Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Om Cabi
  3. Cabis projekter
  4. Fodfæste gennem naturen

Fodfæste gennem naturen

VELUX FONDEN har bevilliget godt 3 mio. kr. til projektet ’Fodfæste gennem naturen’, der skal hjælpe udsatte unge mænd tættere på uddannelse og job. Her er beskæftigelsesindsatsen rykket ud i naturen, hvor samarbejde, mad over bål og mandefællesskaber er i fokus. Med i projektet er Aarhus Kommune, Mandefællesskaber, DareGender og Cabi, der leder projektet.

Projektperiode 2021-2024

Projektet har til formål at styrke kompetencerne og troen på egne evner for den voksende gruppe af udsatte unge mænd ml. 25-29 år, der er i stor risiko for aldrig at komme i uddannelse eller job, fx pga. misbrug, kriminalitet og/eller svære diagnoser, der gør hverdagen uoverskuelig.

Over en periode på 2,5 år, skal 38 unge mænd gennemføre et 26 ugers forløb ude i naturen i fællesskab med ligesindede.

Om projektet

Deltagerne i projektet er tilknyttet Jobcenter Aarhus. De er i ressourceforløb eller vurderet aktivitetsparate på uddannelseshjælp.

De unge er kendetegnet ved, at de

  • har middelsvære eller svære fysiske, psykiske og/eller sociale udfordringer
  • isolerer sig i hjemme
  • bevæger sig i misbrugsmiljøet
  • befinder sig på en kriminel løbebane.

Ud i naturen

I projektet tager en naturfacilitator fra virksomheden Mandefællesskaber og en virksomhedskonsulent med de unge ud i naturen og gennemfører alle aktiviteterne sammen med de unge for derigennem at få øje på de unges kompetencer og forudsætninger for at komme ud på arbejdsmarkedet.

I det samspil bliver det tydeligt, hvor den unges styrker og potentialer er. Det er den viden, der skal styrke den virksomhedsvendte indsats med henblik på at lave et godt match mellem den unge og en virksomhed eller en uddannelsesinstitution.

Lokale virksomheder deltager

I projektet deltager lokale virksomheder, der erfaring med at ansætte sårbare unge.

De skal give de unge viden om, hvad der virker i jobsøgningen og vise, at der er brug for nogen som dem på arbejdsmarkedet.

Evaluering

Projektet evalueres løbende af konsulentfirmaet LG Insight, så erfaringer og læring løbende implementeres i projektet.

Følg med i projektet

Siden her vil undervejs i projektperioden løbende blive opdateret med viden og erfaringer. Har du spørgsmål til projektet, så finder du vores kontaktoplysninger nederst på siden.

PUBLIKATION

Metodeguide: Fodfæste gennem naturen

Manual til en naturbaseret beskæftigelsesindsats for udsatte unge mænd, der skal hjælpes tættere på uddannelse og job. Læs metodeguiden

Video: Derfor giver det mening at arbejde med naturen som fysisk ramme

Virksomhedskonsulent Jonas Tjørnevig fortæller om 'Fodfæste gennem naturen'

Efter 4-5 uger oplever tovholderne, Tommy Sørensen og Jonas Tjørnevig, at deltagerne i projektet 'Fodfæste gennem naturen' får kontakt til deres drømme, ønsker og håb - de udvikler sig til stolte mænd med ret ryg og brystet frem.

Klik på billedet for at afspille videoen i YouTube

Naturfacilitator Tommy Sørensen fortæller om, hvordan deltagerne bruger naturen

Naturen skaber en afslappet ramme, der kan give rum til at øve sig på at indgå i sociale fællesskaber.
Det fortæller naturfacilitator Tommy Sørensen fra "Mandefællesskaber" om i videoen, hvor han også løfter sløret for nogle af de resultater, projektet allerede har skabt.

Klik på billedet for at afspille videoen i YouTube

Seniorkonsulent Anne Brændbyge fortæller om metoden bag projektet

Beskæftigelsesprojektet Fodfæste gennem naturen har en masse interessenter tilknyttet, der alle er med til få projektet til at lykkes.
Det kan du høre seniorkonsulent Anne Brændbyge fra Cabi fortælle om i denne video.

Klik på billedet for at afspille videoen i YouTube

PODCAST

Podcast om projektet Fodfæste gennem naturen

Lyt til podcasten og bliv inspireret af projektet, Fodfæste gennem naturen, der hjælper udsatte unge mænd tættere på uddannelse og job via et beskæftigelsesforløb i naturen. Lyt til podcasten

PROJEKT

Grobund til fremtiden

Projektet skal hjælpe unge kvinder i psykisk mistrivsel tættere på uddannelse og job via et beskæftigelsesforløb ude i skoven. (Projektperiode 2023-2025) Om Grobund til fremtiden

Vil du vide mere om projektet?

Så kontakt Anne eller Trine 

Anne Brændbyge
Seniorkonsulent
Sygedagpenge | Fleksjob | Job og handicap | Ressourceforløb | Rehabiliteringsteams | Tværfagligt samarbejde | Fortolkning og formidling af lovstof
Trine Rask Thomsen
Seniorkonsulent
Integration | Kontanthjælp | Fastholdelse af medarbejdere | Formidling af lovstof | Negativ social kontrol | Småjob | Opkvalificering | Fritidsjob | Lønnede timer