de lov til at være en del af et fællesskab på en arbejdsplads. Vi har talt med brugere af frikortet, hvor det har været lige dét skub, som har gjort, at de kunne rette op på deres tilværelse," siger hun. Hun håber nu på, at der gennem de næste to år kommer mere fart på brugen af frikortet. Det kræver bl.a., at kommunerne prioriterer ordningen. "Frikortet er godt, men det er for få, der har brugt det. Det skyldes bl.a., at mennesker i målgruppen ofte har mistillid til myndighederne, og de færreste har et netværk blandt virksomhederne. Det kræver en indsats fra kommunerne, hvor kendskabet til frikortet skal udbredes, og det kræver en opsøgende indsats blandt virksomheder for at finde opgaver, som kan løses af en frijobber," siger Anette Hansen. Bag aftalen om fordeling af reserven står regeringen, Venstre, Radikale Venstre, SF, Dansk Folkeparti, Konservative, Enhedslisten, Alternativet og Liberal Alliance. Mere information Se Cabis undersøgelse og inspirationskatalog om frikortet

Regeringens plan om at sparer på videnshuset Cabi vækker kritik

23.11.20

Altinget: Regeringen vil droppe offentlig støtte til Cabi

I jagten på konsulentbesparelser lægger regeringen op til at fjerne bevillingen til Cabi, som rådgiver virksomheder og kommuner med at hjælpe socialt udsatte i job. Tunge aktører advarer imod besparelser, skriver Altinget. Cabi har siden 2002 understøttet kommuner og virksomheders indsats med at hjælpe socialt udsatte i job, men i regeringens finanslovsudspil står Cabi til at miste hele den offentlige bevilling på 18 millioner kroner, som udgør knap to tredjedele af dets fulde finansiering, skriver Altinget.dk Ea Nielsen er souschef hos Cabi og lægger ikke skjul på, at situationen lige nu er ekstremt presset. "Hvis vi mister hele vores offentlige bevilling, vil vi skulle lave fuldstændig om på hvilken type organisation, vi er. Vi er afhængige af den bevilling for at kunne tilbyde alle de gratis ydelser, som virksomheder og kommuner gør flittigt brug af," siger hun til Altinget.dk. Ramt af sparekrav på konsulenter Besparelserne på Cabi begrundes ud fra regeringens vedtagne strategi om, at staten skal spare på eksterne konsulenter. Begrundelsen vækker dog undren hos Radikale, som ved finanslovsbordet kæmper for at bevare bevillingen til Cabi. Det er nemlig kun knap ti procent af Cabis indtægter, som kommer fra konsulentbistand - hvoraf kun en mindre del går til staten. Beskæftigelsesordfører Samira Nawa frygter, at en komplet lukning af offentlig støtte de facto vil være en lukning af Cabi. "Det virker mærkeligt i det hele taget at anskue Cabi som nogen, der yder konsulentbistand. Det er jo åbenlyst, at de har fokus på de allermest udsatte på kanten af arbejdsmarkedet, og det kan jo ikke være rigtigt, at det er viden på det område, der skal lade livet, fordi regeringen har forpligtet sig på at skære på konsulentydelser," siger hun til Altinget. Også Venstre kritiserer i Altinget regeringens ønske om at trække den offentlige bevilling til Cabi. "Det er Venstre meget imod. Vi skal tværtimod gøre mere for at skabe et rummeligt arbejdsmarked, og der spiller Cabi en meget vigtig rolle," siger beskæftigelsesordfører Hans Andersen. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil "af hensyn til den politiske proces" ikke gå i nærmere detaljer om drøftelserne om de offentlige bevillinger. Organisationer bakker op om Cabi Regeringens intention om at spare på Cabi medfører også stærke reaktioner uden for Chrisitansborg. Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation, KL, Danske Handicaporganisationer og Lederne har indsendt et støttebrev til fordel for Cabi. Her beskriver de Cabi som "en vigtig aktør i arbejdet med at fremme rummeligheden på arbejdsmarkedet og virksomhedernes sociale engagement", og appellerer til, at Cabi også kan fortsætte deres arbejde. Mere information Læs hele artiklen hos Altinget (kræver login) Læs støttebrev fra DA, FH KL, Danske Handicaporganisationer og Lederne Giv din støtte til Cabi - Skriv under her

Massiv støtte til Cabi forud for afgørende finanslovsforhandlinger.

20.11.20

Fem store organisationer bakker op om Cabi

Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation, KL, Danske Handicaporganisationer og Lederne giver i en fælles støtteerklæring deres opbakning til videnshuset Cabi, der står i en usikker økonomisk situation, da Cabis bevilling indgår i forhandlingerne om næste års finanslov. I den fælles støtteerklæring, som Cabi har sendt videre til bl.a. finansminister Nicolai Wammen, beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard og social- og indenrigsminister Astrid Krag skriver de fem organisationer bl.a., at "Cabi bibringer jobcentre og virksomheder viden og inspiration, så flere mennesker med udfordringer af helbredsmæssig og social karakter kan blive fastholdt eller inkluderet på arbejdsmarkedet." Og: "Vi giver derfor vores opbakning til Cabis arbejde og håber, at Cabi også fremadrettet vil være en vigtig medspiller i indsatsen for, at flere mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet kommer i job, og at flere i risiko for at miste tilknytningen bliver fastholdt i beskæftigelse." Støtteerklæringen til Cabi kommer forud for de afgørende finanslovsforhandlinger, hvor der er usikkerhed om Cabis fortsatte bevilling. Mere information Læs hele støtteerklæringen

På Lolland-Falster kombineres en sundhedsindsats med beskæftigelsesindsatsen.

18.11.20

Sygeplejersker og ergoterapeuter hjælper udsatte på vej til job i Lolland

For nogle af de mest udsatte ledige skal der en social og helbredsmæssig indsats til for at det kan lade sig gøre at tage de første skridt i retning af et job. I Lolland Kommune hjælper en ergoterapeut og en sygeplejerske i øjeblikket ti borgere med stor succes, og flere er på vej. Guldborgsund er sammen med Lolland Kommune en del af indsatsen Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster, hvor de to kommuner er gået sammen med det lokale erhvervsliv om at få flere udsatte i job. Videns- og netværkshuset Cabi er leder af Rekruttering fra Kanten på Lolland-Falster, hvor også LG Insight, 3F og Business Lolland-Falster er en del af indsatsen. Det sker typisk gennem praktikforløb og lønnede timer i virksomheder, men nogle borgere er så langt væk fra arbejdsmarkedet på grund af problemer med helbredet, at de har brug for en ekstra indsats inden de kan begynde i virksomhedspraktik. Derfor har Lolland Kommune en ergoterapeut og socialsygeplejerske, som hjælper de borgere, der har sociale eller helbredsmæssige udfordringer, som står i vejen for, at de kan komme i praktik i en virksomhed. I øjeblikket er ti borgere i gang med stor succes, og derfor vil Lolland Kommune nu udvide ordningen til at omfatte 20 borgere. Træning og arbejdsstillinger er vigtige Kirsten Hauberg er ergoterapeut, og hun har ofte haft et forløb med borgerne inden praktikken starter. Her har de arbejdet med, hvilken træning, der kan hjælpe dem godt videre. Når borgerne skal i gang i en virksomhed i en praktik og måske i kombination med nogle lønnede timer, så tager Kirsten Hauberg med. Hun er med på den første dag for at hjælpe dem godt i gang i praktikken. Det kan fx være, at der er behov for en særlig arbejdspladsindretning eller hjælpemidler for at borgeren kan være på en arbejdsplads. Det kan også dreje sig om at tale med borgeren om, hvordan han eller hun kan passe godt på ryggen ved løft, eller det kan være en snak om, hvordan kroppen reagerer, når man skal i gang med arbejde efter en længere periode derhjemme. ”Det er typisk borgere, som har forskellige former for smerter. Jeg kan starte med at give dem noget træning på forhånd, som styrker deres muskulatur. Og når vi er ude på praktikstederne, så handler det om at finde de rigtige arbejdsstillinger, så der ikke opstår smerter. Det er vigtigt at være med fra starten, så de gode vaner komme med helt fra begyndelsen,” siger Kirsten Hauberg. Jobcentret får god tilbagemelding Erfaringen indtil nu er, at det giver en god tryghed for borgeren, at der en sundhedsmedarbejder, som følger dem. Derudover giver Kirsten Hauberg også en udførlig tilbagemelding til jobcentret om, hvordan borgeren klarer sig i praktikken, og om der sker positiv eller negativ udvikling. ”Den viden vi får fra Kirsten er rigtig værdifuld, fordi det giver os mulighed for at tænke fremad og planlægge næste skridt for borgeren. Hvis det ikke lykkes at skabe et job i den første praktik, er Kirstens tilbagemelding vigtig, når vi planlægger den næste praktik, så den også passer til de skånebehov, der er brug for,” siger Maria Gade, jobformidler i Lolland Kommune. Videns- og netværkshuset Cabi leder indsatsen Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster og her ser seniorkonsulent Bente Nissen store potentialer i Lollands initiativ. ”Lolland er lykkedes med en helhedsorienteret indsats, hvor initiativer på sundhedsområdet understøtter indsatsen for at få borgerne tættere på arbejdsmarkedet. Og det er så vigtigt at borgeren oplever, at der en sammenhæng i indsatsen. Vi får sundhedsindsatsen med helt ud på arbejdspladsen, når vi hjælper ledige i job, og det er godt nyt,” siger Bente Nissen. Vigtigt at holde gang i forløb under corona-pandemien Hun forklarer, at det især er vigtigt at holde gang i forløb for de mest udsatte i en tid, hvor coronapandemien skaber usikkerhed for mange. Under nedlukningen af landet i foråret stoppede mange kommuner for etablering af virksomhedspraktik eller afbrød forløb. Det risikerer at påvirke borgernes udvikling i retning af job negativt. ”Vi har at gøre med mennesker, som har brug for at afprøve deres sociale og faglige kompetencer for at komme tættere på arbejdsmarkedet, og det er rigtig vigtigt, at de oplever forudsigelighed og kontinuitet i deres forløb. For mange er helbredet en stor del af udfordringen, og for dem er der gode muligheder i at give dem en støtte til at håndtere deres helbredsudfordringer, imens de er i gang på en virksomhed,” siger Bente Nissen. ”For nogle er praktikvirksomheden der, hvor de får opbygget helt essentielle sociale netværk, fordi de her kan tale med kollegaer. Så det er ikke kun vigtigt at holde gang i deres forløb for at sikre udvikling i retning mod job, men også for at forhindre ensomhed og isolation,” siger Bente Nissen. Rekruttering fra Kanten på Lolland-Falster har pr. 30/6 2020 fået 183 borgere i beskæftigelse. Af disse har otte procent fået ordinært job, og det er over landsgennemsnittet for målgruppen af borgere, som er på 3,5 procent. Det er borgere, som har brug for en ekstra indsats for at blive klar til arbejdsmarkedet. FAKTA om Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster Rekruttering fra Kanten på Lolland-Falster er et projekt, der skal afbøde den mangel på arbejdskraft, der forventes i de kommende år. Lolland og Guldborgsund Kommune er gået sammen med det lokale erhvervsliv, Business Lolland-Falster samt videns- og netværkshuset Cabi med målet om at give 850 borgere en tilknytning til arbejdsmarkedet gennem konkrete forløb i virksomhederne. Initiativet er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond.

Hjemmearbejde er også en vej til job for mennesker med nedsat arbejdsevne

18.11.20

Hjemmearbejde kan skabe job til mennesker med nedsat arbejdsevne

Virksomheder har under coronakrisen gjort sig positive erfaringer med medarbejdere som arbejder hjemme. Der er kommet et nyt syn på hjemmearbejde, og det kan være en mulighed for, at mennesker med nedsat arbejdsevne kan komme i arbejde. Teknologien til at arbejde hjemme har været der længe, men for langt de fleste virksomheder er det normen, at medarbejderne møder fysisk op for at gå på arbejde. Det billede er dog under forandring. Nedlukningen i foråret sendte rigtig mange danskere på hjemmearbejde i uger og måneder, og det har ændret mange virksomheders holdning til hjemmearbejde. En rundspørge til DI’s virksomhedspanel viser fx, at tre ud af fire virksomheder øgede deres brug af hjemmearbejde, da samfundet lukkede ned. Og 40 procent af disse, vil skrue op for hjemmearbejde efter krisen. ”Grænserne for, hvad der kan lade sig gøre med hjemmearbejde, har rykket sig markant, fordi offentlige og private arbejdspladser i et utal af brancher lukkede ned, og medarbejderne blev sendt hjem. Man har fået vredet armen om på ryggen, og er blevet tvunget til at finde nye løsninger. Nogle steder er det endda erfaringen, at medarbejderne er mere effektive og mindre syge, når de arbejder hjemme,” siger juniorkonsulent hos Cabi, Jakob Nørgaard Bentsen. Nyt tema om hjemmearbejde Cabi har i efteråret 2020 undersøgt, om der er potentiale for, at hjemmearbejde kan være en vej til at få mennesker med nedsat arbejdsevne i job. Eller fastholde mennesker, som risikerer at miste det. Og virksomhedernes nye, positive erfaringer med hjemmearbejde spiller en afgørende rolle for, at det potentiale kan indfries. Derfor har Cabi i samarbejde med Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål udviklet et nyt webtema om hjemmearbejde som vej til job for mennesker med nedsat arbejdsevne. Det kan findes på cabiweb.dk/hjemmearbejde ”Med webtemaet vil vi gerne give virksomhederne den nødvendige viden og de rigtige værktøjer, til at ansætte og fastholde medarbejdere, som helt eller delvist arbejder hjemme. Det kan måske endda være en fordel, hvis man har svært ved at finde den rigtige medarbejder,” siger Jakob Nørgaard Bentsen. Bedre trivsel og lavere sygefravær Foruden guides og tjeklister indeholder webtemaet også eksempler på, hvilke jobfunktioner der egner sig godt til hjemmearbejde, samt konkrete eksempler på andre virksomheders erfaringer. Sikkerhedsstyrelsen har fx erfaret, at produktiviteten er høj, trivslen er steget, og at det korte sygefravær er faldet med 64 procent. Og Weply, som har ansat mennesker med handicap til at bemande virksomheders livechat til kundeservice og support, oplever, at det giver en rigtig god fleksibilitet, når medarbejdere arbejder hjemmefra. Jakob Nørgaard Bentsen fortæller dog, at det er vigtigt at overveje hvilke opgaver og medarbejdere, som egner sig til helt eller delvist hjemmearbejde. ”Komplekse opgaver, som kræver meget samarbejde, vil selvfølgelig ikke egne sig ret godt, men det kan fx være opgaver, der kræver ro og fordybelse. Det er også en god ide at overveje, hvordan medarbejderen stadig kan være en del af arbejdspladsens sociale liv, selvom han eller hun arbejder meget hjemme. Og så skal det være en medarbejder, som er god til at spørge om hjælp, hvis en opgave kører fast,” siger Jakob Nørgaard Bentsen. Også et værktøj til jobcentre I Cabis tema om hjemmearbejde er der desuden en sektion til medarbejderne i landets jobcentre. Denne sektion indeholder tips og gode råd til, hvordan hjemmearbejde kan blive en del af dialogen med virksomheder og borgere. ”Måske har konsulenten i jobcentret en borger, som på grund af angst eller et fysisk handicap, har rigtig svært ved at møde fysisk op på en arbejdsplads. Her kan hjemmearbejde måske være en mulighed og et første skridt i en afklaring. Så med vores webtema vil vi gerne give jobcentermedarbejderne et ekstra værktøj i værktøjskassen,” siger Jakob Nørgaard Bentsen. Cabi afholder i december et webinar om hjemmearbejde den 9. december. Det er målrettet medarbejdere i jobcentrene. Se mere her KONTAKT: Juniorkonsulent Jakob Nørgaard Bentsen, Cabi: 2225 3236 / jab@cabiweb.dk

Handicapkompenserende ordninger har potentiale til at få flere i job

18.11.20

Glemte ordninger har stort potentiale for at få flere med kognitive handicap i job

Handicapkompenserende ordninger er et effektivt værktøj til at få mennesker med handicap i job, men ofte lever ordningerne et lidt hemmeligt liv i kommunerne. Et projekt, som er finansieret af Beskæftigelsesministeriet, hvor medarbejdere i jobcentre i 12 kommuner opkvalificeres til at bruge ordningerne bedre, vækker optimisme. Personer med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan i mange tilfælde få bevilliget en handicapkompenserende ordning, der kan kompensere for de barrierer, som vedkommende møder i forhold til job. Den personlige assistent må hjælpe med de ting, som personen med funktionsnedsættelse ikke selv kan udføre. Drejer det sig om hukommelsesbesvær, kan det fx være personlig assistance til at strukturere hverdagen. I dag bliver ordningerne i de fleste tilfælde tildelt personer med en fysisk funktionsnedsættelse, og til mennesker, som allerede er i job. Men potentialet i ordningerne bliver ikke udnyttet godt nok. Handicap skal fylde så lidt som muligt De kan dog bruges langt bedre. Eksempelvis over for borgere med psykiske funktionsnedsættelser som autisme, hukommelsesbesvær eller ADHD. Det forklarer Carsten Lunden, seniorkonsulent hos videns- og netværkshuset Cabi. Han er desuden leder af projektet Flere med kognitive handicap i job, hvor nøglemedarbejdere i 12 jobcentre fordelt over hele landet får et kompetenceløft, så de kan bruge ordningerne bedre og over for andre borgere end de plejer. ”Vi skal give flere muligheden for at bruge deres kompetencer på arbejdsmarkedet og lade handicap fylde så lidt som muligt, og der er de handicapkompenserende ordninger meget velegnede. Derfor skal vi opkvalificere medarbejderne i jobcentrene med viden om en række forskellige udfordringer, men også viden om, hvordan og hvornår de kompenserende ordninger kan bruges,” siger Carsten Lunden. Kommuner ser stort potentiale i ordningerne Og noget tyder på, at medarbejderne i jobcentrene får øjnene op for potentialet i ordningerne. Cabi har nu afsluttet undervisningen i fem jobcentre, og i alle fem forventer jobcentrenes medarbejdere nu, at de kan få langt flere i job med ordningerne, end deres ledelse forventede, inden undervisningsforløbet gik i gang. ”I et af jobcentrene var ledelsens forventning, at ca. 50 personer kan komme i job som følge af den kompetenceudvikling, deres medarbejdere får. Men nu, hvor undervisningen er afsluttet, forventer medarbejderne selv, at de kan få 350 personer i job. Det er et ambitiøst mål, og det viser, at der er et stort potentiale. Og også i de andre jobcentre ser vi, at medarbejderne ser store muligheder for at få flere i job. Jeg tager det som et udtryk for, at undervisningen giver mening for dem, og at de kan bruge den til noget,” siger Carsten Lunden. Flere med handicap kommer i job En vigtig pointe i forbindelse med undervisningen er også, at medarbejderne i højere grad skal bruge ordningerne over for personer, som endnu ikke er i job. Mange personer, som er på kontanthjælp, eller unge, der endnu ikke er i uddannelse har kognitive funktionsnedsættelse, og her er der potentiale, forklarer Carsten Lunden. ”Vores ambition er at give medarbejderne viden og metoder til at handle - og nye muligheder for at få flere i job,” siger Carsten Lunden. Beskæftigelsesministeriet har bevilliget 5,1 millioner kr. til at gennemføre Flere med kognitive handicap i job, og projektet bygger på erfaringer, som Cabi tidligere har gjort sig i projektet Kompensation til flere, som ligeledes var finansieret af midler fra Beskæftigelsesministeriet. ”Vores erfaringer herfra viste, at medarbejderne i jobcentrene ændrede praksis, og vi kan se, at de nu bevilliger flere handicapkompenserende ordninger end tidligere. Derudover ser vi, at de nu i højere grad bevilliger ordningerne til personer, som ikke i forvejen er i job. Det er den praksisændring, som vi gerne vil gennemføre i flere kommuner,” slutter Carsten Lunden. Flere med kognitive handicapi job blev sat i gang sidste år og løber til udgangen af 2022. KONTAKT: Seniorkonsulent Carsten Lunden, Cabi: 2925 1109 / cl@cabiweb.dk FAKTA om Flere med kognitive handicap i job Projektet er finansieret med midler bevilliget af Beskæftigelsesministeriet. Cabi skal gennemføre kompetenceudvikling i 12 kommuner. Indtil videre er følgende ni kommuner med i projektet: Fredericia, Frederikshavn, Hørsholm, Kolding, Randers, Struer, Slagelse, Svendborg og Aabenraa. Projektet bygger på erfaringer fra projektet Kompensation til flere – Se mere på Cabis hjemmeside

Cabi får nu opbakning fra erhvervslivet forud for afgørende finanslovsforhandlinger

18.11.20

Erhvervsliv bakker massivt op om videnshus før afgørende finanslovsforhandlinger

En lang række erhvervsfolk fra virksomheder i hele landet har skrevet under på en støtteerklæring til videns- og netværkshuset Cabi, som bl.a. understøtter, at virksomheder kan hjælpe socialt udsatte og sårbare ind på arbejdsmarkedet. Men fremtiden tegner usikker for Cabi, da videnshusets offentlige bevilling indgår i forhandlingerne om næste års finanslov. FH, DA, KL og Lederne bakker også op. ”Det er helt forkert at slå ned på Cabi nu med et arbejdsmarked, som står til at skulle omstille sig markant. Mange udsatte står i en mere sårbar situation nu, end før coronakrisen. Virksomhederne er pressede, og det kan gøre det endnu sværere for udsatte at få en chance,” siger Dan Boyter, direktør for Pressalit A/S. Fagbevægelsens Hovedorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, KL, Danske Handicaporganisationer og Lederne har også indsendt et støttebrev til fordel for Cabi. - Læs det her Videns- og netværkshuset Cabi har til opgave at indsamle viden om, hvordan socialt udsatte og sårbare kan komme ind på arbejdsmarkedet og videreformidle den viden til landets virksomheder og kommuner med målet om at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked. Det er typisk ledige med andre udfordringer end blot ledighed, fx personer, der er nedslidte, har fysiske eller psykiske udfordringer eller misbrug. Men efterhånden som forhandlingerne om næste års finanslov spidser til, trækker mørke skyer ind over det landsdækkende videnshus. I regeringens finanslovsudspil er hele Cabis offentlige bevilling på 18 mio. kr. fjernet. Det svarer til to tredjedele af Cabis fulde finansiering. Begrundelsen sker ud fra en betragtning om, at staten skal spare på eksterne konsulenter. Men staten anvender kun Cabi som konsulenter i meget begrænset omfang. Derfor vil en fortsat bevilling til Cabi blot minimalt påvirke statens ambitioner om at nedbringe brugen af konsulenter. Langt de fleste af Cabis midler går til at stille viden og værktøjer gratis til rådighed og drive netværk for virksomheder, så flere af samfundets svageste kan komme ind på arbejdsmarkedet. ”Cabi er de eneste, som gør viden om det rummelige arbejdsmarked praksisnær i hele Danmark,” siger Mogens Lindhard, bestyrelsesformand i Cabi og Head of Global Social Responsibility i pumpekoncernen Grundfos. Støtteerklæring fra erhvervslivet Usikkerheden om Cabis finansiering har fået over 140 erhvervs- organisationsfolk, m.fl. til at skrive under på et støttebrev til fordel for Cabi. Blandt underskriverne er topfolk i store virksomheder som Pressalit A/S, Enemærke & Petersen A/S og INCUBA A/S, men også mindre virksomheder som fx Hounö, tømrervirksomheden Egon Olsen & Søn A/S og Huset Venture har skrevet under. Erhverv Aarhus, 3F og LO i Aarhus har taget initiativet til støttebrevet, som er sendt til finansminister Nicolai Wammen (S). Her advares det bl.a. om, at: ”Hovedparten af Cabis grundbevilling går til at understøtte, at flere virksomheder lykkes med at inkludere og fastholde socialt udsatte og sårbare på arbejdsmarkedet.” Og, at: ”En besparelse på Cabi vil ramme nogle af landets mest udsatte ledige: Mennesker med handicap, sociale udfordringer, sårbare unge m.fl.” Læs støttebrevet her Cabi samarbejder med bl.a. entreprenørvirksomheden Enemærke & Petersen A/S om at udbrede socialt ansvar i byggeriet. Også her udtrykkes der brug for Cabi: ”Cabi er en meget vigtig og professionel medspiller for en social ansvarlig virksomhed som vores. Særligt fordi Cabi formår at kombinere deres dybe indsigt i beskæftigelsesområdet med en forståelse af, hvordan virkeligheden ser ud for os virksomheder. Det har enorm værdi, når vi lykkes med at inkludere udsatte borgere i vores arbejdsfællesskaber, men det kommer ikke af sig selv. At vi frit kan trække på Cabis erfaringer og bruge deres værktøjer gør en stor forskel i vores samarbejde med jobcentrene. Vi har brug for Cabi som den uvildige mellemmand, der kender både loven og løsningerne,” siger Peder Johansen, direktør i Enemærke & Petersen A/S. Evaluering: Cabi er en helt central sparringspartner Analyse og rådgivningsvirksomheden Epinion har i juni gennemført en evaluering af Cabi, og også her er der massiv opbakning til Cabi fra både virksomheder og kommuner. Her fremgår det bl.a., at 92 procent af medlemmerne af Cabis virksomhedsnetværk er tilfredse eller meget tilfredse med Cabi. I evalueringen vurderer Epinion desuden, at ”Cabi har fået placeret sig som en helt central sparringspartner for virksomheder og jobcentre i indsatsen for det rummelige arbejdsmarked.” Evalueringen viser desuden, at en investering i Cabi på 18 millioner kr. vil være tjent hjem, hvis blot 1,2 personer i hver kommune kommer i job i 13 uger. ”Evalueringen taler sit eget tydelige sprog, og den viser, at Cabi er en unik størrelse med høj faglighed og troværdighed, og som nyder stor opbakning i virksomheder og kommuner i hele landet,” siger Mogens Lindhard. Underskriv støttebrev - bak op om Cabi KONTAKT Bestyrelsesformand for Cabi og Head of Global Social Responsibility i Grundfos Mogens Lindhard: 4044 4224 / mlindhard@grundfos.com Direktør for Pressalit A/S Dan Boyter: 4010 2412 / dkb@pressalit.com Direktør for Enemærke & Petersen A/S Peder Johansen: 9137 6708 / pej@eogp.dk YDERLIGERE KONTAKT Kommunikationsmedarbejder Jakob Rom Johansen, Cabi: 2065 8534 / jrj@cabiweb.dk FAKTA: CABIS ØKONOMI 2020 Overblik over Cabis økonomi i 2020 Finansloven: 7,8 mio. kr. Satspulje grundbevilling: 8,4 mio. kr. Satspulje øremærket projekterne ”CV—og jobportal” og ”Veteraner i job”, 1,9 mio. kr. Fonde og puljer: 5,9 mio. kr. Erhvervsstyrelsen, del af grundbevillingen: 1,8 mio. kr. Markedsfinansieret: 4,2 mio. kr. Fra Epinions evaluering fremgår det, at en investering i Cabi på 18 mio. kr. vil være tjent hjem, hvis blot 1,2 personer i hver kommune kommer i job i 13 uger.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil ikke afvise, at digitale samtaler med ledige bliver permanente.

06.11.20

Minister åbner døren på klem for digitale samtaler i jobcentre

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) inviterer KL med i forhandlinger om en ny beskæftigelsesindsats, og åbner samtidig for, at digitale samtaler med ledige kan gøres permanente. Ministeren deltog torsdag den 5. november i KL's virtuelle JobCamp, og her ville han ikke udelukke, at digitale samtaler med ledige i jobcentrene kan blive permanente. I dag er der krav om, at samtalerne holdes fysisk, men på grund af corona-pandemien er dette krav i øjeblikket suspenderet. Men mange jobcentre har givet udtryk for gode erfaringer med digitale samtaler, og mange har derfor efterlyst, at de digitale samtaler bliver gjort permanente. ”Vi må ikke tabe nogen på gulvet. Der er stadig nogle, der har brug for fysiske samtaler, så vi skal gøre det på et oplyst grundlag. Vi skal være sikre på, at digitale samtaler er lige så effektive i forhold til at få folk i job,” sagde Peter Hummelgaard til JobCamp. Han vil derfor have evalueret erfaringerne med digitale samtaler inden der træffes en afgørelse om at ændre på samtalernes form. Samtidig inviterede Peter Hummelgaard KL og kommunerne til at være med til at gentænke beskæftigelsesindsatsen. Aftalen om tidlig pension til nedslidte skal delvist finansieres af besparelser på jobcentrene på 1,1 milliarder kr. om året fra 2024. Cabi: Fordele for borgere og medarbdejere i jobcentrene Cabi har tidligere på året i et notat beskrevet, hvordan både borgere og jobcentre har oplevet den virtuelle dialog som positiv. Notatet er blevet til gennem interview med ansatte i en række jobcentre, hvor de giver udtryk for klare fordele ved digitale møder: Hyppigere kontakt end normalt Tidsbesparende, da samtalerne er kortere Mere konkrete samtaler Borgere har mod til at fortælle langt mere end ved fysisk møde i jobcentret. I Cabis notat fortæller stort set alle interviewede, at særligt psykisk sårbare borgere, som lider af fx angst eller PTSD har nemmere ved at overskue telefon- eller videomøder end et møde med krav om fysisk fremmøde, da de ofte bruger mange kræfter på overhovedet at møde op på jobcentret. "Erfaringerne peger på, at vi ikke altid har brug for et fysisk møde, og at det for nogle borgere faktisk er en fordel, at de kan holde et møde med jobcentret, mens de befinder sig i deres eget hjem. For medarbejderne i jobcentret er der også fordele ved det. En del siger, at de simpelthen kan nå mere i løbet af en arbejdsdag, når samtalerne bliver digitale," siger seniorkonsulent i Cabi, Anne Brændbyge, som har været med til at udarbejde notatet. Hun understreger dog, at det ikke et en god løsning ved førstegangssamtaler mellem en borger og en jobkonsulent, da det er her fundamentet til samarbejdet skal grundlægges. "Det skal være et aktivt valg om samtalen skal være med fysisk fremmøde eller om den skal være digital. Det er et valg, som skal træffes med omhu og efter en konkret vurdering af den individuelle sag," siger Anne Brændbyge.

CSR People Prize er prisen til virksomheder, som tager et særligt socialt ansvar

03.11.20

Vær med til at finde landets mest socialt ansvarlige virksomheder

CSR People Prize er i mere end 20 år blevet uddelt til virksomheder, som tager et ekstraordinært socialt ansvar ved fx at ansætte mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Cabi søger lige nu virksomheder til de tre priser, som uddeles i marts 2021. Virksomheder, som gør en ekstra indsats for, at nedslidte medarbejdere kan blive i jobbet. Og virksomheder, der gør en ekstra indsats for at udsatte ledige får en chance for at bevise sig selv på en rigtig arbejdsplads. Dét er virksomheder, som tager et socialt ansvar. De fortjener at blive fejret, og det gør videns- og netværkshuset Cabi på en konference i marts 2021, hvor CSR People Prize bliver uddelt. CSR People Prize har eksisteret siden 1999, og det er prisen til virksomheder, som gennem deres forretning og sociale ansvar har vist, at de formår at fastholde og forebygge, at medarbejdere falder ud af arbejdsmarkedet på grund af fx stress eller nedslidning. Eller ved at ansætte mennesker, der har et handicap, med flygtningebaggrund, eller af anden årsag befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. "Med CSR People Prize fejrer vi de virksomheder, der tager et socialt ansvar og tænker bæredygtigt i deres forretning, når det handler om mennesker. Vi vil gerne inspirere andre ved at fremhæve de gode eksempler, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Og heldigvis har vi set, at danske virksomheders sociale ansvar er stærkt, selvom erhvervslivet er hårdt ramt af corona-krisen," siger Marianne Nilsson, marketingansvarlig hos Cabi. Hylder store og små virksomheder CSR People Prize bliver uddelt i tre kategorier: CSR People Prize til en virksomhed med op til 250 ansatte. – Indstil til prisen her CSR People Prize til en virksomhed med mere end 250 ansatte. – Indstil til prisen her CSR People Prize Særpris – Indstil til prisen her Læs mere om CSR People Prize Både private og offentlige virksomheder fra hele landet kan komme i betragtning til prisen, og alle kan indstille deres egen eller andre virksomheder. "Fra bl.a. Cabis virksomhedsnetværk kender vi mange socialt ansvarlige virksomheder, men der er flere, som gør en stor indsats på arbejdspladsen. Dem vil vi gerne have frem i lyset. Så vi opfordrer alle til at indstille de virksomheder, de kender. Det er også en mulighed for at give et skulderklap til virksomheder, der gør det godt," siger Marianne Nilsson. Særpris til virksomheder som arbejder cirkulært Særprisen ved årets uddeling af CSR People Prize har i år fokus på virksomheder, som arbejder med cirkulære forretningsmodeller og skaber job til udsatte ledige. "Cabi har i år lavet en afdækning af virksomheder, der formår at passe på miljøet og samtidig skabe job til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Det er der et potentiale i. Og det fejrer vi med en særpris, for at sætte spot på at flere og flere virksomheder begynder at arbejde cirkulært,” siger Marianne Nilsson. Indstillingen til de tre CSR People Prizes er åbnet, og alle kan indstille frem til og med den 17. januar 2021. Priserne uddeles ved Cabis årskonferencen medio marts 2021. Læs mere om årskonferencen KONTAKT Marketingansvarlig Marianne Nilsson, Cabi: 4113 7281 / man@cabiweb.dk FAKTA OM CSR People Prize: Formålet med CSR People Prize er at vise, hvordan virksomheder kan gøre en særlig indsats for udsatte grupper, og vise potentialet i ledige uden for arbejdsmarkedet. Med CSR People Prize hyldes de virksomheder, som gør en særlig indsats for udsatte grupper på arbejdsmarkedet, og som via konkrete initiativer viser, at de via partnerskaber lykkes med at skabe nye veje til social inklusion. CSR People Prize er samtidig et eksempel på, hvordan Verdensmål 8 om anstændige jobs og økonomisk vækst kan indfries i praksis til inspiration for andre virksomheder. CSR People Prize Særprisen har i 2021 fokus på virksomheder, som arbejder med cirkulære forretningsmodeller og samtidig skaber job til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet.

Flere veteraner i Københavns Kommune skal i job

30.10.20

FC København, DIF og Københavns Kommune går sammen i indsats for veteraner

De tre parter vil samarbejde om at få flere veteraner i civilt arbejde, og det skal bl.a. ske gennem jobmatch-arrangementer hvor veteraner og virksomheder mødes. Ekspert roser initiativet. DIF Soldaterprojekt, Københavns Kommune og fodboldklubben FC København er gået sammen om veteranindsatsen Veteran Match. Her ønsker de tre samarbejdspartnere at hædre de københavnske veteraner samt skabe gode rammer for at hjælpe kommunens veteraner ud på arbejdsmarkedet. Det skriver FC København i en pressemeddelelse ”Vi har alle sammen et kæmpe ansvar for, at vores veteraner får det bedst mulige liv og bliver en del af fællesskabet i København," siger Lars Bo Jeppesen, direktør i F.C. København i pressemeddelelsen. Fredag den 30. oktober holdt parterne et jobmatch-arrangement hvor veteraner blev koblet sammen med en række københavnske virksomheder, og alle virksomheder medbragte praktik- eller jobåbninger, med mål om at disse kan matche veteranernes drømme, ønsker og færdigheder. ”Jeg har som erhvervslivets borgmester kastet mig helhjertet ind i kampen for at forbedre forholdene for veteranerne i København," siger Cecilia Lonning-Skovgaard, borgmester i KBH’s beskæftigelses- og integrationsforvaltning i pressemeddelelsen. Cabi: Helt rigtigt med jobmatch-arrangementer Cabi har gennem flere år drevet initiativet Veteraner i job - fra brændpunkt til beskæftigelse, hvor målet netop er at få flere veteraner i civile job. Souschef Ea Nielsen glæder sig over, at FC København, DIF og Københavns Kommune er gået sammen om en indsats for at få flere veteraner i job. Hun fortæller, at "tidligere udsendte tæller ikke stort i ledighedsstatistikkerne. Men vi kan se, at nogle af dem, der kommer hjem med mere alvorlige skader, kan have vanskeligheder ved at komme ind og holde sig fast på det civile arbejdsmarked. Noget af det, der kan trække i den rigtige retning, er netop at skabe rammer for møder mellem tidligere udsendte og civile virksomheder. Møder, som kan udbygge netværk i det civile for dem, der ellers primært har slået deres folder indenfor Forsvaret." "Når møderne er ved at blive til konkrete job ved vi, at det er vigtigt med en gensidig forventningsafstemning om indhold og rammer i jobbet. Tidligere udsendte har en række stærke kompetencer med sig, men nogle kan være uvante med kulturen på en civil arbejdsplads, og kan også pga. eventuelle skader have behov, man som arbejdsgiver skal være opmærksom,” fortsætter Ea Nielsen Cabi samarbejder med DIFs Soldaterprojekt gennem Veteraner i job - fra brændpunkt til beskæftigelse, og Cabi har også været vært for et jobmatch-arrangement på Københavns Rådhus og flere andre steder i landet. "Det er vores erfaring, at jobmatch-arrangementer er guld værd, når det kommer til at skabe relationer mellem veteraner og potentielle arbejdsgivere. Det handler om at så nogle frø i mødet mellem mennesker, og til de jobmatch-arrangementer, vi selv har afholdt, har vi set, at både veteraner og arbejdsgivere bliver inspireret til at handle. Det er supergodt, at der bliver taget det her lokale initiativ, og jeg håber, at det bliver en succes," siger Ea Nielsen. Cabi er vært for et jobmatch-arrangement i Aarhus den 16. december - Se mere her

Jobcentermedarbejdere får ny viden og værktøjer med Faglig Go' Morgen

27.10.20

Styrk de faglige kompetencer i jobcentret gennem Faglig Go' Morgen med Cabi

Som et nyt tilbud til landets jobcentre lancerer Cabi nu Faglig Go' Morgen, der er en times virtuel fordybelse i ny viden, fælles arbejdsgange eller regler på beskæftigelsesområdet. Første arrangement er onsdag den 18. november. Også i corona-tider er der brug for at blive opdateret på ny, faglig viden. Derfor lancerer Cabi nu Faglig Go’ Morgen med temaer, som er målrettet medarbejdere i kommuner og jobcentre, som arbejder med beskæftigelsesindsatsen. Det er en mulighed for at begynde sin morgen med et fagligt indspark om eksempelvis negativ social kontrol, regler for fleksjob og godt samarbejde med virksomheder. Det er viden og værktøjer, som medarbejdere i jobcentrene kan omsætte direkte i job. Med Faglig Go' Morgen får deltagerne samtidig også mulighed for faglig sparring på de temaer, som bliver gennemgået fra gang til gang. Faglig Go' Morgen bliver afholdt som webinar og tager sin start allerede onsdag den 18. november, hvor det første af syv planlagte temaer bliver gennemgået: Samspillet mellem § 7 vurderingen, småjobs og lønnede timer for ledige Styrk din forhandlingsteknik og samarbejdet med virksomhederne Sådan sætter du lønnede timer på dagsordenen Ansættelse i fleksjob i ægtefælles eller i familieejet virksomhed - og lovgivningen Sådan håndterer du negativ socialkontrol i praksis § 7 vurderingen, når borgeren er sygemeldt med personlighedsforstyrrelse og eller misbrug Når forskellen på bisidder og partsrepræsentation bøvler Se meget mere om Faglig Go' Morgen på Cabis hjemmeside Det koster kr. 500 at deltage.

Jobcentrene skal spare for at finansiere aftale om tidlig pension

23.10.20

Jobcentre sendt på sparekurs

Beskæftigelsesindsatsen skal slankes med 1,1 milliarder kr. for at finansiere aftalen om tidlig pension. Det sker blot to år efter regelforenklingen, som også medførte besparelser. Fagforbund er bekymrede. Færre regler og proceskrav og større fokus på individuel hjælp til ledige skal løfte beskæftigelsesindsatsen - og samtidig sikre en besparelse på 1,1 milliarder kroner. En såkaldt 'nytænkning af den kommunale beskæftigelsesindsats' udgør en central del af finansieringen af den aftale om en ny ret til tidlig pension, som regeringen for nylig indgik med SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti. Det skriver Altinget.dk Ifølge beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er det endnu for tidligt at gå i detaljer med, hvad det konkret betyder for ledige og jobcentrene. "Regeringen vil komme med et forslag, som skal forhandles med Folketingets partier næste år. I dag bruger vi godt 13 milliarder kroner på beskæftigelsesindsatsen, og vi mener bestemt, det er muligt at give borgerne en god beskæftigelsesindsats for 12 milliarder kroner ved at bruge ressourcerne dér, hvor de har størst effekt og hjælper flest," skriver han i en mail til Altinget. Partierne bag aftalen om tidlig pension er enige om, at jobcentrene er omgivet af for meget bureaukrati, og finansordfører for Dansk Folkeparti, Rene Christensen, vil løsne kontrolkravene om jobcentrene. HK: Frygter for kvaliteten Udsigten til besparelser skaber bekymring hos HK Kommunal, som repræsenterer mange af de ansatte på jobcentrene. Forligspartiernes intention om at forbedre indsatsen samtidig med at spare over en milliard, er naiv, mener næstformand Mads Samsing. "En besparelse på den kommunale beskæftigelsesindsats er de facto en besparelse på den aktive arbejdsmarkedspolitik. Vi er sådan set enige i, at der kan frigøres nogen ressourcer. Men jeg har meget svært ved at se, at der kan spares en milliard, uden at det går ud over de ledige," siger han til Altinget. Hos KL er man ikke afvisende over for, at det er muligt at lave en både bedre og billigere indsats, men uden dog at lægge sig fast på, om pensionsaftalens forudsatte milliard kan hentes uden at det går ud over kvaliteten i indsatsen for de ledige. Potentialet ligger ifølge formanden for KL's arbejdsmarkeds- borgerserviceudvalg, Aalborg-borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S), først og fremmest i at begrænse "papirnusseri". "Hvis man for alvor vil gøre en forskel, skal der laves grundlæggende ændringer i den måde, vi tilrettelægger indsatserne på, så vi får langt mindre bureaukrati og færre procesregler og i højere grad kan prioritere kræfterne lokalt i forhold til de lediges behov," skriver Thomas Kastrup-Larsen i en mail til Altinget. Mere information Læs hele artiklen hos Altinget Se også Cabis tema om forenklingen af beskæftigelsesindsasten

Især flygtningekvinder kommer tilbage i arbejde efter corona-pandemien

20.10.20

Corona sendte flygtninge ud i ledighed - nu kommer de tilbage i job

Siden april er knap 2.500 flere personer med flygtningebaggrund kommet i arbejde, og det er især kvinderne, som får job. Men det er stadig en stor opgave at få endnu flere kvinder med flygtningebaggrund ud på arbejdsmarkedet, mener ekspert. Selvom det så småt går bedre med dansk økonomi er beskæftigelsen faldet med 70.000 personer fra første til andet kvartal i år som konsekvens af corona-pandemien. Men der er også solstrålehisorier i de dystre tal. For da corona-pandemien lukkede Danmark ned i mats, var det først og fremmet lønmodtagere med flygtningebaggrund, der betalte prisen. Det skriver Politiken Men lige så hurtigt flygtningene røg ud af jobmarkedet, lige så hurtigt er de vendt tilbage. Siden april er næsten 2.500 flygtninge kommet i arbejde. Ufaglærte områder rammes hårdt Dermed er antallet af beskæftigede nu højere end i månederne umiddelbart op til corona-krisen, viser en helt ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening "Det var de ufaglærte jobområder, der lukkede ned først, blandt andet rengøring, hoteller og restauranter, hvor der typisk er ansat mange flygtninge. Men det er også de områder, der er ved at lukke hurtigt op igen, og derfor ser vi denne meget glædelige udvikling for lønmodtagere med flygtningebaggrund", siger Jannik Bay, uddannelses- og integrationschef i Dansk Arbejdsgiverforening til Politiken. De nye tal vækker også glæde hos Trine Thomsen, seniorkonsulent i Cabi. "Danskerne har holdt ferie i Danmark, og det har betydet travlhed og øget vækst i en række af de brancher, der beskæftiger gruppen af flygtninge," siger hun til Politiken. Hun glæder sig også over, at det går fremad, når det gælder gruppen af kvinder med flygtningebaggrund. Cabi: Stadig lang vej for kvinderne Men trods fremgangen skal der fortsat gøres et stort stykke arbejde for at få flere kvinderne ind på arbejdsmarkedet. Og det er ikke nogen nem opgave, mener Trine Thomsen: "En ny undersøgelse viser, at minoritetsetniske kvinder med tørklæde skal sende 60 procent flere ansøgninger end etnisk danske kvinder for at blive indkaldt til en jobsamtale." Hun peger desuden på, at skal der sættes ind på flere niveauer med en tidlig og helhedsorienteret indsats. Vi må ikke ensidigt satse på at få kvinderne hurtigt i virksomhedspraktik og job. Vi skal også have fokus på danskuddannelse og støtte kvinderne i at tage en dansk uddannelse. "Men det er heller ikke nok at rette søgelyset mod den enkelte kvinde. Vi skal også arbejde med kvindernes nære relationer. Det gælder i mange tilfælde kvindernes ægtefælle og forventningerne til kvindens rolle i familien," siger Trine Thomsen. Hun forklarer desuden, at det også er vigtigt, at de kommunale medarbejdere, som møder kvinderne skal vise, at de tror på, at kvinderne kan tage en uddannelse og komme i arbejde. Mere inspiration Se analysen fra Dansk Arbejdsgiverforening Du kan også dykke ned i Cabis tema om negativ social kontrol

Page

Dorthe Lundh

Pressekontakt | Pressemeddelelser | Nyhedsartikler | Debatindlæg

4016 3101

eller