Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Nyheder

Nyheder

Læs seneste nyt fra vores presserum hos Ritzau. 

Ledigheden er faldet henover månedsskiftet
04.08.20

Ledigheden faldt trods frygt for stigning

Månedsskiftet fra juli til august har indtil videre ikke ført til så mange fyringer som frygtet. Faktisk er ledighedstallet faldet en smule. Søndag var der i alt 178.296 ledige personer i Danmark. Sammenlignet med søndagen før var det et fald på 2.062 personer. Det viser tal fra Beskæftigelsesministeriet, skriver Dknyt.dk Der er dog også visse forbehold i det seneste tal for ledigheden. Blandt andet kan der være nogle, der først melder sig som ledige fra mandag og derfor ikke indgår i det seneste offentliggjorte ledighedstal. Derfor kan det samlede ledighedstal nå at stige de kommende dage. Men forholder man sig til de øjeblikkelige tal, så ser den frygtede stigning i antallet af fyringer indtil videre ud til at være udeblevet. Og det glæder beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S). "Det er et lille lysglimt i en ellers meget alvorlig situation, som selvfølgelig særligt er alvorlig for hver og en af dem, der har mistet deres arbejde og nu skal finde hoved og hale i, hvordan de kommer tilbage på arbejdsmarkedet igen," siger Peter Hummelgaard. DA: For tidligt at glæde sig Selv om den samlede ledighed er faldet den seneste uges tid, så er det stadig for tidligt at glæde sig, eller tro at udviklingen nu er vendt. Det mener Anders Borup Christensen, cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening. "Vi har endnu ikke set effekten på ledigheden af udfasningen af lønkompensationsordningen. Lange opsigelsesvarsler betyder, at vi først ser effekten af dette i de kommende måneder," siger han. Cabi-direktør Mette Rønnau har tidligere sagt, at fokus ikke alene må være på de nye ledige, men at de ledige, som er længst væk fra arbejdsmarkedet fortsat bliver prioriteret i de indsatser, som skal til for at få flere i job. Læs den historie her

Michael Schmidt fandt det perfekte match i VVS-butik
04.08.20

Michael fik job gennem Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster

Flere operationer i knæet og smerter gjorde det umuligt for Michael Schmidt at udføre sit job som selvstændig gulvlægger. Men efter fire års nedtur er han gennem indsatsen Rekruttering fra kanten på Lolland-Falster er nu kommet i fleksjob. "Det var ligesom at vinde 50 millioner kroner i lotto," siger Michael Schmidt til TV2 Øst om sit nye job i en VVS-butik Jobbet fik han gennem indsatsen Rekruttering fra Kanten på Lolland-Falster er et projekt, der skal begrænse manglen på arbejdskraft, der forventes i de kommende år. Det skal ske ved at mennesker, som befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet, bliver gjort klar til at komme i job. Lolland og Guldborgsund Kommune samarbejder med det lokale erhvervsliv, Business Lolland-Falster og videns- og netværkshuset Cabi. Målet er at give 850 borgere en tilknytning til arbejdsmarkedet. Projektet er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond. Den i dag 48-årige Michael Schmidt havde ellers fundet sin hylde i livet. I 20 år var han selvstændig gulvlægger. Men et dårligt knæ og flere operationer, der ikke formåede at rette op på det, betød et endeligt farvel til det fysisk krævende job. Det dårlige knæ gjorde, at Michael Schmidt levede med store smerter i hverdagen. Og så var det psykisk hårdt pludselig at have fået revet den vante dagligdag væk under fødderne. "Jeg havde det rigtigt skidt og var rigtigt langt nede. Men det var jeg også på grund af de piller, jeg fik. Det sidste, jeg fik, var metadon, og der kunne jeg ikke kende mine børn til sidst," forklarer Michael Schmidt. Butikschef presse på for at få Michael ansat Gennem Rekruttering fra Kanten på Lolland-Falster fik Michael Schmidt praktik i VVS-Eksperten i Nykøbing Falster, og det var det perfekte match. "Vi fik en mand ind, der livede mere og mere op og passede godt ind, fortæller butikschef i VVS-Eksperten Nykøbing Falster," Cim Erik Strømsholt. Hos vvs-forhandleren var de så glade for Michael Schmidt, at de selv pressede på for at få ham godkendt til flexjob. "Vi kunne godt se potentialet i Michael. Så vi var faktisk med til at presse lidt på ved at udfylde et stykke papir, hvor vi skrev, at vi godt ville ansatte Michael i flexjob, hvis han blev godkendt til det," siger Cim Erik Strømsholt. Mere information Læs hele Michaels historie hos TV2 Øst Vil du vide mere om Rekruttering fra kanten på Lolland Falster - Så se Cabis hjemmeside

Der er ikke klare mål med ressourceforløbene, viser en ny rapport.
10.07.20

Rapport: Ressourceforløb mangler mål og retning

Lange ressourceforløb uden konkrete jobmål udgør en risiko for, at borgerne ikke får den indsats, de har brug for. Det konkluderer en rapport fra Deloitte. Der skal arbejdes aktivt med CV'er og samtalerne, mener ekspert. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har offentliggjort to rapporter om ressource- og jobafklaringsforløb, og her fremgår det bl.a., at der i sager om ressourceforløb skal være et klart og konkret jobmål for at kunne styre indsatsen. Men i 45 procent af sagerne får kommunerne ikke beskrevet et konkret uddannelses- og jobmål. Og denne effekt forstærkes i hele den efterfølgende indsats, hvor der ikke er den nødvendige retning for, at borgeren effektivt kan udvikle arbejdsevnen. "Der sker det, som Deloitte kalder indsatstab, og med et indsatstab er der en stor risiko for, at borgeren taber meningen med ressourceforløbet som et hele og de enkelte aktiviteter, som sættes i gang. Og vi ved fra forskningen på beskæftigelsesområdet, at manglende aktivitet og manglende mening på ingen måde bidrager til progression for borgeren. Tværtimod forringer det borgerens chancer for at komme i job." siger Anne Brændbyge, seniorkonsulent hos Cabi. Hun hæfter sig desuden ved, at kommunerne kun i mindre grad sætter gang i virksomhedsrettede aktiviteter for borgere i ressourceforløb. ”Der er enighed om, virksomhedsrettede aktivitet er bedst til at få ledige i job. Også for de mest sårbare fra kanten af arbejdsmarkedet. I den henseende er det tankevækkende, at den virksomhedsrettede indsats kun iværksættes i 2 ud af 5 sager om ressourceforløb,” siger Anne Brændbyge. CV og samtaler er vigtige redskaber I forbindelse med forenklingen af beskæftigelsesindsatsen, som trådte i kraft 1. januar, blev det indført, at alle ledige skal have et aktivt CV. Ifølge Anne Brændbyge er det et vigtigt redskab til at kunne sætte de konkrete jobmål, der er brug for i ressourceforløb. "Vi er sammen med STAR i gang med at udvikle et kvalificeret CV, hvor der er fokus på borgerens kompetencer, og der er et kæmpe potentiale i at få borgeren til at arbejde aktivt med sit CV, så der kommer den rigtige retning på forløbet," siger Anne Brændbyge. Samtidig mener hun også, at det er vigtigt, at sagsbehandleren generelt har et klart jobfokus i samtalerne med borgeren. "Borger og sagsbehandler skal have fire samtaler inden for det første halve år af et ledighedsforløb, og det er helt afgørende, at der i de samtaler er et jobrettet fokus, så det er tydeligt for begge parter, hvad der arbejdes i retning af. Så jobrettede samtaler og aktivt arbejde med CV'et er to essentielle værktøjer til at få klarlagt et konkret mål," siger Anne Brændbyge. Mere information Se de to rapporter om ressourceforløb og jobafklaringsforløb på STAR.dk Har du brug for værktøjer til den jobrettede samtale? - Download Cabis metodehåndbog

Ledere tøver med at ansætte personer med handicap.
09.07.20

Ledere ser positivt på hjemmearbejde - bare ikke for personer med handicap

Erfaringerne fra corona-krisen har fået ledere til at se mere positivt på hjemmearbejde. En ny undersøgelse viser, at over halvedelen sandsynligvis ville ansætte en person, som arbejder helt eller delvist hjemme. Men sandsynligheden daler, hvis personen har et handicap. Det er Epinion, som har foretaget undersøgelen for Det Centrale Handicapråd blandt ledere i det offentlige og private. Og undersøgelsen viser bl.a., at 59 procent af de adspurgte sandsynligvis ville ansætte en person, som arbejder helt eller delvist hjemmefra. Det skriver Det Centrale Handicapråd i en pressemeddelelse. Men sandsynligheden falder markant, hvis personen har et handicap. For personer med et fysisk handicap gælder det 31 procent, og for personer med et psykisk handicap kun 20 procent. ”Arbejdsgiverne og lederne vil gerne ansætte personer til at arbejde hjemmefra i fremtiden. Det bør også gælde for personer med handicap, da hjemmearbejde for nogle af disse personer kan have afgørende betydning for de enkeltes muligheder for at udføre arbejdsopgaverne,” siger Liselotte Hyveled, der er formand for Det Centrale Handicapråd. Formand: Stadig fordomme Hun mener, at der er behov for oplysning og holdningsbearbejdning. ”Det tyder på, at der stadig er problemer med fordomme over for mennesker med handicap, særligt i forhold til de psykiske handicaps. Dét skal vi til livs, for ofte handler fordomme om uvidenhed og manglende kendskab. Mennesker med handicap kan jo selvfølgelig sagtens bidrage på arbejdsmarkedet,” siger Lise Lotte Hyveled. Der er dog også positive tendenser at spore i undersøgelsen. For 18 procent af de adspurgte ledere svarer, at erfaringerne med hjemmearbejde under corona-krisen har øget sandsynligheden for, at de vil ansætte en person med et fysisk handicap, som arbejder helt eller delvist hjemmefra. Mennesker, som har en varig og betydelig funktionsnedsættelse, kan få ekstra støtte fra jobcentret gennem handicapkompenserende ordninger. Det er ordninger, som kan hjælpe disse mennesker, så de kan varetage et job på lige fod med andre. Mere information Læs pressemeddelelsen fra Det Centrale Handicapråd Se mere om de handicapkompenserende ordninger på Cabis hjemmeside

Aftalen om grønne renoveringer af almene boliger er en god chance for at få udsatte i job
25.06.20

Renovering af almene boliger skal få udsatte i job

En politisk aftale om grønne renoveringer af almene boliger for 30 milliarder kr. giver gode muligheder for at få flere borgere fra udsatte boligområder i arbejde. Det mener Center for Boligsocial Udvikling. Boligminister Kaare Dybvad (S) kunne med Grøn Boligaftale 2020 præsentere en bred politisk aftale om at fremrykke grønne renoveringsprojekter af almene boliger for 30,2 milliarder kr. over de næste seks år. Af aftalen fremgår det samtidig, at hver syvende, som arbejder på renoveringerne skal være lærling, og det giver gode muligheder for at få flere udsatte borgere, der står på kanten af arbejdsmarkedet, i job. Det mener chefkonsulent Mette Fabricius Madsen far Center for Boligsocial Udvikling. ”Erfaringen viser, at almene byggerier giver jobmuligheder, som kan skabe job til beboerne i de boligområder. Det kan være nedrivning, sortering af byggeaffald, som pladsmand og meget andet. Byggesagerne kan samtidig være en indgang for unge til at få en læreplads i byggefagene,” siger Mette Fabricius Madsen. Alene i 2020 og 2021 er der afsat 18,4 milliarder kr. til at renovere boliger i den almene sektor. Omkostninger til hærværk faldt markant Ifølge Mette Fabricius Madsen er der klare fordele ved at engagere lokale beboere på byggeprojekter. Et eksempel er Job First i Tilst ved Aarhus. Her blev en gruppe unge ansat på renoveringen af Langkærparken, og siden faldt de årlige omkostninger til hærværk i området fra 1,2 millioner kr. til 180.000 kr. ”Der er ingen tvivl om, at store byggerier giver gener. Det larmer, det sviner og det gør hverdagen lidt mere besværlig. Men ved at involvere de lokale beboere i byggeprocessen får man gjort dem til aktive medspillere, og det er med til at opbygge en goodwill, der er brug for. Vi oplever, at når der bliver ansat lokale beboere, så bliver de ambassadører og talsmænd for byggeriet. Helt lavpraktisk kan de fx fungere som tolk, når håndværkerne skal ind i en lejlighed, hvor beboerne ikke taler dansk,” siger Mette Fabricius Madsen. Entreprenører og håndværkere oplever ligeledes, at hærværk og tyveri fra byggepladserne falder, når lokale beboere er ansat. Entreprenør: De gode erfaringer skal være tilgængelige for flere Mange virksomheder i byggebranchen har allerede gode erfaringer med at ansætte mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, men de gode metoder og erfaringer er ofte spredt i forskellige byggeprojekter. Der er brug for at få samlet de erfaringer og gjort dem let tilgængelig for flere. Derfor er Center for Boligsocial Udvikling i samarbejde med bl.a. videns- og konsulenthuset Cabi og entreprenørvirksomheden Enemærke & Petersen A/S gået sammen om projektet Social beskæftigelse i byggeriet – byggebranchens guide til at løfte socialt udsatte ind på arbejdsmarkedet, hvor der bl.a. skal udvikles webguides og værktøjer til, hvordan flere bygherrer og virksomheder i branchen nemt kan komme i gang med at tage et socialt ansvar. ”I Enemærke & Petersen har vi gennem mange år haft et stort engagement i alment byggeri, og med vores gang i de her områder har vi også set de sociale problemer. Og det har fået os til at tage et ansvar ved fx at ansætte lokale beboere på byggesagerne. Men vi har også spurgt os selv; hvorfor gør vi kun det her på nogle af vores sager? Vi vil gerne derhen, hvor vi tager et socialt ansvar i alle vores sager. Og dernæst vil vi gerne have flere til at gøre det samme, for der er et kæmpe potentiale,” siger Anders Sørensen, forretningsudvikler hos Enemærke & Petersen A/S og projektleder for Social beskæftigelse i byggeriet – byggebranchens guide til at løfte socialt udsatte ind på arbejdsmarkedet Cabi er i gang med at udvikle og teste de konkrete webguides og værktøjer til bl.a. bygherrer, entreprenører og kommuner, som er færdigudviklet efter sommerferien. ”Byggeriet er meget interessant, fordi det er en branche, som beskæftiger rigtig mange, og derfor er der også muligheder for mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Og det er i samspillet mellem de forskellige aktører, at vi virkelig kan løfte noget. Målet med vores guides er, at vi forhåbentlig kan gøre det nemmere at komme i gang med at tage et socialt ansvar og ansætte ledige beboere på de lokale byggerier,” siger Cabis Marianne Lyngberg Nilsson. Fakta om Social beskæftigelse i byggeriet – byggebranchens guide til at løfte socialt udsatte ind på arbejdsmarkedet Projektet er støttet af Realdania med 1,8 mio. kr., og projektpartnere og følgegruppe inkluderer Enemærke & Petersen A/S, Center for Boligsocial Udvikling (CFBU), Cabi, PensionDanmark, Ringsted Kommune, Foreningen for Byggeriets Samfundsan-svar, Green Building Council Denmark, BAT-kartellet, 3F, Ringsted Kommune, Boligselskabet Sjælland, KAB, Boligselskabernes Landsforening, Dansk Byggeri og High-Five. KONTAKT Forretningsudvikler Anders Sørensen, Enemærke & Petersen A/S: 4139 3100 / aso@eogp.dk Chefkonsulent Mette Fabricius Madsen, Center for Boligsocial Udvikling: 3024 5818 / mfm@cfbu.dk Seniorkonsulent Marianne Nilsson, Cabi: 4113 7281 / man@cabiweb.dk

VELUX FONDEN har støtte et projekt, som skal få unge i uddannelse og job gennem fodbold.
23.06.20

Unge skal dribles i job og uddannelse med fodbold

Et nyt samarbejde mellem DBU Bredde og 15 kommuner skal skabe nye metoder til at få unge mellem 18 og 29 år i job eller uddannelse. Projektet er finansieret med 6,6 millioner kroner af VELUX FONDEN, DBU's udviklingspulje og 15 særligt udvalgte Velfærdsalliancekommuner. Det oplyser DBU Bredde i en pressemeddelelse. Målet er, med den rette kombination af fodboldtræning, foreningsfællesskab og virksomhedspraktik bringe unge mellem 18 og 29 år, som er på offentlig forsørgelse, i uddannelse eller job. "Vi vil gerne tilbyde de her unge en chance til. I fodboldklubberne kan de få motion, fællesskab og succesoplevelser, og vores erfaringer fra tidligere beskæftigelsesprojekter viser, at de unge kan tage deres succes fra fodboldbanen med videre til arbejdsmarked eller uddannelse," siger Lars Albæk, formand for DBU Bredde. Projektet hedder Fodbold for fremtiden, og er målrettet den store gruppe af unge, voksne mennesker, som af forskellige grunde har mistet tilknytningen til arbejdsmarkedet, uddannelsessystemet og samfundet i almindelighed. Tanken er, at fodboldklubber, kommuner og lokale virksomheder skal samarbejde, og projektet kan tilbyde fodboldtræning, sociale aktiviteter, mentorforløb, virksomhedspraktik og kursusforløb, som skal hjælpe de unge i gang med en uddannelse. VIVE - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd skal evaluere projektet, som løber frem til 2023. Mere information Læs mere om projektet på VIVE.dk

Skanderborg er den østjyske kommune, som får flest flygtninge i job
18.06.20

Skanderborg er lykkedes med at få flygtninge i job

På fire år er det lykkedes Skanderborg Kommune at få 46 procent af kommunens flygtninge ud på arbejdsmarkedet. Dermed er Skanderborg den østjyske kommune med flest flygtninge i beskæftigelse. Vejen til succes for Skanderborg er bl.a. gået gennem IGU - Integrationsgrunduddannelsen - og et godt samarbejde med de lokale virksomheder. Det skriver Jyllands-Posten »Virksomhederne, store som små, private og kommunale, har åbnet dørene for IGU-eleverne – uden dem og kollegerne rundt på virksomhederne kunne det ikke lykkes. Men det handler i høj grad også om det rigtige match mellem virksomhed og praktikant, som vores virksomhedskonsulenter forsøger at skabe. Et godt forhåndsarbejde giver bedre resultater i sidste ende, da chancen for succes er større, når både virksomhed og praktikanten kan mærke, at det er rigtigt,« siger chef for Kompetencecenter Skanderborg Lise Hessel Damsgaard til Jyllands-Posten. I alt 80 flygtninge i Skanderborg har fået IGU-kontrakter i kommunen og arbejder i bl.a. transportsektoren, produktionsvirksomheder og børnehaver. Det antal er kun overgået af Aarhus Kommune i Østjylland med 138 registrerede forløb. IGU er en del af en trepartsaftale, der blev indgået mellem arbejdsmarkedets parter og den daværende regering i 2016. Tanken med uddannelsen er, at kombinationen af sprogundervisning – og det at færdes på en dansk arbejdsplads – medvirker til at integrere flygtninge bedre og samtidig kan hjælpe dem til at få et varigt job. Siden aftalen om IGU trådte i kraft i 2016, er andelen af flygtninge i arbejde efter tre års ophold i Danmark steget fra 20 pct. til 39 pct. i fjerde kvartal i 2019. Mere inspiration Læs hele artiklen fra Jyllands-Posten Cabi har udviklet en række værktøjer til integration på arbejdspladsen. Se dem her

En evaluering fra Epinion viser, at Cabi er en vigtig spiller på beskæftigelsesområdet.
17.06.20

Evaluering: Cabi spiller en helt central rolle på beskæftigelsesområdet

Epinion har i foråret 2020 foretaget en grundig evaluering af videns- og netværkshuset Cabi gennem en række kvantitative og kvalitative undersøger, og evalueringen viser bl.a., at Cabi spiller en helt central rolle på beskæftigelsesområdet. Cabi har til formål at fremme rummeligheden på arbejdsmarkedet og virksomhedernes sociale engagement. Brugerne af Cabi er langt overvejende virksomheder og kommuner, og evalueringen viser, at Cabi leverer ydelser af en høj kvalitet og med stor brugertilfredshed. Ydelserne opleves generelt at skabe en effekt i forhold til at forebygge sygefravær og nedslidning og at fastholde og inkludere udsatte på arbejdsmarkedet. Ingen andre leverer samme viden Ifølge evalueringen opleves der ikke at være andre aktører på området, der som Cabi formår at levere konkret og praksisnær viden om rummelighed på arbejdsmarkedet og skabe netværk mellem virksomheder. Og evalueringen viser også, at det sandsynligvis vil have en negativ effekt for virksomhedernes lyst og evne til at arbejde med social ansvarlighed, hvis Cabis offentlige bevilling blev reduceret. Direktør: Tak for opbakningen Mette Rønnau, direktør hos Cabi, er meget glad for evalueringen og takker i den forbindelse kommuner, virksomheder, organisationer og andre samarbejdspartnere. ”Jeg er fantastisk taknemmelig for den enormt positive tilbagemelding, vi har fået. Jeg er især glad for, at jobcentre og virksomheder ser os som en relevant partner med høj troværdighed og stærk faglighed, og at vi får målrettet vores ydelser til deres behov, så det kan blive til god praksis derude,” siger Mette Rønnau. ”Når jeg læser evalueringen, kan jeg også se den kæmpe holdindsats, der ligger bag fra alle hjørner af organisationen. Det er en afgørende forudsætning for, at så høj en andel af vores samarbejdspartnere er tilfredse med det, vi leverer,” fortsætter hun. Mette Rønnau hæfter sig dog også ved, at der ifølge evalueringen er et begrænset kendskab til Cabi blandt danske virksomheder. ”Vi oplever en helt utrolig loyalitet og et stort engagement blandt medlemmerne i VirksomhedsnetværkCabi, og det er der et kæmpe potentiale i for at nå ud til den brede del af erhvervslivet. En del af forklaringen er selvfølgelig, at vi ofte fungerer indirekte, når jobcentrene har fået viden fra os, som de kan bruge i deres arbejde med virksomhederne. Det ændrer dog ikke på, at virksomhederne skal vide, at vi er der, og at de kan bruge os,” siger hun. Jobcentre og virksomheder er meget tilfredse I forbindelse med evalueringen har Epinion bl.a. foretaget surveys blandt ledere i jobcentre og blandt de knap 4.700 virksomheder, der er medlem af VirksomhedsnetværkCabi. 86 procent af lederne i jobcentrene og 92 procent af medlemmerne i VirksomhedsnetværkCabi er tilfredse eller meget tilfredse med Cabis ydelser. ”Cabis styrke er, at de favner bredt, og at de er rettet imod virksomhederne. Særligt som lille eller mellemstor virksomhed er man skræmt over udgiften til rådgivning, men Cabi gør viden tilgængelig for alle,” lyder det fra en virksomhed i evalueringen. Fakta: Evaluering af Cabi Epinion har gennemført en evaluering af Cabis ydelser og aktiviteter i foråret 2020. Evalueringen har fokuseret på tre ting: Lever Cabi op til sit vedtægtsbestemte formål om at fremme rummeligheden på arbejdsmarkedet og virksomhedernes sociale engagement. Opfylder Cabi sine strategiske pejlemærker. Hvilken rolle spiller Cabi på beskæftigelsesområdet nu og i fremtiden. 90 procent af lederne i jobcentrene anvender Cabi, og 86 procent er tilfredse eller meget tilfredse med Cabis ydelser. VirksomhedsnetværkCabi udgøres af knap 4.700 unikke virksomheder og godt 6.200 personer. 92 procent af medlemmerne af VirksomhedsnetværkCabi er tilfredse eller meget tilfredse med Cabis ydelser. For medlemmerne af VirksomhedsCabi er Cabi den mest søgte sparringspartner – foran jobcentre og branche/interesseorganisationer. For jobcentre er Cabi den næstmest søgte sparringspartner kun overgået af andre jobcentre.

Ledere og HR-ansvarlige udvekslede erfaringer på Walk & Talk i Vallensbæk Mose.
08.06.20

Vallensbæk Mose var kulisse for forandringer, muligheder og ledelse

Otte ledere og HR-ansvarlige havde fundet gode sko frem til en Walk & Talk i Vallensbæk Mose den 8. juni. VirksomhedsnetvækCabi stod bag dialogen i naturen om de ledelsesmæssige udfordringer i foråret. Pandemien kan dog også være en unik mulighed for at stoppe op og genoverveje virksomhedens retning og kultur, så man er bedst muligt forberedt på den nye virkelighed, vi går i møde. ”Med dette udendørsarrangement har vi inviteret til en fortrolig snak om ledelse, kultur og den nye virkelighed,” siger konsulent hos Cabi, Marie Torp Dandanel. ”At være ude i naturen med otte engagerede ledere fra lokale virksomheder betyder meget for os. Vores fokus i dag i mosen var, hvad der - set i lyset af dette forår - kan skrues ned for, og hvad der med fordel kan skrues op. Hertil fik alle deltagere introduktion til et nemt værktøj. Som en deltager fra en virksomhed konstaterede: ”Godt værktøj, der blev præsenteret. Det var enkelt og lige til, så det vil jeg bruge i både ledergruppen og i medarbejdergruppen for at sikre, at vi tager det bedste med fra Corona-tiden.” VirksomhedsnetværkCabi er Danmarks største netværk af socialt ansvarlige virksomheder. Med 6.200 medlemmer i det ganske land, og mere end 1000 i hovedstadsområdet er kontakten til virkeligheden tæt. Midtvejs i Corona-nedlukningen drog Cabis netværk selv ud i naturen for at genvinde gejsten, og for at motivere endnu flere virksomheder til at arbejde aktivt med fastholdelse og forebyggelse i en svær tid. Opfordring til virksomhederne i hovedstadsområdet: Tag fat i os for et godt råd, når trivslen er i bund efter Corona-nedlukningen, når der skal rekrutteres til småopgaver, eller når I vil forebygge, at medarbejdere med udfordringer falder ud af arbejdsmarkedet, anbefaler Marie Torp Dandanel fra VirksomhedsnetværkCabi. Som en anden deltager på Walk & Talk i Vallensbæk Mose sagde: ”Det er vigtigt og givende at komme ud og møde nogen andre ledere og blive inspireret udover ens egen organisation.” ”Cabi samarbejder med alle og er i dialog med virksomheder i hele Danmark og faciliterer bl.a. netværk lokalt. Vi ved, at viden og værktøjer kan gøre forskellen i en travl hverdag. Derfor kan jeg kun anbefale at besøge cabiweb.dk eller melde sig ind i netværket Det er aktuelt for ejerledere, ledere, HR og medarbejdere, der sidder med økonomiansvar i virksomhederne.” slutter Marie Torp Dandanel fra Cabi.

Ikke alle unge savner at komme tilbage til klasselokalerne
03.06.20

FGU-elever trives med fjernundervisning under krisen

Coronakrisen har kostet dyrt, men for nogle har nedlukningen af samfundet ikke kun været skidt. Digital fjernundervisning har haft en positiv effekt på FGU-elever. FGU er en Forberedende Grunduddannelse, som skal hjælpe unge under 25 år til at blive klar til en ungdomsuddannelse eller et job, og flere FGU-afdelinger landet over fortæller til DR, at der er mange elever, som har det godt, når der ikke er en flok klassekammerater og lærere, som kigger direkte på én. "Vi har elever, som har vist helt nye sider af sig selv. De har fået et helt andet fællesskab. Nogle af dem, som tager scenen i klassen, har ikke gjort det på samme måde på de digitale platforme," fortæller rektor for FGU Fyn, Gitte Lykkehus, til DR.dk Shawk Albadri er en af dem, som har været glad for, at undervisningen er flyttet fra klasselokalet til skærmen. Til prøveeksamen i samfundsfag har hun fået et 12-tal. "Det var meget nemmere, for jeg er mere tryg i mine egne omgivelser. Jeg sad på min sofa og foran min computer. Jeg var bag en skærm, og min lærer var bag en skærm, så jeg var helt afslappet, da jeg kom op," siger hun til DR.dk Forsker: En øjenåbner Helle Mathiasen forsker i læring og digitale medier på Københavns Universitet. Hun er glad for, at 'one size fit all-modellen' bliver udfordret. Og selvom erfaringerne er meget nye, så mener hun godt, at underviserne kan holde fast i det, de har oplevet. "Nu har de i virkeligheden fået øjnene op for, at nogle elever rigtig rykker fagligt ved at blive sat i nogle andre undervisningskontekster," siger hun til DR.dk Mere information Læs hele artiklen på DR.dk Se Cabis tema om sammenhængende indsats for udsatte unge

Stigningen i ledigheden overgår tiden efter finanskrisen.
29.05.20

Nedlukning har givet højeste ledighed i syv år

Som konsekvensen af nedlukningen af landet fra midten af marts, er bruttoledigeheen steget med yderligere 35.500 personer fra marts til april. I april lå bruttoledigheden på 152.800 fuldtidspersoner, og det er det højeste i syv år. Det svarer til, at 5,4 procent af arbejdsstyrken er ledige, viser tal fra Danmarks Statistik. Ledigheden er steget med knap 50.000 personer i marts og april, og det er en stigning i ledigheden, som langt overgår de stigninger, der kom i begyndelsen af 2009 som følge af finanskrisen. "Det er desværre ikke overraskende, fordi corona-udbruddet har lukket dele af Danmark ned helt på linje med store dele af verden, og det har medført en markant stigning i antallet af fyringer. Endnu flere havde mistet jobbet uden hjælpepakkerne, som regeringen og et bredt Folketing står bag. Samlet beløber de sig til omkring 400 milliarder kroner. Ikke mindst trepartsaftalen om lønkompensation har sørget for, at knap 220.000 har beholdt deres fulde løn i en tid, hvor der ellers ikke har været opgaver til dem pga. epidemien. En ordning vi vil forlænge med yderligere en måned, så den kører henover sommerferien også," siger beskæftgielsesminister Peter Hummelgaard (S) i en pressemeddelelse "Det ændrer ikke på, at vi må forvente, at flere vil miste jobbet, når hjælpepakkerne udløber. Og enhver fyring går hårdt ud over den enkelte og deres familier. Derfor arbejder regeringen også på initiativer, der skal få gang i arbejdsmarkedet og økonomien igen, så flest muligt kan komme hurtigt tilbage i job. Vi har også netop genåbnet beskæftigelsesindsatsen, så ledige kan få bedre hjælp, og så ser vi også, at der bliver slået flere job op. Det er en god nyhed i en tid, hvor de triste meldinger fra arbejdsmarkedet har stået i kø," fortsætter han. Afbrudte forløb er skidt for udsatte ledige Regeringen havde ved genåbningen af beskæftigelsesindsatsen ikke planer om at åbne for virksomhedsrettede ordninger. Dette har dog været et stort ønske fra bl.a. Cabi, kommuner og arbejdsgivere. Ikke mindst for at få gang i de mest udsatte lediges forløb igen. "Når et menneske har været langt væk fra arbejdsmarkedet og har andre udfordringer end ledighed, er det svært at starte forfra i et aktiveringsforløb. Det er meget sårbart. Man ved forskningsmæssigt, at de her mennesker kan have det virkelig svært med, at man afbryder deres forløb – de bliver sat langt tilbage på vejen mod et job," sagde Cabi-direktør Mette Rønnau til A4 Arbejdsliv tidligere på ugen Mere information Se ledighedstallene hos Danmarks Statistik

Socialrådgivere har oplevet et bedre samarbejde med borgerne under krisen.
29.05.20

Coronakrisen har sat socialrådgivere fri: Har skabt udvikling hos udsatte borgere

For mange socialrådgivere har den suspenderede beskæftigelsesindsats været en unik mulighed for at få deres faglighed i spil på nye måder. Ifølge Dansk Socialrådgiverforening er resultaterne så gode, at de skal med i de kommende reformer af fleksjob og førtidspension. Onsdag i denne uge blev der igen åbnet op for den aktive beskæftigelsesindsats. Og mens de fynske og jyske jobcentre allerede har slået dørene op, holder de sjællandske fortsat kun åbent digitalt. Til gengæld bliver store dele af beskæftigelsesindsatsen nu sat i gang igen i hele landet. Dermed er de ledige igen forpligtet til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og jobcenteret, og det betyder også, at perioden med lempeligere krav til ledige lakker mod enden. Men hos Dansk Socialrådgiverforening jubler man ikke nødvendigvis over den udsigt. I Dansk Socialrådgiverforening har man fået mange meldinger fra menige medlemmer om, at de seneste måneder på flere områder har fungeret bedre end normalt. "Socialrådgiverne siger entydigt, at det, at de har kunnet bruge deres faglighed og viden i de to måneder, hvor der var givet frit rum, har skabt resultater. Sågar hører jeg socialrådgivere sige, at nogle af de mest udsatte borgere, som det ellers er rigtigt svært at holde kontakten med, nu selv ringer til dem flere gange om dagen," siger Mads Bilstrup, formand for Dansk Socialrådgiverforening til A4 Arbejdsliv "Vi er gået fra en meget processtyret sagsbehandling, hvor lovgivningen dikterer, hvad vi skal gøre, til at det under coronanedlukningen var den enkelte socialrådgiver, der vurdererde, hvad der var bedst for den enkelte borger. Det har givet gode menneskelige resultater og har skabt udvikling i borgernes liv," fortsætter han. Han fortæller, at borgerne har rykket sig på forskellig vis. Nogle er kommet i ressourceforløb, andre har sagt ja til misbrugsbehandling, og nogle har fået bostøtte i eget hjem til at få struktur på hverdagen. Cabi: Samtaler online har sine fordele I Cabi har man også erfaret, at suspenderingen af den aktive beskæftigelsesindsats har medført fordele. Det fortæller Mette Rønnau, direktør i Cabi. "Helt lavpraktisk har mange jobcentre været igennem en stor omstilling, fordi de har skullet tage mange borgersamtaler online. Men det har også givet nogle gode erfaringer, som er vigtige at tage med videre," siger hun til A4 Arbejdsliv. Ifølge hende handler det blandt andet om, at nogle af de ledige, der enten er på sygedagpenge eller er sårbare og lider af angstproblematikker, faktisk har lettere ved at indgå i dialog online fremfor at skulle møde op på jobcentret. "Vi hører fra sagsbehandlere og ledere, at de har opnået meget bedre kontakt med nogle borgere og derfor bedre har kunnet afklare dem. Det skyldes, at der har været en anden dialog, hvor borgerne har kunnet sidde i vante rammer derhjemme og dermed føle sig mere trygge," siger Mette Rønnau. Dansk Socialrådgiverforening har samlet en række erfaringer sammen, som er sendt til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), og ifølge Mads Bilstrup bør disse erfaringer indgå i de kommende drøftelser om reformerne af fleksjob og førtidspension. Socialrådgiver: Tættere forhold til borgeren Socialrådgiver Lone Engels, som er ansat hos Jobcenter Lærkevej i København har også oplevet at coronakrisen og har givet et nyt og bedre samarbejde med borgerne. "Personligt håber jeg, at vi kan tage ved lære af, hvor positivt det har været, at pligten i beskæftigelsesindsatsen har været sløjfet for den gruppe, jeg arbejder med. Det har dannet et andet rum mellem socialrådgiveren og borgeren, hvor vi bedre sammen har kunnet definere, hvad der gav mening," siger hun i et interview med A4 Arbejdsliv Mere information Læs artiklen hos A4 Arbejdsliv Læs interviewet med Lone Engels

Jobcentrene åbner igen og kan sætte gang i virksomhedsrettede tilbud
27.05.20

Jobcentre genåbner: Virksomhedsrettede tilbud er igen muligt

Fra onsdag den 27. maj genåber store dele af beskæftigelsesindsatsen, og ledige har igen ret og pligt til at søge og tage imod henviste job. Jobcentrene kan nu også igangsætte virksomhedsrettede tilbud igen. Ret og pligt er tilbage i beskæftigelsesindsatsen, efter jobcentrene stort set har været nedlukket siden Danmark i bestræbelserne på at inddæmme COVID-19 lukkede store dele af den offentlige sektor. Af hensyn til smittefaren vil mange samtaler foregå digitalt, men jobcentrene i Region Nord-, Midt- og Sydjylland vil åbne for fysiske møder med sagsbehandlere. Det skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse Fra bl.a. Cabi, arbejdsgivere og kommuners side har det været et stort ønske, at jobcentrene hurtigst muligt får mulighed for at sætte gang i virksomhedsrettede tilbud som virksomhedspraktik og løntilskud igen. Ikke mindst til gavn for de mest udsatte ledige. Det ønske bliver nu også efterkommet fra Beskæftigelsesministeriet. I Region Hovedstaden og Region Sjælland gælder det dog alene hos private virksomheder, da de offentlige arbejdspladser ikke er åbnet øst for Storebælt. "Vi åbner nu for de virksomhedsrettede tilbud i private virksomheder i hele Danmark. Det har der været et stort ønske om fra både partierne og organisationerne, og jeg er tilfreds med, at de ledige nu igen kan komme ud i fx et privat løntilskud," siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i en pressemeddelelse. Dansk Arbejdsgiverforeningen er godt tilfredse med, at der nu kommer gang i de virksomhedsrettede tilbud igen. "Det er afgørende, at de virksomhedsrettede indsatser for ledige og andre ydelsesmodtagere også kommer op i tempo. Især i denne tid skal vi gøre alt for, at ingen jobmuligheder går tabt, og at vi ikke overlader de ledige til sig selv. For udsatte grupper eller personer, der har været ledige i længere tid, er det også afgørende, at der så vidt muligt etableres – og holdes fast i – kontakt til arbejdsmarkedet. Disse personer bevæger sig længere væk fra arbejdsmarkedet, hvis de ikke modtager konkrete virksomhedsrettede tilbud. Vi risikerer med andre ord at efterlade dem på perronen – og det kan vi ikke være bekendt," siger underdirektør Erik E. Simonsen i en pressemeddelelse Ledige skal stå til rådighed Tilbud om vejledning og opkvalificering kan også ske ved fysisk fremmøde i Region Hovedstaden og Region Sjælland, hvis borgeren er enig, og der enten er tale om ordinær uddannelse, eller et forløb, det er nødvendigt af hensyn til et konkret job. Der er pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet i hele Danmark, og de ledige skal derfor søge job og tage imod henviste job. Det betyder samtidig, at den ledige kan blive mødt af sanktioner fra jobcenteret og a-kassen, hvis man ikke lever op til kravene. "Det glæder mig, at vi er kommet så langt med at inddæmme corona-virussen, at vi mere systematisk kan få gang i jobcentrene og a-kassernes hjælp til ledige og virksomheder. Det er der et stort behov for. Der er kommet mange flere ledige under krisen, men vi oplever samtidig, at der bliver slået mange stillinger op, og situationen giver også mulighed for nye job fx med testfaciliteter og ekstra rengøring," siger beskæftigelsesministeren. Kommuner skal holde mange samtaler på kort tid Nedlukningen af beskæftigelsesindsatsen har desuden betydet, at kommunerne ikke har kunnet holde fysiske samtaler med ledige, men ifølge formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, Thomas Kastrup-Larsen (S), er lovkravet om antal samtaler med ledige fastholdt. Derfor skal kommunerne nu gennemføre over 500.000 samtaler. "Der mangler at blive holdt 500.000 samtaler. Det er kravet fra regeringen nu, at vi skal afholder alle de samtaler, der ikke er blevet afholdt. Samtidigt er der kommet 50.000 flere ledig," siger Thomas Kastrup-Larsen Han fortæller, at der er blevet holdt store mængder virtuelle samtaler og telefonsamtaler med ledige, men de tæller ikke med i statistikken. KL ønsker, at regeringen og Folketinget sætter kravet om, at ledige skal til op til seks samtaler det første halve år af deres ledighed, i bero. Ikke mindst fordi der forventes at komme en stor mængde nye ledige, der også skal have op til seks samtaler på et halvt år. "Dette her er den helt oplagte cocktail til at få hele systemet til at brænde sammen. Fokus kommer til at være på at leve op til et lovkrav om et antal samtaler og ikke på at hjælpe bedst muligt," siger Thomas Kastrup-Larsen. Mere information Læs bekendtgørelsen fra Beskæftigelsesministeriet

Jobcentrene står over for en stor opgave, når beskæftigelsesindsatsen genåbner fra onsdag.
25.05.20

Genåbning af jobcentre: "Det skal gøres klogt"

Efter måneder med lukkede døre på landets jobcentre og beskæftigelsesindsatser sat på pause er det nu tid til at genåbne og genstarte. Men der venter en stor opgave med at hjælpe både ledige fra før coronakrisen og de nye ledige afledt af krisen. Det får nu flere aktører til at opfordre til at indføre lempeligere regler. Når landets jobcentre begynder at åbne igen fra på onsdag, så er det en ny virkelighed, socialrådgiverene møder ind til, hvor arbejdsgange og rutiner er forandrede. Men det er ikke kun socialrådgiverne, der får en ny virkelighed. Det gør også de mange ledige danskere, der sætter deres lid til jobcentrene i kampen for få et arbejde, en fast løn og en stabil hverdag. Den hverdag kan være under pres. Måneders nedlukning af jobcentrene og den medfølgende pause i beskæftigelsesindsatsen, samtidig med en dramatisk stigning på omkring 50.000 nye ledige siden begyndelsen af marts, efterlader landets jobcentre med en svær opgave: Få de ledige i arbejde – både de nye og dem, der allerede var ledige før krisen. Den store byrde truer nu med at sætte kvaliteten af de lediges beskæftigelsesindsats over styr, fordi et presset system giver mindre tid til den enkelte borger. Det forklarer Mette Rønnau, direktør i Cabi, til A4 Arbejdsliv. "Vi er godt klar over, at de nyledige står først, men vi må ikke glemme de sårbare og dem, der er længst væk fra arbejdsmarkedet, selvom de kræver en større indsats", siger hun til A4 Arbejdsliv. Hun forklarer videre, at det kan få alvorlige konsekvenser for dem, fordi deres individuelle forløb på jobcentrene pludselig er blevet afbrudt og formentlig ikke genoptages på samme måde. "Når et menneske har været langt væk fra arbejdsmarkedet og har andre udfordringer end ledighed, er det svært at starte forfra i et aktiveringsforløb. Det er meget sårbart. Man ved forskningsmæssigt, at de her mennesker kan have det virkelig svært med, at man afbryder deres forløb – de bliver sat langt tilbage på vejen mod et job," siger hun og slår fast: "Det vil sige, at en stor del af de investeringer, der allerede er lavet med praktik og arbejdsprøvning, går tabt." Brug ressourcerne rigtigt Mette Rønnau påpeger, at der både er en menneskelig værdi i at have opmærksomhed på de sårbare ledige og økonomisk ræson i at vedligeholde den investering, man allerede har foretaget i dem. Netop derfor bør man være varsom, når man om lidt genstarter beskæftigelsesindsatsen. Det handler om at tænke klogt. Den holdning deler hun med Helle Linnet, der er formand for Foreningen for Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer. Hun mener, ligesom Mette Rønnau, at der skal tænkes klogt ude i jobcentrene, så ressourcerne bruges mest hensigtsmæssigt, og på de borgere, der behøver det mest. "For at have den fornødne tid og de fornødne ressourcer til at tage os af dem, der er længst væk fra arbejdsmarkedet, vil det være godt, hvis vi kan fortsætte med hele den digitale kontakt med dem, der er tæt på at komme i job," siger hun til A4 Arbejdsliv. Ved at fokusere på digital kontakt – dvs. online videomøder – kan der frigives tid til den nødvendige indsats over for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet. "Når det bliver en mulighed, skal vi i hvert fald have den der massive indsats, hvor vi også arbejder med sundhed og sociale kompetencer. Når vi har fået så mange ledige, kan vi ikke nå det hele, så vi er nødt til at klare noget digitalt og med en hurtigere tilgang. Så kan vi bruge flest ressourcer på dem, der skal have mere hjælp," siger hun. Næstformand i HK Danmark, Martin Rasmussen, mener ligeledes, at det mest presserende ved genåbning af beskæftigelsesindsatsen er de, der var ledige inden krise. Han foreslår en målrettet indsats til de 'gamle ledige', hvor der gives lettere adgang til uddannelse og omskoling. Mere information Læs hele artiklen hos A4 Arbejdsliv

Flere med kognitive handicap skal i job, og derfor skal medarbejdere i en række jobcentre opkvalificeres
20.05.20

Jobcentre skal få flere med handicap i job

Medarbejdere i en række kommuner landet over skal opkvalificeres til at få flere med kognitive handicap i job. Det skal ske gennem målrettet brug af handicapkompenserende ordninger og i samarbejde med virksomheder. Der er plads til flere kommuner i projektet. Beskæftigelsesministeriet bevilligede sidste år 5,1 millioner kr. til projektet 'Flere med kognitive handicap i job', som Cabi skal gennemføre i samarbejde med kommuner landet over. Konkret skal der gennemføres kompetenceløft af centrale medarbejdere i kommunen så de opkvalificeres og får større indsigt i, hvornår og hvordan de handicapkompenserende ordninger kan bruges. En mere målrettet brug af de kompenserende ordninger skal bane vejen for, at flere med kognitive funktionsnedsættelser kommer ind på arbejdsmarkedet eller bliver fastholdt i job. "Vi ved fra et tidligere projekt, at de handicapkompenserende ordninger har et rigtig stort potentiale for at kunne bringe ledige med psykiske funktionsnedsættelser i job. Og det handler i høj grad om at sikre, at medarbejderne i jobcentrene får den rette viden til at kunne bruge ordningerne bedst muligt til målgruppen," siger Carsten Lunden seniorkonsulent hos Cabi og projektleder for 'Flere med kognitive handicap i job'. Han fortæller også, at interessen for at være med i projektet har været stor, og derfor får i alt tolv kommuner mulighed for at være med i projektet mod oprindeligt ti. "Vi har allerede aftaler med ni kommuner, så der er plads til tre mere. Corona-krisen har dog også gjort, at vi ikke er nået helt så langt med undervisningsforløbene, som vi gerne ville, da fysiske møder har været udelukket. Derfor kan nye kommuner også godt vente med at begynde deres undervisningsforløb til næste år. Mere information Læs mere om projektet på Cabis hjemmeside Skal din kommune være med? - Kontakt Carsten Lunden

Radikale og Venstre vil drøfte en suspendering af rimelighedskravet med beskæftigelsesministeren
19.05.20

Partier åbner for at lempe rimelighedskravet for udsatte ledige

Udsatte ledige risikerer at blive glemt, når landets jobcentre genåbner. Rimelighedskravet, der begrænser virksomheders mulighed for at ansætte folk i praktik, bør midlertidigt lempes, lyder det fra Cabi, som får opbakning fra flere partier. Ministeren varsler opkvalificeringsreform, skriver Altinget.dk Det kan få alvorlige konsekvenser for sårbare ledige, hvis de ender bagest i jobkøen, når den aktive beskæftigelsesindsats genåbnes. Sådan lyder budskabet fra Cabi, som opfordrer til, at lempe det såkaldte rimelighedskrav i de kommende seks måneder for eksempelvis aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som er langt fra arbejdsmarkedet. "En del sårbare og udsatte ledige har fået deres aktiveringsforløb sat på pause eller helt afbrudt under nedlukningen. Det er bekymrende, for vi ved, at det er afgørende med kontinuitet i indsatsen. De risikerer at blive sat tilbage til scratch," siger direktør Mette Rønnau til Altinget.dk Rimelighedskravet begrænser antallet af personer, som en virksomhed må have i virksomhedspraktik eller løntilskud. "Det er vigtigt at få sagt, at forslaget handler om de sårbare ledige. Det skal være et midlertidigt tiltag, og det skal selvfølgelig ikke fortrænge ordinær arbejdskraft," fastslår hun. Både Venstre og Radikale er villige til at drøfte muligheden med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S). Frygter ensidigt fokus på nyledige Danmark har på rekordtid fået knap 50.000 nye ledige, og de seneste tal fra Erhvervsministeriet viser, at 170.000 lønmodtagere i øjeblikket er omfattet af midlertidig lønkompensation. En del af dem risikerer at tilslutte sig ledighedsstatistikken, når de økonomiske hjælpepakker udløber. Ifølge Mette Rønnau er det "på sin vis naturligt", at det er de tal, der har trukket mest fokus i medierne og den offentlige debat. "Men det vil være bekymrende, hvis sårbare ledige bliver nedprioriteret på grund af et for ensidigt fokus på de nyledige, når den aktive beskæftigelsesindsats genoptages," forklarer hun. Samtidig er mange af de virksomheder, der er gode til at tage imod og træne udsatte ledige, hårdt presset, påpeger Cabi-direktøren. Lige nu er det antallet af ordinært ansatte, der afgør, hvor mange ledige en virksomhed må tage ind i virksomhedspraktik eller løntilskud. Da flere virksomheder har været nødt til at afskedige ordinære medarbejdere, risikerer de altså nu at blive tvunget til at lukke velfungerende praktikforløb og muligvis tage færre ind fremadrettet. Konkret foreslår Cabi derfor midlertidigt at ændre måden, "man tæller hoveder på" i virksomhederne, sådan at ledige, der allerede er godt i gang med et forløb, kan fortsætte, og så virksomhederne muligvis kan udbyde lidt flere forløb i den kommende tid. "Det skal sikre, at der i den kommende periode er praktikpladser nok i de gode træningsvirksomheder, der kan bringe dem, der er langt fra arbejdsmarkedet, tættere på job," siger Mette Rønnau. Regeringen vil have opkvalificeringsreform I et skriftligt svar til Altinget skriver beskæftigelsesministeren, at regeringen er godt i gang med at se på, hvordan beskæftigelsesindsatsen kan genoptages på en sundhedsmæssig forsvarlig måde hurtigst muligt. "Jeg har allerede haft møde med Beskæftigelsesudvalget om næste skridt. Vi er også på vej med et udspil til en opkvalificeringsreform, så de ledige får bedre mulighed for at omskole sig til andre brancher, hvis deres nuværende branche fortsat er hårdt ramt af krisen," skriver Peter Hummelgaard og fortsætter: "I forhold til at lempe rimelighedskravet, ligger det mig meget på sinde, at de ledige ikke fortrænger ordinært ansatte og bare bliver brugt som gratis arbejdskraft. Omvendt er det også vigtigt, at de allermest udsatte kan være en del af arbejdsmarkedet." Venstre og Radikale er positive Forslaget fra Cabi får en blandet modtagelse af Folketingets partier. Mens nogle ser det som et konstruktivt forslag til at holde hånden under de udsatte lediges tilknytning til arbejdsmarkedet, frygter andre, at den sårbare gruppe vil blive brugt som gratis arbejdskraft i en krisetid. I Venstre ser beskæftigelsesordfører Hans Andersen positivt på idéen, og han opfordrer ministeren til at indkalde partierne bag beskæftigelsesreformen til drøftelser i forligskredsen, hvor "principperne har rod". "Vi befinder os i en ekstraordinær situation, og vi vil gerne drøfte forslaget med det mål at hjælpe udsatte mennesker til fortsat at have en fod inden for på arbejdsmarkedet," siger han. Samme melding kommer fra Radikale. "Det var ikke noget, der konkret var faldet mig ind, men det virker oplagt at se på, om det her kunne være en mulighed," lyder det fra partiets beskæftigelsesordfører, Samira Nawa. Begge ordførere understreger, at de ser en eventuel lempelse af rimelighedskravet som et midlertidigt tiltag. Hos Enhedslisten og Dansk Folkeparti er man imod forslaget Mere information Læs hele artiklen hos Altinget.dk

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil endnu ikke lukke op for virksomhedspraktik. Radikale og Venstre presser på.
15.05.20

Regeringen vil genindføre krav om jobsøgning - stadig lukket for virksomhedspraktik

Regeringen forbereder at beskæftigelsesindsatsen kan genåbne digitalt, hvor rådighedsforpligtelsen bliver genindført. Radikale og Venstre vil have lukket helt op, men regeringen vil fortsat holde lukket for virksomhedspraktik og løntilskud. I over to måneder har den aktive beskæftigelsesindsats været aldeles passiv. Men om kort tid vil ledige igen være forpligtet til at søge job og holde møder med jobcentre og a-kasser. Regeringen er lige nu ved at lægge sidste hånd på en plan for genstart af beskæftigelsesindsatsen, som ventes offentliggjort i næste uge. Det skriver Altinget.dk Der lægges dog kun op til en delvis genåbning med fortsat fokus på digitale møder. Her fremgår det, at regeringen vil genindføre rådighedsforpligtelsen, samt ret og pligt til digitale tilbud og indsatser. Fx kan ledige deltage i opkvalificerende kurser med fysisk fremmøde, hvis der er et konkret job for enden af forløbet. Det fremgår af et brev fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) til medlemmerne af Folketingets Beskæftigelsesudvalg, som Altinget er i besiddelse af. Af brevet fremgår det, at regeringen vil genindføre rådighedsforpligtelsen, samt ret og pligt til digitale tilbud og indsatser. R og V: Brug for at lukke mere op Der vil altså fortsat være lukket ned for virksomhedspraktik, løntilskud og uddannelse, som kræver fysisk tilstedeværelse. Virksomhedspraktikker, løntilskud og skånejob, der er blevet afbrudt på grund af coronakrisen, kan dog genoptages digitalt. Både Radikale og Venstre ærgrer sig over, at de virksomhedsrettede indsatser skal forblive i dvale. "Det er meget kedeligt, at de ledige og jobcentrene ikke får mulighed for at bruge virksomhedspraktik og løntilskud, som typisk er rigtig gode trædesten ud på arbejdsmarkedet. Vi gør det ikke let for hverken ledige eller virksomheder på den måde," siger Venstres beskæftigelsesordfører Hans Andersen. Ledige får nej til praktik Den radikale beskæftigelsesordfører Samira Nawa understreger, at hun har fået en del henvendelser fra ledige, som har haft svært ved at forlænge deres virksomhedspraktik eller at få etableret nye. "Det er rigtig ærgerligt, at der er mennesker, som mister den kontakt til arbejdsmarkedet. Så det er bestemt noget af det, vi synes, der skal kigges på, og som vi også har spurgt ministeren ind til," siger hun.

Der er brug for ekstra hænder til rengøring. Det har skaffet job til 75 kontanthjælpsmodtagere og fleksjobbere i Holstebro
14.05.20

Holstebro: Kontanthjælpsmodtagere og fleksjobbere får job i rengøring

Ca. 75 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og fleksjobbere i Holstebro har fået job, hvor de skal hjælpe med rengøring af kommunens skoler og institutioner. Corona-krisen har sendt over 50.000 nye ud i ledighed, men i Holstebro Kommune har den usædvanlige situation været årsag til at ca. 75 aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og fleksjobbere har fået job. Siden corona-krisen begyndte har der overalt i landet været ekstra opmærksomhed på rengøring for at undgå smittespredning. Og med genåbning af skoler og daginstitutioner er behovet for ekstra rengøring vokset yderligere. Jobkonsulenter i Jobcentret Holstebro tog derfor kontakt til nogle af kommunens borgere for at tilbyde dem jobbet som rengøringsassistenter. 75 borgere takkede ja til muligheden for et rengøringsjob, og de arbejder fra 4-30 timer om ugen. "Eftersom regeringen delvist har suspenderet beskæftigelsesindsatsen, så behøvede borgerne faktisk ikke sige ja tak til vores tilbud," forklarer Birgitte Frydensbjerg, centerleder Jobcentret Holstebro, i en pressemeddelelse Hun glæder sig over, at så mange alligevel tog imod muligheden. Det betyder noget at være en del af et fællesskab Lars Stampe, formand for Arbejdsmarkedsudvalget, glæder sig også over, at der var så stor opbakning fra borgerne til at kaste sig ud i de nyoprettede jobs: "På den ene side er det et rigtigt godt eksempel på, at vores borgere udviser samfundssind. Det er også et godt eksempel på, at det betyder noget at være en del af noget større og opnå et fællesskab, som man gør, når der er brug for en på arbejdsmarkedet," siger Lars Stampe. De 75 rekrutterede borgere og institutioner/skoler har fået god oplæring af kommunens Quick Rengøring fra Center for Social Indsats, som har stået for oplæringen af rengøringen af bl.a. toiletter og legetøj i børneinstitutioner og på skoler efter myndighedernes retningslinjer. På skole- og dagtilbudsområdet har den hurtige og afgørende hjælp på rengøringsområdet været med til at gøre genåbningen til en god oplevelse for børnene

Udsatte ledige risikerer at komme længere væk fra arbejdsmarkedet, hvis deres indsats går i stå
07.05.20

Udsatte ledige risikerer at blive glemt ved genåbning af landet

Det kan have store konsekvenser for udsatte ledige, når fx deres praktikforløb på en virksomhed går i stå, som de gjorde, da landet lukkede ned på grund af corona-krisen. De risikerer at blive parkeret endnu længere fra arbejdsmarkedet, hvis kommunerne kun prioriterer de nyledige, når landet åbner igen, mener Cabi-direktør Mette Rønnau. For to måneder siden lukkede statsminister Mette Frederiksen (S) landet ned for at bekæmpe den verdensomspændende corona-pandemi. Det mærkede erhvervslivet øjeblikkeligt, og ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet er ledigheden steget med over 50.000 personer siden krisen begyndte. Med nedlukningen af samfundet blev også kommunernes indsats for at få udsatte ledige i beskæftigelse suspenderet midlertidigt. I praksis har det betydet, at fx aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som har udfordringer ud over ledighed, har oplevet, at det forløb, de var i gang med, blev sat på pause eller helt afbrudt. Direktør: Fokus på nye ledige kan koste for udsatte Anden fase af genåbningen er lige på trapperne, og når beskæftigelsesindsatsen åbner igen, er det særdeles vigtigt, at kommunerne også prioriterer de ledige, som er længst væk fra arbejdsmarkedet. Deres udvikling risikerer at gå helt i stå, hvis kommuner fokuserer for ensidet på de nye ledige, som er kommet til under krisen. Det forklarer Mette Rønnau, direktør i videns- og netværkshuset Cabi. ”I medierne og den offentlige debat har der været enormt fokus på de mange, som har mistet jobbet under krisen. Det er på sin vis naturligt, og for kommunerne kan det virke oplagt at satse på, at få de nye ledige hurtigt tilbage i job. Men fra andre kriser ved vi også, at de nye ledige, som kommer i gang igen, hurtigt vil søge videre til nye job. Og i processen med at få gang i beskæftigelsen igen, må vi ikke glemme de udsatte ledige, som også er blevet hårdt ramt af denne krise, og vi skal hurtigst muligt have deres indsats i gang,” siger Mette Rønnau. Udsatte har mistet netværk ved nedlukning For at komme tættere på arbejdsmarkedet og afprøve fx sociale og faglige kompetencer kommer udsatte ledige stadig oftere i virksomhedsrettede forløb som eksempelvis arbejdsprøvning eller virksomhedspraktik. Og det er disse aktiviteter, som for langt de flestes tilfælde er blevet sat på pause eller afbrudt. ”I vores løbende dialog med jobcentre og virksomheder hører vi, at der er en stor bekymring for, hvad nedlukningen gør ved udsatte lediges ve og vel. Det er ofte mennesker, som har været ledige i årevis, og der er ingen tvivl om, at nedlukningen af beskæftigelsesindsatsen har ramt dem hårdt. De har måske mistet en livline til deres netværk på den virksomhed, hvor de var i praktik, og de daglige rammer og rutiner, som er så vigtige for eksempelvis mennesker med psykiske problemer er forsvundet. Samtidig reagerer mange særligt kraftigt, når de udsættes for den usikkerhed og bekymring, som hele den her situation medfører og det kan genaktivere deres angst, psykiske lidelser og misbrug. Derfor er det helt afgørende at de ikke mister deres sociale kontakter og netværk i denne tid,” siger Mette Rønnau. Risikerer tilbageskridt i deres udvikling Hun forklarer videre, at når borgere fra kanten af arbejdsmarkedet skal i job, så kræver det et langt sejt træk. Det tager tid at udvikle arbejdsevnen. Det kræver tålmodighed og høj faglighed fra medarbejderne i landets jobcentre at iværksætte jobrettede indsatser med passende skridt, hvor det samtidig er muligt at håndtere og mestre fx misbrugsproblematikker, psykiske vanskeligheder eller sociale udfordringer på hjemmefronten. Men selvom det tager tid og ressourcer, må de udsatte ledige ikke blive glemt, mener Mette Rønnau. ”Vi ved fra forskningen, at kontinuerlige fremskridt er helt afgørende for mennesker i udsatte positioner, og vi ved også, at hvis de ikke får tilbud, som sikrer de fremskridt, så går deres udvikling i retning af arbejdsmarkedet ikke bare i stå. Den forværres, og de kommer endnu længere væk fra arbejdsmarkedet. Derfor er det så vigtigt, at kommunerne også prioriterer de udsatte ledige, når beskæftigelsesindsatsen kommer i gang igen,” siger hun. Et godt værktøj til at få udsatte ledige i gang på en arbejdsplads er gennem mentorordninger, hvor den udsatte har en mentor at støtte sig op ad i det daglige. Men i 2018 blev kommunernes mulighed for at få refusion fra staten for deres udgifter til mentorordninger fjernet, og det fik kommunernes brug af mentorordninger til at falde. ”Vi ved fra vores dialog med jobcentre og virksomheder, at mange virksomheder gerne vil have deres praktikanter tilbage, fordi de ved, hvor vigtigt det er for dem at være en del af en virksomhed. Men selvom de gerne vil, kan det være svært, hvis de samtidig er blevet økonomisk pressede under krisen. Derfor kan det være en overvejelse værd at skrue op for mentorordningerne igen,” siger Mette Rønnau. Direktør: Lempelse af rimelighedskrav Hun forklarer desuden, at det bør overvejes at lempe på rimelighedskravet og merbeskæftigelseskravet. Det er krav, som sætter begrænsninger på, hvor mange personer, som virksomheder må have i virksomhedspraktik eller løntilskud i forhold til, hvor mange ordinært ansatte virksomheden har. ”Mange af de virksomheder, som er rigtig gode til at tage imod udsatte ledige er små og mellemstore virksomheder. Men de har måske været lukningstruede, og været nødt til at afskedige medarbejdere, og må nu ikke tage praktikanter ind. Derfor kan det være en ide at lempe på de to bestemmelser i de næste seks måneder, når det gælder udsatte ledige. For det vil være rigtig ærgerligt, hvis disse krav gør, at vi mister nogle af de rigtig gode praktikværter,” siger Mette Rønnau og pointerer, at næste skridt i givet fald vil være at tage stilling til, hvordan disse lempelser så skal skrues sammen.

Indvandrere og efterkommere er overrepræsenteret blandt de, som er blevet ledige under corona-krisen.
28.04.20

Indvandrere hårdt ramt af krisen

Corona-krisen rammer socialt skævt, og det er især indvandrere og deres efterkommere, som rammes af ledighed. Lige som corona-virus primært forårsager alvorlig sygdom hos ældre og personer med kronisk sygdom, rammer den krise, som pandemien har medført, også skævt på arbejdsmarkedet. Nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at det primært er faglærte, ufaglærte, kortuddannede, indvandrere og deres efterkommere, der har mistet jobbet. Især den sidste gruppe er ekstra hårdt ramt. Det skriver Fagbladet 3F Indvandrere og efterkommere af indvandrere udgør 13,3 procent af arbejdsstyrken herhjemme, men de udgør 22,9 procent af de nye ledige, der i perioden 9. marts til 19. april har tilmeldt sig Jobnet. "Det er overraskende, at der er en så stor overrepræsentation af indvandrere og efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande," siger professor og arbejdsmarkedsforsker Thomas Bredgaard, Aalborg Universitet til Fagbladet 3F. Han vurderer, at overrepræsentationen af indvandrere og efterkommere i ledighedstallene, kan hænge sammen med, at hele hotel- og restaurationsbranchen, hvor mange i denne gruppe typisk er ansat, nærmest er lukket helt ned. Etniske minoriteter sårbare over for konjunkturer Kommuner er de seneste år i høj grad lykkedes med at få flygtninge og indvandrere i arbejde, men de er ofte kommet i job som ufaglærte eller i hotel- og restaurationsbranchen, som er nærmest helt lukket ned under denne krise. Og fra tidligere kriser ved vi, at etniske konjunkturer er meget følsomme over for konjunktursvingninger, forkalrer Thoams Bredsgaard. Trine Thomsen, seniorkonsulent hos Cabi, mener, at der skal efteruddannelse til for at undgå den sociale slagside i ledigheden. "Kommunerne, virksomhederne og borgerne har gjort en kæmpe indsats for at lykkes med at få flygtninge og indvandrere i beskæftigelse, og det er de lykkes med. Men måske har der fra alles side manglet fokus på løbende kompetenceudvikling og opkvalificering, så de ikke er så udsatte, når konjunkturerne skifter. Det er derfor vigtigt, at der er fokus på at opkvalificere de ledige i denne tid, så de kan stå klar, når virksomhederne igen åbner op og begynder at efterspørge arbejdskraft," siger hun. Mere information Se mere hos Fagbladet 3F

Landets jobcentre kan sende deres ledige fleksjobbere til Fleksxfabrikken, siger direktør
27.04.20

FlexFabrikken til jobcentre: Send jeres ledige fleksjobbere til os

Direktør hos FlexFabrikken, Henriette Friis Højer, vil ansætte ledige, som er visiteret til fleksjob, og leje dem ud til andre virksomheder. Der er brug for at gøre noget nu, og der er job at få, siger hun. Corona-krisen er gået hårdt ud over beskæftigelsen i Danmark, og med en suspenderet beskæftigelsesindsats bliver der som udgangspunkt ikke igangsat nye forløb som eksempelvis virksomhedspraktik. Men der er brug for at reagere nu for at forhindre, at der ophober sig en pukkel af ledige, som kan tage et fleks- eller småjob. Derfor tilbyder direktør Henriette Friis Højer, at hun kan ansætte dem i sin virksomhed FlexFabrikken og sende dem videre i job hos sine kunder. FlexFabrikken har eksisteret siden 2015, og virksomhedens koncept er at ansætte ledige fleksjobbere og leje dem ud til andre virksomheder, der fx har behov for en bogholder i en periode. ”Det betyder, at virksomhederne tør noget mere, fordi de ikke skal ind i et egentligt ansættelsesforhold, når de har brug for en ekstra mand i en periode. Medarbejderen er ansat hos os,” siger Henriette Friis Højer. Institutioner og skoler efterspørger hjælp Hun er ikke i tvivl om, at det kan lade sig gøre at skaffe job til ledige i fleksjob, selvom over 45.000 har meldt sig som ledige siden corona-krisens start. ”Lige nu er det mere aktuelt end nogensinde, og vi samarbejder bl.a. med store virksomheder, som har brug for folk til fx udendørs vedligehold. Vi har også fået en del henvendelser fra skoler og institutioner, som har brug for personale, der kan hjælpe med rengøring og afspritning,” siger Henriette Friis Højer. Hun mener desuden, at der også den anden side af krisen vil være arbejde til flere i fleksjob og småjob. ”Vi oplever, at virksomhederne ser det som en god mulighed for at få et par ekstra hænder, når de får viden om, at det kan lade sig gøre at have en medarbejder i fleksjob på den her måde. Så vi tror på, at der også er job at få senere. Det er derfor, at vi tør gå ud med det her tilbud til jobcentrene nu,” siger Henriette Friis Højer.

I bl.a. rengøringsbranchen er der behov for arbejdskraft, og derfor bør besskæftigelsesindsatsen åbnes op, mener arbejdsmarkedschef.
22.04.20

Arbejdsmarkedschef: Luk op for beskæftigelsesindsatsen

Arbejdsmarkedschef i Vesthimmerlands Kommune, Lone Lollesgaard, vil have ophævet suspenderingen af beskæftigelsesindsatsen så hurtigt som muligt. Kommunerne bliver handlingslammede over for virksomhederne, mener hun. “Der er brug for, at beskæftigelsesministeren begynder at overveje en genåbning af beskæftigelsesindsatsen,” siger Lone Lollesgaard, uddannelses- og arbejdsmarkedschef i Vesthimmerlands Kommune til NB Beskæftigelse “Vi bliver handlingslammede over for virksomhederne, når vi ikke må sætte nye virksomhedspraktikker i gang som en del af den nødvendige kompetenceudvikling,” siger hun. Lone Lollesgaard mener desuden, at suspenderingen af rådighedsreglerne for ledige gør det svært at formidle job til virksomhederne. Arbejdsmarkedschef: Der er muligheder for praktik og job Vesthimmerland er en af de kommuner, der har lagt stort set al virksomhedspraktik ned siden lukningen af jobcentre og suspendering af dele af beskæftigelsesindsatsen og de lediges rådighedsforpligtelser 12. marts. Jobcentrets sagsbehandlere har fra deres hjemmearbejdspladser haft telefonisk kontakt med alle de ledige under hele coronakrisen, men det er ikke nok, hverken for de ledige eller arbejdsgiverne, lyder det fra arbejdsmarkedschefen. Muligheden for at lave nye aftaler om virksomhedspraktik er allerede til stede og vil blive større, jo mere der i disse dage og uger lukkes op for samfundet i disse uger. “For eksempel er der stor efterspørgsel på rengøringsområdet, hvor der bliver brug for omplacering og oplæring. Det foregår ofte i virksomhedspraktikker, der ret hurtigt fører til job,” fortæller Lone Lollesgaard. Professor: Udsatte ledige har ikke brug for en pause I en podcast fra NB Beskæftigelse giver professor Flemming Larsen fra Aalborg Universitet udtryk for, at det var uhensigtsmæssigt at suspendere beskæftigelsesindsatsen for aktivtetsparate kontakthjælpsmodtagere. De mest udsatte kontanthjælpsmodtagere stod i forvejen ikke lige for at skulle i job. Derfor gav det ingen mening at lukke beskæftigelsesindsatsen ned for den gruppe, mener han. “For mange af de her grupper handler det jo om at få styr på sit liv, hvor det at komme i beskæftigelse bliver set som et af redskaberne til det. Men der er rigtig mange ting omkring det her. Bare det, at man har nogen at diskutere problemer med, man har nogen der forsøger at håndtere den særlige situation, man er i, nogen der forstår en, nogen der er kontakt til. For mange af de her mennesker er det deres primære kontakt ind til de offentlige systemer,” siger han til NB Beskæftigelse

Beskæftigelsesministeren kommer kommunale krav om beskæftigelsesindsatsen i møde
17.04.20

Dør på klem for mere lempelige krav i beskæftigelsesindsatsen

Beskæftigelsesministeren vil holde møde med landets seks største kommuner efter at de har krævet mere lempelige krav for beskæftigelsesindsatsen som følge af coronakrisen. De seks storkommuner har tidligere på ugen henvendt sig skriftligt til beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard (S), med krav om lempelser og mere fleksibilitet i beskæftigelsesindsatsen. Corona-krisen har sendt mange danskere ud i ledighed, og det presser kommunerne. I et skriftligt svar til Danske Kommuner siger ministeren, at han gerne vil mødes virtuelt med de seks kommuner og drøfte udfordringerne. "Det er en ekstraordinær situation, vi står i. Der er kommet mere end 45.000 flere ledige til siden 9. marts – og det i en tid, hvor jobcentrene er lukket delvist ned på grund af smitterisiko. Vi står over for en stor udfordring med at hjælpe de ledige i denne situation, og derfor er jeg glad for, at der er er mange, som tænker med – ikke mindst kommunerne. For vi er fælles om udfordringen. At få de mange mennesker, der rammes af covid-19, godt i gang på arbejdsmarkedet igen. Jeg vil derfor også meget gerne vende udfordringerne med de seks kommuner på et virtuelt møde snarest muligt," siger Peter Hummelgaard til Danske Kommuner Kommuner: Drop resultatkrav De seks kommuner sendte kravene i et brev til Peter Hummelgaard. Her skrev de blandt andet, at staten i 2020 ikke skal bruge de såkaldte fokus- og resultatmål. Det er specifikke krav til kommunernes indsats og resultaterne af indsatsen, for eksempel antallet af samtaler, som kommunerne holder med de ledige. Lever kommunerne ikke op til kravene, risikerer deres beskæftigelsesindsats at blive sat under skærpet tilsyn. Og det er især her, at beskæftigelsesministeren imødekommer kommunerne. "Jeg kan allerede sige nu, at vi selvfølgelig kommer til at tage højde for den midlertidige suspension af den aktive indsats, når den statslige opfølgning på kommunernes indsats skal genetableres på den anden side af covid-19. For det er klart, at suspensionsperioden har indflydelse på jobcentrenes resultater og indsats – og derfor er det også helt rimeligt, at vi skal tage hensyn," siger Peter Hummelgaard. De seks kommuner foreslår bl.a., at samtaler kan holdes telefonisk og at flere målgrupper kan komme i virksomhedspraktik i op til 13 uger. Desuden foreslår kommunerne, at de kan behandle oplagte sager om førtidspension og fleksjob såfremt borgerne er indforstået med det. Mere information Læs mere hos Danske Kommuner

En ny bekendtgørelse forlænger den delvise lukning af jobcentrene
31.03.20

COVID-19: Jobcentre kan holde digitale samtaler med ledige

Beskæftigelsesministeriet har med en ny bekendtgørelse forlænget den delvise lukning af jobcentrene. Ledige kan dog få digital eller telefonisk samtale med jobcentret, hvis den ledige ønsker det. Regeringen har forlænget hjemsendelsen af offentligt ansatte på grund af COVID-19, og som følge af den udmelding fortsætter beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene også med at køre på andre vilkår end normalt. Det vil sige, at store dele af den aktive beskæftigelsesindsats fortsat er suspenderet, men at nødberedskabet fastholdes, så udbetalingen af ydelser kan fortsætte som hidtil. Det skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse En ændringsbekendtgørelse har forlænget den delvise lukning af jobcentrene, men bekendtgørelsen indeholder også en række ændringer. Eksempelvis kan kommunerne holde digitale digitale eller telefoniske samtaler med alle borgere, så jobcentrene fortsat kan bistå ledige. Samtidig kan kommunerne sende ledige på kursus, der kan foregå som fjernundervisning, hvis de ønsker at lære nyt. I begge tilfælde er det dog frivilligt og helt op til den enkelte. For at holde sagsbunkerne nede bliver det muligt for kommunerne at behandle sager virtuelt i rehabiliteringsteamet, så borgere kan overgå til fx. ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Den virtuelle sagsbehandling vil ske efter borgerens samtykke. Mere information Se pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet Læs hele bekendtgørelsen på Retsinformation

Ufaglærte og faglærte i bl.a. Hotel- og restaurationsfagene får mulighed for opkvalificering under corona-krisen
23.03.20

COVID-19: Mulighed for opkvalificering i stedet for afskedigelser under corona-krisen

Ufaglærte og faglærte inden for service, turisme, hotel og restaurationsbrancherne får nu mulighed for et 30 dages online opkvalificeringsforløb. Mens medarbejderne deltager i fjernundervisningen, kan virksomhederne få dækket deres løntab gennem midler fra VEU-godtgørelse og kompetencefonde. Den nye mulighed for opkvalificering sker i et forsøg på at forhindre afskedigelser mens restrauranter og hoteller står tomme under corona-krisen. Det oplyser Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse 3F, HORESTA og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er gået sammen om en model, hvor virksomheder fra hele landet kan sende ufaglærte og faglærte medarbejdere på kompetenceudvikling i op til 30 dage. Rybners Kursuscenter udbyder forløbet, der fokuserer på branchespecifikke kompetencer såsom personligt salg, online kundeservice, markedsføring og fødevarehygiejne. I uddannelsesperioden kan virksomhederne få løntabet godtgjort dels fra VEU-godtgørelse og dels fra kompetencefondsmidler, såfremt der er adgang til disse gennem overenskomsten. Det betyder, at virksomhederne ikke har udgifter til medarbejdernes løn i uddannelsesperioden. Virksomhederne betaler alene kursusgebyret. Opkvalificeringsforløbet, der udbydes som fjernundervisning, giver deltagerne merit, hvis de senere vil fortsætte på en ordinær faglært uddannelse. "Det her et virkelig godt initiativ. I den her svære tid med store udfordringer på arbejdsmarkedet, er det dejligt at se, når parterne går sammen om gode modeller, der kommer både lønmodtagere og virksomheder til gode. Det er fantastisk, hvis nogle virksomheder ligefrem kan få medarbejdere styrket tilbage, i stedet for at de i værste fald må afskediges," siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), i pressemeddelelsen. Administrerende direktør i HORESTA Katia K. Østergaard siger: "Hoteller, restauranter, barer og mange andre virksomheder i vores erhverv er utrolig hårdt ramt af denne ekstreme situation. Derfor søger vi selvfølgelig alle initiativer, som kan hjælpe virksomhederne med at holde på deres medarbejdere." Mere information Læs pressemeddelelsen på Beskæftigelsesministereriets hjemmeside Læs mere om forløbet på HORESTA's hjemmeside

Page

Dorthe Lundh

Pressekontakt | Pressemeddelelser | Nyhedsartikler | Debatindlæg