Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Nyheder

Nyheder

Læs seneste nyt fra vores presserum hos Ritzau. 

Der er stadig et uudnyttet potentiale for at få flere med handicap i beskæftigelse
26.11.20

Gabet mellem beskæftigede med og uden handicap skrumper – men det er stadig stort

Beskæftigelsen er steget mere for personer med handicap end for personer uden, viser en ny rapport fra VIVE. Der er dog stadig et stort uudnyttet potentiale for at få flere med handicap i job, og handicapkompenserende ordninger kan bruges meget bedre, mener ekspert. Næsten 700.000 danskere – eller 21 procent af befolkningen – i alderen 16-64 år har et handicap. Sidste år var 58 procent af dem i beskæftigelse, mens det gjaldt 84 procent for personer uden handicap. Det viser en ny rapport fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Og selvom langt flere personer med handicap end uden, er ledige, så er beskæftigelsesgabet mellem de to grupper faktisk skrumpet fra 2012 til 2019. Men undersøgelsen viser også, at nogle arbejdsgivere har betænkeligheder ved at ansætte personer med handicap. Hver femte adspurgte personaleleder i undersøgelsen svarer, at de i høj grad har betænkeligheder ved at ansætte personer en person med handicap, hvis vedkommende har behov for skånehensyn, arbejder langsommere eller måske har flere sygedage. Undersøgelser viser desuden, at relativt mange blandt både personaleledere og personer med handicap slet ikke kender de handicapkompenserende ordninger som fx personlig assistance eller fortrinsadgang for personer med handicap. Det er ellers ordninger, som skal gøre det lettere for personer med handicap at komme i job. Cabi: Ordninger kan bruges bedre og bredere Netop de handicapkompenserende ordninger rummer et stort potentiale for, at flere med handicap kan komme i arbejde. Det gælder ikke mindst personer, der har en kognitiv funktionsnedsættelse som fx autisme eller hukommelsesbesvær. Men det kræver, at ordningerne bliver brugt bedre end i dag. Det forklarer Carsten Lunden, seniorkonsulent i Cabi. ”I dag bliver ordningerne langt overvejende brugt over for personer, der har fysiske handicap, og som allerede er i job. Det er godt, men der er et stort potentiale i at bringe de her ordninger i spil for langt flere borgere, end det sker i dag. Det kræver dog, at medarbejderne i jobcentrene er opmærksomme på, at ordningerne også kan bruges til at hjælpe mennesker med kognitive handicap,” siger Carsten Lunden. Han er projektleder for Flere med kognitive handicap i job, hvor medarbejdere fra jobcentre i 12 kommuner skal opkvalificeres til at bruge ordningerne bedre. ”Vi skal give opkvalificere medarbejderne i jobcentrene med viden om en række forskellige kognitive udfordringer, men vi skal også være med til at give dem et nyt syn på, hvordan, hvornår og over for hvem de handicapkompenserende ordninger kan bruges,” siger Carsten Lunden. Mere information Se analysen fra VIVE FAKTA om Flere med kognitive handicap i job Projektet er finansieret med midler bevilliget af Beskæftigelsesministeriet. Cabi skal gennemføre kompetenceudvikling i 12 kommuner. Indtil videre er følgende 11 kommuner med i projektet: Fredericia, Frederikshavn, Glostrup, Hørsholm, Ikast-Brande Kolding, Randers, Struer, Slagelse, Svendborg og Aabenraa. Projektet bygger på erfaringer fra projektet Kompensation til flere – Se mere på Cabis hjemmeside

I endnu to år kan særligt socialt udsatte benytte sig af socialt frikort
25.11.20

Det sociale frikort forlænges med to år

Forsøgsperioden med det sociale frikort stod til at udløbe ved udgangen af 2020, men et bredt politisk flertal på Christiansborg har indgået en aftale om, at frikortet kan fortsætte i endnu to år. Det er udmøntning af reserven på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet (SSA-reserven), som har erstattet den tidligere satspulje, der betyder, at det sociale frikort fortsætter yderligere to år. Med et socialt frikort kan særligt socialt udsatte skattefrit tjene20.000 kr. om året uden at blive trukket i sociale ydelser. I alt 760 mio. kr. til initiativer, som skal gøre en forskel for udsatte mennesker, er uddelt fra SSA-reserven. Der er afsat i alt 19,8 mio. kr. til frikortet i 2021 og 2022. Derudover er der i 2023 og 2024 afsat i alt 23,5 mio. kr. til videreudvikling og videreførelse af frikortet. ”Vi har især arbejdet for en forlængelse af ordningen om socialt frikort, som giver borgere, der i dag er langt fra at få et normalt job, den bedste mulighed for at prøve kræfter med et lønnet arbejde. Vi glæder os over, at vi fandt opbakning til en forlængelse af ordningen i to år, og at alle aftalepartierne også er enige om en hensigtserklæring om, at det sociale frikort skal gøres permanent, når forsøgsperioden er overstået," siger socialordfører for Liberal Alliance, Ole Birk Olesen i en pressemeddelelse. Cabi: En stor gevinst at blive en del af et fællesskab I samarbejde med fire kommuner er Cabi i øjeblikket i gang med et pilotprojekt, hvor det gennem forskellige modeller testes, hvordan frikortet kan blive en succes. Projektleder og seniorkonsulent hos Cabi, Anette Hansen, er meget glad for frikortets forlængelse. "Det sociale frikort kan noget helt særligt i forhold til at give vores mest udsatte medborgere en mulighed for at tjene nogle penge. Og hvad der faktisk betyder endnu mere, så får de lov til at være en del af et fællesskab på en arbejdsplads. Vi har talt med brugere af frikortet, hvor det har været lige dét skub, som har gjort, at de kunne rette op på deres tilværelse," siger hun. Hun håber nu på, at der gennem de næste to år kommer mere fart på brugen af frikortet. Det kræver bl.a., at kommunerne prioriterer ordningen. "Frikortet er godt, men det er for få, der har brugt det. Det skyldes bl.a., at mennesker i målgruppen ofte har mistillid til myndighederne, og de færreste har et netværk blandt virksomhederne. Det kræver en indsats fra kommunerne, hvor kendskabet til frikortet skal udbredes, og det kræver en opsøgende indsats blandt virksomheder for at finde opgaver, som kan løses af en frijobber," siger Anette Hansen. Bag aftalen om fordeling af reserven står regeringen, Venstre, Radikale Venstre, SF, Dansk Folkeparti, Konservative, Enhedslisten, Alternativet og Liberal Alliance. Mere information Se Cabis undersøgelse og inspirationskatalog om frikortet

Regeringens plan om at sparer på videnshuset Cabi vækker kritik
23.11.20

Altinget: Regeringen vil droppe offentlig støtte til Cabi

I jagten på konsulentbesparelser lægger regeringen op til at fjerne bevillingen til Cabi, som rådgiver virksomheder og kommuner med at hjælpe socialt udsatte i job. Tunge aktører advarer imod besparelser, skriver Altinget. Cabi har siden 2002 understøttet kommuner og virksomheders indsats med at hjælpe socialt udsatte i job, men i regeringens finanslovsudspil står Cabi til at miste hele den offentlige bevilling på 18 millioner kroner, som udgør knap to tredjedele af dets fulde finansiering, skriver Altinget.dk Ea Nielsen er souschef hos Cabi og lægger ikke skjul på, at situationen lige nu er ekstremt presset. "Hvis vi mister hele vores offentlige bevilling, vil vi skulle lave fuldstændig om på hvilken type organisation, vi er. Vi er afhængige af den bevilling for at kunne tilbyde alle de gratis ydelser, som virksomheder og kommuner gør flittigt brug af," siger hun til Altinget.dk. Ramt af sparekrav på konsulenter Besparelserne på Cabi begrundes ud fra regeringens vedtagne strategi om, at staten skal spare på eksterne konsulenter. Begrundelsen vækker dog undren hos Radikale, som ved finanslovsbordet kæmper for at bevare bevillingen til Cabi. Det er nemlig kun knap ti procent af Cabis indtægter, som kommer fra konsulentbistand - hvoraf kun en mindre del går til staten. Beskæftigelsesordfører Samira Nawa frygter, at en komplet lukning af offentlig støtte de facto vil være en lukning af Cabi. "Det virker mærkeligt i det hele taget at anskue Cabi som nogen, der yder konsulentbistand. Det er jo åbenlyst, at de har fokus på de allermest udsatte på kanten af arbejdsmarkedet, og det kan jo ikke være rigtigt, at det er viden på det område, der skal lade livet, fordi regeringen har forpligtet sig på at skære på konsulentydelser," siger hun til Altinget. Også Venstre kritiserer i Altinget regeringens ønske om at trække den offentlige bevilling til Cabi. "Det er Venstre meget imod. Vi skal tværtimod gøre mere for at skabe et rummeligt arbejdsmarked, og der spiller Cabi en meget vigtig rolle," siger beskæftigelsesordfører Hans Andersen. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil "af hensyn til den politiske proces" ikke gå i nærmere detaljer om drøftelserne om de offentlige bevillinger. Organisationer bakker op om Cabi Regeringens intention om at spare på Cabi medfører også stærke reaktioner uden for Chrisitansborg. Dansk Arbejdsgiverforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation, KL, Danske Handicaporganisationer og Lederne har indsendt et støttebrev til fordel for Cabi. Her beskriver de Cabi som "en vigtig aktør i arbejdet med at fremme rummeligheden på arbejdsmarkedet og virksomhedernes sociale engagement", og appellerer til, at Cabi også kan fortsætte deres arbejde. Mere information Læs hele artiklen hos Altinget (kræver login) Læs støttebrev fra DA, FH KL, Danske Handicaporganisationer og Lederne Giv din støtte til Cabi - Skriv under her

På Lolland-Falster kombineres en sundhedsindsats med beskæftigelsesindsatsen.
18.11.20

Sygeplejersker og ergoterapeuter hjælper udsatte på vej til job i Lolland

For nogle af de mest udsatte ledige skal der en social og helbredsmæssig indsats til for at det kan lade sig gøre at tage de første skridt i retning af et job. I Lolland Kommune hjælper en ergoterapeut og en sygeplejerske i øjeblikket ti borgere med stor succes, og flere er på vej. Guldborgsund er sammen med Lolland Kommune en del af indsatsen Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster, hvor de to kommuner er gået sammen med det lokale erhvervsliv om at få flere udsatte i job. Videns- og netværkshuset Cabi er leder af Rekruttering fra Kanten på Lolland-Falster, hvor også LG Insight, 3F og Business Lolland-Falster er en del af indsatsen. Det sker typisk gennem praktikforløb og lønnede timer i virksomheder, men nogle borgere er så langt væk fra arbejdsmarkedet på grund af problemer med helbredet, at de har brug for en ekstra indsats inden de kan begynde i virksomhedspraktik. Derfor har Lolland Kommune en ergoterapeut og socialsygeplejerske, som hjælper de borgere, der har sociale eller helbredsmæssige udfordringer, som står i vejen for, at de kan komme i praktik i en virksomhed. I øjeblikket er ti borgere i gang med stor succes, og derfor vil Lolland Kommune nu udvide ordningen til at omfatte 20 borgere. Træning og arbejdsstillinger er vigtige Kirsten Hauberg er ergoterapeut, og hun har ofte haft et forløb med borgerne inden praktikken starter. Her har de arbejdet med, hvilken træning, der kan hjælpe dem godt videre. Når borgerne skal i gang i en virksomhed i en praktik og måske i kombination med nogle lønnede timer, så tager Kirsten Hauberg med. Hun er med på den første dag for at hjælpe dem godt i gang i praktikken. Det kan fx være, at der er behov for en særlig arbejdspladsindretning eller hjælpemidler for at borgeren kan være på en arbejdsplads. Det kan også dreje sig om at tale med borgeren om, hvordan han eller hun kan passe godt på ryggen ved løft, eller det kan være en snak om, hvordan kroppen reagerer, når man skal i gang med arbejde efter en længere periode derhjemme. ”Det er typisk borgere, som har forskellige former for smerter. Jeg kan starte med at give dem noget træning på forhånd, som styrker deres muskulatur. Og når vi er ude på praktikstederne, så handler det om at finde de rigtige arbejdsstillinger, så der ikke opstår smerter. Det er vigtigt at være med fra starten, så de gode vaner komme med helt fra begyndelsen,” siger Kirsten Hauberg. Jobcentret får god tilbagemelding Erfaringen indtil nu er, at det giver en god tryghed for borgeren, at der en sundhedsmedarbejder, som følger dem. Derudover giver Kirsten Hauberg også en udførlig tilbagemelding til jobcentret om, hvordan borgeren klarer sig i praktikken, og om der sker positiv eller negativ udvikling. ”Den viden vi får fra Kirsten er rigtig værdifuld, fordi det giver os mulighed for at tænke fremad og planlægge næste skridt for borgeren. Hvis det ikke lykkes at skabe et job i den første praktik, er Kirstens tilbagemelding vigtig, når vi planlægger den næste praktik, så den også passer til de skånebehov, der er brug for,” siger Maria Gade, jobformidler i Lolland Kommune. Videns- og netværkshuset Cabi leder indsatsen Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster og her ser seniorkonsulent Bente Nissen store potentialer i Lollands initiativ. ”Lolland er lykkedes med en helhedsorienteret indsats, hvor initiativer på sundhedsområdet understøtter indsatsen for at få borgerne tættere på arbejdsmarkedet. Og det er så vigtigt at borgeren oplever, at der en sammenhæng i indsatsen. Vi får sundhedsindsatsen med helt ud på arbejdspladsen, når vi hjælper ledige i job, og det er godt nyt,” siger Bente Nissen. Vigtigt at holde gang i forløb under corona-pandemien Hun forklarer, at det især er vigtigt at holde gang i forløb for de mest udsatte i en tid, hvor coronapandemien skaber usikkerhed for mange. Under nedlukningen af landet i foråret stoppede mange kommuner for etablering af virksomhedspraktik eller afbrød forløb. Det risikerer at påvirke borgernes udvikling i retning af job negativt. ”Vi har at gøre med mennesker, som har brug for at afprøve deres sociale og faglige kompetencer for at komme tættere på arbejdsmarkedet, og det er rigtig vigtigt, at de oplever forudsigelighed og kontinuitet i deres forløb. For mange er helbredet en stor del af udfordringen, og for dem er der gode muligheder i at give dem en støtte til at håndtere deres helbredsudfordringer, imens de er i gang på en virksomhed,” siger Bente Nissen. ”For nogle er praktikvirksomheden der, hvor de får opbygget helt essentielle sociale netværk, fordi de her kan tale med kollegaer. Så det er ikke kun vigtigt at holde gang i deres forløb for at sikre udvikling i retning mod job, men også for at forhindre ensomhed og isolation,” siger Bente Nissen. Rekruttering fra Kanten på Lolland-Falster har pr. 30/6 2020 fået 183 borgere i beskæftigelse. Af disse har otte procent fået ordinært job, og det er over landsgennemsnittet for målgruppen af borgere, som er på 3,5 procent. Det er borgere, som har brug for en ekstra indsats for at blive klar til arbejdsmarkedet. FAKTA om Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster Rekruttering fra Kanten på Lolland-Falster er et projekt, der skal afbøde den mangel på arbejdskraft, der forventes i de kommende år. Lolland og Guldborgsund Kommune er gået sammen med det lokale erhvervsliv, Business Lolland-Falster samt videns- og netværkshuset Cabi med målet om at give 850 borgere en tilknytning til arbejdsmarkedet gennem konkrete forløb i virksomhederne. Initiativet er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond.

Hjemmearbejde er også en vej til job for mennesker med nedsat arbejdsevne
18.11.20

Hjemmearbejde kan skabe job til mennesker med nedsat arbejdsevne

Virksomheder har under coronakrisen gjort sig positive erfaringer med medarbejdere som arbejder hjemme. Der er kommet et nyt syn på hjemmearbejde, og det kan være en mulighed for, at mennesker med nedsat arbejdsevne kan komme i arbejde. Teknologien til at arbejde hjemme har været der længe, men for langt de fleste virksomheder er det normen, at medarbejderne møder fysisk op for at gå på arbejde. Det billede er dog under forandring. Nedlukningen i foråret sendte rigtig mange danskere på hjemmearbejde i uger og måneder, og det har ændret mange virksomheders holdning til hjemmearbejde. En rundspørge til DI’s virksomhedspanel viser fx, at tre ud af fire virksomheder øgede deres brug af hjemmearbejde, da samfundet lukkede ned. Og 40 procent af disse, vil skrue op for hjemmearbejde efter krisen. ”Grænserne for, hvad der kan lade sig gøre med hjemmearbejde, har rykket sig markant, fordi offentlige og private arbejdspladser i et utal af brancher lukkede ned, og medarbejderne blev sendt hjem. Man har fået vredet armen om på ryggen, og er blevet tvunget til at finde nye løsninger. Nogle steder er det endda erfaringen, at medarbejderne er mere effektive og mindre syge, når de arbejder hjemme,” siger juniorkonsulent hos Cabi, Jakob Nørgaard Bentsen. Nyt tema om hjemmearbejde Cabi har i efteråret 2020 undersøgt, om der er potentiale for, at hjemmearbejde kan være en vej til at få mennesker med nedsat arbejdsevne i job. Eller fastholde mennesker, som risikerer at miste det. Og virksomhedernes nye, positive erfaringer med hjemmearbejde spiller en afgørende rolle for, at det potentiale kan indfries. Derfor har Cabi i samarbejde med Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål udviklet et nyt webtema om hjemmearbejde som vej til job for mennesker med nedsat arbejdsevne. Det kan findes på cabiweb.dk/hjemmearbejde ”Med webtemaet vil vi gerne give virksomhederne den nødvendige viden og de rigtige værktøjer, til at ansætte og fastholde medarbejdere, som helt eller delvist arbejder hjemme. Det kan måske endda være en fordel, hvis man har svært ved at finde den rigtige medarbejder,” siger Jakob Nørgaard Bentsen. Bedre trivsel og lavere sygefravær Foruden guides og tjeklister indeholder webtemaet også eksempler på, hvilke jobfunktioner der egner sig godt til hjemmearbejde, samt konkrete eksempler på andre virksomheders erfaringer. Sikkerhedsstyrelsen har fx erfaret, at produktiviteten er høj, trivslen er steget, og at det korte sygefravær er faldet med 64 procent. Og Weply, som har ansat mennesker med handicap til at bemande virksomheders livechat til kundeservice og support, oplever, at det giver en rigtig god fleksibilitet, når medarbejdere arbejder hjemmefra. Jakob Nørgaard Bentsen fortæller dog, at det er vigtigt at overveje hvilke opgaver og medarbejdere, som egner sig til helt eller delvist hjemmearbejde. ”Komplekse opgaver, som kræver meget samarbejde, vil selvfølgelig ikke egne sig ret godt, men det kan fx være opgaver, der kræver ro og fordybelse. Det er også en god ide at overveje, hvordan medarbejderen stadig kan være en del af arbejdspladsens sociale liv, selvom han eller hun arbejder meget hjemme. Og så skal det være en medarbejder, som er god til at spørge om hjælp, hvis en opgave kører fast,” siger Jakob Nørgaard Bentsen. Også et værktøj til jobcentre I Cabis tema om hjemmearbejde er der desuden en sektion til medarbejderne i landets jobcentre. Denne sektion indeholder tips og gode råd til, hvordan hjemmearbejde kan blive en del af dialogen med virksomheder og borgere. ”Måske har konsulenten i jobcentret en borger, som på grund af angst eller et fysisk handicap, har rigtig svært ved at møde fysisk op på en arbejdsplads. Her kan hjemmearbejde måske være en mulighed og et første skridt i en afklaring. Så med vores webtema vil vi gerne give jobcentermedarbejderne et ekstra værktøj i værktøjskassen,” siger Jakob Nørgaard Bentsen. Cabi afholder i december et webinar om hjemmearbejde den 9. december. Det er målrettet medarbejdere i jobcentrene. Se mere her KONTAKT: Juniorkonsulent Jakob Nørgaard Bentsen, Cabi: 2225 3236 / jab@cabiweb.dk

Handicapkompenserende ordninger har potentiale til at få flere i job
18.11.20

Glemte ordninger har stort potentiale for at få flere med kognitive handicap i job

Handicapkompenserende ordninger er et effektivt værktøj til at få mennesker med handicap i job, men ofte lever ordningerne et lidt hemmeligt liv i kommunerne. Et projekt, som er finansieret af Beskæftigelsesministeriet, hvor medarbejdere i jobcentre i 12 kommuner opkvalificeres til at bruge ordningerne bedre, vækker optimisme. Personer med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan i mange tilfælde få bevilliget en handicapkompenserende ordning, der kan kompensere for de barrierer, som vedkommende møder i forhold til job. Den personlige assistent må hjælpe med de ting, som personen med funktionsnedsættelse ikke selv kan udføre. Drejer det sig om hukommelsesbesvær, kan det fx være personlig assistance til at strukturere hverdagen. I dag bliver ordningerne i de fleste tilfælde tildelt personer med en fysisk funktionsnedsættelse, og til mennesker, som allerede er i job. Men potentialet i ordningerne bliver ikke udnyttet godt nok. Handicap skal fylde så lidt som muligt De kan dog bruges langt bedre. Eksempelvis over for borgere med psykiske funktionsnedsættelser som autisme, hukommelsesbesvær eller ADHD. Det forklarer Carsten Lunden, seniorkonsulent hos videns- og netværkshuset Cabi. Han er desuden leder af projektet Flere med kognitive handicap i job, hvor nøglemedarbejdere i 12 jobcentre fordelt over hele landet får et kompetenceløft, så de kan bruge ordningerne bedre og over for andre borgere end de plejer. ”Vi skal give flere muligheden for at bruge deres kompetencer på arbejdsmarkedet og lade handicap fylde så lidt som muligt, og der er de handicapkompenserende ordninger meget velegnede. Derfor skal vi opkvalificere medarbejderne i jobcentrene med viden om en række forskellige udfordringer, men også viden om, hvordan og hvornår de kompenserende ordninger kan bruges,” siger Carsten Lunden. Kommuner ser stort potentiale i ordningerne Og noget tyder på, at medarbejderne i jobcentrene får øjnene op for potentialet i ordningerne. Cabi har nu afsluttet undervisningen i fem jobcentre, og i alle fem forventer jobcentrenes medarbejdere nu, at de kan få langt flere i job med ordningerne, end deres ledelse forventede, inden undervisningsforløbet gik i gang. ”I et af jobcentrene var ledelsens forventning, at ca. 50 personer kan komme i job som følge af den kompetenceudvikling, deres medarbejdere får. Men nu, hvor undervisningen er afsluttet, forventer medarbejderne selv, at de kan få 350 personer i job. Det er et ambitiøst mål, og det viser, at der er et stort potentiale. Og også i de andre jobcentre ser vi, at medarbejderne ser store muligheder for at få flere i job. Jeg tager det som et udtryk for, at undervisningen giver mening for dem, og at de kan bruge den til noget,” siger Carsten Lunden. Flere med handicap kommer i job En vigtig pointe i forbindelse med undervisningen er også, at medarbejderne i højere grad skal bruge ordningerne over for personer, som endnu ikke er i job. Mange personer, som er på kontanthjælp, eller unge, der endnu ikke er i uddannelse har kognitive funktionsnedsættelse, og her er der potentiale, forklarer Carsten Lunden. ”Vores ambition er at give medarbejderne viden og metoder til at handle - og nye muligheder for at få flere i job,” siger Carsten Lunden. Beskæftigelsesministeriet har bevilliget 5,1 millioner kr. til at gennemføre Flere med kognitive handicap i job, og projektet bygger på erfaringer, som Cabi tidligere har gjort sig i projektet Kompensation til flere, som ligeledes var finansieret af midler fra Beskæftigelsesministeriet. ”Vores erfaringer herfra viste, at medarbejderne i jobcentrene ændrede praksis, og vi kan se, at de nu bevilliger flere handicapkompenserende ordninger end tidligere. Derudover ser vi, at de nu i højere grad bevilliger ordningerne til personer, som ikke i forvejen er i job. Det er den praksisændring, som vi gerne vil gennemføre i flere kommuner,” slutter Carsten Lunden. Flere med kognitive handicapi job blev sat i gang sidste år og løber til udgangen af 2022. KONTAKT: Seniorkonsulent Carsten Lunden, Cabi: 2925 1109 / cl@cabiweb.dk FAKTA om Flere med kognitive handicap i job Projektet er finansieret med midler bevilliget af Beskæftigelsesministeriet. Cabi skal gennemføre kompetenceudvikling i 12 kommuner. Indtil videre er følgende ni kommuner med i projektet: Fredericia, Frederikshavn, Hørsholm, Kolding, Randers, Struer, Slagelse, Svendborg og Aabenraa. Projektet bygger på erfaringer fra projektet Kompensation til flere – Se mere på Cabis hjemmeside

Cabi får nu opbakning fra erhvervslivet forud for afgørende finanslovsforhandlinger
18.11.20

Erhvervsliv bakker massivt op om videnshus før afgørende finanslovsforhandlinger

En lang række erhvervsfolk fra virksomheder i hele landet har skrevet under på en støtteerklæring til videns- og netværkshuset Cabi, som bl.a. understøtter, at virksomheder kan hjælpe socialt udsatte og sårbare ind på arbejdsmarkedet. Men fremtiden tegner usikker for Cabi, da videnshusets offentlige bevilling indgår i forhandlingerne om næste års finanslov. FH, DA, KL og Lederne bakker også op. ”Det er helt forkert at slå ned på Cabi nu med et arbejdsmarked, som står til at skulle omstille sig markant. Mange udsatte står i en mere sårbar situation nu, end før coronakrisen. Virksomhederne er pressede, og det kan gøre det endnu sværere for udsatte at få en chance,” siger Dan Boyter, direktør for Pressalit A/S. Fagbevægelsens Hovedorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, KL, Danske Handicaporganisationer og Lederne har også indsendt et støttebrev til fordel for Cabi. - Læs det her Videns- og netværkshuset Cabi har til opgave at indsamle viden om, hvordan socialt udsatte og sårbare kan komme ind på arbejdsmarkedet og videreformidle den viden til landets virksomheder og kommuner med målet om at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked. Det er typisk ledige med andre udfordringer end blot ledighed, fx personer, der er nedslidte, har fysiske eller psykiske udfordringer eller misbrug. Men efterhånden som forhandlingerne om næste års finanslov spidser til, trækker mørke skyer ind over det landsdækkende videnshus. I regeringens finanslovsudspil er hele Cabis offentlige bevilling på 18 mio. kr. fjernet. Det svarer til to tredjedele af Cabis fulde finansiering. Begrundelsen sker ud fra en betragtning om, at staten skal spare på eksterne konsulenter. Men staten anvender kun Cabi som konsulenter i meget begrænset omfang. Derfor vil en fortsat bevilling til Cabi blot minimalt påvirke statens ambitioner om at nedbringe brugen af konsulenter. Langt de fleste af Cabis midler går til at stille viden og værktøjer gratis til rådighed og drive netværk for virksomheder, så flere af samfundets svageste kan komme ind på arbejdsmarkedet. ”Cabi er de eneste, som gør viden om det rummelige arbejdsmarked praksisnær i hele Danmark,” siger Mogens Lindhard, bestyrelsesformand i Cabi og Head of Global Social Responsibility i pumpekoncernen Grundfos. Støtteerklæring fra erhvervslivet Usikkerheden om Cabis finansiering har fået over 140 erhvervs- organisationsfolk, m.fl. til at skrive under på et støttebrev til fordel for Cabi. Blandt underskriverne er topfolk i store virksomheder som Pressalit A/S, Enemærke & Petersen A/S og INCUBA A/S, men også mindre virksomheder som fx Hounö, tømrervirksomheden Egon Olsen & Søn A/S og Huset Venture har skrevet under. Erhverv Aarhus, 3F og LO i Aarhus har taget initiativet til støttebrevet, som er sendt til finansminister Nicolai Wammen (S). Her advares det bl.a. om, at: ”Hovedparten af Cabis grundbevilling går til at understøtte, at flere virksomheder lykkes med at inkludere og fastholde socialt udsatte og sårbare på arbejdsmarkedet.” Og, at: ”En besparelse på Cabi vil ramme nogle af landets mest udsatte ledige: Mennesker med handicap, sociale udfordringer, sårbare unge m.fl.” Læs støttebrevet her Cabi samarbejder med bl.a. entreprenørvirksomheden Enemærke & Petersen A/S om at udbrede socialt ansvar i byggeriet. Også her udtrykkes der brug for Cabi: ”Cabi er en meget vigtig og professionel medspiller for en social ansvarlig virksomhed som vores. Særligt fordi Cabi formår at kombinere deres dybe indsigt i beskæftigelsesområdet med en forståelse af, hvordan virkeligheden ser ud for os virksomheder. Det har enorm værdi, når vi lykkes med at inkludere udsatte borgere i vores arbejdsfællesskaber, men det kommer ikke af sig selv. At vi frit kan trække på Cabis erfaringer og bruge deres værktøjer gør en stor forskel i vores samarbejde med jobcentrene. Vi har brug for Cabi som den uvildige mellemmand, der kender både loven og løsningerne,” siger Peder Johansen, direktør i Enemærke & Petersen A/S. Evaluering: Cabi er en helt central sparringspartner Analyse og rådgivningsvirksomheden Epinion har i juni gennemført en evaluering af Cabi, og også her er der massiv opbakning til Cabi fra både virksomheder og kommuner. Her fremgår det bl.a., at 92 procent af medlemmerne af Cabis virksomhedsnetværk er tilfredse eller meget tilfredse med Cabi. I evalueringen vurderer Epinion desuden, at ”Cabi har fået placeret sig som en helt central sparringspartner for virksomheder og jobcentre i indsatsen for det rummelige arbejdsmarked.” Evalueringen viser desuden, at en investering i Cabi på 18 millioner kr. vil være tjent hjem, hvis blot 1,2 personer i hver kommune kommer i job i 13 uger. ”Evalueringen taler sit eget tydelige sprog, og den viser, at Cabi er en unik størrelse med høj faglighed og troværdighed, og som nyder stor opbakning i virksomheder og kommuner i hele landet,” siger Mogens Lindhard. Underskriv støttebrev - bak op om Cabi KONTAKT Bestyrelsesformand for Cabi og Head of Global Social Responsibility i Grundfos Mogens Lindhard: 4044 4224 / mlindhard@grundfos.com Direktør for Pressalit A/S Dan Boyter: 4010 2412 / dkb@pressalit.com Direktør for Enemærke & Petersen A/S Peder Johansen: 9137 6708 / pej@eogp.dk YDERLIGERE KONTAKT Kommunikationsmedarbejder Jakob Rom Johansen, Cabi: 2065 8534 / jrj@cabiweb.dk FAKTA: CABIS ØKONOMI 2020 Overblik over Cabis økonomi i 2020 Finansloven: 7,8 mio. kr. Satspulje grundbevilling: 8,4 mio. kr. Satspulje øremærket projekterne ”CV—og jobportal” og ”Veteraner i job”, 1,9 mio. kr. Fonde og puljer: 5,9 mio. kr. Erhvervsstyrelsen, del af grundbevillingen: 1,8 mio. kr. Markedsfinansieret: 4,2 mio. kr. Fra Epinions evaluering fremgår det, at en investering i Cabi på 18 mio. kr. vil være tjent hjem, hvis blot 1,2 personer i hver kommune kommer i job i 13 uger.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil ikke afvise, at digitale samtaler med ledige bliver permanente.
06.11.20

Minister åbner døren på klem for digitale samtaler i jobcentre

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) inviterer KL med i forhandlinger om en ny beskæftigelsesindsats, og åbner samtidig for, at digitale samtaler med ledige kan gøres permanente. Ministeren deltog torsdag den 5. november i KL's virtuelle JobCamp, og her ville han ikke udelukke, at digitale samtaler med ledige i jobcentrene kan blive permanente. I dag er der krav om, at samtalerne holdes fysisk, men på grund af corona-pandemien er dette krav i øjeblikket suspenderet. Men mange jobcentre har givet udtryk for gode erfaringer med digitale samtaler, og mange har derfor efterlyst, at de digitale samtaler bliver gjort permanente. ”Vi må ikke tabe nogen på gulvet. Der er stadig nogle, der har brug for fysiske samtaler, så vi skal gøre det på et oplyst grundlag. Vi skal være sikre på, at digitale samtaler er lige så effektive i forhold til at få folk i job,” sagde Peter Hummelgaard til JobCamp. Han vil derfor have evalueret erfaringerne med digitale samtaler inden der træffes en afgørelse om at ændre på samtalernes form. Samtidig inviterede Peter Hummelgaard KL og kommunerne til at være med til at gentænke beskæftigelsesindsatsen. Aftalen om tidlig pension til nedslidte skal delvist finansieres af besparelser på jobcentrene på 1,1 milliarder kr. om året fra 2024. Cabi: Fordele for borgere og medarbdejere i jobcentrene Cabi har tidligere på året i et notat beskrevet, hvordan både borgere og jobcentre har oplevet den virtuelle dialog som positiv. Notatet er blevet til gennem interview med ansatte i en række jobcentre, hvor de giver udtryk for klare fordele ved digitale møder: Hyppigere kontakt end normalt Tidsbesparende, da samtalerne er kortere Mere konkrete samtaler Borgere har mod til at fortælle langt mere end ved fysisk møde i jobcentret. I Cabis notat fortæller stort set alle interviewede, at særligt psykisk sårbare borgere, som lider af fx angst eller PTSD har nemmere ved at overskue telefon- eller videomøder end et møde med krav om fysisk fremmøde, da de ofte bruger mange kræfter på overhovedet at møde op på jobcentret. "Erfaringerne peger på, at vi ikke altid har brug for et fysisk møde, og at det for nogle borgere faktisk er en fordel, at de kan holde et møde med jobcentret, mens de befinder sig i deres eget hjem. For medarbejderne i jobcentret er der også fordele ved det. En del siger, at de simpelthen kan nå mere i løbet af en arbejdsdag, når samtalerne bliver digitale," siger seniorkonsulent i Cabi, Anne Brændbyge, som har været med til at udarbejde notatet. Hun understreger dog, at det ikke et en god løsning ved førstegangssamtaler mellem en borger og en jobkonsulent, da det er her fundamentet til samarbejdet skal grundlægges. "Det skal være et aktivt valg om samtalen skal være med fysisk fremmøde eller om den skal være digital. Det er et valg, som skal træffes med omhu og efter en konkret vurdering af den individuelle sag," siger Anne Brændbyge.

CSR People Prize er prisen til virksomheder, som tager et særligt socialt ansvar
03.11.20

Vær med til at finde landets mest socialt ansvarlige virksomheder

CSR People Prize er i mere end 20 år blevet uddelt til virksomheder, som tager et ekstraordinært socialt ansvar ved fx at ansætte mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Cabi søger lige nu virksomheder til de tre priser, som uddeles i marts 2021. Virksomheder, som gør en ekstra indsats for, at nedslidte medarbejdere kan blive i jobbet. Og virksomheder, der gør en ekstra indsats for at udsatte ledige får en chance for at bevise sig selv på en rigtig arbejdsplads. Dét er virksomheder, som tager et socialt ansvar. De fortjener at blive fejret, og det gør videns- og netværkshuset Cabi på en konference i marts 2021, hvor CSR People Prize bliver uddelt. CSR People Prize har eksisteret siden 1999, og det er prisen til virksomheder, som gennem deres forretning og sociale ansvar har vist, at de formår at fastholde og forebygge, at medarbejdere falder ud af arbejdsmarkedet på grund af fx stress eller nedslidning. Eller ved at ansætte mennesker, der har et handicap, med flygtningebaggrund, eller af anden årsag befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. "Med CSR People Prize fejrer vi de virksomheder, der tager et socialt ansvar og tænker bæredygtigt i deres forretning, når det handler om mennesker. Vi vil gerne inspirere andre ved at fremhæve de gode eksempler, hvor mennesker og virksomheder lykkes. Og heldigvis har vi set, at danske virksomheders sociale ansvar er stærkt, selvom erhvervslivet er hårdt ramt af corona-krisen," siger Marianne Nilsson, marketingansvarlig hos Cabi. Hylder store og små virksomheder CSR People Prize bliver uddelt i tre kategorier: CSR People Prize til en virksomhed med op til 250 ansatte. – Indstil til prisen her CSR People Prize til en virksomhed med mere end 250 ansatte. – Indstil til prisen her CSR People Prize Særpris – Indstil til prisen her Læs mere om CSR People Prize Både private og offentlige virksomheder fra hele landet kan komme i betragtning til prisen, og alle kan indstille deres egen eller andre virksomheder. "Fra bl.a. Cabis virksomhedsnetværk kender vi mange socialt ansvarlige virksomheder, men der er flere, som gør en stor indsats på arbejdspladsen. Dem vil vi gerne have frem i lyset. Så vi opfordrer alle til at indstille de virksomheder, de kender. Det er også en mulighed for at give et skulderklap til virksomheder, der gør det godt," siger Marianne Nilsson. Særpris til virksomheder som arbejder cirkulært Særprisen ved årets uddeling af CSR People Prize har i år fokus på virksomheder, som arbejder med cirkulære forretningsmodeller og skaber job til udsatte ledige. "Cabi har i år lavet en afdækning af virksomheder, der formår at passe på miljøet og samtidig skabe job til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Det er der et potentiale i. Og det fejrer vi med en særpris, for at sætte spot på at flere og flere virksomheder begynder at arbejde cirkulært,” siger Marianne Nilsson. Indstillingen til de tre CSR People Prizes er åbnet, og alle kan indstille frem til og med den 17. januar 2021. Priserne uddeles ved Cabis årskonferencen medio marts 2021. Læs mere om årskonferencen KONTAKT Marketingansvarlig Marianne Nilsson, Cabi: 4113 7281 / man@cabiweb.dk FAKTA OM CSR People Prize: Formålet med CSR People Prize er at vise, hvordan virksomheder kan gøre en særlig indsats for udsatte grupper, og vise potentialet i ledige uden for arbejdsmarkedet. Med CSR People Prize hyldes de virksomheder, som gør en særlig indsats for udsatte grupper på arbejdsmarkedet, og som via konkrete initiativer viser, at de via partnerskaber lykkes med at skabe nye veje til social inklusion. CSR People Prize er samtidig et eksempel på, hvordan Verdensmål 8 om anstændige jobs og økonomisk vækst kan indfries i praksis til inspiration for andre virksomheder. CSR People Prize Særprisen har i 2021 fokus på virksomheder, som arbejder med cirkulære forretningsmodeller og samtidig skaber job til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet.

Flere veteraner i Københavns Kommune skal i job
30.10.20

FC København, DIF og Københavns Kommune går sammen i indsats for veteraner

De tre parter vil samarbejde om at få flere veteraner i civilt arbejde, og det skal bl.a. ske gennem jobmatch-arrangementer hvor veteraner og virksomheder mødes. Ekspert roser initiativet. DIF Soldaterprojekt, Københavns Kommune og fodboldklubben FC København er gået sammen om veteranindsatsen Veteran Match. Her ønsker de tre samarbejdspartnere at hædre de københavnske veteraner samt skabe gode rammer for at hjælpe kommunens veteraner ud på arbejdsmarkedet. Det skriver FC København i en pressemeddelelse ”Vi har alle sammen et kæmpe ansvar for, at vores veteraner får det bedst mulige liv og bliver en del af fællesskabet i København," siger Lars Bo Jeppesen, direktør i F.C. København i pressemeddelelsen. Fredag den 30. oktober holdt parterne et jobmatch-arrangement hvor veteraner blev koblet sammen med en række københavnske virksomheder, og alle virksomheder medbragte praktik- eller jobåbninger, med mål om at disse kan matche veteranernes drømme, ønsker og færdigheder. ”Jeg har som erhvervslivets borgmester kastet mig helhjertet ind i kampen for at forbedre forholdene for veteranerne i København," siger Cecilia Lonning-Skovgaard, borgmester i KBH’s beskæftigelses- og integrationsforvaltning i pressemeddelelsen. Cabi: Helt rigtigt med jobmatch-arrangementer Cabi har gennem flere år drevet initiativet Veteraner i job - fra brændpunkt til beskæftigelse, hvor målet netop er at få flere veteraner i civile job. Souschef Ea Nielsen glæder sig over, at FC København, DIF og Københavns Kommune er gået sammen om en indsats for at få flere veteraner i job. Hun fortæller, at "tidligere udsendte tæller ikke stort i ledighedsstatistikkerne. Men vi kan se, at nogle af dem, der kommer hjem med mere alvorlige skader, kan have vanskeligheder ved at komme ind og holde sig fast på det civile arbejdsmarked. Noget af det, der kan trække i den rigtige retning, er netop at skabe rammer for møder mellem tidligere udsendte og civile virksomheder. Møder, som kan udbygge netværk i det civile for dem, der ellers primært har slået deres folder indenfor Forsvaret." "Når møderne er ved at blive til konkrete job ved vi, at det er vigtigt med en gensidig forventningsafstemning om indhold og rammer i jobbet. Tidligere udsendte har en række stærke kompetencer med sig, men nogle kan være uvante med kulturen på en civil arbejdsplads, og kan også pga. eventuelle skader have behov, man som arbejdsgiver skal være opmærksom,” fortsætter Ea Nielsen Cabi samarbejder med DIFs Soldaterprojekt gennem Veteraner i job - fra brændpunkt til beskæftigelse, og Cabi har også været vært for et jobmatch-arrangement på Københavns Rådhus og flere andre steder i landet. "Det er vores erfaring, at jobmatch-arrangementer er guld værd, når det kommer til at skabe relationer mellem veteraner og potentielle arbejdsgivere. Det handler om at så nogle frø i mødet mellem mennesker, og til de jobmatch-arrangementer, vi selv har afholdt, har vi set, at både veteraner og arbejdsgivere bliver inspireret til at handle. Det er supergodt, at der bliver taget det her lokale initiativ, og jeg håber, at det bliver en succes," siger Ea Nielsen. Cabi er vært for et jobmatch-arrangement i Aarhus den 16. december - Se mere her

Jobcentermedarbejdere får ny viden og værktøjer med Faglig Go' Morgen
27.10.20

Styrk de faglige kompetencer i jobcentret gennem Faglig Go' Morgen med Cabi

Som et nyt tilbud til landets jobcentre lancerer Cabi nu Faglig Go' Morgen, der er en times virtuel fordybelse i ny viden, fælles arbejdsgange eller regler på beskæftigelsesområdet. Første arrangement er onsdag den 18. november. Også i corona-tider er der brug for at blive opdateret på ny, faglig viden. Derfor lancerer Cabi nu Faglig Go’ Morgen med temaer, som er målrettet medarbejdere i kommuner og jobcentre, som arbejder med beskæftigelsesindsatsen. Det er en mulighed for at begynde sin morgen med et fagligt indspark om eksempelvis negativ social kontrol, regler for fleksjob og godt samarbejde med virksomheder. Det er viden og værktøjer, som medarbejdere i jobcentrene kan omsætte direkte i job. Med Faglig Go' Morgen får deltagerne samtidig også mulighed for faglig sparring på de temaer, som bliver gennemgået fra gang til gang. Faglig Go' Morgen bliver afholdt som webinar og tager sin start allerede onsdag den 18. november, hvor det første af syv planlagte temaer bliver gennemgået: Samspillet mellem § 7 vurderingen, småjobs og lønnede timer for ledige Styrk din forhandlingsteknik og samarbejdet med virksomhederne Sådan sætter du lønnede timer på dagsordenen Ansættelse i fleksjob i ægtefælles eller i familieejet virksomhed - og lovgivningen Sådan håndterer du negativ socialkontrol i praksis § 7 vurderingen, når borgeren er sygemeldt med personlighedsforstyrrelse og eller misbrug Når forskellen på bisidder og partsrepræsentation bøvler Se meget mere om Faglig Go' Morgen på Cabis hjemmeside Det koster kr. 500 at deltage.

Jobcentrene skal spare for at finansiere aftale om tidlig pension
23.10.20

Jobcentre sendt på sparekurs

Beskæftigelsesindsatsen skal slankes med 1,1 milliarder kr. for at finansiere aftalen om tidlig pension. Det sker blot to år efter regelforenklingen, som også medførte besparelser. Fagforbund er bekymrede. Færre regler og proceskrav og større fokus på individuel hjælp til ledige skal løfte beskæftigelsesindsatsen - og samtidig sikre en besparelse på 1,1 milliarder kroner. En såkaldt 'nytænkning af den kommunale beskæftigelsesindsats' udgør en central del af finansieringen af den aftale om en ny ret til tidlig pension, som regeringen for nylig indgik med SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti. Det skriver Altinget.dk Ifølge beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er det endnu for tidligt at gå i detaljer med, hvad det konkret betyder for ledige og jobcentrene. "Regeringen vil komme med et forslag, som skal forhandles med Folketingets partier næste år. I dag bruger vi godt 13 milliarder kroner på beskæftigelsesindsatsen, og vi mener bestemt, det er muligt at give borgerne en god beskæftigelsesindsats for 12 milliarder kroner ved at bruge ressourcerne dér, hvor de har størst effekt og hjælper flest," skriver han i en mail til Altinget. Partierne bag aftalen om tidlig pension er enige om, at jobcentrene er omgivet af for meget bureaukrati, og finansordfører for Dansk Folkeparti, Rene Christensen, vil løsne kontrolkravene om jobcentrene. HK: Frygter for kvaliteten Udsigten til besparelser skaber bekymring hos HK Kommunal, som repræsenterer mange af de ansatte på jobcentrene. Forligspartiernes intention om at forbedre indsatsen samtidig med at spare over en milliard, er naiv, mener næstformand Mads Samsing. "En besparelse på den kommunale beskæftigelsesindsats er de facto en besparelse på den aktive arbejdsmarkedspolitik. Vi er sådan set enige i, at der kan frigøres nogen ressourcer. Men jeg har meget svært ved at se, at der kan spares en milliard, uden at det går ud over de ledige," siger han til Altinget. Hos KL er man ikke afvisende over for, at det er muligt at lave en både bedre og billigere indsats, men uden dog at lægge sig fast på, om pensionsaftalens forudsatte milliard kan hentes uden at det går ud over kvaliteten i indsatsen for de ledige. Potentialet ligger ifølge formanden for KL's arbejdsmarkeds- borgerserviceudvalg, Aalborg-borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S), først og fremmest i at begrænse "papirnusseri". "Hvis man for alvor vil gøre en forskel, skal der laves grundlæggende ændringer i den måde, vi tilrettelægger indsatserne på, så vi får langt mindre bureaukrati og færre procesregler og i højere grad kan prioritere kræfterne lokalt i forhold til de lediges behov," skriver Thomas Kastrup-Larsen i en mail til Altinget. Mere information Læs hele artiklen hos Altinget Se også Cabis tema om forenklingen af beskæftigelsesindsasten

Især flygtningekvinder kommer tilbage i arbejde efter corona-pandemien
20.10.20

Corona sendte flygtninge ud i ledighed - nu kommer de tilbage i job

Siden april er knap 2.500 flere personer med flygtningebaggrund kommet i arbejde, og det er især kvinderne, som får job. Men det er stadig en stor opgave at få endnu flere kvinder med flygtningebaggrund ud på arbejdsmarkedet, mener ekspert. Selvom det så småt går bedre med dansk økonomi er beskæftigelsen faldet med 70.000 personer fra første til andet kvartal i år som konsekvens af corona-pandemien. Men der er også solstrålehisorier i de dystre tal. For da corona-pandemien lukkede Danmark ned i mats, var det først og fremmet lønmodtagere med flygtningebaggrund, der betalte prisen. Det skriver Politiken Men lige så hurtigt flygtningene røg ud af jobmarkedet, lige så hurtigt er de vendt tilbage. Siden april er næsten 2.500 flygtninge kommet i arbejde. Ufaglærte områder rammes hårdt Dermed er antallet af beskæftigede nu højere end i månederne umiddelbart op til corona-krisen, viser en helt ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening "Det var de ufaglærte jobområder, der lukkede ned først, blandt andet rengøring, hoteller og restauranter, hvor der typisk er ansat mange flygtninge. Men det er også de områder, der er ved at lukke hurtigt op igen, og derfor ser vi denne meget glædelige udvikling for lønmodtagere med flygtningebaggrund", siger Jannik Bay, uddannelses- og integrationschef i Dansk Arbejdsgiverforening til Politiken. De nye tal vækker også glæde hos Trine Thomsen, seniorkonsulent i Cabi. "Danskerne har holdt ferie i Danmark, og det har betydet travlhed og øget vækst i en række af de brancher, der beskæftiger gruppen af flygtninge," siger hun til Politiken. Hun glæder sig også over, at det går fremad, når det gælder gruppen af kvinder med flygtningebaggrund. Cabi: Stadig lang vej for kvinderne Men trods fremgangen skal der fortsat gøres et stort stykke arbejde for at få flere kvinderne ind på arbejdsmarkedet. Og det er ikke nogen nem opgave, mener Trine Thomsen: "En ny undersøgelse viser, at minoritetsetniske kvinder med tørklæde skal sende 60 procent flere ansøgninger end etnisk danske kvinder for at blive indkaldt til en jobsamtale." Hun peger desuden på, at skal der sættes ind på flere niveauer med en tidlig og helhedsorienteret indsats. Vi må ikke ensidigt satse på at få kvinderne hurtigt i virksomhedspraktik og job. Vi skal også have fokus på danskuddannelse og støtte kvinderne i at tage en dansk uddannelse. "Men det er heller ikke nok at rette søgelyset mod den enkelte kvinde. Vi skal også arbejde med kvindernes nære relationer. Det gælder i mange tilfælde kvindernes ægtefælle og forventningerne til kvindens rolle i familien," siger Trine Thomsen. Hun forklarer desuden, at det også er vigtigt, at de kommunale medarbejdere, som møder kvinderne skal vise, at de tror på, at kvinderne kan tage en uddannelse og komme i arbejde. Mere inspiration Se analysen fra Dansk Arbejdsgiverforening Du kan også dykke ned i Cabis tema om negativ social kontrol

Sagsbehandlerne skal blive bedre til at tale om job med kvinder med ikke-vestlig baggrund.
05.10.20

Behov for bred indsats for at få ikke-vestlige kvinder i job

Ikke-vestlige kvinder halter efter mændene, når det gælder tilknytning til arbejdsmarkedet, og det gælder i særlig grad for kvinder, som har været i Danmark i over ti år. Sagsbehandlerne må sætte en ny dagsorden for kvinderne, mener ekspert. Til SIRI - Styrelsen for International Rekruttering og Integration og KL's Integrationstræf 1. oktober satte SIRI-direktør Kasper Kyed fokus på beskæftigelsen for ikke-vestlige kvinder, som har været i Danmark i mere end ti år. Her præsenterede han en endnu ikke offentliggjort undersøgelse, som bl.a. viser, at langt flere ikke-vestlige kvinder har været på langvarig offentlig forsørgelse end etnisk danske kvinder. Undersøgelsen viser også, at ikke-vestlige kvinder, som er kommet i job, især er ankommet til landet inden for de seneste fem år. Der er brug for en tidlig, tværfaglig og helhedsorienteret indsats over for ikke-vestlige kvinder, som har været i Danmark i ti år eller mere, hvis det skal lykkes, at få dem i job, mener Kasper Kyed. "Det værste, vi kan gøre er bare at overlade det til kvinderne selv," siger han. Han forklarer, at det også er nødvendigt at få kvindernes ægtefæller med på ideen, og få arbejdet med de barrierer og ressourcer, der er i kvindernes sociale netværk. Og derudover er det vigtigt, at sagsbehandlerne i kommunerne udviser en tro på, at det godt kan lykkes for kvinderne. Cabi: "Vi er nødt til at droppe berøringsangsten" Trine Thomsen, seniorkonsulent hos Cabi, opfordrer sagsbehandlerne til at starte på en frisk og genforhandle kontrakten med kvinderne, når de møder dem. "Kvinderne er kommet til Danmark for mange år siden og i en tid, hvor beskæftigelse ikke var i fokus på samme måde som i dag. Vi skal derfor sætte en ny dagsorden for kvinderne, som har været her i mange år. Vi er nødt at droppe berøringsangsten, møde kvinderne med samme krav og forventninger, som etniske danskere," siger hun. "Samarbejdet med jobcentret handler om at komme i job. Det er målet, og er ikke til forhandling. Og som med alle andre borgere så ved vi, at en tillidsfuld relation med fokus på den enkelte kvindes forudsætninger og muligheder faktisk gør, at det lykkes at komme i hel eller delvis selvforsørgelse," slutter Trine Thomsen. Mere inspiration Få styr på samtaleteknikkerne som sagsbehandler - dyk ned i Cabis tema

Mange flygtninge og indvandrere er blevet ledige under corona-krisen, og det udgør en særlig udfordring.
02.10.20

Flygtninge og indvandreres beskæftigelse rammes hårdt af corona-krisen

En overrepræsentation i brancher, som lider under corona-krisen er en af årsagerne til, at mange flygtninge og indvandrere er blevet ledige under corona-krisen, viser tal fra Rockwool Fonden. Kommunerne skal tænke langsigtet opkvalificering for at afhjælpe problemet, mener ekspert. KL og SIRI - Styrelsen for International Rekruttering og Integration holdt 1. oktober Integrationstræf, og her fremlagde forskningschef for Rockwool Fonden, Jan Rose Skaksen, en analyse af beskæftigelsessituationen for flygtninge og indvandrere i lyset af corona-krisen. Analysen viser bl.a., at flygtninge og indvandrere er blevet hårdere ramt af ledighed end etniske danskere, og det er der flere forklaringer på. Flygtninge og indvandrere arbejder ofte som ufaglærte, og det er i høj grad dem, som er blevet ledige under krisen. Derudover er de overrepræsenteret i de brancher, hvor der er sket flest afskedigelser. Stigende beskæftigelse frem til corona-krisen Ikke-vestlige flygtninge og indvandreres beskæftigelse voksede ellers med 62 procent fra 2010-2019, hvor hotel- og restaurationsbranchen har stået for 16 procent af den stigning, mens transportsektoren har stået for syv procent. Men det er samtidig også to af de brancher, som er ramt hårdest under corona-krisen, viser analysen fra Rockwool Fonden. Kommunerne står nu med en stor opgave, når de skal hjælpe ledige i gang igen, og flygtninge og indvandrere udgør en særlig udfordring, mener Trine Thomsen, seniorkonsulent hos Cabi. "I kommunerne har der måske været en tendens til at få flygtninge hurtigst muligt i job uden at tænke varigt job, og det ser vi konsekvensen af nu med mange ledige flygtninge og indvandrere. Kommunerne er nødt til også at tænke opkvalificering for flygtninge og indvandrere, så de også på den lange bane kan bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet," siger hun. Men foruden opkvalificering til specifikke job, er der også behov for at sætte ind på flere fronter, siger Trine Thomsen. "Sproget er enormt vigtigt. Dels så man kan begå sig på en arbejdsplads, men gode danskkundskaber og basale it-kundskaber er også en forudsætning for overhovedet at kunne komme i gang med at opkvalificere sig. Derfor er det helt centralt, at danskkundskaberne kommer på plads," siger hun. Mere inspiration Arbejder du med integration - Så er her en række værktøjer til at blive bedre til dansk

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil have ændret ressourceforløbene og spare på bl.a. mentorordninger
01.10.20

Hummelgaard kræver bedre ressourceforløb – kommuner er bekymrede for økonomien

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil have mere erhvervsrettede ressourceforløb, men vil samtidig fjerne statslig refusion til kommunerne for vejledning, opkvalificering og mentorstøtte til ledige i ressourceforløb. Det skaber bekymring hos kommuner og socialrådgiverne. I de igangværende forhandlinger om justering af ressourceforløbene foreslår regeringen at fjerne statslig refusion til kommunerne for 65 millioner kr. for at finansiere mere erhvervsrettede ressourceforløb. Det skriver Altinget.dk Forhandlingerne foregår i forligskredsen bag reformen af fleksjob og førtidspension, som blev indgået mellem S, SF, R-regeringen og V, K og LA i 2012, men Dansk Socialrådgiverforening kalder regeringens forslag for dybt bekymrende. "Man risikerer at tabe en gruppe mennesker på gulvet, fordi de tilbud, der er til rådighed, ikke er de rigtige. De kan i stedet risikere, at deres ressourceforløb bliver forlænget gang på gang," siger socialrådgivernes formand, Mads Bilstrup til Altinget.dk Regeringen vil have mere indhold og kvalitet i ressourceforløb ved at gøre dem mere erhvervsrettede. Blandt andet foreslår beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) en "indsatsgaranti", som skal give ledige i ressourceforløb ret til beskæftigelsesrettet indsats inden for et halvt år. For at finansiere indsatsen foreslår regeringen af sløjfe driftsrefusion til kommunerne på vejledning, opkvalificering og mentorstøtte, hvilket ifølge ministeriets forventninger vil medføre en besparelse på 65 millioner kroner årligt. KL: Kontraproduktivt "Det er kontraproduktivt, at en indsatsgaranti skal finansieres ved at spare på indsatsen," siger Thomas Kastrup-Larsen, der er formand for KL’s arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalg. En erhvervsrettet indsats kan ikke stå alene, understreger socialrådgivernes formand. "Det, som står tilbage til borgere på kanten af arbejdsmarkedet, er virksomhedspraktik. Og et rent virksomhedspraktikforløb er simpelt hen ikke det rigtige for en ung mand på 30 eller 35 år, som aldrig har været på arbejdsmarkedet og som har sociale eller psykiske problemer," siger Mads Bilstrup. SF deler KL og socialrådgivernes skepsis og vil nu spørge mere ind til konsekvenserne af Hummelgaards forslag.

Virksomheder vil gerne tage et socialt ansvar, og Cabi er ude i alle hjørner af Danmark.
23.09.20

Virksomheder vil gerne inkludere udsatte på arbejdspladsen

I foråret 2020 har Epinion foretaget en evaluering af videns- og netværkshuset Cabi, og i den forbindelse er der foretaget en undersøgelse blandt virksomheder. Den viser, at knap halvdelen af de adspurgte virksomheder – 48 procent – har fokus på at inkludere udsatte på arbejdspladsen. Det til trods for, at undersøgelsen er foretaget i april og maj, hvor mange virksomheder var hårdt ramt af nedlukningen af landet i forbindelse med coronakrisen. Undersøgelsen viser også, at en del virksomheder ønsker at styrke deres sociale ansvar. Både i forhold til at fastholde medarbejdere, som risikerer at glide ud af arbejdsmarkedet, nedbringe sygefraværet, og ved at inkludere udsatte på arbejdspladsen. Cabi styrker det sociale ansvar Men når man som virksomhed vil tage et socialt ansvar, kan man godt have brug for hjælp til at gøre det godt. Også ud over den hjælp, man kan få af det lokale jobcenter. Cabis hovedopgave er netop at styrke det sociale ansvar i danske virksomheder. Det gør vi ved at samarbejde med virksomheder rundt i hele landet på forskellig måder. De seneste par uger har vi fx været vidt omkring med mange emner fx: I Billund er vi med i projektet PÅ VEJ, hvor virksomheder arbejder i netværk for at inkludere socialt udsatte unge i arbejdsfællesskaber og gøre dem til en del af arbejdsstyrken. I Bjerringbro har vi netop afholdt et arrangement sammen med bl.a. Grundfos og Holmris B8 med det formål at inspirere flere virksomheder til at arbejde med cirkulære forretningsmodeller og samtidig skabe job til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. I Vejle har vi optaget film hos Trekantens El Teknik, hvor både Claus og hans arbejdsgiver har oplevet fordelene ved socialt frikort. Jobmatch-arrangement på Veteranhjemmet i København – og lignende arrangementer på vej i Odense og Aarhus. Med Tag hånd om trivslen – vejledning til små og mellemstore virksomheder har vi fået midler af Velliv til at hjælpe virksomheder med fastholdelse og trivsel blandt medarbejderne. Det har bl.a. bragt os til Aulum, Struer, Herning, Middelfart, m.v. Har du brug for et godt råd i din virksomhed, er du velkommen til at bruge vores ekspert-service Spørg Cabi Hos mange virksomheder melder der sig mange spørgsmål i forbindelse med coronakrisen og de mange nye regler om fx sygedagpenge. Dem har vi også styr på. Det er gratis at benytte sig af Spørg Cabi.

Handicapkompenserende ordninger kan sikre at personer med senfølger kan beholde deres job
21.09.20

Handicapkompenserende ordninger kan hjælpe personer med senfølger efter Covid-19

Dansk Sygeplejeråd opfordrer sammen med en række andre organisationer til en national handleplan, så mennesker med senfølger efter Covid-19 ikke mister deres job. Handicapkompenserende ordninger er gode redskaber til at fastholde mennesker med eksempelvis kognitive forstyrrelser, forklarer Cabi, som lige nu arbejder med at implementere ordningerne i 12 kommuner. I et åbent brev til sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) opfordrer Dansk Sygeplejeråd sammen med FOA, Overlægeforeningen, Ergoterapeutforeningen og Fysioterapeuterne til, at der iværksættes en national handlingsplan for at hjælpe mennesker, som er smittet med Covid-19, og som lider af senfølger. Blandt de rapporterede senfølger er fx vedvarende træthed, hovedpine, åndenød, kognitive forstyrrelser og føle- og sanseforstyrrelser. Derfor efterlyser de fem organisationer en systematisk opfølgning for smittede med Covid-19, som oplever senfølger. Derudover efterlyser de en national handleplan, der omfatter opfølgning og udredning samt ensartede tilbud om behandling og rehabilitering. Senfølger truer jobsikkerhed Den nationale handleplan skal også sikre at de, der lider af senfølger ikke mister deres job på grund af nedsat arbejdsevne eller langvarigt sygefravær. Hos videns- og netværkshuset Cabi ser seniorkonsulent Anette Hansen også med bekymring på senfølgerne af Covid-19. Hun opfordrer kommunerne til at bruge de handicapkompenserende ordninger til at fastholde mennesker med senfølger i deres job. Handicapkompenserende ordninger som eksempelvis personlig assistance kan medvirke til at kompensere for de barrierer, som en person med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan møde i forhold til at kunne varetage sit job. ”Ordningerne har et stort potentiale for at kunne fastholde mennesker med kognitive funktionsnedsættelser som hukommelses- eller koncentrationsbesvær i job. Og det er netop nogle af de senfølger, der desværre er registreret i forbindelse med Covid-19. Derfor er det vigtigt at minde kommunerne om, at ordningerne eksisterer, og at de kan bruges i forbindelse med de her senfølger, hvis følgerne vurderes at være længerevarende,” siger Anette Hansen. Cabi: Ordninger kan bruges bedre og bredere Cabi har de seneste fem år haft et særligt fokus på at udbrede viden om, hvordan de handicapkompenserende ordninger kan bruges til mennesker med psykiske eller kognitive funktionsnedsættelser. Cabi har tidligere gennemført et projekt med støtte fra TrygFonden som løftede brugen af ordningerne i 17 kommuner med gode resultater, og netop nu underviser Cabi i endnu 12 kommuner. ”I langt de fleste tilfælde bliver ordningerne brugt til at fastholde mennesker, som har en fysisk funktionsnedsættelse – og det er godt – men ordningerne kan udnyttes endnu bedre. Især over for mennesker, som har en psykisk eller kognitiv funktionsnedsættelse,” siger Anette Hansen. ”I de 12 kommuner, vi er ude i, giver vi et kompetenceløft til centrale medarbejdere, så de opkvalificeres og får større indsigt i, hvornår og hvordan de handicapkompenserende ordninger kan bruges,” fortsætter hun. Cabis hjemmeside indeholder desuden et tema om, hvornår og hvordan de handicapkompenserende ordninger kan bruges. – Se det her KONTAKT: Seniorkonsulent Anette Hansen, Cabi: 4038 5474 / ah@cabiweb.dk Kommunikationsmedarbejder Jakob Rom Johansen / jrj@cabiweb.dk

Omstillingen til cirkulær økonomi kan skabe job til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet
16.09.20

Virksomheder med cirkulære forretningsmodeller skaber job til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet

Danske virksomheder orienterer sig i stadig stigende grad i retning af cirkulære forretningsmodeller med fokus på bedre udnyttelse af ressourcer og genbrug. Det giver nye arbejdsopgaver i virksomhederne og åbner muligheder for, at mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet kommer i job. Det viser et notat, som Cabi har lavet for Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål. Bæredygtighed og hensyn til klimaet er blevet nøglebegreber i mange virksomheder i dag. En undersøgelse fra Miljøstyrelsen viser, at 56 procent af danske virksomheder allerede arbejder med fx at reducere deres brug af materialer, spild og affaldsmængder. Og 40 procent af virksomhederne mener, at cirkulær økonomi kan ruste dem til fremtiden. Omstillingen til nye, cirkulære forretningsmodeller og produktionsformer, som foregår lige nu, giver nye arbejdsopgaver i virksomhederne. Det er opgaver, som udgør et stort potentiale for, at mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet kan komme i job. De opgaver, der opstår er fx indsamling af materialer, sortering, transport, distribution og reparation. Det er job, som i mange tilfælde kræver få, faglige kompetencer. I et notat, som videns- og netværkshuset Cabi har udarbejdet for Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål viser fem virksomheder, hvordan de helt konkret arbejder med cirkulære forretningsmodeller og samtidig skaber job til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Gamle cykler og sårbare unge får en ny chance Buddha Bikes i København har fx specialiseret sig i at reparere gamle cykler og sælge dem på ny, mens de ligeledes uddanner sårbare unge til cykelmekanikere. Og hos pumpekoncernen Grundfos bliver udtjente pumper indsamlet og genanvendt til nye produkter, hvilket skaber job til virksomhedens flex-afdelinger, hvor medarbejdere med nedsat arbejdsevne er ansat. I notatet vurderer Cabi, at der er stort potentiale for at skabe vækst og job inden for genbrug og genanvendelse, fordi der her kan findes manuelle arbejdsopgaver til mange. Men det er også en type job, som risikerer at forsvinde i takt med større automatisering. Derfor er det et vigtigt opmærksomhedspunkt, at der også bliver skabt job til mennesker fra kanten inden for andre brancher og med andre opgaver. Notatet indeholder desuden en række anbefalinger til, hvordan andre virksomheder kommer i gang med at arbejde med cirkulære forretningsmodeller samtidig med, at de skaber job til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Grundfos vært for inspirationsmøde For at få erfaringerne ud til endnu flere virksomheder holdt Cabi torsdag den 17. september et kombineret fysisk og online arrangement hos Grundfos i Bjerringbro, hvor pumpevirksomheden, HOLMRIS B8 og Randers Kommune fortalte om deres erfaringer med cirkulære forretningsmodeller og jobskabelse. - Se program Mere information Download notatet Cirkulær økonomi og arbejde til flere

Jobcentre og a-kasser kan nu holde digitale samtaler med ledige året ud.
16.09.20

Digitale samtaler med ledige fortsætter året ud

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har forlænget muligheden for, at jobcentre og a-kasser kan holde digitale og telefoniske samtaler med ledige. Det gælder året ud. For mange borgere og medarbejdere i jobcentrene er det faktisk en fordel, viser et notat fra Cabi. KL og en række kommuner har gennem en periode presset på for at få beskæftigelsesministeren til at forlænge dispensationen af de fysiske samtaler, og de får nu deres ønske opfyldt. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet "Corona-virusset er desværre fortsat iblandt os, og vi skal hele tiden sikre, at vi gør, hvad vi kan for at holde den nede, både nationalt og lokalt. Her er de digitale samtaler en god mulighed for at undgå fysisk kontakt, men stadig hjælpe de ledige. Det bliver nu muligt året ud, og jeg er tilfreds med, at jobcentrene fortsat har fleksibiliteten og kan vurdere, hvornår det er en fordel med en digital samtale fremfor med et fysisk møde. Det er mit indtryk, at det indtil videre har fungeret som et godt alternativ, og at både ledige og sagsbehandlere har været glade for fleksibiliteten," siger Peter Hummelgaard. Da beskæftigelsesindsatsen var suspenderet tidligere på året holdt en lang række jobcentre telefoniske og virtuelle møder med ledige, som selv ønskede det. På baggrund af interviews med medarbejdere i jobcentrene har Cabi udgivet et notat, som viser, at der for både borgere og medarbejdere i jobcentrene er klare fordele ved de telefoniske og virtuelle møder: Det kommer bl.a. til udtryk ved: Hyppigere kontakt end normalt Tidsbesparende, da samtalerne er kortere Mere konkrete samtaler Borgere har mod til at fortælle langt mere end ved fysisk møde i jobcentret. Psykisk sårbare borgere kan bedre overskue telefonmøde Medarbejderne i jobcentrene oplever, at den telefoniske og virtuelle kontakt som tidsbesparende, da de kan nå flere samtaler på en dag end ved fysiske møder. For borgere, som har fysiske eller psykiske vanskeligheder kan det også være en stor fordel, at mødet ikke skal gennemføres ved fysisk fremmøde. Borgere med fysiske udfordringer bruger meget af deres energi på at komme frem. Så når samtalen starter, kan de allerede være udmattede og måske bekymrede for hjemturen. Stort set alle interviewede fortæller, at særligt de psykisk sårbare borgere, som fx lider af angst eller PTSD, bedre har kunnet overskue et telefonmøde end et fremmøde, da mange af deres kræfter allerede er brugt op alene ved at skulle møde op. Mere information Se pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet Download Cabis notat

Virksomheder og kommunerne på Lolland-Falster er gået sammen i en succesfuld indsats, som skaber job til udsatte
03.09.20

Evaluering: Rekruttering fra kanten får udsatte borgere i job

En midtvejsevaluering fra VIVE viser, at indsatsen Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster får borgere, som er langt væk fra arbejdsmarkedet i job. Vi er i stand til at løfte en kæmpe opgave, når alle parter er villige til at investere i det, mener projektleder. I Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster er Lolland og Guldborgsund Kommune gået sammen med bl.a. det lokale erhvervsliv, 3F og videns- og netværkshuset Cabi om en indsats, der skal dæmpe den mangel på arbejdskraft, som virksomhederne på sigt vil komme til at mangle. Og samtidig skal flere af samfundets udsatte borgere komme i job. Det er en indsats, som er støttet af Den A. P. Møllerske Støttefond. Midtvejsevalueringen, som er foretaget af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, viser, at frem til december 2019 har omkring 400 virksomheder og 663 borgere været en del af indsatsen. Heraf har ca. hver sjette borger opnået tilknytning til arbejdsmarkedet i form af fx ordinært arbejde, fleksjob eller er påbegyndt uddannelse. Det er et positiv resultat, da de borgere, som er en del af indsatsen, er socialt udsatte med betydeligt komplekse problemstillinger, fremgår det af evalueringen. I stand til at skabe forandring Trine Thomsen, seniorkonsulent hos Cabi og overordnet leder af Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster er meget tilfreds med resultaterne, som er kommet i hus på stort engagement fra alle involverede, siger hun. ”Det er en kæmpe opgave at lykkes med, når vi har at gøre med mennesker, som i mange tilfælde er rigtig langt fra arbejdsmarkedet. Men virksomhederne, jobcentrene i de to kommuner, Business Lolland-Falster, 3F, Erhvervspark Lolland og alle andre parter i projektet har været villige til at investere i det. Og når vi gør det, er vi i stand til at skabe en forandring til fordel for virksomheder og mennesker, som har det svært,” siger Trine Thomsen. ”I foråret og henover sommeren har vi været ramt af corona-krisen, som satte nogle aktiviteter på pause. Men vi fortsætter, og vi forsøger nu at skabe jobåbninger inden for rengøring og afspritning, som corona-krisen har ført med sig. Og vi skal også skabe job i forbindelse med Femern-forbindelsen,” fortsætter hun. Borgmester: Det er en klar gevinst for vores virksomheder Fra de to kommuner er der også stor tilfredshed med de resultater, som er skabt gennem Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster. ”Det er godt at se, at indsatserne for at hjælpe flere ind på arbejdsmarkedet virker. Først og fremmest gør det en positiv forskel for alle dem, som nu oplever glæden ved at blive en del af et arbejdsfællesskab. Samtidig er det en klar gevinst for vores virksomheder, som har brug for arbejdskraften både nu og fremover med den rivende udvikling, der er i gang på Lolland. Med det her projekt slår vi to fluer med et smæk,” siger borgmester i Lolland Kommune Holger Schou Rasmussen (S). ”Der er plads til og brug for alle på arbejdsmarkedet, og det viser projektet på fornemmeste vis. Jeg er glad for, at vores lokale virksomheder, store som små, har kunnet se ideen i at investere i og rekruttere medarbejdere på en ny måde, hvor de samtidig tager medansvar for at få nogle af dem langt uden for arbejdsmarkedet i job og ind i et fællesskab. Derudover har vi gennem projektet fået styrket samarbejdet mellem den enkelte borger, kommunen og arbejdsmarkedet, og det ser ud til at give resultater,” siger Ole K. Larsen (V), 2. viceborgmester i Guldborgsund Kommune og formand for kommunens beskæftigelsesudvalg. Rekruttering fra Kanten på Lolland-Falster løber frem til udgangen af 2021, og målet er, at mindst 850 borgere får tilknytning til arbejdsmarkedet gennem konkrete forløb i virksomheder. Ud af disse borgere er målet, at 550 personer opnår beskæftigelse på ordinære timer. Derudover skal mindst 400 virksomheder deltage i indsatsen. KONTAKT Seniorkonsulent Trine Thomsen, Cabi: 2065 8697 / tri@cabiweb.dk Kommunikationskonsulent Camilla Stockholm Andersen, Lolland Kommune: 2345 5633 / casn@lolland.dk 2. viceborgmester og formand for beskæftigelsesudvalget, Ole K. Larsen, Guldborgsund Kommune, 2518 0398 Yderligere kontakt Kommunikationsmedarbejder Jakob Rom Johansen, Cabi: 2065 8534 / jrj@cabiweb.dk Fakta om Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster er et partnerskab mellem Lolland og Guldborgsund Kommune, Business Lolland Falster, 3F, Erhvervspark Lolland, videns- og netværkshuset Cabi samt analysevirksomheden LG Insight. Initiativet er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond. Læs mere på Cabis hjemmeside

Jobmarkedet har klaret sig overrraskende godt gennem corona-krisen
27.08.20

Jobmarkedet begynder at vise positive tegn i nogle brancher

Antallet af job, som bliver slået op på jobportaler er næsten tilbage på samme niveau som før corona-krisen, men ikke i alle brancher. Den forsigtige optimisme på jobmarkedet er også en chance for mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Antallet af nyopslåede stillinger er næsten tilbage på samme niveau, som før coronakrisen ramte i marts. Udviklingen dæmper økonomernes frygt for, at massefyringer i forbindelse med udløb af lønkompensationsordningen i denne måned vil kuldsejle genopretningen. Det skriver Finans.dk "Efterspørgslen efter arbejdskraft er tæt på at være tilbage på niveauet før krisen. Der er job at søge," siger Kaare Danielsen, direktør i Jobindex, landets største jobportal til Finans.dk Han vurderer, at der er job inden for alle brancher med rejsebranchen som en væsentlig undtagelse. Der blev i uge 34 således kun slået 8 pct. færre stillinger op på jobindex.dk, end platformen ville forvente uden en coronakrise. Det er en stor forbedring i forhold til uge 13, hvor der blev slået omtrent 45 pct. færre stillinger op end forventet. Økonom: Det er gået bedre end frygtet Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom i Danske Bank, ser også på jobmarkedet med fortrøstning. "Det er gået langt bedre end frygtet. Det lader heldigvis til, at mange, der mister deres job, finder beskæftigelse andre steder," siger hun til Finans.dk Opblomstringen på jobmarkedet har også været med til at tage toppen af den stigende ledighed, som på få uger efter nedlukningen steg med over 50.000 personer. Nu er den ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet over de seneste fire uger faldet med knap 14.000 personer. Notat viser jobåbninger for mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet At jobmarkedet begynder at tø op er også godt nyt for mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Det betyder flere jobåbninger efterhånden som flere virksomheder får mere gang i hjulene. Cabi har tidligere i august offentliggjort et notat, som tager temperaturen på, hvilke brancher, som har klaret sig bedst gennem krisen. Det har stor betydning for, hvor der kan etableres fx job på få timer eller virksomhedspraktik for mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Notatet kan downloades her

En ny evalueringen anbefaler at styrke indsatsen over for de mest udsatte veteraner
26.08.20

Cabi bidrager til styrket indsats over for veteraner

Forsvarsministeriet offentliggjorde for nylig en omfattende evaluering af Danmarks Veteranindsats. Samtidig afsatte partierne bag forsvarsforliget 50 millioner kr. til at styrke indsatsen over for udsatte veteraner. Evalueringen anbefaler, at Cabi medvirker til at løfte den indsats, som skal føre flere af de mest udsatte veteraner i job. Evalueringsrapporten viser, at der er behov for at styrke indsatsen rettet mod de mest udsatte veteraner. Og det er set i det lys, at partierne i forsvarsforligskredsen nu afsætter 50 millioner kr. bl.a. til at give den indsats et skub. ”Den danske veteranindsats er udviklet og løftet over de seneste år. Men vi er som samfund stadigvæk ikke gode nok til at passe på veteranerne. Jeg mener, at vi skal styrke støtten til særligt de hårdest ramte veteraner i rammen af Veterancentret, som de seneste år har vist sig at være en stærk kapacitet. Vi skylder i den grad at passe på dem, som har været ude for at passe på os. Også når de kommer hjem med ar på krop og sjæl,” siger forsvarsminister Trine Bramsen (S) til Forsvarsministeriets hjemmeside. Videns- og netværkshuset Cabi har siden 2017 drevet projektet Veteraner i job – fra brændpunkt til beskæftigelse, hvor målet er at få flere veteraner uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet i civile job. Projektet lukker ved udgangen af 2020. Men ifølge evalueringen vil det give rigtig god mening at videreføre en del af det, der er udviklet i projektet. Det gælder bl.a. en formidlingsportal målrettet henholdsvis virksomheder, veteraner og fagprofessionelle i den beskæftigelsesrettede veteranindsats. Cabi: Vi skal blive ved med at bygge bro til erhvervslivet I evalueringsrapporten fremhæves det bl.a., at ”Cabi har udviklet sig til at være en særdeles relevant vidensbank på veteranområdet, og særligt deres portal er et eftertragtet supplement til Veterancentrets tilbud. Cabi og Veterancentret har fra starten af projektet samarbejdet tæt, i konkrete indsatser såvel som ved gensidig faglig sparring. Dette parløb på beskæftigelsesområdet forventes fortsat fremadrettet.” Cabi har bl.a. gennemført en række jobmatch-arrangementer flere steder i landet, hvor virksomheder og veteraner har haft mulighed for at møde hinanden. ”Det bedste ved det hele er naturligvis, at det, der er udviklet i Fra brændpunkt til beskæftigelse har ført til, at flere er kommet i job, også selvom de kun kan være det få timer om ugen. Og det allerbedste er at opleve den store glæde, det giver både dem, som er kommet i job og de virksomheder, der har taget imod,” siger Ea Nielsen, kommunikations- og projektchef i Cabi. Hun fremhæver også, at mange af de veteraner, der har deltaget i aktiviteterne i projektet, men ikke er kommet i job endnu, udtrykker, at de har fået en tro på, at det overhovedet kan lade sig gøre for dem at finde en plads på det civile arbejdsmarked. Fælles indsats Omdrejningspunktet i Fra brændpunkt til beskæftigelse er, at der skal en fælles koordineret indsats til for at nå i mål. ”Det er vigtigt for mig at sige, at der er mange, som har bidraget til de resultater, vi har nået i projektet. Det gælder virksomheder, veterankoordinatorer i kommunerne, Veterancentrets beskæftigelsesrådgivere og mange flere. Og netop videndeling og koordinering på tværs er noget af det, som det er vigtigt, at vi i Danmark bliver endnu bedre til på veteranområdet”, siger Ea Nielsen. Download rapport om Danmarks Veteranindsats fra Forsvarsministeriets hjemmeside KONTAKT: Kommunikations- og projektchef Ea Nielsen, Cabi: 4128 4126 / eni@cabiweb.dk FAKTA: Veteraner i job – fra brændpunkt til beskæftigelse Veteraner i job – fra brændpunkt til beskæftigelse er et landsdækkende projekt, som er støttet af satspuljemidler. Projektet skal udvikle viden og værktøjer, som kan styrke ledige, udsatte veteraners muligheder for at komme i job på det civile arbejdsmarked. Læs mere på Cabiweb.dk/veteran

Arbejdskraftudbuddet skal muligvis øges, hvis seniorer i stor stil trækker sig tilbage
26.08.20

Cabi er med til at øge arbejdskraftudbuddet

Med regeringens forslag om tidlig pension er debatten om arbejdskraftudbuddet blusset op igen. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er parat til at se på tiltag, som kan øge arbejdskraftudbuddet. Det bidrager Cabi til. Tirsdag i sidste uge kom regeringen med sit længe ventede udspil om tidlig pension for nedslidte, og straks blussede debatten om arbejdskraftudbuddet op. For seniorerne spiller en afgørende rolle i virksomhederne, og det vil efterlade et hul i arbejdsstyrken, hvis de trækker sig tilbage, lød det bl.a. fra Dansk Industri. I et interview med Altinget.dk siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), at han er villig til at se på tiltag, som kan øge arbejdskraftudbuddet, eller holde flere på arbejdsmarkedet i længere tid. ”Vi barsler allerede nu med forskellige tiltag, som vi mener kan have et positivt bidrag. Og så vil vi selvfølgelig også gerne diskutere spørgsmålet med de partier, som - forhåbentlig mange af dem - byder sig til i de kommende forhandlinger, for at se, om vi i fællesskab kan finde på nogle andre tiltag, som kan være med til at give nogen større lyst til at blive på arbejdsmarkedet, hvis de kan og har lyst. Eller det kan for den sags skyld være andre elementer, men det vil vi overlade til forhandlingerne,” siger Peter Hummelgaard til Altinget.dk (kræver login) Cabi: Inklusion af udsatte øger arbejdskraftudbuddet En måde at fastholde psykisk og fysisk nedslidte er fx ved at forebygge sygefravær og ved at sikre god trivsel og et godt arbejdsmiljø i virksomhederne. Derudover kan arbejdskraftudbuddet øges ved at inkludere de mennesker, som på grund af fx fysiske, psykiske eller sociale udfordringer i dag står uden for. Det skal ske i tæt samarbejde mellem kommuner og virksomhederne. Samtidig skal virksomhederne klædes på til at kunne gøre det. Det gør Cabi ved bl.a. at stille viden og værktøjer til rådighed for virksomheder, som gør dem i stand til at inkludere mennesker med nedsat arbejdsevne. Og det sker som metodeudvikler i kommunernes beskæftigelsesindsats, så de bliver endnu bedre til at møde virksomheder og borgeres behov. Skaber faktiske forandringer for mennesker uden for arbejdsmarkedet I en evaluering af Cabi foretaget af Epinion i 2020 bliver det slået fast, at både virksomheder og kommuner, der bruger Cabi, vurderer, at Cabi bidrager til, at de kan skabe faktiske forandringer, når det gælder om på anstændig vis at fastholde medarbejdere, som fx har været udsat for en ulykke eller er nedslidningstruede og om at inkludere mennesker, som på grund af udfordringer på et tidspunkt i livet har stået uden for arbejdsmarkedet i en periode. Se vedhæftede graf. Evalueringen fremhæver også, at Cabi bidrager direkte til, at flere kommer i beskæftigelse. Det gælder fx i indsatserne ”Kompensation til flere” finansieret af offentlige puljemidler og ”Task force til Industrien” finansieret af Industriens Fond. I de to indsatser alene kom godt 100 mennesker med psykiske, sproglige og sociale udfordringer i job på bare et år i fem af landets små og mellemstore kommuner. Derudover kom flere i praktik, som senere førte til job.

Borgere og medarbejdere i jobcentrene trives med virtuel dialog
25.08.20

Notat: Borgere og jobcentre har positive erfaringer med virtuel dialog

Coronakrisen ramte også landets jobcentre, og gennem foråret var beskæftigelsesindsatsen suspenderet. En del jobcentre har imidlertid holdt telefonisk og virtuel kontakt til ledige borgere. Det er der en række fordele ved for såvel borgere som medarbejdere i jobcentrene, viser et notat fra Cabi. Den suspenderede beskæftigelsesindsats i foråret og forsommeren 2020 betød bl.a., at jobcentrene var lukket for fysisk fremmøde, og ledige borgere skulle ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet. En lang række jobcentre har med telefoniske og virtuelle møder dog holdt kontakt til ledige, som selv har ønsket det. Cabi har interviewet medarbejdere i jobcentrene til et nyt notat, og af notatet fremgår det, at der med de telefoniske og virtuelle møder er klare fordele for såvel borgere som medarbejderne i jobcentrene: Hyppigere kontakt end normalt Tidsbesparende, da samtalerne er kortere Mere konkrete samtaler Borgere har mod til at fortælle langt mere end ved fysisk møde i jobcentret. Et klart og gennemgående tema er, at begge parter har fordel af, at de har haft telefonisk eller virtuel kontakt. Kontakten har været hyppigere end normalt, men trods det, opleves det samlet tidsbesparende, da samtalerne ofte var kortere og mere målrettede. Medarbejderne i jobcentrene oplever desuden den telefoniske og virtuelle kontakt som tidsbesparende, da de kan nå flere samtaler på en dag end ved fysiske møder. For borgere, som har fysiske eller psykiske vanskeligheder kan det også være en stor fordel, at mødet ikke skal gennemføres ved fysisk fremmøde. Borgere med fysiske udfordringer bruger meget af deres energi på at komme frem. Så når samtalen starter, kan de allerede være udmattede og måske bekymrede for hjemturen. Fordel for psykisk sårbare borgere Stort set alle interviewede fortæller, at særligt de psykisk sårbare borgere, som fx lider af angst eller PTSD, bedre har kunnet overskue et telefonmøde end et fremmøde, da mange af deres kræfter allerede er opbrugte alene ved at skulle møde op. ”Nedlukningen har selvfølgelig været meget forstyrrende, men medarbejderne og lederne i kommunerne har været opfindsomme, og erfaringerne viser, at vi ikke altid behøver fysiske møder, og at der faktisk også kan være fordele ved fx telefonisk kontakt til borgere”, siger seniorkonsulent hos Cabi, Anne Brændbyge, som har været med til at udarbejde notatet. Hun understreger dog også, at det ikke er en god løsning ved førstegangssamtaler mellem borger og jobkonsulent, da det er her fundamentet for samarbejdet skal støbes. Og så kan det være godt at kunne se hinanden rigtigt i øjnene. ”I det hele taget skal virtuel dialog altid være et aktivt tilvalg på baggrund af en individuel vurdering i den konkrete sag” slutter Anne Brændbyge. Mere viden Download notatet fra Cabi

Ledige etniske danskere aktiveres mere end indvandrere
14.08.20

Ledige indvandrere aktiveres mindre end etniske danskere

Aktiveringsgraden blandt ledige med en ikke-vestlig baggrund var lavere end for etniske danskere i 2019, viser ny analyse. Regeringen vil indføre skrappere krav. På trods af en markant overrepræsentation i kontanthjælpssystemet får indvandrere på kontanthjælp mindre aktivering end etniske danskere, skriver Altinget.dk på baggrund af en analyse fra Danmarks videnscenter for integration. Den lavere aktiveringsgrad blandt indvandrere kan betyde, at færre indvandrere kommer i job, end hvis aktiveringgraden var på niveau med etniske danskeres, vurderer Rasmus Brygger, der er stifter af Danmarks Videnscenter for integration. ”Når særligt ikke-vestlige indvandrere får markant mindre indsats end etniske danskere, kan det medføre, at der kommer færre indvandrere i job end der ellers ville," siger han til Altinget.dk Kommuner vurderer arbejdsevne lavt I 2019 var kvindelige kontanthjælpsmodtagere med en ikke-vestlig baggrund gennemsnitligt aktiveret i 11,4 procent af den tid, de modtog ydelsen, mens mænd var aktiveret i 12,6 procent af tiden. Til sammenligning var aktiveringsgraden for etnisk danske kvinder 16,8 procent og 19,4 procent for mænd. Det viser analysen, som er lavet på baggrund af tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. En del af forklaringen skal ifølge Rasmus Brygger findes i, at de kommunale sagsbehandlere på jobcentrene, som skal visitere ledige til aktivering, generelt vurderer danskeres arbejdsevne højere end ikke-vestlige indvandreres. På Christiansborg er der bred politisk enighed om at flytte flere indvandrere fra passiv forsørgelse til job, men den lave aktiveringsgrad står i kontrast til denne ambition. Nu efterlyser regeringens støttepartier handling. ”De nye tal understreger, at der i høj grad bliver forskelsbehandlet i kommunerne, og at de er uambitiøse i forhold til at hjælpe ledige indvandrere. Det er vi nødt til at gøre noget ved, og derfor kræver jeg, at regeringen fremlægger en handlingsplan for at få løst problemet,” siger Karsten Hønge, der er politisk ordfører for SF til Altinget. Hos Cabi mener seniorkonsulent Trine Thomsen, at løsningen skal findes i samarbejde mellem virksomheder og jobcentrene - og så skal sagsbehandlerne vise, at de tror på borgerne. "Ledige indvandrere mangler ikke nødvendigvis kompetencer, men sagsbehandlerne i kommunerne skal hjælpe dem tydeligt frem. Det handler bl.a. om motivation og tro på borgeren. Der er forskning som viser, at troen på borgeren er helt essentiel, og derfor er det meget vigtigt, at sagsbehandleren tror på, at borgeren har ressourcer og støtte ham eller hende i, at det nok skal lykkes," siger Trine Thomsen. Minister: Brug for ny ydelseslogik Beskæftigelsesminsiteriet og Udlændninge- og Integrationsministeriet arbejder i øjeblikket på en model, hvor indvandrere på offentlig forsørgelse kun modtager ydelse for de timer, de bruger i aktivering. Udlændinge- og Integerationsminsiter Mattias Tesfaye, der i denne uge gik på forældreorlov, mener, at der skal en ny logik ind i de offentlige forsørgelser. ”I stedet for en ydelseslogik skal vi have en arbejdslogik: Hvis man kan arbejde, så har man også pligt til at finde sig et arbejde. Så man bidrager til det samfund, man nyder godt af. Hvis man så ikke kan finde et arbejde, skal man kunne komme i aktivering eller uddannelse og på den baggrund få en ydelse. Men man skal kun betales for den tid, man rent faktisk deltager,” skriver han i en mail til Altinget. Mere information Læs hele historien hos Altinget.dk

12.08.20

Ny udgivelse: Cirkulær økonomi skaber job til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet

Flere og flere virksomheder bevæger sig i retning af cirkulære forretningsmodeller med fokus på bedre udnyttelse af ressourcer og genbrug. Det giver nye opgaver i virksomhederne, som udgør et potentiale for at mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet kommer i job. I et nyt notat, som Cabi har lavet for Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål, fortæller fem virksomheder, hvordan. Bæredygtig produktion og hensyn til klima er blevet en naturlig del af danske virksomheders hverdag. En undersøgelse fra Miljøstyrelsen viser, at 56 procent af landets virksomheder allerede arbejder med at reducere brugen af materialer, deres affaldsmængder eller spild i produktionen. 40 procent af virksomhederne mener desuden, at cirkulær økonomi kan være med til at ruste dem til fremtiden. Denne omstilling til nye cirkulære forretningsmodeller og produktionsformer giver nye arbejdsopgaver i virksomhederne, og det er opgaver, som udgør et potentiale for, at mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet kan komme i job. Eksempelvis opgaver som indsamling af materialer, sortering, transport, distribution og reparation. Det er job, som i mange tilfælde kræver få, faglige kompetencer. Videns- og netværkshuset Cabi har udarbejdet et notat for rådet for Samfundsansvar og Verdensmål, hvor fem virksomheder viser, hvordan de helt konkret arbejder med cirkulære forretningsmodeller og samtidig skaber job til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Cykler og mennesker får nye muligheder Buddha Bikes i København har fx specialiseret sig i at reparere gamle cykler og sælge dem på ny, mens de ligeledes uddanner sårbare unge til cykelmekanikere. Og hos den verdensomspændende pumpekoncern Grundfos med hovedsæde i Bjerringbro bliver gamle, udtjente pumper indsamlet og genanvendt til nye produkter, hvilket skaber job til virksomhedens flex-afdelinger, hvor medarbejdere med nedsat arbejdsevne er ansat. Notatet fra Cabi indeholder foruden de fem cases også en række anbefalinger til, hvordan andre virksomheder kan komme i gang med arbejde cirkulært og samtidig skabe job til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. De tre andre virksomheder er Holmris B8, Gamle Mursten Nord i Brønderslev og det sjællandske affaldsselskab ARGO. Potentiale i mange virksomheder Jakob Nørgaard Bentsen, konsulent hos Cabi, har været med til at udarbejde notatet, og han er ikke i tvivl om, at der er potentiale for at skabe flere job til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet efterhånden som flere virksomheder omstiller sig til cirkulære forretningsmodeller. ”Virksomhederne, vi har talt med, fortæller selv, at der er potentiale for vækst, og der ser især ud til at være potentiale for at skabe job inden for genbrug og genanvendelse. Det er et særdeles relevant område for rigtig mange virksomheder, hvor der kan findes manuelle arbejdsopgaver til mange. Men det er også en type job, som risikerer at forsvinde i takt med større automatisering. Derfor er det også et vigtigt opmærksomhedspunkt, at der også bliver skabt job til mennesker fra kanten inden for andre brancher og med andre opgaver. Fx bogholderi, vedligehold og it,” siger Jakob Nørgaard Bentsen. Notatet kan downloades på Cabis hjemmeside

Ledigheden er faldet henover månedsskiftet
04.08.20

Ledigheden faldt trods frygt for stigning

Månedsskiftet fra juli til august har indtil videre ikke ført til så mange fyringer som frygtet. Faktisk er ledighedstallet faldet en smule. Søndag var der i alt 178.296 ledige personer i Danmark. Sammenlignet med søndagen før var det et fald på 2.062 personer. Det viser tal fra Beskæftigelsesministeriet, skriver Dknyt.dk Der er dog også visse forbehold i det seneste tal for ledigheden. Blandt andet kan der være nogle, der først melder sig som ledige fra mandag og derfor ikke indgår i det seneste offentliggjorte ledighedstal. Derfor kan det samlede ledighedstal nå at stige de kommende dage. Men forholder man sig til de øjeblikkelige tal, så ser den frygtede stigning i antallet af fyringer indtil videre ud til at være udeblevet. Og det glæder beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S). "Det er et lille lysglimt i en ellers meget alvorlig situation, som selvfølgelig særligt er alvorlig for hver og en af dem, der har mistet deres arbejde og nu skal finde hoved og hale i, hvordan de kommer tilbage på arbejdsmarkedet igen," siger Peter Hummelgaard. DA: For tidligt at glæde sig Selv om den samlede ledighed er faldet den seneste uges tid, så er det stadig for tidligt at glæde sig, eller tro at udviklingen nu er vendt. Det mener Anders Borup Christensen, cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening. "Vi har endnu ikke set effekten på ledigheden af udfasningen af lønkompensationsordningen. Lange opsigelsesvarsler betyder, at vi først ser effekten af dette i de kommende måneder," siger han. Cabi-direktør Mette Rønnau har tidligere sagt, at fokus ikke alene må være på de nye ledige, men at de ledige, som er længst væk fra arbejdsmarkedet fortsat bliver prioriteret i de indsatser, som skal til for at få flere i job. Læs den historie her

Page

Dorthe Lundh

Pressekontakt | Pressemeddelelser | Nyhedsartikler | Debatindlæg