Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Om Cabi
  3. Cabis projekter
  4. Fritidsjob - Red Barnet og Meyers Madhus

Evaluering af Projekt "Måltid, Fritid, Fremtid"

Cabi har evalueret Projekt Måltid, Fritid, Fremtid, der er en helhedsorienteret fritidsjobindsats, der skal hjælpe 15-17-årige, der befinder sig i udsatte positioner, med at få et fritidsjob. Dette gøres gennem et seksmåneders forløb, hvor formålet er at styrke de unges kompetencer, netværk og trivsel som forudsætning for at kunne varetage et fritidsjob.

Projektperiode 2020-2022

Forløbet består af:

  • Fire ugers køkken- og madlavningskursus– to dage om ugen (fase 1).
  • Fire ugers fritidsjobtræning i en lokal virksomhed (fase 2).
  • Fritidsjob i træningsvirksomheden eller hjælp til fritidsjobsøgning i andre virksomheder (fase 3).
  • Understøttelse af en frivillig mentor igennem hele forløbet.

Inden de unge henvises til indsatsen, er forældrene blevet inddraget. Der har i alt været 66 unge igennem på fire hold i Odense og fem hold i Aarhus – typisk med 6-10 deltagere på hvert køkkenhold.

Projektets samarbejdspartnere

Projektet løb fra marts 2020 til december 2022 og er et samarbejde mellem Red Barnet, Meyers Madhus, Aarhus Kommune og Odense Kommune. Måltid, Fritid, Fremtid er støttet af Den A.P Møllerske Støttefond inden for fokusområdet Fritidsjob og Iværksætteri. Cabi har som evaluator fulgt projektet siden opstart i 2020.

Cabis evalueringsindsats

Cabi har evalueret projektet fra start til slut med det formål at dokumentere og måle indsatsens resultater og virkning, herunder om målgruppen profiterer af indsatsen, og om indsatsen virker som tiltænkt. Formålet er endvidere at samle op på erfaringer, der kan føre til læring i projektet om, hvordan projektets koncept kan bidrage til at løfte unge i udsatte positioner.

Få tilsendt evalueringsrapporten

Du kan få tilsendt evalueringsrapporten ved at sende en mail til Carl Eric Blach Overgaard (ceb@cabiweb.dk)

- Vi samarbejder med Cabi omkring evaluering af indsatsen til Måltid, fritid og fremtid, hvor vi hjælper udsatte unge i fritidsjob. Cabi bidrager med stor evalueringsfaglig indsigt og har fra start sat sig dybt ind i projektet. De har lavet et evalueringsdesign, der både skaber viden om effekt, og som understøtter og videreudvikler den faglige indsats i projektet.

Peter Rønn-Petersen, Projekt- og programchef, Meyers Madhus

Evalueringens konklusion

Projektet adskiller sig fra andre fritidsjobindsatser ved at have en forberedende periode med fælles madundervisning og efterfølgende fritidsjobtræning suppleret med støtte fra en frivillig mentor. Målgruppen er unge i socialt udsatte positioner, som ikke har de personlige forudsætninger til at finde og varetage et fritidsjob. De kan have vanskeligheder ved at indgå i sociale fællesskaber i og uden for skoletiden og har derfor brug for at få opbygget deres kompetencer.

De væsentligste konklusioner er:

  • På baggrund af de fem forløb i Aarhus og Odense er fire ud af 10 unge siden marts 2020 kommet i fritidsjob
  • Projektet har gennem køkkenundervisning, fritidsjobtræning og fritidsjobbet styrket de unges trivsel, kompetencer og netværk
  • Gennem projektet får de unge større selvstændighed, og deres familie kan se, at de unge kan præstere i et arbejdsfællesskab
  • Stærkt koncept. Projektets to første faser har især betydet, at alle er kommet i fritidsjobtræning og nogle videre i fritidsjob
  • De unge har haft flere rollemodeller, som de kunne spejle sig i
  • Mentorindsatsen har været nyttig for flere af de unge

10 vigtige ingredienser til fritidsjobindsatser for unge

Projekt Måltid, Fritid, Fremtid har givet anledning til en række erfaringer og viden, som med fordel kan virke som inspiration for andre fritidsjobindsatser for målgruppen. Sammenholdt med den viden, der findes på området, og den viden, Cabi har indsamlet i projektet, gives der her 10 bud på vigtige ingredienser, der kan medvirke til, at unge i udsatte positioner får appetit på et fritidsjob og oplever positiv forandring i livet.

1. Indtænk ungefællesskaber i fritidsjobindsatsen

Gerne som brobygning til fritidsjob. Det at have noget at være fælles om og vise hinanden vejen, kan være afgørende. Det kan foregå igennem fællesaktiviteter forud for og omkring jobsøgningen. Aktiviteterne skal være meningsgivende for de unge, så de opgaver, der løses, føles ægte. Det er madlavning et godt eksempel på.

2. Virkeligheden virker

Det, at de unge oplever at præstere og lykkes (måske med mere, end de troede) i et rigtigt setup og tilegner sig konkrete færdigheder, som de kan anvende efterfølgende, giver en selvtillid, der kan bygges videre på.

3. Fritidsjobmålsætningen og troen herpå er afgørende

Det er frivilligt at søge fritidsjob. Derfor skal der være en balance mellem at skubbe lidt og tage udgangspunkt i den unges motivation. Dagsordenfastsættelse af fritidsjob som virkemiddel og troen på fritidsjob som målsætning for den unge er afgørende for at lykkes med fritidsjobindsatsen.

4. Klæd de unge på

Tag en dialog med de unge inden opstart af en lignende indsats. Giv de unge viden om arbejdspladskultur, forventninger til fremtiden og ikke mindst lyst til og motivation i deres søgen efter et fritidsjob. Unge, der er kommet i fritidsjob, er ofte stolte af deres arbejde.

5. Lav det gode match i fritidsjobbet

Det er vigtigt at sikre et godt match mellem de unge og virksomheden, både personligt og fagligt. Normalt vil det være de unge, der skal søge selv, men et personligt og fagligt kendskab til virksomheden øger chancerne for, at der sker et godt match.

6. Nogle unge kan have glæde af en mentor

Vær opmærksom på civilsamfundets styrker og svagheder. Frivillige mentorer kan give en stor styrke ind i arbejdet og sikre, at de unge føler sig set. Det kan være en fordel at foretage en vurdering af, om den unge kan forventes at profitere af en frivillig mentor eller ej, eller om der i stedet burde være tale om en slags ungeguidefunktion i kommunalt regi – med fokus på fritidsjob. Lige så vigtigt er det, at de kommunale medarbejdere er afklarede med, hvilken værdi en frivillig mentor kan have, og at det kræver opbakning, hvis mentoren skal lykkes med sin indsats.

7. Etablér et bæredygtigt netværk omkring de unge for at sikre fortsat motivation og fritidsjobsøgning

Vær opmærksom og nysgerrig på de unge, du arbejder med, og hav et netværk omkring dem. Dette kan være gavnligt for at forstå mønstre om de unge og sikre, at nogen kan følge op på dem, hvis der opstår udfordringer. Det betyder, at der skal sættes mål sammen med den unge og løbende følges op på jobsøgningen. Nogle unge har brug for lettere opfølgning, mens andre har brug for en mere håndholdt indsats.

8. Rollemodeller virker motiverende

Både voksne og andre unge, der viser vejen, kan gøre en stor forskel. Vær derfor åben om dine arbejdserfaringer, invitér virksomheder ind, og involvér unge, der er kommet i fritidsjob.

9. Involvering af de unges forældre i processen kan bidrage til accept og opbakning

Først og fremmest skal forældrene kunne se værdien af fritidsjob eller de aktiviteter, de unge inviteres ind til. Ved at lade de unge og andre unge vise deres forældre, at de kan være selvstændige og løse deres egne opgaver, kan det øge forældrenes tro på, at deres barn kan få noget ud af et fritidsjob.

10. Vær særligt opmærksom på faseovergange i fritidsjobindsatsen

Hvis der er flere elementer i en fritidsjobindsats, skal man være opmærksom på at fastholde de unges motivation ind i næste fase og få forventningsafstemt, hvem der gør hvad; herunder, hvem der følger op og motiverer de unge, der har brug for det.

VIDEN OG BAGGRUND

Fritidsjob til unge

Fritidsjob styrker unges livskompetencer og mulighed for at klare sig bedre senere i livet. Om fritidsjob
Carl Eric Blach Overgaard
Seniorkonsulent
Udsatte ledige | ESG | Evaluering | GDPR
Trine Rask Thomsen
Seniorkonsulent
Integration | Kontanthjælp | Fastholdelse af medarbejdere | Formidling af lovstof | Negativ social kontrol | Småjob | Opkvalificering | Fritidsjob | Lønnede timer

SPØRG CABI

Har du spørgsmål?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven