Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Nyheder

Nyheder

Læs seneste nyt fra vores presserum hos Ritzau. 

Flere med kognitive handicap skal i job, og derfor skal medarbejdere i en række jobcentre opkvalificeres
20.05.20

Jobcentre skal få flere med handicap i job

Medarbejdere i en række kommuner landet over skal opkvalificeres til at få flere med kognitive handicap i job. Det skal ske gennem målrettet brug af handicapkompenserende ordninger og i samarbejde med virksomheder. Der er plads til flere kommuner i projektet. Beskæftigelsesministeriet bevilligede sidste år 5,1 millioner kr. til projektet 'Flere med kognitive handicap i job', som Cabi skal gennemføre i samarbejde med kommuner landet over. Konkret skal der gennemføres kompetenceløft af centrale medarbejdere i kommunen så de opkvalificeres og får større indsigt i, hvornår og hvordan de handicapkompenserende ordninger kan bruges. En mere målrettet brug af de kompenserende ordninger skal bane vejen for, at flere med kognitive funktionsnedsættelser kommer ind på arbejdsmarkedet eller bliver fastholdt i job. "Vi ved fra et tidligere projekt, at de handicapkompenserende ordninger har et rigtig stort potentiale for at kunne bringe ledige med psykiske funktionsnedsættelser i job. Og det handler i høj grad om at sikre, at medarbejderne i jobcentrene får den rette viden til at kunne bruge ordningerne bedst muligt til målgruppen," siger Carsten Lunden seniorkonsulent hos Cabi og projektleder for 'Flere med kognitive handicap i job'. Han fortæller også, at interessen for at være med i projektet har været stor, og derfor får i alt tolv kommuner mulighed for at være med i projektet mod oprindeligt ti. "Vi har allerede aftaler med ni kommuner, så der er plads til tre mere. Corona-krisen har dog også gjort, at vi ikke er nået helt så langt med undervisningsforløbene, som vi gerne ville, da fysiske møder har været udelukket. Derfor kan nye kommuner også godt vente med at begynde deres undervisningsforløb til næste år. Mere information Læs mere om projektet på Cabis hjemmeside Skal din kommune være med? - Kontakt Carsten Lunden

Radikale og Venstre vil drøfte en suspendering af rimelighedskravet med beskæftigelsesministeren
19.05.20

Partier åbner for at lempe rimelighedskravet for udsatte ledige

Udsatte ledige risikerer at blive glemt, når landets jobcentre genåbner. Rimelighedskravet, der begrænser virksomheders mulighed for at ansætte folk i praktik, bør midlertidigt lempes, lyder det fra Cabi, som får opbakning fra flere partier. Ministeren varsler opkvalificeringsreform, skriver Altinget.dk Det kan få alvorlige konsekvenser for sårbare ledige, hvis de ender bagest i jobkøen, når den aktive beskæftigelsesindsats genåbnes. Sådan lyder budskabet fra Cabi, som opfordrer til, at lempe det såkaldte rimelighedskrav i de kommende seks måneder for eksempelvis aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som er langt fra arbejdsmarkedet. "En del sårbare og udsatte ledige har fået deres aktiveringsforløb sat på pause eller helt afbrudt under nedlukningen. Det er bekymrende, for vi ved, at det er afgørende med kontinuitet i indsatsen. De risikerer at blive sat tilbage til scratch," siger direktør Mette Rønnau til Altinget.dk Rimelighedskravet begrænser antallet af personer, som en virksomhed må have i virksomhedspraktik eller løntilskud. "Det er vigtigt at få sagt, at forslaget handler om de sårbare ledige. Det skal være et midlertidigt tiltag, og det skal selvfølgelig ikke fortrænge ordinær arbejdskraft," fastslår hun. Både Venstre og Radikale er villige til at drøfte muligheden med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S). Frygter ensidigt fokus på nyledige Danmark har på rekordtid fået knap 50.000 nye ledige, og de seneste tal fra Erhvervsministeriet viser, at 170.000 lønmodtagere i øjeblikket er omfattet af midlertidig lønkompensation. En del af dem risikerer at tilslutte sig ledighedsstatistikken, når de økonomiske hjælpepakker udløber. Ifølge Mette Rønnau er det "på sin vis naturligt", at det er de tal, der har trukket mest fokus i medierne og den offentlige debat. "Men det vil være bekymrende, hvis sårbare ledige bliver nedprioriteret på grund af et for ensidigt fokus på de nyledige, når den aktive beskæftigelsesindsats genoptages," forklarer hun. Samtidig er mange af de virksomheder, der er gode til at tage imod og træne udsatte ledige, hårdt presset, påpeger Cabi-direktøren. Lige nu er det antallet af ordinært ansatte, der afgør, hvor mange ledige en virksomhed må tage ind i virksomhedspraktik eller løntilskud. Da flere virksomheder har været nødt til at afskedige ordinære medarbejdere, risikerer de altså nu at blive tvunget til at lukke velfungerende praktikforløb og muligvis tage færre ind fremadrettet. Konkret foreslår Cabi derfor midlertidigt at ændre måden, "man tæller hoveder på" i virksomhederne, sådan at ledige, der allerede er godt i gang med et forløb, kan fortsætte, og så virksomhederne muligvis kan udbyde lidt flere forløb i den kommende tid. "Det skal sikre, at der i den kommende periode er praktikpladser nok i de gode træningsvirksomheder, der kan bringe dem, der er langt fra arbejdsmarkedet, tættere på job," siger Mette Rønnau. Regeringen vil have opkvalificeringsreform I et skriftligt svar til Altinget skriver beskæftigelsesministeren, at regeringen er godt i gang med at se på, hvordan beskæftigelsesindsatsen kan genoptages på en sundhedsmæssig forsvarlig måde hurtigst muligt. "Jeg har allerede haft møde med Beskæftigelsesudvalget om næste skridt. Vi er også på vej med et udspil til en opkvalificeringsreform, så de ledige får bedre mulighed for at omskole sig til andre brancher, hvis deres nuværende branche fortsat er hårdt ramt af krisen," skriver Peter Hummelgaard og fortsætter: "I forhold til at lempe rimelighedskravet, ligger det mig meget på sinde, at de ledige ikke fortrænger ordinært ansatte og bare bliver brugt som gratis arbejdskraft. Omvendt er det også vigtigt, at de allermest udsatte kan være en del af arbejdsmarkedet." Venstre og Radikale er positive Forslaget fra Cabi får en blandet modtagelse af Folketingets partier. Mens nogle ser det som et konstruktivt forslag til at holde hånden under de udsatte lediges tilknytning til arbejdsmarkedet, frygter andre, at den sårbare gruppe vil blive brugt som gratis arbejdskraft i en krisetid. I Venstre ser beskæftigelsesordfører Hans Andersen positivt på idéen, og han opfordrer ministeren til at indkalde partierne bag beskæftigelsesreformen til drøftelser i forligskredsen, hvor "principperne har rod". "Vi befinder os i en ekstraordinær situation, og vi vil gerne drøfte forslaget med det mål at hjælpe udsatte mennesker til fortsat at have en fod inden for på arbejdsmarkedet," siger han. Samme melding kommer fra Radikale. "Det var ikke noget, der konkret var faldet mig ind, men det virker oplagt at se på, om det her kunne være en mulighed," lyder det fra partiets beskæftigelsesordfører, Samira Nawa. Begge ordførere understreger, at de ser en eventuel lempelse af rimelighedskravet som et midlertidigt tiltag. Hos Enhedslisten og Dansk Folkeparti er man imod forslaget Mere information Læs hele artiklen hos Altinget.dk

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil endnu ikke lukke op for virksomhedspraktik. Radikale og Venstre presser på.
15.05.20

Regeringen vil genindføre krav om jobsøgning - stadig lukket for virksomhedspraktik

Regeringen forbereder at beskæftigelsesindsatsen kan genåbne digitalt, hvor rådighedsforpligtelsen bliver genindført. Radikale og Venstre vil have lukket helt op, men regeringen vil fortsat holde lukket for virksomhedspraktik og løntilskud. I over to måneder har den aktive beskæftigelsesindsats været aldeles passiv. Men om kort tid vil ledige igen være forpligtet til at søge job og holde møder med jobcentre og a-kasser. Regeringen er lige nu ved at lægge sidste hånd på en plan for genstart af beskæftigelsesindsatsen, som ventes offentliggjort i næste uge. Det skriver Altinget.dk Der lægges dog kun op til en delvis genåbning med fortsat fokus på digitale møder. Her fremgår det, at regeringen vil genindføre rådighedsforpligtelsen, samt ret og pligt til digitale tilbud og indsatser. Fx kan ledige deltage i opkvalificerende kurser med fysisk fremmøde, hvis der er et konkret job for enden af forløbet. Det fremgår af et brev fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) til medlemmerne af Folketingets Beskæftigelsesudvalg, som Altinget er i besiddelse af. Af brevet fremgår det, at regeringen vil genindføre rådighedsforpligtelsen, samt ret og pligt til digitale tilbud og indsatser. R og V: Brug for at lukke mere op Der vil altså fortsat være lukket ned for virksomhedspraktik, løntilskud og uddannelse, som kræver fysisk tilstedeværelse. Virksomhedspraktikker, løntilskud og skånejob, der er blevet afbrudt på grund af coronakrisen, kan dog genoptages digitalt. Både Radikale og Venstre ærgrer sig over, at de virksomhedsrettede indsatser skal forblive i dvale. "Det er meget kedeligt, at de ledige og jobcentrene ikke får mulighed for at bruge virksomhedspraktik og løntilskud, som typisk er rigtig gode trædesten ud på arbejdsmarkedet. Vi gør det ikke let for hverken ledige eller virksomheder på den måde," siger Venstres beskæftigelsesordfører Hans Andersen. Ledige får nej til praktik Den radikale beskæftigelsesordfører Samira Nawa understreger, at hun har fået en del henvendelser fra ledige, som har haft svært ved at forlænge deres virksomhedspraktik eller at få etableret nye. "Det er rigtig ærgerligt, at der er mennesker, som mister den kontakt til arbejdsmarkedet. Så det er bestemt noget af det, vi synes, der skal kigges på, og som vi også har spurgt ministeren ind til," siger hun.

Der er brug for ekstra hænder til rengøring. Det har skaffet job til 75 kontanthjælpsmodtagere og fleksjobbere i Holstebro
14.05.20

Holstebro: Kontanthjælpsmodtagere og fleksjobbere får job i rengøring

Ca. 75 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og fleksjobbere i Holstebro har fået job, hvor de skal hjælpe med rengøring af kommunens skoler og institutioner. Corona-krisen har sendt over 50.000 nye ud i ledighed, men i Holstebro Kommune har den usædvanlige situation været årsag til at ca. 75 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og fleksjobbere har fået job. Siden corona-krisen begyndte har der overalt i landet været ekstra opmærksomhed på rengøring for at undgå smittespredning. Og med genåbning af skoler og daginstitutioner er behovet for ekstra rengøring vokset yderligere. Jobkonsulenter i Jobcentret Holstebro tog derfor kontakt til nogle af kommunens borgere for at tilbyde dem jobbet som rengøringsassistenter. 75 borgere takkede ja til muligheden for et rengøringsjob, og de arbejder fra 4-30 timer om ugen. "Eftersom regeringen delvist har suspenderet beskæftigelsesindsatsen, så behøvede borgerne faktisk ikke sige ja tak til vores tilbud," forklarer Birgitte Frydensbjerg, centerleder Jobcentret Holstebro, i en pressemeddelelse Hun glæder sig over, at så mange alligevel tog imod muligheden. Det betyder noget at være en del af et fællesskab Lars Stampe, formand for Arbejdsmarkedsudvalget, glæder sig også over, at der var så stor opbakning fra borgerne til at kaste sig ud i de nyoprettede jobs: "På den ene side er det et rigtigt godt eksempel på, at vores borgere udviser samfundssind. Det er også et godt eksempel på, at det betyder noget at være en del af noget større og opnå et fællesskab, som man gør, når der er brug for en på arbejdsmarkedet," siger Lars Stampe. De 75 rekrutterede borgere og institutioner/skoler har fået god oplæring af kommunens Quick Rengøring fra Center for Social Indsats, som har stået for oplæringen af rengøringen af bl.a. toiletter og legetøj i børneinstitutioner og på skoler efter myndighedernes retningslinjer. På skole- og dagtilbudsområdet har den hurtige og afgørende hjælp på rengøringsområdet været med til at gøre genåbningen til en god oplevelse for børnene

Udsatte ledige risikerer at komme længere væk fra arbejdsmarkedet, hvis deres indsats går i stå
07.05.20

Udsatte ledige risikerer at blive glemt ved genåbning af landet

Det kan have store konsekvenser for udsatte ledige, når fx deres praktikforløb på en virksomhed går i stå, som de gjorde, da landet lukkede ned på grund af corona-krisen. De risikerer at blive parkeret endnu længere fra arbejdsmarkedet, hvis kommunerne kun prioriterer de nyledige, når landet åbner igen, mener Cabi-direktør Mette Rønnau. For to måneder siden lukkede statsminister Mette Frederiksen (S) landet ned for at bekæmpe den verdensomspændende corona-pandemi. Det mærkede erhvervslivet øjeblikkeligt, og ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet er ledigheden steget med over 50.000 personer siden krisen begyndte. Med nedlukningen af samfundet blev også kommunernes indsats for at få udsatte ledige i beskæftigelse suspenderet midlertidigt. I praksis har det betydet, at fx aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som har udfordringer ud over ledighed, har oplevet, at det forløb, de var i gang med, blev sat på pause eller helt afbrudt. Direktør: Fokus på nye ledige kan koste for udsatte Anden fase af genåbningen er lige på trapperne, og når beskæftigelsesindsatsen åbner igen, er det særdeles vigtigt, at kommunerne også prioriterer de ledige, som er længst væk fra arbejdsmarkedet. Deres udvikling risikerer at gå helt i stå, hvis kommuner fokuserer for ensidet på de nye ledige, som er kommet til under krisen. Det forklarer Mette Rønnau, direktør i videns- og netværkshuset Cabi. ”I medierne og den offentlige debat har der været enormt fokus på de mange, som har mistet jobbet under krisen. Det er på sin vis naturligt, og for kommunerne kan det virke oplagt at satse på, at få de nye ledige hurtigt tilbage i job. Men fra andre kriser ved vi også, at de nye ledige, som kommer i gang igen, hurtigt vil søge videre til nye job. Og i processen med at få gang i beskæftigelsen igen, må vi ikke glemme de udsatte ledige, som også er blevet hårdt ramt af denne krise, og vi skal hurtigst muligt have deres indsats i gang,” siger Mette Rønnau. Udsatte har mistet netværk ved nedlukning For at komme tættere på arbejdsmarkedet og afprøve fx sociale og faglige kompetencer kommer udsatte ledige stadig oftere i virksomhedsrettede forløb som eksempelvis arbejdsprøvning eller virksomhedspraktik. Og det er disse aktiviteter, som for langt de flestes tilfælde er blevet sat på pause eller afbrudt. ”I vores løbende dialog med jobcentre og virksomheder hører vi, at der er en stor bekymring for, hvad nedlukningen gør ved udsatte lediges ve og vel. Det er ofte mennesker, som har været ledige i årevis, og der er ingen tvivl om, at nedlukningen af beskæftigelsesindsatsen har ramt dem hårdt. De har måske mistet en livline til deres netværk på den virksomhed, hvor de var i praktik, og de daglige rammer og rutiner, som er så vigtige for eksempelvis mennesker med psykiske problemer er forsvundet. Samtidig reagerer mange særligt kraftigt, når de udsættes for den usikkerhed og bekymring, som hele den her situation medfører og det kan genaktivere deres angst, psykiske lidelser og misbrug. Derfor er det helt afgørende at de ikke mister deres sociale kontakter og netværk i denne tid,” siger Mette Rønnau. Risikerer tilbageskridt i deres udvikling Hun forklarer videre, at når borgere fra kanten af arbejdsmarkedet skal i job, så kræver det et langt sejt træk. Det tager tid at udvikle arbejdsevnen. Det kræver tålmodighed og høj faglighed fra medarbejderne i landets jobcentre at iværksætte jobrettede indsatser med passende skridt, hvor det samtidig er muligt at håndtere og mestre fx misbrugsproblematikker, psykiske vanskeligheder eller sociale udfordringer på hjemmefronten. Men selvom det tager tid og ressourcer, må de udsatte ledige ikke blive glemt, mener Mette Rønnau. ”Vi ved fra forskningen, at kontinuerlige fremskridt er helt afgørende for mennesker i udsatte positioner, og vi ved også, at hvis de ikke får tilbud, som sikrer de fremskridt, så går deres udvikling i retning af arbejdsmarkedet ikke bare i stå. Den forværres, og de kommer endnu længere væk fra arbejdsmarkedet. Derfor er det så vigtigt, at kommunerne også prioriterer de udsatte ledige, når beskæftigelsesindsatsen kommer i gang igen,” siger hun. Et godt værktøj til at få udsatte ledige i gang på en arbejdsplads er gennem mentorordninger, hvor den udsatte har en mentor at støtte sig op ad i det daglige. Men i 2018 blev kommunernes mulighed for at få refusion fra staten for deres udgifter til mentorordninger fjernet, og det fik kommunernes brug af mentorordninger til at falde. ”Vi ved fra vores dialog med jobcentre og virksomheder, at mange virksomheder gerne vil have deres praktikanter tilbage, fordi de ved, hvor vigtigt det er for dem at være en del af en virksomhed. Men selvom de gerne vil, kan det være svært, hvis de samtidig er blevet økonomisk pressede under krisen. Derfor kan det være en overvejelse værd at skrue op for mentorordningerne igen,” siger Mette Rønnau. Direktør: Lempelse af rimelighedskrav Hun forklarer desuden, at det bør overvejes at lempe på rimelighedskravet og merbeskæftigelseskravet. Det er krav, som sætter begrænsninger på, hvor mange personer, som virksomheder må have i virksomhedspraktik eller løntilskud i forhold til, hvor mange ordinært ansatte virksomheden har. ”Mange af de virksomheder, som er rigtig gode til at tage imod udsatte ledige er små og mellemstore virksomheder. Men de har måske været lukningstruede, og været nødt til at afskedige medarbejdere, og må nu ikke tage praktikanter ind. Derfor kan det være en ide at lempe på de to bestemmelser i de næste seks måneder, når det gælder udsatte ledige. For det vil være rigtig ærgerligt, hvis disse krav gør, at vi mister nogle af de rigtig gode praktikværter,” siger Mette Rønnau og pointerer, at næste skridt i givet fald vil være at tage stilling til, hvordan disse lempelser så skal skrues sammen.

Indvandrere og efterkommere er overrepræsenteret blandt de, som er blevet ledige under corona-krisen.
28.04.20

Indvandrere hårdt ramt af krisen

Corona-krisen rammer socialt skævt, og det er især indvandrere og deres efterkommere, som rammes af ledighed. Lige som corona-virus primært forårsager alvorlig sygdom hos ældre og personer med kronisk sygdom, rammer den krise, som pandemien har medført, også skævt på arbejdsmarkedet. Nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at det primært er faglærte, ufaglærte, kortuddannede, indvandrere og deres efterkommere, der har mistet jobbet. Især den sidste gruppe er ekstra hårdt ramt. Det skriver Fagbladet 3F Indvandrere og efterkommere af indvandrere udgør 13,3 procent af arbejdsstyrken herhjemme, men de udgør 22,9 procent af de nye ledige, der i perioden 9. marts til 19. april har tilmeldt sig Jobnet. "Det er overraskende, at der er en så stor overrepræsentation af indvandrere og efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande," siger professor og arbejdsmarkedsforsker Thomas Bredgaard, Aalborg Universitet til Fagbladet 3F. Han vurderer, at overrepræsentationen af indvandrere og efterkommere i ledighedstallene, kan hænge sammen med, at hele hotel- og restaurationsbranchen, hvor mange i denne gruppe typisk er ansat, nærmest er lukket helt ned. Etniske minoriteter sårbare over for konjunkturer Kommuner er de seneste år i høj grad lykkedes med at få flygtninge og indvandrere i arbejde, men de er ofte kommet i job som ufaglærte eller i hotel- og restaurationsbranchen, som er nærmest helt lukket ned under denne krise. Og fra tidligere kriser ved vi, at etniske konjunkturer er meget følsomme over for konjunktursvingninger, forkalrer Thoams Bredsgaard. Trine Thomsen, seniorkonsulent hos Cabi, mener, at der skal efteruddannelse til for at undgå den sociale slagside i ledigheden. "Kommunerne, virksomhederne og borgerne har gjort en kæmpe indsats for at lykkes med at få flygtninge og indvandrere i beskæftigelse, og det er de lykkes med. Men måske har der fra alles side manglet fokus på løbende kompetenceudvikling og opkvalificering, så de ikke er så udsatte, når konjunkturerne skifter. Det er derfor vigtigt, at der er fokus på at opkvalificere de ledige i denne tid, så de kan stå klar, når virksomhederne igen åbner op og begynder at efterspørge arbejdskraft," siger hun. Mere information Se mere hos Fagbladet 3F

Landets jobcentre kan sende deres ledige fleksjobbere til Fleksxfabrikken, siger direktør
27.04.20

FlexFabrikken til jobcentre: Send jeres ledige fleksjobbere til os

Direktør hos FlexFabrikken, Henriette Friis Højer, vil ansætte ledige, som er visiteret til fleksjob, og leje dem ud til andre virksomheder. Der er brug for at gøre noget nu, og der er job at få, siger hun. Corona-krisen er gået hårdt ud over beskæftigelsen i Danmark, og med en suspenderet beskæftigelsesindsats bliver der som udgangspunkt ikke igangsat nye forløb som eksempelvis virksomhedspraktik. Men der er brug for at reagere nu for at forhindre, at der ophober sig en pukkel af ledige, som kan tage et fleks- eller småjob. Derfor tilbyder direktør Henriette Friis Højer, at hun kan ansætte dem i sin virksomhed FlexFabrikken og sende dem videre i job hos sine kunder. FlexFabrikken har eksisteret siden 2015, og virksomhedens koncept er at ansætte ledige fleksjobbere og leje dem ud til andre virksomheder, der fx har behov for en bogholder i en periode. ”Det betyder, at virksomhederne tør noget mere, fordi de ikke skal ind i et egentligt ansættelsesforhold, når de har brug for en ekstra mand i en periode. Medarbejderen er ansat hos os,” siger Henriette Friis Højer. Institutioner og skoler efterspørger hjælp Hun er ikke i tvivl om, at det kan lade sig gøre at skaffe job til ledige i fleksjob, selvom over 45.000 har meldt sig som ledige siden corona-krisens start. ”Lige nu er det mere aktuelt end nogensinde, og vi samarbejder bl.a. med store virksomheder, som har brug for folk til fx udendørs vedligehold. Vi har også fået en del henvendelser fra skoler og institutioner, som har brug for personale, der kan hjælpe med rengøring og afspritning,” siger Henriette Friis Højer. Hun mener desuden, at der også den anden side af krisen vil være arbejde til flere i fleksjob og småjob. ”Vi oplever, at virksomhederne ser det som en god mulighed for at få et par ekstra hænder, når de får viden om, at det kan lade sig gøre at have en medarbejder i fleksjob på den her måde. Så vi tror på, at der også er job at få senere. Det er derfor, at vi tør gå ud med det her tilbud til jobcentrene nu,” siger Henriette Friis Højer.

I bl.a. rengøringsbranchen er der behov for arbejdskraft, og derfor bør besskæftigelsesindsatsen åbnes op, mener arbejdsmarkedschef.
22.04.20

Arbejdsmarkedschef: Luk op for beskæftigelsesindsatsen

Arbejdsmarkedschef i Vesthimmerlands Kommune, Lone Lollesgaard, vil have ophævet suspenderingen af beskæftigelsesindsatsen så hurtigt som muligt. Kommunerne bliver handlingslammede over for virksomhederne, mener hun. “Der er brug for, at beskæftigelsesministeren begynder at overveje en genåbning af beskæftigelsesindsatsen,” siger Lone Lollesgaard, uddannelses- og arbejdsmarkedschef i Vesthimmerlands Kommune til NB Beskæftigelse “Vi bliver handlingslammede over for virksomhederne, når vi ikke må sætte nye virksomhedspraktikker i gang som en del af den nødvendige kompetenceudvikling,” siger hun. Lone Lollesgaard mener desuden, at suspenderingen af rådighedsreglerne for ledige gør det svært at formidle job til virksomhederne. Arbejdsmarkedschef: Der er muligheder for praktik og job Vesthimmerland er en af de kommuner, der har lagt stort set al virksomhedspraktik ned siden lukningen af jobcentre og suspendering af dele af beskæftigelsesindsatsen og de lediges rådighedsforpligtelser 12. marts. Jobcentrets sagsbehandlere har fra deres hjemmearbejdspladser haft telefonisk kontakt med alle de ledige under hele coronakrisen, men det er ikke nok, hverken for de ledige eller arbejdsgiverne, lyder det fra arbejdsmarkedschefen. Muligheden for at lave nye aftaler om virksomhedspraktik er allerede til stede og vil blive større, jo mere der i disse dage og uger lukkes op for samfundet i disse uger. “For eksempel er der stor efterspørgsel på rengøringsområdet, hvor der bliver brug for omplacering og oplæring. Det foregår ofte i virksomhedspraktikker, der ret hurtigt fører til job,” fortæller Lone Lollesgaard. Professor: Udsatte ledige har ikke brug for en pause I en podcast fra NB Beskæftigelse giver professor Flemming Larsen fra Aalborg Universitet udtryk for, at det var uhensigtsmæssigt at suspendere beskæftigelsesindsatsen for aktivtetsparate kontakthjælpsmodtagere. De mest udsatte kontanthjælpsmodtagere stod i forvejen ikke lige for at skulle i job. Derfor gav det ingen mening at lukke beskæftigelsesindsatsen ned for den gruppe, mener han. “For mange af de her grupper handler det jo om at få styr på sit liv, hvor det at komme i beskæftigelse bliver set som et af redskaberne til det. Men der er rigtig mange ting omkring det her. Bare det, at man har nogen at diskutere problemer med, man har nogen der forsøger at håndtere den særlige situation, man er i, nogen der forstår en, nogen der er kontakt til. For mange af de her mennesker er det deres primære kontakt ind til de offentlige systemer,” siger han til NB Beskæftigelse

Beskæftigelsesministeren kommer kommunale krav om beskæftigelsesindsatsen i møde
17.04.20

Dør på klem for mere lempelige krav i beskæftigelsesindsatsen

Beskæftigelsesministeren vil holde møde med landets seks største kommuner efter at de har krævet mere lempelige krav for beskæftigelsesindsatsen som følge af coronakrisen. De seks storkommuner har tidligere på ugen henvendt sig skriftligt til beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard (S), med krav om lempelser og mere fleksibilitet i beskæftigelsesindsatsen. Corona-krisen har sendt mange danskere ud i ledighed, og det presser kommunerne. I et skriftligt svar til Danske Kommuner siger ministeren, at han gerne vil mødes virtuelt med de seks kommuner og drøfte udfordringerne. "Det er en ekstraordinær situation, vi står i. Der er kommet mere end 45.000 flere ledige til siden 9. marts – og det i en tid, hvor jobcentrene er lukket delvist ned på grund af smitterisiko. Vi står over for en stor udfordring med at hjælpe de ledige i denne situation, og derfor er jeg glad for, at der er er mange, som tænker med – ikke mindst kommunerne. For vi er fælles om udfordringen. At få de mange mennesker, der rammes af covid-19, godt i gang på arbejdsmarkedet igen. Jeg vil derfor også meget gerne vende udfordringerne med de seks kommuner på et virtuelt møde snarest muligt," siger Peter Hummelgaard til Danske Kommuner Kommuner: Drop resultatkrav De seks kommuner sendte kravene i et brev til Peter Hummelgaard. Her skrev de blandt andet, at staten i 2020 ikke skal bruge de såkaldte fokus- og resultatmål. Det er specifikke krav til kommunernes indsats og resultaterne af indsatsen, for eksempel antallet af samtaler, som kommunerne holder med de ledige. Lever kommunerne ikke op til kravene, risikerer deres beskæftigelsesindsats at blive sat under skærpet tilsyn. Og det er især her, at beskæftigelsesministeren imødekommer kommunerne. "Jeg kan allerede sige nu, at vi selvfølgelig kommer til at tage højde for den midlertidige suspension af den aktive indsats, når den statslige opfølgning på kommunernes indsats skal genetableres på den anden side af covid-19. For det er klart, at suspensionsperioden har indflydelse på jobcentrenes resultater og indsats – og derfor er det også helt rimeligt, at vi skal tage hensyn," siger Peter Hummelgaard. De seks kommuner foreslår bl.a., at samtaler kan holdes telefonisk og at flere målgrupper kan komme i virksomhedspraktik i op til 13 uger. Desuden foreslår kommunerne, at de kan behandle oplagte sager om førtidspension og fleksjob såfremt borgerne er indforstået med det. Mere information Læs mere hos Danske Kommuner

En ny bekendtgørelse forlænger den delvise lukning af jobcentrene
31.03.20

COVID-19: Jobcentre kan holde digitale samtaler med ledige

Beskæftigelsesministeriet har med en ny bekendtgørelse forlænget den delvise lukning af jobcentrene. Ledige kan dog få digital eller telefonisk samtale med jobcentret, hvis den ledige ønsker det. Regeringen har forlænget hjemsendelsen af offentligt ansatte på grund af COVID-19, og som følge af den udmelding fortsætter beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene også med at køre på andre vilkår end normalt. Det vil sige, at store dele af den aktive beskæftigelsesindsats fortsat er suspenderet, men at nødberedskabet fastholdes, så udbetalingen af ydelser kan fortsætte som hidtil. Det skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse En ændringsbekendtgørelse har forlænget den delvise lukning af jobcentrene, men bekendtgørelsen indeholder også en række ændringer. Eksempelvis kan kommunerne holde digitale digitale eller telefoniske samtaler med alle borgere, så jobcentrene fortsat kan bistå ledige. Samtidig kan kommunerne sende ledige på kursus, der kan foregå som fjernundervisning, hvis de ønsker at lære nyt. I begge tilfælde er det dog frivilligt og helt op til den enkelte. For at holde sagsbunkerne nede bliver det muligt for kommunerne at behandle sager virtuelt i rehabiliteringsteamet, så borgere kan overgå til fx. ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Den virtuelle sagsbehandling vil ske efter borgerens samtykke. Mere information Se pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet Læs hele bekendtgørelsen på Retsinformation

Ufaglærte og faglærte i bl.a. Hotel- og restaurationsfagene får mulighed for opkvalificering under corona-krisen
23.03.20

COVID-19: Mulighed for opkvalificering i stedet for afskedigelser under corona-krisen

Ufaglærte og faglærte inden for service, turisme, hotel og restaurationsbrancherne får nu mulighed for et 30 dages online opkvalificeringsforløb. Mens medarbejderne deltager i fjernundervisningen, kan virksomhederne få dækket deres løntab gennem midler fra VEU-godtgørelse og kompetencefonde. Den nye mulighed for opkvalificering sker i et forsøg på at forhindre afskedigelser mens restrauranter og hoteller står tomme under corona-krisen. Det oplyser Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse 3F, HORESTA og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er gået sammen om en model, hvor virksomheder fra hele landet kan sende ufaglærte og faglærte medarbejdere på kompetenceudvikling i op til 30 dage. Rybners Kursuscenter udbyder forløbet, der fokuserer på branchespecifikke kompetencer såsom personligt salg, online kundeservice, markedsføring og fødevarehygiejne. I uddannelsesperioden kan virksomhederne få løntabet godtgjort dels fra VEU-godtgørelse og dels fra kompetencefondsmidler, såfremt der er adgang til disse gennem overenskomsten. Det betyder, at virksomhederne ikke har udgifter til medarbejdernes løn i uddannelsesperioden. Virksomhederne betaler alene kursusgebyret. Opkvalificeringsforløbet, der udbydes som fjernundervisning, giver deltagerne merit, hvis de senere vil fortsætte på en ordinær faglært uddannelse. "Det her et virkelig godt initiativ. I den her svære tid med store udfordringer på arbejdsmarkedet, er det dejligt at se, når parterne går sammen om gode modeller, der kommer både lønmodtagere og virksomheder til gode. Det er fantastisk, hvis nogle virksomheder ligefrem kan få medarbejdere styrket tilbage, i stedet for at de i værste fald må afskediges," siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), i pressemeddelelsen. Administrerende direktør i HORESTA Katia K. Østergaard siger: "Hoteller, restauranter, barer og mange andre virksomheder i vores erhverv er utrolig hårdt ramt af denne ekstreme situation. Derfor søger vi selvfølgelig alle initiativer, som kan hjælpe virksomhederne med at holde på deres medarbejdere." Mere information Læs pressemeddelelsen på Beskæftigelsesministereriets hjemmeside Læs mere om forløbet på HORESTA's hjemmeside

En trepartsaftale skal sikre lønmodtagere, som risikerer at miste jobbet som følge af corona-udbruddet
16.03.20

COVID-19: Trepartsaftale skal hjælpe virksomheder og medarbejdere

Regeringen og arbejdsmarkedets parter giver en hjælpende hånd til de medarbejdere, der er i fare for at miste deres job på grund af corona-udbruddet. COVID-19 medfører stor usikkerhed hos danske lønmodtagere og virksomheder. Regeringen og arbejdsmarkedets parter har derfor indgået en trepartsaftale om en midlertidig lønkompensationsordning for fyringstruede medarbejdere. Aftalen er et stort bidrag til, at regeringen og arbejdsmarkedets parter i fællesskab sikrer, at COVID-19 i mindst muligt omfang rammer danskernes arbejde og levebrød, skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse Med aftalen sikrer regeringen og arbejdsmarkedets parter, at virksomheder, der oplever ordrenedgang og færre kunder som følge af COVID-19 og derfor ikke kan beskæftige deres medarbejdere, i tre måneder kan få delvis refusion for afholdte lønudgifter. Virksomhederne forpligter sig til ikke at afskedige medarbejdere af økonomiske årsager i den periode, hvor de modtager kompensationen. Aftalen gælder for lønmodtagere på alle de private virksomheder, der er ekstraordinært hårdt økonomisk ramt som følge af COVID-19 og derfor står overfor at skulle varsle afskedigelser for mindst 30 pct. eller mere end 50 ansatte. I det tilfælde får virksomheden en lønkompensation fra staten på 75 pct. af de pågældende medarbejderes løn, dog maksimalt 23.000 kr. pr. måned, såfremt de undlader at varsle fyringerne. For timelønnede udgør den statslige lønkompensation 90 pct., dog maksimalt 26.000 kr. pr. måned. Den midlertidige kompensationsordning vil gælde fra 9. marts til 9. juni 2020. DI: Aftale redder danske arbejdspladser Fra arbejdsgivernes side bliver der udtrykt tilfredshed med aftalen. Ifølge DI kan aftalen blive en tiltrængt redningskrans til mange virksomheder, som er presset hårdt på deres levegrundlag og står over for at skulle afskedige medarbejdere. "Vi står i en helt ekstraordinær og ekstraordinært vanskelig situation. Jeg er lettet over, at vi kan være med til præsentere denne løsning med lønkompensation, som DI har arbejdet intenst for i den seneste periode. Aftalen vil redde arbejdspladser, redde virksomheder fra lukning, og den kan være med til at begrænse nogle af de permanente skader på vores samfund som følge af denne alvorlige krise," siger DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen i en pressemeddelelse Mere information Se hele trepartsaftalen på Beskæftigelsesminsiteriets hjemmeside Se også faktaark om trepartsaftalen Se også virksomhedsguiden.dk

Med en særlov om COVID-19 får arbejdsgivere statslig refusion fra første sygefraværsdag
13.03.20

COVID-19: Nødpakke til virksomheder på vej

Regeringen fremsætter fredag den 13. marts en særlov, som giver arbejdsgivere og selvstændigt erhvervsdrivende statslig refusion fra første sygefraværsdag for de personer, der er smittede eller i karantæne på grund af COVID-19. Loven vil gælde med tilbagevirkende kraft fra den 27. februar til første januar 2021, skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse Som reglerne er i dag, har arbejdsgivere pligt til at betale lønudgifter under sygdom eller sygedagpenge i 30 dage – den såkaldte arbejdsgiverperiode. Med lovforslaget suspenderes arbejdsgiverperioden for medarbejdere, der er smittede eller i karantæne på grund af COVID-19, men vil fortsat gælde for personer og lønmodtagere, som er sygemeldte af anden grund. Arbejdsfordeling skal forhindre afskedigelser Derudover har regeringen besluttet at gøre ordningen med arbejdsfordeling mere fleksibel, så virksomhederne hurtigt kan tilpasse sig og undgå afskedigelser af medarbejdere. Ordningen går ud på, at virksomhederne for at undgå afskedigelser kan sætte medarbejderne ned i arbejdstid i en midlertidig periode, hvor de så kan få supplerende dagpenge. Blandt andet behøver arbejdsgiveren ikke give det lokale jobcenter besked en uge i forvejen, men kan tage ordningen i brug med det samme. Endelig vil regeringen midlertidigt udvide varslingspuljen med 10 mio. kr. i år, hvis det viser sig nødvendigt. Pengene vil kunne sikre en hurtig og målrettet indsats til personer, der mister deres arbejde som led i større afskedigelser affødt af COVID-19. "Alt, hvad regeringen gør, handler om, at de økonomiske konsekvenser af corona-virusset i videst muligt omfang ikke må gå ud over løn og arbejde. For os handler det om danskernes arbejdspladser. Den alvorlige situation kommer til at påvirke os alle – også vores arbejde. Nu handler det om, at vi skal stå sammen, tage ansvar hver især og passe på hinanden," siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.

Det må ikke få konsekvenser for folks ydelser at jobcentrene lukker ned, siger beskæftigelsesministeren
13.03.20

COVID-19: Alle jobcentre lukker ned

Regeringens tiltag for at stoppe spredningen af coronavirusen COVID-19 betyder, at landets jobcentre lukker ned for en periode og planlagte aktiviteter aflyses som udgangspunkt. Ydelserne berøres ikke. Langt de fleste medarbejdere i jobcentrene sendes hjem, men et nødberedskab skal sørge for, at borgerne fortsat kan søge om og modtage offentlige ydelser. Det skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse Lukningen af jobcentrene betyder imidlertid, at beskæftigelsesindsatsen suspenderes i en midlertidig periode. Alle planlagte samtaler aflyses, aktiveringstilbud sættes i bero, og der bliver ikke igangsat nye tilbud. Det betyder også, at borgerne i den kommende tid ikke skal leve op til kravet om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og de fastholder deres ydelse som hidtil. Nødberedskabet vil også sikre, at udsatte borgere kan få hjælp og kontakt, hvis de får brug for det, eller kommunen vurderer, at en borger har brug for akut hjælp. "Danmark er i en ekstraordinær situation. Vi skal stå sammen og passe på hinanden. Regeringen har taget ekstraordinære midler i brug, og det får også konsekvenser for landets jobcentre, som lukker ned. Men det må ikke gå ud over folks ydelser, og derfor kører jobcentrene videre med et nødberedskab. Ingen skal være bekymrede for, at de ikke får udbetalt dagpenge eller kontanthjælp den kommende tid," siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard. Den midlertidige lukning af jobcentrene betyder, at disse aktiviteter suspenderes: Alle igangværende aktiveringstilbud – der bliver heller ikke igangsat nye tilbud Samtaler i jobcentre Lediges forpligtigelse til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Jobcentre og a-kassers mulighed for at give sanktioner Allerede igangsatte tilbud vil som udgangspunkt stoppe, men virksomhedsrettede forløb, fx på virksomheder, hvor produktionen eller driften opretholdes, kan videreføres og eventuelt forlænges efter gældende regler, hvis borger og virksomhed er enige om det. Mere information Læs mere om susenderingen af beskæftigelsesindfsatsen i dette notat fra STAR

Cabis virksomhedsnetværk inviterer til formiddagsmøde om frivillighed i arbejdstiden
05.03.20

Giv medarbejdere fri til at arbejde frivilligt – Corporate Volunteering i Hadsten

Virksomheder kan på formiddagsmøde i Hadsten få viden om hvilket udbytte, der giver virksomheden, når den enkelte medarbejder arbejder frivilligt med samfundsansvar. Vær med og få viden om, hvordan man konkret kommer i gang med Corporate Volunteering. Under titlen ”Tag et socialt ansvar og giv dine medarbejdere mulighed for frivillighed i arbejdstiden” sætter videns- og netværkshuset Cabi i samarbejde med DINNødhjælp fokus på, hvilke gevinster det giver for en virksomhed at arbejde med frivillighed. Det sker den 1. april i SLØJFEN i Hadsten. Cabi har valgt at invitere ledere, økonomiansvarlige, arbejdsmiljøvalgte, HR og andre med personaleansvar ind til et formiddagsarrangement – for hvordan griber man det egentlig an? Cabi og DINNødhjælp har sammen skabt rammerne om arrangementet i SLØJFEN, hvor der sættes ord og eksempler på Corporate Volunteering. Meld dig til og hør konkrete erfaringer med Corporate Volunteering, og hvilken værdi det har. Med på programmet er spændende oplægsholdere fra H&B, Creuna og FrivilligCenter Favrskov, der alle har både organisatorisk og personlig erfaring med corporate volunteering. Fakta om frivillighed Frivilligt arbejde fordobler chancen for høj mental sundhed Er man engageret i frivilligt arbejde, har man dobbelt så stor chance for mentalt at have det så godt som muligt. Det viser nyt studie blandt 14.000 skandinaver Ziggi Santini, forsker fra SDU, peger desuden på, at frivilligt arbejde ofte betyder, at man lærer nye ting og tilegner sig nye kompetencer, hvilket kan styrke ens selvværd og opfattelse af, hvad man som menneske kan bidrage med. Program og tilmelding Se program og alt om gratis tilmelding her

Stadig flere ikke-vestlige indvandrere kommer i arbejde
04.03.20

Ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse er på historisk lavt niveau

Andelen af ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse er på det laveste niveau i 16 år, og flere kommer i arbejde. Det viser en analyse fra KL's Momentum. De seneste år er flere og flere mennesker med ikke-vestlig baggrund kommet i arbejde. En analyse fra KL's nyhedsbrev Momentum viser, at andelen af ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse er faldet til det hidtil laveste niveau. I 2019 var 29 procent på offentlig forsørgelse, og det er et markant fald sammenlignet med 2004, som er så langt, statistikken rækker tilbage, og hvor andelen var hele 43 procent. Udviklingen er gået særligt stærkt siden 2016, hvor 39 procent af de ikke-vestlige indvandrere var på offentlig forsørgelse, og det vækker glæde i Dansk Arbejdsgiverforening. "Det er grundlæggende positivt, at der har været så god en udvikling de seneste par år. Det har der også været behov for, fordi ikke-vestlige indvandrere og indvandrere generelt er meget overpræsenteret i gruppen på offentlig forsørgelse," siger Rasmus Brygger, chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening, til Momentum. I årene omkring 2015 steg antallet af nytilkomne flygtninge i Danmark betragteligt, og i kølvandet på det blev der indgået en ny trepartsaftale, hvor parterne forpligtede sig på at håndtere udfordringen, der blev indført en integrationsgrunduddannelse (IGU), og kommunerne ændrede deres indsats i en mere beskæftigelsesrettet retning. Ekspert: Mere fokus og bedre konjunkturer Samtidig har der været vækst i samfundet, og det er i det krydsfelt, at man skal finde forklaringerne på, at kurven har været nedadgående. Det mener Jacob Nielsen Arendt, der er forskningsleder i Rockwool Fonden. "Forklaringen er nok en sammensætning af forskellige faktorer. Der har være en forbedret konjunktur, og et større fokus i kommunerne på at hjælpe ikke-vestlige indvandrere væk fra offentlig forsørgelse," siger Jacob Nielsen Arendt til Momentum. Momentums analyse viser også, at den lavere andel af offentligt forsørgede skyldes, at de har fået et arbejde. Andelen af lønmodtagere blandt ikke-vestlige indvandrere er nemlig steget fra 37 procent i 2016 til 45 procent i 2019, mens andelen på SU ligger stabilt på 8 procent ligesom andelen, der er selvstændige, på efterløn eller barsels-, og feriedagpenge har holdt sig på 19 procent. Kursen skal holdes Trine Thomsen, seniorkonsulent i Cabi, glæder sig over udviklingen og opfordrer til, at kommuner fastholder fokus på at få endnu flere i arbejde. "Kommuner og arbejdsgivere har gjort en kæmpe indsats for at få ikke-vestlige indvandrer i job. Sammen med gode konjunkturer betyder det, at beskæftigelsen blandt målgruppen er steget betydeligt - det gode arbejde skal fortsætte, så endnu flere får en mulighed for at blive en del af fællesskabet," siger hun. "At blive en del arbejdsmarkedet og fællesskabet er af de vigtigste nøgler til at få integration til at lykkes. Så det er en rigtig god nyhed, og nu skal vi sørge for at holde kursen," siger Trine Thomsen. Læs mere Se hele analysen fra Momentum Vi har også samlet en række værktøjer, som gør det nemmere for nydanskere at komme i arbejde. Se dem her

28.02.20

Cabi efter kritik fra DA: Vores analyse om revalidering holder

REPLIK: DA udlægger vores analyse som en anbefaling til, at kommunerne skal bruge revalidering mere. Men gengivelsen er ikke korrekt, skriver Cabis direktør, Mette Rønnau. Cabi offentliggjorde tidligere i februar en analyse af kommunernes brug af revalidering. Den er en opfølgning på en analyse fra 2012, som ofte er blevet trukket frem i pressen, på trods af at den har nogle år på bagen. Derfor har vi vurderet, at der var behov for en opdatering. Den nye analyse viser blandt andet, at landets kommuner anvender revalidering i stadig mindre grad. Fra 2011 til 2018 er brugen af revalidering faldet med 62 procent. I analysen, der bygger på tal fra Jobindsats.dk, ser vi desuden på, hvor mange personer der er i beskæftigelse eller uddannelse et år efter et afsluttet revalideringsforløb. Her ses en stigning fra 33,3 procent i 2011 til 48,3 procent i 2017. Dansk Arbejdsgiverforening (DA) skriver i et debatindlæg i Altinget, at man ikke kan sige noget om effekten af revalidering ved at måle på, om personer, som har været i revalidering, efterfølgende er kommet i job. De mener ikke, at det siger noget om, hvorvidt det er revalideringen, som har ført disse personer i job. Desuden skriver de, at stigningen i andelen, der er i job eller uddannelse efter et år, sandsynligvis skyldes konjunkturer. Men det må i givet fald så også gælde for alle de andre beskæftigelsesrettede ordninger, som analysen sammenligner med. Ikke en effektanalyse Trods DA's kritik mener vi stadig, at vores analyse bør give anledning til at genoverveje brugen af revalidering. Vi har forelagt analysen for professor Henning Jørgensen og seniorforsker Kelvin Baadsgaard ved Center for Arbejdsmarkedsforskning (Carma) ved Aalborg Universitet. I forhold til Cabis brug af data fra Jobindsats.dk er meldingen fra Carma-forskerne klar. "Det vurderes bredt som værende det mest righoldige og pålidelige, der findes, når det gælder en generel afdækning af former for aktiviteter i og resultater af beskæftigelsesindsatser," skriver Carma-forskerne i en mail til Cabi. Cabis analyse er ikke en effektanalyse i traditionel mikroøkonomisk forstand med randomiserede kontrollerede forløb (RCT-forsøg) og påstår heller ikke at være det. Den slags analyser vil vi lade andre om at lave. Men det ændrer ikke på, som forskerne fra Carma skriver i vurderingen af Cabis analyse, at: "der er evident sket et markant fald i brug af revalidering", og at "lige så evident har revalidering et af de højeste resultatmål for beskæftigelsesstatus 12 måneder efter endt forløb – kun overgået af løntilskud. Tal og resultater er retvisende". Anbefaler en genovervejelse DA udlægger vores konklusioner på analysen som, at vi uforbeholdent anbefaler kommunerne at bruge revalidering mere. Men det, som vi anbefaler, er, at kommunerne genovervejer deres brug af revalidering. Det kan de eksempelvis gøre som led i en investeringsstrategi. I disse overvejelser er der en række elementer, som det vil være relevant at granske, herunder omkostninger forbundet med revalideringsforløb i forhold til gevinster, om en langsigtet vej til job er mere bæredygtig end en kort, hvilke kompetencer der er brug for på det lokale arbejdsmarked, om sagsbehandlerne har de rette rammer, kendskab til og kompetencer til at bruge revalidering, og hvordan revalidering anvendes i forhold til andre ordninger – eksempelvis fleksjob og ressourceforløb. Vores mission i Cabi er at fremme et arbejdsmarked med plads til flere, og derfor interesserer vi os for enhver ordning eller tiltag, som er sat i verden for at hjælpe ledige, der befinder sig i en udsat position, i job. Især naturligvis, hvis der er indikationer på, at det kan føre til positive resultater. Det er der indikationer på, at revalidering kan. Debatindlægget er bragt på Altinget.dk 28. februar 2020

En rapport fra København viser, at etniske minoritetskvinder presses til at holde sig væk fra arbejdsmarkedet
20.02.20

Ny rapport: Etniske minoritetskvinder holdes ude af arbejdsmarkedet

Jobcentermedarbejdere i København oplever, at traditionelle kønsrolleopfattelser og social kontrol holder etniske minoritetskvinder væk fra arbejdsmarkedet. Det viser en ny rapport. Integrationsminister Mattias Tesfaye (S) vil stille flere krav. Undersøgelsen er foretaget af Als Research for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune, og blandt de 388 jobcentermedarbejdere, som har deltaget, svarer hver tredje, at de inden for det seneste år har mødt etniske minoritetskvinder, som direkte har givet udtryk for, at de bliver presset af deres familie eller omgangskreds til ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det skriver Berlingske Det kan eksempelvis være en ægtefælle, der har presset på for at komme med til samtaler på jobcentret. De ansatte oplever også, at kvinderne føler sig tvunget til ikke at tage job, hvor de skal arbejde med mænd. Minister: Jeg bliver gal Rapporten gør udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) vred, og han vil stille flere krav til kvinderne og deres ægtefæller. "Jeg bliver først og fremmest gal, fordi der er nogle mænd, der holder deres ægtefæller i kulturelle fængsler. Vi render rundt og betaler til familier, der kunne forsørge sig selv, hvis de ikke levede i den slags fængsler, og vi får ikke ligestilling, før kvinderne forsørger sig selv. Før kan de ikke smække med døren, gå fra manden og sige nej til disse middelalderlige forestillinger om, hvordan familien fungerer," siger Mattias Tesfaye til Berlingske, der mener, at løsningen er, at stille flere krav til kvinderne - og mændene - om at optjene ret til ydelser. "Jeg tror, at der må være en snæver sammenhæng mellem at mødre deltager på arbejdsmarkedet, i sprogundervisningen og at få penge. Det skal have direkte økonomiske konsekvenser, hvis de ikke deltager. Det betrager jeg ikke som en straf, men som en hjælp," siger ministeren. Hjælp kvinderne til at se muligheder Trine Thomsen, seniorkonsulent hos Cabi er enig med ministeren i, at der skal stilles krav til de ledige kvinder om, at de skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet - men hun savner nuancer. "Det er ikke nok at stille de samme krav til alle, som oplever den her form for pres. Vi er nødt til at acceptere, at det er en kompleks problemstilling, hvor man som jobcentermedarbejder skal have en individuel tilgang til den enkelte kvinde med tydeliggørelse af, hvad skal vi samarbejde om, og hvordan det kan hænge sammen med den enkelte kvindes situation," siger Trine Thomsen. "Men selvfølgelig skal vi også gøre det helt klart, at hvis man er offentligt forsørget, så har vi en klar forventning om, at det er midlertidigt, og at man skal ud på arbejdsmarkedet. Alternativet er, at man bliver forsørget af sin ægtefælle. Og nogle gange skal ægtefællen måske også inddrages i den snak," fortsætter hun og pointerer, at jobcentermedarbejderne ikke må være berøringsangst i samtalerne med etniske minoritetskvinder. Men ud over at stille krav, så er nøglen til at nå ind til kvinderne at hjælpe dem til at se deres muligheder, forklarer Trine Thomsen. "De skal guides til at se, hvordan de kan kombinere et arbejdsliv med deres familieliv. Men der vil givetvis også være tilfælde, hvor den sociale kontrol udgør så stor en barriere, at arbejdsmarkedet ikke er første skridt. Det er kvinder, som ikke kender deres muligheder og ikke ved, hvor de kan få hjælp i Danmark, hvis de fx har et ønske om at komme ud af et ægteskab, og så er det helt andre tiltag, der skal sættes i gang, og i fx Aarhus Kommune har man et exit-program for æresrelaterede konflikter. Netop derfor er vi nødt til at have en individuel tilgang i de her sager," siger Trine Thomsen. Mere information Læs hele undersøgelsen fra Als Research Se Cabis værktøjer til dig, der er sagsbehandler

Revalidering er effektivt, men bliver brugt stadig mindre.
18.02.20

Kommuner dropper revalidering trods markante resultater

Kommuner bør tænke langsigtet og skrue op for brugen af revalidering, lyder konklusionen i en analyse fra Cabi. Beskæftigelsesministeren slår fast, at han ikke vil detailstyre, hvilke ordninger kommunerne bruger. Der er langt imellem, at kommunerne finder revalidering frem fra værktøjskassen, når ledige med nedsat arbejdsevne skal hjælpes i job. Fra 2011 til 2018 er brugen af revalidering faldet med hele 62 procent, viser en ny analyse fra Cabi, skriver Altinget.dk Det sker, til trods for at beskæftigelseseffekten af revalidering er god. Faktisk så god, at Cabi på baggrund af analysen direkte opfordrer kommunerne til at genoverveje deres praksis på området. "Jobcentrene har et mål om at få ledige i varig selvforsørgelse, og analysens resultater viser, at revalidering er et konkret redskab til at nå det mål. Derfor bør kommunerne overveje, om ikke det kan svare sig på den lange bane," siger seniorkonsulent Annette Juul Jensen til Altinget.dk Kommuner tænker i kroner og øre Revalidering er målrettet personer med begrænsninger i arbejdsevnen, og et forløb består typisk af økonomisk hjælp og beskæftigelsesrettede aktiviteter, herunder uddannelsesforløb. For personer, der er fyldt 30 år, kan ydelsen løbe op i over 19.000 kroner per måned. Det gør revalidering til et af de dyreste redskaber i kommunernes værktøjskasse. "Men revalidering har en markant højere effekt end andre redskaber, som kommunerne anvender i indsatsen over for ledige på kontanthjælp med mere komplekse problemer. Det er altså værd at interessere sig for," siger Annette Juul Jensen. Christiansborg skal ikke blande sig På Christiansborg ønsker beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) ikke at bakke op om anbefalingen fra Cabi. "Ordningen giver fortsat mening for nogle, men det er selvfølgelig op til kommunerne at vurdere, hvem der kan få gavn af den. Christiansborg skal ikke detailstyre, hvilke ordninger de skal bruge," skriver Peter Hummelgaard i et svar til Altinget. Desuden må man, ifølge ministeren, ikke glemme, at ordningen er af ældre dato, og at der er kommet nye muligheder for uddannelse og omskoling, siden den blev indført. "I det almindelige SU-system har man også fået nye støtteordninger, for eksempel handicaptillæg til de videregående uddannelser. Det er en væsentlig del af forklaringen på, at færre får revalidering," skriver han. Hos Venstre er beskæftigelsesordfører Hans Andersen på linje med ministeren. Han vil heller ikke blande sig i, hvilke ordninger kommunerne bruger. Han slår dog fast, at det ikke længere er Venstres politik at afskaffe revalidering, hvilket ellers var planen i 2016.

Cabi driver indsatsen Veteraner i job, som inviterer til åbent hus i en række virksomheder landet over.
18.02.20

Virksomheder landet over åbner igen dørene for veteraner

En lang række virksomheder landet over holder i uge 9 åbent hus for veteraner under overskriften ’Briefing & Kaffe’. Her kan veteraner, som har svært ved at finde et civilt job, møde potentielle arbejdsgivere under uformelle rammer. En af virksomhederne, som deltager, er bryggeri-giganten Carlsberg. Det landsdækkende åbent hus-arrangement er en gentagelse af et lignende arrangement i oktober 2019, hvor 15 virksomheder tog imod jobsøgende veteraner. Det er en del af den landsdækkende indsats ’Veteraner i job – Fra Brændpunkt til beskæftigelse’, som har til formål at bane vejen til beskæftigelse for veteraner, der ikke har fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Møde med veteraner under afslappede forhold Bag ’Veteraner i Job – Fra brændpunkt til beskæftigelse’ står videns- og netværkshuset Cabi. Her forklarer projektleder og kommunikationschef, Ea Nielsen, at ideen med ’Briefing & Kaffe’-arrangementet er at skabe nogle uformelle rammer, hvor virksomheder og veteraner kan møde hinanden. Danmark har omkring 30.000 veteraner i den arbejdsdygtige alder, og mange af dem glider ubesværet ind på arbejdsmarkedet efter deres militære karriere. Men for nogle er overgangen svær, fordi de måske har fysiske eller psykiske udfordringer efter voldsomme oplevelser under deres udsendelse. ”For nogle veteraner kan det være rigtig svært at søge job og skabe sig de rigtige kontakter i virksomhederne. Så det her er en mulighed for at mødes under afslappede forhold, og det ved vi betyder meget. Vi ved også, at for nogle veteraner er det svært bare at møde op til sådan en dag, så arrangementet handler også om at gøre veteranerne opmærksomme på, at virksomhederne findes, og er interesserede i veteraner i de kompetencer, som veteraner kan komme med – og så kontakter de måske virksomheden en anden dag,” fortæller Ea Nielsen. Carlsberg gentager succesen Carlsberg, som er et af verdens største bryggerier, er en af de virksomheder, som holdt åbent hus for veteraner i oktober 2019, og de har valgt at være med igen, når ’Briefing & Kaffe’ løber af stablen i uge 9. Denne gang både i Valby og i Fredericia. Talent Acqusition Specialist hos Carlsberg Danmark, Karina Lynge Liltarp, fortæller, at ’Briefing & Kaffe’-arrangementet i oktober gik over al forventning, og derfor er Carlsberg Danmark med igen. ”Det var en dejlig uformel og rigtig hyggelig formiddag. Otte veteraner deltog, hvilket jo var skønt. Vi serverede kaffe og croissanter, og så gik snakken der fra. Veteranerne havde virkelig gode spørgsmål med, som vi fik taget i plenum. Blandt andet spurgte en deltager om, hvordan vi havde det med psykiske udfordringer. Det fik vi en god dialog om,” siger Karina Lynge Liltarp. I sit møde med veteranerne oplevede hun, at der var dele af jobsøgningsprocessen, som alle deltagerne havde svært ved: ”Vi snakkede om, at jobsamtaler kan være svært. For hvordan besvarer man nysgerrige spørgsmål om tidligere udsendelser, når man sidder over for en eventuelt kommende arbejdsgiver? Her snakkede vi om, at man som veteran bliver nødt til at håndtere nysgerrige personer på en god måde. At man ikke nødvendigvis skal give detaljer, men i stedet have fokus på de kompetencer, man har udviklet ud fra sine oplevelser som udsendt,” siger Karina Lynge Liltarp. Hun opfordrer andre virksomheder til at deltage i ’Briefing & Kaffe’-arrangement, da det er en let måde at åbne sin virksomhed på, og som tilmed er en unik mulighed for at møde spændende profiler. Fakta om Veteraner i job – fra brændpunkt til beskæftigelse Danmarks udsendte finder ikke altid vej til et civilt job efter endt tjeneste. Det landsdækkene projekt Veteraner i Job - Fra brændpunkt til beskæftigelse skal bane vejen for, at flere ledige veteraner får fast tilknytning til det danske arbejdsmarked. Projektet ledes af Cabi og løber over en fire-årig periode fra 2017 til 2020. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering financierer projektet. Se mere på Cabiweb.dk/veteran

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil sikre ledige en værdig behandling i jobcentrene
07.02.20

Minister: Ledige skal have en værdig behandling i jobcentrene

Landets kommuner skal ikke bare have en målsætning om at få flere i job – de skal også sikre, at jobcentrene giver borgerne en værdig behandling undervejs. Det mener beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S). Ministeren var onsdag d. 5. februar kaldt i samråd om netop jobcentrenes behandling af borgerne. Det skete på baggrund af en sag fra Hedensted Kommune. "Mange af landets jobkonsulenter gør en kæmpe indsats i hverdagen. Men vi har desværre set eksempler på ledige, som har følt sig mistænkeliggjort af beskæftigelsessystemet fremfor at få ordentlig hjælp til at komme i job. Så sent som før jul så vi et eksempel på en ledig, som var syg og blev spurgt om, hvorvidt han kunne tørre sig selv efter at have været på toilettet. Det er der ikke meget værdighed over, og det er meget svært at se, hvordan det bringer vedkommende tættere på et job," siger Peter Hummelgaard i en pressemeddelelse Ministeren har udarbejdet sine beskæftigelsespolitiske mål til kommunerne for 2021. Her fremgår det, at kommunerne blandt andet skal måles på, om de formår at få flere flygtninge, familiesammenførte og personer med handicap i job, flere til at opkvalificere sig og altså et helt nyt krav om, at borgerne får en værdig behandling i jobcentrene. Ekspert tvivler på værdighed Men at indføre værdighed i jobcentret er nemmere sagt end gjort. Sådan lyder det i hvert fald fra Magnus Paulsen Hansen, lektor og arbejdsmarkedsforsker på Roskilde Universitet. han peger på, at der skal laves om på jobcentrenes grundlæggende rammer, hvis det skal lade sig gøre. - Pointen er, at hvis beskæftigelsesministeren vil give borgerne end mere værdig behandling, så må han først forstå, hvad der giver borgerne alle de her oplevelser af ikke-værdighed. Hvad der gør, at alle de spørgsmål, der føles uværdige, hele tiden dukker op på jobcenterne," siger Magnus Paulsen Hansen til Fagbladet3F - Det gør de ikke, fordi der er tale om nogle exceptionelle eller ”onde” jobcentre. Det gør de, fordi det giver god mening inden for de rammer, der er sat op på de fleste jobcentre i dag," pointerer Magnus Paulsen Hansen.

Revalidering bruges fortsat mindre trods gode effekter.
05.02.20

Kommunernes brug af revalidering falder trods god effekt

En ny analyse fra Cabi viser, at brugen af revalidering i landets kommuner er faldet med 62 procent fra 2011 til 2018. Det til trods for, at beskæftigelseseffekten af revalidering er god. Kommunerne bør overveje at bruge ordningen mere, end de gør i dag, mener Annette Juul Jensen, seniorkonsulent hos Cabi. Det ser ud til at være et rigtig godt redskab til at få ledige i job. Alligevel bruger kommunerne revalidering mindre og mindre. Det viser en ny analyse fra videns- og netværkshuset Cabi, som bygger på tal fra Jobindsats.dk Revalidering er en ordning for mennesker med begrænset arbejdsevne, og revalidering består typisk af et uddannelsesforløb eller opkvalificering i en virksomhed med det formål at fastholde eller få indsluset det enkelte menneske på arbejdsmarkedet. Revalidering er vejen til job Cabis analyse viser, at revalideringsordningen er et af kommunernes bedste værktøjer til at få ledige i job eller uddannelse. I 2017 var 48,3 procent af de personer, som året før havde gennemgået et revalideringsforløb, i beskæftigelse eller uddannelse. Dermed er beskæftigelseseffekten af revalidering kun overgået af job med løntilskud, hvor 53,2 procent er i job eller uddannelse et år efter endt forløb. Til sammenligning er beskæftigelseseffekten af aktivering af mennesker på kontanthjælp 21,5 procent. Et fald på 77 procent siden 2005 Analysen viser også, at i perioden 2011 til 2018 er brugen af revalidering faldet med 62 procent. Cabi har tidligere undersøgt brugen af revalidering i perioden 2005 til 2011, og her var der tale om et fald på 40 procent. Samlet set er kommunernes brug af revalidering altså faldet med godt 77 procent siden 2005. Ser man på den udvikling i hele tal, var knap 19.000 fuldtidspersoner omfattet af revalideringsordningen i 2005. Det var i 2018 faldet til knap 4.300 fuldtidspersoner. ”Tidligere var revalidering et meget brugt redskab i kommunerne, men vi kan konstatere, at ordningen bliver brugt mindre og mindre. En del af forklaringen er måske, at forskellige reformer på beskæftigelsesområdet har fremhævet andre redskaber. Men vi må bare sige, at revalidering fortsat er et effektivt værktøj,” siger seniorkonsulent hos Cabi, Annette Juul Jensen, som har været med til at gennemføre analysen. Kommuner: Revalidering er dyrt I forbindelse med analysen har Cabi også gennemført kvalitative interviews i seks kommuner som bruger revalidering i forskelligt omfang. Men interviewene i kommunerne tegnede også et billede af, hvorfor brugen af revalidering er faldet så brat. Og ofte er det spørgsmål om økonomisk hensyn. ”Et revalideringsforløb kan vare op til fem år, og det oplever nogle kommuner som meget langstrakt. Kommunerne skal desuden afholde udgifterne til uddannelse for personer, som er på revalidering, og oven i det er personer på revalidering også på offentlig forsørgelse i form af revalideringsydelse. Så for kommunerne er det på kort sigt en ordning, som belaster økonomien,” siger Annette Juul Jensen. Hun forklarer videre, at mange sagsbehandlere mangler kendskab til revalideringsordningen, og de oplever revalideringssager som tunge at behandle. Men på trods af, at revalidering er en langvarig og omkostningstung ordning, så opfordrer Annette Juul Jensen kommunerne til, at de genovervejer, hvordan ordningen kan anvendes. ”Det er uden for enhver tvivl, at det er en ordning, som fører til job. Så meget tyder på, at den langsigtede økonomiske gevinst for kommunerne overstiger de kortsigtede udgifter til revalideringsforløbene. Min opfordring er derfor, at kommunerne anlægger en langsigtet investeringsstrategi,” slutter Annette Juul Jensen.

Sygefraværet i det offentlige skal ned. Et nyt rejsehold sættes ind
30.01.20

Rejsehold skal få sygefraværet i det offentlige ned

Nu kan offentlige arbejdspladser få hjælp fra et nyt rejsehold til at få sygefraværet ned. Samtidig lanceres hjemmeside sygefravær.dk, som indeholder redskaber, som kan understøtte indsatsen. Beskæftigelsesministeriet har oprettet et rejsehold, der står klar til at rykke ud til de offentlige arbejdspladser, som ønsker hjælp til nedbringe deres sygefravær som følge af arbejdsmiljøet i deres hverdag. Rejseholdet er et gratis tilbud til alle offentlige arbejdspladser. Det kan fx være et plejehjem, der er udfordret af mange forflytninger af beboere. "Mange offentlige arbejdspladser har allerede stort fokus på at forebygge sygefravær – og der er nogle steder opnået rigtig flotte resultater. Det viser, at det godt kan lade sig gøre at nedbringe sygefraværet med den rigtige indsats. Men vi må også se i øjnene, at højt sygefravær stadig er en udfordring på mange offentlige arbejdspladser. Og vi skal forebygge, at man bliver syg som følge af arbejdet – det er der bred enighed om. Derfor vil vi iværksætte en række initiativer, som kan være med til at forebygge det," siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard i en pressemeddelelse Rejseholdet er et gratis tilbud til alle offentlige arbejdspladser. Det kan fx være et plejehjem, der er udfordret af mange forflytninger af beboere. Redskaber samlet på ny hjemmeside De får samtidig adgang til nogle nye handlingspakker på hjemmesiden sygefravær.dk. I pakkerne indgår nogle af de bedste redskaber til at forebygge og håndtere sygefravær samt til at hjælpe sygemeldte godt tilbage til jobbet. Cabi har bidraget med værktøjer til sygefravær.dk med bl.a. Fraværs/nærværsspillet, som er et redskab til at drøfte viden om og holdninger til fravær og nærvær. Mere inspiration Se mere på Sygefravær.dk Ved du, hvad sygefraværet koster? - Prøv vores sygefraværsberegner

Page

Dorthe Lundh

Pressekontakt | Pressemeddelelser | Nyhedsartikler | Debatindlæg