Forside
Nyheder

Nyheder

Læs seneste nyt fra vores presserum hos Ritzau.

Sagsbehandlerne skal blive bedre til at tale om job med kvinder med ikke-vestlig baggrund.

05.10.20

Behov for bred indsats for at få ikke-vestlige kvinder i job

Ikke-vestlige kvinder halter efter mændene, når det gælder tilknytning til arbejdsmarkedet, og det gælder i særlig grad for kvinder, som har været i Danmark i over ti år. Sagsbehandlerne må sætte en ny dagsorden for kvinderne, mener ekspert. Til SIRI - Styrelsen for International Rekruttering og Integration og KL's Integrationstræf 1. oktober satte SIRI-direktør Kasper Kyed fokus på beskæftigelsen for ikke-vestlige kvinder, som har været i Danmark i mere end ti år. Her præsenterede han en endnu ikke offentliggjort undersøgelse, som bl.a. viser, at langt flere ikke-vestlige kvinder har været på langvarig offentlig forsørgelse end etnisk danske kvinder. Undersøgelsen viser også, at ikke-vestlige kvinder, som er kommet i job, især er ankommet til landet inden for de seneste fem år. Der er brug for en tidlig, tværfaglig og helhedsorienteret indsats over for ikke-vestlige kvinder, som har været i Danmark i ti år eller mere, hvis det skal lykkes, at få dem i job, mener Kasper Kyed. "Det værste, vi kan gøre er bare at overlade det til kvinderne selv," siger han. Han forklarer, at det også er nødvendigt at få kvindernes ægtefæller med på ideen, og få arbejdet med de barrierer og ressourcer, der er i kvindernes sociale netværk. Og derudover er det vigtigt, at sagsbehandlerne i kommunerne udviser en tro på, at det godt kan lykkes for kvinderne. Cabi: "Vi er nødt til at droppe berøringsangsten" Trine Thomsen, seniorkonsulent hos Cabi, opfordrer sagsbehandlerne til at starte på en frisk og genforhandle kontrakten med kvinderne, når de møder dem. "Kvinderne er kommet til Danmark for mange år siden og i en tid, hvor beskæftigelse ikke var i fokus på samme måde som i dag. Vi skal derfor sætte en ny dagsorden for kvinderne, som har været her i mange år. Vi er nødt at droppe berøringsangsten, møde kvinderne med samme krav og forventninger, som etniske danskere," siger hun. "Samarbejdet med jobcentret handler om at komme i job. Det er målet, og er ikke til forhandling. Og som med alle andre borgere så ved vi, at en tillidsfuld relation med fokus på den enkelte kvindes forudsætninger og muligheder faktisk gør, at det lykkes at komme i hel eller delvis selvforsørgelse," slutter Trine Thomsen. Mere inspiration Få styr på samtaleteknikkerne som sagsbehandler - dyk ned i Cabis tema

Mange flygtninge og indvandrere er blevet ledige under corona-krisen, og det udgør en særlig udfordring.

02.10.20

Flygtninge og indvandreres beskæftigelse rammes hårdt af corona-krisen

En overrepræsentation i brancher, som lider under corona-krisen er en af årsagerne til, at mange flygtninge og indvandrere er blevet ledige under corona-krisen, viser tal fra Rockwool Fonden. Kommunerne skal tænke langsigtet opkvalificering for at afhjælpe problemet, mener ekspert. KL og SIRI - Styrelsen for International Rekruttering og Integration holdt 1. oktober Integrationstræf, og her fremlagde forskningschef for Rockwool Fonden, Jan Rose Skaksen, en analyse af beskæftigelsessituationen for flygtninge og indvandrere i lyset af corona-krisen. Analysen viser bl.a., at flygtninge og indvandrere er blevet hårdere ramt af ledighed end etniske danskere, og det er der flere forklaringer på. Flygtninge og indvandrere arbejder ofte som ufaglærte, og det er i høj grad dem, som er blevet ledige under krisen. Derudover er de overrepræsenteret i de brancher, hvor der er sket flest afskedigelser. Stigende beskæftigelse frem til corona-krisen Ikke-vestlige flygtninge og indvandreres beskæftigelse voksede ellers med 62 procent fra 2010-2019, hvor hotel- og restaurationsbranchen har stået for 16 procent af den stigning, mens transportsektoren har stået for syv procent. Men det er samtidig også to af de brancher, som er ramt hårdest under corona-krisen, viser analysen fra Rockwool Fonden. Kommunerne står nu med en stor opgave, når de skal hjælpe ledige i gang igen, og flygtninge og indvandrere udgør en særlig udfordring, mener Trine Thomsen, seniorkonsulent hos Cabi. "I kommunerne har der måske været en tendens til at få flygtninge hurtigst muligt i job uden at tænke varigt job, og det ser vi konsekvensen af nu med mange ledige flygtninge og indvandrere. Kommunerne er nødt til også at tænke opkvalificering for flygtninge og indvandrere, så de også på den lange bane kan bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet," siger hun. Men foruden opkvalificering til specifikke job, er der også behov for at sætte ind på flere fronter, siger Trine Thomsen. "Sproget er enormt vigtigt. Dels så man kan begå sig på en arbejdsplads, men gode danskkundskaber og basale it-kundskaber er også en forudsætning for overhovedet at kunne komme i gang med at opkvalificere sig. Derfor er det helt centralt, at danskkundskaberne kommer på plads," siger hun. Mere inspiration Arbejder du med integration - Så er her en række værktøjer til at blive bedre til dansk

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil have ændret ressourceforløbene og spare på bl.a. mentorordninger

01.10.20

Hummelgaard kræver bedre ressourceforløb – kommuner er bekymrede for økonomien

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil have mere erhvervsrettede ressourceforløb, men vil samtidig fjerne statslig refusion til kommunerne for vejledning, opkvalificering og mentorstøtte til ledige i ressourceforløb. Det skaber bekymring hos kommuner og socialrådgiverne. I de igangværende forhandlinger om justering af ressourceforløbene foreslår regeringen at fjerne statslig refusion til kommunerne for 65 millioner kr. for at finansiere mere erhvervsrettede ressourceforløb. Det skriver Altinget.dk Forhandlingerne foregår i forligskredsen bag reformen af fleksjob og førtidspension, som blev indgået mellem S, SF, R-regeringen og V, K og LA i 2012, men Dansk Socialrådgiverforening kalder regeringens forslag for dybt bekymrende. "Man risikerer at tabe en gruppe mennesker på gulvet, fordi de tilbud, der er til rådighed, ikke er de rigtige. De kan i stedet risikere, at deres ressourceforløb bliver forlænget gang på gang," siger socialrådgivernes formand, Mads Bilstrup til Altinget.dk Regeringen vil have mere indhold og kvalitet i ressourceforløb ved at gøre dem mere erhvervsrettede. Blandt andet foreslår beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) en "indsatsgaranti", som skal give ledige i ressourceforløb ret til beskæftigelsesrettet indsats inden for et halvt år. For at finansiere indsatsen foreslår regeringen af sløjfe driftsrefusion til kommunerne på vejledning, opkvalificering og mentorstøtte, hvilket ifølge ministeriets forventninger vil medføre en besparelse på 65 millioner kroner årligt. KL: Kontraproduktivt "Det er kontraproduktivt, at en indsatsgaranti skal finansieres ved at spare på indsatsen," siger Thomas Kastrup-Larsen, der er formand for KL’s arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalg. En erhvervsrettet indsats kan ikke stå alene, understreger socialrådgivernes formand. "Det, som står tilbage til borgere på kanten af arbejdsmarkedet, er virksomhedspraktik. Og et rent virksomhedspraktikforløb er simpelt hen ikke det rigtige for en ung mand på 30 eller 35 år, som aldrig har været på arbejdsmarkedet og som har sociale eller psykiske problemer," siger Mads Bilstrup. SF deler KL og socialrådgivernes skepsis og vil nu spørge mere ind til konsekvenserne af Hummelgaards forslag.

Virksomheder vil gerne tage et socialt ansvar, og Cabi er ude i alle hjørner af Danmark.

23.09.20

Virksomheder vil gerne inkludere udsatte på arbejdspladsen

I foråret 2020 har Epinion foretaget en evaluering af videns- og netværkshuset Cabi, og i den forbindelse er der foretaget en undersøgelse blandt virksomheder. Den viser, at knap halvdelen af de adspurgte virksomheder – 48 procent – har fokus på at inkludere udsatte på arbejdspladsen. Det til trods for, at undersøgelsen er foretaget i april og maj, hvor mange virksomheder var hårdt ramt af nedlukningen af landet i forbindelse med coronakrisen. Undersøgelsen viser også, at en del virksomheder ønsker at styrke deres sociale ansvar. Både i forhold til at fastholde medarbejdere, som risikerer at glide ud af arbejdsmarkedet, nedbringe sygefraværet, og ved at inkludere udsatte på arbejdspladsen. Cabi styrker det sociale ansvar Men når man som virksomhed vil tage et socialt ansvar, kan man godt have brug for hjælp til at gøre det godt. Også ud over den hjælp, man kan få af det lokale jobcenter. Cabis hovedopgave er netop at styrke det sociale ansvar i danske virksomheder. Det gør vi ved at samarbejde med virksomheder rundt i hele landet på forskellig måder. De seneste par uger har vi fx været vidt omkring med mange emner fx: I Billund er vi med i projektet PÅ VEJ, hvor virksomheder arbejder i netværk for at inkludere socialt udsatte unge i arbejdsfællesskaber og gøre dem til en del af arbejdsstyrken. I Bjerringbro har vi netop afholdt et arrangement sammen med bl.a. Grundfos og Holmris B8 med det formål at inspirere flere virksomheder til at arbejde med cirkulære forretningsmodeller og samtidig skabe job til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. I Vejle har vi optaget film hos Trekantens El Teknik, hvor både Claus og hans arbejdsgiver har oplevet fordelene ved socialt frikort. Jobmatch-arrangement på Veteranhjemmet i København – og lignende arrangementer på vej i Odense og Aarhus. Med Tag hånd om trivslen – vejledning til små og mellemstore virksomheder har vi fået midler af Velliv til at hjælpe virksomheder med fastholdelse og trivsel blandt medarbejderne. Det har bl.a. bragt os til Aulum, Struer, Herning, Middelfart, m.v. Har du brug for et godt råd i din virksomhed, er du velkommen til at bruge vores ekspert-service Spørg Cabi Hos mange virksomheder melder der sig mange spørgsmål i forbindelse med coronakrisen og de mange nye regler om fx sygedagpenge. Dem har vi også styr på. Det er gratis at benytte sig af Spørg Cabi.

Handicapkompenserende ordninger kan sikre at personer med senfølger kan beholde deres job

21.09.20

Handicapkompenserende ordninger kan hjælpe personer med senfølger efter Covid-19

Dansk Sygeplejeråd opfordrer sammen med en række andre organisationer til en national handleplan, så mennesker med senfølger efter Covid-19 ikke mister deres job. Handicapkompenserende ordninger er gode redskaber til at fastholde mennesker med eksempelvis kognitive forstyrrelser, forklarer Cabi, som lige nu arbejder med at implementere ordningerne i 12 kommuner. I et åbent brev til sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) opfordrer Dansk Sygeplejeråd sammen med FOA, Overlægeforeningen, Ergoterapeutforeningen og Fysioterapeuterne til, at der iværksættes en national handlingsplan for at hjælpe mennesker, som er smittet med Covid-19, og som lider af senfølger. Blandt de rapporterede senfølger er fx vedvarende træthed, hovedpine, åndenød, kognitive forstyrrelser og føle- og sanseforstyrrelser. Derfor efterlyser de fem organisationer en systematisk opfølgning for smittede med Covid-19, som oplever senfølger. Derudover efterlyser de en national handleplan, der omfatter opfølgning og udredning samt ensartede tilbud om behandling og rehabilitering. Senfølger truer jobsikkerhed Den nationale handleplan skal også sikre at de, der lider af senfølger ikke mister deres job på grund af nedsat arbejdsevne eller langvarigt sygefravær. Hos videns- og netværkshuset Cabi ser seniorkonsulent Anette Hansen også med bekymring på senfølgerne af Covid-19. Hun opfordrer kommunerne til at bruge de handicapkompenserende ordninger til at fastholde mennesker med senfølger i deres job. Handicapkompenserende ordninger som eksempelvis personlig assistance kan medvirke til at kompensere for de barrierer, som en person med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan møde i forhold til at kunne varetage sit job. ”Ordningerne har et stort potentiale for at kunne fastholde mennesker med kognitive funktionsnedsættelser som hukommelses- eller koncentrationsbesvær i job. Og det er netop nogle af de senfølger, der desværre er registreret i forbindelse med Covid-19. Derfor er det vigtigt at minde kommunerne om, at ordningerne eksisterer, og at de kan bruges i forbindelse med de her senfølger, hvis følgerne vurderes at være længerevarende,” siger Anette Hansen. Cabi: Ordninger kan bruges bedre og bredere Cabi har de seneste fem år haft et særligt fokus på at udbrede viden om, hvordan de handicapkompenserende ordninger kan bruges til mennesker med psykiske eller kognitive funktionsnedsættelser. Cabi har tidligere gennemført et projekt med støtte fra TrygFonden som løftede brugen af ordningerne i 17 kommuner med gode resultater, og netop nu underviser Cabi i endnu 12 kommuner. ”I langt de fleste tilfælde bliver ordningerne brugt til at fastholde mennesker, som har en fysisk funktionsnedsættelse – og det er godt – men ordningerne kan udnyttes endnu bedre. Især over for mennesker, som har en psykisk eller kognitiv funktionsnedsættelse,” siger Anette Hansen. ”I de 12 kommuner, vi er ude i, giver vi et kompetenceløft til centrale medarbejdere, så de opkvalificeres og får større indsigt i, hvornår og hvordan de handicapkompenserende ordninger kan bruges,” fortsætter hun. Cabis hjemmeside indeholder desuden et tema om, hvornår og hvordan de handicapkompenserende ordninger kan bruges. – Se det her KONTAKT: Seniorkonsulent Anette Hansen, Cabi: 4038 5474 / ah@cabiweb.dk Kommunikationsmedarbejder Jakob Rom Johansen / jrj@cabiweb.dk

KL vil fortsætte med digitale samtaler med ledige - også efter nytår

17.09.20

KL: Onlinemøder skal være permanente

Beskæftigelsesministeren har forlænget kommunernes mulighed for at holde onlinemøder med ledige. Nu vil KL have det gjort løsningen permanent. Indtil årets udgang kan landets jobcentre og a-kasser holde lovpligtige samtaler med ledige uden fysisk fremmøde. Det meddelte beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) onsdag den 16. september. Det skal forhindre smittespredning af corona og har været en mulighed siden foråret, hvor fysisk fremmøde på landets kommunale bygninger var udelukket. Men står det til KL, der hilser forlængelsen velkommen, bør det være en permanent løsning. Det siger Thomas Kastrup-Larsen (S), der er formand for KL's arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalg. "Det giver ikke mening at fastholde rigide regler om fysisk fremmøde, når både de ledige og jobcentrene mener, det kan klares ligeså godt digitalt. For nogle grupper kan det endda være en bedre løsning, der letter hverdagen og skaber fleksibel dialog og lyst," siger Thomas Kastrup-Larsen til Danske Kommuner. KL's nyhedsbrev Momentum har foretaget en undersøgelse blandt ledige, som viser, at de ledige har taget godt imod de digitale samtaler. Et notat fra Cabi baseret på interview med sagsbehandlere i kommunerne bekræfter, at onlinemøderene har fordele for både ledige og medarbejdere i jobcentrene. - Det kan du læse mere om her

Omstillingen til cirkulær økonomi kan skabe job til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet

16.09.20

Virksomheder med cirkulære forretningsmodeller skaber job til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet

Danske virksomheder orienterer sig i stadig stigende grad i retning af cirkulære forretningsmodeller med fokus på bedre udnyttelse af ressourcer og genbrug. Det giver nye arbejdsopgaver i virksomhederne og åbner muligheder for, at mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet kommer i job. Det viser et notat, som Cabi har lavet for Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål. Bæredygtighed og hensyn til klimaet er blevet nøglebegreber i mange virksomheder i dag. En undersøgelse fra Miljøstyrelsen viser, at 56 procent af danske virksomheder allerede arbejder med fx at reducere deres brug af materialer, spild og affaldsmængder. Og 40 procent af virksomhederne mener, at cirkulær økonomi kan ruste dem til fremtiden. Omstillingen til nye, cirkulære forretningsmodeller og produktionsformer, som foregår lige nu, giver nye arbejdsopgaver i virksomhederne. Det er opgaver, som udgør et stort potentiale for, at mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet kan komme i job. De opgaver, der opstår er fx indsamling af materialer, sortering, transport, distribution og reparation. Det er job, som i mange tilfælde kræver få, faglige kompetencer. I et notat, som videns- og netværkshuset Cabi har udarbejdet for Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål viser fem virksomheder, hvordan de helt konkret arbejder med cirkulære forretningsmodeller og samtidig skaber job til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Gamle cykler og sårbare unge får en ny chance Buddha Bikes i København har fx specialiseret sig i at reparere gamle cykler og sælge dem på ny, mens de ligeledes uddanner sårbare unge til cykelmekanikere. Og hos pumpekoncernen Grundfos bliver udtjente pumper indsamlet og genanvendt til nye produkter, hvilket skaber job til virksomhedens flex-afdelinger, hvor medarbejdere med nedsat arbejdsevne er ansat. I notatet vurderer Cabi, at der er stort potentiale for at skabe vækst og job inden for genbrug og genanvendelse, fordi der her kan findes manuelle arbejdsopgaver til mange. Men det er også en type job, som risikerer at forsvinde i takt med større automatisering. Derfor er det et vigtigt opmærksomhedspunkt, at der også bliver skabt job til mennesker fra kanten inden for andre brancher og med andre opgaver. Notatet indeholder desuden en række anbefalinger til, hvordan andre virksomheder kommer i gang med at arbejde med cirkulære forretningsmodeller samtidig med, at de skaber job til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Grundfos vært for inspirationsmøde For at få erfaringerne ud til endnu flere virksomheder holdt Cabi torsdag den 17. september et kombineret fysisk og online arrangement hos Grundfos i Bjerringbro, hvor pumpevirksomheden, HOLMRIS B8 og Randers Kommune fortalte om deres erfaringer med cirkulære forretningsmodeller og jobskabelse. - Se program Mere information Download notatet Cirkulær økonomi og arbejde til flere

Jobcentre og a-kasser kan nu holde digitale samtaler med ledige året ud.

16.09.20

Digitale samtaler med ledige fortsætter året ud

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har forlænget muligheden for, at jobcentre og a-kasser kan holde digitale og telefoniske samtaler med ledige. Det gælder året ud. For mange borgere og medarbejdere i jobcentrene er det faktisk en fordel, viser et notat fra Cabi. KL og en række kommuner har gennem en periode presset på for at få beskæftigelsesministeren til at forlænge dispensationen af de fysiske samtaler, og de får nu deres ønske opfyldt. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet "Corona-virusset er desværre fortsat iblandt os, og vi skal hele tiden sikre, at vi gør, hvad vi kan for at holde den nede, både nationalt og lokalt. Her er de digitale samtaler en god mulighed for at undgå fysisk kontakt, men stadig hjælpe de ledige. Det bliver nu muligt året ud, og jeg er tilfreds med, at jobcentrene fortsat har fleksibiliteten og kan vurdere, hvornår det er en fordel med en digital samtale fremfor med et fysisk møde. Det er mit indtryk, at det indtil videre har fungeret som et godt alternativ, og at både ledige og sagsbehandlere har været glade for fleksibiliteten," siger Peter Hummelgaard. Da beskæftigelsesindsatsen var suspenderet tidligere på året holdt en lang række jobcentre telefoniske og virtuelle møder med ledige, som selv ønskede det. På baggrund af interviews med medarbejdere i jobcentrene har Cabi udgivet et notat, som viser, at der for både borgere og medarbejdere i jobcentrene er klare fordele ved de telefoniske og virtuelle møder: Det kommer bl.a. til udtryk ved: Hyppigere kontakt end normalt Tidsbesparende, da samtalerne er kortere Mere konkrete samtaler Borgere har mod til at fortælle langt mere end ved fysisk møde i jobcentret. Psykisk sårbare borgere kan bedre overskue telefonmøde Medarbejderne i jobcentrene oplever, at den telefoniske og virtuelle kontakt som tidsbesparende, da de kan nå flere samtaler på en dag end ved fysiske møder. For borgere, som har fysiske eller psykiske vanskeligheder kan det også være en stor fordel, at mødet ikke skal gennemføres ved fysisk fremmøde. Borgere med fysiske udfordringer bruger meget af deres energi på at komme frem. Så når samtalen starter, kan de allerede være udmattede og måske bekymrede for hjemturen. Stort set alle interviewede fortæller, at særligt de psykisk sårbare borgere, som fx lider af angst eller PTSD, bedre har kunnet overskue et telefonmøde end et fremmøde, da mange af deres kræfter allerede er brugt op alene ved at skulle møde op. Mere information Se pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet Download Cabis notat

Fire ud af ti flygtninge kommer i job, viser en ny analyse.

11.09.20

Fem år senere: Fire ud af ti flygtninge er i beskæftigelse

I 2015 modtog Danmark et stort antal flygtninge fra bl.a. Syrien og Eritrea, hvilket blandt andet førte til nye politiske tiltag og en trepartsaftale om integration. En ny analyse viser, at 42 procent af de flygtninge, som fik opholdstillladelse i 2015 er i beskæftigelse i dag. Det var ikoniske billeder, da hundredevis af flygtninge i september 2015 vandrede op ad E45, og Danmarks modtog rekordmange asylansøgninger i 2015. I alt 10.849 personer fik opholdstilladelse i Danmark i 2015, og 10.321 af disse var fortsat i landet i maj 2020. En analyse fra Danmarks Videnscenter for Integration viser nu, at 42 procent af de flygtninge, som fik opholdstilladelse i 2015 i dag er i beskæftigelse. Det gælder 56 procent af mændene og for 20 procent af kvinderne. Beskæftigelse dækker her over ustøttet beskæftigelse, hvorfor der både kan være nogen i uddannelse i virksomhedspraktik, løntilskud eller lignende. En rapport fra Nordisk Ministerråd, som undersøgte flygtninge, der ankom til de nordiske lande mellem 2008-213 viser, at kun to pct. af kvindelige flygtninge og 5 pct. af mandlige flygtninge i Danmark var i uddannelse 5 år efter ankomst. Dermed er det gennem de senere år lykkedes at få markant flere flygtninge i job end tidligere. Læs mere Download analysen fra Danmarks Videnscenter for Integration Vil du være klogere på integration? - Se Cabis tema

03.09.20

Cabi ansætter gammel kending som ny seniorkonsulent

Videns- og netværkshuset Cabi har ansat Signe Bloch-Krarup, der kommer fra en stilling som afdelingsleder hos Skanderborg Kommune. Hun er dog ikke et helt nyt ansigt hos Cabi, da hun tidligere har været ansat her. Signe Bloch-Krarup har i knap tre år været afdelingsleder for integrationsteamet i Skanderborg Kommune, hvor hun kom til fra netop Cabi, som hun nu vender tilbage til. Fra sin tid i Skanderborg Kommune har Signe Bloch-Krarup høstet erfaring med organisationsudvikling og personaleledelse, og sideløbende har hun taget en diplomuddannelse i ledelse. Det landsdækkende videns- og netværkshus Cabi har 37 medarbejdere og hovedsæde i Aarhus, og her skal Signe Bloch-Kraup fungere som projektleder af indsatser, som involverer bl.a. virksomheder, jobcentre og andre aktører med det formål at få mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet i job. Derudover skal Signe Bloch-Krarup styrke VirksomhedsnetværkCabi, som har til formål er at inspirere, udvikle og fremme virksomhedernes sociale ansvar, og hun skal lede arbejdet med Cabis årskonference om bæredygtig ledelse i socialt ansvarlige virksomheder. Signe Bloch-Krarup er 39 år og bosat i Silkeborg med sin mand og to sønner.

03.09.20

Ny konsulent til Cabi

Videns- og netværkshuset Cabi har ansat Mette Bengaard som ny konsulent med ansvar for netværksaktiviteter i Syddanmark. Mette Bengaard kommer til Cabi fra en stilling som strategisk udviklingskonsulent, og hun har en lang baggrund fra NGO- verdenen, hvor hun har praktisk erfaring og specialeviden inden for bl.a. strategisk forretningsudvikling. Gennem mere end ti år har Mette arbejdet med ledelse og organisation, netværksopbygning, undervisning, facilitering og frivillighed. Hos Cabi, der har hovedsæde i Aarhus, får Mette Bengaard 36 kollegaer, og her er hun tilknyttet VirksomhedsnetværkCabi, som har til formål at inspirere, udvikle og fremme virksomhedernes sociale ansvar. Mette Bengaard skal især stå for netværksaktiviteter i Region Syddanmark. Hun får særligt fokus på at udbrede viden og rådgive virksomheder i deres muligheder for at styrke deres egen forretning gennem oplysning, sparring og undervisning inden for FN’s Verdensmål 8, CSR, inklusion og trivsel. Mette Bengaard er 49 år, har tre børn og er bosat i det centrale Aarhus. KONTAKT Kommunikationsmedarbejder Jakob Rom Johansen, Cabi: 2065 8534 / jrj@cabiweb.dk

Virksomheder og kommunerne på Lolland-Falster er gået sammen i en succesfuld indsats, som skaber job til udsatte

03.09.20

Evaluering: Rekruttering fra kanten får udsatte borgere i job

En midtvejsevaluering fra VIVE viser, at indsatsen Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster får borgere, som er langt væk fra arbejdsmarkedet i job. Vi er i stand til at løfte en kæmpe opgave, når alle parter er villige til at investere i det, mener projektleder. I Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster er Lolland og Guldborgsund Kommune gået sammen med bl.a. det lokale erhvervsliv, 3F og videns- og netværkshuset Cabi om en indsats, der skal dæmpe den mangel på arbejdskraft, som virksomhederne på sigt vil komme til at mangle. Og samtidig skal flere af samfundets udsatte borgere komme i job. Det er en indsats, som er støttet af Den A. P. Møllerske Støttefond. Midtvejsevalueringen, som er foretaget af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, viser, at frem til december 2019 har omkring 400 virksomheder og 663 borgere været en del af indsatsen. Heraf har ca. hver sjette borger opnået tilknytning til arbejdsmarkedet i form af fx ordinært arbejde, fleksjob eller er påbegyndt uddannelse. Det er et positiv resultat, da de borgere, som er en del af indsatsen, er socialt udsatte med betydeligt komplekse problemstillinger, fremgår det af evalueringen. I stand til at skabe forandring Trine Thomsen, seniorkonsulent hos Cabi og overordnet leder af Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster er meget tilfreds med resultaterne, som er kommet i hus på stort engagement fra alle involverede, siger hun. ”Det er en kæmpe opgave at lykkes med, når vi har at gøre med mennesker, som i mange tilfælde er rigtig langt fra arbejdsmarkedet. Men virksomhederne, jobcentrene i de to kommuner, Business Lolland-Falster, 3F, Erhvervspark Lolland og alle andre parter i projektet har været villige til at investere i det. Og når vi gør det, er vi i stand til at skabe en forandring til fordel for virksomheder og mennesker, som har det svært,” siger Trine Thomsen. ”I foråret og henover sommeren har vi været ramt af corona-krisen, som satte nogle aktiviteter på pause. Men vi fortsætter, og vi forsøger nu at skabe jobåbninger inden for rengøring og afspritning, som corona-krisen har ført med sig. Og vi skal også skabe job i forbindelse med Femern-forbindelsen,” fortsætter hun. Borgmester: Det er en klar gevinst for vores virksomheder Fra de to kommuner er der også stor tilfredshed med de resultater, som er skabt gennem Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster. ”Det er godt at se, at indsatserne for at hjælpe flere ind på arbejdsmarkedet virker. Først og fremmest gør det en positiv forskel for alle dem, som nu oplever glæden ved at blive en del af et arbejdsfællesskab. Samtidig er det en klar gevinst for vores virksomheder, som har brug for arbejdskraften både nu og fremover med den rivende udvikling, der er i gang på Lolland. Med det her projekt slår vi to fluer med et smæk,” siger borgmester i Lolland Kommune Holger Schou Rasmussen (S). ”Der er plads til og brug for alle på arbejdsmarkedet, og det viser projektet på fornemmeste vis. Jeg er glad for, at vores lokale virksomheder, store som små, har kunnet se ideen i at investere i og rekruttere medarbejdere på en ny måde, hvor de samtidig tager medansvar for at få nogle af dem langt uden for arbejdsmarkedet i job og ind i et fællesskab. Derudover har vi gennem projektet fået styrket samarbejdet mellem den enkelte borger, kommunen og arbejdsmarkedet, og det ser ud til at give resultater,” siger Ole K. Larsen (V), 2. viceborgmester i Guldborgsund Kommune og formand for kommunens beskæftigelsesudvalg. Rekruttering fra Kanten på Lolland-Falster løber frem til udgangen af 2021, og målet er, at mindst 850 borgere får tilknytning til arbejdsmarkedet gennem konkrete forløb i virksomheder. Ud af disse borgere er målet, at 550 personer opnår beskæftigelse på ordinære timer. Derudover skal mindst 400 virksomheder deltage i indsatsen. KONTAKT Seniorkonsulent Trine Thomsen, Cabi: 2065 8697 / tri@cabiweb.dk Kommunikationskonsulent Camilla Stockholm Andersen, Lolland Kommune: 2345 5633 / casn@lolland.dk 2. viceborgmester og formand for beskæftigelsesudvalget, Ole K. Larsen, Guldborgsund Kommune, 2518 0398 Yderligere kontakt Kommunikationsmedarbejder Jakob Rom Johansen, Cabi: 2065 8534 / jrj@cabiweb.dk Fakta om Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster er et partnerskab mellem Lolland og Guldborgsund Kommune, Business Lolland Falster, 3F, Erhvervspark Lolland, videns- og netværkshuset Cabi samt analysevirksomheden LG Insight. Initiativet er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond. Læs mere på Cabis hjemmeside

Jobmarkedet har klaret sig overrraskende godt gennem corona-krisen

27.08.20

Jobmarkedet begynder at vise positive tegn i nogle brancher

Antallet af job, som bliver slået op på jobportaler er næsten tilbage på samme niveau som før corona-krisen, men ikke i alle brancher. Den forsigtige optimisme på jobmarkedet er også en chance for mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Antallet af nyopslåede stillinger er næsten tilbage på samme niveau, som før coronakrisen ramte i marts. Udviklingen dæmper økonomernes frygt for, at massefyringer i forbindelse med udløb af lønkompensationsordningen i denne måned vil kuldsejle genopretningen. Det skriver Finans.dk "Efterspørgslen efter arbejdskraft er tæt på at være tilbage på niveauet før krisen. Der er job at søge," siger Kaare Danielsen, direktør i Jobindex, landets største jobportal til Finans.dk Han vurderer, at der er job inden for alle brancher med rejsebranchen som en væsentlig undtagelse. Der blev i uge 34 således kun slået 8 pct. færre stillinger op på jobindex.dk, end platformen ville forvente uden en coronakrise. Det er en stor forbedring i forhold til uge 13, hvor der blev slået omtrent 45 pct. færre stillinger op end forventet. Økonom: Det er gået bedre end frygtet Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom i Danske Bank, ser også på jobmarkedet med fortrøstning. "Det er gået langt bedre end frygtet. Det lader heldigvis til, at mange, der mister deres job, finder beskæftigelse andre steder," siger hun til Finans.dk Opblomstringen på jobmarkedet har også været med til at tage toppen af den stigende ledighed, som på få uger efter nedlukningen steg med over 50.000 personer. Nu er den ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet over de seneste fire uger faldet med knap 14.000 personer. Notat viser jobåbninger for mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet At jobmarkedet begynder at tø op er også godt nyt for mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Det betyder flere jobåbninger efterhånden som flere virksomheder får mere gang i hjulene. Cabi har tidligere i august offentliggjort et notat, som tager temperaturen på, hvilke brancher, som har klaret sig bedst gennem krisen. Det har stor betydning for, hvor der kan etableres fx job på få timer eller virksomhedspraktik for mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Notatet kan downloades her

En ny evalueringen anbefaler at styrke indsatsen over for de mest udsatte veteraner

26.08.20

Cabi bidrager til styrket indsats over for veteraner

Forsvarsministeriet offentliggjorde for nylig en omfattende evaluering af Danmarks Veteranindsats. Samtidig afsatte partierne bag forsvarsforliget 50 millioner kr. til at styrke indsatsen over for udsatte veteraner. Evalueringen anbefaler, at Cabi medvirker til at løfte den indsats, som skal føre flere af de mest udsatte veteraner i job. Evalueringsrapporten viser, at der er behov for at styrke indsatsen rettet mod de mest udsatte veteraner. Og det er set i det lys, at partierne i forsvarsforligskredsen nu afsætter 50 millioner kr. bl.a. til at give den indsats et skub. ”Den danske veteranindsats er udviklet og løftet over de seneste år. Men vi er som samfund stadigvæk ikke gode nok til at passe på veteranerne. Jeg mener, at vi skal styrke støtten til særligt de hårdest ramte veteraner i rammen af Veterancentret, som de seneste år har vist sig at være en stærk kapacitet. Vi skylder i den grad at passe på dem, som har været ude for at passe på os. Også når de kommer hjem med ar på krop og sjæl,” siger forsvarsminister Trine Bramsen (S) til Forsvarsministeriets hjemmeside. Videns- og netværkshuset Cabi har siden 2017 drevet projektet Veteraner i job – fra brændpunkt til beskæftigelse, hvor målet er at få flere veteraner uden fast tilknytning til arbejdsmarkedet i civile job. Projektet lukker ved udgangen af 2020. Men ifølge evalueringen vil det give rigtig god mening at videreføre en del af det, der er udviklet i projektet. Det gælder bl.a. en formidlingsportal målrettet henholdsvis virksomheder, veteraner og fagprofessionelle i den beskæftigelsesrettede veteranindsats. Cabi: Vi skal blive ved med at bygge bro til erhvervslivet I evalueringsrapporten fremhæves det bl.a., at ”Cabi har udviklet sig til at være en særdeles relevant vidensbank på veteranområdet, og særligt deres portal er et eftertragtet supplement til Veterancentrets tilbud. Cabi og Veterancentret har fra starten af projektet samarbejdet tæt, i konkrete indsatser såvel som ved gensidig faglig sparring. Dette parløb på beskæftigelsesområdet forventes fortsat fremadrettet.” Cabi har bl.a. gennemført en række jobmatch-arrangementer flere steder i landet, hvor virksomheder og veteraner har haft mulighed for at møde hinanden. ”Det bedste ved det hele er naturligvis, at det, der er udviklet i Fra brændpunkt til beskæftigelse har ført til, at flere er kommet i job, også selvom de kun kan være det få timer om ugen. Og det allerbedste er at opleve den store glæde, det giver både dem, som er kommet i job og de virksomheder, der har taget imod,” siger Ea Nielsen, kommunikations- og projektchef i Cabi. Hun fremhæver også, at mange af de veteraner, der har deltaget i aktiviteterne i projektet, men ikke er kommet i job endnu, udtrykker, at de har fået en tro på, at det overhovedet kan lade sig gøre for dem at finde en plads på det civile arbejdsmarked. Fælles indsats Omdrejningspunktet i Fra brændpunkt til beskæftigelse er, at der skal en fælles koordineret indsats til for at nå i mål. ”Det er vigtigt for mig at sige, at der er mange, som har bidraget til de resultater, vi har nået i projektet. Det gælder virksomheder, veterankoordinatorer i kommunerne, Veterancentrets beskæftigelsesrådgivere og mange flere. Og netop videndeling og koordinering på tværs er noget af det, som det er vigtigt, at vi i Danmark bliver endnu bedre til på veteranområdet”, siger Ea Nielsen. Download rapport om Danmarks Veteranindsats fra Forsvarsministeriets hjemmeside KONTAKT: Kommunikations- og projektchef Ea Nielsen, Cabi: 4128 4126 / eni@cabiweb.dk FAKTA: Veteraner i job – fra brændpunkt til beskæftigelse Veteraner i job – fra brændpunkt til beskæftigelse er et landsdækkende projekt, som er støttet af satspuljemidler. Projektet skal udvikle viden og værktøjer, som kan styrke ledige, udsatte veteraners muligheder for at komme i job på det civile arbejdsmarked. Læs mere på Cabiweb.dk/veteran

Arbejdskraftudbuddet skal muligvis øges, hvis seniorer i stor stil trækker sig tilbage

26.08.20

Cabi er med til at øge arbejdskraftudbuddet

Med regeringens forslag om tidlig pension er debatten om arbejdskraftudbuddet blusset op igen. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er parat til at se på tiltag, som kan øge arbejdskraftudbuddet. Det bidrager Cabi til. Tirsdag i sidste uge kom regeringen med sit længe ventede udspil om tidlig pension for nedslidte, og straks blussede debatten om arbejdskraftudbuddet op. For seniorerne spiller en afgørende rolle i virksomhederne, og det vil efterlade et hul i arbejdsstyrken, hvis de trækker sig tilbage, lød det bl.a. fra Dansk Industri. I et interview med Altinget.dk siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), at han er villig til at se på tiltag, som kan øge arbejdskraftudbuddet, eller holde flere på arbejdsmarkedet i længere tid. ”Vi barsler allerede nu med forskellige tiltag, som vi mener kan have et positivt bidrag. Og så vil vi selvfølgelig også gerne diskutere spørgsmålet med de partier, som - forhåbentlig mange af dem - byder sig til i de kommende forhandlinger, for at se, om vi i fællesskab kan finde på nogle andre tiltag, som kan være med til at give nogen større lyst til at blive på arbejdsmarkedet, hvis de kan og har lyst. Eller det kan for den sags skyld være andre elementer, men det vil vi overlade til forhandlingerne,” siger Peter Hummelgaard til Altinget.dk (kræver login) Cabi: Inklusion af udsatte øger arbejdskraftudbuddet En måde at fastholde psykisk og fysisk nedslidte er fx ved at forebygge sygefravær og ved at sikre god trivsel og et godt arbejdsmiljø i virksomhederne. Derudover kan arbejdskraftudbuddet øges ved at inkludere de mennesker, som på grund af fx fysiske, psykiske eller sociale udfordringer i dag står uden for. Det skal ske i tæt samarbejde mellem kommuner og virksomhederne. Samtidig skal virksomhederne klædes på til at kunne gøre det. Det gør Cabi ved bl.a. at stille viden og værktøjer til rådighed for virksomheder, som gør dem i stand til at inkludere mennesker med nedsat arbejdsevne. Og det sker som metodeudvikler i kommunernes beskæftigelsesindsats, så de bliver endnu bedre til at møde virksomheder og borgeres behov. Skaber faktiske forandringer for mennesker uden for arbejdsmarkedet I en evaluering af Cabi foretaget af Epinion i 2020 bliver det slået fast, at både virksomheder og kommuner, der bruger Cabi, vurderer, at Cabi bidrager til, at de kan skabe faktiske forandringer, når det gælder om på anstændig vis at fastholde medarbejdere, som fx har været udsat for en ulykke eller er nedslidningstruede og om at inkludere mennesker, som på grund af udfordringer på et tidspunkt i livet har stået uden for arbejdsmarkedet i en periode. Se vedhæftede graf. Evalueringen fremhæver også, at Cabi bidrager direkte til, at flere kommer i beskæftigelse. Det gælder fx i indsatserne ”Kompensation til flere” finansieret af offentlige puljemidler og ”Task force til Industrien” finansieret af Industriens Fond. I de to indsatser alene kom godt 100 mennesker med psykiske, sproglige og sociale udfordringer i job på bare et år i fem af landets små og mellemstore kommuner. Derudover kom flere i praktik, som senere førte til job.

Borgere og medarbejdere i jobcentrene trives med virtuel dialog

25.08.20

Notat: Borgere og jobcentre har positive erfaringer med virtuel dialog

Coronakrisen ramte også landets jobcentre, og gennem foråret var beskæftigelsesindsatsen suspenderet. En del jobcentre har imidlertid holdt telefonisk og virtuel kontakt til ledige borgere. Det er der en række fordele ved for såvel borgere som medarbejdere i jobcentrene, viser et notat fra Cabi. Den suspenderede beskæftigelsesindsats i foråret og forsommeren 2020 betød bl.a., at jobcentrene var lukket for fysisk fremmøde, og ledige borgere skulle ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet. En lang række jobcentre har med telefoniske og virtuelle møder dog holdt kontakt til ledige, som selv har ønsket det. Cabi har interviewet medarbejdere i jobcentrene til et nyt notat, og af notatet fremgår det, at der med de telefoniske og virtuelle møder er klare fordele for såvel borgere som medarbejderne i jobcentrene: Hyppigere kontakt end normalt Tidsbesparende, da samtalerne er kortere Mere konkrete samtaler Borgere har mod til at fortælle langt mere end ved fysisk møde i jobcentret. Et klart og gennemgående tema er, at begge parter har fordel af, at de har haft telefonisk eller virtuel kontakt. Kontakten har været hyppigere end normalt, men trods det, opleves det samlet tidsbesparende, da samtalerne ofte var kortere og mere målrettede. Medarbejderne i jobcentrene oplever desuden den telefoniske og virtuelle kontakt som tidsbesparende, da de kan nå flere samtaler på en dag end ved fysiske møder. For borgere, som har fysiske eller psykiske vanskeligheder kan det også være en stor fordel, at mødet ikke skal gennemføres ved fysisk fremmøde. Borgere med fysiske udfordringer bruger meget af deres energi på at komme frem. Så når samtalen starter, kan de allerede være udmattede og måske bekymrede for hjemturen. Fordel for psykisk sårbare borgere Stort set alle interviewede fortæller, at særligt de psykisk sårbare borgere, som fx lider af angst eller PTSD, bedre har kunnet overskue et telefonmøde end et fremmøde, da mange af deres kræfter allerede er opbrugte alene ved at skulle møde op. ”Nedlukningen har selvfølgelig været meget forstyrrende, men medarbejderne og lederne i kommunerne har været opfindsomme, og erfaringerne viser, at vi ikke altid behøver fysiske møder, og at der faktisk også kan være fordele ved fx telefonisk kontakt til borgere”, siger seniorkonsulent hos Cabi, Anne Brændbyge, som har været med til at udarbejde notatet. Hun understreger dog også, at det ikke er en god løsning ved førstegangssamtaler mellem borger og jobkonsulent, da det er her fundamentet for samarbejdet skal støbes. Og så kan det være godt at kunne se hinanden rigtigt i øjnene. ”I det hele taget skal virtuel dialog altid være et aktivt tilvalg på baggrund af en individuel vurdering i den konkrete sag” slutter Anne Brændbyge. Mere viden Download notatet fra Cabi

Ledige etniske danskere aktiveres mere end indvandrere

14.08.20

Ledige indvandrere aktiveres mindre end etniske danskere

Aktiveringsgraden blandt ledige med en ikke-vestlig baggrund var lavere end for etniske danskere i 2019, viser ny analyse. Regeringen vil indføre skrappere krav. På trods af en markant overrepræsentation i kontanthjælpssystemet får indvandrere på kontanthjælp mindre aktivering end etniske danskere, skriver Altinget.dk på baggrund af en analyse fra Danmarks videnscenter for integration. Den lavere aktiveringsgrad blandt indvandrere kan betyde, at færre indvandrere kommer i job, end hvis aktiveringgraden var på niveau med etniske danskeres, vurderer Rasmus Brygger, der er stifter af Danmarks Videnscenter for integration. ”Når særligt ikke-vestlige indvandrere får markant mindre indsats end etniske danskere, kan det medføre, at der kommer færre indvandrere i job end der ellers ville," siger han til Altinget.dk Kommuner vurderer arbejdsevne lavt I 2019 var kvindelige kontanthjælpsmodtagere med en ikke-vestlig baggrund gennemsnitligt aktiveret i 11,4 procent af den tid, de modtog ydelsen, mens mænd var aktiveret i 12,6 procent af tiden. Til sammenligning var aktiveringsgraden for etnisk danske kvinder 16,8 procent og 19,4 procent for mænd. Det viser analysen, som er lavet på baggrund af tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. En del af forklaringen skal ifølge Rasmus Brygger findes i, at de kommunale sagsbehandlere på jobcentrene, som skal visitere ledige til aktivering, generelt vurderer danskeres arbejdsevne højere end ikke-vestlige indvandreres. På Christiansborg er der bred politisk enighed om at flytte flere indvandrere fra passiv forsørgelse til job, men den lave aktiveringsgrad står i kontrast til denne ambition. Nu efterlyser regeringens støttepartier handling. ”De nye tal understreger, at der i høj grad bliver forskelsbehandlet i kommunerne, og at de er uambitiøse i forhold til at hjælpe ledige indvandrere. Det er vi nødt til at gøre noget ved, og derfor kræver jeg, at regeringen fremlægger en handlingsplan for at få løst problemet,” siger Karsten Hønge, der er politisk ordfører for SF til Altinget. Hos Cabi mener seniorkonsulent Trine Thomsen, at løsningen skal findes i samarbejde mellem virksomheder og jobcentrene - og så skal sagsbehandlerne vise, at de tror på borgerne. "Ledige indvandrere mangler ikke nødvendigvis kompetencer, men sagsbehandlerne i kommunerne skal hjælpe dem tydeligt frem. Det handler bl.a. om motivation og tro på borgeren. Der er forskning som viser, at troen på borgeren er helt essentiel, og derfor er det meget vigtigt, at sagsbehandleren tror på, at borgeren har ressourcer og støtte ham eller hende i, at det nok skal lykkes," siger Trine Thomsen. Minister: Brug for ny ydelseslogik Beskæftigelsesminsiteriet og Udlændninge- og Integrationsministeriet arbejder i øjeblikket på en model, hvor indvandrere på offentlig forsørgelse kun modtager ydelse for de timer, de bruger i aktivering. Udlændinge- og Integerationsminsiter Mattias Tesfaye, der i denne uge gik på forældreorlov, mener, at der skal en ny logik ind i de offentlige forsørgelser. ”I stedet for en ydelseslogik skal vi have en arbejdslogik: Hvis man kan arbejde, så har man også pligt til at finde sig et arbejde. Så man bidrager til det samfund, man nyder godt af. Hvis man så ikke kan finde et arbejde, skal man kunne komme i aktivering eller uddannelse og på den baggrund få en ydelse. Men man skal kun betales for den tid, man rent faktisk deltager,” skriver han i en mail til Altinget. Mere information Læs hele historien hos Altinget.dk

12.08.20

Ny udgivelse: Cirkulær økonomi skaber job til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet

Flere og flere virksomheder bevæger sig i retning af cirkulære forretningsmodeller med fokus på bedre udnyttelse af ressourcer og genbrug. Det giver nye opgaver i virksomhederne, som udgør et potentiale for at mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet kommer i job. I et nyt notat, som Cabi har lavet for Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål, fortæller fem virksomheder, hvordan. Bæredygtig produktion og hensyn til klima er blevet en naturlig del af danske virksomheders hverdag. En undersøgelse fra Miljøstyrelsen viser, at 56 procent af landets virksomheder allerede arbejder med at reducere brugen af materialer, deres affaldsmængder eller spild i produktionen. 40 procent af virksomhederne mener desuden, at cirkulær økonomi kan være med til at ruste dem til fremtiden. Denne omstilling til nye cirkulære forretningsmodeller og produktionsformer giver nye arbejdsopgaver i virksomhederne, og det er opgaver, som udgør et potentiale for, at mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet kan komme i job. Eksempelvis opgaver som indsamling af materialer, sortering, transport, distribution og reparation. Det er job, som i mange tilfælde kræver få, faglige kompetencer. Videns- og netværkshuset Cabi har udarbejdet et notat for rådet for Samfundsansvar og Verdensmål, hvor fem virksomheder viser, hvordan de helt konkret arbejder med cirkulære forretningsmodeller og samtidig skaber job til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Cykler og mennesker får nye muligheder Buddha Bikes i København har fx specialiseret sig i at reparere gamle cykler og sælge dem på ny, mens de ligeledes uddanner sårbare unge til cykelmekanikere. Og hos den verdensomspændende pumpekoncern Grundfos med hovedsæde i Bjerringbro bliver gamle, udtjente pumper indsamlet og genanvendt til nye produkter, hvilket skaber job til virksomhedens flex-afdelinger, hvor medarbejdere med nedsat arbejdsevne er ansat. Notatet fra Cabi indeholder foruden de fem cases også en række anbefalinger til, hvordan andre virksomheder kan komme i gang med arbejde cirkulært og samtidig skabe job til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. De tre andre virksomheder er Holmris B8, Gamle Mursten Nord i Brønderslev og det sjællandske affaldsselskab ARGO. Potentiale i mange virksomheder Jakob Nørgaard Bentsen, konsulent hos Cabi, har været med til at udarbejde notatet, og han er ikke i tvivl om, at der er potentiale for at skabe flere job til mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet efterhånden som flere virksomheder omstiller sig til cirkulære forretningsmodeller. ”Virksomhederne, vi har talt med, fortæller selv, at der er potentiale for vækst, og der ser især ud til at være potentiale for at skabe job inden for genbrug og genanvendelse. Det er et særdeles relevant område for rigtig mange virksomheder, hvor der kan findes manuelle arbejdsopgaver til mange. Men det er også en type job, som risikerer at forsvinde i takt med større automatisering. Derfor er det også et vigtigt opmærksomhedspunkt, at der også bliver skabt job til mennesker fra kanten inden for andre brancher og med andre opgaver. Fx bogholderi, vedligehold og it,” siger Jakob Nørgaard Bentsen. Notatet kan downloades på Cabis hjemmeside

Ledigheden er faldet henover månedsskiftet

04.08.20

Ledigheden faldt trods frygt for stigning

Månedsskiftet fra juli til august har indtil videre ikke ført til så mange fyringer som frygtet. Faktisk er ledighedstallet faldet en smule. Søndag var der i alt 178.296 ledige personer i Danmark. Sammenlignet med søndagen før var det et fald på 2.062 personer. Det viser tal fra Beskæftigelsesministeriet, skriver Dknyt.dk Der er dog også visse forbehold i det seneste tal for ledigheden. Blandt andet kan der være nogle, der først melder sig som ledige fra mandag og derfor ikke indgår i det seneste offentliggjorte ledighedstal. Derfor kan det samlede ledighedstal nå at stige de kommende dage. Men forholder man sig til de øjeblikkelige tal, så ser den frygtede stigning i antallet af fyringer indtil videre ud til at være udeblevet. Og det glæder beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S). "Det er et lille lysglimt i en ellers meget alvorlig situation, som selvfølgelig særligt er alvorlig for hver og en af dem, der har mistet deres arbejde og nu skal finde hoved og hale i, hvordan de kommer tilbage på arbejdsmarkedet igen," siger Peter Hummelgaard. DA: For tidligt at glæde sig Selv om den samlede ledighed er faldet den seneste uges tid, så er det stadig for tidligt at glæde sig, eller tro at udviklingen nu er vendt. Det mener Anders Borup Christensen, cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening. "Vi har endnu ikke set effekten på ledigheden af udfasningen af lønkompensationsordningen. Lange opsigelsesvarsler betyder, at vi først ser effekten af dette i de kommende måneder," siger han. Cabi-direktør Mette Rønnau har tidligere sagt, at fokus ikke alene må være på de nye ledige, men at de ledige, som er længst væk fra arbejdsmarkedet fortsat bliver prioriteret i de indsatser, som skal til for at få flere i job. Læs den historie her

Michael Schmidt fandt det perfekte match i VVS-butik

04.08.20

Michael fik job gennem Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster

Flere operationer i knæet og smerter gjorde det umuligt for Michael Schmidt at udføre sit job som selvstændig gulvlægger. Men efter fire års nedtur er han gennem indsatsen Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster er nu kommet i fleksjob. "Det var ligesom at vinde 50 millioner kroner i lotto," siger Michael Schmidt til TV2 Øst om sit nye job i en VVS-butik Jobbet fik han gennem indsatsen Rekruttering fra Kanten på Lolland-Falster er et projekt, der skal begrænse manglen på arbejdskraft, der forventes i de kommende år. Det skal ske ved at mennesker, som befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet, bliver gjort klar til at komme i job. Lolland og Guldborgsund Kommune samarbejder med det lokale erhvervsliv, Business Lolland-Falster og videns- og netværkshuset Cabi. Målet er at give 850 borgere en tilknytning til arbejdsmarkedet. Projektet er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond. Den i dag 48-årige Michael Schmidt havde ellers fundet sin hylde i livet. I 20 år var han selvstændig gulvlægger. Men et dårligt knæ og flere operationer, der ikke formåede at rette op på det, betød et endeligt farvel til det fysisk krævende job. Det dårlige knæ gjorde, at Michael Schmidt levede med store smerter i hverdagen. Og så var det psykisk hårdt pludselig at have fået revet den vante dagligdag væk under fødderne. "Jeg havde det rigtigt skidt og var rigtigt langt nede. Men det var jeg også på grund af de piller, jeg fik. Det sidste, jeg fik, var metadon, og der kunne jeg ikke kende mine børn til sidst," forklarer Michael Schmidt. Butikschef presse på for at få Michael ansat Gennem Rekruttering fra Kanten på Lolland-Falster fik Michael Schmidt praktik i VVS-Eksperten i Nykøbing Falster, og det var det perfekte match. "Vi fik en mand ind, der livede mere og mere op og passede godt ind, fortæller butikschef i VVS-Eksperten Nykøbing Falster," Cim Erik Strømsholt. Hos vvs-forhandleren var de så glade for Michael Schmidt, at de selv pressede på for at få ham godkendt til flexjob. "Vi kunne godt se potentialet i Michael. Så vi var faktisk med til at presse lidt på ved at udfylde et stykke papir, hvor vi skrev, at vi godt ville ansatte Michael i flexjob, hvis han blev godkendt til det," siger Cim Erik Strømsholt. Mere information Læs hele Michaels historie hos TV2 Øst Vil du vide mere om Rekruttering fra kanten på Lolland Falster - Så se Cabis hjemmeside

Der er ikke klare mål med ressourceforløbene, viser en ny rapport.

10.07.20

Rapport: Ressourceforløb mangler mål og retning

Lange ressourceforløb uden konkrete jobmål udgør en risiko for, at borgerne ikke får den indsats, de har brug for. Det konkluderer en rapport fra Deloitte. Der skal arbejdes aktivt med CV'er og samtalerne, mener ekspert. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har offentliggjort to rapporter om ressource- og jobafklaringsforløb, og her fremgår det bl.a., at der i sager om ressourceforløb skal være et klart og konkret jobmål for at kunne styre indsatsen. Men i 45 procent af sagerne får kommunerne ikke beskrevet et konkret uddannelses- og jobmål. Og denne effekt forstærkes i hele den efterfølgende indsats, hvor der ikke er den nødvendige retning for, at borgeren effektivt kan udvikle arbejdsevnen. "Der sker det, som Deloitte kalder indsatstab, og med et indsatstab er der en stor risiko for, at borgeren taber meningen med ressourceforløbet som et hele og de enkelte aktiviteter, som sættes i gang. Og vi ved fra forskningen på beskæftigelsesområdet, at manglende aktivitet og manglende mening på ingen måde bidrager til progression for borgeren. Tværtimod forringer det borgerens chancer for at komme i job." siger Anne Brændbyge, seniorkonsulent hos Cabi. Hun hæfter sig desuden ved, at kommunerne kun i mindre grad sætter gang i virksomhedsrettede aktiviteter for borgere i ressourceforløb. ”Der er enighed om, virksomhedsrettede aktivitet er bedst til at få ledige i job. Også for de mest sårbare fra kanten af arbejdsmarkedet. I den henseende er det tankevækkende, at den virksomhedsrettede indsats kun iværksættes i 2 ud af 5 sager om ressourceforløb,” siger Anne Brændbyge. CV og samtaler er vigtige redskaber I forbindelse med forenklingen af beskæftigelsesindsatsen, som trådte i kraft 1. januar, blev det indført, at alle ledige skal have et aktivt CV. Ifølge Anne Brændbyge er det et vigtigt redskab til at kunne sætte de konkrete jobmål, der er brug for i ressourceforløb. "Vi er sammen med STAR i gang med at udvikle et kvalificeret CV, hvor der er fokus på borgerens kompetencer, og der er et kæmpe potentiale i at få borgeren til at arbejde aktivt med sit CV, så der kommer den rigtige retning på forløbet," siger Anne Brændbyge. Samtidig mener hun også, at det er vigtigt, at sagsbehandleren generelt har et klart jobfokus i samtalerne med borgeren. "Borger og sagsbehandler skal have fire samtaler inden for det første halve år af et ledighedsforløb, og det er helt afgørende, at der i de samtaler er et jobrettet fokus, så det er tydeligt for begge parter, hvad der arbejdes i retning af. Så jobrettede samtaler og aktivt arbejde med CV'et er to essentielle værktøjer til at få klarlagt et konkret mål," siger Anne Brændbyge. Mere information Se de to rapporter om ressourceforløb og jobafklaringsforløb på STAR.dk Har du brug for værktøjer til den jobrettede samtale? - Download Cabis metodehåndbog

Ledere tøver med at ansætte personer med handicap.

09.07.20

Ledere ser positivt på hjemmearbejde - bare ikke for personer med handicap

Erfaringerne fra corona-krisen har fået ledere til at se mere positivt på hjemmearbejde. En ny undersøgelse viser, at over halvedelen sandsynligvis ville ansætte en person, som arbejder helt eller delvist hjemme. Men sandsynligheden daler, hvis personen har et handicap. Det er Epinion, som har foretaget undersøgelen for Det Centrale Handicapråd blandt ledere i det offentlige og private. Og undersøgelsen viser bl.a., at 59 procent af de adspurgte sandsynligvis ville ansætte en person, som arbejder helt eller delvist hjemmefra. Det skriver Det Centrale Handicapråd i en pressemeddelelse. Men sandsynligheden falder markant, hvis personen har et handicap. For personer med et fysisk handicap gælder det 31 procent, og for personer med et psykisk handicap kun 20 procent. ”Arbejdsgiverne og lederne vil gerne ansætte personer til at arbejde hjemmefra i fremtiden. Det bør også gælde for personer med handicap, da hjemmearbejde for nogle af disse personer kan have afgørende betydning for de enkeltes muligheder for at udføre arbejdsopgaverne,” siger Liselotte Hyveled, der er formand for Det Centrale Handicapråd. Formand: Stadig fordomme Hun mener, at der er behov for oplysning og holdningsbearbejdning. ”Det tyder på, at der stadig er problemer med fordomme over for mennesker med handicap, særligt i forhold til de psykiske handicaps. Dét skal vi til livs, for ofte handler fordomme om uvidenhed og manglende kendskab. Mennesker med handicap kan jo selvfølgelig sagtens bidrage på arbejdsmarkedet,” siger Lise Lotte Hyveled. Der er dog også positive tendenser at spore i undersøgelsen. For 18 procent af de adspurgte ledere svarer, at erfaringerne med hjemmearbejde under corona-krisen har øget sandsynligheden for, at de vil ansætte en person med et fysisk handicap, som arbejder helt eller delvist hjemmefra. Mennesker, som har en varig og betydelig funktionsnedsættelse, kan få ekstra støtte fra jobcentret gennem handicapkompenserende ordninger. Det er ordninger, som kan hjælpe disse mennesker, så de kan varetage et job på lige fod med andre. Mere information Læs pressemeddelelsen fra Det Centrale Handicapråd Se mere om de handicapkompenserende ordninger på Cabis hjemmeside

Aftalen om grønne renoveringer af almene boliger er en god chance for at få udsatte i job

25.06.20

Renovering af almene boliger skal få udsatte i job

En politisk aftale om grønne renoveringer af almene boliger for 30 milliarder kr. giver gode muligheder for at få flere borgere fra udsatte boligområder i arbejde. Det mener Center for Boligsocial Udvikling. Boligminister Kaare Dybvad (S) kunne med Grøn Boligaftale 2020 præsentere en bred politisk aftale om at fremrykke grønne renoveringsprojekter af almene boliger for 30,2 milliarder kr. over de næste seks år. Af aftalen fremgår det samtidig, at hver syvende, som arbejder på renoveringerne skal være lærling, og det giver gode muligheder for at få flere udsatte borgere, der står på kanten af arbejdsmarkedet, i job. Det mener chefkonsulent Mette Fabricius Madsen far Center for Boligsocial Udvikling. ”Erfaringen viser, at almene byggerier giver jobmuligheder, som kan skabe job til beboerne i de boligområder. Det kan være nedrivning, sortering af byggeaffald, som pladsmand og meget andet. Byggesagerne kan samtidig være en indgang for unge til at få en læreplads i byggefagene,” siger Mette Fabricius Madsen. Alene i 2020 og 2021 er der afsat 18,4 milliarder kr. til at renovere boliger i den almene sektor. Omkostninger til hærværk faldt markant Ifølge Mette Fabricius Madsen er der klare fordele ved at engagere lokale beboere på byggeprojekter. Et eksempel er Job First i Tilst ved Aarhus. Her blev en gruppe unge ansat på renoveringen af Langkærparken, og siden faldt de årlige omkostninger til hærværk i området fra 1,2 millioner kr. til 180.000 kr. ”Der er ingen tvivl om, at store byggerier giver gener. Det larmer, det sviner og det gør hverdagen lidt mere besværlig. Men ved at involvere de lokale beboere i byggeprocessen får man gjort dem til aktive medspillere, og det er med til at opbygge en goodwill, der er brug for. Vi oplever, at når der bliver ansat lokale beboere, så bliver de ambassadører og talsmænd for byggeriet. Helt lavpraktisk kan de fx fungere som tolk, når håndværkerne skal ind i en lejlighed, hvor beboerne ikke taler dansk,” siger Mette Fabricius Madsen. Entreprenører og håndværkere oplever ligeledes, at hærværk og tyveri fra byggepladserne falder, når lokale beboere er ansat. Entreprenør: De gode erfaringer skal være tilgængelige for flere Mange virksomheder i byggebranchen har allerede gode erfaringer med at ansætte mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, men de gode metoder og erfaringer er ofte spredt i forskellige byggeprojekter. Der er brug for at få samlet de erfaringer og gjort dem let tilgængelig for flere. Derfor er Center for Boligsocial Udvikling i samarbejde med bl.a. videns- og konsulenthuset Cabi og entreprenørvirksomheden Enemærke & Petersen A/S gået sammen om projektet Social beskæftigelse i byggeriet – byggebranchens guide til at løfte socialt udsatte ind på arbejdsmarkedet, hvor der bl.a. skal udvikles webguides og værktøjer til, hvordan flere bygherrer og virksomheder i branchen nemt kan komme i gang med at tage et socialt ansvar. ”I Enemærke & Petersen har vi gennem mange år haft et stort engagement i alment byggeri, og med vores gang i de her områder har vi også set de sociale problemer. Og det har fået os til at tage et ansvar ved fx at ansætte lokale beboere på byggesagerne. Men vi har også spurgt os selv; hvorfor gør vi kun det her på nogle af vores sager? Vi vil gerne derhen, hvor vi tager et socialt ansvar i alle vores sager. Og dernæst vil vi gerne have flere til at gøre det samme, for der er et kæmpe potentiale,” siger Anders Sørensen, forretningsudvikler hos Enemærke & Petersen A/S og projektleder for Social beskæftigelse i byggeriet – byggebranchens guide til at løfte socialt udsatte ind på arbejdsmarkedet Cabi er i gang med at udvikle og teste de konkrete webguides og værktøjer til bl.a. bygherrer, entreprenører og kommuner, som er færdigudviklet efter sommerferien. ”Byggeriet er meget interessant, fordi det er en branche, som beskæftiger rigtig mange, og derfor er der også muligheder for mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Og det er i samspillet mellem de forskellige aktører, at vi virkelig kan løfte noget. Målet med vores guides er, at vi forhåbentlig kan gøre det nemmere at komme i gang med at tage et socialt ansvar og ansætte ledige beboere på de lokale byggerier,” siger Cabis Marianne Lyngberg Nilsson. Fakta om Social beskæftigelse i byggeriet – byggebranchens guide til at løfte socialt udsatte ind på arbejdsmarkedet Projektet er støttet af Realdania med 1,8 mio. kr., og projektpartnere og følgegruppe inkluderer Enemærke & Petersen A/S, Center for Boligsocial Udvikling (CFBU), Cabi, PensionDanmark, Ringsted Kommune, Foreningen for Byggeriets Samfundsan-svar, Green Building Council Denmark, BAT-kartellet, 3F, Ringsted Kommune, Boligselskabet Sjælland, KAB, Boligselskabernes Landsforening, Dansk Byggeri og High-Five. KONTAKT Forretningsudvikler Anders Sørensen, Enemærke & Petersen A/S: 4139 3100 / aso@eogp.dk Chefkonsulent Mette Fabricius Madsen, Center for Boligsocial Udvikling: 3024 5818 / mfm@cfbu.dk Seniorkonsulent Marianne Nilsson, Cabi: 4113 7281 / man@cabiweb.dk

VELUX FONDEN har støtte et projekt, som skal få unge i uddannelse og job gennem fodbold.

23.06.20

Unge skal dribles i job og uddannelse med fodbold

Et nyt samarbejde mellem DBU Bredde og 15 kommuner skal skabe nye metoder til at få unge mellem 18 og 29 år i job eller uddannelse. Projektet er finansieret med 6,6 millioner kroner af VELUX FONDEN, DBU's udviklingspulje og 15 særligt udvalgte Velfærdsalliancekommuner. Det oplyser DBU Bredde i en pressemeddelelse. Målet er, med den rette kombination af fodboldtræning, foreningsfællesskab og virksomhedspraktik bringe unge mellem 18 og 29 år, som er på offentlig forsørgelse, i uddannelse eller job. "Vi vil gerne tilbyde de her unge en chance til. I fodboldklubberne kan de få motion, fællesskab og succesoplevelser, og vores erfaringer fra tidligere beskæftigelsesprojekter viser, at de unge kan tage deres succes fra fodboldbanen med videre til arbejdsmarked eller uddannelse," siger Lars Albæk, formand for DBU Bredde. Projektet hedder Fodbold for fremtiden, og er målrettet den store gruppe af unge, voksne mennesker, som af forskellige grunde har mistet tilknytningen til arbejdsmarkedet, uddannelsessystemet og samfundet i almindelighed. Tanken er, at fodboldklubber, kommuner og lokale virksomheder skal samarbejde, og projektet kan tilbyde fodboldtræning, sociale aktiviteter, mentorforløb, virksomhedspraktik og kursusforløb, som skal hjælpe de unge i gang med en uddannelse. VIVE - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd skal evaluere projektet, som løber frem til 2023. Mere information Læs mere om projektet på VIVE.dk

Skanderborg er den østjyske kommune, som får flest flygtninge i job

18.06.20

Skanderborg er lykkedes med at få flygtninge i job

På fire år er det lykkedes Skanderborg Kommune at få 46 procent af kommunens flygtninge ud på arbejdsmarkedet. Dermed er Skanderborg den østjyske kommune med flest flygtninge i beskæftigelse. Vejen til succes for Skanderborg er bl.a. gået gennem IGU - Integrationsgrunduddannelsen - og et godt samarbejde med de lokale virksomheder. Det skriver Jyllands-Posten »Virksomhederne, store som små, private og kommunale, har åbnet dørene for IGU-eleverne – uden dem og kollegerne rundt på virksomhederne kunne det ikke lykkes. Men det handler i høj grad også om det rigtige match mellem virksomhed og praktikant, som vores virksomhedskonsulenter forsøger at skabe. Et godt forhåndsarbejde giver bedre resultater i sidste ende, da chancen for succes er større, når både virksomhed og praktikanten kan mærke, at det er rigtigt,« siger chef for Kompetencecenter Skanderborg Lise Hessel Damsgaard til Jyllands-Posten. I alt 80 flygtninge i Skanderborg har fået IGU-kontrakter i kommunen og arbejder i bl.a. transportsektoren, produktionsvirksomheder og børnehaver. Det antal er kun overgået af Aarhus Kommune i Østjylland med 138 registrerede forløb. IGU er en del af en trepartsaftale, der blev indgået mellem arbejdsmarkedets parter og den daværende regering i 2016. Tanken med uddannelsen er, at kombinationen af sprogundervisning – og det at færdes på en dansk arbejdsplads – medvirker til at integrere flygtninge bedre og samtidig kan hjælpe dem til at få et varigt job. Siden aftalen om IGU trådte i kraft i 2016, er andelen af flygtninge i arbejde efter tre års ophold i Danmark steget fra 20 pct. til 39 pct. i fjerde kvartal i 2019. Mere inspiration Læs hele artiklen fra Jyllands-Posten Cabi har udviklet en række værktøjer til integration på arbejdspladsen. Se dem her

En evaluering fra Epinion viser, at Cabi er en vigtig spiller på beskæftigelsesområdet.

17.06.20

Evaluering: Cabi spiller en helt central rolle på beskæftigelsesområdet

Epinion har i foråret 2020 foretaget en grundig evaluering af videns- og netværkshuset Cabi gennem en række kvantitative og kvalitative undersøger, og evalueringen viser bl.a., at Cabi spiller en helt central rolle på beskæftigelsesområdet. Cabi har til formål at fremme rummeligheden på arbejdsmarkedet og virksomhedernes sociale engagement. Brugerne af Cabi er langt overvejende virksomheder og kommuner, og evalueringen viser, at Cabi leverer ydelser af en høj kvalitet og med stor brugertilfredshed. Ydelserne opleves generelt at skabe en effekt i forhold til at forebygge sygefravær og nedslidning og at fastholde og inkludere udsatte på arbejdsmarkedet. Ingen andre leverer samme viden Ifølge evalueringen opleves der ikke at være andre aktører på området, der som Cabi formår at levere konkret og praksisnær viden om rummelighed på arbejdsmarkedet og skabe netværk mellem virksomheder. Og evalueringen viser også, at det sandsynligvis vil have en negativ effekt for virksomhedernes lyst og evne til at arbejde med social ansvarlighed, hvis Cabis offentlige bevilling blev reduceret. Direktør: Tak for opbakningen Mette Rønnau, direktør hos Cabi, er meget glad for evalueringen og takker i den forbindelse kommuner, virksomheder, organisationer og andre samarbejdspartnere. ”Jeg er fantastisk taknemmelig for den enormt positive tilbagemelding, vi har fået. Jeg er især glad for, at jobcentre og virksomheder ser os som en relevant partner med høj troværdighed og stærk faglighed, og at vi får målrettet vores ydelser til deres behov, så det kan blive til god praksis derude,” siger Mette Rønnau. ”Når jeg læser evalueringen, kan jeg også se den kæmpe holdindsats, der ligger bag fra alle hjørner af organisationen. Det er en afgørende forudsætning for, at så høj en andel af vores samarbejdspartnere er tilfredse med det, vi leverer,” fortsætter hun. Mette Rønnau hæfter sig dog også ved, at der ifølge evalueringen er et begrænset kendskab til Cabi blandt danske virksomheder. ”Vi oplever en helt utrolig loyalitet og et stort engagement blandt medlemmerne i VirksomhedsnetværkCabi, og det er der et kæmpe potentiale i for at nå ud til den brede del af erhvervslivet. En del af forklaringen er selvfølgelig, at vi ofte fungerer indirekte, når jobcentrene har fået viden fra os, som de kan bruge i deres arbejde med virksomhederne. Det ændrer dog ikke på, at virksomhederne skal vide, at vi er der, og at de kan bruge os,” siger hun. Jobcentre og virksomheder er meget tilfredse I forbindelse med evalueringen har Epinion bl.a. foretaget surveys blandt ledere i jobcentre og blandt de knap 4.700 virksomheder, der er medlem af VirksomhedsnetværkCabi. 86 procent af lederne i jobcentrene og 92 procent af medlemmerne i VirksomhedsnetværkCabi er tilfredse eller meget tilfredse med Cabis ydelser. ”Cabis styrke er, at de favner bredt, og at de er rettet imod virksomhederne. Særligt som lille eller mellemstor virksomhed er man skræmt over udgiften til rådgivning, men Cabi gør viden tilgængelig for alle,” lyder det fra en virksomhed i evalueringen. Fakta: Evaluering af Cabi Epinion har gennemført en evaluering af Cabis ydelser og aktiviteter i foråret 2020. Evalueringen har fokuseret på tre ting: Lever Cabi op til sit vedtægtsbestemte formål om at fremme rummeligheden på arbejdsmarkedet og virksomhedernes sociale engagement. Opfylder Cabi sine strategiske pejlemærker. Hvilken rolle spiller Cabi på beskæftigelsesområdet nu og i fremtiden. 90 procent af lederne i jobcentrene anvender Cabi, og 86 procent er tilfredse eller meget tilfredse med Cabis ydelser. VirksomhedsnetværkCabi udgøres af knap 4.700 unikke virksomheder og godt 6.200 personer. 92 procent af medlemmerne af VirksomhedsnetværkCabi er tilfredse eller meget tilfredse med Cabis ydelser. For medlemmerne af VirksomhedsCabi er Cabi den mest søgte sparringspartner – foran jobcentre og branche/interesseorganisationer. For jobcentre er Cabi den næstmest søgte sparringspartner kun overgået af andre jobcentre.

Også i Østdanmark genåbner jobcentrene nu.

10.06.20

Jobcentre øst for Storebælt åbner igen

Offentligt ansatte i Region Sjælland og Region Hovedstaden kan fra mandag den 15. juni vende fysisk tilbage til deres arbejdsplads. Dermed kan jobcentre i Østdanmark, og ledige kan igen møde fysisk frem til fx samtaler og aktive tilbud. Jobcentrene i Jylland og på Fyn åbnede fysisk den 27. maj, og det første kritik fra flere borgmestre i Region Sjælland og Hovedstaden, som ligeledes ville have mulighed for at genåbne den delvist suspenderede beskæftigelsesindsats. "Jeg er lidt bange for, at de har glemt os. Har de glemt lige at melde tilbage om, at øst for Storebælt må man også godt begynde at give fuld service inden for det offentlige?," sagde Gert Jørgensen (C), borgmester i Sorø. Flere aktører, herunder Cabi, arbejdsgivere og kommuner, har pointeret vigtigheden af hurtigst muligt at at sætte gang i virksomhedsrettede tilbud som virksomhedspraktik og løntilskud igen. Ikke mindst til gavn for de mest udsatte ledige. Det bliver nu muligt i hele landet. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering forventer, at beslutningen udmøntes i en ny bekendtgørelse hurtigst muligt.

Ledere og HR-ansvarlige udvekslede erfaringer på Walk & Talk i Vallensbæk Mose.

08.06.20

Vallensbæk Mose var kulisse for forandringer, muligheder og ledelse

Otte ledere og HR-ansvarlige havde fundet gode sko frem til en Walk & Talk i Vallensbæk Mose den 8. juni. VirksomhedsnetvækCabi stod bag dialogen i naturen om de ledelsesmæssige udfordringer i foråret. Pandemien kan dog også være en unik mulighed for at stoppe op og genoverveje virksomhedens retning og kultur, så man er bedst muligt forberedt på den nye virkelighed, vi går i møde. ”Med dette udendørsarrangement har vi inviteret til en fortrolig snak om ledelse, kultur og den nye virkelighed,” siger konsulent hos Cabi, Marie Torp Dandanel. ”At være ude i naturen med otte engagerede ledere fra lokale virksomheder betyder meget for os. Vores fokus i dag i mosen var, hvad der - set i lyset af dette forår - kan skrues ned for, og hvad der med fordel kan skrues op. Hertil fik alle deltagere introduktion til et nemt værktøj. Som en deltager fra en virksomhed konstaterede: ”Godt værktøj, der blev præsenteret. Det var enkelt og lige til, så det vil jeg bruge i både ledergruppen og i medarbejdergruppen for at sikre, at vi tager det bedste med fra Corona-tiden.” VirksomhedsnetværkCabi er Danmarks største netværk af socialt ansvarlige virksomheder. Med 6.200 medlemmer i det ganske land, og mere end 1000 i hovedstadsområdet er kontakten til virkeligheden tæt. Midtvejs i Corona-nedlukningen drog Cabis netværk selv ud i naturen for at genvinde gejsten, og for at motivere endnu flere virksomheder til at arbejde aktivt med fastholdelse og forebyggelse i en svær tid. Opfordring til virksomhederne i hovedstadsområdet: Tag fat i os for et godt råd, når trivslen er i bund efter Corona-nedlukningen, når der skal rekrutteres til småopgaver, eller når I vil forebygge, at medarbejdere med udfordringer falder ud af arbejdsmarkedet, anbefaler Marie Torp Dandanel fra VirksomhedsnetværkCabi. Som en anden deltager på Walk & Talk i Vallensbæk Mose sagde: ”Det er vigtigt og givende at komme ud og møde nogen andre ledere og blive inspireret udover ens egen organisation.” ”Cabi samarbejder med alle og er i dialog med virksomheder i hele Danmark og faciliterer bl.a. netværk lokalt. Vi ved, at viden og værktøjer kan gøre forskellen i en travl hverdag. Derfor kan jeg kun anbefale at besøge cabiweb.dk eller melde sig ind i netværket Det er aktuelt for ejerledere, ledere, HR og medarbejdere, der sidder med økonomiansvar i virksomhederne.” slutter Marie Torp Dandanel fra Cabi.

Ikke alle unge savner at komme tilbage til klasselokalerne

03.06.20

FGU-elever trives med fjernundervisning under krisen

Coronakrisen har kostet dyrt, men for nogle har nedlukningen af samfundet ikke kun været skidt. Digital fjernundervisning har haft en positiv effekt på FGU-elever. FGU er en Forberedende Grunduddannelse, som skal hjælpe unge under 25 år til at blive klar til en ungdomsuddannelse eller et job, og flere FGU-afdelinger landet over fortæller til DR, at der er mange elever, som har det godt, når der ikke er en flok klassekammerater og lærere, som kigger direkte på én. "Vi har elever, som har vist helt nye sider af sig selv. De har fået et helt andet fællesskab. Nogle af dem, som tager scenen i klassen, har ikke gjort det på samme måde på de digitale platforme," fortæller rektor for FGU Fyn, Gitte Lykkehus, til DR.dk Shawk Albadri er en af dem, som har været glad for, at undervisningen er flyttet fra klasselokalet til skærmen. Til prøveeksamen i samfundsfag har hun fået et 12-tal. "Det var meget nemmere, for jeg er mere tryg i mine egne omgivelser. Jeg sad på min sofa og foran min computer. Jeg var bag en skærm, og min lærer var bag en skærm, så jeg var helt afslappet, da jeg kom op," siger hun til DR.dk Forsker: En øjenåbner Helle Mathiasen forsker i læring og digitale medier på Københavns Universitet. Hun er glad for, at 'one size fit all-modellen' bliver udfordret. Og selvom erfaringerne er meget nye, så mener hun godt, at underviserne kan holde fast i det, de har oplevet. "Nu har de i virkeligheden fået øjnene op for, at nogle elever rigtig rykker fagligt ved at blive sat i nogle andre undervisningskontekster," siger hun til DR.dk Mere information Læs hele artiklen på DR.dk Se Cabis tema om sammenhængende indsats for udsatte unge

Stigningen i ledigheden overgår tiden efter finanskrisen.

29.05.20

Nedlukning har givet højeste ledighed i syv år

Som konsekvensen af nedlukningen af landet fra midten af marts, er bruttoledigeheen steget med yderligere 35.500 personer fra marts til april. I april lå bruttoledigheden på 152.800 fuldtidspersoner, og det er det højeste i syv år. Det svarer til, at 5,4 procent af arbejdsstyrken er ledige, viser tal fra Danmarks Statistik. Ledigheden er steget med knap 50.000 personer i marts og april, og det er en stigning i ledigheden, som langt overgår de stigninger, der kom i begyndelsen af 2009 som følge af finanskrisen. "Det er desværre ikke overraskende, fordi corona-udbruddet har lukket dele af Danmark ned helt på linje med store dele af verden, og det har medført en markant stigning i antallet af fyringer. Endnu flere havde mistet jobbet uden hjælpepakkerne, som regeringen og et bredt Folketing står bag. Samlet beløber de sig til omkring 400 milliarder kroner. Ikke mindst trepartsaftalen om lønkompensation har sørget for, at knap 220.000 har beholdt deres fulde løn i en tid, hvor der ellers ikke har været opgaver til dem pga. epidemien. En ordning vi vil forlænge med yderligere en måned, så den kører henover sommerferien også," siger beskæftgielsesminister Peter Hummelgaard (S) i en pressemeddelelse "Det ændrer ikke på, at vi må forvente, at flere vil miste jobbet, når hjælpepakkerne udløber. Og enhver fyring går hårdt ud over den enkelte og deres familier. Derfor arbejder regeringen også på initiativer, der skal få gang i arbejdsmarkedet og økonomien igen, så flest muligt kan komme hurtigt tilbage i job. Vi har også netop genåbnet beskæftigelsesindsatsen, så ledige kan få bedre hjælp, og så ser vi også, at der bliver slået flere job op. Det er en god nyhed i en tid, hvor de triste meldinger fra arbejdsmarkedet har stået i kø," fortsætter han. Afbrudte forløb er skidt for udsatte ledige Regeringen havde ved genåbningen af beskæftigelsesindsatsen ikke planer om at åbne for virksomhedsrettede ordninger. Dette har dog været et stort ønske fra bl.a. Cabi, kommuner og arbejdsgivere. Ikke mindst for at få gang i de mest udsatte lediges forløb igen. "Når et menneske har været langt væk fra arbejdsmarkedet og har andre udfordringer end ledighed, er det svært at starte forfra i et aktiveringsforløb. Det er meget sårbart. Man ved forskningsmæssigt, at de her mennesker kan have det virkelig svært med, at man afbryder deres forløb – de bliver sat langt tilbage på vejen mod et job," sagde Cabi-direktør Mette Rønnau til A4 Arbejdsliv tidligere på ugen Mere information Se ledighedstallene hos Danmarks Statistik

Socialrådgivere har oplevet et bedre samarbejde med borgerne under krisen.

29.05.20

Coronakrisen har sat socialrådgivere fri: Har skabt udvikling hos udsatte borgere

For mange socialrådgivere har den suspenderede beskæftigelsesindsats været en unik mulighed for at få deres faglighed i spil på nye måder. Ifølge Dansk Socialrådgiverforening er resultaterne så gode, at de skal med i de kommende reformer af fleksjob og førtidspension. Onsdag i denne uge blev der igen åbnet op for den aktive beskæftigelsesindsats. Og mens de fynske og jyske jobcentre allerede har slået dørene op, holder de sjællandske fortsat kun åbent digitalt. Til gengæld bliver store dele af beskæftigelsesindsatsen nu sat i gang igen i hele landet. Dermed er de ledige igen forpligtet til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og jobcenteret, og det betyder også, at perioden med lempeligere krav til ledige lakker mod enden. Men hos Dansk Socialrådgiverforening jubler man ikke nødvendigvis over den udsigt. I Dansk Socialrådgiverforening har man fået mange meldinger fra menige medlemmer om, at de seneste måneder på flere områder har fungeret bedre end normalt. "Socialrådgiverne siger entydigt, at det, at de har kunnet bruge deres faglighed og viden i de to måneder, hvor der var givet frit rum, har skabt resultater. Sågar hører jeg socialrådgivere sige, at nogle af de mest udsatte borgere, som det ellers er rigtigt svært at holde kontakten med, nu selv ringer til dem flere gange om dagen," siger Mads Bilstrup, formand for Dansk Socialrådgiverforening til A4 Arbejdsliv "Vi er gået fra en meget processtyret sagsbehandling, hvor lovgivningen dikterer, hvad vi skal gøre, til at det under coronanedlukningen var den enkelte socialrådgiver, der vurdererde, hvad der var bedst for den enkelte borger. Det har givet gode menneskelige resultater og har skabt udvikling i borgernes liv," fortsætter han. Han fortæller, at borgerne har rykket sig på forskellig vis. Nogle er kommet i ressourceforløb, andre har sagt ja til misbrugsbehandling, og nogle har fået bostøtte i eget hjem til at få struktur på hverdagen. Cabi: Samtaler online har sine fordele I Cabi har man også erfaret, at suspenderingen af den aktive beskæftigelsesindsats har medført fordele. Det fortæller Mette Rønnau, direktør i Cabi. "Helt lavpraktisk har mange jobcentre været igennem en stor omstilling, fordi de har skullet tage mange borgersamtaler online. Men det har også givet nogle gode erfaringer, som er vigtige at tage med videre," siger hun til A4 Arbejdsliv. Ifølge hende handler det blandt andet om, at nogle af de ledige, der enten er på sygedagpenge eller er sårbare og lider af angstproblematikker, faktisk har lettere ved at indgå i dialog online fremfor at skulle møde op på jobcentret. "Vi hører fra sagsbehandlere og ledere, at de har opnået meget bedre kontakt med nogle borgere og derfor bedre har kunnet afklare dem. Det skyldes, at der har været en anden dialog, hvor borgerne har kunnet sidde i vante rammer derhjemme og dermed føle sig mere trygge," siger Mette Rønnau. Dansk Socialrådgiverforening har samlet en række erfaringer sammen, som er sendt til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), og ifølge Mads Bilstrup bør disse erfaringer indgå i de kommende drøftelser om reformerne af fleksjob og førtidspension. Socialrådgiver: Tættere forhold til borgeren Socialrådgiver Lone Engels, som er ansat hos Jobcenter Lærkevej i København har også oplevet at coronakrisen og har givet et nyt og bedre samarbejde med borgerne. "Personligt håber jeg, at vi kan tage ved lære af, hvor positivt det har været, at pligten i beskæftigelsesindsatsen har været sløjfet for den gruppe, jeg arbejder med. Det har dannet et andet rum mellem socialrådgiveren og borgeren, hvor vi bedre sammen har kunnet definere, hvad der gav mening," siger hun i et interview med A4 Arbejdsliv Mere information Læs artiklen hos A4 Arbejdsliv Læs interviewet med Lone Engels

Jobcentrene åbner igen og kan sætte gang i virksomhedsrettede tilbud

27.05.20

Jobcentre genåbner: Virksomhedsrettede tilbud er igen muligt

Fra onsdag den 27. maj genåber store dele af beskæftigelsesindsatsen, og ledige har igen ret og pligt til at søge og tage imod henviste job. Jobcentrene kan nu også igangsætte virksomhedsrettede tilbud igen. Ret og pligt er tilbage i beskæftigelsesindsatsen, efter jobcentrene stort set har været nedlukket siden Danmark i bestræbelserne på at inddæmme COVID-19 lukkede store dele af den offentlige sektor. Af hensyn til smittefaren vil mange samtaler foregå digitalt, men jobcentrene i Region Nord-, Midt- og Sydjylland vil åbne for fysiske møder med sagsbehandlere. Det skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse Fra bl.a. Cabi, arbejdsgivere og kommuners side har det været et stort ønske, at jobcentrene hurtigst muligt får mulighed for at sætte gang i virksomhedsrettede tilbud som virksomhedspraktik og løntilskud igen. Ikke mindst til gavn for de mest udsatte ledige. Det ønske bliver nu også efterkommet fra Beskæftigelsesministeriet. I Region Hovedstaden og Region Sjælland gælder det dog alene hos private virksomheder, da de offentlige arbejdspladser ikke er åbnet øst for Storebælt. "Vi åbner nu for de virksomhedsrettede tilbud i private virksomheder i hele Danmark. Det har der været et stort ønske om fra både partierne og organisationerne, og jeg er tilfreds med, at de ledige nu igen kan komme ud i fx et privat løntilskud," siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i en pressemeddelelse. Dansk Arbejdsgiverforeningen er godt tilfredse med, at der nu kommer gang i de virksomhedsrettede tilbud igen. "Det er afgørende, at de virksomhedsrettede indsatser for ledige og andre ydelsesmodtagere også kommer op i tempo. Især i denne tid skal vi gøre alt for, at ingen jobmuligheder går tabt, og at vi ikke overlader de ledige til sig selv. For udsatte grupper eller personer, der har været ledige i længere tid, er det også afgørende, at der så vidt muligt etableres – og holdes fast i – kontakt til arbejdsmarkedet. Disse personer bevæger sig længere væk fra arbejdsmarkedet, hvis de ikke modtager konkrete virksomhedsrettede tilbud. Vi risikerer med andre ord at efterlade dem på perronen – og det kan vi ikke være bekendt," siger underdirektør Erik E. Simonsen i en pressemeddelelse Ledige skal stå til rådighed Tilbud om vejledning og opkvalificering kan også ske ved fysisk fremmøde i Region Hovedstaden og Region Sjælland, hvis borgeren er enig, og der enten er tale om ordinær uddannelse, eller et forløb, det er nødvendigt af hensyn til et konkret job. Der er pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet i hele Danmark, og de ledige skal derfor søge job og tage imod henviste job. Det betyder samtidig, at den ledige kan blive mødt af sanktioner fra jobcenteret og a-kassen, hvis man ikke lever op til kravene. "Det glæder mig, at vi er kommet så langt med at inddæmme corona-virussen, at vi mere systematisk kan få gang i jobcentrene og a-kassernes hjælp til ledige og virksomheder. Det er der et stort behov for. Der er kommet mange flere ledige under krisen, men vi oplever samtidig, at der bliver slået mange stillinger op, og situationen giver også mulighed for nye job fx med testfaciliteter og ekstra rengøring," siger beskæftigelsesministeren. Kommuner skal holde mange samtaler på kort tid Nedlukningen af beskæftigelsesindsatsen har desuden betydet, at kommunerne ikke har kunnet holde fysiske samtaler med ledige, men ifølge formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, Thomas Kastrup-Larsen (S), er lovkravet om antal samtaler med ledige fastholdt. Derfor skal kommunerne nu gennemføre over 500.000 samtaler. "Der mangler at blive holdt 500.000 samtaler. Det er kravet fra regeringen nu, at vi skal afholder alle de samtaler, der ikke er blevet afholdt. Samtidigt er der kommet 50.000 flere ledig," siger Thomas Kastrup-Larsen Han fortæller, at der er blevet holdt store mængder virtuelle samtaler og telefonsamtaler med ledige, men de tæller ikke med i statistikken. KL ønsker, at regeringen og Folketinget sætter kravet om, at ledige skal til op til seks samtaler det første halve år af deres ledighed, i bero. Ikke mindst fordi der forventes at komme en stor mængde nye ledige, der også skal have op til seks samtaler på et halvt år. "Dette her er den helt oplagte cocktail til at få hele systemet til at brænde sammen. Fokus kommer til at være på at leve op til et lovkrav om et antal samtaler og ikke på at hjælpe bedst muligt," siger Thomas Kastrup-Larsen. Mere information Læs bekendtgørelsen fra Beskæftigelsesministeriet

Jobcentrene står over for en stor opgave, når beskæftigelsesindsatsen genåbner fra onsdag.

25.05.20

Genåbning af jobcentre: "Det skal gøres klogt"

Efter måneder med lukkede døre på landets jobcentre og beskæftigelsesindsatser sat på pause er det nu tid til at genåbne og genstarte. Men der venter en stor opgave med at hjælpe både ledige fra før coronakrisen og de nye ledige afledt af krisen. Det får nu flere aktører til at opfordre til at indføre lempeligere regler. Når landets jobcentre begynder at åbne igen fra på onsdag, så er det en ny virkelighed, socialrådgiverene møder ind til, hvor arbejdsgange og rutiner er forandrede. Men det er ikke kun socialrådgiverne, der får en ny virkelighed. Det gør også de mange ledige danskere, der sætter deres lid til jobcentrene i kampen for få et arbejde, en fast løn og en stabil hverdag. Den hverdag kan være under pres. Måneders nedlukning af jobcentrene og den medfølgende pause i beskæftigelsesindsatsen, samtidig med en dramatisk stigning på omkring 50.000 nye ledige siden begyndelsen af marts, efterlader landets jobcentre med en svær opgave: Få de ledige i arbejde – både de nye og dem, der allerede var ledige før krisen. Den store byrde truer nu med at sætte kvaliteten af de lediges beskæftigelsesindsats over styr, fordi et presset system giver mindre tid til den enkelte borger. Det forklarer Mette Rønnau, direktør i Cabi, til A4 Arbejdsliv. "Vi er godt klar over, at de nyledige står først, men vi må ikke glemme de sårbare og dem, der er længst væk fra arbejdsmarkedet, selvom de kræver en større indsats", siger hun til A4 Arbejdsliv. Hun forklarer videre, at det kan få alvorlige konsekvenser for dem, fordi deres individuelle forløb på jobcentrene pludselig er blevet afbrudt og formentlig ikke genoptages på samme måde. "Når et menneske har været langt væk fra arbejdsmarkedet og har andre udfordringer end ledighed, er det svært at starte forfra i et aktiveringsforløb. Det er meget sårbart. Man ved forskningsmæssigt, at de her mennesker kan have det virkelig svært med, at man afbryder deres forløb – de bliver sat langt tilbage på vejen mod et job," siger hun og slår fast: "Det vil sige, at en stor del af de investeringer, der allerede er lavet med praktik og arbejdsprøvning, går tabt." Brug ressourcerne rigtigt Mette Rønnau påpeger, at der både er en menneskelig værdi i at have opmærksomhed på de sårbare ledige og økonomisk ræson i at vedligeholde den investering, man allerede har foretaget i dem. Netop derfor bør man være varsom, når man om lidt genstarter beskæftigelsesindsatsen. Det handler om at tænke klogt. Den holdning deler hun med Helle Linnet, der er formand for Foreningen for Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer. Hun mener, ligesom Mette Rønnau, at der skal tænkes klogt ude i jobcentrene, så ressourcerne bruges mest hensigtsmæssigt, og på de borgere, der behøver det mest. "For at have den fornødne tid og de fornødne ressourcer til at tage os af dem, der er længst væk fra arbejdsmarkedet, vil det være godt, hvis vi kan fortsætte med hele den digitale kontakt med dem, der er tæt på at komme i job," siger hun til A4 Arbejdsliv. Ved at fokusere på digital kontakt – dvs. online videomøder – kan der frigives tid til den nødvendige indsats over for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet. "Når det bliver en mulighed, skal vi i hvert fald have den der massive indsats, hvor vi også arbejder med sundhed og sociale kompetencer. Når vi har fået så mange ledige, kan vi ikke nå det hele, så vi er nødt til at klare noget digitalt og med en hurtigere tilgang. Så kan vi bruge flest ressourcer på dem, der skal have mere hjælp," siger hun. Næstformand i HK Danmark, Martin Rasmussen, mener ligeledes, at det mest presserende ved genåbning af beskæftigelsesindsatsen er de, der var ledige inden krise. Han foreslår en målrettet indsats til de 'gamle ledige', hvor der gives lettere adgang til uddannelse og omskoling. Mere information Læs hele artiklen hos A4 Arbejdsliv

Page

Dorthe Lundh

Pressekontakt | Pressemeddelelser | Nyhedsartikler | Debatindlæg

4016 3101

eller