Forside
Nyheder

Nyheder

Læs seneste nyt fra vores presserum hos Ritzau.

Råt&Godt fra Aalborg vinder fornem pris for sit sociale ansvar.

24.03.21

Aalborg-virksomhed vinder fornem pris for sit store sociale ansvar

Råt&Godt, som holder til i Aalborg, er netop blevet kåret som vinder af CSR People Særpris. Virksomheden vinder prisen for et forbilledligt arbejde med at genbruge byggeaffald til ny produktion og samtidig skabe job til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. CSR People Prize har eksisteret siden 1999, og er Cabis hyldest til virksomheder, der gør en særlig indsats for, at udsatte kan få en chance på arbejdsmarkedet. Det kan fx være virksomheder, der ansætter mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, fastholder ansatte, som risikerer at miste jobbet eller som forebygger fx nedslidning, stress eller mistrivsel. Cabi har netop kåret vinderne af CSR People Prize 2021 i de tre kategorier: Virksomheder med over 250 ansatte Virksomheder med op til 250 ansatte CSR People Særpris – Cirkulær økonomi og arbejde til flere. Råt&Godt vinder CSR People Særpris – Cirkulær økonomi og arbejde til flere foran de to andre finalister Simply Cooking A/S og Special Minds, Kolding. CSR People Særprisen har i år fokus på virksomheder, som både arbejder med cirkulære forretningsmodeller og skaber arbejde til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Giver en chance til mennesker og materialer Råt&Godt modtager materialer fra nedrivningsfirmaer, byggepladser, entreprenører, forsyningsselskaber og mange andre. Materialerne ombygges efter bestilling, og efterhånden kan Råt&Godt aftage og afsætte store mængder materialer. Samtidig tilbyder virksomheden afklarings- og opkvalificeringsforløb for unge mellem 18 og 30 år, som har forskellige udfordringer, der gør det vanskeligt for dem at gennemføre et uddannelsesforløb. Det sker under mottoet ”Mennesker og materialer fortjener en chance til.” I dag har virksomheden ti fuldtidsansatte og 28 ansatte, som kommer fra kanten af arbejdsmarkedet. Socialt ansvar og forretning forenes hos Råt&Godt Juryen bag prisen fremhæver Råt&Godt som en virksomhed, der gør en stor forskel for byggebranchen, hvor der er meget affald, som bør genanvendes. Tilmed lykkes Råt&Godt på forbilledlig vis med at tage et socialt ansvar for mennesker samtidig med, at virksomheden tjener penge. Salget af produkter skabt af genanvendte byggeprodukter er stigende, og Råt&Godt medvirker til, at Aalborg Kommune sparer betragtelige udgifter, når udsatte mennesker finder vej til arbejdsmarkedet. Til gavn for mennesker, miljøet, virksomheden og samfundet. ”Råt&Godt er skabt af en tro på, at man skal give en chance til både mennesker og materialer. Stifter Christian Helweg og resten af Råt&Godt fortjener en hyldest for det store arbejde, de gør for miljøet og for mange udsatte. De er et godt forbillede for andre, der kan se værdien af genanvendelse af byggematerialer,” siger Mette Rønnau formand for juryen og direktør for Cabi. Konference med fokus på bæredygtig ledelse CSR People Prize blev uddelt ved Cabis årskonference 2021 Bæredygtig Ledelse – Vejen til 2030, som blev afholdt virtuelt for knap 500 deltagere den 24. marts 2021. Læs mere om konferencen og prisuddelingen KONTAKT Seniorkonsulent Marianne Lyngberg Nilsson, Cabi: 4113 7281 / man@cabiweb.dk FAKTA – CSR People Prize: Formålet med CSR People Prize er at vise, hvordan virksomheder kan gøre en særlig indsats for udsatte mennesker, og vise potentialet i ledige uden for arbejdsmarkedet. Med CSR People Prize hyldes de virksomheder, der gør en særlig indsats for udsatte grupper på arbejdsmarkedet, og som via konkrete initiativer viser, at de via partnerskaber lykkes med at skabe nye veje til social inklusion. CSR People Prize er samtidig et eksempel på, hvordan Verdensmål 8 om anstændige jobs og økonomisk vækst kan indfries i praksis til inspiration for andre virksomheder.

BM Silo ApS i Tvis har vundet CSR People Prize for si fornemme sociale indsats

24.03.21

Tvis-virksomhed vinder fornem pris for sit stærke sociale ansvar

BM Silo i Tvis ved Holstebro har netop vundet CSR People Prize 2021 for virksomhedens store sociale arbejde. Det er en indsats, hvor fx udsatte unge, flygtninge og kontanthjælpsmodtagere får chancen for at bevise deres værd og finde vej til job. CSR People Prize har eksisteret siden 1999, og er Cabis hyldest til virksomheder, der gør en særlig indsats for, at udsatte kan få en chance på arbejdsmarkedet. Det kan fx være virksomheder, der ansætter mennesker fra kanten, fastholder ansatte, som risikerer at miste jobbet eller som forebygger fx nedslidning, stress eller mistrivsel. Cabi har netop kåret vinderne af CSR People Prize 2021 i de tre kategorier: Virksomheder med over 250 ansatte Virksomheder med op til 250 ansatte CSR People Særpris – Cirkulær økonomi og arbejde til flere. BM Silo vinder prisen for virksomheder med op til 250 ansatte foran de to andre finalister Proshop og Simply Cooking A/S. Jury: Dedikeret og mangesidet social indsats Juryen bag prisen fremhæver BM Silo som en virksomhed, der gennem adskillige år har vist, at rekruttering af medarbejdere fra kanten af arbejdsmarkedet ikke er nogen hindring for at drive en god forretning. Alle teknisk design-elever hos BM Silo er fx voksenelever under revalidering, som har fysiske eller psykiske udfordringer og lange sygemeldinger bag sig. Virksomheden, der producerer siloer, tager også et stort ansvar for at uddanne nye klejnsmede, og en del af virksomhedens lærlinge er unge, som har boglige, sociale eller psykiske vanskeligheder. Med mentorhjælp, sidemandsoplæring og lektiehjælp fra ansatte hos BM Silo lykkes det at føre de unge til svendeprøve med flotte resultater. ”BM Silo har arbejdet med alternativ rekruttering som en grundtanke i mange år. De formår at udvikle virksomheden med mennesker i centrum. Det er bæredygtig ledelse frem mod 2030. Og det honorerer vi i dag med CSR People Prize 2021,” siger Mette Rønnau, formand for juryen og direktør for Cabi. Juryen bemærker desuden, at BM Silo har en mangesidet social indsats, som er dybt forankret i virksomheden med et bredt felt af CSR dedikerede ansatte. Det kommer bl.a. til udtryk gennem et nøje fokus på at undgå nedslidning og sygefravær. Konference med fokus på bæredygtig ledelse CSR People Prize blev uddelt ved Cabis årskonference 2021 Bæredygtig Ledelse – Vejen til 2030, som blev afholdt virtuelt for knap 500 deltagere den 24. marts 2021. Læs mere om konferencen og prisuddelingen KONTAKT Seniorkonsulent Marianne Lyngberg Nilsson, Cabi: 4113 7281 / man@cabiweb.dk FAKTA – CSR People Prize: Formålet med CSR People Prize er at vise, hvordan virksomheder kan gøre en særlig indsats for udsatte mennesker, og vise potentialet i ledige uden for arbejdsmarkedet. Med CSR People Prize hyldes de virksomheder, der gør en særlig indsats for udsatte grupper på arbejdsmarkedet, og som via konkrete initiativer viser, at de via partnerskaber lykkes med at skabe nye veje til social inklusion. CSR People Prize er samtidig et eksempel på, hvordan Verdensmål 8 om anstændige jobs og økonomisk vækst kan indfries i praksis til inspiration for andre virksomheder.

Give Steel A/S vinder CSR People Prize for et fornemt socialt ansvar

24.03.21

Give Steel vinder fornem pris for stærkt socialt ansvar

Vinderne af CSR People Prize er netop blevet afsløret, og Give Steel A/S løber med prisen for virksomheder med mere end 250 ansatte. Virksomheden vinder for en ihærdig og dedikeret indsats, som er fast forankret i virksomhedens DNA. CSR People Prize har eksisteret siden 1999, og er Cabis hyldest til virksomheder, der gør en særlig indsats for, at udsatte kan få en chance på arbejdsmarkedet. Det kan fx være virksomheder, der ansætter mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, fastholder ansatte, som risikerer at miste jobbet, eller som forebygger fx nedslidning, stress eller mistrivsel. Cabi har netop kåret vinderne af CSR People Prize 2021 i de tre kategorier: Virksomheder med over 250 ansatte Virksomheder med op til 250 ansatte CSR People Særpris – Cirkulær økonomi og arbejde til flere. Give Steel vinder prisen for virksomheder med over 250 ansatte foran de to andre finalister Salling Group A/S og Elis Danmark. Jury: Give Steel har en bred og gennemført indsats Give Steel har en lang tradition for at tage et socialt ansvar, og virksomheden åbner gerne sine døre for fx udsatte unge, flygtninge, personer med fysisk eller psykisk handicap, misbrugere eller tidligere kriminelle. I dag har virksomheden 58 ansatte, som på den ene eller den anden måde har været på kanten af arbejdsmarkedet. Ud af disse er 30 lærlinge. Virksomheden, der producerer stålspær og stålkonstruktioner, har i alt 448 ansatte, og juryen bag prisen fremhæver Give Steel som en virksomhed med en meget bred indsats, hvor der tages et socialt ansvar på en lang række parametre. Det gælder fx også indsatsen for at uddanne lærlinge og filosofien om at give mennesker en chance for uddannelse og arbejde med initiativet ’We Grow People’. Juryen bemærker også Give Steels positive resultater, hvor mange praktikforløb ender med ansættelse i virksomheden. ”I juryen honorerer vi Give Steels tilgang til arbejdet med unge, der starter på arbejdslivet i stålvirksomheden. Bæredygtig ledelse er ansvar for lokalsamfundet, men det er også bæredygtigt at sikre uddannelse og fremtidens kompetencer, og her scorer Give Steel højt,” siger Mette Rønnau, formand for juryen og direktør for Cabi. Konference med fokus på bæredygtig ledelse CSR People Prize blev uddelt ved Cabis årskonference 2021 Bæredygtig Ledelse – Vejen til 2030, som blev afholdt virtuelt for knap 500 deltagere den 24. marts 2021. Læs mere om konferencen og prisuddelingen KONTAKT Seniorkonsulent Marianne Lyngberg Nilsson, Cabi: 4113 7281 / man@cabiweb.dk FAKTA – CSR People Prize: Formålet med CSR People Prize er at vise, hvordan virksomheder kan gøre en særlig indsats for udsatte mennesker, og vise potentialet i ledige uden for arbejdsmarkedet. Med CSR People Prize hyldes de virksomheder, der gør en særlig indsats for udsatte grupper på arbejdsmarkedet, og som via konkrete initiativer viser, at de via partnerskaber lykkes med at skabe nye veje til social inklusion. CSR People Prize er samtidig et eksempel på, hvordan Verdensmål 8 om anstændige jobs og økonomisk vækst kan indfries i praksis til inspiration for andre virksomheder.

Give Steel A/S, BM Silo ApS og Råt&Godt har vundet årets udgave af CSR People Prize

24.03.21

Her er vinderne af CSR People Prize 2021

Vinderne af årets udgave af CSR People Prize er netop blevet afsløret. Det skete ved en ceremoni under Cabis årskonference Bæredygtig ledelse – vejen til 2030. CSR People Prize har eksisteret siden 1999, og er Cabis hyldest til virksomheder, der gør en særlig indsats for, at udsatte kan få en chance på arbejdsmarkedet. Det kan fx være virksomheder, der ansætter mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, fastholder ansatte, som risikerer at miste jobbet, eller som forebygger fx nedslidning, stress eller mistrivsel. I år er CSR People Prize blevet uddelt til virksomheder i tre kategorier: Virksomheder med over 250 ansatte – Vinder: Give Steel A/S Virksomheder med op til 250 ansatte – Vinder: BM Silo ApS CSR People Særpris – Cirkulær økonomi og arbejde til flere – Vinder: Råt&Godt I alle tre kategorier var der tale om hårfine afgørelser foran de andre nominerede virksomheder, der tilsammen udgjorde et flot finalefelt. Mangesidet indsats til glæde for virksomheder og mennesker Juryen bag prisen fremhæver Give Steel A/S som en virksomhed med en meget bred indsats, hvor der tages et socialt ansvar på en lang række parametre. Det gælder fx uddannelse af lærlinge og indsatser over for flygtninge og personer med fysisk eller psykisk handicap. BM Silo vinder prisen for gennem adskillige år at have vist, at rekruttering af medarbejdere fra kanten af arbejdsmarkedet ikke er nogen hindring for at drive en god forretning. Med mentorhjælp, sidemandsoplæring og lektiehjælp lykkes det fx at føre bogligt udfordrede elever til svendeprøve med flotte resultater. I år blev der desuden uddelt en CSR People Særpris med fokus på virksomheder, som både formår at arbejde cirkulært og skabe job til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Her udmærker aalborgensiske Råt&Godt sig som en virksomhed, der skaber nye produkter af byggeaffald samtidig med, at især unge fra kanten af arbejdsmarkedet får en ny chance. Til gavn for den enkelte, virksomheden, samfundet og miljøet. Konference med fokus på bæredygtig ledelse CSR People Prize blev uddelt ved Cabis årskonference 2021 Bæredygtig Ledelse – Vejen til 2030, som blev afholdt virtuelt for knap 500 deltagere den 24. marts 2021. Læs mere om konferencen og prisuddelingen Se film om de nominerede og vindervirksomhederne KONTAKT Seniorkonsulent Marianne Lyngberg Nilsson, Cabi: 4113 7281 / man@cabiweb.dk FAKTA – CSR People Prize: Formålet med CSR People Prize er at vise, hvordan virksomheder kan gøre en særlig indsats for udsatte mennesker, og vise potentialet i ledige uden for arbejdsmarkedet.

Cirkulære forretningsmodeller har potentiale for at skabe job til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet.

19.03.21

Ny undersøgelse: Cirkulær økonomi skaber job til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet

Danske virksomheder vil i stigende grad arbejde med cirkulære forretningsmodeller som inkluderer genbrug og genanvendelse. Det vil skabe nye arbejdspladser, hvor en del vil gå til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Det forventer 35 branche- og klyngeorganisationer i en ny undersøgelse. Bedre udnyttelse af ressourcer og mindre affaldsmængder. Cirkulære forretningsmodeller, hvor fx restprodukter genbruges i ny produktion, eller hvor ellers kasserede effekter får nyt liv, har fået godt fat i danske virksomheder i takt med, at bæredygtighed og miljøhensyn fylder mere og mere på dagsordenen. Videnshuset Cabi har for Erhvervsstyrelsen og Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål foretaget en undersøgelse blandt 27 brancheorganisationer og otte klyngeorganisationer. Den viser, at organisationerne forventer, at der bliver skabt nye arbejdspladser i takt med, at flere virksomheder overgår til cirkulære forretningsmodeller. Cabi: Potentiale for mennesker fra kanten Undersøgelsen viser også, at organisationerne i en vis grad forventer, at cirkulære forretningsmodeller vil øge virksomheders muligheder for at inkludere og ansætte mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Organisationerne er også blevet spurgt om deres forventninger til inklusion og rekruttering af mennesker fra kanten ved overgangen til cirkulære forretningsmodeller. Her lander branche- og klyngeorganisationernes vurdering på 1,3 ud fra en skala fra 1 til 3, hvor 3 er ”i høj grad”. Ingen organisationer forventer, at cirkulære forretningsmodeller svækker virksomhedernes muligheder for at rekruttere blandt mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. ”Organisationerne kan se mulighederne ved omstillingen til cirkulær økonomi. Det er et godt udgangspunkt for at indfri potentialet for, at mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet kan komme i job. Virksomheder, som arbejder cirkulært, tager allerede et ansvar for miljøet, og det indikerer for mig, at de måske også er indstillede på at tage socialt ansvar i deres rekruttering,” siger seniorkonsulent hos Cabi, Marianne Lyngberg Nilsson. De adspurgte organisationer forventer desuden, at der i forbindelse med overgangen til cirkulære forretningsmodeller især vil blive skabt opgaver i forbindelse med sortering og adskillelse af materialer. Samtidig er det også her, de fleste forventer, at der kan skabes job til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Især bygge- og anlæg samt industrien forventer nye arbejdspladser. Pumpegigant og cykelværksted arbejder begge cirkulært Cabi har for Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål i 2020 også udgivet et notat, som viser, hvordan fem virksomheder helt konkret arbejder med cirkulære forretningsmodeller samtidig med, at de skaber job til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Det gør fx pumpegiganten Grundfos, affaldsselskabet ARGO og cykelværkstedet Buddha Bikes. Cirkulær økonomi og job til mennesker fra kanten er også et tema på Cabis årskonference, som afholdes virtuelt den 24. marts. Ved samme lejlighed uddeles CSR People Prize, der går til virksomheder, som tager et særligt socialt ansvar. I år uddeles en særpris til en virksomhed, der netop har den dobbelte dimension af socialt ansvar ved at arbejde cirkulært og samtidig skaber job til udsatte. ”CSR People Prize er en fejring af virksomheder, der tager et socialt ansvar ud over det sædvanlige og som arbejder med bæredygtighed i deres forretning. Også når det handler om mennesker. Vi vil gerne inspirere andre virksomheder, og det gør vi ved at fremhæve de gode eksempler, der sætter nye standarder for socialt ansvar,” siger Marianne Lyngberg Nilsson. ”Med årets særpris vil vi sætte særligt fokus på virksomheder, der formår både at passe på miljøet og ser mulighederne i mennesker, der ikke står forrest i køen til job,” fortsætter hun. Konference med fokus på bæredygtig ledelse Cirkulær økonomi er et af de tre hovedtemaer på Cabis årskonference 2021 Bæredygtig ledelse – Vejen til 2030. CSR People Prize uddeles i tre kategorier, hvor CSR People Særpris i år har fokus på cirkulær økonomi og job til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. De nominerede virksomheder i den kategori er: Fischer Lighting Råt&Godt Special Minds i Kolding. Se video med virksomhederne Kontakt: Seniorkonsulent Marianne Lyngberg Nilsson, Cabi: 4113 7281 / man@cabiweb.dk FAKTA – Analyse og notat om cirkulær økonomi Brancheanalyse: Cirkulær økonomi og arbejde til flere – Download her Notat: Cirkulær økonomi og arbejde til flere – Download her FAKTA – CSR People Prize Formålet med CSR People Prize er at vise, hvordan virksomheder kan gøre en særlig indsats for udsatte mennesker, og vise potentialet i ledige uden for arbejdsmarkedet. Med CSR People Prize hyldes de virksomheder, der gør en særlig indsats for udsatte grupper på arbejdsmarkedet, og som via konkrete initiativer viser, at de via partnerskaber lykkes med at skabe nye veje til social inklusion. CSR People Prize er samtidig et eksempel på, hvordan Verdensmål 8 om anstændige jobs og økonomisk vækst kan indfries i praksis til inspiration for andre virksomheder. Læs mere om konferencen og prisuddelingen

Nogle unge har brug for alternative arenaer for at blive klar til uddannelse og job.

18.03.21

Ny temaside: Tid og tillid hjælper udsatte unge i job og uddannelse

De er unge, de er kreative, men de har helt mistet troen på uddannelse. Sådan er virkeligheden for nogle unge, og de har brug for tid, ro og forudsigelighed for at blive klar til uddannelse eller job. Et nyt tema på Cabis hjemmeside giver dig, der arbejder professionelt i ungeindsatsen, gode råd til, hvordan en helhedsorienteret indsats for udsatte unge kan stykkes sammen. Erfaringerne på den nye temaside er hentet fra et projektsamarbejde, Opgang2 XL, med teatret Opgang2, Aarhus Kommune, Bikubenfonden samt Cabi, hvor det lokale erhvervsliv også spiller en vigtig rolle i indsatsen. De unge, som har været en del af projektet, er enten aktivitetsparate eller i ressourceforløb og er mellem 18 og 30 år. Typisk har de masser af kreative ideer og drømme, men de kæmper med udfordringer som ensomhed, social angst, ADHD eller misbrug, Og så har de helt mistet troen på job og uddannelse. Men Opgang2 XL har vist en vej til at give de unge fornyet mod på uddannelse gennem et kombineret afklarings- og praktikforløb. Ud af de 18, der har forladt Opgang2 XL fra 2017 til 2020, er 13 i uddannelse, praktik eller job, tre er godt på vej. En har fået førtidspension. ”Tiden betyder noget. Jeg har været her længe og er et helt andet sted nu. Det har noget at gøre med, hvem der er her. Men også at have haft tiden til at udvikle mig. Jeg føler mig mindre håbløs nu. Ting begynder at give mening nu. Jeg vil gerne ud at lave noget andet, og det har ikke været et tema for mig før. Jeg har fået meget mere selvtillid af at være på Opgang2. Jeg er mere sikker på mig selv nu end tidligere,” siger en af de unge, som har deltaget i Opgang2 XL. Fokus på andet end uddannelse giver ro Resultaterne skyldes blandt andet, at de unge får ro til at fokusere på noget andet end det pres, der ligger fra omverdenen i at skulle tage en uddannelse. ”Nogle unge er ikke i stand til at gå den lige vej fra skole til uddannelse og job, og erfaringerne fra Opgang 2 viser, at en del unge kan have brug for at parkere uddannelse for en stund og arbejde med noget helt andet, der giver dem mulighed for at få en arbejdsidentitet,” siger seniorkonsulent i Cabi og ekspert i udsatte unge, Jesper Pedersen. ”Desuden har det kæmpe betydning, at den enkelte er i tæt kontakt med en vejleder, som kan guide i forhold til den personlige udvikling og hjælpe med dialogen i forhold til jobcenter og praktikplads,” tilføjer han. På Cabis temaside om helhedsorienteret indsats for psykisk sårbare unge er det beskrevet, hvordan kunst som alternativ social arena kan fungere som et omdrejningspunkt for indsatsen. Her kan de unge få succesoplevelser, hvor deres arbejde med kunst er identitetsgivende, men ikke et forsørgelsesgrundlag. Samtidig bliver den enkeltes kompetencer og ressourcer oversat til noget, der kan bruges på det brede arbejdsmarked. Temasiden indeholder: Beskrivelse af fem indsatsområder Beskrivelse af fire nødvendige skift for at udsatte unge kan se sig selv i uddannelse eller arbejde Anbefalinger til etablering af alternative arenaer. Se Cabis side om Helhedsorienteret indsats for psykisk sårbare unge

En international jury af kommunikationsfolk har kåret videnshuset Cabi som vinder af Newsroom of The Year.

17.03.21

Cabi vinder Newsroom of the Year

Vinderne af Nordic Digital PR Awards er netop fundet, og Cabi har vundet kategorien Newsroom of the Year Denmark for en positiv og løsningsorienteret nyhedsformidling om virksomheders sociale ansvar og arbejde til udsatte. De nominerede og vinderne af Nordic Digital PR Awards er fundet blandt 5.000 virksomheder og organisationer i Norden, der bruger platformen Mynewsdesk, som også står bag prisuddelingen. Nordic Digital PR Awards uddeles i fem kategorier, og videnshuset Cabi har vundet i kategorien Newsroom of the Year Denmark i skarp konkurrence med: Circle K Verdens Skove Falck Energistyrelsen Danmarks Rejsebureau Forening. En international jury bestående af professionelle kommunikationsfolk fra Norge, Sverige og Danmark har vurderet alle nominerede, og begrunder valget af Cabi som vinder af Newsroom of the Year Denmark således: “Cabi takes lead in using all the opportunities they are given in their newsroom. They tap into a bigger agenda through inspiring fact based stories and spread the word about social and sustainable responsibilities with ease, enthusiasm and no raised fingers – just bringing light to new ideas and opportunities! Cabi is a role model when it comes to connecting small stories into the bigger narratives and their storytelling puts a greater hope for equality and CSR-mindset throughout the society.” Cabi: En pris til hele organisationen Hos Cabi er kommunikations- og souschef Ea Nielsen glad og stolt over, at Cabi har vundet den flotte pris foran et skarpt felt. ”Det her er en pris, som ikke blot er for os, som arbejder med kommunikation, men for hele organisationen, der bidrager til, at det her kan lade sig gøre. Jeg bliver desuden meget glad, når juryen fremhæver entusiasmen og den løsningsorienterede tilgang i vores nyhedsformidling. For det er lige præcis det, vi står for i Cabi,” siger Ea Nielsen. Mere information Læs mere om Nordic Digital PR Awards hos Mynewsdesk

På Lolland-Falster er koden til at få udsatte ledige i job blevet knækket.

15.03.21

Ledige fra kanten kommer i job på Lolland-Falster

Tæt samarbejde mellem Lolland og Guldborgsund Kommune og det lokale erhvervsliv giver pote, og udsatte ledige kommer nu i job gennem projektet Rekruttering fra Kanten på Lolland-Falster. Hver fjerde, som har deltaget i projektet, er nu tilknyttet arbejdsmarkedet, og det er højere end landsgennemsnittet for målgruppen. En hverdag med ensomhed, depression og manglende overskud er byttet ud med arbejde og langt større mod på tilværelsen. Det er virkeligheden for 59-årige Linda Antonette Foss fra Nakskov. Hun har været ledig i syv år, men i dag er hun fastansat på et plejecenter. For hende gik vejen til job gennem projektet Rekruttering fra Kanten på Lolland-Falster, hvor Lolland og Guldborgsund Kommune er gået sammen med bl.a. det lokale erhvervsliv, Business Lolland-Falster, videnshuset Cabi og analysevirksomheden LG Insight med målet om at give 550 udsatte ledige tilknytning til arbejdsmarkedet. ”Før sad jeg bare og kukkelurede i min lejlighed og blev mere og mere deprimeret. Efter jeg har fået arbejde, er jeg blomstret op,” siger Linda Antonette Foss til DR P4 Sjælland, som har sat fokus på Rekruttering på Kanten fra Lolland-Falster. Hun fortæller desuden, at også hendes omgangskreds har bemærket, at hun er blevet mere udadvendt og initiativrig, efter at hun har fået arbejde. Lolland-Falster klarer sig bedre end resten af landet Linda Antonette Foss er langt fra den eneste, som er kommet i job gennem projektet. I alt er 27 procent af de borgere, der har været tilknyttet Rekruttering fra Kanten på Lolland-Falster nu ansat i fleksjob, på deltid eller fuldtidsansat. Hele 14 procent er blevet selvforsørgende. Det er markant højere end landsgennemsnittet på seks procent. ”Vi har at gøre med mennesker, der typisk har været væk fra arbejdsmarkedet i mange år, og som også har andre udfordringer i deres liv. De kan ikke tage et job fra dag ét, så vi er meget tilfredse med, at det lykkes for så mange at blive selvforsørgende. Det er godt både for borgerne og for virksomhederne, som får den nødvendige arbejdskraft,” siger Trine Thomsen, projektleder og seniorkonsulent hos Cabi. Lykkes trods corona-udfordringer Hun forklarer, at tallet formentlig ville være endnu højere, hvis ikke coronakrisen havde stukket en kæp i hjulet. Kommunerne må fx ikke etablere nye virksomhedspraktikker, og det er en helt essentiel trædesten i retning af job for mennesker, som har været uden for arbejdsmarkedet i længere tid. Men trods mangel på virksomhedspraktikker lykkes det alligevel at skabe job gennem projektet, og noget tyder på, at det lysner endnu mere. Tal LG Insight viser, at i første halvår af 2020 var der kun to procent af nyansættelserne hos virksomheder på Lolland-Falster, som var blandt ledige fra kanten af arbejdsmarkedet. Det er nu vokset til seks procent, og nyansættelserne sker fx i brancher som landbrug, catering, rengøring og hjemmehjælp. ”Jeg er glad for, at de her mennesker, som har problemer nok i forvejen, ser ud til at komme i job trods krisen. Det skyldes formentlig, at der er et godt match mellem de kompetencer, som disse mennesker har, og de muligheder for job, som opstår i området,” siger Trine Thomsen. Rekruttering fra Kanten på Lolland-Falster stopper ved udgangen af 2021, men projektets metoder og principper kommer til at leve videre. Det kommer bl.a. til at ske gennem Cabis hjemmeside, hvor resultater, metoder og erfaringer vil blive lagt op så andre kommuner kan lære af dem. Mere inspiration Læs mere om Rekruttering fra Kanten på Lolland-Falster på Cabis hjemmeside Se også Business Lolland-Falster hjemmeside Om Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster Rekruttering fra Kanten på Lolland-Falster er et projekt, der skal afbøde den mangel på arbejdskraft, der forventes i de kommende år. Lolland og Guldborgsund Kommune er gået sammen med det lokale erhvervsliv, Business Lolland-Falster samt videns- og netværkshuset Cabi med målet om at give 850 borgere en tilknytning til arbejdsmarkedet gennem konkrete forløb i virksomhederne. Initiativet er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond.

12.03.21

Gode råd til trivsel under corona

Vi har rundet et år med coronapandemien, som har forandret arbejdslivet på mange planer. På den ene siden har året været fyldt med innovation, og lynhurtigt har vi omstillet os til at arbejde langt mere digitalt og på distancen. Men på den anden side har det også været en tid med angst, mindre social omgang og uvished. Få gode råd og værktøjer til at arbejde med trivslen. Virksomheder og hele brancher er påvirket meget forskelligt af den verdensomspændende coronapandemi. Det gælder også de vilkår, som medarbejderne skal arbejde under. Og det sætter sine spor. Uanset, hvordan corona har påvirket jeres virksomhed, bør der fra ledelsens side være ekstra fokus på trivslen. Derfor har vi lavet en temaside med gode råd og værktøjer til, hvordan I kan gribe arbejdet med trivslen an. ”I det år, der er gået, har vi sparret med rigtig mange virksomheder, der har mærket coronapandemien på meget forskellig vis. Vi kan se, hvor vigtigt det fortsat er, at ledelsen deler den vigtigste information med medarbejderne. Det er meget vigtigt at skabe tillid, så der, i dialogen med medarbejderen eller teamet, kan tales om, hvorvidt der er noget i arbejdssituationen, der udfordrer. Og hvis der er noget, der skal løses, så tal om, hvordan I sammen kan løse det,” siger Marlene Fabrin, seniorkonsulent hos Cabi. ”Det kan både være udfordringer relateret til opgaverne eller udfordringer af privat karakter, som presser medarbejderne. Derfor kan det give mening, at der i denne tid skrues op for dialogen om fokus på trivsel og at sætte den mere i system,” fortsætter hun. Ledelsen skal være synlig og handle Hun fortæller videre, at det er vigtigt, at medarbejderne kan se, at ledelsen er i stand til at handle på de behov, der er. Og at medarbejderne også kender til de rammer, der findes i virksomheden. Det skaber tryghed, at man ved, hvilke muligheder og holdninger der er for at kunne handle. Nogle medarbejdere kan fx have brug for særlige vilkår i en periode, hvis de eksempelvis arbejder hjemme, samtidig med at børn eller partner også er hjemme. På Cabis side om trivsel og corona finder du forskellige værktøjer til den gode dialog. Det er fx: Samtaleskemaet, som er godt i én-til-én-samtaler, hvor lederen skal danne sig overblik over arbejdsopgaver og trivsel Kontrolcirklen, der kan illustrere, hvad der er vilkår i den nuværende situation, og hvordan der kan arbejdes med dem Stop-mere-nyt-modellen, som kan bruges til at fremme det strategiske arbejde med trivsel og skabe dialog om, hvad der er godt, og hvad der kan udfordre. Bliver alt godt igen efter corona? Hverdagen med fremmøde på arbejdspladsen vender tilbage igen på et tidspunkt, og hjemsendte og hjemmearbejdende medarbejdere vender tilbage på arbejdspladsen. Men det betyder ikke, at alt så er fryd og gammen. Det kan tage tid at finde tilbage til et godt arbejdsfællesskab efter et turbulent år med corona. Derfor har vi også lavet en side, som hjælper jer til at komme godt tilbage på arbejde igen Læg allerede nu en plan for et godt fællesskab med langsigtet fokus. Det kan vi hjælpe jer med gennem vores projekt Tag hånd om trivslen. Vi har også samlet en række forslag til, hvordan I kan holde fokus på trivsel under corona. Det er fx: Flere fællesmøder og mere dialog Online fællesfrokost og kaffepause Online pausegymnastik Aktivitetsudvalg Trivselsmakker. Mere inspiration Se Cabis side om trivsel under corona Se også Cabis side om at komme godt tilbage på arbejde Vil du have et gratis online virskomhedsbesøg? - Så se mere om projektet Tag hånd om trivslen

Bureaukratiske regler spænder ben for det sociale frikort

11.03.21

Debat: Mindst tre ting skal ændres, for at socialt frikort kan blive en succes

Forsøgsordningen med socialt frikort er blevet forlænget med foreløbigt to år. Desværre er frikortet født med en række børnesygdomme, som bør ryddes af vejen. Af senionrkonsulent Anette Hansen, Cabi - Dette debatindlæg er bragt i Danske Kommuner 11. marts 2021 Kort før jul kunne et bredt flertal i Folketinget give hinanden håndslag på at forlænge ordningen med det sociale frikort for endnu to år. Aftalen indeholder desuden en plan om, at rammerne omkring frikortet skal justeres de følgende to år. Det er en god nyhed, for det sociale frikort giver særligt socialt udsatte mulighed for skattefrit at tjene 20.000 kr. om året og uden at blive trukket i sociale ydelser. Mindst ligeså vigtigt er det, at det giver mennesker, som i årevis har været parkeret på kanten af samfundet, muligheden for at bidrage. Mærke glæden ved at være en del af et arbejdsfællesskab og føle, at de kan noget. Man skal ikke møde ret mange frijobbere for at opleve, hvor stor en forskel, det kan gøre for nogle af de mest udsatte i vores samfund. Men selvom det sociale frikort er et godt initiativ, indeholder ordningen desværre også en række udfordringer, der bør tages hånd om hurtigst muligt. Her er tre af dem: 1: Kommunerne skal forpligtes til at yde en indsats. Kommunerne har intet ansvar for at hjælpe frijobberne med at finde arbejde. De skal selv skaffe sig job, og her taler vi altså om mennesker, der i de fleste tilfælde har stået uden for arbejdsmarkedet i årevis. Det er de færreste, som har et brugbart netværk til at finde job, og fra kommunal side er der mange steder ikke nogen nævneværdig hjælp at hente for frijobbere i forhold til at få kontakt til virksomheder. Medmindre der for eksempel er en særlig fondsfinansieret indsats lokalt som på Vesterbro i København. Derfor bør kommunerne forpligtes til at yde en indsats. 2: Frikortet er i konkurrence i med andre ordninger. I beskæftigelsessystemet bliver kommunerne målt og vejet på, hvor mange borgere der kommer i beskæftigelse. Lever kommunerne ikke op til beskæftigelsesministeriets krav til resultater, kan de i yderste konsekvens blive sat under administration. Men fordi det sociale frikort hører under en social indsats, tæller borgere, som arbejder i frijob, ikke med i opgørelserne over borgere, der kommer i beskæftigelse. Derfor har jobcentrene ikke noget økonomisk incitament for at hjælpe borgere til at bruge deres sociale frikort. En indlysende løsning er at lade borgere, som arbejder på socialt frikort, tælle med i opgørelserne af resultater – for det er reelt arbejde til reel løn, og det vil anspore jobcentrene til at gøre en indsats. 3: Virksomheder har svært ved at håndtere lønudbetalingen. I et gennemreguleret og systematiseret samfund, hvor skat, moms, løn til medarbejdere og meget andet kører gennem bogføringssystemer, giver det kvaler i virksomhederne, når noget stikker ud fra normen. For hvordan udbetaler man løn til en medarbejder, hvor der ikke skal betales skat? Det er en udfordring, som gør, at nogle virksomheder giver op på forhånd. Frikortet er et godt initiativ, som kan betyde en stor forskel for nogle af samfundets mest udsatte. Desværre bliver det brugt alt for lidt, og ofte er det bureaukratiske mangler, der står i vejen.

Hydrema modtager prisen som Årets Veteranvirksomhed 2020 (Foto: Forsvarsministeriet)

09.03.21

Hydrema hædret som Årets Veteranvirksomhed

Årets Veteranvirksomhed 2020 er forsvarsindustrivirksomheden Hydrema Group, som får prisen for en langvarigt og omfattende indsats for at få hjælpe særligt sårbare veteraner i job. Hydrema fik overrakt prisen af Forsvarsminister Trine Bramsen (S), og forsvarsministeriet skriver, at prisen tildeles Hydrema Group, som har ydet en ekstraordinær indsats for de danske veteraner. Det er anden gang, at prisen uddeles. ”Hydrema har gennem årene opbygget og leveret en meget stærk indsats for at hjælpe særligt de sårbare veteraner tilbage på arbejde. Samtidigt har Hydrema som industrivirksomhed vist vejen, taget ansvar og gået forrest, når det handler om at omsætte veteranernes særlige kompetencer til gavn for dansk forsvarsindustri og erhvervsliv. Derfor fortjener Hydrema den største respekt og anerkendelse for deres stærke engagement for Danmarks veteraner,” siger forsvarsminister Trine Bramsen i en pressemeddelelse Hydrema Group er en familieejet dansk koncern, som udvikler, producerer og markedsfører entreprenørmaskiner – blandt andet til den danske forsvarsindustri. Firmaet blev grundlagt i 1959 og har hovedkontor i Støvring i Nordjylland. Hydrema har ydet en omfattende og langvarig indsats for at hjælpe særligt sårbare veteraner tilbage på arbejdsmarkedet. Det sker bl.a. gennem fleksible jobordninger og ved at hjælpe veteraner til afklaring i andre virksomheder. Direktør: Behov blev til bevidst målsætning ”I nullerne fik vi nogle store opgaver som relaterede sig til forsvarets køretøjer. Derfor var det oplagt at rekruttere nogle af de veteraner, som dengang var hjemvendt fra indsatsområder, og havde noget af den erfaring vi kunne bruge. Vi fik opbygget et team, som kunne relatere sig til køretøjerne og derfor var meget motiveret for at løse opgaven. På den måde blev det fra begyndelsen en god løsning alle parter," siger direktør for Hydrema Group, Jan Werner Jensen. "Det var således mere et behov end blot et ønske om at hjælpe veteraner i arbejde som startede det vi så sidenhen har gjort til en bevidst målsætning og ønske om at hjælpe hjemvendte veteraner ud på arbejdsmarkedet. At vi nu i dag får prisen som ”Årets veteranvirksomhed 2020” er et stort skulderklap og anerkendelse, som vi ikke lige havde set komme, men vi er meget glade og beæret over det. Det giver en stolthed i hele organisationen om at være med til at gøre en forskel,” fortsætter han. Cabi besøgte i 2019 Hydrema Group, hvor Service Manager Per Frederiksen fortalte, hvad veteraner er særligt gode til. Se video fra Hydrema Group her. Mere information Læs mere på Forsvarsministeriets hjemmeside Se også Cabis tema om Veteraner og vejen til det civile arbejdsmarked på cabiweb.dk/veteran

Coronakrisen risikerer at få langvarige følger for den mentale sundhed

26.02.21

Overlæge: Coronakrisen er en alvorlig trussel mod vores mentale sundhed

I Storbritannien forudsiger Centre of Mental Health, at op mod ti millioner briter får brug for psykologisk eller psykiatrisk hjælp som følge af coronakrisen. Selvom Danmark og Storbritannien ikke er fuldt sammenlignelige kan coronakrisen resultere i en efterfølgende mental sundhedskrise, skriver overlæge Mikkel Rasmussen i debatindlæg. Mikkel Rasmussen er ledende overlæge på Psykiatrisk Afdeling Vejle i Region Syddanmark, og i netmediet Ræson beskriver han de alvorlige konsekvenser, som coronakrisen risikerer at få for vores mentale sundhed, hvis ikke der handles. ”Hele samfundet har oplevet en pludselig sårbarhed: en frygt for smitte, en indskrænkelse af frihed og en angst for sygdom og død. Nogle har mistet deres nære på grund af COVID-19. En del har mistet deres job eller er gået konkurs. Vi har mistet vigtige sociale fællesskaber. Sorg, frygt, depressive symptomer, tvangstanker og ensomhed har sneget sig ind på os i varierende grad. Vi har skullet blive hjemme, arbejde hjemme, og børnene skulle undervises hjemme over videolink. Det har været godt for nogle og en kæmpe udfordring for andre,” skriver han i debatindlægget Han beskriver desuden, hvordan vi efterhånden som tiden går, bliver endnu mere socialt udsultede, ensomme og angste. Og uvisheden om, hvor længe pandemien vil fortsætte samt udmattelsen og trætheden begynder at vise sine spor. Derfor er der brug for at handle rettidigt for at undgå en mental sundhedskrise. Det gælder både over for mennesker, som i forvejen kæmper med psykiske lidelser og over for den raske del af befolkningen. ”Vi har ikke tal på det, men man kan frygte, at antallet af selvmord vil stige. Erfaringen er nemlig, at selvmordsraten kan stige i kriseperioder: Folk mister indtægt, mister jobs, mister fodfæste og mister pårørende til COVID-19,” skriver Mikkel Rasmussen. Cabi: Mere struktur på trivslen På Cabis årskonference den 24. marts sætter vi fokus på mental sundhed i arbejdslivet, hvor seniorkonsulent hos Cabi, Dorte Rosendahl Kirkegaard er blandt oplægsholderne. I projektet Tag hånd om trivslen har hun været i kontakt med mange små- og mellemstore virksomheder. Herfra er erfaringen, at der er brug for mere opmærksomhed og struktur omkring trivslen i danske virksomheder. Det gælder især i krisetider som nu. Det er vigtigt, at man som ledelse tager ansvaret for at sikre en løbende dialog mellem medarbejder og leder omkring arbejdet, og hvordan det påvirkes, når rammerne ændrer sig, forklarer Dorte Rosendahl Kirkegaard. ”Det handler ikke kun om den praktiske tilrettelæggelse, men også om hvordan det opleves for den enkelte. Hvis medarbejderne arbejder hjemme, mister vi den uformelle dialog, vi har ved kaffemaskinen eller henover bordet. Den dialog er vigtig både for medarbejderen og virksomheden for her styrkes relationer, skabes rum for faglig sparring og nytænkning omkring arbejdsopgaverne,” siger hun. Mere information Læs mere om Tag hånd om trivslen på Cabis hjemmeside

Antallet af personer ansat med socialt frikort er en del lavere end forventet.

25.02.21

Knap 1.000 borgere i job med socialt frikort

I alt 990 borgere har været ansat med socialt frikort, som giver særligt socialt udsatte mulighed for at tjene penge uden at blive trukket i sociale ydelser. Det er knap en fjerdedel af det forventede, og der er behov for at kommunerne skruer op for den opsøgende indsats over for virksomheder og frijobbere, vurderer Cabi. Forsøgsordningen om socialt frikort, hvor særligt socialt udsatte skattefrit kan tjene 20.000 kr. om året uden at blive trukket i sociale ydelser, har eksisteret siden 2019, og i december 2020 blev ordningen forlænget til 2022 med yderligere planer om på sigt at gøre ordningen permanent. Da frikortet blev sat i søen, var forventningen fra politisk side, at 4.000 borgere ville benytte sig af frikortet i de to første år. Men ultimo februar i år er der blot udstedt 2.879 frikort, og kun 990 har været i brug. Det viser tal fra Socialstyrelsen. Coronakrisen har selvfølgelig sat sit aftryk, men det er ikke hele forklaringen på, at færre frikort end forventet har været i brug, vurderer seniorkonsulent i Cabi, Anette Hansen. Den vurderer hun bl.a. på baggrund af en undersøgelse om frikortets potentiale, som hun udarbejdede inden forsøget med frikortet blev sat i gang. Cabi: Behov for at kommunerne tager fat ”En væsentlig del af forklaringen er, at borgerne, som er i målgruppen for frikortet, hverken har ressourcerne eller netværket til selv at finde et job. Derfor er der brug for en opsøgende og håndholdt indsats fra kommunerne, hvis flere skal i job med socialt frikort,” siger Anette Hansen. Hun er desuden leder af projektet Socialt frikort til flere, som er finansieret af Trygfonden, hvor Cabi i samarbejde med Esbjerg, Holstebro, Vejle og Næstved Kommune afprøver modeller til at få flere i job med socialt frikort. Og det er ikke let. ”Vi oplever fx, at der er borgere, som har mistillid til, at de ikke bliver trukket i sociale ydelser, eller det på anden måde får konsekvenser, hvis du bruger et socialt frikort. Så bl.a. derfor er der fra kommunernes side brug for en meget håndholdt og vedholdende indsats over for borgerne. Det samme gælder over for virksomhederne, som skal hjælpes til at se potentialet i det sociale frikort,” siger Anette Hansen. Hun forklarer videre, at det sociale frikort er en god ordning, men at der også er udfordringer med at få frikortet til at fungere i praksis, som bør ryddes af vejen, hvis det skal gøres permanent. ”Vi har set, at de virksomheder, som har ansatte med socialt frikort, godt kan få det til at fungere. Og vi har set eksempler på borgere, hvor frikortet har været et fantastisk rygstød til at få forbedret deres livssituation. Men i dag er kommunerne ikke forpligtet til at gøre en indsats for at udbrede frikortet eller hjælpe frijobberne med at finde job. Det vil være et rigtigt godt sted at tage fat,” slutter Anette Hansen. Claus er ansat hos elinstallatør Trekantens El Teknik ApS i Vejle er en af de virksomheder, som har prøvet at ansætte en medarbejder med socialt frikort. Det var en succes. Mere inspiration Hent Cabis undersøgelse om socialt frikort

De hårdest ramte veteraner skal have hjælp til at komme i job.

22.02.21

Cabi bidrager til styrket indsats for veteraner

Partierne bag forsvarsforliget indgik i november 2020 en politisk aftale, som løfter veteranindsatsen over de næste tre år. Der er afsat 50 millioner kr., der skal rette sig mod de hårdest ramte veteraner og deres familier. En del af midlerne går til videnshuset Cabi, som skal medvirke til at løfte den indsats, som skal føre veteraner i job. En evalueringsrapport viser, at der er behov for at styrke indsatsen rettet mod de mest udsatte veteraner. Derfor afsatte partierne i forsvarsforligskredsen sidste år 50 millioner kr. til at give indsatsen et skub. Ca. 300.000 kr. går til, at videnshuset Cabi kan videreføre sine aktiviteter over for veteraner. ”Langt de fleste veteraner vender styrkede hjem fra udsendelse og bidrager på arbejdsmarkedet med disciplin, faglighed og stærke samarbejdsevner. Men nogle af vores veteraner vender hjem med psykiske mén og ar på sjælen, der gør det svært at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Dem skal vi gøre mere for, og derfor har vi afsat ekstra penge målrettet netop denne gruppe af veteraner og deres familier. Det er rigtig godt, at Cabi nu kan videreføre sit arbejde med at hjælpe veteraner i job på det civile arbejdsmarked,” siger forsvarsminister Trine Bramsen (S). Cabi har siden 2017 drevet projektet Veteraner i job – fra brændpunkt til beskæftigelse, hvor målet var at få flere af de mest udsatte veteraner ind på arbejdsmarkedet. Projektet lukkede ved udgangen af 2020, men med midlerne fra forsvarsforliget kan Cabi fortsætte arbejdet for, at flere veteraner får en chance på det civile arbejdsmarked. Cabi: Vi skal blive ved med at bygge bro til erhvervslivet ”Vi har gennem tre et halvt år opbygget et godt og tillidsfuldt samarbejde med Veterancentret, veterankoordinatorer i kommunerne og de mange aktører, som findes på veteranområdet. Det har gjort os i stand til at udvikle fx CV- og karriereværktøjer, som eksempelvis veterankoordinatorerne bruger i deres arbejde med veteraner. Derudover har vi givet råd og vejledning til en lang række virksomheder, der har været interesserede i at ansætte veteraner. Med midlerne fra Forsvarsforliget kan vi nu fortsætte arbejdet med at bygge bro mellem erhvervslivet og jobsøgende veteraner”, siger Ea Nielsen, souschef i Cabi. I evalueringsrapporten fremhæves det bl.a., at ”Cabi har udviklet sig til at være en særdeles relevant vidensbank på veteranområdet, og særligt deres portal er et eftertragtet supplement til Veterancentrets tilbud. Cabi og Veterancentret har fra starten af projektet samarbejdet tæt i konkrete indsatser, såvel som ved gensidig faglig sparring. Dette parløb på beskæftigelsesområdet forventes fortsat fremadrettet”. Jobmatch-arrangementer og webinar skal inspirere flere Cabi har bl.a. gennemført en række jobmatch-arrangementer flere steder i landet, hvor virksomheder og veteraner har haft mulighed for at møde hinanden. Det har været en stor succes og er blandt de aktiviteter, som videnshuset også fremover kan bidrage til. I samarbejde med Veterancentret afholder Cabi et webinar den 4. marts, hvor virksomheder får viden og værktøjer til at ansætte veteraner. Forsvarsminister Trine Bramsen åbner webinaret, hvor også virksomheden Huset Venture Nordjylland fortæller om deres erfaringer med at tage imod og ansætte veteraner. ”Der er mange ressourcer gemt i veteraner,” siger Dorte Kronborg, direktør i Huset Venture Nordjylland, og fortsætter: ”Vi blev tilbage i sommeren 2017 spurgt, om vi kunne hjælpe en lokal veteran med svær PTSD med at blive afklaret omkring jobmuligheder og håndtering af forskellige problemstillinger. Vi sagde heldigvis ja – og har siden støttet op om og fulgt hans udvikling på både personligt og arbejdsmæssigt plan. Han har nu været ansat hos os i ca. tre et halvt år, og har banet vejen for en særlig jobskabende indsats for veteraner hos os,” siger Dorte Kronborg. Aktuelt har Huset Venture Nordjylland tre veteraner med PTSD ansat i forskellige fleksjob – og Dorte Kronborg håber på at udvikle yderligere på området. Se mere om webinaret på Cabis hjemmeside Download rapport om Danmarks Veteranindsats fra Forsvarsministeriets hjemmeside KONTAKT: Souschef Ea Nielsen, Cabi: 4128 4126 / eni@cabiweb.dk Direktør Dorte Kronborg, Huset Venture Nordjylland: 2194 0224 / dbk@hv-nord.dk FAKTA: Veteraner i job – fra brændpunkt til beskæftigelse Veteraner i job – fra brændpunkt til beskæftigelse er en landsdækkende indsats, der bl.a. understøtter etablering af kontakter mellem virksomheder og ledige, skadede veteraner og at veteraner får ”oversat” deres militære kompetencer til kompetencer, der matcher civile jobs. Formålet er at øge mulighederne for, at flere veteraner, som er blevet skadet under udsendelse, får og fastholder et civilt job. Læs mere på Cabiweb.dk/veteran

Vinderne af CSR People Prize findes til Cabis årskonference den 24. marts. Her ses overrækkelsen af prisen til BB Fiberbeton i 2019.

11.02.21

Ni virksomheder dyster om pris for socialt ansvar

Jury har valgt de ni virksomheder, som nu er med i opløbet om at vinde CSR People Prize 2021. Tre priser uddeles til socialt ansvarlige virksomheder, og vinderne afsløres ved Cabis årskonference 2021 den 24. marts. CSR People Prize har eksisteret siden 1999 og er Cabis hyldest til virksomheder, der gør en særlig indsats for, at udsatte kan få en chance på arbejdsmarkedet. Det kan fx være virksomheder, der ansætter mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, fastholder ansatte, som risikerer at miste jobbet, eller som forebygger fx nedslidning, stress eller mistrivsel. Juryen med repræsentanter fra bl.a. erhvervslivet og forskningsverdenen har været på en hård opgave med at indsnævre feltet af de mange indstillede virksomheder til de ni endeligt nominerede. ”Vi har fået mange interessante indstillinger med dokumentation og fortællinger. Det er inspirerende at dykke ned i den mangfoldige indsats, som virksomheder af enhver størrelse fra mange brancher gør for at tage et socialt ansvar. Formålet med CSR People Prize er at fejre de virksomheder, der gør mere end man forventer af dem. Vi vil gerne motivere flere virksomheder til at tage et socialt ansvar, og med priserne kan vi fremhæve de virksomheder, der får socialt ansvar og god forretning til at gå op i en højere enhed. Det har vi heldigvis fået mange rigtigt gode bud på,” siger Marianne Lyngberg Nilsson, seniorkonsulent i Cabi. Særpris sætter spot på cirkulær økonomi CSR People Prize uddeles i år i tre kategorier, og med årets særpris er der fokus på virksomheder, som arbejder med cirkulære forretningsmodeller samtidig med, at de skaber job til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. ”Der er en stærk tendens med fokus på bæredygtighed, genanvendelse og genbrug i mange brancher. Det tæller på klima- og miljøområdet, men de nominerede viser et stort potentiale for også at skabe bæredygtig rekruttering. Det vil vi slå et slag for med årets særpris,” siger Marianne Lyngberg Nilsson. De nominerede virksomheder fordeler sig i følgende tre kategorier: Virksomheder med over 250 ansatte: Elis Give Steel A/S Salling Group Virksomheder med op til 250 ansatte: BM Silo Proshop Simply Cooking A/S CSR People Særpris - Cirkulær økonomi og arbejde til flere Fischer Lighting Råt&Godt Special Minds, Kolding CSR People Prize uddeles ved Cabis årskonference 2021 Bæredygtig Ledelse – Vejen til 2030, som afholdes den 24. marts. Konferencen afvikles virtuelt, og det er gratis at deltage. Læs mere om konference og tilmeld dig KONTAKT Seniorkonsulent Marianne Lyngberg Nilsson, Cabi: 4113 7281 / man@cabiweb.dk FAKTA OM CSR People Prize: Formålet med CSR People Prize er at vise, hvordan virksomheder kan gøre en særlig indsats for udsatte grupper, og vise potentialet i ledige uden for arbejdsmarkedet. Med CSR People Prize hyldes de virksomheder, som gør en særlig indsats for udsatte grupper på arbejdsmarkedet, og som via konkrete initiativer viser, at de lykkes med at skabe nye veje til social inklusion. CSR People Prize er samtidig et eksempel på, hvordan Verdensmål 8 om anstændige jobs og økonomisk vækst kan indfries i praksis til inspiration for andre virksomheder. CSR People Prize Særprisen har i 2021 fokus på virksomheder, som arbejder med cirkulære forretningsmodeller og samtidig skaber job til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet.

De to socialøkonomiske virksomheder Topvirk og Huset Venture Nordjylland skal sammen med Cabi få flere psykisk sårbare i job.

11.02.21

EU-midler til nordjyske virksomheder skal få psykiske sårbare i job

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har bevilliget 8,2 mio. kr. i EU-midler til de to socialøkonomiske virksomheder Topvirk og Huset Venture Nordjylland. De to virksomheder skal sammen med videnshuset Cabi gennemføre projektet JobStyrke i Nord, hvor psykisk sårbare ledige skal komme i job. Det nye EU-støttede projekt skal således løse to udfordringer på én gang: Hjælpe mennesker, som er langt væk fra arbejdsmarkedet i job og hjælpe virksomheder med at få den arbejdskraft, de har brug for. De to socialøkonomiske virksomheder Topvirk i Frederikshavn og Huset Venture Nordjylland i Nørresundby skal sammen med videnshuset Cabi lave en virksomhedsrettet og håndholdt indsats, som skal få flere psykisk sårbare i job i de brancher, som mangler arbejdskraft. I første omgang skal Topvirk og Huset Venture Nordjylland fungere som øvebane for deltagerne i projektet, og sidenhen er målet, at de kommer i praktik og får lønnede timer i enten socialøkonomiske eller helt ordinære virksomheder. Derudover skal der i projektet etableres et virksomhedsnetværk af socialøkonomiske og ordinære virksomheder, som gennem projektet skaber arbejdspladser til psykisk sårbare og øger samhandlen mellem socialøkonomiske og ordinære virksomheder. Direktør: Vi skal have vendt deltagernes blik på dem selv Deltagerne i projektet er mennesker, der typisk har mere end én psykisk diagnose og eksempelvis fysiske lidelser eller misbrug, som også udgør en barriere i forhold til at passe et job. Dorte Kronborg, direktør for Huset Venture Nordjylland glæder sig til at gøre en forskel for en målgruppe, der er meget langt fra arbejdsmarkedet. ”Det er mennesker, som har brug for at få en tro på deres egne ressourcer og ikke stirre sig blind på de barrierer, der er. Med det her projekt kan vi lave nogle længerevarende holdforløb og virksomhedsrettede forløb, hvor de hele tiden har den hånd i ryggen, som de har brug for. På landsplan er det kun 36 procent af de her mennesker, som har tilknytning til arbejdsmarkedet, så de har virkelig brug for støtte, og vi glæder os til at komme i gang,” siger Dorte Kronborg. Også hos Topvirk er der stor tilfredshed med, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har bevilliget de 8,2 mio. kr. til projektet. Hos Topvirk er det planen, at deltagerne i en del af forløbet skal arbejde på et eller flere af Topvirks værksteder, herunder bådværkstedet. ”Vi vil rigtig gerne være med til at hjælpe psykisk sårbare videre - og for mennesker, som er så langt fra arbejdsmarkedet, er det godt med en startbane, hvor de kan øve sig i at møde på arbejde og løse deres opgaver, inden de skal ud i et rigtigt job. Det kan vi tilbyde dem med projektet her. Planen er, at deltagerne blandt andet skal arbejde på en båd, som skal sættes i stand, hvor der både er tømreropgaver, malerarbejde, elarbejde og syopgaver, så der er mange muligheder for jobtræning,” siger Børge Landgrebe, direktør for Topvirk. Cabi: Hele landet kan lære af nordjyske erfaringer JobStyrke i Nord skal etableres i år og afsluttes med udgangen af 2022. Målet er, at 100 deltager i projektet, hvor mindst 90 procent gennemfører. Det er ligeledes et mål, at mindst 24 personer kommer i beskæftigelse umiddelbart efter deltagelsen. ”Taget i betragtning af, at det drejer sig om mennesker med svære og komplekse problemstillinger, er det faktisk en ambitiøs målsætning. Vi glæder os til at komme i gang, og de erfaringer, som vi gør os her skal også komme andre til gode,” siger Ea Nielsen, souschef hos Cabi. Cabi er projektleder af JobStyrke i Nord, og undervejs i projektet skal videnshuset udvikle læringsmateriale, ligesom Cabi løbende skal indsamle og sprede resultater og erfaringer til virksomheder og kommuner i hele landet. KONTAKT: Souschef Ea Nielsen, Cabi: 4128 4126 / eni@cabiweb.dk Direktør Dorte Kronborg, Huset Venture Nordjylland: 2194 0224 / dbk@hv-nord.dk Direktør Børge Landgrebe, Topvirk: 2114 4846 / bl@topvirk.dk

Ikke-vestlige indvandrere har fået godt fat i arbejdsmarkedet.

01.02.21

Ikke-vestlige indvandrere er i job som aldrig før

Beskæftigelsen blandt personer med ikke-vestlig baggrund har aldrig været så høj, som den er i dag. End ikke coronakrisen har givet de problemer med integrationen, som var forventet. Der er dog stadig behov for at styrke ikke-vestlige personers danskkundskaber, når endnu flere skal i job vurderer Cabi. Det går langt bedre med at integrere mennesker med ikke-vestlig baggrund end det umiddelbart fremgår af debatten. Faktisk har beskæftigelsesfrekvensen for personer med ikke-vestlig baggrund og deres efterkommere aldrig været højere end den er i dag. Før corona-krisen nåede til Danmark var den 58,6 procent. Det er den højeste beskæftigelsesgrad for folk fra ikke-vestlige lande i de næsten 40 år, hvor Danmark råder over den slags data. Til sammenligning ligger danskernes beskæftigelsesfrekvens på 77,6 procent. Det skriver Mandag Morgen med udgangspunkt i tal fra Danmarks Statistik. ”Vi står her med en historisk og overset succes. Det er lykkedes det danske samfund at få vendt udviklingen efter den fejlslagne integration frem til midten af 1990’erne, hvor det gik stejlt ned ad bakke hvert eneste år,” siger Hans Lassen, ph.d og direktør i konsulentvirksomheden Sisyfos. Forventet katastrofe udeblev Forskellen på danskere og ikke-vestlige indvandreres beskæftigelse er nu på 19 procent, og det er det laveste siden 1981. Det skal tilmed ses i lyset af, at antallet af ikke-vestlige indvandrere er tidoblet i den periode. Erfaringerne fra finanskrisen pegede ellers i retning af, at ikke-vestlige indvandrere ville blive ramt hårdt af coronakrisen, men det er ikke tilfældet. ”Hvis du havde spurgt mig i marts, da Danmark lukkede ned, havde jeg frygtet en katastrofe for beskæftigelsen blandt de ikke-vestlige indvandrere. Men udviklingen fra februar hen over sommeren har ikke været så voldsom, som man kunne have frygtet. Indtil videre er katastrofen afblæst. Men vi er endnu ikke på sikker grund. Vi kan måske forvente en stigning igen de kommende måneder på grund af nye restriktioner og nedlukning,” siger Rasmus Brygger, direktør for Danmarks Videnscenter for Integration. Cabi: Må ikke satse ensidigt på aktivering Ifølge Trine Thomsen, seniorkonsulent hos Cabi, har ikke-vestlige indvandrere fået bedre fat i arbejdsmarkedet end tidligere generationer. Det skyldes bl.a., at der i dag stilles nogle helt andre krav til beskæftigelse end for eksempelvis ti år siden. Hun mener dog, at der er behov for at styrke danskkundskaberne blandt personer med ikke-vestlig baggrund. Samtidig advarer hun mod at satse ensidigt for at få flere i aktivering på virksomhederne. ”Både statsministeren og integrationsministeren har meldt tydeligt ud, at flygtninge og indvandrere, som ikke er i job, skal i aktivering i 37 timer om ugen. Det kan vi allerede med de redskaber, der er tilstede i dag, men det er vigtigt, at det bliver gjort i kombination med sprogskole så danskkundskaberne bliver styrket. Vi ved også at uddannelse, der er taget i Danmark er med til at udligne beskæftigelsesgabet mellem indvandrer og etniske danskere,” siger Trine Thomsen. ”Op gennem 2010’erne har mantraet heddet ”job først” for den her målgruppen, men vi ved også, at virksomhederne peger på sproget som en barriere for beskæftigelse, og det bliver en barriere for videre kompetenceudvikling, hvis sproget ikke er tilstrækkeligt godt. Der er desuden undersøgelser, som viser at for ensidigt fokus på fx beskæftigelse går ud over sprogkundskaberne og udligner beskæftigelseseffekten allerede efter et år. Det er vigtigt, at vi faktisk bruger den viden, vi har, når beskæftigelsesindsatsen skal gentænkes. Mere inspiration Dyk ned i Cabis tema om integration

Nyt wildcard til PTSD-ramte veteraner sikrer ret til førtidspension selvom de i en periode kan arbejde

28.01.21

Nyt wildcard skal give PTSD-ramte veteraner bedre tilknytning til arbejdsmarkedet

Regeringen har offentliggjort en ny wildcard-ordning, som giver PTSD-ramte veteraner ret til at beholde deres førtidspension, selvom de i perioder er i stand til at arbejde. Veteraner med PTSD rammes forskelligt, og nogle er i perioder i stand til at arbejde og har stor gavn af det sociale fællesskab, som arbejdspladsen er. Men PTSD gør, at de i andre perioder ikke kan have tilknytning til arbejdsmarkedet. I dag risikerer denne gruppe af veteraner at miste retten til førtidspension, såfremt de har en stor tilknytning til arbejdsmarkedet og kommunen vurderer, at deres arbejdsevne er blevet forbedret. En ny wildcard-ordning betyder, at veteraner på førtidspension med PTSD eller PTSD-lignende diagnoser kan have tilknytning til arbejdsmarkedet i de perioder, hvor de har det godt. Med sikkerhed for at have førtidspensionen at falde tilbage på, hvis de skulle få det værre igen. Og uanset, at deres arbejdsevne forbedres permanent, skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse "Som samfund har vi et særligt ansvar overfor vores veteraner. Derfor virker det besynderligt, at skadede veteraner, der har det godt for længe og bidrager på arbejdsmarkedet, risikerer at miste deres sikkerhedsnet. Jeg tror på, at tilknytningen til arbejdsmarkedet kan styrke veteranerne og give dem en bedre hverdag. Derfor skal deres tilknytning til arbejdsmarkedet ikke straffes," siger forsvarsminister Trine Bramsen. Konkret betyder ordningen, at veteraner og andre tidligere udsendte statsansatte på førtidspension med PTSD eller PTSD-lignende diagnoser ikke bliver frakendt retten til førtidspension, selvom de i visse perioder kan arbejde normalt. Det gælder også, selvom deres arbejdsevne forbedres permanent. Hvis de over en længere periode tjener nok til at forsøge sig selv, vil udbetalingen af førtidspensionen stadigvæk blive sat på pause. Der var i 2020 registreret cirka 500 veteraner på førtidspension. Viden og værtøjer til at få flere veteraner i job Cabi har gennem en årrække arbejdet på at veteraner, der pga. fx PTSD kan få en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet. Her har vi udviklet værktøjer, som veteraner, virksomheder og kommuner kan bruge til at få flere veteraner i job. Se dem på Cabiweb.dk/veteran

Vinderne af CSR People Prize findes 24. marts. Nu pågår der en svær opgave med at finde de nominerede virksomheder blandt mange indstillede.

21.01.21

Virksomheder fra hele landet dyster om CSR People Prize

Store koncerner med tusindvis af ansatte kæmper side om side med små håndværksmestre om at vinde CSR People Prize, som går til virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar. Innovative løsninger og viljen til at holde fast i samfundsansvaret i krisetider imponerer. Der er nu lukket for indstillinger til CSR People Prize, som uddeles til virksomheder, der tager et ekstraordinært socialt ansvar ved fx at fastholde og forebygge, at medarbejdere falder ud af arbejdsmarkedet på grund af fx stress eller nedslidning. Eller ved at ansætte mennesker, der har et handicap, med flygtningebaggrund, eller af anden årsag befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. Videns- og netværkshuset Cabi står bag prisen, der er blevet uddelt siden 1999, og formålet er at hylde virksomhedernes sociale ansvar, og lade de gode eksempler inspirere flere virksomheder til at tage et socialt ansvar. I år uddeles CSR People Prize i tre kategorier: Virksomheder med mere end 250 ansatte Virksomheder med op til 250 ansatte CSR People Særpris. ”Vi har meget glædeligt modtaget mange spændende indstillinger til Særprisen, som i år har fokus på cirkulære forretningsmodeller, hvor virksomheder fx genanvender og genbruger og samtidig skaber job til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet,” siger Marianne Lyngberg Nilsson, seniorkonsulent hos Cabi. Virksomheder fra alle dele af landet er blevet indstillet til CSR People Prize af medarbejdere, ledere, jobcenterkonsulenter og erhvervsorganisationer. Marianne Lyngberg Nilsson forudser en svær opgave med at indsnævre de mange indstillede til tre endeligt nominerede i hver kategori. Socialt ansvar overlever corona ”Det er imponerende, hvordan virksomheder i et væld af brancher formår at arbejde både innovativt og kreativt med deres sociale ansvar. De tænker nyt, og det er med til at rykke grænserne for, hvilket samfundsansvar virksomheder kan tage. Og så gør det mig meget glad, at det sociale ansvar stadig lever, selvom rigtig mange virksomheder er ramt hårdt under coronakrisen,” siger Marianne Lyngberg Nilsson. Hun fortæller videre, at mangfoldigheden blandt de indstillede virksomheder er stor. De tæller både private, offentlige og socialøkonomiske virksomheder. Der er koncerner, som omsætter for milliarder af kroner såvel som håndværksmestre, restauranter og købmænd med ganske få ansatte. ”Det viser, at det ikke er et spørgsmål om størrelse, når det kommer til at tage ansvar for det samfund, som virksomheden er en del af. Alle kan være med på det her område, og det er meget positivt,” siger Marianne Lyngberg Nilsson. Uddelingen af CSR People Prize finder sted ved Cabis årskonference Bæredygtig ledelse – vejen til 2030, der på grund af coronarestriktioner afholdes som en online event den 24. marts. Jury af erhvervsfolk og specialister skal finde nominerede og vindere Opgaven med at snævre feltet af virksomheder ind til de endeligt nominerede og vindere er nu lagt i hænderne på en jury, der har mangeårig faglig og praktisk erfaring med virksomheders sociale ansvar. Dommerpanelet er: Mette Rønnau, direktør, Cabi (formand) Marianne Bøttger, CEO, Arriva Lars Bo Pedersen, programchef, Velliv Foreningen Lars Jannick Johansen, ledende partner, Den Sociale Kapitalfond Sara Krüger Falk, director, Global Compact Network Danmark Mette Neville, professor og leder af Center for Små og Mellemstore Virksomheder på Aarhus Universitet René Kusier, fuldmægtig, Frederik Hansen, fuldmægtig og Martin Koch Haagensen, specialkonsulent, Erhvervsstyrelsen. CEO for Grundfos, Poul Due Jensen, er hovedtaler ved årskonferencen, hvor der under overskriften bæredygtig ledelse vil blive sat fokus på bl.a. mental sundhed, opkvalificering og cirkulær økonomi. KONTAKT Seniorkonsulent Marianne Lyngberg Nilsson, Cabi: 4113 7281 / man@cabiweb.dk Kommunikationsmedarbejder Jakob Rom Johansen, Cabi: 2065 8534 / jrj@cabiweb.dk FAKTA OM CSR People Prize: Formålet med CSR People Prize er at vise, hvordan virksomheder kan gøre en særlig indsats for udsatte grupper, og vise potentialet i ledige uden for arbejdsmarkedet. Med CSR People Prize hyldes de virksomheder, som gør en særlig indsats for udsatte grupper på arbejdsmarkedet, og som via konkrete initiativer viser, at de via partnerskaber lykkes med at skabe nye veje til social inklusion. CSR People Prize er samtidig et eksempel på, hvordan Verdensmål 8 om anstændige jobs og økonomisk vækst kan indfries i praksis til inspiration for andre virksomheder. CSR People Prize Særprisen har i 2021 fokus på virksomheder, som arbejder med cirkulære forretningsmodeller og samtidig skaber job til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Priserne uddeles ved konferencen Bæredygtig Ledelse – Vejen til 2030, som afholdes digitalt den 24. marts fra Dokk1 i Aarhus. – Læs mere om konferencen

STAR har netop udgivet en række samtaleark til dialogen med borgere om job

20.01.21

Hent gratis værktøjer til dialogen med borgere om CV

I december blev Jobnet.dk lanceret i en ny udgave, hvor alle ledige borgere skal have et CV på portalen. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har i samarbejde med Cabi og fem jobcentre udviklet en række dialogark, som sagsbehandlere i jobcentrene kan bruge i dialogen med borgere om CV. Fremover skal CV’et være en rød tråd i samtalerne mellem borgere og sagsbehandlere i jobcentret, og erfaringer viser, at også for borgere, der er langt væk fra arbejdsmarkedet, er der god mening i at tale om kompetencer og drømme om fremtiden, og her er CV’et et godt udgangspunkt. De nye dialogark har til formål at understøtte sagsbehandlerens samtale og sikre, at den bliver jobrettet med fokus på at få skrevet konkrete erfaringer og kompetencer på CV’et. Et af dialogark handler bl.a. om feltet ”Det kan jeg også” i det nye Jobnet-CV. Det handler om uformelle kvalifikationer, som kan være særlig vigtigt at få udfyldt for borgere, der har få formelle kvalifikationer. Det kan fx være it-færdigheder, madlavning, reparation af cykler eller andre kvalifikationer, som er opnået i hverdagen og fritiden. Et andet ark handler om feltet ”Hvad kan hjælpe mig i jobbet,” hvor borgerens eventuelle skånehensyn kan beskrives. Men selvom de fleste borgere gerne vil tale om job, er der også borgere, som ikke vil. Der kan være mange årsager til denne modstand, og derfor er der også udviklet et dialogark, som kan hjælpe dig, når du møder en borger, som ikke ønsker at tale om job. Arket indeholder en række hjælpespørgsmål, som du kan bruge til at spore samtalen i retning af job, og du få tips til, hvordan du kan hjælpe borgeren til at forstå, hvor i processen i er. Alle dialogark kan downloades på STARs hjemmeside Mere inspiration Cabi har også samlet et tema om dialog med borgeren

For nogle unge er uddannelse ikke den rette vej at gå, og de har i stedet brug for et forløb i en virksomhed.

19.01.21

Udsatte unge kan have brug for at parkere uddannelse for en stund

Godt 37.000 unge mellem 18 og 30 år er uden for uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet i længere tid og risikerer en livslang tilværelse på offentlig forsørgelse. Det viser en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA). For nogle unge kan det være nødvendigt at parkere kravet om uddannelse for en periode og i stedet komme i et virksomhedsrettet forløb, mener ekspert. Ifølge rapporten fra DA modtog knap 125.000 unge mellem 16-30 år offentlig forsørgelse i marts 2020. For de fleste er det i en kort periode, men 37.460 unge mellem 18 og 30 år har været uden for uddannelse eller arbejdsmarkedet i længere tid. Heraf er to ud af tre vurderet til ikke at være klar til hverken job eller uddannelse. Ifølge DA er der risiko for at de unge, som er på langvarig offentlig forsørgelse, bliver tabt i overgangen til voksenlivet og fortsætter en tilværelse på offentlig forsørgelse. DA foreslår bl.a., at den praktiske læring i grundskolen bliver styrket, og at erhvervspraktikken i grundskolens 8. og 9. klasse styrkes for at give eleverne et bedre indblik i arbejdsmarkedet. Derudover forslår DA, at 25-29-årige kontanthjælpsmodtagere, som ikke har en kompetencegivende uddannelse, kan blive erklæret jobparate. Kommunerne skal ifølge DA kunne give den enkelte ret til forhøjet løntilskud, hvis den unge efter en vis tid i beskæftigelse indgår en uddannelsesaftale med virksomheden. Cabi: Virksomheder gør en forskel for unge, som har det svært Seniorkonsulent i Cabi, Jesper Pedersen, fortæller, at der er brug for at styrke unges kontakt til erhvervslivet på et tidligt tidspunkt. Et eksempel er projektet Kloge Hænder, hvor unge bruger deres projektuge sammen med en virksomhed på en byggeplads. ”Virksomhederne kan gøre en stor forskel for de unge, som har svært ved at komme i gang med en uddannelse. De kan skabe mening, give struktur i hverdagen og give en idé om, hvad en uddannelse kan bruges til. Det kan fx være unge med højt fravær, som har brug for en anden og mere praktisk sammenhæng i en periode,” siger Jesper Pedersen. Han fortæller også, at det store fokus på uddannelse gennem unges opvækst kan blive en stopklods for nogle, og derfor kan det være en god ide for dem helt at parkere uddannelse for en stund. ”Hvis der udelukkende er fokus på de faglige kompetencer og uddannelse, kan vi tabe både de fagligt svage unge og de unge, der pga. af forskellige psykiske udfordringer, har svært ved at håndtere hverdagen. Her kan en kontakt til en virksomhed øge de unges motivation og selvværd. Det kan give dem nogle positive oplevelser og herigennem genvinde motivationen til at gå i skole,” siger Jesper Pedersen. Cabi har samlet en række anbefalinger til, hvordan skoler kan samarbejde med virksomheder: https://www.cabiweb.dk/temaer/unge-under-30/skole-virksomhedssamarbejde/ Psykiske udfordringer er stigende blandt unge Foruden erhvervskontakt og praktisk læring er der også brug for en helhedsorienteret indsats over for de unge, som ikke kommer i gang med uddannelse eller job. Mange unge har flere forskellige udfordringer. Det kan fx være psykisk sårbarhed, sociale problemer eller lavt selvværd, som også spiller ind på deres situation, forklarer Jesper Pedersen. ”Undersøgelser viser, at psykiske udfordringer blandt unge er stigende, så der er brug for, at vi får et blik på hele det unge menneske og ikke kun fokuserer på uddannelse. Det kan fx være et virksomhedsforløb kombineret med en helbredsmæssig eller en social indsats, hvor den unge får håndholdt støtte fra fx en mentor,” siger han. Mere inspiration: Læs mere om sammenhængende ungeindsats her: https://www.cabiweb.dk/temaer/unge-under-30/sammenhaengende-indsats/ Se også Cabis tema om virksomhedsvejen for unge uden job eller uddannelse: https://www.cabiweb.dk/temaer/unge-under-30/virksomhedsvejen/ Fritidsjob kan også være motiverende for unge: https://www.cabiweb.dk/temaer/unge-under-30/fritidsjob-til-unge/

Der er potentiale for mere socialt ansvar i byggeriet. Det skal nye guides og en beregner hjælpe med.

19.01.21

Nye guides til dig, der vil skabe mere social beskæftigelse i byggeriet

Der er stort potentiale for, at mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet kan få job i byggebranchen, men muligheden kan udnyttes bedre. Et nyt stort webtema med fire konkrete guides og en ny social beregner skal gøre det nemt for bl.a. bygherrer, entreprenører og byggeledere at tage et socialt ansvar i byggeriet. Mange virksomheder i byggebranchen har erfaring med at tage socialt ansvar ved fx at ansætte udsatte unge eller personer med pletter på straffeattesten. Men viden om de gode metoder er ofte spredt ud på de enkelte virksomheder. Behovet for at få indsamlet, systematiseret og delt de gode erfaringer med flere virksomheder og aktører i byggeriet er derfor grundtanken bag webtemaet Social beskæftigelse i byggeriet, som netop er lanceret på Cabis hjemmeside. Temaet og de fire guides er udviklet og testet i samarbejde med entreprenørvirksomheden Enemærke & Petersen A/S, CFBU - Center For Boligsocial Udvikling, Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar og en bred vifte af aktører fra byggebranchen. Realdania har støttet projektet. ”I mange år har vi i Enemærke & Petersen haft et stort engagement i alment byggeri, og med vores gang i områderne har vi også set de sociale problemer, der findes. Det har fået os til at tage et ansvar ved fx at ansætte lokale beboere på nogle af byggesagerne. Men vi vil dog gerne der hen, hvor vi tager et socialt ansvar i alle vores sager og ikke kun nogle af dem. Og vi vil også gerne have flere til at gøre det samme, for der er et kæmpe potentiale,” siger Anders Sørensen, forretningsudvikler hos Enemærke & Petersen A/S. Anders Sørensen fortæller, at byggeriet er kendetegnet ved, at der er mange arbejdsopgaver, hvor det er muligt at sluse folk ind, som har det svært. Det kan fx være i forbindelse med oprydning, rengøring eller nedrivning, som er oplagte steder at starte. Fire webguides skal gøre det nemt Cabi har stået for kortlægningen af den eksisterende viden og metoder på området og udvikling af webguides og værktøjer til fire forskellige målgrupper inden for byggeriet: Bygherrer Entreprenører Byggeledere Kommuner. Se temaet Social beskæftigelse i byggeriet ”Byggeriet er meget interessant, fordi det er en branche med rigtig mange ansatte – også selvom arbejdsmarkedet har været hårdt ramt af coronapandemien. Samtidig er det en branche, som har tradition for at tage lidt skæve eksistenser ind, så vi ser et potentiale for, at vi med vores guides og inspirationsmateriale kan få endnu flere til at tage et socialt ansvar,” siger Marianne Lyngberg Nilsson, seniorkonsulent hos Cabi. Sæt tal på det sociale ansvar I forbindelse med Social beskæftigelse i byggeriet lanceres desuden Byggeriets Sociale Beregner. Med den kan man med nogle få klik sætte kroner og ører på, hvor meget samfundet får ud af en virksomheds sociale ansvar. Det sker ved at udregne skattegevinsten og sparede udgifter til offentlig forsørgelse, hvis fx en person på kontanthjælp bliver ansat som pladsmand i en entreprenørvirksomhed. Se Byggeriets Sociale Beregner ”Med Byggeriets Sociale Beregner kan virksomhederne sætte konkrete tal på, hvor meget de bidrager til samfundet. Det bliver meget tydeligt og er et godt supplement til de bløde værdier, som ofte følger med CSR og socialt ansvar. For entreprenører og bygherrer, der byder ind på store offentlige opgaver, kan det også være meget vigtigt med en god og konkret beskrivelse af, hvordan virksomheden bidrager til fællesskabet,” siger Marianne Lyngberg Nilsson. Et nyt DGNB-kriterie for bæredygtigt byggeri handler netop om socialt ansvar, og også derfor er det aktuelt med guides til bygherrer og entreprenører, som skal indarbejde disse kriterier i en byggesag. Mere inspiration Se temaet Social beskæftigelse i byggeriet Se Byggeriets Sociale Beregner

Hjemmearbejde fungerer godt for mange, men mentale udfordringer kan lure under overfladen

12.01.21

Nedlukning sender trivsel blandt medarbejdere under pres

Hjemmearbejde og manglende kontakt til kolleger kan føre til angst, stress og depression. Derfor står lederne i landets virksomheder over for endnu en stor opgave med at sikre medarbejdernes trivsel under nedlukningen, mener ekspert. Året var knap begyndt før hun stod der igen, statsminister Mette Frederiksen. Kort før jul blev restriktionerne i forbindelse med coronapandemien strammet, og nu fik de endnu et nøk. Hold længere afstand, og forbered jer på fortsat lukkede butikker og mere hjemmearbejde, var budskabet fra statsministeren. Landet er stort set lukket ned, og rigtig mange danskere arbejder hjemmefra. For de fleste fungerer det godt, men før jul advarerede tre forsikringsselskaber og to fagforeninger i Dagbladet Børsen om, at psykiske udfordringer som ensomhed, angst, stressog depression lurer under overfladen. De lange perioder med hjemmearbejde risikerer at udviske skellet mellem arbejdstid og fritid, der er skærpet krav til, at man kan strukture og definere sin egen arbejdsdag, og savnet af kollegaer og ledelse kan gå hårdt ud over den mentale sundhed. Derfor har lederne i danske virksomheder en stor og vigtig opgave foran sig for igen at sikre god trivsel blandt medarbejderne, der arbejder hjemme. Men det er samtidig også en meget kompleks opgave, fortæller Marlene Fabrin, seniorkonsulent i Cabi og ekspert i sygefravær og trivsel. Cabi er i øjeblikket ved at gennemføre projektet Tag hånd om trivslen, og i den forbindelse er Marlene Fabrin i kontakt med mange virksomheder, der søger rådgivning. Lavt sygefravær er ikke det samme som høj trivsel ”Langt de fleste virksomheder, jeg taler med, fortæller om faldende sygefravær, men det siger ikke nødvendigvis noget om, at der er høj trivsel, og det skal lederne være opmærksomme på. De skal skrue op for dialogen med medarbejderne og udvide de emner, der sædvanligvis tales om, når der tales om trivsel,” siger Marlene Fabrin. Under normale omstændigheder er fokus i trivselssamtalen ofte på arbejdsopgaven, og det er muligt at opfange mange signaler under møder og uformelle snakke fysisk på arbejdspladsen. Det er ikke længere muligt, når arbejdet foregår på distancen, og derfor skal lederen turde sætte flere ting på dagsordenen i samtalerne med medarbejderne, gøre det oftere og være den, der tager initiativet, forklarer Malene Fabrin. Hun fortæller videre, at i forhold til foråret, så er der nu langt de fleste steder godt styr på de fysiske rammer, når der arbejdes hjemme, men selvfølgelig skal der tales om denne del. Skab balance mellem arbejde og familieliv Lederen skal også turde spørge ind til, hvordan hjemmearbejde og familielivet kan balanceres godt, tale om muligheder for fleksibel arbejdsdag og opgaver. Være nysgerrig på deadlines og eventuelle udfordringer med dem. Arbejde med, hvordan man i teamet kan hjælpe hinanden og i fællesskab være opmærksomme på hinanden - uanset om man er hjemme eller fysisk på arbejde. ”En synlig og nærværende leder bliver anerkendt af mange, når det handler om at arbejde på distancen. Det viser sig vigtigt at lederne har en evne til lytte, spørge ind og være nysgerrig. Acceptere, at medarbejderne håndterer coronakrisen forskelligt, da vi alle har forskellige betingelser og vilkår både privat og arbejdsmæssigt”, siger Marlene Fabrin. Coronakrisen har også sendt ledigheden i vejret, og i november 2020 var 127.000 fuldtidspersoner ifølge Danmarks Statistik meldt ledige. Og usikkerheden på arbejdsmarkedet kan også skubbe trivslen i negativ retning, forklarer Marlene Fabrin. ”Vi lever i usikre tider, hvor ingen kan spå om fremtiden, og det slider på os alle, at vi ikke ved, hvad der venter i morgen. Når jeg taler med virksomhederne, kan jeg også høre, at der er ved at snige sig en mathed ind, som ikke var der i foråret. Det skal ledelsen i virksomhederne også anerkende og gå endnu mere systematisk til trivselsarbejdet, end de plejer at gøre,” siger Marlene Fabrin. Topledelse skal prioritere trivsel og skabe rammerne Hun har tre gode råd til virksomhederne, som er med til at skabe klarhed, og derigennem give en vis tryghed i hele organisationen: Topledelsen skal vise, at de prioriterer trivsel og skabe realistiske rammer, der passer til virksomheden. Det kan de bl.a. gøre ved at sætte konkrete initiativer i gang. Fx sociale aktiviteter online, legitimere at der holdes kollegakaffepauser online, hyppigere brug for pauser generelt, at effektiviteten kan variere og gå mere systematisk til værks i forhold til trivselssamtalerne. Lederne skal vide, hvilke rammer de har at handle ud fra, hvis de oplever mistrivsel hos medarbejderne. Ledelsen skal være tydelig i sin kommunikation om, hvem der har ansvaret, og hvilke roller alle i organisationen har i trivselsarbejdet - alle har et ansvar, hvilket skal være tydeligt. I forbindelse med projektet Tag hånd om trivslen, der er støttet af Velliv Foreningen, kan Cabi tilbyde et gratis virtuelt virksomhedsbesøg med sparring på trivsel og psykisk arbejdsmiljø samt medlemskab af en erfagruppe. Under coronakrisen har Marlene Fabrin været i kontakt med mange virksomheder, der har oplevet udfordringer på meget forskellig vis. ”Udfordringen er, at vi som mennesker håndterer usikkerhed, hjemsendelse og hjemmearbejde meget forskelligt, og virksomhederne oplever meget forskellige udfordringer, fordi de ikke har ens vilkår. Derfor tager vi altid udgangspunkt i den enkelte virksomhed, når vi rådgiver dem,” siger Marlene Fabrin. ”Men samtidig oplever jeg også, at virksomhederne både kan og vil lære af hinanden, når de mødes i vores erfagruppe. De er meget lydhøre over for hinanden og tilbyder hinanden hjælp til at løse de forskellige problemer, de hver især står med,” siger hun. Mere inspiration Se, hvordan din virksomhed kan få gratis sparring fra Cabi på cabiweb.dk/velliv

Coronaepidemien får også betydning for ledige i virksomhedspraktik og løntilskud

17.12.20

Regeringen lukker ned for praktik, løntilskud og nyttejob frem til februar

Coronakrisen lukker samfundet ned, og det betyder også, at regeringen stopper for etableringen af nye virksomhedspraktikker og nye job med løntilskud. Alle nyttejob lukker helt ned. Det er beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), som har besluttet, at sætte den virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats på vågeblus frem til og med den 31. januar 2021. Kun igangværende praktikker og løntilskud kan fortsætte, hvis den ledige selv ønsker det. Det fremgår af en pressemeddelelse Ledige skal fortsat stå til rådighed for arbejdsmarkedet og deltage i digitale samtaler med jobcentrene. Ledige kan fortsat deltage i opkvalificering, hvor undervisningen som udgangspunkt skal være digital. "Det er nu, vi skal tage ansvar i fællesskab. Det er vigtigt, at ledige kommer i arbejde, men det er endnu mere vigtigt, at vi her og nu får stoppet smittespredningen. Jeg vil derfor hurtigst muligt ændre reglerne, så ingen ledige skal sendes i nye virksomhedspraktikker eller løntilskudsjob indtil den 31. januar," siger Peter Hummelgaard i en pressemeddelelse. De ændrede regler vil fremgå af en bekendtgørelse, som ministeriet udsteder hurtigst muligt. Cabi: Hold kontakten til ledige Sagsbehandlere i landets jobcentre får nu en vigtig opgave med at holde kontakt til de mest udsatte ledige. Det mener Annette Juul Jensen, seniorkonsulent i Cabi. "Vi står midt i en global pandemi, som har taget hårdt på os alle. Det gælder måske især for de mest udsatte ledige, som har brug for stabilitet og kontinuitet i deres forløb. Det bliver nu afbrudt, og de mister måske netværk og vigtige kontaktflader, som de har ved at være på en arbejdsplads. Det kan måske skubbe til dårlige tanker, der i forvejen er forbundet med usikre tider, så derfor er det meget væsentligt at sagsbehandlerne holder en hyppig kontakt til de ledige, som har brug for det," siger hun. Læs mere Beskæftigelsesministeriets pressemeddelelse

Kommunerne er blevet bedre til at arbejde med jobmål for de mest udsatte.

16.12.20

Evaluering: Kommuner arbejder bedre med udsattes jobmål, men komplekse sager udfordrer

I alt 88 af landets kommuner deltog i Flere skal med 1-indsatsen fra 2017-2019, som omfattede aktivitetsparate borgere på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse. Alle, som har været en del af kontanthjælpssystemet i fem år eller mere. Evalueringen viser, at kommunerne er blevet markant bedre til at arbejde med udsatte borgeres CV og jobmål, og at de udsatte borgere er kommet tættere på arbejdsmarkedet. Men evalueringen viser også, at kommunerne har udfordringer i de sager, hvor kompleksiteten er stor. Nogle borgere har ud over den beskæftigelsesrettede indsats fx også brug for støtte fra socialafdelingen, familieafdelingen og et sundhedstilbud. Det gør sagen kompleks, når der skal samarbejdes på tværs af flere forskellige instanser. Tidligere i december blev Jobnet.dk lanceret i en ny udgave, hvor alle ledige nu skal have et CV på portalen. Og netop CV'et er et rigtig godt udgangspunkt til at tale om jobmål - også for de mest udsatte ledige. Det mener seniorkonsulent hos Cabi, Trine Thomsen. Hun har gennem efteråret afholdt webinarer for ledere og medarbejdere i jobcentrene om, hvordan det nye CV kan bruges i samtaler med borgerne. Cabi: Det gør en forskel at tale om fremtidsdrømme "Kommunerne skal fortsat blive bedre til at arbejde med CV og jobmål også for de borgere, der er langt væk fra arbejdsmarkedet, og som måske ikke har så meget at skrive på et traditionelt CV i form af fx uddannelse og erhvervserfaring. De har levet et liv, hvor de har gjort sig erfaringer, og evalueringen peger også på, at det gør en positiv forskel for borgeren at tale om ønsker og drømme for fremtiden," siger Trine Thomsen. "CV'et er et rigtig godt værktøj til netop at tale om fremtiden og få borgere til at se, at han har ressourcer og kompetencer, som kan bruges i konkrete jobfunktioner på arbejdsmarkedet. Også selvom der måske er et stykke vej, før borgeren kan komme i job," fortsætter hun. Men det er ikke nogen enkel opgave, som jobcentermedarbejderne står overfor, når der skal arbejdes med CV til alle. Det kan virke som et større detektivarbejde, når der ikke er job- og uddannelseserfaringer, som kan skrives på CV’et, forklarer Trine Thomsen. Dialogværktøjer til at tale om job Det kræver, at medarbejderne er godt klædt på til opgaven. Derfor har Cabi i samarbejde med STAR og fem jobcentre også udarbejdet syv dialogværktøjer, som giver inspiration til i praksis at synliggøre dagligdagserfaringer, som kan gøres til konkrete jobrelevante erfaringer. "Det er værktøjer, som skal give inspiration til, hvordan man taler om borgerens komplekse udfordringer, så de kan håndteres i en konkret jobfunktion eller inspiration til, hvordan de svære samtaler om jobmål og CV kan tages, når borgeren slet ikke kan se sig selv i job. Der er udviklet både dialogværktøjer og visuelle værktøjer, som kan understøtte processen og samtalen om CV og job med borgere, som er langt fra arbejdsmarkedet," siger Trine Thomsen. Mere inspiration Se evalueringen på STARs hjemmeside

Ressourceforløb forkortes med ny politisk aftale

15.12.20

Ressourceforløb forkortes og afskaffes for seniorerer

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) kunne 11. december præsentere en aftale, som betyder, at de omstridte ressourceforløb fremover højst må vare tre år mod fem år i dag. Ekspert ser frem til mere målrettede forløb. I erkendelse af, at ressourceforløbene ikke fungerer optimalt, og at for mange borgere oplever at forløben trækker ud og mangler klare mål og retning, er forligskredsen bag ressourceforløbene blevet enige om at ændre ved ressourceforløbene på centrale områder. Ressourceforløb forkortes, så det enkelte forløb fremover kun kan vare op til tre år - og ikke fem år som i dag. For personer, som er rundet 50 år betyder aftalen, at man kun kan komme i ressourceforløb én gang, med mindre borgen selv ønsker andet, og en afklaringsgaranti skal sikre, at man inden for tre år ved, om man fx skal på førtidspension eller i fleksjob. Det skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse "Det har aldrig været hensigten, at man skal i ressourceforløb, som er indholdsløse eller trækker unødigt ud. Vi har lyttet til kritikken og forkorter derfor ressourceforløb fra fem til tre år og afskaffer dem helt for seniorer. Lige så centralt er det, at borgerne kommer til at opleve, at det, der sættes i gang, giver mening. Det er helt afgørende, at man som borger mærker, at man bliver mødt med respekt," siger Peter Hummelgaard i en pressemeddelelse. Ekspert: Godt med mere målrettede forløb Ressourceforløbene tilpasses desuden sådan, at de fremover kommer til at afspejle, hvor lang tid den enkelte borger har tilbage på arbejdsmarkedet. Har man under seks år til pensionsalderen, har man ikke længere pligt til at komme i ressourceforløb. Seniorkonsulent hos Cabi, Anne Brændbyge, hæfter sig ved, at ressourceforløbene fremover skal være mere målrettede end i dag, og det ser hun som vældig positivt. "Aftalen understreger, at der i langt højere grad skal ske en virksomhedsrettet indsats med et klart jobmål, og at kommunerne bliver pålagt at sætte gang i indsatsen over for borgeren inden for et halvt år. Det adresserer netop den kritik der har været om, at ressourceforløbene mangler mål og retning. Nu bliver det helt tydeligt, at der skal være et jobmål," siger Anne Brændbyge. Det kommer desuden til at kræve et tæt ledelsestilsyn i jobcentrene for at få indsatsen i gang inden for seks måneder, mener Anne Brændbyge. Hun ser det desuden som et positivt element, at længden på ressourceforløbene kortes ned til maksimalt tre år. "Erfaringen har vist, at jo længere ressourceforløbene har varet, jo mindre har indholdet været. Man har gentaget de samme aktiviteter, og så er det, at borgerne har oplevet forløbene som meningsløse og uden retning," siger hun. Anne Brændbyge er dog spændt på, hvordan afklaringsgarantien for borgere over 50 år vil blive modtaget i kommunerne. "Jeg er spændt på at se, hvordan lovforslaget bliver udformet. For man kunne måske godt forestille sig, at der vil være kommuner, som vil forsøge at styre borgere over 50 år uden om ressourceforløb, fordi kommunerne her bliver afkrævet en afklaringsgaranti," siger Anne Brændbyge. "Det kan være fx være tilfælde med borgere, som har et misbrug. De er måske ikke klar til et fleksjob, men deres arbejdsevner er heller ikke så dårlig, at de skal på førtidspension," fortsætter hun. Anne Brændbyge pointerer desuden, at selvom seniorer med under seks år til pensionsalderen ikke kan tvinges i ressourceforløb, så kan der stadig være seniorer, som har brug for at blive afklaret. Mere information Se aftalen på Beskæftigelsesministereriets hjemmeside

Cabi kan fortsætte efter aftalen om finansloven, som blev præsenteret søndag.

07.12.20

Finansloven sikrer fortsat drift af Cabi

Med aftalen om finansloven er videns- og netværkshuset Cabi sikret sin fortsatte drift gennem de kommende år. Toneangivende organisationer, virksomheder og forskere har under de svære forhandlinger vist massiv opbakning til Cabi, og direktør Mette Rønnau takker for den overvældende støtte. ”Det har været et ekstremt hårdt forløb, hvor der har været alvorlig usikkerhed om Cabis fremtid, men med midlerne fra finansloven og SSA-reserven kan vi i Cabi også de kommende år fortsætte vores arbejde med at hjælpe virksomheder og kommuner med at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked. Vi har undervejs fået massiv opbakning fra erhvervsliv, organisationer, professorer og kommuner, og det kan vi ikke takke nok for,” siger Mette Rønnau, direktør i Cabi. I regeringens finanslovsudspil var der lagt op til at fjerne hele Cabis offentlige bevilling med den begrundelse, at staten skal spare på eksterne konsulenter. Det til trods for, at konsulentydelser kun udgør ca. 10 procent af Cabis omsætning. I sidste ende blev besparelsen af Cabi dog taget af bordet, og videnshuset har også fremover en offentlig bevilling på 18 millioner kr. om året. Det er på niveau med de foregående år. Fem store organisationer med opbakning Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation, KL, Danske Handicaporganisationer og Lederne har undervejs i forhandlingerne sendt en støtteerklæring til Cabis arbejde, hvor de bl.a. skriver, at: ”Cabi bibringer jobcentre og virksomheder viden og inspiration, så flere mennesker med udfordringer af helbredsmæssig og social karakter kan blive fastholdt eller inkluderet på arbejdsmarkedet." Erhverv Aarhus, 3F Aarhus og LO Aarhus har ligeledes tilkendegivet deres opbakning til Cabi gennem en støtteerklæring sendt til finansminister Nicolai Wammen (S). Denne støtteerklæring er siden blevet underskrevet af over 400 personer. Direktør: Vi er blevet mødt med enorm anerkendelse ”Det mest overvældende er, at vi har fået opbakning fra så mange forskellige kanter. Vi har fået underskrifter fra topfolk i store virksomheder, universitetsprofessorer, VVS-installatører, organisationsfolk, socialrådgivere, ledere i jobcentrene og veterankoordinatorer. Det viser, hvor bredt Cabi når ud, når mennesker med så forskellige positioner kan bruge os til noget, og det skal vi også. Jeg er meget taknemmelig over den enorme anerkendelse, vi er blevet mødt med,” siger Mette Rønnau. ”Langt de fleste af Cabis midler går til at stille lovstof, viden og værktøjer gratis til rådighed for kommuner og virksomheder samt drive netværk for virksomheder, så flere af samfundets svageste kan komme ind på arbejdsmarkedet. Det arbejde kan vi nu fortsætte,” fortsætter hun. Også Cabis bestyrelse har spillet en aktiv rolle i at sikre videnshusets fortsatte eksistens, og bestyrelsesformand Mogens Lindhard, som også er Head of Global Social Responsibility i pumpekoncernen Grundfos er meget tilfreds med, at det lykkedes. ”Cabi har fået en enorm stor opbakning, hvor samarbejdspartnere fremhæver Cabis enestående høje troværdighed og faglighed med bl.a. at gøre viden om det rummelige arbejdsmarked praksisnær i hele Danmark. Derfor er jeg naturligvis meget glad for, at Cabi fastholder bevillingen, hvilket jeg ser som en anerkendelse af Cabis gode og professionelle arbejde”, siger Mogens Lindhard. FAKTA: Cabis økonomi Videns- og netværkshuset har en offentlig bevilling på 18 millioner kr. årligt. Det svarer til to tredjedele af Cabis fulde finansiering. De 18 millioner kr. i offentlig bevilling består af: 8,4 millioner kr. årligt fra SSA-reserven i 2021, 2022 og 2023. Samt 4,2 millioner kr. i 2024. 9,6 millioner kr. årligt fra finansloven 2021. I 2020 har Cabi været markedsfinansieret med 4,2 millioner kr.

Cabis årskonference 2021 stiller skarpt på bæredygtig ledelse

07.12.20

Bæredygtig ledelse bidrager til fællesskabet og god forretning

Det er ikke længere nok, at din virksomhed tjener penge. God ledelse handler i dag om at skabe balance mellem god forretning, virksomhedens ageren i verden og en god arbejdsplads. Cabis årskonference 2021 handler om bæredygtig ledelse. CEO i Grundfos, Poul Due Jensen, åbner konferencen. Årskonferencen med titlen Bæredygtig ledelse – vejen til 2030 afholdes den 24. marts 2021 på Dokk1 i Aarhus, og temaet for dagen er bæredygtig ledelse. Det skal bl.a. ses i lyset af et turbulent år, hvor virksomheder som følge af coronakrisen har været nødt til at genopfinde sig selv og deres ledelsesprincipper. Pumpekoncernen Grundfos har i årevis været bannerfører for bæredygtige ledelsesprincipper og inklusion af medarbejdere med nedsat arbejdsevne. Poul Due Jensen satte sig i oktober i år i stolen som CEO for Grundfos, og han åbner konferencen som keynote speaker. På konferencen er der desuden mulighed for at høre en række små og mellemstore virksomheder give deres bud på det konkrete arbejde med konferencens aktuelle temaer, som alle ligger i forlængelse af bæredygtig ledelse. Årskonferencen stiller skarpt på tre højaktuelle emner på det danske arbejdsmarked: Cirkulær økonomi og social ansvarlighed Kompetenceløft til fremtiden Mental sundhed i arbejdslivet. Direktør: Mental sundhed vigtigere end nogensinde før Et inviteret panel af eksperter debatterer tendenserne og giver deres bud på, hvilke krav og muligheder fremtiden byder for virksomheder, der vil arbejde bæredygtigt og socialt ansvarligt med deres medarbejdere. ”Coronakrisen har vendt op og ned på arbejdsmarkedet. Mange virksomheder har været nødt til at afskedige medarbejdere, og mange står stadig i en usikker jobsituation. Den usikkerhed slider på både ledere og medarbejdere og risikerer at forplante sig som et dårligt psykisk arbejdsmiljø i virksomheden, eller fx angst eller depression for den enkelte. Derfor er det vigtigere end nogensinde før, at vi tager mental sundhed på arbejdspladserne alvorligt, og derfor er det et oplagt tema til vores årskonference,” siger Mette Rønnau. Nedlukning af arbejdspladserne har sendt medarbejdere over hele landet på hjemmearbejde. Det fungerer godt for de fleste, men også her er der behov for at have fokus på medarbejdernes mentale helbred, siger Mette Rønnau. ”For nogle bliver isolationen, fraværet af kolleger og ledelse så svært at håndtere, at det går ud over deres trivsel, og det er vi som ledere nødt til at håndtere,” siger hun. CSR People Prize uddeles ved årskonferencen Til konferencen uddeler Cabi prisen CSR People Prize 2021, som går til virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, fx ved at fastholde og forebygge at deres medarbejdere ikke længere kan fungere på arbejdspladsen på grund af fx stress eller nedslidning. Eller ved at ansætte mennesker, der ud over ledighed også har andre problemer. CSR People Prize er blevet uddelt siden 1999, og i år uddeles den i tre kategorier. Virksomheder med under 250 ansatte Virksomheder med over 250 ansatte Særpris til virksomheder med fokus på cirkulær økonomi og job til udsatte ”CSR People Prize er en chance for at hylde de virksomheder, der virkelig gør en forskel og sætter nye standarder for, hvordan virksomheder kan tage socialt ansvar. Det er gode eksempler, som kan være med til at inspirere andre. Den inspiration er især vigtig i krisetider,” siger Mette Rønnau. Alle kan indstille virksomheder til CSR People Prize frem til 17. januar 2021. Se mere på Cabis hjemmeside

Alle ledige skal nu have et CV på Jobnet.dk

07.12.20

Nyt CV på Jobnet skal gøre det lettere for ledige at komme i job

Alle ledige skal nu have et CV på Jobnet.dk, hvor deres kompetencer fremgår. STAR har sammen med Cabi udviklet det nye CV og en række dialogværktøjer, som sagsbehandlere i jobcentrene kan bruge i deres samtaler med ledige. Fokus på kompetencerne skal især gøre det nemmere for ledige, der er langt fra arbejdsmarkedet, at komme i job. Lørdag den 5. december 2020 blev Jobnet.dk lanceret i en ny udgave. Fremover skal alle ledige have et CV på portalen, og CV’et skal være et gennemgående værktøj i samtalerne mellem sagsbehandlere og borgere. Tidligere har borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet været fritaget fra at have et CV, men det er ikke længere tilfældet. Erfaringer fra indsatser som Flere skal med og JobFirst viser, at det også har en positiv effekt for borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet, at tale om kompetencer og job. Her er et CV et godt og naturligt værktøj at gribe til. Det giver mening at tale om kvalifikationer Det forklarer Carsten Lunden, seniorkonsulent i Cabi, der har bidraget til at udvikle det nye CV for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). ”Vi ved fra en lang række indsatser, at selv for borgere, hvor der er et stykke vej til job, giver det mening at tale om job, og om de kvalifikationer og kompetencer borgerne har. De får sat ord på og danne et billede af deres egne kompetencer, og det er meget positivt. I den samtale er et CV et meget naturligt udgangspunkt,” siger Carsten Lunden. Det nye CV indeholder alle gængse kategorier med kontaktoplysninger, uddannelse og erhvervserfaring, men derudover er der også en kasse med teksten ”Det kan jeg også”, som kan udfyldes med andre interesser og kompetencer, der fx er opnået i fritiden. Cabi har i samarbejde med STAR udviklet en række dialogark, som kan understøtte dialogen mellem sagsbehandlere og borgere, når CV’et skal udfyldes. Her er fx spørgsmål om, hvordan borgeren har det med at arbejde sammen med andre mennesker, hvad han eller hun laver i fritiden og interesserer sig for. Det er også en fordel for virksomhederne, når jobsøgernes kompetencer fremstår tydeligt i CV’et. Dialogarkene er løbende blevet testet i fem jobcentre, og responsen er meget positiv, fortæller Carsten Lunden. ”Ideen med dialogarkene er, at vi vil gøre det helt enkelt og ligetil for både sagsbehandlere og borgere at tale om job og kvalifikationer. Kortene kan bruges til at facilitere den samtale. Heldigvis er tilbagemeldingen fra de jobcentre, hvor vi har testet materialet, at selv i arbejdet med de borgere, som ikke har så meget at fylde på et CV i traditionel forstand, giver det mening at lave et CV og bruge det som omdrejningspunktet i samtalerne om kvalifikationer og ønsker til job,” siger Carsten Lunden. Webinar for 3.000 jobcentermedarbejdere Foruden dialogark er der også udviklet informationsmateriale om det nye CV og tankerne bag CV’et til ledelsen i jobcentrene og til borgerne. Derudover afvikler Cabi i samarbejder med bl.a. STAR, Schultz og KMD en række webinarer for at klæde ledere og medarbejdere i jobcentrene godt på til at bruge det nye CV. ”Jeg regner med, at vi har været ude til i hvert fald 3.000 ledere og medarbejdere, når vi har afviklet det sidste webinar,” slutter Carsten Lunden.

Udsatte ledige kommer yderligere bag i køen til arbejdsmarkedet under coronakrisen

04.12.20

Coronakrisen går hårdt ud over ledige fra kanten af arbejdsmarkedet

Virksomheder på Lolland-Falster rekrutterede i stor stil arbejdskraft blandt ledige fra kanten af arbejdsmarkedet. Men så ramte coronakrisen med nedlukninger af virksomheder og generel usikkerhed på arbejdsmarkedet. Det har påvirket virksomhedernes rekruttering og deres lyst til at ansætte ledige, som ud over ledighed også har problemer af fx fysisk eller psykisk karakter. I første halvår af 2020 har kun 1,7 procent af nyansættelserne hos virksomheder på Lolland-Falster været blandt ledige fra kanten af arbejdsmarkedet. I perioden 2015-2019 drejede det sig om hele 10 procent. Det viser en ny analyse, som analysevirksomheden LG Insight har lavet for indsatsen Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster. Det er en indsats, hvor Lolland og Guldborgsund Kommune er gået sammen med det lokale erhvervsliv om at få flere udsatte i job. Videns- og netværkshuset Cabi er leder af Rekruttering fra Kanten på Lolland-Falster, hvor også LG Insight, 3F og Business Lolland-Falster er en del af indsatsen. Cabi: Vejen til job bliver endnu længere for udsatte At virksomhederne nu holder igen med at rekruttere blandt ledige fra kanten af arbejdsmarkedet er ikke overraskende. Men det er bekymrende. Det mener Trine Thomsen, seniorkonsulent hos Cabi og leder af Rekruttering fra kanten fra Lolland-Falster. ”I kølvandet på finanskrisen så vi, at det var dem, der mistede jobbet under krisen, som kom hurtigst i job igen, og det er en tendens, vi ser igen nu. Det er ret naturligt, at nyledige kommer hurtigt i job, men det er også med til at skubbe mere udsatte ledige endnu længere tilbage i køen, end de er i forvejen. Forskning viser, at det er helt afgørende for udsatte ledige at gøre kontinuerlige fremskridt, og det bliver sværere, hvis vejen til arbejdsmarkedet bliver længere. Deres udvikling risikerer at bliver forværret,” siger Trine Thomsen. Samme tendens i hele landet Analysen fra LG Insight dækker kun Lolland-Falster, men udviklingen er efter alt at dømme den samme over hele landet. Det forklarer Lars Larsen, partner i LG Insight. ”Al logik taler for, at det er samme tendens, vi ser over hele landet. Det er et reaktionsmønster, vi ser, når der er krise, og arbejdsmarkedet lukker ned. Så bliver det sværere for ledige fra kanten at komme i job. Og på trods af rummelighedsstrategier i virksomhederne, så ansætter man altså fra andre grupper først,” siger Lars Larsen. Han har også en klar opskrift på, hvad der skal til for at vende udviklingen igen. ”Flere job. Vi skal have gang i væksten igen. Det er ikke ledige fra kanten, som rykker først ind på arbejdsmarkedet, men allerede nu kan vi se, at genbeskæftigelsen er steget efter sommerferie. Det er positivt, og det er det også for ledige fra kanten,” siger Lars Larsen. Udviklingen på arbejdsmarkedet bliver fulgt tæt i Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster, fortæller Trine Thomsen, som dog også mener, at der er muligheder i, at virksomheder ansætter ledige i fx fleksjob eller småjob. ”Vi arbejder i den kommende tid videre med at lave særligt tilrettelagte opkvalificeringsforløb til borgerne på kanten, så de står klar, når jobåbningerne igen dukker op. Derudover er vi i tæt dialog med virksomhederne om afledte job for målgruppen i forbindelse med Femern-byggeriet, og vi arbejder også på at synliggøre over for virksomhederne, at ledige fra kanten også kan være en gevinst for dem både på den korte og længere bane,” siger hun. Om Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster er et partnerskab mellem Lolland og Guldborgsund Kommune, Business Lolland-Falster, 3F, Erhvervspark Lolland, videns- og netværkshuset Cabi samt analysevirksomheden LG Insight. Initiativet er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond.

Hjemmearbejde presser medarbejderne som risikerer ensomhed og angst, melder forsikringsselskaber

01.12.20

Forsikringsselskaber advarer: Hjemmearbejde kan føre til ensomhed og angst

For mange danskere fungerer hjemmearbejde godt, men tre forsikringsselskaber og to fagforeninger advarer om, at ensomhed, angst og depression lurer under overfladen. Hjemmearbejde kræver den rigtige dosering og meget tydelig ledelse, mener ekspert. Coronakrisen har sendt mange danskere på hjemmearbejde, og for flertallet af arbejdstagerne fungerer hjemmearbejdet fint. Men for andre bliver isolationen, fraværet af kolleger og ledelse så meget for meget, at det går ud over deres trivsel. Sådan er meldingen fra fagforeningerne Djøf og HK i Børsen Hos Djøf har telefonerne kimet ekstra meget under coronakrisen, og fra 1. juli til 23. november har 800 medlemmer ringet ind til deres fagforening med trivselsproblemer og stress. I samme periode i 2019 var antallet 663, en stigning på 20 pct. “En klar overvægt af vores medlemmer er rigtigt glade for hjemmearbejdet. Det giver bedre balance mellem arbejds- og privatliv. Derfor hører vi mange positive reaktioner om det. Men vi kan også se hjemmearbejdets bagside, og at mange har det svært. Det er en kæmpe udfordring, som stiller rigtigt store krav til arbejdspladsen og til ledelsen,” siger Henrik Funder, formand for Djøf Privat til Børsen. Samme melding kommer fra forsikringsselskaberne Tryg, Gjensidige og PFA. Absolut størstedelen af danskerne håndterer hjemmearbejdet godt, men den mentale folkesundhed er udfordret lige nu. Antallet af sager om angst, stress, isolation, ensomhed og depression stiger kraftigt. “På overfladen ser det godt ud. Det korte sygefravær er lavt, og det længerevarende sygefravær er faldet 11,4 procent. Så det er fristende at konkludere, at det udbredte hjemmearbejde er en stor succes,” siger Rikke Haaber, chef for strategisk sundhed hos forsikringsselskabet PFA til Børsen Hun siger samtidig, at meget tyder på, at vi skubber noget foran os, som er en risiko for virksomhederne, og som man som ledelse må forholde sig til. Arbejdsdage bliver grænseløse Hvor sommermånederne normalt er absolut lavsæson for psykologbistand, gav juni, juli og august et boom af behandlinger for stress, angst og depression på Gjensidiges regning. Og isolation og ensomhed hos hjemmearbejdende er ifølge Gjensidiges psykologer en større faktor end nogensinde. “Der er opstået et helt nyt arbejdsliv med grænseløse arbejdsdage uden vante rammer og med savn af kollegaer og ledelse. Tingene flyder sammen. Det er svært for mange,” siger Louise Brix, fagchef for sundhed i Gjensidige. Cabi: Hjemmearbejde er ikke for alle Cabi har for nylig lanceret et webtema om hjemmearbejde som vej i job for mennesker med nedsat arbejdsevne. Juniorkonsulent Jakob Nørgaard Bentsen er enig med forsikringsselskaberne i, at arbejdsgiverne har en vigtig ledelsesopgave for at få hjemmearbejde til at fungere godt. "Hjemmearbejde er ikke for alle. Nogle har brug for at komme på arbejdspladsen dagligt. Det er meget forskelligt, hvordan vi som mennesker reagerer på hjemmearbejde gennem længere tid, så for arbejdsgiverne handeler det om at finde de medarbejdere, som trives med det, og hvor opgavernes karakter passer til det," siger Jakob Nørgaard Bentsen. Han forklarer videre, at arbejdsgiverene er vigtigt at følge godt op på de medarbejdere, som arbejder hjemme, og sikre, at de stadig er en del af virksomhedens sociale liv. "Det handler om, at man som arbejdsgiver hele tiden er i kontakt med sine medarbejdere og løbende evaluerer, om hjemmearbejde er den rigtige løsning. Om det er noget, der skal skrues op eller ned for, og om samarbejdet med kollegaerne er, som det skal være," siger Jakob Nørgaard Bentsen. Cabis webtema findes på cabiweb.dk/hjemmearbejde, hvor arbejdsgivere bl.a. kan downloade tjeklister og værktøjer til, hvordan hjemmearbejde kan komme til at fungere. Mere information Læs mere i Børsen her og her (kræver login) Se Cabis tema om hjemmearbejde på Cabiweb.dk/hjemmearbejde Cabi afholder også webinar om hjemmearbejde målrettet ansatte i jobcentrene - Se mere her

Nye vejledere i Københavns Kommune skal hjælpe med at spotte negativ social kontrol

27.11.20

Københavns Kommune sætter offensivt ind imod negativ social kontrol

Social kontrol-vejledere i Jobcenter København skal hjælpe kvinder, der bliver forhindret i at komme i job på grund af negativ social kontrol fra deres familie eller omgangskreds. Ny kampagne skal øge bevidstheden om udfordringerne ved negativ social kontrol. En ambitiøs plan på et komplekst område, mener ekspert. Fra januar 2021 vil der være fem social kontrol-vejledere i Jobcenter København. Det er et konkret initiativ til at komme negativ social kontrol på arbejdsmarkedet til livs, som er en af de store mærkesager for Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V). ”Vi må aldrig acceptere, at kvinder bliver isoleret i hjemmet, fordi deres familie eller omgangskreds har et forældet kvindesyn. Vi skal være bedre til at spotte og håndtere social kontrol i jobcentret, og jeg er overbevist om, at vejlederne kan løfte den opgave,” siger Cecilia Lonning-Skovgaard. Samtidig har Københavns Kommune lanceret en kampagne på plakatstandere og sociale medier, der skal være med til at øge københavnernes bevidsthed om udfordringerne ved social kontrol. Ret og pligt til komme ud på arbejdsmarkedet De nye social kontrol-vejledere i jobcentrene skal rådgive og hjælpe jobkonsulenter, når de møder kvinder, der udviser tegn på social kontrol. Tegnene kan være alt fra, at kvinderne giver udtryk for, at de ikke kan være på en arbejds- eller praktikplads med mandlige kolleger til, at et familiemedlem presser på for at deltage i kvindens samtaler i jobcentret eller til, at kvinderne ikke har adgang til deres eget NemID og bankkort. Vejlederne skal også inddrage kvindernes ægtefæller og familie, så der bliver en fælles forståelse i familien af, at en kvinde har både ret og pligt til at deltage på arbejdsmarkedet og i aktivering. Endelig skal vejlederne også føre statistik over sager med tegn på social kontrol for at komme eventuelle mørketal til livs og få samlet og udbredt de gode erfaringer. Cabi: Negativ social kontrol er komplekst Ud over social kontrol-vejlederne er der afsat midler til opkvalificering af jobkonsulenter bredt, så de er i stand til at spotte og handle på tegn på social kontrol. Trine Thomsen, seniorkonsulent i Cabi, har undervist jobcentermedarbejdere i Jobcenter København i, hvordan negativ social kontrol kan være en barriere for beskæftigelse, og i hvordan medarbejderne håndterer det i praksis, når de møder negativ social kontrol. Hun roser initiativet fra Københavns Kommune. "De har lagt en ambitiøs plan, og nu skal de tage livtag med en rigtig kompleks problemstilling. Negativ social kontrol kan både være svær at afdække og håndtere. Det er ikke nødvendigvis noget, som medarbejderne i jobcentret møder hver dag, og derfor ligger det ikke på rygraden, hvordan det skal håndteres. Derfor er det absolut et vigtigt greb, at medarbejderne kan få hjælp fra vejledere, der er klædt på til opgaven, når de har mistanke om negativ social kontrol," siger Trine Thomsen. Hun er enig i, at der skal stilles krav til, at kvinderne er til rådighed for arbejdsmarkedet. Men det er nødvendigt at tage udgangspunkt i hver enkelt kvindes situation, hvis noget skal ændres. "Vi er nødt til at acceptere, at det er et komplekst problem, og nogle gange skal ægtefællen måske også inddrages i den snak. Kvinderne skal guides til at se, hvordan de kan kombinere et arbejdsliv med deres familieliv. Men der vil givetvis også være tilfælde, hvor den sociale kontrol udgør så stor en barriere, at arbejdsmarkedet ikke er første skridt. Det er kvinder, som ikke kender deres muligheder og ikke ved, hvor de kan få hjælp i Danmark, hvis de fx har et ønske om at komme ud af et ægteskab, og så er det helt andre tiltag, der skal sættes i gang," siger Trine Thomsen Undersøgelse: Hver tredje jobcentermedarbejder har oplevet social kontrol Den nye, samlede indsats i Københavns Kommune kommer i kølvandet på en rapport fra foråret, der dokumenterede, at social kontrol er en hindring i forhold til at hjælpe ledige, etniske minoritetskvinder ud på arbejdsmarkedet. Undersøgelsen bygger bl.a. på en spørgeskemaundersøgelse blandt knap 400 jobcentermedarbejdere og interviews med etniske minoritetskvinder. Den viser blandt andet, at hver tredje jobcentermedarbejder har oplevet, at ledige, etniske minoritetskvinder direkte har givet udtryk for, at de presses af deres familie eller omgangskreds til ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. ”Med rapporten fik vi dokumenteret, at social kontrol er et stort problem for en del af de kvinder, vi møder i jobcentret. Derfor er det afgørende, at vi nu følger op og sætter ind. Vejlederne er et vigtigt skridt i frihedskampen mod social kontrol. Kvinderne skal vide, at vi er klar med en udstrakt hånd,” siger beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard. Cabi sætter fokus på negativ social kontrol med et webinar om negativ social kontrol onsdag den 9. december - Læs mere her

I en bred aftale om fordeling af SSA-reserven afsættes 8,4 mio. kr. om året til Cabi

26.11.20

Cabi får støtte fra reserven, men mangler fortsat halvdelen af bevillingen

Fordelingen af SSA-reserven sikrer Cabi 8,4 mio. kr. om året, men videnshuset mangler fortsat knap ti mio. kr. af sin nuværende bevilling. Tirsdag indgik et bredt flertal af folketingets partier en aftale om fordeling af reserven på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet (SSA), som har erstattet den tidligere satspulje. Med den nye aftale om SSA-reserven afsættes 8,4 mio. kr. om året til Cabi over de næste tre år og 4,2 mio. kr. i 2024. Der er dog stadig langt op til den nuværende samlede bevilling på 18 millioner kroner, som har været niveauet for den offentlige støtte til Cabi gennem en årrække, skriver Altinget.dk (kræver login) I 2020 er Cabi finansieret med samlet 9,6 mio. kr. fra finansloven. Den støtte har regeringen lagt op til at sløjfe som følge af udmøntning af besparelser på statens konsulentforbrug. "Vi er stjerneglade og meget taknemmelige for de 8,4 millioner. Men jeg er også nødt til at sige, at en forudsætning for, at vi fortsat kan levere det, vi gør i dag, er, at vi også kommer tilbage på Finansloven med de 9,6 millioner, som regeringen tog væk som led i besparelser på konsulenter i staten," siger souschef i Cabi, Ea Nielsen til Altinget.dk "Vi har igennem flere år bevist, at med en samlet grundbevilling på cirka 18 mio. kan vi nå langt langt ud til flere tusinde virksomheder, organisationer og kommuner med viden og inspiration, som de værdsætter og bruger i deres arbejde med socialt udsatte. Med de 8,4 millioner er vi næsten halvvejs. Nu krydser vi fingre for den sidste halvdel," fortsætter hun. Opbakning fra store organisationer I forbindelse med fordelingen af SSA-reserven siger socialordfører i Venstre, Marie Bjerre, i en pressemeddelelse at "vi glæder os over, at vi viderefører det sociale frikort og initiativer i Jobbanken og Cabi, der får mennesker på kanten af samfundet tættere på arbejdsmarkedet. Det har været en klar prioritet for os.” Fem store organisationer, Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lederne, KL og Danske Handicaporganisationer har i et støttebrev udtrykt opbakning til Cabi. I et debatindlæg i A4.nu skriver Signe Tønnesen, chefkonsulent i Lederne, at en fjernelse af støtte til Cabi er en de-facto lukning af én af de vigtigste vidensaktører på beskæftigelsesområdet. Det er det stik modsatte af, hvad vi har brug for lige nu. "Cabi er i dag den aktør på beskæftigelsesområdet, der leverer mest viden og fokus på virksomhederne og ledernes behov, når medarbejdere sygemeldes eller når sårbare mennesker skal fastholdes eller integreres på arbejdsmarkedet, hvilket eksempelvis kommer til udtryk gennem deres indsats for at få veteraner godt tilbage på arbejdsmarkedet," skriver hun i debatindlægget Mere information Artikel på Altinget.dk (kræver login) Pressemeddelelse fra Social-, og Indenrigsministeriet Debatindlæg fra Lederne

Page

Dorthe Lundh

Pressekontakt | Pressemeddelelser | Nyhedsartikler | Debatindlæg

4016 3101

eller