Gå til primært indhold Gå til footer indhold
  1. Forside
  2. Om Cabi
  3. Cabis projekter
  4. Sammen om fritidsjob
  5. Inspirationskatalog til fritidsjobindsats
  6. Sammen med de unge

FRITIDSJOBINDSATS, DER VIRKER!

Sammen med de unge om fritidsjob

En struktureret indsats med fokus på folkeskoler og ungdomsuddannelser er et godt udgangspunkt for at møde de unge og støtte dem på deres vej mod et fritidsjob. Vejledninger, inspirationsoplæg, minimesser og spørgeskemaundersøgelser skaber synlighed og tilgængelighed, så de unge lærer at søge og varetage fritidsjob.

Mød de unge, hvor de er

For at møde de unge, både fysisk og i deres udvikling fra ung til voksen, er det vigtigt at strukturere en indsats, der dækker hele kommunen.

I Viborg Kommune har fokus været særligt rettet mod kommunens folkeskoler, uddannelsesvejledningen, Viborg Ungdomsskole, ungdomsuddannelserne og de boligsociale medarbejdere.

Det har skabt en struktur, hvor fritidsjobindsatsen møder de unge på deres rejse fra ung til voksen igennem uddannelsessystemet.

Rekruttering af de unge

Fora og metoder til rekruttering af potentielle fritidsjobbere: 

  • Åben vejledning på ungdomsskolen
  • Inspirationsoplæg, fx på ungdomsuddannelser og i folkeskolen
  • Workshops
  • Fritidsjob-minimesser
  • Pop-up event med virksomheder.

Sammen med de unge om at søge og varetage et fritidsjob

I samarbejdet med de unge er det vigtigt at forstå deres motivation, behov og ønsker ift. fritidsjob. Samtidig er det afgørende, at de tager ejerskab i jobsøgningen og derved udvikler evnen til – også fremadrettet – at kunne søge og varetage et arbejde. På arbejdspladsen er det også vigtigt, at personalet tager godt imod den unge og skaber rammerne for, at den unge får en positiv oplevelse med at have et fritidsjob.

Takket være din hjælp, har jeg scoret mig to jobinterviews, og jeg er ekstremt taknemmelig. Du er en lifesaver!

Dreng 16 år fra Bjerringbro i sms til fritidsjobvejleder.

Værktøjer til fritidsjob

Værktøjer til de unge: Brug for hjælp til fritidsjobbet?

På Viborg Ungdomsskoles hjemmeside finder I en komplet værktøjskasse, der guider de unge gennem jobsøgning, samtale, ansættelse, løn, m.v.

Find værktøjskassen her

Flowchart

Har de unge tjek på alle trin på vejen mod fritidsjobbet?

I projekt Sammen om Fritidsjob er der udviklet et flowchart til de unge, der kan bruges som et let overskueligt procesværktøj i dialogen med den unge. 

Se flowchart 

Spørgeskemaundersøgelse

Oplæg på ungdomsskolen og ungdomsuddannelser er en mulighed for at fortælle eleverne om, hvorfor fritidsjob betyder noget.

I den forbindelse kan eleverne svare på en spørgeskemaundersøgelse. Svarene genererer ny viden om, hvordan de unge har fået deres job, og hvorfor de evt. ikke har lyst til/brug for job. Skemaet kan også give et praj om, hvorvidt de de unge er i målgruppen, hvorefter man kan tage kontakt.

Tilgængelighed

Det er væsentligt, at fritidsjobkonsulenten og fritidsjobvejlederen er meget tilgængelige og synlige.

De unge, fagprofessionelle og forældre kan henvende sig på mail, telefon eller til åben vejledning. De kan også henvende sig til indsatsens samarbejdspartnere og få hjælp til at søge et fritidsjob.

At søge og varetage et fritidsjob

Hvordan lærer vi de unge at søge og varetage et fritidsjob? En måde kan være "empowerment-tilgangen", hvor den unge selv tager ejerskab og lærer den færdighed, det er at søge job. Det betyder også, at de unge får praksiserfaring med hele jobsøgningsprocessen., fx at følge op på en ansøgning m.m.

Materialer

Brug fx en ansøgningsskabelon. Skabelonen er samtidig et vigtigt dialogværktøj til at tale om do's and dont's, når man søger og varetager et fritidsjob.

Se værktøjskassen til unge på Viborg Kommunes hjemmeside. 

Kontakt med de unge

Følg op med de unge, både når de søger, men også når de lige er startet i job og måske har brug for sparring og svar på nogle spørgsmål.

Det er også en god idé at tale med de unge om de praktiske ting, fx NemKonto, samt hvordan man håndterer at være ny på sit arbejde. 

Hold derfor "linjen" åben til den unge - også efter, de har fået fritidsjob.

De ville gerne have mig! Tusind tak for al hjælpen. Mange tak. Hvis det ikke var for dig, ville jeg ikke have et job.

Pige 15 år fra Karup i sms til fritidsjobvejleder

Cases om unge og fritidsjob

Bliv inspireret af cases om, hvordan unge med forskellige udfordringer er lykkedes med fritidsjob og fået nye kompetencer og sociale færdigheder. Læs cases

Podcast om projektet Sammen om fritidsjob

Lyt til podcasten, og bliv klogere på projekt ”Sammen om Fritidsjob”, der har til formål at få flere unge i Viborg Kommune i gang med et fritidsjob. Hør podcasten

Relateret indhold

Dialog med unge psykisk udfordrede medarbejdere

En del af de unge, som lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet, har psykiske udfordringer. Her kan du finde tips til, hvordan du som leder skaber en god dialog. Om den gode dialog

Unge og trivsel

Hvordan arbejder man med unges trivsel og fastholdelse i jobbet? Om unge og trivsel

Sammen om fritidsjob

Unge fra hele Viborg Kommune skal kunne få et fritidsjob, styrke deres livskompetencer og bryde med en eventuel negativ social arv. (Projektperiode 2022-2024) Om Sammen om fritidsjob

SPØRG CABI

Har du spørgsmål?

Så spørg Cabi!

| Denne service er gratis for dig, fordi Cabi får offentlige midler på finansloven

Trine Rask Thomsen

Integration | Kontanthjælp | Fastholdelse af medarbejdere | Formidling af lovstof | Negativ social kontrol | Småjob | Opkvalificering | Fritidsjob | Lønnede timer
Tilgå Trine Rask Thomsen på LinkedIn